Om at være forældre til et barn med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at være forældre til et barn med"

Transkript

1 Om at være forældre til et barn med

2 Om at være forældre til et barn med bipolar lidelse Af Krista Nielsen Straarup og Lisbeth Jørgensen Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade Valby Tlf Redaktion: Jette Balslev og Birgitte Engelhardt Illustrationer: Birgitte Prang, ISBN

3 Forord Når et barn eller et ungt menneske udvikler en bipolar lidelse, påvirker det i høj grad hele familien. Som forælder kan det være svært at forstå og at forholde sig til de ændringer, der sker med ens barn, som er i en depressiv eller manisk tilstand. Det er almindeligt at reagere med usikkerhed, angst, bekymring, vrede, irritation, sorg og afmagt. At leve med et sygt barn belaster familien hårdt, og det kan være svært at overleve i en hverdag, der i høj grad er præget af sygdommen. Der er stor risiko for, at sygdommen spreder sig til de pårørende til ugunst for såvel den syge som for de pårørende. Dette hæfte henvender til forældre til børn og unge med bipolar lidelse. Formålet med hæftet er: at beskrive væsentlige aspekter af bipolar lidelse hos børn og unge at sætte fokus på nogle af de vanskeligheder og udfordringer, der er forbundet med at være forælder til et barn med bipolar lidelse at give støtte og inspiration til, hvordan nogle af udfordringerne og problemerne kan håndteres Hæftet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra projekt Psykoedukative netværksgrupper for forældre til børn og unge med depression og bipolar lidelse. Projektet blev udført i DepressionsForeningens regi i perioden og blev finansieret af Servicestyrelsen. DepressionsForeningens har i mange år være opmærksomme på behovet for at sikre patienter viden, netværk og redskaber til at kunne håndtere den sygdomspåvirkede hverdag. Men vi har manglet relevante tilbud til pårørende. Særligt pårørende til børn og unge med bipolar lidelse. DepressionsForeningen satte sig derfor i 2007 sammen med to psykologer, Lisbeth Jørgensen og Krista Nielsen Straarup, for at gøre noget ved det og fik etableret psykoedukative netværksgrupper for forældrene. I forlængelse af netværksgrupperne afholdt DepressionsForeningen to weekendkurser med fokus på viden og netværk for forældre i hhv. marts og oktober Dette hæfte er skrevet på baggrund af erfaringerne fra forældregrupperne og vi takker forældrene, initiativtagerne og lederne for den store indsats som mange nu kan få glæde af. Kasper Tingkær Sekretariatsleder DepressionsForeningen

4 Indhold Bipolar lidelse... 5 Diagnose og symptomer... 6 Mani... 6 Hypomani... 7 Depression... 8 Blandingstilstande... 9 Forløb... 9 Årsager til bipolar lidelse Psykologiske og sociale konsekvenser Udløsende faktorer Følelsesmæssige og kognitive vanskeligheder Det vanskelige samspil Skole, uddannelse og arbejde Behandling og støtteforanstaltninger Medicin Information og psykoedukation Støttende samtaler og psykoterapi Støtteforanstaltninger Akutte situationer Støtte ved depression, selvmordstanker, hypomani og blandingstilstande Justering af forventninger Forebyggelsesplan Søskende og hensyn til egne behov Litteratur... 27

5 Indledning Bipolar lidelse, der også kaldes maniodepressiv sygdom, er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved perioder med alvorlige svingninger i stemningslejet. Under en depression er personen nedtrykt eller har mistet evnen til at føle noget. Ved mani er stemningslejet løftet eller irritabelt. Ud over ændringer i stemningsleje og energiniveau er såvel depression som mani forbundet med markante forandringer i tænkningen, selvfølelsen, energien og aktivitetsniveauet. Gennem de senere år er der kommet øget fokus på, at bipolar lidelse hos børn og unge er mere udbredt end tidligere antaget. Bipolar lidelse debuterer almindeligvis i års alderen, men gennemsnitligt går der 9-10 år, fra de første symptomer eller sygdomsepisoder viser sig, til sygdommen erkendes og diagnosticeres. Sygdommen rammer ca. 1 % af befolkningen og optræder lige hyppigt hos begge køn. Selv om symptomerne og sværhedsgrad varierer, er bipolar lidelse hos børn og unge som regel forbundet med alvorlige sociale og psykologiske konsekvenser (se figur 1). Figur 1 - Bipolar lidelse Bipolarlidelse er kendetegnet ved perioder med unaturlig forandring af stemningslejet og energiniveauet Episodisk forløb med perioder med mani, hypomani, depression og/eller blandingstilstande Tidlig debut (15-25 års alderen), men gennemsnitlig går der 9-10 år fra første episode og symptomer til korrekt diagnose Efter en mani får 90 % en ny episode Efter en depression udvikler % en bipolar lidelse Ca. 1% af befolkningen har en bipolar lidelse Sygdommen optræder lige hyppigt hos mænd og kvinder Forløbet meget varierende fra person til person m.h.t. symptomernes sværhedsgrad, sygdomsepisodernes varighed,art og antal 5

6 Figur 2 - Oversigt over et sygdomsforløb Mani Depression 15 år 20 år 25 år Indtagelse af hash Uddannelse stort eksamenspres Diagnose og symptomer Når det skal vurderes, om et barn eller et ungt menneske har en bipolar lidelse, kortlægges det gennem samtale, om der aktuelt er og/eller tidligere har været perioder med udtalte ændringer i barnets eller den unges stemningsleje, energiniveau, selvfølelse og aktivitetsniveau. I vurderingen tages der hensyn til, hvad der er normalt for barnet/ den unge, og hvad der må betragtes som en normal reaktion i den givne situation. Oplysninger fra forældre og andre vigtige personer om barnets eller den unges tidligere og aktuelle måde at fungere på er et vigtigt bidrag til bedømmelse af tilstanden. Selv om symptombilledet hos børn og unge kan være lidt anderledes end hos voksne, anvender man de samme kriterier for at stille diagnosen bipolar lidelse hos børn og voksne. For at en person kan få diagnosen bipolar affektiv lidelse ud fra ICD-10, skal han eller hun have haft et forløb med mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene skal være en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. I figur 2 ses et eksempel på en oversigt over et sygdomsforløb. Nedenfor følger en beskrivelse af de forskellige typer af sygdomsepisoder, der kan ses ved bipolar lidelse. I figur 3 er der en sammenligning af maniske og depressive symptomer. Mani En mani udvikler sig typisk over timer eller dage og er kendetegnet ved unaturlig opstemthed og/eller voldsom vrede og irritabilitet. Behovet for søvn er som regel markant nedsat ofte til 2-3 timer, ligesom den maniske person har mere energi, har flere planer/ideer og er mere aktiv end normalt. Tankegangen er hurtig og springende, og der er ofte en stærk trang til at tale, samtidig med at der ustandseligt skiftes emne. I den maniske fase har den unge tendens til at overvurdere sig selv. Dømmekraften er forringet, og den normale selvkontrol og hæmning er væk. Ofte giver det sig udslag i ukritisk og impulsiv adfærd som misbrug, urealistisk stort forbrug af penge eller øget seksuel aktivitet. Manien er ofte forbundet med manglende sygdomserkendelse. Hvis den unge under en mani bremses i sine ideer eller gøremål, bliver han eller hun som regel meget vred og irritabel. I sjældne tilfælde ses direkte voldelig og truende adfærd. For at diagnosen mani kan stilles, skal 6

7 Figur 3 - Sammenligning mellem maniske og depressive symptomer Mani: Opstemthed eller irritabilitet Overoptimisme Lystorienteret Øget social kontakt Taler meget Hurtig tankegang Positivt selvbillede Benægter egne problemer Impulsivitet Nedsat søvnbehov Overaktivitet Øget energi Bebrejder andre Øget lyst til sex Vilkårlige beslutninger Depression: Tristhed eller nedtrykthed Håbløshed Ulyst Isolerer sig Tendens til tavshed Nedsat tænkeevne Negativt selvbillede Overdriver egne problemer Handlingslammelse Søvnløshed eller sover hele tiden Passivitet Ingen energi Bebrejder sig selv Nedsat lyst til sex Ubeslutsom de maniske symptomer have varet i en uge eller indlæggelse være nødvendig. I de svære tilfælde af mani er der af og til psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger (forestillinger eller opfattelser, der opleves som virkelige til trods for at de ikke deles af andre eller lader sig bevise) eller hallucinationer (dvs. man hører, ser, lugter eller mærker noget der ikke er der). Vrangforestillinger kan handle om, at man er overbevist om, at man har en særlig identitet (f.eks. at man er Jesus eller Prince), eller at man er genstand for forfølgelse eller udspionering (f.eks. fra politiet eller efterretningstjenesten). Hallucinationer kan være hørelseshallucinationer, hvor den unge f.eks. hører stemmer, der taler til ham eller hende i meget positive vendinger. kendetegnet ved, at den unge er mere opstemt, har mere energi, har mere selvtillid og er mere aktiv end normalt. Behovet for søvn er typisk lidt mindre end normalt. For at diagnosen hypomani kan stilles, skal der være et vist Hypomani Hypomani er en let form for mani, der er 7

8 antal lettere maniske symptomer, som skal have varet i mindst fire døgn. Tilstanden påvirker ikke altid evnen til at fungere, men vil ofte være påfaldende for omgivelserne. Hypomanien kan optræde som en selvstændig episode, men ofte slår den enten over i en depressiv tilstand eller udvikler sig til en egentlig mani. Depression Depression, der optræder som led i bipolar lidelse, kaldes af og til bipolar depression (i modsætning til unipolar depression, der er betegnelse for depressioner, hvor der aldrig har været hypomani/mani i forløbet). Depressionen kommer ofte langsomt snigende over uger, men af og til udvikler den sig mere abrupt over ganske få dage. En ung med depression er typisk nedtrykt eller har totalt mistet evnen til at føle noget fx for sine nærmeste. Indimellem ses også udtalt ligegyldighed eller irritabilitet. Den unge mangler energi og lyst til at gøre ting, som normalt er forbundet med glæde. Dagligdagens opgaver synes uoverskuelige og uoverkommelige, og lysten til at være sammen med andre er ofte nedsat eller helt væk. Selvtilliden er ofte mindre end normalt, og der er tendens til at bekymre sig unødigt eller at bebrejde sig selv urimeligt meget. Søvnen er typisk forstyrret, f.eks. i form af vanskeligheder med at falde i søvn, tendens til at vågne meget tidligt om morgenen, dårlig søvnkvalitet eller trang til at sove hele tiden. Appetitten er ligeledes enten mindre eller større end normalt. Under en depression er det ofte svært at være opmærksom, at koncentrere sig og huske ting. Mange kan have svært ved at læse lektier, at følge med i skolen eller i en samtale, ligesom evnen til at løse problemer, planlægge eller bevare overblikket i forskellige sammenhænge ofte er svækket. Evnen til at træffe beslutninger kan ligeledes være reduceret. Ofte ledsages depressionen af forskellige former for angst, ligesom der kan optræde fysiske symptomer fx i form af hovedpine eller forstoppelse. Ved de sværere depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om eller forsøg på selvmord. For at man kan stille diagnosen depression, skal de depressive symptomer have varet mindst 14 dage. Depression inddeles desuden efter sværhedsgrad i henholdsvis let, moderat og svær depression. Ved 8

9 svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. Vrangforestillinger ved depression kan handle om, at man er overbevist om, at man er skyld i alverdens katastrofer og ulykker, eller at man lider af en uhelbredelig sygdom. Hallucinationer kan være hørelseshallucinationer, hvor den unge hører stemmer, der taler bebrejdende til vedkommende eller opfordrer til, at han eller hun tager sig af dage. Blandingstilstande Når maniske og depressive symptomer optræder på samme tid eller afløser hinanden med hurtige skift, kalder man det en blandingstilstand. I en blandingstilstand kan den unge f.eks. på samme tid græde meget, være urolig og tale uafbrudt. Men den unge kan også inden for samme time eller dag svinge mellem en depressiv tilstand præget af tristhed, selvmordstanker, passivitet og tavshed og en manisk tilstand kendetegnet ved opstemthed, overaktivitet, iderigdom og uafbrudt tale. Blandingstilstande er meget almindelige hos unge med bipolar lidelse og er ofte ledsaget af angst og forpinthed. Blandingstilstande kan optræde som selvstændige episoder eller i forbindelse med overgang fra mani til depression eller omvendt. I forbindelse med blandingstilstanden kan der optræde psykotiske symptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger. Udfordringer i forhold til at stille diagnosen Der går ofte flere år, fra de første sympto- mer eller sygdomsepisoder viser sig, til den bipolare lidelse erkendes og diagnosticeres. Bipolar lidelse kan være sværere at diagnosticere hos børn og unge end hos voksne, hvilket bl.a. hænger sammen med følgende forhold: Børn og unge udvikler sig konstant fysisk, socialt, følelsesmæssigt og intellektuelt. Nogle børn og unge kan have svært ved at beskrive, hvordan de har det, hvorfor det er vigtigt at have øje for ændringer i deres adfærd. Børn og unge kan undlade at fortælle, at de oplever tristhed, selvmordstanker eller angst, fordi de skammer sig over at have disse følelser, og/eller fordi de vil undgå at gøre deres forældre bekymrede. Bipolar lidelse hos børn eller unge ledsages ofte af andre psykiske lidelser som f.eks. opmærksomhedsforstyrrelse/ ADHD, misbrug eller angstlidelse. Symptomer på bipolar lidelse - såvel maniske som depressive symptomer - kan forveksles med adfærd, der i visse perioder er normal hos børn eller unge. Bipolar lidelse hos børn og unge kan forveksles med andre psykiske lidelser, f.eks. skizofreni, depression, borderline personlighedsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse. Forløb Der er stor variation i forløbet ved bipolar lidelse hos børn og unge. Mens nogle har et klassisk forløb med klare afgrænsede manier og depressioner, har andre et forløb præget af hyppige stemningsudsving, f.eks. 9

10 res betydeligt ved tidlig diagnosticering, relevant behandling og et godt samarbejde mellem barnet/den unge, forælder og behandlingssystemet Ligeledes har gode personlige ressourcer, sygdomserkendelse og social støtte vist sig at have positiv indflydelse på forløbet. i form af blandingstilstande, angst og evt. psykotiske symptomer. Atter andre har et forløb med hypomani og depressioner. Uanset forløbsform fylder de depressive symptomer tidsmæssigt ofte mest. Mens de fleste oplever symptomfri eller såkaldt neutrale perioder af varierende længder f.eks. uger, måneder eller år, oplever mange lettere depressive og hypomane symptomer mellem sygdomsepisoderne. Selv om stemningslejet er stabilt kan funktionsniveauet være nedsat, bl.a. pga. vedvarende kognitive vanskeligheder, dvs. problemer med opmærksomhed, hukommelse, overblik, planlægning og initiativ. Mens prognosen for den enkelte sygdomsepisode som regel er god, er forløbet på langt sigt meget forskellig fra person til person. Alt tyder på, at prognosen kan bed- Bipolar lidelse og anden psykisk lidelse Børn og unge med bipolar lidelse har ofte andre psykiske lidelser, f.eks. angstlidelser, misbrug, adfærdsforstyrrelse eller opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD). Hyppige angstlidelser ved bipolar lidelse er panikangst, social fobi, generaliseret angst eller tvangslidelser (OCD). Angsteller tvangssymptomer hos børn og unge debuterer af og til flere år, før den bipolare lidelse viser sig. Hos andre udvikler angstlidelsen sig i kølvandet på den bipolare lidelse. En del unge med bipolar lidelse har periodisk eller langvarig overforbrug af rusmidler i form af alkohol, hash, kokain e.l. Misbruget kan være et forsøg på selvmedicinering og kan forværres i forbindelse med en sygdomsepisode. Hvad er årsagen til bipolar lidelse? Arvelige faktorer spiller en afgørende rolle for udviklingen af bipolar lidelse. Er der bipolar lidelse blandt nærtbeslægtede (forældre eller søskende), er risikoen for at udvikle sygdommen 10 gange større end i befolkningen i almindelighed. Hvis en én-ægget tvilling har sygdommen, øges risikoen for, at den anden tvilling bliver syg yderligere til op mod %. Bipolar lidelse kan forstås ud fra en 10

11 Figur 4 - Stress-sårbarhedsmodellen (eksempel) Udløsende faktorer Langvarig stress, tab, nederlag, rusmidler Vedligeholdende faktorer Krav der overstiger kapacitet, manglende accept, impulsiv adfærd Sårbarhedsfaktorer Tidligere depressioner, gener, tidlige traumer Bipolar lidelse Beskyttende faktorer Godt netværk, behandling, regelmæssig livsstil stress-sårbarhedsmodel, hvor det antages at medfødt genetisk sårbarhed spiller sammen med ydre miljøfaktorer i sygdommens udvikling og forløb. Det er sårbarheden, og ikke sygdommen som sådan, der nedarves. Jo højere grad af sårbarhed der er, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsepisode. Miljømæssige faktorer kan forværre eller beskytte mod genetisk sårbarhed (se figur 4). En sygdomsepisode kan enten udvikle sig uden ydre anledning eller udløses af forskellige biologiske, psykologiske eller sociale forhold. I figur 5 (næste side) ses en oversigt over nogle af de forhold der typisk kan udvikle mani eller depression hos mennesker med disposition til bipolar lidelse. Psykologiske og sociale konsekvenser Når bipolar lidelse starter i de tidlige ungdomsår, kan det i sig selv berøre den følelsesmæssige, kognitive og sociale ud- 11

12 Figur 5 - Udløsende faktorer ved bipolar lidelse (eksempler) Hypomani/mani: Søvnmangel Forstyrret døgnrytme Graviditet/fødsel Forskellige former for stress Rusmidler Øget målrettet aktivitet og engagement Depression: Vinter/efterår Graviditet/fødsel Fysisk sygdom Forskellige former for stress Tab, flytning eller andre forandringer Rusmidler Kognitive vanskeligheder Børn og unge med bipolar lidelse har i højere grad end tidligere såkaldte kognitive vanskeligheder. I praksis kan det vise sig ved, at barnet eller den unge har svært ved at målrette og fastholde sin opmærksomhed, at huske og bevare overblikvikling. Barnet eller den unge kan få vanskeligheder med at gennemføre almindelig skolegang og problemer med at udvikle en stabil identitet, et positivt selvværd og stabile forhold til jævnaldrende. Oplevelser af nederlag og manglende udvikling af sociale og intellektuelle kompetencer kan i sig selv være med til at vedligeholde eller forværre forløbet. Hvor omfattende de psykologiske og sociale konsekvenser bliver i det enkelte tilfælde, afhænger bl.a. af sygdommens forløb, herunder tidspunkt for sygdommens debut, sygdomsepisodernes type, antal, sværhedsgrad, hyppighed og varighed. Hvis barnet eller den unge har andre psykiske lidelser som misbrug, opmærksomhedsforstyrrelse eller angst- eller tvangslidelse, vil det ofte være med til at komplicere forløbet. afhængighed af forældre eller en tendens til at reagere stærkt på selv mindre afvisninger, irettesættelser eller uoverensstemmelser. I et forsøg på at håndtere svære følelser af ubehag, angst og tristhed kan den unge udvikle uhensigtsmæssig adfærd i form af impulsiv og risikobetonet adfærd i form af f.eks. overforbrug af rusmidler. Følelsesmæssige vanskeligheder Nogle børn og unge med bipolar lidelse har været særlig følsomme eller sårbare forud for, at sygdommen viser sig. Andre har forud for sygdommen været følelsesmæssigt robuste, men udvikler som konsekvens af sygdommen en øget følelsesmæssig sårbarhed. Sårbarheden kan vise sig som en øget følelsesmæssig 12

13 ket. Mens nogle primært oplever kognitive vanskeligheder under en sygdomsepisode f.eks. i forbindelse med en mani, depression eller blandingstilstand, oplever andre nedsat opmærksomhed, nedsat tempo og overblik i en længere periode, efter at stemningslejet er normaliseret. Undersøgelser tyder på, at bipolar lidelse i nogle tilfælde er forbundet med kognitive forstyrrelser forud for, at sygdommen viser sig, mens andre synes at udvikle kognitive vanskeligheder som konsekvens af sygdommen. Kognitivt besvær kan vise sig som udtalt besvær med at planlægge, igangsætte og gennemføre aktiviteter. Evnen til at skabe og opretholde en daglig struktur er typisk nedsat, ligesom det kan være svært at løse almindelige praktiske problemer eller opgaver som at lave lektier, at huske aftaler, at koncentrere sig om samvær med andre. Vedvarende kognitive vanskeligheder kan selvsagt påvirke barnets eller den unges hverdag på mange områder, herunder evnen til at gennemføre skolegang, deltage i fritidsaktiviteter og klare evt. arbejde. Børn og unge kan skamme sig over at have kognitive vanskeligheder og på forskellig vis søge at skjule problemerne for omverdenen. På grund af manglende viden kan såvel barnet/den unge som omgivelserne fejlagtigt komme til at betragte de kognitive vanskeligheder som udtryk for manglende vilje, dovenskab eller dumhed. Omfanget af vedvarende kognitive vanskeligheder er meget forskellig fra person til person og afhænger af flere forhold, herunder sygdomsepisodernes type, sværhedsgrad, antal og varighed. Angstlidelser og misbrug kan være med til at forværre kognitive forstyrrelser ved bipolar lidelse. Kognitivt besvær er i sig selv forbundet med øget sårbarhed overfor stress og belastning og kan desuden være en væsentlig sårbarhedsfaktor i forhold til nye episoder. Det vanskelige samspil Når et barn eller et ungt menneske udvikler en mani, en depression eller en blandingstilstand øges det følelsesmæssige stressniveau i familien. Usikkerhed, tristhed, angst, irritabilitet, afmagt og skyldfølelse er helt almindelige reaktioner hos forældre. Samspillet og kommunikationen i familien kan på forskellig vis ændre karakter. Selv om man er indstillet på at støtte og hjælpe sit barn, kan man i forbindelse med længerevarende sygdomsforløb selv blive overbelastet og præget af udmattelse og frustration. I nogle tilfælde kan man selv udvikle symptomer på angst eller depression. Under en depression har barnet eller den unge en udtalt tendens til at se negativt på sig selv og verden, har selvmordstanker, isolerer sig, er mere nærtagende og har svært ved at deltage i praktiske og sociale aktiviteter på samme måde som før, se figur 6 (næste side). Som forælder kan det være vanskeligt at forstå, at den unges adfærd ikke er udtryk for dovenskab eller manglende vilje til at tage sig sammen. Man kan reagere med at blive kritisk, ofte fordi man ikke aner, hvordan man skal forstå og forholde sig til de ændringer, som man registrerer i sit barns adfærd. Man kan reagere fra starten med at være medfølende og støttende, selv om man måske er 13

14 Figur 6 - Hvordan viser mani/hypomani sig i forhold til andre? Tager mere plads, taler mere Eget projekt helt i forgrunden Vanskeligheder ved at acceptere begrænsninger og indblanding Øget selvstændighedstrang Overoptimistisk syn på sig selv og fremtiden Tendens til impulsiv og uforudsigelig adfærd, af og til risikobetonet adfærd Irritabilitet, vrede og mistænksomhed, især hvis man oplever modstand usikker og rådvild i forhold til, hvad der er bedst at gøre. Mens nogle børn og unge med depression responderer positivt på omgivelsernes forsøg på støtte og opmuntring, kan andre reagere negativt, bl.a. fordi opmuntrende kommentarer kan opleves som en form for forventning eller krav, som de føler sig ude af stand til at honorere. Under en hypomani eller mani kan der opstå forskellige former for vanskeligheder i samspillet mellem den unge og omgivelserne (Figur 7). Hvis barnet eller den unge efter en periode med langvarig depression udvikler hypomane symptomer, kan man i første omgang opleve en vis lettelse ved, at ens barn endelig er blevet glad og har fået mere energi og lyst til at tage del i praktiske og sociale gøremål. I situationer, hvor hypomanien tidligere har vist sig at være et forstadie til en egentlig mani, vil forældrene dog ofte reagere med ængstelse og bekymring ved tegn på opstemthed eller impulsiv og risikobetonet adfærd. Forældrene kan søge at bremse den unge i forhold til forskellige aktiviteter eller gøremål eller i det skjulte begynde at kontrollere den unges adfærd. Den unge kan ud fra sit perspektiv opleve, at forældrene ikke tillader ham eller hende at have det godt. Hvis den unge får færden af, at forældrene søger at udøve kontrol, kan han eller hun føle sig mistænkeliggjort og reagere ved at blive vred og trække sig fra kontakten. Under en mani opstår der næsten altid Figur 7 - Hvordan viser depression sig i forhold til andre? Øget følsomhed overfor afvisning og kritik Nedsat evne til at tage hensyn til de nærmeste Øget irritabilitet Øget afhængighed af de nærmeste Tendens til at isolere sig og være tavs Nedsat socialt aktivitetsniveau Manglende respons på sympati, anerkendelse og omsorg Pessimistisk syn på sig selv, andre Jeg er til besvær, I klarer jer bedre uden mig i fremtiden 14

15 Figur 8 - Typiske reaktioner hos forældre Karakteristika ved bipolar lidelse Langvarig, ofte, tilbagevendende Viser sig ved ændret adfærd, tænkning og følelsesliv Effekt på familien Restriktion, kontrol, angst for udsving/selvmord Oplevelse af stress Skift i roller Frygt for tilbagefald Hvad skal der blive af mit barn? Angst, krise, smitter Svært at skelne mellem symptomer og normale reaktioner/ dårlig opførsel/pubertetsadfærd Sygeliggørelse af det normale og/eller normalisering af det syge Svært ved at skelne mellem sygdom og personlighed Problemer med ansvar, autonomi, egenomsorg og kontrol Hvilke krav/forventninger kan jeg stille? konflikter mellem den unge og omgivelserne. Det kan være svært for forældre at forstå, at den unge ikke har kontrol over sin adfærd, der let kan opleves som egoistisk og hensynsløs. Den manglende sygdomserkendelse er en af de største udfordringer for omgivelserne under en mani. Som pårørende kommer man selv under følelsesmæssigt pres, og det kan være vanskeligt at reagere rationelt og hensigtsmæssigt. I den maniske tilstand kan den unge være meget grænseoverskridende eller afvisende over for sine nærmeste, især hvis der på nogen måde stilles spørgsmål ved hans eller hendes udtalelser eller adfærd. Manisk adfærd som stort overforbrug af penge og misbrug kan vække megen vrede og frustration hos omgivelserne. Som forælder erfarer man hurtigt, at det som regel er nytteløst at argumentere med den unge under en mani, og at det i værste fald blot bidrager til at køre tilstanden yderligere op. I de tilfælde, hvor manien ledsages af paranoide ideer eller forestillinger rettet mod de nærmeste, kan dette vanskeliggøre enhver kontakt og vække mange modsatrettede følelser. Samspillet mellem den unge og forældrene kan udvikle sig til en ond cirkel, der er præget af gensidig mistillid og vrede. Som led i manien kan den unge af og til dele de nære pårørende op i venner og fjender, hvilket kan føre til, at der opstår konflikter og misforståelser blandt de forskellige familiemedlemmer. Ved bipolare blandingstilstande bliver man som forælder ofte forvirret over de modsatrettede og hurtigt skiftende tilstande hos barnet eller den unge. Tilstanden kan i løbet af en dag svinge fra at være præget af manglende energi, opgivenhed og håbløshed til at være kendetegnet ved øget energi, impulsivitet og overoptimisme. Den unge kan om aftenen kontakte venner og lave aftaler til dagen efter, som 15

16 så ikke kan overholdes, når han eller hun svinger tilbage i en depressiv tilstand. Mellem sygdomsepisoderne er det ofte en udfordring som forælder at beherske balancegangen mellem på den ene side at være opmærksom på eventuelle sygdomstegn og på den anden side ikke at lade frygten for nye sygdomsepisoder dominere helt. Unge med bipolar lidelse kan i forbindelse med sygdommen opleve en øget følelsesmæssig, praktisk og/eller økonomisk afhængighed af deres forældre, især i sygdommens sværeste faser. Det kan være svært at håndtere for såvel den unge som forældrene. Forældre kan opleve, at tilværelsen bliver mere bunden, og det kan være svært at tage på ferie eller på anden vis leve et selvstændigt liv i perioder, hvor barnet har det svært. For den unge kan det være vanskeligt at opleve øget afhængighed i en periode, hvor der normalt er behov for løsrivelse og udvikling af selvstændighed. Når den unge får det bedre, vil han eller hun ofte søge at genskabe sin autonomi, og det kan da som forælder være svært at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at begynde at slippe ansvaret og kontrollen. I figur 8 (side 15) er der en oversigt over nogle typiske reaktioner hos forældre til børn og unge med bipolar lidelse. blandingstilstand er det for langt de fleste vanskeligt at passe skole, et arbejde eller en uddannelse, og sygemelding er ofte nødvendig. Ved lettere og moderate depressioner er det af og til hensigtsmæssigt, at den unge bibeholder en grad af tilknytning til skole, arbejdsmarkedet eller uddannelsessted og møder op i det omfang, han eller hun kan overkomme efter aftale med det givne sted. I den hypomane tilstand oplever man ofte sig selv som mere effektiv, engageret og produktiv og man kan opleve, at man fungerer bedre i skole end normalt. Hypomanien kan dog også påvirke dømmekraften negativt og være ledsaget af urealistiske ideer og initiativer, ligesom man kan være meget dominerende i andres øjne. Desuden kan tilstanden svinge over i en depression, hvor alle igangsatte aktiviteter og planer pludselig opleves som uoverkommelige og umulige at videreføre. Efter en sygdomsepisode er der ofte vanskeligheder forbundet med at skulle genoptage skolegang, uddannelse eller et arbejde. Den unge kan være i tvivl Skole, uddannelse og arbejde Under en mani, svær depression eller svær 16

17 om, hvorvidt han eller hun igen kan magte opgaverne og den krævende dagligdag. Træthed, manglende energi, problemer med hukommelse, opmærksomhed og overblik kan give vanskeligheder med at genetablere eller opretholde det tidligere funktionsniveau. Har man været manisk i skolen, på arbejdspladsen eller på uddannelsesstedet kan man opleve skam og skyld over den adfærd, man har udvist i den maniske fase. Rummelighed og forståelse fra omgivelserne er væsentlig for at den unge kan vende tilbage til skole, arbejde eller uddannelse på en tilfredsstillende måde. Generelt er der stor variation i den enkeltes evne til at gennemføre skolegang, uddannelse og fungere i et arbejde over tid. Mens enkelte bl.a. på grund af tidlig sygdomsdebut og eventuel tilstedeværelse af andre psykiske lidelser aldrig rigtigt kommer i gang med nogen form for uddannelse eller beskæftigelse, er andre i deres raske perioder i stand til at gennemføre skole, uddannelse og bestride almindelige arbejdsfunktioner. En del må dog på grund af gentagne sygdomsepisoder eller sygefravær opgive skolegang, en igangværende uddannelse eller arbejde. Den unge må af og til i en kortere eller længere periode give afkald på hidtidige drømme og ambitioner og måske tage et job eller en uddannelse, der ikke modsvarer personens evner eller intelligens. Begrænsningerne i barnets eller den unges funktionsniveau kan være forbigående eller af mere varig karakter, men bipolar lidelse er ofte forbundet med en vedvarende sårbarhed over for stress eller belastning. Ofte vil der i kortere eller længere perio- der være behov for forskellige former for sociale ydelser og støtteforanstaltninger. Foranstaltningerne må løbende tilpasses de enkelte faser i et sygdomsforløb og eventuelle længerevarende begrænsninger i funktionsniveauet. Behandling og støtteforanstaltninger Under eller over 18 år Børn og unge med bipolar lidelse har ofte behov for en varieret og individuelt tilpasset behandling og forskellige former for støtteforanstaltninger. Der er væsentlig forskel på at være under og over 18 år, når man skal have hjælp. Så længe man er under 18 år hører man ind under børnelovgivningen. Når man fylder 18 år, hører man ind under voksenlovgivningen. Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Pårørende kan vejlede i forhold til rettigheder. Særligt skiftet mellem børne- og voksenområde kan skabe en del forvirring. Det indebærer typisk skift af sagsbehandler og måske bliver flere forskellige former for sagsbehandlere inddraget. Nogle af de foranstaltninger man har haft som ung kan bortfalde, når man overgår til voksenområdet det gælder blandt andet støttepersoner. Hvis man har en kommunal sagsbehandler tilknyttet, skal denne indkalde til et møde et halvt år inden man fylder 18 år for at orientere om skiftet samt drøfte, hvilke muligheder der er for at bevare nogle af de foranstaltninger, som evt. er sat i gang. I det psykiatriske system går man fra at tilhøre børne- og ungdomspsykiatrien til at 17

18 være en del af voksenpsykiatrien, eller fra at gå hos en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri til at gå hos en speciallæge i voksenpsykiatri. En vigtig ting at være opmærksom på som forældre er, at man ikke længere automatisk har ret til at få indblik i oplysninger omkring barnets tilstand eller behandling fra den dag det fylder 18 år. Hvis ens barn indvilger i det, så kan man lave en fuldmagt, der giver én ret til at blive orienteret og få aktindsigt i journalmateriale. Den unge har dog ret til at afvise forældrenes inddragelse. Behandling Behandlingen kan foregå i hospitals- og distriktspsykiatrien, i børne- og ungdomspsykiatrisk center, i ambulante specialklinikker, hos praktiserende speciallæger i voksen eller børne- og ungdomspsykiatri og i et vist omfang også hos praktiserende læger. Behandlingen af bipolar lidelse kan opdeles i behandling af den enkelte sygdomsepisode og i forebyggelse af nye episoder. Medicin spiller en afgørende rolle i såvel den akutte som i den forebyggende behandling. Forskellige former for psykologisk og psykosocial behandling tilpasset de forskellige faser af sygdomsforløbet er også af væsentlig betydning i mange tilfælde. Inddragelsen af pårørende er meget vigtig, men sker ikke altid i det omfang, der er behov for det. De overordnede mål med den medicinske og psykologiske behandling er: 1) at dæmpe de depressive eller maniske symptomer og afkorte den enkelte sygdomsepisode; 2) at forebygge nye sygdomsepisoder; 3) at forebygge selvmord; 4) at minimere de psykologiske og sociale omkostninger ved lidelsen, herunder de kognitive vanskeligheder. Mens behandlingen af lettere eller moderate sygdomsepisoder som regel kan klares ambulant, er indlæggelse ofte nødvendig i forbindelse med svære episoder, og ved svære tilfælde, især mani, kan det være nødvendigt at indlægge med tvang. Under en indlæggelse har den medicinske behandling af den aktuelle sygdomsepisode og støttende kontakt med plejepersonalet høj prioritet. Såvel den unge som de pårørende har behov for løbende behov for information om sygdommen og vejledning om, hvordan de bedst kan forholde sig i de forskellige faser af sygdommen. I al behandling af bipolar lidelse er det vigtigt at tage hensyn til andre samtidigt optrædende psykiske lidelser, som f.eks. misbrug, ADHD/opmærksomhedsforstyrrelse eller angstlidelser. Medicin: Beslutningen om, hvilken medicin, der skal anvendes, træffes i fællesskab mellem den unge med bipolar lidelse, lægen og evt. pårørende. Der tages hensyn til personens alder, sygdomsforløb og evt. tidligere erfaring med medicinsk behandling. Behandlingen skal have effekt, den skal tåles og accepteres. Der findes en række forskellige lægemidler, der kan anvendes ved bipolar lidelse. Lægemidlerne kan deles op i forskellige grupper som f.eks. antiepileptika, antipsykotika, antidepressiva og lithium. Der kan desuden i perioder være behov for 18

19 at anvende beroligende medicin og/eller sovemedicin. Mere information om den medicinske behandling ved bipolar lidelse kan fås i bogen Bipolar lidelse en bog til mennesker med maniodepressiv sygdom og deres pårørende (se litteraturliste). Information og psykoedukation: Forældre har behov for løbende information om og vejledning for at finde ud af, hvordan de bedst håndterer sygdomsfaserne og bidrager til at forebygge nye episoder. Information om forhold som diagnose, symptomer, prognose, årsagsforhold, behandlings og forebyggelsesmuligheder anses i dag for at være et væsentligt element i en god behandling. Forældre kan evt. støtte den unge i at føre en form for humørdagbog eller stemningsregistrering (se Straarup og Licht; Stemningsregistrering ved bipolar lidelse) (se figur 9). Den mere systematiske form for undervisning og information om sygdommen kaldes psykoedukation og foregår i grupper med patienter og/eller pårørende. Psykoedukation kan i kombination med medicinsk behandling nedsætte risikoen for nye episoder, men behandlingstilbuddet er langt fra tilgængelig alle steder i landet. Den systematiske undervisning tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer med sygdommen og indeholder typisk emner som diagnose, symptomer, sygdomsforløb og prognose, årsagsforhold, indlæggelse, medicinsk og psykologisk behandling og forebyggelse. Støttende samtaler og psykoterapi: Mange unge med bipolar lidelse kan drage nytte af støttende samtaler eller psykoterapi. I den depressive fase har den unge brug for støtte til håndtering af information om den medicinske behandling ved bipolar lidelse kan fås i til mennesker med maniodepressiv sygdom og deres pårørende (se litte Information og psykoedukation: Forældre har behov for løbende info finde ud af, hvordan de bedst håndterer sygdomsfaserne og bidrager til a Information om forhold som diagnose, symptomer, prognose, årsagsforh forebyggelsesmuligheder anses i dag for at være et væsentligt element i evt. støtte den unge i at føre en form for humørdagbog eller stemningsre Stemningsregistrering ved bipolar lidelse) (se figur 9). Figur 9 - Stemningsregistrering Figur 9 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx Seroquel 400 Lamictal 300 Krista Nielsen Straarup 19

20 evt. selvmordstanker og til at holde fast i håbet om bedring. Et mål kan være at reducere adfærdsmønstre som inaktivitet, isolation og passivitet og at bryde den depressive tænkning i konkrete situationer med henblik på at finde mere realistiske måder at tænke på. Ved lettere maniske symptomer kan behandleren hjælpe med at begrænse stimuli og aktivitetsniveauet. I forbindelse med hyppige skift mellem maniske og depressive symptomer som f.eks. ved blandingstilstand, er det et mål at lære at regulere stimuli og aktivitetsniveau løbende. I den forebyggende behandling kan der være behov for hjælp til at håndtere kognitive vanskeligheder og stabilisere daglige rutiner, sociale aktiviteter samt spise og søvnmønster. På det følelsesmæssige plan kan behandleren hjælpe den unge med at lære at skelne mellem normale følelsesmæssige udsving og symptomer, at forholde sig til oplevelser af stigmatisering og at bearbejde tab, krænkelser og nederlag der typisk følger i kølvandet på sygdommen. Nogle har brug for hjælp til at arbejde med mere personlige vanskeligheder som nedsat selvværd, svingende selvfølelse, usikker identitet eller mellem-menneskelige vanskeligheder. Forskellige støtteforanstaltninger Ungdommens uddannelsesvejledning Hvis man har problemer med at gå i og passe sin skole eller ligefrem er droppet ud, så kan man få vejledning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledningen). Hvis man går i klasse eller blot er under 25 år, kan man få personlig vejledning i forhold til at komme i gang med skole, uddannelse, praktik eller arbejde. UU-vejledningen har stor erfaring med at hjælpe med at placere unge i gode og hensigtsmæssige tilbud. Det er UU s opgave at kontakte den unge, hvis han/ hun er droppet ud af skolen. Såfremt dette ikke sker, kan man altid selv henvende sig. På hjemmesiden kan man indtaste personlige oplysninger og få at vide, hvilken rådgiver man hører til. På uddannelsesguidens hjemmeside www. ug.dk er det i øvrigt muligt at chatte, maile og ringe til en vejleder i en åben rådgivning, hvis man har brug for hjælp i forhold til skolemæssige vanskeligheder. Studievejleder og mentor-ordninger På alle ungdomsuddannelser er der tilknyttet studievejledere, som man kan henvende sig til, hvis man har det dårligt. Studievejlederne kan tage enkelte samtaler med eleven og evt. henvise videre til andre tilbud. På mange ungdomsuddannelser findes der psykologisk rådgivning, som arbejder på at hjælpe de unge til at blive i uddannelsessystemet. Nogle skoler har endvidere mentorordninger. Unge som i udgangspunktet kan have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller har brug for særlig støtte til at gennemføre, kan blive tildelt en lokal mentor på uddannelsesstedet. Man kan kontakte studievejlederen for at undersøge, om skolen har en mentorordning. Det er en god ide at kontakte en mentor, inden man begynder på sin uddannelse, så man får den bedst mulige start. Man kan dog 20

21 også kontakte mentoren, når man er i gang med uddannelsen. En mentor vil også vide, hvor man kan henvende sig for at få ekstra hjælp/tid til eksamen, SU-handicaptillæg eller ekstra SU-klip i forbindelse med sygdom. Sagsbehandler hos kommunen I nogle tilfælde kan man have brug for at få hjælp fra en sagsbehandler. Sagsbehandleren fra kommunen har typisk øje på, hvordan man kan støtte og hjælpe den unge, men også hele familien. Man kan komme i kontakt med det kommunale system ved selv at henvende sig i modtagelsen på socialforvaltningen. I andre tilfælde kontaktes socialforvaltningen af skolen, lægen eller andre, som er bekymrede for barnets trivsel. Såfremt det sker, kontaktes man som familie af socialforvaltningen. Kommunal bostøtte En mindre gruppe af udeboende unge med bipolar lidelse har i en periode behov for bostøtte i eget hjem. Ud fra en konkret og individuel vurdering af den unges behov, funktionsevne og ressourcer yder bostøtten hjælp til (gen)optræning og udvikling af personlige, praktiske og sociale færdigheder. Det kan f.eks. dreje sig om støtte til følgende forhold: 1) etablering af en daglig struktur og stabil døgnrytme; 2) udførelse af daglige gøremål som indkøb, rengøring mm.; 3) opretholdelse eller udbygning af det sociale netværk; 4) fastholdelse i medicinsk eller terapeutisk behandling; 5) etablering af kontakt til offentlige instanser eller myndigheder som socialcenter, bank mm.; 6) at skabe orden i økonomiske forhold, herunder eventuel hjælp til etablering af budget eller betaling af regninger. Hvad kan du selv gøre? Hvis du får mistanke om, at dit barn har tegn på bipolar lidelse, kan det første skridt være at tale med barnet eller den unge om det. Måske har barnet eller den unge svært ved at følge med i skolen, eller måske mistrives det blandt kammerater eller måske opstår der hele tiden voldsomme konflikter derhjemme. Hvis dit barn ikke er i stand til at åbne sig eller at beskrive sine tanker og følelser, kan det nogle gange være en mulighed at indhente oplysninger hos andre voksne, der kender barnet, f.eks. lærere eller pædagoger. Hvis de har registreret lignende ændringer i barnets eller den unges adfærd, kan det styrke mistanken om, at der er noget alvorligt galt, og at der er behov for professionel hjælp. Egen læge kan gennem samtale med barnet/den unge og forældre vurdere, om det er sandsynligt, at der er tale om bipolar lidelse. Ved mistanke om bipolar lidelse vil der som regel være behov for, at egen læge henviser videre til enten privatpraktiserende psykiater (evt. børne- og ungdomspsykiater) eller til børne- og ungdomspsykiatrisk eller voksenpsykiatrisk afdeling. Om at få diagnosen Når ens barn får stillet en psykiatrisk diagnose, kan man som forælder reagere meget forskelligt. Man kan opleve lettelse og/eller forvirring. Man kan blive vred og uforstående og afvise tilbud om behandling. Diagnosen bipolar lidelse kan i nogle tilfælde opleves som en form for stempling 21

22 både af den unge og af forældrene. For nogle børn og unge kan det være meget svært at acceptere, at de har en psykisk lidelse og har behov for behandling. Mens en del familier oplever forståelse og støtte fra omgivelserne, møder andre afstandstagen, fordomsfuldhed eller mangel på interesse. Som forælder kan man desuden selv kæmpe med oplevelse af afmagt, skyld eller skam, der måske fører til, at man isolerer sig mere og mere fra omverdenen. Behov for viden Forældre har som regel behov for viden om sygdommen, om de vigtigste symptomer, de forskellige faser i et sygdomsforløb og behandlingen. Viden kan være med til at give en forståelse for, hvorfor barnet eller den unge reagerer, som han eller hun gør, hvordan du bedst kan forholde dig til det, og hvad du måske må prøve at acceptere i en periode. Det er vigtigt at finde ud af, hvad barnet har brug for i de forskellige faser af forløbet. Ofte kan en fællessamtale med en behandler være hjælpsom. Mange kan have nytte af at læse om sygdommen eller at deltage i undervisning/psykoedukation om bipolar lidelse. Af og til afholdes offentlige informationsmøder om bipolar lidelse fx arrangeret af PsykInfo, DepressionsForeningen, Bedre Psykiatri, SIND eller Psykiatrifonden. Akutte situationer Ved både depression, hypomani, mani og blandingstilstand er det vigtigt at se de første tegn på udsving (se figur 10.) I akutte situationer, f.eks. ved manier, svære depressioner eller blandingstilstande, hvor barnet eller den unge har påtrængende selvmordstanker er der behov for, at du hjælper ham eller hende med at få kontakt til praktiserende læge, vagtlægen eller en psykiatrisk skadestue (sidstnævnte findes kun nogle steder i landet). Hvis dit barn allerede er i behandling, kan du måske i første omgang kontakte behandlingsstedet, hvis der opstår en akut situation. Som forælder kan du have en vigtig opgave i at støtte den unge i at komme til samtaler og at tage den ordinerede medicin. Hvis du bliver i tvivl om formålet med behandlingen eller om medicinens virk- 22

23 ning og bivirkninger, kan du efter aftale med dit barn måske kontakte den lægelige behandler og/eller deltage i en fælles samtale for at videregive observationer eller for at få svar på spørgsmål. Støtte ved depression og selvmordstanker Det er almindeligt, at forældre til børn eller unge med depression, har svært ved at finde ud af, hvordan de bedst kan forholde sig. Det er en god ide at spørge barnet eller den unge selv, hvis du er i tvivl. Det er dog ikke altid, du får svar. Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad barnet eller den unge har brug for og kan magte. Mens nogle børn og unge gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt f.eks. ved at tale om helt andre ting, eller ved at I foretager jer noget positivt sammen. Det er vigtigt at hjælpe barnet eller den unge med at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Det er vigtigt at anerkende dit barns indsats. Helt almindelige gøremål, f.eks. at gå i bad eller stå op eller være sammen med andre, kræver en kraftanstrengelse, hvis man er svært deprimeret. Mens der i nogle tilfælde kan være behov for, at du som forælder aflaster dit barn fuldstændigt, er det i andre tilfælde bedre, at I gør noget sammen frem for, at du overtager alle opgaver og funktioner. Selvmordstanker er ofte en del af en depression eller en blandingstilstand. Hvis du er bekymret for, at dit barn har selvmordstanker, er det bedste, du kan gøre som regel at tale med dit barn om det. Måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger, men frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer dit barn. Er selvmordstankerne påtrængende, bør barnet eller den unge ikke være alene. Et vigtigt skridt kan være at søge at hjælpe barnet med at få kontakt til behandlingsstedet, praktiserende læge, vagtlægen eller en psykiatrisk skadestue. Støtte ved hypomani og blandingstilstand Hvis dit barn er i en hypoman tilstand kan du måske støtte dit barn i at få sin nattesøvn og begrænse aftaler og aktiviteter, som kan forværre tilstanden. Det er vigtigt, at du tager højde for, at barnet eller den unge kan betragte en hypoman fase som en positiv del af sin normale tilstand. Figur 10 - Tidlige tegn Tidlige tegn på hypomani: Mere energi end normalt Tankerne kører hurtigere end normalt Flere ideer end normalt Mindre behov for søvn f.eks. 2-3 timer Skærpede sanser Mere aktiv og udadvendt end normalt Tidlige tegn på depression: Mindre energi end normalt Mere træt end normalt Mindre lyst til social kontakt Tænker mere negativt end normalt Nedsat evne til at koncentrere sig Sover meget dårligere end normalt 23

24 Figur 11 - Hensigtsmæssige strategier ved tidlige tegn Tidlige tegn på hypomani/mani: Begrænse stimuli Begrænse aktiviteter og social kontakt Kontakte behandler Prioritering og begrænsning af opgaver og projekter Udsætte større beslutninger Undgå rusmidler Tidlige tegn på depression: Prøve at holde sig i gang, men undgå udmattelse og overbelastning Motion/bevægelse Kontakte behandler Aflede fra negative tanker Dele større opgaver i mindre dele Undgå rusmidler F.eks. er det en god ide at I i stabile faser får talt om, hvordan du som forælder bedst kan støtte, hvis der kommer tegn på mani eller hypomani (se figur 11). Når dit barn eller den unge befinder sig i en blandingstilstand, kan du meget let blive forvirret over de hurtige skift og modsatrettede reaktioner. Du kan have behov for særlig viden fra behandleren om tilstanden, og vejledning i, hvordan du bedst kan hjælpe. Din støtte vil bl.a. afhænge af, om tilstanden domineres af maniske eller depressive symptomer. Når tilstanden svinger meget, er der ofte behov for, at du hjælper dit barn med løbende at regulere mængden af stimuli, gøremål og aktiviteter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at blandingstilstande kan være forbundet med impulsiv og uforudsigelig adfærd. klare en almindelig hverdag og have flere aktiviteter eller aftaler på en gang. Hvis du ikke er klar over, at den unge har kognitive vanskeligheder, kan du let komme til at mistolke problemerne og stille urealistiske forventninger eller krav. Som forælder kan du støtte dit barn på forskellige måder. Du kan hjælpe med at strukturere hverdagen og opretholde en stabil rytme. Justering af forventninger Efter en sygdomsepisode er barnet eller den unge ofte mere træt og sårbar. Evnen til at være opmærksom, at huske og have overblik er ofte nedsat. Problemer med initiativ og planlægning kan gøre det svært at 24

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere