Nr. 1 Fe b r u a r årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Fe b r u a r 2010 33. årgang"

Transkript

1 Nr. 1 Fe b r u a r årgang

2 REDDERNES Indhold LANDSKLUB REDDEREN udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Redaktionssekretær: Ebbe Vang Kontor Mobil Mail: Leder... 3 Gravkoen druknede i mosen... 4 Benedict & Co. arbejder på grænsen mellem liv og død 6 Fine finske løsninger Konference i Silkeborg Find din FTR Aktiv arbejdsmedicin er et godt tilbud Salg er nært forestående Arbejdsmiljølov med bredere fokus Skadebilledet skal tegnes endnu mere præcist Reddere: Det nytter med katastrofehjælp Paramedicinere trives på Skademodtagelsen Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Annoncer og Produktion: PE Offset A/S, Varde Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. (Forsidefoto: falck.com) ISSN nr Noter Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Redderen, Abonnement og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere Bladet Redderen og sende en mail. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 2

3 Leder Det nytter at hjælpe Det var hjerteskærende scener, man så i ugerne efter det voldsomme jordskælv på Haiti. Mennesker, der i forvejen kun havde lidt, mistede alt. Med sår på både krop og sjæl, og med bevidstheden om døde familiemedlemmer, prøver de at overleve i et inferno, hvor bare det at få vand og et måltid mad er en kamp. Det kan synes håbløst, når man ser hovedstaden Port-au-Prince, som er én stor ruinhob, og når man hører om anarkiet, de skruppelløse bander og den stærkes ret, som hersker. Men der findes faktisk eksempler på, at massiv hjælp efter jordskælv virkelig kan flytte noget. Det har to midtjyske reddere erfaret i Indonesien, hvor de som man kan læse inde i bladet så markante fremskridt efter et stort skælv for tre et halv år siden. De mange reddere, som har været i Nicaragua, ved, at også andre former for mellemfolkelig hjælp og støtte stille og roligt rykker tingene til det bedre. Derfor er der god grund til at være stolt af vores overenskomst, der som noget ganske usædvanligt giver midler til internationalt arbejde. Småpenge for den enkelte men tilsammen beløb, der gør en forskel for mennesker under knap så trygge himmelstrøg som vores. Samtidig skal der lyde ros til kollegerne i foreningen Redder Af Verden, som virkelig viser et smittende engagement. Det vil givetvis også komme til udtryk, når RAV holder generalforsamling lige før årsmødet i Reddernes Landsklub. Noter Paramedicinere erstatter sygeplejersker I maj ændres bemandingen på akutbilerne i Sønderborg og Haderslev, idet de bemandes med en paramediciner fremfor som i dag med en redder og en sygeplejerske. Det skriver beredskabsinfo. Desuden har Region Syddanmark efter årsskiftet sendt endnu tre døgndækkende akutbiler og lægebiler på vejene. Denne gang er det Rødding og Grindsted (akutbiler) samt Kolding (lægebil), som får styrket det præhospitale beredskab. Regionens oprustning startede i september sidste år med indvielsen af syv nye ambulanceberedskaber samt læge- og akutbiler forskellige steder i regionen. I øvrigt bliver akutbilen på Langeland fra februar bemandet med en paramediciner. Noter Brandfolk tog kød fra væltet lastbil Politiet i den svenske by Borås overvejer sigtelse mod nogle deltidsbrandfolk for at have taget kød fra en forulykket lastbil. Det skriver websiden tjugofyra7.se. Lastbilen var væltet og en del af lasten havnet i grøften. Brandfolkene erfarede, at kødet skulle smides ud, selv om det var indpakket og noget af det endda frosset. Så de sikrede sig et parti kød og lagde det i brandbilen. De mente ikke at gøre noget forkert, da det jo alligevel skulle kasseres. Aktiviteterne faldt dog en bilist i køen ved ulykkesstedet så meget for brystet, at vedkommende anmeldte det til politiet. Brandfolkenes chef, beredskabschef Kjell Wahlbeck, har iværksat en intern undersøgelse af sagen, og han understreger, at det hændte er uacceptabelt. - Det var forkert og må ikke forekomme. Vi skal ikke befatte os med andres ejendom på denne måde det er et spørgsmål om moral og etik, siger beredskabschefen til tjugofyra7.se. Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). 3

4 Det øverste af Hitachi ens gravearm var det eneste, der stak op fra mudderpølen. Der er cirka tre meter fra bælterne til toppen af førerhuset. Og da man kunne skimte lidt af antennen oven på førerhuset, må gravkoen være sunket til cirka 3,10-3,20 meters dybde. Gravkoen druknede i mosen Falck fik umulig bjærgningsopgave, da 21 tons gravko sank ned i mudderet Af Flemming F. Kyster Fotos: Leif Hald Han har kløet sig lidt i nakken, den redder, der den 24. november sidste år nåede frem til en bjærgningsopgave i Snogstrup ved Store Rørbæk (mellem Ølstykke og Frederikssund). For hans ellers udmærkede Unimog slog ikke rigtig til i forhold til opgaven: At bringe en 21 tons gravemaskine, godt begravet i dyndet og langsomt synkende, flot igen. Leif Hald, stationsleder i assistancerøret for primært Hvidovre og Fredensborg, blev tilkaldt, og noget lignende havde han aldrig set før trods knap 34 år i korpset. - Gravemaskinen sank længere og længere ned i dyndet. Føreren havde måttet kravle ud gennem taglugen, og der var intet at stille op, fortæller Leif Hald, som fik oplevelsen med den døende gravemaskine som et ekstra krydderi på sin fødselsdag. Genskaber en sø Forhistorien til gravkoens store mudderbad var, at området skal oversvømmes for at genskabe en sø til fordel for natur og fugleliv. I den forbindelse var to gravemaskiner fra Hededanmark i gang med at etablere adgangsveje, så man fortsat kan servicere højspændingsmasterne på stedet. Men det viste sig, at det kommende vådområde allerede var særdeles vådt. Så da en af de orange Hitachi gravemaskiner kom lidt for langt ud over kørepladerne, klappede fælden. - Jeg kunne selv konstatere, at hvis jeg stod lidt uden for kørepladerne, gik jeg i til støvleskaftet. Man kunne stå på en tue og hoppe, og så gyngede hele undergrunden, så vådt var der, lyder det fra Leif Hald. Håbløst Han konsulterede telefonisk EUC Vest, og her lød vurderingen, at man skulle bruge tons i direkte træk, hvis Hitachi en skulle trækkes op. - Den stod med bælterne vinkelret på trækretningen, og der skulle fjernes mudder og slam omkring maskinen for overhovedet at kunne komme ned og 4

5 Søstermaskinen fra Hededanmark forsøgte at komme til undsætning, men det var håbløst. ankre fast i den. Dens søstermaskine prøvede da også at grave den fri, men det var håbløst. Så vi måtte meddele, at vi meget gerne ville hjælpe, men at vi ikke rigtig kunne stille noget op, med mindre man fik pumpet og gravet fri omkring maskinen, forklarer Leif Hald. Hedeselskabets ingeniør, som også var kommet til stedet, var enig i, at det var Mission Impossible at gøre noget her og nu. Og spørgsmålet var også, om store udgifter til at etablere spunsvægge, omfattende slamsugning, bjærgning og totalrenovering af maskinen stod mål med gevinsten ved at få den omkring fire år gamle maskine op, der før uheldet var måske kroner værd. Hitachi en fra sin kolde grav. Gravkoen kommer dog aldrig på græs igen; blandt andet er førerhuset helt ødelagt, og det elektriske system er kaput. I øvrigt var den lumske mose også ved at sluge den forsikringsmand, der skulle bese uheldet og vurdere de forsikringsmæssige følger. Han røg i og stod i mudder til livet, før to mand fik ham trukket op. Står én i Øresund Nu blev gravemaskinen så trukket op. Men ifølge en kollega til Leif Hald er det faktisk sket, at man har måttet vinke farvel til en stor entreprenørmaskine. Det var under arbejdet med at etablere Øresundsforbindelsen, hvor en gravemaskine var i gang med at skrabe ler og kridt, da den kortsluttede og drev til havs. Den maskine står angiveligt stadig ude i Øresund et sted. Befriet før jul - Så vi måtte overlade gravkoen til dens skæbne. Det var en lidt underlig fornemmelse det har jeg ikke prøvet før i min karriere, at måtte lade noget stå, siger Leif Hald. Der var siden tale om, at Forsvarets bjærgningstjeneste kunne blive sat på sagen. Men i sidste ende blev det ifølge lokale medier en privat entreprenør, der kort før jul efter et omfattende pumpeog udgravningsarbejde fik befriet Gravkoen, som man kan skimte det øverste af midt i billedet, skulle etablere en adgangsvej til masten i baggrunden. Men den kom lidt for langt ud over kørepladerne og blev fanget i mudder og slam. 5

6 Benedict Kjærgaard indledte engang behandling i et så tilsyneladende håbløst tilfælde, at sygeplejersker bebrejdede ham for, at det var uetisk. Hans kollega Martin Nørgaard har prøvet næsten bogstaveligt at skulle kæmpe sig gennem både personale og pårørende for at redde en patient, der var ved at blive taget afsked med. Begge patienter overlevede! Benedict & Co. arbejder på grænsen mellem liv og død Takket være Hypotermi-holdets indsats er Danmark i front med at redde underafkølede patienter Af Flemming F. Kyster Danmark går der nogle få mennesker I rundt, som har det meget usædvanlige til fælles, at de på et tidspunkt er blevet erklæret døde af fagfolk. At de tydeligvis ikke ER gået hinsides, kan de takke en jysk overlæge og hans udrykningshold for. Hjertekirurg Benedict Kjærgaard er en af verdens førende kapaciteter inden for hypotermi underafkøling af kroppen. For lav kropstemperatur efter eksempelvis ophold i koldt vand kan være fatal, men Benedict Kjærgaard har i flere år forsket i at rykke grænsen for, hvornår svært hypotermiske patienter kan reddes, ikke mindst ved hjælp af mobile hjerte-lunge maskiner. En øjenåbner Der var især to faktorer, der i sidste halvdel af 1990 erne vakte overlægens interesse for emnet. Den ene var nogle bemærkelsesværdige tal fra udlandet, og den anden var hans bijob i Flyvevåbnet. I Schweiz havde man konsekvent forsøgt at redde selv dybt hypoterme patienter, og en opgørelse viste, at 15 ud af 32 patienter var blevet reddet. I andre lande, herunder Danmark, ville størstedelen af de 15 med al sandsynlighed ikke have overlevet. Senere kom en opsigtsvækkende beretning fra Norge, hvor en patient efter et ski-uheld blev genoplivet trods en legemstemperatur på blot 13,7 grader. - Disse to sager var en øjenåbner, og de var ekstra relevante for mig, fordi jeg var og er stabslæge i Flyvevåbnet. I vores redningshelikoptere er vi jo jævnligt ude for, at vi undsætter personer, som er underafkølede efter ophold i vand, fortæller Benedict Kjærgaard, som også har titel af oberstløjtnant af reserven. Ikke kun h y p o t e r m i Den mobile hjerte-lunge maskine har også vist sig at være effektiv ved hjertestop af andre årsager end hypotermi. Derfor er det ikke kun i de kolde måneder, at det nordjyske team rykker ud. Også Sven Trautner I samarbejde med blandt andre vennen Sven Trautner, korpslæge i Falck, begyndte Benedict Kjærgaard på Århus Universitetshospitals afdelinger i Århus 6

7 og Aalborg at forske i hypotermi og overlevelse. Gennem operationer og forsøg på grise optimerede han brugen af såkaldte hjerte-lunge maskiner der normalt anvendes ved hjerteoperationer som et effektivt genoplivningsværktøj. Princippet i denne behandling er, at blodet ved hjælp af slanger føres uden for kroppen og behandles med iltning (som en kunstig lunge), og ledes tilbage til kroppen. Derved skabes det kredsløb, som er ophørt ved hjertestop, og tilmed kan blodet eventuelt opvarmes eller afkøles, afhængig af situationen. Mobil maskine Der blev skabt rigtig gode resultater. Problemet var, at maskinerne vejede kilo, så de var ikke sådan lige at tage med ud i marken. Og oftest kan en patient med svær hypotermi hverken fysisk eller tidsmæssigt overleve transport til nærmeste universitetshospital. Derfor udviklede Kjærgaard med flere en MOBIL hjerte-lunge maskine. Det var ikke nogen letvægter den vejede 40 kilo men ikke desto mindre var det nu pludselig muligt for to mand at rykke ud med ambulance eller helikopter og behandle på stedet eller på den lokalitet, patienten var blevet bragt til. Livgivende Med såkaldt lyskekanylering (indføring af ind- og ud- slanger op til hjertet via lysken) kan pumpen og iltningsdelen i den mobile maskine pumpe iltet blod rundt og derved blive livgivende. Eller det kan holde patienten i live, mens vedkommende bliver transporteret til behandling på et universitetshospital. Man kan i øvrigt tydeligt se forskel på det iltede og eventuelt opvarmede blod, der går ind, og det der går ud, ved at førstnævnte er lysere i farven. I øvrigt indledes der naturligvis med mere simple tiltag end lyskekanylering og hjerte-lunge maskine, hvis dette slet ikke er påkrævet. Grise på hjul Den mobile hjerte-lunge maskine blev grundigt testet af på grise, inden den blev anvendt til mennesker. I samarbejde med Falck og Flyvevåbnet blev grise fuldt bedøvede naturligvis kørt og fløjet rundt i landsdelen, mens Benedict Kjærgaard og hans team gennemtestede maskinen og proceduren. - Det kan være fatalt, hvis eksempelvis en iltslange er for kort, eller hvis noget sætter ud ved trykændringer i helikopteren. Den slags skulle vi helst ikke opleve i skarpe situationer, understreger overlægen. Banebrydende tilbud I de følgende tre-fire år opbyggede Benedict Kjærgaard og hans kolleger stadig større ekspertise på området, lige som de fik bragt den mobile hjerte-lunge maskine ned på kilos vægt. Og i 2004 kunne Benedict Kjærgaard Mange små mirakler men ikke altid Hypotermi tjenesten på Aalborg Sygehus Syd var knapt startet, før den fik en rigtig ilddåb. En januarnat 2004 blev en kvinde fundet i sneen tilsyneladende død. Hun fik hjertemassage af Falckredderne og blev indbragt i Aalborg med en temperatur på 20 grader og ingen livstegn. Hun blev koblet på hjerte-lunge maskinen og behandlet, og efter to uger i bevidstløs tilstand kom hun sig og har siden taget en del universitetseksaminer. I april samme år var en 11-årig dreng, Christian, faldet i Limfjorden fra en tømmerflåde. Han lå minutter på fjordens bund, inden han blev indbragt til Thisted Sygehus, bevidstløs, med kramper, lysstive pupiller og en temperatur på 28 grader. Hypotermi-holdet fløj til Thisted og indledte behandling. Siden blev Christian overflyttet til Aalborg, stadig bevidstløs. To dage senere var han vågen og klar, og en måned efter blev et løfte om en helikoptertur indfriet med Christian i dronningens sæde. - Hypotermi er normalt ikke gavnligt, men i dette tilfælde reddede det og en stærk fysik ham fra druknedøden, siger Benedict Kjærgaard. I oktober sidste år kæntrede en jolle med en mand og hans 12-årige søn i Kattegat. Faderen bjærgede sønnen ind til land, hvor der først da blev slået alarm. Drengen havde hjertestop, og en turist startede genoplivning. Drengen blev kørt til Aalborg Sygehus, hvor hypotermiholdet stod klar. Han var intuberet, og han havde fået hjertemassage i halvanden time. Temperaturen var 23,8 grader. Han blev koblet på hjerte-lunge maskinen, og efter to en halv time var temperaturen 34 grader. Det første døgn var han bedøvet og blev kølet for at holde temperaturen på grader, fordi for hurtig opvarmning kan have uheldige følger. Drengens forældre var blevet bedt om at forvente det værste men han kom sig, tilsyneladende uden mén. Den mobile hjerte-lunge maskine blev testen grundigt igennem i forskellige transportsituationer, inden den blev indsat til rigtige patienter. Grisene udsættes ikke for lidelse, da de er behørigt bedøvede. Det er ikke alle grisene, der overlever simulationerne, men deres død giver værdifuld viden, i modsætning til de millioner af artsfæller, der bare slagtes til middagsbordet. - Det er tilfælde som disse, som gør vores job så tilfredsstillende. Men der er jo også perioder, hvor fem-seks indsatser i træk ender med, at patienten går bort. Det ER de svære tilfælde, vi kommer ud til, og i cirka halvdelen af tilfældene dør patienterne, oplyser Benedict Kjærgaard. 7

8 Når alarmen lyder, triller holdet vognen med udstyr ned til udgangen, hvor de hentes af Falck og køres til stedet eller til helikopterlandepladsen, afhængig af afstandene. Tasken som indeholder en mobil hjerte-lunge maskine og diverse udstyr er temmelig tung, men den er dog udstyret med hjul. På billedet er det perfusionist William Bundgaard. At en gummibåd fra Fætter BR indgår i højt profileret forskning kommer måske bag på nogle. Men det var nu en gang den nemmeste løsning, når testgrisen skulle underafkøles med et isbad. Snapsflasken er i øvrigt et udslag af Benedict Kjærgaards veludviklede humoristiske sans; han kan godt lide at tage lidt strøm på sine kolleger i ind- og udland, når han holder foredrag og viser billeder. og en gruppe af engagerede kolleger så præsentere et banebrydende tilbud, som ikke var set før herhjemme og kun sjældent i udlandet, nemlig et udrykningsklart hypotermihold. Holdet består af en halv snes fagfolk på hjerte-lunge kirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd. En udrykning består af to mand en læge og en såkaldt perfusionist, der bla. er specialist i hjerte-lunge maskiner blandt de holdmedlemmer, der nu er på vagt på det pågældende tidspunkt. Med udgangspunkt fra Aalborg Sygehus Syd kan duoen oftest være i luften med Flyvevåbnets helikopter inden for 15 minutter, eller på hjul med en ambulance endnu hurtigere. Det er Falck, der koordinerer afhentning af lægerne og transport til stedet eller til helikopterlandepladsen på Ralvej i det vestlige Aalborg. Dalende skepsis Ifølge Benedict Kjærgaard var der tidligere lidt skepsis her og der over for holdet. - Hvis vi fik en patient genoplivet, sagde man, at så var patienten nok ikke så dårlig endda. Og hvis patienten døde, bekræftede det, at vores indsats ikke virkede, beretter Benedict Kjærgaard med et smil. Holdningen har dog ændret sig igennem de fem-seks år, holdet har virket. - I dag er der rigtig mange, der ringer og beder om hjælp, eller som gerne vil have gode råd. Vi kan også se, at vores viden på området spreder sig, så de i stigende grad er klædt på til at behandle hypotermi-tilfælde ude lokalt. Sammenholdt med, at der nu ringes efter os til patienter, man tidligere ville afskrive, betyder det, at vi får stedse dårligere patienter. Det gør, at vores succesrate ikke rigtig stiger, men baggrunden er jo positiv, påpeger Benedict Kjærgaard. Interesse fra udlandet Der er også stigende fokus på Kjærgaard og kompagnis forskning og arbejde fra udlandet. Blandt andet NATO viser stor interesse, ikke mindst nu, hvor Der var stor opmærksomhed om hypotermi-holdet, da det startede officielt i foråret I gennemsnit har det indsatser ud af huset årligt i enten ambulance eller helikopter. hjerte-lunge apparatur på helt ned til fem-seks kilo er på trapperne. Dermed vil det være relevant i forhold til eksempelvis en offensiv i det vinterkolde Afghanistan. Imens forsker Benedict Kjærgaard og hans hold videre på fuld kraft for at kortlægge grænselandet mellem liv og død. Flere end 100 grise har været på operationsbordet til og med 2009, og 15 er bestilt til foråret... Sikre dødstegn er ikke altid sikre Dødsstivhed og dødspletter regnes normalt til de såkaldte sikre dødstegn. Men er der tale om en stærkt underafkølet patient, skal man være uhyre varsom med at afsige dødsdommen, for billedet kan snyde. Sådan siger Benedict Kjærgaard, og han taler af erfaring. Han har behandlet flere, der udviste disse tegn, men som i dag lever i bedste velgående. Heller ikke manglende udslag på EKG kan man regne med ved hypotermiske patienter. Hvis derimod den såkaldte P-kalium værdi i blodet er over 10, hvis der er forrådnelse eller meget store læsioner, kan man godt konkludere, at patienten er død. Et par gange er Kjærgaard blevet kaldt op under en udrykning, og har af en læge fået den melding, at patienten var død, og at de lige så godt kunne vende om. Det er der som nævnt et par danskere, der er glade for, han ikke gjorde! 8

9 Tidligere bestyrelsesformand er død Jørgen Philip-Sørensen. Jørgen Philip-Sørensen, 71 år, døde mandag den 18. januar i sit hjem i England. Han var i 2000 primus motor bag fusionen mellem hans selskab Group 4 Securitas og Falck, som under navnet Group 4 Falck blev verdens næststørste sikrings- og redningskoncern. Gennem fire år var han bestyrelsesformand i Group 4 Falck, inden Falck blev udskilt og børsnoteret i Jørgen Philip-Sørensen tilbragte altid et par lyse måneder hvert år i Skagen. Han ejede flere hoteller i Gl. Skagen, blandt andet Ruths Hotel, samt skibsværftet Danish Yacht. Den farverige dansker boede dog primært i England, og her var han ifølge nordjyske.dk lige i hælene på Paul McCartney på listen over de aller rigeste. Den Danske Redningsberedskabspris for hvem skal modtage den? Tiden nærmer sig for, at indstillingen til Den Danske Redningsberedskabspris skal indsendes. Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en skarp indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Prisen uddeles af forsvarsministeren d. 1. oktober 2010 ved en ceremoni i Holmens Kirke. Som et led i prisen følger en honorering på DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året. Sidste frist for indstilling er mandag d. 26. april 2010, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: , Læs mere på 9

10 Fine finske løsninger Der var god inspiration at hente, da Roskilde Brandvæsen viste deres nyopbyggede Sprinter frem Af Kenneth Jensen, fællessikkerhedsrepræsentant, Falck Region Øst Sidste år var FSIR Jan Nielsen og undertegnede på besøg hos Roskilde Brandvæsen for at se deres nye finsk opbyggede Sprinter ambulance. Ambulancen er en Sprinter 318, som vi kender dem fra vores egne sygevogne. Den fremviste model er bygget i Finland hos Profile. Den er naturligvis i nye farver, som vi ser dukker op hist og her. Anderledes opbygning Opbygningen er noget anderledes end det, vi er vant til at se. Den store forskel er, at de ikke har vores båreleje, som jo fylder gevaldigt i vores sygevogne. De har i stedet en almindelig bårebakke, som i øvrigt er lavet til båren. Båren er en Stryker båre, en solid og lidt tung båre (58 kilo), men med elektrisk op- og ned-hejs af understel. Hejset strømforsynes med et 24 volt Dewalt batteri. Det er luksus. Et tryk på en knap og det kører bare op og ned. Selve båren er som nævnt en solid fætter. Men da redderne blev spurgt, om vægten på båren er til gene, var svaret negativt. De var meget glade for den båre. Båren kan klare 318 kilo, så den er bygget til de helt store patienter. Fine detaljer Bårerummet er forsynet med en del fine detaljer. Blandt andet en svinghylde nede bagerst, hvor ilt bomben står. Den Sådan ser den ud, Roskildes nye Sprinter. Også Falckreddere kan komme til at stifte bekendtskab med ambulancer bygget hos finske Profile Vehicles. Polske AMZ er fortsat hovedleverandør, men hvis det skulle knibe dem at følge med efterspørgslen, kan Profile ifølge en treårig aftale med Falck inddrages som supplerende leverandør. 10

11 Den solide Stryker båre klarer selv de tungeste patienter. Stryker båren er en gedigen, men lidt tung sag. kan så svinge ud for udskiftning uden de store anstrengelser. De har valgt at lade deres nye Stryker bærestol med friktions bælter stå lige inden for skydedøren i højre side. Stolen kan slås ned og derved fungere som siddeplads for sygehuspersonale og eventuelle pårørende. En genial idé. Sikkerhedsselen til Stryker stolen er forankret i skillevæggen. Overvågning af iltforbrug er flyttet hen foran behandler sædet, så behandleren blot skal kigge frem på en lille skærm. Stort set alt, hvad behandleren skal bruge under kørsel, kan nås fra behandler sædet. Det bevirker, at han/hun ikke skal op at stå under kørsel. Blink og lys Udrykningslyset på taget er integreret i selve taget. Blink er placeret i hvert hjørne, og der er side blink, samt et lille blåt diode lys i begge sidespejle. Udover det, så sidder der to gule blink over bagdøren, til når ambulancen holder på offentlig vej. Der er i venstre side lavet plads til fastgørelse af udstyr, som sygehus personale har med under en overflytning, så dette kan fikseres forsvarligt. Rart at opleve, at nogen har fokus på den sikkerhedsrisiko, som løse genstande i bårerummet udgør. Visionære folk En sidedør i venstre side af vognen gør, at der er plads til diverse udstyr, så det ikke også skal presses ind i et i forvejen fyldt båre rum. Det er uden tvivl visionære folk, som har stået for denne opbygning, med mange gode detaljer, heri blandt andet et godt ovenlys. På fronten sidder en godkendt rustfri stålbøjle med to gode fjernprojektører. Trinbrædder til ind- og udstigning er udført i rustfri stålrør og alu. plade. Ikke noget som sætter sig fast på grund af sne og salt. Meget for pengene Alt i alt en flot opbygning med mange fine detaljer. Detaljer, som vi også sagtens kunne bruge på vores opbygninger, som i øvrigt er på højde med den finske opbygning. Prisen på den finsk opbyggede sygevogn ligger på cirka kroner incl. båre (listepris kroner), samt Stryker stol, ifølge Ken Theiltoft, som er ambulanceleder i Roskilde. Man får meget for pengene i Finland. Godt med ekstra skydedør Det er spændende at se andre typer af opbygninger, end vores egne polsk opbyggede, som i øvrigt hen ad vejen er blevet et godt værktøj. Det ville dog alt andet lige være en god ting, om vi også havde en ekstra skydedør i venstre side af vognen. Nu har jeg set flere typer sygevogne hos forskellige kommunale væsener med den ekstra dør, både på syge- og ST vogne. Det giver en anderledes mulighed for opbevaring af diverse udstyr. Det virker også umiddelbart, som om der er mere plads i den finsk opbyggede sygevogn. Når vi taler om betjening af båren, så er den tung at stå med, i de sekunder det tager at køre understellet op, eller ned, men ifølge de reddere, som betjener båren, er det ikke et stort problem. Med denne svinghylde kan iltbeholderen nemt udskiftes. Fint påhit: Stryker bærestolen, der står fastspændt lige inden for skydedøren i højre side, kan slås ned og derved fungere som ekstra siddeplads. Den ekstra skydedør i venstre side af vognen giver nogle ekstra muligheder. Det var værd at overveje i Falck også. 11

12 Paramediciner nu og i fremtiden Siden 2004 har vi i Falck sendt mere end 130 reddere på paramedicineruddannelsen, og vi har i dag uddannede paramedicinere til at virke i alle regioner. Vi har efterhånden stor erfaring med både udvælgelsen, forberedelsen til uddannelsen, selve uddannelsen og de efterfølgende krav. Hvad siger fremtiden? Hvad kan vi forvente på uddannelsessiden? Kigger man på udviklingen de seneste år og udmeldingerne fra regionerne, ser det ud til, at udviklingen kun går en vej: flere og mere. Flere paramedicinere, flere paramediciner- og lægebiler, paramediciner i nogle af vores primære ambulancer, flere kompetencer. Et af eksemplerne er fra Region Nord, hvor paramedicinerne nu også må anvende en intraossøs kanyle. Kort sagt flere og mere. Hvordan er vi så rustet på uddannelsessiden til disse udfordringer? Vi har siden 2001 haft en erhvervsuddannelse til redderne, en model som i dag er af en varighed på to år og tre mdr. og udelukkende fokuserer på det ambulancefaglige område. Uddannelsen uddanner redderne til at virke som assistenter, men samtidigt er den fundamentet, der forbereder videns- og færdighedsmæssigt til at gennemføre de efterfølgende videreuddannelser til hhv. behandler og paramediciner. Efter endt behandleruddannelse stilles der krav om tre års praktisk virke, før man kan fortsætte sin uddannelse til paramediciner. Denne periode sikrer erfaringsmæssig ballast hos redderne for at virke som paramediciner. Alt dette giver redderen, såvel teoretisk som praktisk, det nødvendige fundament for en krævende paramedicineruddannelse. Det har utvivlsomt krævet en stor indsats af de reddere der har været på uddannelsen det er et krævende og stort pensum, som skal indlæres på kort tid. Det kræver noget før, under og også efter uddannelsen for at fastholde det høje faglige niveau. Udvælgelsen hvordan foregår den? Udgangspunktet er et rutineret behandlerniveau, hvor redderen har både et praktisk og teoretisk godt fundament. Der kræves eller forventes ikke yderligere end det. I forbindelse med udvælgelsen udarbejdes en skriftlig opgave, hvis formål er at afdække det faglige niveau. Samtidig bidrager opgaven til en vurdering af, hvorledes redderen udtrykker sig skriftligt. Dette er vigtigt, da en skriftlig eksamen er en del af paramediciner uddannelsen. Det faglige niveau afdækkes igennem et par praktiske prøver. Afslutningsvis er der to samtaler, den ene med en gennemgang af redderens personlige profil, og den anden er med bedømmelsesudvalget. Alt dette sigter på en høj kvalitet i udvælgelsen samt at sikre en grundig vejledning til de reddere som endnu ikke er helt klar. Sidstnævnte får en orientering om, hvad de skal arbejde videre med for at opnå det krævede niveau. Uddannelsen hvad er indholdet? Selve uddannelsen startes op med et internetbaseret læringsmodul, der strækker sig over otte uger. Her skabes teoretisk viden og forståelse som danner grundlaget for de efterfølgende otte dages teorimodul, ti dages hospitalsundervisning og seks dages lægevognsundervisning. I denne periode er der tilknyttet en mentor, som er uddannet paramediciner, til holdet. Mentoren er sparringspartner og skal sikre, at der gives relevante cases, som understøtter læringen og forberedelserne til de efterfølgende moduler. Hvad siger paramedicinerne og mentorerne selv? Bjørn Rasmussen som er paramediciner og mentor på uddannelsen udtaler: De elever, der arbejder målrettet med opgaverne, får virkelig meget ud af tiden på den internetbaserede del. Der er en helt klar udvikling fra første til sidste opgave både indenfor struktur og teori. Den teoretiske viden kan de overføre direkte til den efterfølgende undervisning, men tankerne fra opgaverne kan også overføres til ens praktiske hverdag. På de otte teoridage er indholdet komprimeret, og der skal trækkes på viden fra både behandler stoffet og de otte uger på internetdelen. Bjørn Rasmussen siger: Efter teorimodulet kan man godt være blæst godt igennem, men der kan samles op på det hele både i forbindelse med den kommende hospitals- og lægevognsundervisning, samt i internetbaserede læse- og studiegrupper, hvor man kan stille spørgsmål til de emner man ønsker uddybet. I den efterfølgende hospitalsundervisning og lægevognsundervisning er der naturligvis fokus på de praktisk færdigheder, men det teoretiske element er slet ikke glemt. Man har mulighed for at trække på viden fra både sygeplejersker og læger for at opnå den viden og færdigheder, der kræves. Er det så det hele værd? Med alt det arbejde før, under og efter - hvordan er det så at virke som paramediciner? Thomas Holm, paramediciner i Region Midt siger: De øgede kompetencer og den større værktøjskasse gør, at jeg kan hjælpe flere og hjælpe dem bedre og det er det der giver mig arbejdsglæde. Vel i grunden det, det hele drejer sig om. Så man kan kun sige, jeg er blevet mere tilfreds. 12

13 Fotograf Martin Damgaard Lars Bondehøj, paramediciner og supervisor fra Region Sjælland udtaler: Det var 100 % det værd. Det har givet flere kompetencer og flere udfordringer, men vigtigst er, at jeg føler, jeg kan hjælpe flere bedre. Blandt andet i forbindelse med hjertestop har jeg flere gange kunnet redde en patient, hvor jeg før ikke havde samme muligheder, det er for mig meget tilfredsstillende. Jeg vil også gerne sige, at der skal arbejdes for det, også efterfølgende skal man arbejde for at vedligeholde sin viden og færdigheder. Samlet set.. Alt dette giver et billede af, at vi i forhold til det uddannelsesmæssige er langt, men uanset hvilke tiltag vi arbejder med vil det være et hårdt arbejde, der er forbundet med denne uddannelse for der skal læses og ligges kræfter i. Men der vil være mange nye og gode oplevelser, faglig udfordring og måske fremadrettet også nye opgaver forbundet med en paramedicineruddannelse. Vi vil derfor afslutte med at sige, at hvis du har lysten, men ikke taget springet endnu, tag fat på fremtiden og stig med på udviklingen, når det næste hold er på vej. Opsummeret virker det til, set ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv, at der er opbygget en struktur som fungerer. Vi ved, at der er nogle som må op til eksamen mere end én gang, men ud af alle dem vi har uddannet er der kun to, som ikke er kommet helt i mål og er blevet uddannet paramediciner. Det må siges at være flot. Fremadrettet kunne man forestille sig at vi også kommer til at arbejde med metoder til at fastholde den tillærte viden hjemme på arbejdspladsen. Jan Johannesen, Leder- og medarbejderudvikling John Braskhøj. Uddannelseschef redderen nr

14 Før jul var først tillidsfolkene og siden sikkerhedsrepræsentanterne samlet til den traditionelle årlige konference på Langsøhus i Silkeborg. På de følgende sider er uddrag fra nogle af de emner, der blev drøftet på konferencen. Konference i Silkeborg Lars Vester gjorde status Direktøren omtalte blandt andet ambulanceudbud, Tetra og brandkontrakter i sit indlæg Af Flemming F. Kyster Sædvanen tro gæstede divisionsdirektør Lars Vester konferencen for at fortælle om korpsets tilstand ved indgangen til det nye år. Han indledte med at konstatere, at de til tider turbulente ambulanceudbud naturligvis havde ændret på ambulancetjenesternes Danmarkskort, men egentlig ikke synderligt på Falcks markedsandele. Før udbuddene var Falck ambulanceoperatør for 86,7 procent af befolkningen i dag er tallet 84,5 procent. Han konstaterede, at det nye ambulance set-up rundt om i regionerne i det store og hele er kommet fornuftigt fra start, med Region Syddanmark som det mest lysende eksempel. Undtagelsen er som bekendt Region Hovedstaden, hvor der ifølge Lars Vester er mange udfordringer. Det gælder ikke mindst pause-problematikken som er værst i nærheden af Københavns centrum i både akut- og sygetransporttjenesten. Store bøder Den nye vagtcentral, mangel på paramedicinere og benhårde bodsbestemmelser er andre udfordringer i Hovedstaden, fortalte Lars Vester. Han oplyste, at hvis eksempelvis en ambulance punkterer, og det tager Lars Vester gjorde status og kiggede fremad på TR-konferencen i Silkeborg. TEMA 14 TR-konference r

15 måske 40 minutter af få den klar igen, så koster det kroner i bod. Hvis en ambulance skal have foretaget en simpel reparation, og man ikke lige fanger det og får sat en anden ind, så klinger også det i bødekassen. - Jeg nævner det ikke for at pive, men bare for at vise, at vi skal indstille os på en ny virkelighed, hvor vi har mindre selvstændigt råderum, sagde direktøren. Han tilføjede, at man vil ansætte driftsledere til at sikre, at der bliver ageret, så der bliver uddelt færrest mulige bøder i forhold til kontrakten. Ambitiøs tidsplan Lars Vester var i sit oplæg også inde på det digitale radiosystem Tetra/SINE. Projektet er blevet kraftigt forsinket, fordi leverancen af det såkaldte kontrolrumssoftware er gået helt i hårdknude. Derfor genudbyder regionerne nu den opgave, og man påregner idriftsættelse medio Det er et meget ambitiøst mål. Vi påbegyndte EVA 2000 i 1990, og det kørte ikke helt stabilt før Naturligvis er der flere teknologiske værktøjer i dag, men jeg vil stadig mene, det er ambitiøst, sagde Lars Vester. Han tilføjede, at Falck arbejder på at udvikle et system, så EVA 2000 og det nuværende radiosystem kan kommunikere i det digitale netværk. - Det koster nogle penge at udvikle, men vi tror på, vi kan sælge det til kommuner og regioner i den tid, der går, inden resten kommer til at fungere, sagde Falck-direktøren, som i øvrigt roste selve SINE netværket for at være fremragende, faktisk noget af det bedste i verden. Spændende udbud Den kommende tid vil byde på et par interessante udbud, bemærkede direktøren. Det gælder blandt andet udbud af lægehelikopterdrift i Region Sjælland, som bliver genudbudt, fordi Falck var eneste byder. Og på et tidspunkt kommer også udbud af elektronisk ambulancejournal. Her fremhævede Lars Vester det nordjyske AmPhi-system, som fungerer perfekt. Han konstaterede, at der blev skudt statslige midler i udviklingen af projektet, hvorfor man kan undre sig lidt over, at det ikke bare rulles ud i resten af landet. Plus og minus på brand På brandsiden glædede Lars Vester sig over en ny, 10-årig kontrakt med Guldborgsund Kommune. Kontrakten illustrerer dog fint, at det er blevet en omfattende opgave at indgå aftaler med de nye storkommuner. Således skulle Falck afgive næsten 400 enkeltpriser til forhandlingerne i Guldborgsund. Og eksempelvis posten med uniformer til de cirka 120 brandfolk pillede kommunen ud, for det ville de selv stå for. Men så får brandfolkene kun branddragt og inderbeklædning, og ikke de øvrige elementer i Falck-pakken og hvad gør man så, spurgte Lars Vester retorisk. Også indgåelse af kontrakter i Gentofte og Holstebro blev nævnt som glædelige begivenheder, mens Fredensborg og Djursland (viste det sig efter årsskiftet) desværre gik den anden vej. Find din FTR Der er blandt andet udløst af formandsskiftet sket et par rokader og et par udskiftninger i RL s hold af fællestillidsrepræsentanter. På redder.dk kan man under Kontakt os, Fællestillidsrepræsentanter finde billede, navn, og kontaktdata på alle FTR samt se, hvilke geografiske områder de dækker. TEMA 15 TR- TR-konference nce

16 Aktiv Arbejdsmedicin er et godt tilbud Aktiv Arbejdsmedicin er overskriften for et projekt i Region Midtjylland og Nordjylland, der skal sætte fokus på reddernes helbred og sikre, at der tages hånd om samme. - Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et rigtig godt tilbud, ikke tvang. Og der er fuld fortrolighed i projektet, betonede en af personerne bag projektet, fællestillidsmand Per Aastrup. Hvis Aktiv Arbejdsmedicin bliver den succes, som man håber, kan det meget vel blive udbredt til resten af landet. Der er tale om et rigtig godt tilbud - ikke tvang FTR Per Aastrup Hvis man er langvarigt syg eller hyppigt syg, så kan man gratis komme til en udredning på Arbejdsmedicinsk Klinik i Randers. Her bliver det undersøgt, hvad det er for helbredsmæssige udfordringer, der spiller ind, og hvordan man kan afhjælpe eller bedre tackle dem fremadrettet Målet er naturligvis, at pågældende reddere bliver raske eller i al fald oplever forbedring af deres helbredssituation. For den enkelte giver det større livskvalitet, og for Falck betyder det færre udgifter til sygefravær. Vagn Flink, tidligere FTR i Nordjylland, og Per Aastrup (billedet) arbejder på at gøre projekt Aktiv Arbejdsmedicin til en succes. Et tilbud ikke tvang Kriterierne for at komme i betragtning er, at man har haft flere end seks sygemeldinger inden for det seneste år, eller at man har haft mere end fem ugers ubrudt sygefravær. Hvis man går hjemme på grund af graviditet, en brækket arm, eller hvis man er alvorligt syg, så er man naturligvis ikke i målgruppen for projektet. TEMA 16 TR-konference r

17 Salg er nært forestående Børsintroduktion af Falck rykker nærmere, konstaterede Christian Dyvig Af Flemming. Kyster Vi nærmer os med stormskridt det punkt, hvor Falck skal afhændes. Sådan lød det fra Christian Dyvig, formand for Falcks bestyrelse og en central person i ejerkredsen bag Falck. Det er efterhånden fem år siden, Falck blev købt af en kreds med kapitalfonden Nordic Capital (som blev ledet af Christian Dyvig) i spidsen. Og for kapitalfonde, der lever af at købe, udvikle og sælge igen, er fem år noget nær maksimum for, hvor længe man har en virksomhed under sine vinger, inden den bliver solgt, oplyste formanden. Kommer på børsen Finanskrisen har forsinket salget, men nu skal det altså snart være, fortalte bestyrelsesformanden på konferencen i Silkeborg. Han gentog, at salget næsten med sikkerhed bliver i form af en børsintroduktion. Andre kapitalfonde kan ikke låne til så store opkøb i øjeblikket, og der er ikke andre koncerner, der ligner Falck og derfor kunne være interesserede i et såkaldt strategisk køb. Ifølge Christian Dyvig er en opsplitning af Falck IKKE på tapetet, og i det hele taget vil medarbejderne ikke mærke genkomsten på børsen særlig meget ud over at medierne vil få langt større fokus på korpset, når det er atter er børsnoteret. Hjemmepleje Det element i bestyrelsesformandens oplæg, der vakte mest debat, var afsløringen af, at Falck vil satse ganske meget på hjemmepleje-området. Købet af 80 procent af selskabet Dansk HjemmePlejeService er første skridt i den strategi. Flere var dog bekymrede for, om ikke området var for vanskeligt og farligt at begive sig ind på. - Det er jo et meget følsomt område, bemærkede én, hvortil Christian Dyvig replicerede: - Ja, men det er brand og ambulance så sandelig også. Han tilføjede, at der er tale om nogle ganske præcist definerede ydelser, og at Falck sagtens vil kunne klare sådanne opgaver. TEMA TR- TR-konference nce 17

18 Miljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F fortalte om de nye regler. Arbejdsmiljølov med bredere fokus Titlen sikkerhedsrepræsentant ændres til arbejdsmiljørepræsentant Af Flemming F. Kyster Når sikkerhedsrepræsentanterne næste gang mødes til RL/3F konference i Silkeborg, er deres benævnelse sandsynligvis ændret til: Arbejdsmiljørepræsentanter. Det er en af konsekvenserne af den nye arbejdsmiljølov, som ventes vedtaget i efteråret, og som miljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F fortalte om på SR-konferencen i Silkeborg. Den nye betegnelse skal signalere, at arbejdsmiljø handler om mere end bare arbejdssikkerhed i relation til eksempelvis faldulykker, støj, afskærmning af maskiner, røg med videre. Arbejdsmiljø drejer sig også om relationer mellem kolleger, forholdet til ledelsen, tidspres, sundhedsfremme, sygefravær, nye måder at organisere arbejdet, psykisk arbejdsmiljø etc. - Det er et skridt væk fra industrikulturens problemer a la falde i huller, få kemikalier i hovedet eller lide under støj, frem imod det moderne arbejdsmarked, konstaterede Henrik Hansen. Bevågenhed fra topledelsen En anden ændring bliver, at virksomhederne får pligt til at inddrage arbejdsmiljøet i den overordnede planlægning, og den øverste ledelse skal deltage i arbejdsmiljøorganisationens arbejde. - Nogle steder køres arbejdsmiljøarbejdet lidt ude i sidevognen. Men nu lægges der op til, at det skal helt op i de fora, hvor man drøfter andre væsentlige emner for virksomheden så som strategi, planlægning, kvalitet etc., forklarede Henrik Hansen. Målet er blandt andet, at topledelsen skal integrere arbejdsmiljø-forhold i alle processer, og i videst muligt omfang i samarbejde med de ansatte. Ikke SR uden uddannelse Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ændres således, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal have gennemgået en tre dages grunduddannelse inden tre måneder efter valg. Det er et vigtigt element, så sikkerhedsfolk ikke fungerer i måneder eller år uden at have grunduddannelsen. - Det er meget væsentligt, at vi har fået brudt princippet om, at man kan være SR uden uddannelse, betonede Henrik Hansen. Den nyvalgte skal desuden inden et år efter valget have tilbud om en supplerende to dages arbejdsmiljøuddannelse. Det er valgfrit, om arbejdsmiljørepræsentanten vil benytte sig af tilbuddet, selv om Henrik Hansen og fagbevægelsen hellere havde set, at ordningen var obligatorisk. TEMA 18 SR-konference r

19 Halvanden dag om året Dertil kommer, at man for hvert år som arbejdsmiljørepræsentant har ret til halvanden dags supplerende uddannelse. - Det er måske lidt pudsigt, at det lige er halvanden dag. Men det var, hvad det i første omgang kunne blive til efter hårde forhandlinger, sagde Henrik Hansen. Han tilføjede, at ordningen var vigtig at få sat i søen, og så kan senere forhandlinger måske udbygge den halvanden dag til mere. Desværre er det også her valgfrit, om man ønsker at deltage i efteruddannelse hvert efterfølgende år i sin valgperiode. Samt at det kun er nyvalgte, valgt efter 1. juli 2010, der har den ret. En der har været SR i eksempelvis fem år, får ikke ret til halvanden dags uddannelse om året. Skadebilledet skal tegnes endnu mere præcist Falcks nye tekniske direktør Peter Sørensen gæstede SR-konferencen Af Flemming F. Kyster Hvis Peter Sørensen, ny teknisk direktør i Falck, fik ét budskab fra redderne med hjem fra sikkerhedskonferencen i Silkeborg, var det: Stryker-stole i samtlige ambulancer. Stryker bærestolen findes ifølge den tekniske direktør i 119 af de 282 ambulancer. Den vil også være at finde i de knap 40 ambulancer, der bliver udskiftet i Men flere sikkerhedsfolk slog kraftigt til lyd for, at der var tale om et fremragende og ryg-besparende værktøj, og at det derfor burde indsættes i samtlige ambulancer. Som forholdsvis nyansat Peter Sørensen startede 1. september 2009 i den nyoprettede stilling kunne den tekniske direktør ikke udstede nogen løfter på stående fod. Men han understregede, at han havde opfanget budskabet, og at han ville undersøge mulighederne. Bruger sine erfaringer Peter Sørensen kommer fra en stilling i verdens største tekstilkoncern Milliken & Company, hvor han har medvirket til en drastisk reduktion i antallet af skader og uheld. Helt i tråd med sine erfaringer fra Milliken har han i Falck igangsat et omfattende analysearbejde for at få et præcist billede af uheld og skader på både køretøjer og medarbejdere. Mange tal er naturligvis allerede kendt. Han kunne således blandt andet berette, at knap seks ud af ti materielle skader sker i assistancerøret, oftest kørselsuheld i forbindelse med bugsering og manøvrering. Ambulancesiden står for 27 pct. af de materielle skader, og her er det påkørsler, der dominerer billedet. Glædeligt fald Ifølge den tekniske direktør ser antallet af arbejdsskader i 2009 glædeligvis ud til at dykke i alle regioner. Med forbehold for de sidste, ikke-opgjorte tal, ser faldet ud til at ligge på 14 pct., oplyste han. Også fraværet går ned, mest markant i Region Nordjylland. Peter Sørensen fortalte, at klart de fleste arbejdsskader cirka en tredjedel af alle involverer ryggen. Dét fik flere til at slå til lyd for forflytningskurser også for behandlere, samt anbefale de før nævnte Stryker stole i alle ambulancer. Ambitiøse mål Peter Sørensen har indledt en detaljeret registrering af skader i 2008 set i forhold til aktivitetstimer. Det duer ikke at glæde sig over et fald i antallet af skader på eksempelvis fem procent, hvis medarbejderne på det pågældende område har været i sving i for eksempel otte pct. færre timer. Den nye tekniske direktørs mål er i princippet nul skader. For vil man eksempelvis rejse med et flyselskab, som accepterer fejl på x promille af alle afgange?, spurgte han. I første omgang er målet dog mindst 20 pct. færre skader i 2010 i forhold til 2008, og i 2012 skal der være 50 pct. færre skader end i Peter Sørensen, ny teknisk direktør i Falck, vil oprette et system, hvor medarbejdere kan stille forslag til øget sikkerhed eller effektivitet. Det skal sikres, at forslagsstillerne får hurtigt svar eksempelvis inden for tre døgn eller i det mindste kvittering for, at forslaget er modtaget og bliver behandlet snarest, sagde Peter Sørensen. TEMA SR-konference r nce 19

