Forfatter: sik Sidst gemt: :11:00 Sidst udskrevet: :11:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\4335 Funktionstømte

Transkript

1 Forfatter: sik Sidst gemt: :11:00 Sidst udskrevet: :11:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\4335 Funktionstømte bygninger\rapport\færdig rapport\appendiks 1 Cases Nyt Liv i Funktionstømte Offentlige Bygninger Færdig Version.docx Revision: 4 Antal sider: 34

2 TITEL: NYT LIV I FUNTIONSTØMTE OFFENTLIGE BYGNINGER - CASESAMLING UDGIVELSE: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013 UDARBEJDELSE: Oxford Research A/S ISBN:

3 Indhold: Appendiks 1: Cases Indhold: Appendiks 1: Cases... 3 Kapitel 1. Introduktion til casestudierne Om de ti cases... 5 Kapitel 2. De 10 casestudier Rådhuset i Tommerup på Fyn... 9 Fakta og familiehus erstatter rådhusfunktionen i Tommerup Rådhuset i Glamsbjerg på Fyn Mulighedernes Hus bliver til Ringe Sygehus Fysioterapi og offentlige kontorer på dele af det tidligere sygehus Den gamle retsbygning i Sønderborg Retsbygningen mister sin funktion i Det gamle sygehus i Varde Sygehuset bliver til nyt stort borgercenter en samlet kommunal og regional strategi Retten i Nysted på Lolland Hotel Nysted havn Retten i Sakskøbing på Lolland Bolig og lejemål Gørlev Rådhus i Vestsjælland Rådhuset bliver idrætsefterskole Det gamle Skovbo Rådhus i Borup Rådhuset efter funktionstømning Kulturhuset bliver til Grønnegården i Nykøbing Sjælland Udvikling til boligområder Strategisk arbejde for fortsat udvikling af hospitalsområdet

4 4

5 Kapitel 1. Introduktion til casestudierne Kommunalreformen, domstolsreformen og sygehusreformen har de seneste seks år frisat en lang række offentlige bygninger over hele Danmark. Disse reformer har sammen med en række overordnede samfundsmæssige tendenser som stigende urbanisering, skæv demografisk udvikling mellem by/land, øget arbejdskraftmobilitet samt øget internationalisering af erhvervslivet resulteret i, at der i dag står funktionstømte offentlige bygninger i en lang række af de danske provinsbyer. Udviklingen betyder samtidig, at nogle områder er sværere at transformere og udvikle end andre. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter sætter med en analyse af de funktionstømte offentlige bygninger fokus på netop de problemstillinger, der er relateret til offentlige bygninger, som er blevet til overs i en lang række kommuner og regioner i løbet af de senere år som følge af de tre administrative reformer, dvs. de tidligere rådhuse, byretter samt sygehuse, der som konsekvens af reformerne har mistet deres oprindelige funktion. Et af de primære formål med analysen af de funktionstømte offentlige bygninger er at sætte fokus på, hvordan kommuner og regioner med succes har fundet ny og økonomisk bæredygtig anvendelse af de funktionstømte offentlige bygninger for på den måde at bidrage til, at flere bygninger i de mindre byer i provinsen bliver et aktiv, der bidrager positivt til udviklingen i landdistrikterne. Som led i analysen er gennemført ti casestudier, der præsenteres i dette appendiks til baggrundsanalysen. Formålet med casene er at illustrere, hvordan man er lykkedes med at skabe nye funktioner i de tidligere rådhuse, sygehuse og byretter i udvalgte kommuner i Region Sjælland og Region Syddanmark. 1.1 Om de ti cases Udgangspunktet for udvælgelsen af de ti casestudier er de bygninger, der allerede har fået ny funktion. Casesamlingen indeholder dog også et eksempel, hvor bygningen endnu ikke er genanvendt (sygehuset i Nykøbing Sjælland), men bygningen vurderes at have et særligt stort og urealiseret potentiale for ny anvendelse. Yderligere er casen interessant pga. tidligere erfaringer med bygnings- og områdetransformation i og omkring det tidligere sygehus. Udvælgelsen af de ti cases er udover kriteriet om ny anvendelse af bygningen også foretaget ud fra nedenstående kriterier: 5

6 Primære udvælgelseskriterier Sekundære udvælgelseskriterier Type af ny anvendelse (bolig, hotel, forretning etc.) Kvaliteten af tegninger, foto, snitplaner etc. Bygningstype (rådhus, byret eller sygehus) Lokal beliggenhed (bycentrum, motorvejsnært, stationsnært, naturskønt etc.) Geografi (region og kommune) Relation til den kommunale udviklingsstrategi Antal funktionstømte bygninger i alt i kommunen (mange/få) De ti cases er udvalgt, så læseren får en bedre fornemmelse af bredden i de nye anvendelsestyper samt de udfordringer, der er forbundet med at omdanne de tidligere rådhuse, byretter og sygehuse. På trods af casenes forskelligheder er der også en række karakteristika, der går på tværs af caseeksemplerne. Casene er således med til at illustrere, at regionernes og kommunernes primære rolle i forbindelse med bygningernes genanvendelse har været at fungere som myndighed i forhold til fx at sikre diverse tilladelser samt eventuelt at ændre det eksisterende plangrundlag. Yderligere har regionerne og kommunerne naturligt i hovedparten af casene været forhandlingspartner og sælger af bygningerne. Endvidere er de ti cases med til at illustrere betydningen af lokale kræfter for bygningernes genanvendelse. I alle ti caseeksempler er enten lokale privatpersoner eller lokalt erhvervsliv involveret i omdannelsen. Den lokale involvering er typisk foranlediget af enten direkte naboskab til den funktionstømte bygning, og/eller af at lokale aktører har set en god forretningsmulighed i den pågældende bygning eller af et lokalt ejerskab for den by/det område, hvori bygningen er beliggende. Dette gør sig særligt gældende for de tidligere retsbygninger. Tabel 1.1 og 1.2 på de næste sider indeholder en oversigt over de ti cases, som giver et overblik over bygningernes demonstrationsværdi og regionernes/kommunernes rolle i forbindelse med bygningernes genanvendelse. I de følgende afsnit præsenteres de ti caseeksempler. Til hver case hører en faktaboks, hvor vurderingen af bygningernes arkitektur, beliggenhed samt genanvendelsespotentiale fremgår. Yderligere fremgår bygningernes score i forhold til de samme tre vurderingsparametre, hvilket er medtaget for at give læseren større viden om og indsigt i de enkelte bygninger. 6

7 Rådhus Byret Sygehus Tabel 1.1: Oversigt over cases i Region Syddanmark Ny funktion Beliggenhed Demonstrationsværdi Kommunernes/regionernes primære rolle Tommerup X Familiehus og Fakta Ex. på mulighederne forbundet med beliggenhed tæt ved de store indfaldsveje samt på udfordringerne i de kommunale yderområder ift. at finde ny ikke-offentlig anvendelse af funktionstømte offentlige bygninger Kommune: Opdelingen af matriklen i flere mindre enheder Kommune: Identifikation af andre offentlige formål Glamsbjerg X Mulighedernes Hus Ex. på hvordan lokale ildsjæle og iværksættere tager sagen i egen hånd og realiserer ny anvendelse af et tidligere rådhus Kommune: Tilbagetrukket rolle Kommune: Myndighedsbehandling af byggesager og forskellige tilladelser Ex. på betydningen af en synlig beliggenhed Ringe X Fysioterapiklinik Ex. på at genanvendelse af større bygninger ofte kræver flere aktører, der går sammen om at udnytte de mange m2 Sønderborg X Skole Ex. på betydningen af at prisen matcher det lokale marked Ex. på genanvendelse pga. ekspansion hos en eksisterende lokal aktør Varde X Rådhus Ex. på offentligt samarbejde til gavn for både region, kommune og Varde by Ex. på strategisk tænkning i kommunen ift. god udnyttelse af m2 Regionen: Forhandlingspartner/sælger Region/kommune: Identifikation af andre offentlige formål Kommune: Sikre at det gældende plangrundlag opretholdes Freja Ejendomme: Forhandlingspartner/sælger Kommune: Myndighedsbehandling af byggesager og forskellige tilladelser samt moralsk opbakning Regionen: Samarbejdspartner/sælger Kommune: Samarbejdspartner og køber 7

8 Rådhus Byret Sygehus Tabel 1.2: Oversigt over cases i Region Sjælland Ny funktion Beliggenhed Demonstrationsværdi Kommunernes/regionernes primære rolle Nysted X Hotel Ex. på lokal forretningsmand, der kan se et forretningspotentiale i flot beliggende bevaringsværdig ejendom Freja Ejendomme: Forhandlingspartner/sælger Kommune: Myndighedsbehandling af byggesager og forskellige tilladelser Ex. på de ekstra restriktioner, der kan være forbundet med bevaringsværdige bygninger Sakskøbing X Ejer- og lejeboliger Ex. på betydningen af lokale ildsjæle, der med interesse for gamle bygninger og med gåpåmod etablerer boliger i en bevaringsværdig bygning Freja Ejendomme: Sælger via lokal mægler Kommune: Myndighedsbehandling Ex. på at ombygning fra kontorer til bolig er en krævende og omfattende proces Gørlev X Efterskole Ex. på hvordan der kan tænkes strategisk i forhold til at kortlægge og inddrage nærmeste naboer for at udvikle de funktionstømte offentlige bygninger Borup X Kulturhus Ex. hvor flere anvendelsesmuligheder har været afsøgt, før kommunen ender med at imødekomme stærke lokale ønsker om et forenings- og kulturhus Nykøbing Sj. X N/A Ex. på langsigtet strategisk tænkning for at genanvende bygninger og hele området omkring dem Ex. på samarbejde mellem flere forskellige aktørtyper Kommune: Forhandlingspartner Kommune: Politisk godkendelse af salg til Gørlev Idrætsefterskole Kommune: Identifikation og afsøgning af anvendelsesmuligheder Kommune: Ombygning Kommune: Drift Kommune: Strategisk samarbejdspartner og idéudvikler Regionen: Strategisk samarbejdspartner og idéudvikler 8

9 Kapitel 2. De ti casestudier 2.1 Rådhuset i Tommerup på Fyn Tommerup er en mindre by på Midtfyn med ca indbyggere (2013-tal). Tommerup ligger ca. 13 km fra den fynske motorvej og ca. 35 km fra Odense, og der er ingen station i byen. Den nærmeste togstation, der betjenes af regionaltog, ligger 3,5 km. nord for byen, i Tommerup Stationsby. Byen er opstået omkring den tidligere lokale jernbane til Assens. Assensbanen, der blev åbnet i 1884, lukkede for persontrafik i 1966, og fungerede herefter som godsbane for sukkerfabrikkerne i Assens frem til slutningen af 80'erne. Udover dagligvarebutikker ligger der en stor efterskole i Tommerup. Det er imidlertid svært at sælge huse og byggegrunde i området, da der hverken er hurtig adgang til motorvej eller station i byen. FAKTA OM RÅDHUSET I TOMMERUP Beliggenhed (score: 12, hvor max. er 15 og min. 3) Bygningen ligger ikke langt fra byens dagligvarebutikker, som er byens eneste handelssteder. Nabobygningen til den ene side er en Fakta-butik, hvor en del af det tidligere rådhus lå. Naboen til den anden side er et stort byggemarked. Bygningen er stor og iøjnefaldende, da den ligger på toppen af en lille bakke. Bygningsfakta (Score: 16, hvor max. er 20 og min. 4) Bebyggelsen har tidligere bestået af to bygninger opført i hhv og 2002, hvor den nye bygning, som tidligere indeholdt socialforvaltningen, er revet ned for at give plads til en ny Fakta-butik. Den tilbageværende bygning består af flere fløje og har i 2002 gennemgået en omfattende om- og tilbygning. I denne sammenhæng har særligt et nyt tag skabt en større sammenhæng. Bygningen har med sit simple udtryk og typiske materialer kun en begrænset arkitektonisk værdi. Bygningens klimaskærm er i generelt god stand, dog med nogle alvorlige skader på soklen. Indvendigt er bygningens vægge og gulve i god stand med undtagelse af kælderen. Desuden er der velfungerende tekniske anlæg, idet der dog mangler ventilation i flere dele af bygningen. Genanvendelsespotentiale (score 17, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen har meget brugbare teknikrum med plads til udvidelse og gode installationer med solceller samt it-system, mens det nedhængte loft, tagrummet og kælderen giver gode føringsveje. Det giver desuden stor fleksibilitet i indretningen, at der er få bærende indervægge og flere bærende ydervægge. Bygningen har gode adgangsforhold for handicappede med elevator, handicaptoiletter og nærliggende handicapparkering. Der er på grund af de gode tekniske installationer gode forudsætninger for energieffektivisering, men isolering skal udføres indvendigt for at bevare udtrykket af teglfacaden. Fakta og familiehus erstatter rådhusfunktionen i Tommerup Planerne om at afhænde det gamle rådhus i Tommerup var en del af Assens Kommunes overordnede strategi for at samle deres rådhuse i et storrådhus. I 2011 begyndte Assens Kommune derfor forhandlinger med COOP om at købe hele rådhuset. COOP var interesseret i bygningen pga. dens beliggenhed ved en central færdselsåre fra motorvejsnettet 9

10 og Faaborg. COOP var imidlertid kun interesseret i en del af rådhuset, hvilket betød, at en nyere tilbygning blev revet ned og omdannet til en Fakta. Dette ønske var medvirkende til, at kommunen delte matriklen op i to for at kunne afhænde den ene del. Omdannelsen til Fakta er ikke kun en måde at reducere udgifterne til en større offentlig bygning, men kan også have en gavnlig effekt for en lille by som Tommerup. Udover at give byens borgere adgang til en nærliggende discountbutik, tiltrækker discountbutikker også beboere fra et større opland. Tiltrækningen af borgere fra oplandet tilbyder en mulighed for yderligere aktivitet og andre typer af butikker i Tommerup, idet tilstedeværelsen af dagligvarebutikken kan være med til at tiltrække en tilstrækkelig kritisk masse, til at andre typer butikker og aktiviteter kan eksistere. Den resterende del af rådhuset er forblevet i kommunalt regi og huser nu forskellige offentlige funktioner såsom Familiehus Nord, dagpleje og sundhedspleje. Foruden disse institutioner har også byens ældreforening hjemme i en del af bygningen. Samlingen af disse funktioner er dog ikke tilstrækkelig til at anvende alle husets m 2, og kvadratmeterudnyttelsen er derfor ikke optimal. Det tidligere rådhus i Tommerup på Fyn. Forrest ses den ældste del af bygningen fra 1938, der i dag huser forskellige offentlige funktioner. Længst tilbage i billedet ses den nye Fakta, der er etableret på grunden, hvor den nyere tilbygning af det tidligere rådhus lå. 10

11 2.2 Rådhuset i Glamsbjerg på Fyn Glamsbjerg er en by på Sydvestfyn med omkring indbyggere ca. 30 km fra Odense og 20 km fra Fynmotorvejen. Byen er karakteriseret af en del gennemkørende trafik til Assens, Fåborg og Odense, og byen huser en del uddannelsesinstitutioner med bl.a. flere folkeskoler, STX, HHX, HG og et 10. Klassecenter. Derudover er der tre efterskoler. FAKTA OM RÅDHUSET I GLAMSBJERG Beliggenhed (score: 9, hvor max. er 15 og min. 3) Bygningen ligger lige ud til en meget trafikeret vej og lige i en rundkørsel, hvilket giver en del trafikstøj. Omvendt betyder det, at bygningen er meget synlig. Bygningen passe godt ind i det øvrige miljø og består af flere mindre tilbygninger, der alle er opført i samme stil og materialer. En del af bygningerne er skjult fra vejen. Bygningen er ikke så bemærkelsesværdig, men man lægger alligevel mærke til den pga. det store frie areal foran, hvilket også adskiller bygningen fra det omkringliggende miljø og bevirker, at det virker som om, bygningen ligger lidt alene Bygningsfakta (Score: 14, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen har begrænset arkitektonisk værdi og består af hovedbygningen (oprindeligt en skole) samt flere til- og ombygninger, som efterlader et rodet arkitektonisk formudtryk. Dog er udvendigt materialevalg sammenhængende (tegl facader og skiffer tag). Der er ingen udsmykninger og materialevalget er simpelt. Bygningens generelle tilstand er god, dog med flere kosmetiske bemærkninger. Klimaskærmen er generelt i god stand, dog er der mindre skader på sokkel og slidt tag. Vuggestue og sundhedshus har nyrenoverede overflader og er i god stand. Resten af bygningen er indvendigt i jævn stand med en del slitage og små skader. Flere til-/ombygninger giver forskellige materialetyper og et rodet udtryk. Gode teknikrum i kælder og tagrum, der har plads til udvidelser. Eksisterende tekniske installationer er i jævn eller god stand. Dog indviklet opbygning. Genanvendelsespotentiale (score 16, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen har både mange små rum og flere store rum eks. festsalen og venterum i sundhedshuset. En del af indervæggene er ikke bærende, særligt tagetagen, og der er mange regelmæssige placerede vinduer. Dette giver en stor grad af fleksibilitet i indretningen. Der er gode føringsveje i uudnyttet tagrum, skunk, nedhængt loft og kælder/krybekælder. Yderligere er bygningens tilgængelighedspotentialer gode, da der er niveaufri adgang og brede gangarealer. Der er kun trappeforbindelse mellem etagerne, dog vil en elevator være mulig at indbygge, uden det ødelægger bygningens begrænsede arkitektoniske udtryk. Endvidere rummer bygningen gode energioptimeringsmuligheder. Mulighedernes Hus bliver til Der var i det nye byråd i Assens Kommune enighed om, at rådhuset i Glamsbjerg skulle sælges så hurtigt som muligt efter kommunesammenlægningen, og bygningen blev i 2007 opkøbt af en privat investor for 4 mio. kr. Efter opkøbet var bygningen i en kortere periode udlejet til forskellige formål, men der kom aldrig rigtig liv i huset. Den private investor gik efter en årrække konkurs, og bygningen overgik til Finansiel Stabilitet. Efter konkursen stod bygningen tom i ca. 4 år, og det tidligere rådhus blev misligholdt. Borgerne i Glamsbjerg er generelt engagerede i deres by og har stiftet borgerforeningen Foreningen Glamsbjerg med det formål at udvikle byen. Foreningen tog fx i 2006 initiativ til at købe Glamsbjerg Hotel, da den tidligere Glamsbjerg Kommune satte det til salg. 1 Det skabte derfor undren og debat i byen, at det tidligere rådhus fik lov til at stå og for- 1 Foreningen Glamsbjerg stiftede i forbindelse med købet af Glamsbjerg Hotel et aktieselskab, som skulle erhverve Glamsbjerg Hotel og bortforpagte driften. Der viste sig at være overordentlig stor interesse for aktietegning blandt byens borgere. I alt blev der tegnet aktier for ca kr. af 197 forskellige personer og virksomheder. Foreningen Glamsbjerg tegnede sig for et aktiebeløb på kr. af den samlede aktietegning ( 11

12 falde - ikke mindst fordi rådhuset er meget synligt for gennemkørende trafik og dermed var med til at give byen et dårligt image. Man undrede sig i byen over, at kommunen ikke gjorde noget at man bare lod stå til. Ligesom man også undrede sig over, at den lokale byforening ikke gik ind i sagen, som man havde gjort med Glamsbjerg Hotel (ejer af Mulighedernes Hus) På baggrund af den lokale debat blev et lokalt par i slutningen af 2011 opmærksomme på, at rådhuset stod til salg og satte sig for at undersøge bygningen nærmere. Henvendelse til den lokale mægler førte til, at parret købte det tidligere rådhus for 2.7 mio. kr. i november Parret siger om deres motiver for at købe bygningen: Det var prisen og mulighederne. Vi stod i et vendepunkt i vores arbejdsliv, og så tog vi chancen. Det var endvidere en faktor i deres overvejelser, at bygningen generelt var i god stand i forhold til, at den havde stået tom i nogle år, samt at den ligger meget synligt lige ved hovedvejen mellem Assens, Fåborg og Odense. Det tidligere rådhus i Glamsbjerg ligger meget synligt for al trafik mellem Assens, Odens og Fåborg. Ligesom der er nem adgang til den fynske motorvej. Mulighedernes Hus blev etableret som en enkeltmandsvirksomhed, der beskæftiger sig med udlejning af erhvervsejendom. Ambitionen har fra starten været at skabe mulighed for, at flere forskellige typer interessenter og borgere kan benytte bygningen, da den er for stor til alene at rumme én funktion. Det er ejernes vurdering, at selskabet netop løber rundt rent økonomisk efter et underskud det første år (2012). De forskellige aktiviteter i bygningen er kommet til løbende, og det er en selvstændig pointe, at de er funderet i bygningens eksisterende rum. Sundhedscentret var således den første aktivitet, der blev etableret, da bygningens stand og rumfordeling tillod, at der forholdsvist nemt kunne etableres faciliteter til centret. Yderligere var der lokal opbakning til centret og flere lokale lejere. Sundhedscentret rummer forskellige sundhedsfaglige funktioner som fysioterapi, men ingen læger. Derudover er der i dag følgende aktiviteter i huset: - Legeland med mulighed for at leje faciliteter til børnefødselsdag etc. Der findes forskellige muligheder for tilkøb af fx skattejagt og underholdning, men grundprisen er 400 kr. for en dag. - Selskabslokaler, hvor der er mulighed for at holde fest i den gamle byrådssal og den tilstødende tidligere kantine. Der er dog ingen køkkenfaciliteter, så maden skal leveres via catering. 12

13 - Forskellige fritidsaktiviteter som dans, foredrag, aftenskole og skakklub. Foreningerne lejer sig ind i bygningen, og til nystartede foreninger tilbyder Mulighedernes Hus en fleksibel lejekontrakt de første tre måneder, der betyder, at foreningens husleje er afhængig af medlemsaktiviteten. Mulighedernes Hus får 50 % af indtægterne fra aktiviteten. Hvis foreningen bliver en succes, laves en fast lejekontrakt. Denne mulighed betyder, ifølge ejerne af Mulighedernes Hus, at der er flere, der har modet til at prøve. - Privat vuggestue med plads til 20 børn, der åbnede i august Der er i øjeblikket ti børn i vuggestuen, hvilket er lige i underkanten i forhold til den økonomiske bæredygtighed. Ejerne siger om etableringen af vuggestuen: Det har været en besværlig proces med kommunen, hvor kravene til fx brandsikkerhed hele tiden er blevet større og større. Det har bl.a. betydet, at det er blevet meget dyrere end forventet at indrette en vuggestue. Indgangen til den private vuggestue, der er etableret i det tidligere rådhus i Glamsbjerg. Vuggestuen er etableret i den del af bygningen, der oprindeligt fungerede som skole, før den blev rådhus i den tidligere Glamsbjerg Kommune. I forhold til at drive et sted som Mulighedernes Hus er det, ifølge ejerne, en stadig udfordring at skulle udvikle og forny husets aktiviteter for at sikre virksomhedens økonomiske bæredygtighed. Ligesom det er en konstant afvejning af aktiviteternes økonomiske bæredygtighed mod de ombygningsomkostninger, som er nødvendige for at etablere aktiviteterne. 13

14 2.3 Ringe Sygehus Ringe er en stationsby beliggende på Midtfyn med ca indbyggere (2013-tal). Byen huser Faaborg-Midtfyn Kommunes rådhus og en stor del af den administrative forvaltning i kommunen. Resten af den kommunale forvaltning ligger i Faaborg. Ringe er endvidere hovedsæde for en række større virksomheder, herunder legepladsproducenten Kompan og fødevareproducenten Rynkeby Foods. Endelig er Ringe kendt for sin kostskole, som især har mange udsatte børn og unge fra Københavnsområdet. Ringe oplever desuden tilflytning bl.a. som følge af den nyetablerede motorvej mellem Odense og Svendborg, der har øget byens tilgængelighed, men også byens udbud af special- og dagligvarebutikker er med til at gøre byen attraktiv. FAKTA OM SYGEHUSET I RINGE. Beliggenhed (score: 15, hvor max. er 15 og min. 3) Sygehuset består af flere bygninger, der tilsammen udgør en samlet bebyggelse på etagem2, der ligger på et areal på knap m2. Denne bebyggelse ligger centralt lige bag gågaden i Ringe, hvor butikkerne er lokaliseret, og kun 5 min. gang fra stationen, hvorfra der to gange i timen afgår tog til hhv. Odense og Svendborg. Der er flere niveauer på grunden, og fra bebyggelsens bagside og de øverste etager er der flot udkig til Ringe Sø. Bebyggelsen er ikke synlig fra vejen, så det er nødvendigt at dreje af for at se bygningen. Bygningens størrelse gør, at den i høj grad er med til at give området sit præg. I området omkring sygehuset ligger der både boliger og kommunale funktioner. Bygningsfakta (Score: 17, hvor max. er 20 og min. 4) Bebyggelsen består af ti bygninger i meget forskellige størrelser, hvoraf nogle er renoveret af flere omgange. Den ældste del fra 1925, som udgøres af fire mindre bygninger, er opført som et kvadrat i gule tegl med mindre udsmykning og mørkt tegl- eller skiffertag. De har nogen arkitektonisk værdi. Sygehusets største bygning og kapellet er opført senere, også i gule tegl uden udsmykning. De har en begrænset arkitektonisk værdi. De to nyeste bygninger er tilbygninger til hovedbygningen og er opført i et andet formudtryk, som giver et manglende sammenspil. De har også en begrænset arkitektonisk værdi. Bebyggelsen er i meget god stand både indvendigt og udvendigt, med kun mindre skader på soklen. Der er gode teknikrum, og installationerne er i god stand. Genanvendelsespotentiale (score 14, hvor max. er 20 og min. 4) Fleksibiliteten er størst i de to nye bygninger, hvor store rum og bærende ydervægge gør det muligt at omdanne det indre. I de ældre bygninger er rummene mindre, og bærende indervægge begrænser mulighederne for at ændre indretningen. De fleste af bygningerne har god plads til tekniske føringsveje og teknikrum, hvilket gør det nemmere at energioptimere bygningen, og i flere af bygningerne vil det være muligt at genanvende eksisterende installationer. Det vil være muligt at udskifte vinduerne med mere energieffektive typer uden store problemer, men da bygningerne er opført i teglsten, bør facadeisolering udføres indvendigt. Fysioterapi og offentlige kontorer på dele af det tidligere sygehus Ringe Sygehus repræsenterer på mange måder de genanvendte sygehuse i analysen af de funktionstømte offentlige bygninger. Sygehuset er opstået ved knopskydning i perioden , hvor det samlede helhedsindtryk af bygningskomplekset er præget af, at der gennem tiderne har været anvendt forskellige byggestile samt materialer. I den arkitektfaglige vurdering af sygehuset står således: Bebyggelsen består af 10 bygninger i meget forskellige størrelser. De to nyeste bygninger er tilbygninger til hovedbygningen og er opført i et andet formudtryk, som giver et manglende sammenspil. 14

15 Ringe sygehuse er endvidere et mindre sygehus, selvom det samlede bygningskompleks er på omkring m 2. Dette er karakteristisk for de genanvendte sygehuse i denne analyse. Det samlede bygningskompleks der tilsammen danner Ringe Sygehus. De fire bygninger i midten (markeret med 01) er den gamle hovedbygning fra Fra de øverste etager i den nordlige tilbygning er der udsigt til Ringe Sø, og bymidten grænser op til bygningerne længst til højre i billedet. I bygningen markeret med 07 er der i dag bl.a. fysioterapi. Sygehuset i Ringe ejes af regionen og fungerer stadig til dels som sygehus frem til , men visse bygninger har allerede skiftet funktion, og der foreligger planer for, hvordan resten af sygehuset skal tømmes, efterhånden som Odense Universitetshospital bliver klar til at overtage funktionerne. De funktionstømte bygninger bruges dels af kommunen og regionen, dels af Ringe Fysioterapi. Regionens it-afdeling optager således en stor del af området, mens kommunens tekniske afdeling optager en anden. Desuden har kommunen købt bygningerne Centrumhuset og Rygcentret af regionen. Fysioterapeuterne tog selv initiativet til forhandlinger med regionen om at leje en del af hospitalet, før bygningerne blev tomme. Fysioterapeuterne havde igennem længere tid søgt efter lokaler til en klinik, og det var i den sammenhæng nødvendigt med adgangsmuligheder for handicappede og tilgængelig parkering, hvor sygehuset tilbyder optimale betingelser. Yderligere så de gode muligheder på sygehuset, da området er udlagt til sundhedsformål og lå centralt. De havde oplevet, at det ellers var svært at finde et godt sted i Ringe, fordi det meste af Ringe by er udlagt til detailhandel. Fysioterapeuternes plan er at etablere et sundhedscenter, hvis det er muligt at få andre sundhedsfaglige aktører med. I den sammenhæng har de haft kontakt med en lokal 15

16 tandlæge og et par andre interesserede, men efter en længere forhandlingsperiode er de fleste faldet fra. Fysioterapeuterne vurderer, at dette skyldes den høje husleje. Under kontakten med regionen føler fysioterapeuterne, at de havde problemer med at komme igennem. Først var det svært at få lov til at leje sig ind, da de fik at vide, at kommunen havde forkøbsret. Bygningen stod derfor tom i et år, før fysioterapeuterne fik mulighed for at leje sig ind i en mindre del af en parcelhuslignende tilbygning fra slutningen af 1970 erne med senere ombygning. Det drejer sig om en bygning på samlet m 2, hvor klinikken optager 250 m 2. Fysioterapeuterne har til huse i bygningen til venstre i billedet. Til højre i billedet ses den ene side af den gamle hovedbygning fra 1925, mens man længst tilbage på billedet ser en anden af de i alt ti tilbygninger, der udgør det samlede sygehuskompleks. Alt i alt er fysioterapeuterne meget tilfredse med bygningen, som opfylder deres behov, men de er dog ikke interesserede i at købe den. Dels fordi de foretrækker at leje, da risikoen forbundet med leje er mindre sammenlignet med at investere i bygningen, og dels fordi de har en forventning om, at købsprisen er for høj til deres budget. 16

17 2.4 Den gamle retsbygning i Sønderborg Sønderborg er hovedbyen i Sønderborg Kommune i Sønderjylland og har godt indbyggere. Domhuset i Sønderborg blev bygget af det tyske justitsministerium og stod færdigt i Huset, der fremstår stateligt og repræsentativt, er bygget i røde teglsten i typisk slesvig-holstensk hjemstavnsstil med inspiration fra den slesvig-holstenske 1700-tals arkitektur. Bygningen ligger centralt i Sønderborg i gadekrydset Kongevej-Østergade, der omgives af fire markante og imponerende bygninger indeholdende skole (Statsskolen), retsvæsen (Domhuset), kirke (Skt. Marie menighedshus) og nationalbank (den tidligere rigsbank). Alle fire bygninger blev opført i perioden Ifølge kommunens lokalplan blev området omkring Kongevej, hvor Domhuset ligger, som det første i byen udlagt til højborgerligt villakvarter omkring 1900-tallet, og en samtidig forordning om arkitektur- og bebyggelsesstyring for området betød, at særligt den sydlige del af Kongevej i dag indeholder Sønderborgs flotteste og mest pompøse villaer. 2 FAKTA OM RETSBYGNINGEN I SØNDERBORG Beliggenhed (score: 15, hvor max. er 15 og min. 3) Retsbygningen ligger centralt i Sønderborg i et af byens gamle kvarterer bestående af store velholdte ejendomme og villaer på Kongevejen, der går ned til Sønderborg Bugt. Der er ligeledes kort afstand til byens indkøbsgader og et nyt butikscenter, der er under opførelse. Bygningen er i høj grad sammenhængende med de omkringliggende bygninger, der alle har samme statelige og repræsentative præg og er opført i samme periode ( ). Bygningsfakta (score: 18, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen er opført i 1912 og er en smukt udsmykket rød teglstensbygning med fire etager plus kælder. Den har et fint sammenspil med områdets øvrige bygninger på trods af de fire etager. Bygningen har en meget høj arkitektonisk værdi og har en bevaringsværdi 2. Bygningen er i god og flot stand efter den gennemgribende renovering i til trods for mange eksisterende overflader. Dog er flere vinduer og fuger i dårlig stand, ligesom forskellige loftsystemer med fordel kunne udskiftes til et mere ensartet udtryk. Bygningens tekniske installationer er i god stand efter en mindre opgradering. Genanvendelsespotentiale (score: 10, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen har mange bærende indervægge omkring både små og mellemstore rum, hvilket vanskeliggør større rumændringer. Ejendommen har dog en regelmæssig vinduesplacering. Der er niveaufri adgang til bygningen via den nyopførte elevator, som har udvendig adgang. Der findes ligeledes et nyopført handicaptoilet i stueplan. Der er ikke handicap P-pladser i nærheden af bagindgangen, hvor elevatoren er placeret, men der er dog handicap P-pladser i nærheden af bygningens front. I forhold til energioptimering af bygningen giver kælderen, det uudnyttede tagrum og muligheden for nedsænkede lofter i rimelig grad plads til tekniske føringsveje. Der er plads til tekniske anlæg i kælderen og i nogen grad i tagrummet. For at bevare det flotte arkitektoniske udtryk i bygningen skal en eventuel facadeisolering udføres indvendigt bag teglydervæggen. Vinduer vil kunne udskiftes til nye og energieffektive typer, men med samme udseende pga. bevaringsværdien. Retsbygningen mister sin funktion i 2009 Domhuset, der har fire etager plus kælder, fungerede fra 1912 til 2009 som retsbygning og indeholdt bl.a. tre retssale med tilhørende publikumsfaciliteter, advokatværelser og 2 Sønderborg Kommune (2008): Lokalplan nr april 2008, Bevarende lokalplan for Kongevej mellem Strandvej og Østergade, se 17

18 diverse ekspeditionskontorer. Bag bygningen ligger en mindre arrest, som fortsat er i funktion. Retsbygningen har en høj arkitektonisk værdi og er bevaringsværdig. I forbindelse med retsreformen i 2009 flyttede retten i Sønderborg ud af Domhuset til større lokaler i et tidligere tekstillager i byens østlige del, hvorefter huset blev sat til salg gennem Statens Ejendomsselskab, Freja. Der var i den efterfølgende periode flere interesserede investorer, der bl.a. havde planer om at omdanne Domhuset til hotel og ejerlejligheder, men ingen kunne låne de 17 mio. kr., som ejendommen var prissat til i Naboen, Sønderborg Statsskole (gymnasium og HF), begyndte i samme periode at blive udfordret af stigende elevtilgang, som kendetegner mange almene gymnasier i disse år. De mange nye elever resulterede i manglende plads. Skolen var derfor interesseret i Domhuset, som man havde planer om at omdanne til et studiehus med åbne studieområder, grupperum, mødelokaler mv. Efter en længere forhandlingsproces med Freja fik Statsskolen forhandlet prisen på ejendommen ned fra 17 til 11 mio. kr., og skolen købte den i sommeren Ejendommen nåede således at stå tom i knap to år. Både politikere og borgere bakkede i perioden mere og mere op om, at Statsskolen overtog bygningen, bl.a. foranlediget af at den lokale presse begyndte at skrive om sagen. Kommunen har dog ikke spillet en aktiv rolle i processen, ligesom der ikke har været tinglyst en lokalplan på ejendommen, som ligger i et område, hvis anvendelse ifølge Kommuneplanen er fastlagt til offentlige formål, herunder institutioner og grønne områder. Efter overtagelsen har Statsskolen gennemført en gennemgribende, men nænsom renovering af Domhuset, der tog omkring et år og løb op i næsten 10 mio. kr. alt inkl. Transformationen fra kontorhus til studiehus indebar bl.a., at skolen var forpligtet til at etablere elevator, udendørs trappe, brandsikring og andre lovpligtige foranstaltninger. Bagsiden af Domhuset i Sønderborg, hvor der med henblik på at opfylde lovgivningen er opført et elevatortårn. Hatten på tårnet er udført, så den falder ind i bygningens arkitektoniske stil. 18 Domhuset i Sønderborg, der nu er ombygget til studiehus. I baggrunden ses naboejendommen, Sønderborg Statsskole, som i dag også ejer Domhuset.

19 Da skolen holdt åbent hus efter renoveringen, kom der over mennesker for at se den nyrenoverede bygning. Ifølge Statsskolens rektor, Karl Kristian Højberg, er Sønderborgs borgere glade for, at der igen er liv i bygningen, ligesom de er tilfredse med, at den tidligere retsbygning har fået et nyt, godt formål. 2.5 Det gamle sygehus i Varde Varde er en købstad i Sydvestjylland, ca. 15 kilometer nord for Esbjerg. Byen har ca indbyggere (2013-tal) og er hovedby for Varde Kommune. Byen er beliggende ved Varde Å og har en bymidte præget af et gammelt købstadsmiljø, som sammen med den korte afstand til Vesterhavet gør den til en velbesøgt ferie- og turistby om sommeren. FAKTA OM SYGEHUSET I VARDE Beliggenhed (score: 12, hvor max. er 15 og min. 3) Bebyggelsen ligger centralt i forhold til indkøb af dagligvarer og ca. 15 minutters gang fra centrum, hvor der er tøjbutikker mv. Bygningen ligger desuden ved jernbanen, som er placeret umiddelbart bag bygningen, og der er et trinbræt, hvilket vil sige, at man kan få lokaltoget, der kører mellem Varde og Nr. Nebel, til at stoppe. Bebyggelsen adskiller sig fra de øvrige bygninger i området, som er beboelsesvillaer i murermesterstil, og fremstår som fra en anden tidsalder. Bebyggelsen giver området en særlig karakter, idet den adskiller sig betydeligt fra de øvrige bygninger og er meget større og har et præg af at være en erhvervsbygning, mens de øvrige bygninger er til beboelse. Bygningsfakta (score: 17, hvor max. er 20 og min. 4) Bebyggelsen består af en stor hovedbygning fra 1960 erne og flere selvstændige bygninger. Hovedbygningen er fint sammenbygget af flere længer, hvoraf de to ældste fra 1919 og 1938 er bevaringsværdige. De øvrige bygninger har et simpelt udtryk og en begrænset arkitektonisk værdi. Bebyggelsens ensartede formsprog og materialevalg giver et godt sammenspil mellem bygningerne. Det meste af bebyggelsen er nyrenoveret og har derfor gode tekniske anlæg og fremstår i god stand. Der er kun få sundhedsskadelige stoffer i bebyggelsen, og de er delvist fjernet. Der er dog enkelte dele af bygningen, der ikke er renoveret, samt enkelte kosmetiske skader på klimaskærmen. Genanvendelsespotentiale (score: 18, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningerne har generelt stor fleksibilitet, da der er mange bærende ydervægge og kun få bærende indervægge. De nyere bygninger er generelt mere fleksible end de ældre. En anderledes indretning af bygningen vil derfor ikke give nogen videre problemer Der er gode tekniske anlæg og føringsveje. Da bygningerne er opført i teglsten, bør isolering udføres indvendigt for at opretholde facaden. Men vinduerne vil let kunne udskiftes til nye og mere energieffektive typer. Der er desuden niveaufri adgang til det meste af bygningen og adgang via rampe ved hovedindgangen, hvilket giver god adgang for handicappede og gangbesværede. 19

20 Sygehuset bliver til nyt stort borgercenter en samlet kommunal og regional strategi Varde Sygehus var indtil 2009 en del af Sydvestjysk Sygehus, der bl.a. består af sygehusene i Esbjerg og Grindsted. De seneste år i dette regi var der alene genoptræningsfunktioner på sygehuset i Varde, inden disse fra oktober 2009 flyttede til Grindsted. Efter 2009 har sygehuset dog fortsat haft en række regionale sundhedsfaciliteter i bygningen, ligesom Varde Kommune pt. har jobcenter i bygningen. Sygehuset er en stor bygning bestående af en stor hovedbygning og en række mindre bebyggelser. Bygningerne har tilsammen et bygningsareal på ca m 2, der ligger meget centralt i Varde by. Den gamle hovedindgang på det tidligere sygehus i Varde. Indgangen fungerer nu som indgang til kommunens jobcenter tillige med borgerservice. Varde Kommune har siden kommunesammenlægningen i 2007 arbejdet med en strategi, der først blev kaldt Fra syv til en, hvilket vil sige, at man forsøger at samle de eksisterende kommuneadministrationer på én adresse. Senere er man på baggrund af de politiske forhandlinger i kommunen gået over til strategien Fra syv til to, hvor man satser på fremadrettet at samle kommunens offentlige funktioner på to adresser. I den sammenhæng begyndte Varde Kommune forhandlinger med Region Syddanmark tilbage i 2007 om at overtage dele af Varde Sygehus, hvis fleste sundhedsfunktioner skulle nedlægges fra 2009 som en del af sygehusreformen. Kommunen øjnede i samtalen med regionen en mulighed for at klare flere problemer samtidig. Kommunen havde brug for en stor bygning til at samle de administrative funktioner og skulle samtidig skaffe sig af med sine eksisterende administrationsbygninger, bl.a. i Ølgod. Kommunen kom derfor til enighed med regionen om en byttehandel, hvor regionen overtog det gamle rådhus i Ølgod og omdanner det til sundhedscenter, mens kommunen købte store dele af sygehuset i Varde. Varde Kommune ejer 65 % af bygningen, mens Region Syddanmark ejer resten og fortsat anvender bygningen til sundhedsaktiviteter. Regionen og kommunen samarbejder om en renovering af de gamle sygehusbygninger, 20

21 og i 2011 var der anvendt omkring 30 mio. kr. til istandsættelse af bygningen. Regionen og kommunen har dannet en ejerforening, der står for de fælles praktiske opgaver på det tidligere sygehus som eksempelvis bygningsadministration. Kommunens jobcenter er som nævnt allerede i bygningen, og alle øvrige borgerrettede funktioner som eksempelvis borgerservice, PPR og Børn, Unge og Familie flyttede ind i Således er al kommunal administration samlet på to adresser i Varde, det gamle sygehus, hvor den borgerrettede service findes, og det gamle Varde rådhus, hvor den overordnede administration og den kommunale ledelse sidder. På sidstnævnte er i slutningen af 2013 påbegyndt en tilbygning til det eksisterende rådhus. Strategisk tænkning Aftalen mellem Region Syddanmark og Varde Kommune er et godt eksempel på strategisk tænkning, der formår at løse flere problemer på en gang. På den ene side løser aftalen kommunens pladsproblemer og skaffer dem af med et af de fuktionstømte rådhuse. På den anden side får kommunen nytte af det gamle rådhus i dets nye funktion som sundhedshus, da det kan hjælpe til at tiltrække og fastholde praktiserende læger i området. Det tidligere rådhus i Ølgod, som Region Syddanmark i dag ejer og lejer ud til læger og andre sundhedsfaglige aktører. Som en del af aftalen mellem Varde Kommune og regionen opdelte kommunen matriklen i to enheder, således at regionen alene ejer bygningen, men ikke arealer omkring bygningen, der fortsat er i kommunalt eje. 21

22 2.6 Retten i Nysted på Lolland Nysted er en by på det sydøstlige hjørne af Lolland med ca indbyggere og en historie, der går tilbage til det 13. århundrede. Den er Danmarks sydligste købstad, beliggende overfor slottet Aalholm. Nysted har bevaret sit gamle bymiljø med adskillige bindingsværkshuse og ældre bygninger i det gamle bykvarter. Den lille by har en lystbådehavn, der hver sommer besøges af mange turister og lystsejlere fra ind- og udland. FAKTA OM RETTEN I NYSTED Beliggenhed (score: 12, hvor max. er 15 og min. 3) Bygningen ligger naturskønt på havnefronten med udsigt til slottet på den anden side af vandet. Der har været fokus på byudvikling i forhold til netop denne havnefront, hvor et mindre vindkraftsmuseum også er under istandsættelse. Bygningen ligger på hjørnet af havnefronten og tæt ved den primære vej fra havnen til byens centrum. Bygningen har bibeholdt det udtryk, der også ses i omkringliggende bygninger, men med andre materialer, som fx store glasruder. De flotte glasruder i facaderne tilfører området noget nyt på en måde, så det passer godt ind med de andre gamle bygninger. Bygningsfakta (Score: 18, hvor max. er 20 og min. 4) Bebyggelsen er opdelt i en ældre hovedbygning og en nyere tilbygning, som har et fint sammenspil med hinanden og de omkringliggende bygninger. Hovedbygningen har en høj arkitektonisk værdi og har en bevaringsværdi 3, mens tilbygningen kun har nogen arkitektonisk værdi. Hele bygningen er særdeles flot og velindrettet. Den er omfattende renoveret og tilpasset sin ny funktion som hotel i 2007, og alle tekniske installationer er desuden i meget god stand. Genanvendelsespotentiale (score 14, hvor max. er 20 og min. 4) Både hovedbygning og tilbygningen har bærende ydervægge og få bærende indervægge, hvilket giver gode muligheder for alternativ indretning. Der er niveaufri adgang til bygningen og mulighed for handicap P- plads, men kun trappeforbindelse mellem salene i hovedbygningen. Der er dog mulighed for installation af elevator i forbindelse med trappen. For at energioptimere kan man bruge et uudnyttet tagrum og muligheden for nedsænket loft som føringsvej. For at vedligeholde det arkitektoniske udtryk må facadeisolation udføres indvendigt. Der er også mulighed for udskiftning af vinduer. Hotel Nysted havn Det lå i kortene, at der skulle ske noget nyt med det gamle bitingsted i Nysted, da aktiviteterne i bygningen gennem længere tid havde været aftagende. Derfor fulgte den lokale tømrermester og forretningsmand med interesse, hvad der skete med bygningen og overvejede allerede inden den tidligere retsbygning blev sat til salg bygningens muligheder og udfordringer. Tømrermesteren var primært interesseret i bygningen pga. dens arkitektur og beliggenhed. I den arkitektfaglige vurdering står: En særdeles flot og velindrettet bygning med en meget god beliggenhed. Tømrermesteren, der ejer flere andre bygninger i området, var derfor velforberedt, da bygningen i 2004 blev udbudt, og forhandlingerne med Freja begyndte. Forhalingerne endte i 2004 med, at tømrermesteren købte bygningen af Freja, men det var først i 2006, at ombygningen af den tidligere retsbygning begyndte, da det havde været en krævende proces at få de nødvendige tilladelser og tegninger på plads. Derfor blev bygningen i perioden udlejet som bolig. Hotel Nysted Havn stod i 2007 klar til gæster. 22

23 Hotellet i Nysted i den tidligere retsbygning. Bygningerne har et fint sammenspil med hinanden og de omkringliggende bygninger. Hovedbygningen har en høj arkitektonisk værdi og tilbygningen nogen arkitektonisk værdi. Hotellet bliver til Hotellet er tegnet med inspiration fra Copenhagen Corner med store nyskabende glasfacader, der giver folk noget at kigge på. Ombygningen af den bevaringsværdige bygning var ikke uden problemer, da tømrermesteren havde svært ved at få de nødvendige tilladelser fra kommunen netop pga. bygningens bevaringsværdige status. Yderligere var installationen af det nye og nødvendige it-system en udfordring, da bygningen ikke rummer mange muligheder for etablering af teknikrum pga. dens arkitektur. I alt måtte den nye ejer bruge kr. på forundersøgelser mv., før den egentlige ombygning begyndte. Desuden gjorde havgusens effekt på murene og de specielle materialer, der skulle anvendes, at omkostningerne til murerarbejdet blev højere end beregnet. Lokale arkitekter havde givet et skøn på en ombygningspris på 4,8 mio. kr., men den samlede pris endte på ca. 9 mio. kr. Drift Hotellet er et lille charmerende sted med 11 værelser, hvilket betyder, at økonomien ikke kan bære, at der ansættes en receptionist. Hotellet administreres i stedet igennem et itsystem, der giver adgang til værelser via kreditkort. Forud for ombygningen og etableringen af hotellet havde tømrermesteren fået udarbejdet en foranalyse, der bl.a. omhandlede, hvor høj hotellets belægningsgrad skulle være for at være økonomisk bæredygtigt. Ifølge foranalysen var det, med hotellets meget gode beliggenhed, muligt at opnå en belægning på pct., og stadig være økonomisk bæredygtigt med en belægning på 40 pct. Det har imidlertid vist sig at være svært at opnå den kritiske mængde overnattende gæster, der gør hotellet rentabelt, hvilket tømrermesteren tilskriver den finansielle krise. Tømrermesteren udtrykker i dag bekymring for hotellets drift og er tvivlende over for dets økonomiske bæredygtighed. 23

24 I fremtiden Til trods for de udfordringer med træg sagsbehandling og lange svartider, som tømrermesteren har oplevet i forhold til samarbejdet med kommunen omkring ombygningen af hotellet, vil han dog ikke tøve med at købe en offentlig bygning en anden gang. Motivationen for at investere i de tidligere offentlige bygninger er et fagligt engagement og lidenskab for godt håndværk, der ifølge tømrermesteren ofte findes i gamle offentlige bygninger. Dermed er det også sagt, at tømrermesteren alene er interesseret i de ældre offentlige bygninger som eksempelvis byretter, posthuse eller gamle kommuneskoler. Han går således i øjeblikket i overvejelser om at købe det gamle posthus i Nysted. Han siger: Jeg går og ser på det gamle posthus i byen for tiden. Det er håndværksmæssigt lækkert udført dengang lavede man tingene ordentligt. På baggrund af sine erfaringer fra ombygningen af byretten i Nysted anbefaler tømrermesteren dog, at man som offentlig myndighed nøje overvejer sin tilgang i sagsbehandlingen af tidligere offentlige bygninger, som er blevet opkøbt af private. Som privat køber står man i en sårbar situation og har brug for faglig støtte og sparring i forhold til, hvordan man bedst får skabt nyt liv i de tidligere offentlige bygninger. Det er en pointe, der er særlig relevant for kommunerne i Danmarks yderområder. 24

25 2.7 Retten i Sakskøbing på Lolland Sakskøbing blev grundlagt i det 13. århundrede ved Sakskøbing Fjord og er en købstad og stationsby på det nordøstlige Lolland med ca indbyggere. Sakskøbing er kendetegnet ved at have en del fredede og bevaringsværdige bygninger, hvoraf mange er beliggende i området omkring den tidligere retsbygning, herunder biblioteket og rådhuset. FAKTA OM RETTEN I SAKSKØBING Beliggenhed (score: 12, hvor max. er 15 og min. 3) Sakskøbing er en købstad og stationsby i Guldborgsund Kommune, der ligger naturskønt på begge sider af Sakskøbing Fjord i den nordøstlige del af Lolland. Byen ligger desuden tæt ved den nord-sydgående motorvejen til hhv. Rødbyhavn og hovedstadsområdet. Bygningen ligger centralt i byen, lige ved butikker, station, rådhus og politi. Rådhusgade, som bygningen ligger på, er en af byens historiske gader med mange bevaringsværdige bygninger. Bygningen har samme byggestil som de omkringliggende bygninger, dog med en anden type facade end de omgivende bygninger. Bygningsfakta (score 18, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen er opført i 1918 og består af en fløj i halvanden etage med delvis kælder. Bygningen har en meget høj arkitektonisk værdi, men fremstår generelt i jævn stand, hvor almindelig vedligeholdelse er påkrævet. Klimaskærmen såvel som stueetagen er i jævn stand med lidt slitage, dog er der nogle revner i facaden og lidt misfarvning. Kælderen er i dårlig stand med flere fugtskader og megen slitage. Der er gode teknikrum med installationer i jævn til god stand. Bygningen har en Bevaringsværdi 3 (SAVE-sag med Høj værdi, Arkitektonisk værdi 4) Genanvendelsespotentiale (score 10, hvor max. er 20 og min. 4) Stueplanen indeholder både store og små rum med bærende indervægge og ydervægge, hvilket besværliggør ombygning af rummene, mens det på 1. sal er spærene, der er bærende. Dette medfører, at det er muligt at foretage omindretning af de store stuer samt 1. etages rum. Der er ikke niveaufri adgang, og der findes kun toiletter på 1. sal, hvilket besværliggør adgang for handicappede. Uudnyttet plads i både kælder og loft giver gode muligheder for tekniske føringsveje i forbindelse med energioptimering. Ruderne vil dog være vanskelige at optimere grundet mange sprosser, som er nødvendige for at bibeholde den arkitektoniske værdi. Samtidig fremstår Sakskøbing også som en moderne by. På nordsiden af fjorden har man opført et nyt boligkvarter med lejligheder, mens man på sydsiden har indrettet en havnesilo til et moderne beboelseshøjhus og omdannet industribygninger til lukrative erhvervsejendomme. Bolig og lejemål Det gamle tinghus blev købt efter offentligt udbud via en lokal ejendomsmægler i 2007 af et lokalt ægtepar med interesse for ældre bygninger. Ægteparret ombyggede herefter den tidligere retsbygning til tre lejligheder, hvoraf de selv beboer den ene, mens de to øvrige lejes ud. Før ombygningen husede den tidligere byret både retsfunktion, politistation samt dagpleje. Ægteparret har siden 1969 opkøbt gamle bygninger med det formål at istandsætte dem, og de ejer på nuværende tidspunkt syv matrikler, hvoraf to er gamle offentlige bygninger. Købsprisen på det tidligere tinghus var 1,45 mio. kr., hvilket parret vurderer, er en særdeles god pris, når det tages i betragtning, at købsåret var 2007 og altså før den økonomiske krise. Det skal også ses i forhold til den store interesse, der var for bygningen, hvor både andre lokale borgere samt et ejendomsfirma bød på huset. 25

26 Ombygningen fra kontorer til beboelse har været et omfattende projekt, der har krævet mange ressourcer, da mange af ændringerne har krævet særlige tilladelser fra kommunen, da bygningen er bevaringsværdig. Den første lejlighed var klar til indflytning i 2008, men ejerne arbejder fortsat på at få bygningen helt færdigistandsat i Det har ikke været vanskeligt for ejerne at finde interesserede lejere til de to udlejningslejligheder. Den tidligere retsbygning i Sakskøbing, der nu huser tre selvstændige lejligheder. Bygningen er opført i 1918 og består af en fløj i halvanden etage med delvis kælder. Bygningen har en meget høj arkitektonisk værdi. Bygningen ligger ikke langt fra byens torv og et lokalplanområde, hvis formål primært er at skabe en kønnere bykerne, som borgerne kan lide at færdes i, og at det ældre købstadspræg bevares primært udlagt til detailhandel og bolig 3. Drift Da bygningen er bevaringsværdig, er der ekstra omkostninger forbundet med at vedligeholde bygningen. Det drejer sig i særlig grad om vedligeholdelse af facaderne. Derudover er bygningen vanskelig at energioptimere pga. de massive vægge, der gør det vanskeligt at isolere. Ejerne får imidlertid fondsstøtte til vedligeholdelse af bygningen, hvilket sammen med lejeindtægterne fra de to lejligheder er med til at dække vedligeholdelses- og ombygningsudgifterne. Det er endvidere ejernes forventning, at de kommer til at have et økonomisk overskud fra deres investering i den tidligere retsbygning, da de to udlejningslejligheder er vurderet til at kunne sælges for ca. 1 mio. kr. stykket. 3 Lokalplan 54 for Sakskøbing ( 26

27 2.8 Gørlev Rådhus i Vestsjælland Gørlev er en stationsby i Kalundborg Kommune med omkring indbyggere (2013- tal) beliggende omtrent midt mellem Kalundborg og Slagelse. Byen er særligt kendetegnet af Gørlev Sukkerfabrik, der har haft stor betydning for byens udvikling. Den gamle sukkerfabrik dominerer således fortsat den sydøstlige del af byen. FAKTA OM GØRLEV RÅDHUS Beliggenhed (score: 6, hvor max. er 15 og min. 3) Det tidligere rådhus i Gørlev ligger tæt ved byens hovedvej nær centrum i et kvarter, der fremstår lidt usammenhængende og i omgivelser, der er mindre godt vedligeholdt. Skråt overfor ligger områdets kirke, og lige ved siden af ligger Gørlev Idrætsefterskole, som er en pæn og velholdt bygning. Ifølge idrætsefterskolens forstander, Åsmund Kaldråstøyl, er placeringen af bygningen optimal til formålet. Han siger: Beliggenheden er rigtig god tæt på infrastruktur (vej) og tæt nok på byens butikker, som nyder godt af de unge mennesker. Det gamle rådhus består af to bygninger, hvoraf den mindste er et hus af røde mursten, mens den større og nyere bygning består af en kombination af plader og mursten, som ikke passer ind i området eller sammen med den gamle del af rådhuset. Bygningsfakta (score: 12, hvor max. er 20 og min. 4) Bebyggelsen består af en ældre murermestervilla i 1½ etager med fuld kælder fra Den har fine udsmykninger både indvendig og udvendig og har nogen arkitektonisk værdi. Hertil er der ad to omgange i 1969 og i 1970 erne opført tilbygninger i 2 ½ etager, som adskiller sig meget fra villaen både i form og udtryk. Disse tilbygninger har en meget begrænset arkitektonisk værdi. Bygningerne er generelt i god stand, både indvendig og udvendig, men der er nogle misfarvninger på taget, dørene kunne trænge til maling, og nogle af vinduerne bør få udskiftet fugerne. Den generelle tilstand er højere i den nye bygning og lavere i de gamle, i særdeleshed i kælderen. De eksisterende teknikrum og installationer er gode og velfungerende. Genanvendelsespotentiale (score 16, hvor max. er 20 og min. 4) I den gamle murstensbygning er indervæggene bærende, og rumindretningen er derfor svær at ændre, men i tilbygningerne gør et søjle-/bjælkesystem og bærende ydervægge, at kun en enkelt indervæg er bærende. Derfor er det problemfrit at fjerne andre indervægge. Desuden er der gode føringsveje og teknikrum, der giver gode muligheder for energioptimering. Rådhuset bliver idrætsefterskole Rådhuset ligger lidt uden for centrum nær hovedveje og byens kirke og har Gørlev Idrætsefterskole som nærmeste nabo. Netop dette naboskab har ført til, at det tidligere rådhus i dag er ved at blive omdannet til en integreret del af idrætsefterskolen. Siden skolen blev etableret i 1986, har den været i fortsat udvikling med stigende elevtal og udvidelse af sportsfaciliteterne, så de nu indeholder gymnastiksal samt idrætshal med springgrav. Yderligere har skolen som led i dens udvikling af skolens friluftlinje erhvervet et naturareal med adgang til å og strand. Her findes hytte til undervisningsbrug samt bygninger til kanoer og kajakker. Det var derfor en naturlig fortsættelse af skolens udvikling at opkøbe det tidligere rådhus i Gørlev, da det blev tomt som led i Kalundborg Kommunes sammenlægningsstrategi, hvor alle kommunale funktioner samles i et nyt storrådhus i udkanten af Kalundborg. Forstanderen for idrætsefterskolen, Åsmund Kaldråstøyl, beskriver overtagelsen som en lang, men god proces, der varede ca. et år: Det har været en lang dialog med kommunen om prisen, bygningsgennemgangen og den politiske proces i byrådet, men kommunen har hele vejen igennem være imødekommende. 27

28 Det gamle rådhus, der nu er opkøbt af idrætsefterskolen. Murstenshuset, som er en tidligere skole, ses forrest og tilbygningerne i baggrunden. Det tidligere rådhus har aldrig været udbudt i et åbent salg, men er i stedet blevet opkøbt som et led i idrætsefterskolens fremadrettede strategi for en udvidelse i Gørlev, hvor forstanderen mener, at idrætsefterskolen har en rigtig god beliggenhed. Valget af bygningen var naturligt, da den lå ved siden af de eksisterende skolebygninger og derfor nemt kunne anvendes til yderligere lokaler for skolens elever. Skolen påtænker at opføre en ny multihal til 16 mio. kr. med plads til gymnastik, teater og musik bag det tidligere rådhus. Aftalen er på plads med kommunen, og skolen gik i juli 2013 i gang med indretningen af bygningen til de nye formål. Bygningen skal således primært anvendes til undervisning, lærerværelse samt administration. En type anvendelse der passer godt til særligt tilbygningerne fra 1970 ernes arkitektoniske form med lange fordelingsgange og mindre kontorer langs bygningernes ydremurer. I forbindelse med transformationen forventer skolen, at det bliver nødvendigt med indvendig ombygning, der vil blive foretaget løbende, efterhånden som økonomien tillader det. Forventningen er, at ombygningen vil koste ca. 2.5 mio. kr. 28

29 2.9 Det gamle Skovbo Rådhus i Borup Borup er en stationsby på Østsjælland mellem Køge og Ringsted med ca indbyggere (2013-tal). Byen er den tredjestørste by i Køge Kommune. I udkanten af centrum findes Borup Station, som ligger på forbindelsen mellem Roskilde og Ringsted. Byen er dog mest kendt for at være hjemsted for virksomheden Borup Kemi. FAKTA OM RÅDHUSET I BORUP Beliggenhed (score: 15, hvor max. er 15 og min. 3) Kulturhuset ligger placeret meget centralt i bymidten nær byens butiksområde. Det ligger relativt tæt på områdets større landeveje og kun ca. 1 km fra stationen, der serviceres af regionaltog. Bygningen udgør sammen med en række andre bygninger et sammenhængende butiks- og strøgområde, men bygningen er ældre end de øvrige bygninger, og dens byggestil og materialer adskiller sig fra de øvrige bygninger. Det er en stor og dominerende bygning, der er højere end de andre bygninger i området, og det er den første, man ser fra vejen. Bygningen har gennem årene fået tilføjet en ekstra etage, som giver den et karakteristisk udseende. Bygningsfakta (Score: 14, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen er opført i 1970 og er ombygget ad flere omgange, bl.a. er tagkonstruktionen ændret, så bygningen har fået en ekstra etage. Bygningen er kvadratisk med fire længer, som omkranser en overdækket lysgård. Bygningen fremstår ensartet og monoton med betonfacader, og den er bygget af simple materialer. Derfor er den arkitektoniske værdi begrænset. Bygningen er i god stand efter en gennemgående indvendig renovering i 2012 og har rimelige tekniske installationer og nyt sprinklersystem. Bygningen lider kun under mindre skader og misfarvninger af betonfacaden samt lettere slitage på nymalede gulve og vægge og nogle vinduer, hvor skaderne bør udbedres. Genanvendelsespotentiale (score 20, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen er opbygget med et delvist søjle- og bjælkesystem med få bærende indervægge. Der er mange store rum og en stor lysgård i midten, hvor der tidligere var rådhussal. Dette betyder, at mulighederne for at indrette bygningen anderledes er særdeles gode, hvilket hjælpes yderligere på vej af, at de eksisterende føringsveje kan genbruges. Der er gode muligheder for adgang til handicappede, da der er niveaufri adgang til bygningen og elevator mellem etagerne. Der er desuden brede gange med plads til kørestole, men toiletterne skal opgraderes til gældende krav. Bygningen vil ikke være noget problem at energioptimere grundet gode føringsveje og muligheden for både udvendig og indvendig facadeisolering. Desuden er bygningen allerede rimeligt isoleret, men opfylder dog ikke nuværende lovkrav. Rådhuset efter funktionstømning Rådhuset i Borup blev bygget i 1970 i forbindelse med den daværende kommunesammenlægning og fungerede som rådhus indtil den nyeste sammenlægning i Der blev efterfølgende diskuteret mange muligheder for genanvendelse af rådhuset, og en nedrivning af bygningen var derfor aldrig på tale. Forslag om at bibeholde kommunal administration blev hurtigt afvist, og der var herefter et politisk ønske om at anvende bygningen som skole. Bygningen tjente i en kort periode denne funktion, mens den lokale skole havde problemer med skimmelsvamp. Efter yderligere undersøgelser blev det dog klart, at det ikke var muligt at etablere skole i bygningen uden for store investeringer i tekniske foranstaltninger og flugtveje. 29

30 Det gamle rådhus i Borup, der er opført i 1970 og ombygget ad flere omgange, bl.a. er tagkonstruktionen ændret, så der kom en ekstra etage. Bygningen er kvadratisk med fire længer som omkransende en overdækket lysgård. Da skolen viste sig at være en for dyr idé, begyndte kommunen at overveje alternativer, og der var optræk til at lave et iværksætterhus med kontorfællesskab for erhverv i byen. Den primære drivkraft bag ideen trækker sig dog ud, da en anden stor bygning i byen viste sig at blive ledig til dette formål. Herefter fulgte 3-4 års rådvildhed angående den tidligere rådhusbygnings fremtidige anvendelse. Kulturhuset bliver til Borup har et aktivt foreningsliv med alt fra skakklub og lokalhistorisk forening til musikskole og FOF-kurser. Disse foreninger pressede i en længere periode på for at få lov til at bruge det gamle tomme rådhus til deres foreningsaktiviteter. Rådhuset med de store rum og masser af opbevaringsplads passede udmærket som samlingspunkt for foreningerne, som også satte pris på den centrale beliggenhed. I begyndelsen var det dog ikke muligt at anvende bygningen til de nye formål af sikkerhedsmæssige årsager, og den skulle derfor renoveres og gøres sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Afdelingschef Thøger Beknes fra Køge Kommune, som tidligere arbejdede på Borup Rådhus, beskriver denne proces som lang og sej. Han vurderer, at der i kommunen til at begynde med var en forventning om, at foreningerne selv skulle klare omdannelsen. Efter noget tid blev det dog tydeligt, at foreningerne ikke havde økonomien til at løfte denne opgave, og byrådet besluttede at afsætte penge i det kommunale budget til at renovere bygningen og vedligeholde den. I 2012 åbnede kulturhuset som et brugerdrevet hus, hvilket dels vil sige, at de enkelte foreninger, der bor i huset, får udleveret nøglekort, som giver adgang til bygningen, dels at foreningerne selv styrer huset med hensyn til at booke lokaler og gennemføre arrangementer. I dag huser Borup Kulturhus bl.a. følgende foreninger: Skovbo Kunstforening, Skovbo Skakklub, Kulturforeningen i Skovbo, Borup Brass Band, Køge Teaterskole, Køge Musikskole, Skovbo Seniorklub, Skovbo Frimærkeklub og Skovbo Lokalhistoriske Arkiv. Kommunen finansierer bygningens vedligeholdelsesudgifter på ca. 0.5 mio. kr. om året, hvilket inkluderer en serviceleder, som håndterer de almindelige problemer, der løbende 30

31 opstår. Herudover er Kulturforvaltningen nogle gange involveret, når der skal bookes større arrangementer, men ellers sørger de enkelte foreninger selv for det Grønnegården i Nykøbing Sjælland Nykøbing Sj. er en by på Nordvestsjælland i det nordlige Odsherred ved Isefjorden. Det er en gammel købstad, men har ikke længere nogen betydelig handelshavn. Byen har ca indbyggere. I sommerhalvåret bærer byens liv i høj grad præg af de mange turister, der gæster områdets feriehuse og badestrande, hvor byen er handelscenter for store sommerhusområder. FAKTA OM GRØNNEGÅRDSANLÆGGET I NYKØBING SJÆLLAND Beliggenhed (score: 15, hvor max. er 15 og min. 3) Bygningskomplekset ligger meget naturskønt med store grønne områder og udsigt over fjorden. Der er desuden ikke mere end 5 10 minutter på cykelstier ind til centrum af Nykøbing Sjælland by. Bygningskomplekset er opført i røde sten, hvor de resterende bygninger er gulpudsede. Dette adskiller bygningskomplekset ift. dets historiske funktion, som har været administration, køkken og værksted i modsætning til de gule bygninger, hvor patienterne holdt til. Bygningskomplekset udgør i sig selv en sammenhæng, men er desuden en del af det samlede hospitals byggeri fra erne. Bygningskomplekset er hele det bebyggede områdes centrum/udgangspunkt. Bygningsfakta (Score: 15, hvor max. er 20 og min 4) Grønnegården består af en hovedbygning og flere selvstændige bygninger omkring en grøn plads. Alle bygninger er fredet og har et flot indbyrdes sammenspil med høj arkitektonisk værdi. Bebyggelsen har mange fine detaljer og udsmykninger, særligt hovedbygningen med tilhørende velholdt kirke. Bygningerne er i dårlig stand, og på grund af slitage er der behov for en gennemgribende renovering indvendig samt af vinduerne. Facaderne er i jævn til god stand, og asfalten er i rimelig stand trods mindre ujævnheder. Der er et velfungerende kraft/varmeværk, men installationerne kræver reparation. Genanvendelsespotentiale (score 6, hvor max. er 20 og min. 4) Bygningen har mange bærende vægge, både indervægge og ydervægge, og da den er fredet, vil alle ændringer kræve tilladelse fra kulturstyrelsen. Der findes rum af meget varierende størrelse, fra små kontorer til festsal og alt ind imellem. I hovedbygningen er der primært mindre rum og i de andre bygninger en blanding af små og store. Bebyggelsen har et stort behov for energioptimering, men grundet fredningen vil det blive besværligt, og alle ændringer vil kræve dispensation fra kulturstyrelsen. Udvikling til boligområder Grønnegårdsanlægget er et bygningskompleks ved det gamle Nykøbing Sjælland Hospital, som fortsat huser psykiatri Vest, som flytter i Sygehuset i Nykøbing Sjælland har haft enorm betydning for hele den nordlige del af Odsherred og i særdeleshed for Nykøbing Sj., hvor næsten alle beboere har en forbindelse til sygehuset. I 1950 erne, da sygehuset var i fuld funktion, havde Nykøbing Sj beboere, og der var til daglig ca mennesker på sygehuset, blandt disse 800 ansatte. Sygehuset ligger 1 km uden for byen i naturskønne omgivelser, og har med sin enorme størrelse fungeret som en lille by i sig selv. Da det i 1990 erne blev klart, at hospitalet langsomt ville miste funktion, blev der indgået en aftale mellem det gamle Vestsjællands Amt og Nykøbing-Rørvig Kommune om at samarbejde for at omdanne området til boliger 31

32 og erhverv, og allerede i 1996 flyttede Odsherred Teater ind i de gamle psykiatribygninger. Omkring årtusindeskiftet begyndte frasalget af bygninger med de gamle portner- og vægterboliger, som blev til private boliger. I 2004 tog salget rigtig fart, og større bygningsmasser blev solgt til boliger, både til private og ejendomsselskaber. Hele området er bygget som et engelsk villakvarter med adskilte huse og tilhørende have til hvert hus. Dette gjorde omdannelsen til beboelse nemmere. Området er jo naturskønt og ligger alligevel tæt på byen, og miljøet derude har appelleret til folk. En af bygningerne blev endda købt af en schweizisk familie, som har lavet 4 lejligheder til deres venner fortæller museumsleder Rasmus Friis Sørensen fra Psykiatrisk Museum, som har fulgt udviklingen på nært hold, som en forklaring på, hvordan bygningerne nærmest har solgt sig selv. Han tager dog det forbehold, at meget af salget er sket under opturen i de tidlige 00 ere. Hospitalsområdets udviklinger i etaper Bygningskomplekset markeret med den røde cirkel er Grønnegårdsanlægget, der nu søges udviklet til kulturelle formål i et offentligt-privatsamarbejde. Kilde: Annebergparken - August 2006 af Nini Scharling og Sofie Kjærsgaard. Området minder nu mere og mere om et egentligt bykvarter og huser foruden boliger både kommunale institutioner fra Odsherred og Holbæk kommuner, som eksempelvis distriktspsykiatrien, VASAC (Visionært, Aktivt, Socialt Arbejdsmarkeds Center) og CSU (Center for Specialundervisning), en børnehave og en skole såvel som fortsatte sund- 32

33 hedsfunktioner under Region Sjælland. Der er i 2007 dannet en grundejerforening, hvis 33 medlemmer tæller både repræsentanter for private ejere, kommuner og Regionen. Strategisk arbejde for fortsat udvikling af hospitalsområdet Grønnegårdsanlægget er et centralt bygningskompleks i det gamle sygehusområde, og når psykiatrien lukker ned i 2014, ved kommunen, at det er vigtigt at tage højde for de muligheder og begrænsninger, der er ved de stemningsfyldte, fredede bygninger. Bygningerne er svære at ombygge og indrette til firmaer og private, men de giver en helt særlig ramme, som kan bruges til fx kulturelle aktiviteter. Kommunen er derfor gået sammen med Odsherred Teater 4, Kulturhistorisk Museum og Psykiatrisk Museum i et projekt om at skabe en bypark og kulturelt center, hvor kulturelle institutioner skal samles. I tråd med anbefalinger fra en rådgivende rapport fra 2006 håber kommunen på denne måde at skabe mere liv i området og samtidig formidle områdets historiske værdi. Odsherred Teater og Odsherred Teaterskole er beliggende naturskønt på hospitalsområdet med adgang til vand og skov. Odsherred Teater og Odsherred Teaterskole har til huse i en af de tidligere psykiatriske afdelinger. Teateret ligger umiddelbart foran Grønnegårdsanlægget. Anvendelse til kulturelle formål er særlig oplagt, da bygningen ligger tæt ved museet og lige op til teaterskolens nuværende bygninger, hvorfor de allerede nu har tilkendegivet, at de kunne bruge store dele af anlægget. Planen er at dække omkostningerne gennem fonde, og museumsleder Rasmus Friis Sørensen fra Psykiatrisk Museum er håbefuld omkring resultaterne. Kommunen har bestilt en konsulentrapport for at kortlægge, hvordan de bedst implementerer anvendelsen af området. Rapporten er drøftet i byrådet, og rapportens anbefalinger vil indgå som en del af den kommende kommuneplan. Sideløbende med dette arbejde pågår en dialog med Freja, i tilfælde af at projektet ikke lykkes som planlagt. 4 Odsherred Teater er et egnsteater, dvs. at det er kommunalt finansieret med statstilskud. Odsherred Teaterskole er en selvejende institution under Kulturministeriet, som udbyder to diplomuddannelser gennem et samarbejde med University College Sjælland. Odsherred Teater er inddraget i projektet omkring udviklingen af hospitalet til kulturelle formål, mens Odsherred Teaterskole ikke er en del af projektet. 33

34 34