FÅ SUCCES MED VIRTUELLE PROJEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÅ SUCCES MED VIRTUELLE PROJEKTER"

Transkript

1 FÅ SUCCES MED VIRTUELLE PROJEKTER If, as it is said to be not unlikely in the near future, the principle of sight is applied to the telephone as well as that of sound, earth will be in truth a paradise, and distance will lose its enchantement by being abolished altogether (MEE, 1898)

2 AFGANGSPROJEKT 1. INDHOLD 2. Executive summary Indledning Problemformulering Metode og Teori Empiri Dataindsamling Validitet og reliabilitet Analyse De fem faldgrupper Etablering Planlægning Organisering Kontrol Eksekvering Egnethed Er min basisorganisation egnet til virtuelle projekter? Er mit projekt egnet til at være et virtuelt projekt? Er min ledelse egent til virtuelle projekt? Konklusion Perspektivering Citerede værker Bilag User reviews bereczandor Egne erfaringer med digitale medier Podio HP Quality Center Jira Af 55

3 4. Projektsite på Lync Mail og telefon Interview med projektdeltager fra virksomhed A Virksomheden Interview personens profil projekter Anvendelse af digitale medier EXECUTIVE SUMMARY Dette afgangsprojekt omhandler virtuelle projekter, og hvordan man som projektleder opnår succes med virtuelle projektgrupper. Forekomsten af virtuelle projekter er muliggjort af globaliseringen, digitaliseringen, udbredelsen af sociale medier og den internationale konkurrence, og er under hastig udbredelse i disse år. Virtuelle projekter er belyst af en overvældende mængde international litteratur og i mindre grad national litteratur. Fælles for de artikler og bøger, der omhandler emnet er, at de påpeger en lang række forskelle imellem traditionelle projekter og virtuelle projekter. Et virtuelt projekt er et specialtilfælde af et projekt, som stiller yderligere krav til både basisorganisationen, projektet og projektledelsen end traditionelle projekter for at få succes. I denne opgave analyseres hvilke yderligere krav, der opstår til projektets etablering, planlægning, organisering, kontrol og eksekvering som følge af, at projektet er virtuelt og for alle punkter er der konstateret yderligere krav til projektlederen. I projektets etablering skal projektlederen formulere fordele og ulemper ved at vælge en virtuel projektform og kommunikere denne analyse til projektets interessenter. Særligt for medarbejderne udgør virtuelle projekter et tveægget sværd som dels giver dem mulighed for kompetenceudvikling og international erfaring, men som også er en trussel imod deres jobsikkerhed. I planlægningen skal projektlederen sikre, at projektdeltagerne har adgang til velegnede digitale medier og udarbejde en kommunikationsplan, som beskriver hvordan disse skal anvendes. Desuden skal projektlederen planlægge projektarbejdet således, at opgaverne ikke kræver tæt samarbejde via digitale medier, f.eks. ved at planlægge en eller flere fysiske møder, vælge kendte internationale standarder og/eller silo opdeling af projektet. 2 Af 55

4 I organiseringen kan projektlederen rekruttere projektdeltagere med høje formelle kompetencer fra en global pulje, men projektlederen kan i mindre grad få kendskab til projektdeltagerens uformelle kompetencer. Der bør derfor tilstræbe anvendelse af internationale standarder og metodikker i det omfang, det er muligt. Kontrollen af virtuelle projekter er væsentlig anderledes, da projektlederens kontrol også skal foregå via digitale medier. Graden af kontrol skal afstemmes med kulturen i projektgruppen, hvilket kan være en udfordring i virtuelle projektgrupper med høj diversitet. I virtuelle projektgrupper akkumuleres store mængder data qua den øgede anvendelse af digitale medier, hvilket projektlederen med den rette planlægning kan drage nytte af. Desuden er der særligt i Open Source projekter observeret velfungerende kontrolsystemer baseret på selvkontrol og social kontrol. I eksekveringen skal projektlederen eksplicit facilitere mange af de interaktioner, der i traditionelle projektgrupper foregår helt implicit. Desuden skal projektlederen i højere grad end i traditionelle bygge bro imellem forskellighederne imellem projektdeltagerne. For at identificere forskellighederne kan f.eks. Geert Hofstedes fem kulturdimensioner indledningsvist anvendes. Ud fra observationerne i denne analyse har jeg formuleret tre spørgsmål, som kommende projektledere kan anvende til at vurdere basisorganisationen, projektets og projektledelsens egnethed til at afvikle virtuelle projekter. 3. INDLEDNING Jeg er projektleder i en virksomhed, der leverer infrastrukturkomponenter til finanssektoren, og igennem de sidste par år har jeg oplevet, at en større og større del af min daglige kommunikation er flyttet fra at foregå i projekt lokalet til at foregå via digitale medier. Mine projektrelationer er med andre ord blevet virtuelle, og mange af integrationsprojekterne til det infrastrukturprojekt, som jeg er projektleder for i øjeblikket, varetages af virtuelle projektgrupper med projektdeltagere i både Danmark, Polen og Ukraine. Forekomsten af virtuelle projekter er muliggjort af globaliseringen, digitaliseringen, udbredelsen af sociale medier og den internationale konkurrence, og er under hastig udbredelse i disse år. Virtuelle projektgrupper har derfor stor fokus i øjeblikket, og der mange undersøgelser, som belyser forskellige sider af virtuelle projektgrupper, og hvordan virtuelle projektgrupper afviger fra traditionelle projektgrupper. Der er mange årsager til at vælge denne arbejdsform, f.eks. effektiv udnyttelse af ressourcer og spidskompetencer i store organisationer og/eller substituering af dyr, dansk arbejdskraft med billigere udenlandsk arbejdskraft. Mange leverandører tilbyder veluddannede udenlandske systemudviklere, som kan udføre IT udviklingsopgaver til meget konkurrencedygtige timepriser. Dette gælder både i det fjerne asien, men også i de nære tidligere sovjetdominerede lande. 3 Af 55

5 IT software udvikling er en løntung branche, og det er ikke et nyt fænomen, at danske løntunge virksomheder, udkonkurreres af virksomheder i udlandet. I 1970 erne begynder udviklingen at vende. Tekstil- og beklædningsindustrien oplever en stigende konkurrence fra udlandet og væksten bremser op. De første, som mærker forandringen, er virksomheder hvis produktion indebærer løntunge syprocesser. (http://museummidtjylland.dk, 2013) Selvom der er en markant forskel på at få produceret ens skjorter og at få produceret et stykke unika software ud fra en specifikation, kan man konstatere, at IT softwareudviklingsbranchen nu oplever et tilsvarende pres, som tekstil- og beklædningsindustrien var under i 1970 erne. Jeg ved fra mine private relationer, at der er forskel på at kommunikere via digitale medier og at mødes ansigt til ansigt. Selvom jeg kan mødes med min mor på Skype, så ofte jeg vil (hvor vi både kan se og høre hinanden), besøger jeg hende stadig jævnligt, selvom rejsen tager 5 timer hver vej. Det samme gælder i projektsammenhænge. Den daglige kommunikation og samarbejdsform påvirkes af, at der kommunikeres via digitale medier i stedet for ansigt til ansigt. De forskellige formuleringer, der forsøger at definere hvad en virtuel projektgruppe er, fremhæver også alle netop det faktum, at kommunikationen foregår via digitale medier, som den afgørende forskel på traditionelle og virtuelle projektgrupper. Dette gælder f.eks. denne formulering. Virtual project teams have been defined as groups of people who are not co-located, using electronic communication to work together to accomplish a goal (Reed & Knight, 2009). Jeg vil i denne opgave analysere hvordan man kan gennemføre projekter med virtuelle projektgrupper, særligt med fokus på hvilke yderligere krav, der opstår til projektets etablering, planlægning, organisering, kontrol og eksekvering som følge af, at projektet er virtuelt. 4. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan jeg som projektleder gennemføre succesfulde virtuelle projekter? - Hvordan er mine ledelsesmæssige opgaver er påvirket af at projektet er virtuelt? - Hvilke karakteristika kan anvendes til at vurdere et projekts egnethed til at blive afviklet som et virtuelt projekt? 5. METODE OG TEORI Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvordan jeg har tilrettelagt min undersøgelse, hvordan jeg vil disponere stoffet, og hvilke teoretiske modeller jeg vil inddrage i min analyse. 4 Af 55

6 Traditionelt projekt People System Organization Påvirking Globalisering Digitalisering Sociale medier International konkurrence Virtuelt projekt People System Organization Projekter er en organisatorisk konstruktion, som i disse år er under påvirkning af en række forhold i omverdenen i form af globalisering, digitalisering, sociale medier og stigende international konkurrence. Disse forhold har frembragt en ny organisatorisk konstruktion kaldet et virtuelt projekt. Det virtuelle projekt er ligesom et traditionelt projekt underlagt en række krav til tid, ressourcer og kvalitet (projekttrekanten), men har andre forudsætninger for at opfylde disse krav. Disse forudsætninger kan både være bedre eller dårligere. Som projektleder er jeg interesseret i at vide hvilke forudsætninger, der er anderledes i virtuelle projekter. Dermed kan jeg imødegå de negative konsekvenser med aktiviteter, der reducerer sandsynlighed og konsekvens, og desuden kan jeg optimere udnyttelsen af de positive konsekvenser. Denne opgave har til formål at afdække disse ændrede forudsætninger og identificere, hvilke krav det stiller til projektlederen. For at identificere de ændrede forudsætninger har jeg valgt at anvende PSO modellen (People System Organization). PSO modellen er velegnet til denne analyse, da jeg ønsker en bred gennemgang af alle relevante aspekter af projektledelse igennem projektforløbet. Konkret vil jeg gennemgå de fem faldgrupper (pitfalls) (Andersen, Grude, & Haug, 2009), som er frit oversat herunder. 1. ETABLERING 2. PLANLÆGNING 3. ORGANISERING 5 Af 55

7 4. KONTROL 5. EKSEKVERING For hver faldgruppe vil jeg undersøge hvordan mennesker, systemer og organisering påvirkes af globalisering, digitalisering, sociale medier og international konkurrence. I afsnittet om etableringen vil jeg se på projektets scope og interessenter. I afsnittet om planlægning vil jeg se på hvordan jeg kan påvirke behovet for interaktion imellem projektdeltagerne. Desuden vil jeg se på hvilke yderligere krav, der er til projektlederens valg af metode og værktøjer. I afsnittet om organisering vil jeg se på rekrutteringen af projektdeltagerne, herunder anvende Geert Hofstedes kulturdimensioner. I afsnittet om kontrol vil jeg se på tillid og behovet herfor og naturligvis også hvordan kontrollen kan udføres. I afsnittet om eksekvering vil jeg se på gruppedannelsen ved anvendelse af Tuckmans model for gruppedannelse. Desuden vil jeg se på motivation ved anvendelse af Herzbergs model. I flere af de sekundære kilder har forfatterne destilleret deres konklusioner til nogle få centrale begreber. Dette gælder f.eks. artiklen Distance Matters, hvor der er listet fire forhold, som har særlig betydning for virtuelle projekter. Common ground, coupling of work, collaboration readines, and collaboration technology readiness. (Olson & Olson, 2000) Disse fire forhold vil jeg også inddrage i analysen. Under afsnittet om projektets etablering vil jeg se på collaboration readines (samarbejdsparathed), under planlægning vil jeg se på coupling of work (grad af interaktion), under organisering vi jeg se på common ground (fælles referenceramme) og under eksekveringen vil jeg se på collobaration technology readiness (digital samarbejdsparathed). Det er en lidt kunstig opdeling, da man f.eks. også i planlægningsfasen kan påvirke digital samarbejdsparathed, men jeg har valgt at reflektere over begreberne i de faldgrupper, hvor projektlederen har størst mulighed for at påvirke dem. Jeg vil herefter opsummere mine observationer i en tre punkts liste til projektlederen, som har til formål at få projektlederen til at reflektere over egnetheden til virtuelle projekter. Hvis projektleder kan svare bekræftende på de tre spørgsmål, eller øge egnetheden ved nogle af de tiltag der er beskrevet i uddybningen til spørgsmålene, har man en bedre chance for at få succes med virtuelle projekter. 6 Af 55

8 1. EMPIRI For at få et bredt empirisk grundlag har jeg valgt at anvende sekundære kilder i form af eksisterende undersøgelser om virtuelle projektgrupper. Jeg har desuden valgt at supplere de sekundære kilder med et interview. Interviewet er gennemført som ustruktureret interview, da jeg ønskede at interview personerne selv fik mulighed for at fremhæve de forhold, som efter hans opfattelse påvirker samarbejdet i en projektgruppe. Risikoen ved denne metode er, at interview personen ikke nødvendigvis holder sig indenfor genstandsfeltet for denne undersøgelse. Dette jeg vil forsøge at imødegå ved en kort introduktion til genstandsfeltet og problemformuleringen og naturligvis løbende justere mine spørgsmål ud fra forløbet af interviewet. 6. DATAINDSAMLING Jeg vil I dette afsnit redegør jeg for hvordan jeg anvendt min metode til at indsamle konkret empiri. Ligeledes vil jeg begrunde mine valg af konkrete undersøgelsesværktøjer. Indledningsvist har jeg søgt efter eksisterende skriftligt materiale om virtuelle projektgrupper dels på og dels på CBS online bibliotek. Ud fra søgeresultaterne har jeg udvalgt de artikler, ud fra overskriften dækker mit problemfelt, til gennemlæsning. Af de gennemlæste artikler har jeg udvalgt de artikler, som bedst dækkede mit problemfelt. Derefter har jeg opsøgt yderligere materiale, som er refereret i artiklerne, og som umiddelbart omhandlede mit genstandsfelt. Søgning på Google og CBS online Filtrering ud fra overskrift Filtrering ud fra indhold Opsøg refererede artikler Desuden har jeg søgt på Amazon.com efter bøger om virtuelle projektgrupper. Den samlede mængde litteratur, som indgår i undersøgelsen fremgår af referencerne sidst i opgaven. Dataindsamlingen af litteratur om problemfeltet viste, at selvom virtuelle projektgrupper er et forholdsvist nyt fænomen, er der allerede gennemført en række undersøgelser både internationalt i mindre grad nationalt. Desuden er der en række analyser af traditionelle projektgrupper, som med fordel kan inddrages i analysen. 7 Af 55

9 Jeg har gennemført et ustruktureret interview med en af mine private relationer, som tilfældigvis er projektdeltager. Som projektleder for et infrastrukturprojekt har jeg naturligvis daglig kontakt til en lang række andre projektledere og projektdeltagere. Jeg har dog valgt ikke at anvende mine professionelle relationer som interview personer af flere årsager. F.eks. er der i mine professionelle relationer forhold, som en interviewperson ønsker at holde fortroligt. Desuden kan interview personer have en interesse i at nedtone negative forhold og betone positive forhold og dermed give et urealistisk positivt billede af projektarbejdet. 2. VALIDITET OG RELIABILITET Det faktum, at de fleste af de sekundære datakilder beror på udenlandske undersøgelser, giver naturligvis anledning til at overveje datamaterialets validitet i forhold til virtuelle projektgrupper initieret af danske virksomheder. Da virtuelle projektgrupper jo netop er karakteriseret ved, at der er projektdeltagere fra flere lande, vurderer jeg dog validiteten til at være god. Der er på det overordnede niveau ikke den store forskel på, om det er en organisation fra Lubbock, Texas eller Lyngby, Danmark der tager initiativ til at etablere en global, virtuel projektgruppe. De vil i begge tilfælde opleve store organisatoriske afstande og kulturelle forskelle. På det konkrete niveau er der naturligvis en unik konstellation af kulturer i hver enkelt projektgruppe, som kræver en unik håndtering i hvert enkelt tilfælde. Man skal dog være opmærksom på, om en observation er gyldig for flere konstellationer en blot gyldig for enkelt konstellation af projektdeltagere. Det må f.eks. antages at være gyldigt for alle virtuelle projektgrupper, at konsekvensen af tekniske problemer med internetforbindelsen er større end for traditionelle projektgrupper. Det er derimod kun gyldigt for virtuelle projektgrupper med franske projektdeltagere, at der kan være tvivl om hvilket fællessprog, der skal anvendes (fransk eller engelsk). Virtuelle projekter er som nævnt specialtilfælde af projekter, og når man vurderer de mange udsagn, er det naturligvis vigtigt at skelne imellem, om udsagnet er gyldigt kun for virtuelle projekter eller om udsagnet er gyldigt for alle projekter. i virtuelle projekter, hvor der både er kulturelle forskelle og anvendelse af digitale medier, er det vigtigt at skelne imellem, om der er tale om kulturelle forskelle eller problemer med at anvende digitale medier. Det er dog i praksis svært at se i empirien, da mange af undersøgelserne handler om GVT (Globale Virtuelle Teams), hvor der både er kulturelle forskelle og digitale medier, der adskiller projektdeltagerne. 7. ANALYSE Jeg har nu indsamlet min empiri og konstateret at problemfeltet er behandlet i en stor mængde artikler og bøger. Jeg vil nu anvende min empiri til at udføre min analyse. 8 Af 55

10 Analysen falder i to dele som først afdækker de særlige forhold der gør sig gældende i virtuelle projektgrupper og derefter et afsnit, hvor jeg opstiller en model for hvordan projektlederen kan kvalificere sit projekt til at blive afviklet som virtuelt projekt. 1. DE FEM FALDGRUPPER For at afdække hvilke særlige forhold, der gør sig gældende i virtuelle projektgrupper, vil jeg først gennemgå de fem faldgrupper. For hver punkt vil jeg kort beskrive situationen i et traditionelt projekt, hvordan globalisering, digitalisering, sociale medier og international konkurrence influerer på de personer, systemer og organisationer, der er involveret i aktiviteten. Til slut vil jeg beskrive situationen i et virtuelt projekt. 1. ETABLERING I projektets etablering fastlægges projektets overordnede scope i form af tid, ressourcer og kvalitet. Fastlæggelsen af projektets overordnede scope sker ved en gensidig tilpasning imellem projektet og basisorganisationen, således at der opnås overensstemmelse imellem det projektet er i stand til at levere, og det som basisorganisationen forventer. Interessenterne bliver på dette tidspunkt interessenter, som kan influere projektet i højere eller mindre grad i positiv eller negativ retning. Globaliseringen og den internationale konkurrence influerer på projektets scope, da det åbner en række muligheder for basisorganisationen. Virtual teams have a strong business justification. Virtual teams can be formed quickly and are agile in nature. They can help organizations decrease their response time to changes in today s hyper-competitive markets. Organizations are also able to leverage expertise that is dispersed over geographic areas that was previously left untapped. Furthermore, virtual teams can also benefit employees as they lessen the disruption of the employee s life by requiring less travel time to meet with dispersed teams. Additionally, team members have the opportunity to broaden their experience by working across organizations and cultures (Trautsch, 2003) Basisorganisation får altså umiddelbart mulighed for at få hurtigere, billigere og bedre produkter ud af et projektforløb ved at vælge virtuelle projektgrupper. Sociale medier kan desuden indgå som et element i projektets scope. Ved at aktivere The wisdom of crowds, som er beskrevet i bogen af samme navn, kan man ofte opnå kontinuerlig høj kvalitet i et system. Interne Wikis og FAQ, som kontinuerligt vedligeholdes af brugernes input er eksempler på sådanne systemer, der kan lette den interne support af et system både i implementerings- og driftsfasen. I nogle typer af projekter kan man også bringe denne gruppedynamik i anvendelse som selve kernen af systemet. Dette gælder f.eks. som er et online 9 Af 55

11 leksikon redigeret af brugerne, eller hvor man kan identificere malaria i blodprøver. Sidstnævnte har været genstand for en undersøgelse af bl.a. om kvaliteten i at identificere Malaria i blodprøver ved at benytte crowd sourcing er på højde med kvaliteten af højt uddannede mikrobiologer. The findings support the conclusion that nonexperts are able to rapidly learn how to identify the typical features of malaria parasites in digitized thick blood samples and that combining the analyses of several users provides similar parasite counting accuracy rates as those of expert microscopists (Luengo-Oroz, 2012) Crowd sourcing kan altså anvendes til at løse selv højt specialiserede opgaver. Man behøver f.eks. ikke nødvendig i sin implementering etablere en højt specialiseret support funktion eller hypercare warrooms hvis man kan aktivere de dedikerede brugere til at hjælpe hinanden. Det ligger uden for denne opgaves scope at beskrive de muligheder der ligger i at udnytte dette forhold. Valget af en virtuel projektform påvirker projektets interessenter. Dette gælder i særligt høj grad de medarbejdere, som skal involveres i projektet som projektdeltagere, eller som ikke involveres i projektet fordi projektgruppen bemandes med eksterne projektdeltagere. Netop dette forhold er beskrevet i flere af de sekundære kilder, f.eks. i form af ledelsesudsagn om de positive effekter af at deltage i virtuelle projektgrupper såsom spændende, international arbejdsplads og bedre udnyttelse af den enkeltes kompetencer. Build a diverse organizational culture, Increase employee utilazation (Trautsch, 2003) Der er dog også flere eksempler på negative på medarbejdere, som frygter for deres jobsikkerhed og/eller løn og arbejdsforhold som følge af den internationale konkurrence. Dette er en ganske velbegrundet frygt for danske IT medarbejdere, da eksempelvis CSC har udnyttet sin gode forhandlingsposition overfor fagbevægelsen til at få medarbejderne til at acceptere forringelser i arbejdsforholdene. I dag betyder den globale teknologiske og uddannelsesmæssige udvikling inden for IT-branchen, at mange jobfunktioner inden for IT kan outsources, og at forhandlingspositionen for disse grupper dermed svækkes. (Ilsøe, 2012) Man kan altså risikere konflikter i forhold til medarbejderne ved at vælge en virtuel projektform, som også naturligvis kan have en negativ indflydelse på samarbejdsparathed hos de af basisorganisationens medarbejdere, der skal være projektdeltagere. 2. PLANLÆGNING Under planlægningen nedbrydes opgaven i flere mindre opgaver. De indbyrdes afhængigheder identificeres og opgaverne estimeres. 10 Af 55

12 Hvis opgaverne skal udføres af en virtuel projektgruppe, influerer dette på planlægningen. Dels bør man tage hensyn til, at de virtuelle projektdeltageres muligheder for at samarbejde er begrænset af mulighederne i digitale medier. Desuden bør man også i højere grad vælge internationale standarder, da eksterne projektdeltagere ikke kan forventes af have kendskab til proprietære projektmodeller og arbejdsmetoder. Ligeledes stiller virtuelle projekter højere krav til digitale medier end traditionelle projektgrupper. 1. GRAD AF INTERAKTION Virtuelle projektdeltagernes muligheder for at samarbejde er underlagt de begrænsninger, der ligger i de valgte digitale medier, og de kan derfor have svært ved at udføre fælles opgaver, der kræver en høj grad af kommunikation. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at virtuelle projektdeltagere tildeles opgaver, der kræver en høj grad af kommunikation. Denne antagelse er bekræftet i artiklen Distance Matters In our research, we have seen that tightly coupled work is very difficult to do remotely. I sin planlægning, kan man minimere graden af interaktion via digitale medier ved at de opgaver, der kræver høj grad af interaktion, udføres at projektdeltagere, der sidder i samme lokale, eller at opgaverne tilrettelægges på en måde, så de kan udføres uafhængigt. Graden af interaktion afhænger dog ikke alene af planlægningen, men også af projektets grad af struktur. 2. INTERNATIONALE STANDARDER Mange basisorganisationer har mere eller mindre eksplicitte proprietære projektmodeller, som organisationens medarbejdere kender. I virtuelle projekter, hvor projektdeltagerene ikke alle er interne medarbejdere, kan man ikke forvente, at disse proprietære projektmodeller er kendte på forhånd. Jeg kan som projektleder vælge at bruge kostbare ressourcer på at lære de virtuelle projektdeltagere de proprietære projektmodeller, eller jeg kan vælge internationalt anerkendte standarder i stedet. Der er en lang række standarder, som dækker alle områder af projektarbejde, f.eks. UML er et sprog med notationer og syntakser til f.eks. kravspecificering, modellering og dokumentation. Scrum er en arbejdsmetode til agile udviklingsprojekter, som også indeholder et fast begrebssæt til opgavenedbrydning, prioritering, estimering. Prince2 og IPMA er projektleder frameworks, som beskriver en lang række styringsmæssige, organisatoriske og praktiske forhold omkring projekter CMMI er et internationalt program for kvalitetssikring af softwareudvikling Fælles for disse internationalt anerkendte principper er, at de egenskaber der kræves af projektdeltagere for at indgå i projektgrupper der respekterer disse principper, er formelle kompetencer 11 Af 55

13 som både er opnåelige for eksterne, potentielle projektdeltagere og nemme at kommunikere. Jeg kan certificere mig i de forskellige metodikker, og dermed opnå retten til at anvende en entydig betegnelse for mine kompetencer. Indgangsbarrieren for nye projektdeltagere er altså lavere, hvis både projektet og projektdeltageren respekterer den valgte standard. 3. DIGITALE MEDIER I planlægningen af projektet indgår også valg af digitale medier. Digitale medier er katalysatoren for, at det overhovedet er muligt at etablere virtuelle projektgrupper, og markedet for digitale medier er i eksplosiv vækst både i antallet af udbydere men også i antallet af brugere. Derfor relevant at undersøge, hvilke kommunikationsformer de nuværende medier tilbyder og hvordan kommunikation vi disse medier afviger fra ansigt-til-ansigt kommunikation. Den digitale parathed må antages at være et aftagende problem, efterhånden som IT teknologi i form af hurtige og stabile bredbåndsforbindelser udbredes og anvendelsen af digitale medier hos potentielle projektdeltagere som følge heraf stiger. Det stiller dog helt andre højere krav til digitale medier at understøtte virtuelle projektgrupper i forhold til traditionelle projektgrupper. Som det fremgår af interviewet med projektdeltageren fra virksomhed A kan selv store traditionelle projekter med en projektgruppe på 100 mand gennemføres med simple digitale redskaber. Som projektværktøj blev alene anvendt et fælles drev samt gængse MS Office produkter. Dette valg skyldtes, at virksomhedens daværende projektværktøjer var under udfasning som en del af samme projekt. Dette er dog sjældent tilstrækkeligt i virtuelle projekter alene etablering af adgang til et fælles drev kan give problemer. Jeg vil derfor herunder analysere de muligheder som ligger i de nuværende digitale medier ud fra brugernes og teknikkens parathed til at tage digitale medier i anvendelse i projekter. 1. BRUGERNES PARATHED Langt de fleste projektdeltagere anvender sociale medier såsom Facebook og Skype i private relationer, og har efterhånden god erfaring med hvilke begrænsninger og muligheder, der ligger i disse værktøjer. En stor del anvender også Linkedin til at vedligeholde professionelle relationer. Der er ingen offentlige tal for, hvor mange der anvender digitale værktøjer internt i projektgrupper, men der er facebook brugere i Danmark pr. februar 2012 (Bigum, 2012) og over LinkedIn brugere i Danmark pr (www.linkedin.com, 2013). Der er altså god grund til at antage, at projektdeltagerne i et projekt har erfaring med at anvende digitale medier til at vedligeholde private relationer, men der er forskel på en uforpligtende, asyn- 12 Af 55

14 kron udveksling af beskeder og billeder om stort og småt, og at anvende digital kommunikation til at få et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger til at fungere i en hektisk arbejdsdag. De nyere digitale medier betegnes ofte som sociale medier, underforstået at dette er i modsætning til de lidt ældre digitale medier såsom mail eller elektroniske, digitaliserede medier såsom telekommunikation. Jeg vil betegne dem alle blot som digitale medier, da det er et marked i voldsom udvikling, og mange af produkterne indeholder en eller flere elementer, som gør det svært at opretholde en fast kategorisering af de enkelte produkter. Dette skyldes både, at producenterne tilføjer funktionalitet til deres produkter, men også at brugerne finder måder at udnytte produkterne anderledes end de oprindelig er designet til. er et godt eksempel på et medie, hvor der over tid er opstået en netikette, som gør det muligt at udnytte mail til andet en blot en besked fra en bruger til en anden. En mail er en monolog, hvis afsender mail adressen hedder En mail, som er led i en dialog, hvis emnet er SV: for svar eller RE: for Reply En mail er en dialog, som fortsættes med nye deltagere, hvis emnet er VS: for videresend eller FW: for Forward En mail er blot til orientering, hvis du er cc modtager (CC står for Carbon Copy ) Denne netikette er nu systemunderstøttet, således at mailprogrammer nu automatisk tilføjer disse prefixes i emnefelter og desuden ignorerer dem i sortering (konstateret i outlook). Et andet eksempel er smileys, som oprindeligt var elegant udnyttelse af de visuelle udtryk af bogstaverne, men som nu systemunderstøttes, så jeg kan vælge dem fra en grafisk renderet liste, og hvis jeg taster en smiley, oversætter min iphone den automatisk fra :-) til. Man kan vælge at betragte kommunikation via digitale medier som en fattig udgave af ansigt til ansigt kommunikation. Det er dog for unuanceret og i artiklen Distance Matters er listet en række egenskaber, som de nuværende digitale medier indeholder en eller flere elementer af. Egenskaberne er frit oversat herunder. Oprindelig Oversat Betydning betegnelse Copresence Til stede Deltagerne har fysisk adgang til samme artefakter Visibility Billede Deltagerne kan se hinanden Audibility Lyd Deltagerne kan høre hinanden Contemporality Samtidig Deltagerne kommunikerer samtidig Simultaneity Symetrisk Deltagere har samme mulighed for at kommunikere Sequentiality Sekventiel Teknikken styrer sekvensen af hvem der kommunikerer Reviewability Inspicerbar Deltagerne kan inspicere tidligere udsagn i samtalen Revisability Kladde Deltagerne kan lave kladder før de afgiver deres udsagn 13 Af 55

15 I artiklen er ligeledes listen er række eksempler på kommunikationskontekster og hvilke af ovennævnte egenskaber der er gældende i situationen. Feature Copresence Visibility Audibility Contemporality Simultaneity Sequentiality Reviewabilty Revisability Face-to-face OK OK OK OK OK OK Video Conference OK OK OK OK OK Telephone OK OK OK OK Two-way Chat OK OK OK OK OK Answering Machine OK OK OK OK Ok Letter OK OK Discussion forum (egen tilføjelse) OK OK Som det fremgår af oversigten er der en række egenskaber ved ansigt til ansigt kommunikation, som ikke understøttes af digitale medier, men der er også en række egenskaber ved de nonverbale medier såsom chat, (og brev) kommunikation, som ikke understøttes af ansigt til ansigt kommunikation. Disse egenskaber kan udnyttes både positivt og negativt. Muligheden for at genbesøge og inspicere tidligere dele af kommunikationen samt inspicere sin egen kladde inden afsendelse giver mulighed for fordybelse og kvalificering af egne budskaber. På diskussions fora er der ligeledes ofte tekniske begrænsninger på længden af beskederne i chat indlæg, som tvinger brugerne til at fatte sig i korthed. Der er således mulighed for at anvende mail og diskussionsfora til både højt kvalificeret og ultra destilleret viden. Dette er særligt interessant på diskussionsfora, hvor den viden, der akkumuleres, nemt kan stilles til rådighed for og fremsøges af de øvrige projektdeltagere. Denne positive udlægning af mulighederne kan ses realiseret på f.eks. Indlæg er af højt fagligt niveau og både spørgsmål og svar sædvanligvis er på 1-3 linjer. 14 Af 55

16 Dette kræver naturligvis, at man anvender et produkt, som opbevarer chat dialogerne permanent og i øvrigt stiller dem til rådighed for de øvrige projektdeltagere. Mail har også tilsvarende egenskaber, men netiketten omkring mails er anderledes end netiketten omkring chat beskeder. De muligheder, der ligger i de non-verbale medier, kan dog også anvendes negativt. Det er mindre socialt forpligtende at kommunikere digitalt end at kommunikere ansigt til ansigt, da afsenderen i højere grad har fornemmelsen af at tale til maskine. Som interview personen fravirksomhed A også udtrykte det: aftaler, der er indgået på fysiske møder er mere forpligtende end aftaler indgået på virtuelle møder Risikoen for at misforståelser ikke bliver korrigeret løbende i kommunikationen er større ved kommunikation via digitale medier end ved ansigt til ansigt kommunikation. Der er jævnligt i dagspressen eksempler på, at bloggere og mail skrivere formulerer sig med et sprogbrug, som de ikke vil anvende i ansigt til ansigt kommunikation. Også i empirien er dette fænomen omtalt. While was used to communicate, it was also used as a weapon to publicly attack fellow team members. (Casey & Richardson, 2006) Det faktum, at man kan inspicere historiske indlæg, giver mulighed for at bevise og eksponere andres dumheder i en bredere kreds. Selv en vellykket kommunikation kan senere genfindes og nærlæses med andre perspektiver (som djævlens advokat) og puste til en opstået konflikt. Fraværet af personlig nærhed ændrer også magtbalancen imellem deltagerne i kommunikationen. En deltager kan opnå magt i en ansigt til ansigt kommunikation primært ved at formulere sine udsagn hurtigt og fremsætte dem med et overbevisende kropssprog og kun sekundært ved at fremsætte udsagn med højt fagligt indhold. Hvis man tænker sig om for længe, har en anden deltager taget ordet og magten over samtalen. I en non verbal, asynkron kommunikation som et diskussionsforum er det andre faktorer, der afgør, hvem der har magten i kommunikationen. Her har deltagerne mulighed for at tage den fornødne tid til at foretage en faglig og formuleringsmæssig kvalificering af deres indlæg. Særligt for introverte projektdeltagere eller projektdeltagerne, som kommunikerer på et andet sprog end deres modersmål, kan det være en stor fordel, at have en længere betænkningstid til at formulere sig korrekt. Når modtagerne skal vurdere de enkelte indlæg har teknikken afskåret dem fra at aflæse afsenderens kropssprog og formuleringshastighed, og det faglige indhold i udsagnet får dermed større vægt. Lidt forenklet kan man sige, at hvor personlighed er vigtigst ved kommunikationen på verbale medier, er fagligheden vigtigst på non verbale medier og man kan således som projektleder ved at 15 Af 55

17 fremme anvendelse af digitale medier fremme projektdeltagelsen af de introverte og fremmedsprogede projektdeltagere og dermed udnytte deres faglige kompetencer. Ved øget anvendelse af særlige digitale medier opnår man altså dels, at de virtuelle projektdeltagere inkluderes, men også at magtbalancen ændres til at deltagere, som vil klare sig dårligt i en mundtlig samtale grundet sproglige barrierer eller introvert personlighed, kan deltage på mere lige fod med mere retorisk begavede projektdeltagere. 2. TEKNIKKENS PARATHED Den første forudsætning, der skal være opfyldt er, at projektdeltagerne har egnede fælles medier til rådighed. Erfarne projektdeltagere har sikkert allerede præferencer for et specifikt produkt, men hvis man skal kommunikere sammen, nytter det ikke noget, at man anvender hver sin platform. Som det fremgår af oversigten over projektværktøjer i mit nuværende projekt, er netop de tekniske problemer ved anvendelse af digitale medier på tværs af organisationer meget udtalt. I alt er der 22 organisationer involveret i projektet, og kun et af projektværktøjerne har kunnet bringes i anvendelse i alle organisationer. Alle seks medier har haft betydelige tekniske problemer. Problemerne falder i tre kategorier, som er kort beskrevet herunder. LOGON OG IDENTITET Mange af de programmer, vi anvender i vores dagligdag er installerede på vores egne computere, og anvender vores domænerettigheder til at give os adgang til de ressourcer vi har behov for. Når jeg logger på min maskine om morgenen, kan jeg herefter åbne outlook, som får adgang til Exchange serveren og mine nye mails, uden at jeg skal taste yderligere logon oplysninger. Dette kaldes single sign-on. Mange digitale medier tilbyder muligheder for at anvende logon rettigheder fra andre systemer, som brugerne i forvejen anvender f.eks. domæne bruger (som beskrevet ovenfor), Google accont, MOCES medarbejdercertifikat eller andre proprietære brugerrettighedssystemer. Sådanne systemer er at foretrække for at undgå, at brugerne skal oprettes på ny og huske endnu et sæt brugernavn og adgangskode. SIKKERHED I virtuelle projektgrupper med projektdeltagere fra flere organisationer skal det valgte medie sikkerhedsgodkendes hos IT afdelingerne i de implicerede organisatoriske enheder. Sikkerhedsforanstaltninger i form af firewalls kan ofte være en hæmsko for at tillade adgang for virtuelle projektdeltagere til basisorganisationens projektværktøjer. Dette problem kan i mange tilfælde løses ved at vælge Cloud baserede projektværktøjer, som er designet til at kunne anvendes via internettet. 16 Af 55

18 INTEROPERABILITET Mail og telefon er medier med stor interoperabilitet, altså medier som kan anvendes på tværs af flere platforme. Disse medier er dog sjældent fuldt ud dækkende for tæt samarbejdende projektgrupper, og de øvrige produkter på markedet fungerer ofte ikke på tværs af platforme. For at sikre, at projektdeltagerne kan kommunikere sammen må projektlederen lægge en god kommunikationsplan. Indenfor samme organisation er projektdeltagernes computere ofte nogenlunde ens på karakteristika såsom styresystem, programpakker, browser version og multimedieenheder såsom kamera, mikrofon og højttalere. Dette gælder i udpræget grad i virksomheder med høj IT sikkerhed som f.eks. pengeinstitutter. Dette er en fordel, hvis man skal implementere et projektværktøj i en enkelt organisation, men hvis man skal implementere et projektværktøj i en virtuel projektgruppe, der består af deltagere fra flere organisationer, kan det være vanskeligt, at finde et projektværktøj, der er anvendeligt i alle organisationer. Der skal altså foretages en analyse af, om alle projektdeltagere er i stand til at installere det valgte medie særligt PC vs. MAC kan give udfordringer, men også krav til båndbredde, Lotus Notes vs. Microsoft Exchange og versioner af Flash og internetbrowser kan give betydelige problemer. 3. ORGANISERING I organiseringen fastlægges organisationsstrukturen og projektorganisationen etableres. Organisationsstrukturen fastlægges, ansvar og kompetencer fordeles og organisationen bemandes. I virtuelle projektgrupper, hvor projektdeltagerne potentielt kan rekrutteres fra hele verden, er mulighederne for rekruttere den rette profil til projektgruppen umiddelbart større end ved lokal rekruttering. Omvendt gælder, at mulighederne for at skaffe tilstrækkelig viden om den potentielle projektdeltageres aftager med den organisatoriske afstand. Virtuelle projekter er jo netop defineret af, at projektdeltagerne og projektlederen er adskilt af tid og under projektforløbet, men det gælder ofte også før og efter projektforløbet. Relationen imellem projektlederen og projektdeltagerne er svagere på rekrutteringstidspunktet i virtuelle projektgrupper. Det er med andre ord muligt, at den perfekte projektdeltager findes i Ægypten, men hvordan skal man finde ham, og hvordan kan man være sikker på, at han er den rette, når man finder ham? 17 Af 55

19 I den optimale rekruttering kan jeg rekruttere fra hele verden, og jeg har perfekt viden om alle kandidater. Dette er dog aldrig tilfældet, og i praksis må jeg indgå et kompromis imellem stort rekrutteringsgrundlag og viden. Situationen kan illustreres ved følgende matriks. Lokalt rekrutteringsgrundlag Globalt rekrutteringsgrundlag Lavt kendskab Virtuel rekruttering Højt kendskab Lokal rekruttering Ideel rekruttering Der er dog forskel fra projekt til projekt, hvilke egenskaber jeg vægter i rekrutteringen af mine projektdeltagere. De egenskaber, som jeg rekrutterer mine projektdeltagere ud fra, består af en række formelle kompetencer, som kan dokumenteres ved f.eks. certificeringer og uddannelser, og en række uformelle kompetencer såsom samarbejdsevner, motivation, loyalitet osv. Hvis jeg skal tilegne mig kendskab til mine potentielle projektdeltageres uformelle kompetencer kræver det ofte en stor indsats i form af interviews med tidligere kolleger og chefer eventuelt suppleret med skriftlige anbefalinger som f.eks. Det er dog stadig forbundet med stor usikkerhed da kilderne kan have forskellige motiver til at udtale sig og dels, at f.eks. samarbejdsevner i en sammenhæng ikke nødvendigvis gør sig gældende i alle sammenhænge. Hvis jeg derimod skal tilegne mig viden om mine potentielle projektdeltageres formelle kompetencer, er dette ofte væsentlig lettere. Ud fra f.eks. Linkedin.com eller virksomhedernes medarbejderprofiler på deres hjemmeside, kan jeg ofte tilegne mig stor viden om mine potentielle projektdeltageres formelle kompetencer. Projektdeltagernes erfaringer omfatter både domænekendskab, værktøjskendskab, kendskab til basisorganisationens rutiner, regler, kultur etc. Hvis jeg skal bruge projektdeltagerne med en specifik, offentlig kendt specialviden f.eks. til en SAP integration eller en Flash komponent, er det en fordel at rekruttere globalt, men hvis jeg skal bruge projektdeltagere med gode samarbejdsevner og proprietær specialviden, er det en fordel at rekruttere lokalt. 1. KULTUR 18 Af 55

20 KILDE: Projektdeltagernes nationale kultur har også betydning for deres evne til at indgå i et samarbejde i projektgruppen. Projektdeltagere, som deler fælles værdier og opfattelser vil have en bedre fælles referenceramme, end projektdeltagere hvor dette ikke er tilfældet. I de tilfælde, hvor projektdeltagerne ikke deler værdier og opfattelser, bør projektlederen indledningsvist adressere forskellen, så misforståelser og fejltolkninger undgås. Den hollandsk-fødte sociolog Geert Hofstede har opgjort seks kulturdimensioner, som tilsammen beskriver en nations kulturelle identitet. Power Distance (PDI) Individualism versus Collectivism (IDV) Masculinity versus Femininity (MAS) 19 Af 55

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Virtuel projektledelse

Virtuel projektledelse Inspirationsmøde 24 APR 2009 Jan Pries-Heje Slide no.: 1 Virtuel hvad er det? Existing in essence or effect though not in actual fact http://wordnetweb.princeton.edu/ In the context of computing, not concrete

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Persondataretlige aspekter ved cloud computing

Persondataretlige aspekter ved cloud computing Persondataretlige aspekter ved cloud computing Anne Ermose, advokat, Microsoft Danmark Michael Hopp, partner, Plesner Dansk Forum for IT-ret, 28. november 2012 1 28 November 2012 Oversigt 1. Introduktion

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke?

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Hvem er jeg Fie Halberg; Manager, Internal Systems Global Service Desk, SimCorp A/S Min tid i SimCorp: 3 år som proces konsulent / projektleder 3 år

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fact: Kunde Demographics demografien Are Changing ændrer sig fundamentalt med forskellige forventninger for kunde tilfredstillelse Erik, hvorfor svarer du ikke din

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent Stillingsbeskrivelse Senior Konsulent Virksomhedsbeskrivelse Mark Information har i mere end 30 år, udviklet og forfinet deres software løsning, og resultatet er, at virksomheden i dag er en af branchens

Læs mere

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER!

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! VIRTUELLE PLATFORME Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! OM WORKING VIRTUAL Working Virtual er en konsulentvirksomhed med speciale i virtuelt samarbejde. Vi mener, at udnyttelse af det virtuelle

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

JorgenR@microsoft.com

JorgenR@microsoft.com JorgenR@microsoft.com Man kan kommunikere uden at samarbejde! Men man kan ikke samarbejde uden at kommunikere! Tanken bag Unified Communications Hvor langt er vi nået? Vejen til Universal Communications

Læs mere

HELLO INSTALLATIONS GUIDE - DANSK RACKPEOPLE

HELLO INSTALLATIONS GUIDE - DANSK RACKPEOPLE HELLO INSTALLATIONS GUIDE - DANSK RACKPEOPLE 1 Tekniske Krav 1.1 Hardware krav: En skærm gerne med touch Hvis skærmen ikke har touch, skal du bruge et tastatur og en mus Webcam Gerne i HD En ekstern lydenhed

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Retningslinjer for virtuelle møder INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer for virtuelle møder

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976 Jakob Niemann IT Konsulent Født: 24/02 1976 Rosendalsgade 11, 2. TV. 2100 København Ø Tlf: +45 2859 9808 JakobNiemann@gmail.com Resumé: Test og Quality Manager med mere end 15 års IT erfaring. Har stor

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Netværk og relationer

Netværk og relationer Netværk og relationer - Vigtige TR arbejdsredskaber 2. oktober 2013 Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Tore Wanscher Har arbejdet

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

EASI- dit udviklingsværktøj

EASI- dit udviklingsværktøj Få afdækket trænings- og udviklingsbehov EASI- dit udviklingsværktøj Hvorfor handler mennesker ikke altid, som vi forventer? Find ud af, hvad der motiverer mennesker Spar tid på at identificere potentiale

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Re-tail Retail Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Passioneret for hjælpe vores kunder fra data til viden -ogfra viden til værdi Fokuseret Business Intelligence software- og konsulenthus

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation ProConsulting A/S - en præsentation Indhold ProConsultings ydelser Et udsnit af ProConsultings kundereferencer Gode grunde til at samarbejde med ProConsulting Et udsnit af opgaver vi har løst for vores

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Forår 2012 - Firewalls

Forår 2012 - Firewalls Syddansk Universitet DM830 - Netværkssikkerhed Imada - Institut for matematik og datalogi Forår 2012 - Firewalls Forfatter: Daniel Fentz Johansen Alexei Mihalchuk Underviser: Prof. Joan Boyar Indhold 1

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere