Praktiserende lægers håndtering af patienter med dyslipidæmi i daglig klinik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktiserende lægers håndtering af patienter med dyslipidæmi i daglig klinik"

Transkript

1 UNDERSØGELSE 91 Praktiserende lægers håndtering af patienter med dyslipidæmi i daglig klinik Bo Christensen, Peter Clemmesen, Hans Christian Hansen, Charlotte Bach-Dal & Mogens Lytken Larsen En interviewundersøgelse blandt alment praktiserende læger Hvad er de optimale og hvad er de realistiske behandlingsmål ved dyslipidæmi hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller diabetes. Nitten tilfældigt udvalgte praktiserende læger er langtfra enige. BIOGRAFI: Bo Christensen er praktiserende læge og professor på Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet. Peter Clemmesen er overlæge på Kardiologisk Klinik B, Hjertecentret, Rigshospitalet. Hans Christian Hansen er læge og Charlotte Bach-Dal er sygeplejerske, Health Care Consulting. Mogens Lytken Larsen er lægefaglig chef i Hjerteforeningen. BO CHRISTENSENS ADRESSE: Institut for Folkesundhed, Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. bc@alm.au.dk Ved næsten hver femte konsultation i almen praksis er henvendelsesårsagen hjerte-kar-sygdom, og en stor del af disse konsultationer handler om forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Gevinsten ved forebyggelse af hjertesygdom er baseret på en særdeles solid dokumentation fra mange store og velgennemførte undersøgelser. I daglig klinik kan det være svært at overskue og vurdere den enkelte undersøgelse i relation til patienten, som møder op i konsultationen, hvorfor Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) valgte, at den første DSAM-vejledning skulle omhandle forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom (1). DSAM har ikke været ene om at udarbejde kliniske retningslinjer, og mange videnskabelige selskaber har lavet deres egne anbefalinger med fokus på forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. De forskellige guidelines har haft forskellige målgrupper og forskellig opbygning, og dette har været medvirkende til uklarhed hos praktiserende læger, idet kardiologers vejledning naturligt nok har taget udgangspunkt i patienten, som har haft manifest aterosklerotisk sygdom, mens DSAM s vejledning er udarbejdet under hensyn tagen til forholdene i almen praksis. For at skabe et fælles fundament og dermed lette implementeringen gik repræsentanter for seks danske videnskabelige selskaber (Dansk Cardiologisk Selskab, DSAM, Dansk Neurologisk Selskab,

2 92 UNDERSØGELSE Behandlingsmål for patienter med hjerte-karsygdom og diabetes efter DSAM 2002 (1) Totalkolesterol < 5,0 mmol/l; LDL-kolesterol < 3,0 mmol/l) Aktuelle behandlingsmål (2) Totalkolesterol < 4,5 mmol/l; LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l) Boks 1. Dansk Karkirurgisk Selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Hypertensionsselskab) i 2004 sammen om at lave fælles kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulære sygdomme i Danmark (2) baseret på de europæiske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom: Prevention of cardiovascular disease in clinical practice (3). Med de fælles retningslinjer var ønsket at få udryddet nogle uklarheder og irritationsmomenter, der har været i debatten omkring forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Behandlingsmålene i de nye fælles retningslinjer for patienter med iskæmisk hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes mellitus, er aktuelt blevet justeret ned (Boks 1) (2), så de nu er i overensstemmelse med de europæiske guidelines udarbejdet i et stort paneuropæisk samarbejde med deltagelse af alle relevante videnskabelige selskaber (3). Disse behandlingsmål er ikke af ny dato globalt set, da de har været gældende i USA siden udgivelsen af NCEP III (4). Til trods for mange tiltag med at implementere DSAM s vejledning i daglig klinik viser danske undersøgelser, at en betydelig andel af patienter med iskæmisk hjerte-kar-sygdom eller diabetes mellitus ikke når de anbefalede mål for kolesterolbehandlingen, idet kun 42% af patienterne med iskæmisk hjertesygdom opnåede et totalkolesterol < 5,0 mmol/l (5), og kun 13% diabetikere var i statinbehandling i 2000 (6). Denne interviewundersøgelse havde derfor til formål at belyse de alment praktiserende lægers håndtering af dyslipidæmi i daglig klinik, herunder holdninger til behandling af dyslipidæmi samt at identificere barrierer for optimal behandling i almen praksis. Undersøgelsen er baseret på DSAM s kliniske vejledning vedrørende»forebyggelse af hjertekarsygdom i almen praksis«(1) og fokuserer primært på patienter med hjerte-karsygdom og/eller diabetes. Metode Undersøgelsen blev gennemført som en kvalitativ, semistruktureret interviewundersøgelse af alment praktiserende læger udvalgt tilfældigt fra Lægeforeningens Vejviser (2003/2004). De valgte læger blev kontaktet telefonisk af interviewer, som orienterede om undersøgelsens formål: at belyse alment praktiserende lægers håndtering af dyslipidæmi i daglig klinik, herunder holdninger til behandling af dyslipidæmi hos patienter med hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes, samt at identificere barrierer for optimal behandling i almen praksis. Såfremt en læge ikke ønskede at deltage, blev en ny læge tilfældigt udtrukket, indtil der var inkluderet 20 praktiserende læger. Hvis lægen ønskede at deltage, blev der aftalt et tidspunkt for telefoninterview. Lægerne modtog forud for interviewet en skriftlig orientering om undersøgelsen, hvoraf det bl.a. fremgik, at en arbejdsgruppe (se forfatterliste) stod bag

3 UNDERSØGELSE 93 undersøgelsen og var ejer af data og derfor frit kunne publicere relevante data, og lægerne blev lovet anonymitet. Lægerne blev endvidere orienteret om, at AstraZeneca sponsorerede undersøgelsen. Lægerne modtog et vingavekort (300 kr.), som kompensation for tidsforbrug ved deltagelse i undersøgelsen. Interviewene blev gennemført af to af forfatterne (HCH+CBD) begge med betydelig erfaring i interviewteknik. Interviewene tog udgangspunkt i en semistruktureret spørgeramme med temaerne: behandlingsmålene for kolesterol hos patienter med henholdsvis hjerte-karsygdomme og diabetes mellitus, opfattelse af behandlingsmålene som evidensbaserede samt realistiske, i hvor høj grad lægen forsøger at nå behandlingsmålene, vurdering af patientkomplians. Efter hvert interview, som varede ca. 30 minutter, blev der nedskrevet et arbejdsnotat, som dannede basis for sammenskrivningen af denne artikel. Resultater I alt 27 praktiserende læger blev kontaktet i perioden 20. oktober til 11. november Syv læger ønskede ikke at deltage i undersøgelsen, heraf angav fire et generelt tidspres som årsagen til afslaget, mens de sidste tre angav andre grunde. Tyve af de 27 læger indvilligede i at deltage, men på tidspunktet for selve interviewet måtte yderligere en læge afstå fra at deltage pga. et akut sygebesøg. Således indgik i alt 19 alment praktiserende læger i undersøgelsen. HVAD ER BEHANDLINGSMÅLENE FOR TOTALKOLESTEROL OG LDL-KOLESTEROL FOR PATIETNER MED HJERTE-KAR- SYGDOMME OG DIABETES MELLITUS? De deltagende praktiserende læger lagde generelt mest vægt på totalkolesterol som behandlingsmål i den daglige klinik, og stort set alle angav, at behandlingsmålet for patienter med hjerte-kar-sygdomme og diabetes mellitus mht. totalkolesterol var < 5 mmol/l som minimum (som angivet i DSAM-vejledningen). Der var dog store variationer i lægernes opfattelse af, hvor de aktuelle behandlingsmål for totalkolesterol ligger, idet lægerne angav værdier fra < 6 mmol/l til < 3,5 mmol/l, idet flere angav mål baseret på egne vurderinger, som ikke er baseret på DSAM-vejledningen. For eksempel skelnede man ikke, om patienten havde hjerte-kar-sygdom/ diabetes, men baserede vurderingen på livsstil, motivation og arvelig disposition. LDL-kolesterol blev i ringe grad omtalt spontant af lægerne, og gennemgående blev LDL-kolesterol kun drøftet, såfremt lægerne blev direkte adspurgt, og der var mere usikkerhed om behandlingsmålet for LDL-kolesterol, men et flertal angav, at behandlingsmål for LDL-kolesterol var < 3 mmol/l. Fig. 1 er eksempler på lægers kommentarer på spørgsmålet om, hvad behandlingsmålene er for totalkolesterol og LDLkolesterol hos patienter med hjerte-karsygdomme og/eller diabetes. ER BEHANDLINGSMÅLENE EVIDENSBASEREDE OG REALISTISKE I DAGLIG KLINIK? Interviewet viste, at praktiserende læger generelt var enige om, at behandlingsmålene er evidensbaserede. Flere læger var

4 94 UNDERSØGELSE For hjerte-kar-patienter og diabetespatienter skal TK være < 5. Jeg kan ikke huske tallet for LDL. For øvrige patienter skal TK være < 6. Jeg kan heller ikke huske tallet for LDL her. Målene for diabetespatienter og hjerte-kar-patienter er TK < 5 og LDL < 3,5. Jeg har lige været på kursus i sidste uge, og nu kan jeg forstå, at de lige har fået et tak nedad igen. TK skal vist være < 4,5. Jeg kan ikke huske LDL men det er vist < 2. Det er mest TK jeg taler med patienterne om og så lidt HDL»det gode kolesterol«men det er lidt forvirrende med nogle tal, der skal være lave, og nogle der skal være høje. Patienter med hjerte-kar-sygdomme eller diabetes skal have TK < 5 og helst under 4,5, mens LDL skal være under 3,5 og helst under 3,0. Diabetespatienter TK < 3,5 og LDL < 2,5; AMI-patienter TK < 5 og LDL < 4. Arveligt disponeret behandles på sygehuset, hvor de kører et projekt. Jeg skelner ikke så meget mellem, om de har hjertesygdomme eller diabetes, men derimod ser jeg på, om de er disponeret arveligt. Såfremt de er disponeret, skal de ned under 5 i TK. Patienter med hjerte-kar-sygdomme og diabetes vil jeg gerne have ned under 6,2 i TK. Faktisk deler jeg mere patienterne op efter, om de har en dårlig levevis, eller om de er disponeret. Dernæst deler jeg patienterne op efter, om de er motiveret eller ligeglade. Jeg bliver udtrættet, såfremt jeg skal hænge i med patienter, som er ligeglade. De må komme tilbage, når de bliver mere syge og dermed motiverede. Jeg har forenklet det for mig selv. LDL gør jeg ikke meget ud af faktisk anvender jeg det slet ikke, og jeg kender heller ikke målet. Jeg har i mit hoved en 20% reduktion af TK, som jeg arbejder efter. Og så har jeg sat nogle grænser op på 5, 6 eller 7 alt efter, hvor mange risikofaktorer patienter har. Har man ingen risikofaktorer, så er et kolesteroltal på 7 i orden. Har man én risikofaktor, så skal tallet være under 6, og har man to risikofaktorer, så skal tallet være under 5. Jeg skelner ikke mellem sygdomme. Har man f.eks. diabetes, så har man én risikofaktor. Fig. 1. Eksempler på lægers kommentarer til de aktuelle behandlingsmål for totalkolesterol (TK) og LDLkolesterol (LDL). dog mere forbeholdne over for, om det er realistisk at opnå behandlingsmålene for en stor del af patienterne med hjerte-karsygdomme eller diabetes (Fig. 2). Enkelte læger udtrykte skepsis over for evidensen (Fig. 3) ud fra bl.a. følgende grunde: undersøgelser er udført på sygehuse og ikke i almen praksis skepsis over for resultaters troværdighed når store pengeinteresser står bag undersøgelserne marginalt hvad man opnår ved de nye, mere restriktive mål HVOR LANGT GÅR MAN FOR AT NÅ MÅLENE HOS PATIENTER MED HENHOLDSVIS HJERTE-KAR-SYGDOMME OG DIABETES, OG HVOR ER BARRIERERNE FOR AT NÅ MÅLENE? Lægerne var meget aktive mht. at nå behandlingsmålene både for patienter med hjerte-kar-sygdomme og diabetes men i overensstemmelse med at læger fandt målene urealistiske, kunne man ikke altid nå målet (Fig. 4). Lægerne inddrog patientens samlede situation, idet den spiller en rolle for valg af behandling. Oftest var det patientens motivation, der var afgørende for, om man nåede behandlingsmålet, men nogle

5 UNDERSØGELSE 95 Jeg mener, at behandlingsmålene er veldokumenterede, og det er også realistisk at nå dem med langt de fleste patienter. De er evidensbaserede og vel i et vist omfang realistiske at opnå, men tallene justeres hele tiden længere ned. Det er ret veldokumenteret, at man opnår færre vaskulære events, bedre livskvalitet og mindre sygelighed ved at behandle til målene. Jeg har været på nogle kurser og hørt, hvor meget man egentlig kan opnå ved at sænke kolesterolet hos disse patientgrupper. Det var faktisk overraskende for mig, at man kan vinde så meget. Jeg var også overrasket over, hvor meget kolesterolet betyder i forhold til de andre risikofaktorer. Tidligere var jeg noget skeptisk over for behandlingsmålene jeg syntes lidt, det var noget»modefis«. Nu har jeg ligesom set»lyset«og ved, at det at være vedholdende over for patienterne virkelig gavner dem. De er nok evidensbaserede men ikke så realistiske at nå. Det er jo hensigtserklæringer. Vi vil også gerne undgå trafikdræbte i Danmark det kan vi også sagtens vi kan bare holde stille på motorvejen. Jeg er principielt enig i, at det er fint med målene, og at man skal gøre, hvad man kan for at nå dem. Men det skrider jo hele tiden. Før var det kun de udsatte grupper, der skulle under 5 i TK nu skal vi alle, også os der er raske! Fig. 2. Eksempler på udsagn fra læger, som mener, at behandlingsmålene er evidensbaserede. Behandlingsmålene er endnu en pind til min dårlige samvittighed. De er nok evidensbaserede, men formentlig udført i sygehusregi, hvorfor de ikke nødvendigvis behøver at gælde for almen praksis. Realistiske nej. Jeg er nok ikke rabiat nok. Jeg indtager en pragmatisk holdning. Mit job er at motivere patienterne, men det er patienten selv, som må afgøre, hvor langt vi skal gå. Behandlingsmålene er nok kun delvis evidensbaserede. Man har lidt mistro over for resultaterne, når der står store medicinalvirksomheder med store pengeinteresser bag undersøgelserne. Man føler det også lidt meningsløst, at så mange patienter skal behandles, og så få får glæde af det. Man skal tro på, at man vinder noget på det, ellers er det lidt svært at overbevise patienterne om vigtigheden af behandlingen. Det bliver spændende at se, hvad tiden bringer med disse restriktive mål hvad nås ekstra fra de 5 til de 3,5? Der skulle gerne være et fornuftigt forhold mellem indsats (livsstilsændringer) samt bivirkninger og fordele i form af mindre sygelighed. Det er jo marginalt, det man vinder, såfremt man skal nå behandlingsmålene. Med medicin så når man måske behandlingsmål i 97% af tilfældene, mens man uden medicin opnår det i måske 95% af tilfældene. Fig. 3. Eksempler på udsagn fra læger med forbehold over for, om behandlingsmålene er evidensbaserede. læger udtrykte samtidig skepsis over for størrelsen af risiko-reduktionen. Samlet gav lægerne udtryk for, at de i det daglige har en noget pragmatisk holdning til behandlingsmålene for flere af deres patienter»eftersom der ofte er andre ting, som er vigtigere«(fig. 5). Alle læger tilkendegav, at prisen ikke er noget problem, så længe behandlingen kan klares med simvastatin. Ved behov for at skifte til et mere potent medikament er prisen en barriere for flere læger. Dette betød, at nogle læger tilkendegav, at de ofte accepterede et totalkolesterol-

6 96 UNDERSØGELSE niveau, som er tæt på men over behandlingsmålet, frem for at skifte til et mere potent og dermed dyrere præparat. KOMPLIANS Lægerne var meget delte i deres vurderinger af patienternes komplians. Nogle læger angav, at de kunne se på receptfornyelserne, at patienterne generelt er gode til at følge den ordinerede behandling, mens andre læger angav, at patienters komplians var dårlig vurderet ud fra receptfornyelserne (Fig. 6 og 7). Igen var lægerne meget opmærksomme på, at en relativ stor gruppe af patienter ikke er motiveret for en behandling, og lægerne ønskede ikke at presse patienter ind i en behandling, idet det alligevel ikke ville nytte noget. Lægerne valgte at afvente, at patienterne blev motiveret når f.eks. patienten kom til at mærke konsekvensen af den manglende behandling (Fig. 7). Årsagen til den manglende motivation var ikke kun betinget af manglende viden om kolesterol, idet lægerne mente, at til trods for at patienterne kendte konsekvenserne af fx deres livsstil, var de ikke umiddelbart i stand til at foretage ændringer af denne. Diabetespatienter udgør et større problem end hjerte-kar-patienter mht. komplians. Dels er diabetespatienterne som regel nødt til at tage langt flere tabletter end hjerte-kar-patienter, og dels føler diabetespatienterne ikke, at der kan være et problem på samme måde som hjertekar-patienter, der har været udsat for en»akut alvorlig sygdom«, som satte alvoren i relief. KVALITETSSIKRING AF DYSLIPIDÆMI I PRAKSIS Interviewundersøgelsen viste, at kun få læger har indført kvalitetsikringprogrammer som standard i praksis, idet kun én læge havde mulighed for at angive præcist, hvor mange af patienterne der når behandlingsmålene, mens resten af lægernes angivelser var angivet på skøn. Der er en vis interesse for et kvalitetssikrings- Jeg forsøger i høj grad at nå behandlingsmålene, og patienter med hjerte-kar-sygdomme er normalt også pga. deres sygdom blevet motiveret for at nå målene. Det er sværere med diabetespatienterne (type 2), som ofte er ældre og mindre motiveret for at skulle omlægge deres kostvaner og ofte er frygtelig kede af at få mere medicin. Du kan sagtens skrive medicin ud til disse patienter (diabetikere), men du kan se på receptfornyelserne, at de ikke tager deres medicin. Nu hvor behandlingen er blevet så billig og stort set uden bivirkninger, gør jeg rigtig meget for at nå målene. De udsatte grupper skal behandles til målet men de andre er det måske mere realistisk med en 20% reduktion. Der er jo også nogle, hvor det ikke er nok at komme ned på 5 mmol (TK). Så tallene er vejledende. Målene er kommet langt ned efterhånden (TK < 3,5 og LDL < 2,5). Jeg behandler nogle med meget stor risikoprofil mod disse mål men hos de fleste er jeg nok tilfreds, hvis de kommer under 5 på TK. Jeg mener, at man skal følge rekommandationerne. Før i tiden var man ikke så bevidst om betydningen af et lavt kolesteroltal, men det har gradvist ændret sig over årene. I dag er kolesterolbehandling lige så vigtig som blodtryksbehandling. Fig. 4. Eksempler på udsagn fra læger som forsøger at nå behandlingsmål.

7 UNDERSØGELSE 97 Jeg er nok lidt nihilist erfaringen siger mig, at det ikke altid er de budskaber, specialisterne og industrien kommer med, som holder. Det betyder, at vi som praktiserende læger nok tager det lidt roligt en gang imellem. Jeg tænker på, hvor mange skal jeg behandle for at redde én person? Her synes jeg nogle gange, der skydes over målet. Jeg selv er 55 år, spiller basket på eliteplan, normalvægtig, ryger ikke og spiser sund kost (fisk, grønsager mv.). Jeg har måske haft en lille blodprop uden at det sikkert er påvist. Jeg har et kolesterol på 6,2. Jeg kan ikke få det ned ved at ændre på min kost den er som den skal være. Og der skal være plads til to glas rødvin og et stykke chokolade i weekenden. Skal jeg medicinsk behandles? Når jeg ser på hvor mange af min slags, der skal behandles for at redde en person så siger jeg nej tak. Det er vigtigt her at understrege, at jeg vurderer kolesteroltallets betydning sammen med de andre risikofaktorer som overvægt, forhøjet blodtryk og rygning. Således går jeg lidt mere efter behandlingsmålene, når der er flere risikofaktorer frem for blot en enkelt. Patienterne har en høj grad af indflydelse på, hvor langt jeg går. Det er patienternes motivation, som er afgørende. Kan man ikke nå dem, så lader man dem være. De kommer tilbage på et senere tidspunkt. Normalt nås målene kun ved medicinsk behandling. Men det betyder noget for mig, om en patient skal have to præparater eller syv præparater. Medicinen har effekt, men jeg er skeptisk over for den relative risiko-reduktion. Langt de fleste bliver syge alligevel. Det er patientens hele situation, som spiller en rolle for behandlingen. Jeg er skeptisk over for vigtigheden af at nå grænserne (behandlingsmål). Mange andre ting har større betydning f.eks. rygning eller livsstil (motion) eller hvis patienten er enlig mor med fire børn, hvor den fraskilte mand ønsker at få børnene, så nytter det ikke noget at sidde og snakke om kolesteroltal. Så selv om jeg fandt behandlingsmålene evidensbaserede, så nedprioriterer jeg alligevel betydningen af at nå målene i det daglige, eftersom der ofte er andre ting, som er vigtigere. Jeg kan ikke undgå at tænke på»numbers needed to be treated«. Når der skal behandles ca. 100 patienter livslangt for at redde måske 3-4 patienter fra at få et stroke du må ikke hænge mig op på tallene så er det lidt vanskeligt at virke overbevisende over for patienterne. Hvorfor skal 96 mennesker gå rundt og behandle sig med medicin livslangt for at redde fire patienter fra at få et stroke på et eller andet tidspunkt i deres liv? Det kan ikke helt undgås, at min holdning præger min debat med patienterne. Fig. 5. Eksempler på udsagn fra læger med en mere pragmatisk holdning til at nå behandlingsmål. instrument, således at lægerne kan lave en opgørelse over deres patienters værdier i forhold til behandlingsmålene (Fig. 8). Diskussion Undersøgelsen viste at de deltagende praktiserende lægers behandlingsmål for kolesterol ved patienter med hjerte-kar-sygdom eller diabetes overvejende var totalkolesterol og i overensstemmelse med DSAM s kliniske vejledning. LDL-kolesterol blev kun anvendt i ringe omfang, hvilket der heller ikke er tradition for i Danmark, selvom LDL-kolesterol er det mest aterogene lipoprotein. Lægerne fandt målene evidensbaserede og var meget aktive med at nå behandlingsmålene. De fandt dog målene som svære at opnå og havde en meget pragmatisk holdning til optimale versus realistiske behandlingsmålene. Vurdering af patientens samlede situation og motivation var af afgørende betydning for, om målene kunne nås for patienten med hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Lægerne er aktive med at inddrage patienter i behandlingen og forsøger at tage udgangspunkt i individet. Det er

8 98 UNDERSØGELSE Det er i høj grad lægens indstilling til behandlingen, som har betydning for patientens komplians. Igennem de sidste år er der sket en stadig kraftigere opstramning i målene. Fra den spæde start, hvor patienten skulle betale for at få foretaget en kolesteroltest, og til nu, hvor behandlingsmål hele tiden flyttes nedad samtidig med, at medicinen bliver billigere og billigere. Jeg mener ikke, at den livslange behandling eller prisen udgør noget problem. Det er et spørgsmål om at have tid til at forklare patienterne om konsekvenserne, som har betydning for komplians. Er man pædagogisk, så kan patienterne let forstå budskabet. Det er et vandrør, som er kalket til, og det er muligt at fjerne noget af kalken igen. Konsekvenserne af ikke at behandle står meget klart hos stent- eller AMI-patienter der er jordbunden blevet gødet. Det afhænger af patientens motivation og behov. Jeg anvender Hjerte-RASK og det andet program; jeg ikke kan huske hvad kaldes. Så ser vi sammen på risikoen og jeg fortæller, at det bedste selvfølgelig er at komme helt ned på de 5 men jeg spørger patienten, hvad hans mål er. Vi fastsætter mål i fællesskab og så er det det, vi behandler imod. Jeg fortæller dem, at rygestop, motion, sund kost og vægttab tilsammen kan fjerne 70% af risikoen, og jeg kan med medicinen fjerne 30% af risikoen. Og så spørger jeg dem, hvor de synes, vi skal starte. Så tegner jeg en pistol og siger, nu skal de spille russisk roulette hver dag. Der er plads til 100 kugler. Der er måske allerede nogle kugler i pistolen grundet arv og rygning det giver 10 kugler osv. Så spørger jeg dem, hvor mange af kuglerne, de gerne vil have fjernet. Det er et billede, de forstår jeg synes ikke, jeg har svært ved at motivere patienterne. Jeg siger, at det i høj grad er deres eget ansvar. Alt det med spilteori og relativ risiko er fuldstændigt umuligt at formidle jeg forstår det heller ikke selv. Jeg bruger meget tid til at give information om konsekvenser og livsstilsændringer. Informationen skal ofte gentages. Jeg synes, at de fleste forstår vigtigheden af, at kolesterol skal ned de læser på nettet og er rimelig godt orienteret. Jeg mener, at jeg kommer igennem hos de fleste patienter. Men der er da nogle, som ikke vil have medicin pga. bivirkninger så siger jeg, at det er noget, de selv skal beslutte jeg kan ikke sige, om det lige er dem, der får en blodprop men at risikoen er der. Så må de selv beslutte, om de vil leve med denne risiko. Patientkomplians er elendig, når det handler om primær profylakse. Ingen hører efter eller gør, som jeg siger. Men komplians er som regel o.k., når det handler om diabetes eller hjerte-karpatienter det kan jeg se på recepterne som fornyes. Patienterne lytter til lægen. Lægerne skal tage sig tid til at informere. Lægens egen holdning er meget vigtig for at kunne motivere patienten på en overbevisende måde. Fig. 6. Eksempler på udsagn fra læger, der ikke oplever store kompliansproblemer. dog vigtigt, at lægerne fastholder ekspertrollen og definerer målet, mens patienten kan inddrages i, hvordan målet nås, om det kan nås, og hvad vedkommende selv skal yde i denne sammenhæng. Denne undersøgelse blev gennemført som en kvalitativ, semistruktureret interviewundersøgelse af 19 tilfældigt udvalgte alment praktiserende læger. Den kvalitative undersøgelse har styrker og svagheder i forhold til den kvantitative undersøgelse. Den kvalitative undersøgelse er baseret på få læger, og man kan derfor ikke sige noget sikkert kvantitativt (fx hyppigheder etc.) om de fremførte udsagn, men i stedet giver de mulighed for at afdække enkelte begrundelser og overvejelser omkring de emner, som indgår i det semistrukturerede interview. Som i andre undersøgelser, hvor der spørges til lægens praksis, bør der tages forbehold for mulig bias mellem det sagte og det

9 UNDERSØGELSE 99 gjorte. Undersøgelsen viste netop, at de fleste læger behandler efter de angivne behandlingsmål, og samtidig er deres vurdering, at det er svært at opnå målene. Dette er i overensstemmelse med, at ca. kun halvdelen af hjerte-kar-patienter opnår de anbefalede behandlingsmål. På baggrund af den videnskabelige evidens (7) og klare behandlingsvejledninger finder vi det overraskende, at kun et fåtal af diabetespatienter sættes i statinbehandling. Undersøgelsen viser, at implementering af DSAM s vejledning kræver en mere intensiv læring med henblik på implementering og peger på nødvendigheden og udviklingen inden for kvalitetssikringsinstrumenter til brug i daglig klinisk praksis. Kommissoriet for DSAM s kliniske vejledninger lægger vægt på, at vejledningen er baseret på den dokumenterede viden inden for relevante forskningsområder og er én måde at håndtere en klinisk problemstilling på. Vejledningen skal være et værktøj til prioritering af undersøgelse, behandling og pleje ud fra behandlingseffekt, omkostninger og risikovurderinger, således at lægen og patienten i fællesskab kan træffe beslutning ud fra patientens eget værdigrundlag. Det er således kun en del af det samlede grundlag, der indgår i beslutningsprocessen. Den er udarbejdet ud fra en almenmedicinsk synsvinkel men i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. DSAM lægger vægt på, at deres vejledninger er handlingsorienterede, relevante, forståelige og fleksible i forhold til den praktiserende læges hverdag. Denne kvalitative undersøgelse af praktiserende lægers håndtering af dyslipidæmi har identificeret flere indsatsområder for fremtidig Det er ikke imponerende, hvad jeg når i forhold til behandlingsmålene. Jeg synes, jeg har mange diskussioner med patienterne. Mange af dem tager det ikke så alvorligt. Deres holdning er, at det er en gang fis og ballade. Vi bor jo på landet, og det er en stor indgriben at ændre den landlige kost. Det er svært at motivere patienter til at ændre kost. De har set, at deres forældre og bedsteforældre har levet på samme måde med samme kost og der gik man jo ikke og målte alt muligt og det gik da meget godt. De glemmer bare, at dengang havde man mere fysisk arbejde. De vil gerne tage lidt medicin men de vælger også at leve med risikoen ligesom folk der burde holde op med at ryge. Ca. en ud af fire patienter følger behandlingen. Resten af patienterne er ikke motiveret og kommer ikke til kontrollerne. De fleste patienter holder også op med at tage medicinen de glemmer det lidt efter et par år. F.eks. får de ikke lige receptfornyet medicinen og holder derfor op, eller også har de bivirkninger. Patienterne er rimeligt godt informeret, men flertallet ændrer ikke på deres livsstil. De motionerer for lidt og spiser usundt. Patienternes viden er begrænset til, at det er farligt ift. blodpropper. De ved intet om behandlingsmål. Jeg mener, at mange af patienterne kender konsekvenserne, og de vil også gerne undersøges, men de tager bare ikke konsekvenserne af et forhøjet kolesterol. Der er en strudseeffekt hos patienterne. Fig. 7. Eksempler på udsagn fra læger, der oplever kompliansproblemer.

10 100 UNDERSØGELSE Jeg har kun 14 patienter med forhøjet kolesteroltal, hvor de ti er under 5,0 (TK) hhv. 3,0 (LDL). De resterende er tæt på behandlingsmålene bortset fra en svær patient, som er meget overvægtig og har forskellige handicap. Jeg har mellem 50 og 100 patienter i kolesterolbehandling og formentlig når ca. 2 /3 behandlingsmålene. Det lykkes i under halvdelen af tilfældene, men jeg har ikke noget tal for det. Jeg har ingen tal for det, men min fornemmelse er, at ca. hver tredje patient når målene. Jeg har ikke tal på det men jeg syntes det lykkedes rimelig godt. Men det kan godt være lidt vanskeligt, når målene hele tiden rykkes. Når man er lykkedes med en patient må man sige nu er der altså kommet nye mål så nu skal du endnu længere ned. Jeg ved ikke i hvilket omfang, jeg når behandlingsmålene. Det har jeg ikke nogle tal for, og mit skøn vil ikke være meget værd. Fig. 8. Eksempler på udsagn fra lægers manglende kendskab til behandlingsresultater i deres praksis. implementering af DSAM s kliniske vejledning i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i daglig klinisk arbejde i almen praksis. Uklarhed om behandlingsmål ved dyslipidæmi? Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at være opmærksom på, om kolesterol vurderes som risikofaktor, som prædiktor eller som behandlingsmål. Der er ingen tvivl om, at lægerne opfatter dyslipidæmi som en vigtig risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Undersøgelsen afslører problemer med at skelne mellem, om kolesterolværdien bruges ved screening (dvs. som prædiktor), eller om kolesterolværdien bruges som led i kontrol af en iværksat behandling (dvs. behandlingsmål). Dette kan være en af forklaringerne på, at undersøgelsen viser, at der nok er enighed om, at behandlingsmålet for totalkolesterol generelt er < 5,0 mmol/l, men at der ved specifikke sygdomsgrupper som diabetikere og hjerte-kar-sygdom er større variation. Det antydes, at lægerne ved behandlingsmål inddrager øvrige risikofaktorer af betydning for patientens samlede risiko (prædiktion), uagtet at behandlingsmålet er det samme i DSAM s vejledning fra De nye fælles retningslinjer skulle gerne være med til at udrydde nogle af de signalforvirringer og irritationsmomenter, der har været i debatten omkring forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og formodentlig har skabt forvirring om behandlingsmålene. Dette var hvert fald baggrunden for at udarbejde de seneste fælles retningslinjer i Danmark. Interessekonflikter: forfatter har fra medicinalindustrien modtaget honorar for undervisning. LITTERATUR 1. Christensen B, Heebøll-Nielsen, Madsen LD et al. Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis. Klinisk vejledning. DSAM, Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark. Dansk

11 UNDERSØGELSE Cardiologisk Selskab, Dansk selskab for almen medicin, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Karkirurgisk Selskab, Dansk endokrinologisk selskab, Dansk Hypertensionsselskab, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen, De Backer G et al. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice. European Heart Journal 2003; 24: Davidson MH. A Look to the future: new treatment guidelines and a perspective on statins. The American Journal of Medicine. 2002; 112(8A): 34S 41S. 5. Kanstrup H et al. Quality of lipid-lowering therapy in patiens with ischaemic heart disease: a register-based study in 3477 patients. Journal of Internal Medicine 2004; 255: Kristensen JK & Lauritzen T. Polyfarmakologisk behandling af type 2-diabetes i daglig klinisk praksis. Ugeskr Læger 2002; 164: Heart Protection Study Collaborative Group. MCR/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in highrisk individuals: a randomised placebocontrolled trial. Lancet 2002; Vol 360: 7 22.

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN? FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013 Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Patienternes oplevelser

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes Kort fortalt Type 2-diabetes EGENOMSORG Din læge kan være en god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du lærer selv at kontrollere din

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? 1 Patienter med svær psykisk lidelse har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Almen praksis kontakt til patienter med

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere