Projekt Samfund og sprog som rehabilitering. Slutevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Samfund og sprog som rehabilitering. Slutevaluering"

Transkript

1 Projekt Samfund og sprog som rehabilitering Slutevaluering

2 Samfund og sprog som rehabilitering Slutevaluering Rapporten er udarbejdet af: Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Konsulent Mett Marri Lægsgaard Tlf: Konsulent Anne-Mette Isager Tlf: Center for Kvalitetsudvikling Juni 2009 Bestillingsnr.: 173 Rapport og bilag kan downloades på og

3 RESUMÉ... 3 PROJEKTBESKRIVELSE... 5 Projektets baggrund... 5 Projektets organisering... 5 Projektets formål... 6 Projektets målgrupper... 6 Projektets deltagere...7 Rekruttering...7 Status ved midtvejsevalueringen... 7 Status ved den afsluttende evaluering... 8 Projektets aktiviteter og redskaber... 8 Netværksaktiviteter... 8 Programteori som projektredskab... 8 Dokumentation... 9 Midtvejsevalueringen Formål Metoder Resultater SLUTEVALUERINGEN Formål Metoder Evaluering af programteorier ved interview Fokusgruppeinterview Bearbejdning af kursistdata Kursistinterview RESULTATER Status for dataindsamlingen Lokalprojekterne lokalprojekt: Kvindeprojekt Vest (Brabrand) Beskrivelse af tilbuddet Baggrundsdata for kursister Evaluering af programteorien To cases Forløbsdata og dokumentation Projektets vigtigste erfaringer lokalprojekt: Aktivitetscentret (Herlev) Beskrivelse af tilbuddet Baggrundsdata for kursister Evaluering af programteorien To cases Forløbsdata og dokumentation Projektets vigtigste erfaringer Side 1

4 3. lokalprojekt: Kirkens Korshærs Herberg (København) Baggrundsdata for kursister Evaluering af programteorien To cases Forløbsdata og dokumentation Projektets vigtigste erfaringer Delprojektektets vurdering af måle- og dokumentationsredskaber Indskrivningsskema/registreringsskema Udskrivningsskema WSAS-skema Skema til registrering af sproglige kompetencer Den individuelle programteori Projektprogramteorien Delprojektets overordnede erfaringer i forhold til gennemførelse af lokalprojekterne Det overordnede projekt Projektledelsens og lokalprojekternes vurdering af projektet Projektets organisering og økonomi Opstartsfasen Implementering og udvikling Formidling Evaluering af projektets målopnåelse Kursisternes udvikling Lokalprojekternes kompetenceudvikling og tværfaglighed Metodeudvikling til gavn for det bredere fagfelt ANBEFALINGER TIL FREMADRETTET UDVIKLING AF INDSATSEN BILAG Side 2

5 Resumé Baggrund En stor gruppe af de borgere med minoritetsbaggrund, der benytter sig af socialpsykiatriske og rehabiliterende tilbud, taler ringe eller intet dansk. Mange har opholdt sig i landet i en årrække og har vanskeligt ved at navigere både i forhold til at få behandling for deres sygdom og i forhold til at indgå i uddannelse, på arbejdsmarkedet og som aktive medborgere. Ringe danskkundskaber og manglende samfundsforståelse kan hænge sammen med manglende muligheder for eller ressourcer til at tilegne sig et nyt sprog og viden om det samfund, man er en del af. Dette kan være forårsaget af en sindslidelse, en evt. traumatisering eller familietraditioner, der hindrer eksempelvis kvinder i at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. På denne baggrund søgte Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) og Dansk Flygtningehjælp (DFH) i 2005 midler til Projekt kultur- og samfundsforståelse på dansk for unge og voksne flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og i andre rehabiliterende tilbud. Projektets vision var at styrke sindslidende/traumatiserede flygtninge og indvandreres dansksproglige og sociale kompetencer, samt kultur- og samfundsforståelse, således at de i højere grad får adgang til den nødvendige psykosociale støtte i lokalsamfundet og får bedre muligheder for at blive integreret i det danske samfund samt at udvikle metoder og nye redskaber, der kan anvendes i arbejdet med tosprogede unge og voksne brugere i socialpsykiatrien. Evalueringen Projektet afsluttes nu efter en treårig projektperiode, og denne rapport præsenterer Center for Kvalitetsudviklings evaluering af projektet. Evalueringen opsamler og præsenterer de vigtigste erfaringer fra projektet samt forholder sig til, hvorvidt/i hvilken grad målene for projektet er nået. På baggrund af evalueringen fremsættes anbefalinger rettet mod de fagfolk og beslutningstagere, der beskæftiger sig med de aktuelle målgrupper. Evalueringen er foretaget ved hjælp af forskellige typer data og analyse. Kursistmålgruppen er undersøgt og beskrevet ved hjælp af både kvantitative og kvalitative data. Der er foretaget evaluering af de i projektet benyttede programteorier for at vurdere, hvorvidt/i hvilken grad det overordnede projekt og hvert enkelt lokalprojekt har fulgt programteorierne, og hvorvidt/i hvilken grad de har nået de forventede resultater. Endelig er deltagernes egne vurderinger af, hvorvidt/i hvilken grad projektet har resulteret i kompetenceudvikling og metodeudvikling, undersøgt gennem interview. Resultater Projektet består på evalueringstidspunktet af et overordnet netværksprojekt og tre lokalprojekter. Der har i alt været 43 kursister indskrevet ved de tre lokalprojekter i løbet af projektperioden. Grundet rekrutteringsproblemer både på lokalprojekt- og kursistniveau er kursistmålgruppen blevet mindre end forventet. Det har også vist sig, at målgruppen befinder sig mange andre steder end i socialpsykiatrien, f.eks. på herberger, og at kursisterne/beboerne ofte har massive sociale og helbredsmæssige problemer. De 3 lokalprojekter, der har været tilknyttet projektet i hele projektperioden, har således haft forskellige målgrupper med forskellige behov. Dansksproglig støtte vurderes stadig som væsentlig for denne målgruppe, men målene for indsatsen er mere nuancerede end blot målelig dansksproglig fremgang. Der skal arbejdes helhedsorienteret og tværfagligt med fokus på at styrke den enkeltes psykosociale kompetencer. De benyttede dokumentationsredskaber har ikke vist sig velegnede til en evaluering af den dansksproglige fremgang, og dataindsamlingen har været mangelfuld. Der er påvist dansksproglig fremgang hos et antal kursister, men det er ikke muligt at vurdere den samlede kursistgruppes dansksproglige fremgang. Af interview med lokalprojekterne fremgår det imidlertid, at medarbejderne oplever, at for en del af kursisterne sker der en dansksproglig fremgang og en positiv udvikling af psykosociale kompetencer, opbygning af netværk og egen oplevelse af integration og sprogtilegnelse. Disse resultater bliver tydelige for medarbejderne i arbejdet med den individuelle programteori. Flere af de til evalueringen indsamlede kursistcases understøtter dette. Side 3

6 Medarbejderne fra lokalprojekterne vurderer, at deltagelse i projektet har kvalificeret dem fagligt i forhold til indsatsen omkring kursisterne. De har i varierende grad delt viden og erfaringer med de øvrige medarbejdere i tilbuddet. Denne aktivitet og sammenhængende hermed det tværfaglige arbejde omkring indsatsen vurderes som en meget vigtig forudsætning for arbejdet, der kræver høj grad af ledelsesmæssig opbakning. Der har i alle projekterne været fokus på det tværsektorielle samarbejde, og på at informere samarbejdspartnere om projektet og dets målgruppe - men denne aktivitet kræver fortsat prioritering og benarbejde. Projektets afprøvning af dokumentationsredskaber har givet blandede resultater. Der er ikke fundet/udviklet velegnede kvantitative dokumentationsredskaber, men der er genereret viden om vanskelighederne ved at dokumentere de små skridt, der realistisk kan forventes i arbejdet med målgruppen. Arbejdet med individuelle programteorier har imidlertid vist sig gavnligt både i forhold til målretning af indsatsen og i forhold til en tydeliggørelse af resultaterne. Evalueringen af lokalprojekternes programteorier vidner om, at der har fundet metodeafprøvning og - udvikling sted i det daglige. Lokalprojekterne har afprøvet en række forskellige aktiviteter og beskrive deres resultater. De vigtigste erfaringer er beskrevet i denne rapport og i det metodehæfte, projektledelsen har udarbejdet. Metodehæftet formidler en bredere opfattelse af aktiviteten danskundervisning samt andre relevante pædagogiske indsatser for målgruppen, der bygger på de erfaringer og den metodeudvikling, projektet har genereret. Anbefalinger På baggrund af evalueringen af Projekt kultur- og samfundsforståelse på dansk for unge og voksne flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og i andre rehabiliterende tilbud fremsættes følgende anbefalinger til fremadrettet udvikling af indsatsen omkring flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og andre rehabiliterende tilbud, med det formål at fremme målgruppens integration i det danske samfund: 1. Det anbefales, at praksis på området tager udgangspunkt i en realistisk vurdering af målgruppens og den enkelte kursists kompetencer og udviklingsmuligheder 2. Det anbefales at sikre en høj grad af sammenhæng i indsatsen omkring det enkelte individ med udgangspunkt i individets ressourcer, behov og udviklingsmuligheder 3. Det anbefales at sikre vilkårene for fagpersonernes indsats over for målgruppen gennem kompetenceudvikling, tværfaglige tiltag og adgang til tilstrækkelige ressourcer 4. Det anbefales at bygge videre på erfaringerne fra projektet, i en fortsat metodeafprøvning og metodeudvikling med inddragelse af forskellige faggrupper 5. Det anbefales at formidle projektets resultater og erfaringer til det bredere fagfelt, i medierne og direkte til relevante politiske instanser Side 4

7 Projektbeskrivelse Projektets baggrund En stor gruppe af de borgere med minoritetsbaggrund, der benytter sig af socialpsykiatriske og rehabiliterende tilbud, taler ringe eller intet dansk. Mange har opholdt sig i landet en årrække og har vanskeligt ved at navigere både i forhold til at få behandling for deres sygdom og i forhold til at indgå i uddannelse, på arbejdsmarkedet og som aktive medborgere. Dette resulterer for mange i isolation og manglende netværk. Medarbejdere i socialpsykiatrien såvel som i rehabiliteringstilbud anser problematikken om brugernes manglende sprogkundskaber som en helt afgørende barriere for overhovedet at indgå i tilbuddene og for at integreres i samfundet. Ringe danskkundskaber og manglende samfundsforståelse kan hænge sammen med manglende muligheder for eller ressourcer til at tilegne sig et nyt sprog og viden om det samfund, man er en del af. Dette kan være forårsaget af en sindslidelse, en evt. traumatisering eller familietraditioner, der hindrer eksempelvis kvinder i at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Hvis sindslidelsen eller traumatiseringen er baggrund for, at man ikke magter at følge undervisning i skolen, på ungdomsuddannelserne eller sprogcentrene under normale vilkår, kan hensyntagende undervisning koblet til sociale aktiviteter være af stor betydning for at kunne deltage i samfundet, og ikke mindst få hverdagen for den enkelte og familien til at hænge sammen. For disse mennesker handler det således ikke kun om at tilegne sig sproget, men i ligeså høj grad om at tilegne sig forståelse for den danske kultur for at kunne fungere i det danske samfund. Der er imidlertid behov for ny viden om, hvordan indsatsen bedst tilrettelægges med dette som mål og behov for metoder, der kan understøtte denne indsats og dermed fremme sindslidende/traumatiserede unge og voksne flygtninge og indvandreres mulighed for integration i det danske samfund. På denne baggrund søgte Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) og Dansk Flygtningehjælp (DFH) i 2005 midler til Projekt kultur- og samfundsforståelse på dansk for unge og voksne flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og i andre rehabiliterende tilbud. Projektets vision var at styrke sindslidende/traumatiserede flygtninge og indvandreres dansksproglige og sociale kompetencer, samt kultur- og samfundsforståelse, således at de i højere grad får adgang til den nødvendige psykosociale støtte i lokalsamfundet og får bedre muligheder for at blive integreret i det danske samfund samt at udvikle metoder og nye redskaber, der kan anvendes i arbejdet med tosprogede unge og voksne brugere i socialpsykiatrien. Projektet skulle tage udgangspunkt i eksisterende rammer som rehabiliteringstilbud og socialpsykiatriske tilbud i kommunerne. I 2006 blev projektet tildelt ,- fra Socialministeriet. Projektet blev igangsat i 2006 og forventedes at løbe over tre år. Projektets organisering Projektet består på evalueringstidspunktet af et overordnet netværksprojekt og tre lokalprojekter. Det overordnede projekt ledes og koordineres i et samarbejde mellem UC2 Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (herefter UC2) og Dansk Flygtningehjælp (herefter DFH). En medarbejder fra hver organisation har hver en halvtidsstilling til at løse opgaven indenfor. Der er tilknyttet en styregruppe og en følgegruppe til projektet. Center for Kvalitetsudvikling er tilknyttet projektet som ekstern evaluator. Projektledelsens organisatoriske opgaver har bestået i at rekruttere lokalprojekter til det overordnede projekt, at etablere og stå for drift af netværket mellem lokalprojekterne herunder afholdelse af netværksseminarer og sparringsmøder, samt være initiativtagere og tovholdere i forhold til kompetenceudvikling, metodeudvikling og vidensspredning i og uden for netværket. Side 5

8 Projektets formål Projektets overordnede formål er at fremme sindslidende/traumatiserede unge og voksne flygtninge og indvandreres mulighed for integration ved at implementere danskundervisning og kultur- og samfundsforståelse som nye undervisningstilbud i rehabiliterings- og socialpsykiatriske væresteder med henblik på at øge målgruppens evne til at vedligeholde og opkvalificere deres dansksproglige kompetencer at styrke evnen til at indgå sammen med danskere i aktiviteter på værestederne at give forudsætninger for at deltage i uddannelse, arbejdsmarked, lokale sociale netværk og fritidstilbud. at bruge undervisning som et redskab til at få kontakt til grupper, som vil have glæde af at bruge socialpsykiatriske tilbud eller rehabiliteringstilbud, men ikke gør det. Her tænkes især på unge sindslidende og kvinder, der ikke bruger disse tilbud i samme udstrækning som mænd at give medarbejdere i sociale tilbud viden om sprogindlæring og sprogets betydning herunder viden om, hvordan de kan støtte op om sprogindlæring som en social rehabiliterende faktor at styrke og udnytte lokalt samarbejde mellem udbydere af danskuddannelse (sproglærere), specialskoler, socialpsykiatrien og mellem andre lokale samarbejdspartnere f.eks. frivilliggrupper, idrætsforeninger, etniske foreninger m.v. at styrke aktiv brugerdeltagelse at komme med anbefalinger til fremtidige praktiske og organisatoriske strategier i forhold til socialog sundhedsindsatser til udsatte grupper af flygtninge og indvandrere. Projektets målgrupper 1. Unge og voksne flygtninge og indvandrere, som har været i Danmark i længere tid eller født og opvokset i Danmark men som ikke er omfattet af integrationslovgivningen, og følgelig ikke har adgang til eller ressourcer til at gennemføre sprogundervisning og kultur- og samfundsforståelse har en sindslidelse, svær depression, skizofreni, psykoser eller er traumatiserede og/eller sekundært traumatiserede opholder sig i socialpsykiatriske væresteder, aktiveringstilbud eller lignende er unge der på grund af psykisk lidelse falder ud af skole- og uddannelsessystemet før de har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber er voksne der taler begrænset eller intet dansk (som har modtaget sprogundervisning, men har glemt det lærte bl.a. pga. sygdomsperioder, ikke har kunnet profitere af det almindelige sprogundervisningstilbud eller ikke har deltaget i nogen form for danskundervisning før) tilhører en særligt udsat gruppe af kvinder, der hverken deltager i samfundets aktiviteter eller i socialpsykiatriens tilbud, men som ofte er isoleret i hjemmet, er psykisk syge eller traumatiserede og i nogle tilfælde ikke deltager i psykiatrisk behandling. Der kan også være tale om andre udsatte tosprogede borgere, for eksempel psykisk syge med en behandlingsdom. 2. Lokale aktører, såsom ledere og medarbejdere i de socialpsykiatriske væresteder og rehabiliteringstilbud støtte-/kontaktpersoner sprog- og specialskolelærere evt. sagsbehandlere eller andre relevante kommunale medarbejdere, repræsentanter for etniske foreninger eller organisationer, OPUS team. 3. Et bredere fagmiljø og det politiske niveau, bestående af medarbejdere i andre lignende sociale tilbud, som ikke deltager i projektet men som på længere sigt vil kunne drage fordel af den viden og de erfaringer, som projektet genererer lokale og nationale beslutningstagere og planlæggere inden for såvel sundheds- som integrationssektoren. Side 6

9 Fra projektstart blev der forventet deltagelse af 7-8 lokalprojekter med kursisthold på i gennemsnit 10 personer, i alt kursister, samt 3-4 medarbejdere fra hvert lokalprojekt, i alt forskellige fagpersoner. Projektbeskrivelsen kan læses i bilag 1. Alle bilag kan downloades på Projektets deltagere Rekruttering Medarbejdere og ledere fra syv lokalprojekter deltog i et indledende Inspirationsseminar i Projektledelsen har efterfølgende haft kontakt med flere andre lokalprojekter med henblik på deltagelse. Det er dog kun lykkedes at få fire lokalprojekter engageret i projektet. I en analyse af opstartsfasen beskriver projektledelsen baggrunden for frafaldet således: Forberedelserne til kommunalreformen i 2006 har i flere af de kommuner, der oprindeligt var interesserede i projektet, resulteret i uklarhed om fysisk lokalitet, organisering, budgetter, ledelsesansvarlige, indsatser og prioriteringer Der har i kommunerne og i kommunernes institutioner været medarbejderudskiftninger, langtidssygemeldinger, nedskæringer og manglende opbakning til tværfagligt samarbejde på kommunalt ledelsesniveau Nogle af de nye kommuner har haft svært ved at få overblik over projektets målgruppe Projektledelsen vurderer, at ovenstående forhold har været medvirkende til, at det har været vanskeligt at få kommunale medarbejdere til at forpligte sig på længerevarende udviklingsarbejde og deltagelse i nye projekter. Projektets opstart faldt sammen med den periode, hvor landets kommuner var midt i en af de hidtil største omstruktureringer, og projektledelsen vurderer, at kommunerne har været optaget af at skabe overblik over deres økonomi, strategi og ledelse samt over allerede eksisterende tilbud, og derfor hverken har kunnet finde tid, medarbejdere eller økonomi til at deltage i et nyt udviklingsprojekt. Status ved midtvejsevalueringen Ved midtvejsevalueringen af projektet (juni 2008) var der fire lokalprojekter i projektet: Kvinde-projekt i Århus Vest Biffen (Brabrand) Aktivitetscentret, Dansk Flygtningehjælp (Herlev) Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade (København) Kirkens Korshærs herberg Tre Ege (Brabrand) Kvindeprojekt Århus Vest er tilknyttet Århus kommunes socialpsykiatriske aktivitetscenter Biffen. Projektet i Herlev er tilknyttet Aktivitetscentet under dansk Flygtningehjælp, som er et tilbud hvor der arbejdes med at afklare arbejdsevnen og/eller styrke sociale og arbejdsmæssige ressourcer for flygtninge og indvandrere med traumer eller andre psykosociale problemstillinger. De to øvrige projekter er tilknyttet Kirkens Korshærs herberger for hjemløse. Side 7

10 Status ved den afsluttende evaluering I september 2008 valgte lokalprojektet Tre Ege at træde ud af projektet. Baggrunden for denne beslutning var, at der manglede kursister, der passede på målgruppen. Desuden var der sket en del omstruktureringer i herberget, der var overgået fra Århus Amt til Århus Kommune, havde skiftet forstander og også havde haft personaleudskiftninger. Endelig havde det været vanskeligt at få aktiviteterne integreret i huset, fordi der ikke har været nok personaletimer. Ved den afsluttende evaluering består projekter således af 3 projekter. Deltagerfeltet er altså blevet mindre end forventet ved projektets opstart. Der er færre lokalprojekter og dermed færre lokale aktører - ledere og medarbejdere tilknyttet det overordnede projekt. Den anden målgruppe - kursister/brugere er som en følge af det reducerede antal lokalprojekter også blevet mindre end forventet. Der har også vist sig at være større forskelle end forventet i de 3 lokalprojekters grundlæggende vilkår og forudsætninger, både i forhold til strukturelle og økonomiske forhold, og i forhold til kursisterne. Disse forhold har haft betydning for projektets resultater, hvilket evalueringen vil afspejle. Projektets aktiviteter og redskaber Netværksaktiviteter Projektledelsen har det overordnede ansvar for etableringen og driften af et vidensgenerende netværk mellem lokalprojekterne. Netværket skal danne rammen for kompetenceudvikling af medarbejdere, tværfagligt samarbejde, løbende tværgående idé- og erfaringsudveksling og metodeudvikling. Dette sikres gennem følgende aktiviteter: Et 2-dages opstartsseminar, kvartalsvise netværksmøder gennem hele projektperioden samt et midtvejsseminar for alle projektdeltagere. Rådgivning i forhold til udarbejdelse af lokale målbeskrivelser, metodeudvikling og kvalitetssikring, samt løbende faglig sparring og teambaseret vejledning Løbende intern formidling om projektets fremdrift gennem fælles nyhedsbreve eller en elektronisk hjemmeside samt ekstern erfaringsformidling på en midtvejs- og afslutningskonference Programteori som projektredskab I projektet anvendes metoden programteori. Programteori er en kreativ og samtidig systematisk metode til at beskrive en indsats eller et projektprogram. Programteorimetoden findes i flere udgaver (virkningsteori, forandringsmodel, logic models etc.) En programteori beskriver de konkrete aktiviteter, der skal indgå i en indsats, for at man kan opnå de ønskede resultater i forhold til en given målgruppe. Overordnet skal programteorien besvare tre spørgsmål: Hvad forventer man at gøre hvori består indsatsen, og hvorledes praktiseres den? Hvem forventes at få glæde af indsatsen? Hvorfor ydes indsatsen, hvad forventes den at resultere i? Ved udarbejdelsen af en programteori arbejder man i et diagram med et antal kolonner: Indsatsen opdeles først i en række del-elementer eller komponenter, som hver især tildeles sin egen overskrift. Hvis man forestiller sig, at indsatsen består i at invitere gæster til en god middag, vil denne indsats for eksempel kunne opdeles i en planlægningskomponent, en indkøbskomponent, en madlavningskomponent osv. Til hver komponent hører et sæt af handlinger eller aktiviteter. I en madlavningskomponent vil aktiviteterne for eksempel være de handlinger, man udfører, når man følger en madopskrift. Næste skridt er at gøre sig klart, hvem der skal have glæde af det, man vil gøre. Målgruppen kan være den samme for hele programteorien, men der kan også være særlige målgrupper i forhold til enkelte komponenter (brugere, samarbejdspartnere, kolleger). Endelig anføres det, hvilke resultater man forventer at opnå med hver komponent og dens tilhørende aktiviteter. Her kan anføres såvel kortsigtede som langsigtede resultater. Side 8

11 Programteorien er et nyttigt instrument, når en ny indsats eller et projekt skal planlægges, og et velegnet redskab til synliggørelse og dokumentation af en given indsats. Arbejdet med programteori i medarbejdergrupper bidrager desuden til udvikling af fælles forståelse af begreber. Programteori er et redskab til udvikling, og den bør aldrig være statisk. Man kan således løbende evaluere på programteoriens resultater og undersøge, om de oplistede aktiviteter faktisk fører til de ønskede resultater, eller om aktiviteterne skal justeres. I det aktuelle projekt er programteorier brugt på tre niveauer. Projektledelsen har udarbejdet en programteori for det overordnede projekt (bilag 2), hvert af de deltagende projekter har udarbejdet en programteori for deres lokale projekt (bilag 3, 4, 5), og ude i lokalprojekterne har man udarbejdet programteorier for den enkelte kursists aktiviteter og mål (se eksempel i bilag 6) Dokumentation Et af det overordnede projekts centrale formål var at udvikle metoder til danskundervisning og samfundsforståelse af traumatiserede flygtninge, hvor viden fra socialpsykiatriske tiltag kombineres med metoder fra danskundervisning. Det var derfor fra projektets begyndelse en vigtig opgave at udvælge/udvikle redskaber, der dels kunne dokumentere, at der finder en dansksproglig og psykosocial udvikling sted blandt kursisterne, dels kunne bruges til målretning af indsatsen overfor kursisten ved at afdække eksisterende kompetencer og vanskeligheder samt løbende følge kursistens udvikling. Planen har været at afprøve disse redskaber i lokalprojekterne og videreudvikle dem, så de kom til at passe til projektet og målgruppen. Til formålet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af en række sprog- og specialundervisere, projektledelsen samt to konsulenter fra det daværende Center for evaluering. Arbejdsgruppen udvalgte/udviklede følgende skemaer: Skema til registrering af baggrundsoplysninger udfyldes ved indskrivning i tilbuddet (bilag 7) Skema til registrering af forløbsdata udfyldes ved udskrivning fra tilbuddet (bilag 7) WSAS skema til registrering af kursistens muligheder/begrænsninger i forhold til at udføre en række aktiviteter. Udfyldes af både kursist og medarbejder, ved ind- og udskrivning og eventuelt ved en statusmåling midtvejs i forløbet (bilag 8) Skema til registrering af sproglig baseline og progression. Udfyldes af sproglæreren ved ind- og udskrivning og eventuelt ved en statusmåling midtvejs i forløbet (bilag 9) Skemaerne blev pilottestet på kursister i henholdsvis Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade og Dansk Flygtningehjælps Aktivitetscenter i Herlev og efterfølgende justeret i forhold til de medvirkende fagfolks vurderinger og kommentarer. Skemaerne er blevet anvendt af lokalprojekterne igennem projekttiden. Der har dog været vanskeligheder forbundet med anvendelsen af skemaerne, som gør, at de i mindre grad end forventet har kunnet fungere som dokumentation af kursisternes udvikling og dermed indgå i evalueringen af virkningen af de enkelte projekters indsats. Side 9

12 Midtvejsevalueringen Center for Kvalitetsudvikling gennemførte i foråret 2008 en midtvejsevaluering af projektet. Formål Midtvejsevalueringen blev som planlagt udført med fokus på en erfaringsopsamling, der kunne bidrage til den metodeudvikling, praksislæring og dokumentation af egen praksis, der har kunnet finde sted inden for projektets rammer. Metoder Midtvejsevalueringen blev gennemført både som en intern og en ekstern evaluering. Følgende elementer indgik i evalueringen: Evaluering af det overordnede projekts programteori foretaget af projektledelsen Evaluering af det overordnede projekt via en spørgeskemaundersøgelse blandt de fire lokalprojekter Ekstern evaluering af lokalprojekternes programteori via telefoninterview med medarbejdere fra lokalprojekterne. Ekstern evaluering af kvaliteten og nytten af dataindsamlingen vedrørende kursistforløb Resultater Midtvejsevalueringen dannede baggrund for et midtvejsseminar og en justering af det landsdækkende projekts og de deltagende projekters programteorier. Desuden afdækkede evalueringen en række problemstillinger i forhold til dokumentationsredskaberne og den løbende dataindsamling til brug for evalueringen af kursisternes udvikling. Status viste, at der ikke var mulighed for at vurdere virkningen af indsatsen på kursistniveau, da der var meget få kursistforløb, hvor der forelå komplet datamateriale. Aktivitetscentret i Herlev var en undtagelse, men da kursisterne her blev indskrevet lang tid før projektets opstart, kan en given udvikling ikke udelukkende tilskrives projektet. Datamaterialet vedrørende kursistforløbene ved de øvrige lokalprojekter var sparsomme, blandt andet fordi projekterne endnu var i en opstartsfase, og at kursistforløbene var ustabile. En del udskrivninger var således akutte og kursistens udskrivningsstatus blev derfor ikke registreret. Andre forløb var for korte til, at det gav mening at måle på dem. Center for Kvalitetsudvikling anbefalede projektledelsen og lokalprojekterne at tage stilling til, om de anvendte skemaer stadig vurderedes at være de bedst egnede til den givne målgruppe, og om der i givet fald kunne strammes op om dataindsamlingen for at sikre flere komplette datasæt til brug for slutevalueringen. Side 10

13 Slutevalueringen Center for Kvalitetsudvikling er blevet bedt om at foretage slutevalueringen af projektet. Denne evaluering skal forholde sig til, hvorvidt/i hvilken grad målene for projektet er nået. Derudover skal evalueringen opsamle og præsentere de vigtigste erfaringer fra projektet. Hvor midtvejsevalueringen primært var en procesevaluering med fokus på erfaringsopsamling, læring og udvikling af de igangværende projekter, har det været projektledelsens ønske at slutevalueringen skulle indeholde elementer af virkningsevaluering, hvor det dokumenteres/vurderes, om projektet har opnået de ønskede resultater i forhold til de 3 målgrupper. Formål Evalueringen har til formål at dokumentere/vurdere Det tilbud den enkelte bruger modtager og den udvikling kursisten gennemgår Muligheder og barrierer i de forskellige tilbuds indsats Den faglige opkvalificering af de deltagende fagpersoner og det tværfaglige samarbejde Det nationale projekt som helhed På baggrund af dokumentationen og vurderingen skal der fremsættes anbefalinger rettet mod de fagfolk og beslutningstagere, der beskæftiger sig med de aktuelle målgrupper. Metoder Evalueringen er foretaget ved hjælp af forskellige typer data og analyse, for at sikre en belysning af projektet fra flere vinkler. Kursistmålgruppen og enkelte kursisters udvikling er undersøgt og beskrevet ved hjælp af både kvantitative og kvalitative data. Der er foretaget evaluering af programteorierne for at vurdere, hvorvidt/i hvilken grad det overordnede projekt og hvert enkelt lokalprojekt har fulgt programteorierne, og hvorvidt/i hvilken grad de har nået de forventede resultater. Endelig er deltagernes egen vurdering af, hvorvidt/i hvilken grad projektet har resulteret i kompetenceudvikling og metodeudvikling, undersøgt gennem interview. De enkelte tilgange beskrives nærmere i det følgende. Evaluering af programteorier ved interview Evaluering af lokalprojekternes programteorier er foretaget ved et telefoninterview. Forud for interviewet fik hvert lokalprojekt tilsendt en spørgeguide og instruktioner om, at medarbejderne tilknyttet projektet i fællesskab skulle gennemgå programteorien for lokalprojektet. Medarbejderne blev bedt om for hver komponent at vurdere, om de anførte aktiviteter er blevet gennemført, hvilke resultater er opnået, og hvilke erfaringer kan gives videre. En af medarbejderne blev derefter ringet op af en konsulent fra Center for Kvalitetsudvikling, der interviewede medarbejderen i henhold til den udsendte spørgeguide. Evaluering af det overordnede projekts programteori er sket efter samme model. Fokusgruppeinterview 2 konsulenter ved Center for Kvalitetsudvikling har gennemført et fokusgruppeinterview med de tre lokalprojekter samlet. Hvert lokalprojekt var repræsenteret ved 1-3 medarbejdere. Deltagerne i interviewet fik forud for interviewet tilsendt et vurderingsskema, hvor de blev bedt om at vurdere de anvendte dokumentationsredskaber og de konkrete aktiviteter gennemført i lokalprojekterne i løbet af projektperioden, samt vurdere i hvor høj grad det overordnede projekt har været en god ramme for netværksaktiviteterne og for opnåelsen af de ønskede resultater. Deltagernes vurderingsskemaer blev brugt som grundlag for fokusgruppeinterviewet. Side 11

14 Bearbejdning af kursistdata Data om kursisternes baggrund, deltagelse i projektet og eventuelle udvikling indsamlet ved hjælp af de nævnte registrerings- og vurderingsskemaer er blevet indtastet og bearbejdet med henblik på en detaljeret beskrivelse af målgruppen samt en vurdering af eventuel udvikling af dansksproglige og mere generelle kompetencer. De to instrumenter, beregnet til evaluering af kursistprogression, er kort beskrevet herunder: Skemaet til vurdering af dansksproglige kompetencer er et tilpasset Europass skema beregnet til vurdering af sproglig baseline og progression. Sproglige kompetencer vurderes i forhold til forståelse, tale og skrivning. For hvert af områderne lytte, læse, samtale, redegøre og skrive noteres en kategori (A1, A2, B1, B2, C1, C2) svarende til kursistens dansksproglige niveau ved start og ved afslutning af forløbet. Såfremt kursistens danskkundskaber er ringere end A1 beskrivelserne (kan være tilfældet fx i læsning og skrivning ved analfabetisme), noteres A0 i den pågældende færdighed. I løbet af projekttiden har flere lokalprojekter erfaret, at skemaet ikke er fintmasket nok til at registrere de små forbedringer af kursisternes dansksproglige kompetencer. Kvindeprojekt Vest har således inddelt kategorierne A1-C2 i underkategorier. WSAS (Arbejds/kursus- og social tilpasningsskala) er et instrument, der bruges til vurdering af kursistens vanskeligheder og kompetencer inden for 6 områder. Kursisten og medarbejderen udfylder ved indskrivning og ved status/udskrivning hver et skema ved at vurdere følgende udsagn: Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at deltage i danskkurser/lære dansk Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at arbejde Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at udføre praktiske opgaver i hverdagen (for eksempel gøre rent, rydde op, købe ind, lave mad, passe børn og betale regninger) Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at bruge tid på fritidsaktiviteter (for eksempel læse en bog, ordne have, sy eller gå en tur) Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter sammen med andre (for eksempel fester, gå på café, spille kort eller andre spil, gå til fodbold eller andre sportslige aktiviteter, besøge venner eller tage på udflugter) Mit problem/lidelse forringer min mulighed for at skabe og opretholde tætte relationer til andre, herunder dem, jeg lever/bor sammen med Udsagnene vurderes på en skala fra 0 til 8, hvor 0 indikerer ingen forringelse overhovedet, mens 8 indikerer en meget alvorlig forringelse. Kursistinterview To konsulenter ved Center for Kvalitetsudvikling har gennemført interview med to kursister fra hvert lokalprojekt. Projektmedarbejderne blev bedt om at finde interviewpersoner, de vurderede var i stand til at gennemføre et interview. Forud for interviewet blev en interviewguide sendt til lokalprojekterne. Interviewene foregik hos de enkelte lokalprojekter. Ved de fleste interview deltog en medarbejder fra lokalprojektet. 2 af interviewene foregik ved hjælp af tolk. Kursisterne blev blandt andet bedt om at beskrive deres hverdag i projektet og blev spurgt om hvad der havde størst betydning for dem i projektet. Resultaterne fra interviewene præsenteres som cases. I præsentationen er der foretaget anonymisering, og kursisterne og/eller medarbejdere ved lokalprojektet har godkendt beskrivelserne. Side 12

15 Resultater Status for dataindsamlingen De 3 lokalprojekter, der ved slutevalueringen er tilknyttet projektet, har tilsammen indsamlet data på 43 kursister. 6 af disse er/har været kursister ved Kvindeprojekt Vest, 14 er/har været kursister ved Aktivitetscentret i Herlev og 23 bor/har boet på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Tabel 1 viser antallet af indsamlede skemaer. Tabel 1: Antal udfyldte skemaer Indskrivning Pro- Udskrivning og/eller status Projekt (antal kursister) Registreringsskema WSAS kursist WSAS medarbejdetencdetence Dansksproglig kompegramteori WSAS kursist WSAS medarbej- Dansksproglig kompe- Registreringsskema Kvindeprojektet (6) Aktivitetscentret (14) Herberget (23) I alt (45) Som tabellen viser, har dataindsamlingen vist sig vanskeligere end forventet. Det er således under halvdelen af kursistforløbene, hvor der er foretaget en indskrivnings- og en status- eller udskrivningsvurdering af dansksproglige kompetencer. For WSAS-målingerne gælder, at det er omkring halvdelen af forløbene, hvor der findes en indskrivnings- og en status- eller udskrivningsvurdering udført af kursisten selv og en indskrivnings- og en status- eller udskrivningsvurdering udført af medarbejderen. Datagrundlaget er således spinkelt og kan ikke understøtte en egentlig virkningsevaluering. I det følgende vil de indsamlede data derfor bruges til en udførlig beskrivelse af målgruppen for hvert projekt, herunder en overordnet beskrivelse af de forløb, hvor der er foretaget to målinger. Status for dataindsamlingen indgår desuden i evalueringen af de anvendte dokumentationsredskaber. Side 13

16 Lokalprojekterne Beskrivelsen og evalueringen af lokalprojekterne bygger på resultater fra dataindsamlingen vedrørende kursistforløbene, fokusgruppeinterviewet med de deltagende lokalprojekter, samt telefoninterviewet med projektledelsen, foretaget af i forbindelse med slutevalueringen. Hvert lokalprojekt beskrives for sig. Indledningsvist beskrives tilbuddet kort og herefter følger en præsentation af baggrundsdata for kursistgruppen. Så følger en evaluering af lokalprojektets programteori, herunder de udførte aktiviteter og eventuelle resultater. Efterfølgende præsenteres to cases, der hver især fortæller en historie om, hvad det er for en målgruppe lokalprojektet arbejder med, og hvordan indsatsen opleves og modtages. Cases er ikke nødvendigvis repræsentative for hele kursistgruppen, da en del kursister ikke vil være i stand til at gennemføre et interview. Afslutningsvist præsenteres forløbsdata for kursisterne og lokalprojektets vigtigste erfaringer opsamles. Efter gennemgangen af de 3 projekter opsamles lokalprojekternes erfaringer med dokumentationsredskaberne. 1. lokalprojekt: Kvindeprojekt Vest (Brabrand) Beskrivelse af tilbuddet Kvindeprojektet er tilknyttet Århus kommunes socialpsykiatriske aktivitetscenter Biffen i samarbejde med CSV Århus. Rent fysisk er kvindeprojektet placeret på en selvstændig adresse i et ombygget hønsehus, hvor projektet råder over et mindre undervisningslokale, et lokale til samtale, og der er adgang til et tekøkken. Biffens syværksted holder også til i huset og indgår som et aktivitetstilbud i Kvindeprojektet. Foruden syværkstedet, som enkelte af projektaktiviterne primært kvinder benytter sig af, består projektet af individuelle samtaler og støtte hos socialpædagogen og undervisning ved en sproglærer. Fra projektets start var der to lærere ansat i projektet. Kvindeprojektet fik visiteret de første kvinder til projektet i november 2007, tre måneder efter lokalprojektets start. På dette tidspunkt blev der ansat en socialpædagog. En lærer gik ud af projektet januar De konkrete aktiviteter og forventede mål, som lokalprojektet planlagde forud for henvisningen af de første kvinder, viste sig ikke at være realistiske i forhold til de kvinder, som projektet faktisk modtog. Planen var fra begyndelsen, at projektet primært skulle bestå af undervisning, men det har vist sig, at målgruppen i høj grad har brug for og drager nytte af individuelle samtaler og socialpædagogisk støtte, som derfor nu indgår i projektet på lige fod med undervisningen. Der er kvinder i projektet, som hverken magter undervisning eller syværksted, men som møder op til de individuelle samtaler. Dette ser medarbejderne som tegn på det store behov for en-til en-kontakt hos disse kvinder. De kvinder, som deltager i projektet, er karakteriseret ved at have massive psykiske og fysiske problemer, som præger deres mulighed for at mestre hverdagen. Dette medfører bl.a., at kvinderne har et sporadisk fremmøde og meget nedsat koncentrationsevne, og at medarbejderne i projektet må være meget fleksible i deres tilgang til og aktiviteter med kvinderne, og tage udgangspunkt i hvem og hvordan den enkelte kvinde kommer ind ad døren den dag. Kvinderne er meget opmærksomme på at beskytte deres ry i lokalområdet, og projektmedarbejderne beskriver kvinderne som underlagt en form for social kontrol. De er derfor meget påpasselige med, hvad de kan tale med hinanden om. Dette stiller særlige udfordringer til projektmedarbejderne i forhold til at opbygge et tillidsforhold til kursisterne og i det samspil, der kan udvikle sig i kursistgruppen. Projektmedarbejderne har haft en stor udfordring i forhold til at opstille nye mål for projektet og tilpasse aktiviteterne hertil, så man kan nå målgruppen og finde frem til, hvordan projektet bedst kan støtte og gøre en forskel for disse kvinder, så de oplever at få et mere værdigt menneskeliv. Denne udfordring er dagligt aktuel. Side 14

17 Baggrundsdata for kursister Deltagere Der er/har været 6 kvinder indskrevet i projektet Etnicitet Palæstinensisk, kurdisk, marokkansk og syrisk Opholdsstatus Kvinderne er familiesammenførte og/eller har dansk statsborgerskab. De har haft opholdstilladelse i Danmark i 8-18 år, i gennemsnit i 15 år. Alder Kvinderne er mellem 20 og 50 år, hovedparten er mellem 30 og 40 Samlivsforhold De fleste af kvinderne er gift og lever sammen med deres mand. De har alle børn. Bolig og økonomi Alle kvinderne bor til leje. De lever af kontanthjælp. Uddannelse Hovedparten af kvinderne har taget grundskole i deres hjemland og kan læse og skrive på deres modersmål. 3 af kvinderne har taget uddannelse efter grundskole i deres hjemland. Sprog Ingen af kvinderne taler dansk i hjemmet. Hovedparten kan kommunikere på dansk, og kun en enkelt har brug for tolk. Størstedelen af kvinderne kan læse/skrive på dansk. Alle kvinderne har deltaget i undervisning på et sprogcenter, og halvdelen har bestået en danskprøve eller modultest. Erhvervserfaring 3 af kvinderne har erhvervserfaring fra hjemlandet, ingen har haft ordinær erhvervserfaring i Danmark. 4 har været i aktivering. Helbred Langt de fleste af kvinderne har en diagnosticeret fysisk eller psykisk lidelse. Over halvdelen har været eller er i psykologisk eller psykiatrisk behandling. Side 15

18 Evaluering af programteorien Dansktilegnelse Generelt foregår sprogtilegnelse mundtligt og praksisorienteret med udgangspunkt i de situationer og problemstillinger, som kvinderne aktuelt står med. Dansktilegnelsen sker både i undervisningen og i de individuelle samtaler med socialpædagogen. Undervisningen indledes hver dag med en runde, hvor ordet er frit i minutter, og kvinderne fortæller på dansk om, hvad der optager dem. Det kan f.eks. være konkrete begivenheder og problemstillinger fra deres liv eller emner, der har været oppe i pressen. Underviseren støtter kvinderne i samtalen, og perspektiverer og informerer blandt andet med viden om det danske samfund og kultur, hvor det er relevant for sammenhængen, f.eks. Hvad skal jeg sige, når jeg ringer til lægen? eller Hvordan får jeg et nyt pas?. Det har først i forløbet været forsøgt at arbejde med temaer i undervisningsforløb, som strakte sig over flere dage. Dette giver dog ikke mening, fordi kvindernes fremmøde er så vekslende. Temadage m.v. må planlægges en undervisningsdag ad gangen og gennemføres, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til de fremmødte kvinder. Der har været gennemført to temadage i projektet, hvor henholdsvis en kostvejleder har fortalt om kostens betydning for helbredet og en klinisk diætist har talt med kvinderne om forebyggelse af knogleskørhed. Foruden runden gennemføres også mere traditionel sprogundervisning, hvor kvinderne lytter til oplæsning af tekst og samtaler om teksten. Desuden arbejdes med grammatik, både mundtligt og skriftligt. De individuelle samtaler med socialpædagogen foregår på dansk og kan have forskellige formål, f.eks. arbejdes der med at lære kvinderne at sætte ord på følelser og smerte, forberedelse af møder på forvaltningen, lægebesøg, samtaler om vigtigheden af at røre sig, at bryde isolationen og vigtigheden af at vise børnene, at forældrene har et aktivt liv. I de individuelle samtaler lukker kvinderne sig meget op, og det er her de store problemstillinger italesættes. Det er i forhold til disse problemstillinger, den socialpædagogiske støtte bringes ind. En problemstilling, socialpædagogen taler meget med kvinderne om, er sammenhængen mellem fysiske smerter og manglende motion, og hvordan det fysiske påvirker, hvordan man har det psykisk. Kvinderne får også fysiske øvelser, som de skal lave derhjemme. Sundhed, sygdom og familie er blandt de emner, som optager kvinderne meget. Projektmedarbejderne vurderer, at kursisterne har opnået en bedre sproglig mestring af hverdagens udfordringer, men pointerer at den læring, som sker, i høj grad er forankret i de konkrete situationer og problemstillinger, den enkelte kvinde står i. I forhold til nogle af de langsigtede mål må man konstatere, at kvinderne ikke magter at løfte sig op over udfordringerne i deres konkrete hverdag. Undervisning i mere generelle og abstrakte emner som f.eks. det politiske system og uddannelsessystemet er derfor ikke relevant i forhold til de kvinder, som er indskrevet i projektet pt. Derimod er målet om øget kendskab til lokalsamfundet ved f.eks. besøg på bibliotek, bytur m.v. stadig et mål, som der sigtes mod. Indtil nu er forskellige ture blevet introduceret for kvinderne, men det har endnu ikke været muligt at gennemføre dem på grund af manglende overskud hos kvinderne. Side 16

19 Psykosociale færdigheder Arbejdet med at øge kvindernes psykosociale færdigheder var planlagt til at skulle ske gennem psykoedukation og via arbejde med livshistorier og reminiscens. Det er en af kvindernes kerneproblemstillinger, at de er meget belastede af deres psykiske og fysiske problemer, og at de i høj grad identificerer sig med deres sygdomstilstand og har vanskeligt ved at se handlemuligheder, der eventuelt kunne forbedre deres livskvalitet. Dette er et vigtigt fokus i de individuelle samtaler med socialpædagogen, hvor pykoedukation og livshistorier indgår som redskab i arbejdet med at bevidstgøre kvinderne om deres sygdom og arbejde med deres selvbillede med henblik på, at de bliver bedre til at håndtere deres situation. Projektmedarbejderne vurderer, at projektets kortsigtede mål om, at kvinderne skal opnå større viden om egen sygdom og indsigt i behandling og finde ressourcer i deres liv, som kan overføres til nuværende situation, og det langsigtede mål om at afmystificere og afstigmatisere psykiske lidelser, er vigtige målsætninger for projektet, som der kontinuerligt arbejdes med. Samtidig påpeger de, at det er vigtigt at være indstillet på, at det er en proces, der tager tid. Egen oplevelse af integration, sprog og mestring Arbejdet med kvindernes egen oplevelse af integration, sprog og mestring har som planlagt fundet sted i samtaler om, hvordan kvinderne har det, og hvordan de kan mestre deres psykiske vanskeligheder. Denne type samtaler finder primært sted i de individuelle samtaler med socialpædagogen, men kan også bringes på banen i undervisningen i runden, hvor det kan drøftes på et mere generelt plan. Kursisterne arbejder i forbindelse med undervisningen også med at føre logbog, hvor de først taler med underviseren om, hvad de har lavet i dag, og der efter individuelt skriver et par linjer herom, samt hvad de har fået ud af det. I forhold til de kortsigtede mål om, at kvinderne skulle blive bedre til at sætte ord på, hvordan de har det og selv tage initiativ til samtale, er det vigtigt at indstille sig på, at det tager lang tid for kvinderne at falde til og føle sig trygge nok til at tage ordet. I de individuelle samtaler med socialpædagogen går der kortere tid, før kvinderne føler sig trygge og selv tager ordet og fortæller, hvor det i undervisningssammenhæng har taget længere tid at få samtaler i gang. De langsigtede resultater om, at kvinderne opnår erkendelse af egne ressourcer, får styrket deres følelse af livsduelighed og selvværd og øget deres bevidsthed om egne handlemuligheder, prioriteres af medarbejderne som vigtige mål. Projektmedarbejderne vurderer, at kvinderne får hjælp til at klare konkrete situationer, som de står i, men at opnå en mere grundlæggende erkendelse af egne ressourcer og handlemuligheder er en proces, der tager lang tid. Netværksdannelse At opnå netværksdannelse mellem kvinderne i projektet er et punkt i programteorien, som det er særligt udfordrende for projektmedarbejderne at arbejde med. Projektmedarbejderne vurderer, at dette især skyldes, at kvinderne i udgangspunktet er meget tilbageholdende med at tage kontakt til hinanden og indgå i nye relationer på grund af angst for at blive genstand for sladder og social isolation i lokalsamfundet. En supplerende årsag kan være, at de ikke har ressourcer til at engagere sig i nye mennesker. Undervisningen har været den primære aktivitet til at støtte kursisterne i at være sammen og tale sammen. Enkelte af kvinderne deltager på syværkstedet, hvor der også er mulighed for kontakt med andre kvinder, mens ture til nærmiljøet og byen kun har fundet sted en enkelt gang en tur til kvindemuseet med deltagelse af kun en kursist. De opstillede kortsigtede resultater om at møde op og deltage, samt at have øjenkontakt til andre, er opnået. Som nævnt taler kvinderne nu på eget initiativ med hinanden i runden til undervisning, men også i pauserne, og i de individuelle samtaler, taler kvinderne med socialpædagogen om det meget personlige og private. Når der er flere kvinder sammen, tales der om generelle emner, som alle kan forholde sig til f.eks. sygdom, børn osv. Side 17

20 Arbejdsmarked og uddannelse Disse to komponenter har man arbejdet med i det omfang, en af kvinderne har bragt en problemstilling på banen, som relaterer sig til disse områder. Det kan f.eks. være en søn, der vil droppe ud af teknisk skole, et barn, der har klaret sig godt til en eksamen eller et familiemedlem, der har mistet sit arbejde eller fået et nyt. I disse konkrete situationer har underviseren eller socialpædagogen mulighed for at tale med kvinderne om arbejdsmarked eller uddannelse. I de individuelle samtaler taler socialpædagogen om mulighederne for praktik og arbejde, hvordan det vil være at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og hvordan man kan gøre sig parat til det. Kvindernes angst og psykosociale problemstillinger bringes i spil i forhold til det at skulle forholde sig til arbejde og fylder derfor meget i samtalerne. De opstillede resultater om at give kvinderne forståelse for og viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i Danmark på et mere generelt plan er endnu ikke opnået, men der arbejdes på det i det små. Syværkstedet Syværkstedet anvendes kun af få af kvinderne i projektet, som arbejder med at sy og reparere tøj. Projektmedarbejderne havde forventet, at dette ville have været en mere brugt aktivitet. De kvinder, som kommer i syværkstedet, er blevet fulgt tæt af socialpædagogen, som har hjulpet dem til rette, indtil de var trygge ved at komme. Syværkstedet vurderes som et godt tilbud til de kvinder, som magter at komme der. I forhold til de kvinder, som benytter sig af tilbuddet, er programteoriens mål om kendskab til materialer og brug af symaskine, erhvervelse af prestigegivende og legale færdigheder, glæde ved at skabe, finde sin kreativitet, oplevelse af at kunne mestre problemløsning i hverdagen og øget selvtillid opnået i nogen grad. Sundhed og trivsel Sundhed og sygdom er emner, der interesserer kvinderne meget. En del af undervisningstiden går med at tale om kvindernes sundhedsmæssige problemer. Disse samtaler kan også være en anledning for underviseren til at tale med kvinderne om vigtigheden af at få morgenmad, motion osv. Der har som tidligere nævnt været to temadage, som har relateret sig til sundhed og trivsel, en om kost og en om forebyggelse af knogleskørhed. Sundhed og trivsel er også centrale emner i de individuelle samtaler, hvor der arbejdes konkret med, hvordan kvinderne kan forbedre deres helbred, f.eks. ved hjælp af motion og øvelser. Kvinderne er også er meget optagede af deres børns trivsel. Projektmedarbejderne arbejder således kontinuerligt med sundhed og trivsel i forhold til de konkrete problemstillinger, den enkelte kvinde står med. Erfaringen er, at det tager tid at rykke ved den enkelte kvindes kropsopfattelse og oplevelse af at være fastlåst uden mulighed for selv at gøre en forskel. Der er tale om små skridt. Arbejdet med at opnå følgende opstillede resultater for denne komponent er vigtigt, men det kræver et langt sejt træk at nå hertil: Større kendskab til kvindekroppen (Kvinde kend din krop), kendskab til kostens og motionens betydning for kroppen, glæde ved motion, oplevelse af at have indflydelse på egen krop og helbred og opnå velvære også for familien. Brugerinddragelse Det at tilpasse projektet til den enkelte bruger er alfa og omega for, at projektet kan eksistere med den målgruppe, som er visiteret hertil. Der er behov for tilrettelæggelse og tilpasning af aktiviteterne i tilbuddet fra dag til dag. Derfor er brugerinddragelse i form af løbende individuelle samtaler med den enkelte kvinde om hendes behov udgangspunktet for den dagsorden, der sættes for projektet i den daglige drift. Kursisten inddrages i udarbejdelsen af individuelle handleplaner/programteorier, hvis hun magter det. Så vel de følgende kortsigtede som de langsigtede mål er nået for denne komponent i programteorien: justering af projektet, tilpasning af aktiviteterne til den enkeltes behov, brugerindflydelse på forløbet. Side 18

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Evalueringsnotat Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Med det her kursus har jeg kunnet forstå og rumme mig selv jeg har i tusindfold meget større selvværd, det er helt vildt. Jeg har aldrig kunnet

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere