Håndbog for arbejdsmiljørepræsentanter Lolland-Falsters Lærerforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog for arbejdsmiljørepræsentanter 2013-2014. Lolland-Falsters Lærerforening"

Transkript

1 Håndbog for arbejdsmiljørepræsentanter Lolland-Falsters Lærerforening 1

2 Indhold: Forside Indhold 2 Velkommen 3 Valg og uddannelse 4 Hvem er jeg arbejdsmiljørepræsentant for 5 Hvordan er arbejdsmiljørepræsentant arbejdet organiseret 6 Arbejdsmiljøarbejdet på skolen 7 Arbejdsmiljøarbejdet på kredsen 8 AMR på nettet 9 Årshjul for AMR arbejdet 10 Opgaven som AMR 11 Balancemodellen 12 Procedure ved arbejdsskader 13 Arbejdsmiljørepræsentantens tjeklister 15 Tjekliste ved arbejdsskader 16 Tjekliste ved arbejdsbetingede lidelser 17 Indberetning ved psykisk belastende hændelse 18 Indberetning ved tilladt fysisk magtanvendelse 20 Opfølgningsskema til arbejdsmiljøgruppen 23 Eksempel på opbygning af et arbejdsmiljøgruppemøde 24 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse 26 Tjekliste i forbindelse med skoleårets planlægning 28 Eksempel på retningslinje for skoleårets planlægning 28 APV 31 Arbejdsmiljøpolitik for Kreds Arbejdsmiljøkommissorium for Kreds Aftale AMR, Lolland kommune 36 Aftale for AMR, Guldborgsund kommune 37 Bilag: AT s vejledning om den årlige arbejdsmiljødrøftelse Bilag: Inklusion i praksis Bilag: Kredsens foldere 2

3 Kære arbejdsmiljørepræsentant Lolland-Falsters Lærerforening kreds 68 - byder dig velkommen til din nye eller fortsatte opgave som arbejdsmiljørepræsentant. Denne håndbog er tænkt som et enkelt hjælpemiddel i dit arbejde som AMR. Håndbogen ajourføres hvert skoleår og udsendes elektronisk til alle arbejdsmiljørepræsentanter, og den kan også findes på Alle nyvalgte AMR er får håndbogen på intromødet for nyvalgte AMR er, hvor den bruges som introduktion til arbejdet på skolerne. Håndbogen består af en række sider med praktiske oplysninger, som hjælper dig i det daglige arbejde. Derudover er der en række bilag, som du kan få brug for at printe eller kopiere. Med venlig hilsen Karina Pedersen Formand for arbejdsmiljøudvalget i kreds

4 Valg Når du er valgt til arbejdsmiljørepræsentant, er du medlem af skolens arbejdsmiljøgruppe, som består af minimum dig og din skoleleder. Pædagogernes AMR og leder kan også være med. Valget til AMR skal lige efter valget oplyses til Lolland-Falsters Lærerforening på det fremsendte skema, som - bekræfter dit valg overfor arbejdsgiveren - indberetter dit valg som AMR til Danmarks Lærerforening - som inviterer dig til et introduktionsmøde for nye AMR er Danmarks Lærerforening - sender dig et velkomstbrev - inviterer dig til et velkomstmøde - anmoder om at du tilmelder dig mailservicen - DLFinfo - udsender jævnligt Aktuelt om arbejdsmiljø på mail til alle arbejdsmiljørepræsentanter - udsender materiale til Arbejdsmiljøkassetten Uddannelse Hvis du mangler en godkendt arbejdsmiljørepræsentantuddannelse, skal din arbejdsgiver senest tre måneder efter valget til arbejdsmiljørepræsentant tilmelde dig til et arbejdsmiljøkursus. Uddannelsen foregår i kursusform og varer 3 dage. Efter afslutningen af det første forløb skal du og din arbejdsleder inden for 9 måneder tilbydes yderligere et 2 dages supplerende arbejdsmiljøkursus. Herefter skal du og din arbejdsleder tilbydes supplerende uddannelse svarende til 1½ dags varighed. Hvor står det? Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Lov om arbejdsmiljø 1. oktober og 36 4

5 Hvem er jeg arbejdsmiljørepræsentant for? Når du er valgt, skal du være opmærksom på, hvem du er arbejdsmiljørepræsentant for. Det kan dreje sig om følgende personer: Lærerne Pædagogerne Kontorpersonalet Teknisk personale Aktiveringspersoner Praktikanter Vikarer Andre Kredsen og de to kommuner har indgået en aftale, som fastsætter tid til og indhold af arbejdsmiljørepræsentant hvervet. Det er vigtigt, at det er præciseret, hvilke og hvor mange ansatte du repræsenterer i den udmøntning af arbejdsmiljørepræsentantaftalen, der er på skolen. 5

6 Hvordan er arbejdsmiljøarbejdet organiseret? Skolen Arbejdsmiljøgruppen (AMO) MED- udvalget Lolland kommune Guldborgsund kommune Sektor for skoler. Områdeudvalg (for undervisning) Hoved-MED-udvalg Hovedudvalg Børne- og skoleudvalg Børn- og skoleudvalg Byråd Byråd Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant Kredsens arbejdsmiljøudvalg Kredsstyrelsen Det forpligtende kredssamarbejde i Region Sjælland Arbejdsmiljøforum Danmarks Lærerforenings Arbejdsmiljøforum Organisations og arbejdsmiljøudvalget under hovedstyrelsen Hovedstyrelsen Kongressen (Sekretariatet organisationskontoret) (Rådgivning af medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer) FTF FTF arbejdsmiljøudvalg Region Sjælland FTF hovedorganisation Mellem arbejdsmiljøudvalgene i DLF og FTF er der en del koordinerende arbejde omkring kurser. Der sendes indbydelser ud til dig gennem den lokale kreds 6

7 Arbejdsmiljøarbejdet på skolen. Som AMR er din indfaldsvinkel skolens psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Du deltager i arbejdsmiljøgruppen. Du deltager i 2 årlige møder i arbejdsmiljøorganisationen på dit område, arrangeret af kommunens arbejdsmiljøorganisation. Du skal som arbejdsmiljørepræsentant sikres den fornødne tid til arbejdet. Du har en timeramme / akkord, der fastsætter din tid og dine opgaver. Du skal samarbejde med ledelsen og kollegaer om arbejdsmiljøet. Du skal samarbejde med skolens tillidsrepræsentant. Du skal samarbejde med kredsens konsulenter, arbejdsmiljøudvalget i kredsen og kredsstyrelsen. Du skal deltage i de møder og kurser, der afholdes af kredsen. Du skal tilmelde dig DLF info, så du kan modtage elektronisk post fra DLF. Du skal i samarbejde med skolens tillidsrepræsentant og ledelsen vurdere den samlede arbejds- og opgavefordeling, fagfordelingen samt lærernes undervisningsskema på skolen. Du skal bistå kolleger i konkrete arbejdsskadesager. Du kan også skulle samarbejde med AMR og TR fra andre faggrupper 7

8 Arbejdsmiljøarbejdet på kredsen. Kreds 68 har en arbejdsmiljøpolitik vedtaget af generalforsamlingen. (bilag) Kredsen har et arbejdsmiljøudvalg med en formand, som daglig ansvarlig. Arbejdsmiljøudvalget arbejder efter et af kredsstyrelsen vedtaget kommissorium. (bilag) Hvert kredsstyrelsesmøde har et fast punkt om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøudvalgets opgaver: Vejleder AMR på skolerne. Indkalder nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter til et møde i starten af skoleåret. Udsender jævnligt et AMR-Nyt til AMR på skolerne. Udsender referater fra alle arbejdsmiljøudvalgsmøder i organisationen. Afholder 4 6 kurser/møder om året for AMR med aktuelle emner. Afholder en temadag om året i samarbejde med Skolelederforeningerne. Udarbejder forslag til aftaler for AMR. Deltager i det forpligtende kredssamarbejde mellem DLF kredsene i Region Sjælland og samarbejder med/deltager i FTF`s arbejdsmiljøudvalg. Deltager med repræsentant i Hovedstyrelsens tværgående arbejdsgruppe for arbejdsmiljø 8

9 AMR på NETTET I dit arbejde som AMR kan du få inspiration og hente hjælp, bl.a. på følgende hjemmesider: Lolland Falsters Lærerforening Danmarks Lærerforening: Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynets side om undervisning: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsskadestyrelsen: Ankestyrelsen: Arbejdsmiljørådet: Arbejdsmiljøviden: God arbejdslyst: Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning: Arbejdsmiljøweb: Indeklimaportalen: Personaleweb: Dansk Center for Undervisningsmiljø: Godt skolebyggeri FTF

10 Eksempel på årshjul for AMR og arbejdsmiljøgruppens arbejde. August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Arbejdsmiljøgruppemøde Modtagelse af nye medarbejdere. AMR møde med nye kolleger, evt. sammen med TR Arbejdsmiljøgruppemøde AMR møde med K68 APV Tjek og opsamling Arbejdsmiljøgruppemøde Kommunalt møde med AMR Arbejdsmiljøgruppemøde Arbejdsmiljøgruppemøde AMR møde med TR og K68 Arbejdsmiljøgruppemøde AMR/TR/SKL Temadag Fag og opgavefordeling: Pligtige drøftelser Indsatsområder Arbejdsmiljøgruppemøde APV tjek og opsamling Arbejdsmiljøgruppemøde AMR møde med K68 Fag og opgavefordeling: Vurdering af behov for uddannelse og støttetimer Arbejdsmiljøgruppemøde Kommunalt møde med AMR Brand og evakueringsøvelse Fag og opgavefordelingen: Normeringsvurdering Arbejdsmiljøgruppemøde Dialogmøde med direktør AMR møde med K68 Fag og opgavefordelingen: Vurdering af den endelig fag, opgave og skemafordeling Arbejdsmiljøgruppemøde AMR møde med TR og K68 Arbejdsmiljøgruppen og AMR vil også skulle beskæftige sig med andre emner, afhængig af lokale forhold og aftaler: Undervisningsmiljø vurdering Fyrværkerikampagne Tjek af gymnastiksal, el, maskiner Hygiejnestandard Rengøringsstandard Bygningsgennemgang AMR s løbende opgaver: Hjælp i arbejdsskadesager Opdatering på arbejdsmiljøområdet Forslag til faste punkter i Arbejdsmiljøgruppemøde: Aktuelle problemstillinger, APV (fysisk, psykisk, sygefravær), skadesanmeldelser fastholdelsessager, psykisk belastende hændelser, opfølgning på arbejdsskadesager undervisningsmiljø (Se i øvrigt forslag til opbygning side 24) 10

11 Opgaven som AMR Du skal medvirke til, at ingen bliver syge af at gå på arbejde men det er arbejdsgiveren der har det endelige ansvar for arbejdsmiljøet. Forebyggelse er altafgørende, og kan bl.a. foregå ved: Arbejdspladsvurdering (APV) En systematisk gennemgang af arbejdspladsen mindst hvert 3. år, skal medvirke til at sikre, at arbejdsmiljøproblemer findes og løses. Arbejdsgiveren har ansvar for, at APV gennemføres. I praksis aftales det ofte, at det er AMR der står for det. Husk at inddrage kollegerne, da det ofte er dem, der ved, hvor problemerne er på netop deres område. Se bilag om APV. Retningslinjer: Du skal som arbejdsmiljørepræsentant sikre, at skolen har vedtaget retningslinjer, som er kendt af alle, på flg. områder: Vold Fastholdelse Forældreklager Tjenstlige samtaler Modtagelse af nye kolleger Vejledning vedr. psykisk belastende hændelse Vejledning vedr. fysisk magtanvendelse Du kan hente inspiration og hjælp til at udarbejde forslag til retningslinjer og vejledninger på disse og andre områder i kredsens arbejdsmiljøudvalg. Balancemodellen For den enkelte skal der være balance mellem opgaver og resurser. Det lyder som en selvfølge, men er det sjældent. Vi kan alle have travlt i perioder, men hvis perioden bliver til en varig tilstand, går det ud over helbredet, og man kan blive syg. Som AMR skal du være med til at sikre, at ingen fx ved fagfordelingen bliver pålagt opgaver, som de ikke magter. Der skal være balance mellem de resurser (erfaring, viden, uddannelse, fysik m.m.) som den enkelte har, og de opgaver (klasser, skema, fag m.m.) som medarbejderen stilles overfor. Læs mere om balancemodellen i temahæftet: Stress i skolen (Arbejdsmiljøkassetten) og på næste side. 11

12 Hæftet Stress i skolen er et udtryk for, hvad parterne i BAR, U& F (bl.a. KL, Lederforeningen, Undervisningsministeriet og DLF) finder er god praksis på skolerne. Hæftet har endvidere været til godkendelse i Arbejdstilsynet, som finder, at Arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser som minimum er overholdt i de anvisninger, der givet. I afsnittet Forebyggelse og håndtering af stress på side 13 behandles kravressourcemodellen. Nedenstående er udarbejdet af Gitt Daugaard. 12

13 PROCEDURE VED ARBEJDSSKADER 13

14 ARBEJDSULYKKE: Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Arbejdsgiver Ved arbejdsulykker påhviler det arbejdsgiver at anmelde skaden til arbejdsgivers forsikringsselskab og/eller arbejdsskadestyrelsen indenfor et år, fra skaden er sket. Arbejdsmiljørepræsentant, Lolland-Falsters Lærerforening, DLF. AMR sikrer, at der sker en anmeldelse til kommunen/regionen. AMR sender en kopi af anmeldelsen og fuldmagtserklæringer til kredsen. AMR/TR tager sig af en eventuel social del, sygemelding, terapeut etc. og henviser medlemmet til kredsen. Kredsen tager kontakt til skadeslidte, behandler anmeldelsen og sender den eventuelt videre til DLF. Skaden indskrives som personsag og følges til sags afslutning. Kredsen hjælper med videre forløb, fx erstatning for udgifter til medicin, transport m.v. Kredsen overtager arbejdsskadesagen og kan overtage den sociale del af sagen ved længerevarende sygefravær. Arbejdsmiljøgruppen. Det påhviler sikkerhedsgruppen at følge op på skaden og om muligt udbedre årsagerne til skaden. Når sikkerhedsgruppen har lavet den interne undersøgelse, sendes kopi via AMR til kredsen. ERHVERVSSYGDOM: Ved erhvervssygdomme forstås sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden et sådant arbejde. Skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen indenfor et år fra det tidspunkt, hvor det formodes, at sygdommen er forårsaget af arbejdet. Ved erhvervssygdomme påhviler det lægen at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen. AMR sikrer at der er sket anmeldelse eller er behjælpelig med dette, og evt. henvises til kredsen. AMR sender kopi af anmeldelsen samt fuldmagtserklæringer til kredsen. Herefter følges proceduren fra arbejdsulykke. SKADELIDTE: Har du været udsat for en arbejdsulykke/erhvervssygdom, skal du altid kontakte AMR/TR, som gør dig opmærksom på DLF`s tilbud om bistand og henviser dig til konsulenterne i kredsen. Alle arbejdsskadesager skal først behandles af konsulenterne i Lolland-Falsters Lærerforening. Her sker der en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt den skal videresendes til DLF. Læs mere på DLF s hjemmeside under Rådgivning/Arbejdsskader Her finder du de nødvendigste oplysninger om arbejdsskader og DLF s håndtering af disse. 14

15 Her findes også supplerende skemaer til brug ved indberetning af arbejdsskade/ulykke og arbejdsbetinget lidelse til DLF samt to fuldmagter, som skal udfyldes og afleveres til kredsen. Findes også på kredsens egen hjemmeside. HUSK! selv at få samt at sende en kopi af din anmeldelse til kredsen via AMR (også når skaden er anmeldt elektronisk i EASY) sammen med to fuldmagter. at sende en kopi af dit kvitteringsbrev fra forsikringsselskabet til kredsen. at sende en eventuel kopi af dit kvitteringsbrev fra Arbejdsskadestyrelsen til kredsen. at give besked til kredsen når du har været til undersøgelse hos en læge, der skal sende en erklæring i sagen. hvis du er i tvivl om noget vedrørende din arbejdsskadesag, kan du altid ringe til din konsulent i kredsen/danmarks Lærerforening. selv at anmelde skaden til private forsikringer, som du eventuelt selv har tegnet. hvis arbejdsskaden giver længere fravær - se folder fra kredsen: Længerevarende sygdom Ovenstående tekst udsendes også som selvstændig pjece til alle AMR er i enkelte eksemplarer. Flere kan rekvireres på kredskontoret eller på kredsens hjemmeside: Arbejdsmiljørepræsentantens tjeklister Tjeklister til brug ved arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser - til print eller kopiering. Tjeklisterne skal du bruge ved arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser på din arbejdsplads. Bemærk: De skal også bruges når skadelidte ikke er medlem af DLF! De skal anvendes for at sikre, at du ved alle listens punkter kan give et svar. På den måde har du sikret skadelidte og dig selv, at alle sagens faser er gennemgået på arbejdspladsen. På finder du og skadelidte uddybende hjælp i arbejdsskadesager. dsskader 15

16 Tjekliste ved arbejdsskader. Sag: Skade dato: Skadelidte:Skole: Har skadelidte været hos læge? Er skadelidte sygemeldt? Er pjecen Procedure ved arbejdsskader udleveret? Er der sket anmeldelse til forsikringsselskabet/evt. arbejdstilsynet? Er der sket anmeldelse til politiet (vold)? Er kopi af anmeldelse indsat i arbejdsskade mappe? Er kopi af anmeldelse udleveret til skadelidte? Har skadelidte modtaget en kvittering på anmeldelsen? Hvis skadelidte ikke er medlem af DLF kontakt til egen fagforening? Er skadelidte blevet orienteret om DLF hjemmeside/arbejdsskader? Er der udfyldt 2 fuldmagter til brug for videre sagsbehandling? Er DLF fuldmagter og kopi af anmeldelse sendt til kredsen? Er sagen registreret og drøftet i sikkerhedsgruppen? Er der foretaget en intern undersøgelse af ulykken? Er det sikret at sagen følges op? Dato:_Arbejdsmiljørepræsentant:_ Dato for afslutning af sagen: Underskrift: Dette skema kan i udfyldt stand opbevares sammen med sagen i arbejdsskade mappen på skolen. 16

17 Tjekliste ved arbejdsbetingede lidelser. Sag: Skade dato:_ Skadelidte:Skole: Har skadelidte været hos læge? Er skadelidte sygemeldt? Er der sket anmeldelse til forsikringsselskabet/evt. arbejdstilsynet? Er kopi af anmeldelse indsat i arbejdsskade mappe? Er kopi af anmeldelse udleveret til skadelidte? Har skadelidte modtaget en kvittering på anmeldelsen? Hvis skadelidte ikke er medlem af DLF kontakt til egen fagforening? Er skadelidte blevet orienteret om DLF hjemmeside/arbejdsskader? Er der udfyldt 2 fuldmagter til brug for videre sagsbehandling? Er DLF fuldmagter og kopi af anmeldelse sendt til kredsen? Er sagen drøftet i sikkerhedsorganisationen? Er der en aftale om kontaktperson i f.m. længerevarende sygdom? Dato: Arbejdsmiljørepræsentant: Dato for afslutning af sagen:_underskrift: Dette skema skal i udfyldt stand opbevares sammen med sagen i arbejdsskade mappen på skolen. 17

18 Indberetning ved psykisk belastende hændelse. Skemaets første del udfyldes umiddelbart efter hændelsen. 1. Indberetters stilling og navn:_ CPR-nummer: Den/de involverede navn/e : Dato for hændelsen: Hændelsen kort beskrevet: Er hændelsen anmeldt: Hvis ja, behandles hændelsen som en arbejdsskadesag og nedenstående udfyldes ikke. 2. Har hændelsen medført sygefravær? Er hændelsen drøftet i arbejdsmiljøorganisationen? Hvilke virkninger har hændelsen haft (for elev, lærer, organisering mm.)? Dato:_Arbejdsmiljøgruppleder: Dato:_Arbejdsmiljørepræsentant: Dette skema skal i udfyldt stand opbevares i arbejdsskade mappen på skolen. 18

19 Skemaet: Indberetning ved psykisk belastende hændelse. - Bør anvendes på alle skoler, efter en drøftelse på skolen og vedtagelse i pædagogisk råd og på et MED udvalgs møde. Skemaet er blevet til, bl.a. på opfordring fra arbejdsmiljørepræsentanter, som mangler et værktøj i dagligdagen, når lærere, pædagoger eller andet personale har været ude for en psykisk belastende hændelse. En hændelse som den, der har været ude for hændelsen, lederen, arbejdsmiljørepræsentanten eller andre synes bør registreres uden nødvendigvis at skulle anmeldes som en arbejdsskade. En psykisk belastende hændelse kan være meget individuel betinget. Men her er nogle eksempler på, hvad det kunne være: - En elev stor som lille, overfuser en voksen med et nedværdigende og provokerende sprogbrug. - En verbal trussel om vold fra en forælder. - En situation hvor en forælder på et møde eller i telefonen drager lærerens faglige kunnen i tvivl. - En situation hvor man er nødsaget til at fastholde en elev. - En situation som kunne have udviklet sig til en ulykke. - En konflikt situation mellem medarbejder/leder eller medarbejder/team. Hvorfor skal disse hændelser registreres? Der er et stigende antal ansatte på skoler, der udsættes for de ovenfor skitserede hændelser og føler det som en stor belastning. Det er vores erfaring, at jo flere hændelser af ovennævnte slags man oplever - og jo oftere man udsættes for dem, jo større risiko er der for, at de udvikler sig til en decideret arbejdsskade eller arbejdsbetinget lidelse oftest med sygemeldinger til følge. Ved en registrering kan arbejdsmiljøgruppen have mulighed for tidligt at sætte ind på et område, der viser sig at være en medvirkende årsag til problemet og arbejde på at få det løst. Det er meget vigtigt, at en registrering også kan fungere som dokumentation ved en eventuel senere arbejdsskade anmeldelse. Skemaerne kan også have en statistisk betydning i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Hvordan skal skemaet anvendes? Skemaerne skal altid ligge klar og frit tilgængelige til at udfylde. Udfyldt opbevares de i en mappe hos sikkerhedslederen. Arbejdsmiljøgruppen skal tage initiativ til en grundig drøftelse af skemaet på et pædagogisk råds møde, således at skemaernes anvendelse kan blive en del af den enkelte skoles egen kultur, samt foranledige, at de vedtages i MED udvalget. Arbejdsmiljøgruppen har de udfyldte skemaer på dagsordenen som et fast punkt. Arbejdsmiljørepræsentantens rolle. Arbejdsmiljørepræsentanten - skal være aktiv i arbejdet med at indføre skemaerne på skolen. - bør formodentlig være en aktiv støtte i det daglige når personalet skal udfylde skemaerne, da udfyldelsen af skemaerne i sig selv kan være en del af bearbejdelsen af hændelsen for den enkelte. - skal gøre sit til, at skemaerne ikke føles som en ekstra belastning, men som en hjælp. 19

20 Indberetning ved tilladt fysisk magtanvendelse Skemaet udfyldes umiddelbart efter hændelsen. Medarbejder:_ Barnets navn: CPR nr.: Dato: Starttidspunkt: Sluttidspunkt: Varighed: Indgrebets art (fastholdelse eller førelse eller begge dele): Begrundelse for indgrebet (situationen, der ligger til grund for indgrebet): Yderligere beskrivelse af hændelsesforløbet: Pædagogiske overvejelser over hvordan lignende situationer kan undgås fremover (kan evt. udfyldes på et senere tidspunkt): Dato:_ Underskrift medarbejder: Dato:_ Underskrift leder: _ Sendt til forældre: _ 20

21 Skemaet: Indberetning ved tilladt fysisk magtanvendelse. Bør anvendes på alle skoler, efter en drøftelse på skolen og vedtagelse i pædagogisk råd og på et MED udvalgs møde. Til inspiration følger her et forslag til: Vejledning vedr.: Tilladt fysisk magtanvendelse. Generelt skal det konstateres, at fysisk magtanvendelse IKKE er tilladt!! Der må således heller ikke anvendes fysisk magt, for at opnå et pædagogisk mål dvs. magtanvendelse som pædagogisk middel ikke er tilladt. Desuden henvises til Bekendtgørelse nr. 870: Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i Folkeskolen, 8.1: 8, Legemlig straf må ikke anvendes. Stk. 2. For at afværge, at eleven øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. Stk. 3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes af klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. Undtagelse fra denne generelle regel om, at fysisk magtanvendelse ikke er tilladt er: Fastholdelse Føren til andet opholdssted Ved fastholdelse menes alle situationer, hvor den voksne holder barnet mod dets vilje. Fastholdelse skal altid være så nænsom, som det kan lade sig gøre i situationen. Den voksne kan sideløbende med den fysiske fastholden sætte ord på forløbet. Ved føren til andet opholdssted menes alle situationer, hvor den voksne må tage fat i barnet for at flytte det fra et rum til et andet, og hvor ord alene ikke kan få barnet til at gå. Dette kan kun ske, hvis eleven er til gene for de andre elever. Disse to indgreb er således lovlige, når følgende situationer er til stede: Når barnet udviser en sådan adfærd, at ophold i fællesskabet er uforsvarligt Når barnet derved hindres i at skade sig selv I situationen kan der naturligvis være tale om både fastholdelse og føren, ligesom der kan være behov for, både at forhindre barnet i at skade sig selv samtidig med, at det er uforsvarligt, at det fortsat opholder sig i fællesskabet. Når I har udført lovlig fysisk magtanvendelse skal I udfylde skemaet: Indberetning ved tilladt fysisk magtanvendelse. Skemaet afleveres til skolelederen hurtigst muligt, dog indenfor 24 timer, arbejdsmiljørepræsentanten orienteres og er behjælpelig med udfyldelse af skemaet. Forældrene informeres samtidig, evt. ved kopi af skemaet eller information om indholdet af skemaet. Originalen opbevares af skolelederen. Kopi placeres i elevens mappe. Opstår der situationer, hvor I er i tvivl, eller hvor I oplever usikkerhed i forhold til lovligheden, er det vigtigt, at i drøfter situationen med skolelederen. Det skal bemærkes, at uanset om magtanvendelsen er lovlig eller ej, skal skemaet udfyldes. 21

22 Når én af de ovenfor omtalte begivenheder er indtruffet, - arbejdsskade - erhvervsbetinget lidelse - psykisk belastende hændelse - fastholdelse er det arbejdsmiljøgruppens opgave, at følge op på begivenhederne i sin mødevirksomhed. Formålet er at forebygge at lignende begivenheder indtræffer igen og/eller drøfte på hvilken måde begivenhedens følger kan blive så minimal som mulig. Uddrag af AT vejledning F.2.5: 17. Undersøgelser Arbejdsmiljøgruppen skal deltage i undersøgelser af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader og tilløb hertil samt anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøgruppen inddrages allerede ved tilløb til arbejdsulykker, så der kan træffes foranstaltninger, inden skaden sker. Når skaden er sket, skal arbejdsmiljøgruppen søge at sikre, at den samme situation ikke opstår igen. Arbejdsmiljøgruppen skal i denne forbindelse have adgang til alt materiale om arbejdsulykker mv. Til brug for en sådan opfølgning har vi udarbejdet nedenstående skema til brug for en systematisering af opfølgningsarbejdet i arbejdsmiljøgruppen: 22

23 XXX Skole Opfølgning fra sikkerhedsgruppen på: Navn CPR.nr: Stilling: Skadedato og tidspunkt: Anmeldelsesdato: Tilskadekomne er behandlet hos: Arbejdsskade: Erhvervsbetinget lidelse: Psykisk belastende hændelse: Fastholdelse: Efter 1 måned: Beskrivelse af tiltag: Antal sygedage: Følgeudgifter: Efter 3 måneder: Beskrivelse af tiltag: Antal sygedage: Følgeudgifter: Efter 11 måneder: Beskrivelse af tiltag: Antal sygedage: Følgeudgifter: Efter 23 måneder: Beskrivelse af tiltag: Antal sygedage: Følgeudgifter: Sagen afsluttet den: Medarbejder: Arbejdsmiljørepræsentant: Arbejdsmiljøgruppeleder: 23

24 Eksempel på opbygning af et arbejdsmiljøgruppemøde på din skole Til sikkerhedsgruppens medl. = Navn (AA) = (AR for medarbejdere i sfo`en - valgperiode indtil ) Navn (BB) = (AR for øvrige medarbejdere - valgperiode indtil ) Navn (CC) = (Sikkerhedsleder i Sfo`en) Navn (DD) = (Sikkerhedsleder for skolen) Dette referat er også lagt på skolens intra-net i mappen for sikkerhedsgruppen med samtidig meddelelse herom til alle Skolens medarbejdere. Referat af arbejdsmiljøgruppemøde nr. 19 Skolen 2013/2014 Møde: Tirsdag d kl Sted: Kontorets mødelokale Fraværende: Ingen Godkendelse af referat af møde bilag medsendt Beslutning: Godkendt Siden sidst & meddelelser (Alle) DD orienterede om: 1. 0 stk. indberetning og anmeldelse af arbejdsulykke- siden sidste sikkerhedsgruppemøde stk. indberetning om Tillagt fysisk magtanvendelse - siden sidste sikkerhedsgruppemøde stk. indberetning om Psykisk belastende hændelse - siden sidste sikkerhedsgruppemøde XX oplever ophidset dreng som verbalt truer med død + knytnæve + sparker til skraldespand mv. - sagen er efterflg. af XX drøftet med involverede dreng/forældre. XX har ikke haft fravær som følge af hændelsen ZZ oplever elev som springer op på ryggen + hiver i ZZ arm - sagen er drøftet med involverede dreng. ZZ har ikke haft fravær som følge af hændelsen 4. Opfølgning af indberettede og/eller anmeldte arbejdskader, arbejdsulykker og psykisk belastende hændelser indenfor det seneste år. Dvs, følgende forhold: ZZ chokerende oplev. - rygopsp. hiv i arm Pr har ZZ ingen mærkbare eftervirkninger af sagen XX chokerende oplev. - ophidset dreng Pr har XX ingen mærkbare eftervirkninger af sagen YY chokerende oplev. - ophidset dreng Pr har YY ingen mærkbare eftervirkninger af sagen VV faldet i.f.m. leg. Pr er fortsat sygemeldt UU løft/vrid i lænden i.f.m. vandspand. Pr har UU ingen mærkbare eftervirkninger af sagen PP fald p.g.a. glat gulv Pr har PP ingen mærkbare eftervirkninger af sagen QQ faldet efter skub Pr har QQ ingen mærkbare eftervirkninger af sagen 5. Sygefravær - siden sidste sikkerhedsgruppemøde Post fra arbejdsmiljøkonsulent Jon Ahrensbøll - skema til udfærdigelse af psykisk handleplan + varsling om resultat af psykisk APV er på vej ud til institutionerne mv valg af lærer WW som ny arbejdsmiljørep for lærerne m.fl. (= alle på Skolen bortset fra alm. sfo personale fra AA til DD fokuspunkter med løsningsforslag fra fysisk APV - SFO fra firmaet Viega - om uhumske gårdtoiletter & hygiejnelegat fra Økonomi & Personale A/S - tilbud om kurser omkring arbejdsmiljøregler fra personaleafd. GBS - fraværsstatistik fra Arbejdstilsynet til skolen - høring omkring udkast til påbud i.f.m. løft af rengøringsspande 24

25 fra GBS Opvækst og velfærd - indbydelse til infomøde kl. 13 om sikkerhed på skolerne fra AM gruppen - tilbud om lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse fra FagTek til skolen - tilbud om tjek af gasinstallationer i faglokaler fra arbejdstilsyn til skolen - besøgsrapp. modtaget i.f.m. at- besøg detailtilsyn i.f.m. UU arbejdsskade fra DD til afd. - resultat af fysisk APV m.h.p. løsningsforslag til brug ved udarbejdelse af handleplan Beslutning: Til efterretning Løbende APV - status og indkomne sager siden sidst Status: sag 1-9 gennemgås på mødet sammen serviceleder m.h.p. opgørelse af afsluttede og uafsluttede sager Indkomne løbende APV: sag 10 - fra sfo - havehus i sfo har hul i bunden - sagen er videresendt af DD til serviceleder m.h.p. vurdering/reperation Beslutning: Status + serviceleders tilbagemelding om sag 10 tages op på næste møde Fysisk APV - handleplan v. AA og BB Beslutning: Forslag til handleplan for a) sfo og b) alm. skolen + sp. kl. godkendt. AA og BB tilretter enkelte forhold - og efterflg. oversendes sagen til DD, som videresender til GBS sammen med brev, hvori vi forespørger GBS arbejdsmiljøafd. om mulighed for lån af apparat til måling af CO, støjforhold o.l.. Undervisningsmiljøvurdering status - v BB/ DD Beslutning: BB har lavet udtræk af besvarelserne for de yngste elever. DD udarbejder positiv og negativliste fra 1 runde spørgeskemaer for årg. Positivlisten og negativlisten udsendes til de ældste elever m.h.p. at hver elev sætter 5 krydser for hvad de synes er mest positivt v. Skolen og 5 krydser for hvad de synes er mest negativt v. Skolen. Afkrydsning på positiv og negativlisten søges gennemført senest mandag d. 17. maj DD arbejder med sagen Efterflg. opgøres den enkelte klasse resultat og skolens samlede resultat. Efterflg. laves handlingsplan for positiv og negativlisten 121. Mødeplan for arbejdsmiljømøder 2010/11 Det foreslås at mødeplanen udarbejdes når skoleskemaerne er lagt og møderne lægges om formiddagen med ca. 6-8 ugers interval. Mødernes varighed: 1,5-2 timer Beslutning: Godkendt som foreslået 122. Punkter til næste møde - ud over fast punkter Forslag: Psykisk APV UVM. Mødet slut kl. : Venlig hilsen Dan Duftevand Kommende møde: Tirsdag d kl

26 Årlig arbejdsmiljødrøftelse Alle virksomheder skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. En arbejdsmiljødrøftelse skal indeholde følgende punkter: 1. Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. 2. Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå. 3. Vurdere, om det foregående års mål er nået. 4. Fastlægge mål for det kommende års samarbejde. 5. Hvis I er under 10 ansatte og ikke har en arbejdsmiljøorganisation (AMO), skal I også drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Arbejdstilsynet har udarbejdet en generel guide, der kan hjælpe jer til komme godt igennem den årlige arbejdsmiljødrøftlelse. Hvis I har en arbejdsmiljøorganisation (AMO) er det her, drøftelsen skal foregå. Arbejdstilsynet har udarbejdet en generel guide, der kan hjælpe virksomheden til komme godt igennem den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Dokumentation for at drøftelsen har fundet sted Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, skal arbejdsgiveren kunne dokumentere, at arbejdsmiljødrøftelsen har fundet sted inden for det seneste år. Virksomheden afgør selv, hvordan den vil dokumenterer det - fx ved at notere i sin arbejdspladsvurdering (APV), hvornår drøftelsen fandt sted, og hvem der deltog - eller ved at bruge Arbejdstilsynets skema. På næste side er et enkelt skema for, hvordan det kan laves. I bilagene til sidst er Arbejdstilsynets egen guide for den årlige arbejdsmiljødrøftelse 26

27 Plan for arbejdsmiljøarbejdet år: Mål og Idéer for arbejdsmiljøet Beskriv jeres mål, udfordringer og initiativer til forbedring af jeres arbejdsmiljø. Samarbejdsaftale Beskriv på hvilken måde samarbejdet skal foregå (samarbejdsformer, mødeintervaller og hvordan følger vi op) Planlægning af efteruddannelse for arbejdsmiljøgruppen Beskriv jeres behov og ønsker til efteruddannelse (den enkelte har ret til 1½ dags efteruddannelse) 27

28 Tjekliste i forbindelse med fagfordeling og skoleårets planlægning. Grundlaget findes bl.a. i: Bekendtgørelse om arbejdets udførelse *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. 6. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal deltage i planlægningen af arbejdet, jf. 4 og 5, samt i kontrollen af arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5. Er antallet af timer pr dag og uge passende? Er fagkombinationen passende til lærerens uddannelsesmæssige baggrund? Er antallet af klasser passende er klasserne passende? Er læreren tilknyttet et eller flere velfungerende team? Er der aftalt sparring mellem team og ledelse i løbet af skoleåret? Er årets opgaver kendt? - lejrskoler - hvem er makker? - ekskursioner - praktik - idrætsstævner - tværsuger - teaterbesøg - venskabsbyer - SSP kontakt - pædagogiske dage Er skolens kalender kendt? - karakterer - skole/hjem samtaler - pædagogisk råds møder - udd./ kursus aktiviteter - ferieplan Er skolens opgavefordeling kendt? - Sorgplan - Moppeplan - Smitsomme sygdomme - Evakuering - Forældrehenvendelser/klager - Arbejdsulykker Vær særlig opmærksom på: Overensstemmelse mellem ressourcer, forventninger og krav Tryghed og usikkerhed ved opgør med gamle mønstre. 28

29 Eksempel på retningslinje for skoleårets planlægning på Skolen Et godt arbejdsmiljø kræver løbende opmærksomhed, og meget kan forebygges i skoleårets planlægning, bl.a. ved at opveje krav og ressourcer. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanten inddrages i arbejdet omkring kompetenceudvikling, normering, fagfordeling og skemalægning for at tage hensyn til den enkelte medarbejder. I arbejdet med skoleårets planlægning benytter vi Gitte Daugaards balancemodel om ressourcer og krav. Den skal bruges som et arbejdsredskab for skolens team, når de vurderer egne ressourcer samt skolens tildelte ressourcer i forhold til de krav, der stilles i den enkelte klasse. Skolens ledelse prioriterer derefter i samarbejde med TR og AMR indsatsen. November: Vurdering af skolens behov for faglige, sociale og pædagogiske kompetencer. Skolens behov meldes ud til personalegruppen, der derefter kan søge kurser. December: Uddannelsesønsker vurderes og prioriteres Januar: - Det enkelte klasseteam vurderer ved hjælp af Gitte Daugaards balancemodel lærergruppens behov således at elevgruppens faglige og sociale målsætninger nås. - Afdelingsmøder hvor klasseteamene fremlægger behovene i de enkelte klasser - Lærermøde hvor de enkelte afdelinger fremlægger behovene for afdelingen Februar: Skolelederen vurderer om der er behov for yderligere oplysninger om behovene i de enkelte team inden næste fase i skoleårets planlægning. Marts: Vurdering og prioritering af de enkelte klasseteams behov for faglige, sociale og pædagogiske kompetencer inden ressourcetildeling. Behovet vurderes ved hjælp af Gitte Daugaards balancemodel April: 29

30 Når normeringen kendes, udarbejder skoleledelsen på baggrund af de foregående måneders planlægning af skoleåret timefordelingsplan. TR og AMR orienteres om evt. nyansættelser eller forflyttelser. Før og under fagfordeling orienteres TR og AMR efter behov om eventuelle ændringer i personalesituationen. F.eks. - afdelingsskift - teamtilhørsforhold - undervisning i ukendte fag Efterfølgende afholdes lærermøde om skoleårets planlægning. De første udkast til skoleaftalen drøftes. Maj: Fagfordeling fortsættes Skema: - skemaønsker fra personalet. TR, AMR og ledelse gennemgår personalets ønsker til det kommende års skema - udkast til skema offentliggøres Juni: Evaluering af forløbet om skoleårets planlægning. - I hvor høj grad er der opnået balance mellem ressourcer og behov for den enkelte lærer og det enkelte team? - I hvor høj grad har processen givet skoleledelsen et tilfredsstillende baggrundsmateriale for at træffe de endelige beslutninger i forhold til skoleårets planlægning? Hvordan evaluerer vi i personalegruppen processen? (Faglig klub, lærermøde, i teamene, spørgeskema eller hvad?) 30

31 APV (arbejdspladsvurdering) Arbejdspladsvurdering er en kortlægning af arbejdsmiljøet, som følges op af en beskrivelse af problemerne, en handlingsplan og en plan for opfølgning på problemerne. En APV handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og den skal revideres mindst hvert 3. år. Hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, skal arbejdsmiljøgruppen en ny APV. Væsentlige ændringer kan f.eks. være ny indretning af arbejdspladsen eller væsentlige ændringer i arbejdstilrettelæggelse eller arbejdsgange.. Systematisk arbejde At lave arbejdspladsvurdering (APV) er den vigtigste opgave for arbejdsmiljøorganisationen. Der er to mål med at lave en APV: At følge og overvåge arbejdsmiljøet på en systematisk måde, så I kan opdage problemer i tide og gribe ind, før de bliver alvorlige. At lægge en plan for, hvordan ledelse og medarbejdere skal løse de problemer, som APV en afdækker. Nedenstående er uddrag af AT vejledning F.2.5: 16. Arbejdspladsvurdering Formålet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) (5) er at sikre: At virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer At virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne. Sikkerhedsgruppens medlemmer er nøglepersoner i forhold til arbejdet med arbejdspladsvurderingen. Sikkerhedsgruppen skal inddrages i APV-arbejdet på det område, som gruppen dækker - herunder deltage i: Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøforholdene Vurdering af arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne Prioritering og opstilling af handlingsplan Gennemførelse og opfølgning af handlingsplan. Kredsens arbejdsmiljøudvalg har udarbejdet skemaer til brug for APV på skoler. Skemaerne er en del af håndbogen og kan også findes på 31

32 Målsætning Arbejdsmiljøpolitik for Lolland-Falsters Lærerforening Arbejdsmiljøpolitik for Lolland-Falsters Lærerforening Lolland-Falsters Lærerforening skal arbejde for: at medlemmernes hele arbejdsmiljø er et profileret og synligt satsningsområde på alle arbejdspladser at der på skolerne skabes et arbejdsmiljø, der fysisk som psykisk gør skolen til en god og tryg arbejdsplads at arbejdsgiverne påtager sig ansvaret for at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt og skaber balance mellem resurser og opgaver at arbejdsmiljøarbejdet på skolerne systematiseres og gøres til en integreret del af skolernes hverdag, samt sættes på dagsordenen i MED organisationen at APV bliver en grundlæggende del af skolernes arbejdsmiljøarbejde at arbejdsmiljørepræsentanternes faglige viden hele tiden opdateres at arbejdstidsaftalen for arbejdsmiljørepræsentanterne sikrer, at de lovpligtige opgaver kan udføres på professionel vis at arbejdsmiljørepræsentanternes status fortsat styrkes, både i forhold til arbejdsgivere og medlemmer at TR og AMR udgør et team, der på skolerne samarbejder for at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø med afsæt i DLF s holdninger på arbejdsmiljøområdet et tæt samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanter og kredsens arbejdsmiljøansvarlig et tæt samarbejde med lederforeningen og kredsens arbejdsmiljøudvalg om arbejdsmiljøspørgsmål at arbejdsmiljøspørgsmål bliver en integreret del af de lokale arbejdstidsaftaler at faktorer, der er medvirkende til et dårligt arbejdsmiljø og forøger sygefraværet, f.eks. knappe resurser, dårligt indeklima, utidssvarende bygninger, uoverkommelig opgaver i forbindelse med inklusion, manglende tillid og anerkendelse, flere ekstra opgaver, mindskes eller fjernes helt at der på kredskontoret er et velkvalificeret fagligt beredskab, der kan rådgive i arbejdsskadesagsbehandling 32

33 Arbejdsprogram Lolland-Falsters Lærerforening: har en arbejdsmiljøansvarlig og et arbejdsmiljøudvalg afholder minimum fire årlige møder for arbejdsmiljørepræsentanterne kan afholde et årligt fællesmøde for TR, AMR og skoleledere samarbejder med DLF, FTF, kommunerne m.fl. om uddannelse og mødeaktiviteter for arbejdsmiljørepræsentanterne. samarbejder med kommunernes arbejdsmiljøafdeling om uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og om skolernes arbejdsmiljø holder arbejdsmiljørepræsentanterne opdateret med aktuelt materiale opfordrer til, at der på skolerne udarbejdes retningslinjer og procedurer på områder af betydning for arbejdsmiljøet er til rådighed med rådgivning til arbejdsmiljørepræsentanterne i deres daglige arbejde indbyder nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter til et orienterende møde med kredsens arbejdsmiljøansvarlig udgiver og reviderer årligt en lokal AMR-håndbog inspirerer til, at der fokuseres på arbejdsmiljøspørgsmål i MED organisationen synliggør problemer med arbejdsmiljøet for offentligheden kvalificerer sagsbehandlere og styrelsesmedlemmer i arbejdsmiljøspørgsmål forhandler kommunale arbejdstidsaftaler for arbejdsmiljørepræsentanterne aflægger hvert år en skriftlig arbejdsmiljøberetning til generalforsamlingen fremlægger hvert andet år en arbejdsmiljøpolitik på kredsens generalforsamling 33

34 ARBEJDSMILJØ KOMMISSORIUM KREDS Kredsen vil i perioden have fokus på følgende hovedområder: - Satse på at profilere medlemmernes samlede arbejdsmiljø. - Skabe balance mellem resurser og opgaver. - Sætte arbejdsmiljø på dagsordenen på alle niveauer i MED organisationen. - Skolernes fysiske arbejdsmiljø. - Lærernes psykiske arbejdsmiljø. - Systematisering og kvalificering af skolerne arbejdsmiljøarbejde generelt. - Systematisering og kvalificering af arbejdet med APV. - Kvalificering af arbejdsmiljørepræsentanternes arbejdsvilkår, kompetencer og roller. - Styrke samarbejdet mellem AMR og TR med afsæt i DLF s holdninger til arbejdsmiljøet. - Integrere aktuelle temaer i arbejdsmiljøarbejdet. - Styrke kredsens faglige beredskab på arbejdsskade området. - Daglig kontakt til og rådgivning af arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljøarbejdet forestås af kredsens arbejdsmiljøudvalg, som refererer til kredsstyrelsen. Det er hensigten, at arbejdet med ovenstående områder, i så vid udstrækning som muligt, gøres konkret og målbart. For hvert område udarbejdes en konkret plan, som indeholder mål, arbejdsplan, tidshorisont og evaluering. Satse på at profilere medlemmernes samlede arbejdsmiljø. Ved indgåelse af aftaler, udtalelser til pressen, udgivelser, faglig klub møder, arrangementer mm. skal det samlede arbejdsmiljø tænkes med af kredsstyrelsesmedlemmer, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Skabe balance mellem resurser og opgaver. Ved budgetbehandlinger, normering, i fag- og opgavefordelingen og ved løbende ændringer, skal alle led være opmærksomme på at skabe den nødvendige balance. Sætte arbejdsmiljø på dagsordenen på alle niveauer i MED organisationen. AMR, TR og arbejdsmiljøudvalget samarbejder med kommunerepræsentanterne om at sætte punkter på dagsordenen i MED organisationen, der indeholder arbejdsmiljøspørgsmål. Samarbejde med andre faglige organisationer om arbejdsmiljø spørgsmål. Skolernes fysiske arbejdsmiljø. 34

35 Lærerarbejdspladser, indflydelse på om- og nybygninger, rengøring, støj, elevernes undervisningsmiljø, æstetik. Lærernes psykiske arbejdsmiljø. Skabe bevidsthed om balancemodellen, fokus på inklusion, stress, sprog, fastholdelse, vold og trusler om vold. Systematisering og kvalificering af skolerne arbejdsmiljøarbejde generelt. Arbejdsmiljøgruppens arbejde, arbejdsmiljøorganisationens arbejde, den årlige arbejdsmiljødrøftelse på skolerne og med kommunerne, styrke undervisningsmiljørepræsentanternes rolle i forhold til skolernes undervisningsmiljø Systematisering og kvalificering af arbejdet med APV. Hvordan APV bliver en grundlæggende og integreret del af arbejdsmiljøarbejdet på skolerne. Kvalificering af arbejdsmiljørepræsentanternes arbejdsvilkår, kompetencer og roller. AMR- aftaler i kommunerne, AMR- møder og kurser lokalt og i Det forpligtende kredssamarbejde, AMR i DLF, retten til efteruddannelse ifølge arbejdsmiljølov Styrke samarbejdet mellem AMR og TR med afsæt i DLF s holdninger til arbejdsmiljøet. Arbejde for at AMR og TR udgør et team på den enkelte skole. Synli gøre DLF s arbejdsmiljøarbejde. Integrere aktuelle temaer i arbejdsmiljøarbejdet. Satse på aktualitet i kredsens samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter. I denne periode bl.a. elektronisk kommunikation, skolestrukturændringer, på job efter barsel. Opgradere kredsens faglige beredskab. Sagsbehandlere og kredsens politisk valgte skal løbende tilegne sig den nødvendige viden på arbejdsmiljøområdet. Daglig kontakt til og rådgivning af arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljøudvalget er sparringspartner i forhold til konkrete problemstillinger på den enkelte skole, som arbejdsmiljørepræsentanten er inddraget i. På baggrund af samarbejdet med sagsbehandlerne i kredsen kan udvalget tage initiativer i forhold til enkelte skoler eller til enkelte problematikker. Udvalget forholder sig aktivt og opsøgende i samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne. 35

36 LOLLAND KOMMUNE: Der er aftalt en grundpulje på 50 timer plus 2 timer per medarbejder. Funktionsbeskrivelsen (ikke udtømmende): Planlægning og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen (APV) generelt Løbende opdatering af APV Vejlede og instruere kolleger på arbejdsskader i EASY. Arbejdsstedet afgør, hvem der skal anmelde Medansvarlig for at informere nye kollegaer om sikkerheds- og sundhedsarbejdet, herunder strukturen Medansvarlig for at videregive information til relevant MED-udvalg, samt kolleger om arbejdsmiljøforhold Medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, fysisk som psykisk, i det det daglige Medvirke til at videregive relevant information Medvirke til at sikre at der er fokus på et sundt arbejdsmiljø Har fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, sygefravær og arbejdsbetinget stress Varetage de opgaver, der til enhver tid følger af arbejdsmiljølovgivningen. MED-aftalen og andre regler. Deltage i arbejdsmiljøgruppemøder, herunder handlings- og statusmøder. Deltage i møde- og kursusaktiviteter arrangeret af faglige organisationer mm svarende til et omfang af ca. 20 timer. Skolen afholder udgiften til transport. 36

37 GULDBORGSUND KOMMUNE: AMR-akkord I andre opgaver tildeles arbejdsmiljørepræsentanten 75 timer i grundtimetal plus 1 time pr ansat, som vedkommende repræsenterer. Tid til deltagelse i MED udvalg, deltagelse i byggeudvalg, udarbejdelse af en grundlæggende ny APV og lovpligtige kurser i sikkerhedsorganisationen er ikke med i denne akkord. Bemærkning Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver: Arbejdsmiljørepræsentanten varetager, som udgangspunkt de opgaver der er beskrevet i Lov om arbejdsmiljø og Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds og sundhedsarbejde. AMR skal sikre, at kolleger der har været udsat for en arbejdsskade får den nødvendige og korrekte hjælp og sagsbehandling AMR deltager i møder i arbejdsmiljøgruppen hvor følgende punkter bør behandles: Aktuelle problemstillinger, APV (fysisk, psykisk, sygefravær), undervisningsmiljøet, skadeanmeldelser, fastholdelse og psykisk belastende hændelser. AMR samarbejder med arbejdspladsens øvrige sikkerhedsorganisation. AMR ajour fører skolens materialesamling på arbejdsmiljøområdet. AMR skal holde sig opdateret på arbejdsmiljøområdet, ved at sætte sig ind i materialer tilgået fra kommune og anden officiel side samt DLF. AMR skal videregive aktuel information til ledelse og kolleger. AMR skal sikre at fysisk og psykisk APV bliver vedligeholdt. AMR varetager, i samarbejde med elever og ledelse, arbejdet med elevernes undervisningsmiljø. AMR medvirker til at der sættes fokus på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen f.eks. ved kampagner mm. AMR deltager i møde- og kursusaktivitet arrangeret af faglige organisationer og andre svarende til et omfang af ca. 20 timer. Udgifter hertil afholdes af skolen. Funktionstillæg: Til AMR ydes et funktionstillæg beregnet som akkorden og udbetales med satsen for undervisningstillæg. Der skelnes mellem anciennitetslønnede og lærere/børnehaveklasseledere på Ny løn. Tillægget er pensionsgivende for lærere på Ny løn. 37

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

INTRODUKTION TIL SIKKERHEDS- REPRÆSENTANTARBEJDET

INTRODUKTION TIL SIKKERHEDS- REPRÆSENTANTARBEJDET INTRODUKTION TIL SIKKERHEDS- REPRÆSENTANTARBEJDET Velkommen til din opgave som sikkerhedsrepræsentant og til samarbejdet med Århus Lærerforening Dette hæfte er tænkt som en kort introduktion til dit kommende

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant

Arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsmiljørepræsentant ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal du sammen med din leder og arbejdsmiljøgruppen (AMG) / lokaludvalget (LMU) være med til at sikre et sundt og godt

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ET GODT ARBEJDSMILJØ ET VIGTIGT VALG Når der er valg til arbejdsmiljørepræsentant, giver det mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø. Denne folder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

AMR-opgaver Aabenraa Lærerkreds

AMR-opgaver Aabenraa Lærerkreds AMR-opgaver Aabenraa Lærerkreds 1 Indhold: Indhold 2 Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant? 3 Tid til arbejdsmiljørepræsentanten 3 Hvordan er arbejdsmiljøarbejdet organiseret 4 Arbejdsmiljøarbejdet på skolen

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med De centrale parters fælles vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 3 dec. 2004 Tilmeld dig til årskonferencen den 25. januar 2005 og kom og hør om resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen Sidste papirudgave af Arbejdsmiljønyt så tilmeld dig

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH Juni 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt. Bilag 9: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere