Diskursanalyse af psykiatriske journaler fra 1850erne af studerende Lykke Olsen 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskursanalyse af psykiatriske journaler fra 1850erne af studerende Lykke Olsen 2007"

Transkript

1 Diskursanalyse af psykiatriske journaler fra 1850erne af studerende Lykke Olsen 2007 Indledning: Opgaven er baseret på mine undersøgelser af sygejournaler fra 1850erne skrevet af Jydske Asyls (det nuværende Århus Psykiatriske Hospital ) første overlæge Harald Selmer. Den indledes med en kort beskrivelse af psykiatriens udvikling i Danmark i årtierne før 1852, hvor Jydske Asyl åbner. Jeg vil dernæst kort beskrive den psykiatrihistoriske historiografi, som groft sagt deler sig i to modsatrettede fløje. Den ene er utvivlsomt inspireret af Michel Foucaults syn på psykiatrien, som har haft en stor indflydelse på forståelsen af denne, og som jeg derfor vil beskrive mere indgående. En beskrivelse af diskurs, diskursanalyse og Foucaults tanker om magt vil derefter følge. Ved at undersøge Selmers diskurs i sine beskrivelser af patienterne og hans diagnoser vil jeg vurdere, i hvilken grad de to fløje er brugbare i forståelsen af psykiatriens udvikling. Dansk psykiatris udvikling i 1800-tallet indtil Jydske Asyls åbning: Før de psykiatriske anstalters etablering i Danmark mellem lever de mest gale og sindssyge, som de engang kaldes, i dårekister rundt omkring i landet. I forlængelse af de fremspirende oplysningstanker er der fra 1700-tallets slutning en stigende kritik af de inhumane dårekister. Det fører til oprettelsen af den første anstalt i landet, Bidstrup(det nuværende Sct. Hans), og forbedringer af dårekisternes forhold. Der er imidlertid kun plads til nogle af de mest syge på disse steder, og det bliver i første halvdel af 1800-tallet klart, at behovet for anstalter til patienter over hele landet er nødvendigt. 1 En gruppe københavnske læger henvender sig i 1845 til lægen Harald Selmer for at få ham til at lave en undersøgelse af, hvilke initiativer der er behov for, til at skabe bedre forhold for de sindssyge i Danmark. Redegørelsen skal bruges til en diskussion af problemet i stænderforsamlingen. Hans besvarelse kommer i 1846 med værket Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning. Selmer argumenterer for, at Afsindighed maa betragtes som en Sygdom. 2 Han er af 1 Jensen, Morten Lundby, Den Jyske historiker, Fra landsbytosse til psykiatrisk patient, nr. 40, 1987, s Mellergård, Mogens, Epoker i dansk psykiatri, Munksgaard, København, 2000, s

2 den opfattelse, at sindssygdom er en legemlig sygdom, som kommer til udtryk via psyken. Efter den kristne dogmatik er sjælen udødelig og kan ikke forandre sig og kan derfor ikke blive syg. Selmer er dog af den overbevisning, at der finder en vekselvirkning sted, så at sjælen kan påvirke kroppen og omvendt. 3 Han mener, at vejen til helbredelse går igennem alvor og fornuft. Den moralske behandling giver patienten selvtillid og trøst og har til formål at vække dennes tabte sans for orden, mådehold og selvbeherskelse. Fysisk straf skal undgås så vidt muligt, og patienten skal aktiveres med arbejde (se fodnote 6). Selmer opfatter sin vigtigste behandlingsmetode af de sindssyge (den moralske behandling) som et af Humanitet og fornuftig Kjærlighed gjennemtrængt, Opdragelsessystem. 4 Selmers sygdomsopfattelse er baseret på en tro på, at der findes et sundt, rigtigt sjæl-legeme, der ligger til grund for den frie vilje og den sunde fornuft. Disse to egenskaber er sat ude af kraft hos de sindssyge, og de kan ikke gøre for deres handlinger. Selmer konkluderer, at sindssygdommens behandling hører ind under lægevidenskaben, og at denne må være videnskabeligt funderet. Det vil sige, at man skal forsøge at finde årsagen til sygdommen ved hjælp af objektiv observation, beskrivelse og kategorisering. 5 Behandlingen skal foregå på helbredelsesanstalter, som ledes af specialuddannede overlæger, der har suveræn magt på stedet. Stænderforsamlingen beslutter efter udgivelsen af Selmers værk at opføre en stor anstalt ved Århus, som Selmer bliver overlæge ved. 6 Han skriver selv patienternes sygejournaler, og jeg har læst ca. 20 af dem fra perioden , og det er disse, som er grundlag for denne opgave. Journalerne er skrevet med gotisk skrift, og når der optræder spørgsmålstegn i citaterne, er der et ord, som jeg ikke kan læse. Foucault og den psykiatrihistoriske historiografi: Den danske historieskrivning om dansk psykiatri kan groft sagt deles i to traditioner: En klassisk psykiatrihistorie og en revisionistisk psykiatrihistorie. Førstnævnte beretter 3 Rønn, Edith Mandrup, Det forrykte menneske, Skippershoved, Ebeltoft, 2006, s Selmer, Harald, Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning, f. H. Eibe, København, 1846, s Rønn, 2006, s Mellergård, 2000, s og Kelstrup, Anders, Galskab, psykiatri og galebevægelse, Galebevægelsens Blad, København, 1983, s

3 om en stadig fremadskridende udvikling væk fra fortidens uvidenhed og primitivitet og frem mod videnskabens sejr i nutiden. Afgrænsningen af sindssygdom er i denne tradition blevet opfattet som en uproblematisk handling. Det opfattes som alle andre sygdomskategorier som objektive størrelser. Den klassiske psykiatrihistorie indeholder efter min mening en indirekte understregning af, at der med videnskabeliggørelsen kommer en bedre og mere human behandling af de sindssyge. Den revisionistiske historieskrivning er kritisk overfor det succesbillede, som den klassiske psykiatrihistorie tegner. Den fremstiller psykiatrien som en kontrollerende og disciplinerende praksis, der er stærkt ideologisk præget. Her beskrives sindssygdoms og normalitetsbegrebet som en social og kulturel konstruktion, der er afhængig af ideologiske, subjektive og ikke-videnskabelige kriterier. Desuden spiller magtrelationer ind på denne konstruktion. 7 Michel Foucault har i værkerne Sindssygdom og psykologi og Galskaben i den klassiske periode beskæftiget sig med psykiatriens historie, og den revisionistiske historieskrivning er uden tvivl inspireret af hans tanker. Foucaults tese er, at der indtil ca er en vis tolerance overfor den gale, men efter dette tidspunkt begynder man at indespærre de gale i interneringsanstalter. Formålet med dette er at holde dem væk fra samfundet, da deres adfærd ikke er acceptabel i samfundets øjne. Sidst i 1700-tallet får interneringen en ny betydning, da denne traditionelt set fra dette tidspunkt efterhånden kendetegnes af en humanistisk videnskabelig forståelse, der ønsker at behandle de syge. If. Foucault er dette en illusion. Der opstår derimod et moralsk og straffende asylsystem. Den syge underkastes moralsk og social kontrol, der umyndiggør ham og giver ham skyldfølelse. 8 Psykiatrien sidst i 1700-tallet er kendetegnet ved et ønske om at opdrage legemet via en konstant overvågning og registrering. De syge skal disciplineres, så deres adfærd kan accepteres af de samfundssatte normer. Samfundet ønsker at have magt over menneskelegemet, og de humane og sociale videnskaber er instrumenter for dette ønske. Foucaults tese er, at sindssygdom er ligeså meget kulturbetinget som naturbetinget. Den syge fremmedgøres af psykiatrien, som stadfæster hans anderledeshed i og med, at denne 7 Møllerhøj, Jette, De måske udstødte, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, 2005, s Foucault, Michel, Sindssygdom og psykologi, Rhodos, København, 1971, s. 99 og

4 systematisk begrebsliggøres. 9 Foucaults tanker om magt er også relevante for hans tese om de sindssyge og denne opgaves problemstilling. Ifølge denne er magt et mangeartet begreb, som både kan være meget nøje planlagt og mere tilfældig. Den viser sig i de instrumenter og procedurer, som nogle personer anvender overfor andre. Foucault argumenterer for, at magt i sig selv ikke er et negativt begreb, og at anvendelsen af den kræver, at dens subjekter besidder frihed. Magt behøver ikke at betyde fjernelsen af frihed, men den er ofte ustabil, fordi den møder modstand. Disciplin er et andet udtryk for magt, som beror på en tro om, at mennesket er et individ med en sjæl og skyld, som kan formes af andre. For at disciplineringen kan lykkes, kræver det en viden om de subjekter, der ønskes påvirket. Opnåelsen af denne viden forfiner og tilpasser disciplinens redskaber. Således er der en dialektisk vekselvirkning mellem viden og disciplinær magt. Den har til mål at udvikle dets subjekters selvkontrol og på andre måder påvirke deres karakterer. Disciplin er ikke nødvendigvis negativ. Det er en produktiv kraft, der ønsker at udnytte dets genstandes kapaciteter. 10 Hvad er diskurs: Diskurs er en form for sprogbrug med henblik på at undersøge, hvem der bruger sproget, hvordan, hvorfor og hvornår. Folk anvender det for at kommunikere opfattelser, ideer og følelser i situationer, hvor de interagerer med andre mennesker. 11 Diskurs er også en måde at repræsentere en del af verden og repræsentere den fra en bestemt vinkel. En metode til at identificere en diskurs er bl.a. at være opmærksom på ord, der ofte optræder sammen, og hvilke ord, der bruges ofte og hvordan. 12 Et andet aspekt af diskursen er en analyse af den sproglige stil, hvor der fokuseres på funktionen af de valgte ord og hvilken genre, teksten hører ind under. Desuden spiller konteksten også ind på diskursen, og hermed menes den kontekst, som har betydning for den brugte diskurs i teksten. Der er lokale og 9 Krause-Jensen, Esbern, Viden og magt, Rhodos, København, 1978, s , 143 og s Hindess, Barry, Discourses of Power, Blackwell Publishers, Oxford, 1996, s og Van Dijk, Teun A., Discourse as structure and process, SAGE Publications, London, 1997, s Fairclough, Norman, Analysing discourse, Routledge, London, 2003, s. 129 og 131

5 globale former for kontekst: Lokal kontekst er tid, sted, situationens omstændigheder, sociale roller og positioner, intentioner m.m. Global kontekst er situationens art, dvs. fx en retssag, lovgivning m.m. Social kognition som viden, normer, værdier og ideologier spiller også en afgørende rolle for diskursens udformning. 13 Diskurs kan være en måde at opnå magt på, men kan også være en magtressource. Ved at anvende sin diskurs, viden og uddannelse overfor andre kan man få magt over deres viden, holdninger og ideologier. 14 Diskurs er også social praksis, der kan forklares som måder at være på, repræsentere på og opføre sig på identifikation, repræsentation og handling. Foucault skriver, at disse tre former indgår i et dialektisk forhold, hvor repræsentation har at gøre med viden og dermed med kontrol, handling med relationer med andre og dermed indflydelse på (magt over) andre. Identifikation vedrører sin relation til sig selv og etik. 15 Foucault argumenterer for, at diskurs er viden fra de humanistiske videnskaber, som giver regeringer teknikker til at konstituere magt. Dette sker ved at anvende sprog, men ses også i arkitektur m.m. Diskurs konstituerer således samfund og kultur, men påvirkningen går også den anden vej. Det, som udsættes for denne dialektiske påvirkning, er repræsentationer af verden, sociale relationer mellem mennesker og disses sociale og personlige identiteter. 16 Diskursanalyse af Selmers journaler: Kontekst og genre: Journalernes kontekst har jeg beskrevet, så jeg vil gå direkte til en genrebeskrivelse. De er videnskabelige dokumenter skrevet af en autoritet, der via objektive observationer og kategoriseringer søger at finde en årsag til sindslidelsen. De er skrevet af en fagmand i sit embede. Den formelle genre og autoritetens rolle ses i det faktum, at Selmer stort set kun anvender ordet man, når han beskriver interaktioner med patienterne. Det er dog svært at tro, at han ikke selv har 13 Van Dijk, 1997, s , 31 og Van Dijk, Teun A., Discourse as social interaction, SAGE Publications, London, 1997, s Fairclough, 2003, s Van Dijk, Discouse as social interaction, 1997, s. 261 og 273

6 observeret og talt med patienterne, da journalerne er baseret på detaljerige beskrivelser af patienternes udseende og handlinger. Desuden citerer han dem direkte flere gange. Det vil kræve et uoverskueligt arbejde at indsamle så mange præcise oplysninger fra opsynspersonalet om hver patient. Det virker derfor efter min opfattelse ikke sandsynligt, at han ikke selv har observeret og talt med dem. Dermed må han anvende man, selv når han omtaler sig selv. Det kan tolkes som en understregning af den tilstræbte objektivitet og dermed videnskabeliggørelse i journalerne. Det kan også være et tegn på en formel stil, hvor den anonyme autoritet viser sin afstand til patienten. Det kan således ses som en påvisning af magten over patienten, som Selmer reproducerer i sin diskurs overfor denne. Dermed er Foucaults påvisning af, at magt er en del af og produceres i diskursen, anvendelig på dette punkt. Det skal dog nævnes, at Selmer i en journal en gang bruger ordene jeg og mig. Det sker, da han fortæller, at han giver en patient, som har forsøgt selvmord, en andagtsbog. Patienten ønsker senere at tale med Selmer for at fortælle, at han har fået en åbenbaring, hvor han fik at vide, at han ikke skulle forsøge selvmord mere. jeg gav ham en andagtsbog, og han forlangte en samtale i enrum med mig og betroede mig, at han om natten ikke havde sovet, men fået en åbenbaring af? hellig-? om natten. En hallucination var det ikke, men det var blevet ham indgivet, at han ikke længere skulle forsøge at aflive sig, men skaffe sig fred ved at bekende Gud, hvem han tidligere havde benægtet. (s.88) Hvorfor Selmer i dette ene tilfælde vælger at omtale sig selv i første person er svært at afgøre. Lægen mener måske, at det er andagtsbogen, der indirekte er grunden til patientens beslutning om ikke at forsøge selvmord igen. Måske har disse hændelser påvirket ham så meget, at han, som noget usædvanligt for ham, vælger at betegne sig selv i første person og dermed bringe sig selv nærmere patienten. Det er dog kun et gæt, men hvis det er tilfældet, passer det med den klassiske psykiatrihistorie - nemlig at denne periode er et skridt mod en bedre behandling af patienterne, fordi Selmer her viser, at han bekymrer sig om patienten. Dette forløb er dog også en påvisning af, at gamle værdier som kristendom optræder side om side med den nye videnskabeliggørelse. Værdier og normer:

7 En anden måde at kortlægge Selmers diskurs er via en undersøgelse af hans værdier og normer, og disse kan gøres ved at undersøge de ord, der ofte optræder i journalerne og den sammenhæng, de forekommer i. Selmer kommenterer i alle journalerne den pågældende patients grad af dannelse, fornuft, intelligens, opdragelse og forhold til arbejde. Et eks. er følgende citat: Hun har faaet en god Opdragelse, er en pige med almindelig Dannelse, et? Temperament, agtværdig Karakter, ret godt begavet fra Forstandens Side... (s.116) Et eks. på det modsatte er: Fruentimmer af Bondestanden, der rimeligvis har faaet en forsømt Opdragelse, tidlig er bleven fordærvet og i mange Aar har ført et berygtet Levned... en stupid, raa, lidenskabelig og ukjærlig Karakter, der i det Hele besidder løsagtige Fruentimmers sædvanlige Udyder. (s.118) Selmer dømmer således patienterne efter sine egne værdier, og journalerne får derfor af og til et stærkt subjektivt og fordømmende præg, som bryder den videnskabeliggørelse, som Selmer selv er fortaler for. Arbejdets værdi for Selmer ses i hans hyppige beskrivelse af patienternes arbejdsevne eller mangel på samme. Han er faldet tydeligt til Ro ved dette Arbejde (s.21) og Siden han er bleven færdig med Oversættelsen og i nogle Dage ikke har havt saadan et Arbejde, synes han igjen at holde mere ham? i stille Grublerier. Han er temmelig pirrelig, tør ikke nævne sit Navn,.. (s.21). Ligeledes er disciplinering af patienten også afgørende for Selmer, og ordet er meget ofte forekommende i journalerne. Foucaults pointering af disciplinens forekomst, opdragelsens vigtighed og arbejdet som en væsentlig værdi for formningen af patienterne stemmer således overens med ytringerne i Selmers journaler. Dog er Selmers opfattelse af arbejdets værdi bredere end Foucaults behandling af begrebet. Som det ses i ovenstående citat, mener lægen, at arbejdet har en god indvirkning på patientens sygdom, og dermed er arbejde ikke kun en ren materiel produktiv kraft. Selmer forsøger desuden at forklare patienterne under deres indlæggelse, at de er syge. Han gør sig dermed til dommer over deres tilstand og markerer sig overfor dem, som en, der ved bedre besked end dem selv. Således bruger Selmer sin position som læge til at skabe magt over patienten, og hvis patienten anerkender Selmers holdning, reproducerer handlingen magtforholdet. Selmers diskurs er således blandt andet et magtforhold, som er en måde at kontrollere og forme patienten jf. Foucault. Selmers arbejde med

8 at få dem til at forstå, at de er syge, er også et udtryk for en social praksis i hans diskurs, fordi han som læge (repræsentation og dermed viden og magt) i sine relationer til andre (handlinger) ønsker at påvirke dem. Hvad Foucault dog slet ikke overvejer i sin teori er, at lægerne evt. bruger sin magt overfor patienterne i et oprigtigt ønske, om de skal få det bedre, fordi de mener, at de lider. Det vil blive uddybet senere. Selmers normer for det syge og raske kommer også til udtryk, når han beskriver patienter i bedring. Han betegner dem som naturlige, rolige, fornuftige, i stand til at samtale, og de kan arbejde. De opfører sig således i overensstemmelse med samfundets normer, og det er sandsynligt, at sindssygdom er kulturbetinget, fordi Selmer ser dem som værende i bedring, når de opfylder de herskende normer og værdier i 1800-tallet. Videnskabeliggørelse og diagnoser: Journalerne er skrevet som en blanding af informative og ekspressive sproghandlinger. Selmer ønsker som nævnt, at behandlingen af de sindssyge skal være videnskabelig, og det forsøger han at opnå ved at observere og beskrive patienterne objektivt i informative vendinger i journalerne. Dog skinner Selmers egne værdier som nævnt tydeligt igennem i ekspressive sproghandlinger. Videnskabeliggørelsen understreges også i hans diagnoscisering af patienterne, hvor han med begrebsliggørelse og kategorisering ønsker at skabe overblik over sygdommene. Det skaber en magt over patienten, fordi diagnosen er en dom foretaget af en autoritet, som omhandler patienten, og som denne ikke har kontrol over. Selmers diagnoser i journalerne er følgende: Depression, mani, vanvid og melankoli. De bliver ofte kombineret med hinanden eller med andre ord. Jeg vil undersøge ordenes præcise betydning og derefter vurdere, hvilken holdning Selmer har til de syge, når han vælger at anvende disse ord. Ordet vanvid defineres i Ordbog over det danske sprog som ufornuft og tåbelighed, 17 mens mani beskrives som en sygelig overspændt sindstilstand, der ytrer sig i stærkt løftet stemning Melankoli 17 Dahlerup, Verner, Ordbog over det danske sprog XXVI, Nordisk Forlag, København, 1952, s Dahlerup., bd. XIII, 1932, s. 957

9 betegnes som..trist sindsstemning; tungsind.. 19, mens depression beskrives næsten ligeså. 20 Disse ord er kendetegnet af to ting, som er af interesse for min problemstilling. Betydningen af vanvid og mani viser Selmers holdning til de sindssyge som værende det modsatte af hans normer såsom fornuft og alvor. Her ses således, at Selmer opfatter dem som anderledes og ude af overensstemmelse med de normer, som staten ønsker. Betydningen af ordene melankoli og depression viser, at grunden til visse patienters ophold er, at de er nedstemte. Måske bryder de samfundets normer ved at være triste og uarbejdsdygtige, men det er sandsynligt, at man med indlæggelsen ønsker at hjælpe folk, der tydeligvis ikke har det godt. Modalitet, modale adverbier og metaforer: Selmer ønsker så vidt muligt at undgå brug af tvang, men af og til ser han sig nødsaget til at sætte patienterne i en celle, give dem spændetrøje på og lign. Når han beskriver sådanne hændelser i journalerne, anvender han stort set altid en modalitet, der indeholder en usikkerhed overfor handlingen, og som forsøger at legitimere denne. Det er således værd at bemærke, at Selmer kun bruger den form for ytring, når han beretter om brugen af tvang overfor patienterne. Et eksempel på talrige forekomster af disse udtryk er følgende: Matte bringes i Celle og lægges i Spændetrøje (s. 70). Brugen af ordet maatte er tankevækkende, da han næsten konsekvent benytter det udtryk hver gang, patienterne udsættes for tvang. Han kunne nøjes med blot at skrive, at han bliver bragt i celle og lagt i spændetrøje, men i stedet vælger han maatte, hvilket antyder, at han ikke bryder sig om handlingen, og at han har behov for at legitimere den. Brugen af tvang overfor patienterne er eksempler på institutionens anvendelse af sin magt, men samtidig viser det også, at den almindelige behandling af patienterne og dermed magten over dem har mødt modstand jf. Foucault. At Selmer mener, at tvang er tegn på, at behandlingen er mislykkes, antydes af hans brug af maatte, da det er en handling, han ønsker at undgå og kun benytter, når den øvrige behandling ikke har virket. At Selmer ikke bryder sig om anvendelsen af tvang taler på den anden side imod Foucault og den revisionistiske psykiatriskrivning. I denne ligger der en indirekte antydning af, at 19 Dahlerup, bd. XIII, 1932, s Dahlerup, bd. III, 1921, s. 628

10 samfundet er ligeglad med patienternes velbefindende i dets mål om at disciplinere dem til at passe ind i samfundets normer. Det er Selmers holdning til tvang et eksempel på, at det ikke er korrekt. På det punkt stemmer Selmers holdning mere overens med den klassiske psykiatrihistorieskrivning. Selmer fremviser en humanistisk holdning, som ikke er fremherskende i tidligere tids behandling af de sindssyge, og som er med til at bedre vilkårene for patienterne. Dermed er det et fremskridt for de sindssyges vilkår. Her ses Selmers diskurs igen i form af en social praksis, hvor han pga. sin etik ikke har det godt med at anvende tvang (identifikation og relation til sig selv). Et andet punkt, der strider imod Foucaults og den revisionistiske historieskrivnings pessimisme, er Selmers beskrivelse af sit opdragelsessystem som en kærligheds og fornuftsmetode, som er citeret tidligere. Ordet kærlighed viser, at han bekymrer sig om patienternes velbefindende og ikke kun ser dem som elementer, der skal omformes, så de passer ind i samfundets normer. Dette samfund er således ikke blot kontrollerende og disciplinerede. Der er andre forhold i Selmers journaler, der taler for, at han har et oprigtigt ønske om at hjælpe patienterne, ikke fordi de ikke passer ind i samfundet, men fordi de lider. Det viser følgende ytringer: En patient var ikke utilgængelig for Opmuntring. (s. 72) Hvis Selmer kun er interesseret i at kontrollere og disciplinere de sindssyge, vil der ikke være nogen grund til at forsøge at opmuntre dem. Alligevel gør han det, hvilket viser, at han ønsker, at de skal have det godt. En anden bliver fritaget for Styrtebade, som han paastod gjorde ham mere betaget i Hovedet. (s.71). Selmer mener ikke, at patientens argument for at undgå styrkebade er korrekt, men det er værd at bemærke, at han efterkommer patientens ønske, fordi han oplever ubehag ved badene, og dette ubehag ønsker lægen at undgå. Det positive syn på psykiatriens udvikling er således også relevant her. Et andet tegn på usikkerhed fra Selmers side er hans brug af modale adverbier. Han benytter relativt ofte ordene næppe, rimeligvis i beskrivelsen af patienterne og desuden vendingen det synes som om hvilket viser, at den erhvervede viden om de sindssyge lav. Lægen er usikker omkring visse forhold, hvilket begrænser hans magt, da han ikke helt ved, hvad han står overfor. Som Foucault påpeger, stiger magten i takt med ens viden og omvendt.

11 Selmers brug af metaforer viser, at han kan finde på at dømme de syge hårdt, hvis deres opførsel er i strid med hans normer. En patient lader Munden løbe med alskens Vaas (s.40), og en anden svarer helt hen i Vejret (s.63). Trods Selmers ønske om at forstå og hjælpe patienterne er der af og til en fordømmende holdning overfor dem i journalerne. Det gælder fx løsagtige fruentimmere, og andre kvinder, der fx er grove i munden eller mænd, der er rå, brutale og demoraliserede. Selmer betegner også af og til patienternes handlinger eller udtalelser som Taabeligheder eller Nonsens. Udtrykkene viser en fordømmelse, der placerer patienterne i et magthierarki, hvor lægen er i besiddelse af de ønskværdige egenskaber nemlig fornuft og selvkontrol. Evner, som patienterne viser ved de beskrevne handlinger, at de ikke besidder. Dermed bruger Selmer denne diskurs til at sætte sig over patienterne. Selmer viser således meget tydeligt sine normer og værdier i journalerne, og at han ønsker, at de skal opføre efter disse. Således har Foucault til dels ret i sin pointering af, at institutionernes formål er at kontrollere, disciplinere og forme patienterne, så de kan leve op til de etablerede normer. Selmer benytter også ofte metaforen, at patienten taber mere og mere af sin Holdning (s.114) eller tabte Herredømmet over sig selv. (s.87) Ordet taber antyder Selmers tidligere omtalte holdning om, at patienterne er ofre for sindssygen. De kan ikke gøre for deres handlinger, da ordet jo betyder noget, man gør utilsigtet. Holdningen og metaforen rummer en forståelse af patienten og opfattelsen af denne som uskyldigt offer, men samtidig også en slags umyndiggørelse. Hvis patienten ikke er skyld i sine handlinger, antydes det indirekte, at en anden og bedre vidende (lægen) bestemmer over patienten. Trods Selmers ønske om ikke at anvende tvang og vilje til at forstå de syge, er der dog et eksempel på, at Selmer anvender tvang overfor en patient, hvor det er svært ikke at se det som ren straf for en bevidst handling. Selmer beskriver det således i journalen: blev det Dagen efter lagt hende?, at man agtede at give hende, hvis hun ikke forbedrede sig en?, der blev modtaget med trods og frækhed. Den følgende Dag (i går) begik hun atter Uordener, overfaldt Opsynet med grovheder og slog det et blåt Øje. Umiddelbart efter blev der ved Overopsynsmanden (Overlægen til stede) tildelt hende 30 slag på Ryggen af en reglementeret?, som imidlertid ikke synes at have knust hendes trods og frækhed

12 (s.95-96). Understregningen overfor hende, at de vil give hende prygl, hvis hun ikke stopper, og hans bemærkning om, at det ikke synes at hjælpe, indikerer, at han tror, hun handler forsætlig. Det stemmer ikke overens med hans tidligere beskrevne opfattelse af, at de syge ikke kan gøre for deres handlinger. Hvorfor det forholder sig sådan, er vanskeligt at afgøre, men måske har Selmer af en eller anden grund svært ved at tro på, at denne særligt voldsomme patient ikke har kontrol over sine handlinger. Pryglingen og dens manglende effekt er endnu et eksempel på, at deres magt over patienterne er begrænset og møder modstand. Den er et tegn på magtesløshed, og Selmer anvender den, fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre. Han ønsker som nævnt at undgå tvang så vidt muligt, og prygling benytter han sig normalt ikke af, så det må ses som en sidste nærmest desperat løsning. Konklusion: Ovenstående diskursanalyse viser, at både Foucault og den klassiske psykiatrihistorie er relevante i læsningen af journalerne. Selmer viser med sit sprog og handlinger, at hans diskurs er en magtdiskurs og social praksis, som han benytter sig af til at forstå, behandle og forme patienterne. Han beskriver og kategoriserer dem, hvilket har til mål at give ham en viden til at påvirke dem. De sindssyge opfylder ikke hans og dermed samfundets normer og værdier, hvilke er fornuft, arbejdsomhed, alvor og selvbeherskelse. Med sin moralske behandling, som er en del af hans diskurs, forsøger han at påvirke dem, så de kan leve op til hans normer. Foucaults tese er således brugbar, da han understreger psykiatriens mål som værende at opdrage patienterne, så de kan leve op til samfundets krav. Psykiatriens historie som en klart fremadskridende udvikling er således diskutabel. På den side overser Foucault den mulighed, at man med denne behandling også ønsker at hjælpe patienterne, som man ser som syge og lidende mennesker. Selmer viser med sin diskurs, at han forsøger at forstå de syge og fjerne deres lidelser. På den måde stemmer journalerne også overens med den klassiske psykiatriskrivning, da man med den nye viden ønsker at forstå og helbrede de syge, hvilket er et fremskridt i forhold til tidligere.

13

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

264 Anmeldelser. Ning de Coninck-Smith

264 Anmeldelser. Ning de Coninck-Smith 264 Anmeldelser godstog i årene under depressionen i jagten på arbejde og et nyt og bedre liv. Jo tættere vi kommer på det 21. århundrede, jo mere breder forfatterens utålmodighed sig med et samfund, der

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen.

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen. Da du er elev på et relativt stort HandelsGymnasium med ca. 450 elever, er det naturligt for os, at give dig nogle praktiske oplysninger i forbindelse med din uddannelse. Studieregler Du har - som alle

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA.

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. Tjekliste omkring Traditionerne fra AA Grapevine (oversættelse ukendt) Disse spørgsmål blev udgivet første gang i AA Grapevine i forbindelse med en serie om de Tolv Traditioner, som startede i november

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INDLEDNING UDGANGSPUNKT

INDLEDNING UDGANGSPUNKT 1 INDLEDNING Jeg vil først etabler et udgangspunkt for besvarelsen af opgaves to hovedspørgsmål, ved at forsøge at definerer hvordan begrebet pædagogisk intervention skal forstås. Definitionen vil fører

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere