Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015"

Transkript

1 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015

2 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning Målsætninger for ForskEL og ForskVE Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE Miljøvurdering i forhold til programmets miljømål Målanalyse: 40 % af projekterne skal have milepæle for miljø Målanalyse: 40 % af de væsentlige negative konsekvenser skal håndteres Målanalyse: 40 % væsentlige bidrag til hvert nationalt mål 7 4. Miljøvurdering af forventede påvirkninger på miljøet Forventede påvirkninger fra valg af materiale Forventede påvirkninger fra processer Forventede påvirkninger i forhold til energisystemet 9 5. Anbefalinger Metodiske overvejelser Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningsformularen 12 Udgivet af: I samarbejde med: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Januar 2015

3 1. Resumé ForskEL har til formål at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet. ForskVE har til formål at støtte udbredelse af små VE-teknologier. Begge programmer bidrager til at indfri gældende klima- og energimål og denne miljøvurdering er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad det sker. De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er: Overordnet set er de forventede miljømæssige konsekvenser af programmet positive: De støttede projekter angiver, at de i høj grad bidrager væsentligt til politiske mål, væsentlige negative miljøpåvirkninger planlægges at blive håndteret og projekterne har defineret en række milepæl for miljøarbejdet i projekterne. De udvalgte projekter i ForskEL og ForskVE programmerne opfylder i høj grad programmernes målsætning om at 40 % af projekterne skal indebære væsentlige bidrag til nationale miljørelaterede energi- og klimamål. Der mangler dog ofte begrundelser for væsentligheden, så det har kun i begrænset omfang været muligt at kontrollere rigtigheden. De udvalgte projekter opfylder i udgangspunktet ikke ForskEL og ForskVE programmernes målsætning om, at 40 % af projekterne skal have en milepæl relateret til miljøperformance. Det sker kun i 29 % af projekterne. Andelen kan efterfølgende ændres ved kontraktforhandlingerne med ansøgerne. Projekterne angiver at de håndterer alle de n væsentlige negative miljøpåvirkninger, der forventes at opstå. Derudover håndterer de en stor andel af de mindre væsentlige negative og positive miljøpåvirkninger. Målet om 40 % håndtering er således i høj grad opfyldt og der ses en markant opmærksomhed på miljøpåvirkninger i projekterne. Arbejdet med miljøpåvirkningerne og håndtering af uventede miljøpåvirkninger skal beskrives i de rapporter, der udarbejdes senere i projektets levetid. Der vil derfor være en mulighed for at følge op på de forventede miljøpåvirkninger afrapporteret i denne miljøvurdering Fremadrettet gives følgende anbefalinger til miljøvurderingsprocessen: o o At der sker en opstramning på ansøgeres begrundelser i ansøgningsskemaet, så angivelserne i højere grad kan vurderes. Herved vil miljøvurderingen stå som et endnu stærkere redskab i udvælgelsesprocessen. At der sættes større fokus på miljømæssige milepæle som et redskab til at styrke miljøfokus i programmerne og gøre miljøarbejdet mere målbart. 1

4 2. Indledning ForskEL og ForskVE er PSO-finansierede programmer, der støtter den danske energiforskning og udvikling. ForskEL, som har til formål at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet ( 28 i BEK af lov om elforsyning), udmønter årligt 130 mio. kr. ForskVE støtter udbredelse af små VE-teknologier og udmønter årligt 25 mio. kr. i årene Hvert år defineres indsatsområder, så det sikres at ForskEL- og Forsk- VE-programmerne bidrager til at indfri de overordnede nationale ambitioner på klima- og energiområdet, samt programmets formål i øvrigt. 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL udbud 2015' og 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2015' er således udarbejdet med det for øje. Planer for udmøntning af ForskEL- og ForskVE-programmerne er ikke omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013), idet de ikke sætter rammer for fremtidige aktiviteter (jf. 3). En del af de støttede projekter vil på et tidspunkt blive reguleret gennem anden planlægning og her vil projekternes karakterer muligvis udløse krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven og/eller VVM-bekendtgørelsen. ForskEL- og ForskVE-programmerne støtter forsknings- og udviklingsprojekter som både kan have positive og negative væsentlige påvirkninger af miljøet. I den henseende er det vigtigt at vurdere de projekter, der prioriteres til støtte gennem ForskEL og ForskVE-programmerne, for at få adresseret de problemstillinger, der ligger i de negative miljøpåvirkninger og uudnyttede potentialer for positive miljøpåvirkninger. Miljøvurderingen er foretaget på basis af spørgeskemaer integreret i ansøgningerne. Oplysninger om miljøpåvirkninger angivet i ansøgningerne og en foreløbig miljøvurdering har således været en del af evalueringen og har haft indflydelse på planens sammensætning. Miljøvurderingen foretages dels for at vurdere om ForskEL og ForskVE opfylder deres miljøformål, dels for at styrke opmærksomheden på miljøpåvirkninger i projekterne såvel som i programadministrationen. Som noget nyt er der for udbud 2015 sat konkrete mål for programmernes miljøperformance, hvilket også har haft indflydelse på udvælgelsen af projekter til støtte. Derudover bidrager miljøvurderingen til at opbygge viden til en mere proaktiv miljøindsats i programmet og erfaringerne fra miljøvurderingen giver således indspil til udvælgelsen af indsatsområder for de næste udbud i ForskEL- og ForskVE-programmerne. Som en del af udvælgelsen af projekter til støtte bliver ansøgningernes forretningsmæssige og forskningsmæssige kvaliteter vurderet. Miljøvurderingen er et supplement til disse vurderinger og indeholder derfor ikke vurderinger af markedsmæssigt potentiale mv. Planerne for udmøntning af ForskEL og ForskVE indeholder i alt 24 projekter, der er indstillet til støtte. Projekterne er meget forskellig karakter, dels støttes en bred palette af teknologier dels befinder projekterne sig på forskellige stadier i kæden fra forskning til demonstration. Det giver nogle metodiske udfordringer, der er beskrevet i slutningen af dokumentet. Selvom planenerne for ForskEL og ForskVE ikke er omfattet af Miljøvurderingsloven, er denne miljøvurdering inspireret af fremgangsmåden og systematikken i Miljøvurderingsloven, der i vid udstrækning er relevant for denne plan. Miljøvurderingen er delvist målstyret i forhold til nationale målsætninger for klima og energisammensætning og delvist orienteret mod projekternes direkte miljøpåvirkninger. Miljøvurderingen er desuden handlingsorienteret med opmærksomhed på, hvordan projekterne påtænker at arbejde med identificerede påvirkninger. Miljøvurderingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet. Dette års miljøvurdering som gælder både ForskEL og ForskVE lægger i forlængelse af miljøvurderingerne af de fire seneste års ForskEL-udbud. 2

5 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 Det grundlæggende mål med ForskEL-programmet er at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet. ForskVE programmets mål er at udbrede små udvalgte VE-teknologier. ForskEL- og ForskVEprogrammerne spiller derfor en vigtig rolle i at fremme teknologier, der kan indfri ambitiøse mål for vedvarende energi og klima. De nationale energi- og klimamål, som ForskEL og ForskVE primært retter sig mod tager udgangspunkt i EU's mål samt i Energiaftalen fra marts For ForskEL og ForskVE programmerne er der opsat 3 konkrete mål for programmernes samlede performance. Målene har været meldt ud i vejledningerne og har haft til formål at øge opmærksomheden på miljøperformance i ansøgningerne. Målene er også foranlediget af at Rigsrevisionen efter gennemgang af energiforskningsprogrammerne havde et ønske om at der blev fastsat nogle konkrete mål for de enkelte programmer. Målsætningerne er fastsat på basis at de seneste 2 års miljøvurderinger. Tabel 1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE programmerne Målsætning 40 % af de forventede væsentlige negative konsekvenser fra projekterne skal håndteres i de støttede projekter. At 40 % af projekterne indeholder milepæle relateret til deres miljøperformance. For hvert af de angivne nationale mål skal 40 % af projekterne have et væsentligt bidrag. Baggrund Væsentlige negative konsekvenser kan ikke altid undgås, men det er vigtigt, at de bliver håndteret. Målsætningen på 40 % er en stigning i forhold til sidste års gennemsnit på 35 %. Samtidig anerkendes det, at det kan være mere relevant at behandle væsentlige konsekvenser andre steder i F&U-processen end i det konkrete projekt Milepæle for miljøperformance er vigtigt i forhold til programmernes formål. Målsætningen på 40 % er en stigning i forhold til sidste års gennemsnit på ca. 30 %. Samtidig anerkendes det, at det ikke er relevant at lave milepæle for miljøforhold i alle projekter. De 40 % er på niveau med sidste års gennemsnit for væsentlige bidrag. Samtidig anerkendes det, at det langt fra er et krav, at det enkelte støttede projekt har væsentlige bidrag til hvert nationalt mål. De nationale mål angivet i ansøgningsskemaerne er: 20 % energieffektivisering i % reduktion af CO2-udslippet i 2020 Integration af 50 % vind i 2020 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 El og varmesektor dækket af VE i 2035 Hele energiforsyningen dækket af VE i 2050 Denne miljøvurdering vil følge op på i hvor høj grad, at programmerne opfylder deres mål for miljøperformance. 3

6 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 I Strategi ForskEL og ForskVE programmerne er der fastlagt overordnede fokusområder for både ForskEL og ForskVE. Hvert år defineres så yderligere specifikke indsatsområder til udbuddet af ForskEL for at tilpasse programmet de gældende politiske behov. Miljøvurdering 2015 er baseret på strategiske indsatsområder fastlagt i Strategi ForskEL og ForskVE programmerne : Tabel 2 Strategiske fokusområder for ForskEL og ForskVE ForskEL Energilagring og energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion ForskVE Indsatsområderne udvides til at dække andre produktionsteknologier og teknologier der er af betydning for udbredelsen af VE-elektricitet, ud over solceller, bølgekraft og biomaseforgasning som hidtil har været støttet. Udmøntningen af ForskEL-programmet for 2015 fordelt på enkelte teknologiområder er vist i Tabel 3 herunder. I alt er 20 projekter blevet tildelt 133,1 mio. kr. i støtte. Tabel 3 Udmøntning af ForskEL udbud 2015 ForskEL 2015: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. Bioenergi 4 35,9 23,4 Brændselsceller 2 37,5 30,7 Solceller (PV) 1 3,9 2,9 Bølgekraft 3 35,2 18,1 Vindkraft 2 10,0 8,8 Smart Grid 4 17,7 13,9 Lagring 2 85,2 34,1 Europæiske projekter 2 1,5 1,2 PSO støtte mio. kr. Samlet* ,9 133,1 Reinvestering af uforbrugte midler (3,1) * Totalbudget og støttebeløb afhænger af den endelige forhandling med ansøger i forbindelse med projektaftale. Udmøntningen af ForskVE-programmet for 2015 fordelt på de enkelte teknologiområder er vist i Tabel 4 herunder. I alt er 4 projekter blevet tildelt 26,4 mio. kr. i støtte Tabel 4 Udmøntning af ForskVE 15 ForskVE 2015: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. PSO støtte mio. kr. Bioenergi og affald 1 6,1 2,0 Solceller (PV) 1 34, 6 5,9 Bølgekraft 1 11,6 7,5 Lagring 1 19,3 11,0 Samlet* 4 71,6 26,4 Reinvestering af uforbrugte midler (1,4) * Totalbudget og støttebeløb afhænger af den endelige forhandling med ansøger i forbindelse med projektaftale. 4

7 3. Miljøvurdering i forhold til programmets miljømål De følgende analyser og vurderinger tager udgangspunkt i de nævnte miljømål for ForskEL og ForskVE programmerne. Analyserne omfatter 21 projektansøgninger ud af i alt 24; 3 støttede projektansøgninger er udeladt, fordi de har været underlagt andre ansøgningsskemaer, eksempelvis EU ansøgninger, og derfor ikke er sammenlignelige med de andre projektansøgninger. 3.1 Målanalyse: 40 % af projekterne skal have milepæle for miljø Der er blandt de støttede projekter 29 % med milepæl relateret til miljøperformance. Udmøntningen af udbud 15 lever således ikke op til målet om 40 % ud af ansøgningerne alene, men målopfyldelsen vil kunne sikres gennem kontraktforhandlingerne mellem Energinet.dk og ansøgningerne. Det er kun projekter indenfor vindkraft og bølgekraft, som ikke har angivet milepæle relateret til miljøperformance i deres ansøgning, se figur 3. Den lave andel indikerer, at miljøperformance ikke er et særskilt mål i projekterne, hvilket enten kan skyldes, at projekterne ikke har fokus på den del eller at miljøperformance er en integreret del af projektet. Et projekt med udvikling af en miljøvenlig elproduktionsteknologi kan eksempelvis godt udelukkende have tekniske milepæle. For det samlede antal ansøgere var andelen med milepæl relateret til miljøperformance på 40 %, så de fravalgte projekter har performet bedre på dette mål. Det gør dem dog ikke nødvendigvis til mere miljøvenlige projekter, men indikerer, at der har været større bevidsthed om milepæle blandt de fravalgte projekter. Vindkraft Bølgekraft Solceller (PV) Brændselsceller Lagring Har ikke milepæl Har milepæl Smart Grid Bioenergi Figur 1: Projektansøgninger med milepæle relateret til deres miljøperformance opgivet på teknologiniveau og angivet i antal. 5

8 3.2 Målanalyse: 40 % af de væsentlige negative konsekvenser skal håndteres Der er blandt de støttede projekter 3 væsentlige negative miljøpåvirkninger. De indebærer udfordringer ved særlige arbejdsmiljøforhold, omfang af byggematerialer, og specialbehandling af affald. De tre væsentlige negative miljøpåvirkninger håndteres ifølge projektansøgningerne og målet er derfor opfyldt. Hertil kommer en række negative miljøpåvirkninger, som ansøgerne har angivet som mindre væsentlige, men dog stadigvæk kan være værd at bemærke. Den fulde oversigt over miljøpåvirkninger gives i afsnit 4. Som det ses af figur 1, håndteres godt 60 % af de mindre væsentlige negative miljøpåvirkninger ifølge projektansøgningerne. Denne andel vurderes at være endog meget høj, idet det i mange R&D udviklingsprocesser kan være mere relevant at håndtere miljøpåvirkninger i andre led i forsknings- og udviklingsprocessen. Håndtering af negative påvirkninger på programniveau Mindre miljøpåvirkninger Håndteres i projeket Væsentlige miljøpåvirkninger Håndteres ikke i projektet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 2: Håndtering af negative miljøpåvirkninger i ansøgningerne opgjort på programniveau. Sammenlignet med den samlede mængde af indkomne ansøgninger, er der ikke forskel på miljøperformance på dette mål. 4 væsentlige negative miljøpåvirkninger er blevet frasorteret, der dog alle var håndteret ifølge projektansøgningerne. Opdelt på teknologiniveau, er det i høj grad bølgekraft og bioenergi, der håndterer deres mindre væsentlige miljøpåvirkninger, se figur 2. Antallet af registrerede påvirkninger er dog så begrænset, at der ikke lægges større vægt på fordelingen. 6

9 Håndtering af mindre væsentlige miljøpåvirkninger Lagring Vindkraft Bølgekraft Solceller (PV) Brændselsceller Uhåndteret Håndteret Smart Grid Bioenergi Figur 3: Håndtering af mindre væsentlige miljøpåvirkninger i de støttede projekter analyseret på teknologiniveau og opgivet i antal (n=29). 3.3 Målanalyse: 40 % væsentlige bidrag til hvert nationalt mål For hvert af de angivne nationale mål bidrager mere end 45 % ifølge projektansøgningerne væsentligt til opfyldelsen, se figur 4. For de bredere mål er andelen med væsentlige bidrag på over 75 %. Der er - helt naturligt - stor variation indenfor de enkelte teknologier. Programmets bidrag til de nationale energi- og klimamål 20 % energieffektivisering i % reduktion af CO2-udslippet i 2020 Integration af 50 % vind i 2020 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 El og varmesektor dækket af VE i 2035 Væsentlig miljøbidrag Mindre miljøbidrag Hele energiforsyningen dækket af VE i % Figur 4: Programmets bidrag til udvalgte nationale energi- og klimamål opgjort som andel af projektansøgninger med angivet bidrag. De fleste projektansøgerne har dog ikke beskrevet deres bidrag i detaljer og det har derfor ikke været muligt at kontrollere rigtigheden af, om deres bidrag er væsentlige. Om ikke andet indikerer de store andele et engagement i at bidrage til opfyldelsen af nationale energi- og klimamål. Det er meget positivt at målene i høj grad er blevet opfyldt og det giver anledning til at overveje om målsætningerne skal justeres fremadrettet. 7

10 4. Miljøvurdering af forventede påvirkninger på miljøet I projektansøgningerne angives både positive og negative miljøpåvirkninger for en lang række af kategorier. Påvirkningerne dækker påvirkninger fra forsknings- og udviklingsaktiviteter i støtteperioden for ForskEL og ForskVE projekterne, men også projektets potentielle påvirkning på teknologiens miljømæssige egenskaber. I det følgende vurderes miljøpåvirkninger indenfor de tre grupper: Påvirkninger fra valg af materialer; Påvirkninger fra processer; Påvirkninger i forhold til energisystemet 4.1 Forventede påvirkninger fra valg af materiale Blandt de 21 projekter undersøgt i denne miljøvurdering er der væsentlige og mindre væsentlige negative påvirkninger fra valg af materialer. Påvirkningerne er typisk fra fysiske konstruktioner såsom solceller og bølgekraftanlæg. De primære negative påvirkninger kommer fra brug af byggematerialer og sjældne metaller samt produktion af restprodukter og specialbehandling af affald. Den ene væsentlige negative miljøpåvirkning relateret til bygningsmasse er en ekstra investering af byggematerialer for at skabe øget fleksibilitet i forhold til et smart grid. Den anden er brug af sjældne metaller i en omformer til solceller. Begge væsentlige påvirkninger er grundlag for en miljørelateret milepæl. De mindre væsentlige miljøpåvirkninger har samme niveau som de foregående års programmer. Blandt de støttede projekter arbejder 45 % med at øge muligheden for at genbruge eller genindvinde emner. Det er både i emner anvendt i den støttede projektperiode og muligheder for genbrug eller genanvendelse i teknologien som helhed. Uanset om det er positive eller negative påvirkninger, er det positivt at over 60 % af projekterne håndterer påvirkningerne fra valg af materialer. Ansøgningernes positive og negative miljøpåvirkninger fra valg af materialer Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og affald, herunder spildevand, samt behov for specialbehandling af affald Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) samt andre forbrugsstoffer Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller og grundstoffer (f.eks. i magneter, katalysatorer, solceller) Væsentlige positive Mindre positive Væsentlige negative Mindre negative % Figur 5: Andel af projekterne med specifikke miljøpåvirkninger relateret til valg af materialer opgjort på baggrund af angivelserne i projektansøgningerne. 8

11 4.2 Forventede påvirkninger fra processer I forhold til processer har de støttede projekter miljøpåvirkninger indenfor arbejdsmiljøforhold, energiforbrug og lokalitetsspecifikke konsekvenser. Projekterne indebærer både forbedringer af processer i eksisterende teknologier i form af positive miljøpåvirkninger, men også negative påvirkninger. Den væsentlige negative miljøpåvirkning er et arbejdsmiljøproblem i forbindelse med risici for ulykker, der håndteres i projektet. Mens de væsentlige påvirkninger er færre end de foregående år, er de mindre væsentlige miljøpåvirkninger på et tilsvarende niveau. Ansøgningernes positive og negative miljøpåvirkninger fra processer Lokalitetsspecifikke konsekvenser, herunder ulempe for folk i omegnen og påvirkning af natur (f.eks. støj, lugt, udledninger) Særlige arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Energiforbrug og udledning til luften (fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr) Væsentlige positive Mindre positive Væsentlige negative Mindre negative % Figur 6: Andel af projekterne med specifikke miljøpåvirkninger relateret til processer opgjort på baggrund af angivelserne i projektansøgningerne. 4.3 Forventede påvirkninger i forhold til energisystemet Projekterne er også bedt om at angive deres påvirkninger i forhold til energisystemet, herunder ændring i fleksibilitet på en række områder. Den eneste negative miljøpåvirkning er et projekt om bølgekraft, der i sin implementering kan kræve ny infrastruktur til at tilkoble bølgekraftanlæggene. De resterende påvirkninger er positive og det er endda en ret stor andel, hvor de positive påvirkninger er væsentlige. Det stemmer godt overens med en et nationalt og internationalt fokus på smart grid. Det er også værd at bemærke, at næsten halvdelen af projekterne forventer at bidrage med en positiv ændring i virkningsgrad/effektivitet. 9

12 Ansøgningernes positive og negative miljøpåvirkninger af energisystemet Ændring i fleksibilitet i forhold til produkt (fx el/varme) Ændret fleksibilitet i forhold til brændselstyper Ændring i virkningsgrad/effektivitet (både teknologi og system) Fleksibilitet i forbindelse med brændsel, regulering, intelligent grid og klima forandringer Påvirkning af eksisterende infrastruktur (behov for ny/forstærkning eller reduktion/undgå) % Væsentlige positive Mindre positive Væsentlige negative Mindre negative Figur 7: Andel af projekterne med specifikke miljøpåvirkninger relateret til energisystemet opgjort på baggrund af angivelserne i projektansøgningerne. 5. Anbefalinger Miljøvurderingen er baseret på projekternes angivelser og anbefalingerne er derfor rettet mod disse. De mere strategiske overvejelser om programmets indsatsområder udarbejdes og evalueres i andet regi. På baggrund af miljøvurderingen anbefales det: At der sættes større fokus på miljømæssige milepæle som et redskab til at styrke miljøfokus i programmerne og gøre miljøarbejdet mere målbart. Det kan også ske som led i kontraktforhandlingerne. At de programmæssige målsætninger fastholdes på det nuværende niveau, selvom en målsætning ikke blev opfyldt. At der sker en opstramning på ansøgeres begrundelser i ansøgningsskemaet, så angivelserne i højere grad kan vurderes. Herved vil miljøvurderingen stå som et endnu stærkere redskab i udvælgelsesprocessen. 10

13 6. Metodiske overvejelser Miljøvurdering af F&U projekter er ikke en simpel øvelse. Det er hårde afvejninger mellem krav til detaljeringsgrad og tidsforbrug blandt ansøgere, mellem hvor dækkende miljøkategorierne er i forhold til overskuelighed af skemaerne, osv. Nærværende miljøvurdering er led i en udviklingsproces mod en god balancering af hensyn. Miljøvurderingen baseres på ansøgeres oplysninger i ansøgningen. Disse oplysninger er en del af den evaluering af kvalitet og egnethed, som Energinet.dk s tilknyttede evaluatorer foretager. Oplysningerne danner grund for en foreløbig miljøvurdering, som indgår i udvælgelsen af projekter, hvorved der gives et grundlag for at lade miljøforhold spille en væsentlig rolle i udvælgelsen. Efter udvælgelsen af projekter udarbejdes den endelige miljøvurdering. Den følges op af spørgsmål til miljøforhold og miljømæssige milepæle i årsrapporter og slutrapport. Som led i udviklingsarbejdet har ansøgere og evaluatorer været spurgt til deres erfaringer. Mens der er en del positive træk ved den nuværende tilgang, er det også klart, at ansøgerne ikke i tilstrækkelig høj grad har givet detaljer, der kan anvendes som et reelt evalueringsgrundlag. I vejledningen er ansøgere blevet bedt om kort at beskrive miljøpåvirkningerne, men det er kun sket i en begrænset andel af ansøgningerne. Det er derfor anbefalet at gøre ansøgeres oplysninger til et fokuspunkt forud for næste års udbud. En anden central metodisk overvejelse er ansøgeres villighed til at angive negative aspekter af deres ansøgte forsknings- og udviklingsprojekt forud for tilkendegivelse om støtte. Det er en afvejning af, at lade miljøforhold være en parameter i udvælgelsen i forhold til hvor godt grundlag, det kan gøres på. Der er bemærkelsesværdigt få væsentlige negative miljøpåvirkninger blandt de mange ansøgninger på trods af eksempelvis deres forbrug af ressourcer. Det har været understreget i vejledningen, at det ikke er diskvalificerende at beskrive negative miljøpåvirkninger i ForskEL- og ForskVE-ansøgninger, men at det tværtimod er en fordel for et projekt, hvis der er opmærksomhed på de negative miljøpåvirkninger, især hvis der er opstillet milepæle med henblik på at arbejde med påvirkningerne. De metodiske overvejelser er yderligere beskrevet i: - Lyhne, I & Byriel, IP 2013, 'Environmental Assessment of R&D Programmes: The Case of the Danish ForskEL Programme' Journal of Environmental Assessment Policy and Management, vol 15, no. 2., /S Lyhne, I 2012, Questions on environment in the ForskEL application template. 11

14 Påvirkninger i forhold til energisystemet Påvirkninger fra processer Påvirkninger fra valg af materialer 7. Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningsformularen Miljøpåvirkninger og milepæle for miljøforbedringer Karakter af miljøpåvirkning Handling i projektet (Slet ikke dette skema og uddyb efterfølgende) Ikke relevant En mindre (X) eller væsentlig (XX) påvirkning Positiv (+) eller negativ (-) påvirkning Håndteres i projektet En milepæl i projektet Eksempel på indtastning XX - X Brug af sjældne metaller og grundstoffer (f.eks. i magneter, katalysatorer, solceller) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) samt andre forbrugsstoffer Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Energiforbrug og udledning til luften (fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr) Særlige arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Lokalitetsspecifikke konsekvenser, herunder ulempe for folk i omegnen og påvirkning af natur (f.eks. støj, lugt, udledninger) Produktion af restprodukter og affald, herunder spildevand, samt behov for specialbehandling af affald Ændring i virkningsgrad/effektivitet (både teknologi og system) Påvirkning af eksisterende infrastruktur (behov for ny/forstærkning eller reduktion/undgå) Miljøkonsekvens af ændret fleksibilitet i forhold til brændselstyper Miljøkonsekvens af ændring i fleksibilitet i forhold til produkt (fx el/varme) Angiv en kortfattet vurdering af grundlaget for beskrivelsen af miljøkonsekvenser, herunder usikkerhed og erfaringsgrundlag. Bidrag til en mere miljøvenlig strømforsyning Mål for et mere miljøvenligt energisystem Ikke relevant Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2050 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Integration af 50 pct. vindkraft i pct. reduktion af CO 2 udledning i pct. energieffektivisering i

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag

Læs mere

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 1. november 2013 KBE/KBE Energinet.dk administrerer

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015

Indholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015 29. oktober 2014 IPB/IPB Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne

Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne Til Bestyrelsen Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne 23. april 2013 STV/STV 1. Indledning Energinet.dk administrerer de PSO-finansierede Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogrammer

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Energipolitiske perspektiver Varmepumper til erstatning for oliefyr i Danmark 25. maj 2011. Charlotte Forsingdal Energistyrelsen

Energipolitiske perspektiver Varmepumper til erstatning for oliefyr i Danmark 25. maj 2011. Charlotte Forsingdal Energistyrelsen Energipolitiske perspektiver Varmepumper til erstatning for oliefyr i Danmark 25. maj 2011 Charlotte Forsingdal Energistyrelsen Strategien er oplæg til forhandlinger mellem forligspartierne Flere varmepumper

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling

Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling Strategi for FUD i Energinet.dk Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-00157-18 Rapporten

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 25. april 2013/JBH ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist 1 2. Energipolitiske mål 2 3. Hvad kan der søges støtte til? 2 4. Indsatsområder 3 5. Hvem kan søge? 4 6. Hvor meget

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere