5 Årsmøde Dagsorden for delegeretmøde Forslag til forretningsorden Bestyrelsens årsberetning Regnskaber, budget og kontingent Indkomne forslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 Årsmøde 2010. Dagsorden for delegeretmøde Forslag til forretningsorden Bestyrelsens årsberetning Regnskaber, budget og kontingent Indkomne forslag"

Transkript

1 5 Årsmøde 2010 Dagsorden for delegeretmøde Forslag til forretningsorden Bestyrelsens årsberetning Regnskaber, budget og kontingent Indkomne forslag Årsmøde 2010

2 2 Årsmøde 2010 Indholdsfortegnelse Dagsorden for delegeretmøde... 3 Forslag til forretningsorden... 4 Bestyrelsens årsberetning... 5 Indledning... 5 Folkekirkens indhold og struktur Nye strukturer i folkekirken Pilotprojekter Etablering af fælles menighedsråd Porvoo-tilslutningen Bloktilskud Nyborgmødet den 30. januar Politisk interessevaretagelse Anmeldelse af fødsler og dødsfald Udredningsarbejde og kirkeforskning Undersøgelse af dåbsoplæring... 9 Menighedsrådene som kirkelig ledelse Vejledning om samarbejde mellem præst og menighedsråd Årlige menighedsmøder om visioner og mål Menighedsrådenes retlige stilling i forhold til andre myndigheder... 9 Folkekirkens personaleforhold De nye overenskomster Uddannelseskrav til kirkefunktionærer Obligatorisk ækvivalering af sognemedhjælpere Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Perspektiv på folkekirken om præsternes arbejde Projekt teamsamarbejde for præster Revideret regelsæt for ansættelse af præster Modernisering af præsternes tjenesteboligcirkulære Præsters mobilitet Udnævnelse af biskopper og åremålsansættelser Folkekirkens økonomi Nye budget- og regnskabsskemaer, kontoplan m.v Kirke- og præsteembedekapitaler Momsvejledning Multimedieskat Ændring af præsters betaling for privat benyttelse af telefon Lovforslag om krematorier, beregning af kremeringstakster m.v Landsforeningens organisation Ny politisk struktur og arbejdsform Visionsarbejde i bestyrelse og udvalg Samvirket mellem Landsforeningen og distriktsforeningerne Landsforeningens økonomi belastet af menighedsrådenes sammenlægninger Forlaget outsourcet Vedtægtsændringer Indledende overvejelser om effektivisering af årsmødet Sekretariatschef Jens Gram gik af efter 18 år Landsforeningens rådgivnings- og kommunikationsvirksomhed Landsforeningens medlemsrådgivning Det nye IT-skrivebord Menighedsrådenes Blad Kursusvirksomhed Filmprisen Gabriel Udsmykningsfonden Konference for de nordiske kirkers arbejdsgiverorganisationer Inspirationsdagene Spiritualitet og Kristentro Missionskonference Danske Kirkedage Foreningsoplysninger Foreningens medlemmer Bestyrelsen og forretningsudvalget Interne fagudvalg Ekstern repræsentation Udsmykningsfonden Afsluttende spørgsmål Landsforeningens årsregnskab Budget- og kontingentforslag Udsmykningsfondens årsregnskab Indkomne forslag... 52

3 Årsmøde Dagsorden for det ordinære delegeretmøde den juni Mødets åbning 2. Valg af dirigenter 3. Fastsættelse af forretningsorden for delegeretmødet 4. Valg af stemmetællere 5. Formandens kommentarer til den aktuelle folkekirkelige situation 6. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning om arbejdet i det forløbne år 7. Forelæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab for det foregående regnskabsår 8. Orientering om foreningens aktuelle økonomiske stilling 9. Forelæggelse og drøftelse af budget samt godkendelse af forslag til kontingent for det følgende regnskabsår 10. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for Menighedsrådenes Fond til Udsmykning af Danske Kirker 11. Indkomne forslag fra bestyrelsen, distriktsforeningerne, menighedsråd, der er medlemmer af Landsforeningen, og disses enkeltmedlemmer. Kun forslag, der er indsendt senest 2 måneder forud for delegeretmødet, kan behandles A. Forslag til ændring af Landsforeningens vedtægter B. Øvrige forslag 12. Bestyrelsens meddelelse om tid og sted for næste årsmøde 13. Eventuelt 14. Mødets afslutning

4 4 Årsmøde 2010 Forslag til forretningsorden for delegeretmødet Til behandling under dagsordenens punkt 3 har bestyrelsen udarbejdet følgende forslag til forretningsorden for delegeretmødet: 1. Delegeretmødet åbnes af formanden, der leder valget af 3 dirigenter. 2. Dirigenterne påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. 3. Ved delegeretmødets begyndelse vælges stemmetællere, der bistår dirigenterne ved optælling, når de finder det nødvendigt. 4. Ordet gives til talerne i indtegnet rækkefølge. Taletiden er 3 minutter. Ved forelæggelse af indsendte forslag er taletiden 5 minutter. Formanden og forslagsstilleren kan når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenterne kan tillade en kort svarreplik. Dirigenterne kan bestemme, at taletiden begrænses yderligere. 5. Behandlingen af beretningen kan opdeles i temaer, der afsluttes hver for sig. 6. Ændringsforslag til indkomne forslag skal afleveres skriftligt til dirigenterne. Dirigenterne bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Ved afstemninger skal dirigenterne klart formulere, hvad der stemmes om. 7. Dirigenterne kan fastsætte sluttidspunkt for indtegning af talere. Forslagsstillere eller stedfortrædere for disse samt formanden/ordføreren kan få ordet inden punktets endelige afslutning. 8. Formanden, bestyrelsen eller mindst 20% af de delegerede kan forlange debatten afbrudt for en kortere periode for at drøfte de igangværende forhandlinger. 9. Under behandlingen af udtalelser fra delegeretforsamlingen kan dirigenterne eller forsamlingens flertal nedsætte et redaktionsudvalg til at udarbejde forslag til den endelige udtalelse. 10. Stemmeret kan kun udøves af delegerede og bestyrelsens medlemmer. Afstemning kan ske ved markering med stemmekort. Dirigenterne eller mindst 10 stemmeberettigede kan til enhver tid kræve skriftlig afstemning. 11. Der udarbejdes et referat, der skal godkendes og underskrives af dirigenterne, inden det offentliggøres. Delegeretmødet optages på lydbånd, der opbevares i 5 år på Landsforeningens kontor.

5 Årsmøde Bestyrelsens årsberetning Indledning Denne årsberetning er den første, som denne bestyrelse aflægger, og det er også den første beretning, efter at vi har foretaget en del omstruktureringer både i bestyrelsen og i sekretariatet. Derfor er den heller ikke disponeret helt, som den plejer, hvad vi dog ikke håber er gået ud over informationsniveauet. Der er nemlig meget at fortælle om. Sidste års beretning var præget af, at vi var i en overgangsfase i arbejdet med en række betænkninger og lovforslag. Derfor kunne man have givet årsberetningen overskriften: I vadestedet. Hvis man skulle finde et lignende billede, som kunne tegne dette års beretning, skulle det snarest være: Ud over de sibiriske stepper. Ligesom det for menighedsrådene har været et travlt år, har det nemlig også været et særdeles travlt år for bestyrelsen og sekretariatet med en masse nyheder i en lind strøm og dermed fart over feltet for alle. Høringsskrivelserne kom i en periode så tæt og i nogle tilfælde med så korte svarfrister, at det var vanskeligt at få dem behandlet af de relevante organer i den logiske rækkefølge. På de følgende sider vil vi tegne et så retvisende billede som muligt af, hvad det er, vi har haft travlt med. En nøgtern beskrivelse uden store armbevægelser. Dem gemmer vi til en mere politisk sammenhæng.

6 6 Årsmøde 2010 Folkekirkens indhold og struktur 1 Nye strukturer i folkekirken Når Landsforeningen har et kirke- og strukturudvalg blandt sine faste udvalg under bestyrelsen, skyldes det ikke, at vi ser det som en hovedopgave at skabe strukturændringer i folkekirken, men vi er på den anden side opmærksomme på, at der til stadighed sker ændringer i folkekirken, som også puffer til strukturen. I det forløbne år er der således blevet indført stiftsråd i alle stifter. En nyskabelse som Landsforeningen hilser velkommen. Stiftsrådene har en meget begrænset beslutningskompetence, men betyder ved selve deres eksistens en ændring af folkekirkens demokratiske struktur. Stiftsrådene kan ganske vist stort set kun beslutte, hvilke udvalg de vil nedsætte, hvad ind- og udlånsrenten af stiftsmidlerne skal være, hvor meget de vil udskrive i bindende stiftsbidrag, og hvad de vil bruge bidraget til. Men derudover kan de (ganske som menighedsrådene i det enkelte sogn) tage spørgsmål af betydning for stiftet op til behandling, og hvis det er en fornuftig drøftelse, kunne det jo godt tænkes, at den påvirkede biskoppens beslutninger, selv om han/hun hverken er forpligtet til at lytte til stiftsrådenes meninger eller til at følge deres direkte råd, hvis et sådant gives. Indførelsen af permanente stiftsråd er den største udvidelse af demokratisk valgte organer i folkekirken i mange år, og Landsforeningen vil følge arbejdet i stiftsrådene nøje. Med reglen om at formanden skal vælges blandt de læge medlemmer, er der givet mulighed for, at menighedsrådenes stemme også får vægt på stiftsplan. Det er de valgtes ansvar, at det også sker i praksis! Det nye organ skaber nye muligheder for, at vi som menighedsrepræsentanter (og dermed repræsentanter for det læge element i folkekirken) giver vores besyv med. Ikke som led i en kamp mellem læge og gejstlige, men som en videreførelse på stiftsplan af det samvirke mellem præst og valgte medlemmer, som er fastslået for arbejdet i menighedsrådet. 2 Pilotprojekter Vi lever på mange måder i en projekttid, og for ikke at spilde ressourcer på forkert konstruerede projekter bliver det mere og mere almindeligt at begynde med et pilotprojekt. Folkekirken er ingen undtagelse herfra. Pilotprojektet i Syddjurs om samarbejde er afsluttet. Det har efter bestyrelsens mening været en succes, og der arbejdes nu på at brede erfaringerne ud til andre provstier. Ikke for at de skal kopiere modellen, for der er lokale forskelle, der gør, at det ikke er fornuftigt eller frugtbart, men for at man andre steder kan lære af erfaringerne og ikke skal begynde helt forfra. 34 provstier har nu meldt sig til kurser, hvor de skal forsøge at udnytte erfaringerne fra Syddjurs, og disse kurser bliver afviklet i løbet af foråret En helt anden type pilotprojekt er det teamsamarbejde, som man arbejder med mellem præster i Roskilde Domprovsti. Pilotprojektet nærmer sig sin afslutning, men der knytter sig betydelig interesse til det, fordi det muligvis kan byde på løsningsmodeller for nogle af de vanskeligheder, som præster i flersognspastorater oplever. Der er også stor interesse for den undersøgelse af brugertilfredshed, som stifterne for tiden gennemfører. Det er en offentlig hemmelighed, at de ti stifter fungerer meget forskelligt, men vi ved ikke, om det betyder, at tilfredsheden med deres funktion varierer tilsvarende, eller man er godt tilfreds med den måde, de fungerer på, selv om den ikke er ensartet. 3 Etablering af fælles menighedsråd Der har i de seneste år været en betydelig interesse for at oprette fælles menighedsråd i pastorater med flere sogne (såkaldte pastoratsråd). Før 2004 var kun 54 sogne involveret i sådanne fælles menighedsråd, ved valget i 2004 var det 177, mens det ved valget i 2008 var 490 sogne, der tilsammen havde dannet 211 fælles menighedsråd. Den store interesse har imidlertid været kombineret med et ønske om at få dispensationer fra de gældende regler i forbindelse med oprettelsen. I altovervejende grad har dispensationerne drejet sig om at kunne sammensætte det fælles menighedsråd på en anden måde end foreskrevet i menighedsrådslovens 2, stk. 3, samt at kunne vælge mere end én kirkeværge, typisk således at der er en kirkeværge for hvert af de involverede sogne. Kirkeministeriets praksis har været, at man på den ene side var ganske imødekommende over for sådanne ønsker, og at man på den anden side i de seneste år har gjort dispensationerne tidsbegrænsede. Sidstnævnte har skabt nogen usikkerhed om det fremtidige menighedsråds sammensætning, når den givne dispensation udløber. Landsforeningen er derfor glad for, at kirkeministeren den 14. januar 2010 har fremsat et forslag til en ændring af menighedsrådsloven, så der i 1 tilføjes et nyt stk. 4, hvori det hedder: Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet. Rådet må dog højst bestå af summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til Ligeledes bliver det ifølge forslaget muligt at vælge en kirkeværge for hver

7 Årsmøde kirke. Hermed styrkes menighedsrådets kompetence, og der skabes lige netop den fleksibilitet, der er brug for. 4 Porvoo-tilslutningen Lige før klimatopmødet (hvor en af gæsterne var den anglikanske kirkes overhoved ærkebiskop Rowan Williams) meddelte Folkekirkens mellemkirkelige Råd, at man havde besluttet, at Danmark skulle tilslutte sig Porvoo-fællesskabet, efter at man siden 1995 havde haft observatørstatus. I betragtning af den omfattende debat, der var om dette spørgsmål i 1995, og de mange protester bl.a. fra menighedsråd mod medlemskabet, som det daværende mellemkirkelige råd også gik ind for, var det noget overraskende at læse meddelelsen om tilslutningen, hvor man ikke ulejligede sig med at forklare nærmere, hvorfor man nu havde skiftet mening. Landsforeningen er udmærket klar over, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd er i deres gode ret til at beslutte, at folkekirken skal tilslutte sig fællesskabet, men vi protesterede over den måde, det foregik på. Det kunne dårligt opfattes som andet end ringeagt eller i hvert fald ligegyldighed over for menighedsrådsmedlemmerne og deres holdninger. Først efter at der var fremkommet adskillige protester mod beslutningen, fremlagde rådet deres overvejelser i form af en kronik i Kristeligt Dagblad. Selve underskrivelsen af tiltrædelsesdokumentet er udsat til oktober 2010, dvs. til der har været nyvalg til Folkekirkens mellemkirkelige Råd. 5 Bloktilskud I efteråret blev betænkning 1511 om indførelse af bloktilskud i folkekirken offentliggjort og sendt i høring. Imens betænkningen stadig var i høring, afholdt Landsforeningen sammen med biskopperne en debatdag i Nyborg, hvor en lang række inviterede, 145 deltagere i alt, mødtes for at diskutere samspillet mellem struktur og indhold, herunder hvad indførelsen af bloktilskud ville betyde for folkekirkens muligheder for at udføre sine opgaver. Uden at drage for bastante slutninger kan man vist godt sige, at de forsamlede stort set var enige med de fire folkekirkerepræsentanter i bloktilskudsudvalget om, at et evt. bloktilskud skubber til nogle magtbalancer og virker centraliserende. Det skaber tilsyneladende flere problemer, end det (måske) løser, og derfor må der en dybere analyse til, før man ændrer folkekirkens forhold så drastisk. Hvis der skal indføres et bloktilskud, skyldes det ikke, at det vil gøre det lettere for sognene at være kirke på nutidens betingelser. Argumenterne for et bloktilskud må hentes fra det kirkepolitiske område og vedrører forholdet mellem kirke og stat og spørgsmålet om øget religionslighed. Høringsfristen for betænkningen er lige netop udløbet, mens dette skrives, så vi ved ikke, hvordan betænkningen er blevet modtaget. Til gengæld er der kommet forskellige politiske meldinger, der tyder på, at der ikke p.t. er politisk vilje til at indføre bloktilskud, selv om det indgik i regeringsgrundlaget. Det ser heller ikke ud til at blive ændret af ministerrokaden i slutningen i februar. Den nye regerings arbejdsprogram omhandler ikke planer eller overvejelser, der har med folkekirken at gøre. 6 Nyborgmødet den 30. januar 2010 Landsforeningen og biskopperne har for år tilbage etableret et fællesudvalg, som træder sammen i særlige situationer. Dette har ført til afholdelsen af tre Nyborgmøder for det såkaldte kirkelige landskab. De to første blev holdt i 2004, da Tove Fergo var kirkeminister, og man fandt behov for at drøfte administrationen af fællesfonden. Efter nogle års pause besluttede fællesudvalget at holde et tredje Nyborgmøde i januar 2010 i anledning af, at Betænkning 1511, Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud, var sendt til høring, men som man skrev i invitationen det er vigtigt at komme videre end til en ren strukturdebat, der er bundet op på én betænkning. Da fokus i de senere år har været på strukturelle ændringer, mener vi, at tiden er inde til en kirkeligt orienteret debat forstået på den måde, at opgaven nu er at drøfte samspillet mellem struktur og indhold. Spørgsmålet som er let at formulere, men svært at besvare er kort og godt: Er vi på rette vej, og er vi nået langt nok med de strukturelle fornyelser vurderet ud fra, hvad der er folkekirkens egentlige opgave? Dette tema viste sig at være særdeles relevant. Med 145 deltagere var der for det første stor tilslutning til mødet. Gruppen var meget bredt sammensat, da der var repræsentanter fra Landsforeningens bestyrelse og distriktsforeninger, biskopperne, de faglige organisationer, de frie folkekirkelige organisationer inden for mission, diakoni m.m., de traditionelle kirkelige retninger og Kirkeministeriet, herunder kirkeministeren. For det andet viste emnets relevans sig ved en stor tilfredshed med mødets faktiske indhold og afvikling. Formen var fire oplæg med udgangspunkt i hver af kirkens hovedopgaver gudstjeneste, undervisning, religionsmøde og diakoni efterfulgt af en times livlig samtale i plenum. Om eftermiddagen blev forsamlingen inddelt i grupper, der fortsatte samtalerne med fokus på en bestemt af de kirkelige hovedopgaver. Da konferencens formål var at igangsætte en folkekirkelig debat om, hvilke konsekvenser det vil have for det kirkelige liv, hvis de seneste års kirkelige reformer bliver suppleret med en ændring af statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud, var der ikke lagt op til at drage konklusioner. Vurderet ud fra de gruppereferater, som Landsforeningen modtog skriftligt efter konferencen, var der dog tale om ret enslydende holdninger på to punkter:

8 8 Årsmøde 2010 De barrierer, der i dag findes for det kirkelige arbejde, har i hovedsagen ikke med folkekirkens struktur at gøre. Det vil sige, at set ud fra varetagelsen af de kirkelige opgaver kan der ikke ses noget behov for at ændre statstilskuddet til et bloktilskud. Hvis politikerne af andre årsager ønsker at foretage en sådan ændring, så vil det under alle omstændigheder kræve en større udredning og præcisering af konsekvenserne heraf. 7 Politisk interessevaretagelse Landsforeningen er en interesseorganisation. Hvordan menighedsrådenes interesser bedst varetages, er et spørgsmål, der til stadighed optager bestyrelsen. I den forløbne periode har vi bl.a. ment, at det var godt for menighedsrådene, at en af vore konsulenter var med ved overenskomstforhandlingerne som bisidder. Vedkommende deltog altså ikke i forhandlingerne, men havde mulighed for at gøre opmærksom på ting, der ville være uheldige eller vanskelige at håndtere i menighedsrådene. Bisidderens rolle er ofte utaknemmelig, fordi man involveres uden samtidig at have en reel indflydelse på forhandlingernes resultat. Det er derfor målsætningen fremover at sætte øget politisk fokus på området og via drøftelser med Kirkeministeriet sikre, at Landsforeningens sekretariat får mulighed for en mere aktiv, konsultativ medvirken både før, under og efter de fremtidige overenskomstforhandlinger på det kirkelige område. Vi tror og håber ad den vej at kunne lette implementeringen af aftalerne for de enkelte menighedsråd. Et andet sted, hvor vi varetager medlemmernes politiske interesser, er i de mange eksterne råd og udvalg, hvor foreningen er repræsenteret. Som i andre dele af det politiske liv er netværkssamfundet en realitet, og det betyder, at stadig flere beslutninger træffes i udvalg, arbejdsgrupper, kommissioner og lignende - herunder skrivning af betænkninger til udredning og forberedelse af ny lovgivning. For at fremme menighedsrådenes interesser har bestyrelsen som mål at styrke sit arbejde i sådanne udvalg, arbejdsgrupper m.m. Det er sket ved i konstitueringen at fokusere indsatsen på områder, hvor menighedsrådenes interesser er på spil. I det omfang ressourcerne tillader det, er det endvidere hensigten at styrke sekretariatets faglige betjening af disse relationer, herunder øge kommunikationen om resultaterne. Stort set alle bestyrelsesmedlemmer har et eller flere af sådanne hverv, og der hviler til tider et stort ansvar på de pågældende, ligesom disse poster kan være ganske arbejdskrævende. Derfor overvejer vi også i bestyrelsen nøje, hvad vi kan gå ind i. Der er dog ingen tvivl om, at en del af posterne er vigtige netop for interessevaretagelsen. Det gælder i udpræget grad de kirkeministerielle udvalg, men også mange andre udvalgs- og bestyrelsesposter. Listen over de eksterne poster, som bestyrelsen og sekretariatets medarbejdere beklæder, findes på beretningens sidste sider. 8 9 Anmeldelse af fødsler og dødsfald Kirkeministeren fremsatte i november et lovforslag om ændring af reglerne om anmeldelse af fødsler og dødsfald. Loven blev vedtaget i Folketinget den 16. marts og træder i kraft den 1. oktober Loven medfører, at forældre ikke længere har pligt til at anmelde fødslen, hvis barnet er født på et sygehus. Denne pligt har sygehusenes jordemødre. Og når anmeldelse skal ske af forældrene (ved børn født uden for et sygehus), vil der ikke længere være forskel på, hvem der foretager anmeldelsen. Forældrene stilles således lige. Når lægerne i dag udfærdiger dødsattester, sker det ved brug af et edb-system, og fremover anvendes det også til at registrere dødsfaldet i CPR. Formålet med den nye lov er - ud over at gøre reglerne ens for hele landet - at forenkle borgernes og myndighedernes opgaver i forbindelse med anmeldelse af fødsler og dødsfald og at indføre selvbetjening, hvor det er muligt, for at erstatte manuelle arbejdstimer med digitale processer. Landsforeningen har i forbindelse med sit høringssvar taget til efterretning, at borgernes anmeldelsespligt bortfalder som en naturlig følge af den øgede brug af it-teknologi. Det må dog beklages, at der dermed ikke længere er den hidtidige personlige kontakt mellem den lokale kirke og den enkelte borger. Landsforeningen er dog samtidig tilfreds med, at sagsbehandlingen af anmeldelser af fødsler og dødsfald fortsat skal foretages af sognepræster og kordegne. Der er således ikke sket nogen flytning af civilregistreringen, men kun en teknologisk betinget forenkling og rationalisering af processen. Den nye lov betragtes derfor ikke som udtryk for en ændring i det bestående forhold mellem kirke og stat. Udredningsarbejde og kirkeforskning I beretningen til årsmødet 2009 hed det under pkt. 10, at Landsforeningens kirke- og strukturudvalg (har) drøftet muligheden for at professionalisere den del af udredningsarbejdet, som folkekirken selv sætter i værk. Det kan i første omgang ske ved at styrke netværket mellem de fagpersoner, som arbejder med sådanne opgaver, således at man får overblik over, hvem der er særligt kompetente inden for de forskellige områder af dette arbejde. I forbindelse med bestyrelsens arbejde med visioner og strategier for de kommende års arbejde har bestyrelsen arbejdet videre med dette punkt. Ønsket er som det hedder i visionspapiret på

9 Årsmøde længere sigt (at) formalisere kirkeforskningen i Danmark med henblik på, at opgaverne bliver løst af erfarne fagfolk. I den forbindelse er det vigtigt at give Landsforeningen en passende central placering. Man kan forestille sig, at Landsforeningen og biskopperne i første omgang nedsætter en arbejdsgruppe, der får til opgave at udarbejde et forslag til en sådan styrkelse. Det er i den forbindelse nærliggende at tænke sig, at skriftserien Perspektiv på folkekirken kan være et led i formidlingen af kirkeforskningen. Da skriftserien lægger vægten på den faglige dokumentation af forskningsresultaterne, vil der naturligvis også være brug for en mere folkelig formidling heraf. 10 Undersøgelse af dåbsoplæring I 2008 nedsatte biskopperne en arbejdsgruppe til at se nærmere på den kirkelige dåbsundervisning i bred forstand. Herunder hører bl.a. skole-kirke-samarbejde samt minikonfirmand- og konfirmandundervisning. Formålet er at styrke folkekirkens formidling af kristentroen, herunder viden om kristendommen. For at kunne det har folkekirken brug for viden om, hvad der faktisk foregår, og klarhed over, hvordan man ønsker dåbsoplæringen varetaget fremover. Som et led heri har arbejdsgruppen gennemført en landsdækkende undersøgelse af kirkens initiativer inden for minikonfirmand- og konfirmandundervisning i skoleåret Landsforeningens sekretariat har mod betaling bidraget med faglig bistand til analysearbejdet. Det har resulteret i en rapport, der i 2010 bliver offentliggjort i en bog, som også vil indeholde arbejdsgruppens øvrige materiale. Menighedsrådene som kirkelig ledelse 11 Vejledning om samarbejde mellem præst og menighedsråd I høring har også været Kirkeministeriets vejledning om samarbejde mellem præst og menighedsråd. Vejledningens formål er så vidt muligt at undgå uoverensstemmelser, som opstår på grund af manglende kendskab til kompetencefordelingen og regelgrundlaget. Vejledningen består af 2 dele, dels et kodeks for godt samarbejde, dels en oversigt over kompetencefordelingen mellem præst og menighedsråd. Vejledningen opstiller en række regler for et godt samarbejde såsom: Vær respektfuld over for andre. Tal pænt. Gå i dialog. Søg og del information og viden. Vær varsom vedrørende tavshedspligt og udvis almindelig høflighed. Landsforeningen hilser vejledningen velkommen, for den vil være et godt bidrag til tolkningen af menighedsrådslovens 1, stk. 1. En vigtig forudsætning for samarbejdet er naturligvis overholdelse af tavshedspligten. Landsforeningen har dog i sit høringssvar bl.a. understreget, at der bør være en oplysning om, at det også kan være ødelæggende for samarbejdet, hvis man ikke taler om de ting, der trænger til at blive drøftet. Lige så vigtigt det er at undgå rygtespredning, lige så ødelæggende for samarbejdet kan det være, hvis man tror at kunne tie alle uoverensstemmelser ihjel. Rygter og bagtalelse skal ties ihjel, men uenigheder skal diskuteres. 12 Årlige menighedsmøder om visioner og mål Lovpligtige årlige menighedsmøder i forbindelse med budgetlægningen er en nydannelse, og vi ved endnu ikke, hvordan den virker, for det er først i foråret 2010, at den for alvor bliver praktiseret. Hensigten er at udbrede den lokale drøftelse af, hvordan man bedst er kirke - og folkekirke - netop her i sognet og menigheden, og i forbindelse med orienteringsmøderne om de nye budget- og regnskabsregler blev der også givet nogle opskrifter på tilrettelæggelsen af menighedsmøder. Landsforeningen vil have et vågent øje på menighedsmøderne for at se, om de fungerer efter hensigten eller blot bliver en formalitet, som skal afvikles. Det sidste skulle nødig blive tilfældet. 13 Menighedsrådenes retlige stilling i forhold til andre myndigheder I forbindelse med det seneste menighedsrådsvalg underkendte biskoppen og stiftsadministrationen, at 2 medlemmer var lovligt valgt. De pågældende havde som en del andre løst sognebånd til en præst, der ikke var tjenestemandsansat. Efter valget blev man opmærksom på, at der i henhold til den daværende lovgivning ikke kunne løses sognebånd til en præst, der ikke er tjenestemandsansat, og det uanset at der havde været en sådan praksis i mange år. Landsforeningen protesterede på menighedsrådets vegne imod biskoppens beslutning, idet vi var - og er - af den opfattelse, at et menighedsråds beslutning, herunder valgbestyrelsens beslutning, om at godkende de pågældende, ikke kan omgøres af andre myndigheder, hvis der ikke er særskilt lovhjemmel hertil. Ingen havde indbragt en klage, hvorfor biskoppen ikke på egen foranledning kunne omgøre beslutningen.

10 10 Årsmøde 2010 I den konkrete sag valgte de pågældende menighedsrådsmedlemmer dog at trække sig, og efterfølgende blev lovgivningen ændret, så der nu er adgang til at løse sognebånd til alle præster uanset ansættelsesform. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at det i relation til en række andre forhold er vigtigt for Landsforeningen at få fastslået, at et menighedsråd er en selvstændig myndighed, som ikke er underlagt andre myndigheder. Og menighedsrådet træffer endelige administrative afgørelser, herunder foretager endelige administrative fortolkninger af regler i alle sager inden for sit kompetenceområde medmindre andet er bestemt ved lov. Derfor har vi fået udarbejdet et responsum hos en af landets to førende forvaltningsretseksperter, professor, dr. jur. Karsten Revsbech, som giver Landsforeningen ret i vores vurdering af retstilstanden. Dette indebærer ifølge professor Karsten Revsbech, at menighedsrådene er selvstændige forvaltningsorganer med eget kompetenceområde, som andre forvaltningsmyndigheder, herunder biskop, stiftsøvrighed og minister, kun kan gribe ind overfor med hjemmel i lov. Heri ligger også, at menighedsrådene træffer endelig administrativ afgørelse i sager inden for deres kompetenceområde under ansvar for domstolene, medmindre andet følger af lovgivningen. Menighedsrådenes afgørelser kan ikke omgøres af anden forvaltningsmyndighed, uden at der foreligger særskilt lovhjemmel herfor, at stiftsøvrighedens lovhjemlede tilsyn med menighedsrådet ikke indebærer, at tilsynsmyndigheden i forhold til den selvstændige forvaltningsmyndighed (menighedsrådet) har adgang til at anvende sanktioner over for rådet. Biskoppen og ministeriet kan således ikke under påberåbelse af tilsyn anvende sanktioner over for et menighedsråd, at hvis biskoppen eller Kirkeministeriet finder, at et menighedsråds beslutning er retsstridig og meddeler dette til menighedsrådet, er indholdet af denne meddelelse som udgangspunkt ikke bindende for menighedsrådet, medmindre der er særskilt lovhjemmel hertil. Det er således ikke i sig selv ulovligt, at et menighedsråd fastholder sin egen retsopfattelse, selv om f.eks. biskoppen har meddelt, at tilsynsmyndigheden har en anden retsopfattelse. Skulle et menighedsråd efterfølgende ved eksempelvis en retssag blive underkendt, kan der blive tale om erstatningsansvar, og at en valgbestyrelses afgørelse kan indbringes for biskoppen og for ministeriet iht. menighedsrådsloven. Der er således hjemmel til, at biskoppen eller ministeriet kan ændre en afgørelse, hvis der indgives en klage. I den konkrete sag var der ikke klaget over afgørelsen, men biskoppen tog sagen op på eget initiativ. Imidlertid kan biskoppens tilsynsmyndighed med menighedsrådet ikke udstrækkes til at omfatte valgbestyrelsen, idet valgbestyrelsen betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed. Biskoppen kan således ikke føre tilsyn med valgbestyrelsen. Tilsyn med valgbestyrelsen kan udøves af ministeriet, men i meget begrænset omfang iht. de regler om overtilsyn, der antages at gælde for ministerier. Folkekirkens personaleforhold 14 De nye overenskomster Forhandlingerne om at indgå overenskomster for kirkefunktionærer blev afsluttet hen over sommeren, og overenskomsterne trådte i kraft 1. september Resultatet af forhandlingerne er en uddannelsesoverenskomst for organister og organisationsaftaler for de øvrige kirkefunktionærer. Det har under forløbet været målsætningen fra ministeriets side, at der, hvor det kunne lade sig gøre, skulle være ensartede regler i henholdsvis organisationsaftalen og i overenskomsten. Det har ikke fuldt ud kunnet ladet sig gøre, og derfor vil der være forskelle i ansættelsesvilkårene. Landsforeningen har deltaget i overenskomstforhandlingerne som Kirkeministeriets bisidder og har i processen bidraget med faktuel viden om de praktiske forhold og samtidig fået en betydelig indsigt i grundlaget for aftalerne/overenskomsterne. Denne indsigt betyder, at sekretariatet har opnået øgede muligheder for at yde kompetent, fyldestgørende og helt aktuel rådgivning til vore medlemmer såvel konkret som i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale og udvikling af kurser. Landsforeningen har endvidere efterfølgende medvirket ved udarbejdelsen af dele af ministeriets vejledningsmateriale og i informationsmøderne om de nye overenskomster, som blev afviklet i efteråret I forbindelse med overgangen til ansættelse på overenskomst, har der særligt været fokus på følgende emner: Varsling af allerede ansatte 5-dages arbejdsuge Planlægning og arbejdstid Geografisk og faglig fleksibilitet Løn og lønforhandlinger.

11 Årsmøde Ansættelse på overenskomstvilkår betyder samtidig overgang til en aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler de regler, der gælder inden for det enkelte område. Det betyder bl.a., at vi på folkekirkens område nu følger statens aftaler i forhold til fornyelse af overenskomster. Denne finder sted næste gang i 2011, og forberedelserne hertil er allerede i gang. Selve forløbet omkring tilblivelsen af overenskomsterne har været meget langvarigt, og der har været holdt en række forhandlingsmøder med henblik på at afstemme og afklare kravene og forventningerne til de endelige aftaler. Det var såvel Kirkeministeriets som Landsforeningens ønske, at der i god tid inden disses ikrafttræden blev mulighed for at vejlede både menighedsrådene og de ansatte om aftalernes indhold for dermed at skabe et fornuftigt grundlag for deres iværksættelse. Det er meget beklageligt, at dette ikke er lykkedes, fordi menighedsrådene derved ikke har haft tid nok til at sætte sig ind i og forberede de mange ændringer. Landsforeningen vil fremover arbejde for, at de tidsplaner, der aftales ved større ændringer på det kirkelige område, tager højde for dette. Det har vist sig, at der ikke mindst for menighedsrådenes kontaktpersoner er rigtig meget arbejde forbundet med de nye overenskomsters implementering. Da dette arbejde gerne fortsat skal kunne bestrides af menighedsrådsmedlemmer, må der fremover sikres en klar forenkling heraf. 15 Uddannelseskrav til kirkefunktionærer Der er i 2009 kommet ændrede regler for uddannelse af kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirketjener eller graver. Der stilles ikke fra centralt hold krav om forudgående uddannelse for at blive ansat i disse kirkefunktionærstillinger. De ændrede regler indebærer, at kirkefunktionærerne, der ansættes, skal gennemføre en obligatorisk uddannelse på 5 uger inden for de første to år af ansættelsen, medmindre de i forvejen har gennemført den obligatoriske uddannelse. Uddannelseskravet skal sikre, at alle kirkefunktionærer har en fælles viden om folkekirken som arbejdsplads, og at de ansatte har de kompetencer, der kræves for at løse opgaverne. Flere af uddannelsesmodulerne er således også fælles for kirkefunktionærerne. Uddannelserne foregår primært i AMUregi (Arbejdsmarkedsuddannelser), og uddannelsesstrukturen er udviklet i Folkekirkens Brancheudvalg, hvor Landsforeningen er repræsenteret. Kirkeministeriet har efterfølgende udstedt cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer, og Landsforeningen har afgivet høringssvar i forbindelse hermed. Landsforeningen har i sit høringssvar bl.a. efterspurgt, hvilke økonomiske konsekvenser det får for folkekirken, at den obligatoriske uddannelse udvides fra fire til fem uger, og at kordegneuddannelsen overføres til AMU-regi. Landsforeningen har endvidere påpeget, at man ikke finder det hensigtsmæssigt, at kirkefunktionærer skal deltage i en obligatorisk uddannelse i opgaver, de ikke skal varetage. Kirkeministeriet har imidlertid svaret, at ministeriet mener, at det er hensigtsmæssigt, at alle ansatte har den samme uddannelse, og at det efter deres opfattelse heller ikke får nogen økonomisk betydning - snarere tværtimod. Også for sognemedhjælpere er der sket ændringer, idet der nu stilles krav om vurdering af kompetenceniveauet, når der ansættes en sognemedhjælper. 16 Obligatorisk ækvivalering af sognemedhjælpere Samtlige førstegangsansættelser i sognemedhjælperstillinger skal vurderes af ækvivaleringsudvalget, som arbejder på grundlag af cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner, som blev gjort gældende pr. 1. september Hensigten med cirkulæret er at sikre sig, at sognemedhjælpere, der ansættes i folkekirken, har de fornødne kompetencer til at udføre deres arbejde, og der lægges især vægt på kristendomskundskab, kirkefaglighed og kreativ uddannelse. Menighedsrådene kan ansætte, hvem de måtte ønske, men ækvivaleringsudvalgets opgave er at vurdere, om de enkelte ansøgere har de fornødne kvalifikationer, og udvalgets afgørelse har betydning for sognemedhjælperens lønindplacering. Ækvivaleringsudvalget har siden 1. september 2009 vurderet 29 ansøgere fra 19 forskellige sogne, og de 18 er blevet ansat i sognemedhjælperstillinger. Otte af de 18 nyansatte sognemedhjælpere er vurderet således af ækvivaleringsudvalget, at de må placeres i løngruppe 2. Der skal altså uddannelse til i 10 tilfælde. Det er ækvivaleringsudvalgets opgave at pege på mulige suppleringsuddannelser til ansøgere, der enten ikke opfylder kravet om kristendomskundskab, kirkefaglighed eller kreativ uddannelse, eller som mangler det hele. Det er en vanskelig opgave, eftersom der ikke er mange egnede kurser eller uddannelser, der tilgodeser disse områder, og udvalget er ikke teologiske smagsdommere, men må henvise til de kurser, der foreligger. Kirkeministeriet har på baggrund af ækvivaleringsudvalgets evaluering af cirkulæret fra 1. september 2009 udarbejdet et ændringsforslag. I forslaget er antallet af ansøgere, der skal vurderes af ækvivaleringsudvalget afgrænset. Det er kun den ansøger, som et menighedsråd ønsker at ansætte, der skal kompetencevurderes. Endvidere skal vikarstillinger af op til 1 års varighed ikke længere vurderes. Ansøgere uddannet som cand.theol., bach.theol. eller lærer med kristendomskundskab som linjefag skal ikke længere kompetencevurderes. Endelig kan man ikke længere bede ækvivaleringsudvalget om en vurdering, når det ikke sker som led i en ansættelse. Landsforeningen afgav høringssvar den 29. marts og har tilsluttet sig ændringsforslagene.

12 12 Årsmøde Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Folkekirken fik i 2009 sit eget arbejdsmiljøråd, som består af repræsentanter for de folkekirkelige arbejdspladsers parter, henholdsvis de faglige organisationer, provster, biskopper, Kirkeministeriet og Landsforeningen. Der er derved skabt et forum, hvor der kan samarbejdes om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på folkekirkens arbejdspladser såvel på det fysiske som det psykiske område. Landsforeningen har formandsposten i den første toårige funktionsperiode, da det i vedtægterne er fastsat, at arbejdsgiver- henholdsvis arbejdstagersiden skiftevis er formand og næstformand for Arbejdsmiljørådet. Landsforeningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Arbejdsmiljørådet er fortsat i en etableringsfase og har drøftet indsats- og fokusområder. Projektet Trivsel i Folkekirken er afsluttet i foråret 2010, og Arbejdsmiljørådet skal derfor tage stilling til en videreførelse af hjemmesiden Det skal ses i sammenhæng med, at Arbejdsmiljørådet vil fastlægge en kommunikationsstrategi af to årsager. For det første for at få information bredt ud om arbejdsmiljø på folkekirkens arbejdspladser, og for det andet for at blive hørt og dermed opnå indflydelse på forhold om arbejdsmiljø i folkekirken i forhold til relevante myndigheder. Arbejdsmiljørådet har fokus på, at der følges op på undersøgelsen Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken fra 2002 for at afdække, hvordan det går med det psykiske arbejdsmiljø, og herunder vurdere om de mange ændringer gennem de senere år har påvirket arbejdsmiljøet. Gennemførelsen af arbejdspladsvurderinger (APV) er vigtig, og derfor vil Arbejdsmiljørådet, for at lette arbejdet med APV, fortsætte med at undersøge mulighederne for at udvikle et elektronisk APV-system, der er særligt tilrettet folkekirkens arbejdspladser. Arbejdsmiljørådet har endvidere fokus på, at der skal ske en afdækning af problemerne med skimmelsvamp i kirkens bygninger og inventar. Som følge af trepartsdrøftelserne på arbejdsmiljøområdet er der i foråret 2010 fremsat forslag om en række ændringer af arbejdsmiljøloven, herunder bl.a. ændringer af måden at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på, tilrettelæggelse af arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøuddannelsen ændringer, som forventes at træde i kraft i efteråret Arbejdsmiljørådet vil følge udviklingen inden for området og i det omfang, det er muligt, medvirke til at informere om ændringerne. 18 Perspektiv på folkekirken om præsternes arbejde Landsforeningens skriftserie Perspektiv på folkekirken udkom i 2009 med et temanummer om præsternes arbejde med titlen Præsten som generalist og specialist. Det overordnede spørgsmål er, hvad det betyder for præsternes arbejde, at befolkningen i stigende grad ønsker specielle tilbud fra kirkens side i form af forskelligartede gudstjenester og undervisningstilbud m.m. Hvis kirken i stigende grad er begyndt at tænke i målgrupper, hvad betyder det så for præsternes arbejde? Kan man fastholde den bredt arbejdende sognepræst, eller er præsterne i gang med at foretage en vis specialisering? Og hvis det er tilfældet, hvad betyder det så for deres stillingsstruktur og samarbejdsforhold? Da formålet med skriftserien er at fremlægge faktuel viden, præsenterer den en række nyere undersøgelser, der påviser, at præstearbejdet i disse år bevæger sig i retning af en vis men dog begrænset specialisering. Endvidere fremlægger den eksempler på, hvordan man et par steder i landet har arbejdet konkret med justeringer af præsternes stillingsstruktur. Som det blev udtrykt i anmeldelsen i Præsteforeningens Blad nr. 50/2009, er der tale om så principielle spørgsmål, at debatten heraf vil være aktuel i adskillige år frem. 19 Projekt teamsamarbejde for præster I efteråret 2008 blev der under Folkekirkens Samarbejdsudvalg nedsat en styregruppe for et projekt, der skulle opsamle erfaringer med teamsamarbejde for præster og på den baggrund udbrede kendskabet til, hvad teamsamarbejde indebærer, og hvilke muligheder der ligger i det. Styregruppen blev sammensat af repræsentanter fra Kirkeministeriet, Præsteforeningen, Provsteforeningen, Roskilde Stift og Landsforeningen. I styregruppen er også provsten for det provsti, som styregruppen havde udvalgt til afprøvning af teamsamarbejdet for præster. Til styregruppen blev der tilknyttet konsulenter, som var tovholdere for det samlede projekt, og konsulenterne indsamlede oplysninger til evaluering m.v. og holdt styregruppen løbende orienteret om projektets forløb. Det overordnede formål for projektet var at forbedre præsternes psykiske arbejdsmiljø gennem etablering af samarbejdsfora, hvor man gensidigt kunne dele viden og støtte hinanden i det daglige arbejde. Projektet bestod af tre faser. I den første fase blev der i fire stifter holdt fokusgruppeinterviews med præster og provster, der havde erfaringer med tæt samarbejde præsterne imellem. Derigennem kunne man danne sig et overblik over allerede eksisterende samarbejde mellem præsterne og over samarbejdets art og omfang. I den anden fase var opgaven at sætte teamsamarbejde på dagsordenen i et provsti, hvor præsterne ikke tidligere havde dyrket samarbejdet, med det formål at se hvilke resultater der kunne komme ud af det. Det blev frivilligt, om man ville deltage i projektet, men det viste sig, at der var næsten 100% opslutning om den nye arbejdsform. Som tredje fase i projektet er pilotprojektet nu blevet evalueret og beskrevet i et katalog,

13 Årsmøde som fremover kan medvirke til at inspirere til teamsamarbejde i hele folkekirken. Der arbejdes frem mod to udgaver af kataloget: en læse-let-udgave der er tænkt som en appetitvækker og en større og mere detaljeret udgave, som grundigt redegør for de erfaringer, man har samlet op igennem pilotprojektet. 20 Revideret regelsæt for ansættelse af præster Reglerne for afstemninger i forbindelse med ansættelse af præster er blevet ændret som følge af en opfordring fra Landsforeningen. De hidtidige afstemningsregler gav et mindretal mulighed for at få afgørende, men efter Landsforeningens opfattelse utilsigtet, indflydelse på indstillingen i pastorater med kun én præst. Reglerne er nu ændret således, at der i pastorater med kun én præstestilling kan stemmes på samtlige ansøgere ved anden afstemning. Landsforeningen har tillige opfordret til, at man indfører prøveansættelse i den første ansættelse som tjenestemand for præster. Begrundelsen er, at det efter Landsforeningens opfattelse ville være en normalisering af præsternes tjenestemandsansættelse og derfor en styrkelse af denne, hvis der indføres en prøvetid. 21 Modernisering af præsternes tjenesteboligcirkulære Kirkeministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at modernisere cirkulære om tjenesteboliger for folkekirkens præster. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Præsteforeningen, Landsforeningen og Kirkeministeriet. Arbejdsgruppen har drøftet en mulig ny model for syn af tjenesteboliger for præster. Det er Landsforeningens holdning, at der fortsat skal være præstegårdssyn hvert andet år med mulighed for lokalt at beslutte, at synet skal afholdes hvert år, og provstesyn mindst hvert fjerde år. Det er tillige Landsforeningens holdning, at det ikke bør være hele menighedsrådet, men kun enkelte medlemmer heraf, der deltager i synet. Arbejdsgruppen har også drøftet en ændring af undtagelsesbestemmelserne til boligpligten. Landsforeningen fastholder, at der ikke skal ske en forlængelse af den nuværende dispensationsmulighed fra boligpligten på 2 år forud for pensionering. Herudover drøfter arbejdsgruppen muligheden for at synliggøre de særlige hensyn, der skal tages i forbindelse med indretning af tjenesteboligen, f.eks. for opdelingen af præstegården i en privat og en offentlig del. Arbejdet med moderniseringen af tjenesteboligcirkulæret er endnu ikke afsluttet, men bliver det muligvis i løbet af foråret Præsters mobilitet Sammen med Præsteforeningen har bestyrelsen også taget spørgsmålet om præsters mobilitet op til forhandling, og sammen har vi foreslået ministeriet, at der bliver bedre flyttemuligheder for præster, der måske er kørt lidt fast i et embede. Ifølge forslaget skal det tredje embede i pastorater med mere end to præster opslås med fortrinsret for visse typer ansøgere, bl.a. præster der har siddet i samme embede i mindst 10 år. Hvis menighedsrådet ikke som resultat af dette opslag kan finde en egnet ansøger, opslås embedet igen på almindelig vis. Landsforeningen er gået ind i disse drøftelser med den holdning, at det også er et problem for menigheden, hvis en præst er kørt fast i sit embede og trænger til luftforandring. 23 Udnævnelse af biskopper og åremålsansættelser I Rapport fra arbejdsgruppen om åremålsansættelse af biskopper m.v. blev det foreslået, at biskopper skulle åremålsansættes for 12 år uden mulighed for forlængelse, og at man samtidig ændrede pensionsalderen for gejstlige stillinger fra 70 til 75 år. Denne rapport er nu blevet udmøntet i et lovforslag, som kirkeministeren har fremsat i Folketinget i slutningen af januar Landsforeningen har både i arbejdsgruppen i sin tid og senere i sit høringssvar givet udtryk for, at foreningen kun er gået ind for 75-årsgrænsen for at hindre noget værre, nemlig at man fjerner en fast pensionsalder fuldstændigt, således som det er sket for store dele af arbejdsmarkedet. Folkekirkens økonomi 24 Nye budget- og regnskabsskemaer, kontoplan m.v. Med udgangspunkt i den grønne betænkning 1491, Folkekirkens lokale økonomi, fra 2007 blev der udarbejdet forslag til en ny formåls- og artskontoplan for kirkekasserne, og som en del heraf forslag til nye budget- og regnskabsskemaer. Sidenhen blev forslagene videreudviklet og forbedret af Kirkeministeriet, bl.a. i samarbejde med Landsforeningen. Under hele forløbet har Landsforeningen

14 14 Årsmøde 2010 lagt vægt på at involvere menighedsrådene så meget som muligt, og derfor indgik foreningen i et samarbejde med Kirkeministeriet om at holde stiftsvise orienteringsmøder. Her hørte knap personer om bl.a. baggrunden for den nye kontoplan og de nye budget- og regnskabsskemaer. Derudover har Landsforeningen med tilskud fra Kirkeministeriet holdt regnskabsførerkurser over hele landet i perioden fra november 2009 til marts 2010, hvor ca. 800 personer har deltaget. Dermed har menighedsrådene fået mulighed for at tilegne sig viden forud for budgetproceduren for 2011, hvor der for første gang skal arbejdes med de nye principper i kontoplan og budgetskema. Principperne i budgetskemaet tager udgangspunkt i en formålskontoplan, der er skræddersyet til folkekirken, og i en artskontoplan, der ligger tæt op ad statens kontoplan. Formålskontoplanen gør det muligt at opdele kirkekassens indtægter og udgifter på de aktivitetsområder, de vedrører. Dermed er det som noget nyt muligt at udarbejde delbudgetter og regnskaber for de enkelte formål, f.eks. for kirkegården. En af de ændringer der muliggør det er, at lønudgifterne fremover fordeles på de enkelte formål og underformål. Landsforeningens bestyrelse har været opmærksom på, at netop denne ændrede praksis vil være en stor udfordring for menighedsrådene, og derfor er fordele og ulemper også nøje drøftet igennem, inden foreningen afgav sit høringssvar. En af konklusionerne på drøftelsen er, at der er stor forskel på små landsogne og større bysogne, når det gælder fordele og ulemper ved lønfordeling på især underformål. Landsforeningen har derfor også i sit høringssvar bl.a. foreslået, at fordeling på underformål gøres obligatorisk for kirkegården, men gøres frivillig for de øvrige formål, hvor foreningen vurderer, at fordeling på fælles formål er tilstrækkeligt. De menighedsråd, der har behov for en yderligere opdeling, kan gøre det frivilligt. 25 Kirke- og præsteembedekapitaler Folkekirkens kapitaler har hidtil været opdelt i kirkekapitaler og præsteembedekapitaler. Fra 1. januar 2010 er det ikke længere tilfældet, for da nedlægges præsteembedekapitalen som selvstændig kapital for i stedet at blive lagt sammen med kirkekapitalerne. Baggrunden for sammenlægningen af kapitalerne er et forslag i Betænkning 1491, Folkekirkens lokale økonomi, om forenklede regler for kapitalforvaltningen. Forslaget resulterede i en ændring af økonomilovens 21 a, som blev vedtaget af Folketinget den 22. januar I forlængelse af lovændringen sendte Kirkeministeriet i november 2009 et udkast til en ny bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitaler i høring. Landsforeningen har ved udarbejdelsen af sit høringssvar haft fokus på at sikre et fornuftigt informationsgrundlag for menighedsrådene i relation til procedurer for ind- og udbetaling af kapitaler, og foreningen har lagt vægt på, at der er ensartethed i forvaltningen på tværs af stifterne. Landsforeningen foreslår bl.a. i høringssvaret, at der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen, der beskriver procedurerne i forbindelse med indog udbetaling af kapitaler, ansøgning om optagelse af lån m.v. Ambitionen er at synliggøre stiftsrådets, provstiudvalgets og menighedsrådets forskellige roller. Baggrunden for denne del af høringssvaret er, at Landsforeningen løbende modtager henvendelser fra menighedsråd, der har svært ved at tolke reglerne for brug i praksis, og som derfor føler, at de har svært ved yde et konstruktivt modspil til provsti og stiftsråd. 26 Momsvejledning Menighedsrådene har indtil udgangen af 2009 været omfattet af en særlig aftale om moms, som blev indgået i Aftalen indebar, at momsregnskabet blev opgjort efter en forenklet model med faste fradragsprocenter. SKAT har arbejdet på ændringer siden 2008, og i løbet af arbejdsprocessen har Landsforeningen løbende været i dialog med både SKAT og Kirkeministeriet. Som konklusion på forløbet udsendte SKAT den 26. juni 2009 en skattemeddelelse, der betyder, at menighedsrådene efter den 1. januar 2010 skal afregne moms efter momslovens almindelige regler. Kirkeministeriet sendte i forlængelse af skattemeddelelsen et udkast til en momsvejledning for de lokale kasser i høring, og Landsforeningen var også her høringspart. Det har været vigtigt for Landsforeningen at arbejde for en så hensigtsmæssig løsning for menighedsrådene som muligt, både i forhold til overgangen pr. 1. januar 2010 og i relation til den daglige momshåndtering af indtægter og udgifter. Landsforeningens høringssvar fokuserede derfor på menighedsrådenes daglige virke, med henblik på at sikre menighedsrådets eget råderum som selvstændig enhed på den ene side og en så brugbar vejledning i det daglige som muligt på den anden. At der klart er behov for en momsvejledning, skal ses i lyset af den forskellighed, der opleves blandt kasserere og regnskabsførere, og de mange forskellige aktiviteter menighedsrådene har. At forskellene er store, kan Landsforeningens sekretariat bekræfte, for siden orienteringsmøderne om udrulningen af betænkning 1491, har sekretariatet oplevet stor efterspørgsel efter rådgivning om moms for de lokale kasser. Den endelige momsvejledning blev udsendt kort før julen Multimedieskat Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ny multimedieskat. Multimedieskatten

15 Årsmøde gælder også for menighedsråd og medarbejdere ved kirken. Det indebærer, at et menighedsrådsmedlem, der får stillet multimedier det vil sige computer og/ eller adgang til internettet - til rådighed for privat benyttelse, beskattes af et årligt beløb på kr. Forud for vedtagelsen af lovforslaget indsendte Landsforeningen på eget initiativ et høringssvar til skatteministeren. Her opfordrede Landsforeningens bestyrelse Skatteministeriet til at fritage menighedsrådsmedlemmer for beskatning bl.a. med det argument, at menighedsrådsarbejde på en række konkrete områder bør ligestilles med frivilligt, ulønnet arbejde. Landsforeningens høringssvar gav dog ikke skatteministeren anledning til at ændre på det oprindelige lovforslag. Landsforeningens sekretariat har modtaget adskillige henvendelser om multimedieskatten, både i relation til medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer. Enkelte menighedsråd har desuden anmodet SKAT om et bindende svar på spørgsmålet om multimediebeskatning af menighedsrådsmedlemmer. Det har medført, at SKAT er ved at samle samtlige tidligere udmeldinger mhp. en samlet udmelding. Baggrunden er, at SKAT i årenes løb har udtalt sig forskelligt om menighedsrådets status, som enten offentlig myndighed eller frivillig forening. I den forbindelse har Landsforeningen haft et møde med SKAT, hvor det blev oplyst, at Skatterådet forventer at tage stilling til spørgsmålet i løbet af foråret. 28 Ændring af præsters betaling for privat benyttelse af telefon Kirkeministeriet har ophævet præsternes egenbetaling for tjenestetelefon på grund af, at der nu er indført multimedieskat. Uagtet at der er tale om mindre beløb i de enkelte sogne, indebærer denne beslutning en mindsket indtægt for menighedsrådene på ca kr. pr. år. Det er ikke forståeligt, at de enkelte sogne nu skal finansiere præstens private benyttelse af tjenestetelefonen. Spørgsmålet omkring de mindskede indtægter vil af Landsforeningen blive taget op i Budgetfølgegruppen med henblik på at undersøge evt. kompensationsmuligheder. 29 Lovforslag om krematorier, beregning af kremeringstakster m.v. Med afsæt i Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende krematorievirksomhed i Danmark fra december 2006 har kirkeministeren den 28. januar 2010 fremsat lovforslag om ændring af lov om begravelse og ligbrænding og lov om folkekirkens økonomi m.m. (samarbejde om krematoriedrift). Ifølge lovforslaget skal det enkelte folkekirkelige krematorium beregne udgiften for en kremering, så den dækker samtlige omkostninger, der er forbundet hermed. Hensigten er, at det enkelte provsti får overblik over de samlede omkostninger til krematoriedrift. Det vil være gavnligt for det lokale ligningsområde, for det vil synliggøre, hvad krematorievirksomheden reelt koster, og dermed vil det belyse, om krematoriet drives økonomisk forsvarligt. Landsforeningen tilslutter sig ministeriets forslag om, at krematorievirksomhed ikke nødvendigvis skal overgå til fuld takstfinansiering, idet provstierne fortsat kan give direkte tilskud fra de kirkelige ligningsmidler. Landsforeningen tilslutter sig også forslaget om, at et provsti uden krematorium kan yde tilskud til driften af et krematorium i stiftet for at støtte, at provstiets borgere kan blive kremeret inden for stiftet. Landsforeningen er dog bekymret for, om krematoriernes konkurrenceevne vil blive yderligere forringet ved lovforslaget, fordi et krematorium, der modtager tilskud, vil kunne afregne til priser, der er lavere end et krematorium, der ikke får tilskud. Et krematoriums overlevelsesmuligheder kan derfor være afhængig af, om der modtages tilskud. Men det gælder imidlertid også efter de nugældende regler, dog kun inden for et provstis grænser. Arbejdsgruppen vedrørende krematoriedrift foreslår i sin rapport, at det er Kirkeministeriet, der skal foretage regulering af krematoriekapaciteten. Det synspunkt deler Kirkeministeriet ikke, og Landsforeningen er enig med ministeriet i, at når krematorier er etableret på grundlag af lokale initiativer og behov, er det også lokalt, at beslutninger om eventuelt ophør af krematoriedriften skal træffes. Lovforslaget lægger op til, at de enkelte krematorier kan indgå i frivillige samarbejder i interessentskabsform - med henblik på optimering af krematoriedriften. Det hilser Landsforeningen velkommen. Imidlertid vil det være for snævert, hvis der kun kan ske samarbejde inden for et stift, idet der allerede er samarbejdsinitiativer i gang på tværs af stifterne. En udvikling med færre, men større krematorier vil også medføre en længere transportvej for kisterne, og Landsforeningen finder det særdeles vigtigt, at der fastsættes et etisk regelsæt for transport af kister, herunder ikke mindst regler for, hvor mange kister der kan transporteres ad gangen. Kirkeministeren foreslår, at der skal gælde ensartede regler for beregning af kremeringstakster. Landsforeningen har i sit høringssvar foreslået ministeriet, at der udarbejdes en egentlig regnskabsinstruks, hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan man skal forholde sig, når der er tale om krematorier, der er en integreret del af fællesbygninger, som også kan indeholde mødelokaler, sognegård, gartnerafdeling m.m. Af lovforslaget fremgår det, at et provstiudvalg skal fastsætte taksterne for et krematorium i provstiet. Landsforeningen finder det problematisk, at kun ét provsti skal fastsætte taksterne, når samarbejde om krematoriedrift kan ske på tværs af provstierne.

16 16 Årsmøde 2010 Landsforeningens organisation 30 Ny politisk struktur og arbejdsform På anbefaling fra den tidligere bestyrelse har den siddende bestyrelse gennemført en omlægning af bestyrelsens udvalgsstruktur og arbejdsform. Formålet er at skabe større mulighed for overordnede og grundige politiske drøftelser i bestyrelse og udvalg. Med andre ord: mere politik og mindre administration og sagsbehandling i bestyrelsen. Til baggrunden hører også ønsket om en mere hensigtsmæssig anvendelse af økonomiske og menneskelige ressourcer og et behov for en hurtigere og mere smidig sagsgang. Omlægningen havde endvidere til formål at frigøre flere politiske kræfter til foreningens interessevaretagelse gennem repræsentation i bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper i folkekirken. Bestyrelsen har foruden et forretningsudvalg nedsat følgende tre fagudvalg: kirke- og strukturudvalget, kommunikationsudvalget og organisationsudvalget. Endvidere har bestyrelsen mulighed for at nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper efter behov, og umiddelbart efter sin konstituering nedsatte bestyrelsen en ad hocarbejdsgruppe om den politiske varetagelse af folkekirkens personaleforhold. Hensigten med den ændrede struktur og arbejdsform er, at bestyrelsesmøderne bruges til at drøfte overordnede og generelle problemstillinger, mens detaildiskussionerne foregår i udvalgene, og sagsbehandlingen foregår i sekretariatet. Antallet af overordnede og perspektivrige drøftelser i bestyrelsen synes allerede det første år at have vist omlægningens berettigelse. 31 Visionsarbejde i bestyrelse og udvalg For at opnå en stærk samlet indsats har bestyrelsen prioriteret, at udvalgsarbejdet baseres på nærmere aftalte visioner og strategier. Målet er et fremadrettet udvalgsarbejde i en aftalt hovedretning. Hvert fagudvalg har udarbejdet visioner for valgperioden og en strategi for, hvordan visionen bliver til virkelighed. Visionerne er som udgangspunkt gældende for valgperioden, mens strategien revideres årligt. Visioner og strategier tager udgangspunkt i Landsforeningens kendetegnspapir. Bestyrelsen har drøftet og godkendt udvalgenes visioner og strategier og derudover nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde et forslag til en samlet vision for bestyrelsen på baggrund af Landsforeningens kendetegnspapir og drøftelserne af udvalgenes visioner. Overordnet er det kirke- og strukturudvalgets vision: at styrke debatten om forholdet mellem folkekirkens struktur og indhold, at styrke rådgivningen om strukturspørgsmål og sikre menighedsrådene politisk indflydelse på spørgsmålene, at tydeliggøre og justere processer vedrørende folkekirkens økonomi, at styrke udredning og kirkeforskning, og at styrke dåbsoplæring og skole-kirke-samarbejde. Det er organisationsudvalgets overordnede vision: at etablere en velfungerende tovejskommunikation i kæden menighedsråd-distriktsforening-landsforening, at klarlægge opgavefordelingen mellem menighedsråd, distriktsforeninger og Landsforeningen, at sikre at menighedsrådene har de nødvendige og tilstrækkelige forudsætninger for at løse de daglige opgaver, at styrke forankringen af eksterne udvalgsposter og repræsentationer i Landsforeningens bestyrelse, og at effektivisere årsmødet. Det er kommunikationsudvalgets overordnede visioner, at sikre Landsforeningens synlighed at sikre Landsforeningens værdigrundlag, og at sikre og styrke Landsforeningens kommunikationsværktøjer 32 Samvirket mellem Landsforeningen og distriktsforeningerne På baggrund af blandt andet drøftelser på årsmødet 2009 har bestyrelsen igangsat forskellige initiativer for at styrke samvirket mellem Landsforeningen og distriktsforeningerne. Bag drøftelserne er blandt andet et notat, som sekretariatet har udarbejdet for den tidligere bestyrelse. Heri hedder det: Nye kommunikationsformer, bedre transportmuligheder og ændringer i den folkekirkelige opgavefordeling har betydet, at der i de senere år er opstået såvel mulighed som behov for øget løbende samvirke mellem det regionale og det nationale niveau. Kursusvirksomhed, demokratisk proces på f.eks. midtvejsmøder og kampagne vedr. valg til menighedsrådsvalg er nogle eksempler. Ændringerne i opgavefordelingen i den folkekirkelige struktur må desuden forventes at medføre yderligere behov for regionale funktioner. Distriktsforeningerne har reageret forskelligt på de nye muligheder og behov, hvilket kan skyldes endog meget store forskelle i distriktsforeningernes størrelse og deres geografiske udstrækning i forhold til provstier og stifter. De foreløbige erfaringer med bl.a. kursussamarbejdet omkring Landsforeningens Fælles Kursusudvalg afdækker imidlertid en betydelig interesse i såvel distriktsforeninger som Landsforening for at udveksle erfaringer og udvikle nye samarbejdsformer. Om vedtægtsbestemmelserne om samvirket hedder det i notatet: På trods af at distriktsforeningerne skal virke i tilslutning til Landsforeningen, er der,

17 Årsmøde som det fremgår, kun en meget løs vedtægtsmæssig kobling mellem distriktsforeningerne og Landsforeningen, som gennem tiden har betydet meget forskellige distriktsforeninger, hvad angår såvel deres størrelse som deres virksomhed. Denne mangfoldighed kan være en lokal styrke, men den kan også være en betydelig udfordring for at konkretisere og fremme samvirket mellem distriktsforeningerne og Landsforeninger. Der er behov for en grundig drøftelse i menighedsråd, distriktsforeninger og Landsforeningens bestyrelse. Mulighederne for et øget samvirke har været drøftet på midtvejsmødet 2009, hvor det blandt andet blev drøftet, hvordan menighedsråd og distriktsforeninger kan bidrage til kvalificering af Landsforeningens høringssvar i forbindelse med betænkninger og ny lovgivning. Området har en central placering i organisationsudvalgets visioner, og der er planer om at styrke sekretariatet med en distriktskonsulent, som får til opgave at stå til rådighed for distriktsforeningerne omkring vedtægtsforhold, arbejdsdrøftelser, organisering m.v. Endelig er der i Landsforeningens Fælles Kursusudvalg igangsat en visions- og målsætningsproces, som har til formål at sikre en fortsat udvikling af kursuskoordineringen imellem distriktsforeningerne og Landsforeningen. 33 Landsforeningens økonomi belastet af menighedsrådenes sammenlægninger Regnskab 2009 afslører en markant nedgang i kontingentindtægten sammenlignet med det godkendte budget. Det skyldes etableringen af mange fælles menighedsråd efter menighedsrådsvalget i november måned Landsforeningen tog delvis højde for det i budgettet, men omfanget af sammenlægninger har været større end forventet, og sammenlægningerne betyder et permanent fald i kontingentindtægterne til Landsforeningen. Tabet på kontingentet var således ca kr. i Det var bl.a. på den baggrund, at der i foråret 2009 blev udarbejdet et sparekatalog og gennemført en sparerunde. Besparelserne slår senest igennem i løbet af 2010 og har medvirket til et markant forbedret resultat allerede for Den positive afvigelse mellem budget og regnskab for 2009 skyldes dog - ud over besparelser og et distributionstilskud til Menighedsrådenes Blad - også en udskydelse af visse projekter. Som eksempel kan nævnes udskydelsen af driftsudgifter til IT-skrivebordet som følge af en senere implementering end oprindeligt planlagt. Endvidere sparer foreningen årligt ca kr. på Menighedsrådenes Blad som følge af færre medlemmer i menighedsrådene. På grund af Landsforeningens økonomiske situation har der været ekstra fokus på udarbejdelsen af en kontingentmodel for En lille arbejdsgruppe, der bestod af foreningens kasserer og to repræsentanter fra sekretariatets ledelse, fik til opgave at kigge på mulige fremtidige kontingentmodeller, som helt eller delvis kunne tage højde for fremtidens udfordringer, både når det gælder sammenlægninger og nedgangen i antallet af folkekirkemedlemmer. Arbejdet resulterede i 8 forskellige udkast til kontingentmodeller, som nøje blev drøftet igennem med udgangspunkt i de enkelte menighedsråd, store som små, og i distriktsforeningerne som helhed. Resultatet af arbejdet er, at bestyrelsen til delegeretforsamlingen i 2010 stiller forslag om en kontingentmodel, der først og fremmest skal udligne det tab, som foreningen har lidt de sidste par år som følge af menighedsrådssammenlægninger. Sekretariatets kontingent- og medlemsadministration har fra 2010 vist en øget efterspørgsel fra distriktsforeningernes side efter at lade Landsforeningen opkræve det lokale distriktsforeningskontingent. Det betyder, at Landsforeningen i 2010 opkræver ca. 1,6 mio. kr. i distriktsforeningskontingent på vegne af 26 distriktsforeninger. Derudover har 10 distriktsforeninger bedt Landsforeningen om selv at opkræve kontingentet til Landsforeningen og bidraget til Udsmykningsfonden efter den såkaldte opkrævningsmodel B. 34 Forlaget outsourcet Landsforeningens forlagsbutik har igennem mange år været en kerneydelse for foreningen og en vigtig leverandør af unikke produkter til menighedsråd, kirker og kirkegårde. Forlaget har altid været en integreret del af sekretariat, og medarbejdere på sekretariatet har haft til opgave at ekspedere bestillinger fra menighedsrådene. Forlagsbutikken er en vigtig brik i foreningens aktiviteter, omend i mindre grad end tidligere, og det er fortsat vigtigt for foreningen at sikre serviceringen af menighedsrådene og samtidig også sikre en hensigtsmæssig drift af forlaget. Landsforeningens forretningsudvalg bad i januar måned 2009 sekretariatet om at kigge på alternative løsningsforslag til, hvordan forlaget kunne drives. Konklusionen blev, at forlagsbutikken fra 1. januar 2010 blev outsourcet til Dafolo A/S i Frederikshavn. Dafolo A/S har dermed fremover ansvaret for hele ordreforløbet ved bestilling af varer. Sekretariatet vil fortsat sikre varernes aktualitet. For medlemmerne betyder aftalen med Dafolo A/S bl.a., at varerne leveres hurtigere, ligesom samtlige omkostninger forbundet med bestillingen kan ses på ordrebekræftelsen. Derudover er der sket forbedringer på forlagsbutikkens bestillingsside på Menighedsrådene har efter de første par måneder taget godt imod de nye forhold på forlaget, og Dafolo A/S får dagligt bestillinger telefonisk som elektronisk.

18 18 Årsmøde Vedtægtsændringer 36 Ved valg til de nye stiftsråd er det muligt for læge medlemmer at blive valgt uden på forhånd at være menighedsrådsmedlem. Og det skete også i flere stifter ved valget i Selv om det ikke drejer sig om et stort antal stiftsrådsmedlemmer, er Landsforeningen af den opfattelse, at disse personer skal have mulighed for at blive tilknyttet foreningen og dermed også have mulighed for at komme med ind i den folkekirkelige informationsstrøm. Da Landsforeningen af Menighedsråd desuden ønsker at markere sig som det samlende midtpunkt for det folkelige engagement i den danske folkekirke, anser bestyrelsen det for både naturligt og væsentligt, at disse personer, der har tilknytning til og virke inden for folkekirken, kan indgå i det folkekirkelige fællesskab. Landsforeningens bestyrelse foreslår derfor, at der vedtages en ændring i vedtægterne, således at der skabes mulighed for, at stiftsrådsmedlemmer, der ikke er medlemmer af et menighedsråd, kan opnå særligt individuelle medlemskaber af Landsforeningen på samme måde, som det gælder for provstiudvalgsmedlemmer, der ikke samtidig er medlemmer af et menighedsråd. Indledende overvejelser om effektivisering af årsmødet Der har i tidens løb været debat om, hvorvidt gennemførelsen af årsmødet kan effektiviseres og evt. ske over to dage i stedet for de nuværende tre. Blandt argumenterne for at gennemføre mødet over kortere tid er, at det vil fremme, at flere har mulighed for at deltage både som delegerede og årsmødedeltagere i øvrigt. Antallet af delegerede er vedtægtsbestemt og konstant, mens antallet af øvrige årsmødedeltagere har været faldende fra 376 i 1989 til 200 i Varigheden af årsmødet må i mindst muligt omfang stå i vejen for en repræsentativ udpegning af delegerede og for en bred repræsentation af øvrige årsmødedeltagere. En afkortning af mødet må forventes at betyde, at flere kan deltage i mødet og dermed fremme den almindelige inspiration og erfaringsudveksling menighedsrådsmedlemmer imellem. Blandt argumenterne for fortsatte tredagesmøder er, at der er behov for grundige drøftelser på delegeretmødet, herunder mulighed for at sætte tid af til drøftelser, som ikke kunne forudses i planlægningen. Bestyrelsen har diskuteret spørgsmålet, og organisationsudvalget forbereder en grundig drøftelse af emnet. Udvalget har blandt andet iværksat en miniundersøgelse, som skal afdække menighedsrådsmedlemmernes synspunkter på spørgsmålet inden midtvejsmødet Sekretariatschef Jens Gram gik af efter 18 år Efter 18 år på posten som Landsforeningens sekretariatschef gik Jens Gram på pension den 1. september I den anledning var der reception for både Jens Gram og for foreningens nye sekretariatschef Ole Wind. Receptionen blev holdt i foreningens lokaler i Sabro, og der blev brug for hver eneste kvadratmeter ude såvel som inde, for der kom rigtig mange af foreningens venner, medlemmer, tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere. Det var en god lejlighed til at byde Ole Wind velkommen og få set giraffen. Men der er ingen tvivl om, at særdeles mange af gæsterne kom for at tage afsked med Jens Gram og takke ham for det gode samarbejde og for 18 års loyalt arbejde i foreningens tjeneste. Det blev en mindeværdig dag med vægten lagt på både alvor og humor i de mange taler, der blev holdt. Alvor fordi Jens det sidste halve år af sin ansættelsestid havde været sygemeldt, og humor fordi adskillige af talerne kom ind på Jens formidable lune, som mange uden tvivl har oplevet ved utallige lejligheder, når han har været ude i landets menighedsråd og distriktsforeninger. Landsforeningens rådgivnings- og kommunikationsvirksomhed 38 Landsforeningens medlemsrådgivning Landsforeningens sekretariat besvarer henvendelser om alle de problemstillinger, som menighedsrådene arbejder med i det daglige menighedsrådsarbejde, og derfor bliver foreningens arbejdsområde temmelig bredt. Når der som i det forløbne år er kommet så mange nye regler til, mærkes det tydeligt på de henvendelser, sekretariatet får. Bare for at nævne noget af det nye, har menighedsrådene fået nye momsregler, nye kontoplaner, nyt IT-skrivebord og navnlig nye overenskomster og organisationsaftaler. De spørgsmål og problemstillinger, som menighedsrådene rejser over for Landsforeningens sekretariat, spiller en rolle i den interessevaretagelse, som foreningen udøver på vegne af medlemmerne, fordi medlemmernes synspunkter tages med i drøftelserne der, hvor foreningen er med i f.eks. et udvalgsarbejde. På den måde bidrager Landsforeningens medlemmer indirekte til at udvikle eksisterende procedurer og rutiner. At det er muligt, hænger sammen med, at spørgsmålene fra vores medlemmer giver sekre-

19 Årsmøde tariatet og vores politikere en god indsigt i de problemstillinger, der trænger sig på for vores medlemmer. Og det giver Landsforeningen et solidt grundlag for at varetage menighedsrådenes interesser i forhold til andre myndigheder, i særdeleshed Kirkeministeriet. Siden overenskomsterne trådte i kraft i efteråret 2009, har medlemmernes henvendelser i høj grad drejet sig om de problemstillinger, der har været i forbindelse med overgangen til ansættelse på overenskomstvilkår. Overenskomsternes ikrafttræden har imidlertid også betydet, at der er behov for at udvikle nyt vejledningsmateriale og for en gennemgribende ajourføring af den elektroniske Håndbog for Menighedsråd for så vidt angår menighedsrådets funktion som arbejdsgiver og for så vidt angår blanketsamlingen. Det har derfor i en periode været nødvendigt at holde personale- og juridisk afdeling lukket for telefoniske henvendelser tirsdag og torsdag for netop at arbejde med udvikling af vejledningsmateriale, blanketter og kurser i anledning af den nye overenskomst og de nye organisationsaftaler. Og det har været nødvendigt at begrænse afdelingens udkørende forretninger. Det er vurderingen, at medarbejderne derved kan hjælpe flest menighedsråd i forbindelse med, at hovedparten af kirkefunktionærerne overgår til ansættelse på overenskomstvilkår. Også de it-folk, som skulle hjælpe menighedsrådsmedlemmer, der henvendte sig med problemer ved overgangen til det nye IT-skrivebord, har haft hænderne mere end fulde. Når et nyt system sættes i værk over hele landet, opstår der næsten altid problemer, som skaber behov for hjælp. Så snart it-folkene lagde telefonrøret på, ringede telefonen igen. Og det gjorde det helt umuligt at besvare de mange mails, som it-supporten fik ind. Derfor har vi været nødt til i perioder at lukke supporten, så medarbejderne kunne få ro til at besvare de henvendelser, der allerede var kommet ind i huset. I takt med at menighedsråd landet over i stadigt stigende omfang går i gang med målsætningsprocesser og tager initiativer til samarbejder på tværs af sognegrænserne, stiger henvendelserne til sekretariatet om bistand til den slags opgaver. Og sekretariatet deltager gerne med råd og vejledning i det omfang, der er ressourcer til det. Den type opgaver kan være temmelig omfattende og tidsmæssigt krævende, så foreningen har været nødt til at tage sig betalt for bistanden. Det forløbne år har desuden budt på mange henvendelser fra kasserere og regnskabsførere om alt fra lovgivning om økonomi til generel bogføring. Spørgsmålene fra de nye menighedsråd har især koncentreret sig om budgetproceduren, tolkninger af økonomilov, cirkulære og vejledning samt forberedelserne til de nye kontoplaner og momsregler. Landsforeningen har en bred kontaktflade blandt kasserere, regnskabsførere og provstirevisorer, som sekretariatet løbende er i kontakt med. Dermed kan sekretariat og bestyrelse opretholde et fornuftigt overblik over, hvad der sker rundt om i landet i de enkelte stifter og provstier. Det overblik og den viden, foreningen derved får, bruges også, når foreningen indgår i det eksterne udvalgsarbejde. Samlet set er der slet ingen tvivl om, at det seneste år har været meget ressourcekrævende. De mange nye opgaver og krav til menighedsrådene har i høj grad kunnet mærkes på antallet af henvendelser til sekretariatet, og samtidig stiller det første år i en bestyrelsesperiode altid ekstra krav til alle parter, fordi alt er så nyt. Den gode rutine indfinder sig først, når vi har lært hinanden godt at kende og har lært at spille sammen. Når dertil kommer, at vi i perioder har manglet personale p.g.a. bl.a. sygdom, har ressourcerne i det forløbne år ikke altid været tilstrækkelige til at løse opgaverne, sådan som vi gerne ville. Sekretariatet har derfor været nødt til at overveje, hvordan opgaverne skulle prioriteres, og det betyder, at en række opgaver er udskudt, indtil der igen er kræfter til at tage fat på dem. Sekretariatet glæder sig dog over ansættelsen af en jurist til afløsning for den medarbejder, der forlod os i efteråret, og Landsforeningen håber på, at livet i menighedsrådene snart falder ind i en lidt mere rolig gænge. 39 Det nye IT-skrivebord Efter en urpremiere på årsmødet 2009 blev den nye version af IT-skrivebordet præsenteret på stiftsvise møder i november Forud var gået mere end halvandet års arbejde med workshops og testforløb med deltagelse af menighedsrådsmedlemmer, kordegne m.fl., som har ydet værdifulde bidrag. I oktober 2009 blev en testversion afprøvet af menighedsrådene i Lolland-Falsters Stift, inden IT-skrivebordet i perioden december kunne udbredes til alle landets menighedsråd. Formålet med at lancere en ny version er at opnå en større brugervenlighed, herunder at etablere et redskab, som i højere grad end tidligere tager udgangspunkt i menighedsrådenes ganske forskellige behov. Også muligheder for en øget videndeling i og mellem menighedsråd var blandt ønskerne. Endelig har det været et mål, at IT-skrivebordet skal kunne anvendes til aflevering af elektroniske arkivalier til Statens Arkiver. IT-skrivebordet består af Håndbog for Menighedsråd, E-post, kalender, nyheder fra Kirkeministeriet, stiftet og Landsforeningen. Endelig er der mulighed for at opbevare arbejdsdokumenter i menighedsrådets mapper og mere formelle dokumenter i et journalsystem. Løsningerne er baseret på standardsoftware, som løbende opdateres. IT-skrivebordet er udviklet og etableret i et tæt samarbejde med Kirkeministeriet. Teknisk set er IT-skrivebordet etableret sådan, at postsystem, journalsystem og udveksling af nyheder er tæt forbundet

20 20 Årsmøde 2010 med Folkekirkens Intranet (Kirkenettet) til fordel for bl.a. kordegne og præster, som anvender begge systemer, og til fælles fordel, idet Kirkeministeriet har ansvaret for den tekniske drift, herunder kontakten til leverandørerne. Udviklingsarbejde og drift er forankret i Styregruppen for IT-skrivebordet med repræsentanter for Kirkeministeriets IT-kontor, Landsforeningens bestyrelse og Landsforeningens sekretariat. Tilbagemeldingerne fra brugerne på præsentationsmøder og kurser er generelt meget positive. Mange brugere hilser den forbedrede brugervenlighed og de mange nye muligheder velkommen. Ikke mindst det nye postsystem baseret på et standardprogram er blevet godt modtaget. På grund af den store forskel i menighedsrådenes behov har det været nødvendigt at træffe nogle valg, som betyder, at ikke alle behov og ønsker kan tilgodeses. På trods af det udførlige testforløb inden opstarten havde IT-skrivebordet alligevel nogle børnesygdomme, som viste sig ved udbredelsen til alle menighedsråd. På grund af stadig større trusler på internettet blev IT-skrivebordet sat i drift med et forholdsvist højt sikkerhedsniveau, fordi der er behov for at beskytte mulig personfølsom e-post og arkiverede dokumenter mod utilsigtet adgang. Dette forudsatte fra start, at der blev installeret et sikkerhedsprogram på brugerens pc, og det medførte vanskeligheder for en gruppe brugere. Det betød et stort pres på Landsforeningens it-support med deraf følgende ulemper for brugerne. Sikkerhedsniveauet blev derfor ændret, så der indtil videre kan opnås adgang uden yderligere installation på brugerens pc. En mindre gruppe brugere har modtaget kodeord, som ikke gav dem adgang til systemet. Mens der blev arbejdet på den tekniske løsning af dette, kunne disse brugere få tilsendt et nyt kodeord fra itsupporten. På præsentationsmøderne og på det gamle IT-skrivebord blev der informeret om, at menighedsrådets dokumenter på det gamle IT-skrivebord ville blive overført til den nye version. Det blev dog tilføjet, at dokumenterne af tekniske årsager ikke ville blive overført i samme struktur og format som på det gamle IT-skrivebord. Man blev derfor opfordret til at rydde op i dokumenterne på det gamle IT-skrivebord. For en meget stor andel af menighedsrådene har dette ikke haft væsentlig betydning. Men for de menighedsråd, som benyttede IT-skrivebordet som langtidsarkiv, har det imidlertid haft endog meget stor betydning, at deres arkiv var konverteret til ugenkendelige dokumenter uden mappestruktur. Parterne bag IT-skrivebordet finder ikke overførslen af dokumenterne fyldestgørende og undersøger mulighederne for en bedre løsning. 40 Hjemmesiden er Landsforeningens digitale ansigt udadtil, og der arbejdes hele tiden på at udvikle siden, så flest mulige af sidens potentielle målgrupper får deres informationsbehov dækket. I forbindelse med at Landsforeningens Forlag nu huses af Dafolo A/S i Frederikshavn, er hjemmesidens butik blevet ændret. Det har bl.a. af sikkerhedshensyn været nødvendigt at ændre den måde, man bestiller varer på, sådan at man nu skal bruge kodeord. Pressen er en af hjemmesidens vigtige målgrupper. Der arbejdes derfor fortsat med at udvikle et presserum, hvor journalister kan hente nyttige informationer om Landsforeningen. 41 Menighedsrådenes Blad Også i det forløbne år har Menighedsrådenes Blad forsøgt at give et billede af, hvad der rører sig i den danske folkekirke, naturligvis især med fokus på menighedsrådenes rolle. Der rører sig heldigvis rigtigt meget, og det har præget bladets sidetal i opadgående retning. Alligevel er der desværre relevante emner, som vi af plads- og ressourcemæssige grunde ikke har mulighed for at beskæftige os med. Derfor arbejdes der fortsat på at få samspillet mellem Landsforeningens forskellige kommunikationsformer til at fungere så optimalt som muligt. Det vil kunne betyde, at der er informationer, som fremover eksempelvis kan henvises til IT-skrivebordet, således at bladet i stedet kan få ekstra plads til reportager og interviews fra det virkelige liv rundt om i sognene. Ud over inspirerende artikler, faste rubrikker som Nyt fra bestyrelsen, Nyt fra Distriktsforeningerne og de informative Værd At Vide -sider indeholder bladet som bekendt annoncer. Her kan vi glæde os over en fortsat stabil annoncemængde, der naturligvis har stor økonomisk betydning, men samtidig er særdeles nyttig for menighedsrådsmedlemmerne, idet de her kan finde relevant information til brug i hverdagens opgaver. Den stabile annoncemængde er i øvrigt et særsyn i magasinbranchen. Mange blade oplever i disse år et markant fald i annonceindtægterne, så her har vi ekstra grund til at glæde os over trofaste annoncører, der fortsat kan se en fordel i at annoncere hos os og dermed få den direkte linje til folkekirkens beslutningstagere. Mens annoncemængden er stabil, er antallet af udsendte blade til medlemmer og abonnenter desværre faldende. Det har sin naturlige forklaring i et mindre antal menighedsrådsmedlemmer på landsplan. Dels som følge af lovændringen om, at minimumsantallet af valgte medlemmer af et menighedsråd er faldet fra 6 til 5, dels som følge af sammenlægninger, og dels som følge af et fald i antallet af betalende abonnenter. I den forbindelse ville det være dejligt, hvis flere menighedsråd end tilfældet er i dag traf beslutning om at give

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Vejledende vedtægter for distriktsforeninger

Vejledende vedtægter for distriktsforeninger Vejledende vedtægter for distriktsforeninger En distriktsforening er en selvstændig forening, som selv fastsætter sine vedtægter. Vedtægterne må ikke være i strid med Landsforeningens til enhver tid gældende

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DISTRIKTSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD I KØBENHAVN

VEDTÆGTER FOR DISTRIKTSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD I KØBENHAVN VEDTÆGTER FOR DISTRIKTSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD I KØBENHAVN NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er: Distriktsforeningen af menighedsråd i København 2 Distriktsforeningens hjemsted er provstierne:

Læs mere

Vedtægt for folkekirken.dk

Vedtægt for folkekirken.dk Vedtægt for folkekirken.dk I medfør af 11, stk. 4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012 fastsættes følgende: Folkekirken.dk 1. Folkekirken.dk er den institution,

Læs mere

Vedtægter. 2 Medlemsskab Menighedsråd inden for de i 1 omtalte provstier kan optages som medlemmer.

Vedtægter. 2 Medlemsskab Menighedsråd inden for de i 1 omtalte provstier kan optages som medlemmer. Distriktsforeningen af menighedsråd i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier Vedtægter 1 Distriktsforeningen af Menighedsråd i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier: er en forening af

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad? November 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad? Information målrettet nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Bispebjerg. 1 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Bekendtgørelse om stiftsråd

Bekendtgørelse om stiftsråd Bekendtgørelse om stiftsråd I medfør af 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af x. x 2009, fastsættes: Kapitel 1 Sammensætning, valgret, valgbarhed og funktionsperiode

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Den 28. januar 2010 Dokument nr.: 2258/10 Sagsbeh.: AL/bq Forretningsorden for

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder,

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder, Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K 11. april 2014 Udkast til ændring af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene

Læs mere

Hjerteforeningens hovedvedtægter

Hjerteforeningens hovedvedtægter Hjerteforeningens hovedvedtægter Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Hjerteforeningen, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse. Foreningens hjemsted er København. Formål 2. Hjerteforeningens formål

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad?

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Information til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Favrskov Provsti. Menighedsrådets opgaver overordnet, jf. lov om menighedsråd 1. Sognets kirkelige

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af

Læs mere

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk

Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk et fornyelses- og menighedsnetværk 1 Navn Oase-bevægelsen i Danmark er stiftet den 25. august 1989 i Århus. Efter fusion med Dansk Oases Menighedsnetværk er navnet på bevægelsen fra 4. januar 2002 "Dansk

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1. Navn og formål. Netværket har til formål at give foreningens medlemmer mulighed for billig og effektiv internetadgang.

Vedtægter. Kapitel 1. Navn og formål. Netværket har til formål at give foreningens medlemmer mulighed for billig og effektiv internetadgang. Vedtægter Kapitel 1. Navn og formål 1 Stk. 1 Foreningens navn er»spinners«. Foreningens hjemsted er Københavns kommune. 2 Stk. 1 Foreningens formål er at etablere, drive og udvikle et elektronisk netværk.

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Web adresse: www.trans-danmark.dk Lørdag den 26. april 2003 I Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Navn

Læs mere

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift Vedtægter for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd om RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift De menighedsråd i sogne beliggende

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd? En folder til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Skive og Salling provstier.

Hvilke opgaver har et menighedsråd? En folder til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Skive og Salling provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd? En folder til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Skive og Salling provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd? Går du med tanker om at stille op

Læs mere

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen, Vedt ægt erf or Fr i efunk t i onær er Vedtægter for Frie Funktionærer Indhold Navn og hjemsted, 1... 2 Formål, 2... 2 Medlemmer, 3... 2 Medlemsrettigheder og pligter, 4-7... 3 Regionsvedtægt, 8-9... 3

Læs mere

Indstilling til nye vedtægter

Indstilling til nye vedtægter Indstilling til nye vedtægter Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at vedtage nye vedtægter for foreningen Danske Journaliststuderende RUC. Baggrund: Foreningens vedtægter er efterhånden mange

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

Vedtægter for. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU)

Vedtægter for. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) Vedtægter for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Navn og formål ( 1-2) Kapitel 2: Medlemmer og kontingent ( 3-5) Kapitel 3: Årsmøde og bestyrelse ( 6-8) Kapitel 4:

Læs mere

Vedtægter for. Grønbjerg Aktiv Forening For Alle (GAFFA)

Vedtægter for. Grønbjerg Aktiv Forening For Alle (GAFFA) Vedtægter for Grønbjerg Aktiv Forening For Alle (GAFFA) Foreningen er stiftet den 14. maj 2013 ved fusion af følgende foreninger Grønbjerg Gymnastik og Ungdomsforening Grønbjerg Idrætsforening Grønbjerg

Læs mere

Forbedring af distriktsforeningsstrukturen

Forbedring af distriktsforeningsstrukturen Forbedring af distriktsforeningsstrukturen Midtvejsmøde 5. november 2011 1 Disposition Udredning om beføjelser til ændring Forventninger til distriktsforeningerne Procedurer for delegerede og kandidater

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR

VEDTÆGTER FOR LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR VEDTÆGTER FOR LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR 1 Navn Organisationens navn er Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. 2 Hjemsted Landsforeningens hjemsted er adressen for Landsforeningens

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Viborg Domprovsti og Viborg Østre provsti. Marts 2012 Hvilke opgaver har et

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Forslag til vedtægt udarbejdet af Landsforeningen af Menighedsraad Formular 9-5114 08.05 Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

Resultataftale For. Viborg Stift

Resultataftale For. Viborg Stift Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«. 2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Notat. Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken.

Notat. Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken. Dato: 1. oktober 2009 Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken. Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Lone Klixbüll Mødet fandt sted tirsdag den 25. august

Læs mere

VEDTÆGT. kontaktperson

VEDTÆGT. kontaktperson VEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 9 stk. 5, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte en person,

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted Dato 03.09.2015 Etablering af Dansk EvalueringsSelskab Vedtægter 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Dansk EvalueringsSelskab Foreningens navn forkortes DES. Foreningens internationale navn er Danish

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR. Stiftet 1997

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR. Stiftet 1997 1 Navn, hjemsted og formål 1.1. Den selvejende institutions navn er Orøkontor. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR Stiftet 1997 1.2. Orøkontors hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1.3. Den

Læs mere

I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 30-33, etableres et ældreråd i Odense Kommune.

I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 30-33, etableres et ældreråd i Odense Kommune. Vedtægter for Ældrerådet i Odense Kommune Lovgrundlag: I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 30-33, etableres et ældreråd i Odense Kommune. 1. Formål 2. Kompetence

Læs mere

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver Om menighedsrådet Menighedsrådets hovedopgaver Menighedsrådenes hovedopgaver er ifølge menighedsrådsloven at styre sognets kirkelige og administrative anliggender, samt at virke for gode vilkår for evangeliets

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Kapitel 1: Brugerklubbens navn og formål November 2006 Revideret oktober 2007 Revideret november 2008 Revideret maj 2009 1 Foreningens navn er Brugerklubben SBSYS (herefter

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Vi begyndte mødet med at synge salme nr. 370 Menneske, din egen magt. Som afslutning sang vi salme

Læs mere

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse.

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse. Vedtægter for foreningen Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne (CVR 34 79 68 90) som vedtaget på det stiftende landsmøde den 15. april. 2013, ændret på ekstraordinært møde den 1. Marts 2014. 1. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter for Aabenraa Krisecenter

Vedtægter for Aabenraa Krisecenter Vedtægter for Aabenraa Krisecenter 1 Aabenraa Krisecenter er en selvejende forening, uafhængig af partipolitiske interesser og drives i henhold til nuværende Servicelovens 109. Aabenraa Krisecenter har

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening

VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening Badminton - Billard Bordtennis - Cykelmotion Gymnastik - Håndbold - Idræt om Dagen - Motionsløb Tennis Side 1 VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening VEDTÆGTER FOR NÆSBY IDRÆTS FORENING Side 2 Paragraf 1.

Læs mere

Vedtægt for LOF s landsorganisation

Vedtægt for LOF s landsorganisation Vedtægt for LOF s landsorganisation Navn Forbundets navn er: LOF s landsorganisation, Liberalt Oplysnings Forbund. I daglig tale: LOF. Formål LOF har til formål, ud fra en liberal grundholdning, at skabe

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vejledning om bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger

Vejledning om bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger Dokumentnr.: 379681 Kirkeministeriets vejledning af den xx. xx 2009 Vejledning om bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m. 1. Indledning Med bekendtgørelse nr. XXXXXXX

Læs mere

Provstens ansættelsesforhold

Provstens ansættelsesforhold Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden

Læs mere

Vedtægter for bestyrelsen

Vedtægter for bestyrelsen Vedtægter for bestyrelsen 1 Formål Formålet med at oprette en bestyrelse er at sikre forældrene og medarbejderne indflydelse på principperne for klubbens daglige virke. Bestyrelsen skal endvidere bidrage

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN GOLF KLUB. 1. Klubbens navn er Frederikshavn Golf Klub og dens hjemsted er Frederikshavn Kommune.

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN GOLF KLUB. 1. Klubbens navn er Frederikshavn Golf Klub og dens hjemsted er Frederikshavn Kommune. VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN GOLF KLUB 1. Klubbens navn er Frederikshavn Golf Klub og dens hjemsted er Frederikshavn Kommune. Klubbens formål er at etablere og forestå driften af en golfbane og organisere

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NEXØ GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR NEXØ GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR NEXØ GOLF KLUB 21. marts 2011 Side 1 Nye vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Nexø Golf Klub, og klubben har hjemsted i Bornholms Regionskommune. Golfklubben skal være medlem af

Læs mere

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Hovedbestyrelsens forretningsorden Hovedbestyrelsens forretningsorden 2 Hovedbestyrelsens forretningsorden 1 Indkaldelse og dagsorden Stk. 1. Forretningsudvalget har ansvaret for indkaldelse af hovedbestyrelsen og for udarbejdelse af dagsorden.

Læs mere

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den VEDT,ItrGTER FoR Ån lus VALGMENIGHED AF 1990 $r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den kommune, hvor menigheden til enhver tid har postadresse. $2 Valgmenigheden

Læs mere

Vedtægter for Djøf Studerende

Vedtægter for Djøf Studerende DJØF STUDERENDE Djøf Studerendes vedtægter Vedtægter for Djøf Studerende Vedtægterne er godkendt af Djøf Studerendes bestyrelsen d. 29. august 2010 og efterfølgende godkendt af Hovedbestyrelsen den 1.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS

VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS 1 Navn og hjemsted 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens Røde

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Frederiksberg Kommunelærerforening Generalforsamling Torsdag d. 21. marts 2013 kl. 17.30 Skolen ved Nordens Plads 1 Indholdsfortegnelse Dagsorden Side 2 Fastlæggelse af forretningsorden for FKF s generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for. Landboforeningen Gefion

Vedtægter for. Landboforeningen Gefion Vedtaget den 19. marts 2013 Vedtægter for Landboforeningen Gefion Side 1 af 8 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Gefion. Dens hjemsted er Sjælland. Foreningen er dannet ved sammenslutningen

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 22. marts 2011 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet er fastsat føl gende dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere