Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015
|
|
- Mathias Frode Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015
2 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning Målsætninger for ForskEL og ForskVE Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE Miljøvurdering i forhold til programmets miljømål Målanalyse: 40 % af projekterne skal have milepæle for miljø Målanalyse: 40 % af de væsentlige negative konsekvenser skal håndteres Målanalyse: 40 % væsentlige bidrag til hvert nationalt mål 7 4. Miljøvurdering af forventede påvirkninger på miljøet Forventede påvirkninger fra valg af materiale Forventede påvirkninger fra processer Forventede påvirkninger i forhold til energisystemet 9 5. Anbefalinger Metodiske overvejelser Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningsformularen 12 Udgivet af: I samarbejde med: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Januar 2015
3 1. Resumé ForskEL har til formål at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet. ForskVE har til formål at støtte udbredelse af små VE-teknologier. Begge programmer bidrager til at indfri gældende klima- og energimål og denne miljøvurdering er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad det sker. De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er: Overordnet set er de forventede miljømæssige konsekvenser af programmet positive: De støttede projekter angiver, at de i høj grad bidrager væsentligt til politiske mål, væsentlige negative miljøpåvirkninger planlægges at blive håndteret og projekterne har defineret en række milepæl for miljøarbejdet i projekterne. De udvalgte projekter i ForskEL og ForskVE programmerne opfylder i høj grad programmernes målsætning om at 40 % af projekterne skal indebære væsentlige bidrag til nationale miljørelaterede energi- og klimamål. Der mangler dog ofte begrundelser for væsentligheden, så det har kun i begrænset omfang været muligt at kontrollere rigtigheden. De udvalgte projekter opfylder i udgangspunktet ikke ForskEL og ForskVE programmernes målsætning om, at 40 % af projekterne skal have en milepæl relateret til miljøperformance. Det sker kun i 29 % af projekterne. Andelen kan efterfølgende ændres ved kontraktforhandlingerne med ansøgerne. Projekterne angiver at de håndterer alle de n væsentlige negative miljøpåvirkninger, der forventes at opstå. Derudover håndterer de en stor andel af de mindre væsentlige negative og positive miljøpåvirkninger. Målet om 40 % håndtering er således i høj grad opfyldt og der ses en markant opmærksomhed på miljøpåvirkninger i projekterne. Arbejdet med miljøpåvirkningerne og håndtering af uventede miljøpåvirkninger skal beskrives i de rapporter, der udarbejdes senere i projektets levetid. Der vil derfor være en mulighed for at følge op på de forventede miljøpåvirkninger afrapporteret i denne miljøvurdering Fremadrettet gives følgende anbefalinger til miljøvurderingsprocessen: o o At der sker en opstramning på ansøgeres begrundelser i ansøgningsskemaet, så angivelserne i højere grad kan vurderes. Herved vil miljøvurderingen stå som et endnu stærkere redskab i udvælgelsesprocessen. At der sættes større fokus på miljømæssige milepæle som et redskab til at styrke miljøfokus i programmerne og gøre miljøarbejdet mere målbart. 1
4 2. Indledning ForskEL og ForskVE er PSO-finansierede programmer, der støtter den danske energiforskning og udvikling. ForskEL, som har til formål at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet ( 28 i BEK af lov om elforsyning), udmønter årligt 130 mio. kr. ForskVE støtter udbredelse af små VE-teknologier og udmønter årligt 25 mio. kr. i årene Hvert år defineres indsatsområder, så det sikres at ForskEL- og Forsk- VE-programmerne bidrager til at indfri de overordnede nationale ambitioner på klima- og energiområdet, samt programmets formål i øvrigt. 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL udbud 2015' og 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2015' er således udarbejdet med det for øje. Planer for udmøntning af ForskEL- og ForskVE-programmerne er ikke omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013), idet de ikke sætter rammer for fremtidige aktiviteter (jf. 3). En del af de støttede projekter vil på et tidspunkt blive reguleret gennem anden planlægning og her vil projekternes karakterer muligvis udløse krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven og/eller VVM-bekendtgørelsen. ForskEL- og ForskVE-programmerne støtter forsknings- og udviklingsprojekter som både kan have positive og negative væsentlige påvirkninger af miljøet. I den henseende er det vigtigt at vurdere de projekter, der prioriteres til støtte gennem ForskEL og ForskVE-programmerne, for at få adresseret de problemstillinger, der ligger i de negative miljøpåvirkninger og uudnyttede potentialer for positive miljøpåvirkninger. Miljøvurderingen er foretaget på basis af spørgeskemaer integreret i ansøgningerne. Oplysninger om miljøpåvirkninger angivet i ansøgningerne og en foreløbig miljøvurdering har således været en del af evalueringen og har haft indflydelse på planens sammensætning. Miljøvurderingen foretages dels for at vurdere om ForskEL og ForskVE opfylder deres miljøformål, dels for at styrke opmærksomheden på miljøpåvirkninger i projekterne såvel som i programadministrationen. Som noget nyt er der for udbud 2015 sat konkrete mål for programmernes miljøperformance, hvilket også har haft indflydelse på udvælgelsen af projekter til støtte. Derudover bidrager miljøvurderingen til at opbygge viden til en mere proaktiv miljøindsats i programmet og erfaringerne fra miljøvurderingen giver således indspil til udvælgelsen af indsatsområder for de næste udbud i ForskEL- og ForskVE-programmerne. Som en del af udvælgelsen af projekter til støtte bliver ansøgningernes forretningsmæssige og forskningsmæssige kvaliteter vurderet. Miljøvurderingen er et supplement til disse vurderinger og indeholder derfor ikke vurderinger af markedsmæssigt potentiale mv. Planerne for udmøntning af ForskEL og ForskVE indeholder i alt 24 projekter, der er indstillet til støtte. Projekterne er meget forskellig karakter, dels støttes en bred palette af teknologier dels befinder projekterne sig på forskellige stadier i kæden fra forskning til demonstration. Det giver nogle metodiske udfordringer, der er beskrevet i slutningen af dokumentet. Selvom planenerne for ForskEL og ForskVE ikke er omfattet af Miljøvurderingsloven, er denne miljøvurdering inspireret af fremgangsmåden og systematikken i Miljøvurderingsloven, der i vid udstrækning er relevant for denne plan. Miljøvurderingen er delvist målstyret i forhold til nationale målsætninger for klima og energisammensætning og delvist orienteret mod projekternes direkte miljøpåvirkninger. Miljøvurderingen er desuden handlingsorienteret med opmærksomhed på, hvordan projekterne påtænker at arbejde med identificerede påvirkninger. Miljøvurderingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet. Dette års miljøvurdering som gælder både ForskEL og ForskVE lægger i forlængelse af miljøvurderingerne af de fire seneste års ForskEL-udbud. 2
5 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 Det grundlæggende mål med ForskEL-programmet er at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet. ForskVE programmets mål er at udbrede små udvalgte VE-teknologier. ForskEL- og ForskVEprogrammerne spiller derfor en vigtig rolle i at fremme teknologier, der kan indfri ambitiøse mål for vedvarende energi og klima. De nationale energi- og klimamål, som ForskEL og ForskVE primært retter sig mod tager udgangspunkt i EU's mål samt i Energiaftalen fra marts For ForskEL og ForskVE programmerne er der opsat 3 konkrete mål for programmernes samlede performance. Målene har været meldt ud i vejledningerne og har haft til formål at øge opmærksomheden på miljøperformance i ansøgningerne. Målene er også foranlediget af at Rigsrevisionen efter gennemgang af energiforskningsprogrammerne havde et ønske om at der blev fastsat nogle konkrete mål for de enkelte programmer. Målsætningerne er fastsat på basis at de seneste 2 års miljøvurderinger. Tabel 1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE programmerne Målsætning 40 % af de forventede væsentlige negative konsekvenser fra projekterne skal håndteres i de støttede projekter. At 40 % af projekterne indeholder milepæle relateret til deres miljøperformance. For hvert af de angivne nationale mål skal 40 % af projekterne have et væsentligt bidrag. Baggrund Væsentlige negative konsekvenser kan ikke altid undgås, men det er vigtigt, at de bliver håndteret. Målsætningen på 40 % er en stigning i forhold til sidste års gennemsnit på 35 %. Samtidig anerkendes det, at det kan være mere relevant at behandle væsentlige konsekvenser andre steder i F&U-processen end i det konkrete projekt Milepæle for miljøperformance er vigtigt i forhold til programmernes formål. Målsætningen på 40 % er en stigning i forhold til sidste års gennemsnit på ca. 30 %. Samtidig anerkendes det, at det ikke er relevant at lave milepæle for miljøforhold i alle projekter. De 40 % er på niveau med sidste års gennemsnit for væsentlige bidrag. Samtidig anerkendes det, at det langt fra er et krav, at det enkelte støttede projekt har væsentlige bidrag til hvert nationalt mål. De nationale mål angivet i ansøgningsskemaerne er: 20 % energieffektivisering i % reduktion af CO2-udslippet i 2020 Integration af 50 % vind i 2020 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 El og varmesektor dækket af VE i 2035 Hele energiforsyningen dækket af VE i 2050 Denne miljøvurdering vil følge op på i hvor høj grad, at programmerne opfylder deres mål for miljøperformance. 3
6 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 I Strategi ForskEL og ForskVE programmerne er der fastlagt overordnede fokusområder for både ForskEL og ForskVE. Hvert år defineres så yderligere specifikke indsatsområder til udbuddet af ForskEL for at tilpasse programmet de gældende politiske behov. Miljøvurdering 2015 er baseret på strategiske indsatsområder fastlagt i Strategi ForskEL og ForskVE programmerne : Tabel 2 Strategiske fokusområder for ForskEL og ForskVE ForskEL Energilagring og energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion ForskVE Indsatsområderne udvides til at dække andre produktionsteknologier og teknologier der er af betydning for udbredelsen af VE-elektricitet, ud over solceller, bølgekraft og biomaseforgasning som hidtil har været støttet. Udmøntningen af ForskEL-programmet for 2015 fordelt på enkelte teknologiområder er vist i Tabel 3 herunder. I alt er 20 projekter blevet tildelt 133,1 mio. kr. i støtte. Tabel 3 Udmøntning af ForskEL udbud 2015 ForskEL 2015: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. Bioenergi 4 35,9 23,4 Brændselsceller 2 37,5 30,7 Solceller (PV) 1 3,9 2,9 Bølgekraft 3 35,2 18,1 Vindkraft 2 10,0 8,8 Smart Grid 4 17,7 13,9 Lagring 2 85,2 34,1 Europæiske projekter 2 1,5 1,2 PSO støtte mio. kr. Samlet* ,9 133,1 Reinvestering af uforbrugte midler (3,1) * Totalbudget og støttebeløb afhænger af den endelige forhandling med ansøger i forbindelse med projektaftale. Udmøntningen af ForskVE-programmet for 2015 fordelt på de enkelte teknologiområder er vist i Tabel 4 herunder. I alt er 4 projekter blevet tildelt 26,4 mio. kr. i støtte Tabel 4 Udmøntning af ForskVE 15 ForskVE 2015: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. PSO støtte mio. kr. Bioenergi og affald 1 6,1 2,0 Solceller (PV) 1 34, 6 5,9 Bølgekraft 1 11,6 7,5 Lagring 1 19,3 11,0 Samlet* 4 71,6 26,4 Reinvestering af uforbrugte midler (1,4) * Totalbudget og støttebeløb afhænger af den endelige forhandling med ansøger i forbindelse med projektaftale. 4
7 3. Miljøvurdering i forhold til programmets miljømål De følgende analyser og vurderinger tager udgangspunkt i de nævnte miljømål for ForskEL og ForskVE programmerne. Analyserne omfatter 21 projektansøgninger ud af i alt 24; 3 støttede projektansøgninger er udeladt, fordi de har været underlagt andre ansøgningsskemaer, eksempelvis EU ansøgninger, og derfor ikke er sammenlignelige med de andre projektansøgninger. 3.1 Målanalyse: 40 % af projekterne skal have milepæle for miljø Der er blandt de støttede projekter 29 % med milepæl relateret til miljøperformance. Udmøntningen af udbud 15 lever således ikke op til målet om 40 % ud af ansøgningerne alene, men målopfyldelsen vil kunne sikres gennem kontraktforhandlingerne mellem Energinet.dk og ansøgningerne. Det er kun projekter indenfor vindkraft og bølgekraft, som ikke har angivet milepæle relateret til miljøperformance i deres ansøgning, se figur 3. Den lave andel indikerer, at miljøperformance ikke er et særskilt mål i projekterne, hvilket enten kan skyldes, at projekterne ikke har fokus på den del eller at miljøperformance er en integreret del af projektet. Et projekt med udvikling af en miljøvenlig elproduktionsteknologi kan eksempelvis godt udelukkende have tekniske milepæle. For det samlede antal ansøgere var andelen med milepæl relateret til miljøperformance på 40 %, så de fravalgte projekter har performet bedre på dette mål. Det gør dem dog ikke nødvendigvis til mere miljøvenlige projekter, men indikerer, at der har været større bevidsthed om milepæle blandt de fravalgte projekter. Vindkraft Bølgekraft Solceller (PV) Brændselsceller Lagring Har ikke milepæl Har milepæl Smart Grid Bioenergi Figur 1: Projektansøgninger med milepæle relateret til deres miljøperformance opgivet på teknologiniveau og angivet i antal. 5
8 3.2 Målanalyse: 40 % af de væsentlige negative konsekvenser skal håndteres Der er blandt de støttede projekter 3 væsentlige negative miljøpåvirkninger. De indebærer udfordringer ved særlige arbejdsmiljøforhold, omfang af byggematerialer, og specialbehandling af affald. De tre væsentlige negative miljøpåvirkninger håndteres ifølge projektansøgningerne og målet er derfor opfyldt. Hertil kommer en række negative miljøpåvirkninger, som ansøgerne har angivet som mindre væsentlige, men dog stadigvæk kan være værd at bemærke. Den fulde oversigt over miljøpåvirkninger gives i afsnit 4. Som det ses af figur 1, håndteres godt 60 % af de mindre væsentlige negative miljøpåvirkninger ifølge projektansøgningerne. Denne andel vurderes at være endog meget høj, idet det i mange R&D udviklingsprocesser kan være mere relevant at håndtere miljøpåvirkninger i andre led i forsknings- og udviklingsprocessen. Håndtering af negative påvirkninger på programniveau Mindre miljøpåvirkninger Håndteres i projeket Væsentlige miljøpåvirkninger Håndteres ikke i projektet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 2: Håndtering af negative miljøpåvirkninger i ansøgningerne opgjort på programniveau. Sammenlignet med den samlede mængde af indkomne ansøgninger, er der ikke forskel på miljøperformance på dette mål. 4 væsentlige negative miljøpåvirkninger er blevet frasorteret, der dog alle var håndteret ifølge projektansøgningerne. Opdelt på teknologiniveau, er det i høj grad bølgekraft og bioenergi, der håndterer deres mindre væsentlige miljøpåvirkninger, se figur 2. Antallet af registrerede påvirkninger er dog så begrænset, at der ikke lægges større vægt på fordelingen. 6
9 Håndtering af mindre væsentlige miljøpåvirkninger Lagring Vindkraft Bølgekraft Solceller (PV) Brændselsceller Uhåndteret Håndteret Smart Grid Bioenergi Figur 3: Håndtering af mindre væsentlige miljøpåvirkninger i de støttede projekter analyseret på teknologiniveau og opgivet i antal (n=29). 3.3 Målanalyse: 40 % væsentlige bidrag til hvert nationalt mål For hvert af de angivne nationale mål bidrager mere end 45 % ifølge projektansøgningerne væsentligt til opfyldelsen, se figur 4. For de bredere mål er andelen med væsentlige bidrag på over 75 %. Der er - helt naturligt - stor variation indenfor de enkelte teknologier. Programmets bidrag til de nationale energi- og klimamål 20 % energieffektivisering i % reduktion af CO2-udslippet i 2020 Integration af 50 % vind i 2020 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 El og varmesektor dækket af VE i 2035 Væsentlig miljøbidrag Mindre miljøbidrag Hele energiforsyningen dækket af VE i % Figur 4: Programmets bidrag til udvalgte nationale energi- og klimamål opgjort som andel af projektansøgninger med angivet bidrag. De fleste projektansøgerne har dog ikke beskrevet deres bidrag i detaljer og det har derfor ikke været muligt at kontrollere rigtigheden af, om deres bidrag er væsentlige. Om ikke andet indikerer de store andele et engagement i at bidrage til opfyldelsen af nationale energi- og klimamål. Det er meget positivt at målene i høj grad er blevet opfyldt og det giver anledning til at overveje om målsætningerne skal justeres fremadrettet. 7
10 4. Miljøvurdering af forventede påvirkninger på miljøet I projektansøgningerne angives både positive og negative miljøpåvirkninger for en lang række af kategorier. Påvirkningerne dækker påvirkninger fra forsknings- og udviklingsaktiviteter i støtteperioden for ForskEL og ForskVE projekterne, men også projektets potentielle påvirkning på teknologiens miljømæssige egenskaber. I det følgende vurderes miljøpåvirkninger indenfor de tre grupper: Påvirkninger fra valg af materialer; Påvirkninger fra processer; Påvirkninger i forhold til energisystemet 4.1 Forventede påvirkninger fra valg af materiale Blandt de 21 projekter undersøgt i denne miljøvurdering er der væsentlige og mindre væsentlige negative påvirkninger fra valg af materialer. Påvirkningerne er typisk fra fysiske konstruktioner såsom solceller og bølgekraftanlæg. De primære negative påvirkninger kommer fra brug af byggematerialer og sjældne metaller samt produktion af restprodukter og specialbehandling af affald. Den ene væsentlige negative miljøpåvirkning relateret til bygningsmasse er en ekstra investering af byggematerialer for at skabe øget fleksibilitet i forhold til et smart grid. Den anden er brug af sjældne metaller i en omformer til solceller. Begge væsentlige påvirkninger er grundlag for en miljørelateret milepæl. De mindre væsentlige miljøpåvirkninger har samme niveau som de foregående års programmer. Blandt de støttede projekter arbejder 45 % med at øge muligheden for at genbruge eller genindvinde emner. Det er både i emner anvendt i den støttede projektperiode og muligheder for genbrug eller genanvendelse i teknologien som helhed. Uanset om det er positive eller negative påvirkninger, er det positivt at over 60 % af projekterne håndterer påvirkningerne fra valg af materialer. Ansøgningernes positive og negative miljøpåvirkninger fra valg af materialer Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og affald, herunder spildevand, samt behov for specialbehandling af affald Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) samt andre forbrugsstoffer Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller og grundstoffer (f.eks. i magneter, katalysatorer, solceller) Væsentlige positive Mindre positive Væsentlige negative Mindre negative % Figur 5: Andel af projekterne med specifikke miljøpåvirkninger relateret til valg af materialer opgjort på baggrund af angivelserne i projektansøgningerne. 8
11 4.2 Forventede påvirkninger fra processer I forhold til processer har de støttede projekter miljøpåvirkninger indenfor arbejdsmiljøforhold, energiforbrug og lokalitetsspecifikke konsekvenser. Projekterne indebærer både forbedringer af processer i eksisterende teknologier i form af positive miljøpåvirkninger, men også negative påvirkninger. Den væsentlige negative miljøpåvirkning er et arbejdsmiljøproblem i forbindelse med risici for ulykker, der håndteres i projektet. Mens de væsentlige påvirkninger er færre end de foregående år, er de mindre væsentlige miljøpåvirkninger på et tilsvarende niveau. Ansøgningernes positive og negative miljøpåvirkninger fra processer Lokalitetsspecifikke konsekvenser, herunder ulempe for folk i omegnen og påvirkning af natur (f.eks. støj, lugt, udledninger) Særlige arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Energiforbrug og udledning til luften (fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr) Væsentlige positive Mindre positive Væsentlige negative Mindre negative % Figur 6: Andel af projekterne med specifikke miljøpåvirkninger relateret til processer opgjort på baggrund af angivelserne i projektansøgningerne. 4.3 Forventede påvirkninger i forhold til energisystemet Projekterne er også bedt om at angive deres påvirkninger i forhold til energisystemet, herunder ændring i fleksibilitet på en række områder. Den eneste negative miljøpåvirkning er et projekt om bølgekraft, der i sin implementering kan kræve ny infrastruktur til at tilkoble bølgekraftanlæggene. De resterende påvirkninger er positive og det er endda en ret stor andel, hvor de positive påvirkninger er væsentlige. Det stemmer godt overens med en et nationalt og internationalt fokus på smart grid. Det er også værd at bemærke, at næsten halvdelen af projekterne forventer at bidrage med en positiv ændring i virkningsgrad/effektivitet. 9
12 Ansøgningernes positive og negative miljøpåvirkninger af energisystemet Ændring i fleksibilitet i forhold til produkt (fx el/varme) Ændret fleksibilitet i forhold til brændselstyper Ændring i virkningsgrad/effektivitet (både teknologi og system) Fleksibilitet i forbindelse med brændsel, regulering, intelligent grid og klima forandringer Påvirkning af eksisterende infrastruktur (behov for ny/forstærkning eller reduktion/undgå) % Væsentlige positive Mindre positive Væsentlige negative Mindre negative Figur 7: Andel af projekterne med specifikke miljøpåvirkninger relateret til energisystemet opgjort på baggrund af angivelserne i projektansøgningerne. 5. Anbefalinger Miljøvurderingen er baseret på projekternes angivelser og anbefalingerne er derfor rettet mod disse. De mere strategiske overvejelser om programmets indsatsområder udarbejdes og evalueres i andet regi. På baggrund af miljøvurderingen anbefales det: At der sættes større fokus på miljømæssige milepæle som et redskab til at styrke miljøfokus i programmerne og gøre miljøarbejdet mere målbart. Det kan også ske som led i kontraktforhandlingerne. At de programmæssige målsætninger fastholdes på det nuværende niveau, selvom en målsætning ikke blev opfyldt. At der sker en opstramning på ansøgeres begrundelser i ansøgningsskemaet, så angivelserne i højere grad kan vurderes. Herved vil miljøvurderingen stå som et endnu stærkere redskab i udvælgelsesprocessen. 10
13 6. Metodiske overvejelser Miljøvurdering af F&U projekter er ikke en simpel øvelse. Det er hårde afvejninger mellem krav til detaljeringsgrad og tidsforbrug blandt ansøgere, mellem hvor dækkende miljøkategorierne er i forhold til overskuelighed af skemaerne, osv. Nærværende miljøvurdering er led i en udviklingsproces mod en god balancering af hensyn. Miljøvurderingen baseres på ansøgeres oplysninger i ansøgningen. Disse oplysninger er en del af den evaluering af kvalitet og egnethed, som Energinet.dk s tilknyttede evaluatorer foretager. Oplysningerne danner grund for en foreløbig miljøvurdering, som indgår i udvælgelsen af projekter, hvorved der gives et grundlag for at lade miljøforhold spille en væsentlig rolle i udvælgelsen. Efter udvælgelsen af projekter udarbejdes den endelige miljøvurdering. Den følges op af spørgsmål til miljøforhold og miljømæssige milepæle i årsrapporter og slutrapport. Som led i udviklingsarbejdet har ansøgere og evaluatorer været spurgt til deres erfaringer. Mens der er en del positive træk ved den nuværende tilgang, er det også klart, at ansøgerne ikke i tilstrækkelig høj grad har givet detaljer, der kan anvendes som et reelt evalueringsgrundlag. I vejledningen er ansøgere blevet bedt om kort at beskrive miljøpåvirkningerne, men det er kun sket i en begrænset andel af ansøgningerne. Det er derfor anbefalet at gøre ansøgeres oplysninger til et fokuspunkt forud for næste års udbud. En anden central metodisk overvejelse er ansøgeres villighed til at angive negative aspekter af deres ansøgte forsknings- og udviklingsprojekt forud for tilkendegivelse om støtte. Det er en afvejning af, at lade miljøforhold være en parameter i udvælgelsen i forhold til hvor godt grundlag, det kan gøres på. Der er bemærkelsesværdigt få væsentlige negative miljøpåvirkninger blandt de mange ansøgninger på trods af eksempelvis deres forbrug af ressourcer. Det har været understreget i vejledningen, at det ikke er diskvalificerende at beskrive negative miljøpåvirkninger i ForskEL- og ForskVE-ansøgninger, men at det tværtimod er en fordel for et projekt, hvis der er opmærksomhed på de negative miljøpåvirkninger, især hvis der er opstillet milepæle med henblik på at arbejde med påvirkningerne. De metodiske overvejelser er yderligere beskrevet i: - Lyhne, I & Byriel, IP 2013, 'Environmental Assessment of R&D Programmes: The Case of the Danish ForskEL Programme' Journal of Environmental Assessment Policy and Management, vol 15, no. 2., /S Lyhne, I 2012, Questions on environment in the ForskEL application template. 11
14 Påvirkninger i forhold til energisystemet Påvirkninger fra processer Påvirkninger fra valg af materialer 7. Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningsformularen Miljøpåvirkninger og milepæle for miljøforbedringer Karakter af miljøpåvirkning Handling i projektet (Slet ikke dette skema og uddyb efterfølgende) Ikke relevant En mindre (X) eller væsentlig (XX) påvirkning Positiv (+) eller negativ (-) påvirkning Håndteres i projektet En milepæl i projektet Eksempel på indtastning XX - X Brug af sjældne metaller og grundstoffer (f.eks. i magneter, katalysatorer, solceller) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) samt andre forbrugsstoffer Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Energiforbrug og udledning til luften (fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr) Særlige arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Lokalitetsspecifikke konsekvenser, herunder ulempe for folk i omegnen og påvirkning af natur (f.eks. støj, lugt, udledninger) Produktion af restprodukter og affald, herunder spildevand, samt behov for specialbehandling af affald Ændring i virkningsgrad/effektivitet (både teknologi og system) Påvirkning af eksisterende infrastruktur (behov for ny/forstærkning eller reduktion/undgå) Miljøkonsekvens af ændret fleksibilitet i forhold til brændselstyper Miljøkonsekvens af ændring i fleksibilitet i forhold til produkt (fx el/varme) Angiv en kortfattet vurdering af grundlaget for beskrivelsen af miljøkonsekvenser, herunder usikkerhed og erfaringsgrundlag. Bidrag til en mere miljøvenlig strømforsyning Mål for et mere miljøvenligt energisystem Ikke relevant Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2050 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Integration af 50 pct. vindkraft i pct. reduktion af CO 2 udledning i pct. energieffektivisering i
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL-program 2012
Miljøvurdering af ForskEL-program 2012 Indhold Resumé 1 Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 12 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL-program 2013
Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag
Læs mereIndholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2015
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2015 29. oktober 2014 IPB/IPB Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereTil Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal Indholdsfortegnelse
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal 30. oktober 2014 JBH/AKN Indholdsfortegnelse 1. ForskEL 2015... 2 1.1
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereForskEL indsatsområder 2011
Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik
Læs merePlan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 1. november 2013 KBE/KBE Energinet.dk administrerer
Læs mereForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE
ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i
Læs mereNotat 7. marts 2018 J-nr.: /
Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs merePSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet
Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske
Læs mereEnvironmental assessment of the ForskELprogramme
Environmental assessment of the ForskELprogramme Ivar Lyhne The Danish Centre for Environmental Assessment Presentation at The ForskEL Network Meeting 2012 June 20, 13:00-13:20 1 Why? ForskELpurpose: to
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mere50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010
50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs merePlan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2010
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2010 8. september 2016 KBE/KBE Denne plan angår udmøntningen af PSO programmet ForskVE for året 2010. Planen
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE
ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereEFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader
Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs merePlan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2011
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 109 Offentligt Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2011 8. november 2010 KBE/KBE Denne
Læs mereSamfundet bliver elektrisk
Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning
Læs mereBekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-
Læs mereAnalyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Rapporten kan downloades på: Foto: Jørgen Schytte
ForskEL-udbud 2016 ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk/da/forskning/ Foto: Jørgen Schytte 2 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist... 4
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereDen intelligente bygning i det smarte energisystem.
Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering
Læs mereNye projekter skal bidrage til de tre overordnede mål i erhvervsstrategien. Læs mere om målene i Aalborg bygger bro s
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel PROJEKTANSØGNING Dette ansøgningsskema anvendes til projekter, der søger om medfinansiering fra Aalborg Erhvervsråd. Alle initiativer, som ønsker
Læs mereFleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mere1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk
1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereNyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse
Læs mereStøtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg
Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Seminar: Seminar: Biomass af biomasse partnerships Jan and Bünger opportunities in Denmark Termisk omsætning EUDP/Energistyrelsen
Læs mereNaturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning
Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereEnergi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration
Energi teknologi Overblik over støtteordninger Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration indholdsfortegnelse 03 Introduktion 04 Dansk Energi ELFORSK 05 EUDP Energiteknologisk Udviklings- og
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.
Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereNy energi uddannelse på SDU
Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur
Læs mereStrategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne
Til Bestyrelsen Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne 23. april 2013 STV/STV 1. Indledning Energinet.dk administrerer de PSO-finansierede Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogrammer
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereMUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereVE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal
VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereDet intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi
Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende
Læs mereLektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015 29. oktober 2014 IPB/IPB Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereForsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask
Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mere