Ove Jensen /Klaus Josefsen

Transkript

1 NN-repræsentant Ved brev af 29. januar 2007 har NN på vegne af X rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes afgørelse af 6. november 2006 om at tildele pågældende en tjenstlig advarsel for at have overtrådt sin tavshedspligt. 25. januar 2008 NN har i den forbindelse gjort gældende, at X ikke har videregivet fortrolige oplysninger, og at der derfor ikke har været grundlag for at tildele X en tjenstlig advarsel. NN har i øvrigt gjort gældende, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler. Vedlagt brevet var en række bilag, herunder kopi af mailkorrespondance, afgørelsen af 6. november 2006 samt mødereferater angående sagen. Statsforvaltningen har til brug for sagen ligeledes modtaget en udtalelse fra Z Kommune, der har fastholdt afgørelsen om at tildele X en tjenstlig advarsel. Kortfattet gengivelse af Statsforvaltningens beslutning Statsforvaltningen Nordjylland finder ikke, at der er sket en tilsidesættelse af tavshedspligtsregler, jf. herved straffelovens 152 og forvaltningslovens 27. Det er ligeledes statsforvaltningens opfattelse, at afgørelsen om at tildele X en tjenstlig advarsel ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens 24, jf. 22. Den nærmere baggrund for statsforvaltningens opfattelse fremgår af vedhæftede redegørelse. STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.: /73 SAGSBEHANDLER: KJONOR DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR SE-NR nordjylland@statsforvaltning.dk Åbningstider: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Kopi af dette brev er sendt til Z Kommune med samtidig anmodning om at orientere Statsforvaltningen Nordjylland om, hvad kommunen foretager videre i sagen. Med venlig hilsen Ove Jensen /Klaus Josefsen

2 Redegørelse for sagen samt begrundelsen for statsforvaltningens beslutning. Ved brev af 29. januar 2007 rettede NN på vegne af X henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes afgørelse af 6. november 2006, hvor X blev tildelt en tjenstlig advarsel for at have videregivet fortrolige oplysninger. Det er NNs opfattelse, at afgørelsen om at tildele en advarsel har været grundløs, og at denne i øvrigt har savnet hjemmel. Ligeledes er det gjort gældende, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler. NN har på denne baggrund anmodet statsforvaltningen om at foranledige, at Z Kommune ophæver den tildelte advarsel. Vedlagt brevet har NN vedlagt en række bilag, herunder kopi af mailkorrespondance, afgørelsen af 6. november 2006 samt mødereferater angående sagen. Det fremgår af sagen, at X ved brev af 6. november 2006 af Z Kommune blev tildelt en tjenstlig advarsel. Som begrundelse har kommunen henvist til, at X har videregivet fortrolige oplysninger til sine kollegaer. Der er endvidere henvist til, og at X har gjort det på en sådan måde, at det har skabt uro og bekymring blandt kollegaerne. Det fremgår nærmere af sagen, at X er ansat som hjemmevejleder i ældre- og handicapforvaltningen i Z Kommune, afdelingen i K-gade. Ved af 25. september 2006 rettede X henvendelse til sin daglige leder og ytrede interesse for at komme til at varetage funktionen som afdelingsleder på afdelingen i K-gade. X oplyste i mailen, at henvendelsen dels havde sin baggrund i omstruktureringen på plejeområdet og dels var affødt af konkrete forespørgsler fra hendes kolleger, der havde spurgt, om hun skulle varetage denne funktion. I mailen anførte X sine kvalifikationer i forhold til stillingen som afdelingsleder, herunder sin hidtidige erfaring med at være bindeled mellem leder og kolleger. I mailen anmodede X samtidig om at få en tilbagemelding på sin interessetilkendegivelse, ligesom hun anmodede den daglige leder om at videreformidle hendes interesse for stillingen til den overordnede afdelingsleder. Ved af 27. september 2007 meddelte den daglige leder, at hun betragtede X for at være kompetent og kvalificeret til at bestride en sådan stilling. Den daglige leder meddelte samtidig, at hun ville afvente den officielle beslutning, inden hun kontaktede afdelingslederen, men opfordrede X til selv at kontakte afdelingslederen og tilken- SIDE 2

3 degav samtidig, at X gerne måtte referere til hende. Endelig opfordrede den daglige leder X til at handle hurtigt. Det fremgår af sagen, at X herefter søgte stillingen, men at afdelingslederen under en efterfølgende telefonsamtale over for hende tilkendegav, at stillingen ville blive besat til anden side. Ved af 3. oktober 2006 orienterede X sine kollegaer om, at hun efter opfordringerne fra disse samt opbakningen fra sin daglige leder gerne ville have påtaget sig funktionen som afdelingsleder i K-gade. X oplyste samtidig, at afdelingslederen havde besluttet sig for, at den lokale afdelingsleder skulle have ledererfaringer fra behandlingscenteret, og at afdelingslederen gerne ville have en, hun i forvejen kendte fra K-gade. X tilføjede, at det var afdelingslederens opfattelse, at dette kunne lette kulturændringer og samarbejdet mellem K- gade og behandlingscenteret. Endelig meddelte X, at hun respekterede denne beslutning, og at hun også så klare fordele ved en leder udefra. Samtidig tilkendegav X, at hun havde ambitioner om at blive leder/konsulent og fortsat ville arbejde videre med henblik herpå, såfremt der måtte vise noget, der havde hendes interesse. I mailen er det anført, at orienteringen til kollegaerne bl.a. var foranlediget af forudgående henvendelser fra disse om X s rolle i relation til afdelingslederfunktionen. Efter en telefonisk samtale med sin daglige leder den 4. oktober 2007 tilkendegav X efterfølgende i en mail af samme dato til denne, at hendes hensigt havde været at skabe åbenhed, og samtidig beklagede X, at hendes mail af 3. oktober 2006 havde skabt uro over de fremtidige ledelsesforhold i K-gade. X tilkendegav, at hun fortsat ville udvise loyalitet over for den nuværende og fremtidig ledelse. Ved 4. oktober 2006 indkaldte den daglige leder medarbejderne i K-gade til et dialogmøde vedrørende den organisatoriske og ledelsesmæssige sammenlægning med behandlingscenteret. Lederen meddelte samtidig, at den overordnede afdelingsleder for behandlingscenteret ville deltage i mødet. Det fremgår af sagen, at der den 11. oktober 2006 blev afholdt et møde med deltagelse af bl.a. X, den daglige leder samt afdelingslederen, hvor X s udsendelse af mailen den 3. oktober 2007 blev drøftet. Ifølge referatet orienterede X ved sin mail af 3. oktober 2006 til kollegaerne om SIDE 3

4 afdelingslederens visioner, tanker og planer for den fremtidige ledelse af K-gade, hvilke oplysninger samtidig i referatet er kategoriseret som fortrolige. Det fremgår videre, at X s mail havde været særdeles uroskabende bl.a. var nogle af medarbejderne blevet bekymrede over de ledelsestiltag, der fremgik af mailen. På baggrund af de driftsforstyrrende reaktioner i gruppen blev der indkaldt til krisemøde den 5. oktober Det fremgår videre af referatet, at X s tilkendegivelser om, at hun søgte nye udfordringer havde været uroskabende i gruppen, og afdelingslederen tilkendegav, at det krævede fokus på X s kommunikation, da denne aktuelt ikke var hensigtsmæssig. På mødet blev det konkluderet at indstille X til en advarsel under henvisning til, at de driftsmæssige forstyrrelser havde været særdeles markante. Det blev samtidigt aftalt, at X skulle ændre sin kommunikationsform og ved usikkerhed forhøre sig hos ledelsen. Det fremgår samtidig af konklusionen, at afdelingslederen accepterede X s udmelding om, at hun søgte nye udfordringer som leder eller konsulent. Sluttelig er det anført, at der ville blive fulgt op på uroskabende adfærd på en række nærmere angivne datoer. I et tillæg til referatet har X foranlediget tilføjet, at hun ikke var bekendt med, at hendes omtale i mailen af afdelingslederens beslutning om ansættelse af en afdelingsleder var af fortrolig karakter. Det er yderligere tilføjet, at afdelingslederen selv ville oplyse navnet på den kommende leder. Det er endelig tilføjet, at alle var bekendt med, at der skulle ansættes en afdelingsleder. I brev af 16. oktober 2006 oplyste Z Kommune X om, at kommunen påtænkte at give hende en tjenstlig advarsel. Om årsagen herfor er det anført, at X havde videregivet fortrolige oplysninger, og at hun havde gjort det på en sådan måde, at det har skabt uro og bekymring blandt kollegeerne. Samtidig er der henvist til ovennævnte mødereferat af 11. oktober Det er tilføjet, at de nævnte forhold er udtryk for en helt uacceptabel adfærd. I brevet er der gjort opmærksom på de ansættelsesmæssige konsekvenser en gentagelse kunne indebære. På et møde den 2. november 2006 blev baggrunden for den påtænkte advarsel drøftet mellem bl.a. ledelsesrepræsentanter fra ældreforvaltningen og X. Herudover deltog en repræsentant for forbundet i mødet. Af et referatark fra mødet fremgår det, at repræsentanten ikke fandt, at der var grundlag for advarslen, og at forbundet agtede at gå videre med sagen. Ledelsesrepræsentanterne fra ældre- og handicapforvaltningen tilkendegav, at X nu ville blive meddelt en advarsel. SIDE 4

5 Ved brev 6. november 2006 tildelte Z Kommune X en advarsel. Af brevet fremgår bl.a. følgende: Dine kommentarer blev drøftet på møde den 2. november 2006, hvor ledelsen tilkendegav, at advarslen samt begrundelsen for denne fastholdes, se vedlagte mødereferat af 2. november Du meddeles således en advarsel for at have videregivet fortrolige oplysninger til dine kolleger samt for at have gjort det på en sådan måde, at det har skabt uro og bekymring hos de pågældende, se i det hele det tidligere udsendte mødereferat af 11. oktober Foranstående forhold er udtryk for en helt uacceptabel adfærd for en medarbejder i Ældre- og Handicapforvaltningen. Ved brev af 5. januar 2007 til Z Kommune opfordrede NN Z Kommune til skriftligt at begrunde, hvilke fortrolige oplysninger der måtte være blevet videregivet, samt hvilket lovgrundlag X skulle have overtrådt. Ved brev af 29. januar 2007 til Statsforvaltningen Nordjylland har NN bl.a. anført, at X alene har udtalt sig om egne og personlige forhold og ikke har videregivet tavshedsbelagte oplysninger. Det i den forbindelse påpeget, at X løbende har orienteret sine kollegaer om sine overvejelser om at søge stillingen som afdelingsleder, og det er i lyset heraf videreformidlingen til kollegaerne om at hun ikke fik stillingen skal ses. Det er tillige anført, X på lige fod med øvrige medarbejdere i K-gade af sin daglige leder tidligere er blevet orienteret om, at det er vigtigt, at informationsniveauet i gruppen er meget højt, samt at der er åbenhed. Det er samtidig repræsentantens opfattelse, at afgørelsen om at tildele en advarsel er grundløs og savner hjemmel. I brevet er det samtidig anført, at kommunen ikke har givet nogen forklaring eller dokumenteret, hvilke fortrolige oplysninger, X måtte have videregivet, eller på hvilket lovgrundlag kommunens afgørelse hviler. Statsforvaltningen Nordjylland har forelagt Z Kommune henvendelsen af 29. januar 2007 fra repræsentanten. Ved brev af 29. marts 2007 til statsforvaltningen har Z Kommune bemærket, at der på mødet den 2. november 2006 blev redegjort for, hvilke fortrolige oplysninger, der var blevet videregivet. Kommunen har samtidig anført, at forbundet ikke anmodede om at få dette noteret i mødereferatet. Kommunen meddelte endelig, at afgørelsen om at SIDE 5

6 tildele en X en advarsel samt begrundelsen herfor blev fastholdt. Efter den kommunale styrelseslovs 48, stk. 1, fører statsforvaltningen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Efter lovens 48, stk. 2, fører statsforvaltningen ikke tilsyn med, at kommunerne overholder ansættelsesretlige regler. I sager der vedrører uoverensstemmelser mellem en kommune og dens ansatte har statsforvaltningen mulighed for at tage stilling til lovgivning, der særligt gælder offentlige myndigheder, f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. De almindelige bestemmelser om tavshedspligt for offentligt ansatte er indeholdt i straffelovens 152 samt forvaltningslovens 27. I straffelovens 152, stk. 1 og 3, fremgår der således følgende: Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det følger af 152, stk. 3, at en oplysning er fortrolig, når det ved en lov eller anden gyldig bestemmelse er fastsat, at den pågældende oplysning er fortrolig. Ud over en egentlig lovbestemmelse kan der i en bekendtgørelse, i en forretningsorden med hjemmel i lov eller andre generelle administrative retsforskrifter være fastsat bestemmelser om, at bestemte oplysninger er undergivet tavshedspligt. Der henvises herved til den kommenterede straffelov, 7. udg., 2001, side SIDE 6

7 Ud over at fastslå, at tavshedspligten kan følge af særligt lovbestemte eller administrativt fastsatte retsregler indeholder straffelovens 152 ikke herudover nogen nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller private hensyn, der kan føre til, at en oplysning må anses for at være fortrolig. Om en oplysning er fortrolig må således i væsentlig grad afgøres på grundlag af fortolkningsbidrag uden for straffeloven. I forvaltningslovens 27, stk. 1, er det præciseret, at straffelovens almindelige bestemmelser om tavshedspligt, i offentlig tjeneste eller hverv, jf. 152, omfatter alle inden for den offentlige forvaltning. Af bestemmelsen fremgår der således bl.a. følgende: Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f., når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til.. Der er herefter foretaget en opregning af de hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert tilfælde kan føre til, at en oplysning må anses for at være fortrolig. Som interesser der vil kunne medføre, at oplysninger vil være undergivet tavshedspligt, anføres i loven rigets sikkerhed og forsvar og udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter og mellemfolkelige institutioner. Som andre offentlige interesser, der typisk kan begrunde tavshedspligt, nævnes forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, hensynet til gennemførelse af kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed samt hensynet til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. Også hensynet til private interesser vil efter bestemmelsen kunne medføre tavshedspligt. De hensyn til private interesser, som navnlig vil kunne begrunde tavshedspligt, er personers eller selskabers interesse i at beskytte oplysninger om personlige eller in- SIDE 7

8 terne forhold samt interessen i at beskytte oplysninger om tekniske fremgangsmåder eller drifts- og forretningsforhold. Angivelsen i forvaltningslovens 27, stk. 1, af interesser, der kan begrunde tavshedspligt er ikke udtømmende, men antages at dække langt den overvejende del af de hensyn, der kan føre til, at en oplysning er fortrolig. Der henvises herved til forarbejderne til forvaltningslovens 27 (FT , tillæg B, sp. 229 ff). Hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces vil efter omstændighederne også kunne begrunde tavshedspligt. I det oprindelige forslag til 27 var hensynet til den interne beslutningsproces særskilt opregnet i loven som et af de hensyn, der kunne medføre tavshedspligt. Under Folketingets behandling af forslaget til 27 blev der af Retsudvalget stillet spørgsmål om denne tavshedspligtsbegrundelse, og af et udvalgssvar fra Justitsministeriet fremgår bl.a. følgende: Forfatteren konkluderer, at tavshedspligt af hensyn til den interne beslutningsproces er en alvorlig begrænsning i ansattes og politikeres ytringsfrihed. Det er efter bestemmelsen kun væsentlige hensyn til beslutningsprocessen, der kan begrunde tavshedspligt. Tavshedspligten indtræder endvidere kun, når hemmeligholdelse er nødvendig for at beskytte denne interesse. I svaret fremgår det dog også, at en ubetinget gennemførelse af offentlighedsprincippet ikke vil være forsvarlig, idet bl.a. den politiske beslutningsproces både på statslig og kommunalt niveau fordrer et vist mål af fortrolighed. For så vidt angår den politiske beslutningsproces i kommunerne er det bemærket, at det er af væsentlig betydning, at der er adgang til i fortrolighed at foretage overvejelser af foreløbig karakter, der kan være en forudsætning SIDE 8

9 for at udligne eventuelle meningsforskelle mellem de politiske valgte repræsentanter inden for kommunalbestyrelsen eller et af dennes udvalg. Udvalget lod bestemmelsen udgå af lovforslaget inden den endelige vedtagelse af lovforslaget ved 3. behandlingen. Baggrunden herfor var, at udvalget fandt, at angivelsen af hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces i selve lovteksten, kunne tages som udtryk for, at der i videre omfang end hidtil skulle gælde tavshedspligt med hensyn til sådanne oplysninger. I forvaltningslovens 27, stk. 2, er der fastsat regler om adgangen til at pålægge tavshedspligt ved tjenestebefaling. Af bestemmelsen fremgår følgende: Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at det efter bestemmelsen er muligt at specificere, hvilke oplysninger eller dokumenter, der er omfattet af tavshedspligten. Det er fremhævet, at adgangen til inden for den offentlige forvaltning, herunder den kommunale forvaltning ved konkret tjenestebefaling at pålægge tavshedspligt er begrænset til tilfælde, hvor det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser. Ledelsen af en offentlig myndighed har således mulighed for ved en konkret tjenestebefaling at afgrænse, hvilke oplysninger eller dokumenter der er omfattet af tavshedspligten, dvs. specificere, hvilke oplysninger eller dokumenter der allerede efter 27, stk. 1, er undergivet tavshedspligt. Tavshedspligtens omfang vil ikke kunne udvides ved tjenestebefaling. SIDE 9

10 Det følger af ovenstående, at en oplysning er fortrolig, når det fremgår af en lovbestemmelse eller administrative retsregler. Når bortset fra disse tilfælde beror afgørelsen af, om en konkret oplysning er undergivet tavshedspligt på en konkret vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at hemmeligholde den. Oplysninger som allerede er offentligt tilgængelige vil normalt ikke være tavshedsbelagte. Herudover har eksemplificeringen i forvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 1-7, vejledende betydning for, hvilke typer af oplysninger der må betragtes som fortrolige. For så vidt angår hensynet til den interne beslutningsproces fremgår det klart af forarbejderne til forvaltningsloven, at dette hensyn kun kan begrunde tavshedspligt i tilfælde, hvor der varetages væsentlige hensyn til beslutningsprocessen. Tavshedspligten indtræder endvidere kun, når hemmeligholdelse er nødvendig for at beskytte denne interesse. Selv om det er forudsat, at også hensyn til den administrative beslutningsproces i en kommune efter omstændighederne kan begrunde tavshedspligt er det i forarbejderne til forvaltningsloven i relation til overvejelserne om den interne beslutningsproces som beskyttelsesinteresse, navnlig hensynet til den kommunalpolitiske beslutningsproces, der er accentueret. Bl.a. set i lyset heraf må der kræves forholdsvis vægtige grunde for, at hensynet til den interne, kommunaladministrative beslutningsproces kan begrunde tavshedspligt. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at der i forbindelse med fastlæggelse af grænserne for tavshedspligt i relation til oplysninger om den interne beslutningsproces vil kunne opstå situationer, hvor hensynet til ikke i unødvendigt omfang at skulle begrænse offentlig ansattes ytringsfrihed, jf. grundlovens 77 samt EMRK art. 10, vil skulle indgå i afvejningen. Der kan efter omstændighederne gælde indskrænkninger i ansattes ytringsfrihed som følge af hensynet til myndighedens internes beslutningsproces og funktionsevne. Disse begrænsninger gælder dog i praksis kun for en meget lille del af de offentligt ansatte. De vil i helt overvejende grad gøre sig gældende for de ansatte der medvirket i beslutningsprocessen, og som samtidig har funktioner tæt på beslutningstagerne. Der kan herved bl.a. henvises til betænkning nr fra 2006 om SIDE 10

11 tænkning nr fra 2006 om ytringsfrihed og meddeleret for offentligt ansatte, side 15 samt Fob I Fob har Folketingets Ombudsmand forholdt sig til en sag om viderebringelse af oplysninger efter afslag på en stillingsansøgning til en chefstilling. I sagen havde en ansat på en sygeplejeskole søgt en stilling som rektor på skolen. Efter at have været til samtale til stillingen blev den ansatte kontaktet af formanden for fællesbestyrelsen for social- og sundhedsuddannelserne (et amtsrådsmedlem), der telefonisk meddelte den ansatte, at selvom den ansatte var særdeles kvalificeret ønskede fællesbestyrelsen ikke at ansætte pågældende som rektor, da det ville skabe intern uro på skolen og herunder lærerflugt. Dagen efter hængte den ansatte en seddel op ved de øvrige læreres postbokse om, at den ansatte ikke havde fået stillingen og citerede formanden for fællesbestyrelsen at hun trods sine særdeles gode lederkvalifikationer ikke blev ansat. Det blev endvidere anført i opslaget, at man ikke ønskede ikke at tage den risiko for intern uro på skolen og lærerflugt, som blev anført som en mulig konsekvens af at ansætte pågældende. Det fremgår af udtalelsen, at det pågældende amtsrådsmedlem havde opfattet sin samtale med den ansatte som privat. Ombudsmanden fandt ikke, at der i opslaget var videregivet oplysninger, der var omfattet af forvaltningslovens og straffelovens tavshedspligtsregler. Vurderingen af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af tavshedspligtsregler, jf. straffelovens 152 og forvaltningslovens 27, skal ske ved en vurdering af karakteren af de oplysninger, der er videregivet. Omgivelsernes efterfølgende reaktion herpå er irrelevant for vurderingen af, om der sket en overtrædelse af tavshedspligten. I sin mail af 3. oktober 2006 orienterede X sine kollegaer om, at hun ikke ville komme til at varetage funktionen som afdelingsleder på K-gade, idet afdelingslederen foretrak én, der havde ledererfaringer fra behandlingscenteret, og en som hun kendte i forvejen fra K-gade. Samtidig tilkendegav X, at hun fortsat havde ambitioner om at få en stilling som konsulent eller leder i anden sammenhæng. Oplysningerne om, at X ikke fik stillingen som afdelingsleder i K-gade og informationerne om sine videre karremæssige ambitioner vedrører hendes egne forhold. Ved at orientere kollegaerne om, at hun ikke fik stillingen oplyser X implicit også om, at den fremtidige struktur indebærer ansættelse af en afdelingsleder. Samtidig oplyser SIDE 11

12 X om visse af de præferencer afdelingslederen har tilkendegivet, at denne har til en ansøger. X har oplyst, at det var almindelig kendt, at der skulle ansættes en afdelingsleder, hvilket bl.a. også bestyrkes af X s mail af 25. september 2006 til sin daglige leder, hvori X anmodede denne om en egnetsvurdering i forhold til sine overvejelser om at søge stillingen som afdelingsleder. Det er endvidere af X og forbundet oplyst, at der herskede udbredt åbenhed i afdelingen, og i sin orientering i mailen af 3. oktober 2006 har X anført, at orienteringen til kollegaerne bl.a. var foranlediget af forudgående henvendelser fra disse om hendes rolle i relation afdelingslederfunktionen. Det af X tilkendegivne om almindelig åbenhed i afdelingen er ikke imødegået af Z Kommune. Som anført ovenfor kan hensynet til den interne, administrative beslutningsproces i en kommune efter omstændighederne begrunde tavshedspligt. Det er imidlertid klart forudsat, at dette kun ske, såfremt det er nødvendigt og der samtidig herved tilgodeses væsentlige hensyn til beslutningsprocessen. Såfremt overvejelserne om struktur, herunder at det indbefattede ansættelse af afdelingsleder samt de angivne præferencer til en sådan konkret var af en sådan væsentlig karakter, at fortrolighed herom var nødvendig, burde dette i givet fald forudgående have været præciseret over for X. Endvidere bemærkes, at Folketingets Ombudsmand i ovennævnte Fob , hvor problemstillingen i al fald i vist omfang kan paralleliseres til nærværende sag, ikke fandt, at der var sket en tilsidesættelse af tavshedspligtsbestemmelser. Det er herefter statsforvaltningens opfattelse, at X ved udsendelsen af sin mail af 3. oktober 2006 til sine kollegaer ikke har ikke videregivet oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens og straffelovens tavshedspligtsbestemmelser. En disciplinær sanktion i form af tjenstlig advarsel for at have videregivet fortrolige oplysninger er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. De sagsprocessuelle regler, der er indeholdt i forvaltningsloven skal derfor iagttages, jf. lovens 2. Det nævnte indebærer bl.a., at afgørelsen udløser begrundelseskrav, jf. forvaltningslovens 22 og 24. SIDE 12

13 Det centrale indhold i 24, jf. 22, er, at en bebyrdende forvaltningsafgørelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Efter 24, stk. 1, skal en begrundelse for en skriftlig afgørelse således bl.a. indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet. Hvor den trufne afgørelse beror på en fortolkning af de anvendte bestemmelser, er det nødvendigt tillige at redegøres for indholdet af den anlagte fortolkning. Der henvises herved til vejledningen til forvaltningsloven, pkt Efter 24, stk. 2, skal en begrundelse endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. I kommunens afgørelse af 6. november 2006 er der ikke angivet et retsgrundlag for afgørelsen, ligesom kommunen ikke har konkretiseret, hvorfor den anser de pågældende oplysninger for fortrolige. Henvisningen i afgørelsen til to særskilte referater fra et møde henholdsvis den 11. oktober 2006 og 2. november 2006, skaber i den konkrete sag uklarhed om, hvilke fakta, der er tillagt betydning ved afgørelsen, navnlig når henses til at det ene referatark kun indeholder helt kortfattede oplysninger. Det er herefter statsforvaltningens opfattelse, at forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. 24, ikke er opfyldt. Af kommunens brev af 29. marts 2007 til statsforvaltningen fremgår det endelig, at der på mødet den 2. november 2006 blev redegjort for, hvilke fortrolige oplysninger, der var blevet videregivet af X og samtidig er det tilføjet, at forbundet ikke på mødet anmodede om at få dette noteret. Statsforvaltningen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kommunens forpligtelse til efter offentlighedslovens 6 at nedskrive væsentlige faktiske oplysninger om sagen gælder uanset om parten måtte ønske det. SIDE 13

14 SIDE 14