Information om ADHD hos voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om ADHD hos voksne"

Transkript

1 Information om ADHD hos voksne Lidelsen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 Indhold 03 Hvad er ADHD? 04 Hvorfor får nogle ADHD? 05 Hvilke symptomer er der på ADHD? 11 Forskellige grader af ADHD 11 Hvordan stilles diagnosen ADHD? 12 Hvilke former for ADHD findes der? 13 ADHD og ledsagesygdomme 13 Hvordan behandler man ADHD? 16 Hvilke muligheder er der for forbyggelse? 16 Hvad kan du selv gøre. hvis du lider af ADHD? 17 Hvad kan pårørende gøre? ADHD er en udbredt psykisk lidelse. Når man lider af ADHD er viden om lidelsen vigtig. Jo mere man ved, desto bedre kan man håndtere lidelsen i samarbejde med sine pårørende og kontaktperson i psykiatrien. Pjecen beskriver de almindeligste symptomer og udfordringer i dagligdagen, når man lider af ADHD. Den henvender sig primært til dig, der er i behandling i Region Midtjylland og til dine pårørende og dine kolleger på studiet eller på arbejdspladsen. Region Midtjylland tilbyder udredning for og behandling af ADHD, der almindeligvis foregår ved ambulante samtaler. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine nærmeste bliver klogere på diagnosen ADHD. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 HVAD ER ADHD? Diagnosen ADHD dækker over en række psykiske symptomer og vanskeligheder med at fungere i dagligdagen. ADHD er betegnelsen i det amerikanske diagnosesystem for Attention Deficit/ Hyperactivity Disorder. Oversat til dansk betyder det opmærksomhedsforstyrrelse/hyperaktivitetsforstyrrelse. Nogle specialister beskriver ADHD-lidelsen som en reguleringsforstyrrelse - en vanskelighed ved at regulere tanker, følelser, handlinger og døgnrytme. Jeg fik intet ud af min skolegang. Jeg kunne ikke sidde stille og blev tit smidt udenfor døren. Jeg fik tit at vide: Sid stille og tag dig sammen!. Tit havde jeg det indtryk, at jeg nok både var dum og doven. Michael 24 år - om ubehandlet ADHD ADHD opstår i barndomsårene og er kendetegnet ved tre kernesymptomer: Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet Impulsivitet. Opmærksomhedsforstyrrelse gør, at man har svært ved at planlægge og arbejde struktureret og vedholdende. Desuden har man let ved at blive distraheret af udefra- og indefrakommende stimuli, og man har en tendens til at glemme hverdagsaftaler og forlægge sine ting. Hyperaktivitet viser sig ved en nærmest konstant ydre og indre uro. Impulsivitet viser sig ved uhensigtsmæssige, impulsive handlinger og verbale udsagn, som ofte kan have negative kortsigtede og langsigtede konsekvenser. Hyperaktivitet dæmpes oftest med årene, hvilket tidligere har ført til, at ADHD blev anset for at være en lidelse, der hørte barndommen og ungdommen til, og som gik over, når man blev voksen. Vi ved i dag fra forskning, at ADHD fortsætter ind i voksenalderen hos ca. to ud af tre af de børn, der har fået stillet diagnosen. En tredjedel vil som voksne ikke opfylde diagnosekriterierne, men langt de fleste vil dog stadigvæk have betydelige funktionsnedsættelser på forskellige områder i deres liv. ADHD kernesymptomerne fører til, at man har svært ved at fungere i sin dagligdag, i familien, under uddannelse eller arbejde og i fritiden. Vanskelighederne stiger med stigende krav - eksempelvis når man flytter hjemmefra og skal leve sammen med en kæreste eller en ægtefælle og får børn. Vanskelighederne kan forårsage en lav selvværdsfølelse og lav selvtillid, og den voksne med ADHD vil ofte også have betydelige søvnforstyrrelser, som forværrer vanskelighederne i dagtimerne. De seneste års forskning har vist, at helt op til 80% af voksne med ADHD, udvikler andre psykiske lidelser, såsom depression, angst og misbrug, som yderligere er med til at nedsætte funktionsniveauet. 3ADHD hos voksne

4 Som mor til tre små børn, der skal af sted hver morgen i vuggestue og børnehave, opleves det hele som et mareridt. Jeg har allermest lyst til at låse mig inde på toilettet, indtil min mand og børn har forladt huset, så jeg kan få ro til at gøre mig selv klar. Hvis vi skal komme ud af huset i fred og ro, må jeg stå op en time før alle andre i familien, lægge alting frem og gøre alting klar. Den mindste ændring i rutinerne kan ødelægge resten af dagen for mig. Jeg skammer mig over mine tanker og følelser omkring min familie og taler ikke med nogen om det. Julie 26 år - har ADHD og Aspergers syndrom Om ADHD 1-4% af alle voksne opfylder kriterierne for ADHD ifølge europæiske studier. Omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder har ADHD. ADHD er sværere at opdage hos kvinder end hos mænd. ADHD er nogenlunde lige udbredt i alle kulturer og lande. ADHD forårsager nedsat livskvalitet og funktionsniveau for den enkelte og koster samfundet store summer. Voksne med ubehandlet ADHD har et stort forbrug af sundhedsydelser pga. livsstilssygdomme, andre psykiske lidelser, ulykker og misbrug. HVORFOR FÅR NOGLE ADHD? Der er flere sandsynlige årsager til ADHD, hvoraf arvelige forhold spiller langt den største rolle. Miljømæssige faktorer, der påvirker hjernens udvikling i fostertilstanden og første leveår, kan også medføre ADHD eller kan forstærke den nedarvede disposition for at udvikle ADHD. Arv Tvillingestudier har vist, at ca. 80% af årsagerne til udviklingen af ADHD kan tilskrives arvelige forhold. Risikoen for at udvikle ADHD er derfor større, hvis man har forældre eller søskende med ADHD. Andre faktorer Påvirkning af alkohol og tobaksrygning under graviditet samt lav fødselsvægt ser ud til at kunne medvirke til udviklingen af ADHD. På samme måde kan hjerneskade, iltmangel under fødslen 4

5 og hjerneinfektioner i de første leveår sandsynligvis også være medvirkende årsager til ADHD. Belastninger under opvæksten som traumer, overgreb, mobning og svære tab kan forværre symptomerne, men er formentlig ikke i sig selv årsag til symptomerne. Hvad sker der i hjernen? Undersøgelser, hvor der er foretaget skanninger af hjernen, har vist, at der hos mennesker med ADHD er forandringer flere steder i hjernen, f.eks. i storhjernen og lillehjernen. Specifikt HVILKE SYMPTOMER er der på ADHD? Jeg har altid følt mig anderledes end andre. Hvorfor havde mine kammerater i skolen det så nemt med at få lavet tingene? Hvordan kunne de bare sidde der og høre efter? Hvordan kunne de bare lave deres lektier og afleveringer til tiden? Temadage og emneuger var den rene pestilens for mig. I gruppearbejde var det altid de andre, der havde overblikket og skrev rapporterne. Ulrik 24 år - har ADHD og har tidligere haft depression har der været påvist ændringer i den forreste del af hjernen i det område, der hedder præfrontal cortex. Dette område er ansvarligt for vanskeligheder med korttidshukommelse, planlægning, impulskontrol og opmærksomhed. Nervecellerne i hjernen bruger forskellige signalstoffer til at kommunikere med hinanden, og ved ADHD er der tale om forstyrrelser i disse stoffer. Specifikt er der nedsat mængde af signalstofferne dopamin og noradrenalin. Medicinsk behandling af ADHD øger mængden af disse signalstoffer i hjernen og forbedrer hjernens funktion. Kernesymptomerne på ADHD - opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet - vil i lettere grader kunne ses hos personer, som normalt ikke lever op til kriterierne for ADHD, i forbindelse med f.eks. stress, belastningstilstande, depressive episoder eller misbrug. Det er derfor almindeligt, at ens opmærksomhedsfunktioner kan svækkes og aktivitetsniveauet øges af andre årsager end ADHD. På samme måde vil man i gruppen af mennesker med ADHD kunne se lidelsen tage sig meget forskelligt ud afhængigt af personlighed og livsomstændigheder. En person er ikke sin diagnose, men en person med en diagnose. Nogle voksne med ADHD er gode til at mestre deres symptomer, så de tilsyneladende 5ADHD hos voksne

6 ikke bliver så hårdt ramt af deres lidelse, mens andre rammes hårdere både symptom- og funktionsmæssigt. Kernesymptomer: Opmærksomhedsforstyrrelser I Dansk Psykiatrisk Selskabs kliniske retningslinjer findes bl.a. ni opmærksomhedssymptomer i kriterierne for at stille diagnosen ADHD. De diagnostiske kriterier er udviklet til at stille diagnoser på børn. Stort set alle voksne med ADHD beskriver livslange opmærksomhedsvanskeligheder eller koncentrationsvanskeligheder. Man har svært ved at holde fokus på læsning og arbejdsopgaver, der kræver koncentration, da man ofte forstyrres af aktiviteter omkring sig eller af sin egen tankevirksomhed. Mange har aldrig læst bøger, og det er svært at høre efter i samtaler, medmindre man finder indholdet dybt interessant. Man undlader ofte stillesiddende aktiviteter, der kræver langvarig koncentration, såsom foredrag, møder og lignende. Deltager man i møder, får man reelt meget lidt ud af dem. Man kan dog også opleve at være hyper-fokuseret ved aktiviteter, som man finder meget spændende og interessante, og hvor der er en form for umiddelbar belønning såsom ved computerspil. Her kan man opleve, at hele omverdenen lukkes ude, og at man fuldstændig mister fornemmelsen for tid. Motivation til at udføre aktiviteter kan også være til stede, hvis der er oplagte sanktioner eller alvorlige negative konsekvenser forbundet med ikke at udføre dem. Kriterier for diagnosen ADHD: opmærksomhedsforstyrrelser Mindst seks af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst seks måneder i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau: 1. Er ofte uopmærksom overfor detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter 2. Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg 3. Synes ofte ikke at høre efter ved direkte henvendt tale 4. Følger ofte ikke instruktioner til ende, og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forståelse af instruktionen) 5. Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter 6. Undgår ofte, bryder sig ikke om, eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (f.eks. opgaver i skolen eller lektier) 7. Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber) 8. Distraheres let af ydre stimuli 9. Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. 6

7

8 Hyperaktivitet/motorisk uro I kriterierne for at stille diagnosen ADHD findes også ni hyperaktivitets/impulsivitetssymptomer. Hyperaktivitet aftager ofte med alderen eller ændrer sig fra at have omkringfarende karakter til mere stille hyperaktivitet og indre rastløshed. Man sidder uroligt, flytter på sig hele tiden under måltider, når man ser tv eller under samtaler. Mange piller ofte ved ting og piller ting i småstykker. Ofte har man gang i flere aktiviteter samtidig, f.eks. TV, SMS og computer. Impulsivitet Impulsiviteten aftager også tit med alderen, men kommer til udtryk i samtaler i form af verbal impulsivitet. Min lærer sagde, at jeg var verdens ærligste kvinde. Jeg talte altid, før jeg tænkte og holdte ikke noget tilbage. Ofte krummede jeg tæer over mig selv, når jeg endnu engang fik sagt noget, der sårede andre eller slet ikke passede i situationen. Kvinde 31 år - har ADHD og angst Kriterier for diagnosen ADHD hyperaktivitet/ impulsivitet Mindst seks af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst seks måneder i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau: Hyperaktivitet 1. Har ofte svært ved at holde hænder og fødder i ro. Snor og vrider sig i stolen 2. Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads 3. Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed) 4. Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde 5. Er ofte i gang hele tiden eller virker som en, der er drevet af en motor 6. Er ofte meget snakkende. Impulsivitet For den voksne med ADHD er det generelt her-og-nu princippet, man lever efter. Det er svært at gøre brug af sine erfaringer og forudse, hvad handlinger kan medføre i fremtiden. Det drejer sig både om ting, man siger, og ting, man gør. De fleste har derfor vanskeligheder med at styre økonomien. Impulskøb er mere reglen end undtagelsen, og mange står opført i registre for dårlige betalere. 1. Har ofte svært ved at vente på sin tur 2. Buser ofte ud med svar før spørgsmålet er formuleret til ende 3. Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (f.eks. trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). 8

9 Udover kernesymptomerne viser ADHDlidelsen hos voksne sig også som vanskeligheder med korttidshukommelse, tidsfornemmelse, følelsesmæssig regulering og problemer med tankeuro og søvnforstyrrelser. Disse vanskeligheder er næsten altid til stede hele livet. Korttidshukommelse Man glemmer, hvad der lige er blevet fortalt, og hvad man selv har sagt, og derfor gentager man ofte sig selv. Man glemmer, hvad man var i gang med, hvis man bliver forstyrret af eksempelvis sin telefon eller dørklokken. Man går fra den ene aktivitet til den anden og glemmer ofte, hvad man går efter. Desuden forlægger man ofte sine ting og må flere gange dagligt bruge tid på at finde nøgler, mobiltelefon osv. Tidsfornemmelse Man har dårlig fornemmelse for alt, hvad der har med tid at gøre. Man glemmer aftaler, har svært ved at huske, hvor lang tid en opgave tager, kommer for sent til den samme bus gang på gang, laver lister men når kun ganske lidt og vender rundt på nat og dag. Følelsesmæssig regulering Der er hos næsten alle med ADHD livslange vanskeligheder med regulering af følelser. Man er ofte meget temperamentsfuld som barn. I voksenalderen kan der være udtalte svingninger i følelserne fra stor glæde til oplevelse af håbløshed fra det ene øjeblik til det andet. Følelserne kan ændre sig uden ydre eller indre årsag. Svingningerne er til stede flere gange i løbet af samme dag. Irritationstærsklen er ofte meget lav, hvilket fører til konflikter i familien. Det kan være en hyppig årsag til brud i familielivet. Ofte ses stort startbesvær på kedelige og rutineprægede opgaver, som også fører til konflikter. Tankeuro Mange voksne patienter med ADHD beskriver et fænomen, man kan kalde popcorn-tanker. Alle mulige tanker popper ofte op inde i hovedet uden sammenhæng med det, man taler om eller den aktivitet, man er i gang med. Der er aldrig ro i mit hoved. Der kører altid 6-7 forskellige tankespor, og jeg når ikke at tænke den ene tanke til ende, før den næste er der. Jeg ville ønske, at jeg havde en kontakt, hvor jeg kunne slukke for tankerne og få ro specielt når jeg skal sove. 25-årig mand med ADHD og misbrug Søvnforstyrrelser 85% af voksne med ADHD har søvnforstyrrelser af forskellig art. Man har ofte vanskeligt ved at falde i søvn, vanskeligt ved at sove igennem og vanskeligt ved at vågne om morgenen. Ofte er man ikke udhvilet, og det præger dagligdagen. Symptomerne giver anledning til de mange funktionsforstyrrelser, man har som voksen med ADHD. Voksenlivet stiller krav til følgende, så man kan indfri sine forpligtelser: 9ADHD hos voksne

10

11 At man kan overholde aftaler, hvilket kræver tidsfornemmelse At man kan vurdere og løse opgaver i uddannelse og arbejde At man kan regulere sine følelser, så man omgås hinanden på en ordentlig måde i familie- og i arbejdsliv At man kan være vedholdende, når ting er kedelige, så man kan gennemføre uddannelse og holde fast i et arbejde At man ikke er impulsiv, så man begår tyveri eller røveri, når man mangler penge At man ikke pga. indre og ydre uro misbruger stoffer eller alkohol, der kan dæmpe uroen, og bliver afhængig af dette At man får betalt sine regninger til tiden og kan holde et budget. ADHD hos voksne FORSKELLIGE GRADER af ADHD Symptomerne på ADHD kan variere i sværhedsgrader, og ikke alle symptomer er nødvendigvis til stede altid. Stress og belastningstilstande som f.eks. skilsmisse, arbejdsløshed og misbrug forværrer ofte symptomerne og funktionsniveauet. Gode støttende relationer i familie, uddannelse og arbejde medfører en dæmpning af symptomerne og funktionsforstyrrelserne. HVORDAN STILLES diagnosen ADHD? For at opfylde kriterierne for diagnosen skal følgende være til stede: A. Kriterierne, som er opført under enten opmærksomhedsforstyrrelse eller hyperaktivitet/impulsivitet skal være opfyldte (jf. side 6 og 8). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet og uopmærksomhed, som har medført funktionsnedsættelse, har været til stede før 7-års alderen. C. Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (f.eks. skole/arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk betydelig funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser. Det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde kan forklares ud fra anden psykisk udviklingsforstyrrelse (f.eks. angstforstyrrelser, affektive lidelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser). 11

12 Diagnosen ADHD er en klinisk diagnose. Det vil sige, at diagnosen stilles af en psykiater på baggrund af grundige samtaler og særlige interviews med patienten og pårørende, hvor der systematisk spørges ind til symptomer og funktionsvanskeligheder gennem hele livsforløbet. I løbet af undersøgelsen bliver det vurderet, hvorvidt disse symptomer og vanskeligheder har været til stede i både barndom, ungdom og voksenalder i et omfang og med en sværhedsgrad, som opfylder de diagnostiske kriterier. Ingen enkeltstående undersøgelser såsom skanninger eller psykologiske undersøgelser kan fastslå diagnosen. Da undersøgelsen skal afdække, om symptomerne og funktionsvanskelighederne har været til stede siden barndommen, er der - udover patientens egne oplysninger - sædvanligvis også brug for pårørendes oplysninger til at belyse udviklingen. Derudover vil der ofte blive indhentet oplysninger om funktionsevne i skoletiden samt tidligere psykiatriske og psykologiske undersøgelsesrapporter, som kan bidrage til at understøtte diagnosen. Fra forskningen ved man, at især unge med ADHD ofte er tilbøjelige til at undervurdere deres egne vanskeligheder, og at det ofte først er fra omkring årsalderen, at man har et mere realistisk billede af sig selv og sin funktionsevne. Derfor vil supplerende oplysninger fra pårørende og tidligere professionelle være vigtige. Undersøgelsen vil også afdække, hvorvidt og i hvilket omfang, der er psykiske symptomer til stede, som ikke skyldes ADHD, og dermed om personen har andre psykiske lidelser, såsom f.eks. depression eller angst. Ligeledes spørges ind til fysiske symptomer. HVILKE FORMER for ADHD findes der? Traditionelt har man inddelt ADHD i tre undertyper baseret på tilstedeværelsen af kernesymptomerne: Den kombinerede type med både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet Den primært opmærksomhedsforstyrrede type - også kaldet ADD Den primært hyperaktive/impulsive type. Omkring 85% af voksne med ADHD har den kombinerede type, ca. 10% har den primært opmærksomhedsforstyrrede type og ca. 5% har den primært hyperaktive/impulsive type. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man kan ændre type undervejs i sit liv. Eksempelvis kan man gå fra den kombinerede type til den primært opmærksomhedsforstyrrede type fra barn til voksenalderen. 12

13 ADHD og ledsagesygdomme ADHD hos voksne Det at leve med ubehandlet ADHD medfører en betydelig forøget risiko for at udvikle andre sygdomme. Udover den forøgede risiko for at udvikle andre psykiske lidelser, er der også en øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme forbundet med overvægt og øget tobaksforbrug såsom sukkersyge, hjertesygdomme og blodtryksforhøjelse. Ydermere ses ofte kroniske slidskader efter mange års hårdt fysisk arbejde. Heldigvis er det ofte sådan, at ledsagesygdommenes alvor aftager, når man får behandlet ADHD-lidelsen. Hvordan behandler man ADHD? Når man har fået stillet diagnosen ADHD, vil kontaktpersonen i psykiatrien, med baggrund i egen faglige vurdering og samtaler med patienten om hans/ hendes behov, tage stilling til, hvordan behandlingen skal tilrettelægges. Ofte vil medicinsk behandling være en del af tilbuddet. Voksne med ADHD vil dog næsten altid have brug for en kombineret behandling, som kan omfatte: 1) Samtaler 2) Undervisning om ADHD 3) Medicinsk behandling for ADHD og evt. ledsagetilstande 4) Psykoterapi 5) Sociale støttemuligheder. Samtaler Samtaler med læge, psykolog eller sygeplejerske vil være en helt central del af behandlingen. I starten vil samtalerne dreje sig meget om den medicinske behandling, så den kan blive tilpasset den enkeltes symptomniveau og behov. Samtalerne vil også fokusere på, hvordan patienten alene og sammen med pårørende kan håndtere de daglige vanskeligheder, der er forbundet med at have ADHD. Herunder vil man typisk komme ind på, om der er specifikke hjælpemidler, huskeregler eller lignende, som kan integreres i hverdagen. I forbindelse med behandlingen vil der ofte også komme psykiske reaktioner, såsom frustrationer og sorg-reaktioner, som man ved samtalerne med kontaktpersonen i psykiatrien tager hånd om. Undervisning om ADHD Personen med ADHD og de pårørende modtager tilbud om undervisning vedrørende ADHD og følgevirkninger. Undervisning om psykiske lidelser kal- 13

14 des også for psykoedukation. Her vil der blive undervist i alle relevante forhold omkring ADHD, og der vil især blive lagt vægt på, hvordan man håndterer livet med ADHD. Endvidere vil der blive orienteret om, hvilke støttemuligheder der er i hjemmet, på arbejdet eller uddannelsen. Undervisningen kan foregå i grupper og individuelt. Medicinsk behandling Hos unge og voksne med svær ADHD er medicinsk behandling oftest nødvendigt og det, der har den bedst dokumenterede effekt. Medicinen virker ved at øge mængden af signalstoffer i hjernen i de hjerneområder, der er ramt ved lidelsen. Det drejer sig, som tidligere nævnt, om signalstofferne dopamin og noradrenalin. De mest anvendte præparater er centralstimulerende midler (methylphenidat, dexamfetamin) og det ikke-centralstimulerende middel atomoxetin. De centralstimulerende midler virker umiddelbart og hurtigt på symptomerne, mens atomoxetin har langsommere indsættende virkning. Principperne for behandlingen er, at man skal være dækket i de timer af dagen, hvor man har behov for medicinen. Nogle gange vil der være brug for, at man øger mængden af medicin eller prøver et nyt præparat for at opnå den bedste effekt af behandlingen og undgå bivirkninger. Der er god dokumentation for effekt og sikkerhed af den medicinske behandling. Forud for medicinering udspørges man om mulige fysiske eller psykiske lidelser, der kan have betydning for valg af præparat. Medicinsk behandling for ADHD vil af og til være kombineret med medicinsk behandling for ledsagesygdomme, f.eks. i form af angstdæmpende eller antidepressive midler. Psykoterapi Psykoterapi kan ikke stå alene som behandling af ADHD og kan heller ikke kurere kernesymptomerne. Der er kun få forskningsundersøgelser, som har undersøgt ADHD patienters effekt af psykoterapi, men de få peger på, at den terapiform, der kaldes kognitiv adfærdsterapi kan have god effekt i kombination med medicinsk behandling. Denne terapiform er meget struktureret og fokuserer på de daglige udfordringer, der er forbundet med ADHD. Desuden vil denne terapiform ofte være effektiv i forhold til de eventuelle samtidige psykiske lidelser som depression og angst. Sociale støttemuligheder Ofte vil der være brug for en form for støtte fra kommunen, og kontaktpersonen i psykiatrien vil ofte være behjælpelig med at få etableret kontakten og vedligeholdt samarbejdet med dette system. Der kan f.eks. være behov for hjælp til de daglige funktioner i hjemmet, for mentorordninger på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen eller for at ansøge om handicap-kompenserende SU, hvis man er under uddannelse. Ofte kan der også være brug for ændringer af de fysiske rammer på uddannelsessted eller arbejdsplads, f.eks. i form af afskærmning fra ydre distraherende stimuli. 14

15

16 HVILKE MULIGHEDER er der for forebyggelse? ADHD er i langt de fleste tilfælde en livslang lidelse. Derfor kan man ikke uden videre i perioder være helt rask og helt fri for symptomer. Dog kan det sagtens være sådan, at man i perioder har det bedre eller værre, end man normalt har det. Som tidligere beskrevet i denne pjece, vil det f.eks. ofte være sådan, at svære belastninger eller kriser i ens liv vil forværre symptomerne. Som hovedregel vil indtagelse af den ordinerede medicin ifølge anvisningerne fra lægen samt en opretholdelse af dagstruktur og døgnrytme dæmpe symptomerne og funktionsforstyrrelserne og dermed være med til at forebygge, at man får det værre. Med baggrund i ADHD-lidelsens symptomer, som er kendetegnet ved dårlig hukommelse, dårlig koncentrationsevne samt impulsivitet, vil der dog ofte være risiko for, at man glemmer at tage sin medicin, og at struktur og rytme er svært at opretholde. Som voksen med ADHD vil man have brug for dagligt at anvende de hjælpemidler og huskeregler, som man har fået præsenteret i samtalerne med sin kontaktperson. Det er i den forbindelse vigtigt, at de pårørende er medinddraget i at fastholde den medicinske behandling og i at opretholde struktur, overblik og fornuftig planlægning i dagligdagen. De pårørende vil oftest være dem, der først bemærker ændringer i adfærd og temperament og kan ofte også være opmærksomme på, om en depression evt. er under opsejling. HVAD KAN DU SELV GØRE, hvis du lider af ADHD? 16 Lær din sygdom at kende Modtag tilbud om undervisning. Følg den medicinske behandling Hold ikke op med medicin på egen hånd, før du har drøftet det med din læge. Gør brug af din kontaktperson i psykiatrien Tal med din læge, sygeplejerske eller psykolog). Tal med dine nærmeste Det er vigtigt, at du taler med dine pårørende om de vanskeligheder, der er i forbindelse med din lidelse. Undgå alkohol i større mængder Det er også vigtigt, at du undgår sovemedicin og beroligende medicin, der ofte forværrer tilstanden.

17 Få motion Det kan ofte være med til at formindske stress og indvendig uro og følelse af ubehag. Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt Det gælder både i familien, under uddannelse og på arbejde. ADHD hos voksne Stil fornuftige krav til dig selv Mange med ADHD tror, at de kan nå meget mere, end de kan. Sørg for at planlægge din dag Brug en ugekalender og et struktureret dagskema. Udfyld kalenderen sammen med dine nærmeste. Sørg for at få en god søvn og sund kost Sluk computer og tv til faste tider Det er vigtigt, at du kan opretholde din døgnrytme. Stil evt. en alarm til at gøre dig opmærksom på, når du skal gå i seng. HVORDAN HOLDER DU DIG STABIL? Ved at følge den aftalte behandling Ved at lave realistiske planer i forhold til dine færdigheder Ved at motionere Ved at spise sund kost Ved at undgå alkohol og stoffer Ved at ophøre eller nedsætte tobaksforbrug. HVAD KAN pårørende gøre? Når ADHD-diagnosen stilles hos voksne, er der ofte gået mange år forud, som har slidt på de nære relationer, såvel på forholdet til forældre og søskende som til samlevere/ægtefæller. Der har ofte været afmagtsfølelse, vrede og dyb frustration, og mange nære pårørende føler sig slidte. Der har hos forældre været store krav til overblik, planlægning og struktur i den ADHD-ramtes barndom. Udfordringerne er ofte blevet ved, efter at den unge med ADHD er flyttet hjemmefra, hvor der både har været store praktiske og ofte også økonomiske problemer. Ægtefæller eller samlevere til personer med ADHD vil ofte opleve, at de kommer til at overtage mange af de støttende, praktiske og overbliks- og strukturopretholdende funktioner, som den ADHD ramtes forældre tidligere har haft. Det kan give anledning til konflikter og nedslidning, da man ofte også har arbejde, uddannelse, børn og andre praktiske gøremål, som man er hovedansvarlig for. HVAD KAN DU SOM PÅRØRENDE GØRE FOR DIG SELV? Du kan få en større forståelse for ADHD-lidelsens natur, hvis du deltager i 17

18 undervisning (psykoedukation) sammen med den person, der lider af ADHD. Det dæmper ofte skyldfølelsen og følelsen af ikke at slå til, som mange forældre har. Som ægtefælle eller samlever vil man også have gavn af at deltage i undervisningen, da man kan få hjælp til at håndtere de daglige udfordringer i hjemmet på den mest hensigtsmæssige måde. Man kan f.eks. også melde sig ind i en patient- og pårørendeforening, f.eks. AD- HD-foreningen eller SIND s pårørenderådgivning. Foreningerne afholder møder og kurser og har telefonrådgivning. Det er også vigtigt, at du giver dig selv lov til at tilgodese dine egne behov. Du kan ikke have overskud til at hjælpe og være den ansvarlige hele tiden. Måske kan jeres familie have behov for at få ekstra støtte via det kommunale system, hvilket kontaktpersonen ofte kan være behjælpelig med. Hvis du med baggrund i mange års følelsesmæssig overbelastning udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde er der mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud. Når den voksne med ADHD har børn, skal der være særlig opmærksomhed på børns behov og reaktioner. Mange steder gives der et tilbud til børn om samtaler. Det kan være familiesamtale på behandlingsstedet, og i nogle kommuner opretter kommunerne børnegrupper til børn af forældre med psykiske lidelser. HVAD KAN DU SOM PÅRØRENDE GØRE FOR AT HJÆLPE DEN VOKSNE MED ADHD? Det vigtigste er at have viden om sygdommen, de almindeligste symptomer og funktionsforstyrrelser samt om behandlingen. Det er en god idé regelmæssigt at deltage i opfølgende samtaler med kontaktpersonen i psykiatrien. Planlægning og igangsætning af mange konkrete gøremål er vanskelige for personen med ADHD og kræver oftest støtte - eksempelvis at åbne post og forholde sig til indholdet, at vaske tøj, at vaske op og gøre rent samt økonomistyring. Vigtige informationer må ofte gentages og evt. nedskrives. Ofte kan det for den pårørende være en svær balance at finde. Specielt for forældre i den fase, hvor personen med ADHD går fra ung til voksen, og hvor den unge har lyst til at klare sig selv uden indblanding fra sine forældre. For ægtefæller og samlevere kan det være svært at forblive jævnbyrdige partnere i et forhold, hvor balancen i forhold til overblik, planlægning og ansvarlig forvaltning af en række gøremål er forrykket. Som forældre til hjemmeboende unge med ADHD, og som ægtefælle eller samlevende til voksne med ADHD kan man støtte ved at være med til at strukturere hverdagen, opretholde en stabil rytme og bakke op om evt. medicinsk behandling. Brug af tekniske hjælpemidler såsom kalendere, mobiltelefoner og ugeplaner kan medvirke hertil. 18

19 Specielt omkring faktabokse med kriterier for ADHD De diagnostiske kriterier er udviklet til at stille diagnoser på børn. De er fra Dansk Psykiatrisk Selskabs kliniske retningslinjer 2013 ADHD hos voksne Tak til forfatterne overlæge Erik Pedersen, Klinik for ADHD, Regionspsykiatrien Vest og forskningsmedarbejder, cand. psych. aut. Helle Møller Søndergaard, Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Tak til faglig ansvarlig professor, overlæge, dr.med. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Risskov Hvor kan du søge mere information psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog ADHD.dk Psykiatrifonden.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om ADHD hos voksne, nyttige links, videoer, bøger m.m. 19

20 1. udgave 2014 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov ADHD hos unge Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Karakteristisk udvikling

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Lev med ADHD - hele livet

Lev med ADHD - hele livet Lev med ADHD - hele livet Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Hvordan klarer de sig? 6 Hvad skyldes ADHD? 6 Hyppighed 8 Diagnose 8 Hvordan viser vanskelig hederne

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

ADH og par D forh old

ADH og par D forh old ADHD og parforhold Forord 04 ADHD ven eller fjende? 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk i et parforhold? 10 10 typiske udfordringer i parforhold med ADHD 12 Dagligdagen 14 Omsorgen 16 Seksualitet

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD. Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk

ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD. Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk Indholdsfortegnelse: Forord 3 Hvad er ADHD? 4 Årsager - hvad skyldes ADHD? 7 Diagnosticering af ADHD 8 Forekomst af

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere