Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Transkript

1 Elevtallet maj 2010 Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge /111*100 = 36 % Piger /111*100 = 64 % % andel 56/111*100 = 50,5 % 55/111*100 = 49,5 % Tabel 1: Elevtallet maj Tallene kommer fra Kodebogen statistisk materiale (materiale nummer 1 111) Ser man på fordelingen af eleverne, kan man se, at over halvdelen af eleverne er piger. Da Ølgod Efterskole bestræber, at have lige mange piger og drenge, må man ud fra tabellen konkludere, at flere drenge end piger forlader skolen, enten frivilligt eller ved hjemsendelse. Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene. Analyse af spørgeskema I alt 47 elever besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til 42,3 % af det samlede elevtal. De var fordelt på følgende måde: Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge /47*100 = 40,2 % Piger /47*100 = 59,8 % % andel 28/47*100 = 55,3 % 21/47*100 = 44,7 % Tabel 2: Fordeling af elever ud fra respondenterne. Tallene kommer fra Kodebogen Ølgod Efterskole Ud fra ovenstående tabel kan man se, at pigerne generelt hellere vil bruge tid på at besvare spørgeskemaet, da ca. 60 % af besvarelserne kommer fra piger. Det er især pigerne i 9 klasse der har svaret, da de er repræsenteret 60,7 1 % af det samlede antal piger. Med hensyn til klassetrinene har 10,6 % flere 9. klasses elever valgt, at besvare spørgeskemaet frem for 10 klasserne. 1 17/28 * 100 = 60,71 60,7 %

2 Hvor kommer eleverne fra? Figur 1: Fordeling af elever i spørgeskemaet og det samlede elevtal. Tallene kommer fra Kodebogen for Ølgod Efterskole og Kodebogen for statistisk materiale Ser man på fordelingen af det samlede elevtal kan man se, at Jylland er stærk overrepræsenteret i forhold til Fyn og Sjælland. De udgør 90 % af elevtallet, ud af de 90 % kommer 57 % af dem fra Varde + nabo 2 kommunerne. Efterskoleforeningen har i deres Nyhedsbrev 3 Tal om efterskolen 2009 skrevet, at nogen af skolerne får eleverne fra deres nærområde. Det er dog ikke noget de har dokumentation på, da de kun kan se hvor skolerne ligger ikke hvor eleverne kommer fra, men man må da sige, at det passer på Ølgod Efterskole, da 57 % af eleverne kommer fra nærområdet. Spørgeskemaets respondent fordeling passer godt med fordelingen af elever på Ølgod Efterskole. Ser man på ovenstående figur kan man se, at fordelingen passer. Her kommer 26 af eleverne fra Varde + nabo kommunerne, hvilket svarer til 55 % af respondenterne. 2 Billund, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern og Vejen 3 Bilag 12. Tal om efterskolen 2009

3 Hvorfor valgte eleven Ølgod Efterskole? Figur 2: Begrundelse for valg af Ølgod Efterskole. Tallene kommer fra Kodebogen Ølgod Efterskole Her fik respondenterne mulighed for at krydse i flere af felterne, hvilket gør, at der er et samlet antal besvarelser på 77. Ser man på figuren kan man se, at de fleste har valgt skolen på grund af de valgfag skolen udbyder, hvor kun 8 samlet set har valgt skolen på baggrund af venner og familie. Hvilket viser, at eleverne vælger ud fra interesser og behov, og ikke på grund af familie og venner. 13 respondenter har svaret, at positiv omtale var en af grundene til de valgte Ølgod Efterskoler. Fire ud af de tretten har også krydset af i henholdsvis venner og familie. Hvilket understøtter den ovenstående faktor, at eleverne hovedsagligt vælger ud fra interesser og behov. Ser man på besvarelserne i andet, har tretten af respondenterne svaret, at de følte sig godt tilpas og at de kunne lide skolen den virkede hyggelig og den passede til dem, hvilket må være baseret ud fra de for besøg/elevdage de har haft på skolen. Enkelte af de tretten nævner, at de valgte Ølgod Efterskole fordi det ikke var en decideret musik eller idrætsefterskole. Den havde lidt af det hele.

4 Hvad er godt ved at være på efterskole? Figur 3: Elevernes holdning til hvad der er godt ved at være på efterskole. Tallene kommer fra Kodebogen Ølgod Efterskole Her fik respondenterne mulighed for at krydse i flere af felterne, hvilket gør at det samlede antal besvarelser er på 94. Ser man på tabellen kan man se, at de fleste synes det bedste ved at være på efterskole var det sammenhold/fællesskab man fik, samt en masse nye venner. Men hvis man læser besvarelserne i andet, så er der flere der svarer, at det var udfordringen ved at komme på efterskole og de erfaringer de tager med derfra, er en positiv ting for dem. Kun 5 havde svaret, at det bedste ved at være på efterskole er, at man kommer væk hjemmefra. Hvilket viser, at eleverne ubevist bruger efterskolen som springbræt til det videre voksne liv. De lærer, at stå på egne ben og klare sig udenfor folkeskolens og familiens trygge rammer. Som flere af dem skrev i andet, det er en udfordring at komme på efterskole.

5 Hvad er dårligt ved at være på efterskole? Her fik respondenterne også mulighed for, at krydse flere svar af, hvilket gav et samlet antal besvarelser på 63. Figur 4: Elevernes holdning til hvad der er dårligt ved at være på efterskole. Tallene kommer fra Kodebogen Ølgod Efterskole Der er en jævn fordeling mellem de punkter der var listet i spørgeskemaet. Respondenterne har dog givet udtryk for gennem punkterne stoppe og andet, at skulle stoppe og vende hjem, med risiko for at føle sig udenfor er det værste ved at være på efterskole. Enkelte elever referer i besvarelserne andet til hændelser på skolen med hensyn til lærer, IT system og manglende kommunikation med lærerne, som værende dårlige oplevelser. Så det er ikke efterskoleopholdet der er dårligt, det er det der kommer bagefter respondenterne synes er dårligt.

6 Hvad skal eleven efter opholdet på Ølgod Efterskole? Figur 5: Fremtidsudsiger for eleverne. Materialet er fra kodebogen Ølgod Efterskole Lagkagen viser at 79 % af respondenterne vælger en videregående uddannelse efter opholdet på Ølgod Efterskole. Det viser, at det ikke kun er 10 klasse eleverne der skal på en videregående uddannelse, det er også elever fra 9 klasse der vælger den vej. Kun 8 % af respondenterne skal tilbage til folkeskolen, hvilket viser, at de 9 klasses elever der ikke skal på en anden efterskole, vælger den videregående uddannelse frem for, at skulle tage 10 klasse i folkeskolen. Valget kan også være påvirket af det respondenterne svarede til hvad der var dårlig ved at være på efterskole, at komme tilbage og så føle sig udenfor, fordi man har været hjemmefra i et år. Delkonklusion Pigerne udgør 60 % af respondenterne, og 90 % af respondenterne kommer fra Jylland. Ud af de 90 %, kommer de 57 % af dem fra Varde + nabo kommuner. De fleste respondenter valgte Ølgod Efterskole for valgfagene og fordi de følte sig godt tilpas på skolen, da de var til for besøg/elevdage. Det gode ved at være på efterskoler er ifølge respondenterne det sammenhold/fællesskab man får, samt alle de nye venner.

7 Det dårlige ved at være på efterskole er at stoppe og angsten for at være udenfor når respondenterne vender tilbage til deres hjem kommune. 79 % af respondenterne skal på en videregående uddannelse efter opholdet på efterskolen og kun 8 % af 9 klasses respondenterne vender tilbage til folkeskolen.