Evaluering af Det Store TTA-projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Det Store TTA-projekt"

Transkript

1 Kurt Houlberg, Christophe Kolodziejczyk & Nicolai Kristensen Evaluering af Det Store TTA-projekt Delrapport om økonomisk evaluering

2 Publikationen Evaluering af Det Store TTA-projekt Delrapport om økonomisk evaluering kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: November 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Kurt Houlberg, Christophe Kolodziejczyk & Nicolai Kristensen Evaluering af Det Store TTA-projekt Delrapport om økonomisk evaluering KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2012

4 Forord Denne rapport beskriver de økonomiske effekter af Det Store TTA-projekt (TTA står for Tilbage-Til-Arbejdsmarkedet). Projektet har til formål at evaluere effekterne af en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med langvarigt sygemeldte i centrum. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og Beskæftigelsesministeriet. Analysen af de økonomiske effekter udgør en delkomponent i forhold til det samlede projekt, som ud over denne cost-benefit-analyse består af en proces- og effektevaluering. Disse øvrige dele af det overordnede projekt er udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som også leder det overordnede projekt. Cost-benefit-analyserne, der fremlægges i denne rapport, bygger videre på effektanalyserne foretaget af NFA og kobler disse effekter til indsamlede data for omkostningerne ved indsatsen. Vi analyserer de økonomiske effekter både på kommuneniveau, for den samlede offentlige sektor og på samfundsniveau. Kapitel 9 i Evaluering af det store TTA-projekt (NFA 2012) indeholder de samme resultater, som vi fremlægger her. Rapporten er udarbejdet af programchef Kurt Houlberg, forsker Christophe Kolodziejczyk og programleder Nicolai Kristensen. Vi ønsker at takke NFA for et godt samarbejde og for værdifulde diskussioner undervejs. Også en tak til to eksterne læsere for værdifulde kommentarer. Nicolai Kristensen November 2012

5 Indhold Sammenfatning Introduktion Undersøgelsesdesign og effektevaluering Undersøgelsesdesign Økonometrisk metode til effektevalueringer Metodemæssige udfordringer og begrænsninger i forhold til effektevalueringen Data Kommunernes meromkostninger ved at deltage i TTA-projektet Registerdata Analysetilgang for cost-benefit-analyse CBA-metode Omkostninger (costs) Indtægter (benefits) Hovedestimat og følsomhedsanalyser Afgrænsninger og forbehold i cost-benefit-analysen Resultater Cost-benefit: Hovedresultater Cost-benefit: Følsomhedsanalyser Konklusion Litteratur Bilag A: Omkostningsindberetningsskema Bilag B: Anvendte takster English Summary... 48

6

7 Sammenfatning Denne rapport indeholder en økonomisk analyse af effekterne af Det store TTA-projekt, hvor 22 kommuner deltager i et forsøg, der skal vise, om en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats over for sygedagpengemodtagere kan implementeres i eksisterende kommunale strukturer, og hvordan det virker. I hovedrapporten om Det store TTA-projekt (NFA 2012) beregnes bl.a. effekterne af TTA-indsatsen på sygefraværet. I denne rapport bringes disse effekter et skridt videre i den forstand at de anvendes til at beregne, hvordan et (eventuelt) lavere sygefravær påvirker kommunernes, det offentliges (stat og kommuner) samt samfundets økonomi. På omkostningssiden indgår dels etableringsomkostninger (engangsomkostninger) i forbindelse med oprettelse af en ny struktur mv., dels indgår eventuelle ekstra omkostninger (eller besparelser) i den løbende drift på området. På samfundsniveau indgår tillige nogle forvridningsomkostninger (besparelser), der opstår ved ændringer i indkrævning af skatter. På indtægtssiden sættes der kroner og øre på, hvor meget der spares i sygedagpenge. Nogle af de raskmeldte borgere vil imidlertid ikke kunne returnere til et job, og der tages derfor højde for, at raskmeldte returnerer til andre overførsler end sygedagpenge, fx kontanthjælp. Derudover medtages ændringer i skatteindtægter og ændringer i udgifter til sundhedsområdet (sygesikringsydelser og medicinudgifter). Effekten af TTA på længden af sygefravær estimeres til at være meget forskelligartet (NFA 2012), og dette resultat genfindes derfor også i analysen af de økonomiske effekter. For tre kommuner bygger effektanalysen på et randomiseret design (RCT), som vurderes at være metodisk meget stærkt. For to ud af de tre kommuner under dette design findes reduktioner i varigheden af sygemeldinger. Det resulterer efterfølgende i besparelser på sygedagpenge og øgede skatteindtægter, som samlet set dominerer omkostningerne ved projektet. For disse to RCT-kommuner er der således en positiv bundlinje for TTA-projektet. Dette gælder for alle tre analyseniveauer: kommuner, den samlede offentlige sektor og samfundet. For den tredje RCT-kommune findes det modsatte resultat, og samlet set udviser denne kommune et negativt økonomisk resultat. Den økonomiske analyse for de tre RCT-kommuner under ét giver en positiv nettoeffekt på hvert af de tre analyseniveauer. Blandt de kommuner, hvor det har været muligt at måle en effekt på kommuneniveau, er der identificeret fem kommuner med en god implementering. Disse fem kommuner har i gennemsnit også en signifikant reduktion i den gennemsnitlige sygdomsvarighed. Økonomiske beregninger for disse fem kommuner viser, at de sparede sygedagpenge og øgede skatteindtægter samlet set er højere end omkostningerne, og at der derfor er en positiv økonomisk effekt ved TTA for de fem kommuner på alle tre niveauer (kommune, offentlige sektor og samfundet). Følsomhedsanalyserne viser dog, at den økonomiske nettoeffekt både for de tre RCTkommuner under ét samt for de fem kommuner især på kommuneniveau kan vendes til et negativt resultat. Det sker, når de omkostninger, der indgår i beregningen, øges som en del af følsomhedsberegningen (omkostninger der er forbundet med ganske stor usikkerhed). Det negative resultat opstår også i flere af følsomhedsanalyserne på niveauet med den offentlige 7

8 sektor, hvorimod analyserne på samfundsniveau er meget robuste over for selv store negative ændringer i de parametre, der indgår i analysen. Dette gælder navnlig for to af de tre RCTkommuner og de fem udvalgte kommuner. Der analyseres også særskilte, kommunespecifikke effekter for syv kommuner, der i projektets første år indgår som kontrolkommuner og som i projektets andet år indgår som projektkommuner. Dette design er forbundet med noget større usikkerhed end RCT-designet (NFA 2012). Analysen for disse syv kommuner viser megen diversitet, idet en kommune oplever en besparelse på næsten kr. per sygdomsforløb, mens en anden kommune oplever et tab på ca kr. per sygdomsforløb. Resultaterne for disse syv enkeltkommuner skal dog tages med det forbehold, at effekterne i flere tilfælde estimeres til at være insignifikante. I beregningerne for Alle kommuner anvendes et såkaldt cluster-design, som metodisk ikke er ideelt (NFA 2012). Resultatet her er en effekt på sygefraværet, der er tæt på nul, idet det udgør et gennemsnit af positive og negative effekter. Derfor dominerer omkostningssiden i den økonomiske analyse for Alle, og cost-benefit-analysen (CBA) viser således et negativt resultat. Den potentielle besparelse realiseres langtfra altid fuldt ud, idet mange af de raskmeldte blot overgår til anden offentlig forsørgelse. For en af RCT-kommunerne realiseres en besparelse på under 50% af de sparede sygedagpenge. For de fem kommuner med god implementering realiseres 55%. Disse tal underbygger en formodning om, at de relativt ugunstige konjunkturforhold, der har gjort sig gældende over analyseperioden , medvirker til en mindre favorabel økonomisk effekt selv i det tilfælde, hvor der er en (stor) effekt på sygeperiodens gennemsnitlige længde. I forhold til en periode med mere gunstige konjunkturer giver cost-benefit-analysen her således et nedre skøn over den økonomiske effekt ved TTA. Varigheden af projektet vil påvirke den økonomiske analyse. I denne rapport anvendes deltagerantallet for Men da etableringsomkostningerne er en engangsudgift, vil den gennemsnitlige omkostning per sygedomsforløb (per borger) derfor falde i takt med, at der kommer flere igennem TTA-indsatsen. Derfor er der også her tale om et nedre skøn over de økonomiske effekter ved TTA, idet den samlede økonomiske nettoeffekt, alt andet lige, bliver mere positiv, jo længere tid projektet har været i gang. 8

9 1 Introduktion Denne rapport beskriver den økonomiske evaluering af Det store TTA-projekt. TTA står for Tilbage Til Arbejdsmarkedet. Projektet skal undersøge, om en særligt tilrettelagt indsats nedbringer sygefraværet for sygedagpengemodtagere, der visiteres til matchkategori 2. Dette er sygemeldte, som ikke forventes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for tre måneder, men som aktuelt vil kunne genoptage arbejdet gradvist eller modtage et aktivt tilbud. De har typisk en kompleks helbredsproblematik, og der er risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet. TTA-indsatsen består i en nyorganisering og udførelse af sagsbehandlingen i matchkategori 2 sygedagpengesager, idet der sættes øget fokus på en tværfaglig afklaring, en øget koordinering og en tidligere indsats. Den økonomiske evaluering af Det store TTA-projekt er tæt knyttet til især den kvantitative effektevaluering af projektet, som undersøger, om projektet har effekt på omfanget af sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Formålet med den økonomiske evaluering af TTAmodellen er at belyse de økonomiske konsekvenser af modellen for kommunerne, det offentlige og samfundet som helhed. Projektet startede I det følgende benyttes betegnelsen projektkommuner for de kommuner, der indtrådte som projektkommuner i TTA ved projektets start , mens betegnelsen kontrolkommuner benyttes for de kommuner, der indtrådte som projektkommuner i TTA efter at have været kontrolkommuner i projektets første år. Projektet har et tredelt evalueringsdesign. I det første design indgår tre kommuner, betegnet K1-K3, som inden for kommunen indførte randomisering (dvs. tilfældighed) i hvilke borgere, der modtog den koordinerede indsats, og hvilke der ikke gjorde. Disse tre kommuner omtales her som RCT-kommuner (Randomized Control Trial). I det andet evalueringsdesign sammenlignes også inden for samme kommune men over tid. Det tredje evalueringsdesign, der betegnes som Alle, er et cluster-kontrolleret studie, hvor alle sygemeldte fra de 22 kommuner indgår i analysen. Fordele og ulemper ved de tre design diskuteres i NFA (2012). 1 For at vurdere, om TTA-indsatsen er fordelagtig for henholdsvis kommunerne, det offentlige og samfundet som helhed, er det nødvendigt at sætte kroner og øre på fordele ved projektet (benefits) og sammenholde disse med ulemper og omkostninger (costs) ved projektet. Der er selvsagt en række usikkerheder forbundet med en sådan kvantificering, og visse elementer må helt udelades, idet det i reglen vil være umuligt at inkludere alle potentielt relevante elementer; fx kan der være afledte udgifter til børnepasning eller hjemmehjælp forbundet med sygefravær, men sådanne mulige effekter udelades. I analysen medtages alle de costs og benefits, der vurderes at have væsentlig betydning for den samlede vurdering af den samlede økonomiske evaluering. Derudover er det et særskilt formål at vise, hvor meget usik- 1 Én kommune valgte at udtræde af projektet efter første år og indgår ikke i den økonomiske evaluering. På grund af fælles jobcenterøkonomi indgår to kommuner som en enhed i de økonomiske analyser. Derudover indtrådte en kommune i projektet som både projektkommune (i to distrikter) og kontrolkommune (to distrikter). Den økonomiske evaluering baserer sig på økonomiske oplysninger for 2011, hvor hele kommunen er projektkommune. I alt indgår således 19 jobcentre/enheder i den økonomiske evaluering.

10 kerhed der er knyttet til resultaterne, og hvilke faktorer denne usikkerhed navnlig knytter sig til. Resten af rapporten er organiseret som følger. I kapitel 2 beskrives undersøgelsens design samt den økonometriske metode, der anvendes til at beregne effekterne af TTAindsatsen. I kapitel 3 beskrives de anvendte data, dels registerdata fra Danmarks Statistik, dels oplysninger om omkostninger indsamlet ved brug af spørgeskema blandt de involverede kommuner. Kapitel 4 beskriver den tilgang, der anvendes i cost-benefit-analysen, herunder følsomhedsanalyserne samt udeladte elementer. Dernæst følger i kapitel 5 resultaterne fra den økonomiske analyse samt følsomhedsanalyser. Sluttelig følger en konklusion. 10

11 2 Undersøgelsesdesign og effektevaluering I dette kapitel beskrives kort det overordnede undersøgelsesdesign samt metoden, der er anvendt i forbindelse med de økonometriske beregninger på individniveau. En mere uddybende beskrivelse af disse emner findes i projektets hovedrapport, se NFA (2012). 2.1 Undersøgelsesdesign I dette afsnit beskrives kort det overordnede undersøgelsesdesign samt metoden, der er anvendt i forbindelse med de økonometriske beregninger på individniveau. En mere uddybende beskrivelse af disse emner findes i kapitel 4. Som nævnt i NFA (2012) er effektevalueringen baseret på analyser af flere forskellige undersøgelsesdesign: 1 RCT-studiet inden for tre kommuner 2 Syv kontrol-/projektkommuner ( før og efter studiet) 3 Analyse af fem kommuner med god implementering 4 Det cluster-kontrollerede studie RCT-studiet giver det mest troværdige og sikre udgangspunkt for vurdering af effekterne. Der knytter sig en usikkerhed til før/efter-analyserne, som hovedsageligt skyldes forskelle i karakteristika ved sygemeldte fra 1. til 2. år. I analyserne baseret på det cluster-kontrollerede studiedesign kan der både være systematiske forskelle i karakteristika mellem sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling og i TTA-indsatsen og systematiske forskelle mellem kommunerne, fx i forhold til den sædvanlige sagsbehandling. Disse to analyser skal derfor ses som et supplement til analyserne for RCT-studiet. 2.2 Økonometrisk metode til effektevalueringer For at beregne effekten af TTA-indsatsen beregnes såkaldte varighedsmodeller, hvor den forventede (dvs. gennemsnitlige) varighed til raskmelding estimeres. Forskellen mellem den estimerede gennemsnitlige varighed for projektgruppen hhv. kontrolgruppen fortolkes som den kausale effekt af TTA-indsatsen. I beregningerne af den forventede varighed til raskmelding anvendes kun sygdomsforløb, der visiteres til matchkategori 2 og kun efter 1. juli 2010, idet de første tre måneder fra 1. april til 31. juni 2010 betragtes som en indkøringsfase. Mere tekniske specifikationer og uddybende forklaringer findes i NFA (2012, kapitel 4). Man kan principielt beregne forskellige varigheder, fx kunne man beregne varigheden til selvforsørgelse, dvs. at man enten er i job, eller at man på anden vis klarer sig uden offentlig forsørgelse frem for varigheden til raskmelding. I forhold til den økonomiske evaluering vil dette ikke nødvendigvis være meget forskelligt, idet kommunen efter raskmelding blot vil ha-

12 ve udgifter til fx a-kasse eller kontanthjælp i stedet for sygedagpenge for personer, som bliver raske, men ikke er selvforsørgende. Men i forhold til projektets formål om at nedbringe det langvarige sygefravær er det mest retvisende at anse tid til raskmelding som effekten. Set i dette lys estimeres derfor modeller, der tillader, at den enkelte sygemeldte kan overgå fra sygemelding til forskellige tilstande (states). Konkret estimeres her sandsynligheden for at overgå fra sygdom til følgende udfald: Job Selvforsørgelse (men ej job) A-kasse Kontanthjælp Revalidering (inkl. før-revalidering) Anden overførsel (meget lille restgruppe med fx førtidspension) Denne tilgang medfører, at kommunens og den offentlige sektors udgifter (besparelser) til overførsler mere præcist kan beregnes og indebærer desuden en mere præcis beregning for de mange, som bliver afskediget i løbet af deres langvarige sygdomsperiode, og som derfor ikke nødvendigvis er selvforsørgende efter raskmelding. 2.3 Metodemæssige udfordringer og begrænsninger i forhold til effektevalueringen Der er knyttet en række usikkerheder til såvel før/efter-studiet som det cluster-kontrollerede studie. Disse usikkerheder drejer sig især om vanskeligheden ved at fastlægge en helt sammenlignelig kontrolgruppe. Derfor er det vanskeligt at fortolke resultaterne til at gælde for andre kommuner end dem, der er med i forsøget her. Fortolkningen af effekten for RCT-kommunerne er, at de angiver den gennemsnitlige effekt inden for hver af de tre kommuner. Det vil sige, at en udvidelse af TTA-projektet til at gælde alle borgere i en RCT-kommune forventeligt vil have samme gennemsnitlige effekt som for den gruppe, der har nydt godt af TTA-projektet. I lyset af procesevalueringens resultater (NFA 2012, kapitel 7) skal det tilføjes, at projektkommunerne tilsyneladende har rekrutteret de mest kvalificerede medarbejdere til projektet (se afsnit 6.2). Dette betyder isoleret set, at man må forvente en mindre effektstørrelse, hvis projektet udbredes til hele kommunen (i de tre RCT-kommuner). Omvendt kan det, at det tager tid at implementere forsøget (udvikle samarbejdet mellem aktørerne mv.) betyde, at man vil se en forøgelse af effekten over tid. Analysen af de fem kommuner, der har god implementering af TTA-konceptet, kan opfattes som et bud på den effekt, man vil se, hvis projektet udvides til helt nye kommuner og hvis disse kommuner er i stand til at implementere projektet godt. De kan således opfattes som et bud på potentialet, men god implementering i en eventuel ny kommune er bestemt ikke nogen selvfølge (NFA 2012, kapitel 6). 12

13 3 Data Datagrundlaget består dels af informationer indsamlet i kommunerne vedrørende meromkostninger til TTA-modellen dels af registerdata. 3.1 Kommunernes meromkostninger ved at deltage i TTA-projektet I forbindelse med den økonomiske evaluering af TTA-indsatsen er der indsamlet oplysninger om kommunernes omkostninger ved at anvende TTA-modellen i forhold til den sædvanlige organisering af sagsbehandlingen i matchkategori 2-sager, dvs. den indsats der i de enkelte kommuner ville have været, såfremt kommunen ikke var med i TTA-projektet. Da omkostninger ved indsatsen og administrationen af matchkategori 2-sager ikke kan trækkes fra registre og administrative systemer, er disse oplysninger indsamlet via omkostningsskemaer direkte fra de enkelte projekt- og kontrolkommuner. I dette afsnit beskrives de indsamlede omkostningsdata for Det benyttede omkostningsskema er vist i Bilag A: Omkostningsindberetningsskema Kommunerne har indberettet dels de beregnede omkostninger ved TTA-sagerne, dels et skøn over, hvor store udgifterne til TTA-sagerne ville have været, såfremt de pågældende sager ikke havde været under TTA, men skulle have været behandlet med kommunens sædvanlige sagsbehandling. Omkostningerne er opgjort dels på etableringsomkostninger (kolonne 2), dels driftsomkostninger med TTA (kolonne 3) og uden TTA (kolonne 4). Ved analyser, der rækker flere år frem, vil denne sondring være væsentlig, idet etableringsomkostningerne i så fald vil være faste mens driftsomkostningerne vil afhænge af periodelængden, der analyseres. Som det fremgår af skemaet, er der en enkelt undtagelse fra reglen om, at driftsudgifterne angives med hhv. uden TTA. Indberetningen omfatter ikke de samlede grundudgifter til ejendomsdrift, overhead til ledelse mv., da disse fordrer vanskelige, tidskrævende skøn og antages at være af samme størrelsesorden med og uden TTA. I stedet har kommunerne alene indberettet oplysninger om de ekstra udgifter, der under TTA måtte være til eventuel ejendomsdrift, lokaleindretning, kontorhold, it mv. Omkostningsindberetningen omfatter driftsudgifter til indsatsen og administrative udgifter til sagsbehandling mv. Disse benævnes i det følgende under et som driftsudgifter og omfatter således ikke udgifter til sygedagpengeydelser (indkomstoverførsler). Der sondres i omkostningsindberetningen ikke mellem, om udgifterne konteres på hovedkonto 5 (Sociale opgaver og beskæftigelse), hvor udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger typisk registreres, eller på hovedkonto 6 (Fællesudgifter og administration), hvor administrative udgifter til 2 3 Etableringsomkostninger for projektkommunerne i 2010 stammer fra 2010-skemaet. De omregnes til 2011-priser. Det viste omkostningsskema er for projektkommunerne. Kontrolkommunerne har kun udfyldt skemaets sidste kolonne. De tre kommuner med individrandomisering, K1-K3, har udfyldt en særudgave af skemaet, hvor sidste kolonne har omfattet de faktiske omkostninger ved sager randomiseret til ikke-tta.

14 sagsbehandling typisk registreres. De indberettede omkostninger er bruttodriftsudgifter, altså den samlede udgift uafhængigt af, hvem der finansierer udgiften, og om den er refusionsberettiget. Indberetningen omfatter oplysninger for både projektkommuner og kontrolkommuner. I forbindelse med indberetningen har der været rettet henvendelse til de kommuner, hvor de indberettede oplysninger afveg mest fra andre kommuners indberetninger. I de fleste tilfælde kunne afvigelsen tilskrives, at der ikke systematisk var indberettet oplysninger om lønudgiften til de sagsbehandlere, der ville have varetaget sagsbehandlingen af matchkategori 2- sagerne, ifald kommunen ikke havde haft TTA. Disse jobcentre har efterfølgende fremsendt et revideret skema. Omkostningsindberetningerne viser betydelige forskelle i kommunernes vurdering af omkostningerne ved en TTA-sag og især omkostningerne per sag med sædvanlig sagsbehandling, jf. 14

15 Tabel 3.1. Der er en række mulige forklaringer på forskelle i kommunernes vurdering af, hvor meget en TTA-sag koster i forhold til en ikke-tta-sag: Forskelle i lokale registreringer og anvendte skøn Forskelle i organisering af TTA og sygedagpengeindsats Forskelle i indsatsen forud for TTA-projektet Forskelle i hvor mange matchkategori 2-sager, der har været i forhold til forventet Forskelle i effekten af TTA Disse forklaringsfaktorer, der ikke kan adskilles i omkostningsindberetningen, præsenteres nærmere nedenfor. Forskelle i lokale registreringer og anvendte skøn kan give variation. Da omkostningerne ikke kan trækkes direkte fra administrative systemer, er indberetningerne baseret på de enkelte kommuners kvalificerede skøn over omkostningerne med afsæt i lokalt tilgængelige data og viden. De konkrete grundlag for skønnene varierer som følge af forskelle i kommunernes administrative systemer og muligheder for at samkøre disse. En af de større kommuner har fx haft mulighed for at samkøre sygedagpengesystemet med udgiftsdata for læge- og speciallægeerklæringer, mens andre kommuner ikke har haft denne mulighed, da lægeerklæringsudgifter for sygedagpengemodtagere er registreret som en del af de samlede udgifter til læge- og speciallægeerklæringer i kommunen. Sidstnævnte vil ikke uden en meget tidskrævende manuel gennemgang af alle læge- og speciallægeerklæringer kunne knyttes til matchkategori 2-sygedagpengemodtagere. Tilbagemeldinger fra kommunerne peger på, at det ud over læge- og speciallægeerklæringer særligt har været udfordrende at skønne over udgifterne til aktive tilbud, virksomhedspraktik mv. Dette gælder fx, når andre aktører har været involveret, og kommunen betaler en samlet regning for et holdforløb uden mulighed for at adskille udgifter til TTA-deltagere fra udgifter til andre sygedagpengemodtagere. Forskelle i organisering af sygedagpengeindsatsen giver anledning til varierende grad af skøn ved vurderingen af sagsbehandlerudgifter i situationen uden TTA. Når fx alle sagsbehandlere behandler alle sager, vil det være nødvendigt at skønne over, hvor stor del af lønudgiften der vedrører matchkategori 2-sager. For en række kommuner har det endvidere ikke været muligt at fordele udgifterne til Klinisk Enhed på ugentlig konference, hotline og/eller speciallægeerklæringer, da der fremsendes en samlet regning fra Klinisk Enhed. Tilsvarende gælder, at nogle kommuner har indberettet en samlet udgift for aktive tilbud, virksomhedspraktik, tillægsydelser mv. eller en samlet udgift for psykologisk/fysiologisk konsulent og udredninger ved psykologisk/fysiologisk konsulent eller har indberettet udgifter til psykolog og fysioterapeut sammen med udgifter til lægeerklæringer. Dette vil ikke have betydning for den økonomiske evaluering, da fokus er på de overordnede udgiftsgrupper og ikke mindst de samlede udgifter. Den sædvanlige sygedagpengeindsats varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner havde fx forud for TTA slet ikke eller kun i begrænset omfang inddraget psykologer og fysiologisk uddannede i sygedagpengeindsatsen, mens andre kommuner i forvejen havde haft

16 en indsats, der lå tættere på nogle af elementerne i TTA 4, eventuelt som følge af deltagelse i tidligere udviklingsprojekter. For nogle kommuner vil den sædvanlige indsats med andre ord både indholds- og udgiftsmæssigt ligge tættere på TTA, end det er tilfældet i andre kommuner. Forskelle i, hvor mange TTA-sager der har været i forhold til det forventede, kan have betydning for omkostningseffektiviteten i de enkelte kommuner. Tre kommuner har fx oplevet et noget lavere sagstal end forventet, hvilket kan være med til at forklare, at udgiften per TTA-sag er relativ høj i disse kommuner. To kommuner har omvendt haft et noget højere sagstal end forventet og som en mulig følge heraf relativt lave udgifter per TTA-sag. Endelig kan forskelle mellem kommunerne naturligvis skyldes, at der er forskelle i, hvor succesfuld TTA-modellen er i de enkelte kommuner. En kommune adskiller sig således fra de fleste andre kommuner ved, at de skønnede udgifter ved TTA er en del lavere, end hvis der ikke havde været TTA. Kommunen bekræfter, at dette er deres vurdering og forklarer, at det lavere ressourceforbrug under TTA er en funktion af hurtigere tilbagevenden til arbejde og dermed hurtigere afslutning af sagsbehandling mv. Kommunernes indberettede omkostninger er efterfølgende sammenholdt med antallet af registrerede TTA-sager i samme periode og bruttodriftsudgiften per beregnet sag. 4 Disse betragtninger var blandt hovedbudskaberne fra de deltagende jobcentre på en workshop, der blev afholdt forud for indsamling af omkostningsdata for

17 Tabel 3.1 Omkostninger ved TTA i forhold til ikke-tta Bruttodriftsudgift per sag. Projektkommuner ( ) og kontrolkommuner ( ). Uvægtede gennemsnit. Kr. per sag Etableringsomkostninger Driftsudgift med TTA Driftsudgift uden TTA Difference i driftsudgift TTA* Kontorhold, opstart mv TTA-koordinatorer, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter TTA-Team Klinisk enhed Aktivering Andet Bruttodriftsudgifter i alt per sag Bruttodriftsudgift per sag (vægtet) Kilde: Projekt- og kontrolkommuners indberetning til KORA af omkostninger ved TTA og i den hypotetiske situation, at de ikke havde haft TTA. Desuden det antal TTA-sager, der er indberettet til NFA som del af det store TTA-projekt. Anm.: For kontrolkommuner er årssager og udgifter opregnet fra 9 til 12 måneder. *: Etableringsomkostningerne er for projektkommunernes vedkommende baseret på indberetninger for 2010, hvor disse kommuner etablerede TTA. Disse omkostninger er omregnet til 2011 priser ved hjælp af den kommunale pris- og lønudvikling fra (Kilde: Den gennemsnitlige udgift per TTA-sag er kr., mens den tilsvarende udgift uden TTA estimeres til kr. per sag jf. Tabel 3.1. Gennemsnitligt vurderer projektkommunerne således, at en kategori 2-sag koster ca kr. mere med TTA end med den sædvanlige sagsbehandling. Det er især enhedsomkostningerne til psykologiske og fysiologiske kompetencer (TTA-team) og lægefaglige kompetencer (Klinisk Enhed), der øges med TTA-modellen, mens sagsbehandlingsudgiften (TTA-koordinatorer) øges noget mindre, og der omvendt er reducerede udgifter til aktive tilbud, virksomhedspraktik mv. De moderat øgede udgifter til sagsbehandling under TTA kan ses som udtryk for to modsatrettede omkostningstendenser. På den ene side vil TTA-koordinatorer på grund af koordinatorrollen ofte have en lavere sagsstamme end sagsbehandlere i den traditionelle sagsbehandling, hvilket isoleret set øger sagsbehandlingsudgiften per sag. På den anden side har en række af kommunerne oplevet faldende sagsbehandlingstid som følge af TTA og dermed en reduceret sagsbehandlingsudgift per sag. Det forhold, at TTA-modellen gennemsnitligt giver lavere udgifter til aktivering end den vanlige organisering af sygedagpengeindsatsen, skal ses i lyset af, at dele af indsatsen omkring aktive tilbud, optræning mv. er integreret i TTA-modellen. Den vægtede merudgift på kr. per sag er lavere end den uvægtede merudgift på per sag som følge af, at de store kommuner i projektet gennemsnitligt har estimeret merudgiften ved TTA lavere end projektets mindre kommuner. Dette kunne indikere visse stordriftsfordele ved implementeringen af TTA.

18 Den deskriptive statistik i Tabel 3.2 viser betydelige variationer i jobcentrenes estimerede udgift per sag. Udgifterne per TTA-sag varierer ifølge omkostningsindberetningen mellem og kr. Enhedsomkostningerne med TTA er med andre ord tre gange så store i nogle kommuner som i andre. Tabel 3.2 Mål for variationen i omkostninger ved TTA i forhold til ikke-tta Kr. per sag Uvægtet gennemsnit (som Tabel 3.1) Etableringsomkostninger Driftsudgift Driftsudgift Difference i TTA med TTA uden TTA driftsudgift Standardafvigelse Minimum kvartil Median kvartil Maksimum Antal kommuner Anm.: Bruttodriftsudgift per sag. Projektkommuner ( ) og kontrolkommuner ( ). Se i øvrigt Tabel 3.1. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Hvis der er et lige antal observationer i datasættet, er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. Ligesom middelværdien og typetallet er medianen et mål for middeltendensen i et datasæt. Medianen benævnes også 2. kvartil. Kun for gennemsnittet er den sidste kolonne nødvendigvis lig med differencen mellem 2. og 3. kolonne. Det kan fx være to forskellige kommuner, der har minimum i henholdsvis 2. og i 3. kolonne. Projektkommunerne vurderer i gennemsnit, at der ville have været brugt kr. per sag på TTA-sagerne, hvis der ikke havde været TTA. Men også her er der store variationer, idet en kommune vurderer, at enhedsomkostningen for sager, der ikke er visiteret til TTA, er ca kr. mens en anden kommune omvendt estimerer en udgift på ca kr. per sag, der ikke er visiteret til TTA. Med afsæt i projektkommunernes indberettede oplysninger for 2011 kan omkostningsbilledet sammenfattes i, at medianudgiften per sag under TTA er kr., mens de pågældende sager tilsvarende vurderes at ville have kostet kr. uden TTA, jf. Tabel 3.2. Bemærk her, at medianen er robust over for de mest ekstreme værdier i hver ende af skalaen, hvorimod gennemsnittet påvirkes af alle værdier. Alligevel er forskellen på medianen og gennemsnittet (vægtet såvel som uvægtet) relativ beskeden. De store kommunale forskelle i indberetningerne (store og små værdier) synes således i høj grad at ophæve hinanden. 5 Medianudgiften for løbende drift estimeres samlet set til at være kr. højere per sag med TTA end uden TTA. 6 Hertil kommer en engangsudgift til etablering af TTA, som op- 5 6 I beregningen af hovedestimatet på enkeltkommuneniveau anvendes de udgifter, kommunen selv angiver. I følsomhedsberegningerne anvendes medianværdierne, fordi de anses at afspejle et mere robust skøn over omkostningerne, da de ikke er påvirket af de mest ekstreme indrapporteringer. Som følsomhedsanalyse anvendes ydermere 1. hhv. 3. kvartil, jf. afsnit 4.2. Bemærk, at de tidligere omtalte kr. var i gennemsnit, så medianen af forskelle er lidt højere end gennemsnittet. 18

19 gjort per sag svarer til ca kr. per sag. Etableringsomkostningerne vil dog i væsentlig mindre udstrækning end de løbende driftsudgifter være knyttet til antallet af sager. Medianudgifterne er konsistente med tilsvarende indberetninger af omkostninger for 2010, men da 2011-indberetningen bygger på et bredere statistisk grundlag, og der tillige er sket en omfattende finansierings- og refusionsomlægning på sygedagpengeområdet fra 2011, baseres omkostningsdelen af den økonomiske evaluering på omkostningsindberetningerne for Tabel 3.3 viser de omkostningsestimater, der indgår i den økonomiske evaluering samt disses beregnede fordeling på kommune og stat. Oplysninger om antal TTA-sager, etableringsomkostninger og driftsudgifter i 2011 stammer fra omkostningsindberetningen.

20 Tabel 3.3. Omkostningsestimater anvendt i den økonomiske evaluering af TTA. Meromkostninger ved TTA 2011 Antal TTA årssager Etableringsomkostning kr. per sag I alt Merdriftsudgift kr. per sag 1 Kommunal Statslig andel andel Hovedmodel (median) Modeller til følsomhedsanalyse: Meromkostninger, 1. kvartil Meromkostninger, 3. kvartil Anm.: Årssager er antallet af sager på årsbasis i Tallene for kontrolkommunerne er opregnet fra 9 til 12 måneder. 1 I 2011 refunderes 50% af driftsudgifterne ved aktivering af sygedagpengemodtagere inden for et rådighedsbeløb på kr. svarende til en maksimal refusion af driftsudgifter til aktivering på kr per person. I fordelingen mellem kommuner og stat antages, at der er maksimal refusion af driftsudgifter både med og uden TTA. I den udstrækning TTA-modellen reducerer driftsudgifterne til aktivering, forventes reduktionen således at ske i udgiften over rådighedsbeløbet, dvs. fuldt ud i den kommunale andel af udgifterne. 20

Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet. v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA

Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet. v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA Formål Formålet med den økonomiske evaluering af TTA-modellen er at belyse

Læs mere

Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen. Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt

Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen. Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt Videregående økonomiske analyser af Det Store TTAprojekt kan hentes fra hjemmesiden

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT

DET STORE TTA-PROJEKT SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Det store TTA-projekt Proces-, effekt- og økonomisk evaluering NFA-rapport Titel Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering.

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Det store TTA-projekt

Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generel beskrivelse af projektet...3

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017 2018

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN 14. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN Det samlede antal personer på sygedagpenge er siden 2. kvartal 2006 steget med omkring 13.400 eller

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere