Nr. 1 Fe b r u a r årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Fe b r u a r 2010 33. årgang"

Transkript

1 Nr. 1 Fe b r u a r årgang

2 REDDERNES Indhold LANDSKLUB REDDEREN udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Redaktionssekretær: Ebbe Vang Kontor Mobil Mail: Leder... 3 Gravkoen druknede i mosen... 4 Benedict & Co. arbejder på grænsen mellem liv og død 6 Fine finske løsninger Konference i Silkeborg Find din FTR Aktiv arbejdsmedicin er et godt tilbud Salg er nært forestående Arbejdsmiljølov med bredere fokus Skadebilledet skal tegnes endnu mere præcist Reddere: Det nytter med katastrofehjælp Paramedicinere trives på Skademodtagelsen Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Annoncer og Produktion: PE Offset A/S, Varde Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. (Forsidefoto: falck.com) ISSN nr Noter Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Redderen, Abonnement og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere Bladet Redderen og sende en mail. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 2

3 Leder Det nytter at hjælpe Det var hjerteskærende scener, man så i ugerne efter det voldsomme jordskælv på Haiti. Mennesker, der i forvejen kun havde lidt, mistede alt. Med sår på både krop og sjæl, og med bevidstheden om døde familiemedlemmer, prøver de at overleve i et inferno, hvor bare det at få vand og et måltid mad er en kamp. Det kan synes håbløst, når man ser hovedstaden Port-au-Prince, som er én stor ruinhob, og når man hører om anarkiet, de skruppelløse bander og den stærkes ret, som hersker. Men der findes faktisk eksempler på, at massiv hjælp efter jordskælv virkelig kan flytte noget. Det har to midtjyske reddere erfaret i Indonesien, hvor de som man kan læse inde i bladet så markante fremskridt efter et stort skælv for tre et halv år siden. De mange reddere, som har været i Nicaragua, ved, at også andre former for mellemfolkelig hjælp og støtte stille og roligt rykker tingene til det bedre. Derfor er der god grund til at være stolt af vores overenskomst, der som noget ganske usædvanligt giver midler til internationalt arbejde. Småpenge for den enkelte men tilsammen beløb, der gør en forskel for mennesker under knap så trygge himmelstrøg som vores. Samtidig skal der lyde ros til kollegerne i foreningen Redder Af Verden, som virkelig viser et smittende engagement. Det vil givetvis også komme til udtryk, når RAV holder generalforsamling lige før årsmødet i Reddernes Landsklub. Noter Paramedicinere erstatter sygeplejersker I maj ændres bemandingen på akutbilerne i Sønderborg og Haderslev, idet de bemandes med en paramediciner fremfor som i dag med en redder og en sygeplejerske. Det skriver beredskabsinfo. Desuden har Region Syddanmark efter årsskiftet sendt endnu tre døgndækkende akutbiler og lægebiler på vejene. Denne gang er det Rødding og Grindsted (akutbiler) samt Kolding (lægebil), som får styrket det præhospitale beredskab. Regionens oprustning startede i september sidste år med indvielsen af syv nye ambulanceberedskaber samt læge- og akutbiler forskellige steder i regionen. I øvrigt bliver akutbilen på Langeland fra februar bemandet med en paramediciner. Noter Brandfolk tog kød fra væltet lastbil Politiet i den svenske by Borås overvejer sigtelse mod nogle deltidsbrandfolk for at have taget kød fra en forulykket lastbil. Det skriver websiden tjugofyra7.se. Lastbilen var væltet og en del af lasten havnet i grøften. Brandfolkene erfarede, at kødet skulle smides ud, selv om det var indpakket og noget af det endda frosset. Så de sikrede sig et parti kød og lagde det i brandbilen. De mente ikke at gøre noget forkert, da det jo alligevel skulle kasseres. Aktiviteterne faldt dog en bilist i køen ved ulykkesstedet så meget for brystet, at vedkommende anmeldte det til politiet. Brandfolkenes chef, beredskabschef Kjell Wahlbeck, har iværksat en intern undersøgelse af sagen, og han understreger, at det hændte er uacceptabelt. - Det var forkert og må ikke forekomme. Vi skal ikke befatte os med andres ejendom på denne måde det er et spørgsmål om moral og etik, siger beredskabschefen til tjugofyra7.se. Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). 3

4 Det øverste af Hitachi ens gravearm var det eneste, der stak op fra mudderpølen. Der er cirka tre meter fra bælterne til toppen af førerhuset. Og da man kunne skimte lidt af antennen oven på førerhuset, må gravkoen være sunket til cirka 3,10-3,20 meters dybde. Gravkoen druknede i mosen Falck fik umulig bjærgningsopgave, da 21 tons gravko sank ned i mudderet Af Flemming F. Kyster Fotos: Leif Hald Han har kløet sig lidt i nakken, den redder, der den 24. november sidste år nåede frem til en bjærgningsopgave i Snogstrup ved Store Rørbæk (mellem Ølstykke og Frederikssund). For hans ellers udmærkede Unimog slog ikke rigtig til i forhold til opgaven: At bringe en 21 tons gravemaskine, godt begravet i dyndet og langsomt synkende, flot igen. Leif Hald, stationsleder i assistancerøret for primært Hvidovre og Fredensborg, blev tilkaldt, og noget lignende havde han aldrig set før trods knap 34 år i korpset. - Gravemaskinen sank længere og længere ned i dyndet. Føreren havde måttet kravle ud gennem taglugen, og der var intet at stille op, fortæller Leif Hald, som fik oplevelsen med den døende gravemaskine som et ekstra krydderi på sin fødselsdag. Genskaber en sø Forhistorien til gravkoens store mudderbad var, at området skal oversvømmes for at genskabe en sø til fordel for natur og fugleliv. I den forbindelse var to gravemaskiner fra Hededanmark i gang med at etablere adgangsveje, så man fortsat kan servicere højspændingsmasterne på stedet. Men det viste sig, at det kommende vådområde allerede var særdeles vådt. Så da en af de orange Hitachi gravemaskiner kom lidt for langt ud over kørepladerne, klappede fælden. - Jeg kunne selv konstatere, at hvis jeg stod lidt uden for kørepladerne, gik jeg i til støvleskaftet. Man kunne stå på en tue og hoppe, og så gyngede hele undergrunden, så vådt var der, lyder det fra Leif Hald. Håbløst Han konsulterede telefonisk EUC Vest, og her lød vurderingen, at man skulle bruge tons i direkte træk, hvis Hitachi en skulle trækkes op. - Den stod med bælterne vinkelret på trækretningen, og der skulle fjernes mudder og slam omkring maskinen for overhovedet at kunne komme ned og 4

5 Søstermaskinen fra Hededanmark forsøgte at komme til undsætning, men det var håbløst. ankre fast i den. Dens søstermaskine prøvede da også at grave den fri, men det var håbløst. Så vi måtte meddele, at vi meget gerne ville hjælpe, men at vi ikke rigtig kunne stille noget op, med mindre man fik pumpet og gravet fri omkring maskinen, forklarer Leif Hald. Hedeselskabets ingeniør, som også var kommet til stedet, var enig i, at det var Mission Impossible at gøre noget her og nu. Og spørgsmålet var også, om store udgifter til at etablere spunsvægge, omfattende slamsugning, bjærgning og totalrenovering af maskinen stod mål med gevinsten ved at få den omkring fire år gamle maskine op, der før uheldet var måske kroner værd. Hitachi en fra sin kolde grav. Gravkoen kommer dog aldrig på græs igen; blandt andet er førerhuset helt ødelagt, og det elektriske system er kaput. I øvrigt var den lumske mose også ved at sluge den forsikringsmand, der skulle bese uheldet og vurdere de forsikringsmæssige følger. Han røg i og stod i mudder til livet, før to mand fik ham trukket op. Står én i Øresund Nu blev gravemaskinen så trukket op. Men ifølge en kollega til Leif Hald er det faktisk sket, at man har måttet vinke farvel til en stor entreprenørmaskine. Det var under arbejdet med at etablere Øresundsforbindelsen, hvor en gravemaskine var i gang med at skrabe ler og kridt, da den kortsluttede og drev til havs. Den maskine står angiveligt stadig ude i Øresund et sted. Befriet før jul - Så vi måtte overlade gravkoen til dens skæbne. Det var en lidt underlig fornemmelse det har jeg ikke prøvet før i min karriere, at måtte lade noget stå, siger Leif Hald. Der var siden tale om, at Forsvarets bjærgningstjeneste kunne blive sat på sagen. Men i sidste ende blev det ifølge lokale medier en privat entreprenør, der kort før jul efter et omfattende pumpeog udgravningsarbejde fik befriet Gravkoen, som man kan skimte det øverste af midt i billedet, skulle etablere en adgangsvej til masten i baggrunden. Men den kom lidt for langt ud over kørepladerne og blev fanget i mudder og slam. 5

6 Benedict Kjærgaard indledte engang behandling i et så tilsyneladende håbløst tilfælde, at sygeplejersker bebrejdede ham for, at det var uetisk. Hans kollega Martin Nørgaard har prøvet næsten bogstaveligt at skulle kæmpe sig gennem både personale og pårørende for at redde en patient, der var ved at blive taget afsked med. Begge patienter overlevede! Benedict & Co. arbejder på grænsen mellem liv og død Takket være Hypotermi-holdets indsats er Danmark i front med at redde underafkølede patienter Af Flemming F. Kyster Danmark går der nogle få mennesker I rundt, som har det meget usædvanlige til fælles, at de på et tidspunkt er blevet erklæret døde af fagfolk. At de tydeligvis ikke ER gået hinsides, kan de takke en jysk overlæge og hans udrykningshold for. Hjertekirurg Benedict Kjærgaard er en af verdens førende kapaciteter inden for hypotermi underafkøling af kroppen. For lav kropstemperatur efter eksempelvis ophold i koldt vand kan være fatal, men Benedict Kjærgaard har i flere år forsket i at rykke grænsen for, hvornår svært hypotermiske patienter kan reddes, ikke mindst ved hjælp af mobile hjerte-lunge maskiner. En øjenåbner Der var især to faktorer, der i sidste halvdel af 1990 erne vakte overlægens interesse for emnet. Den ene var nogle bemærkelsesværdige tal fra udlandet, og den anden var hans bijob i Flyvevåbnet. I Schweiz havde man konsekvent forsøgt at redde selv dybt hypoterme patienter, og en opgørelse viste, at 15 ud af 32 patienter var blevet reddet. I andre lande, herunder Danmark, ville størstedelen af de 15 med al sandsynlighed ikke have overlevet. Senere kom en opsigtsvækkende beretning fra Norge, hvor en patient efter et ski-uheld blev genoplivet trods en legemstemperatur på blot 13,7 grader. - Disse to sager var en øjenåbner, og de var ekstra relevante for mig, fordi jeg var og er stabslæge i Flyvevåbnet. I vores redningshelikoptere er vi jo jævnligt ude for, at vi undsætter personer, som er underafkølede efter ophold i vand, fortæller Benedict Kjærgaard, som også har titel af oberstløjtnant af reserven. Ikke kun h y p o t e r m i Den mobile hjerte-lunge maskine har også vist sig at være effektiv ved hjertestop af andre årsager end hypotermi. Derfor er det ikke kun i de kolde måneder, at det nordjyske team rykker ud. Også Sven Trautner I samarbejde med blandt andre vennen Sven Trautner, korpslæge i Falck, begyndte Benedict Kjærgaard på Århus Universitetshospitals afdelinger i Århus 6

7 og Aalborg at forske i hypotermi og overlevelse. Gennem operationer og forsøg på grise optimerede han brugen af såkaldte hjerte-lunge maskiner der normalt anvendes ved hjerteoperationer som et effektivt genoplivningsværktøj. Princippet i denne behandling er, at blodet ved hjælp af slanger føres uden for kroppen og behandles med iltning (som en kunstig lunge), og ledes tilbage til kroppen. Derved skabes det kredsløb, som er ophørt ved hjertestop, og tilmed kan blodet eventuelt opvarmes eller afkøles, afhængig af situationen. Mobil maskine Der blev skabt rigtig gode resultater. Problemet var, at maskinerne vejede kilo, så de var ikke sådan lige at tage med ud i marken. Og oftest kan en patient med svær hypotermi hverken fysisk eller tidsmæssigt overleve transport til nærmeste universitetshospital. Derfor udviklede Kjærgaard med flere en MOBIL hjerte-lunge maskine. Det var ikke nogen letvægter den vejede 40 kilo men ikke desto mindre var det nu pludselig muligt for to mand at rykke ud med ambulance eller helikopter og behandle på stedet eller på den lokalitet, patienten var blevet bragt til. Livgivende Med såkaldt lyskekanylering (indføring af ind- og ud- slanger op til hjertet via lysken) kan pumpen og iltningsdelen i den mobile maskine pumpe iltet blod rundt og derved blive livgivende. Eller det kan holde patienten i live, mens vedkommende bliver transporteret til behandling på et universitetshospital. Man kan i øvrigt tydeligt se forskel på det iltede og eventuelt opvarmede blod, der går ind, og det der går ud, ved at førstnævnte er lysere i farven. I øvrigt indledes der naturligvis med mere simple tiltag end lyskekanylering og hjerte-lunge maskine, hvis dette slet ikke er påkrævet. Grise på hjul Den mobile hjerte-lunge maskine blev grundigt testet af på grise, inden den blev anvendt til mennesker. I samarbejde med Falck og Flyvevåbnet blev grise fuldt bedøvede naturligvis kørt og fløjet rundt i landsdelen, mens Benedict Kjærgaard og hans team gennemtestede maskinen og proceduren. - Det kan være fatalt, hvis eksempelvis en iltslange er for kort, eller hvis noget sætter ud ved trykændringer i helikopteren. Den slags skulle vi helst ikke opleve i skarpe situationer, understreger overlægen. Banebrydende tilbud I de følgende tre-fire år opbyggede Benedict Kjærgaard og hans kolleger stadig større ekspertise på området, lige som de fik bragt den mobile hjerte-lunge maskine ned på kilos vægt. Og i 2004 kunne Benedict Kjærgaard Mange små mirakler men ikke altid Hypotermi tjenesten på Aalborg Sygehus Syd var knapt startet, før den fik en rigtig ilddåb. En januarnat 2004 blev en kvinde fundet i sneen tilsyneladende død. Hun fik hjertemassage af Falckredderne og blev indbragt i Aalborg med en temperatur på 20 grader og ingen livstegn. Hun blev koblet på hjerte-lunge maskinen og behandlet, og efter to uger i bevidstløs tilstand kom hun sig og har siden taget en del universitetseksaminer. I april samme år var en 11-årig dreng, Christian, faldet i Limfjorden fra en tømmerflåde. Han lå minutter på fjordens bund, inden han blev indbragt til Thisted Sygehus, bevidstløs, med kramper, lysstive pupiller og en temperatur på 28 grader. Hypotermi-holdet fløj til Thisted og indledte behandling. Siden blev Christian overflyttet til Aalborg, stadig bevidstløs. To dage senere var han vågen og klar, og en måned efter blev et løfte om en helikoptertur indfriet med Christian i dronningens sæde. - Hypotermi er normalt ikke gavnligt, men i dette tilfælde reddede det og en stærk fysik ham fra druknedøden, siger Benedict Kjærgaard. I oktober sidste år kæntrede en jolle med en mand og hans 12-årige søn i Kattegat. Faderen bjærgede sønnen ind til land, hvor der først da blev slået alarm. Drengen havde hjertestop, og en turist startede genoplivning. Drengen blev kørt til Aalborg Sygehus, hvor hypotermiholdet stod klar. Han var intuberet, og han havde fået hjertemassage i halvanden time. Temperaturen var 23,8 grader. Han blev koblet på hjerte-lunge maskinen, og efter to en halv time var temperaturen 34 grader. Det første døgn var han bedøvet og blev kølet for at holde temperaturen på grader, fordi for hurtig opvarmning kan have uheldige følger. Drengens forældre var blevet bedt om at forvente det værste men han kom sig, tilsyneladende uden mén. Den mobile hjerte-lunge maskine blev testen grundigt igennem i forskellige transportsituationer, inden den blev indsat til rigtige patienter. Grisene udsættes ikke for lidelse, da de er behørigt bedøvede. Det er ikke alle grisene, der overlever simulationerne, men deres død giver værdifuld viden, i modsætning til de millioner af artsfæller, der bare slagtes til middagsbordet. - Det er tilfælde som disse, som gør vores job så tilfredsstillende. Men der er jo også perioder, hvor fem-seks indsatser i træk ender med, at patienten går bort. Det ER de svære tilfælde, vi kommer ud til, og i cirka halvdelen af tilfældene dør patienterne, oplyser Benedict Kjærgaard. 7

8 Når alarmen lyder, triller holdet vognen med udstyr ned til udgangen, hvor de hentes af Falck og køres til stedet eller til helikopterlandepladsen, afhængig af afstandene. Tasken som indeholder en mobil hjerte-lunge maskine og diverse udstyr er temmelig tung, men den er dog udstyret med hjul. På billedet er det perfusionist William Bundgaard. At en gummibåd fra Fætter BR indgår i højt profileret forskning kommer måske bag på nogle. Men det var nu en gang den nemmeste løsning, når testgrisen skulle underafkøles med et isbad. Snapsflasken er i øvrigt et udslag af Benedict Kjærgaards veludviklede humoristiske sans; han kan godt lide at tage lidt strøm på sine kolleger i ind- og udland, når han holder foredrag og viser billeder. og en gruppe af engagerede kolleger så præsentere et banebrydende tilbud, som ikke var set før herhjemme og kun sjældent i udlandet, nemlig et udrykningsklart hypotermihold. Holdet består af en halv snes fagfolk på hjerte-lunge kirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd. En udrykning består af to mand en læge og en såkaldt perfusionist, der bla. er specialist i hjerte-lunge maskiner blandt de holdmedlemmer, der nu er på vagt på det pågældende tidspunkt. Med udgangspunkt fra Aalborg Sygehus Syd kan duoen oftest være i luften med Flyvevåbnets helikopter inden for 15 minutter, eller på hjul med en ambulance endnu hurtigere. Det er Falck, der koordinerer afhentning af lægerne og transport til stedet eller til helikopterlandepladsen på Ralvej i det vestlige Aalborg. Dalende skepsis Ifølge Benedict Kjærgaard var der tidligere lidt skepsis her og der over for holdet. - Hvis vi fik en patient genoplivet, sagde man, at så var patienten nok ikke så dårlig endda. Og hvis patienten døde, bekræftede det, at vores indsats ikke virkede, beretter Benedict Kjærgaard med et smil. Holdningen har dog ændret sig igennem de fem-seks år, holdet har virket. - I dag er der rigtig mange, der ringer og beder om hjælp, eller som gerne vil have gode råd. Vi kan også se, at vores viden på området spreder sig, så de i stigende grad er klædt på til at behandle hypotermi-tilfælde ude lokalt. Sammenholdt med, at der nu ringes efter os til patienter, man tidligere ville afskrive, betyder det, at vi får stedse dårligere patienter. Det gør, at vores succesrate ikke rigtig stiger, men baggrunden er jo positiv, påpeger Benedict Kjærgaard. Interesse fra udlandet Der er også stigende fokus på Kjærgaard og kompagnis forskning og arbejde fra udlandet. Blandt andet NATO viser stor interesse, ikke mindst nu, hvor Der var stor opmærksomhed om hypotermi-holdet, da det startede officielt i foråret I gennemsnit har det indsatser ud af huset årligt i enten ambulance eller helikopter. hjerte-lunge apparatur på helt ned til fem-seks kilo er på trapperne. Dermed vil det være relevant i forhold til eksempelvis en offensiv i det vinterkolde Afghanistan. Imens forsker Benedict Kjærgaard og hans hold videre på fuld kraft for at kortlægge grænselandet mellem liv og død. Flere end 100 grise har været på operationsbordet til og med 2009, og 15 er bestilt til foråret... Sikre dødstegn er ikke altid sikre Dødsstivhed og dødspletter regnes normalt til de såkaldte sikre dødstegn. Men er der tale om en stærkt underafkølet patient, skal man være uhyre varsom med at afsige dødsdommen, for billedet kan snyde. Sådan siger Benedict Kjærgaard, og han taler af erfaring. Han har behandlet flere, der udviste disse tegn, men som i dag lever i bedste velgående. Heller ikke manglende udslag på EKG kan man regne med ved hypotermiske patienter. Hvis derimod den såkaldte P-kalium værdi i blodet er over 10, hvis der er forrådnelse eller meget store læsioner, kan man godt konkludere, at patienten er død. Et par gange er Kjærgaard blevet kaldt op under en udrykning, og har af en læge fået den melding, at patienten var død, og at de lige så godt kunne vende om. Det er der som nævnt et par danskere, der er glade for, han ikke gjorde! 8

9 Tidligere bestyrelsesformand er død Jørgen Philip-Sørensen. Jørgen Philip-Sørensen, 71 år, døde mandag den 18. januar i sit hjem i England. Han var i 2000 primus motor bag fusionen mellem hans selskab Group 4 Securitas og Falck, som under navnet Group 4 Falck blev verdens næststørste sikrings- og redningskoncern. Gennem fire år var han bestyrelsesformand i Group 4 Falck, inden Falck blev udskilt og børsnoteret i Jørgen Philip-Sørensen tilbragte altid et par lyse måneder hvert år i Skagen. Han ejede flere hoteller i Gl. Skagen, blandt andet Ruths Hotel, samt skibsværftet Danish Yacht. Den farverige dansker boede dog primært i England, og her var han ifølge nordjyske.dk lige i hælene på Paul McCartney på listen over de aller rigeste. Den Danske Redningsberedskabspris for hvem skal modtage den? Tiden nærmer sig for, at indstillingen til Den Danske Redningsberedskabspris skal indsendes. Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en skarp indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Prisen uddeles af forsvarsministeren d. 1. oktober 2010 ved en ceremoni i Holmens Kirke. Som et led i prisen følger en honorering på DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året. Sidste frist for indstilling er mandag d. 26. april 2010, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: , Læs mere på 9

10 Fine finske løsninger Der var god inspiration at hente, da Roskilde Brandvæsen viste deres nyopbyggede Sprinter frem Af Kenneth Jensen, fællessikkerhedsrepræsentant, Falck Region Øst Sidste år var FSIR Jan Nielsen og undertegnede på besøg hos Roskilde Brandvæsen for at se deres nye finsk opbyggede Sprinter ambulance. Ambulancen er en Sprinter 318, som vi kender dem fra vores egne sygevogne. Den fremviste model er bygget i Finland hos Profile. Den er naturligvis i nye farver, som vi ser dukker op hist og her. Anderledes opbygning Opbygningen er noget anderledes end det, vi er vant til at se. Den store forskel er, at de ikke har vores båreleje, som jo fylder gevaldigt i vores sygevogne. De har i stedet en almindelig bårebakke, som i øvrigt er lavet til båren. Båren er en Stryker båre, en solid og lidt tung båre (58 kilo), men med elektrisk op- og ned-hejs af understel. Hejset strømforsynes med et 24 volt Dewalt batteri. Det er luksus. Et tryk på en knap og det kører bare op og ned. Selve båren er som nævnt en solid fætter. Men da redderne blev spurgt, om vægten på båren er til gene, var svaret negativt. De var meget glade for den båre. Båren kan klare 318 kilo, så den er bygget til de helt store patienter. Fine detaljer Bårerummet er forsynet med en del fine detaljer. Blandt andet en svinghylde nede bagerst, hvor ilt bomben står. Den Sådan ser den ud, Roskildes nye Sprinter. Også Falckreddere kan komme til at stifte bekendtskab med ambulancer bygget hos finske Profile Vehicles. Polske AMZ er fortsat hovedleverandør, men hvis det skulle knibe dem at følge med efterspørgslen, kan Profile ifølge en treårig aftale med Falck inddrages som supplerende leverandør. 10

11 Den solide Stryker båre klarer selv de tungeste patienter. Stryker båren er en gedigen, men lidt tung sag. kan så svinge ud for udskiftning uden de store anstrengelser. De har valgt at lade deres nye Stryker bærestol med friktions bælter stå lige inden for skydedøren i højre side. Stolen kan slås ned og derved fungere som siddeplads for sygehuspersonale og eventuelle pårørende. En genial idé. Sikkerhedsselen til Stryker stolen er forankret i skillevæggen. Overvågning af iltforbrug er flyttet hen foran behandler sædet, så behandleren blot skal kigge frem på en lille skærm. Stort set alt, hvad behandleren skal bruge under kørsel, kan nås fra behandler sædet. Det bevirker, at han/hun ikke skal op at stå under kørsel. Blink og lys Udrykningslyset på taget er integreret i selve taget. Blink er placeret i hvert hjørne, og der er side blink, samt et lille blåt diode lys i begge sidespejle. Udover det, så sidder der to gule blink over bagdøren, til når ambulancen holder på offentlig vej. Der er i venstre side lavet plads til fastgørelse af udstyr, som sygehus personale har med under en overflytning, så dette kan fikseres forsvarligt. Rart at opleve, at nogen har fokus på den sikkerhedsrisiko, som løse genstande i bårerummet udgør. Visionære folk En sidedør i venstre side af vognen gør, at der er plads til diverse udstyr, så det ikke også skal presses ind i et i forvejen fyldt båre rum. Det er uden tvivl visionære folk, som har stået for denne opbygning, med mange gode detaljer, heri blandt andet et godt ovenlys. På fronten sidder en godkendt rustfri stålbøjle med to gode fjernprojektører. Trinbrædder til ind- og udstigning er udført i rustfri stålrør og alu. plade. Ikke noget som sætter sig fast på grund af sne og salt. Meget for pengene Alt i alt en flot opbygning med mange fine detaljer. Detaljer, som vi også sagtens kunne bruge på vores opbygninger, som i øvrigt er på højde med den finske opbygning. Prisen på den finsk opbyggede sygevogn ligger på cirka kroner incl. båre (listepris kroner), samt Stryker stol, ifølge Ken Theiltoft, som er ambulanceleder i Roskilde. Man får meget for pengene i Finland. Godt med ekstra skydedør Det er spændende at se andre typer af opbygninger, end vores egne polsk opbyggede, som i øvrigt hen ad vejen er blevet et godt værktøj. Det ville dog alt andet lige være en god ting, om vi også havde en ekstra skydedør i venstre side af vognen. Nu har jeg set flere typer sygevogne hos forskellige kommunale væsener med den ekstra dør, både på syge- og ST vogne. Det giver en anderledes mulighed for opbevaring af diverse udstyr. Det virker også umiddelbart, som om der er mere plads i den finsk opbyggede sygevogn. Når vi taler om betjening af båren, så er den tung at stå med, i de sekunder det tager at køre understellet op, eller ned, men ifølge de reddere, som betjener båren, er det ikke et stort problem. Med denne svinghylde kan iltbeholderen nemt udskiftes. Fint påhit: Stryker bærestolen, der står fastspændt lige inden for skydedøren i højre side, kan slås ned og derved fungere som ekstra siddeplads. Den ekstra skydedør i venstre side af vognen giver nogle ekstra muligheder. Det var værd at overveje i Falck også. 11

12 Paramediciner nu og i fremtiden Siden 2004 har vi i Falck sendt mere end 130 reddere på paramedicineruddannelsen, og vi har i dag uddannede paramedicinere til at virke i alle regioner. Vi har efterhånden stor erfaring med både udvælgelsen, forberedelsen til uddannelsen, selve uddannelsen og de efterfølgende krav. Hvad siger fremtiden? Hvad kan vi forvente på uddannelsessiden? Kigger man på udviklingen de seneste år og udmeldingerne fra regionerne, ser det ud til, at udviklingen kun går en vej: flere og mere. Flere paramedicinere, flere paramediciner- og lægebiler, paramediciner i nogle af vores primære ambulancer, flere kompetencer. Et af eksemplerne er fra Region Nord, hvor paramedicinerne nu også må anvende en intraossøs kanyle. Kort sagt flere og mere. Hvordan er vi så rustet på uddannelsessiden til disse udfordringer? Vi har siden 2001 haft en erhvervsuddannelse til redderne, en model som i dag er af en varighed på to år og tre mdr. og udelukkende fokuserer på det ambulancefaglige område. Uddannelsen uddanner redderne til at virke som assistenter, men samtidigt er den fundamentet, der forbereder videns- og færdighedsmæssigt til at gennemføre de efterfølgende videreuddannelser til hhv. behandler og paramediciner. Efter endt behandleruddannelse stilles der krav om tre års praktisk virke, før man kan fortsætte sin uddannelse til paramediciner. Denne periode sikrer erfaringsmæssig ballast hos redderne for at virke som paramediciner. Alt dette giver redderen, såvel teoretisk som praktisk, det nødvendige fundament for en krævende paramedicineruddannelse. Det har utvivlsomt krævet en stor indsats af de reddere der har været på uddannelsen det er et krævende og stort pensum, som skal indlæres på kort tid. Det kræver noget før, under og også efter uddannelsen for at fastholde det høje faglige niveau. Udvælgelsen hvordan foregår den? Udgangspunktet er et rutineret behandlerniveau, hvor redderen har både et praktisk og teoretisk godt fundament. Der kræves eller forventes ikke yderligere end det. I forbindelse med udvælgelsen udarbejdes en skriftlig opgave, hvis formål er at afdække det faglige niveau. Samtidig bidrager opgaven til en vurdering af, hvorledes redderen udtrykker sig skriftligt. Dette er vigtigt, da en skriftlig eksamen er en del af paramediciner uddannelsen. Det faglige niveau afdækkes igennem et par praktiske prøver. Afslutningsvis er der to samtaler, den ene med en gennemgang af redderens personlige profil, og den anden er med bedømmelsesudvalget. Alt dette sigter på en høj kvalitet i udvælgelsen samt at sikre en grundig vejledning til de reddere som endnu ikke er helt klar. Sidstnævnte får en orientering om, hvad de skal arbejde videre med for at opnå det krævede niveau. Uddannelsen hvad er indholdet? Selve uddannelsen startes op med et internetbaseret læringsmodul, der strækker sig over otte uger. Her skabes teoretisk viden og forståelse som danner grundlaget for de efterfølgende otte dages teorimodul, ti dages hospitalsundervisning og seks dages lægevognsundervisning. I denne periode er der tilknyttet en mentor, som er uddannet paramediciner, til holdet. Mentoren er sparringspartner og skal sikre, at der gives relevante cases, som understøtter læringen og forberedelserne til de efterfølgende moduler. Hvad siger paramedicinerne og mentorerne selv? Bjørn Rasmussen som er paramediciner og mentor på uddannelsen udtaler: De elever, der arbejder målrettet med opgaverne, får virkelig meget ud af tiden på den internetbaserede del. Der er en helt klar udvikling fra første til sidste opgave både indenfor struktur og teori. Den teoretiske viden kan de overføre direkte til den efterfølgende undervisning, men tankerne fra opgaverne kan også overføres til ens praktiske hverdag. På de otte teoridage er indholdet komprimeret, og der skal trækkes på viden fra både behandler stoffet og de otte uger på internetdelen. Bjørn Rasmussen siger: Efter teorimodulet kan man godt være blæst godt igennem, men der kan samles op på det hele både i forbindelse med den kommende hospitals- og lægevognsundervisning, samt i internetbaserede læse- og studiegrupper, hvor man kan stille spørgsmål til de emner man ønsker uddybet. I den efterfølgende hospitalsundervisning og lægevognsundervisning er der naturligvis fokus på de praktisk færdigheder, men det teoretiske element er slet ikke glemt. Man har mulighed for at trække på viden fra både sygeplejersker og læger for at opnå den viden og færdigheder, der kræves. Er det så det hele værd? Med alt det arbejde før, under og efter - hvordan er det så at virke som paramediciner? Thomas Holm, paramediciner i Region Midt siger: De øgede kompetencer og den større værktøjskasse gør, at jeg kan hjælpe flere og hjælpe dem bedre og det er det der giver mig arbejdsglæde. Vel i grunden det, det hele drejer sig om. Så man kan kun sige, jeg er blevet mere tilfreds. 12

13 Fotograf Martin Damgaard Lars Bondehøj, paramediciner og supervisor fra Region Sjælland udtaler: Det var 100 % det værd. Det har givet flere kompetencer og flere udfordringer, men vigtigst er, at jeg føler, jeg kan hjælpe flere bedre. Blandt andet i forbindelse med hjertestop har jeg flere gange kunnet redde en patient, hvor jeg før ikke havde samme muligheder, det er for mig meget tilfredsstillende. Jeg vil også gerne sige, at der skal arbejdes for det, også efterfølgende skal man arbejde for at vedligeholde sin viden og færdigheder. Samlet set.. Alt dette giver et billede af, at vi i forhold til det uddannelsesmæssige er langt, men uanset hvilke tiltag vi arbejder med vil det være et hårdt arbejde, der er forbundet med denne uddannelse for der skal læses og ligges kræfter i. Men der vil være mange nye og gode oplevelser, faglig udfordring og måske fremadrettet også nye opgaver forbundet med en paramedicineruddannelse. Vi vil derfor afslutte med at sige, at hvis du har lysten, men ikke taget springet endnu, tag fat på fremtiden og stig med på udviklingen, når det næste hold er på vej. Opsummeret virker det til, set ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv, at der er opbygget en struktur som fungerer. Vi ved, at der er nogle som må op til eksamen mere end én gang, men ud af alle dem vi har uddannet er der kun to, som ikke er kommet helt i mål og er blevet uddannet paramediciner. Det må siges at være flot. Fremadrettet kunne man forestille sig at vi også kommer til at arbejde med metoder til at fastholde den tillærte viden hjemme på arbejdspladsen. Jan Johannesen, Leder- og medarbejderudvikling John Braskhøj. Uddannelseschef redderen nr

14 Før jul var først tillidsfolkene og siden sikkerhedsrepræsentanterne samlet til den traditionelle årlige konference på Langsøhus i Silkeborg. På de følgende sider er uddrag fra nogle af de emner, der blev drøftet på konferencen. Konference i Silkeborg Lars Vester gjorde status Direktøren omtalte blandt andet ambulanceudbud, Tetra og brandkontrakter i sit indlæg Af Flemming F. Kyster Sædvanen tro gæstede divisionsdirektør Lars Vester konferencen for at fortælle om korpsets tilstand ved indgangen til det nye år. Han indledte med at konstatere, at de til tider turbulente ambulanceudbud naturligvis havde ændret på ambulancetjenesternes Danmarkskort, men egentlig ikke synderligt på Falcks markedsandele. Før udbuddene var Falck ambulanceoperatør for 86,7 procent af befolkningen i dag er tallet 84,5 procent. Han konstaterede, at det nye ambulance set-up rundt om i regionerne i det store og hele er kommet fornuftigt fra start, med Region Syddanmark som det mest lysende eksempel. Undtagelsen er som bekendt Region Hovedstaden, hvor der ifølge Lars Vester er mange udfordringer. Det gælder ikke mindst pause-problematikken som er værst i nærheden af Københavns centrum i både akut- og sygetransporttjenesten. Store bøder Den nye vagtcentral, mangel på paramedicinere og benhårde bodsbestemmelser er andre udfordringer i Hovedstaden, fortalte Lars Vester. Han oplyste, at hvis eksempelvis en ambulance punkterer, og det tager Lars Vester gjorde status og kiggede fremad på TR-konferencen i Silkeborg. TEMA 14 TR-konference r

15 måske 40 minutter af få den klar igen, så koster det kroner i bod. Hvis en ambulance skal have foretaget en simpel reparation, og man ikke lige fanger det og får sat en anden ind, så klinger også det i bødekassen. - Jeg nævner det ikke for at pive, men bare for at vise, at vi skal indstille os på en ny virkelighed, hvor vi har mindre selvstændigt råderum, sagde direktøren. Han tilføjede, at man vil ansætte driftsledere til at sikre, at der bliver ageret, så der bliver uddelt færrest mulige bøder i forhold til kontrakten. Ambitiøs tidsplan Lars Vester var i sit oplæg også inde på det digitale radiosystem Tetra/SINE. Projektet er blevet kraftigt forsinket, fordi leverancen af det såkaldte kontrolrumssoftware er gået helt i hårdknude. Derfor genudbyder regionerne nu den opgave, og man påregner idriftsættelse medio Det er et meget ambitiøst mål. Vi påbegyndte EVA 2000 i 1990, og det kørte ikke helt stabilt før Naturligvis er der flere teknologiske værktøjer i dag, men jeg vil stadig mene, det er ambitiøst, sagde Lars Vester. Han tilføjede, at Falck arbejder på at udvikle et system, så EVA 2000 og det nuværende radiosystem kan kommunikere i det digitale netværk. - Det koster nogle penge at udvikle, men vi tror på, vi kan sælge det til kommuner og regioner i den tid, der går, inden resten kommer til at fungere, sagde Falck-direktøren, som i øvrigt roste selve SINE netværket for at være fremragende, faktisk noget af det bedste i verden. Spændende udbud Den kommende tid vil byde på et par interessante udbud, bemærkede direktøren. Det gælder blandt andet udbud af lægehelikopterdrift i Region Sjælland, som bliver genudbudt, fordi Falck var eneste byder. Og på et tidspunkt kommer også udbud af elektronisk ambulancejournal. Her fremhævede Lars Vester det nordjyske AmPhi-system, som fungerer perfekt. Han konstaterede, at der blev skudt statslige midler i udviklingen af projektet, hvorfor man kan undre sig lidt over, at det ikke bare rulles ud i resten af landet. Plus og minus på brand På brandsiden glædede Lars Vester sig over en ny, 10-årig kontrakt med Guldborgsund Kommune. Kontrakten illustrerer dog fint, at det er blevet en omfattende opgave at indgå aftaler med de nye storkommuner. Således skulle Falck afgive næsten 400 enkeltpriser til forhandlingerne i Guldborgsund. Og eksempelvis posten med uniformer til de cirka 120 brandfolk pillede kommunen ud, for det ville de selv stå for. Men så får brandfolkene kun branddragt og inderbeklædning, og ikke de øvrige elementer i Falck-pakken og hvad gør man så, spurgte Lars Vester retorisk. Også indgåelse af kontrakter i Gentofte og Holstebro blev nævnt som glædelige begivenheder, mens Fredensborg og Djursland (viste det sig efter årsskiftet) desværre gik den anden vej. Find din FTR Der er blandt andet udløst af formandsskiftet sket et par rokader og et par udskiftninger i RL s hold af fællestillidsrepræsentanter. På redder.dk kan man under Kontakt os, Fællestillidsrepræsentanter finde billede, navn, og kontaktdata på alle FTR samt se, hvilke geografiske områder de dækker. TEMA 15 TR- TR-konference nce

16 Aktiv Arbejdsmedicin er et godt tilbud Aktiv Arbejdsmedicin er overskriften for et projekt i Region Midtjylland og Nordjylland, der skal sætte fokus på reddernes helbred og sikre, at der tages hånd om samme. - Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et rigtig godt tilbud, ikke tvang. Og der er fuld fortrolighed i projektet, betonede en af personerne bag projektet, fællestillidsmand Per Aastrup. Hvis Aktiv Arbejdsmedicin bliver den succes, som man håber, kan det meget vel blive udbredt til resten af landet. Der er tale om et rigtig godt tilbud - ikke tvang FTR Per Aastrup Hvis man er langvarigt syg eller hyppigt syg, så kan man gratis komme til en udredning på Arbejdsmedicinsk Klinik i Randers. Her bliver det undersøgt, hvad det er for helbredsmæssige udfordringer, der spiller ind, og hvordan man kan afhjælpe eller bedre tackle dem fremadrettet Målet er naturligvis, at pågældende reddere bliver raske eller i al fald oplever forbedring af deres helbredssituation. For den enkelte giver det større livskvalitet, og for Falck betyder det færre udgifter til sygefravær. Vagn Flink, tidligere FTR i Nordjylland, og Per Aastrup (billedet) arbejder på at gøre projekt Aktiv Arbejdsmedicin til en succes. Et tilbud ikke tvang Kriterierne for at komme i betragtning er, at man har haft flere end seks sygemeldinger inden for det seneste år, eller at man har haft mere end fem ugers ubrudt sygefravær. Hvis man går hjemme på grund af graviditet, en brækket arm, eller hvis man er alvorligt syg, så er man naturligvis ikke i målgruppen for projektet. TEMA 16 TR-konference r

17 Salg er nært forestående Børsintroduktion af Falck rykker nærmere, konstaterede Christian Dyvig Af Flemming. Kyster Vi nærmer os med stormskridt det punkt, hvor Falck skal afhændes. Sådan lød det fra Christian Dyvig, formand for Falcks bestyrelse og en central person i ejerkredsen bag Falck. Det er efterhånden fem år siden, Falck blev købt af en kreds med kapitalfonden Nordic Capital (som blev ledet af Christian Dyvig) i spidsen. Og for kapitalfonde, der lever af at købe, udvikle og sælge igen, er fem år noget nær maksimum for, hvor længe man har en virksomhed under sine vinger, inden den bliver solgt, oplyste formanden. Kommer på børsen Finanskrisen har forsinket salget, men nu skal det altså snart være, fortalte bestyrelsesformanden på konferencen i Silkeborg. Han gentog, at salget næsten med sikkerhed bliver i form af en børsintroduktion. Andre kapitalfonde kan ikke låne til så store opkøb i øjeblikket, og der er ikke andre koncerner, der ligner Falck og derfor kunne være interesserede i et såkaldt strategisk køb. Ifølge Christian Dyvig er en opsplitning af Falck IKKE på tapetet, og i det hele taget vil medarbejderne ikke mærke genkomsten på børsen særlig meget ud over at medierne vil få langt større fokus på korpset, når det er atter er børsnoteret. Hjemmepleje Det element i bestyrelsesformandens oplæg, der vakte mest debat, var afsløringen af, at Falck vil satse ganske meget på hjemmepleje-området. Købet af 80 procent af selskabet Dansk HjemmePlejeService er første skridt i den strategi. Flere var dog bekymrede for, om ikke området var for vanskeligt og farligt at begive sig ind på. - Det er jo et meget følsomt område, bemærkede én, hvortil Christian Dyvig replicerede: - Ja, men det er brand og ambulance så sandelig også. Han tilføjede, at der er tale om nogle ganske præcist definerede ydelser, og at Falck sagtens vil kunne klare sådanne opgaver. TEMA TR- TR-konference nce 17

18 Miljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F fortalte om de nye regler. Arbejdsmiljølov med bredere fokus Titlen sikkerhedsrepræsentant ændres til arbejdsmiljørepræsentant Af Flemming F. Kyster Når sikkerhedsrepræsentanterne næste gang mødes til RL/3F konference i Silkeborg, er deres benævnelse sandsynligvis ændret til: Arbejdsmiljørepræsentanter. Det er en af konsekvenserne af den nye arbejdsmiljølov, som ventes vedtaget i efteråret, og som miljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F fortalte om på SR-konferencen i Silkeborg. Den nye betegnelse skal signalere, at arbejdsmiljø handler om mere end bare arbejdssikkerhed i relation til eksempelvis faldulykker, støj, afskærmning af maskiner, røg med videre. Arbejdsmiljø drejer sig også om relationer mellem kolleger, forholdet til ledelsen, tidspres, sundhedsfremme, sygefravær, nye måder at organisere arbejdet, psykisk arbejdsmiljø etc. - Det er et skridt væk fra industrikulturens problemer a la falde i huller, få kemikalier i hovedet eller lide under støj, frem imod det moderne arbejdsmarked, konstaterede Henrik Hansen. Bevågenhed fra topledelsen En anden ændring bliver, at virksomhederne får pligt til at inddrage arbejdsmiljøet i den overordnede planlægning, og den øverste ledelse skal deltage i arbejdsmiljøorganisationens arbejde. - Nogle steder køres arbejdsmiljøarbejdet lidt ude i sidevognen. Men nu lægges der op til, at det skal helt op i de fora, hvor man drøfter andre væsentlige emner for virksomheden så som strategi, planlægning, kvalitet etc., forklarede Henrik Hansen. Målet er blandt andet, at topledelsen skal integrere arbejdsmiljø-forhold i alle processer, og i videst muligt omfang i samarbejde med de ansatte. Ikke SR uden uddannelse Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ændres således, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal have gennemgået en tre dages grunduddannelse inden tre måneder efter valg. Det er et vigtigt element, så sikkerhedsfolk ikke fungerer i måneder eller år uden at have grunduddannelsen. - Det er meget væsentligt, at vi har fået brudt princippet om, at man kan være SR uden uddannelse, betonede Henrik Hansen. Den nyvalgte skal desuden inden et år efter valget have tilbud om en supplerende to dages arbejdsmiljøuddannelse. Det er valgfrit, om arbejdsmiljørepræsentanten vil benytte sig af tilbuddet, selv om Henrik Hansen og fagbevægelsen hellere havde set, at ordningen var obligatorisk. TEMA 18 SR-konference r

19 Halvanden dag om året Dertil kommer, at man for hvert år som arbejdsmiljørepræsentant har ret til halvanden dags supplerende uddannelse. - Det er måske lidt pudsigt, at det lige er halvanden dag. Men det var, hvad det i første omgang kunne blive til efter hårde forhandlinger, sagde Henrik Hansen. Han tilføjede, at ordningen var vigtig at få sat i søen, og så kan senere forhandlinger måske udbygge den halvanden dag til mere. Desværre er det også her valgfrit, om man ønsker at deltage i efteruddannelse hvert efterfølgende år i sin valgperiode. Samt at det kun er nyvalgte, valgt efter 1. juli 2010, der har den ret. En der har været SR i eksempelvis fem år, får ikke ret til halvanden dags uddannelse om året. Skadebilledet skal tegnes endnu mere præcist Falcks nye tekniske direktør Peter Sørensen gæstede SR-konferencen Af Flemming F. Kyster Hvis Peter Sørensen, ny teknisk direktør i Falck, fik ét budskab fra redderne med hjem fra sikkerhedskonferencen i Silkeborg, var det: Stryker-stole i samtlige ambulancer. Stryker bærestolen findes ifølge den tekniske direktør i 119 af de 282 ambulancer. Den vil også være at finde i de knap 40 ambulancer, der bliver udskiftet i Men flere sikkerhedsfolk slog kraftigt til lyd for, at der var tale om et fremragende og ryg-besparende værktøj, og at det derfor burde indsættes i samtlige ambulancer. Som forholdsvis nyansat Peter Sørensen startede 1. september 2009 i den nyoprettede stilling kunne den tekniske direktør ikke udstede nogen løfter på stående fod. Men han understregede, at han havde opfanget budskabet, og at han ville undersøge mulighederne. Bruger sine erfaringer Peter Sørensen kommer fra en stilling i verdens største tekstilkoncern Milliken & Company, hvor han har medvirket til en drastisk reduktion i antallet af skader og uheld. Helt i tråd med sine erfaringer fra Milliken har han i Falck igangsat et omfattende analysearbejde for at få et præcist billede af uheld og skader på både køretøjer og medarbejdere. Mange tal er naturligvis allerede kendt. Han kunne således blandt andet berette, at knap seks ud af ti materielle skader sker i assistancerøret, oftest kørselsuheld i forbindelse med bugsering og manøvrering. Ambulancesiden står for 27 pct. af de materielle skader, og her er det påkørsler, der dominerer billedet. Glædeligt fald Ifølge den tekniske direktør ser antallet af arbejdsskader i 2009 glædeligvis ud til at dykke i alle regioner. Med forbehold for de sidste, ikke-opgjorte tal, ser faldet ud til at ligge på 14 pct., oplyste han. Også fraværet går ned, mest markant i Region Nordjylland. Peter Sørensen fortalte, at klart de fleste arbejdsskader cirka en tredjedel af alle involverer ryggen. Dét fik flere til at slå til lyd for forflytningskurser også for behandlere, samt anbefale de før nævnte Stryker stole i alle ambulancer. Ambitiøse mål Peter Sørensen har indledt en detaljeret registrering af skader i 2008 set i forhold til aktivitetstimer. Det duer ikke at glæde sig over et fald i antallet af skader på eksempelvis fem procent, hvis medarbejderne på det pågældende område har været i sving i for eksempel otte pct. færre timer. Den nye tekniske direktørs mål er i princippet nul skader. For vil man eksempelvis rejse med et flyselskab, som accepterer fejl på x promille af alle afgange?, spurgte han. I første omgang er målet dog mindst 20 pct. færre skader i 2010 i forhold til 2008, og i 2012 skal der være 50 pct. færre skader end i Peter Sørensen, ny teknisk direktør i Falck, vil oprette et system, hvor medarbejdere kan stille forslag til øget sikkerhed eller effektivitet. Det skal sikres, at forslagsstillerne får hurtigt svar eksempelvis inden for tre døgn eller i det mindste kvittering for, at forslaget er modtaget og bliver behandlet snarest, sagde Peter Sørensen. TEMA SR-konference r nce 19

20 Frank Thisgaard (tv) og Jens Møller Larsen på besøg hos den nye alarmcentral, som drives af indonesisk Røde Kors. Ambulancetjenesten i Jogyakarta vil gerne kopiere de vestlige principper om opstart af behandling allerede på skadestedet eller i hjemmet, men mangel på udstyr og uddannet personale besværliggør dette arbejde. Reddere: Det nytter med katastrofehjælp To midtjyske reddere har i Indonesien set effekten af international hjælp efter et voldsomt jordskælv Nytter international katastrofehjælp egentlig noget, og når hjælpen ud til de rette mennesker? Dét bliver jævnligt diskuteret, aktuelt i forbindelse med femårs-dagen for tsunamien 2. juledag Men ifølge behandlerne Frank Thisgaard, Falck Silkeborg, og Jens Møller Larsen, Falck Ikast, er svaret ja det nytter. Frank Thisgaard var i maj 2006 på en studierejse til Indonesien, og tilfældigvis ankom han blot få dage efter et voldsomt jordskælv i Jogyakarta-provinsen på hovedøen Java. Jordskælvet kostede cirka 6000 mennesker livet og smadrede et område lidt større end Langeland. I en halv snes dage arbejdede Frank Thisgaard sammen med det australske hjælpehold AUSAID for at hjælpe de tilskadekomne i de mindre landsbyer sydøst for hovedbyen. Glædelig udvikling I november 2009 vendte han så tilbage til det ramte område denne gang med kollegaen Jens Møller Larsen på en Danida-støttet studierejse, og det var en glædelig udvikling, der var sket på de tre et halvt år: - Husene er opført på ny, og der er kommet asfalt på stort set alle veje i landsbyerne, som før 2006 bare havde været grus- eller markveje. Der er lavet soldrevne trafiklys i storbyen Jogyakarta, der har en halv million indbyggere. Og så er der opført et stort fysioterapihospital ude mellem rismarkerne i det område, hvor jordskælvet ramte. - Hospitalet er til gavn for områdets mange ofre, men også for regionens handicappede og ældre medborgere. Der er plads til 125 indkvarterede patienter, og der er også mulighed for at tage en uddannelse på op til et år under indlæggelsen i blandt andet håndarbejde, kunsthåndværk og IT, fortæller Frank Thisgaard. 20

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904. Lægevagtkørsel til Region Midtjylland

Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904. Lægevagtkørsel til Region Midtjylland Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904 Lægevagtkørsel til Region Midtjylland Spørgsmål 12 Svar 12 Må der bruges en limousinetilladelse udstedt i en anden region(region

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole.

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole. Personalia Navn: Charlotte Hansen Gabel Email: charlottegabel@gmail.com tlf: 51902492 Hjemskole: Århus sygeplejeskole Hold: 071A Udvekslingsland: England, Leeds Værtsinstitution: University of Leeds Klinisk

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Udvekslingsophold til Kenya. Modul 6. 2.november 2009 31- januar 2010

Udvekslingsophold til Kenya. Modul 6. 2.november 2009 31- januar 2010 Sygeplejerskeuddannelsen København Udvekslingsophold til Kenya Modul 6 2.november 2009 31- januar 2010 Udarbejdet af Joan Varming Hold F2008B Sygeplejerskeskolen København joan_varming@hotmail.com Tlf.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Studietur til Medical Services

Studietur til Medical Services 2014 Studietur til Medical Services Anders Vikke Falck 1. Indledning Efter at have fået tildelt Erik Falcks studielegat faldt valget på at besøge Medical Services LTD. Medical Services er en engelsk virksomhed,

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik Et projekt i faget styringsteknik. I1 & Q1 I2 En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik 2007 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål...3 2.0 Indledning (min ide)... 3 3.0 Problemdefinition...

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

SKRIFTLIG BERETNING 2013

SKRIFTLIG BERETNING 2013 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Til Det Offentlige Beredskabs Landsforbunds 44. ordinære generalforsamling, onsdag den 21. august 2013 på Hotel Hvide Hus, skal jeg på bestyrelsens vegne, i henhold til DOBL s

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

sikkerhedsregler gældende for chauffører og håndværkere, der færdes hos Reno djurs

sikkerhedsregler gældende for chauffører og håndværkere, der færdes hos Reno djurs sikkerhedsregler gældende for chauffører og håndværkere, der færdes hos Reno djurs 2 pyha! Vores mål er at forebygge ulykker, begrænse miljøpåvirkninger mest muligt og overholde lovkrav Pjecen retter sig

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere