KH bladetseptember. Bibelcamping. Forkyndelse og fællesskab. Ny landsleder i KH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KH bladetseptember. Bibelcamping. Forkyndelse og fællesskab. Ny landsleder i KH"

Transkript

1 KH bladetseptember Bibelcamping Flere af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber og medlemmer var med på bibelcamping i Haderup Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: Ny landsleder i KH Den 1. september begyndte Marianne Søndergård som ny landsleder. Hun ser frem til arbejdet i foreningen. Forkyndelse og fællesskab I Kristelig Handicapforenings bofællesskaber er der trygge rammer til at trives og udvikles som hele mennesker.

2 Indhold 2 Ny landsleder 4 Smerten har fundet et sted at bo 6 Alle skulle kende én som min søster 8 Berigende og relevant temadag for forældre 8 9 Lær at se dit barns ressourcer 10 En diakonal institution som arbejdsplads 12 Haderup Bibelcamping 13 Præsentation af de 11 bofællesskaber 22 Nyt fra foreningen 4 24 Andagt KH bladet Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Foto: Rikke Thomassen. På billedet: Clara Najbjerg og Mads Najbjerg Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1000 stk. Ansvarshavende redaktør: Marianne Søndergård Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: November 2014 Kom og byd Marianne velkommen Marianne Søndergård begyndte som landsleder i Kristelig Handicapforening 1. september. Derfor inviteres til: VELKOMSTRECEPTION Lørdag d. 20. september 2014 Kl Receptionen foregår på Frøstruphave Efterskole i forbindelse med Frøfestival. Alle er velkomne til at blive til aftensmad og aftenarrangement med Festaften og Kongeligt Talentshow. Tilmelding og praktisk info: Tilmelding til velkomstreception og måltider senest d. 18. september Tilmeld jer via formularen eller send en mail. (Tilmelding ikke nødvendig for dem, der i forvejen deltager i Frøfestival.) Adressen til Frøstruphave Efterskole: Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel. Velkomstreceptionen er gratis. Aftensmad koster 50 kr., og der er entré på 75 kr. til arrangementet lørdag aften. Denne pris inkluderer kaffe og kage samt natmad. KH bladet

3 Marianne Søndergård er ny landsleder "Jeg har et stort ønske om, at handicappede er og bliver en naturlig del af det omgivende samfund, og jeg vil arbejde for at omgivelserne møder de enkelte mennesker dér, hvor de er, og med respekt for den enkeltes liv," siger Marianne Søndergård, der glæder sig til arbejdet i foreningen. Af Rikke Thomassen Den 1. september begyndte Marianne Søndergård som landsleder i Kristelig Handicapforening. Marianne Søndergård er 43 år og har en baggrund fra sygehusverdenen. Hun er uddannet bioanalytiker og har en diplomuddannelse i ledelse. Hun har været ansat 19 år på Regionshospitalet Herning, og de seneste 6 år som ledende bioanalytiker på Mikrobiologisk Afdeling Midt-Vest. I sin fritid er hun aktiv i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde i Sdr. Felding og er næstformand i Sdr. Felding menighedsråd. Hun bor lidt uden for Sdr. Felding sammen med sin mand, Birger, og sammen har de tre børn på 14, 18 og 20 år. Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening, glæder sig over ansættelsen. "Marianne Søndergård besidder mange af de egenskaber, vi ledte efter, da vi opslog stillingen som landsleder. Hun er analytisk stærk og har en solid erfaring i at lede en politisk styret organisation. Samtidig er hun en positiv og rummelig person, der er diplomatisk og følsom i forhold til andre menneskers meninger og holdninger. Og så vil den direkte kontakt til handicappede uden tvivl falde hende let. Hun har ikke direkte erfaring fra handicapområdet, men hun er vant til at forhandle med offentlige myndigheder og har stor erfaring i at fremskaffe faglige løsninger på komplekse problemstillinger," siger Thomas Bjerg Mikkelsen. Sammenhæng og positive forandringer Det var blandt andet ønsket om fortsat at være med til at skabe sammenhæng og positive forandringer for mennesker, der fik Marianne Søndergård til at søge stillingen som landsleder, og hun ser frem til arbejdet i en kirkelig organisation. "Det vil hænge rigtig godt sammen for mig, når min tro på en helt konkret og anderledes måde er med i mit daglige arbejde. Jeg har et stort ønske om, at handicappede er og bliver en naturlig del af det omgivende samfund, og jeg vil arbejde for at omgivelserne møder de enkelte mennesker dér, hvor de er, og med respekt for den enkeltes liv," siger Marianne Søndergård. "Jeg har ikke tidligere været aktiv i Kristelig Handicapforening, men jeg har to børn, som har gået på Frøstruphave Efterskole, og de har levende fortalt om Frøfestival og det glæder jeg mig meget til selv at opleve. Jeg vil gå til opgaven som landsleder ret ydmygt, da jeg er klar over, at der er rigtig meget viden, jeg har behov for at suge til mig. Det er et helt nyt fagområde, jeg bevæger mig ind på, og en af mine første vigtige opgaver som landsleder bliver at besøge alle bofællesskaberne. Jeg håber, at bofællesskaberne vil åbne dørene, så jeg kan få et godt indblik i, hvad det er lederne, personalet og den handicappede står i." 3

4 Smerten har fundet et sted at bo Susanne Sjælland Iversen vænner sig aldrig til situationen, hvor hendes høje datter på 14 år går med det store tigerdyr, Sofus, i hånden på vej til børnemøde med de små børn. Af Rikke Thomassen Der går min høje, høje pige med Sofus i halen, tænkte Susanne Sjælland Iversen igen, da hun i sommer var med familien på Virksund Bibelcamping. Sofus er det store tigerdyr, der hver morgen går en tur rundt på pladsen for at få følgeskab af alle børnene og samle dem til formiddagens børnemøde. Og sammen med alle de små børn og Sofus går også Susannes 14-årige datter, Katrine. Det en af de situationer, hvor Susanne synes, det bliver så tydeligt, at Katrine ikke er som andre børn. Hun passer ikke ind. Hun er dobbelt så gammel og næsten dobbelt så høj. Når Susanne står dér og kigger efter Sofus, Katrine og alle de andre børn, mærker hun en velkendt følelse i maven. Det gør en lille smule ondt. Vel vidende, at det jo ikke er ondt. Det er ikke en katastrofe. Andre vil heller ikke synes, det er voldsomt mærkeligt. Men jeg vænner mig aldrig til det. Det er måske voldsomt at kalde det en smerte. Der er noget med et vilkår, jeg ikke kan gøre noget ved og heller ikke ved, om jeg ville gøre noget ved, hvis jeg kunne. Det er også blandet med en glæde over, at jeg ikke står med et angst barn, der ikke vil fra mig. Jeg glæder mig over, at hun har mod på at gå med et fremmed dyr og sammen med nogle børn, hun ikke deler hverdag med. Det er ikke ulykke eller en ulykkelig situation. Jeg kan også smile af det. Ja, jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, siger Susanne Sjælland Iversen og fortæller videre om den smerte, som har fulgt hende gennem mange år. Det er en smerte over noget, som ikke er, som man tænkte, det skulle være. Men smerten er pakket ind i en glæde over den pige, jeg har. Jeg kan ikke undvære hende, og jeg vil ikke lave hende om. Det er en smerte, der finder en plads. Det har taget nogle år for mig. I en lang periode havde jeg fysisk ondt i maven. Som et åbent sår, siger hun, mens hendes hænder danner et hulrum foran maven som et åbent sår. Det gjorde ondt, og jeg kunne også mærke, at jeg ikke kunne blive ved med at leve i det åbne sår. Nu vil jeg mere beskrive det som en smerte, der har fundet et sted at bo. Det gør ondt, men jeg kan også leve med det. Jeg har ingen forventning om, at det vil gå væk og heller ikke et ønske om det, for så ville jeg jo miste Katrine. Har lyst til at trække sig Susanne Sjælland Iversen bor i Randers sammen med sin mand, Frits Brosbøl Iversen, og deres tre børn, Mathias på 16 år, Katrine på 14 år og Pauline på 11 år. De kommer i Randerskirken, som er en LM Frimenighed, og her oplever de, at der er rum og plads til Katrine, som hun er. I hverdagen glemmer vi det lidt, at Katrine er handicappet, fordi det er så kendt og så trygt. I vores egen kirke er der ikke andre forventninger, end det Katrine kan. Jeg behøver ikke rende hen til hende hele tiden. Da Katrine skulle konfirmeres, behøvede vi ikke fortælle eller forklare en masse til præsten, for han kender hende, og dem, hun skulle konfirmeres sammen med, de ved lige, hvad der gør hende glad. Det er først, når jeg er ude i det åbne hav, det bliver tydeligt for mig, at hun ikke rigtigt passer ind, for eksempel på bibelcamping eller andre større forsamlinger med aldersopdeling. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan blive overrasket over det hver gang, men lige når det kommer med præsentationen af muligheder for børn og unge, så tænker jeg: Nu er vi her igen. Hvad gør vi? Nogle gange kan jeg godt tænke, at det havde været nemmere at blive hjemme. Katrine bliver skilt ud, for hvilken gruppe hører hun til? Skal hun til børnemøde? Juniormøde? Eller med os voksne? Det er Det gør en lille smule ondt. Vel vidende, at det jo ikke er ondt. Det er ikke en katastrofe. Andre vil heller ikke synes, det er voldsomt mærkeligt. Men jeg vænner mig aldrig til det, siger Susanne Sjælland Iversen, om hvordan hun har det, blandt andet når hun ser sin datter på 14 år gå sammen med bamsen Sofus. 4

5 Privatfoto fra Katrine forrest sammen med Sofus. "For 6 år siden så det helt naturligt ud med Katrine på vej til børnemøde sammen med Sofus. Lægger man 6 år til, bliver det knap så "naturlig" at kigge på, for nu er hun 172 cm høj. Men Katrines begejstring for Sofus er stadig den samme," siger Susanne Sjælland Iversen, der er mor til Katrine. også særligt nu, hvor hun er blevet teenager, at det er blevet tydeligt, at hun ikke passer ind. På bibelcamping var hun i starten med hende lillesøster, Pauline, til børnemøderne. Men nu er Pauline i junior-gruppen. Skal jeg så bare give slip og lade Katrine selv gå til børnemøder, eller skal jeg gå med hende? Skal jeg snakke med de voksne og forklare dem, hvorfor Katrine er med? Hun skal ikke til juniormøderne, for det vil være synd for hendes lillesøster og Katrine vil ikke få noget ud af møderne. Katrines åndelige liv er vigtigt Netop det med at få noget ud af møderne er også vigtigt. At der er noget, som Katrine kan være med til og kan relatere til. For det er vigtigt for Susanne og Frits, at der også bliver taget hånd om Katrines åndelige liv. Vi er nødt til at komme ud og leve i det. Vi er nødt til at agere med det, vi har. Det er vigtigt, at hun også har et åndeligt liv, selvom der ikke er noget, der matcher hende direkte. Simple bibelfortællinger, det er dér, hun kan få noget med. Hun ville jo ikke få noget ud af at være med til junior- eller teen-møderne, når hun ikke forstår indholdet. Så hvis vi sendte hende til de møder, hvem er det så, vi gør det for? Mange steder ville de nok kunne rumme hende, men der går også en grænse for, hvor meget de skal rumme. Man skal ikke yde vold på rummeligheden, siger Susanne Sjælland Iversen. I perioder har det fyldt en del for os med Katrines tro. Det var vigtigt for os, at hun også blev konfirmeret, selvom hun ikke er 14 år inde i sit hoved og måske slet ikke forstår bibelske læresætninger eller ret meget af det, der foregår til konfirmationen. Men vi er bare slet ikke i tvivl om, at Jesus bor i hende, og at hun fik mulighed for at bekræfte den tro, selvom hun ikke selv kan formulere troen. Susanne Sjælland Iversen arbejder som børnekonsulent i Luthersk Mission og har også erfaring som frivillig leder i børne- og juniorklubber. Hun kender derfor også til mange af de problemstillinger, der kan være i forbindelse med at have handicappede med i klubberne. Kirken er forpligtet på at tage sig af de gamle, børnefamilierne, de unge og så videre. Det er en kæmpe opgave med alle medlemmer, og det kræver rigtig mange ressourcer. Derfor vil der i mange sammenhænge blive prioriteret, og det er også sådan, det skal være. Men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det kunne være et stort ønske, at der nogle gange var noget for børn, juniorer, teenagere og handicappede. I nogle sammenhænge ville det give god mening, og det ville være godt at kunne give Katrine tilbud om et kristent fællesskab med ligesindede. 5

6 Kronik bragt i Berlingske 18. august Artiklen findes online på Berlingskes hjemmeside: Alle skulle kende én som min søster Udviklingshæmmet. Tillad mig at udfordre kategoriseringen af mennesker inden for og uden for arbejdsmarkedet med en fortælling om min søster, som er 24 år og udviklingshæmmet. Af Kirstine Skov Benthien, sygeplejerske, cand. scient. san., ph.d.-studerende»de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs«er muligvis en anvendelig allegori for de borgere, der bidrager til samfundets opretholdelse ved at betale meget i skat, opbygge virksomheder osv. Det er bare også en kedelig forenkling af en gerning med mange flere udtryksformer: at bidrage positivt til samfundet med sin arbejdskraft. Tillad mig at udfordre kategoriseringen af mennesker inden for og uden for arbejdsmarkedet med en fortælling om min søster, som er 24 år og udviklingshæmmet. Hun har en lille hjerneskade forbundet med en sjælden form for epilepsi, man kan ikke vide om hjerneskaden eller epilepsien kom først. Da hun var 18 år blev det vurderet, at hun ikke ville kunne indgå på arbejdsmarkedet under normale vilkår og hun blev derfor tildelt førtidspension. Men min søster arbejder skam. Hun arbejder 24 timer om ugen på Ishøj kulturcafé og svømmehal en beskyttet beskæftigelse. Hun får her et lille symbolsk beløb oveni førtidspensionen. Her arbejder pædagogisk personale og udviklingshæmmede sammen og min søsters opgaver bliver af ledelsen tilrettelagt hendes formåen. Hun er ikke så hurtig ved kasseapparatet, som du måske er, men hun løser opgaven ordentligt. Hun rydder borde og vasker op og gør klar til arrangementer med den største omhu, man kan tænke sig. Hun vasker gulv i svømmehallen, og hun betjener kunder med overmåde venlighed også de utålmodige. Den dag om ugen, hvor hun ikke arbejder, holder hun ikke bare fri. Der gør hun rent, vasker tøj, holder øje med sin økonomi og mange andre ting med støtte fra de knalddygtige ansatte i hendes bofællesskab, Trehuse. Husk på, at alting er sværere for min søster, end det er for dig. Det tog hende længere tid at lære at cykle og binde snørebånd, end det gjorde for dig, hendes finmotorik er ikke optimal og heller ikke hendes boglige færdigheder. De opgaver, vi andre løser med venstre hånd, er langt mere krævende for min søster, men hun giver ikke op, og løser opgaverne med svedige håndflader og stor koncentration. Min søster hører til de som i princippet står uden for arbejdsmarkedet, men i praksis forholder det sig ikke sådan. Udover at hun er godt beskæftiget på sit arbejde, er hun totalt beskæftiget med tilværelsens øvrige gøremål. Hun er et forbillede for sine omgivelser også for et samfund, der hylder produktivitet. Jeg kender ingen, der gør sig så megen umage som min søster. Hun inspirerer til arbejdsomhed og beslutsomhed. Hun sætter sig et mål og sætter alt ind på at nå det uanset frustration undervejs. En dag besøgte jeg hende for at hjælpe med at stryge navnemærker i alt hendes tøj, så det kunne kendes fra de andre beboeres. Vi havde ordnet det meste, da vi gik ud for at spise på en restaurant. Jeg skovlede hurtigt maden indenbords, mens hun spiste i mageligt tempo. Da jeg havde tømt tallerkenen, sad jeg og vippede utålmodigt med foden under bordet. Bevidst om mit sigende kropssprog måtte jeg beklage, at mine tanker havde vandret til alle mulige gøremål i forbindelse med mit ph.d.-studium. Så sagde hun til mig:»hver dag har sine egne bekymringer«. Den sætning måtte jeg tygge lidt på og har gjort det hver dag siden. Det betyder jo, 6

7 at hvis jeg i dag bekymrer mig både for de ting, jeg skal nå i dag, i morgen og overmorgen og måske også ærgrer mig lidt over nogle enkelte ting i går, så har jeg samlet flere dages bekymring sammen på samme dag. Og hvis jeg gør på samme måde hver dag, så har jeg daglig flere dages bekymringer i stedet for kun dem, der hører til i dag. Jeg kan lave statistiske analyser, men den havde jeg ikke regnet ud. Jeg måtte spørge hende, hvordan man kunne blive så klog?»du kan da bare læse i Det Nye Testamente,«sagde hun med største selvfølgelighed. Avs. Jeg er også kristen, men det er som om, det lykkes bedre for min søster at integrere de vise budskaber i Bibelen i sin tankegang. Alle skulle have lov til at kende én som min søster, for hun ved, hvad der er vigtigt. Jeg ville ønske, man kunne tappe hendes visdom på flasker og sælge det, så ville hun blive den rigeste udviklingshæmmede nogensinde. Den visdom kommer hun aldrig til at lukrere på, men den kommer mig til gavn. Jeg bliver en mere robust, helstøbt og derfor produktiv samfundsborger under min søsters indflydelse. Den effekt optræder heller ikke i opgørelser om mennesker inden for og uden for arbejdsmarkedet. Fra et økonomisk egennyttigt synspunkt behøver min søster ikke at arbejde. Men det er lige meget, for hun knokler. Nej, det er faktisk derfor, hun knokler: Hun er blevet vist tillid i form af en livsvarig ydelse, og hun gør sit yderste for at leve op til den tillid. Hun har stor livskvalitet og en af årsagerne er åbenlyst, at hun er til gavn. Hun bidrager til samfundet på mange måder, bl.a. gennem sit arbejde. Her har hun kollegialt fællesskab og udvikler sig konstant gennem veltilrettelagt balance mellem udfordring ved nye opgaver og kendte opgaver, hun kan løse effektivt. Sammen med den vejledning, hun modtager i bofællesskabet, har hun opnået en skarp læringskurve. Hun er tryg, og derfor bliver hun mere og mere selvstændig. Med det perspektiv er det vel forkert at kalde min søster for udviklingshæmmet hun er jo udviklingsfremmet. Takket være hendes egen indstilling og de rammer, hun er i. Jeg har også set, hvordan det kan se ud, når hun ikke modtager tilstrækkelig pædagogisk støtte. Det fører hurtigt til vantrivsel og bremser den udvikling, der ellers vil gøre hende mere uafhængig i fremtiden. Hvis min søster var 18 år i dag, var hun ikke blevet tildelt førtidspension så hurtigt. Hun havde skullet igennem årevis med arbejdsprøvning blot for at konstatere det, som allerede er vurderet ved utallige undersøgelser gennem hendes opvækst: Hun kan ikke arbejde på normale vilkår. Men når hun får lov at arbejde på egne vilkår, kan hun virkelig få noget fra hånden. Hun arbejder alt det, hun overhovedet kan, og udvikler sig konstant, hvorfor enhver vurdering hurtigt bliver forældet. Desuden er det en ubærlig tanke at holde en følsom person som min søster hen i uvished uden det værdifulde og identitetsskabende ved at have et job. Det skaber kun mere bureaukrati og større udgifter til den offentlige sektor at have årelange arbejdsprøvninger og tests. Ventetiden er en gold og uproduktiv ørkenvandring, der kun efterlader de ventende med mere stress og frustration, end de kom med. En blind og rigid tilgang til overførselsindkomster kan skabe endnu mere marginaliserede medborgere og få den modsatte effekt af det ønskede: flere mennesker i arbejde. For min søster har det stor betydning, at samfundet via førtidspension garanterer hendes overlevelse. Der findes givetvis mennesker, som hellere vil ligge på sofaen end at deltage i samfundet. Jeg tror nu, de fleste gerne vil deltage på egne vilkår, og det er alt for ressourcekrævende med disse overdrevne testperioder, der tilskriver alle de samme magelighedsmotiver. Hermed beskrevet en model til efterlevelse, for her findes et menneske, der trods udfordringer bidrager til samfundet, som trives og skaber værdi på mange måder. Dette er en påmindelse om, hvad der kan gemme sig bag de tal, der udtrykker, at mennesker skulle stå uden for arbejdsmarkedet. Min søster tæller ikke under kategorien»de bredeste skuldre«, men måske skulle hun tælle som»det varmeste hjerte«. Det er også en ret vigtig kropsdel. 7

8 Berigende og relevant temadag for forældre Af Else og Allan Bjerregaard Den 14. juni afholdt Kristelig Handicapforening temadag for forældre til handicappede børn. Vi var 10 deltagere, og de fleste af os har børn, som nok skal flytte hjemmefra i løbet af de næste 5-10 år. Vi havde set frem til denne dag længe, og havde prioriteret at få barnepige på, så vi kunne komme af sted begge to. Det var Else og Allan Bjerregaard sammen med en stor oplevelse og meget berigende at deres ældste søn, Andreas. mødes i dette regi med andre forældre, der også stod i nogle vanskelige problematikker vedr. deres barn eller børn. Vi kendte ingen af deltagerne på Anne Brorson, socialrådgiver og leder temadagen i forvejen, men oplevede af Bofællesskabet Hjertebo gennemgik de regler og paragraffer, der gælder når børnene fylder 18 år. imødekommende hurtigt et varmt og fællesskab, hvor der var plads til at tale sandt om livet og dets både sjove, men også mere krævende sider. Vi oplevede begge en lyst til at kunne mødes med disse dejlige mennesker igen. Temadagens oplæg tog udgangspunkt i diverse love og regler, der kan komme på tale i og med at ens barn overgår fra barn til voksen i kommunalt regi. Anne Brorson oplæg var rigtig berigende og relevant. Hun formåede at forklare om ret tørt lovstof på en måde, så det gav god mening og var meget relevant, og vi føler os bedre rustede. Det var godt at høre, hvad Anne tænkte om forskellige problemstillinger, samt hendes og de andre deltageres erfaringer. Da vi kørte hjem, havde vi begge en fornemmelse af, at tiden var fløjet af sted, og vi følte en stor glæde over at have mødt nogle dejlige mennesker i et inkluderende og imødekommende fællesskab. Det var en varm dag i juni, da forældrene mødtes til temadag. Så eftermiddagskaffen blev flyttet ud på TORVETs terrasse sammen med en snak om, hvordan Kristelig Handicapforening i fremtiden bedre kan hjælpe familier med handicappede børn. 8

9 Lær at se dit barns ressourcer Temadag for forældre Dato: Lørdag d. 25. oktober 2014 Tid: kl Sted: Kirkehuset i Vamdrup, Vestergade 53, 6580 Vamdrup Pris: Gratis for medlemmer af KH. For ikke medlemmer: 100 kr. Tilmeldingsfrist: 1. oktober Tilmelding: Via hjemmesiden PROGRAM Dagen vil være inddelt i to afdelinger: Kl er for forældre med hjemmeboende handicappede børn og for forældre med yngre (under 18 år) udeboende handicappede børn. Kl er for alle forældre. Program for formiddagen 10.00: Rundstykker og kaffe 10.30: Erfaringsudveksling grupperet efter børns alder (0-6 år, 6-12 år, år, 18 år +) 12.00: Frokost Jytte Jacobsen Program for eftermiddagen 13.00: Velkomst til alle forældre KRAP for forældre v. Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården 14.45: Kaffepause 15.30: Drøftelse af muligheder for og ønsker til andre aktiviteter for forældre : Åbent hus på Sydhjørnet, et bofællesskab for mennesker med autismespektrums-forstyrrelse. KRAP for forældre KRAP er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. KRAP er funderet i den anerkendende tilgang til andre mennesker og er kendetegnet ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer samt ved en udpræget vægtning af det positive, dét som virker. Jytte Jacobsen har gennem flere år arbejdet med KRAP på bofællesskabet Frøjkgården og har blandt andet bidraget til bogen KRAP fortællinger i praksis. For Jytte Jacobsen hænger KRAP godt sammen med det kristne livs- og menneskesyn. Den anerkendende tilgang passer godt ind i det kristne menneskesyn. At jeg må være den, jeg er, lige præcis som jeg er. KRAP er ressourcefokuseret. Og hvad tænker Gud? At jeg skal få det bedste ud af mit liv. Gud har givet mig nogen evner, og dem skal jeg få det bedste ud af. Det gælder også dem, der er skabt lidt anderledes. De skal også få det bedste ud af deres liv, og min opgave, både pædagogisk og åndeligt, er at finde frem til, hvad der kan lykkes for dem og finde ting, de kan bruge deres liv til, og hvor de kan spille med i en sammenhæng. 9

10 EN DIAKONAL INSTITUTION SOM ARBEJDSPLADS Erik Morten Jensen fortæller her om forskellige forhold, som er vigtige for en diakonal enhed. Overskrifterne er: Forandre(t) For andre Forandre andre. Erik Morten Jensen er leder i socialpsykiatrien i Syddjurs kommune. Han er uddannet diakon, socialpædagog, psykoterapeut og diplom i ledelse. Han har erfaringer fra ansættelser i kirkelige og offentlige organisationer og har tidligere arbejdet som udviklingskonsulent, projektkoordinator og har været leder af forskellige institutioner, blandt andet regionsleder i TUBA. I oktober 2013 var Erik Morten Jensen underviser på Kristelig Handicapforenings kursus En diakonal institution som arbejdsplads. Af Erik Morten Jensen Det var en rigtig varm dag i juni, og jeg lyttede til KFUK s sociale arbejdes formand Birgitte Gråkjær ved indvielsen af Reden i Århus. Den nye bygning var betalt af 2 store danske fonde i alt 15 millioner kr. Formanden havde udfordret den lokale piano forretning til at skænke en gave til Reden i anledning det nye hus. De fik et klaver, men hvad skal man med et klaver, hvis ingen kan spille på det? KFUK s gave til Reden var en frivillig musikterapeut, som ville komme 2 timer om ugen for at spille og etablere et sangkor, så Redens kvinder kunne synge sammen. En deltager fra menighedsrådet i Domsogn inviterede efterfølgende koret til at synge ved en lille koncert i Domkirken. Det er når en diakonal enhed er diakonal. Få måneder efter var jeg sammen med en del medarbejdere fra Kristeligt Handicapforenings bofællesskaber til en kursusdag, hvor emnet var, hvad der kendetegner diakonal enhed. I den sammenhæng arbejdede vi med det, vi kunne kalde en omvendt brainstorming. Vi stillede os selv spørgsmålet, Hvad er det værste af det værste ved en diakonal boform? Der kom mange grusomme ting frem og ingen ønskede at arbejde på de steder, som blev præsenteret. Det blev i hvert fald tydeligt, at alle har en holdning til, hvordan det ikke skal være. Eksempelvis ville det være frygteligt, hvis man hele tiden anvendte religiøse termer og ikke mødte brugere og kollegaer med en anerkendende tilgang. Når vi på den måde fik stillet en lang række forhold op, blev det også tydeligt, at vi har en forholdsvis klar fornemmelse for, hvordan en diakonal boform skal opleves af andre og os selv. Lad mig forsøge at ridse forskellige forhold op, som jeg synes er vigtigt for en diakonal enhed under følgende overskrifter: Forandre(t) For andre Forandre andre. Forandre(t) Det gælder om, at den enkelte har en passion for den opgave, som er den diakonale enheds mission og vision. En personlig indre forandring i livet, så man på en måde brænder for det, som er enhedens menneskesyn og idégrundlag. Det er den personlige forandrethed eller sagt på en anden måde: Det har noget med hjertet at gøre, som er afgørende. Det gælder de metoder, vi knytter an til i det pædagogiske arbejde, og det gælder den kristne tro. Det må have fat i os, eller grebet os, så det lever i os. En af de tilgange, som er grundlaget for mange boformers arbejde, er eksempelvis den anerkendende tilgang. En af de forfattere, som har skrevet noget om det, er Britta Nørgaard. Hun siger 10

11 Det er min opfattelse, at den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. Flere taler om at den anerkendende metode ikke er en metode, men et menneskesyn. Arbejdsmetoder må være en integreret del af dig som person. Du må kunne stå inde for, være personlig forandret. For andre En diakonal enhed arbejder For andre mennesker, nærmere bestemt et menneske i nød. Nød skal i denne sammenhæng forstås bredt. Der er fokus på at lindre, forebygge, udvikle, kompensere, vise omsorg etc. Vi er sat ind i opgaven for at være For andre og ikke imod andre. Det er viljens indstilling til på trods af følelser, på trods af vrede, ubehag etc. Det er kærlighed i sin yderste konsekvens. Det er helt Mandela-agtigt, eller som lægen, Pat Adams, udtrykte det, da han blev spurgt om, hvad han gjorde, hvis patienter gav ham en skråt op finger, når han ville gøre det gode: I have only one choice Love ( Jeg har kun et valg elsk ). En diakonal enhed har det i sig at elske på trods af. Diakoniens Herre er selv gået foran. Forandre andre Selv om vi er passionerede i vores arbejde og har en stærk vilje og motivation, så har vi ikke retten til at forandre andre mennesker mod deres vilje. Blot fordi vi er blevet lidenskabeligt optaget af en faglig retning, en metode eller kristen overbevisning, har vi ikke ret til at forandre andre mennesker. Vi kan forandre os selv, og det er som nævnt rigtig vigtig. Vi kan fortælle om de forandringer, der er sket med os, og leve i dem og med dem. Det skaber i sig selv en forandring for min omverden. Vi kender måske alle historier om et åndeligt magt-sprog, som ikke har sammenhæng i personen, eller hvor det åndelige sprogs magt misbruges til at manipulere. Det må ikke kendetegne en diakonal enhed. Psykolog Carl Ransom Rogers siger: En af de mest tilfredsstillende følelser, jeg kender udspringer af min værdsættelse af (et) individ på samme måde, som jeg værdsætter en solnedgang. Mennesker er lige så vidunderlige som solnedgange, hvis jeg kan lade dem være det. Faktisk er grunden til det, at vi virkelig kan værdsætte en solnedgang, måske i virkeligheden, at vi ikke har kontrol over den. Når jeg ser på en solnedgang, som jeg gjorde det forleden aften, står jeg ikke og siger: skru lige lidt ned for den orange i højre hjørne, tilfør lidt mere lilla i bunden og brug lidt mere lyserødt i skyerne. Det gør jeg ikke. Jeg prøver ikke at kontrollere en solnedgang. Jeg iagttager den med ærefrygt, mens den udspiller sig. Vi kan sikkert mærke, at der er noget på spil i det udsagn. Der er noget fundamentalt vigtigt i at forstå hinanden og ikke lade sig påvirke af trangen til at kontrollere eller manipulere et andet menneske. Vi kender det fra de møder, vi selv har haft med mennesker, der på en særlig måde har evnen til at respektere dem, vi er, sådan som vi er. Dér føler man sig set, hørt og forstået. Det er, som om det sætter en lyst betonet forandring i gang hos os. Det er guld for den menneskelige natur. Da jeg for få dage siden igen var sammen med lederen og en medarbejder fra Reden i Aarhus, fortalte de om hvilken forandring et klaver og en frivillig medarbejder havde skabt. Kvinderne oplever korsangen og musikken som livsbekræftende. Bl.a. var der en som fik kontakt med barndommens sang fra en pårørende, som hun havde glemt, men nu blev kaldt til live. Her var nogen, som brændte for idéen om musik og sang midt i tilsyneladende håbløs lidelse hos handlede kvinder. Den indre passion for musik og sang skabte forandring. Passionen smitter, og hvis det samtidig måske ender med en koncert i domkirken, er diakonien fuldført. 11

12 Her er godt at være Af Rikke Thomassen Flere af Kristelig Handicapforenings medlemmer og bofællesskaber deltog igen i år på Haderup Bibelcamping, hvor Indre Mission arrangerede Bibelcamping med hjerte, mund og hænder fra d august. Der var masser af sol og hygge og også nogle store regnskyl. Hver dag var der forskellige kreative aktiviteter, og flere forskellige var med til at forkynde for deltagerne og på forskellig måde. I år var der også et band med tidligere elever fra på Frøstruphave Efterskole. Hanne Pedersen, der er konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og medarrangør af dagene på Haderup Bibelcamping, var meget begejstret: Det, der fylder mest, er følelsen her er godt at være. Der er et unikt sammenhold, og vi håber, alle bliver rummet og set. Det er vigtigt. Samtidig betyder det også meget for mig, at der både er bofællesskaber og familier, som har lyst til at deltage. Hanne Pedersen fortæller, at de allerede nu er i gang med at sætte næste års program sammen, og det bliver fra den august. Den dag, KH bladet var på besøg, var det Hans Jørn Østerby, der var på scenen. 12

13 11 bofællesskaber er medlem af KH. Bofællesskaberne er placeret i Holstebro, Vildbjerg, Ølgod, Skjern, Ans, Hvam, Løsning, Vamdrup, Dianalund, Høje-Taastrup og Aakirkeby. [oversigt over bofællesskabernes placering. Kan grafikken mon inddrages på en eller anden måde? I KHs bofællesskaber er der trygge rammer til at trives og udvikles som hele mennesker. Beboerne har hver deres lejlighed med køkken og bad; man laver mad sammen i fællesskab og spiser sammen. Udviklingshæmmede har også brug for forkyndelse og kristent fællesskab. Der holdes andagt sammen med beboerne hver dag, og der er mange andre fælles aktiviteter både i og uden for bofællesskabet. Værdigrundlag og forventningspapir Bofællesskaberne bakker op om Kristelig Handicapforenings værdigrundlag og tilslutter sig et forventningspapir, hvori der blandt andet står: - At bofællesskabet lever op til de love og bestemmelser, der er på området. - At bofællesskabet ansætter medarbejdere, der fagligt kan leve op til kravene på det specialpædagogiske område. - At bofællesskabet ansætter medarbejdere, som kan tilslutte sig formålsparagraf- KH bladet fen og værdigrundlaget. - At hverdagen på bofællesskabet som en selvfølge er præget af tillid, ærlighed og åbenhed mellem ledelse, medarbejdere samt beboere. - At bofællesskabet arbejder på et samarbejde med de pårørende præget af respekt og gensidig tillid. Præsentation af de 11 bofællesskaber Thisted Nykøbing Tønder Hjertebo Aalestrup Vojens Flensburg Hjørring Hobro Haderslev Skagen Aalborg Sønderborg Frederikshavn Svendborg Nakskov Vordingborg Bornholm Nykøbing Valmuen Aakirkeby Lemvig Struer Viborg Grenå Frøjkgården Randers Kernehuset Holstebro Solglimt Ans Vildbjerg Silkeborg Århus Ebeltoft Helsingør Herning Ringkøbing Skanderborg Ganerbo Skjern Skærvebo Horsens og Annekset Give TreHusE Ølgod Løsning Kalundborg Roskilde Østbækhjemmet Vejle Elmebo Høje-Taastrup Fredericia Dianalund Køge Esbjerg Sydhjørnet Slagelse Ringsted Odense Vamdrup Ribe Næstved KHs værdigrundlag (forkortet) KHs værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som det findes i Bibelen. Det kristne livsog menneskesyn indebærer, at mennesket er skabt af Gud, og at menneske-livet er gudvillet og værdifuldt. Ethvert menneske er værdifuldt og har uanset handicap, udseende, race og religion krav på værdighed og respekt. 13

14 VALMUEN Kannikevangen Aakirkeby Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen Oprettet: 1998 Lejligheder: 10 Valmuen ligger i udkanten af Aakirkeby op til åbne marker og med havet i horisonten. Bofællesskabet Valmuen består af 10 boenheder. 4 boenheder er med stue/soveværelse og badeværelse. 2 boenheder er med forstue, stue/soveværelse og badeværelse. Og 4 boenheder er med soveværelse, stue og badeværelse. Bofællesskabet er i ét plan med niveaufri adgang over alt, og lejlighederne er placeret således, at der er direkte udgang til fællesarealer bestående af dagligstue eller spisestue. Midt i huset er der et stort køkken som benyttes til fælles madlavning, ligesom de øvrige servicearealer er placeret her. Der er også et aktivitetsrum med mulighed for at være kreativ og spille bordtennis, bob, lave gymnastik, synge på karaokeanlæg mm. Vi har en anerkende tilgang og ser ressourcerne i den enkelte. Vi fokuserer på muligheder frem for problemstilling. Der er fokus på sundhed og trivsel. Der motioneres meget, for eksempel cykling, løbe/gå-hold, bowling og forskellige former for idræt både i og udenfor huset. Valmuen deltager også aktivt i KHs sommerrejse og Frøfestival. Der er også mulighed for fælles kirkegang, ligesom beboerne deltager i lokale aktiviteter af forskellig art. Beboerne har en hverdag ude af huset med arbejde eller aktivering. ELMEBO Elmevej 4B 4293 Dianalund Ledere: Jette og Preben Nielsen Oprettet: 1995 Lejligheder: 10 Elmebo ligger i Dianalund på en stor naturgrund ud til åben mark, men samtidig i gåafstand til specialværksteder, indkøbsmuligheder, skov, kirke m.m. Elmebo er bygget til 10 beboere og i ét plan. Fællesarealer med dagligstuer, aktivitetsrum, køkken og vaskerum i midten og 5 boliger i hver ende af huset. Målgruppen er voksne med fysisk- og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi har fokus på: At Elmebo er beboernes hjem, og at det er et kristent hjem. Huset er indrettet, så den enkelte beboer naturligt kan veksle mellem at være sig selv og være en del af fællesskabet. Faglighed, der modsvarer den enkelte beboers behov for støtte. Socialisering, så den enkelte, på sine egne præmisser, kan være en del af fællesskabet. Sociale spilleregler, så den enkelte kan have et privatliv og respektere andres. At den enkelte skal være en aktiv del af sit eget liv. Livet skal have farver, der skal være forskel på arbejde og fritid, hverdage og helligdage, hverdag og fest. Den enkelte skal have succes-oplevelser oplevelsen af, at noget lykkes, og at jeg har værdi. 14

15 Frødalen Høje-Taastrup Leder:Helge Jørgensen Oprettet: 2012 Lejligheder: 12 De første beboere på TreHusE flyttede ind i april 2012, og i bofællesskabet bor nu 12 mennesker mellem år. Beboernes individuelle behov for støtte og pleje er forskellige. Nogle har et stort behov for personlig pleje og andre har primært brug for socialpædagogiske støtte. Fælles for de to grupper er, at alle har behov for hjælp og træning i at klare hverdagen og til at indgå i sociale relationer. Alle beboere er i dagtilbud hver dag og har en hjemmedag. Bofællesskabet rummer 12 lejligheder, der består af stue, soveværelse og badeværelse samt fællesarealer. De 12 lejligheder er placeret i to separate huse, der er bundet sammen af et fælleshus med opholdsrum, køkken og servicearealer. Det er et mål for bofællesskabet, at hverdagen skal afspejle det kristne menneskesyn, hvor hvert eneste menneske har sit eget umistelige værd. Vi går derfor i kirke om søndagen og har daglige andagter. TreHusE er et hjem med alt hvad det indebærer. I hverdagen vægtes samvær og nærvær, hygge og grin, musik og film, fælles oplevelser og ture, ligesom beboerne deltager i forskellige fritidstilbud udenfor huset. Ny leder på TreHusE Helge Jørgensen begyndte som leder af Bofællesskabet TreHusE i januar Helge er uddannet cand.scient.soc. (socialrådgiver med psykologi som overbygning) og har i sin karriere hovedsagligt beskæftiget sig med rådgivning og ledelse inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Ledelsesmæssigt har han 15 års erfaring med daglig drift, personaleledelse, strategisk planlægning samt operationel ledelse med ansvar for budgetter og økonomistyring. Helge Jørgensen er 54 år, gift, har to voksne døtre og er bosiddende i Hillerød. Lige fra min ungdom har jeg ønsket at have et arbejde, hvor jeg kunne være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Jeg har været i berøring med mange persongrupper, lige fra ældre og handicappede, mennesker med anden etnisk baggrund, til hjemløse og mennesker med forskellige fysiske og psykiske problemstillinger, siger Helge Jørgensen. Beboerne har taget super godt imod mig. Vi har en rigtig god beboergruppe, som fungerer rigtig godt sammen. Og jeg har fået en stormende velkomst af dem. Helge Jørgensen var også med på ledersamlingen med de andre ledere fra KHs bofællesskaber i januar, og her følte han sig velkommen lige fra begyndelsen. Helge Jørgensen Det var et super godt miljø, og det var rigtig godt at lære kollegerne fra de andre bofællesskaber at kende. Det har været en stor hjælp at kunne spørge andre i Kristelig Handicapforening om hjælp, og jeg sætter stor pris på samarbejdet i foreningen, siger Helge Jørgensen. 15

16 Klostervej Skjern Leder: Birgit Lodahl Oprettet: 2005 Lejligheder: 12 Bofællesskabet Ganerbo blev i 2005 oprette af en forældrekreds i tilknytning til Kristelig Handicapforening. Ganerbo er en selvejende institution der drives efter friplejelovgivningen. Ganerbo bygger på det kristne menneskesyn, hvor alle er skabt i Guds billede og dermed lige værdifulde. Respekt og næstekærlighed er grundlæggende værdier for beboere og ansatte. Bofællesskabet er beliggende i udkanten af Skjern by med Ganer Å i baghaven og Skjern Ådal som nærmeste nabo. Ganerbo er hjem for 12 beboere med forskellige psykiske og fysiske vanskeligheder, og der planlægges at udvide med 3 lejligheder i foråret Hver beboer har sin egen lejlighed, og derudover rummer Ganerbo forskellige fællesfaciliteter: Dagligstue, køkken, vaskerum, motionsrum mv. Hverdagen på Ganerbo tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov og er præget af struktur, forudsigelighed og tryghed. Beboere er alle i dagbeskæftigelse, og fritiden fyldes af madlavning, musik og sang, kreative udfoldelser, spil og leg, Pc, gå og cykleture, bålhygge, tøjvask, rengøring mm. Ganerbo deltager i arrangementer i nærsamfundet i videst mulige omfang, blandt andet er der flere muligheder for gudstjeneste om søndagen. Industrivej Ølgod Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen Oprettet: Nye bygninger i 2008 Lejligheder: 13 Østbækhjemmet ligger i Ølgod og består af 12 lejligheder på omkring 45 m2. Midt i huset ligger en dagligstue, en hyggestue og et køkken. Der er også to spisestuer. Østbækhjemmet blev etableret af frivillige kræfter i 1983 som det første af Kristelig Handicapforenings hjem. Der blev indrettet et hjem med integreret lederbolig i en nedlagt kjolefabrik, som (med en senere tilbygning) udgjorde hjemmet for 10 beboere frem til år efter starten stod nye flotte bygninger klar i 2008, og det nye Østbækhjem blev taget i brug. I 2013 blev Østbækhjemmet udvidet med en ekstra lejlighed i en pavillon, og der arbejdes på at ombygge lederboligen til 2 ekstra lejligheder klar til indflytning 1. december Alle beboere har en værksteds- eller dagcenterplads. Nogle få beboere er en gang om ugen i praktik i en butik eller på en fabrik. En del af beboerne har en ledsagerordning og nogle af beboerne går i fritiden til ridning, idræt, sang og musik. 16

17 Nørrevænget Vildbjerg Lederpar: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen Oprettet: 1988 Lejligheder: ekstern Solglimt ligger i Vildbjerg og er et bofællesskab for 14 beboere. 10 af lejlighederne ligger i hovedbygningen, 4 på den anden side af vejen, og der er tilknyttet to borgere, som bor i egen lejlighed i Vildbjerg. I bofællesskabet er der blandt andet musikrum, værkstedsrum og motionscykler, og udenfor er der en kreativ plads med hængekøjer, gynger, trampoliner, drivhus, bålsted og mulighed for at have egen køkkenhave. Beboerne på Solglimt er mellem 22 og 71 år, og fælles for dem alle er, at de har et psykisk støttebehov. De fleste af beboerne har en hverdag ude af huset i beskæftigelse på jobværksted, på landet eller er i arbejde med støtte. I fritiden går nogle af beboerne til svømning og idræt, og ellers er der kreative aftner, musikaftner og husmøder. Nogen af beboerne går også på aftenskole, og der er mulighed for at deltage i gudstjenester og møder i missionshuset. Solglimt har også en vennekreds, som arrangerer fx herre/ dame-aften, bowling, udflugter, fastelavnsfest og sangaften. Planer om udvidelse på flere bofællesskaber 3 ekstra pladser på Østbækhjemmet Østbækhjemmet udvidede med en lejlighed i en pavillon i De forventer at udvide med endnu to lejligheder i lederboligen, og planen er, at lejlighederne står klar til indflytning 1. december Lejlighederne er til midlertidig ophold ( 107) og rummer ud over ca. 45 m2 lejlighed et fælles køkken samt et større fritidsareal. I den forbindelse fraflytter Inge og Mogens Stig Nielsen lederboligen, men fortsætter som ledere af bofællesskabet. Ganerbo bygger til Ganerbo planlægger en tilbygning med tre ekstra lejligheder i De tre nye lejligheder, som får lidt flere kvadratmetre end de eksisterende, bygges sammen med de oprindelige bygninger. Der vil desuden blive en ekstra dagligstue med udgang til dejlige udenoms faciliteter. Ligeledes anlægges en bane/sti rundt om hele Ganerbo, med fast belægning, så det bliver muligt at cykle, løbe, rulleskøjte og køre tur med kørestolen uden at skulle ud på offentlig vej. Solglimt vil udvide med en ungegruppe i 2017 Solglimt har planer om at der i 2017 skal stå otte lejligheder klar til unge mellem 18 og 25 år. I den forbindelse holder de orienteringsmøde på Solglimt d. 5. november 2014 kl

18 Thorsvej Holstebro Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Oprettet: 2003, udvidet i Lejligheder: 13 Frøjkgården ligger i Holstebro og har plads til 13 beboere. Målgruppen er mennesker med udviklingsforstyrrelser indenfor austimespekteret, fx Aspergers syndrom. Bofællesskabet ligger i naturskønne omgivelser med kort afstand til søer, bæk og grønne områder og alligevel tæt på byens centrum. Bybussen holder lige ved døren. Frøjkgården består af 13 selvstændige 2-rums lejligheder, der hver indeholder stue med te-køkken, soveværelse og eget badeværelse. Lejlighederne er på ca. 40 m2. I fællesarealerne findes der 3 køkkener, flere aktivitetsrum, vaskerum og dagligstue. Der er fri adgang til fælles computer. Frøjkgårdens indretning er designet til målgruppens behov, så der er rig mulighed for at veksle mellem privatliv i egen lejlighed og fælles aktiviteter i fællesarealerne. Vi lægger vægt på, at hver enkelt menneske betragtes som unikt og ligeværdigt og bliver mødt med respekt og omsorg, der med udgangspunkt i den enkeltes resurser gives mulighed for udvikling, der gives plads til den kristne tro i hverdagen. Tre nye pladser på Frøjkgården Jørgen Langbo, der bor på Frøjkgården, klippede snoren. Frøjkgården har ombygget lederboligen til tre nye lejligheder, og tre nye beboere er flyttet ind. Samtidig er der også blevet to nye stillinger på bofællesskabet. Pædagogisk leder på Frøjkgården, Jytte Jacobsen er meget imponeret over, hvor flot beboere har tacklet de mange nye ting, der har været omkring ombygningen, både med lederparret, der i begyndelsen af 2014 flyttede ud af lederboligen, men også med ombygning og håndværkere og senest indflytning af tre nye beboere. Det fylder faktisk mindre, end vi havde tænkt. Men vi har også gjort rigtig meget ud af at forberede beboerne på, hvad der skulle ske, og gøre det til en fælles opgave at få det til at lykkes. Vi har forsøgt at være på forkant med de reaktioner, der kunne komme i forhold til forandringerne. Og så har vi også haft nogle håndværkere, som har været utrolig gode til at forstå, hvilke udfordringer der er for beboerne, og de har været gode til at informere om, hvad de skulle i gang med. De tre nye beboere har også betydet, at vi har fået to ekstra stillinger og dermed nye ansatte, som også kommer med ny energi og nye idéer, fortæller Jytte Jacobsen. For Frøjkgårdens bestyrelse har det været en lang proces at få økonomien og alt det praktiske til at hænge sammen, og formand for bestyrelsen, Jytte Borg Madsen, er meget taknemmelige over samarbejdet både med Holstebro Kommune og Kristelig Handicapforening. Jeg har oplevet stor opbakning og tålmodighed fra både kommunen og KH, og Holstebro Kommune har også været gode til at tænke med i forhold til, hvordan vi bedst kunne få det hele til at hænge sammen, siger Jytte Borg Madsen. 18

19 Rugvænget Ans Leder: Anne Marie H. Overgaard Oprettet: 2004 Lejligheder: 12 Kernehuset ligger i udkanten af Ans by med udsigt til Tange sø. Bofællesskabet Kernehuset består af 12 lejligheder, der indeholder stue med lille køkkenafdeling, soveværelse og stort badeværelse. Lejlighederne er på 35 m2 og har egen terrasse. I Kernehusets fællesareal er der blandt andet køkken, bryggers, spisestue, stue og servicerum. Kernehuset er et bofællesskab for fysisk og/eller psykisk funktionshæmmede voksne fra 18 år. Der er stor forskel på beboernes støttebehov, idet nogle har behov for støtte i forhold til deres fysiske handicap, mens andre har det på deres psykiske handicap. Beboerne er alle på arbejde i dagtimerne, derudover deltager flere i forskellige fritidsaktiviteter, såsom ungdomsarbejde, motion og aftenskole. Huset har et aktivitetsudvalg, der tilrettelægger forskellige aktiviteter i hverdagen og i weekenderne. Kernehuset har et dejlig stort og vigtigt netværk, herunder pårørende, venner, kirkelige foreninger, vennekredsen, naboer, arbejdssteder samt KH og øvrige KH-bofællesskaber. Ny leder af Kernehuset Anne Marie H. Overgaard begyndte 1. juli 2014 som leder af Bofællesskabet Kernehuset i Ans. Hun afløser Kirsten og Torben Nord Hansen. Anne Marie H. Overgaard kommer fra Vestjylland, og er i løbet af sommeren flyttet ind i Kernehusets lederbolig sammen med sin mand og 2 døtre på 12 og 18 år. Anne Marie er uddannet socialrådgiver og kommer fra en stilling i Herning kommune, Børne- og familieafdelingen i Handicapteamet. Her har hun fået et godt kendskab til forskellige dele af handicapproblematikker gennem et bredt samarbejde med brugerne, forældre, sygehuse, institutioner, skoler osv. Anne Marie har arbejdet med særdeles komplekse problemstillinger. Hun har derfor erfaring både med socialfaglige undersøgelser, handleplaner og vigtigheden af et godt og tillidsfuldt samarbejde med alle parter omkring brugerne. Anne Marie siger: Jeg synes det er spændende og udfordrende at arbejde med mennesker. Jeg har ord for, at jeg er rummelig, fleksibel og har en anerkendende tilgang med fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Jeg ønsker i samarbejde med medarbejderne at varetage den daglige drift og skabe et varmt og trygt miljø for beboerne, hvor den evangelisk-lutherske kristendom bliver formidlet i trygge og frie rammer. Bestyrelsen for Kernehuset ser meget frem til samarbejdet med Anne Marie. Især to kompetencer hos Anne Marie spillede en rolle i valget af hende, til at stå i spidsen for at videreføre og udvikle Kernehuset, siger formanden, Niels Anne Marie H. Åge Kirkegård. Overgaard Det var hendes erfaring fra den kommunale sagsbehandling og så den empati og indlevelse, hun udstråler. Begge dele er der brug for sammen med andre kompetencer, og vi tror, det kan blive til stor glæde for beboerne, de pårørende og medarbejderne og alle andre, der har med Kernehuset at gøre. (Uddrag af pressemeddelelse fra Bofællesskabet Kernehuset) 19

20 Hvamvej 105, Hvam 9620 Aalestrup Leder: Anne Brorson Oprettet: 2012 Lejligheder: 12 Hjertebo ligger i landsbyen Hvam nord for Viborg og indeholder 12 selvstændige lejligheder, der er kombineret med store fællesrum indenfor og grønne arealer udenfor. Der er spisestue, dagligstue, fælles køkken og personalerum. På Hjertebo bor der 12 voksne mellem 18 og 53 år, som alle har en psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Der er vågen nattevagt, og det er med til at skabe tryghed på Hjertebo døgnet rundt. Som nabo til Hjertebo ligger Hvam Aktivitetstilbud, kaldt Hatten. Mange af beboerne arbejder på Hatten, og der er et tæt samarbejde mellem Hjertebo og aktivitetstilbudet. Den korte afstand til Hatten gør, at beboerne ikke skal være færdige om morgenen til et helt bestemt tidspunkt. Beboerne ankommer løbende til Hatten mellem 8.30 og 9.00, tilpasset beboerens aktuelle morgenhumør. Ellers er hverdagen på Hjertebo fyldt af glæde, samvær, aktiviteter, hygge og lidt forpligtelser, for beboerne skiftes til at deltage i madlavningen, så godt de kan. Kerneværdierne på Hjertebo er: Nærhed og omsorg, selvbestemmelse og medinddragelse, værdighed og hjerterum. Grønnegade Vamdrup Leder: Knud Dideriksen Oprettet: 2012 Lejligheder: 12 Sydhjørnet Bofællesskabet Sydhjørnet er beliggende i Vamdrup, 15 km sydvest for Kolding. Det er centralt beliggende i gåafstand til togstationen og på en stor naturskøn grund. Der er 12 lejligheder på Sydhjørnet, og indtil videre er der 9 beboere. Bofællesskabet henvender sig til voksne mennesker med en diagnose inden for autisme spektret eller en lignende udviklingsforstyrrelse. De 9 beboere har forskellige udfordringer og behov, men fælles for beboerne er, at de trives med struktur i hverdagen og med støttepersoner omkring sig. Beboerne har alle forskellige aktiviteter i hverdagen. Nogen er i gang med STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), andre har arbejde på en gård, i kirken og på kirkegården, som pedelmedhjælper eller andet arbejde. Det kristne livs- og menneskesyn kommer til udtryk i den daglige omgang med hinanden, men også gennem aftenandagt og bøn i forbindelse med måltiderne, ligesom der er tilbud om at komme i kirke. 20

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV OM OS Stubbekøbing Efterskole har siden oprettelsen i 1999 været stærkt engageret i målgruppen af unge med særlige behov, eller som det er blevet populært at sige - unge

Læs mere

Ledelsesberetning for KH for 2013

Ledelsesberetning for KH for 2013 Ledelsesberetning for KH for 2013 Efter flere år med stramninger og sværere vilkår for de handicappede og for de organisationer, der kæmper for de handicappedes sag ser vi måske ind i et vendepunkt i disse

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Botilbuddet Lounsgaarden

Botilbuddet Lounsgaarden Virksomhedsplan Botilbuddet Lounsgaarden Velkommen til Lounsgaarden Lounsgaarden er et privat, midlertidig botilbud efter servicelovens 107 uden tidsbegrænsning. Dette betyder, at de unge kan bo her så

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

KH bladetmaj 2 2015. Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret.

KH bladetmaj 2 2015. Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret. KH bladetmaj 2 2015 15 Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret. 3 10 Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej 75 8200 Århus N

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Pinsekursus for familier med unge i alderen 13 18 år med handicap. Målgruppe: Familier med unge i alderen 13 18 år med psykisk og fysisk handicap

Pinsekursus for familier med unge i alderen 13 18 år med handicap. Målgruppe: Familier med unge i alderen 13 18 år med psykisk og fysisk handicap Pinsekursus for familier med unge i alderen 13 18 år med handicap Målgruppe: Familier med unge i alderen 13 18 år med psykisk og fysisk handicap Formålsbeskrivelse forældre: Konkret viden, værktøjer og

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Gigtforeningens Vestjyllandskreds

Gigtforeningens Vestjyllandskreds Gigtforeningens Vestjyllandskreds Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner Gigtforeningens Vestjyllandskreds Gigtforeningens Vestjyllandskreds - et tilbud til dig

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Ansøgning om oprettelse af en 107 botilbud

Ansøgning om oprettelse af en 107 botilbud Varde Kommune Att.: Socialudvalget Bytoften 2 6800 Varde Ølgod den 14.5. 2013 Ansøgning om oprettelse af en 107 botilbud Østbækhjemmets bestyrelse skal hermed ansøge om godkendelse til at oprette en 107

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

»Kom, vi går«haderup Bibelcamping 2013 25. juli - 3. august. www.haderupcamping.dk

»Kom, vi går«haderup Bibelcamping 2013 25. juli - 3. august. www.haderupcamping.dk »Kom, vi går«haderup Bibelcamping 2013 25. juli - 3. august www.haderupcamping.dk Mødeprogram: Torsdag den 25. juli 10.00 Bibeltime v/ sognepræst Morten Mouritzen, Vinding Emne: Kald og kraft Jer 1,1-19

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

2015 VELKOMMEN KYLLINGELEJR

2015 VELKOMMEN KYLLINGELEJR Sommerlejr 2015 VELKOMMEN KYLLINGELEJR 20. 21. juni BØRNELEJR 27. 30. juni JUNIORLEJR 30. juni 4. juli PRAKTISKE OPLYSNINGER Velkommen til sommerens lejre Arrangør: Luthersk Mission, LM Kids i Østjylland

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Hus 18, Botilbuddet Åge Holmsvej ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Botilbuddet Åge Holmsvej 8 18 9800 Hjørring 72335577 bodil.bjerring.jacobsen@hjoerring.dk

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Åbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten

Åbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten Forfulgt 2011 Åbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten Forfulgt 2011 - Åbne Døres dag Den 5. november 2011 På Åbne Døres inspirationsdag

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde...

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde... BO, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE Beskæftigelse 103 Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel Et rigtigt arbejde... I Chaplins beskæftigelsestilbud er medarbejderne i front i den daglige drift. Her varetager

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Oplev: Foredrag ved Peter Mygind om mobning og social ansvarlighed. på Hestlund Efterskole. Skyggevej 21. 7440 Bording For nuværende og kommende ledere og

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

TIL NØRRE-SNEDE 185 411 TIL BRANDE

TIL NØRRE-SNEDE 185 411 TIL BRANDE MIDTJYSK Prøv vores linjefag På Midtjysk Efterskole får du mulighed for at afprøve fem ud af seks linjefag. Når du har prøvet, skal du beslutte dig for det linjefag, du vil være på resten af året. Friluftslinjen

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014 DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014 I denne folder får du overblikket over nogle af arrangementerne i Dansk Epilepsiforening i 2014. Du kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke arrangementer

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere