Udviklingsplan for socialpsykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for socialpsykiatrien"

Transkript

1 Udviklingsplan for socialpsykiatrien i Aalborg Kommune Fagcenter for Socialpsykiatri

2 Indholdsfortegnelse VI HAR NOGET PÅ HJERTE! 3 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 4 KAPITEL 1: RECOVERY-ORIENTERET REHABILITERING 8 KAPITEL 2: BOTILBUD MANGFOLDIGE BOTILBUD BOTILBUD: MIDLERTIDIGE TRÆNINGSFORLØB FLYTNING FRA BOTILBUD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD AKUT-, GENETABLERINGS- OG VURDERINGSBOLIGER BOLIGER TIL BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV UNGE UNDER 18 ÅR FINANSIERING 13 KAPITEL 3: BOSTØTTE FLEKSIBEL KOMBINATION AF INDIVIDUEL OG GRUPPEBASERET BOSTØTTE TIDSBEGRÆNSEDE FORLØB AFTEN- OG WEEKENDBOSTØTTE STØTTECENTRE SPECIALVIDEN OM SÆRLIGE MÅLGRUPPER FINANSIERING 20 KAPITEL 4: DAG- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD MÅLRETTET REHABILITERINGSTILBUD AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD MULIGHED FOR DAGTILBUD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE JOB MED LØNTILSKUD FINANSIERING 27 KAPITEL 5: BORGERE MED SINDSLIDELSE OG SAMTIDIG MISBRUG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL MÅLGRUPPEN FLERSTRENGET INDSATS KOORDINERET, MÅLRETTET INDSATS MED NEDBRINGELSE AF MISBRUG AKUTTILBUD FINANSIERING 29 KAPITEL 6: FRA MISTRIVSEL OG/ELLER SINDSLIDELSE TIL MENTAL SUNDHED HVAD ER MENTAL SUNDHED? MÅLSÆTNING INDSATSEN ETABLERING AF ET MENTALT SUNDHEDSCENTER ETABLERING AF ET VIDENS- OG KOMPETENCECENTER ARBEJDSFORM UDVIKLINGSPERSPEKTIV FINANSIERING 33 LITTERATUR 34 Bilagsrapport kan rekvireres ved henvendelse 2

3 Vi har noget på hjerte! I forbindelse med omorganiseringen af Handicapafdelingen er store dele af ledelsen i socialpsykiatrien udskiftet eller har fået nye og større ledelsesfelter. Sammen har vi fået til opgave at skabe fundamentet for Fagcenter for Socialpsykiatri men også at tænke nyt, ambitiøst, tidssvarende og bæredygtigt. Omorganiseringen har medført, at der er blevet opmærksomhed på behovet for en samlet udviklingsplan. En udviklingsplan der i større omfang kan understøtte kvaliteten i indsatsen over for borgere med behov for socialpsykiatrisk støtte. Udviklingsplanen skal samle og angive en helhedsorienteret retning for den ønskede udvikling på det socialpsykiatriske område. En nyligt offentliggjort analyse fra Dansk Sundhedsinstitut (2011) viser, at antallet af borgere i kontakt med psykiatrien på landsplan er steget med godt 40 % fra 2000 til Muligheden for at behandle sindslidelser er samtidig betydeligt forbedret, og behovet for socialpsykiatriske ydelser til borgere med sindslidelse er blevet større. Desuden ses der en stigende tendens til sammenhæng mellem sindslidelse og stofmisbrug og kriminalitet (Madsen m.fl., 2011; Bengtson, 2011). Alt sammen er det faktorer, der bevirker, at det socialpsykiatriske område står over for store udfordringer de kommende år. Vores overordnede opgave er at levere en ydelse, en støtte, et tilbud til de mange forskellige borgere, som i kortere eller længere perioder af deres liv har brug for dette. Vi skal sikre, at vores tilbud er dynamiske og fleksible, og vi skal sikre, at ingen borger forhindres i at realisere deres personlige recovery-proces. Denne udviklingsplan er et startskud. Et startskud til udvikling af socialpsykiatrien i Aalborg Kommune i samarbejde med specialisterne på området nemlig dem, der bruger eller har brugt vores tilbud, og samarbejde med dem, som skal udmønte planen og ydelserne nemlig medarbejderne. Som ledelse udarbejder vi efterfølgende en strategi for implementering af udviklingsplanen. Heri vil også samarbejde med interesseorganisationerne, pårørende, andre kommuner og sektorer fremgå som vigtige elementer. Overordnet tegner vi et retningsskifte i forhold til at tænke: - Vi er en samlet socialpsykiatri, som deler og udnytter viden og kompetencer - Vi skal fagligt og organisatorisk geares til at løse de opgaver, der er brug for - De fleste tilbud skal være midlertidige og målrettede i indsatsen - Vi skal ikke udvikle det, der allerede er udviklet men kende til omverdenen, benytte den og samarbejde bredt med borgeren i centrum - Vi udbyder rehabilitering og skaber dermed mulighed for den personlige recovery - Vi vil samarbejde bredt både inden for og uden for den kommunale organisation Vi vil være et socialpsykiatrisk flagskib på Danmarkskortet! På vegne af den samlede ledergruppe i Fagcenter for Socialpsykiatri Lise Claësson Fagcenterchef 3

4 Konklusioner og anbefalinger Værdierne og de strategiske mål for Ældre- og Handicapforvaltningen er grundlaget for den fremadrettede udvikling for såvel socialpsykiatrien som den øvrige forvaltning. Udviklingsplanen har således til hensigt at opfylde de strategiske mål på en måde, der tilgodeser og fremmer de grundlæggende værdier i det daglige arbejde. De strategiske mål er at have en nem og enkel indgang til forvaltningen, at have de rigtige tilbud, at have en handlekraftig organisation, at frigøre ressourcer og gøre borgerne mere selvhjulpne gennem innovation og ny teknologi og endelig at være rollemodeller for kvalitet og faglighed. Selve udviklingsplanen understreger, at vi er handlekraftige, og de enkelte elementer i planen bidrager til hensigten om at opfylde de øvrige strategiske mål. Dette sker ved at sikre, at vi får de rigtige tilbud, som medvirker til borgerens livskvalitet, at der er én indgang til tilbuddene i socialpsykiatrien, at gøre borgerne selvhjulpne ved at fokusere på deres individuelle udviklingsproces, og endelig at vi sikrer høj kvalitet og faglighed gennem evaluering og evidensbaseret viden som forudsætning for såvel selve udviklingsplanen som det fremadrettede arbejde. Værdierne nærhed, ansvarlighed og respekt har alle været det fælles udgangspunkt, der har dannet grundlaget for arbejdet med udviklingsplanen. I perspektivplanen beskrives det, at man næsten ikke kan sigte for højt men skal turde have en ambitiøs vision og ikke kun være middelmådige. Dette udsagn har været styrende gennem hele forløbet, og alle har givet udtryk for, at man skulle turde udfordre sig selv i forhold til vanetænkning og historisk betingede udviklingsforløb. Recovery-orientering og rehabilitering er det faglige fundament for socialpsykiatrien og er fremadrettet rammesættende og retningsgivende for den fortsatte udvikling i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Med udgangspunkt i recovery-tankegangen er psykiatriske diagnoser ikke en kronisk tilstand, og der er anerkendt og dokumenteret viden om, at man kan komme sig. Dette afspejles i to overordnede målsætninger for socialpsykiatrien, der giver afsættet for udviklingsplanen: Med udgangspunkt i principperne i recovery-orienteret rehabilitering arbejdes der på videreudvikling af Aalborg Kommunes tilbud i socialpsykiatrien med fokus rettet mod at komme sig Målet er, at der på sigt udvikles en ambitiøs, bred og fyldestgørende tilbudsvifte, der skaber mulighed for en fleksibel træningsbane for borgere med sindslidelse Fælles for den fremadrettede udvikling er, at langt de fleste tilbud på tværs af botilbud, bostøtte og dagog beskæftigelsestilbud skal være midlertidige og målrettede rehabiliterende tilbud og således have afsæt i recovery-orienteret rehabilitering. Målgruppen for tilbuddene under Fagcenter for Socialpsykiatri spænder bredt fra psykisk sårbare borgere til borgere med svære sindslidelser. Tilbudsviften skal derfor ligeledes spænde bredt og være fleksibel for at støtte og tilgodese den enkelte borgers personlige proces med at komme videre. Som følge heraf skal tilbuddene på tværs af alle områder spænde over midlertidige, målrettede rehabiliterende tilbud til tilbud, der kan være længerevarende, og hvor der er færre krav til rehabilitering, men hvor indsatsen i højere grad er af stabiliserende og vedligeholdende karakter. Dette medfører, at der på alle områder under Fagcenter for Socialpsykiatri skal ske en udvikling af de eksisterende arbejdsformer, eller iværksættes andre, der afspejler de nye tanker på området. For flere 4

5 af områderne vil det også gælde, at der skal etableres nye tilbud, der tilgodeser udviklingen i behovene hos borgere med sindslidelse. Dette kræver, at der sker en omprioritering af områder, hvor nogle eksisterende tilbud nedtones. Andre tilbud fortsætter i mere eller mindre uændret form. Anbefalingerne ses herunder. Botilbud Arbejdsform Botilbuddene skal som udgangspunkt være midlertidige træningsforløb med henblik på, at borgeren på sigt kan flytte i egen bolig. Længden af et ophold i et botilbud vil være fleksibel og afhænge af den enkeltes behov Nye tilbud Etablering af akut-, genetablerings- og vurderingsboliger: Akutboliger: Ophold af få dages varighed for at undgå unødige indlæggelser Genetableringsboliger: Ophold af få ugers varighed for at genskabe strukturen i hverdagen Vurderingsboliger: Afklaring af borgerens fremadrettede støttebehov Der skal skabes et botilbud, der kan tilgodese den gruppe borgere, der i dag er vanskelige at rumme i eksisterende botilbud Prioritering Langt de fleste botilbud skal på sigt være midlertidige træningsforløb, men der skal være mulighed for at modtage et mere vedvarende botilbud. Det øgede fokus på, at botilbuddene primært er midlertidige træningsforløb, forventes at medføre, at flere borgere på sigt flytter i egen lejlighed uden for botilbuddet. De ressourcer der frigives herved skal bruges i de nye botilbud (akut-, genetablerings- og vurderingsboliger og botilbud til personer med særlige behov) og i bostøtte regi Bostøtte Arbejdsform Der skal iværksættes en hel ny arbejdsform, der indebærer at bostøtte fremadrettet tilbydes som en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte. Bostøtte skal være målrettet og i udgangspunktet tidsbegrænset med fokus på at sikre, at borgerne på sigt kan klare sig uden bostøtte. Der skal dog være mulighed for at modtage en mere længerevarende bostøtteindsats Nye tilbud Etablering af aften- og weekendbostøtte med henblik på at flest mulige kan klare sig i eget hjem Prioritering Fremadrettet skal der tilbydes en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte. Dette forventes at frigøre ressourcer, som anvendes til at imødekomme presset på bostøtten. Herudover skal der også tilbydes specialiseret bostøtte gennem medarbejderne med specialviden, der sikrer, at de svageste er i stand til at modtage hjælp og støtte 5

6 Dag- og beskæftigelsestilbud Arbejdsform Der skal i højere grad arbejdes med målrettet rehabilitering, og beskæftigelsesindsatsen skal intensiveres Nyt tilbud Etablering af et målrettet rehabiliteringstilbud på grund af stigende efterspørgsel for dette Prioritering Udover det målrettede rehabiliteringstilbud skal der fortsat eksistere væresteder og aktivitetstilbud til borgere med sindslidelse, der har brug for, at der stilles færre krav om rehabilitering. Imidlertid skal der ske en omprioritering fra aktivitets- og samværstilbud til målrettet rehabilitering og en intensivering af beskæftigelsesindsatsen Indsatsen over for borgere med sindslidelse og samtidig misbrug Arbejdsform Der skal være øget fokus på at nedbringe misbruget bl.a. gennem koordinering på tværs af forvaltninger og udvikling på området Informations-, videns- og kompetencecenter Arbejdsform Der skal i højere grad arbejdes med information og formidling til borgere. Derudover skal der i større omfang arbejdes med at dokumentere, evaluere, samle og formidle praksisorienteret viden, erfaringer og kompetencer fra iværksatte tiltag, projekter og indsatser i tilbuddene til medarbejdere og ledere Nyt tilbud Informationscenter Mental Sundhed med borgerrettet information For at nå målsætningerne i udviklingsplanen vil der blive udarbejdet en strategi over rækkefølgen for iværksættelse af de enkelte indsatser og tiltag. På flere områder gør udviklingsplanen op med vanlige arbejdsformer, handlemåder og holdninger. Dette kræver stor omstillingsparathed, fleksibilitet og gåpåmod af medarbejdere og ledere. Vaner og rutiner gør os trygge og hjælper os i det daglige arbejde, og det kan ikke forventes, at der ubesværet sker en omstilling til nye rutiner. Omstillingen til nye tider vil næsten uundgåeligt give store ledelses- og personalemæssige udfordringer, og derfor vil der være fokus på forhold, der kan understøtte processen - heriblandt eksempelvis efteruddannelse. For at nå hen til målet om større fleksibilitet i tilbuddene er det nødvendigt med tilsvarende større fleksibilitet i personalegruppen. Derfor skal det afdækkes, om medarbejderne fremadrettet kan ansættes under ledelsesfelter eller under det samlede Fagcenter for Socialpsykiatri. Dette vil give mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af medarbejderressourcerne. 6

7 I forhold til at nå flere af målsætningerne i udviklingsplanen er det endelig en forudsætning, at der indledes et tættere samarbejde med Bevillingsenhed Voksen/Handicap med henblik på fortsat at udvikle den dialogbaserede BUM-model. Finansieringen af de enkelte tiltag og indsatser i udviklingsplanen vil blive udmøntet gennem tre modeller. For det første vil en stor del af finansieringen ske gennem en omprioritering af økonomiske ressourcer inden for Fagcentret. Dette sker ved at nedtone visse områder og omlægge disse midler til de beskrevne indsatsområder. For det andet har mange af tiltagene et forebyggende og sundhedsfremmende sigte, der forventes at medføre færre og til tider dyre indlæggelser på Psykiatrisk Sygehus. Aalborg Kommune har en medfinansiering i forhold til disse indlæggelser, og en reduktion heraf vil således betyde en økonomisk besparelse. Derfor vil der blive indgået en dialog med Sundhed og Bæredygtig Udvikling om at afdække mulighederne for samfinansiering af en del af tiltagene. For det tredje vil der blive søgt om relevante satspuljemidler med henblik på at lette finansieringen af tiltag, der understøtter, fremmer og sætter skub i udviklingen. Udviklingsplanen beskriver således en række tiltag og indsatser, der kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme. For flere af tiltagene og indsatserne er der imidlertid også en målsætning om at være nytænkende og innovative i opgaveløsningen og i højere grad være foregangskommune på området. Dette vil kræve og afhænger derfor af ekstern finansiering, som tænkes tilvejebragt gennem eksterne puljer eller eventuel samfinansiering med andre forvaltninger. 7

8 Kapitel 1: Recovery-orienteret rehabilitering Recovery-orienteret rehabilitering er det faglige fundament for socialpsykiatrien, og der arbejdes målrettet med at styrke dette fokus gennem udviklingsprocessen: Udvikling af recovery-orienteringen i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Recovery-tilgangen har udgangspunkt i, at borgere med en sindslidelse kan komme sig og genvinde muligheden for at leve et meningsfuldt og værdifyldt liv, der er personligt og socialt tilfredsstillende. Dette håbefulde perspektiv tydeliggøres af personers levende fortællinger om deres individuelle recoveryproces og af forskningen, der dokumenterer, at op mod 60 % af alle der rammes af en sindslidelse kommer sig helt eller delvist (Servicestyrelsen, 2011a: 4). I takt hermed foregår der en vidensmæssig bevægelse inden for psykiatrien og socialpsykiatrien fra at forstå sindslidelse som en kronisk tilstand og livslang lidelse til en mere dynamisk forståelse af sindslidelse som en foranderlig proces. Den recovery-orienterede rehabilitering i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune består af elementerne recovery-orientering og rehabilitering. Recovery er den enkelte borgers individuelle og subjektive proces med at komme sig. Samtidig beskriver mange, at man ikke kan komme sig alene, og at det sociale samspil med omgivelserne og deres håb og tro på, at man kan komme videre i livet, ofte er afgørende i processen. Dette kaldes rehabilitering og handler om at skabe rammer i den socialpsykiatriske indsats, der understøtter den enkeltes borgers mulighed for at komme sig. I Aalborg Kommune er der udviklet en række værdier, som skal danne udgangspunkt for socialpsykiatriens møde og samspil med den enkelte borger. Disse værdier er, at borgeren mødes med anerkendelse og respekteres som et helt menneske (personorientering), at borgeren involveres som aktiv medspiller i alt, hvad der vedrører vedkommendes liv (personinvolvering), at borgeren støttes i at træffe reelle valg og håndtere det medfølgende ansvar (selvbestemmelse), at borgeren støttes i håbet om, at det er muligt at komme sig (håb), og endelig at borgeren får mulighed for at leve et liv, der er personligt og socialt tilfredsstillende (social inklusion). At komme sig er et diffust begreb, men forstås i det følgende som: At komme sig socialt/delvist Den enkelte person formår at tage del i og leve et socialt liv med (og på trods af) en sindslidelse At komme sig helt Den enkelte person har totalt fravær af symptomer på en sindslidelse over en længere periode og ikke er tilknyttet nogen form for støtte/behandling At komme sig er en individuel proces med udgangspunkt i, at den enkelte er ekspert i eget liv. At komme sig handler således ikke om at nå et bestemt endemål men om, at den enkelte borger oplever at komme videre og få det bedre. Mens nogle borgere kommer sig helt og ikke modtager nogen form for støtte fra Socialpsykiatrien, kan det at komme sig for andre være, at sindslidelsen ikke forværres, eller at man opnår et vist funktionsniveau med støtte fra de socialpsykiatriske tilbud. Det er således ikke nødvendigvis hensigten med den socialpsykiatriske indsats, at alle på sigt bliver uafhængige af tilbuddene, men at alle opnår en forbedret livskvalitet. 8

9 Kapitel 2: Botilbud Botilbuddene skal være fleksible og spænde bredt fra botilbud med karakter af midlertidige træningsforløb til længerevarende botilbud, hvor der gives en mere vedvarende støtteindsats. De midlertidige botilbud skal fremadrettet have større fokus på træningsperspektivet og samtidig udgøre den største del af botilbudsområdet. Botilbud til borgere med sindslidelse i Aalborg Kommune 14 botilbud Herudover to akutlejligheder og på sigt Botilbuddet Ryesgade Denne målsætning udfordres af, at mange af botilbuddene i dag er bygget op omkring borgere, som bor i 158 pladser i botilbuddene egen lejlighed i botilbuddet. Dette indebærer, at borgeren kan blive boende i lejligheden, selvom det vurderes, at vedkommende er klar til at flytte i egen bolig uden for botilbuddet. For en periode skal medarbejderne i botilbuddene derfor være indstillet på, at de skal flytte sig fysisk frem for borgerne for at nå det endelige mål. Nogle lejemål kan imidlertid være svære at komme ud af, ligesom nogle botilbud er uhensigtsmæssigt indrettet, hvilket kan besværliggøre processen. Fremadrettet er der stort behov for midlertidige boliger i kommunalt regi for at imødekomme målsætningen om botilbuddenes midlertidige karakter. Derfor skal der udarbejdes en analyse af mulighederne for at etablere midlertidige boliger inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer på hele handicapområdet. Det er at foretrække økonomisk og i særlig grad menneskeligt at nedbringe antallet af dyre, kortere indlæggelser og antallet af færdigbehandlede patienter, der venter på udskrivelse. Med henblik på nedbringelse heraf skal der etableres en særlig indsats til ophold af kortere varighed (fra et par dage til par måneder). Indsatsen skal varetages i akut-, genetablerings- og vurderingsboliger, hvor de forskellige boliger tilgodeser forskellige behov hos borgeren. Endelig skal der etableres et botilbud til den gruppe borgere i socialpsykiatrien, der i dag er vanskelige at tilgodese i de eksisterende botilbud. På sigt er det hensigten, at strukturen i botilbud kommer til at se ud som følgende: Ophold af kortere varighed (akut-, genetablerings- og vurderingsboliger) Fra et begrænset antal dage til et begrænset antal måneder Midlertidige træningsophold Begrænset antal år Længerevarende botilbud Kan være længerevarende Botilbud til borgere med særlige behov Vil oftest være længerevarende 9

10 I forbindelse med udrulning af voksenudredningsmodellen skal der ske en revisitering af borgerne, og denne anledning vil blive anvendt som led i at opnå den ønskede struktur på botilbudsområdet. De almindelige midlertidige botilbud vil udgøre størstedelen af botilbudsområdet, som figuren herunder også viser. 2.1 Mangfoldige botilbud Botilbuddene skal spænde bredt, hvad angår indhold og form, og de må således gerne - ud fra en samlet plan - være kendetegnet ved eksempelvis særlige målgrupper eller bygningsmæssige forhold. Botilbuddene skal imidlertid ikke specialiseres i en sådan grad, at nogle borgere udelukkes, men skal derimod som udgangspunkt kunne rumme alle relevante borgere. Mens nogle borgere har behov for terapeutiske rammer og sociale fællesrum i botilbuddene, ønsker andre borgere botilbud, der i højere grad har karakter af et opgangsfællesskab. Botilbudsfaciliteterne skal således være fleksible i forhold til den variation, der også er mellem de enkelte borgere, der bor i et botilbud. Støtteindsatsen kan ligeledes variere mellem botilbuddene, men der skal opretholdes botilbud med mulighed for kontakt med og støtte fra medarbejdere døgnet rundt. 2.2 Botilbud: Midlertidige træningsforløb For at afspejle tankegangen om at det er muligt at komme sig, skal botilbuddene fremadrettet primært have karakter af midlertidige træningsforløb. Sådanne rammer forventes at understøtte den enkelte borger med sindslidelse i at flytte i egen bolig på sigt. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at borgerne ikke betaler indskud eller har lejekontrakt på lejligheden. Dette indebærer, at lejligheden ikke er borgerens egen, som vedkommende kan blive boende i på ubestemt tid. Støtten i botilbuddene skal ligeledes understøtte det midlertidige udgangspunkt. Botilbuddene skal have fokus på den enkeltes muligheder og håb, og der skal arbejdes ud fra princippet om hjælp til selvhjælp med at mestre eget liv. I samarbejde med borgerne skal der arbejdes målrettet med at komme sig, hvilket kan betyde, at der stilles krav til borgerne for at sikre den fortsatte udvikling. Det er målet, at borgernes individuelle behov, ressourcer og ønsker er styrende for den støtte, det enkelte botilbud yder. 10

11 Med henblik på at styrke recovery-orienteret rehabilitering er der iværksat et projekt på udvalgte botilbud. Gennem borgerinddragelse afdækker og afprøver projektet mulighederne for at tilrettelægge støtten mere fleksibelt og individuelt i botilbuddene. Dokumentation og evaluering er gennemgående i projektets forløb, hvilket efterfølgende vil danne udgangspunkt for udbredelse af gode erfaringer til de øvrige botilbud (se bilag for oversigt over igangværende og tidligere projekter, tiltag og indsatser) Flytning fra botilbud For at understøtte strategien om botilbuddenes karakter af midlertidige træningsforløb skal der være fokus på at flytte fra botilbud til eget hjem. Udflytning skal fremadrettet starte allerede ved indflytningen og følges op af en målrettet rehabiliterende indsats i botilbuddene. Der skal tilrettelægges en faglig funderet, struktureret og helhedsorienteret metode til at sikre en succesfuld flytning gennem udvidet samarbejde mellem botilbud og bostøtte. Metoden skal tage udgangspunkt i at sikre kontinuitet for borgeren i en kaotisk overgangsperiode. Dette kan ske ved, at botilbudsmedarbejderen i en kortere periode kan følge borgeren ud i bostøtte og indgå i et samarbejde med bostøttemedarbejderne. Dette vil sikre en mere flydende overgang. Der skal dog være opmærksom på, at der ikke skabes et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til socialpsykiatriens medarbejdere. På basis af eksisterende erfaringer skal der udarbejdes en beskrivelse af ydelsen. Erfaringer viser, at for fastlåste regler omkring varigheden af et midlertidigt botilbud, ikke fremmer en succesfuld udflytning. Forhold i tilværelsen som eksempelvis stabilt økonomiske fundament, beskæftigelse, uddannelse og netværk er derimod elementer, som skaber kontinuitet i flytningen og bidrager til en succesfuld overgang (Ramian og Ahlgreen, 2010; Hansen, 2011) Længerevarende botilbud En gruppe borgere med sindslidelse har behov for et botilbud, der i mindre grad stiller krav om rehabilitering og midlertidige forløb. Denne gruppe borgere har behov for muligheden for et længerevarende botilbud, hvor indsatsen i højere grad handler om at vedligeholde og stabilisere det nuværende funktionsniveau. Indsatsen vil i stort omfang være baseret på at hindre en forværring af den enkeltes tilstand, og kan derfor også anskues ud fra et recovery-perspektiv. Som følge heraf skal der være en stor fleksibilitet på botilbudsområdet, hvor der løbende tages stilling til, hvilken indsats der fremadrettet skal iværksættes i forhold til den enkelte og være mulighed for, at borgere kan modtage et mere vedvarende botilbud. 2.3 Akut-, genetablerings- og vurderingsboliger Det er at foretrække økonomisk og i særlig omfang menneskeligt, at nedbringe antallet af dyre, kortere indlæggelser og antallet af færdigbehandlede patienter, der venter på udskrivelse. Med henblik på nedbringelse heraf skal der etableres en særlig indsats til ophold af kortere varighed. Formålet vil være at forebygge og skabe et sundhedsfremmende tilbud. Indsatsen skal koordineres og ske i samarbejde med Region Nordjylland. Netop indsatsen for at nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter er ifølge sundhedsaftalen et fælles fokusområde for Region Nordjylland og Aalborg Kommune (2011). Det anbefales, at indsatsen varetages i akut-, genetablerings- og vurderingsboliger, hvor de forskellige botilbud tilgodeser forskellige behov hos borgeren: 11

12 - Akutboliger: Ophold af få dages varighed med det formål at støtte borgeren i at opretholde en tilværelse i egen bolig samt undgå uhensigtsmæssige indlæggelser/genindlæggelser. Akuttelefon: Aalborg Kommune har forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre, at der er mulighed for kontakt døgnet rundt, hvilket også fremgår af Sundhedsaftalen. I dag varetages funktionen af nattjenesten fra kl. 16,00 til 02,00. På sigt skal akuttelefonen være åben hele natten for at leve op til Aalborg Kommunes forsyningsforpligtelse, hvilket også forventes at forebygge en række korte indlæggelser på Psykiatrisk Sygehus. Akuttelefonen kobles på den samlede indsats til ophold af kortere varighed for at sikre en driftsoptimering. - Genetableringsboliger: Ophold af få ugers varighed med henblik på at genskabe strukturen i borgerens hverdag og forebygge en forværring af situationen for derved at undgå en mere indgribende behandlingsmæssig/socialpsykiatrisk indsats. - Vurderingsboliger: Ophold af få måneders varighed med henblik på at der kan ske en udredning af borgerens ressourcer for at afdække det fremadrettede støttebehov. Der skal være en vejledende tidsmæssig begrænsning på, hvor længe en borger maksimalt kan ophold sig i en af boligerne for at tydeliggøre, at opholdene er af kortere varighed. Når en borger opholder sig i en akut-, genetablerings- eller vurderingsbolig, er det vigtigt, at kontakten til bostøttemedarbejderen med tilknytning til vedkommende opretholdes. Herved understøttes formålet med boligerne om at støtte borgeren i at forblive i eget hjem. Der er tidligere udarbejdet et politisk godkendt oplæg om natboliger til at varetage indsatsen over for borgere, der har svært ved at være alene om natten. Det vurderes, at disse borgeres behov kan tilgodeses i akut-, genetablerings- eller vurderingsboliger, hvilket giver en mere tidssvarende, bæredygtig og helhedsorienteret organisering. Der er iværksat forsøg med vurderingsforløb af kortere varighed inden for de eksisterende fysiske rammer. Hensigten hermed er at udvikle og få erfaringer, der skal bruges fremadrettet i tilrettelæggelsen af indsatsen. 2.4 Boliger til borgere med særlige behov En gruppe borgere er vanskelige at rumme i de eksisterende botilbud i dag, men målgruppen skal fremadrettet tilgodeses i etableringen af et særligt botilbud. Det er borgere med en svær sindslidelse hyppigst med en skizofreni-diagnose kombineret med en anden tilstand fx udadreagerende adfærd, misbrug, fysiske eller sociale problemer samt retslige foranstaltninger. Det drejer sig om mindre gruppe borgere, som på grund af deres komplekse problemstillinger og ekstreme adfærd er til gene for sig selv og andre. De kommer ofte i konflikt med deres omgivelser, og de kan have svært ved at beholde deres bolig og bliver smidt på gaden. De har hyppige kortvarige indlæggelser på Psykiatriske Sygehus (op til flere gange ugentligt), og de kan være storforbrugere af det akutte beredskab, vagtlægesystemet, 112 og politi, som de selv eller andre rekvirerer på grund af deres adfærd. En stor del af disse borgere er meget impulsstyret, som koblet med deres sindslidelse og/eller misbrug betyder, at de ikke kan indgå i et struktureret samarbejde med personalet men har behov for hjælp og støtte her og nu samt at blive mødt med stor forståelse for deres private opfattelse af verden. En yderligere udfordring kan være deres rettighed til selv at vælge, hvor de vil bo, hvilket betyder, at finder de 12

13 ikke tilbuddet passende, arrangerer de flytning og flytter til ny adresse men ofte efterladende total kaos i lejligheden, de fraflytter - et kaos som de hverken kan eller vil gøre noget ved. Denne adfærd øger kravet til et anerkendende, rummeligt men også konsekvent tilbud. De fysiske forhold kræver, at borgerne er afskærmet fra hinanden, da de mangler evnen til at tage hensyn til andre og til tider udviser voldelig adfærd. Mødet med andre på en svalegang eller i en døråbning kan skabe konflikter og verbale trusler eller vold. Denne gruppe af borgere flytter i dag rundt i det etablerede system og er ofte indlagt på Psykiatrisk Sygehus eller bor i et relativt dyrt, privat eller regionalt tilbud. I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner beskrives det ligeledes, at der er et særligt behov for botilbud til denne gruppe borgere. Etablering af et sådant tilbud vil derfor ske inden for rammerne af sundhedsaftalen og rammeaftalen. 2.5 Unge under 18 år Indsatsen over for unge under 18 år varetages i almindelighed af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, men også i Handicapafdelingen er man opmærksom på, at der med Sundhedsaftalen er blevet større fokus på unge under 18 år. I den forbindelse vil det i en række situationer være hensigtsmæssigt, at der kort inden den unge fylder 18 år bliver etableret i støtteindsats til vedkommende i Handicapafdelingen, således at der ikke sker et skift af udfører ved overgangen til voksenreglerne. Erfaringer viser, at dette er meget hensigtsmæssig i forhold til at sikre en god overgang. Det vil typisk være sager, hvor den unge har en lidelse, som taler for, at der ydes en højt specialiseret indsats også inden det 18. år. I forhold til socialpsykiatrien kan der være tale om unge med spiseforstyrrelse eller svært selvmordstruede og som symptom er selvskadende. Der er i 2011 indledt et samarbejde mellem relevante aktører i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og i Handicapafdelingen med henblik på at afklare, hvordan der fremadrettet kan samarbejdes i forhold til sager af nævnte karakter. 2.6 Finansiering Finansieringen af botilbuddenes midlertidige karakter forventes afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme, idet det vurderes at et større fokus på at botilbuddene er midlertidige træningsforløb betyder, at flere borgere flytter i egen bolig med bostøtte. Konsekvensen heraf kan være, at der også økonomisk kan ske en omlægning af ressourcer fra botilbud til bostøtte. Oprettelsen af akut-, genetablerings- og vurderingsboliger vil på sigt være hensigtsmæssigt såvel økonomisk som menneskeligt, men etableringen vil på kort sigt kræve en investering, der vil blive forsøgt finansieret gennem eksterne puljemidler. Der vil blive indgået en dialog med Sundhed og Bæredygtig Udvikling om at afdække mulighederne for samfinansiering af driften, da boligerne vil forebygge og dermed minimere udgifterne til dyre, kortere indlæggelser. Yderligere finansiering af driften forventes afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme, idet boligerne vil medføre et mindre behov for botilbud, da det antages, at flere borgere kan forblive i eget hjem med bostøtte. Med oprettelse af det rette tilbud til borgere med særlige behov vil den økonomiske konsekvens på sigt være besparelser i forhold til at forebygge de hyppige, kortvarige indlæggelser på Psykiatrisk Sygehus, 13

14 oprettelse af én-mandsprojekter samt køb af ydelser i regionale samt private tilbud ofte dyre pladser. Oprettelse af det rette tilbud vil imidlertid kræve en anlægsinvestering på kort sigt. 14

15 Kapitel 3: Bostøtte Den almindelig bostøtte skal fremadrettet gives som en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte. Det vil give såvel faglige som ressourcemæssige gevinster. Der skal udvikles en tværgående model, der tilbyder aften- og weekendbostøtte til den gruppe borgere, der har behov for dette for at forblive i egen bolig. Der ydes specialiseret bostøtte til de borgere, der ikke kan gøre brug af den almindelig bostøtte, enten fordi de afviser kontakter, eller fordi særlige udfordringer hindrer dem i at modtage den almindelige bostøtte. Denne indsats kan være opsøgende. Endelig vil der være en gruppe borgere, der enten befinder sig i gråzone eller hvis behov ikke umiddelbart kan tilgodeses i de eksisterende tilbud. I forhold til denne gruppe skal der udføres en midlertidig, specialiseret og afklarende socialpædagogisk bostøtte. Borgeren kan modtage følgende former for bostøtte: Bostøtte til borgere med sindslidelse i Aalborg Kommune 5 bostøtteområder 6 støttecentre Knap 600 borgere modtager bostøtte (opgjort medio november) Opsøgende indsats Afviser ofte kontakt Afklarende bostøtte Udredning af fremadrettet støttebehov Kombineret individuel og gruppebaseret bostøtte En fleksibel kombination heraf Aften- og weekendbostøtte Yderligere behov om aftenen og i weekender Borgeren kan i perioder modtage en eller flere af disse former for bostøtte Specialiseret bostøtte Målgruppens særlige udfordringer hindrer (for en periode) almindelig bostøtte Den almindelige bostøtte udgør størstedelen af bostøtteområdet, som figuren herunder også viser. Der ydes almindelig bostøtte til omkring 420 borgere og specialiseret bostøtte - herunder også bostøtte til borgere med personlighedsforstyrrelse og aften- og weekendbostøtte på forsøgsbasis - til knap 180 borgere (opgjort medio november). 15

16 3.1 Fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte Tendensen går mod, at flere borgere med sindslidelse ønsker individualitet, fleksibilitet og selvstændighed, hvilket bostøtten - på grund af den faglige udvikling på området - i stort omfang kan imødekomme. Flere borgere fravælger derfor botilbud og bliver i stedet boende i egen bolig med en relativ høj bostøtteindsats. Dette giver et øget pres på bostøtten, og derfor skal ressourceudnyttelsen af både tid og faglighed optimeres. Ved fremadrettet at tilbyde borgeren en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte kan man imødekomme kravet om optimering af indsatsen samtidig med, at gruppebaseret bostøtte forventes at fremme den enkeltes udviklingsproces. Bostøtte gives i dag individuelt og oftest i den enkelte borgers hjem. Bostøtte er et tilbud om hjælp til at fastholde eller udvikle færdigheder, opretholde det sociale netværk og til at få struktur på de daglige gøremål. Kombinationen af individuel og gruppebaseret bostøtte skal være målrettet og tilrettelægges med høj grad af fleksibilitet. Det er vigtigt, at den enkelte borger har mulighed for at modtage individuel bostøtte i eget hjem i opstartsfasen og i perioder, hvor den enkelte eventuelt får brug for det. Fleksibilitet antages at være en forudsætning for, at borgerne kan deltage i, gennemføre og få noget ud af de gruppebaserede forløb på kort og lang sigt. Individuel bostøtte Den individuelle bostøtte afspejler det, vi i dag kender som bostøtte, hvor den enkelte modtager éntil-én hjælp i eget hjem. Formålet er primært at forbedre personlige og praktiske færdigheder med henblik på at gøre borgeren i stand til at klare sig i egen bolig og opnå højere grad af selvstændighed men også at forbedre sociale færdigheder Behovet for individuel bostøtte kan variere gennem bostøtteforløbet, og erfaringer viser, at særligt i opstartsfasen er det ofte nødvendigt med massiv individuel bostøtte 16

17 Gruppebaseret bostøtte Den gruppebaserede bostøtte skal foregå i grupper med forskellige temaer. Formålet med gruppeforløbet er ikke at udvikle kompetencer inden for gruppens tema men at udvikle sociale færdigheder og netværk gennem fællesskabet omkring gruppens tema Den gruppebaserede bostøtte tager udgangspunkt i samtaler mellem deltagerne, der fokuserer på og støtter op om den enkeltes udviklingsproces. Dette sker gennem udveksling af erfaringer om, hvordan man kan mestre særligt sociale men også praktiske situationer, således at den enkelte lærer at håndtere hverdagslivet på egne præmisser I den gruppebaserede bostøtte fokuseres der på samtaler mellem borgerne frem for mellem borger og medarbejder, som er fokus for den individuelle bostøtte Den gruppebaserede bostøtte forventes at styrke den enkelte borgers udviklingsproces og træne borgeren i at kunne indgå i forskellige relationer, og herved fremmes borgerens sociale kontakt og inklusion. Dette skal understøtte borgeren i at klare hverdagslivet, når bostøtteforløbet er afsluttet. Målet er at styrke den recovery-orienterede rehabiliterende indsats i bostøtten og at tilbyde borgerne en støtte, der afspejler en mere effektiv udnyttelse af medarbejdernes ressourcer, idet tiden til de gruppebaserede forløb forbruges i gruppelokaler, hvorved transporttiden til og fra borgerens hjem minimeres. Herunder ses grafisk den fleksible kombination i et bostøtteforløb mellem individuel og gruppebaseret bostøtte. Bostøtte Individuel Gruppebaseret Erfaringer fra Vejle Kommune, der i 2006 har reorganiseret bostøtten til en kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte, er dokumenteret og evalueret, og disse erfaringer vil blive anvendt i det fremadrettede arbejde i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune (Bonflis, 2009). 17

18 3.2 Tidsbegrænsede forløb Bostøtte er i udgangspunktet et tidsbegrænset forløb med henblik på, at borgeren på sigt gøres uafhængig heraf. For at leve op til denne hensigt skal bostøtten være et individuelt og målrettet forløb i form af en udredende, vedligeholdende og udviklende indsats afhængig af den enkeltes behov og funktionsniveau. Der skal foretages evaluering efter hvert bostøtteforløb, hvor både indsatsen og borgerens fremadrettede støttebehov vurderes. Bostøtteforløbet skal være fleksibelt, og der skal løbende tages stilling, hvad den enkeltes fremadrettede behov er. For at understøtte udgangspunktet om det tidsbegrænsede bostøtteforløb skal der være fokus på, hvad der skal ske efterfølgende. Dette fokus skal være til stede allerede ved iværksættelse af bostøtten, og der skal arbejdes målrettet med, at borgeren opnår et sikkerhedsnet, når bostøtteindsatsen afsluttes. Mulighed for efterværn i form af eksempelvis frivillige kontaktpersoner/foreninger, væresteder og lignende kan være med til at sikre en flydende overgang for borgeren. Omvendt skal man være opmærksom på ikke at fastholde borgeren i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til medarbejderen på socialpsykiatriområdet. 3.3 Aften- og weekendbostøtte Der vurderes at være en gruppe borgere i bostøtte-regi, som har behov for bostøtte om aftenen og/eller i weekenden for at være i stand til at klare sig i egen bolig. Aften- og weekendbostøtte vil indholdsmæssigt være anderledes end bostøtte i dagtimerne. Opgaven skal varetages af uddannet personale, der gennem telefonisk kontakt fungerer som en livline, der kan tage stilling til, hvilken indsats der skal iværksættes eksempelvis besøg, indlæggelse mv. Opgavens særlige indhold medfører, at den ikke skal løses af de bostøttemedarbejdere, der har kontakt til vedkommende i hverdagen. Der vil blive indgået en dialog med Sundhed og Bæredygtig Udvikling for at afdække mulighederne for at samfinansiere aften- og weekendbostøtte, da indsatsen vil forebygge og dermed mindske udgifterne til dyre, kortere indlæggelser. 3.4 Støttecentre I tilknytning til bostøtten kan en borger være visiteret til et støttecenter, hvor der er mulighed for at deltage i socialt samvær eller i konkrete aktiviteter. Formålet med støttecentrene er at bryde isolation, samvær med andre, træne sociale og praktiske færdigheder og at komme videre i sit liv. Med henblik på at sikre at vi har de rigtige tilbud, og at ingen tilbud overlapper hinanden, skal støttecentrene nytænkes som en helhed i tilbuddene under Fagcenter for Socialpsykiatri. Der vil i begyndelsen af 2012 blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til den fremadrettede tilrettelæggelse af samspillet mellem støttecentre og dagtilbuddene, således at det sikres, at der er tilbud, der kan varetage indsatsen. 3.5 Specialviden om særlige målgrupper Borgere med sindslidelse kan ikke tænkes ind i faste rammer eller kasser. Komplekse problemstillinger hos en borger kan betyde, at medarbejdere tilknyttet et andet område har kompetencer, der er relevan- 18

19 te i forhold til vedkommende. Derfor er det vigtigt at trække på medarbejdernes kompetencer og specialviden på tværs af hele bostøtteindsatsen. Dette vil fremme det faglige niveau og den faglige sparring. Bostøtteområder Medarbejdere med specialviden Bostøttemedarbejdernes specialviden anvendes til at håndtere udfordringer knyttet til særlige målgrupper, således at den enkelte borger på sigt bliver i stand til at modtage den generelle bostøtte. Det er ofte borgere, der enten afviser kontakt eller har særlige udfordringer, der forhindrer dem i at modtage den almindelige bostøtte. Ofte vil det være de allersvageste i socialpsykiatrien, og en særlig tilrettelagt støtte er nødvendig for at sikre, at borgerne kan modtage bostøtten. Denne indsats varetages i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune af den specialiserede bostøtte, opsøgende indsats og afklarende bostøtte. Der udføres specialiseret bostøtte til borgere med anden etnisk baggrund, der samtidig har en sindslidelse, borgere med sindslidelse der samtidig har misbrug, og på projektbasis til borgere med personlighedsforstyrrelse. For alle tre områder gælder det, at der skal ydes en specialiseret bostøtte, der tager højde for særlige udfordringer knyttet til målgrupperne, som medarbejderne i de enkelte teams har specialviden om og erfaring med. Medarbejderne skal fremadrettet trækkes på bredt i forhold til relevante aktører. Det nuværende fokus på udvalgte målgrupper for den specialiserede bostøtte udgør ikke en endelig liste, og der er fleksibilitet og opmærksomhed på udviklingen af nye målgrupper som eksempelvis borgere med spiseforstyrrelse. Aalborg Kommune har forsyningsforpligtelse i forhold til at have et opsøgende tilbud til de mest socialt udsatte og isolerede borgere med sindslidelse. Ofte magter de ikke at skabe og fastholde kontakt med andre mennesker eller myndighed og har som regel ikke kunnet gøre brug af eksisterende regionale eller kommunale tilbud. I Aalborg Kommune er opgaven delt mellem Støtte- og Kontaktpersonsordning (SKP), Team Midt i Mellem og 13 eren. Målgrupperne for de tre tilbud er henholdsvis borgere, der ikke er kendt i systemet og derfor ofte ikke er diagnosticeret, borgere kendt i systemet men som ofte har manglende sygdomserkendelse og derfor afviser at samarbejde med eksisterende tilbud og endelig borgere med sindslidelse, der samtidig har et misbrug. 19

20 Formålet med de tre opsøgende tilbud er gennem en borgerrettet fleksibilitet at skabe kontakt og yde støtte og omsorg til de forskellige målgrupper med henblik på at motivere den enkelte til at tage imod et andet, oftest længerevarende støttetilbud En gruppe borgere med særlige komplekse problemstillinger befinder sig enten i en gråzone eller har behov, der ikke umiddelbart kan tilgodeses i eksisterende tilbud. Disse borgere har derfor brug for en særlig afklaring af støttebehovet, hvilket udføres af specialteamet. Specialteamet er tværfagligt sammensat indenfor de forskellige handicapområder, hvilket gør dem gearede til at udføre intensive, afklarende forløb ofte med henblik på iværksættelse af mere permanent hjælp og støtte. Specialteamet udfører desuden rehabiliterende, specialiseret bostøtte med henblik på, at borgeren udvikler evner i forhold til en bestemt adfærd, en bestemt funktion eller en bestemt problemstilling, så borgeren fremadrettet kan klare sig uden støtte eller henvises til det rigtige tilbud. 3.6 Finansiering Nytænkningen af bostøtte forventes afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme, da arbejdsindsatsen er uændret, men arbejdsformen tilpasses. Det nuværende serviceniveau opretholdes med den kombinerede individuelle og gruppebaserede bostøtte, og kombinationen forventes at medføre, at bostøtten kan imødekomme ønsket fra såvel borgere som fra Fagcenter for Socialpsykiatri om i højere grad at tilbyde bostøtte frem for botilbud. 20

21 Kapitel 4: Dag- og beskæftigelsestilbud Dag- og beskæftigelsesindsatsen skal spænde bredt fra samværs- og aktivitetstilbud med få krav til et målrettet rehabiliteringstilbud, hvor kravene er skærpet og til en intensiv job- og beskæftigelsesindsats, der består af såvel beskyttet beskæftigelse som job med løntilskud. Dag- og beskæftigelsestilbud til borgere med sindslidelse i Aalborg Kommune 2 tilbud om beskyttet beskæftigelse 6 aktivitets- og samværstilbud Det er således hensigten, at dag- og beskæftigelsesområdet på sigt skal bestå af de tilbud, der er grafisk gengivet herunder. Figuren afspejler, at der i de enkelte tilbud stilles forskellige niveauer af krav til borgeren. 14 fuldtidspladser (ofte opdelt i deltidspladser) til beskyttet beskæftigelse. 53 borgere benytter et aktivitetstilbud. Borgernes brug af samværstilbud registreres ikke (opgjort medio november) Åbne, uvisiterede samværstilbud Samvær, ingen krav Aktivitetstilbud Visse graduerede krav Dagtilbud Rehabiliteringstilbud Målrettet rehabilitering Beskyttet beskæftigelse Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb Job med løntilskud Omfattet af samme lovgivning som ordinært ansatte Beskæftigelsestilbud Samtidig er det hensigten, at der sker en omprioritering fra samværs- og aktivitetstilbud over mod rehabiliterings- og beskæftigelsestilbud. 21

22 Rehabiliterings- og beskæftigelsestilbud (Rehabiliteringstilbud, beskyttet beskæftigelse og job med løntilskud) Samværs- og aktivitetstilbud (åbne, uvisiterede tilbud, aktivitetstilbud) 4.1 Målrettet rehabiliteringstilbud Dagtilbud er en samlet betegnelse for en række tilbud, der spænder bredt over klubber, væresteder og aktivitetssteder, som varierer mellem meget strukturerede tilbud til meget rummelige tilbud. Fælles for alle dagtilbud er, at de bygger på en grundlæggende værdi og antagelse om, at mennesket har evnen til at deltage i og udvikles gennem aktiviteter, samvær, fællesskab og netværk. Tendensen går mod, at flere borgere med sindslidelse ønsker målrettet rehabilitering. Det er ofte de unge, som er bevidste om ikke at skabe sig en identitet som sindslidende. De ønsker normalitet og efterspørger tilbud som en øvelses- eller træningsplatform til en tilværelse i samfundet uden for de socialpsykiatriske tilbud. Dette betyder, at borgerne i højere grad skal have støtte til at udvikle sig gennem aktiviteter, netværk og beskæftigelse og tilsvarende i mindre grad støttes i rent socialt samvær. Derfor skal der etableres et målrettet rehabiliteringstilbud, og ressourceforbruget på rene samværstilbud skal nedtones. Det målrettet rehabiliteringstilbud skal tilrettelægges individuelt i indhold og omfang og sammensættes af en eller flere rehabiliteringspakker (eksempelvis): 22

23 Recoverykursus Beskæftigelse Livshistoriefortælling Netværk Mestringsstrategier 4.2 Aktivitets- og samværstilbud En gruppe borgere har brug for et dagtilbud til at samle energi, inden der kan arbejdes mere intensivt rehabiliterende, hvilket kan honoreres i et struktureret aktivitetstilbud. Der er tale om tilbud, hvor der stilles visse men graduerede krav ud fra en individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger. Rehabiliteringsforløb Uddannelse Kommunikation og IT Stemmehører netværk Styr på livsstil Psykoedukation Medicinpædagogik Intro til rehabforløb Økonomi og bolig Det er afgørende, at den enkelte borger får et tilbud, der er specialdesignet den enkelte og dennes ønsker og mål. Dele af det målrettede rehabiliteringsforløb foregår i grupper. Herved styrkes tilgangen til, at dialog mellem gruppens medlemmer med udveksling af erfaringer og tanker baner vejen for at lære at magte og mestre sit liv på egne præmisser. I modsætning til gruppebaseret bostøtte er det målrettede rehabiliteringsforløb langt mere forpligtende og intensiv. Mens gruppebaseret bostøtte eksempelvis kun spænder over et begrænset antal timer om ugen, kan et målrettet rehabiliteringsforløb være af flere timer alle ugedage over en kortere eller længere periode. Formålet med et gruppebaseret bostøtteforløb er at opøve sociale kompetencer og ikke på at udvikle færdigheder inden for gruppens tema, mens målet med det målrettede rehabiliteringsforløb netop er at udvikle færdigheder og kompetencer inden for gruppens tema som eksempelvis at blive bedre til at håndtere sin økonomi. Gruppeforløbende skal ske med inddragelse af medarbejdere med relevante kompetencer og viden i forhold til forløbets indhold, ligesom at indholdet også afgør den mest hensigtsmæssige placering af det enkelte gruppeforløb. 23

24 Målgruppen er borgere, der i en periode af deres liv har så omfattende sociale følgevirkninger af en sindslidelse, at de ikke kan benytte normale fritidstilbud. Aktivitetstilbuddets rolle er at støtte borgere til en bevidstgørelse af egne muligheder og potentialer for udvikling. Tilbuddet giver mulighed for at komme hjemmefra og opnå en adskillelse af familie-, fritids- og arbejdsliv, hvilket er et led i at skabe struktur og indhold i den enkeltes hverdag. Tilbuddet bidrager til at opbygge bæredygtige sociale relationer og netværk, der sammen med aktiviteter medvirker til at forbedre den enkeltes livskvalitet i dagligdagen. En anden gruppe borgere har behov for et tilbud, hvor der tilbydes et frirum uden krav om deltagelse i aktiviteter, men hvor ønsket om interessebetonede aktiviteter, socialt samvær, omsorg mm. står i centrum. Dette kan honoreres i et åbent, uvisiteret samværstilbud. Det kravfrie rum i ikke-visiterede klub- og værestedstilbud kan understøtte en rehabiliteringsproces, hvor den enkelte får lov til at tage et lille skridt ad gangen i et tempo, man selv er herre over. Dette kan skabe en situation, som kan flytte og motivere borgere. I de åbne, ikke-visiterede fristeder er der gode erfaringer med at inddrage frivillige og brugerorganisationer som ressourcepersoner som supplement til uddannet personale. Dette samarbejde kan med fordel udbygges yderligere for derved at frigøre ressourcer til den målrettede rehabiliterende indsats. 4.3 Mulighed for dagtilbud Det fremgår af Aalborg Kommunes Handicappolitik (2008), at arbejdslivet for de fleste borgere er en vigtig del af livet og udgør en stor del af det enkelte borgers identitet. Man anerkendes og respekteres i høj grad ud fra job, karriere og fritidsinteresser. Voksne uden tilhørsforhold til arbejdsmarkedet omtales i stigende grad som en marginaliseret gruppe, det samme gælder borgere med en sindslidelse. En mulighed for at give borgere med sindslidelse et dag-/beskæftigelsestilbud er at etablere helhedstilbud - dvs. bolig og aktivitet på samme adresse, hvor botilbuddets takst indeholder såvel botilbud som dagaktivitet. En ulempe herved er, at borgerens sociale relationer afgrænses til botilbuddets fysiske rammer med risiko for, at den enkelte fastholdes i botilbuddets sikre og trygge miljø. En anden ulempe er, at det kan være vanskeligt i de mindre tilbud at have et bredt udvalg af dagtilbud, der giver alle borgere mulighed for at anvende deres kompetencer og viden. Ud fra en recovery-orienteret tilgang anbefales det derimod, at give alle borgere der bor i socialpsykiatriske botilbud samme mulighed for visitation til et dag- eller beskæftigelsestilbud som borgere med sindslidelse uden for botilbuddene, dvs. taksten for botilbuddet og aktivitetsdelen er adskilt. Herved kan den enkelte få et dag-/beskæftigelsestilbud, der tilgodeser vedkommendes interesser og kompetencer. Dette giver større accept og respekt med de rettigheder og ansvar, det fører med sig. Desuden skabes der rammer for sociale relationer både i og på tværs af botilbud og i dag- beskæftigelsestilbud, hvilket skaber bedre betingelser for, at borgeren på sigt flytter fra botilbud til et mere selvstændigt liv. Dette er at foretrække såvel menneskeligt som samfundsøkonomisk. 4.4 Beskyttet beskæftigelse Beskæftigelsesgraden er ifølge en rapport fra SFI (2011) markant lavere blandt borgere med sindslidelse end for øvrige handicapgrupper. Samtidig viser undersøgelsen, at borgere med sindslidelser oftere er i beskæftigelse under særlige vilkår. Beskæftigelsesandelen er imidlertid mellem 2008 og 2010 blevet relativt forbedret for borgere med sindslidelser i forhold til borgere med andre handicap. 24

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Foreløbigt notat. Dato: 31.3.2014. Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet

Foreløbigt notat. Dato: 31.3.2014. Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet Foreløbigt notat Dato: 31.3.2014 Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet Ledelsessekretariatet/ Innovationscenter HPU Dato: 31-03-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Tendenser og metoder i socialpsykiatrien

Tendenser og metoder i socialpsykiatrien Tendenser og metoder i socialpsykiatrien Social- og Psykiatriafdelingen Vejle kommune Center for Dagtilbud Et ud af tre centre i Social- og Psykiatriafdelingen i Vejle kommune 79 klubtilbud 85 støtte til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem efter Lov om Social Service 85 Socialpsykiatrisk Center Herning FEB 2014 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. side 3 2. Værdigrundlag for støtte

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere