Udviklingsplan for socialpsykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for socialpsykiatrien"

Transkript

1 Udviklingsplan for socialpsykiatrien i Aalborg Kommune Fagcenter for Socialpsykiatri

2 Indholdsfortegnelse VI HAR NOGET PÅ HJERTE! 3 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 4 KAPITEL 1: RECOVERY-ORIENTERET REHABILITERING 8 KAPITEL 2: BOTILBUD MANGFOLDIGE BOTILBUD BOTILBUD: MIDLERTIDIGE TRÆNINGSFORLØB FLYTNING FRA BOTILBUD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD AKUT-, GENETABLERINGS- OG VURDERINGSBOLIGER BOLIGER TIL BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV UNGE UNDER 18 ÅR FINANSIERING 13 KAPITEL 3: BOSTØTTE FLEKSIBEL KOMBINATION AF INDIVIDUEL OG GRUPPEBASERET BOSTØTTE TIDSBEGRÆNSEDE FORLØB AFTEN- OG WEEKENDBOSTØTTE STØTTECENTRE SPECIALVIDEN OM SÆRLIGE MÅLGRUPPER FINANSIERING 20 KAPITEL 4: DAG- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD MÅLRETTET REHABILITERINGSTILBUD AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD MULIGHED FOR DAGTILBUD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE JOB MED LØNTILSKUD FINANSIERING 27 KAPITEL 5: BORGERE MED SINDSLIDELSE OG SAMTIDIG MISBRUG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL MÅLGRUPPEN FLERSTRENGET INDSATS KOORDINERET, MÅLRETTET INDSATS MED NEDBRINGELSE AF MISBRUG AKUTTILBUD FINANSIERING 29 KAPITEL 6: FRA MISTRIVSEL OG/ELLER SINDSLIDELSE TIL MENTAL SUNDHED HVAD ER MENTAL SUNDHED? MÅLSÆTNING INDSATSEN ETABLERING AF ET MENTALT SUNDHEDSCENTER ETABLERING AF ET VIDENS- OG KOMPETENCECENTER ARBEJDSFORM UDVIKLINGSPERSPEKTIV FINANSIERING 33 LITTERATUR 34 Bilagsrapport kan rekvireres ved henvendelse 2

3 Vi har noget på hjerte! I forbindelse med omorganiseringen af Handicapafdelingen er store dele af ledelsen i socialpsykiatrien udskiftet eller har fået nye og større ledelsesfelter. Sammen har vi fået til opgave at skabe fundamentet for Fagcenter for Socialpsykiatri men også at tænke nyt, ambitiøst, tidssvarende og bæredygtigt. Omorganiseringen har medført, at der er blevet opmærksomhed på behovet for en samlet udviklingsplan. En udviklingsplan der i større omfang kan understøtte kvaliteten i indsatsen over for borgere med behov for socialpsykiatrisk støtte. Udviklingsplanen skal samle og angive en helhedsorienteret retning for den ønskede udvikling på det socialpsykiatriske område. En nyligt offentliggjort analyse fra Dansk Sundhedsinstitut (2011) viser, at antallet af borgere i kontakt med psykiatrien på landsplan er steget med godt 40 % fra 2000 til Muligheden for at behandle sindslidelser er samtidig betydeligt forbedret, og behovet for socialpsykiatriske ydelser til borgere med sindslidelse er blevet større. Desuden ses der en stigende tendens til sammenhæng mellem sindslidelse og stofmisbrug og kriminalitet (Madsen m.fl., 2011; Bengtson, 2011). Alt sammen er det faktorer, der bevirker, at det socialpsykiatriske område står over for store udfordringer de kommende år. Vores overordnede opgave er at levere en ydelse, en støtte, et tilbud til de mange forskellige borgere, som i kortere eller længere perioder af deres liv har brug for dette. Vi skal sikre, at vores tilbud er dynamiske og fleksible, og vi skal sikre, at ingen borger forhindres i at realisere deres personlige recovery-proces. Denne udviklingsplan er et startskud. Et startskud til udvikling af socialpsykiatrien i Aalborg Kommune i samarbejde med specialisterne på området nemlig dem, der bruger eller har brugt vores tilbud, og samarbejde med dem, som skal udmønte planen og ydelserne nemlig medarbejderne. Som ledelse udarbejder vi efterfølgende en strategi for implementering af udviklingsplanen. Heri vil også samarbejde med interesseorganisationerne, pårørende, andre kommuner og sektorer fremgå som vigtige elementer. Overordnet tegner vi et retningsskifte i forhold til at tænke: - Vi er en samlet socialpsykiatri, som deler og udnytter viden og kompetencer - Vi skal fagligt og organisatorisk geares til at løse de opgaver, der er brug for - De fleste tilbud skal være midlertidige og målrettede i indsatsen - Vi skal ikke udvikle det, der allerede er udviklet men kende til omverdenen, benytte den og samarbejde bredt med borgeren i centrum - Vi udbyder rehabilitering og skaber dermed mulighed for den personlige recovery - Vi vil samarbejde bredt både inden for og uden for den kommunale organisation Vi vil være et socialpsykiatrisk flagskib på Danmarkskortet! På vegne af den samlede ledergruppe i Fagcenter for Socialpsykiatri Lise Claësson Fagcenterchef 3

4 Konklusioner og anbefalinger Værdierne og de strategiske mål for Ældre- og Handicapforvaltningen er grundlaget for den fremadrettede udvikling for såvel socialpsykiatrien som den øvrige forvaltning. Udviklingsplanen har således til hensigt at opfylde de strategiske mål på en måde, der tilgodeser og fremmer de grundlæggende værdier i det daglige arbejde. De strategiske mål er at have en nem og enkel indgang til forvaltningen, at have de rigtige tilbud, at have en handlekraftig organisation, at frigøre ressourcer og gøre borgerne mere selvhjulpne gennem innovation og ny teknologi og endelig at være rollemodeller for kvalitet og faglighed. Selve udviklingsplanen understreger, at vi er handlekraftige, og de enkelte elementer i planen bidrager til hensigten om at opfylde de øvrige strategiske mål. Dette sker ved at sikre, at vi får de rigtige tilbud, som medvirker til borgerens livskvalitet, at der er én indgang til tilbuddene i socialpsykiatrien, at gøre borgerne selvhjulpne ved at fokusere på deres individuelle udviklingsproces, og endelig at vi sikrer høj kvalitet og faglighed gennem evaluering og evidensbaseret viden som forudsætning for såvel selve udviklingsplanen som det fremadrettede arbejde. Værdierne nærhed, ansvarlighed og respekt har alle været det fælles udgangspunkt, der har dannet grundlaget for arbejdet med udviklingsplanen. I perspektivplanen beskrives det, at man næsten ikke kan sigte for højt men skal turde have en ambitiøs vision og ikke kun være middelmådige. Dette udsagn har været styrende gennem hele forløbet, og alle har givet udtryk for, at man skulle turde udfordre sig selv i forhold til vanetænkning og historisk betingede udviklingsforløb. Recovery-orientering og rehabilitering er det faglige fundament for socialpsykiatrien og er fremadrettet rammesættende og retningsgivende for den fortsatte udvikling i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Med udgangspunkt i recovery-tankegangen er psykiatriske diagnoser ikke en kronisk tilstand, og der er anerkendt og dokumenteret viden om, at man kan komme sig. Dette afspejles i to overordnede målsætninger for socialpsykiatrien, der giver afsættet for udviklingsplanen: Med udgangspunkt i principperne i recovery-orienteret rehabilitering arbejdes der på videreudvikling af Aalborg Kommunes tilbud i socialpsykiatrien med fokus rettet mod at komme sig Målet er, at der på sigt udvikles en ambitiøs, bred og fyldestgørende tilbudsvifte, der skaber mulighed for en fleksibel træningsbane for borgere med sindslidelse Fælles for den fremadrettede udvikling er, at langt de fleste tilbud på tværs af botilbud, bostøtte og dagog beskæftigelsestilbud skal være midlertidige og målrettede rehabiliterende tilbud og således have afsæt i recovery-orienteret rehabilitering. Målgruppen for tilbuddene under Fagcenter for Socialpsykiatri spænder bredt fra psykisk sårbare borgere til borgere med svære sindslidelser. Tilbudsviften skal derfor ligeledes spænde bredt og være fleksibel for at støtte og tilgodese den enkelte borgers personlige proces med at komme videre. Som følge heraf skal tilbuddene på tværs af alle områder spænde over midlertidige, målrettede rehabiliterende tilbud til tilbud, der kan være længerevarende, og hvor der er færre krav til rehabilitering, men hvor indsatsen i højere grad er af stabiliserende og vedligeholdende karakter. Dette medfører, at der på alle områder under Fagcenter for Socialpsykiatri skal ske en udvikling af de eksisterende arbejdsformer, eller iværksættes andre, der afspejler de nye tanker på området. For flere 4

5 af områderne vil det også gælde, at der skal etableres nye tilbud, der tilgodeser udviklingen i behovene hos borgere med sindslidelse. Dette kræver, at der sker en omprioritering af områder, hvor nogle eksisterende tilbud nedtones. Andre tilbud fortsætter i mere eller mindre uændret form. Anbefalingerne ses herunder. Botilbud Arbejdsform Botilbuddene skal som udgangspunkt være midlertidige træningsforløb med henblik på, at borgeren på sigt kan flytte i egen bolig. Længden af et ophold i et botilbud vil være fleksibel og afhænge af den enkeltes behov Nye tilbud Etablering af akut-, genetablerings- og vurderingsboliger: Akutboliger: Ophold af få dages varighed for at undgå unødige indlæggelser Genetableringsboliger: Ophold af få ugers varighed for at genskabe strukturen i hverdagen Vurderingsboliger: Afklaring af borgerens fremadrettede støttebehov Der skal skabes et botilbud, der kan tilgodese den gruppe borgere, der i dag er vanskelige at rumme i eksisterende botilbud Prioritering Langt de fleste botilbud skal på sigt være midlertidige træningsforløb, men der skal være mulighed for at modtage et mere vedvarende botilbud. Det øgede fokus på, at botilbuddene primært er midlertidige træningsforløb, forventes at medføre, at flere borgere på sigt flytter i egen lejlighed uden for botilbuddet. De ressourcer der frigives herved skal bruges i de nye botilbud (akut-, genetablerings- og vurderingsboliger og botilbud til personer med særlige behov) og i bostøtte regi Bostøtte Arbejdsform Der skal iværksættes en hel ny arbejdsform, der indebærer at bostøtte fremadrettet tilbydes som en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte. Bostøtte skal være målrettet og i udgangspunktet tidsbegrænset med fokus på at sikre, at borgerne på sigt kan klare sig uden bostøtte. Der skal dog være mulighed for at modtage en mere længerevarende bostøtteindsats Nye tilbud Etablering af aften- og weekendbostøtte med henblik på at flest mulige kan klare sig i eget hjem Prioritering Fremadrettet skal der tilbydes en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte. Dette forventes at frigøre ressourcer, som anvendes til at imødekomme presset på bostøtten. Herudover skal der også tilbydes specialiseret bostøtte gennem medarbejderne med specialviden, der sikrer, at de svageste er i stand til at modtage hjælp og støtte 5

6 Dag- og beskæftigelsestilbud Arbejdsform Der skal i højere grad arbejdes med målrettet rehabilitering, og beskæftigelsesindsatsen skal intensiveres Nyt tilbud Etablering af et målrettet rehabiliteringstilbud på grund af stigende efterspørgsel for dette Prioritering Udover det målrettede rehabiliteringstilbud skal der fortsat eksistere væresteder og aktivitetstilbud til borgere med sindslidelse, der har brug for, at der stilles færre krav om rehabilitering. Imidlertid skal der ske en omprioritering fra aktivitets- og samværstilbud til målrettet rehabilitering og en intensivering af beskæftigelsesindsatsen Indsatsen over for borgere med sindslidelse og samtidig misbrug Arbejdsform Der skal være øget fokus på at nedbringe misbruget bl.a. gennem koordinering på tværs af forvaltninger og udvikling på området Informations-, videns- og kompetencecenter Arbejdsform Der skal i højere grad arbejdes med information og formidling til borgere. Derudover skal der i større omfang arbejdes med at dokumentere, evaluere, samle og formidle praksisorienteret viden, erfaringer og kompetencer fra iværksatte tiltag, projekter og indsatser i tilbuddene til medarbejdere og ledere Nyt tilbud Informationscenter Mental Sundhed med borgerrettet information For at nå målsætningerne i udviklingsplanen vil der blive udarbejdet en strategi over rækkefølgen for iværksættelse af de enkelte indsatser og tiltag. På flere områder gør udviklingsplanen op med vanlige arbejdsformer, handlemåder og holdninger. Dette kræver stor omstillingsparathed, fleksibilitet og gåpåmod af medarbejdere og ledere. Vaner og rutiner gør os trygge og hjælper os i det daglige arbejde, og det kan ikke forventes, at der ubesværet sker en omstilling til nye rutiner. Omstillingen til nye tider vil næsten uundgåeligt give store ledelses- og personalemæssige udfordringer, og derfor vil der være fokus på forhold, der kan understøtte processen - heriblandt eksempelvis efteruddannelse. For at nå hen til målet om større fleksibilitet i tilbuddene er det nødvendigt med tilsvarende større fleksibilitet i personalegruppen. Derfor skal det afdækkes, om medarbejderne fremadrettet kan ansættes under ledelsesfelter eller under det samlede Fagcenter for Socialpsykiatri. Dette vil give mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af medarbejderressourcerne. 6

7 I forhold til at nå flere af målsætningerne i udviklingsplanen er det endelig en forudsætning, at der indledes et tættere samarbejde med Bevillingsenhed Voksen/Handicap med henblik på fortsat at udvikle den dialogbaserede BUM-model. Finansieringen af de enkelte tiltag og indsatser i udviklingsplanen vil blive udmøntet gennem tre modeller. For det første vil en stor del af finansieringen ske gennem en omprioritering af økonomiske ressourcer inden for Fagcentret. Dette sker ved at nedtone visse områder og omlægge disse midler til de beskrevne indsatsområder. For det andet har mange af tiltagene et forebyggende og sundhedsfremmende sigte, der forventes at medføre færre og til tider dyre indlæggelser på Psykiatrisk Sygehus. Aalborg Kommune har en medfinansiering i forhold til disse indlæggelser, og en reduktion heraf vil således betyde en økonomisk besparelse. Derfor vil der blive indgået en dialog med Sundhed og Bæredygtig Udvikling om at afdække mulighederne for samfinansiering af en del af tiltagene. For det tredje vil der blive søgt om relevante satspuljemidler med henblik på at lette finansieringen af tiltag, der understøtter, fremmer og sætter skub i udviklingen. Udviklingsplanen beskriver således en række tiltag og indsatser, der kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme. For flere af tiltagene og indsatserne er der imidlertid også en målsætning om at være nytænkende og innovative i opgaveløsningen og i højere grad være foregangskommune på området. Dette vil kræve og afhænger derfor af ekstern finansiering, som tænkes tilvejebragt gennem eksterne puljer eller eventuel samfinansiering med andre forvaltninger. 7

8 Kapitel 1: Recovery-orienteret rehabilitering Recovery-orienteret rehabilitering er det faglige fundament for socialpsykiatrien, og der arbejdes målrettet med at styrke dette fokus gennem udviklingsprocessen: Udvikling af recovery-orienteringen i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Recovery-tilgangen har udgangspunkt i, at borgere med en sindslidelse kan komme sig og genvinde muligheden for at leve et meningsfuldt og værdifyldt liv, der er personligt og socialt tilfredsstillende. Dette håbefulde perspektiv tydeliggøres af personers levende fortællinger om deres individuelle recoveryproces og af forskningen, der dokumenterer, at op mod 60 % af alle der rammes af en sindslidelse kommer sig helt eller delvist (Servicestyrelsen, 2011a: 4). I takt hermed foregår der en vidensmæssig bevægelse inden for psykiatrien og socialpsykiatrien fra at forstå sindslidelse som en kronisk tilstand og livslang lidelse til en mere dynamisk forståelse af sindslidelse som en foranderlig proces. Den recovery-orienterede rehabilitering i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune består af elementerne recovery-orientering og rehabilitering. Recovery er den enkelte borgers individuelle og subjektive proces med at komme sig. Samtidig beskriver mange, at man ikke kan komme sig alene, og at det sociale samspil med omgivelserne og deres håb og tro på, at man kan komme videre i livet, ofte er afgørende i processen. Dette kaldes rehabilitering og handler om at skabe rammer i den socialpsykiatriske indsats, der understøtter den enkeltes borgers mulighed for at komme sig. I Aalborg Kommune er der udviklet en række værdier, som skal danne udgangspunkt for socialpsykiatriens møde og samspil med den enkelte borger. Disse værdier er, at borgeren mødes med anerkendelse og respekteres som et helt menneske (personorientering), at borgeren involveres som aktiv medspiller i alt, hvad der vedrører vedkommendes liv (personinvolvering), at borgeren støttes i at træffe reelle valg og håndtere det medfølgende ansvar (selvbestemmelse), at borgeren støttes i håbet om, at det er muligt at komme sig (håb), og endelig at borgeren får mulighed for at leve et liv, der er personligt og socialt tilfredsstillende (social inklusion). At komme sig er et diffust begreb, men forstås i det følgende som: At komme sig socialt/delvist Den enkelte person formår at tage del i og leve et socialt liv med (og på trods af) en sindslidelse At komme sig helt Den enkelte person har totalt fravær af symptomer på en sindslidelse over en længere periode og ikke er tilknyttet nogen form for støtte/behandling At komme sig er en individuel proces med udgangspunkt i, at den enkelte er ekspert i eget liv. At komme sig handler således ikke om at nå et bestemt endemål men om, at den enkelte borger oplever at komme videre og få det bedre. Mens nogle borgere kommer sig helt og ikke modtager nogen form for støtte fra Socialpsykiatrien, kan det at komme sig for andre være, at sindslidelsen ikke forværres, eller at man opnår et vist funktionsniveau med støtte fra de socialpsykiatriske tilbud. Det er således ikke nødvendigvis hensigten med den socialpsykiatriske indsats, at alle på sigt bliver uafhængige af tilbuddene, men at alle opnår en forbedret livskvalitet. 8

9 Kapitel 2: Botilbud Botilbuddene skal være fleksible og spænde bredt fra botilbud med karakter af midlertidige træningsforløb til længerevarende botilbud, hvor der gives en mere vedvarende støtteindsats. De midlertidige botilbud skal fremadrettet have større fokus på træningsperspektivet og samtidig udgøre den største del af botilbudsområdet. Botilbud til borgere med sindslidelse i Aalborg Kommune 14 botilbud Herudover to akutlejligheder og på sigt Botilbuddet Ryesgade Denne målsætning udfordres af, at mange af botilbuddene i dag er bygget op omkring borgere, som bor i 158 pladser i botilbuddene egen lejlighed i botilbuddet. Dette indebærer, at borgeren kan blive boende i lejligheden, selvom det vurderes, at vedkommende er klar til at flytte i egen bolig uden for botilbuddet. For en periode skal medarbejderne i botilbuddene derfor være indstillet på, at de skal flytte sig fysisk frem for borgerne for at nå det endelige mål. Nogle lejemål kan imidlertid være svære at komme ud af, ligesom nogle botilbud er uhensigtsmæssigt indrettet, hvilket kan besværliggøre processen. Fremadrettet er der stort behov for midlertidige boliger i kommunalt regi for at imødekomme målsætningen om botilbuddenes midlertidige karakter. Derfor skal der udarbejdes en analyse af mulighederne for at etablere midlertidige boliger inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer på hele handicapområdet. Det er at foretrække økonomisk og i særlig grad menneskeligt at nedbringe antallet af dyre, kortere indlæggelser og antallet af færdigbehandlede patienter, der venter på udskrivelse. Med henblik på nedbringelse heraf skal der etableres en særlig indsats til ophold af kortere varighed (fra et par dage til par måneder). Indsatsen skal varetages i akut-, genetablerings- og vurderingsboliger, hvor de forskellige boliger tilgodeser forskellige behov hos borgeren. Endelig skal der etableres et botilbud til den gruppe borgere i socialpsykiatrien, der i dag er vanskelige at tilgodese i de eksisterende botilbud. På sigt er det hensigten, at strukturen i botilbud kommer til at se ud som følgende: Ophold af kortere varighed (akut-, genetablerings- og vurderingsboliger) Fra et begrænset antal dage til et begrænset antal måneder Midlertidige træningsophold Begrænset antal år Længerevarende botilbud Kan være længerevarende Botilbud til borgere med særlige behov Vil oftest være længerevarende 9

10 I forbindelse med udrulning af voksenudredningsmodellen skal der ske en revisitering af borgerne, og denne anledning vil blive anvendt som led i at opnå den ønskede struktur på botilbudsområdet. De almindelige midlertidige botilbud vil udgøre størstedelen af botilbudsområdet, som figuren herunder også viser. 2.1 Mangfoldige botilbud Botilbuddene skal spænde bredt, hvad angår indhold og form, og de må således gerne - ud fra en samlet plan - være kendetegnet ved eksempelvis særlige målgrupper eller bygningsmæssige forhold. Botilbuddene skal imidlertid ikke specialiseres i en sådan grad, at nogle borgere udelukkes, men skal derimod som udgangspunkt kunne rumme alle relevante borgere. Mens nogle borgere har behov for terapeutiske rammer og sociale fællesrum i botilbuddene, ønsker andre borgere botilbud, der i højere grad har karakter af et opgangsfællesskab. Botilbudsfaciliteterne skal således være fleksible i forhold til den variation, der også er mellem de enkelte borgere, der bor i et botilbud. Støtteindsatsen kan ligeledes variere mellem botilbuddene, men der skal opretholdes botilbud med mulighed for kontakt med og støtte fra medarbejdere døgnet rundt. 2.2 Botilbud: Midlertidige træningsforløb For at afspejle tankegangen om at det er muligt at komme sig, skal botilbuddene fremadrettet primært have karakter af midlertidige træningsforløb. Sådanne rammer forventes at understøtte den enkelte borger med sindslidelse i at flytte i egen bolig på sigt. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at borgerne ikke betaler indskud eller har lejekontrakt på lejligheden. Dette indebærer, at lejligheden ikke er borgerens egen, som vedkommende kan blive boende i på ubestemt tid. Støtten i botilbuddene skal ligeledes understøtte det midlertidige udgangspunkt. Botilbuddene skal have fokus på den enkeltes muligheder og håb, og der skal arbejdes ud fra princippet om hjælp til selvhjælp med at mestre eget liv. I samarbejde med borgerne skal der arbejdes målrettet med at komme sig, hvilket kan betyde, at der stilles krav til borgerne for at sikre den fortsatte udvikling. Det er målet, at borgernes individuelle behov, ressourcer og ønsker er styrende for den støtte, det enkelte botilbud yder. 10

11 Med henblik på at styrke recovery-orienteret rehabilitering er der iværksat et projekt på udvalgte botilbud. Gennem borgerinddragelse afdækker og afprøver projektet mulighederne for at tilrettelægge støtten mere fleksibelt og individuelt i botilbuddene. Dokumentation og evaluering er gennemgående i projektets forløb, hvilket efterfølgende vil danne udgangspunkt for udbredelse af gode erfaringer til de øvrige botilbud (se bilag for oversigt over igangværende og tidligere projekter, tiltag og indsatser) Flytning fra botilbud For at understøtte strategien om botilbuddenes karakter af midlertidige træningsforløb skal der være fokus på at flytte fra botilbud til eget hjem. Udflytning skal fremadrettet starte allerede ved indflytningen og følges op af en målrettet rehabiliterende indsats i botilbuddene. Der skal tilrettelægges en faglig funderet, struktureret og helhedsorienteret metode til at sikre en succesfuld flytning gennem udvidet samarbejde mellem botilbud og bostøtte. Metoden skal tage udgangspunkt i at sikre kontinuitet for borgeren i en kaotisk overgangsperiode. Dette kan ske ved, at botilbudsmedarbejderen i en kortere periode kan følge borgeren ud i bostøtte og indgå i et samarbejde med bostøttemedarbejderne. Dette vil sikre en mere flydende overgang. Der skal dog være opmærksom på, at der ikke skabes et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til socialpsykiatriens medarbejdere. På basis af eksisterende erfaringer skal der udarbejdes en beskrivelse af ydelsen. Erfaringer viser, at for fastlåste regler omkring varigheden af et midlertidigt botilbud, ikke fremmer en succesfuld udflytning. Forhold i tilværelsen som eksempelvis stabilt økonomiske fundament, beskæftigelse, uddannelse og netværk er derimod elementer, som skaber kontinuitet i flytningen og bidrager til en succesfuld overgang (Ramian og Ahlgreen, 2010; Hansen, 2011) Længerevarende botilbud En gruppe borgere med sindslidelse har behov for et botilbud, der i mindre grad stiller krav om rehabilitering og midlertidige forløb. Denne gruppe borgere har behov for muligheden for et længerevarende botilbud, hvor indsatsen i højere grad handler om at vedligeholde og stabilisere det nuværende funktionsniveau. Indsatsen vil i stort omfang være baseret på at hindre en forværring af den enkeltes tilstand, og kan derfor også anskues ud fra et recovery-perspektiv. Som følge heraf skal der være en stor fleksibilitet på botilbudsområdet, hvor der løbende tages stilling til, hvilken indsats der fremadrettet skal iværksættes i forhold til den enkelte og være mulighed for, at borgere kan modtage et mere vedvarende botilbud. 2.3 Akut-, genetablerings- og vurderingsboliger Det er at foretrække økonomisk og i særlig omfang menneskeligt, at nedbringe antallet af dyre, kortere indlæggelser og antallet af færdigbehandlede patienter, der venter på udskrivelse. Med henblik på nedbringelse heraf skal der etableres en særlig indsats til ophold af kortere varighed. Formålet vil være at forebygge og skabe et sundhedsfremmende tilbud. Indsatsen skal koordineres og ske i samarbejde med Region Nordjylland. Netop indsatsen for at nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter er ifølge sundhedsaftalen et fælles fokusområde for Region Nordjylland og Aalborg Kommune (2011). Det anbefales, at indsatsen varetages i akut-, genetablerings- og vurderingsboliger, hvor de forskellige botilbud tilgodeser forskellige behov hos borgeren: 11

12 - Akutboliger: Ophold af få dages varighed med det formål at støtte borgeren i at opretholde en tilværelse i egen bolig samt undgå uhensigtsmæssige indlæggelser/genindlæggelser. Akuttelefon: Aalborg Kommune har forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre, at der er mulighed for kontakt døgnet rundt, hvilket også fremgår af Sundhedsaftalen. I dag varetages funktionen af nattjenesten fra kl. 16,00 til 02,00. På sigt skal akuttelefonen være åben hele natten for at leve op til Aalborg Kommunes forsyningsforpligtelse, hvilket også forventes at forebygge en række korte indlæggelser på Psykiatrisk Sygehus. Akuttelefonen kobles på den samlede indsats til ophold af kortere varighed for at sikre en driftsoptimering. - Genetableringsboliger: Ophold af få ugers varighed med henblik på at genskabe strukturen i borgerens hverdag og forebygge en forværring af situationen for derved at undgå en mere indgribende behandlingsmæssig/socialpsykiatrisk indsats. - Vurderingsboliger: Ophold af få måneders varighed med henblik på at der kan ske en udredning af borgerens ressourcer for at afdække det fremadrettede støttebehov. Der skal være en vejledende tidsmæssig begrænsning på, hvor længe en borger maksimalt kan ophold sig i en af boligerne for at tydeliggøre, at opholdene er af kortere varighed. Når en borger opholder sig i en akut-, genetablerings- eller vurderingsbolig, er det vigtigt, at kontakten til bostøttemedarbejderen med tilknytning til vedkommende opretholdes. Herved understøttes formålet med boligerne om at støtte borgeren i at forblive i eget hjem. Der er tidligere udarbejdet et politisk godkendt oplæg om natboliger til at varetage indsatsen over for borgere, der har svært ved at være alene om natten. Det vurderes, at disse borgeres behov kan tilgodeses i akut-, genetablerings- eller vurderingsboliger, hvilket giver en mere tidssvarende, bæredygtig og helhedsorienteret organisering. Der er iværksat forsøg med vurderingsforløb af kortere varighed inden for de eksisterende fysiske rammer. Hensigten hermed er at udvikle og få erfaringer, der skal bruges fremadrettet i tilrettelæggelsen af indsatsen. 2.4 Boliger til borgere med særlige behov En gruppe borgere er vanskelige at rumme i de eksisterende botilbud i dag, men målgruppen skal fremadrettet tilgodeses i etableringen af et særligt botilbud. Det er borgere med en svær sindslidelse hyppigst med en skizofreni-diagnose kombineret med en anden tilstand fx udadreagerende adfærd, misbrug, fysiske eller sociale problemer samt retslige foranstaltninger. Det drejer sig om mindre gruppe borgere, som på grund af deres komplekse problemstillinger og ekstreme adfærd er til gene for sig selv og andre. De kommer ofte i konflikt med deres omgivelser, og de kan have svært ved at beholde deres bolig og bliver smidt på gaden. De har hyppige kortvarige indlæggelser på Psykiatriske Sygehus (op til flere gange ugentligt), og de kan være storforbrugere af det akutte beredskab, vagtlægesystemet, 112 og politi, som de selv eller andre rekvirerer på grund af deres adfærd. En stor del af disse borgere er meget impulsstyret, som koblet med deres sindslidelse og/eller misbrug betyder, at de ikke kan indgå i et struktureret samarbejde med personalet men har behov for hjælp og støtte her og nu samt at blive mødt med stor forståelse for deres private opfattelse af verden. En yderligere udfordring kan være deres rettighed til selv at vælge, hvor de vil bo, hvilket betyder, at finder de 12

13 ikke tilbuddet passende, arrangerer de flytning og flytter til ny adresse men ofte efterladende total kaos i lejligheden, de fraflytter - et kaos som de hverken kan eller vil gøre noget ved. Denne adfærd øger kravet til et anerkendende, rummeligt men også konsekvent tilbud. De fysiske forhold kræver, at borgerne er afskærmet fra hinanden, da de mangler evnen til at tage hensyn til andre og til tider udviser voldelig adfærd. Mødet med andre på en svalegang eller i en døråbning kan skabe konflikter og verbale trusler eller vold. Denne gruppe af borgere flytter i dag rundt i det etablerede system og er ofte indlagt på Psykiatrisk Sygehus eller bor i et relativt dyrt, privat eller regionalt tilbud. I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner beskrives det ligeledes, at der er et særligt behov for botilbud til denne gruppe borgere. Etablering af et sådant tilbud vil derfor ske inden for rammerne af sundhedsaftalen og rammeaftalen. 2.5 Unge under 18 år Indsatsen over for unge under 18 år varetages i almindelighed af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, men også i Handicapafdelingen er man opmærksom på, at der med Sundhedsaftalen er blevet større fokus på unge under 18 år. I den forbindelse vil det i en række situationer være hensigtsmæssigt, at der kort inden den unge fylder 18 år bliver etableret i støtteindsats til vedkommende i Handicapafdelingen, således at der ikke sker et skift af udfører ved overgangen til voksenreglerne. Erfaringer viser, at dette er meget hensigtsmæssig i forhold til at sikre en god overgang. Det vil typisk være sager, hvor den unge har en lidelse, som taler for, at der ydes en højt specialiseret indsats også inden det 18. år. I forhold til socialpsykiatrien kan der være tale om unge med spiseforstyrrelse eller svært selvmordstruede og som symptom er selvskadende. Der er i 2011 indledt et samarbejde mellem relevante aktører i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og i Handicapafdelingen med henblik på at afklare, hvordan der fremadrettet kan samarbejdes i forhold til sager af nævnte karakter. 2.6 Finansiering Finansieringen af botilbuddenes midlertidige karakter forventes afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme, idet det vurderes at et større fokus på at botilbuddene er midlertidige træningsforløb betyder, at flere borgere flytter i egen bolig med bostøtte. Konsekvensen heraf kan være, at der også økonomisk kan ske en omlægning af ressourcer fra botilbud til bostøtte. Oprettelsen af akut-, genetablerings- og vurderingsboliger vil på sigt være hensigtsmæssigt såvel økonomisk som menneskeligt, men etableringen vil på kort sigt kræve en investering, der vil blive forsøgt finansieret gennem eksterne puljemidler. Der vil blive indgået en dialog med Sundhed og Bæredygtig Udvikling om at afdække mulighederne for samfinansiering af driften, da boligerne vil forebygge og dermed minimere udgifterne til dyre, kortere indlæggelser. Yderligere finansiering af driften forventes afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme, idet boligerne vil medføre et mindre behov for botilbud, da det antages, at flere borgere kan forblive i eget hjem med bostøtte. Med oprettelse af det rette tilbud til borgere med særlige behov vil den økonomiske konsekvens på sigt være besparelser i forhold til at forebygge de hyppige, kortvarige indlæggelser på Psykiatrisk Sygehus, 13

14 oprettelse af én-mandsprojekter samt køb af ydelser i regionale samt private tilbud ofte dyre pladser. Oprettelse af det rette tilbud vil imidlertid kræve en anlægsinvestering på kort sigt. 14

15 Kapitel 3: Bostøtte Den almindelig bostøtte skal fremadrettet gives som en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte. Det vil give såvel faglige som ressourcemæssige gevinster. Der skal udvikles en tværgående model, der tilbyder aften- og weekendbostøtte til den gruppe borgere, der har behov for dette for at forblive i egen bolig. Der ydes specialiseret bostøtte til de borgere, der ikke kan gøre brug af den almindelig bostøtte, enten fordi de afviser kontakter, eller fordi særlige udfordringer hindrer dem i at modtage den almindelige bostøtte. Denne indsats kan være opsøgende. Endelig vil der være en gruppe borgere, der enten befinder sig i gråzone eller hvis behov ikke umiddelbart kan tilgodeses i de eksisterende tilbud. I forhold til denne gruppe skal der udføres en midlertidig, specialiseret og afklarende socialpædagogisk bostøtte. Borgeren kan modtage følgende former for bostøtte: Bostøtte til borgere med sindslidelse i Aalborg Kommune 5 bostøtteområder 6 støttecentre Knap 600 borgere modtager bostøtte (opgjort medio november) Opsøgende indsats Afviser ofte kontakt Afklarende bostøtte Udredning af fremadrettet støttebehov Kombineret individuel og gruppebaseret bostøtte En fleksibel kombination heraf Aften- og weekendbostøtte Yderligere behov om aftenen og i weekender Borgeren kan i perioder modtage en eller flere af disse former for bostøtte Specialiseret bostøtte Målgruppens særlige udfordringer hindrer (for en periode) almindelig bostøtte Den almindelige bostøtte udgør størstedelen af bostøtteområdet, som figuren herunder også viser. Der ydes almindelig bostøtte til omkring 420 borgere og specialiseret bostøtte - herunder også bostøtte til borgere med personlighedsforstyrrelse og aften- og weekendbostøtte på forsøgsbasis - til knap 180 borgere (opgjort medio november). 15

16 3.1 Fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte Tendensen går mod, at flere borgere med sindslidelse ønsker individualitet, fleksibilitet og selvstændighed, hvilket bostøtten - på grund af den faglige udvikling på området - i stort omfang kan imødekomme. Flere borgere fravælger derfor botilbud og bliver i stedet boende i egen bolig med en relativ høj bostøtteindsats. Dette giver et øget pres på bostøtten, og derfor skal ressourceudnyttelsen af både tid og faglighed optimeres. Ved fremadrettet at tilbyde borgeren en fleksibel kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte kan man imødekomme kravet om optimering af indsatsen samtidig med, at gruppebaseret bostøtte forventes at fremme den enkeltes udviklingsproces. Bostøtte gives i dag individuelt og oftest i den enkelte borgers hjem. Bostøtte er et tilbud om hjælp til at fastholde eller udvikle færdigheder, opretholde det sociale netværk og til at få struktur på de daglige gøremål. Kombinationen af individuel og gruppebaseret bostøtte skal være målrettet og tilrettelægges med høj grad af fleksibilitet. Det er vigtigt, at den enkelte borger har mulighed for at modtage individuel bostøtte i eget hjem i opstartsfasen og i perioder, hvor den enkelte eventuelt får brug for det. Fleksibilitet antages at være en forudsætning for, at borgerne kan deltage i, gennemføre og få noget ud af de gruppebaserede forløb på kort og lang sigt. Individuel bostøtte Den individuelle bostøtte afspejler det, vi i dag kender som bostøtte, hvor den enkelte modtager éntil-én hjælp i eget hjem. Formålet er primært at forbedre personlige og praktiske færdigheder med henblik på at gøre borgeren i stand til at klare sig i egen bolig og opnå højere grad af selvstændighed men også at forbedre sociale færdigheder Behovet for individuel bostøtte kan variere gennem bostøtteforløbet, og erfaringer viser, at særligt i opstartsfasen er det ofte nødvendigt med massiv individuel bostøtte 16

17 Gruppebaseret bostøtte Den gruppebaserede bostøtte skal foregå i grupper med forskellige temaer. Formålet med gruppeforløbet er ikke at udvikle kompetencer inden for gruppens tema men at udvikle sociale færdigheder og netværk gennem fællesskabet omkring gruppens tema Den gruppebaserede bostøtte tager udgangspunkt i samtaler mellem deltagerne, der fokuserer på og støtter op om den enkeltes udviklingsproces. Dette sker gennem udveksling af erfaringer om, hvordan man kan mestre særligt sociale men også praktiske situationer, således at den enkelte lærer at håndtere hverdagslivet på egne præmisser I den gruppebaserede bostøtte fokuseres der på samtaler mellem borgerne frem for mellem borger og medarbejder, som er fokus for den individuelle bostøtte Den gruppebaserede bostøtte forventes at styrke den enkelte borgers udviklingsproces og træne borgeren i at kunne indgå i forskellige relationer, og herved fremmes borgerens sociale kontakt og inklusion. Dette skal understøtte borgeren i at klare hverdagslivet, når bostøtteforløbet er afsluttet. Målet er at styrke den recovery-orienterede rehabiliterende indsats i bostøtten og at tilbyde borgerne en støtte, der afspejler en mere effektiv udnyttelse af medarbejdernes ressourcer, idet tiden til de gruppebaserede forløb forbruges i gruppelokaler, hvorved transporttiden til og fra borgerens hjem minimeres. Herunder ses grafisk den fleksible kombination i et bostøtteforløb mellem individuel og gruppebaseret bostøtte. Bostøtte Individuel Gruppebaseret Erfaringer fra Vejle Kommune, der i 2006 har reorganiseret bostøtten til en kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte, er dokumenteret og evalueret, og disse erfaringer vil blive anvendt i det fremadrettede arbejde i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune (Bonflis, 2009). 17

18 3.2 Tidsbegrænsede forløb Bostøtte er i udgangspunktet et tidsbegrænset forløb med henblik på, at borgeren på sigt gøres uafhængig heraf. For at leve op til denne hensigt skal bostøtten være et individuelt og målrettet forløb i form af en udredende, vedligeholdende og udviklende indsats afhængig af den enkeltes behov og funktionsniveau. Der skal foretages evaluering efter hvert bostøtteforløb, hvor både indsatsen og borgerens fremadrettede støttebehov vurderes. Bostøtteforløbet skal være fleksibelt, og der skal løbende tages stilling, hvad den enkeltes fremadrettede behov er. For at understøtte udgangspunktet om det tidsbegrænsede bostøtteforløb skal der være fokus på, hvad der skal ske efterfølgende. Dette fokus skal være til stede allerede ved iværksættelse af bostøtten, og der skal arbejdes målrettet med, at borgeren opnår et sikkerhedsnet, når bostøtteindsatsen afsluttes. Mulighed for efterværn i form af eksempelvis frivillige kontaktpersoner/foreninger, væresteder og lignende kan være med til at sikre en flydende overgang for borgeren. Omvendt skal man være opmærksom på ikke at fastholde borgeren i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til medarbejderen på socialpsykiatriområdet. 3.3 Aften- og weekendbostøtte Der vurderes at være en gruppe borgere i bostøtte-regi, som har behov for bostøtte om aftenen og/eller i weekenden for at være i stand til at klare sig i egen bolig. Aften- og weekendbostøtte vil indholdsmæssigt være anderledes end bostøtte i dagtimerne. Opgaven skal varetages af uddannet personale, der gennem telefonisk kontakt fungerer som en livline, der kan tage stilling til, hvilken indsats der skal iværksættes eksempelvis besøg, indlæggelse mv. Opgavens særlige indhold medfører, at den ikke skal løses af de bostøttemedarbejdere, der har kontakt til vedkommende i hverdagen. Der vil blive indgået en dialog med Sundhed og Bæredygtig Udvikling for at afdække mulighederne for at samfinansiere aften- og weekendbostøtte, da indsatsen vil forebygge og dermed mindske udgifterne til dyre, kortere indlæggelser. 3.4 Støttecentre I tilknytning til bostøtten kan en borger være visiteret til et støttecenter, hvor der er mulighed for at deltage i socialt samvær eller i konkrete aktiviteter. Formålet med støttecentrene er at bryde isolation, samvær med andre, træne sociale og praktiske færdigheder og at komme videre i sit liv. Med henblik på at sikre at vi har de rigtige tilbud, og at ingen tilbud overlapper hinanden, skal støttecentrene nytænkes som en helhed i tilbuddene under Fagcenter for Socialpsykiatri. Der vil i begyndelsen af 2012 blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til den fremadrettede tilrettelæggelse af samspillet mellem støttecentre og dagtilbuddene, således at det sikres, at der er tilbud, der kan varetage indsatsen. 3.5 Specialviden om særlige målgrupper Borgere med sindslidelse kan ikke tænkes ind i faste rammer eller kasser. Komplekse problemstillinger hos en borger kan betyde, at medarbejdere tilknyttet et andet område har kompetencer, der er relevan- 18

19 te i forhold til vedkommende. Derfor er det vigtigt at trække på medarbejdernes kompetencer og specialviden på tværs af hele bostøtteindsatsen. Dette vil fremme det faglige niveau og den faglige sparring. Bostøtteområder Medarbejdere med specialviden Bostøttemedarbejdernes specialviden anvendes til at håndtere udfordringer knyttet til særlige målgrupper, således at den enkelte borger på sigt bliver i stand til at modtage den generelle bostøtte. Det er ofte borgere, der enten afviser kontakt eller har særlige udfordringer, der forhindrer dem i at modtage den almindelige bostøtte. Ofte vil det være de allersvageste i socialpsykiatrien, og en særlig tilrettelagt støtte er nødvendig for at sikre, at borgerne kan modtage bostøtten. Denne indsats varetages i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune af den specialiserede bostøtte, opsøgende indsats og afklarende bostøtte. Der udføres specialiseret bostøtte til borgere med anden etnisk baggrund, der samtidig har en sindslidelse, borgere med sindslidelse der samtidig har misbrug, og på projektbasis til borgere med personlighedsforstyrrelse. For alle tre områder gælder det, at der skal ydes en specialiseret bostøtte, der tager højde for særlige udfordringer knyttet til målgrupperne, som medarbejderne i de enkelte teams har specialviden om og erfaring med. Medarbejderne skal fremadrettet trækkes på bredt i forhold til relevante aktører. Det nuværende fokus på udvalgte målgrupper for den specialiserede bostøtte udgør ikke en endelig liste, og der er fleksibilitet og opmærksomhed på udviklingen af nye målgrupper som eksempelvis borgere med spiseforstyrrelse. Aalborg Kommune har forsyningsforpligtelse i forhold til at have et opsøgende tilbud til de mest socialt udsatte og isolerede borgere med sindslidelse. Ofte magter de ikke at skabe og fastholde kontakt med andre mennesker eller myndighed og har som regel ikke kunnet gøre brug af eksisterende regionale eller kommunale tilbud. I Aalborg Kommune er opgaven delt mellem Støtte- og Kontaktpersonsordning (SKP), Team Midt i Mellem og 13 eren. Målgrupperne for de tre tilbud er henholdsvis borgere, der ikke er kendt i systemet og derfor ofte ikke er diagnosticeret, borgere kendt i systemet men som ofte har manglende sygdomserkendelse og derfor afviser at samarbejde med eksisterende tilbud og endelig borgere med sindslidelse, der samtidig har et misbrug. 19

20 Formålet med de tre opsøgende tilbud er gennem en borgerrettet fleksibilitet at skabe kontakt og yde støtte og omsorg til de forskellige målgrupper med henblik på at motivere den enkelte til at tage imod et andet, oftest længerevarende støttetilbud En gruppe borgere med særlige komplekse problemstillinger befinder sig enten i en gråzone eller har behov, der ikke umiddelbart kan tilgodeses i eksisterende tilbud. Disse borgere har derfor brug for en særlig afklaring af støttebehovet, hvilket udføres af specialteamet. Specialteamet er tværfagligt sammensat indenfor de forskellige handicapområder, hvilket gør dem gearede til at udføre intensive, afklarende forløb ofte med henblik på iværksættelse af mere permanent hjælp og støtte. Specialteamet udfører desuden rehabiliterende, specialiseret bostøtte med henblik på, at borgeren udvikler evner i forhold til en bestemt adfærd, en bestemt funktion eller en bestemt problemstilling, så borgeren fremadrettet kan klare sig uden støtte eller henvises til det rigtige tilbud. 3.6 Finansiering Nytænkningen af bostøtte forventes afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme, da arbejdsindsatsen er uændret, men arbejdsformen tilpasses. Det nuværende serviceniveau opretholdes med den kombinerede individuelle og gruppebaserede bostøtte, og kombinationen forventes at medføre, at bostøtten kan imødekomme ønsket fra såvel borgere som fra Fagcenter for Socialpsykiatri om i højere grad at tilbyde bostøtte frem for botilbud. 20

21 Kapitel 4: Dag- og beskæftigelsestilbud Dag- og beskæftigelsesindsatsen skal spænde bredt fra samværs- og aktivitetstilbud med få krav til et målrettet rehabiliteringstilbud, hvor kravene er skærpet og til en intensiv job- og beskæftigelsesindsats, der består af såvel beskyttet beskæftigelse som job med løntilskud. Dag- og beskæftigelsestilbud til borgere med sindslidelse i Aalborg Kommune 2 tilbud om beskyttet beskæftigelse 6 aktivitets- og samværstilbud Det er således hensigten, at dag- og beskæftigelsesområdet på sigt skal bestå af de tilbud, der er grafisk gengivet herunder. Figuren afspejler, at der i de enkelte tilbud stilles forskellige niveauer af krav til borgeren. 14 fuldtidspladser (ofte opdelt i deltidspladser) til beskyttet beskæftigelse. 53 borgere benytter et aktivitetstilbud. Borgernes brug af samværstilbud registreres ikke (opgjort medio november) Åbne, uvisiterede samværstilbud Samvær, ingen krav Aktivitetstilbud Visse graduerede krav Dagtilbud Rehabiliteringstilbud Målrettet rehabilitering Beskyttet beskæftigelse Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb Job med løntilskud Omfattet af samme lovgivning som ordinært ansatte Beskæftigelsestilbud Samtidig er det hensigten, at der sker en omprioritering fra samværs- og aktivitetstilbud over mod rehabiliterings- og beskæftigelsestilbud. 21

22 Rehabiliterings- og beskæftigelsestilbud (Rehabiliteringstilbud, beskyttet beskæftigelse og job med løntilskud) Samværs- og aktivitetstilbud (åbne, uvisiterede tilbud, aktivitetstilbud) 4.1 Målrettet rehabiliteringstilbud Dagtilbud er en samlet betegnelse for en række tilbud, der spænder bredt over klubber, væresteder og aktivitetssteder, som varierer mellem meget strukturerede tilbud til meget rummelige tilbud. Fælles for alle dagtilbud er, at de bygger på en grundlæggende værdi og antagelse om, at mennesket har evnen til at deltage i og udvikles gennem aktiviteter, samvær, fællesskab og netværk. Tendensen går mod, at flere borgere med sindslidelse ønsker målrettet rehabilitering. Det er ofte de unge, som er bevidste om ikke at skabe sig en identitet som sindslidende. De ønsker normalitet og efterspørger tilbud som en øvelses- eller træningsplatform til en tilværelse i samfundet uden for de socialpsykiatriske tilbud. Dette betyder, at borgerne i højere grad skal have støtte til at udvikle sig gennem aktiviteter, netværk og beskæftigelse og tilsvarende i mindre grad støttes i rent socialt samvær. Derfor skal der etableres et målrettet rehabiliteringstilbud, og ressourceforbruget på rene samværstilbud skal nedtones. Det målrettet rehabiliteringstilbud skal tilrettelægges individuelt i indhold og omfang og sammensættes af en eller flere rehabiliteringspakker (eksempelvis): 22

23 Recoverykursus Beskæftigelse Livshistoriefortælling Netværk Mestringsstrategier 4.2 Aktivitets- og samværstilbud En gruppe borgere har brug for et dagtilbud til at samle energi, inden der kan arbejdes mere intensivt rehabiliterende, hvilket kan honoreres i et struktureret aktivitetstilbud. Der er tale om tilbud, hvor der stilles visse men graduerede krav ud fra en individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger. Rehabiliteringsforløb Uddannelse Kommunikation og IT Stemmehører netværk Styr på livsstil Psykoedukation Medicinpædagogik Intro til rehabforløb Økonomi og bolig Det er afgørende, at den enkelte borger får et tilbud, der er specialdesignet den enkelte og dennes ønsker og mål. Dele af det målrettede rehabiliteringsforløb foregår i grupper. Herved styrkes tilgangen til, at dialog mellem gruppens medlemmer med udveksling af erfaringer og tanker baner vejen for at lære at magte og mestre sit liv på egne præmisser. I modsætning til gruppebaseret bostøtte er det målrettede rehabiliteringsforløb langt mere forpligtende og intensiv. Mens gruppebaseret bostøtte eksempelvis kun spænder over et begrænset antal timer om ugen, kan et målrettet rehabiliteringsforløb være af flere timer alle ugedage over en kortere eller længere periode. Formålet med et gruppebaseret bostøtteforløb er at opøve sociale kompetencer og ikke på at udvikle færdigheder inden for gruppens tema, mens målet med det målrettede rehabiliteringsforløb netop er at udvikle færdigheder og kompetencer inden for gruppens tema som eksempelvis at blive bedre til at håndtere sin økonomi. Gruppeforløbende skal ske med inddragelse af medarbejdere med relevante kompetencer og viden i forhold til forløbets indhold, ligesom at indholdet også afgør den mest hensigtsmæssige placering af det enkelte gruppeforløb. 23

24 Målgruppen er borgere, der i en periode af deres liv har så omfattende sociale følgevirkninger af en sindslidelse, at de ikke kan benytte normale fritidstilbud. Aktivitetstilbuddets rolle er at støtte borgere til en bevidstgørelse af egne muligheder og potentialer for udvikling. Tilbuddet giver mulighed for at komme hjemmefra og opnå en adskillelse af familie-, fritids- og arbejdsliv, hvilket er et led i at skabe struktur og indhold i den enkeltes hverdag. Tilbuddet bidrager til at opbygge bæredygtige sociale relationer og netværk, der sammen med aktiviteter medvirker til at forbedre den enkeltes livskvalitet i dagligdagen. En anden gruppe borgere har behov for et tilbud, hvor der tilbydes et frirum uden krav om deltagelse i aktiviteter, men hvor ønsket om interessebetonede aktiviteter, socialt samvær, omsorg mm. står i centrum. Dette kan honoreres i et åbent, uvisiteret samværstilbud. Det kravfrie rum i ikke-visiterede klub- og værestedstilbud kan understøtte en rehabiliteringsproces, hvor den enkelte får lov til at tage et lille skridt ad gangen i et tempo, man selv er herre over. Dette kan skabe en situation, som kan flytte og motivere borgere. I de åbne, ikke-visiterede fristeder er der gode erfaringer med at inddrage frivillige og brugerorganisationer som ressourcepersoner som supplement til uddannet personale. Dette samarbejde kan med fordel udbygges yderligere for derved at frigøre ressourcer til den målrettede rehabiliterende indsats. 4.3 Mulighed for dagtilbud Det fremgår af Aalborg Kommunes Handicappolitik (2008), at arbejdslivet for de fleste borgere er en vigtig del af livet og udgør en stor del af det enkelte borgers identitet. Man anerkendes og respekteres i høj grad ud fra job, karriere og fritidsinteresser. Voksne uden tilhørsforhold til arbejdsmarkedet omtales i stigende grad som en marginaliseret gruppe, det samme gælder borgere med en sindslidelse. En mulighed for at give borgere med sindslidelse et dag-/beskæftigelsestilbud er at etablere helhedstilbud - dvs. bolig og aktivitet på samme adresse, hvor botilbuddets takst indeholder såvel botilbud som dagaktivitet. En ulempe herved er, at borgerens sociale relationer afgrænses til botilbuddets fysiske rammer med risiko for, at den enkelte fastholdes i botilbuddets sikre og trygge miljø. En anden ulempe er, at det kan være vanskeligt i de mindre tilbud at have et bredt udvalg af dagtilbud, der giver alle borgere mulighed for at anvende deres kompetencer og viden. Ud fra en recovery-orienteret tilgang anbefales det derimod, at give alle borgere der bor i socialpsykiatriske botilbud samme mulighed for visitation til et dag- eller beskæftigelsestilbud som borgere med sindslidelse uden for botilbuddene, dvs. taksten for botilbuddet og aktivitetsdelen er adskilt. Herved kan den enkelte få et dag-/beskæftigelsestilbud, der tilgodeser vedkommendes interesser og kompetencer. Dette giver større accept og respekt med de rettigheder og ansvar, det fører med sig. Desuden skabes der rammer for sociale relationer både i og på tværs af botilbud og i dag- beskæftigelsestilbud, hvilket skaber bedre betingelser for, at borgeren på sigt flytter fra botilbud til et mere selvstændigt liv. Dette er at foretrække såvel menneskeligt som samfundsøkonomisk. 4.4 Beskyttet beskæftigelse Beskæftigelsesgraden er ifølge en rapport fra SFI (2011) markant lavere blandt borgere med sindslidelse end for øvrige handicapgrupper. Samtidig viser undersøgelsen, at borgere med sindslidelser oftere er i beskæftigelse under særlige vilkår. Beskæftigelsesandelen er imidlertid mellem 2008 og 2010 blevet relativt forbedret for borgere med sindslidelser i forhold til borgere med andre handicap. 24

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Serviceniveau. for Voksen / Handicap Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE

Læs mere

Strategi Voksne indenfor psykiatriområdet

Strategi Voksne indenfor psykiatriområdet Strategi Voksne indenfor psykiatriområdet Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne indenfor psykiatriområdet er Varde Kommunes sigtelinje for det sociale arbejde med borgere indenfor

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler

Læs mere

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Projekt Udvikling og Omstilling på Handicapområdet

Projekt Udvikling og Omstilling på Handicapområdet Projekt Udvikling og Omstilling på Handicapområdet Status pr. 30. januar 2014 Arbejdsgruppernes andel af besparelsen Ovenstående diagram viser den relative fordeling af besparelsespotentialet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud 7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel) Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Rammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012

Rammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Rammeaftale 2013- Udviklingsstrategi Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Rammeaftale på det specialiserede

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

AALBORG A K T I V PROTOTYPEPROJEKTBESKRIVELSE

AALBORG A K T I V PROTOTYPEPROJEKTBESKRIVELSE AALBORG A K T I V PROTOTYPEPROJEKTBESKRIVELSE AALBORG A K T I V Radikal nytænkning af beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap Indledning I regi af handleplanen for udvikling og omstilling af

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefaling: Det anbefales at alle botilbud i socialpsykiatrien uden døgndækning samles under 1 ledelse, idet der vil

Læs mere

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på

Læs mere

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12: Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Plan for det psykosociale område

Plan for det psykosociale område Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i 2014 Status Mål forventes at blive realiseret Mål forventes at blive delvist realiseret Mål forventes ikke at blive realiseret Fokusområde Organisation Politikområdet voksenhandicap består

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Godkendelse af realisering af Aalborg AKTIV

Godkendelse af realisering af Aalborg AKTIV Punkt 11. Godkendelse af realisering af Aalborg AKTIV 2016-033769 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalgets godkendelse, at Handicapafdelingen, som led i udmøntningen af

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk

Læs mere

Viborg Kommunes omstilling fra døgndækkede tilbud til egen bolig med støtte og akuttjeneste

Viborg Kommunes omstilling fra døgndækkede tilbud til egen bolig med støtte og akuttjeneste Viborg Kommunes omstilling fra døgndækkede tilbud til egen bolig med støtte og akuttjeneste Disposition Viborg Kommunes strategiplan på området Projektet Eksempel på brugerperspektiv Succeser Udfordringer

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Socialpsykiatrien. 85 skp Voksenteam

Socialpsykiatrien. 85 skp Voksenteam Socialpsykiatrien 85 Gruppeforløb 104 samvær og aktivitetstilbud 99 skp Opsøgende indsats 85 skp Voksenteam 85 skp Ungeteam Socialpsykiatriens tilbud er en helhedsorienteret indsats for borgere med svære

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

En helhedsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet

En helhedsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet En helhedsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet Afdækningens resultater på socialpsykiatriområdet Nuværende boliger (kapacitet) Boligernes bygningsmæssige stand Målgrupper Medarbejdersammensætning

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Rollebeskrivelser i borgervisitationen Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13

Læs mere

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune Forord Kvalitetsstandarder for botilbud omhandler Hjørring Kommunes tilbud til borgere over 18 år, der på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018

Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 SIND vil i den kommende landsmødeperiode

Læs mere

Fokusområder for hjemløseindsatsen

Fokusområder for hjemløseindsatsen NOTAT Kontakt: Martin Fjording 17-08-2017 Fokusområder for hjemløseindsatsen Antallet af hjemløse er steget markant de seneste år, med 23 % flere hjemløse i 2015 end i 2009. Særligt antallet af hjemløse

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten

Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten Baggrunden for handleplanen Hjørring Kommune oplevede i årene 2014 og 2015 en markant stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere