Psykiatri og Handicap

Transkript

1 Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Elleslettegård Den 19. august samt den 21. august

2 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Elleslettegård Gøngehusvej Vedbæk Leder: Arne Ptak Pladser: 30 døgnelever, 10 dagelever og 20 pladser til medarbejdere i beskyttet beskæftigelse. Målgruppe: unge mellem 17 og 27 år der er sent udviklede. Normering: 21 faste medarbejdere, 4 faste nattevagter og 4-5 vikarer. Dato og tidspunkt for tilsyn. 19. og 21. august 2008 Annette Fehmerling, kontorchef Tilsynsmedarbejdere. Kristine Nordbøge, pædagogisk konsulent Marianne Carlsson, socialfaglig konsulent Observation og dialogbaseret tilsyn Tilsynsform. Anvendte tilsynsmetoder. Indledning. Samtalerne er foregået med udgangspunkt i fokusområderne, beskrevet i indledningen. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Fysiske rammer Organisatorisk opbygning og intern struktur Regler og retningslinier Personaleudvikling Samarbejde med beboere/elever/pårørende Pædagogisk praksis Etik og værdigrundlag Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene på Elleslettegård på det tidspunkt, hvor tilsynsbesøgene fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøgene. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøgene samt eventuelt tilsendt skriftligt materiale. 2

3 Samlet vurdering. Tilsynet vurderer, at Elleslettegård fremstår som et velorganiseret og veldrevet tilbud til målgruppen. Der var en behagelig stemning i de afdelinger/ værksteder, som tilsynet besøgte, og ved samtalen med elever og værkstedsbrugere, fremgik det, at de er glade for at henholdsvis bo og arbejde på Elleslettegård. Elever og brugere føler, at der bliver lyttet til dem, og at de er med til at bestemme om forhold, der vedrører dem. Ligeledes fremgik det, at de forskellige målgrupper respekterer hinanden og hjælpes ad i dagligdagen. De medarbejdere, som tilsynet talte med, virkede engagerede og havde efter tilsynets opfattelse fokus på såvel den sociale, som den faglige del af eleverne/brugernes dagligdag. Medarbejderne lægger vægt på, at der i det daglige ikke gøres forskel på elever og brugere, alle arbejder og indgår i sociale sammenhænge på ligeværdige vilkår. Tilsynet vurderer, at medarbejdernes forskelligartede uddannelses baggrund danner et godt fundament for det pædagogiske arbejde, og at disse forskellige kompetencer på tilfredsstillende vis kommer i spil. Tilsynet vurderer ligeledes, at medarbejderne har taget konkrete og anvendelige tiltag i forhold til at løse den forestående opgave vedrørende udbydelsen af den Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). Medarbejderne føler sig hørt og medinddraget forud for beslutninger/ændringer på deres arbejdsplads. De kan dog ofte ikke genkende deres indsats i det endelige resultat og de beslutninger, der herefter bliver truffet, og de føler i et vist omfang, at de mangler anerkendelse fra ledelsen for deres arbejde. Tilsynet vurderer, at der ikke er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes opfattelse af, hvorvidt der er behov for MUS samtaler. Ligeledes er der ikke overensstemmelse mellem medarbejdernes opfattelse af, om der skal ansættes nyt personale til STU projektet, eller om det er de nuværende medarbejdere, der skal kompetenceudvikles i forhold til denne opgave. 3

4 Pålæg Tilsynet pålægger Elleslettegårds ledelse at påse, at Rudersdal Kommunes ryge- og alkoholpolitik overholdes. Anbefalinger Tilsynet anbefaler at de regelmæssige MUS samtaler på Elleslettegård genindføres. B. Tilsynsbesøget A. Rundvisning Tilsynsmedarbejderne blev vist rundt af forstanderen. Elleslettegård består af flere bygninger spredt ud over et større areal i et naturskønt område. Elleslettegård består af en hovedbygning med administration, køkken og kantine, en bygning med diverse mødelokaler, undervisningslokaler og opholdsrum for eleverne, en værkstedsbygning, der indeholder gartneri, montering og maskinværksted, og et stort ridecenter med tilhørende 42 tønder land. Eleverne bor i 4 huse med plads til 6 beboere i hvert hus. Der er på nuværende tidspunkt et hus, som ikke er beboet, på grund af manglende elever. Derudover er der 3 udslusningsboliger, hvor eleverne kan flytte ind, hvis der er behov for en mellemstation på vejen til egen bolig. I alle bygningerne var der en god, rolig og behagelig stemning. Alt virkede indbydende og velorganiseret. Forvaltningen modtog inden tilsynet en plan over, hvem der skulle deltage i de pågældende samtaler, samt en tidsramme for dette. Denne planlægning var et godt grundlag for at gennemføre samtalerne indenfor den fastsatte tidsramme. B. Samtale med Lederne Tilstede ved samtalen var forstanderen samt ledere for to områder. Følgende emner blev drøftet: 1 Fysiske rammer 2 Organisatorisk opbygning og intern struktur 3 Regler og retningslinier 4 Personaleudvikling 5 Samarbejde med elever/pårørende 6 Pædagogisk praksis 7 Etik og værdigrundlag Ad.1. Fysiske rammer. Elleslettegård består af flere bygninger, hvor hovedbygningen er af ældre årgang. Bygningerne er gennem årene bygget om og renoveret. Senest er der blevet lavet nyt computerrum for eleverne. Derudover, er loftetagen i en af bygningerne ved at blive istandsat. I det ene loftrum mangler væggene at blive pudset færdigt, men benyttes som kursus-, møde - og undervisningslokale for medarbejderne. Elevernes huse består af et stort fælleslokale med sofaarrangement og et åbent køkken. Til hvert hus er der et rum med vaskemaskine m.v. Hver elev har eget værelse, men deler bad og toilet to og to. I fællesrummet er der en stor opslagstavle, hvor elevernes dagskemaer, retningslinier og 4

5 andre nyttige oplysninger hænger. Fællesrum og værelser er møbelleret med standard møbler, men eleverne har mulighed for at tage egne møbler med til deres værelse. Forstanderen giver ved rundvisningen udtryk for, at det ville være rart at få tilført økonomisk bistand fra kommunen til at færdiggøre den indvendige istandsættelse af bygningerne. Ad. 2. Organisatorisk opbygning og intern struktur Elleslettegård er en selvejende institution med en bestyrelse. Elleslettegård tilbyder beskyttet beskæftigelse i henhold til serviceloven 103, botræning i henhold til serviceloven 107, dagtilbud i henhold til Aktivlovens 32 og foretager arbejdsprøvning i forhold til unge med specielle behov. Endelig tilbyder Elleslettegård som noget nyt pr. 1.august 2008 Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i henhold til lov om loven om den særlige ungdomsuddannelse, som trådte i kraft 1. juli Ledelsesmæssigt består Elleslettegård af en forstander og 3 områdeledere. Områdelederne har enkeltvis ansvar for de 5 forskellige områder: økonomi og personale, bolig og kantine, reva og fag, grønne område og værkstedsområdet. Der er p.t. 2 vakante lederstillinger som ikke besættes, på grund af den lave belægningsprocent. I stedet varetager forstanderen opgaverne på disse områder. Der er 21 faste medarbejdere, 4 faste natte/fritidsvagter og 4-5 faste vikarer. Mange af medarbejderne har været ansat i en længere årrække. Af de faste medarbejdere er 3 uddannede pædagoger. De resterende har forskellige fagspecifikke uddannelser som relaterer sig til det område, de er ansat i. De ikke pædagogisk uddannede medarbejdere har modtaget pædagogiske overbygningskurser. I forbindelse med at der optages elever der er under STU-uddannelsen forventer ledelsen, at der skal rekrutteres medarbejdere med specifikke faguddannelser til at varetage denne opgave. Ledelsen fortæller, at der er 30 døgnpladser hvoraf 17 er belagt. 10 dagpladser hvor af 5 er belagt og 20 pladser til beskyttet beskæftigelse, hvoraf 85 % er belagt. Ledelsen vurderer selv, at årsagen til den lave belægning er finansieringsomlægningen i forbindelse med indførelsen af grundtakstfinansieringen samt den efterfølgende kommunalreform. Samtidig mener ledelsen, at de ændringer, der sker i samfundet, hvor der i en årrække har været højkonjunktur og dermed arbejde nok til alle og større rummelighed på arbejdsmarkedet også spiller ind. Ledelsen forklarer, at de forskellige målgrupper på Elleslettegaard blandes i det daglige arbejde og arbejder på tværs af hinanden. Ledelsen fortæller, at de ser optimistisk på fremtiden, efter at de har haft besøg af to konsulenter fra KL, som har hjulpet dem i gang med STU en. Ad. 3. Regler og retningslinier. Ved rundvisningen observerede tilsynet, at der i den fremviste bolig for døgneleverne, hænger regler og dagsprogram for elevernes ophold på Elleslettegård. Ledelsen oplyser, at der derudover er skriftlige procedurer for alt, både for medarbejdernes forhold og for hvordan der arbejdes med eleverne. Retningslinier og procedurer er samlet i en personalehåndbog. 5

6 Ledelsen er i tvivl om, hvorvidt der laves handleplaner fra kommunernes side på eleverne, og om der foreligger en handleplan på alle eleverne. Elleslettegård laver imidlertid en revalideringsplan for hver elev. Planen lægges i forbindelse med indflytningen, og der bliver fulgt op på den, ved de lovbestemte møder mellem elev, kontaktperson, værkstedskontaktperson og Elleslettegårds socialrådgiver. Planen og opholdets forløb er skitseret i en tegning Sneglen, der skematisk og overskueligt viser hele elevforløbet. Ledelsen oplyser, at de har en alkohol og rygepolitik på Elleslettegård. De læner sig med få undtagelser op af den overordnede politik, som Rudersdal Kommune har vedtaget. Vedrørende rygepolitikken, kan alle eleverne ryge i deres egne værelser, og de medarbejdere, der har eget kontor, har tilladelse til at ryge der. Derudover skal al rygning foregå udendørs. Alkoholpolitik på stedet er, at der ikke må drikkes alkohol i arbejdstiden. Eleverne må gerne drikke i fritiden, men såfremt medarbejderne observerer, at det er problematisk, og at der er risiko for, at det går ud over arbejdet, gribes der ind med råd og vejledning. Medarbejderne har ikke forbud mod at drikke alkohol, når der er fælles arrangementer med elever og ansatte i beskyttet beskæftigelse, så som julefrokost, sommerfest og lignende. Ledelsen fortæller, at brug af hash er udskrivningsgrund. Elleslettegård har et MED udvalg hvor regler og retningslinier drøftes og besluttes. Ad. 4. Personaleudvikling. Ledelsen fortæller, at medarbejderne løbende modtager kurser fra den neuropædagogiske konsulent, der er tilknyttet stedet. Derudover holdes der personalemøder en gang månedlig af 3 timers varighed, hvor der blandt andet gennemgås fagspecifikke emner. På grund af de vanskelige tider der har været på Elleslettegård i forbindelse med kommunalreformen og den manglende belægning, har der ikke været afholdt MUS-samtaler siden Ledelsen fortæller, at det accepteres af medarbejderne, og at eventuelle problemer tages op på det månedlige personalemøde. I løbet af det sidste år, har der været en stor udskiftning i medarbejderstaben, hvilket har betydet, at der er kommet 10 nye medarbejdere. Forstanderen forklarer, at der dels er medarbejdere der har forladt Elleslettegaard af naturlige årsager, så som flytning, efterløn m.v., men at der ligeledes er flere nye medarbejdere, der er stoppet hurtigt igen på grund af usikkerhed om fremtiden eller fordi stedet ikke var, hvad de forventede. Ad. 5. Selvbestemmelse og samarbejde med eleverne Ledelsen fortæller, at eleverne er voksne mennesker og betragtes som sådan, og et samarbejde med eventuelle pårørende sker kun, såfremt eleven giver tilladelse. I de tilfælde hvor eleverne tillader det, inviteres de pårørende til at deltage i statusmøder. I boligerne er der et stort samarbejde med de pårørende i forbindelse med indflytning og igennem opholdet. På trods af, at eleverne betragtes som voksne mennesker, forklarer ledelsen, at de lever et almindeligt undgomsliv med alt, hvad dette indebærer, men at det sker under en intensiv rådgivning i forhold til, hvordan man skal opføre sig på arbejdsmarkedet, i fritidslivet og socialt. Ledelsen fortæller, at der i forhold til værkstedsbrugerne udelukkende samarbejdes med bostøttemedarbejdere eller bo-kommune, i de tilfælde hvor der opstår problemer. Ledelsen fortæller, at der stort set ikke foreligger klagesager. Det kan ske, at der er forældre der tager deres børn ud før tid, fordi de føler at Elleslettegård ikke lever op til forventningerne. Enten er følelsen, at de unge ikke bliver underholdt nok, eller forældrenes ambitioner om indlæring m.v. er 6

7 større end Elleslettegård kan honorere. Ledelsen oplyser at der ofte er forældre der ringer om misforståelser m.v., men at alle misforståelser i de fleste sager redes ud. Ad. 6. Pædagogisk praksis Ledelsen fortæller, at de arbejder ud fra en Helhedsorienteret metode (DHI metoden) med udgangspunkt i mesterlæreprincippet; learning by doing. Eleverne betragtes som voksne mennesker og kan selv bestemme over deres fritid, med råd og vejledning fra deres kontaktperson. Et af formålene med at være døgnelev, forklarer ledelsen, er, at lære at blive voksen, og botræningen går ud på at lære om økonomi, hygiejne, social omgang og hvilke behov, den unge har for at kunne klare sig i fremtiden. Ad. 7. Etik og værdigrundlag. Ledelsen oplyser, at Elleslettegård har et værdigrundlag, hvor målsætningerne er Rummelighed, Respekt, Høj Faglighed, Engagement og Ansvarlighed. Værdigrundlaget arbejdes der med løbende. C. Samtale med medarbejdere Med til samtalen var 4 medarbejdere, som var udvalgt af ledelsen. De repræsenterer 4 forskellige områder. En af medarbejderne er tillidsrepræsentant og næstformand i det lokale MED udvalget, andre to medarbejdere er sikkerhedsrepræsentanter hvor den ene er medlem af MED udvalget. De oplysninger, der blev indhentet ved Interviewet bærer præg af at være udtalelser den ene medarbejder, idet det overvejende var den pågældende medarbejder, der svarede på de stillede spørgsmål. Der var afsat 1 time til interviewet, men eftersom medarbejderne havde meget at fortælle om de første punkter, blev alle fokuspunkterne ikke nået. Følgende emner blev drøftet: 1. Organisatorisk opbygning og intern struktur. 2. Arbejdstilrettelæggelse. 3. Personaleudvikling. 4. Regler og retningslinier. 5. Samarbejde med elever/pårørende. 6. Etik og værdigrundlag. 7. Pædagogisk praksis og metode. 8. Fysisk / psykisk arbejdsmiljø. Ad.1. Organisatorisk opbygning og intern struktur. Udover om selve strukturen, som er beskrevet under samtalen med ledelsen, forklarer medarbejderne, at der er et velfungerende MED udvalg. Der holdes møde med medarbejderne 14 dage før hvert MED-udvalgsmøde. Medarbejderne er af den opfattelse, at de har indflydelse på arbejdet i deres nærområder. Overordnet mener de sig hørt af ledelsen trods det, at de ikke altid har indflydelse på det endelige udfald af vedtagne beslutninger. Som eksempel på dette nævner medarbejderne strukturændringerne, hvor hele processen var god og de følte sig medinddraget, men at det endelige resultat ikke altid var genkendeligt. Ad. 2. Arbejdstilrettelæggelse. Medarbejderne oplyser, at arbejdstiderne ligger fast. Det faste personale arbejder i dagtimerne 5 dage om ugen. Derefter er det natte/fritidsvagterne, der tager over. Der sker ikke ændringer i den 7

8 daglige arbejdstilrettelæggelse i og med, at de elever der er på Elleslettegård daglig skal gennemføre et fastsat undervisningsforløb. Medarbejderne oplyser, at der er fokus på eleverne og deres behov. Såfremt der er sygdom, bliver der i dagtimerne ikke tilkaldt vikar. De faste vikarer, der er tilknyttet, indkaldes tilfælde af, at natte-/fritidsvagten bliver syg. Ad. 3. Personaleudvikling. Medarbejderne oplyser, at deres faglige udvikling foregår via supervision. Der er ikke supervision i øjeblikket, og der var lidt uenighed i personalegruppen om, hvad årsagen er til dette. Nogle medarbejdere mener, at de på nuværende tidspunkt ikke har en superviser, men en medarbejder kan fortælle, at der er kontakt med en superviser, som der arbejdes på at få tilknyttet. Medarbejderne fortæller, at de er gode til at bruge hinanden indbyrdes og på tværs af områderne med de forskellige uddannelsesmæssige kompetencer, de har, og de yder hinanden kollegial supervision. Eventuelle problemstillinger vedrørende eleverne eller brugerne i beskyttet beskæftigelse, kan drøftes med en neuropædagogisk/psykologisk konsulent, som kommer hver 14 dag til Elleslettegård. Konsulenten underviser alle nye medarbejdere i neuropædagogik. Derudover fortæller medarbejderne, at der er intern undervisning medarbejderne imellem, og at de benytter de ressourcer, der er i medarbejdergruppen. En gang årligt, tager alle på et efterårskursus over et døgn, hvor forskellige temaer tages op. Medarbejderne fortæller, at den nye udfordring bliver i forbindelse med den STU som starter. Nogle medarbejdere giver udtryk for usikkerhed om, hvordan medarbejderne inddrages, og om de mangler kompetencer i forhold til at klare opgaven. Medarbejderne giver dog udtryk for, at de er blevet informeret om opgaven i forbindelse med opstart. Medarbejderne fortæller, at der ikke skal ansættes nye medarbejdere i forbindelse med STUén men at alle nuværende medarbejdere skal have afklaret, hvilke side ressourcer de har, som kan bruges. Ad. 4. Regler og retningslinier. Medarbejderne oplyser, at alle har en personalemappe hvor retningslinier er nedskrevet. Nye medarbejdere får et introprogram fra starten af, og en mappe med retningslinier. Medarbejderne oplyser, at de følger Rudersdal Kommunes retningslinier for ryge- og alkoholpolitik. Der må ikke ryges indenfor ud over at eleverne må ryge på deres værelser. Alkohol må gerne nydes når der er brugere til stede ved festlige lejligheder. Medarbejderne forklarer, at det nydes med måde. Der er faste procedurer for hvordan nye elever modtages, og en fast opgavedeling mellem de forskellige områder. Ad. 5. Samarbejde med elever/pårørende. Medarbejderne fortæller, at der er samarbejdes med pårørende i det omfang eleverne giver tilladelse til det, og hvor det er nødvendigt. Ved indflytning er der et godt samarbejde med de pårørende, og generelt er det tætteste samarbejdet med de pårørende til døgneleverne. Det er socialrådgiveren på Elleslettegård, der har den første kontakt, og der lægges mange ressourcer i førstegangssamtalen. 8

9 Ad. 6. Etik og værdigrundlag. Medarbejderne fortæller, at der er arbejdes med værdigrundlaget og, at der er nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere indholdet. Arbejdsgruppen består af både nye og gamle medarbejdere. Ad. 7. Pædagogisk praksis og metode. På grund af tiden blev emnet ikke drøftet, ud over at medarbejderne i anden sammenhæng fortalte, at der blev arbejdet efter principperne for mesterlære. Ad. 8. Fysisk / psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderne fortæller, at det fysiske arbejdsmiljø er udmærket, og alle giver sammenstemmende udtryk for at de dejlige omgivelser har en stor andel i dette. Medarbejderne giver dog udtryk for, at der er behov for vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, idet en del inventar trænger til udskiftning. Der er lige blevet udarbejdet en APV, og medarbejderne oplyser, at det psykiske arbejdsmiljø ligger meget tæt på landsgennemsnittet i forhold til det skema, der er brugt. Nogle områder dog over og andre er under gennemsnittet. Vi får oplyst, at der skal arbejdes med udvalgte punkter fra APV en i nærmeste fremtid. Medarbejderne oplyser, at ledelsen er synlig, og at dørene altid er åbne, så man kan komme og drøfte forskellige spørgsmål. Medarbejderne fortæller, at de er gode indbyrdes til at give anerkendelse, men at de føler der mangler anerkendelse fra ledelsens side. På spørgsmålet om der bliver afholdt MUS samtaler oplyser medarbejderne, at det er ca. 3 år siden sidst, og at det er noget, som savnes. D. Samtale med elever/brugere i beskyttet beskæftigelse. Der var 4 repræsentanter til stede ved interviewet. 2 døgnelever, heraf den ene med bolig i et af husene og den anden i en af udslusningsboligerne og to medarbejdere i beskyttet beskæftigelse. De omtales i rapporten som værkstedsbrugere. Repræsentanterne var meget velformulerede og gode til at svare på spørgsmål. De lyttede til hinanden uden at afbryde, hvilket affødte en rar og behagelig stemning under samtalen. Vi fik forklaret, at de var blevet udvalgt til at deltage af deres nærmeste kontaktpersoner. Følgende emner blev drøftet: 1. Fysiske rammer. 2. Information og kontakt og medbestemmelse. 3. Regler og retningslinier. 4. Økonomi. Ad. 1. Fysiske rammer. Repræsentanterne var alle enige om, at Elleslettegård ligger i dejlige omgivelser. En udtrykker det på følgende måde: Det er dejligt, at det er så landligt. Ingen savner byen. En fortæller, at der ligger en Q8 tank, hvor man kan gå ned og købe noget, hvis man har lyst til det. Alle er tilfredse med de fysiske forhold. Værelserne er store nok for eleverne, udslusningslejligheden er tilpas, og på værkstederne er der ligeledes ikke forhold, der skal ændres. Ad. 2. Information/kontakt og medbestemmelse. Alle repræsentanterne følte, at de bliver godt informeret om, hvad der foregår på Elleslettegård og i forbindelse med ændringer. 9

10 I forbindelse med indflytning eller udflytning fra Elleslettegård føler de, at de bliver godt hjulpet, og at de er med til at bestemme, hvordan det skal foregå. De føler alle, at medarbejderne er meget behjælpelige med alt, og at de altid kan bede om hjælp. Værkstedsmedarbejderne har et MED-udvalg, hvor de holder møde med alle i beskyttet beskæftigelse 14 dage inden MED-udvalgsmøderne for Elleslettegård.. Hvis der er noget, de er utilfredse med, tager de sagerne op i MED udvalget, og hvis de ikke får deres ønsker igennem, bliver de ved igen og igen. Eleverne har et elevråd, hvor der holdes møde med en medarbejder. De føler ikke altid, at de bliver hørt. Blandt andet har de et stort ønske om at få kabel TV, hvilket de ikke kan få. Eleverne har alle en kontaktperson, som de føler de kan få den hjælp af, som de har behov for. Værkstedsbrugerne har deres nærmeste leder som kontaktperson. Ad. 3. Regler og retningslinier. Både elever og værkstedsmedarbejdere føler, at de kender de regler og retningslinier, som der er på Elleslettegård. I bo-delen hænger der i hvert hus regler på en stor opslagstavle. Alle fortæller at de er tilfredse med de regler og retningslinier, der er. Ad. 4. Økonomi. Eleverne bliver hjulpet med økonomien i det omfang, de ønsker det. De fortæller, at de har en budgetkonto, en opsparings-konto og en lommepengekonto. De er glade for hjælpen og synes, at de har penge nok, og føler at de selv bestemmer, hvordan de vil bruge dem. 10