SIKKERHED PÅ BYGGEPLADSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIKKERHED PÅ BYGGEPLADSEN"

Transkript

1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SIKKERHED PÅ BYGGEPLADSEN Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen Navnet på projektet: Sikkerhed på byggepladsen Forfatter: Olivier Grand Vejleder: Sigurður Ólafsson Skole: VIA University College, Aarhus Dato for aflevering:

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Sikkerhed på byggepladsen VEJLEDER: Sigurður Ólafsson FORFATTER: Olivier Grand DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: digitalt SIDETAL (à 2400 anslag): 27,2 sider ( anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Generelt Lovgivning Kapitel 2 Udpegning af koordinator: Kapitel 3 Koordinering under projekteringen: Kapitel 5 Koordinering under bygge- og anlægsarbejdet: Ansvar og pligter Projekteringsfasen: Udførelsesfasen: Delkonklusion Plan for sikkerheds og sundhed Grundlag for plan for sikkerhed og sundhed: Regler for plan for sikkerhed og sundhed: Indhold i plan for sikkerhed og sundhed Analyse af spørgeskema Delkonklusion Sikkerhedsmøder Generelt: Før mødet (sikkerhedsrundering): Under mødet(dagsorden): Efter mødet (opfyldning): Konklusion Side 3

4 4. Billedliste: Kildeliste: Bøger: Artikler: Inernetsider: Bilag: Spørgsmål skema PSS: Sikkerhedsmødereferat: Sikkerhedsrundering: Handlingsplan: Side 4

5 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne I forbindelse med vores 7. og afsluttende semester på Bygningskonstruktøruddannelse skal vi som studerende udarbejde en rapport på maksimum 30 sider, hvor vi arbejder med et selvvalgt emne. Rapporten skal ifølge studieorientering følge skolens rapportguide. Mit overordnede emne i rapporten bliver sikkerheden på byggepladsen. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at skrive om sikkerhed på byggepladsen, fordi jeg i min praktikperiode har arbejdet i en totalentreprisevirksomhed, hvor jeg i løbet af hele mit ophold delvist havde ansvaret for sikkerheden på byggepladsen, og fordi jeg under praktikopholdet gennemgik en arbejdsmiljø kursus for koordinator, som tidligere blev kaldt sikkerhedskoordinator, hvilket nok også er den betegnelse, som de fleste mennesker kender. En anden grund til at jeg vælger at bruge denne rapport til at beskæftige mig med sikkerhed på byggepladsen er, at jeg finder dette emne meget relevant og interessant. Jeg synes, at sikkerhed på byggepladsen er meget relevant at fokusere på, netop fordi byggebranchen er en branche, der i høj grad gang på gang kædes sammen med arbejdsulykker og nedslidning. Det er et område, der er af stor betydning for medarbejderne på byggepladsen, da det jo er deres helbred, det handler om. Jeg ønsker at undersøge og skrive om ansvarsområdet, regler og krav som kædes sammen med en sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen og på en byggeplads. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Hvordan skaber man sikkerhed på byggepladsen, hvilken betydning har en sikkerhedskoordinator på byggepladsen og hvad er hans ansvarsområde? For at kunne besvare min problemformulering og komme i dybden med emnet, har jeg valgt at tage udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan en sikkerhedskoordinator bidrage til sikkerhed på byggepladsen? Hvem har ansvaret for at lave og ajourføre PSS? Hvordan kan en sikkerhedskoordinator gøre sin byggeplads sikker? Hvordan kan en sikkerhedskoordinator informere håndværkerne og ledelsen om farligt arbejde? Side 5

6 Hvor stor betydning har et sikkerhedsmøde? I hvor høj grad kender håndværkere og ledere til sikkerhedskoordinatorens arbejde og PSS? Og hvilken betydning kan et manglende kendskab have? 1.4 Afgrænsning Jeg vil afgrænse mig selv fra at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed eller sikkerhedsmøder. Derimod vil jeg undersøge, hvad der er vigtig at have med i en plan for sikkerhed og sundhed og på sikkerhedsmøderne. Jeg beskæftiger og koncentrerer mig også om at skrive om og undersøge, hvor vigtig en sikkerhedskoordinator er på en byggeplads. Og om i hvor høj grad håndværkere og ledere kender til sikkerhedskoordinatoren og hans opgaver samt, hvad hans status er på byggepladsen. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Mine overvejelser og analyser vil jeg udarbejde på grundlag af eksisterende skriftligt materiale på området. Jeg vil bl.a. bruge Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, som er udgivet af Arbejdstilsynet. Derudover vil jeg bruge internetportalen Bar-ba.dk, hvor det er muligt at indhente mange informationer om emnet som for eksempel i håndbogen, arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Udover det skriftlige materiale vil jeg også inddrage mine erfaringer som praktikant hos HESØ Udvikling A/S. Hos HESØ Udvikling A/S havde jeg blandt andet delvist ansvar for sikkerheden på den pågældende byggeplads, hvor jeg var i praktik som byggeleder. Jeg ledte blandt andet sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger. Derudover har jeg også lavet et spørgeskema til håndværkerne på byggepladsen, om hvor meget de kender til plan for sikkerhed og sundhed og mange flere spørgsmål, som handler om sikkerhed på byggepladsen og farligt arbejde. Jeg fordelte spørgeskemaerne blandt de forskellige byggefolk på min byggeplads under praktikken. (Bilag 6.1) 1.6 Valg af metode og empiri Jeg benytter empirisk data til mine vurderinger. Jeg har gjort brug af kvalitative data herunder sekundære data, da jeg kommer med mine vurderinger og overvejelser ud fra allerede eksisterende dokumenter og litteratur. I den forbindelse bruger jeg især forskningsdata. Forskningsdata er data, der er indsamlet af forskere og består derfor bl.a. af litteratur og artikler.(se kapitel 5) Jeg laver også en kvalitativ research i form af mit spørgeskema, hvor jeg selv indsamler mit materiale, hvilket gør dette til primær data.(bilag 6,1) Primært data er også de erfaringer, som jeg fik ud af mit ophold som praktikant. Side 6

7 1.7 Rapportens struktur og argumentation Jeg har ovenfor allerede gjort rede for rapportens problemformulering og formål samt mit materiale og empiri. Så her vil jeg gøre rede for min fremgangsmåde. Inddelingen af rapporten foretager jeg efter anvisninger i skolens rapportguide. Jeg har valgt at inddele rapporten i tre underafsnit. Sikkerhedskoordinatorens regler og pligter, plan for sikkerheds og sundhed og sikkerhedsmøder. Men de forskellige underafsnit hænger i stor grad sammen, og derfor bliver min rapport alligevel til et stort hovedafsnit. Jeg har også valgt at skrive delkonklusioner, hvorefter jeg bruger mine samlede vurderinger og anskuelser til den endelige konklusion, som besvarelse på min problemformulering. Min endelige konklusion vil bygge på tilegnet faglig viden om lovgivning på området, egne erfaringer og indsigt i arbejdsmiljøet via artikler, bøger og internet portalen. Side 7

8 2. Hovedafsnit 2.1 Generelt Byggebranchen er en branche, som har et ry for flere arbejdsulykker end i andre brancher. (http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljo-i-tal/arbejdsskader-arsopgorelser.aspx) Derfor har byggebranchen måske mere behov for at undersøge og gøre nogle ved sikkerheden. Der er desværre stadigvæk rigtig mange håndværkere og ledere på byggepladser, som glemmer eller er ligeglade med sikkerheden på byggepladsen, når der skal udføres farlig arbejde. Problemet starter dog ikke først, når håndværkerne påbegynder arbejdet på byggepladsen, men det starter allerede ved planlægning. Ofte har man så travlt med selve projektet og planlægningen i opstarten af et byggeprojekt, at bygherre og projekterende glemmer at sørge for, at der er plads til de nødvendige tekniske hjælpemidler på byggepladsen. Det er meget vigtigt og nødvendigt at alle tænker arbejdsmiljø og sikkerhed i den daglige rutine på byggepladsen allerede i projekteringsfasen. Det er vigtigt, at alle på byggepladsen tænker sikkerheden ind i arbejdet. (Arbejdsmiljø, nr. 03, 2009: Mere gulerod på byggepladsen ) Når man spørger ledere og håndværkere på en byggeplads om plan for sikkerhed og sundhed, er det utvivlsom mange af dem, som spørger sig selv, hvad det egentlig er for noget, og hvad er plan for sikkerhed og sundhed præcist omhandler. Dette var netop også grunden til at jeg i forbindelse med mit praktikophold hos HESØ lavede et spørgeskema (Bilag 6.1) til medarbejdere på byggepladsen. Mit formål med dette spørgeskema var både at undersøge hvilket kendskab håndværkerne på byggepladsen har til sikkerheden og plan for sikkerhed og sundhed, og at undersøge hvilke tanker byggefolk gør sig, når der skal arbejdes med farligt arbejdet. Når vi snakker om plan for sikkerheds og sundhed, bevæger vi os indenfor det område, som omhandler arbejdsmiljøet på byggepladsen. Og en plan for sikkerheds og sundhed er derfor også en del af byggepladsen. Der er dog forskellige krav til plan for sikkerheds og sundhed i forhold til medarbejderantal og forskellige aktører på byggepladsen, hvilket jeg kommer ind på senere. Egentlig burde alle håndværkere, ledere og entreprenører, som bevæger sig på byggepladsen kende til plan for sikkerhed og sundhed. Denne plan skal garantere, at alle, der arbejder på byggepladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen er desuden et godt styringsredskab for byggeledelsen. Men desværre er der mange håndværkere, som ikke kender til den eller ikke læser den igennem, og dermed udsætter de deres egen sikkerhed for risiko og dermed også deres sundhed. Konsekvenserne, hvis den ikke overholdes, kan være både mindre personskade, død, bøder eller lukning af byggepladsen. En anden problematik kunne også være, at de personer, som udarbejder en plan for Side 8

9 sikkerhed og sundhed, ofte er folk, som i forvejen har meget travlt, og derfor kan de fristes til at bruge en plan for sikkerhed og sundhed fra en anden byggesag, som de bare hurtig tilpasser. Det kan derfor tit betyde, at den konkrete plan for sikkerhed og sundhed ikke er overskuelig og er svær at forstå. Derfor vil jeg i den her rapport undersøge og vurdere, hvorfor det er vigtig at have en person, som er kvalificeret til at arbejde med sikkerheden på byggepladsen. Det kræver nemlig en uddannet sikkerhedskoordinator. 2.2 Lovgivning Når man snakker om arbejdsmiljøkoordinator eller sikkerhedskoordinator, så spørger de fleste nok sig selv, hvad er han for en, og hvor kommer han fra. Der foreligger en bekendtgørelse om bygherrens pligter, som er udarbejdet af Arbejdstilsynet (http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/bygherrens-pligter-1416.aspx) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 27. december 2008 om bygherrens pligter indeholder 11 kapitler, som jeg i denne rapport ikke vil gennemgå kapitelvis i dybden. Jeg vil herefter fokusere på nogle kapitler, som jeg finder mest relevant i forhold til min rapport Kapitel 2 Udpegning af koordinator: Under dette kapitel kan man blandt andet læse, at det er faktisk bygherren selv, som har ansvaret, for at hans byggeplads overholder alle regler for at være en sikker arbejdsplads. Bygherren kan derfor selv udpege en person, som skal gøre det i stedet for ham, nemlig en sikkerhedskoordinator. Sikkerhedskoordinatoren skal være til stede på byggepladsen, hvis man har to eller flere arbejdsgivere beskæftiger på pladsen samtidigt. Lovgivning siger at allerede, når projekteringen er startet og projektet er aftalt med bygherre, skal man fra bygherrens side udpege en koordinator. Sikkerhedskoordinatoren, som bliver udpeget af bygherren, skal udover erfaring i ledelse af et bygge og anlægsarbejde også have gennemført en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds og sundhedsarbejdet inden for vores branche, nemlig bygge og anlægsområdet Kapitel 3 Koordinering under projekteringen: Sikkerhedskoordinatoren, som bliver udpeget af bygherren til at koordinere sikkerhed og sundhed under udarbejdelse af et byggeprojektet, har blandt andet til opgave at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed. Derudover skal sikkerhedskoordinatoren allerede i projekteringsfasen vurdere den periode, som under udførelse kan medvirke til specielle risici eller farligt arbejde. Hvornår og hvordan man støder på farlige arbejde eller specielle risici kan koordinatoren fastholde i en udarbejdet tidsplan Kapitel 5 Koordinering under bygge- og anlægsarbejdet: Sikkerhedskoordinatoren skal ifølge lovgivningen sørge at indkalde arbejdsgiverne eller deres repræsentanter og sikkerhedsgrupperne, som arbejder på byggepladsen, til Side 9

10 sikkerhedsmøder. Han skal lede disse sikkerhedsmøder og udarbejde referatet til møderne, referatet skal han efterfølgende sende til bygherren og mødedeltagerne. Sikkerhedsmøderne skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Udover sikkerhedsmøder skal koordinatoren ajourføre plan for sikkerhed og sundhed, og han skal sørge for at planen for sikkerhed og sundhed altid er tilgængelig for alle på pladsen. Tidsplanen skal også opdateres og muligvis justeres således at den laves om til en ugeplan eller tre ugers plan. 2.3 Ansvar og pligter Som jeg i forrige kapitel har påpeget, siger lovgivningen, at bygherren har pligt til at udpege en sikkerhedskoordinator allerede ved projekteringsfasen. I dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på, hvad sikkerhedskoordinatoren præcis skal lave, og hvad hans ansvar og pligter er i forhold til projekteringen og i forbindelse med udførelsen Projekteringsfasen: Sikkerhedskoordinatoren skal i forbindelse med projekteringen undersøge risikoen for sikkerheds- og sundhedsrisici, ligeledes skal han tage hensyn til og overveje, hvordan han kan forbygge de forskellige sikkerheds- og sundhedsrisici. Sikkerhedskoordinatoren skal planlæge de forskellige arbejdsfaser under udførelsen i en sådan rækkefølge, at alle kan være på pladsen uden, at man generer hinanden, og sådan at særligt farligt arbejde bliver udført lidt på afstand fra andre medarbejderne på pladsen. Det gør han ved, at han laver en detaljeret tidsplan, som er vigtig for koordineringen. Sikkerhedskoordinatoren skal i sin planlægning klarlægge hvor og hvornår, der forventes særligt farligt eller sundhedsskadeligt arbejde. Sikkerhedskoordinatoren skal udarbejde en journal. Denne journal skal sikre, at der føres status med alle de beslutninger, der blev taget i projekteringsfasen, og at det efterfølgende drift- og vedligeholdelsesarbejde kan udføres fuldt forsvarligt i henhold til sikkerhed og sundhed. Journalen, som sikkerhedskoordinatoren udarbejder, kan for eksempel beskrive, hvordan man vedligeholder ventilationsanlægget, som er meget svært tilgængeligt, og hvor man ikke bare kan anvende de metoder, som man ellers ville kunne anvende. Journalen skal være færdig og tilgængelig, når projekteringsfasen afsluttes. Sikkerhedskoordinatoren skal derudover udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, hvilket jeg har beskrevet i afsnittet om lovgivningen. På et senere tidspunkt i mit speciale vil jeg gå nærmere ind i de konkrete retningslinjer, som bestemmer, hvad en plan for sikkerhed og sundhed skal indeholde osv. Den plan for sikkerhed og sundhed, som sikkerhedskoordinatoren under projekteringsfasen udarbejder, er en del af udbudsmaterialet og behøver derfor ikke at være helt færdig. Den færdige udgave af plan for sikkerhed og sundhed skal være klar, inden man starter og etablerer byggepladsen. Side 10

11 2.3.2 Udførelsesfasen: Når projekteringsfasen er overstået, og byggepladsen er blevet etableret så får sikkerhedskoordinatoren mange forskellige opgaver under udførelsesfasen. Sikkerhedskoordinatoren skal under udførelsesfasen indkalde alle arbejdsgivere eller deres repræsentanter og alle sikkerhedsgruppeansvarlige til sikkerhedsmøder. Sikkerhedsmøderne skal afholdes mindst hver 14. dag. For det meste afholder man sikkerhedsmøder i forbindelse med byggemøderne. Under selve sikkerhedsmødet skriver sikkerhedskoordinatoren referatet, som straks efter mødet bliver sendt til bygherren og alle, som har været med til mødet. I forbindelse med sikkerhedsmøderne kan man også lave sikkerhedsrunderinger, hvilket kan være en særlig god ide, når man har mange ændringer på byggepladsen, og også så man kan vise mødedeltagerne, hvad man mener med særligt farligt arbejde. Sikkerhedskoordinatoren skal føre tilsyn på byggepladsen og sørge for at alle medarbejdere på pladsen overholder de regler, som blev klarlagt i plan for sikkerhed og sundhed. Sikkerhedskoordinatoren skal opdatere og ajourføre plan for sikkerhed og sundhed. Journalen, som han også lavede i projekteringsfasen, skal også opdateres især i forhold til særligt farligt arbejde. Derudover skal en sikkerhedskoordinator også fungere som et bindeled mellem arbejdsgiverne, håndværkerne og bygherren. Han skal netop sørge for et godt samarbejde mellem alle arbejdsgivere, ledere og håndværkere på byggepladsen. 2.4 Delkonklusion Mine samlede vurdering som opsummering på de første afsnit om lovgivning, ansvar og pligter er, at man allerede tidligt i projektet skal tænke sig godt om i forhold til sikkerheden. Personen, som bliver udvalgt af bygherren nemlig sikkerhedskoordinatoren eller arbejdsmiljøkoordinatoren, som det hedder ifølge den nye beskrivelse, skal allerede ved starten altså under projektering tænke på og planlægge sikkerhed på byggepladsen. Ifølge lovgivningen er koordinatorens opgaver under projekteringsfasen at udarbejde den første udgave for plan for sikkerhed og sundhed samt at planlægge og fastholde nogle fastlagte tider i en detaljeret tidsplan. Koordinatoren skal allerede nu tænke på, hvor der på et senere tidspunkt kan opstå særligt farligt arbejde eller andre risici. Under udførelsesfasen er sikkerhedskoordinatorens opgaver ikke mindre vigtige tværtimod. Sikkerhedskoordinatoren skal nemlig holde tilsyn med den byggeplads, som han blev udpeget af byggeherren til at styre sikkerheden på. Han skal indkalde og afholde sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag. Sikkerhedskoordinator skal desuden ajourføre sin plan for sikkerhed og sundhed og opdatere den tidsplan, som han lavede i projekteringsfasen. Sikkerhedskoordinatorens job er i den grad vigtig, idet han er den første person, som håndværkerne og lederne kommer til at snakke med, når det handler sikkerhed og sundhed. Side 11

12 2.5 Plan for sikkerheds og sundhed Som beskrevet før er det pligtmæssigt for en sikkerhedskoordinator at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed. Plan for sikkerhed og sundhed er faktisk rigtig tungtvejende i forhold til sikkerhedskoordinatorens opgaver, derfor vil jeg i det efterfølgende afsnit fokusere yderligere på, hvad en plan for sikkerhed og sundhed er, hvad den indeholder og hvad lovgivningen siger. Desuden vil jeg inddrage en undersøgelse, som jeg selv har udarbejdet og gennemført. Jeg har gennemført undersøgelsen ved at udarbejde et spørgeskema (Bilag 6.1), ud fra mine resultater kan jeg gøre mig nogle vurderinger om, hvor meget kenskab byggefolk egentlig har til en plan for sikkerhed og sundhed Grundlag for plan for sikkerhed og sundhed: PSS som jeg efterfølgende kalder plan for sikkerhed og sundhed er et grundlæggende, beskrivende dokument om sikkerheden og arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010 er gældende. (http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/s/samarbejde-om-sikkerhed-ogsundhed-1181.aspx) PSS er en oversigt over, hvor bygherren ønsker sikkerheds- og arbejdsmiljøstandarden på byggepladsen. Planen beskriver sikkerhedsorganisationen, de fysiske forhold på pladsen herunder afgrænsning og koordinering samt fællesregler på pladsen. Hensigten med byggepladsens PSS er, at man garanterer at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø betyder bland andet, at man mindsker risikoen for arbejdsulykker og nedslidning. Arbejdsskader forebygges allerbedst ved hjælp af sikkerhedsmøder, hvilket jeg vil komme ind på efterfølgende underafsnit i min rapport Regler for plan for sikkerhed og sundhed: Sikkerhedskoordinatoren har nogle generelle forpligtelser og regler, når der skal udarbejdes PSS. Som tidligere nævnt har medarbejderantal på byggepladsen og antal af forskellige arbejdsgivere en betydning ift. bygherrens forpligtigelser. Sikkerhedskoordinatoren skal lave en PSS, hvis der enten er to eller flere arbejdsgivere på byggepladsen samtidig eller, hvis der er flere end 10 personer ansat af en eller flere arbejdsgivere. Når man skal beregne antallet af personer, som arbejder på en byggeplads, så skal man tælle alle med. Det vil sige, at man skal regne alle ansatte, arbejdsledere og byggepladsledere med. Den regel gælder uanset om bygherren kun har lavet en aftale med én total- eller hovedentreprenør. Hvis der er færre end 10 personer på byggepladsen, er der intet krav til bygherren og hans udpeget sikkerhedskoordinator om at udarbejde en PSS. Men det er altid en rigtig god ide at have den med alligevel. Side 12

13 Sikkerhedskoordinatoren er også forpligtiget til løbende i hele byggeperioden at holde bygherren opdateret om, hvor mange personer, der arbejder på byggepladsen, og hvor mange arbejdsgivere, der er beskæftiget. Som jeg tidligere har understreget, er det også sikkerhedskoordinatorens eget ansvar, at han overholder arbejdsmiljølovgivningen under hele byggeriet. En vigtig faktor i PSS er netop løbende opfølgning i hele byggefasen. Sikkerhedskoordinatoren skal være opmærksom på, at den PSS, som han udarbejder til det pågældende byggeri, er i en letlæselig og tilgængelig form. Det kan være afgørende for at de medarbejdere på byggepladsen, som planen vedrører, netop bliver bekendt med den og forstår den. Som jeg ser det, vil en sådan plan nemlig ikke være meget værd, hvis håndværkerne ikke kender til den eller ikke forstår den. (Bilag 6.1) Ligeledes skal den udarbejdet PSS, som jeg også tidligere skrev, være færdig inden byggepladsen opstarter. Figur 1:side 5,(http://www.barba.dk/sitecore/content/Bygge%20og%20Anl%C3%A6g/Home/Planlaegning/PSS/BARmaterialer%20om%20PSS%20og%20planl%C3%A6gning/~/media/Bygge%20og%20Anl%C3% A6g/PDF/Branchevejledninger%20-%20pdf/PSSvejledningen/Hele%20vejledningen.ashx Side 13

14 Figur 2: side 6, (http://www.barba.dk/sitecore/content/bygge%20og%20anl%c3%a6g/home/planlaegning/pss/barmaterialer%20om%20pss%20og%20planl%c3%a6gning/~/media/bygge%20og%20anl%c3% A6g/PDF/Branchevejledninger%20-%20pdf/PSSvejledningen/Hele%20vejledningen.ashx Side 14

15 2.5.3 Indhold i plan for sikkerhed og sundhed En plan for sikkerhed og sundhed skal indeholde ifølge arbejdstilsynet (http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/brancheindgang-2008/2008-bygge-oganlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/pss/indhold-pss.aspx 1. En organisationsplan 2. En byggepladstegning 3. En tidsplan, bl.a. med angivelse af perioder med særligt farligt arbejde 4. En plan for færdselsområder 5. En angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte 6. En plan for de fælles sikkerhedsforanstaltninger på fællesområderne. 7. En plan for afgrænsning af de områder, hvor arbejdet giver særlige risici 8. En procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici mv. 9. En plan for hvem, der står for en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner Der findes altså detaljerede regler om, hvordan PSS skal se ud, og hvad den skal indeholde. En PSS skal blandt andet bestå af et organisationsdiagram, en byggepladstegning, en tidsplan og en beskrivelse af de sikkerhedsforanstaltninger, som skal dannes i de enkelte fagområder. Det er vigtige elementer for at overskue og strukturere arbejdet med arbejdsmiljøet, og efter min mening er det netop koordineringen af de forskellige områder, der giver en god og brugbar PSS. PSS fortolkes som et dokument, der løbende udvikles og ajourføres med driften i byggeprojektet. Hvilket jeg synes, er vigtigt at påpege, fordi PSS skal tilpasses netop det enkelte byggeprojekt. Og et byggeprojekt er ikke et stillestående projekt, der sker nemlig løbende ændringer og konverteringer. Og derfor skal planen for sikkerhed og sundhed også løbende tages op til overvejelse og opdateres ift. selve byggeriet. Som jeg tidligere har nævnt, er det ikke hensigtsmæssigt, at gamle planer fra andre projekter genbruges med blot enkle ændringer. En PSS på byggepladsen kan være afgørende for medarbejderne, og derfor skal den udarbejdes specifikt til den pågældende byggeplads. Det er også fordelagtigt, at planen har et overskueligt indhold, som gør det muligt for alle virksomheder, som har noget med byggepladsen at gøre, at danne sig et indtryk af, Side 15

16 hvor der muligvis kan opstå problemer og farlige episoder på byggepladsen, som den enkelte virksomhed ellers ikke selv er herre over. Organisationsplan Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, skal en PSS indeholde en organisationsplan eller organisationsdiagram. En organisationsplan oplyser alle vigtige navne og adresser, telefonnumre og CVR numre og en mailliste på bygherren, projekterende, byggeledere, koordinatoren og entreprenører. Et organisationsdiagram giver en rigtig god indblik og overblik over, hvordan det hele hænger sammen. I et organisationsdiagram kan man hurtig finde ud af, hvordan en byggeleder eller sikkerhedskoordinator står i forhold til bygherre, rådgiver osv. Udover en organisationsdiasgram kan man også lave en liste med alle entreprenøren på altså en entreprenørliste samt en liste med byggeadministration. Det er en rigtig god metode at have byggeadministrations og entreprenørliste og hængt op i byggelederens skurvogn, sådan at man altid kan give informationerne videre, eller hvis man skal kontakte en underentreprenør. Sådan kan et organisationsdiagram se ud. Figur 3: Organisationsdiagram for hovedentreprise. (Byggeevaluering, 2006,side10) (http://www.kea.dk/fileadmin/filer/bibliotek/byggeri_produktion_specialer/e2008%20- %20danske/pdfhadihassaneneffektivbyggeledelseiudfarelsesfasen) Side 16

17 Det her er en organisationsdiagram som jeg har lavet i forbindelse med vores afgangsprojekt i 7. semester. Byggepladstegning: En byggepladstegning skal vise beliggenhed og placering. Derfor skal en byggeplads være ordentlig planlagt og indrettet. Det kan være afgørende i forskellige tilfælde, at der ikke er tvivl om f.eks. fællesveje, tekniske hjælpemidler eller førstehjælp. Derfor er det meget vigtig og smart, hvis man hænger en byggepladsindretning op ved indkørsel af byggepladsen sådan, at alle kan se den. Dermed er det en stor hjælp for nye håndværkere, ledere osv. at finde sig hurtig til rette på den nye byggeplads. Jeg vil gennemgå de forskellige elementer i en byggepladstegning og deres indhold herunder. På en byggepladstegning skal man kunne se: Fællesveje: På byggepladstegning skal det fremgå, hvor adgangs-, transportog flugtveje er placeret både for kørende og gående. Vejene på byggepladsen skal være brede og sikre nok til, at både kørende og gående ikke generer hinanden og at det hele foregår på en sikker måde. (Branchearbejdsmiljørådet BAR Bygge & Anlæg, udgave 2010, Håndbogen Arbejdsmiljø i bygge og anlæg side Side 17

18 238) Det vil være en rigtig god ide og fordelagtigt, hvis man placerer fællesveje på byggepladsen der, hvor i fremtiden skal være boligveje eller parkeringspladser, fordi så bliver jord presset godt sammen og på den måde får man et rigtig godt underlag. Tilslutningssteder: Man skal kunne se, hvor der er planlagt tilslutningssteder for el, vand, kloak og telefon. På den måde er man sikker på, at alle entreprenører har en oversigt over, hvor de kan få vand eller el. Elkabler, som forsyner hovedtavler eller undertavler på byggepladsen, skal man beskytte således, at de ikke kan gå i stykker. Beskyttelse af elkabler kan forgå på flere måder, man kan hænge kabler op eller grave dem ned. For begge måder findes der regler om, hvordan man skal etablere det. (Branchearbejdsmiljørådet BAR Bygge & Anlæg, udgave 2010, Håndbogen Arbejdsmiljø i bygge og anlæg side )) De samme overvejelser i forhold til elkabler gælder også for vandledninger. Vandledninger skal man beskytte på den måde, at man graver dem ned eller hænger op. Vandledninger skal derudover også beskyttes mod overlast. Tekniske hjælpemidler: Under tekniske hjælpermidler forstås bl.a. kraner, stilladser og hejs. Det skal fremgå af planen, hvor man kan finde dem på byggepladsen. Hvis man gør brug af en tårnkran eller en mobilkran, så skal byggepladsen være indrettet på den måde, at kranen står på et rigtigt godt og solidt underlag eller på stål køreplader. (http://www.bar-ba.dk/kraner/kraner.aspx) At arbejde på stilladset er næsten lige så sikkert, som når man arbejder på jorden, hvis man har opstillet og sikret stilladset rigtigt og forsvarligt. Man kan finde mange regler for, hvordan stilladset skal benyttes, opstilles osv.(http://www.barba.dk/kraner/stilladser.aspx) Materialpladser: Her kan man se, hvor materialedepoter til de forskellige entreprenører er placeret. Materialedepoter eller materialecontainere fra hver enkel entreprenør skal stilles op på en sådan måde, at man ikke kommer til at genere hinanden. Derudover skal placeringen af materialedepoter afstandsmæssigt være så kort som muligt i forhold til, hvor man arbejder. Dermed får man kun korte afstande fra materialedepoter og arbejdsplads, når man skal løfte eller hente materialer. Affald: Viser placeringen af de forskellige affaldscontainere til f.eks. almindeligt affald, træ, beton, brændbart materiale, glas, jern osv. Med affaldscontainer gælder det samme som materialedepoter, hvis man placerer dem tættere på arbejdsområdet, så undgår man lange afstande, når man skal smide affald væk. Hver enkelt entreprenør skal selv sørge for, at de har deres egen affaldscontai- Side 18

19 ner. Entreprenøren er også selv ansvarlig for at bortskaffe og tømme deres containere. Tømning af affaldscontainer sker i henhold til kommunens affaldsregulering. Byggepladsledelsen: På byggepladsindretningen eller byggepladstegningen skal det fremgå, hvor man kan finde byggeledelsen og sikkerhedskoordinatoren. For det meste er der placeret en skurvogn til dem nær indkørsel. Det er også i byggelederens skurvogn, at der bliver afholdt byggemøder samt sikkerhedsmøder. Velfærdsforanstaltninger: Viser placeringen af skurbyer til håndværkerne, hvor de kan finde spisested, toiletter og omklædning. Placeringen af entreprenørens skurvogne skal være på den måde, at man uden for meget bøvl kan tilslutte skurvogn til vand, el og kloak, som hver enkelt entreprenør selv er ansvarlig for at udføre. Når man planlæger placeringen af skurvogne, så skal man sørge for at man kan komme direkte til skurvogne fra en offentlig vej, uden at man skal gennem hele byggepladsen. Grunden til dette krav er, at man dermed ikke risikerer at køre eller går gennem et område med hjelmpåbud. Derimod skal afstanden fra skurvogne til arbejdsstedet ikke være alt for stor. Førstehjælp: Placeringen af nødhjælpskasser eller førstehjælpsmidler, øjenskyld osv. er ved byggelederens skurvogn. Ved byggelederens skurvogn placeres en stor kasse, som bliver hængt op på væggen med et glas låg. I den kasse kan man finde alle førstehjælpsmidler samt brand- og redningsudstyr. Grunden til at det hænger udenfor og ikke indvendig er, hvis nogen håndværkere kommer til skade eller har brug for noget sanitetsudstyr, så har han altid adgang til det. Derimod hvis materielet var inde i skurvognen, så kunne man risikere, at man ikke kan komme til, hvis døren er låst, fordi byggelederen ikke er til stede. Tidsplan: Sikkerhedskoordinatoren har også ansvaret for at PSS indeholder en tidsplan, som på en forsvarlig og realistisk måde kan gennemføre byggeprojektet. Derfor kræver det en meget tæt dialog mellem bygherren og de projekterende samt entreprenører. Det er vigtigt, at den tid, som sikkerhedskoordinator i samarbejde med den projekterende sætter af, er realistisk tidsmæssig for at kunne udføre arbejdet. Det har netop en betydning ift. sikkerheden, fordi pressede og urealistiske tidsfrister i forbindelse med de enkelte arbejdsopgaver fører til dårlige arbejdsforhold, og det går ikke blot ud over byggeriets kvalitet, men kan også medføre flere arbejdsskader og ulykker. Da en presset håndværker tit lægger sikkerhedsforanstaltninger til side, fordi det skal gå stærkt. Ud fra tidsplanen skal hver entreprenør kunne se hvornår, hvor længe og i hvilke tidsperioder, han skal være til stede på byggepladsen med sine arbejdsopgaver. Tidspla- Side 19

20 nen skal også angive i hvilke perioder, der bliver udført arbejde, som er særlig farligt og derfor også behøver ekstra opmærksomhed i forhold til sikkerhed og sundhed. Særligt farligt arbejde, som er planlagt og nedskrevet i tidsplanen, ligger også som bilag ved siden af i form af journalen, som jeg skrev om tidligere i denne rapport. Færdselsområder: I PSS skal det fremgå, hvor der er både køre- og gangveje på byggepladsen. Dette er vigtigt, fordi man skal vide, hvor man må opholde sig på byggepladsen enten til fods eller med forskellige maskiner. Der kan være situationer, hvor det er væsentligt for sikkerheden, at håndværkerne f.eks. ikke bevæger sig rundt til fods eller, at man ikke kører rundt med maskinerne. Hvor køre- og gangveje præcist er, kan man se på byggepladsindretningen. Flere arbejdsgivere: Der skal være en beskrivelse og angivelse af hvor på byggepladsen, der bliver udført arbejde af flere forskellige arbejdsgivere med deres ansatte. Den sikkerhedsmæssige risiko er nemlig stigende, når flere forskellige arbejdsgivere og deres håndværkere arbejder samme sted i byggeriet. Angivelse af hvor mange håndværkere og ledere, der arbejder på pladsen, kan man fastholde ved byggemøder eller sikkerhedsmøder i form fra bemandingsskema. Selve bemandingsskemaet skal ajourføres hver uge, dermed får man altid en opdateret udgave. Sikkerhedsforanstaltninger: Der skal ligge nogle retningslinjer for de fælles sikkerhedsforanstaltninger, som oprettes i fællesområder. Det skal fremgå, hvilke entreprenører der på bestemte tidspunkter er ansvarlige for sikkerhedsforanstaltningerne. Så der ikke er tvivl om, hvem der fremskaffer, vedligeholder og fjerner de fælles sikkerhedsforanstaltninger, det kunne f.eks. være et stillads. Udover det skal det også fremgå hvilken entreprenør, der søger for orden på byggepladsen og sørger for, at der bliver fjernet affald. Særlige risici: Det skal klarlægges, om der forekommer særlige farlige arbejdsopgaver på byggepladsen. Og det skal fremgå, hvornår og på hvilke områder, at arbejdet kan medføre særlige risici. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvornår en entreprenør er i gang med arbejde, som er meget støvende. Det kunne også være sprængningsarbejde eller me- Side 20

21 get dybt gravearbejde, hvis der graves mere end 5 meters dybde. Særligt farligt arbejde bliver derfor skriftligt fastholdt og diskuteret med den enkelte entreprenør til sikkerhedsmøder. Ved sikkerhedsmøderne kan hver entreprenør fortælle, hvornår og hvor længe, man har tænkt sig at afspærre for eksempel et område, når der skal lægges epoxy gulv. Hvornår en særlig farlig arbejdsopgave bliver udført er jo også fastholdt i tidsplanen, derfor burde det ikke være en alt for stor overraskelse til de pågældende entreprenører. Løbende kontrol: Det er en plan over dem, der har ansvaret for fortløbende kontrol over beredskab, evakuering og øvelse. I forbindelse med den løbende kontrol kan man også nævne sikkerhedsmøderne, som afholdes for at følge op på planlægningen og koordineringen af sikkerheden Analyse af spørgeskema. Under mit praktikophold hos HESØ A/S, hvor jeg udarbejdede en plan for sikkerhed og sundhed til det pågældende byggeprojekt, spurgte jeg mig selv, hvor stort et kendskab håndværkerne på min byggeplads egentlig har om PSS? Da jeg efterfølgende gik en tur til sikkerhedsrundering, lavede jeg en lille rundspørge. Jeg spurgte 3-4 håndværkere spontant om, hvor meget de vidste om PSS. Alle 3-4 håndværkere spurgte mig tilbage om, hvad PSS står for, og hvad det var for noget. Så gik det op for mig, at de faktisk ikke vidste noget som helst om PSS. Efter denne oplevelse besluttede jeg at undersøge det nærmere, derfor udarbejdede jeg 10 spørgsmål om PSS i form af et anonymt spørgeskema til byggepladsens håndværkere (Bilag 6,1). Efter at jeg har indsamlet mine spørgeskemaer og analyseret på resultatet, kan jeg konkludere at min undersøgelse viser mig, at der faktisk er 3 ud af 4 håndværkere, som slet ikke kender noget til PSS. Det er faktisk rigtig skræmmende, at finde frem til at så mange ikke kender til PSS. Derudover viser undersøgelsen mig også, at der er rigtig mange håndværkere, som ikke interesserer sig for sikkerheden på byggepladsen. De er næsten ligeglade med sikkerheden, fordi deres fokus blot er at arbejdet skal udføres. Og derfor er der også en del, der tilbagelægger sikkerhedsudstyret, når de skal udføre deres arbejde. En del ignorerer således de sikkerhedsforanstaltninger, som er påkrævet, fordi de ikke gider gå med hjelm eller briller osv. Ansvaret i forhold til problematikken om, at håndværkerne ikke kender til PSS, kan dog ikke blot placeres hos håndværkerne selv. Problematikken starter nemlig allerede med deres arbejdsgivere. Det er arbejdsgiverens pligt at informere sine håndværkere om sikkerheden på byggepladsen, at skaffe dem sikkerhedsudstyr og at håndhæve brugen af sikkerhedsudstyret. Side 21

22 2.6 Delkonklusion Med udgangspunkt i de perspektiver og overvejelser jeg er kommet frem til i det foregående underafsnit, kan jeg konkludere, at det faktisk er en stor og ikke mindst særlig vigtig opgave at lave en plan for sikkerhed og sundhed. PSS er meget vigtig, fordi den har en stor betydning på byggepladsen i forhold til at driften på pladsen kører på en sund og fornuftig vis. Det vigtig at vide hvornår man skal lave en sådan plan, og hvornår den skal ligge klar, for at planlægningen og koordineringen med samarbejdspartnerne er hensigtsmæssig. I forbindelse med et byggearbejde hvor der er to eller flere arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, skal sikkerhedskoordinatoren sørge for at udarbejde en PSS. Formålet med en PSS er, at de ansatte kan arbejde sikkert på byggepladsen. Den skal således netop vise, hvordan håndværkerne skal arbejde sikkert på byggepladsen, og hvilke forudsætninger og forhåndsregler der er, for at byggepladsen er sikker for alle. En PSS skal blandt andet vise, hvordan sikkerheden er koordineret på fællesområder, og hvem der er ansvarlig for sikkerheden. Der skal også være nogle informationer om selve indretningen af byggepladsen, det vil sige, der skal være en byggepladsplan og en logostikplan. Det er vigtigt, at der foreligger nogle retningslinjer og sikkerhedsinstrukser om, hvordan farlige aktiviteter skal udføres sikkert. Derfor skal planen vise hvor og hvornår, der udføres farlige aktiviteter, og hvornår de forskellige entreprenører arbejder samme sted på byggepladsen. Tidsplanen er vigtig, da den skal være realistisk, så den ikke er stressende for medarbejderne og dermed muligvis er med til at skabe dårlige arbejdsforhold og større risiko for ulykker. Desværre er der mange håndværkere og projektledere, som ikke kender til PSS. Analysen af mit spørgeskema (Bilag 6.1) viser, at rigtig mange ikke har hørt om PSS før. Og dem, som kender til PSS, ikke gider læse den. Problemet opstår ikke kun hos håndværkerne selv, men problemerne starter hos lederne, som skal informere deres medarbejder. Ud fra den undersøgelse, som jeg lavede, er der altså en del, som ikke tænker på sikkerheden. Det kan dels skyldes at arbejdsgiverne presser deres medarbejdere for meget, fordi alle har travlt med en stram tidsplan. Og dels at man tænker, at det blot er nogle papirer, som er mindre vigtig i deres sammenhæng, og derfor har de ikke fokus på den. Nogle af håndværkerne, som kom til skade under deres arbejde, har selv indrømmet efterfølgende, at de nok kunne havet undgået den skade, hvis de havde været lidt mere fokuseret på sikkerheden i stedet for bare at udføre arbejdet hurtigst muligt (Bilag 6.1). På baggrund af disse perspektiver og vurderinger tidligere i specialet er det min helt klare vurdering, at sikkerhedskoordinatoren har et stort ansvar. Han har en særlig vigtig opgave med at lave en PSS og ikke mindst at sørge for, at alle på hans byggeplads kender til den og overholder den. På byggepladser, hvor der kun er én arbejdsgiver eller højst 10 medarbejdere, er der ikke noget krav om en skriftlig udarbejdet PSS. Men det vil naturligvis altid være en fordel for byggelederen, hvis der laves en PSS, i hvert fald på større byggepladser. Dog skal arbejdsgiveren altid lave en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøet, hvis der udføres farligt arbejde. Derfor er det også vigtigt, at sikkerheden og arbejdsmiljøet bliver tænkt Side 22

23 ind i byggeriet helt fra starten af. PSS er betydningsfuld, fordi der er mange ting, der kan påvirke sikkerheden og sundheden på en byggeplads. Det handler om at forsøge, at skabe nogle sikre byggepladser og dermed et godt arbejdsmiljø for medarbejderne i byggeriet. Derfor handler det også om at få alle i branchen til at forstå, at et godt arbejdsmiljø er en rigtig god forretning også økonomisk. Ulykker er ikke bare meget uheldige for de direkte indblandede i ulykken, men også for hele byggeriet. Alle på pladsen skal tænke på sikkerhed for at skabe det bedste arbejdsmiljø, og derfor er PSS meget betydningsfuld. 2.7 Sikkerhedsmøder Generelt: Sikkerhedskoordinatoren har, hvilket jeg har påpeget tidligere i specialet, ansvaret for at gennemføre sikkerhedsmøderne på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren afholder fælles sikkerhedsmøder på byggepladsen, hvilket oftest vil være i hans skurvogn. Formålet med at holde sikkerhedsmøderne er, at man kan koordinere hvert enkelt entreprenørarbejde, som kræver speciel opmærksomhed i forbindelse med for eksempel særligt farligt arbejde ved fællesområderne. Der er krav om, at der bliver afholdt sikkerhedsmøder på større byggepladser. Byggepladsen betegnes som stor, hvis der arbejder mere end 10 personer fra flere arbejdsgiver på pladsen samtidigt. Alle arbejdere på byggepladsen skal tælles med, når det skal vurderes om der er nok personer på byggepladsen for at der skal afholdes sikkerhedsmøder. Når der siges alle, mener jeg håndværkere, arbejdsledere, projektledere og sågar byggepladsledere. Når bygherrens sikkerhedskoordinator skriftligt indkalder til sikkerhedsmøde, er det pligt for alle underentreprenøren at møde op. Hvis der blot arbejder fire eller færre arbejdere under entreprenøren, så er det i princippet kun deres arbejdsledere og/eller arbejdsgiveren, som skal møde til sikkerhedsmøderne. Hvis en entreprenør derimod har fem eller flere ansatte, som arbejder samtidig på byggepladsen i mere end 14 dage, så skal denne virksomhed oprette en arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljøorganisationen eller arbejdsmiljøgruppen består af en arbejdsmiljørepræsentant og resten af håndværkerne. Arbejdsmiljørepræsentanten er en almindelig håndværker, som bliver valgt af sine kollegaer på pladsen. Arbejdsmiljørepræsentanten skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen skal være gennemført inden 3 måneder efter, at den pågældende arbejdsmiljørepræsentant er blevet valgt eller udpeget. Hvis en arbejdsleder også arbejder konstant på pladsen, er det for det meste ham, der får ansvaret for det, men det er ikke tvingende. Det kan også være at både arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten sammen danner en gruppe. BAR Bygge & Anlæg anbefaler, at arbejdsgiveren, arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederne i arbejdsmiljøorganisationen deltager i sikkerhedsmøderne og sikkerheds- Side 23

24 runderingerne, som bygherren eller arbejdsmiljøkoordinatoren indkalder til. (http://www.bar-ba.dk/sikkerhedsarbejde/amo_b.aspx) Hvis en virksomhed beskæftiger mere en 35 arbejdere på byggepladsen i mindst 4 uger eller mere skal det pågældende entreprenørfirma oprette et arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsmiljøudvalget sammensættes af alle arbejdsmiljørepræsentanter fra alle arbejdsmiljøgrupperne. Sikkerhedskoordinatoren skal dermed indkalde til sikkerhedsmøderne, som skal finde sted mindst hver 14. dag. På rigtig store byggepladser kan det være, at man holder sikkerhedsmøderne hver uge. Sikkerhedsmøder bliver afholdt i forbindelse med byggemøder. Hvis det er sket en alvorlig ulykke på byggepladsen, eller hvis der har været opstået en særlig farlig situation, som kunne være endt med en stor ulykke, kan sikkerhedskoordinatoren til hvert et tidspunkt indkalde til et ekstraordinært møde. På mange byggepladser har man svært ved at afholde gode sikkerhedsmøder. Jeg tænker, at grunden kan være, at man bare kopierer formen fra andre byggemøder for at gøre det hurtigt og nemmere. Det gør man måske, da det er et lovkrav, som ofte ikke har det store fokus i den travle hverdag. Det er min vurdering ligesom i forbindelse med PSS, at man ikke blot kan kopiere fra andre steder, da byggepladser og projekter aldrig er ens. Sikkerhedsmøderne såvel som PSS skal tilpasses den enkelte byggeplads. Derfor vil jeg fremlægge, hvordan man kan organisere et godt sikkerhedsmøde. Et sikkerhedsmøde kan man dele ind i tre afsnit, som jeg beskriver i det efterfølgende Før mødet (sikkerhedsrundering): Før sikkerhedskoordinatoren afholder et sikkerhedsmøde, kan han lave en sikkerhedsrundering sammen med deltagerne. Sikkerhedsrunderingen giver et billede af sikkerhedsniveauet på pladsen. En sikkerhedsrundering eller arbejdsmiljøgennemgang er en arbejdsmetode, hvor sikkerhedskoordinatoren går en runde eller en tur på byggepladsen sammen med alle arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter for at kontrollere arbejdsforholdene på arbejdspladsen. Sikkerhedsrunderinger før hvert sikkerhedsmøde er en god måde at signalere en holdning til sikkerheden på. Samtidig kan man følge op på sikkerhedsreglerne og de problemstillinger, som håndværkerne dagligt støder på. Under sikkerhedsrunderingen kan sikkerhedskoordinatoren lave nogle billeder af de forskellige problemer, som han støder på undervejs. Med udgangspunkt i billederne kan han lave en rapport eller skabeloner som bevis. (Bilag 6.3) Hvorfor er sikkerhedsrunderinger en god ide? Sikkerheden måles og kontrolleres jævnligt Side 24

25 Mulighed for løbende at følge op på eventuelle problemer Arbejdsulykker forebygges Der sendes signal om, at sikkerheden er vigtig Medarbejdernes holdning og adfærd påvirkes Der skabes mulighed for en uformel snak om sikkerhed rundt omkring på de forskellige pladser Mulighed for at inddrage ekstern arbejdsmiljøfaglig bistand (http://www.amcentret.dk/default.asp?action=details&item=630) Under mødet(dagsorden): Når man kommer tilbage fra sikkerhedsrunderingen, som man for det meste organiserer før sikkerhedsmødet, er man klar til den anden del nemlig selve mødet. Når man afholder et sikkerhedsmøde er det vigtigt, at man som sikkerhedskoordinator tilrettelægger en dagsorden med relevante punkter. Derudover er det også en god ide ikke at bruge den samme dagsorden eller de samme punkter hver gang. Fordi der ellers er en risiko for, at det bliver alt for monotont. Indholdet på en dagsorden skal være på den måde, at man kommer omkring alle relevante problemstillinger, som medarbejdere eller ledere kan støde på, eller som man har observeret ved den første del af mødet, sikkerhedsrunderingen. Med udgangspunkt i de problemer, som man snakker om ved mødet, kan man lave en handlingsplan. Handlingsplanen skal omfatte de problemer, som man er stødt på, og det skal fremgå, hvem der har ansvaret for at løse problemet og hvornår, der skal følges op på det. Herunder viser jeg, hvordan en dagsorden med beskrivelse kunne se ud. På bilag 6.2 er det illustreret, hvordan et sikkerhedsmødereferat kan se ud. Sikkehedsmødereferat: Når man laver et sikkerhedsmødereferat skal der øverst stå lidt om selve byggeriet, hvilken byggesag det er, hvilket byggemødereferat det er, hvor og hvornår sikkerhedsmødet blev afholdt. Deltagere: Sikkerhedskoordinatoren skal notere sig, hvilke deltager der mødte op til sikkerhedsmødet og hvilken stilling, som de har i deres virksomhed. For eksempel om de er projektleder, arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant. Alle arbejdsmiljørepræsentanter er ifølge 9 forpligtet til at vise sikkerhedskoordinatoren deres kursusbevis fra den nye Side 25

26 arbejdsmiljøuddannelse eller tilmelding til samme kursus (http://www.aprokom.dk/cm423/). Hvis man bliver udpeget som arbejdsmiljørepræsentant for sin arbejdsgruppe, skal tilmeldingen til arbejdsmiljøuddannelsen være bekræftet inden 14 dage. Arbejdsmiljørepræsentanten skal have gennemført uddannelsen inden 3 måneder. Sikkerhedskoordinatoren skal også notere, når der er nogle deltagere, der er fraværdende. Efter min mening burde der egentlig ikke være nogen fraværende, men mit praktikophold viste mig, at der er rigtig mange, som ikke møder op eller ikke gider deltage i mødet. 1.0 Bemærkning til sidste referat. Det skal påpeges, hvis der er nogle af deltagerne, der har nogle bemærkninger eller er utilfredse med noget i det sidste referat. Det kunne være, at sikkerhedskoordinatoren havde glemt at skrive nogle detaljer i referatet eller måske har skrevet noget forkert osv. Da det er pligtmæssigt for alle projektledere, arbejdsledere, eller arbejdsmiljørepræsentanter at deltage i sikkerhedsmødet, kan man ved det allerførste sikkerhedsmøde diskuterer og aftale sanktioner i forbindelse med udeblivelse til møderne. Tidspunkter for hver enkelt sikkerhedsmøde er fastlagt fra starten, og det skulle egentlig ikke være et problem for deltagerne at møde op. 2.0 Bemanding. Sikkerhedskoordinatoren skal registrere, hvor mange håndværkere og arbejdsledere hver enkelt entreprenør eller underentreprenør har på byggepladsen. På den måde får sikkerhedskoordinatoren et godt overblik over, hvor mange der arbejder på pladsen, og hvilke entreprenører, der skal stille med nogle arbejdsmiljørepræsentanter, hvilket de skal, hvis arbejdsmænd overstiger 5 for den samme virksomhed. 2.1 Orienteringsmøde for nyansatte. Når en virksomhed stiller op med nyansatte, skal man informere sikkerhedskoordinatoren, da det bliver fastholdt og registreret i referatet hvor mange, der arbejder på byggepladsen, og den bemandingsliste skal opdateres løbende. Arbejdsledere eller arbejdsmiljørepræsentanter er selv ansvarlige for at informere de nyansatte om, hvordan det foregår på den pågældende byggeplads med for eksempel hjelmpåbud og øvrige egne værnmidler. Side 26

27 2.2 Varsling af ansatte på byggepladsen. Varsling af ansatte på byggepladsen kan for eksempel opstå, hvis sikkerhedskoordinatoren og deltagerne på et af sikkerhedsmøderne beslutter, at man fremover og så længe kranen hejser betonelementer, skal gå med hjelm. Og sikkerhedskoordinatoren efterfølgende flere gang møder den samme håndværker på byggepladsen uden den pligtmæssige hjelm, så kan sikkerhedskoordinatoren advare håndværkeren med en skriftlig varsel. I den skriftlige varsel kan sikkerhedskoordinatoren blandt andet skrive, at hvis han igen møder manden uden hjelm på byggepladsen, hvor der er hjempåbud, så bliver han smidt ud af pladsen. 3.0 Arbejdets stade. Sikkerhedskoordinatoren skal redegøre for alle sikkerhedsforanstaltninger, som er blevet truffet på det sidste møde. Derudover bliver der vurderet, hvad de næste ugers sikkerhedsforanstaltninger skal være, hvem der får ansvaret for at udføre det, og hvornår han skal have udført det. En god måde til at fastholde alle de sikkerhedsforanstaltninger, som bliver etableret i forlængelse af mødet, er at lave en handlingsplan. En handlingsplan er også en del af APV (http://www.barba.dk/sikkerhedsarbejde/smaavirksomheder/apv_startpakke.aspx) se (Bilag 6.4) Formålet med at lave en handlingsplan er at få en overordnet og overskueligt plan over hvad, hvem og hvornår problemet skal løses. Handlingsplanen er stillet op med et konkret mål. Målet skal beskrive, hvordan man kan håndtere problemer, og hvordan man kan løse problemet. Derudover beskriver handlingsplanen, hvem der skal forbedre fejlen eller problemet, og hvornår han skal være færdig med det. Under arbejdets stade kan man også lave en underrubrik, som hedder tilbageblik. Tilbageblik giver et godt overblik over og en god vurdering af alle eksisterende sikkerhedsforanstaltninger, og om de involverede parter på pladsen har overholdt alle bestemmelser for sikkerhedsarbejdet. 3.1 Afskærmning/afspærring. Rækværker, afspærringer og afstivninger, der er nødvendige for den sikkerhedsmæssige udførelse af arbejdet indenfor de enkelte fagområder, etableres, vedligeholdes og fjernes af den entreprenør, der først får behov for etablering af nedstyrtningssikring. INGEN sikkerhedsforanstaltninger må fjernes før alt arbejde i det pågældende område kan gennemføres forsvarligt. Side 27

28 3.2 Skiltning. Sikkerhedskoordinatoren er ansvarlig for at hænge byggepladsskilter op ved indkørsel på byggepladsen, som viser alle de påbud, som eksisterer på pladsen. Advarsels- og henvisningsskilte skal opsættes i henhold til gældende love af de entreprenører, hvis arbejde betinger dette. 3.3 Byggeplads. Under dette punkt kan man henvise til byggepladsindretningen som sikkerhedskoordinatoren jævnligt opdaterer. Opdatering af byggepladsen er vigtig, fordi der sker så mange ændringer på kun få dage. Selve byggepladsindretningen kan forefindes både som bilag ved PSS og som ophængt plan i sikkerhedskoordinatorens skurvogn. 3.4 Stillads. Som jeg tidligere i dette rapport skrev, er det vigtigt at dem, som stiller stilladser op er egnet og uddannet til at udføre dette arbejde. Det er den entreprenør, der opstiller et stillads, der har ansvaret for, at stilladset er opstillet korrekt. Men det er den entreprenørvirksomhed, hvis medarbejdere bruger stilladset, der har ansvaret for, at det er egnet til den opgave, der skal udføres fra det, og at det er i korrekt stand under brugen. (http://www.bar-ba.dk/kraner/stilladser.aspx) 3.5 Oprydning. Oprydning er et rigtigt vigtigt emne på byggepladsen. Rigtig mange håndværkere glemmer nemlig at rydde op efter sig selv. Og det er et kæmpe problem, fordi hvis alle på byggepladsen ikke rydder op og bare tænker, det er nok lærlingen, som kommer og rydder op, så varer det ikke længe, før der kommer klager fra hver entreprenør over at de ikke kan komme til med liften, fordi tømmeren stadig har sit lort, der hvor jeg skal arbejde osv. Desuden betyder rod på byggepladsen en forhøjet risiko for ulykker, fordi der ligger ting og flyder, hvor andre skal arbejde. Derfor skal man hverken glemme eller udskyde at rydde op. Alle skal kunne være på byggepladsen på en ren måde. Derfor opfordrer sikkerhedskoordinatoren ofte entreprenører på sikkerhedsmøder til, at de skal rydde op. Hvis sikkerhedskoordinatoren opdager, at der ikke er blevet ryddet op efter at have henvist den pågældende entreprenør i mange gange, så kan sikkerhedskoordinatoren iværksætte en oprydning med et rengøringsfirma og efterfølgende sende regningen videre til entreprenøren. Side 28

29 3.6 Værn. De enkelte entreprenører er selv ansvarlige for at deres håndværkere får og anvender personlige værnemidler som sikkerhedsfodtøj, hjelm, høreværn og beskyttelsesbriller. Som jeg før har påpeget, er det ikke en god idé, at lade være med at benytte hjelmen, hvis der er et påbud herom, fordi man blot tænker, at man ikke bliver set af sikkerhedskoordinatoren. Det er nemlig ikke for sikkerhedskoordinatorens skyld, at man bærer hjelm, det er for medarbejderens egen skyld. 4.0 Plan for Sikkerhed og Sundhed. Her bliver det beskrevet, hvor man kan finde plan for sikkerhed og sundhed. Man kan under denne rubrik fastholde datoerne på, hvornår PSS blev opdateret eller ajourført. 5.0 Orientering om uheld, ulykker og tæt-på-ulykker siden sidste møde. Alle arbejdsulykker eller tæt på ulykker, som er sket på byggepladsen, skal anmeldes til sikkerhedskoordinatoren, hvis den tilskadekomne har været sygmeldt eller fraværdende fra byggepladsen mere end én dag. Når en arbejdsulykke bliver meldt, skal sikkerhedskoordinatoren redegøre for, hvad der er sket og hvilke foranstaltninger, der blev truffet eller skal træffes for at undgå den samme arbejdsulykke igen. 6.0 Orientering om påbud og forbud fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet går med jævne mellemrum på tur for at kontrollere alle byggepladser i landet. Man skal registrere, hvis arbejdstilsynet har været på byggepladssyn. Hvis arbejdstilsynet finder nogle fejl og mangler, så kan de give bøder, påbud, straks påbud eller forbud. Her kan man skrive hvilke påbud / forbud arbejdstilsynet gav, og hvem der har fået til opgave at udbedre eller rette på tingene, således at man igen kan arbejde videre. Side 29

30 7.0 APV og ajourføring af APV. APV er en arbejdspladsvurdering som alle virksomheder, som har ansatte skal lave forud deres arbejde. Virksomheden kan bruge arbejdspladsvurderingen til: At synliggøre sine arbejdsmiljøproblemer. At udpege løsningsforslag til problemerne. At arbejde systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet. (http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdspladsvurdering/tema%20om%20arbejdspladsvurderi ng/sporgsmal-og-svar-om-arbejdspladsvurderi.aspx) Fordelingsliste. En fordelingsliste er bare en liste over alle entreprenører, som har fået tilsendt referatet fra sikkerhedsmødet, hvor det ligeledes fremgår hvilke entreprenører der skal møde op til sikkerhedsmødet næste gang. På sikkerhedsmøderne følger man dermed op på, hvem der er ansvarlige for forskellige sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen som f.eks. stilladset, og man diskuterer selve tidsplanen og forløbet i forhold til de næste aktiviteter Efter mødet (opfyldning): Når sikkerhedskoordinatoren har afholdt en sikkerhedsrundering og selve sikkerhedsmødet, så skal han efterfølgende udarbejde et referat fra selve mødet. Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, skal referatet straks sendes til alle deltagerne samt bygherren. Referatet skal også sendes til bygherren, fordi det er ham, som har det overordnede ansvar for at alt foregår på en sikker og sund måde på byggepladsen. Når sikkerhedskoordinatoren har sendt referatet, så kan han gå en tur på byggepladsen for at se, om alle de aftalte sikkerhedsforanstaltninger er blevet lavet, eller om entreprenøren er i gang med at udbedre foranstaltningerne, som blev aftalt ved sikkerhedsmødet. Sikkerhedskoordinatoren kan gå rundt på byggepladsen med dokumenterne sikkerhedsrundering og handlingsplanen(bilag 6.3 og Bilag 6.4) og lave noget billeder af de problemer, som han har noteret. Med hjælp fra fotodigitalisering har han et rigtigt godt bevismiddel i hånden i forhold til at vise entreprenøren, om han har udført den aftalte part rigtigt eller ej. Side 30

31 3. Konklusion Med udgangspunkt i de vurderinger og perspektiver, som jeg har fremført og påpeget i løbet af mit speciale om sikkerhed på byggepladsen, kan jeg konkludere, at det er rigtigt vigtigt at alle mennesker, som kommer i kontakt med eller har noget med byggeriet og byggepladsen at gøre, tænker på sikkerhed frem for alt andet. Det er først og fremmest det, der er grundlaget for, at der kan skabes sikkerhed på byggepladsen. Som jeg påpegede i starten af specialet, er byggebranchen sammen med landbruget nogle af de brancher, som kædes mest sammen med arbejdsulykker. Det er ikke kun større og mindre ulykker, jeg hentyder til, det er også ulykker med døden til følge. Derfor er byggebranchen en branche, som skal have særlig opmærksomhed i denne forbindelse og mere fokus på sikkerhed i fremtiden. Langt de fleste ulykker på byggepladsen er nemlig selvforskyldt, da man i den pressede situationer som håndværker tit skubber sikkerhedsforanstaltningerne til side for at udføre arbejdet hurtigst muligt. Det kan være en stige, som ikke bliver sikret i toppen eller noget sikkerhedsværn, som man glemmer at fastgøre osv. Sikkerheden på byggepladsen starter allerede med at bygherren tænker på sikkerheden. Bygherren skal nemlig ikke kun tænke økonomi, han skal først tænke sikkerhed. Hvis en byggeplads har fokus på sikkerhed, er det nemlig i den sidste ende således, at bygherren faktisk kan spare penge. Men det handler også om at få alle i branchen til at forstå, at et godt arbejdsmiljø faktisk er en rigtig god forretning. Ikke bare fordi det giver medarbejderne på byggepladsen en sikkerhed i dagligdagen, men også økonomisk. Et godt arbejdsmiljø i byggebranchen er en langsigtet og god investering, fordi arbejdsulykker koster reelt langt mere end det koster at udføre byggeriet sikkert. Sådan er det jo fordi, at det ikke kun er dem, der kommer ud for ulykken, der betaler prisen. Det går nemlig ud over ikke bare kollegaerne og familien, men også selve byggeriet. En ulykke koster både tid og penge, fordi alt sættes i stå. (Arbejdsmiljø, nr. 03, 2009: Mere gulerod på byggepladsen ) Derfor skal bygherren ifølge lovgivningen udpege en person, som har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i byggeog anlægsområdet. Sikkerhedskoordinatoren, som den person hedder, har derfor allerede i projekteringsfasen et stort ansvar for at tænke på sikkerhed. Han skal vurdere den periode, som under udførelse kan medvirke til specielle risici eller farligt arbejde. Sikkerhedskoordinatoren skal i projekteringsfasen starte med at lave en realistisk, detaljeret tidsplan, som han i tæt sammenarbejde med entreprenøren, bygherren og andre ledere udarbejder. En realistisk tidsplan er en tidsplan, som afsætter tidspunkter og varighed for hver enkelt aktivitet på den måde, at man ikke presser håndværkere allerede fra starten af, og dermed muligvis er med til at skabe dårlige arbejdsforhold og større risiko for ulykker. En god tidsplan kan i den sidste ende spare tid og penge. Sikkerhedskoordinatoren udarbejder dermed en plan for sikkerhed og sundhed allerede Side 31

32 ved projekteringsfasen. Selve planen indgår således også i udbudsmaterialet. PSS skal være helt færdig udarbejdet, inden man etablerer byggepladsen. Under udførelsesfasen kommer en sikkerhedskoordinator så rigtig i fart. Det er her hans store rolle som sikkerhedsmand starter. Sikkerhedskoordinatoren er et bindeled mellem alle de parter, som har noget med byggeriet at gøre. En god og sund kommunikation kan give en rigtigt sundt og godt arbejdsklima på byggepladsen. Et godt arbejdsklima medfører at ledere, håndværkere osv. er glade og tilfredse med deres arbejdsplads og arbejdet, og det afspejler sig i byggeriets kvalitet. Sikkerhedskoordinatorens job er i den grad vigtigt, idet han er den første person, som håndværkerne og lederne kommer til at snakke med, når det handler sikkerhed og sundhed. Sikkerhedskoordinatoren skal ifølge lovgivningen lave en PSS hvis to eller flere arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt beskæftiger mindst 10 personer. På byggepladser, hvor der kun er én arbejdsgiver eller højst 10 medarbejdere på byggepladsen, er der ikke noget krav om en skriftlig udarbejdet PSS. Men det vil naturligvis altid være en fordel for sikkerhedskoordinatoren, hvis der laves en PSS. Dog skal arbejdsgiveren altid lave en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøet, hvis der udføres farligt arbejde. Hensigten med en PSS er at vise, hvordan håndværkerne skal arbejde sikkert på byggepladsen. En PSS skal blandt andet vise, hvordan sikkerheden er koordineret på fællesområder, og hvem der er ansvarlige for sikkerheden. Der skal også være nogle informationer om selve byggepladsindretningen. Der skal foreligge nogle retningslinjer og sikkerhedsinstrukser om, hvordan farlige aktiviteter skal udføres sikkert. Derfor skal planen vise, hvornår der er farlige aktiviteter, og hvornår de forskellige entreprenører arbejder samme sted på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren skal løbende arbejde videre med den PSS, den skal udvikles og ajourføres i forhold til driften i byggeriet. Sikkerhedskoordinatoren skal være opmærksom på, at den PSS, som han udarbejder, er i en letlæselig form og tilgængelig for alle. Det kan være afgørende for at de medarbejdere på byggepladsen, som planen vedrører, netop bliver bekendt med den og forstår den. Som jeg ser det, vil en sådan plan nemlig ikke være meget værd, hvis håndværkerne ikke kender til den eller ikke forstår den. Som min analyse af spørgeskemaundersøgelsen viste, er der desværre alt for mange håndværkere, som ikke kender til PSS. Derfor er det også min vurdering, at sikkerhedskoordinatoren har et stort ansvar for at sørge for, at alle hans entrepriseledere kender til PSS, og at de fortæller og informerer deres håndværkere om den. Undersøgelsen viste også, at mange håndværkere ikke interesserer sig for sikkerheden, hvilket er meget uhensigtsmæssigt. Så sikkerhedskoordinatoren har også et vigtigt arbejde i at ændre håndværkernes syn på sikkerhedsforanstaltningerne. Det kan han gøre ved at være synlig på pladsen, holde en god kommunikation med alle håndværkerne og gennemføre målrettede og tilpassede sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsmøder. På den måde kan sikkerhedskoordinatoren håndtere sikkerheden på byggepladsen ved, at han afholder nogle sikkerhedsmøder. Sikkerhedsmøderne skal afholdes mindst hver 14. dag. Sikkerhedsmøderne er et vigtigt redskab for sikkerhedskoordinatoren til at Side 32

33 informere ledere og chefer om sikkerheden, farlig arbejdet og risici på byggepladsen. Et godt sikkerhedsmøde skal ikke være en skabelon, som koordinatoren kopirer fra tidligere møder. Byggepladser og projekter aldrig er ens, så sikkerhedsmøderne såvel som PSS skal altid tilpasses den enkelte byggeplads. Ved sikkerhedsmøderne har man mulighed for i fællesskab, at koordinere områder og arbejde, som kræver speciel opmærksomhed på grund af for eksempel særligt farligt arbejde. Sikkerhedskoordinatoren skal sørge for, at han kan diskutere med alle og informere alle mødedeltagere om de næste tiltag på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren kan lave en sikkerhedsrundering før han afholder sikkerhedsmødet. Sikkerhedsrunderinger før hvert sikkerhedsmøde er en god måde at signalere en holdning til sikkerheden på, hvilket også kan være med til at påvirke håndværkernes holdning til sikkerheden. Ved sikkerhedsrunderingen går alle mødedeltagere en runde på byggepladsen for at observere eventuelle problemstillinger på pladsen. Under sikkerhedsrunderingen kan sikkerhedskoordinatoren fastholde problemstillingerne ved at lave en billeddokumentation, som kan bruges til at lave en handlingsplan. Handlingsplanen laves efterfølgende ved sikkerhedsmødet, det er en plan, som viser problemstillingen og hvem, der skal udbedre eller fjerne problemet og hvornår, han skal gøre det. Det, der er vigtigt, er at alle tænker sikkerheden ind i arbejdet. Alle fra bygherren til lærlingen. Derfor er det også vigtigt, at sikkerheden og arbejdsmiljøet bliver tænkt ind i byggeriet helt fra starten af. Så man skal også have fat i de projekterende, så man ikke bliver overrasket over, at man f.eks. pludselig skal bruge en særlig kran. Den største virkning kommer, når den enkelte arbejder indser, at det er nødvendigt, at tænke sikkerhed ind i alt, hvad der foregår på byggepladsen. (Arbejdsmiljø, nr. 03, 2009: Mere gulerod på byggepladsen ) Side 33

34 4. Billedliste: Figur1 Branchevejledning side 5 side 13 Figur 2 Branchevejledning side 6 side 14 Figur 3: Organisationsdiagram for hovedentreprise. Side 16 (Byggeevaluering, 2006,side10) %A6g/PDF/Branchevejledninger%20-%20pdf/PSSvejledningen/Hele%20vejledningen.ashx %A6g/PDF/Branchevejledninger%20-%20pdf/PSSvejledningen/Hele%20vejledningen.ashx %20danske/pdfhadihassaneneffektivbyggeledelseiudfarelsesfasen Side 34

35 5. Kildeliste: 5.1 Bøger: Ib Andersen, 3. udgave 2005, Den skinbare virkelighed, Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010, Bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed Branchearbejdsmiljørådet BAR Bygge & Anlæg, udgave 2010, Håndbogen Arbejdsmiljø i bygge og anlæg 5.2 Artikler: Mere gulerod på arbejdspladsen af Tina Løvbom i Magasinet Arbejdsmiljø, Nr. 03, Inernetsider: p%c3%a5+byggeplads/koordinator Side 35

36 Side 36

37 6. Bilag: Bilag liste: Bilag 6.1 Spørgsmål skema PSS side Spørgsmål skema for PSS er 10 spørgsmål som jeg uddelte til håndvær kerne på byggepladsen for at få et overblik over hvor meget kendskab ar bejdsfolk egentlig har om plan for sikkerhed og sundhed. Bilag 6.2 Sikkerhedsmødereferat side Sikkerhedsmødereferat er et referat fra et sikkerhedsmøde som jeg lagde ind som eksempel. Selve referatet har jeg selv lavet under mit praktikophold hos HESØ Udvikling A/S Bilag 6.3 Sikkerhedsrundering side 44 Sikkerhedsrundering er også et dokument og eksempel hvordan jeg håndterede det hos min praktik ophold. Bilag 6.4 Handlingsplan side 45 En handlingsplan er et dokument som beskriver hvilke problemer som man har på byggepladsen er og hvordan, hvem og hvornår man kan få løst det. Side 37

38 6.1 Spørgsmål skema PSS: Total JA NEJ 100 % 1. Kender du til plan for sikkerhed og sundhed 7 12 Håndværker 19 Ja 37 % Nej 63 % Total JA NEJ 100 % 2. Er du blevet informeret om PSS på din nuværende / seneste plads? 5 14 Håndværker 19 Ja 26 % Nej 74 % Total JA NEJ 100 % 3. Læser du altid plan for sikkerhed og sundher? 3 16 Håndværker 19 Ja 16 % Nej 84 % Total % Hvis nej: Hvad er grunden Kender den ikke A % Gider ikke, de er uoverskuelige B 1 6 % Ved ikke hvor den kan findes C 3 19 % Anden grund D 0 0 % Total JA NEJ 100 % 4. Har du nogensinde tilsidesat PSS for at gøre dit arbejde lettere? 11 8 Håndværker 19 Ja 58 % Nej 42 % Total % Hvis ja: Konsekvenser Død A 1 9,1 % Større arbejdsskade B 5 45 % Midre arbejdsskade C 5 45 % Andet D 0 0 % Total JA NEJ 100 % 5. Går du altid med hjelm, når det er påkrævet? 13 6 Håndværker 19 Ja 68 % Nej 32 % Side 38

39 Total JA NEJ 100 % 6. Har du altid sikkerhedsfodtøj på? 19 0 Håndværker 19 Ja 100 % Nej 0 % Total JA NEJ 100 % 7. Bruger du altid personlig sikkerhedsværn? 15 4 Håndværker 19 Ja 79 % Nej 21 % Total JA NEJ 100 % 8. Har du nogensinde fået en arbejdsskade? 6 13 Håndværker 19 Ja 32 % Nej 68 % Hvis ja: Kunne den udgås med mere fokus på sikkerhed? 6 Ja 100 % 9. Hvordan forholder det firma du er i sig til PSS? Total Håndværker % Sikkerhed frem for alt A 4 21 % Sikkerhed er vigtig faktor, men ikke alt for afgørende B % Arbejdet skal bare udføres, koste hvad det vil C 4 21 % 10. Hvordan forholder du dig til PSS? Total Håndværker % Sikkerhed frem for alt A 6 32 % Sikkerhed er vigtig faktor, men ikke alt for afgørende B % Arbejdet skal bare udføres, koste hvad det vil C 1 5 % Side 39

40 6.2 Sikkerhedsmødereferat: Referat af sikkerhedsmøde BYGGESAG: Center Nord, Silkeborg DATO: EMNE: Sikkerhedsmøde TID: kl STED: Nørrevænget, byggepladsskuret. REF. NR: 01 Referent: Olivier Grand Deltagere: Repræsenteret ved: tilstede: afbud: HESØ Udvikling HESØ Udvikling Brdr. Mann (jord) HME (beton) Mariendal (el) Ambercon (elementer) Phønix Vejle (tag) BJ Stål & VVS AS Facader AL Gulve (tømrer) YIT (sprinkler) Airteam (ventilation) Pihl Coating Gørlev (gulv) Kragh & Revsbæk (maler) Hammelsvang (gulve) All Koo (køle-frostrum) Hans Peter Thybo Mølholm Olivier Grand Leo Mann Laursen Jesper Christensen Jakob Grønkjær Apichat Bonde Preben Vestergaard Arnth S. Nielsen Tommy Lauritsen Karl Philippon Lars J. Hasager Michael Hougaard Thomas Lundorf Tommy Revsbæk Mogens Hammelsvang Allan Knudsen x x x x x Fordelingsliste: se sidste side. NÆSTE MØDE: 7. marts 2011 kl Side 40

41 Nr. Emne: Ansv. Udføres senest d Bemærkninger til sidste referat: Da er ikke aftalt nogle sanktioner endnu men det bliver diskuteret ved næste møde. OG Bemanding Virksomhed: Antal besk. Sikkerhedsrepræsentant Brdr. Mann 2 Leo Mann Laursen LML HME 12 Jesper Christensen JC Mariendal 2 Jakob Grønkjær JG Orienteringsmøde for nyansatte. Da bliver registreret for afholdte møder og deltager. Derfor er det OG vigtigt for hver sikkerhedsrepræsentant at informere sine arbejder om sikkerheden på pladsen Varsling af ansatte på byggepladsen. Ingen skriftlig advarsel Arbejdets stade Se byggemøde referat nr.02 Fordeling af opgaver Se byggemøde referat nr. 02 HPTM HPTM Tilbageblik Byggehegn omkring helle byggepladsen Skiltning om forbud og sikkerhed på byggepladshegn Værn på tag ved EL-giganten Planlægning af fremtidige aktiviteter Afskærmning/afspærring Rækværker, afspærringer og afstivninger, der er nødvendige for den sikkerhedsmæssige udførelse af arbejdet indenfor de enkelte fagområder, etableres, vedligeholdes og fjernes af den entreprenør, der først får behov for etablering af nedstyrtningssikring. INGEN sikkerhedsforanstaltninger må fjernes før alle arbejder i det pågældende område kan gennemføres forsvarligt Skiltning Side 41

42 Advarsels- og henvisningsskilte skal opsættes i henhold til gældende love af de entreprenører, hvis arbejde betinger dette. INGEN sikkerhedsforanstaltninger må fjernes før alle arbejder, hvor sikker- hedsforanstaltningerne er påkrævet, er gennemført Byggeplads Se byggepladsindretning. Nr. Emne: Ansv. Udføres senest d Stillads Det er den virksomhed, der opstiller et stillads, der har ansvaret for, at stilladset er opstillet korrekt. Men det er den virksomhed, hvis medarbejdere bruger stilladset, der har ansvaret for, at det er egnet til den opgave, der skal udføres fra det, og at det er i korrekt stand under brugen Oprydning Hver entreprenør er forpligtet til at rydde op efter sig selv Værn De enkelte faggrupper er selv ansvarlige for anvendelse af personlige værnemidler, såsom sikkerhedsfodtøj, hjelme og høreværn Det må vurderes, udefra de specifikke arbejdsprocesser, hvilke værnemidler der skal anvendes Øvrigt 04:00 Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) OG Hvordan er fællesforanstaltninger gennemført? Se PSS Behov for revision af planen? Planen bliver løbende revideret og ajourført Orientering om uheld, ulykker og tæt-på-ulykker siden sidste møde Her redegøres for hvad der er sket og hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå gentagelser Orientering om påbud og forbud fra Arbejdstilsynet Hvilke påbud/forbud er der givet, og hvem har fået til opgave at udbedre eller rette på tingene, og hvad er der lavet APV og ajourføring af APV Løbende Eventuelt Side 42

43 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Referat Den ansvarlige leder/koordinator er formand ved sikkerhedsmøderne og skal sørge for at der bliver skrevet referat Alle dagsordenens punkter skal omhyggeligt udfyldes i referatet Referatet sendes til alle mødedeltagere, til fraværende og til sikkerhedschefen Arbejdstilsynet skal have adgang til referatet Fordelingsliste: Referat er fremsendt på mail til: Nedenstående skal være repr. ved næste byggemøde: Brdr Mann x X HME x X Phønix Vejle x X Ambercon x Mariendal x X BJ Stål & VVS x AS Facader x AI Gulve (tømrer) x YIT x Airteam x Pihl Coating Gørlev Entreprise x Kragh & Revsbæk x Hammelsvang x All Kool x

44 6.3 Sikkerhedsrundering: Sag: Center Nord, Silkeborg Kontrol nr.: 01 Entreprise: Beton H.M.E. Dato: Emne: Sikkerhed Lokalisering: EL-Giganten Vurdering Sprinklertank RØD GUL GRØN Rød=Uacceptabel Gul=skal forbedres Grøn=Godt Kommentar billede: Påpeget af fritligende armerings stumper SKAL afdækkes Vurdering: Signatur: Side 44

45 6.4 Handlingsplan: TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Firma navn og CVR. Nr. Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) PSS for (byggeriets navn og adresse) Navn arbejdsmiljøkoordinator 2.25 Bilag 25 Skabelon for PSS BYGHERRENAVN 1 Indhold 2 Formål...

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.

Læs mere

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Plan for sikkerhed og sundhed

Plan for sikkerhed og sundhed 1 Plan for sikkerhed og sundhed Formålet med Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidigt være et godt styringsredskab

Læs mere

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed Boligforeningen AAB afdeling 33 Renoveringsarbejder Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk www.gaihede.dk 14. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygherrens pligter Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-

Læs mere

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1)

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1) Page 1 of 6 BEK nr 1416 af 27/12/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-12-2008 Beskæftigelsesministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Udpegning af koordinatorer

Læs mere

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om BYGHERREnS PLIGTER Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 trådte i kraft den 15. februar 2013. Bekendtgørelsen gælder for bygherren, når det må forventes, at der vil blive udført arbejde

Læs mere

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...

Læs mere

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Både lovændringer og bekendtgørelsesændringer som følge af åbningsskrivelse fra EU Kommissionen om gennemførelse af direktiv 92/57/EØF (byggepladsdirektivet).

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005 Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram Juni 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 ARBEJDSMILJØMÅL 4 3 BYGGEPLADSPOLITIKKER 5 4 KRAV TIL ENTREPRENØREN 8 5 BYGHERRENS INDSATSER 10 6 KOMMUNIKATION

Læs mere

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser Arbejdsmiljø - tillæg til standardbetingelser Gældende for leverandører og underentreprenører November 2013 Generelt Nisgaard + Christoffersen A/S (N+C) vil have et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle

Læs mere

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar Pligtsubjekter Fokus på den enkeltes ansvar Lever bygherrer og projekterende op til deres ansvar? Kim Borch Konsulent i Dansk Byggeri Arbejdsgiverens ansvar

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator

Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator Arbejdsmiljøkoordinator for bygge- og anlæg Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A Projektfasen = P-koordinator Byggefasen = B-koordinator Ikke kun PCB men alle farlige

Læs mere

Plan for sikkerhed og sundhed

Plan for sikkerhed og sundhed Plan for sikkerhed og sundhed Sikkerhed og sundhed på byggepladsen: Ombygning af Herlev Rådhus Dato 17. oktober 2014 Side 1 af 10 Indhold Plan for sikkerhed og sundhed... 1 Navne & adresseliste... 3 Beskrivelse

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation BILAG 7 Den 8.12.2016 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013, "Bekendtgørelse om bygherrens pligter", pålægger Slots- og Kulturstyrelsen (herefter

Læs mere

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Vesterport, AAB afd. 6 Realisering af fysisk helhedsplan - Renovering og modernisering \\cher\sagarkiv\2011\1100017931\dok\ld00821-1-kegh.xlsx Paradigme 2016-03-18 Pladsens

Læs mere

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3 1.1 Fælles regler på pladsen Planen for byggepladsens Sikkerhed og Sundhed skal sammen med den enkelte entreprenørs arbejdspladsvurdering (APV) sikre, at alle, der er beskæftiget på byggepladsen, har et

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen Arbejdsmiljø i projekteringsfasen - Hvordan løfter vi som bygherre vores ansvar? www.regionmidtjylland.dk 1. Præsentation André Paasch Region Nord, NUA Ingeniør Mail: andre.paasch@rn.dk Tue Lindstrøm Region

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinering i Københavns Lufthavne A/S Arbejdsmiljøkoordinator Kaj Birkkjær Larsen TB

Arbejdsmiljøkoordinering i Københavns Lufthavne A/S Arbejdsmiljøkoordinator Kaj Birkkjær Larsen TB Arbejdsmiljøkoordinering i Københavns Lufthavne A/S Arbejdsmiljøkoordinator Kaj Birkkjær Larsen 1 Emner i oplægget Hvad er Københavns Lufthavne A/S (CPH) for en størrelse Film om arbejdsmiljø i CPH, herunder

Læs mere

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed Århus Universitetshospital Skejby Til- og ombygning Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Revideret af: Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog Ester Jensen 1 Ester Jensen Cand. Techn. Soc. fra RUC 1995- COWI a/s. Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Sikkerhedskoordinator rådgiver ved byggeopgaver

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

NCC Construction Danmark A/S Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i udførelsesfasen.

NCC Construction Danmark A/S Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i udførelsesfasen. Opdateret 21. April 2010 NCC Construction Danmark A/S Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i udførelsesfasen. PSS skal udarbejdes hvis der er 10 eller flere ansatte på pladsen samtidigt, eller pladsen falder

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2

»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2 »Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Velkommen Til Biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg. Her hjælper vi og passer på hinanden

Velkommen Til Biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg. Her hjælper vi og passer på hinanden Velkommen Til Biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg Her hjælper vi og passer på hinanden AVA's Arbejdsmiljø Politik AffaldVarme Aarhus anser sikkerheden på arbejdspladsen af væsentlig betydning og prioriterer

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1 PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen

1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen 1.3 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,

Læs mere

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar Susanne Flagstad, Cand. Arch. systemisk konsulent Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar AM:2013 Workshop nr. 121 Baggrund Mange rådgivningspåbud til Københavns Ejendomme pga. manglende overensstemmelse

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Her hjælper vi og passer på hinanden

Her hjælper vi og passer på hinanden Velkommen Til Biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg Her hjælper vi og passer på hinanden AVA's Arbejdsmiljø Politik AffaldVarme Aarhus anser sikkerheden på arbejdspladsen af væsentlig betydning og prioriterer

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Af 11. marts 2016 for udførelsen af Renovering af Nalunnguarfiup Atuarfia - Udvendig malerarbejde del 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01. DE GRUNDLÆGGENDE REGLER... 2 02. BESKRIVELSE

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Temamøde 9. december 2010. Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde?

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde? Ved alenearbejde skærpes kravene til sikkerhed og forebyggelse, så medarbejderen ikke udsættes for unødig risiko i arbejdet. Alenearbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men vær opmærksom på, at nogle

Læs mere

Sikkerhedskultur med ejerskab. Her hjælper vi og passer på hinanden

Sikkerhedskultur med ejerskab. Her hjælper vi og passer på hinanden Sikkerhedskultur med ejerskab Her hjælper vi og passer på hinanden Præsentation Navn Firma Berøringsflade med emnet 2 10. NOVEMBR 2015 ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2015 Sikkerhedshåndbogen for Viborg Akutcenter.

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23 Forord Denne branchevejledning henvender sig til Bygherrer, der pålægges at udarbejde en skriftlig plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed (PSS), Projekterende/rådgivende virksomheder, der udfører

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering Ydelsesbeskrivelse Arbejdsmiljøkoordinering 2014 FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Arbejdsmiljøkoordinering August 2014 Denne ydelsesbeskrivelse anvendes som grundlag for aftale om arbejdsmiljøkoordinering

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Arbejdsmiljø I projekterings og byggefasen. Speciale, Professionsbachelor Bygningskonstruktør 7 semester.

Arbejdsmiljø I projekterings og byggefasen. Speciale, Professionsbachelor Bygningskonstruktør 7 semester. Arbejdsmiljø I projekterings og byggefasen. Speciale, Professionsbachelor Bygningskonstruktør 7 semester. 0 Jakob Myrtue Nielsen 1 10/29/2014 2 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE RAPPORT TITEL: Arbejdsmiljø

Læs mere

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet!

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Arbejdstilsynet, juni 2014 ved Hasse Mortensen, tilsynschef, TC Øst Kim Bennedsen, Tilsynsførende i TC Syd Anne Mette Wilhelmsen, tilsynsførende

Læs mere

THORUP PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. Ringkøbing-Skjern Kommune, RKSK Ejendomme. Tagrenovering, funktionærbyging, Kirkegade 3, Tarm

THORUP PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. Ringkøbing-Skjern Kommune, RKSK Ejendomme. Tagrenovering, funktionærbyging, Kirkegade 3, Tarm GRUPPEN THORUP ARKITEKT & INGENIØR PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED BYGHERRE: Ringkøbing-Skjern Kommune, RKSK Ejendomme BYGGESAG: Tagrenovering, funktionærbyging, Kirkegade 3, Tarm SAGSNR.: 4057 DATO: 07.08.2013

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Årsmøde 2009. Workshop om arbejdsmiljø. Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.

Årsmøde 2009. Workshop om arbejdsmiljø. Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen. Årsmøde 2009. Workshop om arbejdsmiljø Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Indhold: Kort tilbageblik på AT handleplan fra december 2007

Læs mere

Boligselskabet Strandparken, Dragør Dato: 22. juni 2012 Udskiftning af vinduer mv. PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) Sags nr.

Boligselskabet Strandparken, Dragør Dato: 22. juni 2012 Udskiftning af vinduer mv. PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) Sags nr. INDHOLDSFORTEGNELSE 9. SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSPLAN 2 9.1 BYGGEPLADS... 2 9.2 BYGHERRE... 2 9.3 PROJEKTERENDE... 2 9.4 ARBEJDSTILSYNET... 2 9.5 BYGGELEDELSE... 2 9.6 ENTREPRENØRER... 2 10. SIKKERHEDSORGANISATION...

Læs mere

22. september Plan for sikkerhed og sundhed. ATP Ejendomme A/S. Dato: Byggesag: Ryesgade 45, kælder Ansvarlig: JLG.

22. september Plan for sikkerhed og sundhed. ATP Ejendomme A/S. Dato: Byggesag: Ryesgade 45, kælder Ansvarlig: JLG. Plan for sikkerhed og sundhed ATP Ejendomme A/S Dato: 21-09-2011 Byggesag: Ryesgade 45, kælder Ansvarlig: JLG Side 1 af 9 1. Generelle forhold 1.1. Generel projektbeskrivelse Entrepriseform: Hovedentreprise

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2 »Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres, og

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Sag: Dato: 11.10.05 Sagsnr.: Side 1 af 4 Emne: Sikkerhedsmøde nr. Ansvar

Sag: Dato: 11.10.05 Sagsnr.: Side 1 af 4 Emne: Sikkerhedsmøde nr. Ansvar Sagsnr.: Side 1 af 4 1. Tid: 1.1 2. Sted: 2.1 3. Deltagere: 3.1 På et sikkerhedsmøde deltager fra underentreprenøren en arbejdsleder, som kan tage stilling til økonomiske spørgsmål. Derudover deltager,

Læs mere

Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2

Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2 PSS Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED for udførelsen af Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2 Nedrivning af bygningerne: B-115a, 115b, 115c, 115d, 115e og 115f undtaget fyrrum

Læs mere

Bilag 2, Plan for sikkerhed og sundhed

Bilag 2, Plan for sikkerhed og sundhed ENTREPRISE: Cykelsti, Tønder Daler Bilag 2, Plan for sikkerhed og sundhed Revision 0 Dato 2016-07-27 Udarbejdet af CSYJ Kontrolleret af MAW Godkendt af CSYJ Beskrivelse Cykelsti, Tønder - Daler Plan for

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon Årsmøde 2011. Workshop om arbejdsmiljø: Den professionelle bygherre varetager sit ansvar og forholder sig aktivt til mulighederne for koordinering af arbejdsmiljøprocessen Bygherreforeningen Borgergade

Læs mere

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet

Læs mere

Bygge- og anlægsaktioner

Bygge- og anlægsaktioner Kvalitetsprocedure Bygge- og anlægsaktioner Kvalitetsprocedure nr. DT-6 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: AFC SBT Ikrafttræden: 1. april 2013 Sidst revideret: 1. april 2016 Aktuel for tilsynsførende

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere