Teknisk Udvalg. Referat. Greve Kommune. Tirsdag den kl i mødelokale 6+7. Medlemmer:

Transkript

1 Teknisk Udvalg Tirsdag den kl i mødelokale 6+7 Medlemmer: Knud Pihl (V) Ingrid Valnert (V) Lars Kilhof (V) Jørgen Kristiansen (V) Per Breddam (A)

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side T1. Nørregade 31 - Lovliggørelse af udhus/dispensation fra lokalplan nr og bygningsreglement for småhuse BR-S 98 3 T2. Karlslunde Centervej 85, matr. nr. 20 a Karlslunde by, Karlslunde Landzonetilladelse 5 T3. Tilgang af boliger Oversigt T4. Lumringsbrovej - Nedlæggelse af del af offentlig vej 9 T5. Krogårdens Grundejerforening Vejkendelse 10 T6. Naturgenopretning/skovrejsning i Lille Vejleådalen 12 T7. Fremtidig strategi for containerpladser i KARA-kommuner 14 Meddelelser T8. Kvalitetskrav ved kloakrenovering. 16 T9. Overordnet undersøgelse af kloaksystemet Valg af rådgiver 18 T10. I/S Hedeland, bestyrelsesmøde den T11. ROVESTA Miljø I/S, bestyrelsesmøde den og repræsentantskabsmøde den T12. Gartneriet Hedegården, Kildebrøndevej 36 Klage over miljøgodkendelse af kulfyringsanlæg 22 T13. Strandparken I/S, bestyrelsesmøde den T14. Eventuelt 24

3 Side 2 Dagsorden der er offentlig tilgængelig Meddelelser fra formanden J.nr A14 Der holdes fællesmøde mellem Teknisk Udvalg og Socialudvalget den kl Der holdes nytårsmøde med politiet på Karlslunde politistation den kl Borgermøde om videreførsel af næste etape af renovering af Strandvejen (Mosede Parkvej til Greve Centervej) holdes den Borgermøde om Ventrupgård Nord holdes den kl i byrådssalen. HUR har besluttet at sende boligområderne Greve Landsby, Kildebrønde og Tune i offentlig høring inden regionplantillæg udarbejdes. Materialet Kommunernes areal-ønsker til boligformål, Debatoplæg om akut udlæg af nye boligarealer, og Udpluk fra baggrundsnotat til HUR s sag om Regionplantillæg om Greves ønsker blev omdelt på mødet.

4 Side 3 T1. Nørregade 31 - Lovliggørelse af udhus/dispensation fra lokalplan nr og bygningsreglement for småhuse BR-S 98 J.nr Teknisk Forvaltning har den modtaget en ansøgning om lovliggørelse af et ca. 44 m² udhus med ca. 15 m² udnyttet tagetage. Udhuset er placeret direkte i skel til naboejendommen og sammenbygget med eksisterende hus. Det samlede udnyttede areal er ca. 59 m². Der søges dispensation til at overskride det samlede tilladte areal for småbygninger på ejendommen med ca. 24 m² fra bestemmelserne i lokalplan nr , 6.6, som bestemmer: Inden for den på bilag 4 viste landsbykerne skal småbygninger, udhuse, garager og carporte godkendes af Byrådet hvad angår form, facadehøjde og taghældning. Disse bygninger må max. udgøre 50 m², heraf kun 35 m² i en bygning. Der søges endvidere dispensation til at overstige det tilladte bebyggede areal i skelbræmmen med ca. 9 m² og den tilladte bygningshøjde i skel med ca. 2,6 m fra bestemmelserne i bygningsreglement for småhuse BR-S 98 afsnit , stk. a og c, som bestemmer at : Det samlede areal af de bygninger, der ligger i eller nærmere skel end 2,5 m, må ikke være over 50 m² og Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må indenfor en afstand af 2,5 m fra skel være højere en 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. Teknisk Forvaltning har foretaget en naboorientering og ejeren af naboejendommen Nørregade 33 har ingen bemærkninger til den ansøgte dispensation/udhus. Udhusets størrelse og udformning med den høje tagkonstruktion og udnyttede tagetage betyder, at bygningen reelt fremstår som en tilbygning til det eksisterende hus. Højden på udhuset synes meget voldsom, og det er forvaltningens opfattelse, at udhuset på grund af sin udformning og placering kan give anledning til væsentlige indbliks- og skyggegener for naboejendommen. Til fordel for dispensation taler, at udhusets stil passer til enfamilieshuset, at placeringen tæt på skel ikke er fremmed i landsbymiljøet, og at naboen ingen bemærkninger har til bygningen. Endvidere er ejendommen omfattet af en servitutbestemmelse, som vanskeliggør placering af bebyggelse på en ellers stor grund. Hvis kommunen giver dispensation, vil det kunne danne præcedens og fremover gøre det vanskeligt at håndhæve lokalplanens bestemmelser. Der bør nævnes, at der på ejendommen uden tilladelse er opført ca. 33 m² carport og ca. 23 m² udhus. Carporten og udhuset skal efterfølgende lovliggøres. Bilag : Foto af udhus.

5 Side 4 Teknisk Forvaltnings indstilling : Alternativ 1 : Der meddeles dispensation fra bestemmelserne i lokalplan nr , 6.6, til at overstige det tilladte bebyggede areal med ca. 24 m² samt dispensation fra bestemmelserne i bygningsreglement for småhuse BR-S 98 afsnit , stk. a og c, til at overstige det tilladte areal i skelbræmmen med ca. 9 m² og til at overskride den tilladte højde i skelbræmmen med ca. 2,6 m. Dispensationen meddeles, fordi det skønnes, at bygningen falder harmonisk ind i landsbymiljøets byggestil, og at der ikke er fremkommet indsigelser fra nabo. Alternativ 2 : Der meddeles afslag på ansøgningen om dispensation fra bestemmelserne i lokalplan nr og bygningsreglement for småhuse BR-S 98 til at bibeholde det opførte udhus. Afslaget meddeles, fordi det skønnes, at udhuset på grund af sin udformning og placering på ejendommen giver anledning til væsentlige indbliksog skyggegener for naboejendommen. Ejendommen skal lovliggøres inden 6 måneder fra afgørelsen er meddelt. Hvis udhuset ikke er fjernet inden fristens udløb, bemyndiges forvaltningen til at udstede påbud/politianmeldelse. Knud Pihl, Ingrid Valnert, Lars Kilhof og Per Breddam tiltræder alternativ 1. Jørgen Kristiansen stemmer for alternativ 2.

6 Side 5 T2. Karlslunde Centervej 85, matr. nr. 20 a Karlslunde by, Karlslunde Landzonetilladelse J.nr /31895 T10/ har den modtaget en ansøgning om tilladelse til at etablere en idrætslegeplads på ca m² til dagskolens elever på Hulbækgård, Karlslunde Centervej 85. Ejendommen ligger i landzone. Projektet vil kræve en landzonetilladelse iht. Planlovens 35 stk. 1: I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Regionplan 2001 udlægger området til landbrugsjord med særlig høj dyrkningsværdi og til område, hvor skovrejsning er mulig. Kommuneplanen udlægger ejendommen til jordbrugsområde, hvor der ikke forekommer interessesammenfald mellem landbrugsinteresser og fredningsmæssige, miljømæssige eller rekreative interesser. Ejendommens samlede areal er m². Arealet på ca m² landbrugsjord, nord for Hulbækgård, ønskes indrettet til idrætslegeplads og til naturoplevelser med forskellige aktiviteter for børnene. Området vil mod det åbne land blive omkranset af levende hegn. Det er forvaltningens opfattelse, at etableringen må blive et stort plus for skolens elever og at den ansøgte anvendelse af arealet, der udgør 2% af det samlede grundareal, ikke vil skæmme området, når beplantningen er vokset til. Endvidere vurderes de planmæssige konsekvenser som ubetydelige, men det bør betinges/tinglyses, at arealet tilbageføres til jordbrugsformål, såfremt skolen ophører. Situationsplan/idéforslag til idrætslegeplads ligger i sagen. Teknisk Forvaltnings indstilling: Der meddeles principiel landzonetilladelse iht. Planlovens 35, stk. 1 til at etablere en idrætslegeplads som ansøgt på betingelse af, at der tinglyses en deklaration, der bestemmer, at arealet tilbageføres til jordbrugsformål, såfremt skolen ophører. Tilladelsen er meddelt under indtryk af, at de planmæssige konsekvenser er ubetydelige, og at placeringen ikke vil skæmme landskabet, når området mod det åbne land bliver omkranset af levende hegn. Forvaltningen bemyndiges til at meddele den endelige landzonetilladelse efter indhentet udtalelse fra Roskilde Amt, Hovedstadens Udviklingsråd og afholdt naboorientering.

7 Side 6 Knud Pihl, Ingrid Valnert, Lars Kilhof og Jørgen Kristiansen tiltræder indstillingen. Per Breddam stemmer imod og ønsker sine synspunkter medsendt høringen. Sagen forelægges Teknisk Udvalg igen, når høring har fundet sted.

8 Side 7 T3. Tilgang af boliger Oversigt 2003 J.nr T11/ , T27/ , By18/ , By13/ Teknisk Forvaltning har udarbejdet vedlagte Tilgang af boliger oversigt 2003 til brug for beregning af Bolig- og befolkningsprognose Oversigten er forvaltningens skøn over alle boliger, der forventes opført og indflyttet i perioden Det er ikke en operationel plan, der bygges efter. I forhold til sidste år, er der ikke skønnet ændringer over antal indflyttede boliger i Langagergård, Skelbakken, Hundige Center Øst, Egedalscentret og diverse huludfyldninger. I forhold til sidste år er der sket ændringer i følgende områder: Byagerparken Da området blev fuldt udbygget i 2001 med 76 tæt/lave boliger, er området udtaget af oversigten over tilgang af boliger for Freyas Kvarter Nyt område, der først skal lokalplanlægges. Der er budgetteret med specielle boliger og Byrådet skal tage stilling til antallet af ungdomsboliger den Det skønnes, at der bliver planlagt ungdomsboliger. De specielle boliger og ungdomsboligerne skønnes indflyttet i Forvaltningen forventer, at området derudover vil kunne lokalplanlægges med etageboliger, som først skønnes indflyttet efter Marens Minde I forhold til sidste år, forventes de 6 boliger stadig indflyttet i 2003, mens de sidste 2 boliger påregnes indflyttet i 2004 og ikke efter 2006, som skønnet sidste år. Porsvej Området blev fuldt udbygget i 2001 med 10 tæt/lave boliger, og er derfor udtaget af oversigten for Klintegården (Karlslunde Strandvej 32) Nyt område, der først skal lokalplanlægges (T2/ ). Den gamle stuehusbygning forventes udstykket i 4 lejligheder og grunden ud mod Kløvervej udstykket til én parcel. Da der var én bolig på grunden, kan der i alt indrettes 4 nye boliger. Boligerne forventes indflyttet i Greve Midtby (Kanalhusene) Af de i alt 84 etageboliger kaldet Kanalhusene er der kun opført to blokke med 12 boliger. De første 8 boliger er solgt, og ejeren oplyser, at den 3. blok forventes opført samtidigt med den resterende del af boligerne. Sidste års skøn på 18 indflyttede boliger i 2003, 30 i 2004 og 36 i 2005 holder derfor ikke. Ejeren skønner nu, at der indflyttes 12 boliger i 2003, ingen i 2004 og 36 boliger i hvert af årene 2005 og Fjællestien Sidste år var det skønnet, at de 11 boliger blev indflyttet i Jævnfør ændring af lokalplanforslaget (By21/ ) kan der kun opføres 10 boliger, som stadig forventes indflyttet i 2003.

9 Side 8 Hedebokroen (Nørregade 35) På Byrådets møde den , hvor Befolkningsprognose 2002 blev taget til efterretning, blev det bemærket, at der manglede et projekt for 10 ældreegnede boliger i den tidligere Hedebokroen i Tune. Projektet blev ikke indregnet i sidste års Befolkningsprognose 2002, men er medtaget i dette års oversigt med 8 indflyttede små boliger i 2002 og en forventning om 2 indflyttede boliger i Bilag: Tilgang af boliger oversigt 2002 (indflyttede boliger) Tilgang af boliger oversigt 2003 (indflyttede boliger) Teknisk Forvaltnings indstilling: Taget til efterretning. Sendes til orientering til Byrådet via Økonomiudvalget. Taget til efterretning.

10 Side 9 T4. Lumringsbrovej - Nedlæggelse af del af offentlig vej J.nr P24 Ø3/ , By1/ En grundejer har søgt om nedlæggelse og køb af et offentligt vejareal, som støder op til hendes ejendom Hundige Strandvej 12. Arealet er en del af den offentlige vej Lumringsbrovej og er på ca. 120 m 2, jf. vedlagte kortbilag. Grundejeren ønsker at kunne bygge en carport/garage på sin grund og har derfor brug for en forøgelse af ejendommens areal, som efter et køb bliver på ca. 673 m 2. Byrådet har den besluttet, at arealet kan sælges. Efter vejlovens 23 skal Teknisk Udvalg nu tage stilling til, om vejarealet kan nedlægges efter proceduren i vejlovens kap. 9. Lumringsbrovej blev i 1976 lukket mod Hundige Strandvej. En gående adgang til Strandvejen blev opretholdt. Det resterende vejareal blev plantet til som et grønt anlæg. Dette grønne areal ønsker grundejeren at købe. Kommunen vedligeholder i dag det grønne anlæg, og forvaltningen skønner, at kommunen ingen interesse har i at bevare arealet som en del af Lumringsbrovej. Der er ingen trafiksikkerhedsmæssige problemer i at nedlægge vejarealet, og det strider ikke mod lokalplan eller kommuneplan. Forvaltningen sikrer, at stiadgangen til Strandvejen bliver bevaret, ligesom kommunens forsyningsledninger og eventuelt andre ledninger i arealet skal sikres ved tinglysning af servitut om fri adgang til ledningerne. Bilag: Kort over Lumringsbrovej Teknisk Forvaltnings indstilling: Det anbefales overfor Byrådet, at nedlægge en del af den offentlige vej Lumringsbrovej efter proceduren i vejlovens kapitel 9. Beslutningen annonceres med en indsigelsesfrist på 8 uger. Såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser mod beslutningen, bemyndiges Teknisk Forvaltning til at nedlægge vejarealet. Udgifterne i forbindelse med de matrikulære ændringer skal afholdes af køberen. Indstillingen tiltrådt.

11 Side 10 T5. Krogårdens Grundejerforening Vejkendelse J.nr P28 T25/ , T7/ , Ø21/ ,By20/ Byrådet besluttede den at afsige en kendelse om istandsættelse af de private fællesveje Rytterbakken, Hedebovej, Krobækvej, Gøgevej, Carl E. Lentz Vej, Walthersvej, Ryttervej, Snerlevej, Magnoliavej og Lupinvej. Kendelsen indeholdt blandt andet regulering af brønde/riste og udlægning af slidlag. Byrådet vedtog, at medtage etablering af 6 bump på Rytterbakken og 2 bump på Hedebovej i kendelsen. 5 grundejere klagede til Vejdirektoratet over, at etablering af bump blev taget med i kendelsen. Vejdirektoratet har behandlet klagerne og fundet kendelsen ugyldig. Baggrunden herfor er kommunens manglende begrundelse for at indarbejde bumpene i kendelsen og kommunens manglende høring af grundejerne efter Byrådet traf beslutningen om at indarbejde bumpene i kendelsen. Vejdirektoratet anmoder kommunen om at genoptage sagen. Vejmyndigheden (kommunen) kan i henhold til Lov om private fællesveje 44, stk. 2 beslutte at indarbejde etablering af bump i kendelsen og fordele udgifterne på samme vilkår som ved det øvrige istandsættelsesarbejde, hvis bumpene etableres for at forbedre det trafikale miljø. Det er op til kommunens skøn, hvornår det trafikale miljø skal forbedres - med andre ord hvornår og hvorfor kommunen pålægger grundejerne at etablere bump. En afgørelse skal altid ledsages af en begrundelse. Hvis begrundelsen beror på et skøn, skal de faglige og saglige kriterier, myndigheden har lagt vægt på, også angives. Det vil sige, at kommunen skal foretage en vurdering af vejene og området som helhed, af trafikmængden og af hastighederne mv. Argumenterne ved etablering af bump er beskrevet i vedlagte notat fra juni Forvaltningen anbefaler, at etablering af bump ikke indarbejdes i kendelsen. Dette begrundes med den relative beskedne trafikmængde på Hedebovej og den lave gennemsnitshastighed på både Hedebovej og Rytterbakken. Etablering af bump skønnes ikke at kunne nedsætte hastigheden væsentligt. Området er et lukket vejsystem uden gennemkørende trafik. Efter Lov om private fællesveje 44, stk. 3 kan grundejerne af egen drift etablere og finansiere bump. Projektet (den tekniske udformning) skal godkendes af kommunen og politiet. Byrådet meddelte den anlægs- og indtægtsbevilling på kr. finansieret af kassen. Bevillingerne søges overført til år Bilag: Kendelse (endelig) Kort over området Bidragsfordelingsnøgle Notat om etablering af bump

12 Side 11 Teknisk Forvaltnings indstilling: Det anbefales, at Byrådet i henhold til Privatvejslovens afsiger kendelse om istandsættelse af de private fællesveje Rytterbakken, Hedebovej, Krobækvej, Gøgevej, Carl E. Lentz Vej, Walthersvej, Ryttervej, Snerlevej, Magnoliavej og Lupinvej. Etablering af bump tages ikke med i kendelsen. Dette begrundes med, at trafikmængde på Hedebovej er relativ beskeden, at gennemsnitshastigheden på hhv. Hedebovej og Rytterbakken i forvejen er meget lav og at området består af et lukket vejsystem uden gennemkørende trafik. Det anbefales overfor Byrådet via Økonomiudvalget, at anlægs-, og indtægtsbevilling på kr. med rådighedsbeløb i 2002 overføres til 2003 med rådigheds- beløb i Sagen udsat.

13 Side 12 T6. Naturgenopretning/skovrejsning i Lille Vejleådalen J.nr , J.nr By19/ , Ø20/ , T2/ Byrådet vedtog på mødet den , at meddele anlægsbevilling på i alt 1 mio. kr. med rådighedsbeløb på kr. i 2002 til udarbejdelse af idéskitse mm. og kr. i Der er yderligere afsat kr. på budget 2003 til naturgenopretning/skovrejsning i Lille Vejleådalen. En konsulent har udarbejdet vedlagte forslag til en ideskitse på baggrund af en landskabsanalyse i Lille Vejleådalen, som også er sendt til Ishøj Kommune. Forslaget beskriver, at ådalen består af 3 karakteristiske dele: 1. Den bynære del fra stranden i øst til Køge Bugt Motorvejen. Denne del af ådalen er mere eller mindre omkranset af bebyggelse og indeholder mange elementer; forskellig beplantning, søer og rekreative anlæg m.m. 2. Åen i det åbne land fra Køge Bugt Motorvejen til Kappelev Landevej. Ådalen fremtræder her som et jævnt, fladt område med ejendomme, der virker ret forsømte (bl.a. skydebane, transformerstation og industriområde). Pile Mølle, der ligger tæt ved motorvejen, er et kulturhistorisk vigtigt anlæg. 3. Åen i herregårdslandskabet fra Kappelev Landevej til åens udspring. Åen forløber her i et flot og sammenhængende herregårdslandskab. Idéen er at skabe landskabelig sammenhæng mellem ådalens forskellige delstrækninger og mellem nord- og sydsiden af åen. Ådalens landskab skal afgrænses/afskærmes mod omkringliggende bebyggelser og veje bl.a. ved etablering af større skovbeplantninger. Den rekreative værdi af ådalen forøges ved at etablere en sammenhængende stiforbindelse fra Strandparken og ind til herregårdslandskabet ved Gjeddesdal/ Benzonsdal, som vil kunne videreføres mod Hedeland. Herved bliver det muligt, at opleve ådalens varierede landskaber til fods eller på cykel. De 3 områder er beskrevet i Lille Vejleådalen åen, der danner skel mellem Greve og Ishøj. Forvaltningen har holdt 2 møder med Ishøj Kommune og sagen forelægges politisk den Indenfor del 1 vil forslaget kunne gennemføres på s side af vandløbet i 2003, da kommunen ejer det meste af arealet. Realiseringen af landskabsplanen kræver afklaring i forhold til anden lovgivning og andre myndigheder. Der kræves en række dispensationer iht. Naturbeskyttelsesloven og en naturgenopretning af Lille Vejleåen, der er et amtsvandløb, skal godkendes af både Roskilde og Københavns Amter. Det skal afklares om private grundejere vil være interesseret i enten at gå med i projektet eller sælge jord til projektet. Det er primært relevant i forhold til skovrejsning og anlæg af stiforbindelser indenfor del 2 og 3. Som besluttet af Teknisk Udvalg på møde den skal det særskilt undersøges, om det vil være muligt at realisere dele af projektet ved at bringe den nyligt indgående rammeaftale om skovrejsning mellem Københavns Energi og Miljøministeriet i spil. Der er aftalt møde mellem forvaltningen og rammeaftalens parter den

14 Side 13 Hvis der bliver behov kan de to Tekniske Udvalg holde fællesmøde om idéskitsen og økonomiske muligheder og prioriteringer. Bilag: Lille Vejleådalen åen, der danner skel mellem Greve og Ishøj Teknisk Forvaltnings indstilling: Idéskitsen godkendes som udgangspunkt for et projektsamarbejde med Ishøj Kommune om naturgenopretning og skovrejsning i Lille Vejleådalen. Det anbefales, at der udarbejdes et anlægsprojekt med prissætning af anlægsarbejder for del 1, som vil kunne gennemføres i Der afholdes/afholdes ikke fællesmøde mellem de to tekniske udvalg. Indstillingen tiltrådt. Udvalget holder fællesmøde med Ishøjs Tekniske Udvalg, forudsat at Ishøj også er positiv.

15 Side 14 T7. Fremtidig strategi for containerpladser i KARAkommuner J.nr I/S KARA/I/S MOKRA har på bestyrelsesmøde og repræsentantskabsmøde den besluttet at arbejde videre med ny vision og strategi for KARA/MOKRA. Visioner og strategier er beskrevet i vedlagte notat af KARA frem mod år Med notatet sættes der fokus på strategier for containerpladser fremover i KARA. Det fremgår, at der i dag sker subsidiering af pladser, som er etableret og drevet af KARA. Subsidieringen belaster forbrændingsafgiften og påvirker dermed KARA s konkurrenceevne og muligheder for samarbejder med andre affaldsselskaber. KARA har opstillet følgende strategier og mål for containerpladserne: CONTAINERPLADSER Strategier Mål 1. Containerpladser som selvstændig Senest i forbindelse med budget 2004 at økonomisk enhed få vedtaget en model for finansiering 2. Sikre at containerpladser er en service, der stilles til rådighed for alle amtet har samme service og pris At alle borgere og virksomheder i hele borgere og erhvervsvirksomheder i KARA s opland 3. Effektivisering på behandlingssiden Udnytte stordriftsfordele til at få bedre priser på behandling/afsætning af de indsamlede mængder Forvaltningen peger på 3 mulige modeller for fremtidig anlæg og drift af containerpladser i KARA-kommuner: Model 1 Uændret drift i forhold til i dag, hvor nogle pladser drives af KARA og andre drives af medlemskommuner. Med denne model skal der findes en løsning på underskuddet, som skal fordeles mellem medlemskommunerne. Hvis en sådan strategi vælges, bør fordelingen tage udgangspunkt i den enkelte kommunes borgere og virksomheders anvendelse af KARA-pladserne. Faktiske indvejede mængder registreret via KARA-kort kunne lægges til grund. Forudsætningen for denne løsning er dog, at alle besøgende skal registreres, også dem, som betaler kontant. Som minimum skal det registreres, om det er en borger eller erhvervskunde, samt hvilken kommune den besøgende hører hjemme i. På baggrund af denne registrering, vil underskuddet skulle fordeles mellem borgerne via renovationsbidraget og virksomhederne via et erhvervsaffaldsgebyr. Model 2 KARA anlægger og driver alle pladser i medlemskommunerne. Underskud dækkes via afgifter til den enkelte kommune med udgangspunkt i kommunes anvendelse af pladserne. På denne måde tages der højde for de kommuner, som beholder indsamlingsordninger ude hos borgerne. Modellen forudsætter krav om ensartet adgangskontrol på alle pladser. Det er en entydig strategi, og der vil formentlig kunne op-

16 Side 15 nås stordriftsfordele. Som ved model 1 er det nødvendigt, at der sker en udgiftsfordeling mellem borgere og erhvervsvirksomheder efter konkret benyttelse. Model 3 Nuværende KARA-pladser afhændes til beliggenhedskommunerne. Eventuelt kan flere kommuner gå sammen om en plads. Udgangspunktet er altså, at den enkelte kommune selv ejer og driver en plads. Med denne model er KARA ude af billedet og kan koncentrere sig om kerneforretningen, som er at modtage og behandle affald. Denne model er også entydig. For de store pladser vil der formentlig ikke være tab af stordriftsfordele i særlig grad. Den enkelte kommune kan selv beslutte sit serviceniveau på pladsen. Som en variation af modellen kunne KARA stå for driften af kommunens plads, såfremt konkurrencedygtighed er tilstede. Udgiftsfordeling mellem borgere og erhverv vil i denne model være op til den enkelte kommune. Den fremtidige strategi for containerpladser i KARA-kommuner bør afklares snarest. Ikke mindst med baggrund i s planer for etablering af en genbrugsstation. Kommunens holdning til fremtidig strategi bør drøftes nu med henblik på afklaring senest i forbindelse med budget Bilag: Forsyningsvirksomhedens notat af om fremtidig strategi Notat af KARA frem mod år 2010 Teknisk Forvaltnings indstilling: Den fremtidige strategi for KARA-containerpladser drøftes. Sagen drøftet.

17 Side 16 Meddelelser fra forvaltningen T8. Kvalitetskrav ved kloakrenovering. J.nr T31/ , Ø6/ , By6/ Byrådet godkendte den , at udbud af renovering af kloakledninger kunne sættes i værk som et 3-årigt rammeudbud, meddelte anlægsbevilling og bad om oplysning om de kvalitetskrav mv., som Kommunen stiller ved udbudet. Renoveringsmetoden strømpeforing skal i rammeudbud, og i den forbindelse stilles følgende krav. Fabrikken, hvor strømperne fremstilles, skal være certificeret efter Dansk Standard for kvalitetsstyringsystemer og miljø- og arbejdsmiljøstyring efter gældende ISO-normer. Det samme gælder laboratorierne, som kontrollerer råvarer og strømpens ringstivhed. Ved installation af strømperne i kloakledningen skal som et minimum NO-DIG (samarbejde mellem kommuner og entreprenører om ikke-opgravningsmetoder) kontrolordningens tekniske bestemmelser følges. Dvs. at forskrifter for dimensionering af strømpen, stikprøveudtagning af ringstivhed og tæthedsprøvning, udhærdning og færdiggørelse af den renoverede ledning skal følges. Alle inspektioner skal journaliseres. Strømper fra alle installationer skal registreres og være sporbare til fabrikkens kvalitetskontrol. Det skal dokumenteres, at strømpeforingen forventes en levetid på 100 år. Resultater af både interne og eksterne audits skal være tilgængelige for kommunen. Ved audits forstås, at virksomheden jævnligt kontrolleres af den instans, som har givet virksomheden certifikat. Ved eventuelt bortfald af certificering skal kommunen straks kontaktes. Tilsvarende krav gælder for NO-DIG Kontroludvalgets kontrol. TV-inspektioner af kloakledninger skal udføres i overensstemmelse DTVK (Dansk TV-kontrolordning) s kontrolordning for TV-inspektioner. Alle medarbejdere, som udfører fabrikation og installation af strømpen skal være uddannet i overensstemmelse med certificeringerne. Efter afslutning af en strømperenovering skal der på digital form udarbejdes afleveringsdokumenter i overensstemmelse med certificering og NO-DIG Kontrolordning Forvaltningen er med de beskrevne procedurer sikker på, at kvalitetskontrollen er fuldt tilfredsstillende. Tilsvarende krav vil blive stillet ved det nye udbud. Teknisk Forvaltnings indstilling: Til orientering. Videresendes til Økonomiudvalget til orientering.

18 Side 17 Taget til efterretning.

19 Side 18 T9. Overordnet undersøgelse af kloaksystemet Valg af rådgiver J. nr T2/ , Ø24/ , By18/ , T19/ Forvaltningen har indhentet tilbud fra to rådgivende ingeniørfirmaer, Cowi og Krüger/ Ph-Consult, på den overordnede undersøgelse af kloaksystemet. Forud for tilbudsgivningen har forvaltningen haft møder med hver af rådgiverne, og derefter udarbejdet et udbudsgrundlag, der indeholdt følgende hovedpunkter: Fase 1: Der skal gives en beskrivelse af den konkrete regnhændelse fra først i august 2002, bl.a. ud fra de statistiske sandsynligheder en overordnet vurdering af dimensioneringsgrundlaget for s spildevandsanlæg (regn- og spildevandsystem) en overordnet vurdering af separatkloakering af Tune en kort redegørelse for oversvømmelse af Greve Landsby og Greve Midtby. Fase 2: Overordnet gennemgang af hele kommunens regn- og spildevandssystem, analyse af struktur og oplande, analyse af konkrete hændelser og driftserfaringer, vurdering og anvendelse af eksisterende undersøgelser i relation til oversvømmelse (Greve Midtby, Lundemosen, Godsparken m.v.), opstilling af MOUSE model (spilde og regnvandssystem.), kapacitetsanalyse på baggrund af historiske regn-serier, vurdering af uvedkommende vand på spildevandssystemet, herunder overløb fra regn- til spildevandssystem, identifikation af aktuelt serviceniveau i deloplande, forslag til fastlæggelse af serviceniveau i deloplande, forslag samt økonomi på tiltag, der kan tilvejebringe det ønskede serviceniveau. Forslag til supplerende undersøgelser Forslag til fremtidig dimensioneringsgrundlag på baggrund af de nye regler på området Begge de bydende firmaer kom med velkvalificerede tilbud på udførelse af opgaven og indenfor beløbsrammen på kr. Forvaltningen valgte Cowi som rådgiver ud fra en helhedsvurdering, herunder deres vurdering af opgaven på det indledende møde, deres videre oplæg og strategi på udførelse af opgaven samt økonomien. Cowi har valgt at opdele forvaltningens fase 2 i en fase 2 og fase 3. Cowi er gået i gang med fase 1. Der vedlægges en foreløbig tidsplan for gennemførelse af projektet. Tidsplanen angiver tidspunktet for politisk behandling. Budgetforligsgruppen inddrages også.

20 Side 19 Bilag: Tidsplan for gennemførelse af projektet. Teknisk Forvaltnings indstilling: Til orientering. Taget til efterretning.

21 Side 20 T10. I/S Hedeland, bestyrelsesmøde den J.nr A04 af bestyrelsesmøde i I/S Hedeland den Følgende punkter blev behandlet: Diverse meddelelser Arrangementer, aktiviteter i Hedelandsområdet i 2002 og Statusrapport for drifts- og anlægsarbejder og beskæftigelsesprojekterne. I/S Hedelands budget Københavns Amts anmodning om udarbejdelse af revideret budgetsforslag. Fornyet behandling. Køreteknisk Institut, Abildsgårdsvej 17, Tjæreby. Lejeaftaler med Køreteknisk Institut/Roskilde Amt udløb den Roskilde Amt søger om forlængelse til Ansøgning fra Brandhøjbanen om tilskud til publikumsforbedrende foranstaltninger. Adgangsforhold. Frigivelse af midler til etablering af bomme. Anlægsområde Reerslev Vest og Nord. Forbedring og omlægning af gang- og ridestier. Anlægsområde Vindinge Øst, Stærkende Vest. Fem Ege Station, Vindingevej 201. Færdiggørelse af perronarealer m.v. ligger i sagen. Teknisk Forvaltnings indstilling: Til orientering. Taget til efterretning.

22 Side 21 T11. ROVESTA Miljø I/S, bestyrelsesmøde den og repræsentantskabsmøde den J.nr Sag nr fra bestyrelsesmøde den Følgende punkter blev behandlet: 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra møde den Evaluering af plenarmøde den Lukket sag. 5. Regnskab for 3. kvartal og oktober samt prognose 3 for Lukket sag. 7. Budget 2003 og overslagsår Bestyrelsesvederlag i Kassekredit i Mødeplan for Repræsentantskabsmøde den Orienteringer. fra repræsentantskabsmøde den Følgende punkter blev behandlet: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigent. 3. Formandsberetning. 4. Budget 2003 og overslagsår Bestyrelsesvederlag i Kassekredit i Status om driften af ROVESTA Miljø A/S. 8. Næste møde i Repræsentantskabet for ROVESTA Miljø. erne ligger i sagen. Teknisk Forvaltnings indstilling: Til orientering. Taget til efterretning.

23 Side 22 T12. Gartneriet Hedegården, Kildebrøndevej 36 Klage over miljøgodkendelse af kulfyringsanlæg J.nr Sag T12/ T13/ T20/ T15/ Danmarks Naturfredningsforening har påklaget s miljøgodkendelse af kulfyringsanlæg på gartneriet Hedegården, Kildebrøndevej 36. Klagen er begrundet med, at fyring med kul forurener langt mere end fyring med naturgas - foreningen mener derfor, at godkendelsen går direkte imod princippet om renere teknologi. Desuden henvises til Miljøstyrelsens luftvejledning, hvor det er anført, at kul ikke bør anvendes i anlæg, der er mindre end 5 MW. Klagen er videresendt til Miljøstyrelsen. Kommunen afventer Miljøstyrelsens afgørelse, inden der gives byggetilladelse. Teknisk Forvaltnings indstilling: Til orientering. Taget til efterretning. Danmarks Naturfredningsforening har trukket klagen tilbage, så godkendelsen står ved magt.

24 Side 23 T13. Strandparken I/S, bestyrelsesmøde den J.nr A04 fra bestyrelsesmøde i Strandparken I/S den forelægges til orientering. Følgende punkter blev behandlet: 1. Meddelelser fra formanden: a) Naturekspedition i Strandparken for 3-6 klassetrin. Der har været 41 naturekspeditioner i Strandparken i b) Plejeplan - Status for plejeplan og nye tiltag planlagt for c) Naturlegepladser Naturlegeplads nr. 2 beliggende ved Lynghuset er anlagt og skal indvies i De sidste 2 legepladser udføres i første halvår d) Erosion på Brøndby Strand Aftale er indgået med NIRAS A/S om en langsigtet overvågning af udviklingen i strandprofilen. Den årlige udgift vurderes til kr. e) Masterplan for Strandparken. Der er iværksat udarbejdelse af en masterplan for Strandparken. Nærmere herom. Sager til beslutning: 2. Nyt budget for Amtsrådet har vedtaget en besparelse på 3%. 3. Forsikringsforhold. KommuneForsikring har varslet stigninger på præmierne. 4. Ansøgning fra Heerup Museet om støtte til udgivelse af guide. Guiden skal indeholde ruteforslag til Heerups værker med 11 destinationer, hvor værkerne kan beses. 5. Mødeplan for Eventuelt. Intet. ligger i sagen. Teknisk Forvaltnings indstilling: Til orientering. Taget til efterretning.

25 Side 24 T14. Eventuelt