Fra tung mursten til i-bog 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra tung mursten til i-bog 1"

Transkript

1 Fra tung mursten til i-bog 1 Sproget i bøgerne er stift og snørklet. Der er mange oplysninger, men man kan ikke se, hvad der er vigtigst. Og der er ikke tænkt meget på, hvordan eleverne skal lære stoffet og færdighederne. Kritikken af erhvervsskolernes læremidler i rapporten Læsbare læremidler var kras. Nu bliver Murerbogen til at forstå og bruge også på mobiltelefonen. AF THORKILD THEJSEN Er det opslagsbøger eller grundbøger til undervisning? Det kan det være svært at afgøre. I forordene deklareres de som læremidler. Men når man læser i dem, ligner en del af dem nogle lidt rodede opslagsbøger. Er bøgerne skrevet af specialister til andre specialister? Den tanke kan man godt få, når man læser tekster, hvor der ikke står meget om hvor og hvorfor og hvor fagtermer ofte ikke forklares. Og hvor der mangler eksempler, som kan bygge bro til og fra elevernes hverdag. Er der tænkt på, at nogle af brugerne er svage læsere? Nej, tilsyneladende ikke. Svære ord står i kø og uden forklaringer. Sætningerne er ofte snørklede og lange, forståelsen skal tolkes mellem linjerne, og det er uklart, hvad eleverne skal have ud af at læse teksten. Disse spørgsmål og svar kunne gælde rigtig mange af de bøger, som er pligtstof på erhvervsskolerne. Læsbare læremidler nej! Murerbogen fra Erhvervsskolernes Forlag kritiseres ligesom en række andre læremidler, der bruges i erhvervsuddannelserne. Læsbare læremidler 2 hedder en kritisk rapport om bøger fra erhvervsuddannelserne. Rapporten blev offentliggjort i Måske har den påvirket diskussionerne og undervisningen på erhvervsskolerne, men det har været svært at se, at kritikken har haft betydning for udgivelserne. Før nu. I foråret 2013 udkommer Murerbogen 3 i en ny, meget anderledes udgave (derom senere). I Læsemagasinet 7 Læsbare læremidler på teknisk skole? bruger lektor Kristine Kabel de indledende linjer i Murerbogen s første kapitel som eksempel på nogle af de generelle problemer: 1 En i-bog er som e-bogen en digital udgave af den fysiske papirbog. Mens e-bogen i princippet blot er en dokumentfil, der dynamisk kan formateres til forskellige e-bogslæsere, skærmstørrelser og -opløsning og med mulighed for at hente andre data ind er i-bogen en version, der er fremstillet til undervisning og læring. I-bogen kan bruges på pc, elektronisk tavle og smartphone. Svære ord og begreber forklares og defineres ved et klik på ordet, og den fysiske bogs tekst suppleres med filmklip, billeder, lydfiler, animationer og interaktive opgaver. 2 Kabel, Kristine, Stig Toke Gissel og Dorthe Carlsen (2009): Læsbare læremidler. Nationalt Videncenter for Læremidler, læremiddel.dk 3 Johansen, Steen, Søren Ebdrup og Hans Ulrik Møller (2008). Murerbogen, 4. udg. Erhvervsskolernes Forlag

2 Konstruktive forhold Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer. (Fra Murerbogen side 7.) Det er uklart, om eleven skal læse det for at vide noget eller for at gøre noget, og det problem går igen i de analyserede læremidler, siger hun i udsendelsen, som kan ses her på Er den en instruktion, eller er det information om generelle forhold, spørger Kristine Kabel.»Det er uklart sprogligt, og så indeholder de fire linjer en masse svære begreber. Teksten er skrevet i passive sætninger og med nominaliseringer 4, som gør, at man skal inferere 5 rigtig meget altså læse mellem linjerne for at regne ud, hvem der skal gøre hvad, og hvad det for eksempel er for et svind, der er tale om«, siger hun.»eleven får simpelthen ikke guidning nok. Selvfølgelig er det noget, underviseren kan stå for i situationen, men man skal også kunne læse et læremiddel delvist selvstændigt«, siger Kristine Kabel. Foto fra Læsemagasinet 7. Mange erhvervsskoleelever med læseproblemer I 2011 undersøgte Epinion, hvilke planer for uddannelse unge ordblinde og unge med svære læseproblemer har. Mens 46 procent af tilfældigt udvalgte unge vil på gymnasiet efter grundskolen, er det 15 procent af de ordblinde og andre stærkt læsesvage, der har den slags planer. Yderligere syv procent af de ordblinde og læsesvage planlægger en gymnasieuddannelse efter et år på efterskole. Tilsvarende viser undersøgelsen, at kun otte procent af alle i en ungdomsårgang går efter at få en uddan-nelse på en erhvervsskole. Men i gruppen af ordblinde og unge med svære læseproblemer er der derimod hele 28 procent, der planlægger at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter grundskolen. Yderligere 12 procent vil ind på en erhvervsskole efter et efterskoleophold 6. (Fra: Thejsen, Thorkild (2012): Læsesvage tager erhvervsuddannelser. 4 Nominalisering er, når udsagnsord eller tillægsord er ændret til navneord. For eksempel:»rigtig afsætning af mål har stor betydning for byggematerialernes anvendelse og størrelsen af svindet«. Fra Murerbogen side 23. Udvalgte nominaliseringer markeret med kursiv. 5 Inferere. En tolkende forståelse, som ikke fremgår direkte af teksten. Man skal, som Kristine Kabel siger det i udsendelsen, læse mellem linjerne for at forstå, hvad der menes. 6 Tallene er fra Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder, side 89. Resultaterne tager udgangspunkt i en telefonisk undersøgelse foretaget blandt 497 medlemmer af Nota i alderen 12 til 16 år. Samtidig har 200 tilfældigt udvalgte børn og unge i samme aldersgruppe besvaret samme spørgsmål. Nota er et statsligt bibliotek under Kulturministeriet, der blandt andet producerer lydbøger til mennesker med svære læseproblemer, eller som ikke læser almindelig trykt tekst.

3 Forfatterne tænker ikke i læring Selv om unge med læseproblemer er overrepræsenteret på erhvervsskolerne, kan det ikke ses i mange af de læremidler, der bruges der. En bog, som er skrevet af en dygtig murer, kan være rigtig god for andre murere, som kan fagudtrykkene og som véd, hvad og hvordan man bygger, og i hvilke sammenhænge bogens oplysninger skal bruges. Svært tilgængelige lærebøger I Læsbare læremidler hedder det blandt andet om Murerbogen :»Givet at cirka 20 procent af eleverne er meget læsesvage, og at resten af målgruppen kan antages ikke at være specielt bogligt mindede, må Murerbogen vurderes som værende for svært tilgængelig«. Bogen forudsætter»et omfattende kendskab til murerfagets terminologi kombineret med informationstætheden, og den manglende overskuelighed i mange afsnit gør, at der er stor risiko for, at modtagergruppen ikke vil kunne forstå bogen«. Problemerne med Murerbogen s sprog»ligger især i de komplicerede sætningsopbygninger, ophobningen af fagtermer (som ikke forklares og defineres) samt den konsekvente brug af passivformer og nominaliseringer 7. Analytikerne siger det pænt, men realiteten er, at bogens forfattere åbenbart ikke har tænkt på, hvordan bogen kan støtte lærernes undervisning og elevernes tilegnelse af færdigheder og fagsprog. Viden og kunnen er, må man tro, ikke noget, man tilegner sig gennem læreprocesser, vejledning og øvelse. Det opfattes tilsyneladende som noget, der smitter af fra bogen til brugeren. Med analytikernes ord: Murerbogen er ikke didaktiseret 8 i særlig høj grad 9. Men sådan opfattede den daværende formand for Det faglige fællesudvalg for murer- og stuktørfaget, Hans Ulrik Jensen, det ikke. I forordet til Murerbogen s 3. udgave skrev han i 2005 følgende 10 :» Murerbogen er først og fremmest et nyt og godt undervisningsmateriale for murerlærlingen Murerbogen er et moderne undervisningsmateriale«. I modsætning til denne anprisning skriver analytikerne i Læsbare læremidler, at bogen netop ikke er tilrettelagt pædagogisk:»vægten er lagt på videndimensionen og ikke på undervisnings- og læringsdimensionen. Givet abstraktionsniveauet og informationstætheden i Murerbogen kan det anbefales, at man fra forlagets side designer opgaver, som kan understøtte elevernes læring og læseforståelse samt underviserens undervisning. Underviseren skal være omhyggelig med at arbejde med elevernes metakognition og læsestrategier. Læremidlet lægger nemlig ikke op til, at eleverne tjekker deres læseudbytte (for eksempel gennem opgaver) 11. Kvantitet i stedet for kvalitet? Hvis man gerne vil være murer og måske glæder sig til at skulle bruge hænder og hoved uden absolut hele tiden først at skulle boge den så bliver man slemt skuffet. Murereleven får en kæmpe bogpakke. Ud over Murerbogen på 202 sider indeholder Murerfagets bogpakke : Fliser og klinker på 193 sider, Puds før og nu på 93 sider, Murerfagets tagbog på 139 sider, Produktudvikling, produktion og service på 63 sider, Murerhåndbogen på 350 sider og Arbejdsmiljø i dansk byggeri på 128 sider. Plus en mappe om Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Som titlerne antyder, indeholder bøgerne vigtige oplysninger om fag og færdigheder og om byggeri og arbejdsvilkår. Men altså i en alt for tung servering og med alt for meget på én gang. Læs også Thejsen, Thorkild (2012): Læsesvage unge tager erhvervsuddannelser her på 7 Læsbare læremidler side At et læremiddel er didaktiseret, betyder, at det er produceret for at blive brugt som læremiddel. Det har en læremiddelforfatter og et forlag som afsender og den lærende (eleven) som modtager. Et ikke didaktiseret læremiddel er for eksempel en genstand, en bog eller en film, som ikke er fremstillet til brug i undervisning, men som læreren bringer ind i sin undervisning. 9 Læsbare læremidler side Samme formuleringer blev brugt i 4. og 5. udgave i 2008 og Altså også efter at kritikken for ikke at tænke i undervisning og didaktik blev fremført i Læsbare læremidler. 11 Læsbare læremidler side

4 Sværere end gymnasiets bøger Mattias Tesfaye, der er næstformand i Socialistisk Folkeparti og uddannet murer, ser meget kritisk på de bøger, der bruges i erhvervsuddannelserne. Og på antallet.»det er klart, at du ikke skal have udleveret en flyttekasse med bøger, den dag du begynder på teknisk skole. Mange af dem, der møder op, er netop på flugt fra bøgerne, og de håber at få mulighed for at bruge hænderne. Derfor skal man snige faglitteraturen ind, efterhånden som man får brug for den i uddannelsen«, siger han i Læsemagasinet 7.» Murerbogen havde to tabeller, der var gode at slå op i, fortæller Mattias Tesfaye i Læsemagasinet 7. Én om blandingsforhold og en anden om murmål.»men selve teksten fik jeg aldrig læst, og jeg er ellers en bogorm«. Foto fra udsendelsen.»da jeg gik ud af 9. klasse, startede jeg faktisk i gymnasiet, men jeg droppede ud efter fire måneder og begyndte så på mureruddannelsen«, fortæller Mattias Tesfaye, som har en fortid som faglig sekretær i murernes fagforening 3F.»Jeg kan huske, at jeg blev overrasket over, at jeg havde sværere ved at læse det, jeg fik udleveret på teknisk skole, end det, jeg fik udleveret på gymnasiet. Ja, faktisk er nogle af brochurerne fra leverandører»meget mere pædagogiske end de bøger, man får udleveret på teknisk skole«. Problemerne er generelle Men Murerbogen er ikke det eneste læremiddel med den slags problemer, den er blot valgt som eksempel både her i artiklen og i Læsemagasinet 7. Om en bog fra social- og sundhedsområdet 12 hedder det for eksempel, at den»vurderes at være for svært tilgængelig for eleverne på social- og sundhedsuddannelsens spor 3. Flere elever på spor 1 må også antages at have problemer med at forstå grundbogen 13. Om en bog til landbrugsuddannelsen 14 står der, at den»må vurderes at være svært tilgængelig for eleverne på landbrugsuddannelsen 15. Forforståelsen mangler men nu sker der noget I tidligere udsendelser af Læsemagasinet har vi set, hvor vigtigt det er, at der tages afsæt i den lærendes hverdagsviden og -sprog. Der skal etableres en forforståelse, inden eleven går i gang med en tekst, som han eller hun skal lære noget af 16. Det sker stort set ikke i Murerbogen og en række andre læremidler til erhvervsuddannelserne. 12 Carstensen, Lisa, Kirsten Møller og Inger Vibeke Svanekier (2007): Social- og Sundhedshjælper. Munksgaard. 13 Læsbare læremidler side 277. En undersøgelse på sosu-skolen i Greve viser, at over halvdelen af eleverne på sosu-uddannelsen har læseproblemer.»hvis grundbogens abstraktionsniveau, sproglige kompleksitet og øvrige krav til læseren sænkes, kan det dermed antages at være en fordel for størstedelen af eleverne«. 14 Ipsen, Lotte (2007): Planteproduktion, 2. udgave. Landbrugsforlaget 15 Læsbare læremidler side Læsemagasinet 4: Læsning i fagene kan ses her på Kamstrup, Dorte (2012): Begynd aldrig med at læse teksten kan læses her på

5 Men nu sker der noget. På Erhvervsskolernes Forlag har forlagsredaktør Heidi Parsberg Madsen ansvaret for en total ændring af Murerbogen. Fra at være en tung sag, som fylder i murerlærlingens værktøjskasse, men ikke bliver læst, udkommer der nu en ny, forbedret version. Heidi Parsberg er langt hen ad vejen enig i den kritik, der kom frem i Læsbare læremidler, så nu kommer der både forklaringer og eksempler fra elevernes hverdag. Og forlaget arbejder tæt sammen med læsevejledere, så teksten også bliver læsbar! Og først og fremmest bliver Murerbogen nu digital. Bogen bliver både en papirbog og en i-bog. Fagsproget er vigtigt»det er utrolig vigtigt at holde fast ved fagsproget. Det er en del af fagets identitet«, siger Heidi Parsberg.»Det er for eksempel vigtigt for mureren at vide, hvad en fals er, hvad en liggefuge, en studsfuge og armeret murværk er. Men vi arbejder med hele måden at få det formuleret på, og det sker sammen med læsevejledere.»i den nye udgave beskriver vi, hvorfor man skal gøre det på den og den måde. Det er vigtigt for at forstå og huske det, man læser. Det var en mangel i de gamle udgaver«, siger Heidi Parsberg Madsen. Foto fra Læsemagasinet 7. Heidi Parsberg viser med et eksempel nogle forskelle på den gamle og den nye version: Gammel tekst Stenklipper Ved mange byggeopgaver stilles der krav om, at murstenene ikke må hugges med en hammer. Her må der an- vendes en murstensklipper i stedet. Ny tekst i i-bog Stenklipper I mange byggeopgaver er det et krav, at murstenene ikke må hugges med en hammer. I stedet for skal de klippes med en stenklipper. Årsagen til det er, at man ved hugning af mursten ofte risikerer at slå et hjørne af stenen, så den ikke længere er fuldkantet. Hvis man bruger en murstensklipper, bliver stenen fuldkantet og mere ensartet.

6 Forklaringer, definitioner, film, tjek og opgaver Som man kan se, er ordet fuldkantet vist med en stiplet linje under. Det betyder, at brugeren kan klikke på det og få en forklaring. Og nu er der en årsagsforklaring med. I-bogen kan også bruge videoklip, hvor der på én gang forklares og vises, hvordan man skal løse en opgave.»i stedet for en lidt svær tekst, der forklarer, hvordan man skal lægge en fugtspærre, kan vi nu vise det på film«, fortæller Heidi Parsberg. Og i Læsemagasinet 7 vises netop et eksempel med fugtspærre: Fugtspærre Erfaringer fra en række steder har vist, at det er nødvendigt at være meget omhyggelig med fugtsikring, både når et byggeri projekteres, og når det opføres. Derfor er indholdet i dette kapitel meget detaljeret. Du skal montere fugtspærrer rigtigt fra starten! Så undgås en masse skader. Dette kapitel er bygget op, så du først får noget at vide om, hvor en fugtspærre skal placeres og hvordan. Dernæst får du grundigt beskrevet, hvor og hvordan du skal udføre fugtsikring med murpap og TB-rende over døre og vinduer. Når man klikker på ordet fugtsikring, som har en stiplet linje under, kommer der en boks med en forklaring op: Forskellige tiltag, der skal forhindre, at der opstår fugtskader i et byggeri.»efter teksten, hvor vi fortæller hvorfor, hvor og hvordan, kommer der en opgave«: Hvad ved du allerede? Kender du lugten af fugt og mug i et gammelt hus? Hvad tror du er årsagen til fugt og mug i huset? Lav en lille liste med årsager, som du kan komme i tanke om. Hvordan tror du, man kan undgå dette? Hvert kapitel slutter med en opsamling, hvor eleven kan tjekke den viden, han nu skal have tilegnet sig. Derefter kommer der en gruppeopgave. Det sidste kaldes en viden i anvendelse-opgave, fortæller Heidi Parsberg. I eksemplet med fugtsikring handler det om familien Berg, som har fugt over stuevinduet. I grupper skal eleverne nævne nogle mulige årsager og diskutere, hvordan de vil undersøge, hvad der er årsagen. Derefter skal eleverne nå frem til en løsning, og som afslutning skal de finde ud af, hvordan de vil forhindre, at der opstår tilsvarende skader i et nybyggeri. Der lægges altså op til, at eleverne skal bruge den nye viden aktivt, understreger Heidi Parsberg. I et andet afsnit kan man se en lille film på fire minutter, som viser, hvordan man lægger murpap, så det virker som fugtisolering. Alle bøger som i-bøger og på smartphone Og selv om den nye bog bliver meget bedre end den gamle, er projektet ikke økonomisk uoverkommeligt.»det er selvfølgelig bekosteligt at udvikle skabelonen til en i-bog, men når først den er der, er økonomien fornuftig, så i-bogen skulle ikke blive dyrere end papirbogen«, siger Heidi Parsberg Madsen. Planen er, at Murerbogen nu udkommer som i-bog, og så følger de andre udgivelser efter, fortæller hun.

7 Som det ses i eksemplerne, bruger Erhvervsskolernes Forlag den kritik, der blev fremført i Læsbare læremidler fra de to videncentre om læsning og læremidler 17. I Læsemagasinet 7 foreslår Mattias Tesfaye, at forlag og erhvervsskoler vælger digitale løsninger.»man skal bruge internet og smartphone, det har alle håndværkere jo med på stilladset i dag«, siger han i udsendelsen. Også det ønske bliver opfyldt med den nye i-bog. Thorkild Thejsen er journalist og lærer, exam.pæd. og PD i skoleudvikling, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen/folkeskolen.dk Se og læs mere på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen Læs: Børn elsker at se ord blive til. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere Læs: Yes! Må vi prøve igen? Når 2.a forvandles til en Læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs: Det er li som med Lynet McQueen! At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning. Af Lia Sandfeld Læs: Begynd aldrig med at læse teksten. Af Dorte Kamstrup Se: Læsemagasinet 5: Sammen om læsning i 9. klasse Læs: Sammen om at læse litteratur. Af Dorte Kamstrup Læs: Læsemusklen skal trænes hver dag også i udskolingen. Af Dorte Kamstrup Se: Læsemagasinet 6: Erhvervsskole tackler læseproblemer Læs: Læsesvage tager erhvervsuddannelser. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 7: Læsbare læremidler på teknisk skole? Læs: Fra tung mursten til i-bog. Murerbogen bliver til at forstå og bruge også på mobiltelefonen. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 8: Vi læser for livet Læs: Sammen om stort læseprojekt. Af Thorkild Thejsen Tv-serien Læsemagasinet vises på dk4 og ligger permanent på og Læsemagasinet produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen. 17 Læs om Nationalt Videncenter for Læsning på og om Nationalt Videncenter for Læremidler på

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Sammen om stort læseprojekt

Sammen om stort læseprojekt Sammen om stort læseprojekt Danmarks Lærerforening har succes med projekt Vi læser for livet, hvor der er fokus på læsning i alle fag i hele skoleforløbet. Arbejdet fortsættes i 2013 med en videreudvikling

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

KEMI GYMNASIE/HF/VUC

KEMI GYMNASIE/HF/VUC KEMI GYMNASIE/HF/VUC K HAASE FORLAG WWW.HAASE.DK Velkommen På de næste sider præsenteres BASISKEMI, som på nuværende tidspunkt har overgået mange salgsrekorder. Det er derfor, vi med sindsro kalder systemet

Læs mere

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen

Læs mere

Henning Vinther Rasmussen Mette Nørregaard Christensen red. Naturfag2. SOSU CARE Social- og sundhedsassistenter

Henning Vinther Rasmussen Mette Nørregaard Christensen red. Naturfag2. SOSU CARE Social- og sundhedsassistenter SOSU CARE Social- og sundhedselever Rune Runesen Dorthea Chemnitz og Helle Ravn red. Naturfag1 Indeholder også: Arbejdsmiljø og ergonomi Rune Runesen Dorthea Chemnitz og Helle Ravn red. Naturfag1 Rehabilitering

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

»Begynd aldrig med at læse teksten!«

»Begynd aldrig med at læse teksten!« »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen,

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning og mere energi, siger vejlederen og konsulenten. Af Thorkild

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM praxisonline er elevens navigationscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb: webbog didaktiseret kernestof med fagspor ipraxis interaktive

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog : version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.42, 7. maj 2007 Indholdsfortegnelse Den Talende Bog... v 1. Kom godt i gang... 1 1.1. Hjælp...

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Læsbare læremidler EUD

Læsbare læremidler EUD Læsbare læremidler EUD Kristine Kabel Stig Toke Gissel Dorthe Carlsen 2009 1 1. Indledning... 7 2. Projektdesign... 10 2.1 Handling som udgangspunkt for handlingsanvisninger... 12 3. Målgruppens læsefærdigheder...

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

1 LÆRERINTRODUKTION Dansk og Interaktive medier Rumpetten og de syv små stole

1 LÆRERINTRODUKTION Dansk og Interaktive medier Rumpetten og de syv små stole 1 LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole I denne del af undervisningsmaterialet til Rumpetten og de syv små stole, vil vi inspirere til at inddrage

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Digitale læringsressourcer

Digitale læringsressourcer DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Digitale læringsressourcer i folkeskolen og degymnasialeungdomsuddannelser! Januar2009 1 Digitalelæringsressourcer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

BygMester BYGGE OG ANLÆG

BygMester BYGGE OG ANLÆG BygMester BYGGE OG ANLÆG 2 BygMester er for dig, som vil dygtiggøre dig inden for bygge- og anlægsuddannelserne. Du får ekstra tid til at fordybe dig i større faglige projekter og arbejde med faglige kompetencer

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,

Læs mere