20 Frank Thisgaard (tv) og Jens Møller Larsen på besøg hos den nye alarmcentral, som drives af indonesisk Røde Kors. Ambulancetjenesten i Jogyakarta vil gerne kopiere de vestlige principper om opstart af behandling allerede på skadestedet eller i hjemmet, men mangel på udstyr og uddannet personale besværliggør dette arbejde. Reddere: Det nytter med katastrofehjælp To midtjyske reddere har i Indonesien set effekten af international hjælp efter et voldsomt jordskælv Nytter international katastrofehjælp egentlig noget, og når hjælpen ud til de rette mennesker? Dét bliver jævnligt diskuteret, aktuelt i forbindelse med femårs-dagen for tsunamien 2. juledag Men ifølge behandlerne Frank Thisgaard, Falck Silkeborg, og Jens Møller Larsen, Falck Ikast, er svaret ja det nytter. Frank Thisgaard var i maj 2006 på en studierejse til Indonesien, og tilfældigvis ankom han blot få dage efter et voldsomt jordskælv i Jogyakarta-provinsen på hovedøen Java. Jordskælvet kostede cirka 6000 mennesker livet og smadrede et område lidt større end Langeland. I en halv snes dage arbejdede Frank Thisgaard sammen med det australske hjælpehold AUSAID for at hjælpe de tilskadekomne i de mindre landsbyer sydøst for hovedbyen. Glædelig udvikling I november 2009 vendte han så tilbage til det ramte område denne gang med kollegaen Jens Møller Larsen på en Danida-støttet studierejse, og det var en glædelig udvikling, der var sket på de tre et halvt år: - Husene er opført på ny, og der er kommet asfalt på stort set alle veje i landsbyerne, som før 2006 bare havde været grus- eller markveje. Der er lavet soldrevne trafiklys i storbyen Jogyakarta, der har en halv million indbyggere. Og så er der opført et stort fysioterapihospital ude mellem rismarkerne i det område, hvor jordskælvet ramte. - Hospitalet er til gavn for områdets mange ofre, men også for regionens handicappede og ældre medborgere. Der er plads til 125 indkvarterede patienter, og der er også mulighed for at tage en uddannelse på op til et år under indlæggelsen i blandt andet håndarbejde, kunsthåndværk og IT, fortæller Frank Thisgaard. 20

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Under overskrift August 2013 Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning i Varde Region Syddanmark har fra Indenrigs- og

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Læring i trygge rammer

Læring i trygge rammer Læring i trygge rammer To reddere er instruktører på Medicinsk Læringscenter i Haderslev, som også rummer perspektiver for præhospitale aktører http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm

Læs mere

Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen

Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen Dato: 1. november 2011 Interviewer: Først så skal vi lige høre, hvad din stilling er? Falckredderr: Jeg er ambulancebehandler. Interviewer: Ambulancebehandler.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Død mand. Written By. Bruno Edelman

Død mand. Written By. Bruno Edelman Død mand Written By Bruno Edelman 51950968 1 INTRO En 8 mm film viser 2 farver i et glas vand blader sig og bliver til en. Mange hurtige og utydelige billeder. POV fra Erik som lille. Han leger med Mille.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober. HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Sjælland & Øerne Tema om din indflydelse på jobbet

Sjælland & Øerne Tema om din indflydelse på jobbet 3/2016 Sjælland & Øerne Tema om din indflydelse på jobbet Henriks kommentar Grib indflydelsen og skru op for fællesskabet Hvad kan gøre hverdagen bedre og mere tryg for vores medlemmer? Det spørgsmål stiller

Læs mere

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014 Nummer 84 December 2014 Side 2 Bladet udgives af Beredskabsforbundets Region Nordjylland til alle medlemmer i Region Nordjylland i et oplag på ca. 300 stk. Formål har til formål at formidle information

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T Faktaark til pressen HSMR og Operation Life 26. juni 2007 HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald (beregnet ud fra landstal).

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Nordjylland. Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5. Afventer skitse til forbunds-fusion side 3

Nordjylland. Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5. Afventer skitse til forbunds-fusion side 3 2/2016 Nordjylland Afventer skitse til forbunds-fusion side 3 Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5 Håber på flere nordjyske fødevarejobs side 2 Johns leder Brug din livlinje Mange

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

4.løb/2 Sir Diamond: 5.løb/4 Sir William: 7.løb/2 Viktor B: 6.løb/5 Royal Dream: 7.løb/4:

4.løb/2 Sir Diamond: 5.løb/4 Sir William: 7.løb/2 Viktor B: 6.løb/5 Royal Dream: 7.løb/4: Løbsdag d 26.06.15 Kaj Westergaard seler 3 heste ud fra stalden og med et par spændende chancer: 4.løb/2 Sir Diamond: Gik et helt vildt topløb senest, hvor den sad i dødens hele vejen rundt i toptempo

Læs mere

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Hvidbjerg d. 12. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Dagsorden for bestyrelses møder i Fredericia f.f. 1 Gennemgang og godkendelse af sidste referat 2 Nyt fra

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

sikkerhedsregler gældende for chauffører og håndværkere, der færdes hos Reno djurs

sikkerhedsregler gældende for chauffører og håndværkere, der færdes hos Reno djurs sikkerhedsregler gældende for chauffører og håndværkere, der færdes hos Reno djurs 2 pyha! Vores mål er at forebygge ulykker, begrænse miljøpåvirkninger mest muligt og overholde lovkrav Pjecen retter sig

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904. Lægevagtkørsel til Region Midtjylland

Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904. Lægevagtkørsel til Region Midtjylland Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904 Lægevagtkørsel til Region Midtjylland Spørgsmål 12 Svar 12 Må der bruges en limousinetilladelse udstedt i en anden region(region

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 1. Valg af dirigent. Freddy Christensen blev valgt til dirigent 2. Bestyrelsens beretning for det forgangne år. Formand Kenn P. Korsager

Læs mere

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 B rand og Redning FOTO: 1 Indledning: Dette er min første beretning som kredsleder for Beredskabsforbundet Sønderborg. 2008 har været

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere