Projekt Renovering 5 års eftersyn

Transkript

1 Projekt Renovering 5 års eftersyn ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN

2

3 Projekt Renovering 5 år efter en analyse af resultaterne af Projekt Renovering, af læringen og af de uudnyttede erhvervsmæssige potentialer.

4 Indhold 1. Forord 2. Spørgeskemaanalyse 3. Resultaterne blev nået! 4. Kick-start til udviklingsprojekter 5. Produktivitetsforbedring er fortsat mulig 6. Det erhvervsmæssige potentiale er stort 7. Rådgiverne lærte mest 8. Konklusioner fra analysen 9. Konklusioner fra konferencen 10. Bilag: Oversigt over udgivne rapporter

5 1. Forord Projekt Renovering blev gennemført i perioden som et erhvervsfremmeprogram i det daværende By- og Boligministerium med en økonomisk ramme på 300 millioner kr. Projekt Renovering er det hidtil største udviklingsprogram, der er igangsat indenfor renoveringssektoren. I løbet af de 5 år, Projekt Renovering var programsat til, blev der givet støtte til gennemførelsen af i alt 100 projekter. Det er disse 100 projekter, der er sat under lup i forbindelse med 5 års eftersynet. 1 års eftersyn I maj 2000 gennemførtes et 1 års eftersyn af Projekt Renovering. På den efterfølgende konference kunne det konstateres, at produktivitetsgevinsten på 15% ikke var nået. Men der var sat en udvikling i gang, og resultaterne var afleveret videre til bl.a. byfornyelsesselskaberne og Projekt Hus. Desuden blev der uddelt to initiativpriser til Hedebygades beboergruppe og Projekt Værktøjskassen. 5 års eftersyn 5 års eftersynet viser, at de igangsatte projekter i overvejende grad har nået deres mål og har været nyttige for såvel virksomhederne, som for branchen. Der har været positiv læring for alle involverede - især for rådgivergruppen. Endelig er der sat en udvikling i gang, som fortsat rummer både læringsmæssige og erhvervsmæssige potentialer. Mål Målet for 5 års eftersynet er at informere den danske renoveringsbranche og de udviklingsmiljøer, der arbejder med proces- og produktudvikling i renoveringssektoren om, at der fortsat er meget at hente i arvesølvet fra Projekt Renovering. 5 års eftersynets succeskriterium er derfor også, at den indhentede viden bliver formidlet til målgruppen med henblik på at den bliver brugt! Derfor er denne folder udarbejdet, og der har været afholdt en konference, hvor resultaterne er blevet præsenteret og diskuteret. Jan Spohr Erhvervs- og Byggestyrelsen Oktober

6 2. Spørgeskemaanalyse Metoden i 5 års eftersynet har været en analyse blandt de projektledere og projektdeltagere, der var tilknyttet de 100 projekter under Projekt Renovering. Analysen er foretaget via en spørgeskemaanalyse blandt alle disse personer i foråret Metoden med spørgeskemaanalysen blev valgt, fordi det er en enkel og økonomisk metode til at få analyseret en stor målgruppe. Og yderligere fordi respondenterne var navngivne personer, som man vurderede havde interesse i at deltage i analysen. Gruppeinterview Inden udarbejdelsen af spørgeskemaet, blev der - som led i kvalitetssikringen af indholdet og formen på spørgsmålene - gennemført et gruppeinterview med repræsentanter for målgruppen. Deltagerne i gruppeinterviewet var: Michael Frisch-Jensen, DAB Jens Harrild, Byens Tegnestue Gunnar Friborg, Interarc Karen Kristiansen, Box 25 Jørgen Christensen, Teytaud Rådg. Ingeniørfirma Kurt K. Christensen, sbs Analysemål Fokus i undersøgelsen har været at få kortlagt resultaterne af Projekt Renovering på forskellige niveauer. At få beskrevet den læring, der har været samt få overblik over, hvad der er af uudnyttede erhvervsmæssige potentialer. Illustration 1 Deltagernes relation til projektet 10% 12% 78% Initiativtagere eller med fra projektets start Mange tilbagemeldinger Der har, som forventet, været en meget stor interesse i at deltage i spørgeskemaanalysen. Der blev udsendt i alt 250 spørgeskemaer. 100 spørgeskemaer til projektledere og 150 spørgeskemaer til projektdeltagere, i de 100 projekter. Således er der forsøgt analyseret på alle 100 projekter i Projekt Renovering. Den samlede respons var på 64%. Responsen fra projektledere var næsten fuldkommen 99%, hvilket er meget flot. Responsen fra projektdeltagere var på 39%. Sikkert grundlag På baggrund af den høje svarprocent vurderes det, at analysen er repræsentativ for målgruppen. De indsamlede oplysninger er generelt af høj kvalitet, fordi de er baseret på en aktuel viden fra personer, der har været involveret i projekterne de fleste siden projektstart i Ca. 80% angiver at have fra nogen viden til meget stor viden jf. illustration 1. Analyseresultaterne vurderes derfor at være valide og brugbare for tolkninger og vurderinger af de gennemførte projekter. Usikkerhed Der er dog den usikkerhed hæftet til analysen, at oplysningerne er selvangivelse fra personer, der har haft en interesse i projektet. Det kan naturligvis betyde, at man har været lidt mere positiv i sine vurderinger, end en helt uvildig ville have været. Projektgruppe 5 års eftersynet er gennemført med støtte fra Erhvervsog Byggestyrelsen i perioden januar til juni 2004 af en projektgruppe, bestående af: Allan Bæk, Bæk Consult Tenna Tychsen, Byfornyelse Danmark Ole Erdmann, sbs og Elsebeth Terkelsen, sbs Kommet til undervejs Kommet til efter

7 3. Resultaterne blev nået! De igangsatte projekter har i overvejende grad indfriet deres formål og 1/3 af virksomhederne har haft stor gavn af projekterne. Den hyppigst valgte beskrivelse af resultatet af det konkrete projekt er: De planlagte resultater blev nået og blev helt eller delvist taget i anvendelse. Den angives af hele 60% som det, der bedst beskriver det konkrete projekt - jf. illustration 2. Derimod mener kun 30%, at de har haft god gavn af projektet. Hovedparten de 70% - angiver, at de kun har haft nogen gavn, mindre gavn, eller slet ingen gavn af projektet se illustration 3. Badekabiner Succesraten? Det er ikke så overraskende, at de adspurgte mener, at man nåede de planlagte resultater. Der er et stort ejerskab til projekterne. Derimod er det noget overraskende, at så mange mener, at resultaterne er taget helt eller delvis i anvendelse især, når man sammenholder med, hvor få der mener, at virksomheden har haft gavn af projektet. Ser vi så på, hvor mange der er gået videre og har igangsat anden generation af udviklingsprojektet, er det kun 27%. Se illustration 4. Det kunne antyde, at succesraten skal reduceres en smule. Begrundelsen Som begrundelse for ikke at have igangsat anden generation angives bl.a. følgende: Byfornyelsen er gået i stå / omfanget reduceret Der har ikke været midler / penge Ikke vilje / interesse i videreførelse Branchens traditionelle tankegang / træghed Manglende målrettet formidling Manglende opfølgning Projektet har vist sig for dyrt Projektet ikke egnet til videreførelse / er afsluttet Boligministeriet Bygge- og Boligstyrelsen Forsøgsrapport Resultaterne i projektkategorier Projekt Renovering omfattede følgende 9 kategorier af projekter: 1. Nye vådrumstyper 2. Byggesystemer og komponenter til renovering 3. Nye udbuds- og samarbejdsformer 4. Nye projekterings- og planlægningsredskaber 5. Informationsteknologi og renovering 6. Byøkologiske demonstrationsprojekter 7. Internationale demonstrationsprojekter 8. Internationale markedsanalyser 9. Renoveringssektoren i Danmark De projekter, der har haft bedst resultater, er nye vådrum og nye projekterings- og planlægningsredskaber fx Digital opmåling, Elektronisk tilbud og udbud m.fl. (se bilag: Oversigt over udgivne rapporter). Illustration 2 - Resultatet af det konkrete projekt 19% Illustration 3 Virksomhedens gavn af projektet 20% 15% 6% 0% Illustration 4 - Igangsættelse af 2. generation 54 60% Resultatet nået og taget i anvendelse Resultatet nået, men ikke taget i anvendelse Resultatet ikke nået, men udviklingsbehov defineret Resultatet ikke nået, men læringsværdi Resultatet ikke nået, og ingen læringsværdi 8% 9% 42% 21% Meget stor gavn Stor gavn Nogen gavn Mindre gavn Ingen gavn Ja Nej Ved ikke

8 Projekt nr. 050 De internationale demonstrationsprojekter blev ikke en succes. Der var mange vanskeligheder med realiseringen af projekterne og stort set ingen efterfølgende eksportopfølgning. For nye udbuds- og samarbejdsformer (fx Multisjak og Udbud for flere ejendomme ) gælder, at kun knap en fjerdedel er taget i anvendelse. Projektdeltagerne angiver imidlertid, at de har lært noget, og at der desuden er defineret et yderligere udviklingsbehov. Også for byøkologiprojekterne gælder, at der er behov for yderligere udvikling. Stålkonstruktioner Industrielt stålelementbyggeri Hovedtendenser i procent Nye vådrumstyper og Nye projekterings- og planlægningsredskaber har haft den største succes. Ved nye vådrumstyper blev 90% af projektresultaterne taget i anvendelse, og ved nye projekterings- og planlægningsredskaber blev 75% taget i anvendelse. Omvendt har Internationale demonstrationsprojekter og Nye udbuds- og samarbejdsformer haft en væsentlig lavere scoring end gennemsnittet af projektkategorierne. ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN Af de internationale demonstrationsprojekter blev kun 29% taget i anvendelse, og af de nye udbuds- og samarbejdsformer blev kun 23% taget i anvendelse. For 59% af de Internationale markedsanalyser gælder, at de planlagte resultater blev nået, men de blev ikke taget i anvendelse. De planlagte resultater blev ikke fuldt ud nået, men udviklingsbehovet blev defineret. Indenfor denne kategori har Nye udbuds- og samarbejdsformer med 31% og Byøkologiske demonstrationsprojekter med 23% en væsentligt højere scoring end gennemsnittet af projektkategorier. De planlagte resultater blev ikke nået, men der har været en læringsværdi for branchen. Indenfor denne kategori har Nye udbuds- og samarbejdsformer med 23% en væsentligt højere scoring end gennemsnittet. 8

9 4. Kick-start til udviklingsprojekter Udvikling er nøgleordet i besvarelserne. Virksomhederne havde idéerne Projekt Renovering gav en kickstart til projekterne. Den væsentligste motivation for deltagelse i Projekt Renovering var Projektudvikling (38%) og Udvikling i branchen (34%). Virksomhedernes motivation fremgår af illustration 5 til højre. Det bekræfter i princippet hypotesen om, at virksomhederne deltog i Projekt Renovering, fordi de havde en idé eller en erkendt problemstilling, de gerne ville have afprøvet, men at de manglede muligheder og finansiel støtte til at få den realiseret. Projekt Renovering var med andre ord en kick-start til udviklingsprojekter. Projektdeltagerne mener også i dag, at projektet havde et væsentligt formål, og at det fortsat er aktuelt. Mere end 85% mener, at projektets hovedformål fortsat er væsentligt eller meget væsentligt. Derimod vurderes branchens aktuelle interesse som værende relativt lav. Det fremgår af illustration 6 til højre. Kun 5% af branchen vurderes at have meget stor og 31% stor interesse, dvs. i alt 36%. Næsten lige så stor en del af branchen, 37% vurderes at have lav eller meget lav interesse. Hvad skyldes denne vurdering? Illustration 5 Firmaernes motivation for deltagelse i Projekt Renovering 12% 16% Projektudvikling 34% Udvikling i branchen Projektrealisering Andet 38% Multisjak Illustration 6 Branchens aktuelle interesse for projektet 2% 5% 35% 31% Boligministeriet Bygge- og Boligstyrelsen Meget stor 27% Multisjak i byfornyelsen 3 Stor Middel Lav Meget lav 9

10 5. Produktivitetsforbedring er fortsat mulig Renoveringsbranchen mener, at man har lært en masse, og at der er fortsat potentiale for produktivitetsforbedringer i arvesølvet fra Projekt Renovering. Men det skal have noget tid, for at det kan realiseres. I spørgeskemaet bliver projektdeltagerne bedt om at nævne de tre væsentligste, generelle effekter af Projekt Renovering. Top-fem-listen over de hyppigst nævnte effekter er: Udvikling af nye produkter (43%) Udvikling af nye processer (30%) Forbedret kvalitet (30%) Afdækning af barrierer/potentialer (18%) Læring og kompetence (16%) Forandringsproces startet Projekt Renovering havde en vision om at starte en forandringsproces indenfor renoveringsbranchen, der skulle resultere i en produktivitetsforbedring på 15%. Det er ikke umiddelbart lykkedes, men når man ser på tallene i illustration 7, er projektdeltagerne ikke i tvivl om, at der ligger et fremtidigt potentiale for branchen til at øge produktiviteten. Det er også på sigt, at de økonomiske effekter for virksomhederne forventes - i form af forbedrede markedsmuligheder. Ser man på de væsentlige effekter i øvrigt, er det læring og kompetence og udvikling af nye produkter/nye processer, der har været den største effekt både på kort og langt sigt. Størst udbytte hos rådgiverne På spørgsmålet om, hvem der har haft det største udbytte af Projekt Renovering, nævnes rådgiverne af 37%. Herefter følger bygherrerne med 29% og samfundet (branchen) med 17%. Entreprenører, producenter, vidensinstitutter og støttegiver deler de resterende procent. Illustration 7 Væsentlige effekter for virksomheden og branchen nu og i fremtiden Antal procent, der nævner de enkelte effekter Nuværende effekter Fremtidige effekter Udvikling af nye processer Udvikling af nye eksterne samarbejdsrelationer Udvikling af nye produkter Læring og kompetencer Øget produktivitet Forbedrede markedsmuligheder (DK) Forbedrede eksportmuligheder Forbedrede indtjeningsevner For virk- For For virk- For somheden branchen somheden branchen

11 6. Det erhvervsmæssige potentiale er stort Det er erhvervsmæssige potentiale er stort, og der er arbejdet med den videre udvikling af projekterne siden afslutningen af Projekt Renovering. erhvervsmæssige potentiale vurderes i analysen meget positivt jf. ill. 8 nedenfor. 46% mener, at det er stort eller meget stort. Sammenholder man svaret med, at kun 27% havde igangsat 2. generation af projektet (se illustration 4), må man antage, at vurderingen sandsynligvis er lettere overdrevet. Så er det nok primært forventningens glæde, der udtrykkes i tallene - især fra rådgiverne. Hvorfor vurderes det erhvervsmæsige potentiale så positivt, når det bruges så lidt? Illustration 8 projektets erhvervsmæssige potentiale 5 41 Meget stort Stort Næ Intet t intet Ser man nærmere på det erhvervsmæssige potentiale, er det interessant at se på potentialet i omgivelserne og hos den enkelte virksomhed. Det væsentligste erhvervsmæssige potentiale i omgivelserne: Udvikling af nye produkter Udvikling af nye processer Øget produktivitet Forbedret kvalitet Forbedrede eksportmuligheder Forbedret samarbejde Billigere løsninger Forbedrede markedsmuligheder, DK Det væsentligste erhvervsmæssige potentiale for virksomheden: Læring og kompetence Udvikling af eksterne samarbejdsrelationer Afdækning af barrierer/potentialer Bedre projektering Færre fejl og reklamationer Besparelser i materialer Besparelser i tid Medarbejdermotivation (deltagelse) Forbedret indtjeningsevne 21,4% 13,0% 9,1% 8,4% 6,5% 6,5% 5,2% 5,2% 5,2% 5,2% 3,9% 3,2% 2,6% 1,9% 1,3% 0,6% 0,6% Det er helt tydeligt, at potentialet vurderes at ligge hos omgivelserne, dvs. uden for virksomhederne og dermed udenfor deres umiddelbare indflydelse. Det forklarer forskellen imellem den positive vurdering af det erhvervsmæssige potentiale og den ringe udnyttelse af resultaterne. Hvorfor vurderes det erhvervsmæssige potentiale at ligge uden for virksomhederne? 11

12 Realisering af det erhvervsmæssige potentiale Ser man på, hvad der skal til for at realisere det erhvervsmæssige potentiale, kan svarene igen deles op i de to ovennævnte kategorier: Omgivlserne og virksomheden. Omgivelserne: Ekstern økonomisk støtte 21,5% Mere udvikling i branchen 17,4% Bygherrekrav 13,4% Nyt regelsæt / nye love 4,7% Afvente gennemprøvning af andre projekter 3,4% Virksomheden: Markedsføring Flere afprøvninger Udvidet samarbejde med andre Intern produktudvikling Flere interne ressourcer (tid/penge) Mere tid (vente til tiden bliver moden) Intern metodeudvikling Intern læring 11,4% 8,1% 7,4% 7,4% 2,0% 1,3% 1,3% 0,7% Manglende støtte er en barriere. Men i et udviklingsmiljø med 100 projektledere, som har været en hel proces igennem, må der ligge en masse viden om, hvordan man fremmer udviklingsprocesser også selvom der ikke er (så meget) ekstern støtte. Det ser ud til, at der er mange ting virksomheden kan gøre! De største barrierer for realisering af det erhvervsmæssige potentiale De største barrierer defineres som følger: Omgivelserne: En konservativ branche gamle dogmer / vanetænkning At man ikke selv påvirker afsætningsmulighederne Byfornyelsen er gået i stå Der mangler et lovmæssigt krav Ingen bygherrekrav Finansiering Erhvervs- og Boligstyrelsen skal tage samarbejdet med andre regioner/brancher op for at fremme eksport Virksomheden: At der ikke bliver fulgt op på projektet Manglende viden om projektet Manglende markedsføring af resultater udbredelse af viden Manglende produktudvikling Økonomi / økonomisk støtte Har branchen som sådan svært ved at tage imod ny viden og nye produkter? Får rådgiverne ikke fulgt op på projekterne? Er rådgiverne gode til markedsføring af de opnåede resultater? Stiller bygherrerne tilstrækkeligt med krav? Hvad er det mere præcist, virksomhederne finder fortsat bør støttes? Hvad mener virksomhederne, at man selv bør tage ansvar for i forandring af renoveringssektoren? 12

13 Erhvervsmæssigt potentiale Generelt er det erhvervsmæssige potentiale fordelt på mange typer af potentialer, uden at der er et bestemt, der er dominerende. Imidlertid er der indenfor de enkelte projektkategorier typer af potentialer, der er mere dominerende end andre i kategorien. Det fremgår af listen nedenfor. Dette skyldes i vid udstrækning, at indenfor de enkelte projektkategorier er der forskellige typer af potentialer. Projektkategori Nye vådrumstyper Byggesystemer og komponenter Informationsteknologi/renovering Byøkologiske demoprojekter Internationale markedsanalyser Renoveringssektoren i DK Væsentligste erhvervsmæssige potentiale (Procentvis andel af samtlige svar i projektkategorien) Udvikling af nye produkter (30%) Billigere løsninger (30%) Udvikling af nye produkter (48%) Øget produktivitet (42%) Udvikling af nye produkter (33%) Forbedrede eksportmuligheder (80%) Forbedrede markedsmuligheder DK (33%) 13

14 Projekt nr. 157 Realisering Spørgeskemaanalysen peger på, at det der skal til for at realisere det erhvervsmæssige potentiale, generelt er fordelt på mange forskellige parametre. Tre til fire parametre angives hyppigere end øvrige parametre, men intet enkelt parameter er dominerende. Dette skyldes i vid udstrækning, at de enkelte projektkategorier peger på mange forskellige parametre til at realisere det erhvervsmæssige potentiale. Indenfor projektkategorierne er der imidlertid enkelte parametre, som er dominerende: Projektkategori Nye vådrumstyper Nye udbuds- og samarbejdsformer Nye projekterings- og planlægningsredskaber Informat.teknologi/renovering Byøkologiske demoprojekter Internationale markedsanalyser Renoveringssektoren i DK Væsentligste parameter for realisering (Procentvis andel af samtlige svar i projektkategorien) Mere udvikling i branchen (30%) Udvidet samarb. med andre (31%) Bygherrekrav (44%) Mere udvikling i branchen (33%) Ekstern økonomisk støtte (47%) Markedsføring (80 %) Ekstern økonomisk støtte (33 %) Listen kan tages som et idékatalog for, hvad der skal gøres indenfor de forskellige projektkategorier for at realisere det erhvervsmæssige potentiale. Hvad gør branchen? Virksomhederne? Rationel, let byfornyelse Udvikling af: Sagsstyring Baderum Kviste Karnapper og gårdinventar ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN 14

15 7. Rådgiverne lærte mest Rådgiverne lærte mest! Læringen var mangfoldig! Og man har også brugt viden fra hinandens projekter! Der er i alt 125 udsagn om den læring, der generelt vurderes at have været i projekterne. Der er læring på mange forskellige områder og tilmed meget konkret læring. Rådgiverne var klart dem, der lærte mest jf. ill. 9. I hovedtræk er læringen generelt koncentreret omkring: Samarbejde generelt At samarbejde på tværs af fagskel kan skabe nye muligheder Systematisering generelt At der med systematik og målrettethed kan nås gode resultater Bedre samarbejde, projektering og styring Udvikling sker over tid et sejt træk International læring og formidling Markedsforhold / markedskendskab Forskelle i landes mentalitet og metoder Overblik - generelt Produktudvikling - generelt Forsøg er forsøg, og ikke alt lykkes Metodeproblemer Viden brugt fra andre projekter Brugen af viden fra andre projekter end det projektdeltageren selv har været involveret i, har været betydelig. Omtrent 55 procent har anvendt viden fra andre projekter i en eller anden udstrækning. 22 procent siger, at andre projekter har fundet stor eller meget stor anvendelse. Noget tilsvarende gør sig gældende den anden vej rundt. 21 procent siger, at andre har anvendt det pågældende projekt i stor eller i meget stor grad. Hvordan er læringen brugt Analysen fortæller ikke specifikt om læringen i virksomhederne, optagelse og lagring af viden. Og de vides ikke, om læringen fra Projekt Renovering er nået ud til andre end deltagerkredsen. Har man fået en læring og har introduceret ny viden og nye metoder i egen virksomhed? Hvor stort er kendskabet til arvesølvet rapporterne fra Projekt Renovering? Analysen giver ikke mulighed for at se, hvem der lærte hvad, men man kan læse af udsagnene, at Projekt Renovering har sat standarder for udviklingsprojekter på en række områder og har været med til at højne kvaliteten af udviklingsprojekter. Illustration 9 Projektdeltagere, der vurderes at have haft den størstelæring 50 Rådgiver Samfundet Bygherre Entreprenør Vidensinstitut Producent Støttegiver 15

16 8. Konklusioner fra analysen Konklusionen på 5 års eftersynet er, at de igangsatte projekter i overvejende grad har indfriet deres formål og har været nyttige for såvel virksomhederne, som for branchen. De projekter, der har haft bedst resultater er nye vådrum og nye projekterings- og planlægningsredskaber. De internationale demonstrationsprojekter blev ikke en succes, og de internationale markedsanalyser blev ikke grundlag for et boom i byggeeksporten. For nye udbuds- og samarbejdsformer gælder, at kun knap en fjerdedel er taget i anvendelse. Projektdeltagerne mener imidlertid, at de har lært noget, og at der desuden er defineret et yderligere udviklingsbehov. Også for byøkologiprojekterne gælder, at der er behov for yderligere udvikling. Udvikling tager tid Uden at have nået en væsentlig produktivitetsforbedring mener renoveringsbranchen alligevel, at man har lært en masse, og at der er fortsat potentiale for både øget produktivitet og forbedrede markedsmuligheder i resultaterne fra Projekt Renovering. Men det skal have noget tid. Det vil sige: Udvikling tager tid! Nye udviklingsmiljøer Det kun er i begrænset omfang, at alle de gode ideer i Projekt Renovering er taget i anvendelse. Kun 27 % er gået videre med anden generation af projektet. Men der bliver arbejdet videre med mange gode ideer i de nye udviklingsmiljøer. Det daværende By- og Boligministerium har med erhvervsfremme-programmet Projekt Renovering skabt et udviklingsmiljø som indbyrdes har en god viden om projekter og resultater. Der er med andre ord født en række nye udviklingsmiljøer i renoveringssektoren efter Projekt Renovering, der alle i et eller andet omfang lever højt på de ideer, Projekt Renovering skabte og præsenterede. Eksempler er: Socialministeriets (tidligere Erhvervs- og Boligstyrelsen) forsøgshandlingsplan. Projekt Værktøjskassen, der gennemføres med Byfornyelse Danmark som koordinator. Grundejernes Investeringsfonds forsøgshandlingsplan, der har sbs som koordinator. Det digitale Byggeri Realdanias aktiviteter på renoveringsområdet Mange projekter indgår dermed i andre, nye udviklingssammenhænge. De vil så derigennem blive taget i anvendelse tidsmæssigt forskudt. 16

17 Projekt nr. 050 Nye indsatsområder Herudover har Projekt Renovering udkrystalliseret nogle nye indsatsområder, som man kan afgrænse og sætte større fokus på. Et godt eksempel er Projekt Hus. Desuden markedsfører store entreprenører sig fx med trimbyg og partnering, som også er udløbere af Projekt Renovering. Læring Læringen var mangfoldig! Man har også brugt viden fra hinandens projekter! Alligevel giver analysen ikke tilstrækkelig viden om læringen i virksomhederne optagelse og lagring af viden. Analysen har heller ikke givet et svar på, om læringen fra Projekt Renovering er nået ud til andre end deltagerkredsen. Men det generelle indtryk er desværre, at branchen som sådan har svært ved at tage imod ny viden og nye produkter. Det gode udviklingsprojekt Med erfaringerne fra Projekt Renovering kunne det være interessant at lave en analyse af udviklingsforløbet og processen med henblik på hvilke mekanismer, der bærer udviklingsprojekterne frem. I den forbindelse kunne det være interessant at identificere,hvilke projekter der er arbejdet videre med i anden generation, hvordan der er arbejdet videre med dem, og om branchen har viden herom med henblik på at definere drivkraften for det gode udviklingsprojekt. Stort uudnyttet erhvervsmæssigt potentiale Projekt Renovering har igangsat en positiv udvikling i renoveringsbranchen. Målene blev overvejende nået, men det er kun i begrænset omfang, at der i er igangsat 2. generation af projekterne. Der er imidlertid fortsat muligheder, som kun venter på at blive brugt! Projekt Renovering skabte positive resultater for vådrummene og for projekterings- og planlægningsredskaber. Desuden er der peget på en række potentielle forretningsområder og på områder, der skal videreudvikles. Hvem har ansvaret for at vi kommer videre? Det er en kedelig konstatering, at manglende bevillinger hele tiden bliver trukket frem som barriere for en videre udvikling. Man kan spørge, om virksomhederne ikke selv har en del af ansvaret for at følge op og markedsføre og udvikle metoder? Projekt Renovering har vist sig primært at være et rådgiverprojekt. Synes rådgiverne ikke, at de skal påtage sig at følge op, at anvende resultaterne fra Projekt Renovering og implementere nye metoder i egne virksomheder? Forandringsagenterne er udover rådgiverne - fx statslige investorer, bygherrer (byfornyelsesselskaber), BiD, beslutningstagere fra branchen m.fl. Go for it! Stålkonstruktioner Industrielt stålelementbyggeri ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN 17

18 9. Konklusioner og udtalelser fra konferencen Konklusionen på 5 års eftersynet på Projekt Renovering var, at Projekt Renovering gav renoveringssektoren en kickstart. Branchens rådgivere har lært meget af projektet, men der er stadig et stort og uudnyttet potentiale, der bør tages op af branchen selv. Desuden kniber det med at implementere de nye forbedrede byggemetoder i renoveringssektoren. Nu må der findes løsninger på, hvordan den nye viden kan udnyttes i langt højere grad. Der er brug for forskning omkring, hvordan virksomhederne lærer, sådan at ny viden tages i anvendelse. Og der er brug for højere grad af samarbejde. Mange konkrete resultater 72 rådgivere, entreprenører, bygherrer, forskere og repræsentanter fra to ministerier, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet, deltog i konferencen for at drøfte resultaterne af 5 års eftersynet på Projekt Renovering. Projekt Renovering har givet mange konkrete resultater, sagde Jan Spohr, kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen på konferencen. Jan Spohr pointerede videre, at Projekt Renovering har haft stor betydning for udviklingen af badeværelser, påbygninger, energibesparelser og multisjak. Målet med Projekt Renovering var at fremme produktiviteten i renoveringsbranchen. For at nå målet blev der gennemført 100 udviklingsprojekter. I dag kan man godt være misundelig på mulighederne fra dengang!, sagde Ole Erdmann, som var en af de drivende kræfter i sekretariatet for Projekt Renovering. Der blev givet 170 mio. kr. i direkte udviklingsstøtte på 5 år. Det var et meget stort program. Målet med 5 års eftersynet har været at finde uudnyttede erhvervsmæssige potentialer i arvesølvet, kortlægge og formidle det. Stort erhvervsmæssigt potentiale Næsten 50 % af respondenterne vurderer, at det erhvervsmæssige potentiale fortsat er stort. Potentialet ligger indenfor områderne: Procesudvikling, produktudvikling og øget produktivitet. Konkret er det erhvervsmæssige potentiale fordelt på mange projektkategorier fx mener næsten 50%, at der i kategorien Byggesystemer og komponenter er basis for udvikling af nye produkter, og i kategorien Informationsteknologi mener 42%, at der er basis for at opnå øget produktivitet. Effekterne I analysen er der målt på væsentlige effekter, f.eks. om projekterne er taget i brug af firmaer, som ikke har været med i Projekt Renovering. Det har vist sig, at en tredjedel af projekterne har sat sig spor. På konferencen blev der spurgt, om vi kan være tilfredse med det resultat. Fra salen blev det bemærket, at man ikke alene måtte fokusere på effekterne, og at det ikke er et spørgsmål om en tredjedel, men om hvor risikobetonede udviklingsprojekter bør være. En supplerede kommentar var, at man ikke håbede, at man opnåede 100 %, for så sker der ingen udvikling. Til gengæld skulle man også have fokus på, hvad der gik galt i de andre projekter og sikre sig en uafhængig evaluering. 18

19 Læring Projekt Renovering har givet en række erfaringer omkring, hvordan man skal gennemføre udviklingsprojekter. Nogle af nøgleordene er: Konsortier, netværk og vidensdeling. Erhvervsbygninger Det er vigtigt, at rådgiverne går sammen med entreprenører, producenter og andre udførende i udviklingskonsortier, hvor hele processen er dækket ind, og at der etableres netværk og vidensdeling på kryds og tværs af branchen og måske endda med andre brancher. Det blev også nævnt på konferencen, at indledende vidensscanning bør være et krav for igangsætning af udviklingsprojekter. Desuden skal resultater og erfaringer være til at finde, og man skal have dem formidlet på skolerne, - hos dem som skal bruge resultaterne i fremtiden. Arvtagerne Projekt Renovering har givet erfaring og viden videre til en række nye initiativer og udviklingsmiljøer fx Projekt Hus, Innovationsfonden, Task Force og Det digitale Byggeri, samt private initiativer som Grundejernes Investeringsfonds forsøgshandlingsplan og Fonden Realdanias initiativer. Lars Axelsen fra Grundejernes Investeringsfond og sbs ser GIs udviklingsprojekter som en af arvtagerne fra Projekt Renovering. Lars Axelsen sagde i et indlæg, at GI er blevet inspireret af Projekt Renovering og har etableret en forsøgspulje, som er en slags 2. generations Pojekt Renovering. GI har igangsat 10 projekter over 5 år væsentlig færre end Projekt Renovering, men til gengæld får de mere tid. Niels Andersen fra Byfornyelse København fortalte, hvordan man arbejder videre med procesprojekterne fra Projekt Renovering. Selskabet har udviklet en systematisk metode for udvikling, afprøvning og evaluering af projekterne. Projekt Renovering kommer ikke igen Fra flere sider blev der udtrykt bekymring for, hvem der driver udviklingen videre. Udviklingen i byggeriet er ikke markedskonform. I Projekt Renovering er det karakteristisk, at det ikke er "de tunge drenge" entreprenører og producenter, som har deltaget og taget ejerskab for udviklingsprojekterne. Hvem er egentlig byggeriets producenter, blev der spurgt, og hvem skal drive udviklingen, hvis der ikke er et offentligt engagement? Staten har en forpligtelse til at bidrage med nye rammer i byggepolitikken, men det bliver ikke i form af nye store støtteprogrammer, sagde Jan Spohr. Staten efterspørger ydelser fra byggebranchen for 3 mia. om året - det offentlige for i alt 20 mia. derfor har staten en mulighed for at præge markedet som efterspøger. Kravene kommer i form af rammebetingelser som fx energikravene i det nye bygningsreglement. Desuden arbejder staten som erhvervsfremmefacilitør fx Innovationsfonden, Det digitale Byggeri m.v. Boliger i ældre erhvervsbygninger Projekt nr. 257 ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN Birgitte Lundblad, kontorchef i Socialministeriet sluttede konferencen med et ønske om, at der kommer mere fokus på og mere effekt af forsøgs- og udviklingsområdet og orienterede kort om den aktuelle udmelding af Socialministeriets forsøgsstrategi for byfornyelsen. Ressortomlægningen på byfornyelsesområdet mente Birgitte Lundblad ikke vil få betydning. Ministerierne vil fortsat samarbejde tæt, og jeg tror på en god synergi på Socialministeriets område. Fremover vil vi arbejde med sammenhængen mellem en god bolig et godt liv i husene og mellem husene, sluttede Birgitte Lundblad sit indlæg. Og det var også afslutningen på konferencen. 19

20 10. Bilag: Oversigt over udgivne rapporter / /270/ /270/ Solceller Solgården i Kolding Tolv byøkologiske demonstrationsprojekter i Hedebygadekarren, Ydre Vesterbro, København Et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt. Baggrundsrapport Demonstrationsprojekt Berlin-København Komponentløsning med lette stålkonstruktioner Komponentbadeværelser Badekabiner Multisjak i byfornyelsen 1 Parcelhuse Markedet for renovering af den nyere del af parcelhussektoren Industrielt stålelementbyggeri Minielevatorer Redegørelse for juridiske og arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med indbygning af minielevatorer Malingafrensning med mikrobølger Elektronisk udbud og tilbud Facadehåndbogen Neubrandenburg Renovering med bomiljø og beboerinddragelse i Tyskland Typiske beskrivelsesafsnit for betonrenovering Efterisoleringskatalog Sammenligning af efterisoleringssystemer Styret planlægning af renovering Fællesudbud Samlet udførelse af byfornyelsesarbejder på fem ejendomme Præfabrikerede installationsskakte til renovering i etageejendomme Kombineret friareal- og parkeringsanlæg Rationel, let byfornyelse Sagsstyring Ny generation af baderum med stålmembran på vægge Udvikling af tagkviste Karnapper og gårdinventar Dansk/Tysk erfaringsudveksling Den lodrette forbindelse Kvalitetsomkostninger - et forsøgsbyggeri i ældre etageboligbyggeri Danske tagboliger på tyske boligblokke Pilotprojekt Flensborg-Engelsby Fugtteknisk vurderingsgrundlag kælderrenovering Dunskie doswiadczenia i technologia w Polsce Transfer of Danish Experience and Technology Facaderenovering med glas - et forsøgsbyggeri i ældre etageboligbyggeri Analyse af renoveringsmarkedet i Tyskland Analyse af renoveringsmarkedet i Polen Lave baderum Præfabrikerede lave baderum Telebyg Telebaseret billedkommunikation i byggeprocessen Variationsmodellen Procesmodellering med IT-værktøjer Anvendelse af 3D-opmåling til byfornyelse Typiske beskrivelsesafsnit 22 Overfrakker Facadeinddækninger en eksempelsamling 10 Overcoats Facade renovations - ten examples Totalentreprise Udbud af byfornyelsesombygninger i totalentreprise Magdeburg Renovering af GWG-Reform bebyggelse Magdeburg Præfabrikerede rumstore tårnelementer Analyse af renoveringsmarkedet i Tjekkiet Betonelementboliger i Prag-området Multisjak 2 Nye samarbejdsformer i byfornyelsen Varmeanlæg Industriel design og udvikling af centralt placerede varmeanlæg Vådrum Bedre brug af gode totalløsninger for opbygning af bade- og wc-rum Effektiv renovering Rationalisering i arbejdet med udskiftning af tage Scotland Two Demonstration Projects in Glasgow ID-konceptet Udviklings- og demonstrationsprojekt for industriel baseret kvalitetsrenovering Boliger i ældre erhvervsbygninger Badeværelser Vandret indbygning af præfabrikerede lette badeværelser Vinduesrenovering med linolie Renoveringshåndbogen Mur og Tag Dokumenter Standardisering af renoveringsprocessens dokumenter Kvalitet i projektstyring - udvikling af roller, samarbejde og produktivitet i renovering Demonstrationsprojekt Prag 15 Komponentbadeværelser - 2 PL Box lette komponentbadeværelser i fiberbeton Elektonisk udbud og tilbud Badeværelsestårn med køkkenkarnap Analyse af 50'er boligen Renoveringsmarkedet Analyse af renoveringsmarkedet i Danmark Die Meyerische Häuser Leipzig Lette stålbunde Lette præfabrikerede badeværelseselementer Gode tagløsninger ved renovering og byfornyelse Rapporter uden nummer: Tagboliger Danske tagboliger på tyske boligblokke Tagetagekatalog 20