Projekt Samfund og sprog som rehabilitering. Slutevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Samfund og sprog som rehabilitering. Slutevaluering"

Transkript

1 Projekt Samfund og sprog som rehabilitering Slutevaluering

2 Samfund og sprog som rehabilitering Slutevaluering Rapporten er udarbejdet af: Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Konsulent Mett Marri Lægsgaard Tlf: Konsulent Anne-Mette Isager Tlf: Center for Kvalitetsudvikling Juni 2009 Bestillingsnr.: 173 Rapport og bilag kan downloades på og

3 RESUMÉ... 3 PROJEKTBESKRIVELSE... 5 Projektets baggrund... 5 Projektets organisering... 5 Projektets formål... 6 Projektets målgrupper... 6 Projektets deltagere...7 Rekruttering...7 Status ved midtvejsevalueringen... 7 Status ved den afsluttende evaluering... 8 Projektets aktiviteter og redskaber... 8 Netværksaktiviteter... 8 Programteori som projektredskab... 8 Dokumentation... 9 Midtvejsevalueringen Formål Metoder Resultater SLUTEVALUERINGEN Formål Metoder Evaluering af programteorier ved interview Fokusgruppeinterview Bearbejdning af kursistdata Kursistinterview RESULTATER Status for dataindsamlingen Lokalprojekterne lokalprojekt: Kvindeprojekt Vest (Brabrand) Beskrivelse af tilbuddet Baggrundsdata for kursister Evaluering af programteorien To cases Forløbsdata og dokumentation Projektets vigtigste erfaringer lokalprojekt: Aktivitetscentret (Herlev) Beskrivelse af tilbuddet Baggrundsdata for kursister Evaluering af programteorien To cases Forløbsdata og dokumentation Projektets vigtigste erfaringer Side 1

4 3. lokalprojekt: Kirkens Korshærs Herberg (København) Baggrundsdata for kursister Evaluering af programteorien To cases Forløbsdata og dokumentation Projektets vigtigste erfaringer Delprojektektets vurdering af måle- og dokumentationsredskaber Indskrivningsskema/registreringsskema Udskrivningsskema WSAS-skema Skema til registrering af sproglige kompetencer Den individuelle programteori Projektprogramteorien Delprojektets overordnede erfaringer i forhold til gennemførelse af lokalprojekterne Det overordnede projekt Projektledelsens og lokalprojekternes vurdering af projektet Projektets organisering og økonomi Opstartsfasen Implementering og udvikling Formidling Evaluering af projektets målopnåelse Kursisternes udvikling Lokalprojekternes kompetenceudvikling og tværfaglighed Metodeudvikling til gavn for det bredere fagfelt ANBEFALINGER TIL FREMADRETTET UDVIKLING AF INDSATSEN BILAG Side 2

5 Resumé Baggrund En stor gruppe af de borgere med minoritetsbaggrund, der benytter sig af socialpsykiatriske og rehabiliterende tilbud, taler ringe eller intet dansk. Mange har opholdt sig i landet i en årrække og har vanskeligt ved at navigere både i forhold til at få behandling for deres sygdom og i forhold til at indgå i uddannelse, på arbejdsmarkedet og som aktive medborgere. Ringe danskkundskaber og manglende samfundsforståelse kan hænge sammen med manglende muligheder for eller ressourcer til at tilegne sig et nyt sprog og viden om det samfund, man er en del af. Dette kan være forårsaget af en sindslidelse, en evt. traumatisering eller familietraditioner, der hindrer eksempelvis kvinder i at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. På denne baggrund søgte Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) og Dansk Flygtningehjælp (DFH) i 2005 midler til Projekt kultur- og samfundsforståelse på dansk for unge og voksne flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og i andre rehabiliterende tilbud. Projektets vision var at styrke sindslidende/traumatiserede flygtninge og indvandreres dansksproglige og sociale kompetencer, samt kultur- og samfundsforståelse, således at de i højere grad får adgang til den nødvendige psykosociale støtte i lokalsamfundet og får bedre muligheder for at blive integreret i det danske samfund samt at udvikle metoder og nye redskaber, der kan anvendes i arbejdet med tosprogede unge og voksne brugere i socialpsykiatrien. Evalueringen Projektet afsluttes nu efter en treårig projektperiode, og denne rapport præsenterer Center for Kvalitetsudviklings evaluering af projektet. Evalueringen opsamler og præsenterer de vigtigste erfaringer fra projektet samt forholder sig til, hvorvidt/i hvilken grad målene for projektet er nået. På baggrund af evalueringen fremsættes anbefalinger rettet mod de fagfolk og beslutningstagere, der beskæftiger sig med de aktuelle målgrupper. Evalueringen er foretaget ved hjælp af forskellige typer data og analyse. Kursistmålgruppen er undersøgt og beskrevet ved hjælp af både kvantitative og kvalitative data. Der er foretaget evaluering af de i projektet benyttede programteorier for at vurdere, hvorvidt/i hvilken grad det overordnede projekt og hvert enkelt lokalprojekt har fulgt programteorierne, og hvorvidt/i hvilken grad de har nået de forventede resultater. Endelig er deltagernes egne vurderinger af, hvorvidt/i hvilken grad projektet har resulteret i kompetenceudvikling og metodeudvikling, undersøgt gennem interview. Resultater Projektet består på evalueringstidspunktet af et overordnet netværksprojekt og tre lokalprojekter. Der har i alt været 43 kursister indskrevet ved de tre lokalprojekter i løbet af projektperioden. Grundet rekrutteringsproblemer både på lokalprojekt- og kursistniveau er kursistmålgruppen blevet mindre end forventet. Det har også vist sig, at målgruppen befinder sig mange andre steder end i socialpsykiatrien, f.eks. på herberger, og at kursisterne/beboerne ofte har massive sociale og helbredsmæssige problemer. De 3 lokalprojekter, der har været tilknyttet projektet i hele projektperioden, har således haft forskellige målgrupper med forskellige behov. Dansksproglig støtte vurderes stadig som væsentlig for denne målgruppe, men målene for indsatsen er mere nuancerede end blot målelig dansksproglig fremgang. Der skal arbejdes helhedsorienteret og tværfagligt med fokus på at styrke den enkeltes psykosociale kompetencer. De benyttede dokumentationsredskaber har ikke vist sig velegnede til en evaluering af den dansksproglige fremgang, og dataindsamlingen har været mangelfuld. Der er påvist dansksproglig fremgang hos et antal kursister, men det er ikke muligt at vurdere den samlede kursistgruppes dansksproglige fremgang. Af interview med lokalprojekterne fremgår det imidlertid, at medarbejderne oplever, at for en del af kursisterne sker der en dansksproglig fremgang og en positiv udvikling af psykosociale kompetencer, opbygning af netværk og egen oplevelse af integration og sprogtilegnelse. Disse resultater bliver tydelige for medarbejderne i arbejdet med den individuelle programteori. Flere af de til evalueringen indsamlede kursistcases understøtter dette. Side 3

6 Medarbejderne fra lokalprojekterne vurderer, at deltagelse i projektet har kvalificeret dem fagligt i forhold til indsatsen omkring kursisterne. De har i varierende grad delt viden og erfaringer med de øvrige medarbejdere i tilbuddet. Denne aktivitet og sammenhængende hermed det tværfaglige arbejde omkring indsatsen vurderes som en meget vigtig forudsætning for arbejdet, der kræver høj grad af ledelsesmæssig opbakning. Der har i alle projekterne været fokus på det tværsektorielle samarbejde, og på at informere samarbejdspartnere om projektet og dets målgruppe - men denne aktivitet kræver fortsat prioritering og benarbejde. Projektets afprøvning af dokumentationsredskaber har givet blandede resultater. Der er ikke fundet/udviklet velegnede kvantitative dokumentationsredskaber, men der er genereret viden om vanskelighederne ved at dokumentere de små skridt, der realistisk kan forventes i arbejdet med målgruppen. Arbejdet med individuelle programteorier har imidlertid vist sig gavnligt både i forhold til målretning af indsatsen og i forhold til en tydeliggørelse af resultaterne. Evalueringen af lokalprojekternes programteorier vidner om, at der har fundet metodeafprøvning og - udvikling sted i det daglige. Lokalprojekterne har afprøvet en række forskellige aktiviteter og beskrive deres resultater. De vigtigste erfaringer er beskrevet i denne rapport og i det metodehæfte, projektledelsen har udarbejdet. Metodehæftet formidler en bredere opfattelse af aktiviteten danskundervisning samt andre relevante pædagogiske indsatser for målgruppen, der bygger på de erfaringer og den metodeudvikling, projektet har genereret. Anbefalinger På baggrund af evalueringen af Projekt kultur- og samfundsforståelse på dansk for unge og voksne flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og i andre rehabiliterende tilbud fremsættes følgende anbefalinger til fremadrettet udvikling af indsatsen omkring flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og andre rehabiliterende tilbud, med det formål at fremme målgruppens integration i det danske samfund: 1. Det anbefales, at praksis på området tager udgangspunkt i en realistisk vurdering af målgruppens og den enkelte kursists kompetencer og udviklingsmuligheder 2. Det anbefales at sikre en høj grad af sammenhæng i indsatsen omkring det enkelte individ med udgangspunkt i individets ressourcer, behov og udviklingsmuligheder 3. Det anbefales at sikre vilkårene for fagpersonernes indsats over for målgruppen gennem kompetenceudvikling, tværfaglige tiltag og adgang til tilstrækkelige ressourcer 4. Det anbefales at bygge videre på erfaringerne fra projektet, i en fortsat metodeafprøvning og metodeudvikling med inddragelse af forskellige faggrupper 5. Det anbefales at formidle projektets resultater og erfaringer til det bredere fagfelt, i medierne og direkte til relevante politiske instanser Side 4

7 Projektbeskrivelse Projektets baggrund En stor gruppe af de borgere med minoritetsbaggrund, der benytter sig af socialpsykiatriske og rehabiliterende tilbud, taler ringe eller intet dansk. Mange har opholdt sig i landet en årrække og har vanskeligt ved at navigere både i forhold til at få behandling for deres sygdom og i forhold til at indgå i uddannelse, på arbejdsmarkedet og som aktive medborgere. Dette resulterer for mange i isolation og manglende netværk. Medarbejdere i socialpsykiatrien såvel som i rehabiliteringstilbud anser problematikken om brugernes manglende sprogkundskaber som en helt afgørende barriere for overhovedet at indgå i tilbuddene og for at integreres i samfundet. Ringe danskkundskaber og manglende samfundsforståelse kan hænge sammen med manglende muligheder for eller ressourcer til at tilegne sig et nyt sprog og viden om det samfund, man er en del af. Dette kan være forårsaget af en sindslidelse, en evt. traumatisering eller familietraditioner, der hindrer eksempelvis kvinder i at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Hvis sindslidelsen eller traumatiseringen er baggrund for, at man ikke magter at følge undervisning i skolen, på ungdomsuddannelserne eller sprogcentrene under normale vilkår, kan hensyntagende undervisning koblet til sociale aktiviteter være af stor betydning for at kunne deltage i samfundet, og ikke mindst få hverdagen for den enkelte og familien til at hænge sammen. For disse mennesker handler det således ikke kun om at tilegne sig sproget, men i ligeså høj grad om at tilegne sig forståelse for den danske kultur for at kunne fungere i det danske samfund. Der er imidlertid behov for ny viden om, hvordan indsatsen bedst tilrettelægges med dette som mål og behov for metoder, der kan understøtte denne indsats og dermed fremme sindslidende/traumatiserede unge og voksne flygtninge og indvandreres mulighed for integration i det danske samfund. På denne baggrund søgte Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) og Dansk Flygtningehjælp (DFH) i 2005 midler til Projekt kultur- og samfundsforståelse på dansk for unge og voksne flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og i andre rehabiliterende tilbud. Projektets vision var at styrke sindslidende/traumatiserede flygtninge og indvandreres dansksproglige og sociale kompetencer, samt kultur- og samfundsforståelse, således at de i højere grad får adgang til den nødvendige psykosociale støtte i lokalsamfundet og får bedre muligheder for at blive integreret i det danske samfund samt at udvikle metoder og nye redskaber, der kan anvendes i arbejdet med tosprogede unge og voksne brugere i socialpsykiatrien. Projektet skulle tage udgangspunkt i eksisterende rammer som rehabiliteringstilbud og socialpsykiatriske tilbud i kommunerne. I 2006 blev projektet tildelt ,- fra Socialministeriet. Projektet blev igangsat i 2006 og forventedes at løbe over tre år. Projektets organisering Projektet består på evalueringstidspunktet af et overordnet netværksprojekt og tre lokalprojekter. Det overordnede projekt ledes og koordineres i et samarbejde mellem UC2 Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (herefter UC2) og Dansk Flygtningehjælp (herefter DFH). En medarbejder fra hver organisation har hver en halvtidsstilling til at løse opgaven indenfor. Der er tilknyttet en styregruppe og en følgegruppe til projektet. Center for Kvalitetsudvikling er tilknyttet projektet som ekstern evaluator. Projektledelsens organisatoriske opgaver har bestået i at rekruttere lokalprojekter til det overordnede projekt, at etablere og stå for drift af netværket mellem lokalprojekterne herunder afholdelse af netværksseminarer og sparringsmøder, samt være initiativtagere og tovholdere i forhold til kompetenceudvikling, metodeudvikling og vidensspredning i og uden for netværket. Side 5

8 Projektets formål Projektets overordnede formål er at fremme sindslidende/traumatiserede unge og voksne flygtninge og indvandreres mulighed for integration ved at implementere danskundervisning og kultur- og samfundsforståelse som nye undervisningstilbud i rehabiliterings- og socialpsykiatriske væresteder med henblik på at øge målgruppens evne til at vedligeholde og opkvalificere deres dansksproglige kompetencer at styrke evnen til at indgå sammen med danskere i aktiviteter på værestederne at give forudsætninger for at deltage i uddannelse, arbejdsmarked, lokale sociale netværk og fritidstilbud. at bruge undervisning som et redskab til at få kontakt til grupper, som vil have glæde af at bruge socialpsykiatriske tilbud eller rehabiliteringstilbud, men ikke gør det. Her tænkes især på unge sindslidende og kvinder, der ikke bruger disse tilbud i samme udstrækning som mænd at give medarbejdere i sociale tilbud viden om sprogindlæring og sprogets betydning herunder viden om, hvordan de kan støtte op om sprogindlæring som en social rehabiliterende faktor at styrke og udnytte lokalt samarbejde mellem udbydere af danskuddannelse (sproglærere), specialskoler, socialpsykiatrien og mellem andre lokale samarbejdspartnere f.eks. frivilliggrupper, idrætsforeninger, etniske foreninger m.v. at styrke aktiv brugerdeltagelse at komme med anbefalinger til fremtidige praktiske og organisatoriske strategier i forhold til socialog sundhedsindsatser til udsatte grupper af flygtninge og indvandrere. Projektets målgrupper 1. Unge og voksne flygtninge og indvandrere, som har været i Danmark i længere tid eller født og opvokset i Danmark men som ikke er omfattet af integrationslovgivningen, og følgelig ikke har adgang til eller ressourcer til at gennemføre sprogundervisning og kultur- og samfundsforståelse har en sindslidelse, svær depression, skizofreni, psykoser eller er traumatiserede og/eller sekundært traumatiserede opholder sig i socialpsykiatriske væresteder, aktiveringstilbud eller lignende er unge der på grund af psykisk lidelse falder ud af skole- og uddannelsessystemet før de har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber er voksne der taler begrænset eller intet dansk (som har modtaget sprogundervisning, men har glemt det lærte bl.a. pga. sygdomsperioder, ikke har kunnet profitere af det almindelige sprogundervisningstilbud eller ikke har deltaget i nogen form for danskundervisning før) tilhører en særligt udsat gruppe af kvinder, der hverken deltager i samfundets aktiviteter eller i socialpsykiatriens tilbud, men som ofte er isoleret i hjemmet, er psykisk syge eller traumatiserede og i nogle tilfælde ikke deltager i psykiatrisk behandling. Der kan også være tale om andre udsatte tosprogede borgere, for eksempel psykisk syge med en behandlingsdom. 2. Lokale aktører, såsom ledere og medarbejdere i de socialpsykiatriske væresteder og rehabiliteringstilbud støtte-/kontaktpersoner sprog- og specialskolelærere evt. sagsbehandlere eller andre relevante kommunale medarbejdere, repræsentanter for etniske foreninger eller organisationer, OPUS team. 3. Et bredere fagmiljø og det politiske niveau, bestående af medarbejdere i andre lignende sociale tilbud, som ikke deltager i projektet men som på længere sigt vil kunne drage fordel af den viden og de erfaringer, som projektet genererer lokale og nationale beslutningstagere og planlæggere inden for såvel sundheds- som integrationssektoren. Side 6

9 Fra projektstart blev der forventet deltagelse af 7-8 lokalprojekter med kursisthold på i gennemsnit 10 personer, i alt kursister, samt 3-4 medarbejdere fra hvert lokalprojekt, i alt forskellige fagpersoner. Projektbeskrivelsen kan læses i bilag 1. Alle bilag kan downloades på Projektets deltagere Rekruttering Medarbejdere og ledere fra syv lokalprojekter deltog i et indledende Inspirationsseminar i Projektledelsen har efterfølgende haft kontakt med flere andre lokalprojekter med henblik på deltagelse. Det er dog kun lykkedes at få fire lokalprojekter engageret i projektet. I en analyse af opstartsfasen beskriver projektledelsen baggrunden for frafaldet således: Forberedelserne til kommunalreformen i 2006 har i flere af de kommuner, der oprindeligt var interesserede i projektet, resulteret i uklarhed om fysisk lokalitet, organisering, budgetter, ledelsesansvarlige, indsatser og prioriteringer Der har i kommunerne og i kommunernes institutioner været medarbejderudskiftninger, langtidssygemeldinger, nedskæringer og manglende opbakning til tværfagligt samarbejde på kommunalt ledelsesniveau Nogle af de nye kommuner har haft svært ved at få overblik over projektets målgruppe Projektledelsen vurderer, at ovenstående forhold har været medvirkende til, at det har været vanskeligt at få kommunale medarbejdere til at forpligte sig på længerevarende udviklingsarbejde og deltagelse i nye projekter. Projektets opstart faldt sammen med den periode, hvor landets kommuner var midt i en af de hidtil største omstruktureringer, og projektledelsen vurderer, at kommunerne har været optaget af at skabe overblik over deres økonomi, strategi og ledelse samt over allerede eksisterende tilbud, og derfor hverken har kunnet finde tid, medarbejdere eller økonomi til at deltage i et nyt udviklingsprojekt. Status ved midtvejsevalueringen Ved midtvejsevalueringen af projektet (juni 2008) var der fire lokalprojekter i projektet: Kvinde-projekt i Århus Vest Biffen (Brabrand) Aktivitetscentret, Dansk Flygtningehjælp (Herlev) Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade (København) Kirkens Korshærs herberg Tre Ege (Brabrand) Kvindeprojekt Århus Vest er tilknyttet Århus kommunes socialpsykiatriske aktivitetscenter Biffen. Projektet i Herlev er tilknyttet Aktivitetscentet under dansk Flygtningehjælp, som er et tilbud hvor der arbejdes med at afklare arbejdsevnen og/eller styrke sociale og arbejdsmæssige ressourcer for flygtninge og indvandrere med traumer eller andre psykosociale problemstillinger. De to øvrige projekter er tilknyttet Kirkens Korshærs herberger for hjemløse. Side 7

10 Status ved den afsluttende evaluering I september 2008 valgte lokalprojektet Tre Ege at træde ud af projektet. Baggrunden for denne beslutning var, at der manglede kursister, der passede på målgruppen. Desuden var der sket en del omstruktureringer i herberget, der var overgået fra Århus Amt til Århus Kommune, havde skiftet forstander og også havde haft personaleudskiftninger. Endelig havde det været vanskeligt at få aktiviteterne integreret i huset, fordi der ikke har været nok personaletimer. Ved den afsluttende evaluering består projekter således af 3 projekter. Deltagerfeltet er altså blevet mindre end forventet ved projektets opstart. Der er færre lokalprojekter og dermed færre lokale aktører - ledere og medarbejdere tilknyttet det overordnede projekt. Den anden målgruppe - kursister/brugere er som en følge af det reducerede antal lokalprojekter også blevet mindre end forventet. Der har også vist sig at være større forskelle end forventet i de 3 lokalprojekters grundlæggende vilkår og forudsætninger, både i forhold til strukturelle og økonomiske forhold, og i forhold til kursisterne. Disse forhold har haft betydning for projektets resultater, hvilket evalueringen vil afspejle. Projektets aktiviteter og redskaber Netværksaktiviteter Projektledelsen har det overordnede ansvar for etableringen og driften af et vidensgenerende netværk mellem lokalprojekterne. Netværket skal danne rammen for kompetenceudvikling af medarbejdere, tværfagligt samarbejde, løbende tværgående idé- og erfaringsudveksling og metodeudvikling. Dette sikres gennem følgende aktiviteter: Et 2-dages opstartsseminar, kvartalsvise netværksmøder gennem hele projektperioden samt et midtvejsseminar for alle projektdeltagere. Rådgivning i forhold til udarbejdelse af lokale målbeskrivelser, metodeudvikling og kvalitetssikring, samt løbende faglig sparring og teambaseret vejledning Løbende intern formidling om projektets fremdrift gennem fælles nyhedsbreve eller en elektronisk hjemmeside samt ekstern erfaringsformidling på en midtvejs- og afslutningskonference Programteori som projektredskab I projektet anvendes metoden programteori. Programteori er en kreativ og samtidig systematisk metode til at beskrive en indsats eller et projektprogram. Programteorimetoden findes i flere udgaver (virkningsteori, forandringsmodel, logic models etc.) En programteori beskriver de konkrete aktiviteter, der skal indgå i en indsats, for at man kan opnå de ønskede resultater i forhold til en given målgruppe. Overordnet skal programteorien besvare tre spørgsmål: Hvad forventer man at gøre hvori består indsatsen, og hvorledes praktiseres den? Hvem forventes at få glæde af indsatsen? Hvorfor ydes indsatsen, hvad forventes den at resultere i? Ved udarbejdelsen af en programteori arbejder man i et diagram med et antal kolonner: Indsatsen opdeles først i en række del-elementer eller komponenter, som hver især tildeles sin egen overskrift. Hvis man forestiller sig, at indsatsen består i at invitere gæster til en god middag, vil denne indsats for eksempel kunne opdeles i en planlægningskomponent, en indkøbskomponent, en madlavningskomponent osv. Til hver komponent hører et sæt af handlinger eller aktiviteter. I en madlavningskomponent vil aktiviteterne for eksempel være de handlinger, man udfører, når man følger en madopskrift. Næste skridt er at gøre sig klart, hvem der skal have glæde af det, man vil gøre. Målgruppen kan være den samme for hele programteorien, men der kan også være særlige målgrupper i forhold til enkelte komponenter (brugere, samarbejdspartnere, kolleger). Endelig anføres det, hvilke resultater man forventer at opnå med hver komponent og dens tilhørende aktiviteter. Her kan anføres såvel kortsigtede som langsigtede resultater. Side 8

11 Programteorien er et nyttigt instrument, når en ny indsats eller et projekt skal planlægges, og et velegnet redskab til synliggørelse og dokumentation af en given indsats. Arbejdet med programteori i medarbejdergrupper bidrager desuden til udvikling af fælles forståelse af begreber. Programteori er et redskab til udvikling, og den bør aldrig være statisk. Man kan således løbende evaluere på programteoriens resultater og undersøge, om de oplistede aktiviteter faktisk fører til de ønskede resultater, eller om aktiviteterne skal justeres. I det aktuelle projekt er programteorier brugt på tre niveauer. Projektledelsen har udarbejdet en programteori for det overordnede projekt (bilag 2), hvert af de deltagende projekter har udarbejdet en programteori for deres lokale projekt (bilag 3, 4, 5), og ude i lokalprojekterne har man udarbejdet programteorier for den enkelte kursists aktiviteter og mål (se eksempel i bilag 6) Dokumentation Et af det overordnede projekts centrale formål var at udvikle metoder til danskundervisning og samfundsforståelse af traumatiserede flygtninge, hvor viden fra socialpsykiatriske tiltag kombineres med metoder fra danskundervisning. Det var derfor fra projektets begyndelse en vigtig opgave at udvælge/udvikle redskaber, der dels kunne dokumentere, at der finder en dansksproglig og psykosocial udvikling sted blandt kursisterne, dels kunne bruges til målretning af indsatsen overfor kursisten ved at afdække eksisterende kompetencer og vanskeligheder samt løbende følge kursistens udvikling. Planen har været at afprøve disse redskaber i lokalprojekterne og videreudvikle dem, så de kom til at passe til projektet og målgruppen. Til formålet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af en række sprog- og specialundervisere, projektledelsen samt to konsulenter fra det daværende Center for evaluering. Arbejdsgruppen udvalgte/udviklede følgende skemaer: Skema til registrering af baggrundsoplysninger udfyldes ved indskrivning i tilbuddet (bilag 7) Skema til registrering af forløbsdata udfyldes ved udskrivning fra tilbuddet (bilag 7) WSAS skema til registrering af kursistens muligheder/begrænsninger i forhold til at udføre en række aktiviteter. Udfyldes af både kursist og medarbejder, ved ind- og udskrivning og eventuelt ved en statusmåling midtvejs i forløbet (bilag 8) Skema til registrering af sproglig baseline og progression. Udfyldes af sproglæreren ved ind- og udskrivning og eventuelt ved en statusmåling midtvejs i forløbet (bilag 9) Skemaerne blev pilottestet på kursister i henholdsvis Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade og Dansk Flygtningehjælps Aktivitetscenter i Herlev og efterfølgende justeret i forhold til de medvirkende fagfolks vurderinger og kommentarer. Skemaerne er blevet anvendt af lokalprojekterne igennem projekttiden. Der har dog været vanskeligheder forbundet med anvendelsen af skemaerne, som gør, at de i mindre grad end forventet har kunnet fungere som dokumentation af kursisternes udvikling og dermed indgå i evalueringen af virkningen af de enkelte projekters indsats. Side 9

12 Midtvejsevalueringen Center for Kvalitetsudvikling gennemførte i foråret 2008 en midtvejsevaluering af projektet. Formål Midtvejsevalueringen blev som planlagt udført med fokus på en erfaringsopsamling, der kunne bidrage til den metodeudvikling, praksislæring og dokumentation af egen praksis, der har kunnet finde sted inden for projektets rammer. Metoder Midtvejsevalueringen blev gennemført både som en intern og en ekstern evaluering. Følgende elementer indgik i evalueringen: Evaluering af det overordnede projekts programteori foretaget af projektledelsen Evaluering af det overordnede projekt via en spørgeskemaundersøgelse blandt de fire lokalprojekter Ekstern evaluering af lokalprojekternes programteori via telefoninterview med medarbejdere fra lokalprojekterne. Ekstern evaluering af kvaliteten og nytten af dataindsamlingen vedrørende kursistforløb Resultater Midtvejsevalueringen dannede baggrund for et midtvejsseminar og en justering af det landsdækkende projekts og de deltagende projekters programteorier. Desuden afdækkede evalueringen en række problemstillinger i forhold til dokumentationsredskaberne og den løbende dataindsamling til brug for evalueringen af kursisternes udvikling. Status viste, at der ikke var mulighed for at vurdere virkningen af indsatsen på kursistniveau, da der var meget få kursistforløb, hvor der forelå komplet datamateriale. Aktivitetscentret i Herlev var en undtagelse, men da kursisterne her blev indskrevet lang tid før projektets opstart, kan en given udvikling ikke udelukkende tilskrives projektet. Datamaterialet vedrørende kursistforløbene ved de øvrige lokalprojekter var sparsomme, blandt andet fordi projekterne endnu var i en opstartsfase, og at kursistforløbene var ustabile. En del udskrivninger var således akutte og kursistens udskrivningsstatus blev derfor ikke registreret. Andre forløb var for korte til, at det gav mening at måle på dem. Center for Kvalitetsudvikling anbefalede projektledelsen og lokalprojekterne at tage stilling til, om de anvendte skemaer stadig vurderedes at være de bedst egnede til den givne målgruppe, og om der i givet fald kunne strammes op om dataindsamlingen for at sikre flere komplette datasæt til brug for slutevalueringen. Side 10

13 Slutevalueringen Center for Kvalitetsudvikling er blevet bedt om at foretage slutevalueringen af projektet. Denne evaluering skal forholde sig til, hvorvidt/i hvilken grad målene for projektet er nået. Derudover skal evalueringen opsamle og præsentere de vigtigste erfaringer fra projektet. Hvor midtvejsevalueringen primært var en procesevaluering med fokus på erfaringsopsamling, læring og udvikling af de igangværende projekter, har det været projektledelsens ønske at slutevalueringen skulle indeholde elementer af virkningsevaluering, hvor det dokumenteres/vurderes, om projektet har opnået de ønskede resultater i forhold til de 3 målgrupper. Formål Evalueringen har til formål at dokumentere/vurdere Det tilbud den enkelte bruger modtager og den udvikling kursisten gennemgår Muligheder og barrierer i de forskellige tilbuds indsats Den faglige opkvalificering af de deltagende fagpersoner og det tværfaglige samarbejde Det nationale projekt som helhed På baggrund af dokumentationen og vurderingen skal der fremsættes anbefalinger rettet mod de fagfolk og beslutningstagere, der beskæftiger sig med de aktuelle målgrupper. Metoder Evalueringen er foretaget ved hjælp af forskellige typer data og analyse, for at sikre en belysning af projektet fra flere vinkler. Kursistmålgruppen og enkelte kursisters udvikling er undersøgt og beskrevet ved hjælp af både kvantitative og kvalitative data. Der er foretaget evaluering af programteorierne for at vurdere, hvorvidt/i hvilken grad det overordnede projekt og hvert enkelt lokalprojekt har fulgt programteorierne, og hvorvidt/i hvilken grad de har nået de forventede resultater. Endelig er deltagernes egen vurdering af, hvorvidt/i hvilken grad projektet har resulteret i kompetenceudvikling og metodeudvikling, undersøgt gennem interview. De enkelte tilgange beskrives nærmere i det følgende. Evaluering af programteorier ved interview Evaluering af lokalprojekternes programteorier er foretaget ved et telefoninterview. Forud for interviewet fik hvert lokalprojekt tilsendt en spørgeguide og instruktioner om, at medarbejderne tilknyttet projektet i fællesskab skulle gennemgå programteorien for lokalprojektet. Medarbejderne blev bedt om for hver komponent at vurdere, om de anførte aktiviteter er blevet gennemført, hvilke resultater er opnået, og hvilke erfaringer kan gives videre. En af medarbejderne blev derefter ringet op af en konsulent fra Center for Kvalitetsudvikling, der interviewede medarbejderen i henhold til den udsendte spørgeguide. Evaluering af det overordnede projekts programteori er sket efter samme model. Fokusgruppeinterview 2 konsulenter ved Center for Kvalitetsudvikling har gennemført et fokusgruppeinterview med de tre lokalprojekter samlet. Hvert lokalprojekt var repræsenteret ved 1-3 medarbejdere. Deltagerne i interviewet fik forud for interviewet tilsendt et vurderingsskema, hvor de blev bedt om at vurdere de anvendte dokumentationsredskaber og de konkrete aktiviteter gennemført i lokalprojekterne i løbet af projektperioden, samt vurdere i hvor høj grad det overordnede projekt har været en god ramme for netværksaktiviteterne og for opnåelsen af de ønskede resultater. Deltagernes vurderingsskemaer blev brugt som grundlag for fokusgruppeinterviewet. Side 11

14 Bearbejdning af kursistdata Data om kursisternes baggrund, deltagelse i projektet og eventuelle udvikling indsamlet ved hjælp af de nævnte registrerings- og vurderingsskemaer er blevet indtastet og bearbejdet med henblik på en detaljeret beskrivelse af målgruppen samt en vurdering af eventuel udvikling af dansksproglige og mere generelle kompetencer. De to instrumenter, beregnet til evaluering af kursistprogression, er kort beskrevet herunder: Skemaet til vurdering af dansksproglige kompetencer er et tilpasset Europass skema beregnet til vurdering af sproglig baseline og progression. Sproglige kompetencer vurderes i forhold til forståelse, tale og skrivning. For hvert af områderne lytte, læse, samtale, redegøre og skrive noteres en kategori (A1, A2, B1, B2, C1, C2) svarende til kursistens dansksproglige niveau ved start og ved afslutning af forløbet. Såfremt kursistens danskkundskaber er ringere end A1 beskrivelserne (kan være tilfældet fx i læsning og skrivning ved analfabetisme), noteres A0 i den pågældende færdighed. I løbet af projekttiden har flere lokalprojekter erfaret, at skemaet ikke er fintmasket nok til at registrere de små forbedringer af kursisternes dansksproglige kompetencer. Kvindeprojekt Vest har således inddelt kategorierne A1-C2 i underkategorier. WSAS (Arbejds/kursus- og social tilpasningsskala) er et instrument, der bruges til vurdering af kursistens vanskeligheder og kompetencer inden for 6 områder. Kursisten og medarbejderen udfylder ved indskrivning og ved status/udskrivning hver et skema ved at vurdere følgende udsagn: Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at deltage i danskkurser/lære dansk Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at arbejde Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at udføre praktiske opgaver i hverdagen (for eksempel gøre rent, rydde op, købe ind, lave mad, passe børn og betale regninger) Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at bruge tid på fritidsaktiviteter (for eksempel læse en bog, ordne have, sy eller gå en tur) Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter sammen med andre (for eksempel fester, gå på café, spille kort eller andre spil, gå til fodbold eller andre sportslige aktiviteter, besøge venner eller tage på udflugter) Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at skabe og opretholde tætte relationer til andre, herunder dem, jeg lever/bor sammen med Udsagnene vurderes på en skala fra 0 til 8, hvor 0 indikerer ingen forringelse overhovedet, mens 8 indikerer en meget alvorlig forringelse. Kursistinterview To konsulenter ved Center for Kvalitetsudvikling har gennemført interview med to kursister fra hvert lokalprojekt. Projektmedarbejderne blev bedt om at finde interviewpersoner, de vurderede var i stand til at gennemføre et interview. Forud for interviewet blev en interviewguide sendt til lokalprojekterne. Interviewene foregik hos de enkelte lokalprojekter. Ved de fleste interview deltog en medarbejder fra lokalprojektet. 2 af interviewene foregik ved hjælp af tolk. Kursisterne blev blandt andet bedt om at beskrive deres hverdag i projektet og blev spurgt om hvad der havde størst betydning for dem i projektet. Resultaterne fra interviewene præsenteres som cases. I præsentationen er der foretaget anonymisering, og kursisterne og/eller medarbejdere ved lokalprojektet har godkendt beskrivelserne. Side 12

15 Resultater Status for dataindsamlingen De 3 lokalprojekter, der ved slutevalueringen er tilknyttet projektet, har tilsammen indsamlet data på 43 kursister. 6 af disse er/har været kursister ved Kvindeprojekt Vest, 14 er/har været kursister ved Aktivitetscentret i Herlev og 23 bor/har boet på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Tabel 1 viser antallet af indsamlede skemaer. Tabel 1: Antal udfyldte skemaer Indskrivning Pro- Udskrivning og/eller status Projekt (antal kursister) Registreringsskema WSAS kursist WSAS medarbejdetencdetence Dansksproglig kompegramteori WSAS kursist WSAS medarbej- Dansksproglig kompe- Registreringsskema Kvindeprojektet (6) Aktivitetscentret (14) Herberget (23) I alt (45) Som tabellen viser, har dataindsamlingen vist sig vanskeligere end forventet. Det er således under halvdelen af kursistforløbene, hvor der er foretaget en indskrivnings- og en status- eller udskrivningsvurdering af dansksproglige kompetencer. For WSAS-målingerne gælder, at det er omkring halvdelen af forløbene, hvor der findes en indskrivnings- og en status- eller udskrivningsvurdering udført af kursisten selv og en indskrivnings- og en status- eller udskrivningsvurdering udført af medarbejderen. Datagrundlaget er således spinkelt og kan ikke understøtte en egentlig virkningsevaluering. I det følgende vil de indsamlede data derfor bruges til en udførlig beskrivelse af målgruppen for hvert projekt, herunder en overordnet beskrivelse af de forløb, hvor der er foretaget to målinger. Status for dataindsamlingen indgår desuden i evalueringen af de anvendte dokumentationsredskaber. Side 13

16 Lokalprojekterne Beskrivelsen og evalueringen af lokalprojekterne bygger på resultater fra dataindsamlingen vedrørende kursistforløbene, fokusgruppeinterviewet med de deltagende lokalprojekter, samt telefoninterviewet med projektledelsen, foretaget af i forbindelse med slutevalueringen. Hvert lokalprojekt beskrives for sig. Indledningsvist beskrives tilbuddet kort og herefter følger en præsentation af baggrundsdata for kursistgruppen. Så følger en evaluering af lokalprojektets programteori, herunder de udførte aktiviteter og eventuelle resultater. Efterfølgende præsenteres to cases, der hver især fortæller en historie om, hvad det er for en målgruppe lokalprojektet arbejder med, og hvordan indsatsen opleves og modtages. Cases er ikke nødvendigvis repræsentative for hele kursistgruppen, da en del kursister ikke vil være i stand til at gennemføre et interview. Afslutningsvist præsenteres forløbsdata for kursisterne og lokalprojektets vigtigste erfaringer opsamles. Efter gennemgangen af de 3 projekter opsamles lokalprojekternes erfaringer med dokumentationsredskaberne. 1. lokalprojekt: Kvindeprojekt Vest (Brabrand) Beskrivelse af tilbuddet Kvindeprojektet er tilknyttet Århus kommunes socialpsykiatriske aktivitetscenter Biffen i samarbejde med CSV Århus. Rent fysisk er kvindeprojektet placeret på en selvstændig adresse i et ombygget hønsehus, hvor projektet råder over et mindre undervisningslokale, et lokale til samtale, og der er adgang til et tekøkken. Biffens syværksted holder også til i huset og indgår som et aktivitetstilbud i Kvindeprojektet. Foruden syværkstedet, som enkelte af projektaktiviterne primært kvinder benytter sig af, består projektet af individuelle samtaler og støtte hos socialpædagogen og undervisning ved en sproglærer. Fra projektets start var der to lærere ansat i projektet. Kvindeprojektet fik visiteret de første kvinder til projektet i november 2007, tre måneder efter lokalprojektets start. På dette tidspunkt blev der ansat en socialpædagog. En lærer gik ud af projektet januar De konkrete aktiviteter og forventede mål, som lokalprojektet planlagde forud for henvisningen af de første kvinder, viste sig ikke at være realistiske i forhold til de kvinder, som projektet faktisk modtog. Planen var fra begyndelsen, at projektet primært skulle bestå af undervisning, men det har vist sig, at målgruppen i høj grad har brug for og drager nytte af individuelle samtaler og socialpædagogisk støtte, som derfor nu indgår i projektet på lige fod med undervisningen. Der er kvinder i projektet, som hverken magter undervisning eller syværksted, men som møder op til de individuelle samtaler. Dette ser medarbejderne som tegn på det store behov for en-til en-kontakt hos disse kvinder. De kvinder, som deltager i projektet, er karakteriseret ved at have massive psykiske og fysiske problemer, som præger deres mulighed for at mestre hverdagen. Dette medfører bl.a., at kvinderne har et sporadisk fremmøde og meget nedsat koncentrationsevne, og at medarbejderne i projektet må være meget fleksible i deres tilgang til og aktiviteter med kvinderne, og tage udgangspunkt i hvem og hvordan den enkelte kvinde kommer ind ad døren den dag. Kvinderne er meget opmærksomme på at beskytte deres ry i lokalområdet, og projektmedarbejderne beskriver kvinderne som underlagt en form for social kontrol. De er derfor meget påpasselige med, hvad de kan tale med hinanden om. Dette stiller særlige udfordringer til projektmedarbejderne i forhold til at opbygge et tillidsforhold til kursisterne og i det samspil, der kan udvikle sig i kursistgruppen. Projektmedarbejderne har haft en stor udfordring i forhold til at opstille nye mål for projektet og tilpasse aktiviteterne hertil, så man kan nå målgruppen og finde frem til, hvordan projektet bedst kan støtte og gøre en forskel for disse kvinder, så de oplever at få et mere værdigt menneskeliv. Denne udfordring er dagligt aktuel. Side 14

17 Baggrundsdata for kursister Deltagere Der er/har været 6 kvinder indskrevet i projektet Etnicitet Palæstinensisk, kurdisk, marokkansk og syrisk Opholdsstatus Kvinderne er familiesammenførte og/eller har dansk statsborgerskab. De har haft opholdstilladelse i Danmark i 8-18 år, i gennemsnit i 15 år. Alder Kvinderne er mellem 20 og 50 år, hovedparten er mellem 30 og 40 Samlivsforhold De fleste af kvinderne er gift og lever sammen med deres mand. De har alle børn. Bolig og økonomi Alle kvinderne bor til leje. De lever af kontanthjælp. Uddannelse Hovedparten af kvinderne har taget grundskole i deres hjemland og kan læse og skrive på deres modersmål. 3 af kvinderne har taget uddannelse efter grundskole i deres hjemland. Sprog Ingen af kvinderne taler dansk i hjemmet. Hovedparten kan kommunikere på dansk, og kun en enkelt har brug for tolk. Størstedelen af kvinderne kan læse/skrive på dansk. Alle kvinderne har deltaget i undervisning på et sprogcenter, og halvdelen har bestået en danskprøve eller modultest. Erhvervserfaring 3 af kvinderne har erhvervserfaring fra hjemlandet, ingen har haft ordinær erhvervserfaring i Danmark. 4 har været i aktivering. Helbred Langt de fleste af kvinderne har en diagnosticeret fysisk eller psykisk lidelse. Over halvdelen har været eller er i psykologisk eller psykiatrisk behandling. Side 15

18 Evaluering af programteorien Dansktilegnelse Generelt foregår sprogtilegnelse mundtligt og praksisorienteret med udgangspunkt i de situationer og problemstillinger, som kvinderne aktuelt står med. Dansktilegnelsen sker både i undervisningen og i de individuelle samtaler med socialpædagogen. Undervisningen indledes hver dag med en runde, hvor ordet er frit i minutter, og kvinderne fortæller på dansk om, hvad der optager dem. Det kan f.eks. være konkrete begivenheder og problemstillinger fra deres liv eller emner, der har været oppe i pressen. Underviseren støtter kvinderne i samtalen, og perspektiverer og informerer blandt andet med viden om det danske samfund og kultur, hvor det er relevant for sammenhængen, f.eks. Hvad skal jeg sige, når jeg ringer til lægen? eller Hvordan får jeg et nyt pas?. Det har først i forløbet været forsøgt at arbejde med temaer i undervisningsforløb, som strakte sig over flere dage. Dette giver dog ikke mening, fordi kvindernes fremmøde er så vekslende. Temadage m.v. må planlægges en undervisningsdag ad gangen og gennemføres, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til de fremmødte kvinder. Der har været gennemført to temadage i projektet, hvor henholdsvis en kostvejleder har fortalt om kostens betydning for helbredet og en klinisk diætist har talt med kvinderne om forebyggelse af knogleskørhed. Foruden runden gennemføres også mere traditionel sprogundervisning, hvor kvinderne lytter til oplæsning af tekst og samtaler om teksten. Desuden arbejdes med grammatik, både mundtligt og skriftligt. De individuelle samtaler med socialpædagogen foregår på dansk og kan have forskellige formål, f.eks. arbejdes der med at lære kvinderne at sætte ord på følelser og smerte, forberedelse af møder på forvaltningen, lægebesøg, samtaler om vigtigheden af at røre sig, at bryde isolationen og vigtigheden af at vise børnene, at forældrene har et aktivt liv. I de individuelle samtaler lukker kvinderne sig meget op, og det er her de store problemstillinger italesættes. Det er i forhold til disse problemstillinger, den socialpædagogiske støtte bringes ind. En problemstilling, socialpædagogen taler meget med kvinderne om, er sammenhængen mellem fysiske smerter og manglende motion, og hvordan det fysiske påvirker, hvordan man har det psykisk. Kvinderne får også fysiske øvelser, som de skal lave derhjemme. Sundhed, sygdom og familie er blandt de emner, som optager kvinderne meget. Projektmedarbejderne vurderer, at kursisterne har opnået en bedre sproglig mestring af hverdagens udfordringer, men pointerer at den læring, som sker, i høj grad er forankret i de konkrete situationer og problemstillinger, den enkelte kvinde står i. I forhold til nogle af de langsigtede mål må man konstatere, at kvinderne ikke magter at løfte sig op over udfordringerne i deres konkrete hverdag. Undervisning i mere generelle og abstrakte emner som f.eks. det politiske system og uddannelsessystemet er derfor ikke relevant i forhold til de kvinder, som er indskrevet i projektet pt. Derimod er målet om øget kendskab til lokalsamfundet ved f.eks. besøg på bibliotek, bytur m.v. stadig et mål, som der sigtes mod. Indtil nu er forskellige ture blevet introduceret for kvinderne, men det har endnu ikke været muligt at gennemføre dem på grund af manglende overskud hos kvinderne. Side 16

19 Psykosociale færdigheder Arbejdet med at øge kvindernes psykosociale færdigheder var planlagt til at skulle ske gennem psykoedukation og via arbejde med livshistorier og reminiscens. Det er en af kvindernes kerneproblemstillinger, at de er meget belastede af deres psykiske og fysiske problemer, og at de i høj grad identificerer sig med deres sygdomstilstand og har vanskeligt ved at se handlemuligheder, der eventuelt kunne forbedre deres livskvalitet. Dette er et vigtigt fokus i de individuelle samtaler med socialpædagogen, hvor pykoedukation og livshistorier indgår som redskab i arbejdet med at bevidstgøre kvinderne om deres sygdom og arbejde med deres selvbillede med henblik på, at de bliver bedre til at håndtere deres situation. Projektmedarbejderne vurderer, at projektets kortsigtede mål om, at kvinderne skal opnå større viden om egen sygdom og indsigt i behandling og finde ressourcer i deres liv, som kan overføres til nuværende situation, og det langsigtede mål om at afmystificere og afstigmatisere psykiske lidelser, er vigtige målsætninger for projektet, som der kontinuerligt arbejdes med. Samtidig påpeger de, at det er vigtigt at være indstillet på, at det er en proces, der tager tid. Egen oplevelse af integration, sprog og mestring Arbejdet med kvindernes egen oplevelse af integration, sprog og mestring har som planlagt fundet sted i samtaler om, hvordan kvinderne har det, og hvordan de kan mestre deres psykiske vanskeligheder. Denne type samtaler finder primært sted i de individuelle samtaler med socialpædagogen, men kan også bringes på banen i undervisningen i runden, hvor det kan drøftes på et mere generelt plan. Kursisterne arbejder i forbindelse med undervisningen også med at føre logbog, hvor de først taler med underviseren om, hvad de har lavet i dag, og der efter individuelt skriver et par linjer herom, samt hvad de har fået ud af det. I forhold til de kortsigtede mål om, at kvinderne skulle blive bedre til at sætte ord på, hvordan de har det og selv tage initiativ til samtale, er det vigtigt at indstille sig på, at det tager lang tid for kvinderne at falde til og føle sig trygge nok til at tage ordet. I de individuelle samtaler med socialpædagogen går der kortere tid, før kvinderne føler sig trygge og selv tager ordet og fortæller, hvor det i undervisningssammenhæng har taget længere tid at få samtaler i gang. De langsigtede resultater om, at kvinderne opnår erkendelse af egne ressourcer, får styrket deres følelse af livsduelighed og selvværd og øget deres bevidsthed om egne handlemuligheder, prioriteres af medarbejderne som vigtige mål. Projektmedarbejderne vurderer, at kvinderne får hjælp til at klare konkrete situationer, som de står i, men at opnå en mere grundlæggende erkendelse af egne ressourcer og handlemuligheder er en proces, der tager lang tid. Netværksdannelse At opnå netværksdannelse mellem kvinderne i projektet er et punkt i programteorien, som det er særligt udfordrende for projektmedarbejderne at arbejde med. Projektmedarbejderne vurderer, at dette især skyldes, at kvinderne i udgangspunktet er meget tilbageholdende med at tage kontakt til hinanden og indgå i nye relationer på grund af angst for at blive genstand for sladder og social isolation i lokalsamfundet. En supplerende årsag kan være, at de ikke har ressourcer til at engagere sig i nye mennesker. Undervisningen har været den primære aktivitet til at støtte kursisterne i at være sammen og tale sammen. Enkelte af kvinderne deltager på syværkstedet, hvor der også er mulighed for kontakt med andre kvinder, mens ture til nærmiljøet og byen kun har fundet sted en enkelt gang en tur til kvindemuseet med deltagelse af kun en kursist. De opstillede kortsigtede resultater om at møde op og deltage, samt at have øjenkontakt til andre, er opnået. Som nævnt taler kvinderne nu på eget initiativ med hinanden i runden til undervisning, men også i pauserne, og i de individuelle samtaler, taler kvinderne med socialpædagogen om det meget personlige og private. Når der er flere kvinder sammen, tales der om generelle emner, som alle kan forholde sig til f.eks. sygdom, børn osv. Side 17

20 Arbejdsmarked og uddannelse Disse to komponenter har man arbejdet med i det omfang, en af kvinderne har bragt en problemstilling på banen, som relaterer sig til disse områder. Det kan f.eks. være en søn, der vil droppe ud af teknisk skole, et barn, der har klaret sig godt til en eksamen eller et familiemedlem, der har mistet sit arbejde eller fået et nyt. I disse konkrete situationer har underviseren eller socialpædagogen mulighed for at tale med kvinderne om arbejdsmarked eller uddannelse. I de individuelle samtaler taler socialpædagogen om mulighederne for praktik og arbejde, hvordan det vil være at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og hvordan man kan gøre sig parat til det. Kvindernes angst og psykosociale problemstillinger bringes i spil i forhold til det at skulle forholde sig til arbejde og fylder derfor meget i samtalerne. De opstillede resultater om at give kvinderne forståelse for og viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i Danmark på et mere generelt plan er endnu ikke opnået, men der arbejdes på det i det små. Syværkstedet Syværkstedet anvendes kun af få af kvinderne i projektet, som arbejder med at sy og reparere tøj. Projektmedarbejderne havde forventet, at dette ville have været en mere brugt aktivitet. De kvinder, som kommer i syværkstedet, er blevet fulgt tæt af socialpædagogen, som har hjulpet dem til rette, indtil de var trygge ved at komme. Syværkstedet vurderes som et godt tilbud til de kvinder, som magter at komme der. I forhold til de kvinder, som benytter sig af tilbuddet, er programteoriens mål om kendskab til materialer og brug af symaskine, erhvervelse af prestigegivende og legale færdigheder, glæde ved at skabe, finde sin kreativitet, oplevelse af at kunne mestre problemløsning i hverdagen og øget selvtillid opnået i nogen grad. Sundhed og trivsel Sundhed og sygdom er emner, der interesserer kvinderne meget. En del af undervisningstiden går med at tale om kvindernes sundhedsmæssige problemer. Disse samtaler kan også være en anledning for underviseren til at tale med kvinderne om vigtigheden af at få morgenmad, motion osv. Der har som tidligere nævnt været to temadage, som har relateret sig til sundhed og trivsel, en om kost og en om forebyggelse af knogleskørhed. Sundhed og trivsel er også centrale emner i de individuelle samtaler, hvor der arbejdes konkret med, hvordan kvinderne kan forbedre deres helbred, f.eks. ved hjælp af motion og øvelser. Kvinderne er også er meget optagede af deres børns trivsel. Projektmedarbejderne arbejder således kontinuerligt med sundhed og trivsel i forhold til de konkrete problemstillinger, den enkelte kvinde står med. Erfaringen er, at det tager tid at rykke ved den enkelte kvindes kropsopfattelse og oplevelse af at være fastlåst uden mulighed for selv at gøre en forskel. Der er tale om små skridt. Arbejdet med at opnå følgende opstillede resultater for denne komponent er vigtigt, men det kræver et langt sejt træk at nå hertil: Større kendskab til kvindekroppen (Kvinde kend din krop), kendskab til kostens og motionens betydning for kroppen, glæde ved motion, oplevelse af at have indflydelse på egen krop og helbred og opnå velvære også for familien. Brugerinddragelse Det at tilpasse projektet til den enkelte bruger er alfa og omega for, at projektet kan eksistere med den målgruppe, som er visiteret hertil. Der er behov for tilrettelæggelse og tilpasning af aktiviteterne i tilbuddet fra dag til dag. Derfor er brugerinddragelse i form af løbende individuelle samtaler med den enkelte kvinde om hendes behov udgangspunktet for den dagsorden, der sættes for projektet i den daglige drift. Kursisten inddrages i udarbejdelsen af individuelle handleplaner/programteorier, hvis hun magter det. Så vel de følgende kortsigtede som de langsigtede mål er nået for denne komponent i programteorien: justering af projektet, tilpasning af aktiviteterne til den enkeltes behov, brugerindflydelse på forløbet. Side 18

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr.

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr. Notat Projekt nr. 80 Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Nielsen Jeppe Ostersen 5. oktober 2007 Godkendt d. 12. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilagene kan downloades på www.flygtning.dk/udsatte og www.didak.ucc.dk

Bilagsoversigt. Bilagene kan downloades på www.flygtning.dk/udsatte og www.didak.ucc.dk Bilagsoversigt Bilagene kan downloades på www.flygtning.dk/udsatte og www.didak.ucc.dk 1) Projektbeskrivelse 2) Det overordnede projekts programteori (x2) 3) Kvindeprojekt Vests programteori 4) Aktivitetscenter

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere

Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere Regeringsmæssige udspil: Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge (April 2001) Regeringens

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Ældre- og Handicapafdelingen Fagcenter for Socialpsykiatri Botilbuddet Vestergade Vestergade

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere