Nordisk Gastronomisk innovation Camp, del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Gastronomisk innovation Camp, del 2"

Transkript

1 Foto Jannie Stensig Vestergaard, Workshop den 4 november 2009 i København vi spiser morgenmad i Væksthuset Nordisk Gastronomisk innovation Camp, del 2 Arbejds tittel Nyt Nordisk Køkken mad til mange i hverdagen 1.feb 2008 til 30. nov Foto Jannie Stensig Vestergaard, Workshop den 4 november 2009 i København der laves mad 1

2 Indhold Resumé... 3 Projektdeltagere... 4 Projektforløb... 5 Seminar... 5 Arbejdet med manifestet... 6 Arbejdet med opskrifterne... 7 Afsluttende Workshop... 7 Projektets resultat og perspektivering... 8 Bilag... 9 Bilag 1: Program for seminar den 27 og 28 november 2008 på Ankerhus... 9 Bilag 2: Program for Workshop den 4 november 2009 på KU Life Bilag 3: Indledende interview med personer fra de deltagende køkkener Sverige Norge Island Danmark Finland Grønland Bilag 4: Interview med personer fra de deltagende køkkener ved projektets udløb Grønland Norge Sverige Danmark Island Finland Bilag 5 -Skabelon til opskrifter Bilag 6: Oversigt over opskrifter udviklet i projektet

3 Resumé Nordisk Gastronomisk Innovation Camp viste, at storkøkkener, som fremstiller mad til mange i hverdagen var interesserede i at arbejde med manifestet Det Ny Nordiske køkken. I del 2 skulle storkøkkener fra de nordiske lande derfor forholde sig til manifestet og udvikle opskrifter der matchede manifestet. Deltagere fra Grønland, Finland, Norge, Sverige og Danmark mødtes i november 2008 og diskuterede manifestet, og tog derefter inspirerede hjem og trak i arbejdstøjet. I styregruppen blev der herefter arbejdet med manifestet ud fra de input, der var kommet fra seminaret. Efter korrespondance frem og tilbage var der dog stemning for blandt deltagerne, at manifestet bibeholdt sin oprindelige ordlyd og form. Det skulle dog suppleres med et inspirationskatalog, som bl.a. indeholdt de udviklede opskrifter og andet relevant materiale. Den 4. November 2009 mødtes deltagerne igen til en workshop (Island var også med ). Denne gang tilberedte køkkenerne nogle af de retter, de havde udviklet i forløbet til stor gensidig inspiration. Desuden holdt Magnus Gröntoft fra Nordisk Ministerråd et oplæg om det kommende program for Nordisk Ministerråd. Foto Jannie Stensig Vestergaard, Workshop den 4 november 2009 i København Grønlandske Enebær 3

4 Projektdeltagere Styregruppen har bestået af: Gitte Gross, Leder af VIFFOS (projektleder og ansvarlig for projektet) Karent Leth, Mad- og måltidskonsulent, Kost og Ernæringsforbundet Jannie Steensig Vestergaard, postdoc, Københavns Universitet, LIFE Hanne Hyldgaard Langager, Udviklingskonsulent, VIFFOS (til forår 2009) Ina Clausen, Udviklingskonsulent i VIFFOS og Adjunkt, University College, Sjælland Birthe Kofoed Mortensen Udviklingskonsulent i VIFFOS og Adjunkt, University College, Sjælland (fra efterår 2009) Følgende køkkener har deltaget i hele eller dele af projektet og har bidraget med: At anerkende manifestet At omsætte manifestets ord til handling i deres køkkener At udvikle opskrifter At bidrage med erfaringer. Norge: Arnt Steffensen, Den Norske Opera Mari Jørgense, Skolekantinekøkken på Mailand vg skole Finland: Jari Honkonen, vocational teacher/ chef, Savo Vocational College, Kuopio Tuija Sinisalo, leder af driftsenhed, Jämsä kommune Jari Honkonen, Vocational teacher, Chef Grønland: Lene Pedersen, Qaqortoq sygehus Danmark: Anette Berg Carlsen, Det Sunde Køkken, Region Sjælland Gitte Aabling, Hoptrup efterskole Island: Heida Bjork Hilmisdottir, Rigshospitalet Sverige: Karin Persson, Skönadalsskolans kök Kerstin Jonsson, Restaurant Senioren 4

5 Projektforløb Igennem projektperioden blev der afholdt 12 møder i styregruppen, for at planlægge seminar og workshop og arbejde med forslag til et eventuelt nyt manifest. De deltagende køkkener er blevet interviewet i starten og slutningen af projektet (se bilag). Formålet med seminaret var at introducere deltagerne til manifestet Nyt Nordiske Køkken at inspirere deltagerne til arbejdet med manifestet at begynde arbejdet med manifestet at møde hinanden Seminar Der blev afholdt et indledende seminar den 27. og 28. november 2008 i Sorø i Danmark med deltagere fra Finland, Norge, Sverige, Grønland og Danmark (program fremgår af bilag 1). Lektor, PhD, mag. Scient i antropologi Karen Lisa Goldschmidt var proceskonsulent. at igangsætte arbejdet med at udarbejde opskrifter, i overensstemmelse med manifestet På mødet blev der udarbejdet følgende figur til kortfattet at vise, hvordan deltagerne opfattede manifestet. Og i bilag 5 er vist skabelonen, som blev forslået til at indskrive opskrifterne i, således at opskrifterne efterfølgende var nemme ar arbejde med for professionelle køkkener. 5

6 Etik velfærd for mennesker og dyr Bæredygtighed, Sæson, Økologisk Ny Nordisk Køkken Mad til mange i hverdagen Sundhed gennem mangfoldighed, information/oplysning Frisk Kort logistik kæde Regionalt/Lokalt Egnsretter og Råvarer Sensorik Følelse, Smag, Oplevelse Arbejdet med manifestet På den indledende workshop blev det aftalt, at vi skulle prøve at udarbejde nye uddybninger af manifest målrette storkøkkener. Dette viste sig dog at være en vanskelig opgave og efter kommunikation mellem de deltagende køkkener og styregruppen via internettet, blev det besluttet, at bibeholde det oprindelige manifest og supplere dette med et inspirationskatalog og nogle enkle modeller, som man kunne præsentere på en enkelt måde Foto Jannie Stensig Vestergaard, Workshop den 4 november 2009 i København råvarerne gøres klar 6

7 Arbejdet med opskrifterne Deltagerne har arbejdet med at udvikle opskrifter og styregruppen planlagde at oprette en hjemmeside, hvor deltagerne kunne lægge opskrifterne til fælles inspiration. Det var ligeledes meningen at deltagerne skulle afprøve hinandens opskrifter, og kommentere herpå. Så langt nåede vi dog ikke i projektet. Hjemmesiden blev oprettet via Kost og Ernæringsforbundet, som påtog sig opgaven med at oprette den. Opskrifterne er blevet samlet, og opdelt efter kategori, se oversigt i bilag 6 (se opskrifterne i inspirationskatalog) Foto Jannie Stensig Vestergaard, Workshop den 4 nov.09 i København Grønlandske råvarer og præsentation af arbejdsgangen Afsluttende Workshop Den 4. november 2009 blev den afsluttende workshop afholdt i København på Københavns Universitet (KU Life). Program og deltagerliste fremgår af bilag 2. Deltagere fra Norge, Sverige, Grønland, Island og Danmark fremstillede retter som de havde udviklet i forløbet. Det var meget inspirerende for alle at opleve fremstillingen af maden og smage deltagerne bud på Nyt Nordisk Køkken mad til mange i hverdagen. Magnus Gröntoft fra Nordisk Ministerråd holdt oplæg om de kommende program fra Nordisk Ministerråd. Redaktør og fotograf fra Kost og Ernæringsforbundet deltog ligeledes i arrangementet, og der vil komme en artikel om arbejdet i næste nummer af Spis Bare. 7

8 Projektets resultat og perspektivering Storkøkkener i Norden har taget manifestet Nyt Nordisk Køkken til sig og er begyndt at inddrage det i deres måltidsproduktion. Det fremgår af de interview, der er foretaget med deltagerne fra køkkenerne, at der er sket ændringer i deres tankegang og det følges op med handling. Der er udviklet opskrifter med manifestet i tankerne, som andre frit kan benytte sig af. Presseomtale og inspirationskatalog med de udviklede opskrifter vil kunne inspirere flere køkkener til at komme i gang. I Danmark vil der blive bragt en artikel fra den afsluttende Workshop i Spis Bare Men hvis Nyt Nordisk Køkken for alvor skal sprede sig i Norden, tror vi, at det er nødvendigt med et projekt, hvor flere køkkener inddrages og arbejder med manifestet for til slut at afholde seminarer i alle nordiske lande, hvor mange storkøkkener deltager i seminar/workshop og oplever hvad Nyt Nordisk Køkken har af potentiale. Det har været dette projekts styrke, at deltagerne fra køkkenerne kar kunnet mødes og inspirere hinanden, og vise eksempler på, hvordan nordisk smag kan være i praksis. Svagheden har været at der er inddraget meget få køkkener. Jo flere køkkener der inddrages i processen, jo hurtigere kan vi få ideen spredt ud til de andre køkkener. Derfor forslår vi følgende projekt: Inspirations workshops for Nordiske Storkøkkener, der laver mad til mange i hverdagen: Over en 3-årig periode afholdes 6-7 workshops i 6-7 Nordiske Lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island og Færøerne). Hvert land er arrangør af en workshop, hvor der spises mad som køkkenerne har udviklet ud fra lokale råvarer, og der besøges lokale producenter (med smagsprøver) - evt laves der også en "lege session", hvor man får lov at skabe noget af nogle lokale råvarer. På den måde kan vi få inspiration af hinandens madkultur og måde at bruge lokale råvarer på. (på den måde får vi også inspireret køkkenerne til at komme i gang med lokale råvarer, så de har noget at præsentere, når de skal være værter). I hver land kan der være 5 deltagende køkkener, og hvert køkken sender en repræsentant af sted - det behøver ikke være den samme repræsentant hver gang (Måske skal der være flere køkkener fra de store lande og færre fra de små). Til slut arrangerer hvert land en konference/workshop/seminar, hvor man inviterer sit eget lands storkøkkener til at deltage. Her skal der smages og fortælles og skabes netværk. VIFFOS kan eventuelt være koordinator i samarbejde med Kost og Ernæringsforbundet og KU Life. Foto Jannie Stensig Vestergaard, Workshop 4 nov. 09 i Kbh. De Norske råvarer er gjort klar 8

9 Bilag Bilag 1: Program for seminar den 27 og 28 november 2008 på Ankerhus Program for seminar Ny Nordisk Køkken mad til mange i hverdagen Tid: Torsdag den 27 og fredag den 28. November 2008 Sted: Ankerhus (Ernæring og sundhed, University College, Sjælland) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Torsdag Kl Kl Kl Kl Kl Kl Frokost Velkomst Orientering om projektet Hanne Hyldgaard Langager, Karen Leth, Jannie Steensig Vestergaard og Ina Clausen Præsentation af deltagerne Kaffe og kage Diskussion af deltagernes fokuspunkter i det eksisterende manifest ved Karen Lisa Goldschmidt Salamon Lokale råvarer i finske storkøkkener Debat på baggrund af oplægget om lokale råvarer og bæredygtighed Pause Middag - Ny Nordisk Køkken - 3 retter Ved Birgitte Poulsen, Ankerhus Kantine Food as Culture Food as industry Karen Lisa Goldschmidt Salamon ca Debat om fælles nordisk madkultur ved Karen Lisa Goldschmidt Salamon Fredag Kl Kl Kl Kl Morgenmad Fortsat arbejde med Udarbejdelsen af manifest for storkøkkener Kaffe og frugt Udvikling af opskrifter og erfaringsopsamling Ina Clausen 9

10 Kl Frokost Bilag 2: Program for Workshop den 4 november 2009 på KU Life Nyt Nordisk Køkken mad til mange i hverdagen Workshop den 4. november 2009 Program 9.00 Morgenmad i Væksthuset på KU Life 9.45 Velkomst ved Gitte Gross Vi går i køkkenet køkkenerne fortæller kort om dagens mad Vi laver mad Hvert køkken præsenterer maden Smagsprøve-spisning Køkkenerne fortæller om, hvordan de har arbejdet med lokale råvarer, og hvilke erfaringer, der er kommet i projektperioden Orientering om projektet Nordisk Ministerråds ny program ved Magnus Gröntoft kaffepause Afslutning og opsamling Farvel og tak for i dag Deltagere Lena Pedersen Qaqortoq, sygehus Grønland Anettte Berg Carlsen Det Sunde Køkken Danmark Kirsten Sivertsen - - Lene Djernæd - - Annette Kræmer - - Emma Peyron - - Stine Brændeskov - - Arnt Steffensen Den Norske Opera Norge Heida Bjorg Hilmisdottir Food And Nutrition Service Island Karin Persson Skönadalsskolans kök Sverige Birgit Josefson - - Magnus Grøntoft Nordisk Ministerråd Jannie Vestergaard Københavns Universitet Danmark Karen Leth Kost og Ernæringsforbundet - Birthe Kofoed Mortensen VIFFOS - Gitte Gross VIFFOS - Ina Clausen VIFFOS - 10

11 Bilag 3: Indledende interview med personer fra de deltagende køkkener. Sverige Karin. Sverige. Skönadalsskolans køk 1. Hvem laver I mad til? Børn i alderen fra 1-13år ( 6Kl.) 2. Hvor mange portioner pr. måltid? 920 portioner til frokost 3. Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? 5 medarbejdere 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Personalet serverer maden på den skole hvor maden produceres. Men køkkenet producerer også mad til andre skoler og her er der andre der serverer maden 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? Et mix mellem traditionelle svenske retter og udenlandske retter som f.eks thailandske menuer 6. Anvender I lokale råvarer? Nej det gør de ikke, men det er en del af deres fremtids vision at de vil gøre det i højere grad. 7. Er der et bestemt punkt I manifestet for ny nordisk mad, Som du er særligt interesseret i? Hun havde ikke læst manifestet 11

12 Kerstin. Sverige. Restaurang Senioren. 1. Hvem laver I mad til? Ældre borgere og personale på institutionen og i den øvrige administration i kommunen 2. Hvor mange portioner pr. måltid? portioner om dagen 3. Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? 1 leder 2 medarbejdere og 2 deltidsansatte 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Ja personalet er med til at servere maden. 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? Svensk husmandskost hvor der er lagt vægt på traditionen og sæsonen 6. Anvender I lokale råvarer? Både/og. De får mælk fra Skåne, fisk fra Helsingborg, og ved festlige lejligheder har de mulighed for at købe flere lokale råvarer 7. Er der et bestemt punkt I manifestet for ny nordisk mad, som du er særligt interesseret i? Hun havde ikke overvejet hvilket punkt i manifestet hun særligt lagde vægt på. Hun sagde hun ikke havde modtaget spørgsmålene! 12

13 Norge Arnt. Norge. Operahusets personalekantine I Oslo 1. Hvem laver I mad til? 700 medarbejdere + receptioner m.m. 2. Hvor mange portioner pr. måltid? ca Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? 8 heltids 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Køkkenpersonalet serverer maden. 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? (kortfattet) Operahuset er endnu nyetableret med op imod 40 forskellige nationaliteter og dermed mange forskelligartede kulturer og forventninger. Køkkenet prøver sig frem. Arnt har ambitionerne om at kunne kombinere det internationale med det nationale klassiske norske køkken. 6. Anvender I lokale råvarer? Hvis ja: hvilke? Lokal slagterbutik Norske mejeriprodukter Mange forskellige grønsager når de er i sæson Frugt når det er i sæson 7. Er der et bestemt punkt I manifestet for ny nordisk mad, som du er særligt interesseret i? Punkt 1 og 2 Punkt. 8 kombinationen af det internationale 13

14 Island. Heida Universitets hospitalet i Reykjavik 1. Hvem laver I mad til? Vi laver mad til sjukhusets patienter och personell. Patienternerna äe 900 och vi har väldigt olika grupper allt från födelse til äldrevård. Vi driver 8 personal restauranter i olika byggnader var vi serverer runt 4000 måltider dagligen, til störste delen lunchmåltider 2. Hvor mange portioner pr. måltid? Vare lunch måltid serverer vi ungafär 3400 måltider 3. Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? In the kitchen and the restaurant arbetar 140 personer som delar med sig 113 heltids tjänster 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Nej vi leverar maten varm pa brickor eller kantiner. I restaurangerna serverar personalen maten 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? (kortfattet) Varan matsedel bigger på Isländsk tradition och Isländske maträstter. Eftersom störste delen av patienterne är gamle/äldre vi har anpassad matsedeln mot den grupp och för att när man är sjuk vill man ha mat som man känner igen. Men så klart har vi utvecklat matsedleln mot nutida matttraditioner (eftersom vi selv har last i sverige har vi aven anvant olika svenska ratter som pytt i panna och köttlimpa:-) 6. Anvender I lokale råvarer? Hvis ja: hvilke? Vi anvander endast Islänskt kött och fisk, annars använder vi mycket importered. Isländska gröntsaker ar tyvärr for dyra största delen av året. All frukt är importerad. 14

15 Danmark Anette Berg Carlsen. Danmark. Hospitalskøkkenerne, Region Sjælland 1. Hvem laver I mad til? 1800 patienter 1800 ambulente + personalekantiner 2. Hvor mange portioner pr. måltid? Mange! 3. Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? 200 personer (160 årsværk) 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Et af hospitalerne star for serveringen af to måltider om dagen. På de øvrige er hospitaler er det plejepersonalet der står for serveringen. 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? Årstid, genkendelighed, højtid, dansk, ung/gammel 6. Anvender I lokale råvarer? Hvis ja: hvilke? Mejeri produkter Nogle grønsager når de er i sæson Frugt når det er i sæson Brød og mel 7. Er der et bestemt punkt I manifestes for ny nordisk mad, som du er særligt interesseret i? Årstid Dyrevelfærd Rene råvarer 15

16 Gitte Aabling. Danmark. Hoptrup efterskole 1. Hvem laver I mad til? 88 elever, unge mellem 19 og 25 år + lærer voksne døgnforplejning 2. Hvor mange portioner pr. måltid? Ca Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? 3 personer + 2 af eleverne, som på skift er med i køkkenet hver dag 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Præsenterer og serverer maden til middag. Elever står selv for serveringen om aftenen i samarbejde med en lærer. 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? (kortfattet) Meget blandet, mange ønsker tilgodeses Forsøger at følge årstiderne Traditioner: præsenterer eleverne for det Sønderjydske køkken og enkelte egnsrettter Introducerer eleverne til Hverdagsmad - kulinarisk forståelse for måltidernes sammensætning. 6. Anvender I lokale råvarer? Hvis ja: hvilke? Lokal gartner leverer kål og æbler, Grønsager og frugt i sæson, er typisk danskproduceret Mejeriprodukter 7. Er der et bestemt punkt I manifestet for ny nordisk mad, Som du er særligt interesseret i? Som helhed er manifestet meget interessant! Punkt 10 Videregive ideen om sund levevis til unge via NNM Kultur og dannelse af unge mennesker 16

17 Finland Tuija. Finland. Jæmsa kommunale cateringkøkken 1. Hvem laver I mad til? Børnehaver, skoler, Hospitaler og ældre borgere 2. Hvor mange portioner pr. måltid? 5500 måltider 3. Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? 70 medarbejdere. Ca. 30 producerer mad og ca. 30 serverer i skolekatinerne. 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Ja i skolekantinerne. 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? (kortfattet) Typisk hjemmelavet finsk mad. Simpel og god mad. 6. Anvender I lokale råvarer? Hvis ja: hvilke? Mejeri produkter Mange forskellige slags sæson grønsager Frugt og bær Brød 7. Er der et bestemt punkt I manifestet for ny nordisk mad, som du er særligt interesseret i? Ikke besvaret 17

18 Jari. Finland. Savon, erhvervs og voksenuddannelsescenter 1. Hvem laver I mad til? Studerende og personale 2. Hvor mange portioner pr. måltid? måltider om dagen 3. Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? En underviser (Jari selv), en kok og 3-5 førsteårselever. 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Der er normalt selvbetjening, men nogle gange serverer tjenereleverne. 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? (kortfattet) Traditionel finsk frokost mad, en del traditionelle skandinaviske retter og en del temauger fra alverdens lande. Koge-bøger og magasiner, tv-madshows og Jaris egen erfaringer afspejles i udvalget af retter. 6. Anvender I lokale råvarer? Hvis ja: hvilke? Kartofler, løg og artiskokker, gulerødder, tomater, agurker, kål, salat, hvidløg Højlands kvæg Fisk Bageriprodukter Mejeri 7. Er der et bestemt punkt I manifestet for ny nordisk mad, som du er særligt interesseret i? Udvikling af nye opskrifter Samarbejde med andre fagfæller, som tror på de lokale mads muligheder. 18

19 Grønland Lena. Grønland, Qaqortoq sygehus Hvem laver I mad til? Ca. 10 patienter døgnforplejning Ca. 20 personale frokost + lidt ambulante patienter 2. Hvor mange portioner pr. måltid? Ca Hvor mange medarbejdere er I i køkkenet? 4 ialt incl. leder + 2 elever 4. Er køkkenpersonalet med til at servere maden? Køkkenpersonalet serverer maden i samarbejde med plejepersonalet. 5. Hvordan vil du beskrive dit køkkens kulinariske tradition? (kortfattet) Da patienterne tilhører den ældre del af befolkningen tilbydes der varm mad to gange om dagen. Mange retter er kogte gammeldags grønlandske retter. 6. Anvender I lokale råvarer? Hvis ja: hvilke? Grønlandske kartofler og grønsager i sæsonen Grønlandske kødevarer: hval, sæl, rensdyr, moskusokse, alke og edderfugle, alle slags fisk Bær sorte, blåbær og kvan. lidt tang 7. Er der et bestemt punkt I manifestet for ny nordisk mad, som du er særligt interesseret i? Råd(økonomisk) og adgang til lokale varer, meget gerne bidrage til udvidelse af sortimentet af lokale råvare. Dyrevelfærd Bidrage til velvære følelse via maden. Højnelse af kvaliteterne i den grønlandske hverdagsmad Udvikling af køkkenmetoder, tilsmagning 19

20 Bilag 4: Interview med personer fra de deltagende køkkener ved projektets udløb, oktober Grønland Lena Pedersen - Grønland Vedr. råvarerne til Nyt Nordisk Køkken 1. Hvorledes opfatter du det, at varerne i Nyt Nordisk Køkken skal være lokalt producerede? Det er super at man får åbnet øjnene for det tænker sig lidt bedre om. 2. Hvilke lokalt producerede varer indkøbes til jeres køkken? Fisk, sæl, hval, fugle, sortebær, blåbær, kvan, kartofler, roe, salat, hvidkål, kinakål, rabarber, kålrabie, agurk, tomat. Der er en lokal forsøgsstation (ca. 8 min sejlads), som dyrker, roe, salat, hvidkål, kinakål, rabarber, kålrabie, agurk og tomat. Efter at køkkenet er kommet ind i projektet har de fokuseret på at købe forsøgsstationens produkter frem for tilfældige Lam købes fra nærmeste by. Hellefisk købes fra Nord Grønland, da den er bedre end den lokale Rensdyr og Moskus Nordfra Rugbrød købes hos den lokale bager (bagt med korn fra Danmark) 3. Hvorledes oplever du en evt. begrænsning i udbuddet af lokalt producerede varer? Ex. Udbudsregler, leveringsbetingelser, manglende produktion af ønskede varer, ønskede forarbejdningsgrader etc. Man kan fx ikke få æg, mælk, korn, svin og oksekød lokalt produceret, så det er importvarer. Man kan få lokalt produceret røget kød fra hval og rensdyr, men det er meget dyrt og derfor luksusprodukter 4. Er der i forbindelse med jeres deltagelse i NNM blevet ændret i jeres varer indkøb? Ja, vi køber flere bær. Og rabarber købes lokalt i stedet for importeret. Køber også lidt mere økologisk 5. Hvilke lokalt producerede varer vil være de næste, som I vil arbejde for at få til jeres køkken? Kartofler hele året. Enten ved selv at opbevare de lokalt producerede eller kartofler eller ved at få producenten til at opbevare dem. 20

21 Vil selv plukke kvan, skotsk timian og enebær. Vil selv fryse kvan ned. 6. Er der bestemte måneder, hvor I finder det særligt svært, at indfri de gode hensigter i Nyt Nordisk Køkken? Vanskeligt om vinteren. Bruger fryseren (bær, hval, laks) 7. Er I i direkte dialog med lokale fødevareproducenter? Forsøgsstationen gør det rigtig godt med mange slags grøntsager Dialog med fiskerne ved indkøb Vedr. de spisende og Nyt nordisk køkken 1. Hvilken respons har I fået på jeres nyudviklede retter? Gode, især sortebærsuppen Glade for Grønlandske retter, som køkkenet har lavet flere af efter projektets start Nogle brugere har foreslået nogle Grønlandske retter, som køkkenet så har lavet. En gammel ret er fx sagosuppe med figner. 2. Har I valgt at fortælle de spisende om NNM? Har ikke reklameret specielt med det. Har nogle gange nævnt at retten er et forsøg, men det er ikke noget som er blevet skrevet. Vedr. køkkenpersonalet Vedr. Menuplaner 1. Har dine kollegaer og medarbejdere forståelse for hensigterne i Nyt nordisk Køkken Beskriv reaktionerne Ja, de har været med hele tiden. Vedr. udviklingen af Nyt Nordisk Køkken opskrifter 1. hvilke af jeres Nyt Nordisk Køkken opskrifter anvender i råvarer som I ikke tidligere har brugt? Rabarber har ikke været købt lokalt før og de bruges på en anden måde. 2. Er der nogle råvarer I anvender mere af, efter at I er blevet bekendt med Nyt Nordisk Køkken? Rabarber, lokale grøntsager (direkte fra forsøgsstation) og snekrabber sidstnævnte er dog lidt dyr. 3. Er nogle af opskrifterne metodisk/ køkken teknisk anderledes end de opskrifter I typisk anvender i jeres produktion? Blender frugtsupper i stedet for at si dem 21

22 Vedr. Menuplaner 1. Hvilke dele af jeres måltider er meget regionalt bestemte De varme måltider, som ofte indtages 2 gange om dagen (frokost og aften). Det er heller ikke usædvanligt, at man spiser tørret fisk i stedet for rugbrød 2. Hvor er der evt. pga. Nyt nordisk mad sket ændringer i jeres serveringsplaner for dagens forskellige måltider Lægger vægt på mellemmåltider tørret frugt, figner, æbler, abrikoser og svesker. 3. Hvor vil du gerne gennemføre en næste ændring for at indfri intentioner i Nyt Nordisk Køkken Lokalt producerede kartofler hele året Sprede konceptet til de andre køkkener i Grønland! 22

23 Norge Arn Steffensen - Norge Vedr. råvarerne til Nyt Nordisk Køkken Hvorledes opfatter du det, at varerne i Nyt Nordisk Køkken skal være lokalt producerede? At varene i størst mulig grad skal komme fra den landsdel der man arbeider, med bruk av lokale spesialiteter. Hvilke lokalt producerede varer indkøbes til jeres køkken? Vi benytter et lokalt slakteri i Oslo, og får fisk fra en lokal grossist, øvrige grønnsaker kommer fra andre steder i Norge. Hvorledes oplever du en evt. begrænsning i udbuddet af lokalt producerede varer? Ex. Udbudsregler, leveringsbetingelser, manglende produktion af ønskede varer, ønskede forarbejdningsgrader etc. Det kan oppleves frustrerende å ikke kunne få tak i lokale råvarer man vet er interessante, pga innkjøpsbestemmelser eller at de er for dyre. Er der i forbindelse med jeres deltagelse i NNM blevet ændret i jeres varer indkøb? Ikke i noen stor grad, men vi forsøker å være mer bevisste på hva vi kjøper inn. Hvilke lokalt producerede varer vil være de næste, som I vil arbejde for at få til jeres køkken? Er der bestemte måneder, hvor I finder det særligt svært, at indfri de gode hensigter i Nyt Nordisk Køkken? På vinterstid er det vanskelig å få tak i friske råvarer. Er I i direkte dialog med lokale fødevareproducenter? Er i dialog med den lokale slakter og fiskebutikken, men ikke direkte med produsenten. Vedr. de spisende og Nyt nordisk køkken Hvilken respons har I fået på jeres nyudviklede retter? Gjestene har vært positive til de retter som er forsøkt. Har I valgt at fortælle de spisende om NNM? Vi har fortalt det til noen av gjestene, men ikke gått ut med bred informasjon. Gjestene har vært positive til dette, og synes det virker spennende. Vedr. køkkenpersonalet Vedr. Menuplaner Har dine kollegaer og medarbejdere forståelse for hensigterne i Nyt nordisk Køkken Beskriv reaktionerne De har kanskje ikke et lidenskapelig forhold til prosjektet, men de synes tanken rundt det hele er interessant, når man sammenligner nordisk mat med f.eks det italienske og franske kjøkken. 23

24 Sverige Vedr. råvarerne til Nyt Nordisk Køkken Karin, Sverige (1400 børn 1-6) Hvorledes opfatter du det, at varerne i Nyt Nordisk Køkken skal være lokalt producerede? Lokal grønthandler leverer mange varer i sæsonen. Mejerivarer fra Skåne. Kød fra Sverig. Hvilke lokalt producerede varer indkøbes til jeres køkken? Færdigbagt brød lokal bager Hvorledes oplever du en evt. begrænsning i udbuddet af lokalt producerede varer? Ex. Udbudsregler, leveringsbetingelser, manglende produktion af ønskede varer, ønskede forarbejdningsgrader etc. I samme kommune har en skole oplevet vareforsyningsproblemer i forhold til ønsket om at leve op til Kravmærkningen. Alle kommunale kantiner har 4 Krav dage om året. Er der i forbindelse med jeres deltagelse i NNM blevet ændret i jeres varer indkøb? Nej Hvilke lokalt producerede varer vil være de næste, som I vil arbejde for at få til jeres køkken?? Er der bestemte måneder, hvor I finder det særligt svært, at indfri de gode hensigter i Nyt Nordisk Køkken? Få grønsager fra Skåne i månederne Jan.- marts. Er I i direkte dialog med lokale fødevareproducenter? Nej vi er ikke direkte i dialog. Tre andre køkkener i kommunen er inddraget på alles vegne i arbejdet omkring indkøbsaftaler. Vedr. de spisende og Nyt nordisk køkken Hvilken respons har I fået på jeres nyudviklede retter? 100 børn i alderen 7-9 år og personale har været prøvesmagere Har I valgt at fortælle de spisende om NNM? Vore deltagelse i projektet har været præsenteret for personalet og i en artikel i den lokale avis. Vedr. køkkenpersonalet Vedr. Menuplaner Har dine kollegaer og medarbejdere forståelse for hensigterne i Nyt nordisk Køkken Dejligt med nye opskrifter. Vedr. råvarerne til Nyt Nordisk Køkken Hvorledes opfatter du det, at varerne i Nyt Nordisk Køkken skal være lokalt producerede? Lokalt producerede opfattes som at de skal opfylde et nærhedsprincip, dvs være nationalt dansk producerede= 24

25 danske. Det kan ikke lade sig gøre at købe varer lige om hjørnet. Hvilke lokalt producerede varer indkøbes til jeres køkken? Det vides ikke med sikkerhed, da kun varer der bærer særlige betegnelser kan identificeres som værende danske. Der må ikke i det eksisterende udbudsmateriale (EU-bud) stilles særlige krav til dette. Men måske der er mulighed for at tænke udbudsmaterialet anderledes i fremtiden. Hvorledes oplever du en evt. begrænsning i udbuddet af lokalt producerede varer? Ex. Udbudsregler, leveringsbetingelser, manglende produktion af ønskede varer, ønskede forarbejdningsgrader etc. Udbudsreglerne udgør den største forhindring. Det er ikke muligt at indgå 117 delaftaler, men måske man som sagt kan stille særlige nationale krav. I dag kan man også stille krav gennem grossisten, men det kræver, at de er indstillet på det. Varerne er der jo. Der er også mulighed for fælles udvikling med virksomheder og grossist. Er der i forbindelse med jeres deltagelse i NNM blevet ændret i jeres varer indkøb? Ikke endnu, men måske senere. Der er foretaget ændringer og udviklet retter, der testes i kantinen nu. Hvilke lokalt producerede varer vil være de næste, som I vil arbejde for at få til jeres køkken? Sæsonens varer især flere bær. Er der bestemte måneder, hvor I finder det særligt svært, at indfri de gode hensigter i Nyt Nordisk Køkken? Vinter og forår, der er kun æbler, kartofler og gulerødder. Faktisk har vi nedlagt forårssæsonen, på den måde at vi menumæssigt opererer med 3 sæsoner i stedet for 4. Så forår og vinter er slået sammen. Er I i direkte dialog med lokale fødevareproducenter? Vi er i høj grad i kontakt med nationale producenter som vi udvikler nye produkter med. Vedr. de spisende og Nyt nordisk køkken Hvilken respons har I fået på jeres nyudviklede retter? Vores nye retter er testet en uge i personalekantinen, bl.a. på Smagens Dag. Vi har herefter gennemført en 25

26 brugerundersøgelse og der kom meget god respons. Har I valgt at fortælle de spisende om NNM? Det vil vi gøre efterfølgende både når det NNM og når det gælder vores andre retter. Vedr. køkkenpersonalet Vedr. Menuplaner Har dine kollegaer og medarbejdere forståelse for hensigterne i Nyt nordisk Køkken Beskriv reaktionerne: 6 personer har især samarbejdet og været inddraget i udviklingen, hvor også manifestet har været diskutere. Det er blevet til adskillige udviklingsdage i køkkenerne og processen fortsætter også efter projektets afslutning. Vedr. udviklingen af Nyt Nordisk Køkken opskrifter I hvilke af jeres Nyt Nordisk Køkken opskrifter anvender i råvarer som I ikke tidligere har brugt? Vi har udviklet helt nye retter også med nye råvarer især spelt og blåbær. Er der nogle råvarer I anvender mere af, efter at I er blevet bekendt med Nyt Nordisk Køkken? Meget opmærksomme på spelt, men også flere bær, rabarber, hyben og nye krydderier. Er nogle af opskrifterne metodisk/ køkken teknisk anderledes end de opskrifter I typisk anvender i jeres produktion? Ja, de giver lidt større udfordringer, bl.a. fordi spelten forklistrer mere, hvilket giver en anden konsistens. Vi bruger også de nye redskaber fra Viffos-projektet, der meget fokuserer på opbygning af smag. Vedr. Menuplaner Hvilke dele af jeres måltider er meget regionalt bestemte Vi anvender i forvejen meget traditionelle opskrifter med regionale råvarer. Hvor er der evt. pga. Nyt nordisk mad sket ændringer i jeres serveringsplaner for dagens forskellige måltider Der er ikke sket en omplementering endnu, men der er ændringer undervejs. Hvor vil du gerne gennemføre en næste ændring for at indfri intentioner i Nyt Nordisk Køkken Vi vil egentlig helst bare fortsætte den gode løbende udvikling, så vi hele tiden henter ny inspiration og forbedrer vores menuer. 26

27 Danmark Vedr. råvarerne til Nyt Nordisk Køkken Anette Berg Carlsen det Sunde Køkken Hvorledes opfatter du det, at varerne i Nyt Nordisk Køkken skal være lokalt producerede? Lokalt producerede opfattes som at de skal opfylde et nærhedsprincip, dvs være nationalt dansk producerede= danske. Det kan ikke lade sig gøre at købe varer lige om hjørnet. Hvilke lokalt producerede varer indkøbes til jeres køkken? Det vides ikke med sikkerhed, da kun varer der bærer særlige betegnelser kan identificeres som værende danske. Der må ikke i det eksisterende udbudsmateriale (EU-bud) stilles særlige krav til dette. Men måske der er mulighed for at tænke udbudsmaterialet anderledes i fremtiden. Hvorledes oplever du en evt. begrænsning i udbuddet af lokalt producerede varer? Ex. Udbudsregler, leveringsbetingelser, manglende produktion af ønskede varer, ønskede forarbejdningsgrader etc. Udbudsreglerne udgør den største forhindring. Det er ikke muligt at indgå 117 delaftaler, men måske man som sagt kan stille særlige nationale krav. I dag kan man også stille krav gennem grossisten, men det kræver, at de er indstillet på det. Varerne er der jo. Der er også mulighed for fælles udvikling med virksomheder og grossist. Er der i forbindelse med jeres deltagelse i NNM blevet ændret i jeres varer indkøb? Ikke endnu, men måske senere. Der er foretaget ændringer og udviklet retter, der testes i kantinen nu. Hvilke lokalt producerede varer vil være de næste, som I vil arbejde for at få til jeres køkken? Sæsonens varer især flere bær. Er der bestemte måneder, hvor I finder det særligt svært, at indfri de gode hensigter i Nyt Nordisk Køkken? Vinter og forår, der er kun æbler, kartofler og gulerødder. Faktisk har vi nedlagt forårssæsonen, på den måde at vi menumæssigt opererer med 3 sæsoner i stedet for 4. Så forår og vinter er slået sammen. Er I i direkte dialog med lokale fødevareproducenter? Vi er i høj grad i kontakt med nationale producenter som vi udvikler nye produkter med. Vedr. de spisende og Nyt nordisk køkken Hvilken respons har I fået på jeres nyudviklede retter? Vores nye retter er testet en uge i personalekantinen, bl.a. på Smagens Dag. Vi har herefter gennemført en brugerundersøgelse og der kom meget god respons. Har I valgt at fortælle de spisende om NNM? 27

28 Det vil vi gøre efterfølgende både når det NNM og når det gælder vores andre retter. Vedr. køkkenpersonalet Vedr. Menuplaner Har dine kollegaer og medarbejdere forståelse for hensigterne i Nyt nordisk Køkken Beskriv reaktionerne: 6 personer har især samarbejdet og været inddraget i udviklingen, hvor også manifestet har været diskutere. Det er blevet til adskillige udviklingsdage i køkkenerne og processen fortsætter også efter projektets afslutning. Vedr. udviklingen af Nyt Nordisk Køkken opskrifter I hvilke af jeres Nyt Nordisk Køkken opskrifter anvender i råvarer som I ikke tidligere har brugt? Vi har udviklet helt nye retter også med nye råvarer især spelt og blåbær. Er der nogle råvarer I anvender mere af, efter at I er blevet bekendt med Nyt Nordisk Køkken? Meget opmærksomme på spelt, men også flere bær, rabarber, hyben og nye krydderier. Er nogle af opskrifterne metodisk/ køkken teknisk anderledes end de opskrifter I typisk anvender i jeres produktion? Ja, de giver lidt større udfordringer, bl.a. fordi spelten forklistrer mere, hvilket giver en anden konsistens. Vi bruger også de nye redskaber fra Viffos-projektet, der meget fokuserer på opbygning af smag. Vedr. Menuplaner Hvilke dele af jeres måltider er meget regionalt bestemte Vi anvender i forvejen meget traditionelle opskrifter med regionale råvarer. Hvor er der evt. pga. Nyt nordisk mad sket ændringer i jeres serveringsplaner for dagens forskellige måltider Der er ikke sket en omplementering endnu, men der er ændringer undervejs. Hvor vil du gerne gennemføre en næste ændring for at indfri intentioner i Nyt Nordisk Køkken Vi vil egentlig helst bare fortsætte den gode løbende udvikling, så vi hele tiden henter ny inspiration og forbedrer vores menuer. 28

29 Island Vedr. råvarerne til Nyt Nordisk Køkken Heida Bjorg Hilmsdottir, Island Hvorledes opfatter du det, at varerne i Nyt Nordisk Køkken skal være lokalt producerede? Lokalt producerede er for os også nationalt producerede. Denne udvikling er især understøttet af den økonomiske krise, der har tvunget mange til at bruge flere nordiske varer. Hvilke lokalt producerede varer indkøbes til jeres køkken? Kød, fisk, en del grøntsager, kartofler og andre rodfrugter afhængig af årstiden. Hvorledes oplever du en evt. begrænsning i udbuddet af lokalt producerede varer? Der mangler især store badges til storhusholdninger. Der er heller ikke indkøbsaftaler for det offentlige. Disse ting bør forbedres. Er der i forbindelse med jeres deltagelse i NNM blevet ændret i jeres varer indkøb? Ja, men processen er som sagt godt hjulpet af finanskrisen. Hvilke lokalt producerede varer vil være de næste, som I vil arbejde for at få til jeres køkken? Især flere bær, men også islandske rabarber. Er der bestemte måneder, hvor I finder det særligt svært, at indfri de gode hensigter i Nyt Nordisk Køkken? Foråret er et problem fordi der næsten ingen nye grøntsager er. Er I i direkte dialog med lokale fødevareproducenter? Ja, for der er stort set ingen grossister Vedr. de spisende og Nyt nordisk køkken Hvilken respons har I fået på jeres nyudviklede retter? Der har været meget positiv respons, både fra medarbejdere og kunder. Har I valgt at fortælle de spisende om NNM? Nej ikke direkte. Vedr. køkkenpersonalet Vedr. Menuplaner Har dine kollegaer og medarbejdere forståelse for hensigterne i Nyt nordisk Køkken Ja meget. Vi har nedsat en arbejdsgruppe der har diskuteret og gjort os mange nye tanker om hvad der er nordisk. Og så arbejdet med en systematisk produktudvikling. 29

30 Vedr. udviklingen af Nyt Nordisk Køkken opskrifter I hvilke af jeres Nyt Nordisk Køkken opskrifter anvender i råvarer som I ikke tidligere har brugt? Både og vi laver egentlig de samme ting, men på en ny måde. For eks. nye krydderier, byg, og bær og rabarber. Er der nogle råvarer I anvender mere af, efter at I er blevet bekendt med Nyt Nordisk Køkken? Især byg har mange kvaliteter. Men også unge heste, som vi har mange af på Island. De smager rigtig gost, og vores brugere har ikke gjort indsigelser. Er nogle af opskrifterne metodisk/ køkken teknisk anderledes end de opskrifter I typisk anvender i jeres produktion? Egentlig ikke, men alligevel lidt, fordi vi har mere fokus på optimering af smag og tilberedning. Vedr. Menuplaner Hvilke dele af jeres måltider er meget regionalt bestemte Det er mest traditionel islandsk mad vi tilbereder. Hvor er der evt. pga. Nyt nordisk mad sket ændringer i jeres serveringsplaner for dagens forskellige måltider Det er mest den varme mad, vi har arbejdet med. Hvor vil du gerne gennemføre en næste ændring for at indfri intentioner i Nyt Nordisk Køkken Vi vil fremover sætte mere fokus på mellemmåltider. 30

31 Finland Vedr. råvarerne til Nyt Nordisk Køkken Jari Honkonen, chef/vocational teacher, student restaurant, Savo Vocational College, Kuopio 8. Hvorledes opfatter du det, at varerne i Nyt Nordisk Køkken skal være lokalt producerede? I princippet er der ingen forskel, det er ikke nyt for os. Vi følger samme principper, og bruger lokalt producerede (tit økol.) produkter fordi vi opnår fordele som sporbarhed, tæt samarbejde med producenterne Vi har i Finland under dette efterår oplevet en mindre skandale, hvor det kom frem, at man i nogle skoler/børnehaver bl.a. i Helsinkiområdet anvender polske kartofler. Det har gjort, at folk har fået øjnene op for de lokaltproducerede råvarer. Vi oplever i det hele taget, at information omkring de lokale råvarer boomer i øjeblikket. 9. Hvilke lokalt producerede varer indkøbes til jeres køkken? Vi anvender omkring produkter, som er lokalt producerede; kartofler, gulerødder, forskellige slags kål, løg og æg, som alle også er økol. Sensommer/først på efteråret har vi også lokalt producerede tomater fra skolens eget gartneri. Mælk får vi fra et lokalt andelslandbrug. Om sommeren bruger vi lokale bær. Økologisk okse- og svinekød får vi lokalt fra, men anvender sjældnere pga. prisen; anvendes f. eks. i forb. med temauger/-dage. 10. Hvorledes oplever du en evt. begrænsning i udbuddet af lokalt producerede varer? Vi er generelt tilfredse både med kvaliteten og kvantiteten, men oplever en begrænsning i forhold til de dyrere produkter såsom kød og fjerkræ (også i forhold til forarbejdningsgrad). Vi oplever ikke så mange begrænsninger, fordi vi har mulighed for at købe uden for indkøbsringen til en højere pris, da vi er et undervisningskøkken. Vi er i sammenligning med andre kommunale køkkener ikke lige så afhængige af at skulle købe forarbejdede produkter, da vi er et undervisningskøkken. Ex. Udbudsregler, leveringsbetingelser, manglende produktion af ønskede varer, ønskede forarbejdningsgrader etc. 11. Er der i forbindelse med jeres deltagelse i NNM blevet ændret i jeres varer indkøb? Nej, vi har siden gået meget op i at indføre lokaltproducerede varer i køkkenet. 12. Hvilke lokalt producerede varer vil være de næste, som I vil arbejde for at få til jeres køkken? Kødprodukter i forskellig form (se pkt. 3). Lokal fisk er svær at få fat på, selvom vi bor midt i det finske sødistrikt. De professionelle fiskere bliver ældre og der bliver færre af dem, hvilket er et stort problem, når vi nu har fisken lige udenfor døren. Nu får vi fisk fra 2-3 grossister, hvor vi dog kender fangstdato og sted på, men det er sjældent lokal fisk. 13. Er der bestemte måneder, hvor I finder det særligt svært, at indfri de gode hensigter i Nyt Nordisk Køkken? 31

32 Den sværeste periode er slutningen af foråret, fra slutningen af marts til og med maj måned, hvor det bliver svært at få f. eks. rodfrugter til at strække. 14. Er I i direkte dialog med lokale fødevareproducenter? Ja, vi har en tæt dialog med vore lokale leverandører og producenter Vedr. de spisende og Nyt nordisk køkken 3. Hvilken respons har I fået på jeres nyudviklede retter? Vi har ikke decideret udviklet nye retter i forb. m. projektet, men har gjort det løbende over en længer periode. Vi har f. eks. netop haft aftener, hvor de studerende kunne invitere deres forældre med til spisning. Her blev forældrene ganske benovede over, hvor meget vi benytter os af lokale produkter. 4. Har I valgt at fortælle de spisende om NNM? I det daglige er vore økol. råvarer mærket på menuerne. Og for os betyder økologi det samme som lokalt produceret, da vi er så heldige at have en del økologiske producenter i vort område. Under temauger osv. gør vi meget ud af at fortælle kunderne om maden. Dvs. det nævnes i menuerne og der kan være sat information ud på bordene. Vedr. køkkenpersonalet Vedr. Menuplaner 2. Har dine kollegaer og medarbejdere forståelse for hensigterne i Nyt nordisk Køkken Beskriv reaktionerne Absolut. Lokalt produceret mad er en integreret del af vor hverdag. Når jeg har fortalt mine kollegaer om projektet her, og køkkenmanifestet har de været meget interesserede. Også de studerende (= medarbejdere) er meget interesserede. Vedr. udviklingen af Nyt Nordisk Køkken opskrifter 4. I hvilke af jeres Nyt Nordisk Køkken opskrifter anvender i råvarer som I ikke tidligere har brugt? Da vi siden har anvendt lokale råvarer i vore opskrifter, er der ikke sket forandringer i forhold til vor medvirken i dette projekt. 5. Er der nogle råvarer I anvender mere af, efter at I er blevet bekendt med Nyt Nordisk Køkken? Se ovenfor. 6. Er nogle af opskrifterne metodisk/ køkken teknisk anderledes end de opskrifter I typisk anvender i jeres produktion? Nej, ikke direkte. Men vi er en del af en større sammenhæng, hvor vi udvikler en opskriftsbog Aroma på tallerken, som er beregnet til catering og frokostrestauranter. Her bliver der opskrifter, som bl.a. fortæller om råvarerne og deres oprindelse. Opskriftsbogen bliver færdig i løbet af foråret, og opskrifterne til dette projekt er fra arbejdet med 32

33 bogen. Vedr. Menuplaner 4. Hvilke dele af jeres måltider er meget regionalt bestemte - 5. Hvor er der evt. pga. Nyt nordisk mad sket ændringer i jeres serveringsplaner for dagens forskellige måltider - 6. Hvor vil du gerne gennemføre en næste ændring for at indfri intentioner i Nyt Nordisk Køkken - 33

34 Bilag 5 -Skabelon til opskrifter Opskriftudvikling Benyt fortrinsvis nordiske råvarer (olivenolie kan evt. erstattes af rapsolie i stedet for vineddiker kan evt. benyttes æbleeddike som det stærke element kan sennep og peberrod måske benyttes) Brug de råvarer, der er i sæson Hvor det er mulig angives for: Grøntsager og frugt: hvilken sort Kød: hvilken udskæring (se evt Fokus-håndbog) race, alder mm. Hvis det kendes Mælkeprodukter: produkttype, fedtindhold og producent og evt race eller andre karkterisika fx letmælk, 1,5% fedt fra Øllinggård, jersey kvæg, Krydderier: Mærke/producent Tørvarer mm: Producent og evt indhold. Lav gerne småforsøg hvor forskellige smage blandes sammen hvordan bliver det hvis man erstatter en type olie med en anden, eller en type mælkeprodukt med en anden, der kan være stor forskel på hvor sure forskellige youghurt typer er. Ved tilsmagning tænk da på at smagsbilledet skal være kompleks skal der tilsættes: syre, salt, sødme, bittert eller noget irriterende (trigiminalt). Noter både hvad du har smagt som var godt og ikke var godt Mængder Beskriv mængderne så præcis som muligt. Bedst er det at benytte vægt, hvor det er muligt. Ved vejning skal man sikre sig at vægten kan måle nøjagtigt. Skal man afveje 100 g skal vægten kunne veje med en nøjagtighed på mindst +/- 5 g, og skal man veje 1 kg skal nøjagtigheden mindst være +/- 50 g. Benyttes enheden skefulde benyt da standard måleskeer. 1 tsk = 5 ml 1 sps = 15 ml 34

35 Opskriften er udviklet af: (køkken + evt medarbejder) Opskriften er opdateret den: Antal portioner: Antal portioner som opskriften har været afprøvet til : Hvilke køkkener har afprøvet opskriften: Ingrediens Supplerende oplysninger form fx skivede, fersk eller frosne sort, producent mm Mængde (renset vægt) Notater Fremgangsmåde: Overskuelig med angivelse af valg af udstyr (hvis forme hvilken størrelse) Skriv også hvis der er nogle kendetegn man skal opnå. fx hvis kødet brunes er det da bare hensigten, at porene skal lukkes, eller er stegeskorpen vigtig. Ved brug af ovn Evt Tid Ovn Temperatur: Tid: Ventilation: Damp: 35

36 Evt. Centrumtemperatur Forslag til tilsmagning, hvis smagen ikke er tilstrækkelig fyldig, hvad kan man da tilsætte?: Fx Ved frugtgrød kan det have stor betydning, hvor meget syre og sødme frugten indeholder, hvis der mangler noget, hvad vil i da forslå at tilsættes? Hvordan skal retten smage. Hvilket produktionssystem er retten afprøvet til (cook serve, varmholdt, cook-chill, MAP, sous-vide, hot fill) Evt. Rense svind Evt. Tilberedningssvind Evt. Skæresvind Portions størrelse Menyforslag: Hvad består hele måltidet af, og hvor meget skal der beregnes af de øvrige ingredienser pr. person Historie Er der en historie knyttet til retten eller nogle af ingredienserne. Fx er det en ældre egnsopskrift der er tilføjet nogle nye ingredienser, eller en mere moderne tilberedning. Kan en af råvarene fås helt frisk lokalt mm Ikke alle ingredienser kan umiddelbart ganges op til større eller mindre portioner, bl.a krydderier Væskefordampningen er afhængig af portionsstørrelse Portionsstørrelsen (tilberedningstiden) kan få betydning for hvor meget ingredienserne varmebehandles og dermed på det færdige reultat 36

37 Bilag 6: Oversigt over opskrifter udviklet i projektet Hovedretter, kød ret køkken land Moskusgryde Qaqortoq sygehuskøkken Grønland Kødsuppe Rigshospitalet i Reykjavik Island Lammegryte Kantinen på den Norske Opera i Oslo Norge og Mailand videregående skole Okseragu Kantinen på den Norske Opera i Oslo Norge og Mailand videregående skole Oksebrasieret gryderet med Det sunde køkken i Slagelse Danmark rodfrugter Nordisk brændende kærlighed Det sunde køkken i Slagelse Danmark Beetroot Pork Savo Vocational College, Kuopio Finland Baltic herring in mustard Savo Vocational College, Kuopio Finland sauce Korv Stroganoff Skönedalsskolans kök, Löddeköpinge Sverige Köttfärslimpa Skönedalsskolans kök, Löddeköpinge Sverige Kycklingssoppa Skönedalsskolans kök, Löddeköpinge Sverige Hovedretter, fisk Hellefisk i fad Qaqortoq sygehuskøkken Grønland Plukfisk Rigshospitalet i Reykjavik Island Stegte speltsild Det sunde køkken i Slagelse Danmark Tilbehør Ret køkken land Syltet kvansalat Qaqortoq sygehuskøkken Grønland Kold peberrodssauce Rigshospitalet i Reykjavik Island Flødegratinerede selleri Det sunde køkken i Slagelse Danmark Æblekompot med rødløg og Det sunde køkken i Slagelse Danmark peberrod Æbletzaziki Det sunde køkken i Slagelse Danmark 37

38 Kold anretning ret Køkken Land Tørfiskeanretning Qaqortoq sygehuskøkken Grønland Brød type køkken land Mørkt rugbrød Rigshospitalet i Reykjavik Island Bananbrød Rigshospitalet i Reykjavik Island Dessert eller kage type køkken land Sortebærsuppe Qaqortoq Sygehuskøkken Grønland Sortebærdessert med makroner Qaqortoq Sygehuskøkken Grønland Grønlandsk kage Qaqortoq sygehuskøkken Grønland Fjeldgræsvælling Rigshospitalet i Reykjavik Island Sagopudding med rabarbraog jordbærkompott Fruktsalat med brunost- og appelsinsaus Rabarber/blåbær trifli med hybenskum Spelttrifli med rabarberkompot Kantinen på den Norske Opera i Oslo og Mailand videregående skole Kantinen på den Norske Opera i Oslo og Mailand videregående skole Det sunde køkken i Slagelse Det sunde køkken i Slagelse Norge Norge Danmark Danmark 38

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Status på køkkenområdet

Status på køkkenområdet Status på køkkenområdet Program Status på plejeboligplanen køkkener i fremtiden Overskrifter Plejebolig plan i store træk på køkkenområdet ændringer, specialiseringer, Sølund, delkomponenter i fremtiden

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) OKSEKØD KRYDRET OKSEKØDSPIE SVENSK FARSBRØD AMERIKANSK FARSBRØD UNGARSK RISFAD OKSEKØD I FAD VINTERGRYDE BØFGRYDE M/ GRØNSAGER UNGARSK PAPRIKAGRYDE STRIMLEBØF ALM. GULLASCH

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet. Notat Bilag 2 Den 5. oktober 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Sekretariatet Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Madens kvalitet Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Junior Burger 48,- med grillet tyndskåret oksefilet, salat og frugtspyd. Dertil pommes frites og mayonnaise.

Junior Burger 48,- med grillet tyndskåret oksefilet, salat og frugtspyd. Dertil pommes frites og mayonnaise. Børne menu Kyllingespyd 48,- med kyllingestykker & chicken nuggets. Dertil pommes frites, remoulade, ketchup og rodfrugt skjolde. Fiskefilet 48,- Pandestegt fiskefilet med pommes frites og frugtspyd. Dertil

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

ØKOLOGISK BARE FROSSEN

ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN Vi arbejder målrettet for at dygtiggøre os inden for økologi. Der er et stykke vej endnu - det erkender vi. Vi har store ambitioner - og en klar målsætning

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

Forretter fra Hede, Skov & Hav

Forretter fra Hede, Skov & Hav Forretter fra Hede, Skov & Hav [10] Rimmet kuller m/ rødbedetatar, friskost & ristet rugbrød 98,- [11] Ristet ramsløgsbrød m/ ramsløgsolie & revet Thybo-ost 48,- [13] Dagens suppe - spørg betjening m/

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Go mad fra Bitz og Holm. - opskrifter

Go mad fra Bitz og Holm. - opskrifter Go mad fra Bitz og Holm - opskrifter Mandag: Fynsk æggekage med kartofler og små tomater 8 stk. æg 1,5 dl mælk 4 stk. rugbrød 10 g smør 12 stk. kogte kartofler i små skiver 10 stk. tomater delt i halve

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet Dagsorden: 1. Projektets formål 2. Udfordringerne i forhold til kommunernes eksisterende rammeaftaler 3. Hvilke redskaber blev anvendt for at realisere formålet? 4. Hvad var resultatet? 5. Hvad har vi

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand VIFFOS: Videncenter for Fødevarer og Sundhed Brugerdreven innovation redskab til nyt samarbejde mellem leverandør og køkken Jens Møller Tomas Vedsmand Kulinarisk kvalitet med fokus på sensorik og innovation

Læs mere

FIND FLERE SAUCEOPSKRIFTER PÅ PHILADELPHIA.DK/ PROFESSIONAL

FIND FLERE SAUCEOPSKRIFTER PÅ PHILADELPHIA.DK/ PROFESSIONAL FORKÆLER DIN SAUCE MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGS- PARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene til at bede

Læs mere

kø b e n h av n s u n i versitet Opskrifter Ny Nordisk Hverdagsmad

kø b e n h av n s u n i versitet Opskrifter Ny Nordisk Hverdagsmad d e t b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t f o r f ø d e va r e r, v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n at u r r e s s o u r c e r kø b e n h av n s u n i versitet Opskrifter Ny Nordisk Hverdagsmad

Læs mere

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere