Diskursanalyse af psykiatriske journaler fra 1850erne af studerende Lykke Olsen 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskursanalyse af psykiatriske journaler fra 1850erne af studerende Lykke Olsen 2007"

Transkript

1 Diskursanalyse af psykiatriske journaler fra 1850erne af studerende Lykke Olsen 2007 Indledning: Opgaven er baseret på mine undersøgelser af sygejournaler fra 1850erne skrevet af Jydske Asyls (det nuværende Århus Psykiatriske Hospital ) første overlæge Harald Selmer. Den indledes med en kort beskrivelse af psykiatriens udvikling i Danmark i årtierne før 1852, hvor Jydske Asyl åbner. Jeg vil dernæst kort beskrive den psykiatrihistoriske historiografi, som groft sagt deler sig i to modsatrettede fløje. Den ene er utvivlsomt inspireret af Michel Foucaults syn på psykiatrien, som har haft en stor indflydelse på forståelsen af denne, og som jeg derfor vil beskrive mere indgående. En beskrivelse af diskurs, diskursanalyse og Foucaults tanker om magt vil derefter følge. Ved at undersøge Selmers diskurs i sine beskrivelser af patienterne og hans diagnoser vil jeg vurdere, i hvilken grad de to fløje er brugbare i forståelsen af psykiatriens udvikling. Dansk psykiatris udvikling i 1800-tallet indtil Jydske Asyls åbning: Før de psykiatriske anstalters etablering i Danmark mellem lever de mest gale og sindssyge, som de engang kaldes, i dårekister rundt omkring i landet. I forlængelse af de fremspirende oplysningstanker er der fra 1700-tallets slutning en stigende kritik af de inhumane dårekister. Det fører til oprettelsen af den første anstalt i landet, Bidstrup(det nuværende Sct. Hans), og forbedringer af dårekisternes forhold. Der er imidlertid kun plads til nogle af de mest syge på disse steder, og det bliver i første halvdel af 1800-tallet klart, at behovet for anstalter til patienter over hele landet er nødvendigt. 1 En gruppe københavnske læger henvender sig i 1845 til lægen Harald Selmer for at få ham til at lave en undersøgelse af, hvilke initiativer der er behov for, til at skabe bedre forhold for de sindssyge i Danmark. Redegørelsen skal bruges til en diskussion af problemet i stænderforsamlingen. Hans besvarelse kommer i 1846 med værket Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning. Selmer argumenterer for, at Afsindighed maa betragtes som en Sygdom. 2 Han er af 1 Jensen, Morten Lundby, Den Jyske historiker, Fra landsbytosse til psykiatrisk patient, nr. 40, 1987, s Mellergård, Mogens, Epoker i dansk psykiatri, Munksgaard, København, 2000, s

2 den opfattelse, at sindssygdom er en legemlig sygdom, som kommer til udtryk via psyken. Efter den kristne dogmatik er sjælen udødelig og kan ikke forandre sig og kan derfor ikke blive syg. Selmer er dog af den overbevisning, at der finder en vekselvirkning sted, så at sjælen kan påvirke kroppen og omvendt. 3 Han mener, at vejen til helbredelse går igennem alvor og fornuft. Den moralske behandling giver patienten selvtillid og trøst og har til formål at vække dennes tabte sans for orden, mådehold og selvbeherskelse. Fysisk straf skal undgås så vidt muligt, og patienten skal aktiveres med arbejde (se fodnote 6). Selmer opfatter sin vigtigste behandlingsmetode af de sindssyge (den moralske behandling) som et af Humanitet og fornuftig Kjærlighed gjennemtrængt, Opdragelsessystem. 4 Selmers sygdomsopfattelse er baseret på en tro på, at der findes et sundt, rigtigt sjæl-legeme, der ligger til grund for den frie vilje og den sunde fornuft. Disse to egenskaber er sat ude af kraft hos de sindssyge, og de kan ikke gøre for deres handlinger. Selmer konkluderer, at sindssygdommens behandling hører ind under lægevidenskaben, og at denne må være videnskabeligt funderet. Det vil sige, at man skal forsøge at finde årsagen til sygdommen ved hjælp af objektiv observation, beskrivelse og kategorisering. 5 Behandlingen skal foregå på helbredelsesanstalter, som ledes af specialuddannede overlæger, der har suveræn magt på stedet. Stænderforsamlingen beslutter efter udgivelsen af Selmers værk at opføre en stor anstalt ved Århus, som Selmer bliver overlæge ved. 6 Han skriver selv patienternes sygejournaler, og jeg har læst ca. 20 af dem fra perioden , og det er disse, som er grundlag for denne opgave. Journalerne er skrevet med gotisk skrift, og når der optræder spørgsmålstegn i citaterne, er der et ord, som jeg ikke kan læse. Foucault og den psykiatrihistoriske historiografi: Den danske historieskrivning om dansk psykiatri kan groft sagt deles i to traditioner: En klassisk psykiatrihistorie og en revisionistisk psykiatrihistorie. Førstnævnte beretter 3 Rønn, Edith Mandrup, Det forrykte menneske, Skippershoved, Ebeltoft, 2006, s Selmer, Harald, Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning, f. H. Eibe, København, 1846, s Rønn, 2006, s Mellergård, 2000, s og Kelstrup, Anders, Galskab, psykiatri og galebevægelse, Galebevægelsens Blad, København, 1983, s

3 om en stadig fremadskridende udvikling væk fra fortidens uvidenhed og primitivitet og frem mod videnskabens sejr i nutiden. Afgrænsningen af sindssygdom er i denne tradition blevet opfattet som en uproblematisk handling. Det opfattes som alle andre sygdomskategorier som objektive størrelser. Den klassiske psykiatrihistorie indeholder efter min mening en indirekte understregning af, at der med videnskabeliggørelsen kommer en bedre og mere human behandling af de sindssyge. Den revisionistiske historieskrivning er kritisk overfor det succesbillede, som den klassiske psykiatrihistorie tegner. Den fremstiller psykiatrien som en kontrollerende og disciplinerende praksis, der er stærkt ideologisk præget. Her beskrives sindssygdoms og normalitetsbegrebet som en social og kulturel konstruktion, der er afhængig af ideologiske, subjektive og ikke-videnskabelige kriterier. Desuden spiller magtrelationer ind på denne konstruktion. 7 Michel Foucault har i værkerne Sindssygdom og psykologi og Galskaben i den klassiske periode beskæftiget sig med psykiatriens historie, og den revisionistiske historieskrivning er uden tvivl inspireret af hans tanker. Foucaults tese er, at der indtil ca er en vis tolerance overfor den gale, men efter dette tidspunkt begynder man at indespærre de gale i interneringsanstalter. Formålet med dette er at holde dem væk fra samfundet, da deres adfærd ikke er acceptabel i samfundets øjne. Sidst i 1700-tallet får interneringen en ny betydning, da denne traditionelt set fra dette tidspunkt efterhånden kendetegnes af en humanistisk videnskabelig forståelse, der ønsker at behandle de syge. If. Foucault er dette en illusion. Der opstår derimod et moralsk og straffende asylsystem. Den syge underkastes moralsk og social kontrol, der umyndiggør ham og giver ham skyldfølelse. 8 Psykiatrien sidst i 1700-tallet er kendetegnet ved et ønske om at opdrage legemet via en konstant overvågning og registrering. De syge skal disciplineres, så deres adfærd kan accepteres af de samfundssatte normer. Samfundet ønsker at have magt over menneskelegemet, og de humane og sociale videnskaber er instrumenter for dette ønske. Foucaults tese er, at sindssygdom er ligeså meget kulturbetinget som naturbetinget. Den syge fremmedgøres af psykiatrien, som stadfæster hans anderledeshed i og med, at denne 7 Møllerhøj, Jette, De måske udstødte, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, 2005, s Foucault, Michel, Sindssygdom og psykologi, Rhodos, København, 1971, s. 99 og

4 systematisk begrebsliggøres. 9 Foucaults tanker om magt er også relevante for hans tese om de sindssyge og denne opgaves problemstilling. Ifølge denne er magt et mangeartet begreb, som både kan være meget nøje planlagt og mere tilfældig. Den viser sig i de instrumenter og procedurer, som nogle personer anvender overfor andre. Foucault argumenterer for, at magt i sig selv ikke er et negativt begreb, og at anvendelsen af den kræver, at dens subjekter besidder frihed. Magt behøver ikke at betyde fjernelsen af frihed, men den er ofte ustabil, fordi den møder modstand. Disciplin er et andet udtryk for magt, som beror på en tro om, at mennesket er et individ med en sjæl og skyld, som kan formes af andre. For at disciplineringen kan lykkes, kræver det en viden om de subjekter, der ønskes påvirket. Opnåelsen af denne viden forfiner og tilpasser disciplinens redskaber. Således er der en dialektisk vekselvirkning mellem viden og disciplinær magt. Den har til mål at udvikle dets subjekters selvkontrol og på andre måder påvirke deres karakterer. Disciplin er ikke nødvendigvis negativ. Det er en produktiv kraft, der ønsker at udnytte dets genstandes kapaciteter. 10 Hvad er diskurs: Diskurs er en form for sprogbrug med henblik på at undersøge, hvem der bruger sproget, hvordan, hvorfor og hvornår. Folk anvender det for at kommunikere opfattelser, ideer og følelser i situationer, hvor de interagerer med andre mennesker. 11 Diskurs er også en måde at repræsentere en del af verden og repræsentere den fra en bestemt vinkel. En metode til at identificere en diskurs er bl.a. at være opmærksom på ord, der ofte optræder sammen, og hvilke ord, der bruges ofte og hvordan. 12 Et andet aspekt af diskursen er en analyse af den sproglige stil, hvor der fokuseres på funktionen af de valgte ord og hvilken genre, teksten hører ind under. Desuden spiller konteksten også ind på diskursen, og hermed menes den kontekst, som har betydning for den brugte diskurs i teksten. Der er lokale og 9 Krause-Jensen, Esbern, Viden og magt, Rhodos, København, 1978, s , 143 og s Hindess, Barry, Discourses of Power, Blackwell Publishers, Oxford, 1996, s og Van Dijk, Teun A., Discourse as structure and process, SAGE Publications, London, 1997, s Fairclough, Norman, Analysing discourse, Routledge, London, 2003, s. 129 og 131

5 globale former for kontekst: Lokal kontekst er tid, sted, situationens omstændigheder, sociale roller og positioner, intentioner m.m. Global kontekst er situationens art, dvs. fx en retssag, lovgivning m.m. Social kognition som viden, normer, værdier og ideologier spiller også en afgørende rolle for diskursens udformning. 13 Diskurs kan være en måde at opnå magt på, men kan også være en magtressource. Ved at anvende sin diskurs, viden og uddannelse overfor andre kan man få magt over deres viden, holdninger og ideologier. 14 Diskurs er også social praksis, der kan forklares som måder at være på, repræsentere på og opføre sig på identifikation, repræsentation og handling. Foucault skriver, at disse tre former indgår i et dialektisk forhold, hvor repræsentation har at gøre med viden og dermed med kontrol, handling med relationer med andre og dermed indflydelse på (magt over) andre. Identifikation vedrører sin relation til sig selv og etik. 15 Foucault argumenterer for, at diskurs er viden fra de humanistiske videnskaber, som giver regeringer teknikker til at konstituere magt. Dette sker ved at anvende sprog, men ses også i arkitektur m.m. Diskurs konstituerer således samfund og kultur, men påvirkningen går også den anden vej. Det, som udsættes for denne dialektiske påvirkning, er repræsentationer af verden, sociale relationer mellem mennesker og disses sociale og personlige identiteter. 16 Diskursanalyse af Selmers journaler: Kontekst og genre: Journalernes kontekst har jeg beskrevet, så jeg vil gå direkte til en genrebeskrivelse. De er videnskabelige dokumenter skrevet af en autoritet, der via objektive observationer og kategoriseringer søger at finde en årsag til sindslidelsen. De er skrevet af en fagmand i sit embede. Den formelle genre og autoritetens rolle ses i det faktum, at Selmer stort set kun anvender ordet man, når han beskriver interaktioner med patienterne. Det er dog svært at tro, at han ikke selv har 13 Van Dijk, 1997, s , 31 og Van Dijk, Teun A., Discourse as social interaction, SAGE Publications, London, 1997, s Fairclough, 2003, s Van Dijk, Discouse as social interaction, 1997, s. 261 og 273

6 observeret og talt med patienterne, da journalerne er baseret på detaljerige beskrivelser af patienternes udseende og handlinger. Desuden citerer han dem direkte flere gange. Det vil kræve et uoverskueligt arbejde at indsamle så mange præcise oplysninger fra opsynspersonalet om hver patient. Det virker derfor efter min opfattelse ikke sandsynligt, at han ikke selv har observeret og talt med dem. Dermed må han anvende man, selv når han omtaler sig selv. Det kan tolkes som en understregning af den tilstræbte objektivitet og dermed videnskabeliggørelse i journalerne. Det kan også være et tegn på en formel stil, hvor den anonyme autoritet viser sin afstand til patienten. Det kan således ses som en påvisning af magten over patienten, som Selmer reproducerer i sin diskurs overfor denne. Dermed er Foucaults påvisning af, at magt er en del af og produceres i diskursen, anvendelig på dette punkt. Det skal dog nævnes, at Selmer i en journal en gang bruger ordene jeg og mig. Det sker, da han fortæller, at han giver en patient, som har forsøgt selvmord, en andagtsbog. Patienten ønsker senere at tale med Selmer for at fortælle, at han har fået en åbenbaring, hvor han fik at vide, at han ikke skulle forsøge selvmord mere. jeg gav ham en andagtsbog, og han forlangte en samtale i enrum med mig og betroede mig, at han om natten ikke havde sovet, men fået en åbenbaring af? hellig-? om natten. En hallucination var det ikke, men det var blevet ham indgivet, at han ikke længere skulle forsøge at aflive sig, men skaffe sig fred ved at bekende Gud, hvem han tidligere havde benægtet. (s.88) Hvorfor Selmer i dette ene tilfælde vælger at omtale sig selv i første person er svært at afgøre. Lægen mener måske, at det er andagtsbogen, der indirekte er grunden til patientens beslutning om ikke at forsøge selvmord igen. Måske har disse hændelser påvirket ham så meget, at han, som noget usædvanligt for ham, vælger at betegne sig selv i første person og dermed bringe sig selv nærmere patienten. Det er dog kun et gæt, men hvis det er tilfældet, passer det med den klassiske psykiatrihistorie - nemlig at denne periode er et skridt mod en bedre behandling af patienterne, fordi Selmer her viser, at han bekymrer sig om patienten. Dette forløb er dog også en påvisning af, at gamle værdier som kristendom optræder side om side med den nye videnskabeliggørelse. Værdier og normer:

7 En anden måde at kortlægge Selmers diskurs er via en undersøgelse af hans værdier og normer, og disse kan gøres ved at undersøge de ord, der ofte optræder i journalerne og den sammenhæng, de forekommer i. Selmer kommenterer i alle journalerne den pågældende patients grad af dannelse, fornuft, intelligens, opdragelse og forhold til arbejde. Et eks. er følgende citat: Hun har faaet en god Opdragelse, er en pige med almindelig Dannelse, et? Temperament, agtværdig Karakter, ret godt begavet fra Forstandens Side... (s.116) Et eks. på det modsatte er: Fruentimmer af Bondestanden, der rimeligvis har faaet en forsømt Opdragelse, tidlig er bleven fordærvet og i mange Aar har ført et berygtet Levned... en stupid, raa, lidenskabelig og ukjærlig Karakter, der i det Hele besidder løsagtige Fruentimmers sædvanlige Udyder. (s.118) Selmer dømmer således patienterne efter sine egne værdier, og journalerne får derfor af og til et stærkt subjektivt og fordømmende præg, som bryder den videnskabeliggørelse, som Selmer selv er fortaler for. Arbejdets værdi for Selmer ses i hans hyppige beskrivelse af patienternes arbejdsevne eller mangel på samme. Han er faldet tydeligt til Ro ved dette Arbejde (s.21) og Siden han er bleven færdig med Oversættelsen og i nogle Dage ikke har havt saadan et Arbejde, synes han igjen at holde mere ham? i stille Grublerier. Han er temmelig pirrelig, tør ikke nævne sit Navn,.. (s.21). Ligeledes er disciplinering af patienten også afgørende for Selmer, og ordet er meget ofte forekommende i journalerne. Foucaults pointering af disciplinens forekomst, opdragelsens vigtighed og arbejdet som en væsentlig værdi for formningen af patienterne stemmer således overens med ytringerne i Selmers journaler. Dog er Selmers opfattelse af arbejdets værdi bredere end Foucaults behandling af begrebet. Som det ses i ovenstående citat, mener lægen, at arbejdet har en god indvirkning på patientens sygdom, og dermed er arbejde ikke kun en ren materiel produktiv kraft. Selmer forsøger desuden at forklare patienterne under deres indlæggelse, at de er syge. Han gør sig dermed til dommer over deres tilstand og markerer sig overfor dem, som en, der ved bedre besked end dem selv. Således bruger Selmer sin position som læge til at skabe magt over patienten, og hvis patienten anerkender Selmers holdning, reproducerer handlingen magtforholdet. Selmers diskurs er således blandt andet et magtforhold, som er en måde at kontrollere og forme patienten jf. Foucault. Selmers arbejde med

8 at få dem til at forstå, at de er syge, er også et udtryk for en social praksis i hans diskurs, fordi han som læge (repræsentation og dermed viden og magt) i sine relationer til andre (handlinger) ønsker at påvirke dem. Hvad Foucault dog slet ikke overvejer i sin teori er, at lægerne evt. bruger sin magt overfor patienterne i et oprigtigt ønske, om de skal få det bedre, fordi de mener, at de lider. Det vil blive uddybet senere. Selmers normer for det syge og raske kommer også til udtryk, når han beskriver patienter i bedring. Han betegner dem som naturlige, rolige, fornuftige, i stand til at samtale, og de kan arbejde. De opfører sig således i overensstemmelse med samfundets normer, og det er sandsynligt, at sindssygdom er kulturbetinget, fordi Selmer ser dem som værende i bedring, når de opfylder de herskende normer og værdier i 1800-tallet. Videnskabeliggørelse og diagnoser: Journalerne er skrevet som en blanding af informative og ekspressive sproghandlinger. Selmer ønsker som nævnt, at behandlingen af de sindssyge skal være videnskabelig, og det forsøger han at opnå ved at observere og beskrive patienterne objektivt i informative vendinger i journalerne. Dog skinner Selmers egne værdier som nævnt tydeligt igennem i ekspressive sproghandlinger. Videnskabeliggørelsen understreges også i hans diagnoscisering af patienterne, hvor han med begrebsliggørelse og kategorisering ønsker at skabe overblik over sygdommene. Det skaber en magt over patienten, fordi diagnosen er en dom foretaget af en autoritet, som omhandler patienten, og som denne ikke har kontrol over. Selmers diagnoser i journalerne er følgende: Depression, mani, vanvid og melankoli. De bliver ofte kombineret med hinanden eller med andre ord. Jeg vil undersøge ordenes præcise betydning og derefter vurdere, hvilken holdning Selmer har til de syge, når han vælger at anvende disse ord. Ordet vanvid defineres i Ordbog over det danske sprog som ufornuft og tåbelighed, 17 mens mani beskrives som en sygelig overspændt sindstilstand, der ytrer sig i stærkt løftet stemning Melankoli 17 Dahlerup, Verner, Ordbog over det danske sprog XXVI, Nordisk Forlag, København, 1952, s Dahlerup., bd. XIII, 1932, s. 957

9 betegnes som..trist sindsstemning; tungsind.. 19, mens depression beskrives næsten ligeså. 20 Disse ord er kendetegnet af to ting, som er af interesse for min problemstilling. Betydningen af vanvid og mani viser Selmers holdning til de sindssyge som værende det modsatte af hans normer såsom fornuft og alvor. Her ses således, at Selmer opfatter dem som anderledes og ude af overensstemmelse med de normer, som staten ønsker. Betydningen af ordene melankoli og depression viser, at grunden til visse patienters ophold er, at de er nedstemte. Måske bryder de samfundets normer ved at være triste og uarbejdsdygtige, men det er sandsynligt, at man med indlæggelsen ønsker at hjælpe folk, der tydeligvis ikke har det godt. Modalitet, modale adverbier og metaforer: Selmer ønsker så vidt muligt at undgå brug af tvang, men af og til ser han sig nødsaget til at sætte patienterne i en celle, give dem spændetrøje på og lign. Når han beskriver sådanne hændelser i journalerne, anvender han stort set altid en modalitet, der indeholder en usikkerhed overfor handlingen, og som forsøger at legitimere denne. Det er således værd at bemærke, at Selmer kun bruger den form for ytring, når han beretter om brugen af tvang overfor patienterne. Et eksempel på talrige forekomster af disse udtryk er følgende: Matte bringes i Celle og lægges i Spændetrøje (s. 70). Brugen af ordet maatte er tankevækkende, da han næsten konsekvent benytter det udtryk hver gang, patienterne udsættes for tvang. Han kunne nøjes med blot at skrive, at han bliver bragt i celle og lagt i spændetrøje, men i stedet vælger han maatte, hvilket antyder, at han ikke bryder sig om handlingen, og at han har behov for at legitimere den. Brugen af tvang overfor patienterne er eksempler på institutionens anvendelse af sin magt, men samtidig viser det også, at den almindelige behandling af patienterne og dermed magten over dem har mødt modstand jf. Foucault. At Selmer mener, at tvang er tegn på, at behandlingen er mislykkes, antydes af hans brug af maatte, da det er en handling, han ønsker at undgå og kun benytter, når den øvrige behandling ikke har virket. At Selmer ikke bryder sig om anvendelsen af tvang taler på den anden side imod Foucault og den revisionistiske psykiatriskrivning. I denne ligger der en indirekte antydning af, at 19 Dahlerup, bd. XIII, 1932, s Dahlerup, bd. III, 1921, s. 628

10 samfundet er ligeglad med patienternes velbefindende i dets mål om at disciplinere dem til at passe ind i samfundets normer. Det er Selmers holdning til tvang et eksempel på, at det ikke er korrekt. På det punkt stemmer Selmers holdning mere overens med den klassiske psykiatrihistorieskrivning. Selmer fremviser en humanistisk holdning, som ikke er fremherskende i tidligere tids behandling af de sindssyge, og som er med til at bedre vilkårene for patienterne. Dermed er det et fremskridt for de sindssyges vilkår. Her ses Selmers diskurs igen i form af en social praksis, hvor han pga. sin etik ikke har det godt med at anvende tvang (identifikation og relation til sig selv). Et andet punkt, der strider imod Foucaults og den revisionistiske historieskrivnings pessimisme, er Selmers beskrivelse af sit opdragelsessystem som en kærligheds og fornuftsmetode, som er citeret tidligere. Ordet kærlighed viser, at han bekymrer sig om patienternes velbefindende og ikke kun ser dem som elementer, der skal omformes, så de passer ind i samfundets normer. Dette samfund er således ikke blot kontrollerende og disciplinerede. Der er andre forhold i Selmers journaler, der taler for, at han har et oprigtigt ønske om at hjælpe patienterne, ikke fordi de ikke passer ind i samfundet, men fordi de lider. Det viser følgende ytringer: En patient var ikke utilgængelig for Opmuntring. (s. 72) Hvis Selmer kun er interesseret i at kontrollere og disciplinere de sindssyge, vil der ikke være nogen grund til at forsøge at opmuntre dem. Alligevel gør han det, hvilket viser, at han ønsker, at de skal have det godt. En anden bliver fritaget for Styrtebade, som han paastod gjorde ham mere betaget i Hovedet. (s.71). Selmer mener ikke, at patientens argument for at undgå styrkebade er korrekt, men det er værd at bemærke, at han efterkommer patientens ønske, fordi han oplever ubehag ved badene, og dette ubehag ønsker lægen at undgå. Det positive syn på psykiatriens udvikling er således også relevant her. Et andet tegn på usikkerhed fra Selmers side er hans brug af modale adverbier. Han benytter relativt ofte ordene næppe, rimeligvis i beskrivelsen af patienterne og desuden vendingen det synes som om hvilket viser, at den erhvervede viden om de sindssyge lav. Lægen er usikker omkring visse forhold, hvilket begrænser hans magt, da han ikke helt ved, hvad han står overfor. Som Foucault påpeger, stiger magten i takt med ens viden og omvendt.

11 Selmers brug af metaforer viser, at han kan finde på at dømme de syge hårdt, hvis deres opførsel er i strid med hans normer. En patient lader Munden løbe med alskens Vaas (s.40), og en anden svarer helt hen i Vejret (s.63). Trods Selmers ønske om at forstå og hjælpe patienterne er der af og til en fordømmende holdning overfor dem i journalerne. Det gælder fx løsagtige fruentimmere, og andre kvinder, der fx er grove i munden eller mænd, der er rå, brutale og demoraliserede. Selmer betegner også af og til patienternes handlinger eller udtalelser som Taabeligheder eller Nonsens. Udtrykkene viser en fordømmelse, der placerer patienterne i et magthierarki, hvor lægen er i besiddelse af de ønskværdige egenskaber nemlig fornuft og selvkontrol. Evner, som patienterne viser ved de beskrevne handlinger, at de ikke besidder. Dermed bruger Selmer denne diskurs til at sætte sig over patienterne. Selmer viser således meget tydeligt sine normer og værdier i journalerne, og at han ønsker, at de skal opføre efter disse. Således har Foucault til dels ret i sin pointering af, at institutionernes formål er at kontrollere, disciplinere og forme patienterne, så de kan leve op til de etablerede normer. Selmer benytter også ofte metaforen, at patienten taber mere og mere af sin Holdning (s.114) eller tabte Herredømmet over sig selv. (s.87) Ordet taber antyder Selmers tidligere omtalte holdning om, at patienterne er ofre for sindssygen. De kan ikke gøre for deres handlinger, da ordet jo betyder noget, man gør utilsigtet. Holdningen og metaforen rummer en forståelse af patienten og opfattelsen af denne som uskyldigt offer, men samtidig også en slags umyndiggørelse. Hvis patienten ikke er skyld i sine handlinger, antydes det indirekte, at en anden og bedre vidende (lægen) bestemmer over patienten. Trods Selmers ønske om ikke at anvende tvang og vilje til at forstå de syge, er der dog et eksempel på, at Selmer anvender tvang overfor en patient, hvor det er svært ikke at se det som ren straf for en bevidst handling. Selmer beskriver det således i journalen: blev det Dagen efter lagt hende?, at man agtede at give hende, hvis hun ikke forbedrede sig en?, der blev modtaget med trods og frækhed. Den følgende Dag (i går) begik hun atter Uordener, overfaldt Opsynet med grovheder og slog det et blåt Øje. Umiddelbart efter blev der ved Overopsynsmanden (Overlægen til stede) tildelt hende 30 slag på Ryggen af en reglementeret?, som imidlertid ikke synes at have knust hendes trods og frækhed

12 (s.95-96). Understregningen overfor hende, at de vil give hende prygl, hvis hun ikke stopper, og hans bemærkning om, at det ikke synes at hjælpe, indikerer, at han tror, hun handler forsætlig. Det stemmer ikke overens med hans tidligere beskrevne opfattelse af, at de syge ikke kan gøre for deres handlinger. Hvorfor det forholder sig sådan, er vanskeligt at afgøre, men måske har Selmer af en eller anden grund svært ved at tro på, at denne særligt voldsomme patient ikke har kontrol over sine handlinger. Pryglingen og dens manglende effekt er endnu et eksempel på, at deres magt over patienterne er begrænset og møder modstand. Den er et tegn på magtesløshed, og Selmer anvender den, fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre. Han ønsker som nævnt at undgå tvang så vidt muligt, og prygling benytter han sig normalt ikke af, så det må ses som en sidste nærmest desperat løsning. Konklusion: Ovenstående diskursanalyse viser, at både Foucault og den klassiske psykiatrihistorie er relevante i læsningen af journalerne. Selmer viser med sit sprog og handlinger, at hans diskurs er en magtdiskurs og social praksis, som han benytter sig af til at forstå, behandle og forme patienterne. Han beskriver og kategoriserer dem, hvilket har til mål at give ham en viden til at påvirke dem. De sindssyge opfylder ikke hans og dermed samfundets normer og værdier, hvilke er fornuft, arbejdsomhed, alvor og selvbeherskelse. Med sin moralske behandling, som er en del af hans diskurs, forsøger han at påvirke dem, så de kan leve op til hans normer. Foucaults tese er således brugbar, da han understreger psykiatriens mål som værende at opdrage patienterne, så de kan leve op til samfundets krav. Psykiatriens historie som en klart fremadskridende udvikling er således diskutabel. På den side overser Foucault den mulighed, at man med denne behandling også ønsker at hjælpe patienterne, som man ser som syge og lidende mennesker. Selmer viser med sin diskurs, at han forsøger at forstå de syge og fjerne deres lidelser. På den måde stemmer journalerne også overens med den klassiske psykiatriskrivning, da man med den nye viden ønsker at forstå og helbrede de syge, hvilket er et fremskridt i forhold til tidligere.

13

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv

Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Det Historiske Museum På Museum Ovartaci er der ud over Kunstmuseet også et Museum for Psykiatrihistorie. Her kan

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

A-PDF WORD TO PDF DEMO: Purchase from www.a-pdf.com to remove the watermark. - Foucault som et baggrundstæppe for narrative coachingsamtaler

A-PDF WORD TO PDF DEMO: Purchase from www.a-pdf.com to remove the watermark. - Foucault som et baggrundstæppe for narrative coachingsamtaler A-PDF WORD TO PDF DEMO: Purchase from www.a-pdf.com to remove the watermark Foucault og coaching - Foucault som et baggrundstæppe for narrative coachingsamtaler Jørgen Juul Jensen, d.10. marts 2011. I

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter

Læs mere

NYSGERRIGHED OG INTERESSE FOR VERDEN KREATIVITET, OPFINDSOMHED OG ORIGINALITET DØMMEKRAFT, KRITISK TÆNKNING OG ÅBENHED VIDEBEGÆR VISDOM OG VIDEN

NYSGERRIGHED OG INTERESSE FOR VERDEN KREATIVITET, OPFINDSOMHED OG ORIGINALITET DØMMEKRAFT, KRITISK TÆNKNING OG ÅBENHED VIDEBEGÆR VISDOM OG VIDEN KREATIVITET, OPFINDSOMHED OG ORIGINALITET NYSGERRIGHED OG INTERESSE FOR VERDEN VISDOM OG VIDEN VISDOM OG VIDEN VIDEBEGÆR DØMMEKRAFT, KRITISK TÆNKNING OG ÅBENHED VISDOM OG VIDEN VISDOM OG VIDEN NYSGERRIGHED

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161 Indhold Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123 Ordet 133 Kongen 161 »Og alle dem, der dansede, blev anset for at være gale af dem, der ikke kunne høre musikken.«fr. Nietzsche Forord Mit

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere