Om at være forældre til et barn med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at være forældre til et barn med"

Transkript

1 Om at være forældre til et barn med

2 Om at være forældre til et barn med bipolar lidelse Af Krista Nielsen Straarup og Lisbeth Jørgensen Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade Valby Tlf Redaktion: Jette Balslev og Birgitte Engelhardt Illustrationer: Birgitte Prang, ISBN

3 Forord Når et barn eller et ungt menneske udvikler en bipolar lidelse, påvirker det i høj grad hele familien. Som forælder kan det være svært at forstå og at forholde sig til de ændringer, der sker med ens barn, som er i en depressiv eller manisk tilstand. Det er almindeligt at reagere med usikkerhed, angst, bekymring, vrede, irritation, sorg og afmagt. At leve med et sygt barn belaster familien hårdt, og det kan være svært at overleve i en hverdag, der i høj grad er præget af sygdommen. Der er stor risiko for, at sygdommen spreder sig til de pårørende til ugunst for såvel den syge som for de pårørende. Dette hæfte henvender til forældre til børn og unge med bipolar lidelse. Formålet med hæftet er: at beskrive væsentlige aspekter af bipolar lidelse hos børn og unge at sætte fokus på nogle af de vanskeligheder og udfordringer, der er forbundet med at være forælder til et barn med bipolar lidelse at give støtte og inspiration til, hvordan nogle af udfordringerne og problemerne kan håndteres Hæftet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra projekt Psykoedukative netværksgrupper for forældre til børn og unge med depression og bipolar lidelse. Projektet blev udført i DepressionsForeningens regi i perioden og blev finansieret af Servicestyrelsen. DepressionsForeningens har i mange år være opmærksomme på behovet for at sikre patienter viden, netværk og redskaber til at kunne håndtere den sygdomspåvirkede hverdag. Men vi har manglet relevante tilbud til pårørende. Særligt pårørende til børn og unge med bipolar lidelse. DepressionsForeningen satte sig derfor i 2007 sammen med to psykologer, Lisbeth Jørgensen og Krista Nielsen Straarup, for at gøre noget ved det og fik etableret psykoedukative netværksgrupper for forældrene. I forlængelse af netværksgrupperne afholdt DepressionsForeningen to weekendkurser med fokus på viden og netværk for forældre i hhv. marts og oktober Dette hæfte er skrevet på baggrund af erfaringerne fra forældregrupperne og vi takker forældrene, initiativtagerne og lederne for den store indsats som mange nu kan få glæde af. Kasper Tingkær Sekretariatsleder DepressionsForeningen

4 Indhold Bipolar lidelse... 5 Diagnose og symptomer... 6 Mani... 6 Hypomani... 7 Depression... 8 Blandingstilstande... 9 Forløb... 9 Årsager til bipolar lidelse Psykologiske og sociale konsekvenser Udløsende faktorer Følelsesmæssige og kognitive vanskeligheder Det vanskelige samspil Skole, uddannelse og arbejde Behandling og støtteforanstaltninger Medicin Information og psykoedukation Støttende samtaler og psykoterapi Støtteforanstaltninger Akutte situationer Støtte ved depression, selvmordstanker, hypomani og blandingstilstande Justering af forventninger Forebyggelsesplan Søskende og hensyn til egne behov Litteratur... 27

5 Indledning Bipolar lidelse, der også kaldes maniodepressiv sygdom, er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved perioder med alvorlige svingninger i stemningslejet. Under en depression er personen nedtrykt eller har mistet evnen til at føle noget. Ved mani er stemningslejet løftet eller irritabelt. Ud over ændringer i stemningsleje og energiniveau er såvel depression som mani forbundet med markante forandringer i tænkningen, selvfølelsen, energien og aktivitetsniveauet. Gennem de senere år er der kommet øget fokus på, at bipolar lidelse hos børn og unge er mere udbredt end tidligere antaget. Bipolar lidelse debuterer almindeligvis i års alderen, men gennemsnitligt går der 9-10 år, fra de første symptomer eller sygdomsepisoder viser sig, til sygdommen erkendes og diagnosticeres. Sygdommen rammer ca. 1 % af befolkningen og optræder lige hyppigt hos begge køn. Selv om symptomerne og sværhedsgrad varierer, er bipolar lidelse hos børn og unge som regel forbundet med alvorlige sociale og psykologiske konsekvenser (se figur 1). Figur 1 - Bipolar lidelse Bipolarlidelse er kendetegnet ved perioder med unaturlig forandring af stemningslejet og energiniveauet Episodisk forløb med perioder med mani, hypomani, depression og/eller blandingstilstande Tidlig debut (15-25 års alderen), men gennemsnitlig går der 9-10 år fra første episode og symptomer til korrekt diagnose Efter en mani får 90 % en ny episode Efter en depression udvikler % en bipolar lidelse Ca. 1% af befolkningen har en bipolar lidelse Sygdommen optræder lige hyppigt hos mænd og kvinder Forløbet meget varierende fra person til person m.h.t. symptomernes sværhedsgrad, sygdomsepisodernes varighed,art og antal 5

6 Figur 2 - Oversigt over et sygdomsforløb Mani Depression 15 år 20 år 25 år Indtagelse af hash Uddannelse stort eksamenspres Diagnose og symptomer Når det skal vurderes, om et barn eller et ungt menneske har en bipolar lidelse, kortlægges det gennem samtale, om der aktuelt er og/eller tidligere har været perioder med udtalte ændringer i barnets eller den unges stemningsleje, energiniveau, selvfølelse og aktivitetsniveau. I vurderingen tages der hensyn til, hvad der er normalt for barnet/ den unge, og hvad der må betragtes som en normal reaktion i den givne situation. Oplysninger fra forældre og andre vigtige personer om barnets eller den unges tidligere og aktuelle måde at fungere på er et vigtigt bidrag til bedømmelse af tilstanden. Selv om symptombilledet hos børn og unge kan være lidt anderledes end hos voksne, anvender man de samme kriterier for at stille diagnosen bipolar lidelse hos børn og voksne. For at en person kan få diagnosen bipolar affektiv lidelse ud fra ICD-10, skal han eller hun have haft et forløb med mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene skal være en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. I figur 2 ses et eksempel på en oversigt over et sygdomsforløb. Nedenfor følger en beskrivelse af de forskellige typer af sygdomsepisoder, der kan ses ved bipolar lidelse. I figur 3 er der en sammenligning af maniske og depressive symptomer. Mani En mani udvikler sig typisk over timer eller dage og er kendetegnet ved unaturlig opstemthed og/eller voldsom vrede og irritabilitet. Behovet for søvn er som regel markant nedsat ofte til 2-3 timer, ligesom den maniske person har mere energi, har flere planer/ideer og er mere aktiv end normalt. Tankegangen er hurtig og springende, og der er ofte en stærk trang til at tale, samtidig med at der ustandseligt skiftes emne. I den maniske fase har den unge tendens til at overvurdere sig selv. Dømmekraften er forringet, og den normale selvkontrol og hæmning er væk. Ofte giver det sig udslag i ukritisk og impulsiv adfærd som misbrug, urealistisk stort forbrug af penge eller øget seksuel aktivitet. Manien er ofte forbundet med manglende sygdomserkendelse. Hvis den unge under en mani bremses i sine ideer eller gøremål, bliver han eller hun som regel meget vred og irritabel. I sjældne tilfælde ses direkte voldelig og truende adfærd. For at diagnosen mani kan stilles, skal 6

7 Figur 3 - Sammenligning mellem maniske og depressive symptomer Mani: Opstemthed eller irritabilitet Overoptimisme Lystorienteret Øget social kontakt Taler meget Hurtig tankegang Positivt selvbillede Benægter egne problemer Impulsivitet Nedsat søvnbehov Overaktivitet Øget energi Bebrejder andre Øget lyst til sex Vilkårlige beslutninger Depression: Tristhed eller nedtrykthed Håbløshed Ulyst Isolerer sig Tendens til tavshed Nedsat tænkeevne Negativt selvbillede Overdriver egne problemer Handlingslammelse Søvnløshed eller sover hele tiden Passivitet Ingen energi Bebrejder sig selv Nedsat lyst til sex Ubeslutsom de maniske symptomer have varet i en uge eller indlæggelse være nødvendig. I de svære tilfælde af mani er der af og til psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger (forestillinger eller opfattelser, der opleves som virkelige til trods for at de ikke deles af andre eller lader sig bevise) eller hallucinationer (dvs. man hører, ser, lugter eller mærker noget der ikke er der). Vrangforestillinger kan handle om, at man er overbevist om, at man har en særlig identitet (f.eks. at man er Jesus eller Prince), eller at man er genstand for forfølgelse eller udspionering (f.eks. fra politiet eller efterretningstjenesten). Hallucinationer kan være hørelseshallucinationer, hvor den unge f.eks. hører stemmer, der taler til ham eller hende i meget positive vendinger. kendetegnet ved, at den unge er mere opstemt, har mere energi, har mere selvtillid og er mere aktiv end normalt. Behovet for søvn er typisk lidt mindre end normalt. For at diagnosen hypomani kan stilles, skal der være et vist Hypomani Hypomani er en let form for mani, der er 7

8 antal lettere maniske symptomer, som skal have varet i mindst fire døgn. Tilstanden påvirker ikke altid evnen til at fungere, men vil ofte være påfaldende for omgivelserne. Hypomanien kan optræde som en selvstændig episode, men ofte slår den enten over i en depressiv tilstand eller udvikler sig til en egentlig mani. Depression Depression, der optræder som led i bipolar lidelse, kaldes af og til bipolar depression (i modsætning til unipolar depression, der er betegnelse for depressioner, hvor der aldrig har været hypomani/mani i forløbet). Depressionen kommer ofte langsomt snigende over uger, men af og til udvikler den sig mere abrupt over ganske få dage. En ung med depression er typisk nedtrykt eller har totalt mistet evnen til at føle noget fx for sine nærmeste. Indimellem ses også udtalt ligegyldighed eller irritabilitet. Den unge mangler energi og lyst til at gøre ting, som normalt er forbundet med glæde. Dagligdagens opgaver synes uoverskuelige og uoverkommelige, og lysten til at være sammen med andre er ofte nedsat eller helt væk. Selvtilliden er ofte mindre end normalt, og der er tendens til at bekymre sig unødigt eller at bebrejde sig selv urimeligt meget. Søvnen er typisk forstyrret, f.eks. i form af vanskeligheder med at falde i søvn, tendens til at vågne meget tidligt om morgenen, dårlig søvnkvalitet eller trang til at sove hele tiden. Appetitten er ligeledes enten mindre eller større end normalt. Under en depression er det ofte svært at være opmærksom, at koncentrere sig og huske ting. Mange kan have svært ved at læse lektier, at følge med i skolen eller i en samtale, ligesom evnen til at løse problemer, planlægge eller bevare overblikket i forskellige sammenhænge ofte er svækket. Evnen til at træffe beslutninger kan ligeledes være reduceret. Ofte ledsages depressionen af forskellige former for angst, ligesom der kan optræde fysiske symptomer fx i form af hovedpine eller forstoppelse. Ved de sværere depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om eller forsøg på selvmord. For at man kan stille diagnosen depression, skal de depressive symptomer have varet mindst 14 dage. Depression inddeles desuden efter sværhedsgrad i henholdsvis let, moderat og svær depression. Ved 8

9 svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. Vrangforestillinger ved depression kan handle om, at man er overbevist om, at man er skyld i alverdens katastrofer og ulykker, eller at man lider af en uhelbredelig sygdom. Hallucinationer kan være hørelseshallucinationer, hvor den unge hører stemmer, der taler bebrejdende til vedkommende eller opfordrer til, at han eller hun tager sig af dage. Blandingstilstande Når maniske og depressive symptomer optræder på samme tid eller afløser hinanden med hurtige skift, kalder man det en blandingstilstand. I en blandingstilstand kan den unge f.eks. på samme tid græde meget, være urolig og tale uafbrudt. Men den unge kan også inden for samme time eller dag svinge mellem en depressiv tilstand præget af tristhed, selvmordstanker, passivitet og tavshed og en manisk tilstand kendetegnet ved opstemthed, overaktivitet, iderigdom og uafbrudt tale. Blandingstilstande er meget almindelige hos unge med bipolar lidelse og er ofte ledsaget af angst og forpinthed. Blandingstilstande kan optræde som selvstændige episoder eller i forbindelse med overgang fra mani til depression eller omvendt. I forbindelse med blandingstilstanden kan der optræde psykotiske symptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger. Udfordringer i forhold til at stille diagnosen Der går ofte flere år, fra de første sympto- mer eller sygdomsepisoder viser sig, til den bipolare lidelse erkendes og diagnosticeres. Bipolar lidelse kan være sværere at diagnosticere hos børn og unge end hos voksne, hvilket bl.a. hænger sammen med følgende forhold: Børn og unge udvikler sig konstant fysisk, socialt, følelsesmæssigt og intellektuelt. Nogle børn og unge kan have svært ved at beskrive, hvordan de har det, hvorfor det er vigtigt at have øje for ændringer i deres adfærd. Børn og unge kan undlade at fortælle, at de oplever tristhed, selvmordstanker eller angst, fordi de skammer sig over at have disse følelser, og/eller fordi de vil undgå at gøre deres forældre bekymrede. Bipolar lidelse hos børn eller unge ledsages ofte af andre psykiske lidelser som f.eks. opmærksomhedsforstyrrelse/ ADHD, misbrug eller angstlidelse. Symptomer på bipolar lidelse - såvel maniske som depressive symptomer - kan forveksles med adfærd, der i visse perioder er normal hos børn eller unge. Bipolar lidelse hos børn og unge kan forveksles med andre psykiske lidelser, f.eks. skizofreni, depression, borderline personlighedsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse. Forløb Der er stor variation i forløbet ved bipolar lidelse hos børn og unge. Mens nogle har et klassisk forløb med klare afgrænsede manier og depressioner, har andre et forløb præget af hyppige stemningsudsving, f.eks. 9

10 res betydeligt ved tidlig diagnosticering, relevant behandling og et godt samarbejde mellem barnet/den unge, forælder og behandlingssystemet Ligeledes har gode personlige ressourcer, sygdomserkendelse og social støtte vist sig at have positiv indflydelse på forløbet. i form af blandingstilstande, angst og evt. psykotiske symptomer. Atter andre har et forløb med hypomani og depressioner. Uanset forløbsform fylder de depressive symptomer tidsmæssigt ofte mest. Mens de fleste oplever symptomfri eller såkaldt neutrale perioder af varierende længder f.eks. uger, måneder eller år, oplever mange lettere depressive og hypomane symptomer mellem sygdomsepisoderne. Selv om stemningslejet er stabilt kan funktionsniveauet være nedsat, bl.a. pga. vedvarende kognitive vanskeligheder, dvs. problemer med opmærksomhed, hukommelse, overblik, planlægning og initiativ. Mens prognosen for den enkelte sygdomsepisode som regel er god, er forløbet på langt sigt meget forskellig fra person til person. Alt tyder på, at prognosen kan bed- Bipolar lidelse og anden psykisk lidelse Børn og unge med bipolar lidelse har ofte andre psykiske lidelser, f.eks. angstlidelser, misbrug, adfærdsforstyrrelse eller opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD). Hyppige angstlidelser ved bipolar lidelse er panikangst, social fobi, generaliseret angst eller tvangslidelser (OCD). Angsteller tvangssymptomer hos børn og unge debuterer af og til flere år, før den bipolare lidelse viser sig. Hos andre udvikler angstlidelsen sig i kølvandet på den bipolare lidelse. En del unge med bipolar lidelse har periodisk eller langvarig overforbrug af rusmidler i form af alkohol, hash, kokain e.l. Misbruget kan være et forsøg på selvmedicinering og kan forværres i forbindelse med en sygdomsepisode. Hvad er årsagen til bipolar lidelse? Arvelige faktorer spiller en afgørende rolle for udviklingen af bipolar lidelse. Er der bipolar lidelse blandt nærtbeslægtede (forældre eller søskende), er risikoen for at udvikle sygdommen 10 gange større end i befolkningen i almindelighed. Hvis en én-ægget tvilling har sygdommen, øges risikoen for, at den anden tvilling bliver syg yderligere til op mod %. Bipolar lidelse kan forstås ud fra en 10

11 Figur 4 - Stress-sårbarhedsmodellen (eksempel) Udløsende faktorer Langvarig stress, tab, nederlag, rusmidler Vedligeholdende faktorer Krav der overstiger kapacitet, manglende accept, impulsiv adfærd Sårbarhedsfaktorer Tidligere depressioner, gener, tidlige traumer Bipolar lidelse Beskyttende faktorer Godt netværk, behandling, regelmæssig livsstil stress-sårbarhedsmodel, hvor det antages at medfødt genetisk sårbarhed spiller sammen med ydre miljøfaktorer i sygdommens udvikling og forløb. Det er sårbarheden, og ikke sygdommen som sådan, der nedarves. Jo højere grad af sårbarhed der er, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsepisode. Miljømæssige faktorer kan forværre eller beskytte mod genetisk sårbarhed (se figur 4). En sygdomsepisode kan enten udvikle sig uden ydre anledning eller udløses af forskellige biologiske, psykologiske eller sociale forhold. I figur 5 (næste side) ses en oversigt over nogle af de forhold der typisk kan udvikle mani eller depression hos mennesker med disposition til bipolar lidelse. Psykologiske og sociale konsekvenser Når bipolar lidelse starter i de tidlige ungdomsår, kan det i sig selv berøre den følelsesmæssige, kognitive og sociale ud- 11

12 Figur 5 - Udløsende faktorer ved bipolar lidelse (eksempler) Hypomani/mani: Søvnmangel Forstyrret døgnrytme Graviditet/fødsel Forskellige former for stress Rusmidler Øget målrettet aktivitet og engagement Depression: Vinter/efterår Graviditet/fødsel Fysisk sygdom Forskellige former for stress Tab, flytning eller andre forandringer Rusmidler Kognitive vanskeligheder Børn og unge med bipolar lidelse har i højere grad end tidligere såkaldte kognitive vanskeligheder. I praksis kan det vise sig ved, at barnet eller den unge har svært ved at målrette og fastholde sin opmærksomhed, at huske og bevare overblikvikling. Barnet eller den unge kan få vanskeligheder med at gennemføre almindelig skolegang og problemer med at udvikle en stabil identitet, et positivt selvværd og stabile forhold til jævnaldrende. Oplevelser af nederlag og manglende udvikling af sociale og intellektuelle kompetencer kan i sig selv være med til at vedligeholde eller forværre forløbet. Hvor omfattende de psykologiske og sociale konsekvenser bliver i det enkelte tilfælde, afhænger bl.a. af sygdommens forløb, herunder tidspunkt for sygdommens debut, sygdomsepisodernes type, antal, sværhedsgrad, hyppighed og varighed. Hvis barnet eller den unge har andre psykiske lidelser som misbrug, opmærksomhedsforstyrrelse eller angst- eller tvangslidelse, vil det ofte være med til at komplicere forløbet. afhængighed af forældre eller en tendens til at reagere stærkt på selv mindre afvisninger, irettesættelser eller uoverensstemmelser. I et forsøg på at håndtere svære følelser af ubehag, angst og tristhed kan den unge udvikle uhensigtsmæssig adfærd i form af impulsiv og risikobetonet adfærd i form af f.eks. overforbrug af rusmidler. Følelsesmæssige vanskeligheder Nogle børn og unge med bipolar lidelse har været særlig følsomme eller sårbare forud for, at sygdommen viser sig. Andre har forud for sygdommen været følelsesmæssigt robuste, men udvikler som konsekvens af sygdommen en øget følelsesmæssig sårbarhed. Sårbarheden kan vise sig som en øget følelsesmæssig 12

13 ket. Mens nogle primært oplever kognitive vanskeligheder under en sygdomsepisode f.eks. i forbindelse med en mani, depression eller blandingstilstand, oplever andre nedsat opmærksomhed, nedsat tempo og overblik i en længere periode, efter at stemningslejet er normaliseret. Undersøgelser tyder på, at bipolar lidelse i nogle tilfælde er forbundet med kognitive forstyrrelser forud for, at sygdommen viser sig, mens andre synes at udvikle kognitive vanskeligheder som konsekvens af sygdommen. Kognitivt besvær kan vise sig som udtalt besvær med at planlægge, igangsætte og gennemføre aktiviteter. Evnen til at skabe og opretholde en daglig struktur er typisk nedsat, ligesom det kan være svært at løse almindelige praktiske problemer eller opgaver som at lave lektier, at huske aftaler, at koncentrere sig om samvær med andre. Vedvarende kognitive vanskeligheder kan selvsagt påvirke barnets eller den unges hverdag på mange områder, herunder evnen til at gennemføre skolegang, deltage i fritidsaktiviteter og klare evt. arbejde. Børn og unge kan skamme sig over at have kognitive vanskeligheder og på forskellig vis søge at skjule problemerne for omverdenen. På grund af manglende viden kan såvel barnet/den unge som omgivelserne fejlagtigt komme til at betragte de kognitive vanskeligheder som udtryk for manglende vilje, dovenskab eller dumhed. Omfanget af vedvarende kognitive vanskeligheder er meget forskellig fra person til person og afhænger af flere forhold, herunder sygdomsepisodernes type, sværhedsgrad, antal og varighed. Angstlidelser og misbrug kan være med til at forværre kognitive forstyrrelser ved bipolar lidelse. Kognitivt besvær er i sig selv forbundet med øget sårbarhed overfor stress og belastning og kan desuden være en væsentlig sårbarhedsfaktor i forhold til nye episoder. Det vanskelige samspil Når et barn eller et ungt menneske udvikler en mani, en depression eller en blandingstilstand øges det følelsesmæssige stressniveau i familien. Usikkerhed, tristhed, angst, irritabilitet, afmagt og skyldfølelse er helt almindelige reaktioner hos forældre. Samspillet og kommunikationen i familien kan på forskellig vis ændre karakter. Selv om man er indstillet på at støtte og hjælpe sit barn, kan man i forbindelse med længerevarende sygdomsforløb selv blive overbelastet og præget af udmattelse og frustration. I nogle tilfælde kan man selv udvikle symptomer på angst eller depression. Under en depression har barnet eller den unge en udtalt tendens til at se negativt på sig selv og verden, har selvmordstanker, isolerer sig, er mere nærtagende og har svært ved at deltage i praktiske og sociale aktiviteter på samme måde som før, se figur 6 (næste side). Som forælder kan det være vanskeligt at forstå, at den unges adfærd ikke er udtryk for dovenskab eller manglende vilje til at tage sig sammen. Man kan reagere med at blive kritisk, ofte fordi man ikke aner, hvordan man skal forstå og forholde sig til de ændringer, som man registrerer i sit barns adfærd. Man kan reagere fra starten med at være medfølende og støttende, selv om man måske er 13

14 Figur 6 - Hvordan viser mani/hypomani sig i forhold til andre? Tager mere plads, taler mere Eget projekt helt i forgrunden Vanskeligheder ved at acceptere begrænsninger og indblanding Øget selvstændighedstrang Overoptimistisk syn på sig selv og fremtiden Tendens til impulsiv og uforudsigelig adfærd, af og til risikobetonet adfærd Irritabilitet, vrede og mistænksomhed, især hvis man oplever modstand usikker og rådvild i forhold til, hvad der er bedst at gøre. Mens nogle børn og unge med depression responderer positivt på omgivelsernes forsøg på støtte og opmuntring, kan andre reagere negativt, bl.a. fordi opmuntrende kommentarer kan opleves som en form for forventning eller krav, som de føler sig ude af stand til at honorere. Under en hypomani eller mani kan der opstå forskellige former for vanskeligheder i samspillet mellem den unge og omgivelserne (Figur 7). Hvis barnet eller den unge efter en periode med langvarig depression udvikler hypomane symptomer, kan man i første omgang opleve en vis lettelse ved, at ens barn endelig er blevet glad og har fået mere energi og lyst til at tage del i praktiske og sociale gøremål. I situationer, hvor hypomanien tidligere har vist sig at være et forstadie til en egentlig mani, vil forældrene dog ofte reagere med ængstelse og bekymring ved tegn på opstemthed eller impulsiv og risikobetonet adfærd. Forældrene kan søge at bremse den unge i forhold til forskellige aktiviteter eller gøremål eller i det skjulte begynde at kontrollere den unges adfærd. Den unge kan ud fra sit perspektiv opleve, at forældrene ikke tillader ham eller hende at have det godt. Hvis den unge får færden af, at forældrene søger at udøve kontrol, kan han eller hun føle sig mistænkeliggjort og reagere ved at blive vred og trække sig fra kontakten. Under en mani opstår der næsten altid Figur 7 - Hvordan viser depression sig i forhold til andre? Øget følsomhed overfor afvisning og kritik Nedsat evne til at tage hensyn til de nærmeste Øget irritabilitet Øget afhængighed af de nærmeste Tendens til at isolere sig og være tavs Nedsat socialt aktivitetsniveau Manglende respons på sympati, anerkendelse og omsorg Pessimistisk syn på sig selv, andre Jeg er til besvær, I klarer jer bedre uden mig i fremtiden 14

15 Figur 8 - Typiske reaktioner hos forældre Karakteristika ved bipolar lidelse Langvarig, ofte, tilbagevendende Viser sig ved ændret adfærd, tænkning og følelsesliv Effekt på familien Restriktion, kontrol, angst for udsving/selvmord Oplevelse af stress Skift i roller Frygt for tilbagefald Hvad skal der blive af mit barn? Angst, krise, smitter Svært at skelne mellem symptomer og normale reaktioner/ dårlig opførsel/pubertetsadfærd Sygeliggørelse af det normale og/eller normalisering af det syge Svært ved at skelne mellem sygdom og personlighed Problemer med ansvar, autonomi, egenomsorg og kontrol Hvilke krav/forventninger kan jeg stille? konflikter mellem den unge og omgivelserne. Det kan være svært for forældre at forstå, at den unge ikke har kontrol over sin adfærd, der let kan opleves som egoistisk og hensynsløs. Den manglende sygdomserkendelse er en af de største udfordringer for omgivelserne under en mani. Som pårørende kommer man selv under følelsesmæssigt pres, og det kan være vanskeligt at reagere rationelt og hensigtsmæssigt. I den maniske tilstand kan den unge være meget grænseoverskridende eller afvisende over for sine nærmeste, især hvis der på nogen måde stilles spørgsmål ved hans eller hendes udtalelser eller adfærd. Manisk adfærd som stort overforbrug af penge og misbrug kan vække megen vrede og frustration hos omgivelserne. Som forælder erfarer man hurtigt, at det som regel er nytteløst at argumentere med den unge under en mani, og at det i værste fald blot bidrager til at køre tilstanden yderligere op. I de tilfælde, hvor manien ledsages af paranoide ideer eller forestillinger rettet mod de nærmeste, kan dette vanskeliggøre enhver kontakt og vække mange modsatrettede følelser. Samspillet mellem den unge og forældrene kan udvikle sig til en ond cirkel, der er præget af gensidig mistillid og vrede. Som led i manien kan den unge af og til dele de nære pårørende op i venner og fjender, hvilket kan føre til, at der opstår konflikter og misforståelser blandt de forskellige familiemedlemmer. Ved bipolare blandingstilstande bliver man som forælder ofte forvirret over de modsatrettede og hurtigt skiftende tilstande hos barnet eller den unge. Tilstanden kan i løbet af en dag svinge fra at være præget af manglende energi, opgivenhed og håbløshed til at være kendetegnet ved øget energi, impulsivitet og overoptimisme. Den unge kan om aftenen kontakte venner og lave aftaler til dagen efter, som 15

16 så ikke kan overholdes, når han eller hun svinger tilbage i en depressiv tilstand. Mellem sygdomsepisoderne er det ofte en udfordring som forælder at beherske balancegangen mellem på den ene side at være opmærksom på eventuelle sygdomstegn og på den anden side ikke at lade frygten for nye sygdomsepisoder dominere helt. Unge med bipolar lidelse kan i forbindelse med sygdommen opleve en øget følelsesmæssig, praktisk og/eller økonomisk afhængighed af deres forældre, især i sygdommens sværeste faser. Det kan være svært at håndtere for såvel den unge som forældrene. Forældre kan opleve, at tilværelsen bliver mere bunden, og det kan være svært at tage på ferie eller på anden vis leve et selvstændigt liv i perioder, hvor barnet har det svært. For den unge kan det være vanskeligt at opleve øget afhængighed i en periode, hvor der normalt er behov for løsrivelse og udvikling af selvstændighed. Når den unge får det bedre, vil han eller hun ofte søge at genskabe sin autonomi, og det kan da som forælder være svært at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at begynde at slippe ansvaret og kontrollen. I figur 8 (side 15) er der en oversigt over nogle typiske reaktioner hos forældre til børn og unge med bipolar lidelse. blandingstilstand er det for langt de fleste vanskeligt at passe skole, et arbejde eller en uddannelse, og sygemelding er ofte nødvendig. Ved lettere og moderate depressioner er det af og til hensigtsmæssigt, at den unge bibeholder en grad af tilknytning til skole, arbejdsmarkedet eller uddannelsessted og møder op i det omfang, han eller hun kan overkomme efter aftale med det givne sted. I den hypomane tilstand oplever man ofte sig selv som mere effektiv, engageret og produktiv og man kan opleve, at man fungerer bedre i skole end normalt. Hypomanien kan dog også påvirke dømmekraften negativt og være ledsaget af urealistiske ideer og initiativer, ligesom man kan være meget dominerende i andres øjne. Desuden kan tilstanden svinge over i en depression, hvor alle igangsatte aktiviteter og planer pludselig opleves som uoverkommelige og umulige at videreføre. Efter en sygdomsepisode er der ofte vanskeligheder forbundet med at skulle genoptage skolegang, uddannelse eller et arbejde. Den unge kan være i tvivl Skole, uddannelse og arbejde Under en mani, svær depression eller svær 16

17 om, hvorvidt han eller hun igen kan magte opgaverne og den krævende dagligdag. Træthed, manglende energi, problemer med hukommelse, opmærksomhed og overblik kan give vanskeligheder med at genetablere eller opretholde det tidligere funktionsniveau. Har man været manisk i skolen, på arbejdspladsen eller på uddannelsesstedet kan man opleve skam og skyld over den adfærd, man har udvist i den maniske fase. Rummelighed og forståelse fra omgivelserne er væsentlig for at den unge kan vende tilbage til skole, arbejde eller uddannelse på en tilfredsstillende måde. Generelt er der stor variation i den enkeltes evne til at gennemføre skolegang, uddannelse og fungere i et arbejde over tid. Mens enkelte bl.a. på grund af tidlig sygdomsdebut og eventuel tilstedeværelse af andre psykiske lidelser aldrig rigtigt kommer i gang med nogen form for uddannelse eller beskæftigelse, er andre i deres raske perioder i stand til at gennemføre skole, uddannelse og bestride almindelige arbejdsfunktioner. En del må dog på grund af gentagne sygdomsepisoder eller sygefravær opgive skolegang, en igangværende uddannelse eller arbejde. Den unge må af og til i en kortere eller længere periode give afkald på hidtidige drømme og ambitioner og måske tage et job eller en uddannelse, der ikke modsvarer personens evner eller intelligens. Begrænsningerne i barnets eller den unges funktionsniveau kan være forbigående eller af mere varig karakter, men bipolar lidelse er ofte forbundet med en vedvarende sårbarhed over for stress eller belastning. Ofte vil der i kortere eller længere perio- der være behov for forskellige former for sociale ydelser og støtteforanstaltninger. Foranstaltningerne må løbende tilpasses de enkelte faser i et sygdomsforløb og eventuelle længerevarende begrænsninger i funktionsniveauet. Behandling og støtteforanstaltninger Under eller over 18 år Børn og unge med bipolar lidelse har ofte behov for en varieret og individuelt tilpasset behandling og forskellige former for støtteforanstaltninger. Der er væsentlig forskel på at være under og over 18 år, når man skal have hjælp. Så længe man er under 18 år hører man ind under børnelovgivningen. Når man fylder 18 år, hører man ind under voksenlovgivningen. Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Pårørende kan vejlede i forhold til rettigheder. Særligt skiftet mellem børne- og voksenområde kan skabe en del forvirring. Det indebærer typisk skift af sagsbehandler og måske bliver flere forskellige former for sagsbehandlere inddraget. Nogle af de foranstaltninger man har haft som ung kan bortfalde, når man overgår til voksenområdet det gælder blandt andet støttepersoner. Hvis man har en kommunal sagsbehandler tilknyttet, skal denne indkalde til et møde et halvt år inden man fylder 18 år for at orientere om skiftet samt drøfte, hvilke muligheder der er for at bevare nogle af de foranstaltninger, som evt. er sat i gang. I det psykiatriske system går man fra at tilhøre børne- og ungdomspsykiatrien til at 17

18 være en del af voksenpsykiatrien, eller fra at gå hos en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri til at gå hos en speciallæge i voksenpsykiatri. En vigtig ting at være opmærksom på som forældre er, at man ikke længere automatisk har ret til at få indblik i oplysninger omkring barnets tilstand eller behandling fra den dag det fylder 18 år. Hvis ens barn indvilger i det, så kan man lave en fuldmagt, der giver én ret til at blive orienteret og få aktindsigt i journalmateriale. Den unge har dog ret til at afvise forældrenes inddragelse. Behandling Behandlingen kan foregå i hospitals- og distriktspsykiatrien, i børne- og ungdomspsykiatrisk center, i ambulante specialklinikker, hos praktiserende speciallæger i voksen eller børne- og ungdomspsykiatri og i et vist omfang også hos praktiserende læger. Behandlingen af bipolar lidelse kan opdeles i behandling af den enkelte sygdomsepisode og i forebyggelse af nye episoder. Medicin spiller en afgørende rolle i såvel den akutte som i den forebyggende behandling. Forskellige former for psykologisk og psykosocial behandling tilpasset de forskellige faser af sygdomsforløbet er også af væsentlig betydning i mange tilfælde. Inddragelsen af pårørende er meget vigtig, men sker ikke altid i det omfang, der er behov for det. De overordnede mål med den medicinske og psykologiske behandling er: 1) at dæmpe de depressive eller maniske symptomer og afkorte den enkelte sygdomsepisode; 2) at forebygge nye sygdomsepisoder; 3) at forebygge selvmord; 4) at minimere de psykologiske og sociale omkostninger ved lidelsen, herunder de kognitive vanskeligheder. Mens behandlingen af lettere eller moderate sygdomsepisoder som regel kan klares ambulant, er indlæggelse ofte nødvendig i forbindelse med svære episoder, og ved svære tilfælde, især mani, kan det være nødvendigt at indlægge med tvang. Under en indlæggelse har den medicinske behandling af den aktuelle sygdomsepisode og støttende kontakt med plejepersonalet høj prioritet. Såvel den unge som de pårørende har behov for løbende behov for information om sygdommen og vejledning om, hvordan de bedst kan forholde sig i de forskellige faser af sygdommen. I al behandling af bipolar lidelse er det vigtigt at tage hensyn til andre samtidigt optrædende psykiske lidelser, som f.eks. misbrug, ADHD/opmærksomhedsforstyrrelse eller angstlidelser. Medicin: Beslutningen om, hvilken medicin, der skal anvendes, træffes i fællesskab mellem den unge med bipolar lidelse, lægen og evt. pårørende. Der tages hensyn til personens alder, sygdomsforløb og evt. tidligere erfaring med medicinsk behandling. Behandlingen skal have effekt, den skal tåles og accepteres. Der findes en række forskellige lægemidler, der kan anvendes ved bipolar lidelse. Lægemidlerne kan deles op i forskellige grupper som f.eks. antiepileptika, antipsykotika, antidepressiva og lithium. Der kan desuden i perioder være behov for 18

19 at anvende beroligende medicin og/eller sovemedicin. Mere information om den medicinske behandling ved bipolar lidelse kan fås i bogen Bipolar lidelse en bog til mennesker med maniodepressiv sygdom og deres pårørende (se litteraturliste). Information og psykoedukation: Forældre har behov for løbende information om og vejledning for at finde ud af, hvordan de bedst håndterer sygdomsfaserne og bidrager til at forebygge nye episoder. Information om forhold som diagnose, symptomer, prognose, årsagsforhold, behandlings og forebyggelsesmuligheder anses i dag for at være et væsentligt element i en god behandling. Forældre kan evt. støtte den unge i at føre en form for humørdagbog eller stemningsregistrering (se Straarup og Licht; Stemningsregistrering ved bipolar lidelse) (se figur 9). Den mere systematiske form for undervisning og information om sygdommen kaldes psykoedukation og foregår i grupper med patienter og/eller pårørende. Psykoedukation kan i kombination med medicinsk behandling nedsætte risikoen for nye episoder, men behandlingstilbuddet er langt fra tilgængelig alle steder i landet. Den systematiske undervisning tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer med sygdommen og indeholder typisk emner som diagnose, symptomer, sygdomsforløb og prognose, årsagsforhold, indlæggelse, medicinsk og psykologisk behandling og forebyggelse. Støttende samtaler og psykoterapi: Mange unge med bipolar lidelse kan drage nytte af støttende samtaler eller psykoterapi. I den depressive fase har den unge brug for støtte til håndtering af information om den medicinske behandling ved bipolar lidelse kan fås i til mennesker med maniodepressiv sygdom og deres pårørende (se litte Information og psykoedukation: Forældre har behov for løbende info finde ud af, hvordan de bedst håndterer sygdomsfaserne og bidrager til a Information om forhold som diagnose, symptomer, prognose, årsagsforh forebyggelsesmuligheder anses i dag for at være et væsentligt element i evt. støtte den unge i at føre en form for humørdagbog eller stemningsre Stemningsregistrering ved bipolar lidelse) (se figur 9). Figur 9 - Stemningsregistrering Figur 9 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx Seroquel 400 Lamictal 300 Krista Nielsen Straarup 19

20 evt. selvmordstanker og til at holde fast i håbet om bedring. Et mål kan være at reducere adfærdsmønstre som inaktivitet, isolation og passivitet og at bryde den depressive tænkning i konkrete situationer med henblik på at finde mere realistiske måder at tænke på. Ved lettere maniske symptomer kan behandleren hjælpe med at begrænse stimuli og aktivitetsniveauet. I forbindelse med hyppige skift mellem maniske og depressive symptomer som f.eks. ved blandingstilstand, er det et mål at lære at regulere stimuli og aktivitetsniveau løbende. I den forebyggende behandling kan der være behov for hjælp til at håndtere kognitive vanskeligheder og stabilisere daglige rutiner, sociale aktiviteter samt spise og søvnmønster. På det følelsesmæssige plan kan behandleren hjælpe den unge med at lære at skelne mellem normale følelsesmæssige udsving og symptomer, at forholde sig til oplevelser af stigmatisering og at bearbejde tab, krænkelser og nederlag der typisk følger i kølvandet på sygdommen. Nogle har brug for hjælp til at arbejde med mere personlige vanskeligheder som nedsat selvværd, svingende selvfølelse, usikker identitet eller mellem-menneskelige vanskeligheder. Forskellige støtteforanstaltninger Ungdommens uddannelsesvejledning Hvis man har problemer med at gå i og passe sin skole eller ligefrem er droppet ud, så kan man få vejledning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledningen). Hvis man går i klasse eller blot er under 25 år, kan man få personlig vejledning i forhold til at komme i gang med skole, uddannelse, praktik eller arbejde. UU-vejledningen har stor erfaring med at hjælpe med at placere unge i gode og hensigtsmæssige tilbud. Det er UU s opgave at kontakte den unge, hvis han/ hun er droppet ud af skolen. Såfremt dette ikke sker, kan man altid selv henvende sig. På hjemmesiden kan man indtaste personlige oplysninger og få at vide, hvilken rådgiver man hører til. På uddannelsesguidens hjemmeside www. ug.dk er det i øvrigt muligt at chatte, maile og ringe til en vejleder i en åben rådgivning, hvis man har brug for hjælp i forhold til skolemæssige vanskeligheder. Studievejleder og mentor-ordninger På alle ungdomsuddannelser er der tilknyttet studievejledere, som man kan henvende sig til, hvis man har det dårligt. Studievejlederne kan tage enkelte samtaler med eleven og evt. henvise videre til andre tilbud. På mange ungdomsuddannelser findes der psykologisk rådgivning, som arbejder på at hjælpe de unge til at blive i uddannelsessystemet. Nogle skoler har endvidere mentorordninger. Unge som i udgangspunktet kan have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller har brug for særlig støtte til at gennemføre, kan blive tildelt en lokal mentor på uddannelsesstedet. Man kan kontakte studievejlederen for at undersøge, om skolen har en mentorordning. Det er en god ide at kontakte en mentor, inden man begynder på sin uddannelse, så man får den bedst mulige start. Man kan dog 20

21 også kontakte mentoren, når man er i gang med uddannelsen. En mentor vil også vide, hvor man kan henvende sig for at få ekstra hjælp/tid til eksamen, SU-handicaptillæg eller ekstra SU-klip i forbindelse med sygdom. Sagsbehandler hos kommunen I nogle tilfælde kan man have brug for at få hjælp fra en sagsbehandler. Sagsbehandleren fra kommunen har typisk øje på, hvordan man kan støtte og hjælpe den unge, men også hele familien. Man kan komme i kontakt med det kommunale system ved selv at henvende sig i modtagelsen på socialforvaltningen. I andre tilfælde kontaktes socialforvaltningen af skolen, lægen eller andre, som er bekymrede for barnets trivsel. Såfremt det sker, kontaktes man som familie af socialforvaltningen. Kommunal bostøtte En mindre gruppe af udeboende unge med bipolar lidelse har i en periode behov for bostøtte i eget hjem. Ud fra en konkret og individuel vurdering af den unges behov, funktionsevne og ressourcer yder bostøtten hjælp til (gen)optræning og udvikling af personlige, praktiske og sociale færdigheder. Det kan f.eks. dreje sig om støtte til følgende forhold: 1) etablering af en daglig struktur og stabil døgnrytme; 2) udførelse af daglige gøremål som indkøb, rengøring mm.; 3) opretholdelse eller udbygning af det sociale netværk; 4) fastholdelse i medicinsk eller terapeutisk behandling; 5) etablering af kontakt til offentlige instanser eller myndigheder som socialcenter, bank mm.; 6) at skabe orden i økonomiske forhold, herunder eventuel hjælp til etablering af budget eller betaling af regninger. Hvad kan du selv gøre? Hvis du får mistanke om, at dit barn har tegn på bipolar lidelse, kan det første skridt være at tale med barnet eller den unge om det. Måske har barnet eller den unge svært ved at følge med i skolen, eller måske mistrives det blandt kammerater eller måske opstår der hele tiden voldsomme konflikter derhjemme. Hvis dit barn ikke er i stand til at åbne sig eller at beskrive sine tanker og følelser, kan det nogle gange være en mulighed at indhente oplysninger hos andre voksne, der kender barnet, f.eks. lærere eller pædagoger. Hvis de har registreret lignende ændringer i barnets eller den unges adfærd, kan det styrke mistanken om, at der er noget alvorligt galt, og at der er behov for professionel hjælp. Egen læge kan gennem samtale med barnet/den unge og forældre vurdere, om det er sandsynligt, at der er tale om bipolar lidelse. Ved mistanke om bipolar lidelse vil der som regel være behov for, at egen læge henviser videre til enten privatpraktiserende psykiater (evt. børne- og ungdomspsykiater) eller til børne- og ungdomspsykiatrisk eller voksenpsykiatrisk afdeling. Om at få diagnosen Når ens barn får stillet en psykiatrisk diagnose, kan man som forælder reagere meget forskelligt. Man kan opleve lettelse og/eller forvirring. Man kan blive vred og uforstående og afvise tilbud om behandling. Diagnosen bipolar lidelse kan i nogle tilfælde opleves som en form for stempling 21

22 både af den unge og af forældrene. For nogle børn og unge kan det være meget svært at acceptere, at de har en psykisk lidelse og har behov for behandling. Mens en del familier oplever forståelse og støtte fra omgivelserne, møder andre afstandstagen, fordomsfuldhed eller mangel på interesse. Som forælder kan man desuden selv kæmpe med oplevelse af afmagt, skyld eller skam, der måske fører til, at man isolerer sig mere og mere fra omverdenen. Behov for viden Forældre har som regel behov for viden om sygdommen, om de vigtigste symptomer, de forskellige faser i et sygdomsforløb og behandlingen. Viden kan være med til at give en forståelse for, hvorfor barnet eller den unge reagerer, som han eller hun gør, hvordan du bedst kan forholde dig til det, og hvad du måske må prøve at acceptere i en periode. Det er vigtigt at finde ud af, hvad barnet har brug for i de forskellige faser af forløbet. Ofte kan en fællessamtale med en behandler være hjælpsom. Mange kan have nytte af at læse om sygdommen eller at deltage i undervisning/psykoedukation om bipolar lidelse. Af og til afholdes offentlige informationsmøder om bipolar lidelse fx arrangeret af PsykInfo, DepressionsForeningen, Bedre Psykiatri, SIND eller Psykiatrifonden. Akutte situationer Ved både depression, hypomani, mani og blandingstilstand er det vigtigt at se de første tegn på udsving (se figur 10.) I akutte situationer, f.eks. ved manier, svære depressioner eller blandingstilstande, hvor barnet eller den unge har påtrængende selvmordstanker er der behov for, at du hjælper ham eller hende med at få kontakt til praktiserende læge, vagtlægen eller en psykiatrisk skadestue (sidstnævnte findes kun nogle steder i landet). Hvis dit barn allerede er i behandling, kan du måske i første omgang kontakte behandlingsstedet, hvis der opstår en akut situation. Som forælder kan du have en vigtig opgave i at støtte den unge i at komme til samtaler og at tage den ordinerede medicin. Hvis du bliver i tvivl om formålet med behandlingen eller om medicinens virk- 22

23 ning og bivirkninger, kan du efter aftale med dit barn måske kontakte den lægelige behandler og/eller deltage i en fælles samtale for at videregive observationer eller for at få svar på spørgsmål. Støtte ved depression og selvmordstanker Det er almindeligt, at forældre til børn eller unge med depression, har svært ved at finde ud af, hvordan de bedst kan forholde sig. Det er en god ide at spørge barnet eller den unge selv, hvis du er i tvivl. Det er dog ikke altid, du får svar. Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad barnet eller den unge har brug for og kan magte. Mens nogle børn og unge gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt f.eks. ved at tale om helt andre ting, eller ved at I foretager jer noget positivt sammen. Det er vigtigt at hjælpe barnet eller den unge med at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Det er vigtigt at anerkende dit barns indsats. Helt almindelige gøremål, f.eks. at gå i bad eller stå op eller være sammen med andre, kræver en kraftanstrengelse, hvis man er svært deprimeret. Mens der i nogle tilfælde kan være behov for, at du som forælder aflaster dit barn fuldstændigt, er det i andre tilfælde bedre, at I gør noget sammen frem for, at du overtager alle opgaver og funktioner. Selvmordstanker er ofte en del af en depression eller en blandingstilstand. Hvis du er bekymret for, at dit barn har selvmordstanker, er det bedste, du kan gøre som regel at tale med dit barn om det. Måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger, men frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer dit barn. Er selvmordstankerne påtrængende, bør barnet eller den unge ikke være alene. Et vigtigt skridt kan være at søge at hjælpe barnet med at få kontakt til behandlingsstedet, praktiserende læge, vagtlægen eller en psykiatrisk skadestue. Støtte ved hypomani og blandingstilstand Hvis dit barn er i en hypoman tilstand kan du måske støtte dit barn i at få sin nattesøvn og begrænse aftaler og aktiviteter, som kan forværre tilstanden. Det er vigtigt, at du tager højde for, at barnet eller den unge kan betragte en hypoman fase som en positiv del af sin normale tilstand. Figur 10 - Tidlige tegn Tidlige tegn på hypomani: Mere energi end normalt Tankerne kører hurtigere end normalt Flere ideer end normalt Mindre behov for søvn f.eks. 2-3 timer Skærpede sanser Mere aktiv og udadvendt end normalt Tidlige tegn på depression: Mindre energi end normalt Mere træt end normalt Mindre lyst til social kontakt Tænker mere negativt end normalt Nedsat evne til at koncentrere sig Sover meget dårligere end normalt 23

24 Figur 11 - Hensigtsmæssige strategier ved tidlige tegn Tidlige tegn på hypomani/mani: Begrænse stimuli Begrænse aktiviteter og social kontakt Kontakte behandler Prioritering og begrænsning af opgaver og projekter Udsætte større beslutninger Undgå rusmidler Tidlige tegn på depression: Prøve at holde sig i gang, men undgå udmattelse og overbelastning Motion/bevægelse Kontakte behandler Aflede fra negative tanker Dele større opgaver i mindre dele Undgå rusmidler F.eks. er det en god ide at I i stabile faser får talt om, hvordan du som forælder bedst kan støtte, hvis der kommer tegn på mani eller hypomani (se figur 11). Når dit barn eller den unge befinder sig i en blandingstilstand, kan du meget let blive forvirret over de hurtige skift og modsatrettede reaktioner. Du kan have behov for særlig viden fra behandleren om tilstanden, og vejledning i, hvordan du bedst kan hjælpe. Din støtte vil bl.a. afhænge af, om tilstanden domineres af maniske eller depressive symptomer. Når tilstanden svinger meget, er der ofte behov for, at du hjælper dit barn med løbende at regulere mængden af stimuli, gøremål og aktiviteter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at blandingstilstande kan være forbundet med impulsiv og uforudsigelig adfærd. klare en almindelig hverdag og have flere aktiviteter eller aftaler på en gang. Hvis du ikke er klar over, at den unge har kognitive vanskeligheder, kan du let komme til at mistolke problemerne og stille urealistiske forventninger eller krav. Som forælder kan du støtte dit barn på forskellige måder. Du kan hjælpe med at strukturere hverdagen og opretholde en stabil rytme. Justering af forventninger Efter en sygdomsepisode er barnet eller den unge ofte mere træt og sårbar. Evnen til at være opmærksom, at huske og have overblik er ofte nedsat. Problemer med initiativ og planlægning kan gøre det svært at 24

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG TIL ELEVERNE fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG Materialet er indsamlet og redigeret af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning. Lay-out: Morten Lind Pedersen, SIND

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Sygdommen, behandling og forebyggelse

Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er en depression? 05 Hvorfor får nogle en depression? 08 Hvilke symptomer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere