Evaluering af Det Store TTA-projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Det Store TTA-projekt"

Transkript

1 Kurt Houlberg, Christophe Kolodziejczyk & Nicolai Kristensen Evaluering af Det Store TTA-projekt Delrapport om økonomisk evaluering

2 Publikationen Evaluering af Det Store TTA-projekt Delrapport om økonomisk evaluering kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: November 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Kurt Houlberg, Christophe Kolodziejczyk & Nicolai Kristensen Evaluering af Det Store TTA-projekt Delrapport om økonomisk evaluering KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2012

4 Forord Denne rapport beskriver de økonomiske effekter af Det Store TTA-projekt (TTA står for Tilbage-Til-Arbejdsmarkedet). Projektet har til formål at evaluere effekterne af en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med langvarigt sygemeldte i centrum. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og Beskæftigelsesministeriet. Analysen af de økonomiske effekter udgør en delkomponent i forhold til det samlede projekt, som ud over denne cost-benefit-analyse består af en proces- og effektevaluering. Disse øvrige dele af det overordnede projekt er udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som også leder det overordnede projekt. Cost-benefit-analyserne, der fremlægges i denne rapport, bygger videre på effektanalyserne foretaget af NFA og kobler disse effekter til indsamlede data for omkostningerne ved indsatsen. Vi analyserer de økonomiske effekter både på kommuneniveau, for den samlede offentlige sektor og på samfundsniveau. Kapitel 9 i Evaluering af det store TTA-projekt (NFA 2012) indeholder de samme resultater, som vi fremlægger her. Rapporten er udarbejdet af programchef Kurt Houlberg, forsker Christophe Kolodziejczyk og programleder Nicolai Kristensen. Vi ønsker at takke NFA for et godt samarbejde og for værdifulde diskussioner undervejs. Også en tak til to eksterne læsere for værdifulde kommentarer. Nicolai Kristensen November 2012

5 Indhold Sammenfatning Introduktion Undersøgelsesdesign og effektevaluering Undersøgelsesdesign Økonometrisk metode til effektevalueringer Metodemæssige udfordringer og begrænsninger i forhold til effektevalueringen Data Kommunernes meromkostninger ved at deltage i TTA-projektet Registerdata Analysetilgang for cost-benefit-analyse CBA-metode Omkostninger (costs) Indtægter (benefits) Hovedestimat og følsomhedsanalyser Afgrænsninger og forbehold i cost-benefit-analysen Resultater Cost-benefit: Hovedresultater Cost-benefit: Følsomhedsanalyser Konklusion Litteratur Bilag A: Omkostningsindberetningsskema Bilag B: Anvendte takster English Summary... 48

6

7 Sammenfatning Denne rapport indeholder en økonomisk analyse af effekterne af Det store TTA-projekt, hvor 22 kommuner deltager i et forsøg, der skal vise, om en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats over for sygedagpengemodtagere kan implementeres i eksisterende kommunale strukturer, og hvordan det virker. I hovedrapporten om Det store TTA-projekt (NFA 2012) beregnes bl.a. effekterne af TTA-indsatsen på sygefraværet. I denne rapport bringes disse effekter et skridt videre i den forstand at de anvendes til at beregne, hvordan et (eventuelt) lavere sygefravær påvirker kommunernes, det offentliges (stat og kommuner) samt samfundets økonomi. På omkostningssiden indgår dels etableringsomkostninger (engangsomkostninger) i forbindelse med oprettelse af en ny struktur mv., dels indgår eventuelle ekstra omkostninger (eller besparelser) i den løbende drift på området. På samfundsniveau indgår tillige nogle forvridningsomkostninger (besparelser), der opstår ved ændringer i indkrævning af skatter. På indtægtssiden sættes der kroner og øre på, hvor meget der spares i sygedagpenge. Nogle af de raskmeldte borgere vil imidlertid ikke kunne returnere til et job, og der tages derfor højde for, at raskmeldte returnerer til andre overførsler end sygedagpenge, fx kontanthjælp. Derudover medtages ændringer i skatteindtægter og ændringer i udgifter til sundhedsområdet (sygesikringsydelser og medicinudgifter). Effekten af TTA på længden af sygefravær estimeres til at være meget forskelligartet (NFA 2012), og dette resultat genfindes derfor også i analysen af de økonomiske effekter. For tre kommuner bygger effektanalysen på et randomiseret design (RCT), som vurderes at være metodisk meget stærkt. For to ud af de tre kommuner under dette design findes reduktioner i varigheden af sygemeldinger. Det resulterer efterfølgende i besparelser på sygedagpenge og øgede skatteindtægter, som samlet set dominerer omkostningerne ved projektet. For disse to RCT-kommuner er der således en positiv bundlinje for TTA-projektet. Dette gælder for alle tre analyseniveauer: kommuner, den samlede offentlige sektor og samfundet. For den tredje RCT-kommune findes det modsatte resultat, og samlet set udviser denne kommune et negativt økonomisk resultat. Den økonomiske analyse for de tre RCT-kommuner under ét giver en positiv nettoeffekt på hvert af de tre analyseniveauer. Blandt de kommuner, hvor det har været muligt at måle en effekt på kommuneniveau, er der identificeret fem kommuner med en god implementering. Disse fem kommuner har i gennemsnit også en signifikant reduktion i den gennemsnitlige sygdomsvarighed. Økonomiske beregninger for disse fem kommuner viser, at de sparede sygedagpenge og øgede skatteindtægter samlet set er højere end omkostningerne, og at der derfor er en positiv økonomisk effekt ved TTA for de fem kommuner på alle tre niveauer (kommune, offentlige sektor og samfundet). Følsomhedsanalyserne viser dog, at den økonomiske nettoeffekt både for de tre RCTkommuner under ét samt for de fem kommuner især på kommuneniveau kan vendes til et negativt resultat. Det sker, når de omkostninger, der indgår i beregningen, øges som en del af følsomhedsberegningen (omkostninger der er forbundet med ganske stor usikkerhed). Det negative resultat opstår også i flere af følsomhedsanalyserne på niveauet med den offentlige 7

8 sektor, hvorimod analyserne på samfundsniveau er meget robuste over for selv store negative ændringer i de parametre, der indgår i analysen. Dette gælder navnlig for to af de tre RCTkommuner og de fem udvalgte kommuner. Der analyseres også særskilte, kommunespecifikke effekter for syv kommuner, der i projektets første år indgår som kontrolkommuner og som i projektets andet år indgår som projektkommuner. Dette design er forbundet med noget større usikkerhed end RCT-designet (NFA 2012). Analysen for disse syv kommuner viser megen diversitet, idet en kommune oplever en besparelse på næsten kr. per sygdomsforløb, mens en anden kommune oplever et tab på ca kr. per sygdomsforløb. Resultaterne for disse syv enkeltkommuner skal dog tages med det forbehold, at effekterne i flere tilfælde estimeres til at være insignifikante. I beregningerne for Alle kommuner anvendes et såkaldt cluster-design, som metodisk ikke er ideelt (NFA 2012). Resultatet her er en effekt på sygefraværet, der er tæt på nul, idet det udgør et gennemsnit af positive og negative effekter. Derfor dominerer omkostningssiden i den økonomiske analyse for Alle, og cost-benefit-analysen (CBA) viser således et negativt resultat. Den potentielle besparelse realiseres langtfra altid fuldt ud, idet mange af de raskmeldte blot overgår til anden offentlig forsørgelse. For en af RCT-kommunerne realiseres en besparelse på under 50% af de sparede sygedagpenge. For de fem kommuner med god implementering realiseres 55%. Disse tal underbygger en formodning om, at de relativt ugunstige konjunkturforhold, der har gjort sig gældende over analyseperioden , medvirker til en mindre favorabel økonomisk effekt selv i det tilfælde, hvor der er en (stor) effekt på sygeperiodens gennemsnitlige længde. I forhold til en periode med mere gunstige konjunkturer giver cost-benefit-analysen her således et nedre skøn over den økonomiske effekt ved TTA. Varigheden af projektet vil påvirke den økonomiske analyse. I denne rapport anvendes deltagerantallet for Men da etableringsomkostningerne er en engangsudgift, vil den gennemsnitlige omkostning per sygedomsforløb (per borger) derfor falde i takt med, at der kommer flere igennem TTA-indsatsen. Derfor er der også her tale om et nedre skøn over de økonomiske effekter ved TTA, idet den samlede økonomiske nettoeffekt, alt andet lige, bliver mere positiv, jo længere tid projektet har været i gang. 8

9 1 Introduktion Denne rapport beskriver den økonomiske evaluering af Det store TTA-projekt. TTA står for Tilbage Til Arbejdsmarkedet. Projektet skal undersøge, om en særligt tilrettelagt indsats nedbringer sygefraværet for sygedagpengemodtagere, der visiteres til matchkategori 2. Dette er sygemeldte, som ikke forventes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for tre måneder, men som aktuelt vil kunne genoptage arbejdet gradvist eller modtage et aktivt tilbud. De har typisk en kompleks helbredsproblematik, og der er risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet. TTA-indsatsen består i en nyorganisering og udførelse af sagsbehandlingen i matchkategori 2 sygedagpengesager, idet der sættes øget fokus på en tværfaglig afklaring, en øget koordinering og en tidligere indsats. Den økonomiske evaluering af Det store TTA-projekt er tæt knyttet til især den kvantitative effektevaluering af projektet, som undersøger, om projektet har effekt på omfanget af sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Formålet med den økonomiske evaluering af TTAmodellen er at belyse de økonomiske konsekvenser af modellen for kommunerne, det offentlige og samfundet som helhed. Projektet startede I det følgende benyttes betegnelsen projektkommuner for de kommuner, der indtrådte som projektkommuner i TTA ved projektets start , mens betegnelsen kontrolkommuner benyttes for de kommuner, der indtrådte som projektkommuner i TTA efter at have været kontrolkommuner i projektets første år. Projektet har et tredelt evalueringsdesign. I det første design indgår tre kommuner, betegnet K1-K3, som inden for kommunen indførte randomisering (dvs. tilfældighed) i hvilke borgere, der modtog den koordinerede indsats, og hvilke der ikke gjorde. Disse tre kommuner omtales her som RCT-kommuner (Randomized Control Trial). I det andet evalueringsdesign sammenlignes også inden for samme kommune men over tid. Det tredje evalueringsdesign, der betegnes som Alle, er et cluster-kontrolleret studie, hvor alle sygemeldte fra de 22 kommuner indgår i analysen. Fordele og ulemper ved de tre design diskuteres i NFA (2012). 1 For at vurdere, om TTA-indsatsen er fordelagtig for henholdsvis kommunerne, det offentlige og samfundet som helhed, er det nødvendigt at sætte kroner og øre på fordele ved projektet (benefits) og sammenholde disse med ulemper og omkostninger (costs) ved projektet. Der er selvsagt en række usikkerheder forbundet med en sådan kvantificering, og visse elementer må helt udelades, idet det i reglen vil være umuligt at inkludere alle potentielt relevante elementer; fx kan der være afledte udgifter til børnepasning eller hjemmehjælp forbundet med sygefravær, men sådanne mulige effekter udelades. I analysen medtages alle de costs og benefits, der vurderes at have væsentlig betydning for den samlede vurdering af den samlede økonomiske evaluering. Derudover er det et særskilt formål at vise, hvor meget usik- 1 Én kommune valgte at udtræde af projektet efter første år og indgår ikke i den økonomiske evaluering. På grund af fælles jobcenterøkonomi indgår to kommuner som en enhed i de økonomiske analyser. Derudover indtrådte en kommune i projektet som både projektkommune (i to distrikter) og kontrolkommune (to distrikter). Den økonomiske evaluering baserer sig på økonomiske oplysninger for 2011, hvor hele kommunen er projektkommune. I alt indgår således 19 jobcentre/enheder i den økonomiske evaluering.

10 kerhed der er knyttet til resultaterne, og hvilke faktorer denne usikkerhed navnlig knytter sig til. Resten af rapporten er organiseret som følger. I kapitel 2 beskrives undersøgelsens design samt den økonometriske metode, der anvendes til at beregne effekterne af TTAindsatsen. I kapitel 3 beskrives de anvendte data, dels registerdata fra Danmarks Statistik, dels oplysninger om omkostninger indsamlet ved brug af spørgeskema blandt de involverede kommuner. Kapitel 4 beskriver den tilgang, der anvendes i cost-benefit-analysen, herunder følsomhedsanalyserne samt udeladte elementer. Dernæst følger i kapitel 5 resultaterne fra den økonomiske analyse samt følsomhedsanalyser. Sluttelig følger en konklusion. 10

11 2 Undersøgelsesdesign og effektevaluering I dette kapitel beskrives kort det overordnede undersøgelsesdesign samt metoden, der er anvendt i forbindelse med de økonometriske beregninger på individniveau. En mere uddybende beskrivelse af disse emner findes i projektets hovedrapport, se NFA (2012). 2.1 Undersøgelsesdesign I dette afsnit beskrives kort det overordnede undersøgelsesdesign samt metoden, der er anvendt i forbindelse med de økonometriske beregninger på individniveau. En mere uddybende beskrivelse af disse emner findes i kapitel 4. Som nævnt i NFA (2012) er effektevalueringen baseret på analyser af flere forskellige undersøgelsesdesign: 1 RCT-studiet inden for tre kommuner 2 Syv kontrol-/projektkommuner ( før og efter studiet) 3 Analyse af fem kommuner med god implementering 4 Det cluster-kontrollerede studie RCT-studiet giver det mest troværdige og sikre udgangspunkt for vurdering af effekterne. Der knytter sig en usikkerhed til før/efter-analyserne, som hovedsageligt skyldes forskelle i karakteristika ved sygemeldte fra 1. til 2. år. I analyserne baseret på det cluster-kontrollerede studiedesign kan der både være systematiske forskelle i karakteristika mellem sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling og i TTA-indsatsen og systematiske forskelle mellem kommunerne, fx i forhold til den sædvanlige sagsbehandling. Disse to analyser skal derfor ses som et supplement til analyserne for RCT-studiet. 2.2 Økonometrisk metode til effektevalueringer For at beregne effekten af TTA-indsatsen beregnes såkaldte varighedsmodeller, hvor den forventede (dvs. gennemsnitlige) varighed til raskmelding estimeres. Forskellen mellem den estimerede gennemsnitlige varighed for projektgruppen hhv. kontrolgruppen fortolkes som den kausale effekt af TTA-indsatsen. I beregningerne af den forventede varighed til raskmelding anvendes kun sygdomsforløb, der visiteres til matchkategori 2 og kun efter 1. juli 2010, idet de første tre måneder fra 1. april til 31. juni 2010 betragtes som en indkøringsfase. Mere tekniske specifikationer og uddybende forklaringer findes i NFA (2012, kapitel 4). Man kan principielt beregne forskellige varigheder, fx kunne man beregne varigheden til selvforsørgelse, dvs. at man enten er i job, eller at man på anden vis klarer sig uden offentlig forsørgelse frem for varigheden til raskmelding. I forhold til den økonomiske evaluering vil dette ikke nødvendigvis være meget forskelligt, idet kommunen efter raskmelding blot vil ha-

12 ve udgifter til fx a-kasse eller kontanthjælp i stedet for sygedagpenge for personer, som bliver raske, men ikke er selvforsørgende. Men i forhold til projektets formål om at nedbringe det langvarige sygefravær er det mest retvisende at anse tid til raskmelding som effekten. Set i dette lys estimeres derfor modeller, der tillader, at den enkelte sygemeldte kan overgå fra sygemelding til forskellige tilstande (states). Konkret estimeres her sandsynligheden for at overgå fra sygdom til følgende udfald: Job Selvforsørgelse (men ej job) A-kasse Kontanthjælp Revalidering (inkl. før-revalidering) Anden overførsel (meget lille restgruppe med fx førtidspension) Denne tilgang medfører, at kommunens og den offentlige sektors udgifter (besparelser) til overførsler mere præcist kan beregnes og indebærer desuden en mere præcis beregning for de mange, som bliver afskediget i løbet af deres langvarige sygdomsperiode, og som derfor ikke nødvendigvis er selvforsørgende efter raskmelding. 2.3 Metodemæssige udfordringer og begrænsninger i forhold til effektevalueringen Der er knyttet en række usikkerheder til såvel før/efter-studiet som det cluster-kontrollerede studie. Disse usikkerheder drejer sig især om vanskeligheden ved at fastlægge en helt sammenlignelig kontrolgruppe. Derfor er det vanskeligt at fortolke resultaterne til at gælde for andre kommuner end dem, der er med i forsøget her. Fortolkningen af effekten for RCT-kommunerne er, at de angiver den gennemsnitlige effekt inden for hver af de tre kommuner. Det vil sige, at en udvidelse af TTA-projektet til at gælde alle borgere i en RCT-kommune forventeligt vil have samme gennemsnitlige effekt som for den gruppe, der har nydt godt af TTA-projektet. I lyset af procesevalueringens resultater (NFA 2012, kapitel 7) skal det tilføjes, at projektkommunerne tilsyneladende har rekrutteret de mest kvalificerede medarbejdere til projektet (se afsnit 6.2). Dette betyder isoleret set, at man må forvente en mindre effektstørrelse, hvis projektet udbredes til hele kommunen (i de tre RCT-kommuner). Omvendt kan det, at det tager tid at implementere forsøget (udvikle samarbejdet mellem aktørerne mv.) betyde, at man vil se en forøgelse af effekten over tid. Analysen af de fem kommuner, der har god implementering af TTA-konceptet, kan opfattes som et bud på den effekt, man vil se, hvis projektet udvides til helt nye kommuner og hvis disse kommuner er i stand til at implementere projektet godt. De kan således opfattes som et bud på potentialet, men god implementering i en eventuel ny kommune er bestemt ikke nogen selvfølge (NFA 2012, kapitel 6). 12

13 3 Data Datagrundlaget består dels af informationer indsamlet i kommunerne vedrørende meromkostninger til TTA-modellen dels af registerdata. 3.1 Kommunernes meromkostninger ved at deltage i TTA-projektet I forbindelse med den økonomiske evaluering af TTA-indsatsen er der indsamlet oplysninger om kommunernes omkostninger ved at anvende TTA-modellen i forhold til den sædvanlige organisering af sagsbehandlingen i matchkategori 2-sager, dvs. den indsats der i de enkelte kommuner ville have været, såfremt kommunen ikke var med i TTA-projektet. Da omkostninger ved indsatsen og administrationen af matchkategori 2-sager ikke kan trækkes fra registre og administrative systemer, er disse oplysninger indsamlet via omkostningsskemaer direkte fra de enkelte projekt- og kontrolkommuner. I dette afsnit beskrives de indsamlede omkostningsdata for Det benyttede omkostningsskema er vist i Bilag A: Omkostningsindberetningsskema Kommunerne har indberettet dels de beregnede omkostninger ved TTA-sagerne, dels et skøn over, hvor store udgifterne til TTA-sagerne ville have været, såfremt de pågældende sager ikke havde været under TTA, men skulle have været behandlet med kommunens sædvanlige sagsbehandling. Omkostningerne er opgjort dels på etableringsomkostninger (kolonne 2), dels driftsomkostninger med TTA (kolonne 3) og uden TTA (kolonne 4). Ved analyser, der rækker flere år frem, vil denne sondring være væsentlig, idet etableringsomkostningerne i så fald vil være faste mens driftsomkostningerne vil afhænge af periodelængden, der analyseres. Som det fremgår af skemaet, er der en enkelt undtagelse fra reglen om, at driftsudgifterne angives med hhv. uden TTA. Indberetningen omfatter ikke de samlede grundudgifter til ejendomsdrift, overhead til ledelse mv., da disse fordrer vanskelige, tidskrævende skøn og antages at være af samme størrelsesorden med og uden TTA. I stedet har kommunerne alene indberettet oplysninger om de ekstra udgifter, der under TTA måtte være til eventuel ejendomsdrift, lokaleindretning, kontorhold, it mv. Omkostningsindberetningen omfatter driftsudgifter til indsatsen og administrative udgifter til sagsbehandling mv. Disse benævnes i det følgende under et som driftsudgifter og omfatter således ikke udgifter til sygedagpengeydelser (indkomstoverførsler). Der sondres i omkostningsindberetningen ikke mellem, om udgifterne konteres på hovedkonto 5 (Sociale opgaver og beskæftigelse), hvor udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger typisk registreres, eller på hovedkonto 6 (Fællesudgifter og administration), hvor administrative udgifter til 2 3 Etableringsomkostninger for projektkommunerne i 2010 stammer fra 2010-skemaet. De omregnes til 2011-priser. Det viste omkostningsskema er for projektkommunerne. Kontrolkommunerne har kun udfyldt skemaets sidste kolonne. De tre kommuner med individrandomisering, K1-K3, har udfyldt en særudgave af skemaet, hvor sidste kolonne har omfattet de faktiske omkostninger ved sager randomiseret til ikke-tta.

14 sagsbehandling typisk registreres. De indberettede omkostninger er bruttodriftsudgifter, altså den samlede udgift uafhængigt af, hvem der finansierer udgiften, og om den er refusionsberettiget. Indberetningen omfatter oplysninger for både projektkommuner og kontrolkommuner. I forbindelse med indberetningen har der været rettet henvendelse til de kommuner, hvor de indberettede oplysninger afveg mest fra andre kommuners indberetninger. I de fleste tilfælde kunne afvigelsen tilskrives, at der ikke systematisk var indberettet oplysninger om lønudgiften til de sagsbehandlere, der ville have varetaget sagsbehandlingen af matchkategori 2- sagerne, ifald kommunen ikke havde haft TTA. Disse jobcentre har efterfølgende fremsendt et revideret skema. Omkostningsindberetningerne viser betydelige forskelle i kommunernes vurdering af omkostningerne ved en TTA-sag og især omkostningerne per sag med sædvanlig sagsbehandling, jf. 14

15 Tabel 3.1. Der er en række mulige forklaringer på forskelle i kommunernes vurdering af, hvor meget en TTA-sag koster i forhold til en ikke-tta-sag: Forskelle i lokale registreringer og anvendte skøn Forskelle i organisering af TTA og sygedagpengeindsats Forskelle i indsatsen forud for TTA-projektet Forskelle i hvor mange matchkategori 2-sager, der har været i forhold til forventet Forskelle i effekten af TTA Disse forklaringsfaktorer, der ikke kan adskilles i omkostningsindberetningen, præsenteres nærmere nedenfor. Forskelle i lokale registreringer og anvendte skøn kan give variation. Da omkostningerne ikke kan trækkes direkte fra administrative systemer, er indberetningerne baseret på de enkelte kommuners kvalificerede skøn over omkostningerne med afsæt i lokalt tilgængelige data og viden. De konkrete grundlag for skønnene varierer som følge af forskelle i kommunernes administrative systemer og muligheder for at samkøre disse. En af de større kommuner har fx haft mulighed for at samkøre sygedagpengesystemet med udgiftsdata for læge- og speciallægeerklæringer, mens andre kommuner ikke har haft denne mulighed, da lægeerklæringsudgifter for sygedagpengemodtagere er registreret som en del af de samlede udgifter til læge- og speciallægeerklæringer i kommunen. Sidstnævnte vil ikke uden en meget tidskrævende manuel gennemgang af alle læge- og speciallægeerklæringer kunne knyttes til matchkategori 2-sygedagpengemodtagere. Tilbagemeldinger fra kommunerne peger på, at det ud over læge- og speciallægeerklæringer særligt har været udfordrende at skønne over udgifterne til aktive tilbud, virksomhedspraktik mv. Dette gælder fx, når andre aktører har været involveret, og kommunen betaler en samlet regning for et holdforløb uden mulighed for at adskille udgifter til TTA-deltagere fra udgifter til andre sygedagpengemodtagere. Forskelle i organisering af sygedagpengeindsatsen giver anledning til varierende grad af skøn ved vurderingen af sagsbehandlerudgifter i situationen uden TTA. Når fx alle sagsbehandlere behandler alle sager, vil det være nødvendigt at skønne over, hvor stor del af lønudgiften der vedrører matchkategori 2-sager. For en række kommuner har det endvidere ikke været muligt at fordele udgifterne til Klinisk Enhed på ugentlig konference, hotline og/eller speciallægeerklæringer, da der fremsendes en samlet regning fra Klinisk Enhed. Tilsvarende gælder, at nogle kommuner har indberettet en samlet udgift for aktive tilbud, virksomhedspraktik, tillægsydelser mv. eller en samlet udgift for psykologisk/fysiologisk konsulent og udredninger ved psykologisk/fysiologisk konsulent eller har indberettet udgifter til psykolog og fysioterapeut sammen med udgifter til lægeerklæringer. Dette vil ikke have betydning for den økonomiske evaluering, da fokus er på de overordnede udgiftsgrupper og ikke mindst de samlede udgifter. Den sædvanlige sygedagpengeindsats varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner havde fx forud for TTA slet ikke eller kun i begrænset omfang inddraget psykologer og fysiologisk uddannede i sygedagpengeindsatsen, mens andre kommuner i forvejen havde haft

16 en indsats, der lå tættere på nogle af elementerne i TTA 4, eventuelt som følge af deltagelse i tidligere udviklingsprojekter. For nogle kommuner vil den sædvanlige indsats med andre ord både indholds- og udgiftsmæssigt ligge tættere på TTA, end det er tilfældet i andre kommuner. Forskelle i, hvor mange TTA-sager der har været i forhold til det forventede, kan have betydning for omkostningseffektiviteten i de enkelte kommuner. Tre kommuner har fx oplevet et noget lavere sagstal end forventet, hvilket kan være med til at forklare, at udgiften per TTA-sag er relativ høj i disse kommuner. To kommuner har omvendt haft et noget højere sagstal end forventet og som en mulig følge heraf relativt lave udgifter per TTA-sag. Endelig kan forskelle mellem kommunerne naturligvis skyldes, at der er forskelle i, hvor succesfuld TTA-modellen er i de enkelte kommuner. En kommune adskiller sig således fra de fleste andre kommuner ved, at de skønnede udgifter ved TTA er en del lavere, end hvis der ikke havde været TTA. Kommunen bekræfter, at dette er deres vurdering og forklarer, at det lavere ressourceforbrug under TTA er en funktion af hurtigere tilbagevenden til arbejde og dermed hurtigere afslutning af sagsbehandling mv. Kommunernes indberettede omkostninger er efterfølgende sammenholdt med antallet af registrerede TTA-sager i samme periode og bruttodriftsudgiften per beregnet sag. 4 Disse betragtninger var blandt hovedbudskaberne fra de deltagende jobcentre på en workshop, der blev afholdt forud for indsamling af omkostningsdata for

17 Tabel 3.1 Omkostninger ved TTA i forhold til ikke-tta Bruttodriftsudgift per sag. Projektkommuner ( ) og kontrolkommuner ( ). Uvægtede gennemsnit. Kr. per sag Etableringsomkostninger Driftsudgift med TTA Driftsudgift uden TTA Difference i driftsudgift TTA* Kontorhold, opstart mv TTA-koordinatorer, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter TTA-Team Klinisk enhed Aktivering Andet Bruttodriftsudgifter i alt per sag Bruttodriftsudgift per sag (vægtet) Kilde: Projekt- og kontrolkommuners indberetning til KORA af omkostninger ved TTA og i den hypotetiske situation, at de ikke havde haft TTA. Desuden det antal TTA-sager, der er indberettet til NFA som del af det store TTA-projekt. Anm.: For kontrolkommuner er årssager og udgifter opregnet fra 9 til 12 måneder. *: Etableringsomkostningerne er for projektkommunernes vedkommende baseret på indberetninger for 2010, hvor disse kommuner etablerede TTA. Disse omkostninger er omregnet til 2011 priser ved hjælp af den kommunale pris- og lønudvikling fra (Kilde: Den gennemsnitlige udgift per TTA-sag er kr., mens den tilsvarende udgift uden TTA estimeres til kr. per sag jf. Tabel 3.1. Gennemsnitligt vurderer projektkommunerne således, at en kategori 2-sag koster ca kr. mere med TTA end med den sædvanlige sagsbehandling. Det er især enhedsomkostningerne til psykologiske og fysiologiske kompetencer (TTA-team) og lægefaglige kompetencer (Klinisk Enhed), der øges med TTA-modellen, mens sagsbehandlingsudgiften (TTA-koordinatorer) øges noget mindre, og der omvendt er reducerede udgifter til aktive tilbud, virksomhedspraktik mv. De moderat øgede udgifter til sagsbehandling under TTA kan ses som udtryk for to modsatrettede omkostningstendenser. På den ene side vil TTA-koordinatorer på grund af koordinatorrollen ofte have en lavere sagsstamme end sagsbehandlere i den traditionelle sagsbehandling, hvilket isoleret set øger sagsbehandlingsudgiften per sag. På den anden side har en række af kommunerne oplevet faldende sagsbehandlingstid som følge af TTA og dermed en reduceret sagsbehandlingsudgift per sag. Det forhold, at TTA-modellen gennemsnitligt giver lavere udgifter til aktivering end den vanlige organisering af sygedagpengeindsatsen, skal ses i lyset af, at dele af indsatsen omkring aktive tilbud, optræning mv. er integreret i TTA-modellen. Den vægtede merudgift på kr. per sag er lavere end den uvægtede merudgift på per sag som følge af, at de store kommuner i projektet gennemsnitligt har estimeret merudgiften ved TTA lavere end projektets mindre kommuner. Dette kunne indikere visse stordriftsfordele ved implementeringen af TTA.

18 Den deskriptive statistik i Tabel 3.2 viser betydelige variationer i jobcentrenes estimerede udgift per sag. Udgifterne per TTA-sag varierer ifølge omkostningsindberetningen mellem og kr. Enhedsomkostningerne med TTA er med andre ord tre gange så store i nogle kommuner som i andre. Tabel 3.2 Mål for variationen i omkostninger ved TTA i forhold til ikke-tta Kr. per sag Uvægtet gennemsnit (som Tabel 3.1) Etableringsomkostninger Driftsudgift Driftsudgift Difference i TTA med TTA uden TTA driftsudgift Standardafvigelse Minimum kvartil Median kvartil Maksimum Antal kommuner Anm.: Bruttodriftsudgift per sag. Projektkommuner ( ) og kontrolkommuner ( ). Se i øvrigt Tabel 3.1. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Hvis der er et lige antal observationer i datasættet, er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. Ligesom middelværdien og typetallet er medianen et mål for middeltendensen i et datasæt. Medianen benævnes også 2. kvartil. Kun for gennemsnittet er den sidste kolonne nødvendigvis lig med differencen mellem 2. og 3. kolonne. Det kan fx være to forskellige kommuner, der har minimum i henholdsvis 2. og i 3. kolonne. Projektkommunerne vurderer i gennemsnit, at der ville have været brugt kr. per sag på TTA-sagerne, hvis der ikke havde været TTA. Men også her er der store variationer, idet en kommune vurderer, at enhedsomkostningen for sager, der ikke er visiteret til TTA, er ca kr. mens en anden kommune omvendt estimerer en udgift på ca kr. per sag, der ikke er visiteret til TTA. Med afsæt i projektkommunernes indberettede oplysninger for 2011 kan omkostningsbilledet sammenfattes i, at medianudgiften per sag under TTA er kr., mens de pågældende sager tilsvarende vurderes at ville have kostet kr. uden TTA, jf. Tabel 3.2. Bemærk her, at medianen er robust over for de mest ekstreme værdier i hver ende af skalaen, hvorimod gennemsnittet påvirkes af alle værdier. Alligevel er forskellen på medianen og gennemsnittet (vægtet såvel som uvægtet) relativ beskeden. De store kommunale forskelle i indberetningerne (store og små værdier) synes således i høj grad at ophæve hinanden. 5 Medianudgiften for løbende drift estimeres samlet set til at være kr. højere per sag med TTA end uden TTA. 6 Hertil kommer en engangsudgift til etablering af TTA, som op- 5 6 I beregningen af hovedestimatet på enkeltkommuneniveau anvendes de udgifter, kommunen selv angiver. I følsomhedsberegningerne anvendes medianværdierne, fordi de anses at afspejle et mere robust skøn over omkostningerne, da de ikke er påvirket af de mest ekstreme indrapporteringer. Som følsomhedsanalyse anvendes ydermere 1. hhv. 3. kvartil, jf. afsnit 4.2. Bemærk, at de tidligere omtalte kr. var i gennemsnit, så medianen af forskelle er lidt højere end gennemsnittet. 18

19 gjort per sag svarer til ca kr. per sag. Etableringsomkostningerne vil dog i væsentlig mindre udstrækning end de løbende driftsudgifter være knyttet til antallet af sager. Medianudgifterne er konsistente med tilsvarende indberetninger af omkostninger for 2010, men da 2011-indberetningen bygger på et bredere statistisk grundlag, og der tillige er sket en omfattende finansierings- og refusionsomlægning på sygedagpengeområdet fra 2011, baseres omkostningsdelen af den økonomiske evaluering på omkostningsindberetningerne for Tabel 3.3 viser de omkostningsestimater, der indgår i den økonomiske evaluering samt disses beregnede fordeling på kommune og stat. Oplysninger om antal TTA-sager, etableringsomkostninger og driftsudgifter i 2011 stammer fra omkostningsindberetningen.

20 Tabel 3.3. Omkostningsestimater anvendt i den økonomiske evaluering af TTA. Meromkostninger ved TTA 2011 Antal TTA årssager Etableringsomkostning kr. per sag I alt Merdriftsudgift kr. per sag 1 Kommunal Statslig andel andel Hovedmodel (median) Modeller til følsomhedsanalyse: Meromkostninger, 1. kvartil Meromkostninger, 3. kvartil Anm.: Årssager er antallet af sager på årsbasis i Tallene for kontrolkommunerne er opregnet fra 9 til 12 måneder. 1 I 2011 refunderes 50% af driftsudgifterne ved aktivering af sygedagpengemodtagere inden for et rådighedsbeløb på kr. svarende til en maksimal refusion af driftsudgifter til aktivering på kr per person. I fordelingen mellem kommuner og stat antages, at der er maksimal refusion af driftsudgifter både med og uden TTA. I den udstrækning TTA-modellen reducerer driftsudgifterne til aktivering, forventes reduktionen således at ske i udgiften over rådighedsbeløbet, dvs. fuldt ud i den kommunale andel af udgifterne. 20

Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet. v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA

Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet. v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA Formål Formålet med den økonomiske evaluering af TTA-modellen er at belyse

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen. Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt

Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen. Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt Videregående økonomiske analyser af Det Store TTAprojekt kan hentes fra hjemmesiden

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT

DET STORE TTA-PROJEKT SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Beskæftigelses- og integrationsudvalget - Drift

Beskæftigelses- og integrationsudvalget - Drift BIU 1. Reduktion i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse Omkostningsreduktion Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene 2013 2015 Hele 1.000 kr./ 2012-priser Budgetforslag

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Det store TTA-projekt Proces-, effekt- og økonomisk evaluering NFA-rapport Titel Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering.

Læs mere

19. Arbejdsmarkedspolitik

19. Arbejdsmarkedspolitik 9. ( i kr..000) 2009 200 20 202 Overslagsår 0 - fremskrevet 55.753 54.24 54.24 54.24 Arbejdsskadeforsikring -945-945 -945-945 Indkøbsaftaler 0 0 0 0 Ny Løn 2 2 2 2 Besparelse godkendt i byrådet d. 26.02.08-373

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse 26. juni -026793-8 3. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Nedenstående

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Besparelseskatalog for budget : Arbejdsmarked

Besparelseskatalog for budget : Arbejdsmarked Besparelseskatalog for budget 2011-2014: Arbejdsmarked Prioritet 1 Område Kode Forslag 2011 2012 2013 2014 Arbejdsmarked 70-5 Arbejdsmarked 70-2 Arbejdsmarked 70-3 Integration - sprogundervisning 50.000

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune 212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Hovedpunkter fra et kontrolleret forsøgsprojekt støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen:

Hovedpunkter fra et kontrolleret forsøgsprojekt støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Hovedpunkter fra et kontrolleret forsøgsprojekt støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen: En analyse i Jobcenter Odense af sammenhængen mellem myndighedssagsbehandlernes sagstal og deres samlede afklarings-

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

gruppe: Parental Management Training, Oregon

gruppe: Parental Management Training, Oregon Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015 Omkostningsvurdering af DUÅ skole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet

Læs mere

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere