Projekt Renovering 5 års eftersyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Renovering 5 års eftersyn"

Transkript

1 Projekt Renovering 5 års eftersyn ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN

2

3 Projekt Renovering 5 år efter en analyse af resultaterne af Projekt Renovering, af læringen og af de uudnyttede erhvervsmæssige potentialer.

4 Indhold 1. Forord 2. Spørgeskemaanalyse 3. Resultaterne blev nået! 4. Kick-start til udviklingsprojekter 5. Produktivitetsforbedring er fortsat mulig 6. Det erhvervsmæssige potentiale er stort 7. Rådgiverne lærte mest 8. Konklusioner fra analysen 9. Konklusioner fra konferencen 10. Bilag: Oversigt over udgivne rapporter

5 1. Forord Projekt Renovering blev gennemført i perioden som et erhvervsfremmeprogram i det daværende By- og Boligministerium med en økonomisk ramme på 300 millioner kr. Projekt Renovering er det hidtil største udviklingsprogram, der er igangsat indenfor renoveringssektoren. I løbet af de 5 år, Projekt Renovering var programsat til, blev der givet støtte til gennemførelsen af i alt 100 projekter. Det er disse 100 projekter, der er sat under lup i forbindelse med 5 års eftersynet. 1 års eftersyn I maj 2000 gennemførtes et 1 års eftersyn af Projekt Renovering. På den efterfølgende konference kunne det konstateres, at produktivitetsgevinsten på 15% ikke var nået. Men der var sat en udvikling i gang, og resultaterne var afleveret videre til bl.a. byfornyelsesselskaberne og Projekt Hus. Desuden blev der uddelt to initiativpriser til Hedebygades beboergruppe og Projekt Værktøjskassen. 5 års eftersyn 5 års eftersynet viser, at de igangsatte projekter i overvejende grad har nået deres mål og har været nyttige for såvel virksomhederne, som for branchen. Der har været positiv læring for alle involverede - især for rådgivergruppen. Endelig er der sat en udvikling i gang, som fortsat rummer både læringsmæssige og erhvervsmæssige potentialer. Mål Målet for 5 års eftersynet er at informere den danske renoveringsbranche og de udviklingsmiljøer, der arbejder med proces- og produktudvikling i renoveringssektoren om, at der fortsat er meget at hente i arvesølvet fra Projekt Renovering. 5 års eftersynets succeskriterium er derfor også, at den indhentede viden bliver formidlet til målgruppen med henblik på at den bliver brugt! Derfor er denne folder udarbejdet, og der har været afholdt en konference, hvor resultaterne er blevet præsenteret og diskuteret. Jan Spohr Erhvervs- og Byggestyrelsen Oktober

6 2. Spørgeskemaanalyse Metoden i 5 års eftersynet har været en analyse blandt de projektledere og projektdeltagere, der var tilknyttet de 100 projekter under Projekt Renovering. Analysen er foretaget via en spørgeskemaanalyse blandt alle disse personer i foråret Metoden med spørgeskemaanalysen blev valgt, fordi det er en enkel og økonomisk metode til at få analyseret en stor målgruppe. Og yderligere fordi respondenterne var navngivne personer, som man vurderede havde interesse i at deltage i analysen. Gruppeinterview Inden udarbejdelsen af spørgeskemaet, blev der - som led i kvalitetssikringen af indholdet og formen på spørgsmålene - gennemført et gruppeinterview med repræsentanter for målgruppen. Deltagerne i gruppeinterviewet var: Michael Frisch-Jensen, DAB Jens Harrild, Byens Tegnestue Gunnar Friborg, Interarc Karen Kristiansen, Box 25 Jørgen Christensen, Teytaud Rådg. Ingeniørfirma Kurt K. Christensen, sbs Analysemål Fokus i undersøgelsen har været at få kortlagt resultaterne af Projekt Renovering på forskellige niveauer. At få beskrevet den læring, der har været samt få overblik over, hvad der er af uudnyttede erhvervsmæssige potentialer. Illustration 1 Deltagernes relation til projektet 10% 12% 78% Initiativtagere eller med fra projektets start Mange tilbagemeldinger Der har, som forventet, været en meget stor interesse i at deltage i spørgeskemaanalysen. Der blev udsendt i alt 250 spørgeskemaer. 100 spørgeskemaer til projektledere og 150 spørgeskemaer til projektdeltagere, i de 100 projekter. Således er der forsøgt analyseret på alle 100 projekter i Projekt Renovering. Den samlede respons var på 64%. Responsen fra projektledere var næsten fuldkommen 99%, hvilket er meget flot. Responsen fra projektdeltagere var på 39%. Sikkert grundlag På baggrund af den høje svarprocent vurderes det, at analysen er repræsentativ for målgruppen. De indsamlede oplysninger er generelt af høj kvalitet, fordi de er baseret på en aktuel viden fra personer, der har været involveret i projekterne de fleste siden projektstart i Ca. 80% angiver at have fra nogen viden til meget stor viden jf. illustration 1. Analyseresultaterne vurderes derfor at være valide og brugbare for tolkninger og vurderinger af de gennemførte projekter. Usikkerhed Der er dog den usikkerhed hæftet til analysen, at oplysningerne er selvangivelse fra personer, der har haft en interesse i projektet. Det kan naturligvis betyde, at man har været lidt mere positiv i sine vurderinger, end en helt uvildig ville have været. Projektgruppe 5 års eftersynet er gennemført med støtte fra Erhvervsog Byggestyrelsen i perioden januar til juni 2004 af en projektgruppe, bestående af: Allan Bæk, Bæk Consult Tenna Tychsen, Byfornyelse Danmark Ole Erdmann, sbs og Elsebeth Terkelsen, sbs Kommet til undervejs Kommet til efter

7 3. Resultaterne blev nået! De igangsatte projekter har i overvejende grad indfriet deres formål og 1/3 af virksomhederne har haft stor gavn af projekterne. Den hyppigst valgte beskrivelse af resultatet af det konkrete projekt er: De planlagte resultater blev nået og blev helt eller delvist taget i anvendelse. Den angives af hele 60% som det, der bedst beskriver det konkrete projekt - jf. illustration 2. Derimod mener kun 30%, at de har haft god gavn af projektet. Hovedparten de 70% - angiver, at de kun har haft nogen gavn, mindre gavn, eller slet ingen gavn af projektet se illustration 3. Badekabiner Succesraten? Det er ikke så overraskende, at de adspurgte mener, at man nåede de planlagte resultater. Der er et stort ejerskab til projekterne. Derimod er det noget overraskende, at så mange mener, at resultaterne er taget helt eller delvis i anvendelse især, når man sammenholder med, hvor få der mener, at virksomheden har haft gavn af projektet. Ser vi så på, hvor mange der er gået videre og har igangsat anden generation af udviklingsprojektet, er det kun 27%. Se illustration 4. Det kunne antyde, at succesraten skal reduceres en smule. Begrundelsen Som begrundelse for ikke at have igangsat anden generation angives bl.a. følgende: Byfornyelsen er gået i stå / omfanget reduceret Der har ikke været midler / penge Ikke vilje / interesse i videreførelse Branchens traditionelle tankegang / træghed Manglende målrettet formidling Manglende opfølgning Projektet har vist sig for dyrt Projektet ikke egnet til videreførelse / er afsluttet Boligministeriet Bygge- og Boligstyrelsen Forsøgsrapport Resultaterne i projektkategorier Projekt Renovering omfattede følgende 9 kategorier af projekter: 1. Nye vådrumstyper 2. Byggesystemer og komponenter til renovering 3. Nye udbuds- og samarbejdsformer 4. Nye projekterings- og planlægningsredskaber 5. Informationsteknologi og renovering 6. Byøkologiske demonstrationsprojekter 7. Internationale demonstrationsprojekter 8. Internationale markedsanalyser 9. Renoveringssektoren i Danmark De projekter, der har haft bedst resultater, er nye vådrum og nye projekterings- og planlægningsredskaber fx Digital opmåling, Elektronisk tilbud og udbud m.fl. (se bilag: Oversigt over udgivne rapporter). Illustration 2 - Resultatet af det konkrete projekt 19% Illustration 3 Virksomhedens gavn af projektet 20% 15% 6% 0% Illustration 4 - Igangsættelse af 2. generation 54 60% Resultatet nået og taget i anvendelse Resultatet nået, men ikke taget i anvendelse Resultatet ikke nået, men udviklingsbehov defineret Resultatet ikke nået, men læringsværdi Resultatet ikke nået, og ingen læringsværdi 8% 9% 42% 21% Meget stor gavn Stor gavn Nogen gavn Mindre gavn Ingen gavn Ja Nej Ved ikke

8 Projekt nr. 050 De internationale demonstrationsprojekter blev ikke en succes. Der var mange vanskeligheder med realiseringen af projekterne og stort set ingen efterfølgende eksportopfølgning. For nye udbuds- og samarbejdsformer (fx Multisjak og Udbud for flere ejendomme ) gælder, at kun knap en fjerdedel er taget i anvendelse. Projektdeltagerne angiver imidlertid, at de har lært noget, og at der desuden er defineret et yderligere udviklingsbehov. Også for byøkologiprojekterne gælder, at der er behov for yderligere udvikling. Stålkonstruktioner Industrielt stålelementbyggeri Hovedtendenser i procent Nye vådrumstyper og Nye projekterings- og planlægningsredskaber har haft den største succes. Ved nye vådrumstyper blev 90% af projektresultaterne taget i anvendelse, og ved nye projekterings- og planlægningsredskaber blev 75% taget i anvendelse. Omvendt har Internationale demonstrationsprojekter og Nye udbuds- og samarbejdsformer haft en væsentlig lavere scoring end gennemsnittet af projektkategorierne. ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN Af de internationale demonstrationsprojekter blev kun 29% taget i anvendelse, og af de nye udbuds- og samarbejdsformer blev kun 23% taget i anvendelse. For 59% af de Internationale markedsanalyser gælder, at de planlagte resultater blev nået, men de blev ikke taget i anvendelse. De planlagte resultater blev ikke fuldt ud nået, men udviklingsbehovet blev defineret. Indenfor denne kategori har Nye udbuds- og samarbejdsformer med 31% og Byøkologiske demonstrationsprojekter med 23% en væsentligt højere scoring end gennemsnittet af projektkategorier. De planlagte resultater blev ikke nået, men der har været en læringsværdi for branchen. Indenfor denne kategori har Nye udbuds- og samarbejdsformer med 23% en væsentligt højere scoring end gennemsnittet. 8

9 4. Kick-start til udviklingsprojekter Udvikling er nøgleordet i besvarelserne. Virksomhederne havde idéerne Projekt Renovering gav en kickstart til projekterne. Den væsentligste motivation for deltagelse i Projekt Renovering var Projektudvikling (38%) og Udvikling i branchen (34%). Virksomhedernes motivation fremgår af illustration 5 til højre. Det bekræfter i princippet hypotesen om, at virksomhederne deltog i Projekt Renovering, fordi de havde en idé eller en erkendt problemstilling, de gerne ville have afprøvet, men at de manglede muligheder og finansiel støtte til at få den realiseret. Projekt Renovering var med andre ord en kick-start til udviklingsprojekter. Projektdeltagerne mener også i dag, at projektet havde et væsentligt formål, og at det fortsat er aktuelt. Mere end 85% mener, at projektets hovedformål fortsat er væsentligt eller meget væsentligt. Derimod vurderes branchens aktuelle interesse som værende relativt lav. Det fremgår af illustration 6 til højre. Kun 5% af branchen vurderes at have meget stor og 31% stor interesse, dvs. i alt 36%. Næsten lige så stor en del af branchen, 37% vurderes at have lav eller meget lav interesse. Hvad skyldes denne vurdering? Illustration 5 Firmaernes motivation for deltagelse i Projekt Renovering 12% 16% Projektudvikling 34% Udvikling i branchen Projektrealisering Andet 38% Multisjak Illustration 6 Branchens aktuelle interesse for projektet 2% 5% 35% 31% Boligministeriet Bygge- og Boligstyrelsen Meget stor 27% Multisjak i byfornyelsen 3 Stor Middel Lav Meget lav 9

10 5. Produktivitetsforbedring er fortsat mulig Renoveringsbranchen mener, at man har lært en masse, og at der er fortsat potentiale for produktivitetsforbedringer i arvesølvet fra Projekt Renovering. Men det skal have noget tid, for at det kan realiseres. I spørgeskemaet bliver projektdeltagerne bedt om at nævne de tre væsentligste, generelle effekter af Projekt Renovering. Top-fem-listen over de hyppigst nævnte effekter er: Udvikling af nye produkter (43%) Udvikling af nye processer (30%) Forbedret kvalitet (30%) Afdækning af barrierer/potentialer (18%) Læring og kompetence (16%) Forandringsproces startet Projekt Renovering havde en vision om at starte en forandringsproces indenfor renoveringsbranchen, der skulle resultere i en produktivitetsforbedring på 15%. Det er ikke umiddelbart lykkedes, men når man ser på tallene i illustration 7, er projektdeltagerne ikke i tvivl om, at der ligger et fremtidigt potentiale for branchen til at øge produktiviteten. Det er også på sigt, at de økonomiske effekter for virksomhederne forventes - i form af forbedrede markedsmuligheder. Ser man på de væsentlige effekter i øvrigt, er det læring og kompetence og udvikling af nye produkter/nye processer, der har været den største effekt både på kort og langt sigt. Størst udbytte hos rådgiverne På spørgsmålet om, hvem der har haft det største udbytte af Projekt Renovering, nævnes rådgiverne af 37%. Herefter følger bygherrerne med 29% og samfundet (branchen) med 17%. Entreprenører, producenter, vidensinstitutter og støttegiver deler de resterende procent. Illustration 7 Væsentlige effekter for virksomheden og branchen nu og i fremtiden Antal procent, der nævner de enkelte effekter Nuværende effekter Fremtidige effekter Udvikling af nye processer Udvikling af nye eksterne samarbejdsrelationer Udvikling af nye produkter Læring og kompetencer Øget produktivitet Forbedrede markedsmuligheder (DK) Forbedrede eksportmuligheder Forbedrede indtjeningsevner For virk- For For virk- For somheden branchen somheden branchen

11 6. Det erhvervsmæssige potentiale er stort Det er erhvervsmæssige potentiale er stort, og der er arbejdet med den videre udvikling af projekterne siden afslutningen af Projekt Renovering. erhvervsmæssige potentiale vurderes i analysen meget positivt jf. ill. 8 nedenfor. 46% mener, at det er stort eller meget stort. Sammenholder man svaret med, at kun 27% havde igangsat 2. generation af projektet (se illustration 4), må man antage, at vurderingen sandsynligvis er lettere overdrevet. Så er det nok primært forventningens glæde, der udtrykkes i tallene - især fra rådgiverne. Hvorfor vurderes det erhvervsmæsige potentiale så positivt, når det bruges så lidt? Illustration 8 projektets erhvervsmæssige potentiale 5 41 Meget stort Stort Næ Intet t intet Ser man nærmere på det erhvervsmæssige potentiale, er det interessant at se på potentialet i omgivelserne og hos den enkelte virksomhed. Det væsentligste erhvervsmæssige potentiale i omgivelserne: Udvikling af nye produkter Udvikling af nye processer Øget produktivitet Forbedret kvalitet Forbedrede eksportmuligheder Forbedret samarbejde Billigere løsninger Forbedrede markedsmuligheder, DK Det væsentligste erhvervsmæssige potentiale for virksomheden: Læring og kompetence Udvikling af eksterne samarbejdsrelationer Afdækning af barrierer/potentialer Bedre projektering Færre fejl og reklamationer Besparelser i materialer Besparelser i tid Medarbejdermotivation (deltagelse) Forbedret indtjeningsevne 21,4% 13,0% 9,1% 8,4% 6,5% 6,5% 5,2% 5,2% 5,2% 5,2% 3,9% 3,2% 2,6% 1,9% 1,3% 0,6% 0,6% Det er helt tydeligt, at potentialet vurderes at ligge hos omgivelserne, dvs. uden for virksomhederne og dermed udenfor deres umiddelbare indflydelse. Det forklarer forskellen imellem den positive vurdering af det erhvervsmæssige potentiale og den ringe udnyttelse af resultaterne. Hvorfor vurderes det erhvervsmæssige potentiale at ligge uden for virksomhederne? 11

12 Realisering af det erhvervsmæssige potentiale Ser man på, hvad der skal til for at realisere det erhvervsmæssige potentiale, kan svarene igen deles op i de to ovennævnte kategorier: Omgivlserne og virksomheden. Omgivelserne: Ekstern økonomisk støtte 21,5% Mere udvikling i branchen 17,4% Bygherrekrav 13,4% Nyt regelsæt / nye love 4,7% Afvente gennemprøvning af andre projekter 3,4% Virksomheden: Markedsføring Flere afprøvninger Udvidet samarbejde med andre Intern produktudvikling Flere interne ressourcer (tid/penge) Mere tid (vente til tiden bliver moden) Intern metodeudvikling Intern læring 11,4% 8,1% 7,4% 7,4% 2,0% 1,3% 1,3% 0,7% Manglende støtte er en barriere. Men i et udviklingsmiljø med 100 projektledere, som har været en hel proces igennem, må der ligge en masse viden om, hvordan man fremmer udviklingsprocesser også selvom der ikke er (så meget) ekstern støtte. Det ser ud til, at der er mange ting virksomheden kan gøre! De største barrierer for realisering af det erhvervsmæssige potentiale De største barrierer defineres som følger: Omgivelserne: En konservativ branche gamle dogmer / vanetænkning At man ikke selv påvirker afsætningsmulighederne Byfornyelsen er gået i stå Der mangler et lovmæssigt krav Ingen bygherrekrav Finansiering Erhvervs- og Boligstyrelsen skal tage samarbejdet med andre regioner/brancher op for at fremme eksport Virksomheden: At der ikke bliver fulgt op på projektet Manglende viden om projektet Manglende markedsføring af resultater udbredelse af viden Manglende produktudvikling Økonomi / økonomisk støtte Har branchen som sådan svært ved at tage imod ny viden og nye produkter? Får rådgiverne ikke fulgt op på projekterne? Er rådgiverne gode til markedsføring af de opnåede resultater? Stiller bygherrerne tilstrækkeligt med krav? Hvad er det mere præcist, virksomhederne finder fortsat bør støttes? Hvad mener virksomhederne, at man selv bør tage ansvar for i forandring af renoveringssektoren? 12

13 Erhvervsmæssigt potentiale Generelt er det erhvervsmæssige potentiale fordelt på mange typer af potentialer, uden at der er et bestemt, der er dominerende. Imidlertid er der indenfor de enkelte projektkategorier typer af potentialer, der er mere dominerende end andre i kategorien. Det fremgår af listen nedenfor. Dette skyldes i vid udstrækning, at indenfor de enkelte projektkategorier er der forskellige typer af potentialer. Projektkategori Nye vådrumstyper Byggesystemer og komponenter Informationsteknologi/renovering Byøkologiske demoprojekter Internationale markedsanalyser Renoveringssektoren i DK Væsentligste erhvervsmæssige potentiale (Procentvis andel af samtlige svar i projektkategorien) Udvikling af nye produkter (30%) Billigere løsninger (30%) Udvikling af nye produkter (48%) Øget produktivitet (42%) Udvikling af nye produkter (33%) Forbedrede eksportmuligheder (80%) Forbedrede markedsmuligheder DK (33%) 13

14 Projekt nr. 157 Realisering Spørgeskemaanalysen peger på, at det der skal til for at realisere det erhvervsmæssige potentiale, generelt er fordelt på mange forskellige parametre. Tre til fire parametre angives hyppigere end øvrige parametre, men intet enkelt parameter er dominerende. Dette skyldes i vid udstrækning, at de enkelte projektkategorier peger på mange forskellige parametre til at realisere det erhvervsmæssige potentiale. Indenfor projektkategorierne er der imidlertid enkelte parametre, som er dominerende: Projektkategori Nye vådrumstyper Nye udbuds- og samarbejdsformer Nye projekterings- og planlægningsredskaber Informat.teknologi/renovering Byøkologiske demoprojekter Internationale markedsanalyser Renoveringssektoren i DK Væsentligste parameter for realisering (Procentvis andel af samtlige svar i projektkategorien) Mere udvikling i branchen (30%) Udvidet samarb. med andre (31%) Bygherrekrav (44%) Mere udvikling i branchen (33%) Ekstern økonomisk støtte (47%) Markedsføring (80 %) Ekstern økonomisk støtte (33 %) Listen kan tages som et idékatalog for, hvad der skal gøres indenfor de forskellige projektkategorier for at realisere det erhvervsmæssige potentiale. Hvad gør branchen? Virksomhederne? Rationel, let byfornyelse Udvikling af: Sagsstyring Baderum Kviste Karnapper og gårdinventar ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN 14

15 7. Rådgiverne lærte mest Rådgiverne lærte mest! Læringen var mangfoldig! Og man har også brugt viden fra hinandens projekter! Der er i alt 125 udsagn om den læring, der generelt vurderes at have været i projekterne. Der er læring på mange forskellige områder og tilmed meget konkret læring. Rådgiverne var klart dem, der lærte mest jf. ill. 9. I hovedtræk er læringen generelt koncentreret omkring: Samarbejde generelt At samarbejde på tværs af fagskel kan skabe nye muligheder Systematisering generelt At der med systematik og målrettethed kan nås gode resultater Bedre samarbejde, projektering og styring Udvikling sker over tid et sejt træk International læring og formidling Markedsforhold / markedskendskab Forskelle i landes mentalitet og metoder Overblik - generelt Produktudvikling - generelt Forsøg er forsøg, og ikke alt lykkes Metodeproblemer Viden brugt fra andre projekter Brugen af viden fra andre projekter end det projektdeltageren selv har været involveret i, har været betydelig. Omtrent 55 procent har anvendt viden fra andre projekter i en eller anden udstrækning. 22 procent siger, at andre projekter har fundet stor eller meget stor anvendelse. Noget tilsvarende gør sig gældende den anden vej rundt. 21 procent siger, at andre har anvendt det pågældende projekt i stor eller i meget stor grad. Hvordan er læringen brugt Analysen fortæller ikke specifikt om læringen i virksomhederne, optagelse og lagring af viden. Og de vides ikke, om læringen fra Projekt Renovering er nået ud til andre end deltagerkredsen. Har man fået en læring og har introduceret ny viden og nye metoder i egen virksomhed? Hvor stort er kendskabet til arvesølvet rapporterne fra Projekt Renovering? Analysen giver ikke mulighed for at se, hvem der lærte hvad, men man kan læse af udsagnene, at Projekt Renovering har sat standarder for udviklingsprojekter på en række områder og har været med til at højne kvaliteten af udviklingsprojekter. Illustration 9 Projektdeltagere, der vurderes at have haft den størstelæring 50 Rådgiver Samfundet Bygherre Entreprenør Vidensinstitut Producent Støttegiver 15

16 8. Konklusioner fra analysen Konklusionen på 5 års eftersynet er, at de igangsatte projekter i overvejende grad har indfriet deres formål og har været nyttige for såvel virksomhederne, som for branchen. De projekter, der har haft bedst resultater er nye vådrum og nye projekterings- og planlægningsredskaber. De internationale demonstrationsprojekter blev ikke en succes, og de internationale markedsanalyser blev ikke grundlag for et boom i byggeeksporten. For nye udbuds- og samarbejdsformer gælder, at kun knap en fjerdedel er taget i anvendelse. Projektdeltagerne mener imidlertid, at de har lært noget, og at der desuden er defineret et yderligere udviklingsbehov. Også for byøkologiprojekterne gælder, at der er behov for yderligere udvikling. Udvikling tager tid Uden at have nået en væsentlig produktivitetsforbedring mener renoveringsbranchen alligevel, at man har lært en masse, og at der er fortsat potentiale for både øget produktivitet og forbedrede markedsmuligheder i resultaterne fra Projekt Renovering. Men det skal have noget tid. Det vil sige: Udvikling tager tid! Nye udviklingsmiljøer Det kun er i begrænset omfang, at alle de gode ideer i Projekt Renovering er taget i anvendelse. Kun 27 % er gået videre med anden generation af projektet. Men der bliver arbejdet videre med mange gode ideer i de nye udviklingsmiljøer. Det daværende By- og Boligministerium har med erhvervsfremme-programmet Projekt Renovering skabt et udviklingsmiljø som indbyrdes har en god viden om projekter og resultater. Der er med andre ord født en række nye udviklingsmiljøer i renoveringssektoren efter Projekt Renovering, der alle i et eller andet omfang lever højt på de ideer, Projekt Renovering skabte og præsenterede. Eksempler er: Socialministeriets (tidligere Erhvervs- og Boligstyrelsen) forsøgshandlingsplan. Projekt Værktøjskassen, der gennemføres med Byfornyelse Danmark som koordinator. Grundejernes Investeringsfonds forsøgshandlingsplan, der har sbs som koordinator. Det digitale Byggeri Realdanias aktiviteter på renoveringsområdet Mange projekter indgår dermed i andre, nye udviklingssammenhænge. De vil så derigennem blive taget i anvendelse tidsmæssigt forskudt. 16

17 Projekt nr. 050 Nye indsatsområder Herudover har Projekt Renovering udkrystalliseret nogle nye indsatsområder, som man kan afgrænse og sætte større fokus på. Et godt eksempel er Projekt Hus. Desuden markedsfører store entreprenører sig fx med trimbyg og partnering, som også er udløbere af Projekt Renovering. Læring Læringen var mangfoldig! Man har også brugt viden fra hinandens projekter! Alligevel giver analysen ikke tilstrækkelig viden om læringen i virksomhederne optagelse og lagring af viden. Analysen har heller ikke givet et svar på, om læringen fra Projekt Renovering er nået ud til andre end deltagerkredsen. Men det generelle indtryk er desværre, at branchen som sådan har svært ved at tage imod ny viden og nye produkter. Det gode udviklingsprojekt Med erfaringerne fra Projekt Renovering kunne det være interessant at lave en analyse af udviklingsforløbet og processen med henblik på hvilke mekanismer, der bærer udviklingsprojekterne frem. I den forbindelse kunne det være interessant at identificere,hvilke projekter der er arbejdet videre med i anden generation, hvordan der er arbejdet videre med dem, og om branchen har viden herom med henblik på at definere drivkraften for det gode udviklingsprojekt. Stort uudnyttet erhvervsmæssigt potentiale Projekt Renovering har igangsat en positiv udvikling i renoveringsbranchen. Målene blev overvejende nået, men det er kun i begrænset omfang, at der i er igangsat 2. generation af projekterne. Der er imidlertid fortsat muligheder, som kun venter på at blive brugt! Projekt Renovering skabte positive resultater for vådrummene og for projekterings- og planlægningsredskaber. Desuden er der peget på en række potentielle forretningsområder og på områder, der skal videreudvikles. Hvem har ansvaret for at vi kommer videre? Det er en kedelig konstatering, at manglende bevillinger hele tiden bliver trukket frem som barriere for en videre udvikling. Man kan spørge, om virksomhederne ikke selv har en del af ansvaret for at følge op og markedsføre og udvikle metoder? Projekt Renovering har vist sig primært at være et rådgiverprojekt. Synes rådgiverne ikke, at de skal påtage sig at følge op, at anvende resultaterne fra Projekt Renovering og implementere nye metoder i egne virksomheder? Forandringsagenterne er udover rådgiverne - fx statslige investorer, bygherrer (byfornyelsesselskaber), BiD, beslutningstagere fra branchen m.fl. Go for it! Stålkonstruktioner Industrielt stålelementbyggeri ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN 17

18 9. Konklusioner og udtalelser fra konferencen Konklusionen på 5 års eftersynet på Projekt Renovering var, at Projekt Renovering gav renoveringssektoren en kickstart. Branchens rådgivere har lært meget af projektet, men der er stadig et stort og uudnyttet potentiale, der bør tages op af branchen selv. Desuden kniber det med at implementere de nye forbedrede byggemetoder i renoveringssektoren. Nu må der findes løsninger på, hvordan den nye viden kan udnyttes i langt højere grad. Der er brug for forskning omkring, hvordan virksomhederne lærer, sådan at ny viden tages i anvendelse. Og der er brug for højere grad af samarbejde. Mange konkrete resultater 72 rådgivere, entreprenører, bygherrer, forskere og repræsentanter fra to ministerier, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet, deltog i konferencen for at drøfte resultaterne af 5 års eftersynet på Projekt Renovering. Projekt Renovering har givet mange konkrete resultater, sagde Jan Spohr, kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen på konferencen. Jan Spohr pointerede videre, at Projekt Renovering har haft stor betydning for udviklingen af badeværelser, påbygninger, energibesparelser og multisjak. Målet med Projekt Renovering var at fremme produktiviteten i renoveringsbranchen. For at nå målet blev der gennemført 100 udviklingsprojekter. I dag kan man godt være misundelig på mulighederne fra dengang!, sagde Ole Erdmann, som var en af de drivende kræfter i sekretariatet for Projekt Renovering. Der blev givet 170 mio. kr. i direkte udviklingsstøtte på 5 år. Det var et meget stort program. Målet med 5 års eftersynet har været at finde uudnyttede erhvervsmæssige potentialer i arvesølvet, kortlægge og formidle det. Stort erhvervsmæssigt potentiale Næsten 50 % af respondenterne vurderer, at det erhvervsmæssige potentiale fortsat er stort. Potentialet ligger indenfor områderne: Procesudvikling, produktudvikling og øget produktivitet. Konkret er det erhvervsmæssige potentiale fordelt på mange projektkategorier fx mener næsten 50%, at der i kategorien Byggesystemer og komponenter er basis for udvikling af nye produkter, og i kategorien Informationsteknologi mener 42%, at der er basis for at opnå øget produktivitet. Effekterne I analysen er der målt på væsentlige effekter, f.eks. om projekterne er taget i brug af firmaer, som ikke har været med i Projekt Renovering. Det har vist sig, at en tredjedel af projekterne har sat sig spor. På konferencen blev der spurgt, om vi kan være tilfredse med det resultat. Fra salen blev det bemærket, at man ikke alene måtte fokusere på effekterne, og at det ikke er et spørgsmål om en tredjedel, men om hvor risikobetonede udviklingsprojekter bør være. En supplerede kommentar var, at man ikke håbede, at man opnåede 100 %, for så sker der ingen udvikling. Til gengæld skulle man også have fokus på, hvad der gik galt i de andre projekter og sikre sig en uafhængig evaluering. 18

19 Læring Projekt Renovering har givet en række erfaringer omkring, hvordan man skal gennemføre udviklingsprojekter. Nogle af nøgleordene er: Konsortier, netværk og vidensdeling. Erhvervsbygninger Det er vigtigt, at rådgiverne går sammen med entreprenører, producenter og andre udførende i udviklingskonsortier, hvor hele processen er dækket ind, og at der etableres netværk og vidensdeling på kryds og tværs af branchen og måske endda med andre brancher. Det blev også nævnt på konferencen, at indledende vidensscanning bør være et krav for igangsætning af udviklingsprojekter. Desuden skal resultater og erfaringer være til at finde, og man skal have dem formidlet på skolerne, - hos dem som skal bruge resultaterne i fremtiden. Arvtagerne Projekt Renovering har givet erfaring og viden videre til en række nye initiativer og udviklingsmiljøer fx Projekt Hus, Innovationsfonden, Task Force og Det digitale Byggeri, samt private initiativer som Grundejernes Investeringsfonds forsøgshandlingsplan og Fonden Realdanias initiativer. Lars Axelsen fra Grundejernes Investeringsfond og sbs ser GIs udviklingsprojekter som en af arvtagerne fra Projekt Renovering. Lars Axelsen sagde i et indlæg, at GI er blevet inspireret af Projekt Renovering og har etableret en forsøgspulje, som er en slags 2. generations Pojekt Renovering. GI har igangsat 10 projekter over 5 år væsentlig færre end Projekt Renovering, men til gengæld får de mere tid. Niels Andersen fra Byfornyelse København fortalte, hvordan man arbejder videre med procesprojekterne fra Projekt Renovering. Selskabet har udviklet en systematisk metode for udvikling, afprøvning og evaluering af projekterne. Projekt Renovering kommer ikke igen Fra flere sider blev der udtrykt bekymring for, hvem der driver udviklingen videre. Udviklingen i byggeriet er ikke markedskonform. I Projekt Renovering er det karakteristisk, at det ikke er "de tunge drenge" entreprenører og producenter, som har deltaget og taget ejerskab for udviklingsprojekterne. Hvem er egentlig byggeriets producenter, blev der spurgt, og hvem skal drive udviklingen, hvis der ikke er et offentligt engagement? Staten har en forpligtelse til at bidrage med nye rammer i byggepolitikken, men det bliver ikke i form af nye store støtteprogrammer, sagde Jan Spohr. Staten efterspørger ydelser fra byggebranchen for 3 mia. om året - det offentlige for i alt 20 mia. derfor har staten en mulighed for at præge markedet som efterspøger. Kravene kommer i form af rammebetingelser som fx energikravene i det nye bygningsreglement. Desuden arbejder staten som erhvervsfremmefacilitør fx Innovationsfonden, Det digitale Byggeri m.v. Boliger i ældre erhvervsbygninger Projekt nr. 257 ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN Birgitte Lundblad, kontorchef i Socialministeriet sluttede konferencen med et ønske om, at der kommer mere fokus på og mere effekt af forsøgs- og udviklingsområdet og orienterede kort om den aktuelle udmelding af Socialministeriets forsøgsstrategi for byfornyelsen. Ressortomlægningen på byfornyelsesområdet mente Birgitte Lundblad ikke vil få betydning. Ministerierne vil fortsat samarbejde tæt, og jeg tror på en god synergi på Socialministeriets område. Fremover vil vi arbejde med sammenhængen mellem en god bolig et godt liv i husene og mellem husene, sluttede Birgitte Lundblad sit indlæg. Og det var også afslutningen på konferencen. 19

20 10. Bilag: Oversigt over udgivne rapporter / /270/ /270/ Solceller Solgården i Kolding Tolv byøkologiske demonstrationsprojekter i Hedebygadekarren, Ydre Vesterbro, København Et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt. Baggrundsrapport Demonstrationsprojekt Berlin-København Komponentløsning med lette stålkonstruktioner Komponentbadeværelser Badekabiner Multisjak i byfornyelsen 1 Parcelhuse Markedet for renovering af den nyere del af parcelhussektoren Industrielt stålelementbyggeri Minielevatorer Redegørelse for juridiske og arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med indbygning af minielevatorer Malingafrensning med mikrobølger Elektronisk udbud og tilbud Facadehåndbogen Neubrandenburg Renovering med bomiljø og beboerinddragelse i Tyskland Typiske beskrivelsesafsnit for betonrenovering Efterisoleringskatalog Sammenligning af efterisoleringssystemer Styret planlægning af renovering Fællesudbud Samlet udførelse af byfornyelsesarbejder på fem ejendomme Præfabrikerede installationsskakte til renovering i etageejendomme Kombineret friareal- og parkeringsanlæg Rationel, let byfornyelse Sagsstyring Ny generation af baderum med stålmembran på vægge Udvikling af tagkviste Karnapper og gårdinventar Dansk/Tysk erfaringsudveksling Den lodrette forbindelse Kvalitetsomkostninger - et forsøgsbyggeri i ældre etageboligbyggeri Danske tagboliger på tyske boligblokke Pilotprojekt Flensborg-Engelsby Fugtteknisk vurderingsgrundlag kælderrenovering Dunskie doswiadczenia i technologia w Polsce Transfer of Danish Experience and Technology Facaderenovering med glas - et forsøgsbyggeri i ældre etageboligbyggeri Analyse af renoveringsmarkedet i Tyskland Analyse af renoveringsmarkedet i Polen Lave baderum Præfabrikerede lave baderum Telebyg Telebaseret billedkommunikation i byggeprocessen Variationsmodellen Procesmodellering med IT-værktøjer Anvendelse af 3D-opmåling til byfornyelse Typiske beskrivelsesafsnit 22 Overfrakker Facadeinddækninger en eksempelsamling 10 Overcoats Facade renovations - ten examples Totalentreprise Udbud af byfornyelsesombygninger i totalentreprise Magdeburg Renovering af GWG-Reform bebyggelse Magdeburg Præfabrikerede rumstore tårnelementer Analyse af renoveringsmarkedet i Tjekkiet Betonelementboliger i Prag-området Multisjak 2 Nye samarbejdsformer i byfornyelsen Varmeanlæg Industriel design og udvikling af centralt placerede varmeanlæg Vådrum Bedre brug af gode totalløsninger for opbygning af bade- og wc-rum Effektiv renovering Rationalisering i arbejdet med udskiftning af tage Scotland Two Demonstration Projects in Glasgow ID-konceptet Udviklings- og demonstrationsprojekt for industriel baseret kvalitetsrenovering Boliger i ældre erhvervsbygninger Badeværelser Vandret indbygning af præfabrikerede lette badeværelser Vinduesrenovering med linolie Renoveringshåndbogen Mur og Tag Dokumenter Standardisering af renoveringsprocessens dokumenter Kvalitet i projektstyring - udvikling af roller, samarbejde og produktivitet i renovering Demonstrationsprojekt Prag 15 Komponentbadeværelser - 2 PL Box lette komponentbadeværelser i fiberbeton Elektonisk udbud og tilbud Badeværelsestårn med køkkenkarnap Analyse af 50'er boligen Renoveringsmarkedet Analyse af renoveringsmarkedet i Danmark Die Meyerische Häuser Leipzig Lette stålbunde Lette præfabrikerede badeværelseselementer Gode tagløsninger ved renovering og byfornyelse Rapporter uden nummer: Tagboliger Danske tagboliger på tyske boligblokke Tagetagekatalog 20

Stålkonstruktioner. Industrielt stålelementbyggeri ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN. Projekt nr. 050

Stålkonstruktioner. Industrielt stålelementbyggeri ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN. Projekt nr. 050 Stålkonstruktioner Industrielt stålelementbyggeri Projekt nr. 050 ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN Stålkonstruktioner Industrielt stålelementbyggeri Projekt nr. 050 Forord I denne pjece beskrives erfaringerne

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering?

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering? - helhedsplan eller renovering? Konklusion Kastanielunden, afd. 01-041 Dato: 28.02.2012 Kastanielunden er en bebyggelse beliggende i Viby Sj., der består af 16 familieboliger, der er bygget som dobbelthuse

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 Bag den eksisterende butik på bare 1400 m2 tårner den nye bygning sig op. Boligvarehus i to plan Om kort tid åbner Danmarks største Ikea i Odense Af Terkel Bo

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Lejligheder på flade tage

Lejligheder på flade tage BURresumi på toge Lejligheder på flade tage I Næsbyparken i Rødovre er gennemført et forsøg med udbedring af tagskader i et byggeri medfladt tag ved at bygge en ekstra etage oven på det eksisterende hus

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

9. september 2015 VILDTBANEGÅRD AFD. III Referat af informationsmødet om renoveringssagen, afholdt på Gildbroskolen i Multisalen, på Gildbrovej, Ishøj

9. september 2015 VILDTBANEGÅRD AFD. III Referat af informationsmødet om renoveringssagen, afholdt på Gildbroskolen i Multisalen, på Gildbrovej, Ishøj Bernd Kjelland ark maa 9. september 2015 VILDTBANEGÅRD AFD. III Referat af informationsmødet om renoveringssagen, afholdt på Gildbroskolen i Multisalen, på Gildbrovej, Ishøj Repræsentanter fra afd. bestyrelsen:

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

2. PROJEKTET OG TANKERNE BAG

2. PROJEKTET OG TANKERNE BAG 2. PROJEKTET OG TANKERNE BAG 350-450 MIO KR. finansieret ufinansieret (tilkøb) KLIMASKÆRM BAD OG INSTALLATION UDEAREALER SÆRLIGE OPGAVER KLIMASKÆRM / FINANSIEREDE POSTER Tag og facader Efterisolering

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til?

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Værktøjer til at skabe sundere boliger Det er vigtigt, at vores boliger er sunde og funktionelle. Som lejer kan du også være

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin

Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin Afrapportering af rammeskabende aktivitet: Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin Projektet er støttet med 50% fra & 50% fra april 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund...2

Læs mere

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS Delprojekt 6 - Flexible facader Oktober 1998 Enghavevej 28 A-B Projektets

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef AlmenBolig + et forsøgsprojekt v Rolf Andersson, byggechef Vi mangler i høj grad børnefamilien med lav eller mellem indkomster i den almene boligsektor De flytter fordi de ikke kan finde en passende bolig

Læs mere

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Udvikling på et solidt fundament Vi har udviklet os meget hos Jönsson a/s igennem vores lange historie og især i de senere år er det

Læs mere

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Dagsorden: 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om den kommende renovering 4. Valg af medlemmer og suppleanter til byggeudvalg

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt

Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt Sygehusplan 2010 Hovedsygehus i Køge Akutsygehuse i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster. Specialesygehuse

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Silkeborg Kommunes salg af Marienlund Plejehjem

Silkeborg Kommunes salg af Marienlund Plejehjem Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Att.: Martin Basse 29. oktober 2013 Silkeborg Kommunes salg af Marienlund Plejehjem Tilsynets sag: 2013-613/1389 Statsforvaltningen har i brev af 18. juni

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal:

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal: BNKI bog Opdateret: 26. marts 201 Antal evalueringer 10 Nøgletal: Nøgletal Kundetilfredshed ved delopgaverne Samlet kundetilfredshed Kundeloyalitet Antal evalueringer til grundlag for karakterbog Antal

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne

Velkommen til Informationsmøde for beboerne Velkommen til Informationsmøde for beboerne Afdeling 10, Grønningen Blok 3, Færøvej 20, 22 og 24 Torsdag den 27.02.2014, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere