KUNSTSTRATEGI FOR NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTSTRATEGI FOR NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG"

Transkript

1 KUNSTSTRATEGI FOR NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG

2 Forside Udsnit af installationen In Orbit af kunstneren Tomás Saraceno i K21 Ständehaus, Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, Side 2 Plan over Bispebjerg Hos pital På tegningen ses 12 pavilloner, hvoraf kun de seks sydligste, der ligger nærmest administrationsbygningen, blev opført. Tilhører Bispebjerg Hospital. Kunststrategien er udarbejdet for N HNPB af kunstkonsulenterne Lotte Boesen Toft gaard og Line Kjær / Umage. Kunststrategien for NHNPB er udarbejdet med støtte og rådgivning fra Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offent lige Rum. Strategien er grafisk tilrettelagt af Trefold og udgivet af N HNPB i november

3 INDHOLD HVILKEN TYPE KUNST PÅ DET NYE BISPEBJERG? Kunstens overordnede karaktertræk 21 Det stedsspecifikke element 21 Det bygningsintegrerede element 21 Det landskabelige element 27 KUNSTSTRATEGI FOR NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG Forord 5 Indledning 5 Baggrund 6 Kunststrategiens formål 8 BISPEBJERG HOSPITALS HISTORIE OG KARAKTERISTIKA Helbredende arkitektur 9 Bispebjerg hospitalet i parken 11 Nyrop og den menneskelige skala 13 KUNST I ZONER PÅ DET NYE BISPEBJERG Kunst i somatisk hospitals kvarter 30 Kunst i psykiatrisk kvarter 34 Kunst i historisk kvarter 37 Kunst i park kvarter 38 Øvrige kunstneriske tiltag 41 KOMMUNIKATION OG FORMIDLING 43 PROCES, ORGANISATION, TIDSPLAN, ØKONOMI Proces 45 Organisation 46 Tidsplan 46 Økomisk ramme 47 Citater 49 Relevant læsning 49 KUNSTENS ROLLE OG POTENTIALE I NHNPB Værdigrundlag 16 Kunsten og Det Menneskelige Bispebjerg 19 Kunsten og Det Integrerende Bispebjerg 19 3

4 4

5 KUNSTSTRATEGI FOR NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG SIde 4 t.v. Ansatte på Bispebjerg Ho s- pi tal sopper i bassinet ved Lille Gefion (1901), skulptur og springvand af Anders Bundgaard. Gave fra Ny Carlsbergfondet, opstillet i Foto: Line Kjær Side 4 t.h. Hanne Warmings skulptur Kone på kasse i fredet park på Bispebjerg Hospital. Gave fra Ny Carlsbergfondet opstillet i Foto: Bispebjerg Hospital Forord Det forestående hospitalsprojekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg (NHNPB) bygger på en vision om at skabe et unikt hospitalsområde for både kroppen og sindet; et sted hvor patienter, pårørende og medarbejdere trives i et æstetisk miljø. Som en naturlig forlængelse af Bispebjergs historie spiller kunsten en central rolle i denne vision. Således er nærværende dokument tænkt som en strategi for, hvorledes kunst på det nye Bispebjerg aktivt kan bidrage til, at visionen om et nyt og moderne hospital kan realiseres. Indledning Kunststrategien er et dokument, der udstikker rammerne for arbejdet med kunsten i NHNPB. Et værdipapir, der samler og formulerer visionerne for integrering af kunst i planerne for NHNPB i overensstemmelse med stedets historie og virke. Samtidig forholder kunststrategien sig til så konkret som det er muligt på nuværende tidspunkt hvor og hvordan samtidskunst kan give NHNPB en merværdi. Statens Kunstfonds udvalg for Kunst i det Offentlige Rum har bidraget med udpegning af Umage som kunstkonsulenter samt økonomisk støtte til udarbejdelse af en kunststrategi og en opfølgende handlingsplan. Umage har i forbindelse med strategien arbejdet tæt sammen med projektleder Tine Christine Hansen Hancock fra byggeorganisation for NHNPB og projektleder Maria Brammer Boldt fra Region Hovedstadens Psykiatri, og strategiens hovedtræk er undervejs blevet præsenteret for og evalueret af en fokusgruppe bestående af udvalgte medarbejderrepræsentanter fra psykiatrien og somatikken samt godkendt af NHNPB s projektstyregruppe. NHNPB anvender nærværende dokument som en del af udbudsmaterialet til projektets forestående arkitektkonkurrencer. Strategien danner desuden afsæt for den efterfølgende handlingsplan, der vil uddybe strategiens idéer og konkretisere proces, tidsplan og økonomi for de fremtidige kunstneriske tiltag på NHNPB. 5

6 Side 7 t.v. Visualisering af de syv fokuspunkter der skal favne Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Side 7 t.h. Vinderforslaget til helhedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, udarbejdet af BDP, opdeler området i fire kvarterer med hver deres funktionalitet og identitet. Baggrund Kunststrategiens kontekst er det omfattende byggeprojekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der dækker over fusionen af Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler samt samlingen af to centre i Region Hovedstadens Psykiatri, nemlig Børne- og ungdomspsykiatrisk center og dele af Psykiatrisk Center København. Formålet med byggeprojektet er at etablere bedre fysiske rammer samt styrke bedre integration mellem hospitalets og psykiatriens fagspecialer. NHNPB dækker over opførelsen af flere store nye bygninger, renovering og nedrivning af flere eksisterende bygninger samt udvikling af omkringliggende landskab og haverum. Delprojekterne bliver udbudt på forskellig vis og med tidsmæssig forskydning. Byggeriet vil foregå i etaper i perioden NHNPB gennemførte i 2011/12 en helhedsplankonkurrence for hele matriklen. I juni 2012 udnævntes britiske BDP i samarbejde med arkitektfirmaet TKT A/S og Rambøll (tilsammen BDP Group) som vindere, og deres helhedsplan for udviklingen af det nye moderne hospital og psykiatri danner grundlag for København Kommunes lokalplan og kommuneplantillæg for området udarbejdet i BDPs helhedsplan underdeler overordnet matriklen i 4 kvarterer: psykiatrisk kvarter, somatisk kvarter, park kvarter og historisk kvarter. Kvarterene er defineret ud fra funktioner og de enkelte delområders karakter. Helhedsplanen tager grundlæggende udgangspunkt i Martin Nyrop og landskabsarkitekten Edvard Glæsels stramme masterplan og pavillonstruktur fra 1913, som fortolkes i en ny landskabs- og bygningsstrategi. Det er hensigten med lokalplanen og kom muneplantillægget at muliggøre en udvidelse af Bispebjerg Hospital til et moderne hospital, der rummer somatiske og psykiatriske funktioner, herunder forskning og uddannelse. Nye bygninger og landskabsrum skal fremstå med høj arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet, der understøtter og bygger videre på de unikke kvaliteter, der er i dag på Bispebjerg Hospital med et bevaringsværdigt kulturmiljø, grønne strukturer og fredede bygnings- og have anlæg. Bispebjerg Hospital forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg 6

7 7

8 Det Integrerende Bispebjerg, Det Tilgængelige Bispebjerg, Det Effektive Bispebjerg og Det Fleksible Bispebjerg. Det er et krav, at kunsten som et minimum tager hensyn til de to fokuspunkter Det Effektive Bispebjerg og Det Fleksible Bispebjerg, hvilket skal sikre, at kunsten tænkes ind i en driftsmæssig sammenhæng og lever op til kravet om fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer af bygningerne. Den opfølgende handlingsplan vil tage højde herfor. Kunststrategiens formål I forbindelse med byggeriet af NHNPB har Region Hovedstaden besluttet, at op til 1% af det totale budget på hhv. 2,9 mia. kr. for det somatiske hospital og 1,03 mia. kr. for psykiatrien skal anvendes til at integrere kunst i de nye og renoverede bygninger samt de tilstødende grønne områder. Dvs. Nyt Hospital Bispebjerg har afsat ca. 29 mio. kr. og Ny Psykiatri Bispebjerg ca. 10 mio. kr. til kunst. Intentionen med kunststrategien er at formulere en samlet strategi for, hvorledes kunsten kan integreres på NHNPB, således at den skaber mest mulig værdi for Bispebjergs patienter, pårørende, personale og den øvrige offentlighed. NHNPB har desuden lagt op til, at kunststrategien tager udgangspunkt i Bispebjergs unikke historie og kulturhistoriske kvaliteter samt at den forholder sig til NHNPBs overordnede vision og syv fokuspunkter; Det Forebyggende Bispebjerg, Det Fantastiske Bispebjerg, Det Menneskelige Bispebjerg, 8

9 BISPEBJERG HOSPITALS HISTORIE & KARAKTERISTIKA Helbredende arkitektur Når der bygges nye hospitaler herhjemme i de kommende år sker det med en øget bevidsthed blandt både politikere, arkitekter og læger om, at arkitektur, kunst, design og grønne omgivelser har stor betydning for patienters velbefindende og helbredelse. Visionen om, at stimulerende arkitektur og omgivelser kan medvirke til at styrke og fremme en helingsproces hos det enkelte menneske både fysisk og psykologisk, har længe været kendt. Men det er først inden for de seneste årtier, efter at teorierne er blevet videnskabeligt dokumenteret og bekræftet, at begreber som helbredende arkitektur og evidensbaseret design for alvor har vundet indpas i hospitalsbyggerierne. samt indlæggelsestiden samtidig med at de hos personalet kan medføre større arbejdsglæde og effektivitet samt mindre sygefravær. Allerede i 1984 påviste Ulrich markante forskelle på to grupper galde-opererede patienter alene på grundlag af udsigten fra deres sygeseng. Dem, der havde udsigt til grønne omgivelser, havde færre dage på sygehuset, havde behov for mindre medicin og var generelt venligere mod personalet. Efterfølgende har mange andre forskningsprojekter dokumenteret den positive sammenhæng mellem stimulerende omgivelser og helbredelse, og elementer som lys, farver, kunst, musik og natur tænkes ind som en naturlig del af sygehusbyggerier verden over. Bl.a. er det nye Rikshospital i Oslo og Akershus Universitetssykehus i Norge bygget efter de principper, og også herhjemme er der, på trods af de stadig stigende krav til effektivisering og standardisering, et øget fokus på at hospitalsindretningen og den humanistiske dimension i de fremtidige hospitalsbyggerier er altafgørende for både patienternes behandling og medarbejdertilfredsheden. Den amerikanske forsker og psykolog, Roger S. Ulrich, er en af pionererne inden for videnskabelige undersøgelser af, hvordan sygehuses udformning påvirker patienter og personale. De viser bl.a. at veldesignede omgivelser kan reducere patienternes stress, angst, behov for medicin 9

10 10

11 Side 10 Det oprindelige Bispebjerg Hospital og tilhørende haveanlæg umiddelbart efter dets anlæggelse i Postkortet yderst til venstre er fra det Kgl. Biblioteks Billedsamling og de øvrige fotos tilhører Bispebjerg Hospital. Bispebjerg hospitalet i parken Såvel tankegangen som konkrete eksempler på humanistisk og helende hospitalsarkitektur herhjemme er dog langtfra af nyere dato. Allerede i starten af 1900-tallet arbejdede man med begrebet helbredende arkitektur, og netop det oprindelige Bispebjerg Hospital betragtes som et af de tidligste og mest forbilledlige eksempler herpå. Da hospitalet blev indviet i 1913 var det et yderst ambitiøst og visionært sundhedsprojekt, der på mange måder var langt forud for sin tid. Inspireret af den gryende modernismes tanker om helende arkitektur og havebyen som selvstændig enklave ønskede arkitekten Martin Nyrop at skabe et hospital med grønne omgivelser, der både var moderne og hjemligt, og hvor patienter og besøgende ikke skulle føle sig knugede af institutionsprægede proportioner. I modsætning til Kommunehospitalet inde i byen, blev det nye hospital på Bispebjerg bakke bygget efter det i tiden moderne pavillonprincip på et stort luftigt areal udenfor København. Pavillonhospitalet blev omkring år 1900 slået fast som en slags hospitalernes typologi, der ved at adskille bygningerne og hermed isolere grupper af patienter fra hinanden skulle mindske smittespredning og bibringe masser af frisk luft. Men som noget ganske enestående udnyttede Martin Nyrop den sydøst-skrånende bakke på Bispebjerg til at anbringe de fritliggende pavilloner på terrasser faldende mod Lersøparken, således at alle behandlings- og patientbygninger havde rigelig adgang til både sol, lys og luft. Store vinduespartier mod sydøst skulle dagen igennem sørge for masser af sollys, der blev betragtet som helsebringende i sig selv. Og som noget relativt nyt på dette tidspunkt allierede Nyrop sig med have- og landskabsarkitekten Edvard Glæsel, med hvem han indgik et tæt samarbejde omkring de omgivende haveanlæg, der skulle være tæt integreret med hospitalet. Således fik alle pavilloner udsyn og adgang til egne private og muromkransende haver, der stod i forbindelse med det større anlæg gennem en akse, der udgik fra porten i administrationsbygningen og forløb op ad skrænten for at ende i en større park mod nordvest med et vandtårn for enden af aksen. Ved at placere pavillonerne symmetrisk omkring en midterakse med længdeveje på ydersiden, forbundne med tværveje, skulle hospitalet være nemt at overskue for patienter og besøgende. Endvidere skulle variation og farvesætning i beplantningen også gøre det nemmere at finde vej. 11

12 12

13 Side 12 Patienter og ansatte nyder de mange grønne udearealer på Bispebjerg Hos pital i starten af 1900-tallet, hvor der foruden pavillonernes haver var anlagt gartneri, urtehaver og frugtlunde samt et stort parkanlæg mod nord med sø, vandtårn, broer og dyrefold. Billederne tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Bispebjerg Hospital. Nyrop og den menneskelige skala Som det fremgår af Nyrop og Glæsels tegningsmateriale og brevudvekslinger skulle haverne også have en anden praktisk funktion. Haverne skulle være af rekreativ og forebyggende karakter, og således blev hvert haverum nøje planlagt efter, hvor patienter kunne sidde, hvordan sengeliggende kunne transporteres udendørs, og når de var raske nok, hvor de kunne motionere i blomstrende haver på særligt anlagte spadsereveje. Endvidere blev der plantet frugttræer og urtehaver imellem bygningerne og området øst for pavillonerne blev udlagt til gartneri med frugt og grøntsager, så at man var delvis selvforsynende. Således er det ikke blot nedskaleringen af det store bygningsanlæg, dvs. valget af pavillontypen, der giver området dets store styrke og får det til at fremstå som en venlig engelsk haveby. Det er i den grad også Nyrops konsekvente fokus på brugeren og den menneskelige skala. Overalt arbejdes der i en skala og med et materialevalg, der understøtter menneskets sanser på positiv vis og gør rummene intime og imødekommende både ude som inde. For Nyrop var detaljen og materialerne altafgørende. Integrerede relieffer, dekorationer, udskæringer og bemalinger i interiør og eksteriør skulle byde på et væld af indbyggede historier, der var tænkt som opmuntring af patienterne, og som skulle trække den menneskelige skala helt i forgrunden. Hver bygning skulle have sine egne detaljer og kunstværker, men altid tænkt i forhold til helheden. Det ses bl.a. i de små emblematiske figurer, han lod udføre i murværket på de enkelte pavilloner. Kunst, have og håndværk skulle gå op i en højere enhed for tilsammen at udgøre et slags gesamtkunstwerk. Ligeledes blev hver enkelt sengestue foruden udsigten til haven, som Nyrop betragtede og tilrettelagde som et maleri, der skiftede med årstiderne udsmykket med bygningsintegrerede freskomalerier med forskellige motiver i gennemgående temaer såsom legende børn eller scenarier fra naturen med dyr, træer og landskaber. Freskoerne, der blev malet af studerende fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (herunder bl.a. Martin Nyrops egen datter Ernestine Nyrop) kunne tåle afvaskning og blev placeret i en sådan højde, at hovedparten af dem i dag er bevaret. Der er med Martin Nyrops oprindelige Bispebjerg Hospital altså tale om en sjælden integreret helhed af bygninger, kunst og landskab, som endnu den dag i dag giver området dets store styrke og karakter. Det historiske sygehusbyggeri på Bispebjerg Bakke er således et fuldstændig oplagt og naturligt afsæt for skabelsen af fremtidens hospital og hermed også en unik mulighed for kunstnere og arkitekter at arbejde i forlængelse af en stærk tradition på stedet. Side 14 For Martin Nyrop var detaljen og materialerne altafgørende. Hver enkel bygning har sine helt egne detaljer, men hele tiden tænkt i forhold til helheden. Kunst og håndværk skulle gå op i en højere enhed, hvilket Nyrops egenproduktion af møbler, dørhåndtag, lamper og anden brugsinventar vidner om. Fotos: Line Kjær Side 15 t.h. Et af de mange freskomalerier der findes i de oprindelige patienstuer. Motiverne viser sjællandske landskaber med dyr, blomster og legende børn. Foto: Line Kjær Side 15 t.v. Relief af operationsscene i fransk kalksten udført af billedhuggeren Troels Peter Lybecker i 1958 og opstillet på Bispebjerg Hospital i Foto: Bispebjerg Hospital 13

14 14

15 15

16 KUNSTENS ROLLE OG POTENTIALE I NHNPB Værdigrundlag Ligesom Bispebjerg Hospitals enestående historie og karakteristika har været stor inspirationskilde for udarbejdelsen af nærværende kunststrategi, har hospitalets fremtidsvision om skabelsen af en integreret campus, hvor historie, arkitektur, landskab og kunst går op i en højere enhed i et unikt hospitalsområde for både krop og sind, dannet udgangspunkt for strategien. Det er visionens styrke, at den bygger på mange af de oprindelige tanker og værdier, der kendetegner Nyrops anlæg, og således vil kunststrategien også understøtte og supplere denne integrerede sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Særligt har hospitalets visioner manifesteret i fokuspunkterne Det Menneskelige Bispebjerg og Det Integrerende Bispebjerg givet anledning til at fokusere på, hvordan kunsten kan bidrage til en menneskelig skala i storskala-byggerierne samt hvordan kunsten kan være med til at skabe integration og helhed i hospitalsområdet. Kunststrategien er båret af en overbevisning om, at kunsten har et potentiale for at supplere arkitekturen og landskabet med en ekstra dimension i form af sansebaserede og perspektiverende værker. Kunsten kan modarbejde det ofte meget sterile og standardiserede sygehusudtryk, bidrage til hospitalsmiljøets sammenhæng og identitet samt tale til brugerens krop og intellekt. Side 17 t.v. Kunstneren Sebastian Di Mauros permanente installation Undulant til Logan Hospital Maternity Ward, Australien. Foto: UAP Side 17 t.h. Hartmut Wilkenings store betonskulptur Quite Witty (2010) på De Burcht Nursing Home i Hoogezand, Holland. Et af de mange projekter igangsat af det hollandske SKOR Foundation for Art and Public, der står bag en lang række kunstprojekter på landets pleje- og sygehusinstitutioner. Foto: SKOR 16

17 17

18 18

19 Side 18 Liet Heringa & Maarten van Kalsbeek, Untitled (2009), Hogeweij Hospital, Holland. Foto: SKOR Kunsten og Det Menneskelige Bispebjerg NHNPB er ligesom de fleste andre moderne hospitalsprojekter i ind- og udland, og på trods af de stigende krav om effektivisering, fokuseret på brugerens oplevelse af sygehuset og forholder sig til den evidensbaserede vidensindsamling omkring, hvorledes omgivelserne spiller en vigtig rolle for både patienter og medarbejdere. Kunsten kan i den sammenhæng medvirke til at styrke denne humanistiske dimension og imødekomme hospitalets brede brugergruppe. I forlængelse af Martin Nyrops konsekvente indtænkning af den menneskelige skala i form af integreret kunst og udsmykning, skal kunsten på det fremtidige Bispebjerg Hospital fortsat medvirke til at skabe gode oplevelser og merværdi for patienter og pårørende. Kunsten skal have både pædagogiske, terapeutiske og sociale egenskaber. I visse situationer skal den skabe plads til ro og fordybelse, rum for refleksion og eksistentielle spørgsmål. I andre tilfælde skal den kunne give anledning til nysgerrighed og forundring eller danne afsæt for et møde eller en aktivitet, som kan give et andet fokus end sygdom og smerte som et intellektuelt frirum eller en distraktion fra patientrollen. Kunsten kan også være med til at minde patienter med en lang indlæggelsestid om, at der er en verden udenfor, og hermed bringe virkeligheden udenfor ind på hospitalet, så det ikke bliver en lukket verden. For medarbejderne på det fremtidige hospitalsområde skal kunsten kunne fungere som en stimulans i løbet af arbejdsdagen samt opfordre til samtale og debat og dermed styrke fællesskabet på arbejdspladsen. Kunsten har et potentiale for at blive en integreret del af medarbejdernes hverdag og skabe identitet og inspiration på arbejdspladsen. Folk på et hospital er nulstillet til et basisniveau; du skal forholde dig til dit eller dine næres fysiske helbred, og du kommer unægtelig til at se verden med nye øjne. Og kunst handler netop om at se verden igennem andre øjne om at validere livet. Matt Mullican, amerikansk billedkunstner Kunsten og Det Integrerende Bispebjerg NHNPB s beslutning om at få udarbejdet en kunststrategi på dette tidlige tidspunkt i byggefasen vidner om et ønske om at udfordre traditionelle grænser mellem arkitektur, landskab og kunst. Dette giver enestående muligheder for at sikre en videreførelse og gentænkning af Nyrops synergi mellem de kunstneriske udtryk og for at tænke innovativt i forhold til kunstens rolle i projektet. Kunsten kan eksempelvis få en stor identitetsskabende funktion i det nye offentlige rum på Bispebjerg, som skabes på udendørsarealerne mellem de store byggerier, og som i Nyrops ånd skal forene arkitektur, kunst og landskab i en højere enhed til glæde for både patienter, pårørende, personale og den øvrige offentlighed. NHNPB s ambitiøse sigte er, at den eksisterende grønne enklave skal udvikles til en ny bydel, der udvikler sig løbende over et årti, og som i endnu højere grad end før skal trække det omgivende samfund ind på området. Kunsten har her et stort potentiale for at skabe attraktioner og særlige steder i de grønne områder, som man som besøgende umiddelbart tiltrækkes af og som hermed kan tilføre liv og mangfoldighed til hospitalsområdet. 19

20 HVILKEN TYPE KUNST PÅ DET NYE BISPEBJERG? Kunsten på det nye Bispebjerg vil have en meget bred målgruppe og strategien er derfor udarbejdet med en klar bevidsthed om, at de forskellige afdelinger, patienttyper og pårørende afleder forskellige behov og krav, hvilket der naturligvis skal tages højde for i valget af kunsten. Men på Bispebjerg er det også oplagt i mindre grad at introducere værkformer, der primært er mere intellektuelt stimulerende, som f.eks. behandler stedets kulturhistoriske værdi eller eksperimenterer med mere konceptuelle greb i forlængelse af stedets historie. Dvs. strategien foreslår en bred vifte af kunstneriske metoder og medier samt et spænd mellem fuldt bygningsintegrerede værker til mere autonome og selvstændige værktyper. Samlingen skal repræsentere den højeste kvalitet af samtidskunst både nationalt og internationalt skabt af anerkendte kunstnere, yngre såvel som etablerede kræfter. Overordnet er der tale om såkaldt stedsspecifik billedkunst dvs. unikke kunstværker, der er skabt til stedet og konteksten. Det tilstræbes desuden at arkitektur, kunst og landskab så vidt muligt samtænkes i nye helheder. Afgørende for valget af kunsten er desuden den kontekst, som kunst indgår i på et hospital. Hospitalets brede brugergruppe møder kunsten på en mere umiddelbar og tilfældig vis end det er tilfældet inden for kunstinstitutionens rammer. Dette faktum stiller krav til, at kunsten primært skal være af mere sanseligt appellerende karakter og ikke kræve nogen større introduktion eller formidling. 20

21 Den største frygt kunstnere har er, at deres arbejde bliver instrumentaliseret eller blot bliver et dekorativt supplement til arkitekternes arbejde ( ) Vi skal ikke spørge, hvad kunsten vil kunne gøre præcist hvor heri ligger en stor misforståelse men hvor kunstnerne ser mulighederne. Sally Tallant, britisk kurator Side 22 t.v. Eva Koch, Københavns Universitet, Time is a river which sweeps me along (2013). Fotograf: Anders Sune Berg Side 22 t.h. Jan Christensen, vægtekstil på 4x24 meter til kantinen på Akershus Universitetssykehus (2008). Foto: Guri Dahl Side 23 Lysinstallationen Ringen af Viera Collaro (Randers Kulturhus, 1997) samt værker af Daniel Burren (Neues Museum, Nürnberg), Emmanuelle Moureaux (Shinjuku City, Tokyo). Kunstens overordnede karaktertræk Der arbejdes med tre overordnede karaktertræk ved den kunst, som tænkes implementeret på Bispebjerg. Karaktertrækkene vil i flere af de foreslåede værker rumme mere end et af de tre nedenstående elementer. Det stedsspecifikke element Det bygningsintegrerede element Det landskabelige element Med det stedsspecifikke element menes, som beskrevet tidligere, kunst der forholder sig til den specifikke kontekst på Bispebjerg. Det er en forudsætning, at kunsten på det nye Bispebjerg skal tage udgangspunkt i stedets historie, brugere, funktioner eller andre karakteristika. Et kunstværk kan være stedsspecifikt på mange måder alt efter, hvor det placeres og hvem det henvender sig til. På Bispebjerg kan man forestille sig kunstværker, som primært er stedsspecifikke i kraft af deres referencer til det eksisterende formsprog eller materialevalg, værker som er stedsspecifikke gennem deres relation til stedets historie eller værker som er stedsspecifikke, fordi de involverer og inddrager specifikke brugergrupper under udviklingen af kunstværket. Det bygningsintegrerede aspekt refererer til en vision om, at de involverede kunstnere og arkitekter skal arbejde tæt sammen om at udvikle nye måder at integrere kunsten i arkitekturen på. Det lange tidsperspektiv giver mulighed for, at kunstneren på et meget tidligt stadie i byggefaserne kan være med til at skabe optimale vilkår for integrerede kunstværker i arkitekturen, således at kunsten ikke blot bliver et dekorativt supplement til arkitekturen men tænkes ind i tilblivelsen på sine egne præmisser. Også de bygningsintegrerede værker kan være af meget forskellig karakter alt efter i hvilken sammenhæng, de indgår i på Bispebjerg. I den største og mest komplekse bygningsmasse, nemlig det nye somatiske hospital, kan man blandt andet forestille sig bygningsintegrerede kunstværker i de centrale offentlige og semi-offentlige rum, hvor de kan fungere som store visuelle markører og være med til at differentiere rummene. I psykiatriens nybyggerier tænkes de bygningsintegrerede værker derimod primært placeret på sengeafsnit og fælles opholdsrum, hvor de kan skabe mest mulig værdi for patienter og personale. 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 Side 24 t.h. Fotos af Alexander Beleschenkos bygningsintegreret værk til University of Exeter (England, 2012) samt Henrique Oliveiras installation til Palais de Tokyo (Paris, 2013). Side 25 t.v. Foto af Jeppe Heins permanente installation Double Exposure Blue hos KPMG (København, 2011). Side 25 midt Paper Space af Studio Glowacka og Maria Fulford Architects (London, 2013). Side 25 t.h. Crinkled Wall, samarbejde mellem kunstneren Karl-Heinz Klopf og Wiesflecker Architekten på Kufstein Gymnasium (Østrig, 2013). Side 26 Fotos af Malin Holmbergs værk Jeg ska sluta älska dig (Wanås, Sverige, 2010), Tamar Franks værk Avé Maria (Avé Maria Plejehjem, Geulle, 2005), Peter Graatsmas værk Cubic Arched Pavement ( S Heeren Lo, Noordwijk Holland, 2005), Jacob Dahlgrens værk Primary Structure (Wanås, Sverige, 2011) samt værket Upswing af kunstnergruppen Inges Idee (LHI Leasing GmbH München-Pullach, Tyskland, 2011). Det landskabelige element henviser til kunst som integreres i Bispebjergs landskab. Denne type værker kan variere i udtryk fra store monumentale værker af helt autonom karakter til mere intime haverum med kunstneriske fortolkninger af havekunst. Andre værkformer kan bidrage til at skabe forskellige aktiviteter i det nye offentlige parkanlæg. Generelt kan kunsten i samspillet med landskabsarkitekturen være med til at sikre en sammenhæng og skabe forbindelser mellem de i helhedsplanen definerede kvarterer og de forskellige bygninger på Bispebjerg. Det er vigtigt at understrege, at kunsten på tværs af kategorierne får sin helt egen integritet og selvstændighed i forhold til bygningens eller landskabets arkitektur og design. Den skal kunne aflæses og opleves som kunst, selvom den er integreret i en bygning eller et haverum. Kunsten er ikke tænkt som design, indretning, farvesætning, skiltning eller traditionel havekunst, selvom disse aspekter kan komme i spil i visse værker. 27

28 28

29 KUNST I ZONER PÅ DET NYE BISPEBJERG Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt hverken at beskrive eller forholde sig til de fremtidige bygningers specifikke arkitektur, som først konkretiseres med arkitektkonkurrencerne for somatik og psykiatri i Derfor udstikker kunststrategien nogle helt overordnede retningslinjer for, hvordan kunsten kan fordeles og placeres i forhold til de fire kvarterer defineret i den gældende helhedsplan for området. Dvs. alle de kunstneriske tiltag og zoner, der vil blive foreslået i denne strategi, skal opfattes som foreløbige idéer og muligheder, der vil blive udviklet videre på i handlingsplanen samt af de involverede kunstnere, når disse er valgt. Handlingsplanen vil tage udgangspunkt i strategien, men der vil være mulighed for at tilvælge andre zoner/områder for kunsten end nævnt i strategien, samt på samme måde at fravælge forslag nævnt i strategien. Side 28 Udsnit af Superkilen på Nørrebro, skabt af kunstnergruppen Superflex i samarbejde med BIG Architects og Topotek1 (København 2011). Det er et overordnet sigte i strategien, at kunsten skal komme så mange mennesker til gode som muligt, og derfor er der fokus på større kunstværker placeret på offentlige og semioffentlige steder på og omkring hospitalet. Men kunststrategien udpeger også steder og situationer, hvor det er oplagt at arbejde decideret patientnært og brugerinvolverende. F.eks. er de fremtidige haverum gunstige rammer for mere deltagerbaserede værker, og et mobilt eller digitaltbaseret kunstbibliotek vil kunne give den enkelte patient mulighed for selv at vælge et værk til midlertidig ophængning på deres stue. Nedenfor skitseres i korte træk eksempler på, hvordan kunsten målrettes og differentieres efter de fire fremtidige kvarterer og disses forskellige funktioner og karakteristika. Det sker i form af udpegning af zoner for kunstnerisk bearbejdning og intervention samt overordnede bud på typen eller karakteren af de kunstneriske opgaver. I de fleste tilfælde vil den endelige placering indenfor den udpegede zone samt værkets specifikke kontekst og udformning først blive defineret sammen med kunstneren, når de arkitektoniske rammer er skitseret og de særlige vilkår og behov, som her måtte gøre sig gældende, er konkretiseret. Der skelnes i strategien mellem 6 overordnede kategorier for typen af kunstneriske opgaver. Det skal understreges, at nedenstående kategorier blot er foreløbige idéer til forskellige måder at integrere kunsten på, og at det først er i den efterfølgende handlingsplan, at typen af og forløbet for de konkrete kunstneriske opgave endeligt formuleres. A. Større bygningsintegreret kunstværk B. Mindre bygningsintegreret kunstværk C. Bestillingsværk til bygning D. Større landskabsintegreret værk E. Mindre landskabsintegreret værk F. Bestillingsværk til landskab 29

30 Kunst i somatisk hospitals kvarter Kunsten skal have en central rolle i det nye somatiske hospital, som er byggeprojektets største, mest komplekse og dynamiske bygningskrop med en meget bred brugergruppe. Kunsten skal være brugerorienteret og bidrage til, at alle føler sig velkomne uanset alder, køn, social og etnisk baggrund. Kunsten skal skabe variation, identitet og særlige steder i det store kompleks, så at der skabes åndehuller i de rationelle bygningsafsnit og det bliver nemmere at finde rundt. Til fællesarealer på de enkelte sengeafsnit skabes patientrelateret kunst, hvor de pågældende afdelingers medarbejder- og patientgrupper inddrages i processen omkring tilblivelsen af værkerne. Foyer/ankomstområde (A) Et eller flere markante bygningsintegrerede kunstværker i stor skala, der også fungerer som visuelle og sanselige markører, der understøtter brugernes orientering i det store bygningskompleks. Hele bygningen (A/B) I forlængelse af Nyrops detaljerigdom og materialebevidsthed udarbejdes overraskelser på forskellige steder i bygningen i form af bygningsintegrerede kunstværker i en lille skala og med et gennemgående tema eller materialevalg. Centralakse (B) En række mindre bygningsintegrerede værker på centrale fællesarealer i bygningens hovedakse markerer og retningsgiver bygningskroppens rygrad. Endebygning mod nord (B/E) Bygningsintegreret værk på et af de større fællesarealer i det nye hospitals endebygning mod nord. Evt. med fokus på facade/park mod Tuborgvej for at undgå bagside. Fællesarealer ude og inde (B/C & E/F) På baggrund af brugerinvolverede processer, hvor både patienter og medarbejdere inddrages, udarbejdes kunstværker til fællesarealerne på de enkelte sengeafsnit. F.eks. i form af mindre skulpturelle el. installatoriske værker, der skal give rummene karakter og gøre dem mere intime og imødekommende for dens brugere. Plateau og forplads ved ankomstområde (D, E eller F) Et eller flere større skulpturelle værker etableres i forbindelse med forpladsen og det grønne område ud for ankomstområdet (plateau). Som en slags udendørs pendant til de visuelle markører indendørs, evt. med placering på linie med centralaksen og nyt værk ved den gamle hovedindgang. Overgang til park kvarter (D eller E) Kunstnerisk projekt der har fokus på fællesarealerne og overgangen mellem somatik og psykiatri, og som skal bidrage til at skabe en form for helhed i park kvarteret (fællesprojekt med psykiatrien). Et hospital er en ramme, hvor mennesker fra alle baggrunde og lag mødes. Det er et sted fyldt med sårbare situationer; man fødes og dør, man gennemgår lidelser og helbredelser, og derfor skal kunsten i et hospital rumme mange forskellige mennesker og sindsstemninger. Sophia Kalkau, billedkunstner. 30

31 31

32 32

33 33

34 Side 31 t.v. Bygningsintegreret værk Wheel of Everyday Life (2009) af den svenske kunstner Gunilla Klingberg. Værket består af et 400 m2 stort gulv ved personaleindgangen på Akershus Universitetssygehus. Foto: Guri Dahl Side 31 t.h. Udsnit af Kristofer Hultenbergs stedsspecifikke værk Arrangement for Minor Deviations, skabt til Århus Business School i Side 32 Fotos af Nanna Debois Buhls værk, Anatomisk Atlas, 2013, offentlig udsmykning på Campus Roskilde, i samarbejde med Henning Larsens Tegnestue. Foto: Anders Sune Berg Side 33 Fotos af Rikke Ravn Sørensens store udsmykningsprojekt til Handelshøjskolen i Århus, Fotos: Martin Schubert og Helene Høyer Mikkelsen Side 35 Fotos af den interaktive lysinstallation Lunar af kunstneren Daan Roose gaarde i samarbejde med designere og ingeniører i Studio Roosegaarde (Mental Health Care GGz, Holland, 2011). Kunst i psykiatrisk kvarter I Ny Psykiatri Bispebjerg er der mange sociale og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal tages højde for og en større begrænsning i valget af kunst pga. patienternes tilstand. Derfor skal brugerne ekstraordinært meget i fokus og de involverede kunstnere på et tidligt tidspunkt i dialog med repræsentanter fra psykiatrien. Den patientrelateret kunst skal kunne imødekomme mange forskellige behov og skal både kunne skabe refleksion og en pause fra patientrollen. Samtidig skal kunsten spille sammen med de forskellige bygningers funktion og design, herunder også gerne understøtte arkitekturens fokus på naturens tilstedeværelse i bygningerne, herunder både udsyn og adgang til de grønne omgivelser. Fællesarealer på sengeafsnit (A/B) Bygningsintegrerede og patientrelaterede kunstværker til udvalgte fællesarealer på de enkelte sengeafsnit, hvor den intime og menneskelige dimension understreges, hvor sanserne stimuleres og hvor der er fokus på detaljer og materialevalg. Akutmodtagelsen (A) Bygningsintegreret værk til akutmodtagelsen der bl.a. skal afhjælpe den ofte lange ventetid for patienter og pårørende i form af værker, der imødekommer behov for ro, refleksion og afsondrethed samt værker der indbyder til aktivitet eller adspredelse. Plads mellem psykiatriens nybyggeri og Lersøkomplekset (D, E eller F) Et værk der understreger forbindelsen til resten af Bispebjerg via Lersø-komplekset. Det kunne være en kunstnerisk bearbejdning og opgradering af Lersø-kompleksets nordøstlige facade, der vender over mod den nye psykiatris indgang, og som pt. har udpræget karakter af bagside (evt. medfinansieret af Statens Kunstfond, Bygge- og anlægsfonden og private fonde) Overgang til park kvarter (D eller E) Kunstnerisk projekt der har fokus på fællesarealerne for og overgangen mellem psykiatri og somatik, og som skal bidrage til at skabe en form for helhed i park kvarteret (fælles projekt med somatik). 34

35 35

36 36

37 Side 36 Fotos af Gert Robijns værk Just Walk on, Clever Richy (Twentse Care Centre, Enschede, Holand, 2008), Elsebeth Jørgensen og Pia Rönickes researchbaseret værk Unofficial Records, bestilt af Tate Modern (London, 2005) samt Andreas Oldörps lydværk White Lily (som del af en kunstrute i den hollandske by Enschede i 2010). Kunst i historisk kvarter Det historiske kvarter indeholder store kulturhistoriske værdier i både bygninger og haveanlæg, som kunststrategien vil sætte fokus gennem et større kunstværk, der specifikt arbejder med nye vinkler på og alternativ formidling af historien til en bredere offentlighed. I det historiske kvarter er der generelt fokus på mødet mellem kulturarven og samtidskunsten. Strategiens bud på kunstneriske tiltag i det historiske kvarter er følgende: Den gamle hovedindgang i Nyrops administrationsbygning (E) Skulpturelt og identitetsskabende værk til området omkring den oprindelige hovedindgang, som placeres i Nyrops hospitals hovedakse på linie med nyt kunstværk på forplads/plateau foran ny somatisk hospital. Hermed skabes forbindelse mellem det nye og det gamle hospitalsområde. Pavilloner Efter renovering af Nyrops fredede bygninger udvælges og genophænges værker fra hospitalets eksisterende kunstsamling, der suppleres og aktualiseres med en række mindre nyindkøbte værker. Deslige udvælgelse og genopstilling af den eksisterende samlings udendørs-skulpturer, der ejes af eller er udlånt til hospitalet. Hele det historiske kvarter Researchbaseret kunstprojekt, der aktiverer Bispebjergs historie og arkiver. Projektet igangsættes tidligt i byggeprojektet og skal resultere i et visuelt formidlende kunstværk af enten permanent eller temporær karakter. Evt. i form af en publikation, et lyd- eller videoværk, der skabes og kan opleves i løbet af byggeforløbet. 37

38 Kunst i park kvarter Bispebjergs særkende er hospitalet i parken en grøn oase til glæde for hospitalets brugere og lokalområdet. Denne karakter af rekreativt åndehul ønskes bevaret og der arbejdes målbevidst med at videreføre og styrke samspillet mellem bygning, landskab og kunst. Som pendant og supplement til de eksisterende haver i den fredede del af hospitalsområdet, skal der skabes nye oplevelser i krydsfeltet mellem kunst og natur, hvor sanserne stimuleres og almentilstanden forbedres. Haverne skal tilbyde et ekstra opholdsrum på hospitalet, enten som rum for ro og eftertanke eller som mulighed for socialt samvær i lukkede eller åbne omgivelser. Kunsten har således en meget vigtig rolle at spille i park kvarteret, både som alternativ indretning af kvarterets grønne rum f.eks. i form af værker, der appellerer til rekreation eller forebyggende aktiviteter, og som visuelle markører og pejlingsmærker at navigere efter på det store område. Men vigtigst at alt som noget der kan bidrage til at skabe overgange. Hvis det nuværende Bispebjerg Hospitals store landskabelige kvalitet og styrke skal bibeholdes, anser kunststrategien det som afgørende, at der tænkes i helhed og overgange på tværs af kvartersopdelingen og de forskellige byggefelter. Det kan kunsten bidrage til. Det er landskabet i samspillet med kunsten, der kan binde området sammen. Kunststrategien foreslår derfor, at der foruden de kunstneriske tiltag på forpladserne i forbindelse med ankomstområde til somatik og psykiatri (der er beskrevet og listet under de pågældende kvarterer) samt kunstværker til de fælles udendørsarealer tages initiativ til et tæt samarbejde mellem en kunstner og en landskabsarkitekt, hvor der sigtes efter at skabe forbindelse og helhed på tværs af kvartererne. Strategien vil i forhold til den generelle udvikling af park kvarteret ligeledes foreslå en dialog med og inddragelse af eksterne partnere såsom Statens Kunstfonds Arkitektur Udvalg, Kulturstyrelsen eller Realdania, der både fagligt og økonomisk kan bidrage til at løfte helhedsplanens visioner om at gentænke brugen af og udvikle det historiske landskab til et nyt rekreativt grønt område i København. Desuden har Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i anledning af Bispebjergs hospitals 100 års jubilæum søgt Ny Carlsbergfondet om et kunstværk til en placering i Nyrops hospitals hovedakse. Den efterfølgende handlingsplan vil ved en positiv tilkendegivelse fra Ny Carlsbergfondet tage højde for dette. Side 39 t.v. Ecosistema, Energy Carousel, 2010, Dortrecht, Holland. Side 39 t.h. øverst Jeppe Hein, Follow Me Bristol, Bristol University, England, Side 39 t.h. nederst Jeppe Hein, Bench Around the Lake, The Virginia B. Fairbanks Art & Nature Park, IMA Indianapolis Museum of Art, Indianapolis, USA,

39 39

40 40

41 Kunstbibliotek (forslag til koncept for og realisering af et bibliotek med udlån af fysiske og digitale kunstværker), der giver den enkelte patient eller afdeling mulighed for selv at vælge et værk til deres stue/fællesrum. Udvalget kan bestå af mindre værker fra den eksisterende samling suppleret med nyindkøb, og kan både være traditionelle medier som maleri og grafik, men også video- og lydkunst, der kan vises på stuernes skærme og anden teknologi. Øvrige kunstneriske tiltag Foruden de kvartersbestemte kunst neriske tiltag og zoner anbefaler kunst strategien, at der igangsættes en række øvrige kunstneriske projekter på tværs af hele området: Kunstnerisk udformet emblem af processuel og midlertidig karakter til skråningen i Lersøparken, der kan fungere som synlig markør af, at byggeprojektet er igang og samtidig signalere en forbindelse til lokalområdet og resten af byen. Det foreslås, at der søges tilladelse og medfinansiering hos Københavns Kommunes Billedkunstudvalg. Hospitalets egen hus-kunstner, der følger og dokumenterer hele byggeprojektet fra start til slut med et eller flere værker til følge. Værkerne/resultatet kan bruges som en del af hospitalets generelle kommunikation om byggeprojektet. Side 40 SKOR - Foundation for Art and Public Domain i Holland har igennem 25 år realiseret en lang række ambitiøse kunstprojekter på landets pleje- og sygehusinstitutioner. Et af de mere humoristiske men meget vellidte projekter er The sea to Harderwijk; et interaktivt værk skabt af kunstnerne Luna og Kristin Maurer til St. Jansdal Hospital, der oprindeligt lå ud til havet. Via daglige optagelser på et kamera opstillet ved havet har patienterne siden 2009 kunne nyde dagens havudsigt og solnedgang på sengestuernes skærme. Genophængning/genopstilling af den eksisterende kunst på matriklen. På baggrund af en samlet registrering af kunst, der enten ejes af Bispebjerg Hospital eller er udlånt til hospitalet af Ny Carls berg Fonden eller Københavns Kommunes Kultur fond, udarbejdes en plan for, hvordan de eksisterende samlinger skal indgå i det fremtidige områdes nye og gamle bygninger. 41

42 42

43 KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Som tidligere nævnt vil kunststrategien inkludere forslag til to kunstværker, der ikke har traditionel permanent karakter, men hvis overordnede funktion er at aktivere og aktualisere stedets historie og dets udvikling gennem samtidskunstneres blik. Det vurderes, at sådanne værker vil kunne bidrage positivt til at synliggøre hele byggeprojektet samt formidle og udbrede gode historier til offentligheden midt i en byggefase med potentielle gener for lokalområdet. Side 42 t.v. øverst Claes Oldenburg, Plantoir, 2001 Side 42 t.v. nederst Marianne Jørgensen, Elsker/elsker ikke, 2003 Side 42 t.h. Vollaerszwart, Evergreen, Oldenzall, Holland, 2009 NHNPB s høje prioritering af kunst i både byggeri og i dannelsen af det nye offentligt tilgængelige park kvarter vidner om en vilje til at tænke alternativt og afprøve nye metoder for at skabe møder mellem mennesker. Kunststrategien foreslår en bred vifte af kunstneriske tiltag, der varierer i metoder og medier for hermed at sikre at ramme så bred en målgruppe som muligt. Kunsten skal være med til at skabe et inspirerende og æstetisk miljø i og omkring bygningerne, men kunsten har også et potentiale for at være med til at lukke Bispebjerg op for det omkringliggende samfund. Bispebjergs stolte historie og det nye visionære bygge- og kunstprogram er på mange måder forbilledligt, hvilket der bør sættes fokus på i den bredere offentlighed gennem en højt prioriteret kommunikations- og formidlingsindsats. Kunststrategien lægger desuden op til at prioritere formidlingen af kunsten til patienter, ansatte og andre brugere af Bispebjerg Hospital højt gennem et bredt favnende formidlingsprogram. Et sådant program vil skulle dokumentere og kommunikere tilblivelsen af kunstværkerne samt efterfølgende formidle de realiserede værker gennem f.eks. en folder, webformidling, QR-readere etc. Afslutningsvis vil en større publikation omkring den nye kunst på Bispebjerg kunne gå bag det færdige resultat og sætte kunstprogrammet på Bispebjerg ind i en større kunstfaglig sammenhæng. 43

44 44

45 PROCES, ORGANISATION, TIDSPLAN OG ØKONOMI Side 44 Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson har arbejdet tæt sammen med Henning Larsen Architects i tilblivelsen af det prisbelønnede koncerthus Harpa på havnen i Reykjavik, Island. Olafur Eliasson om samarbejdet: Harpa står som et helt særligt projekt for mig. Det tætte samarbejde med Henning Larsen Architects, hvor jeg og mit atelier blev involveret allerede i det tidligste stadie af designprocessen, skabte en enestående mulighed for sammen at skabe et helstøbt udtryk; en bygning, hvor arkitektur og kunst smelter sammen. Fotos: Henning Larsens tegnestue Proces Visionen er, at kunstnere skal være med til at fornye hospitalets fysiske rammer gennem tætte samarbejder med de involverede arkitekter og landskabsarkitekter. Forudsætningerne er i visse tilfælde en meget tidlig involvering af kunstnerne og dermed en ligestilling af arkitekter, landskabsarkitekter og kunstnere i byggeprojektet. Byggeorganisationen ønsker involvering af kunstnere i byggeprojektet så tidligt som muligt, afhængigt af kunstens omfang. Byggeprocessens opdeling i faser giver mulighed for at flere forskellige typer kunstneriske projekter kan realiseres i forskellige tempi. Afhængigt af kunstens omfang og placering vil det være forskelligt i hvilken fase kunstnerne bliver involveret. Det vil i handlingsplanen blive konkretiseret, hvornår kunsten skal indgå i byggeprojektets faser. Nedenstående er oversigten over byggeprojektets faser: Idéoplæg Projektkonkurrence (konkurrence grundlag og resultat) Byggeprogram (projektkonkurrence kan afholdes før eller efter byggeprogram udarbejdes) Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt og hovedprojekt Licitation Udførelse Ibrugtagning 45

46 NHNPB har mulighed for at ansøge Statens Kunstfond om udpegning samt evt. honorering af kunstner, arkitekt og landskabsarkitekt til kunstudvalget. Organisation Det er nødvendigt at træffe beslutning om procedurerne for udvælgelsen af kunstnerne på et tidligt tidspunkt i byggeprojektet. Kunstkonsulenterne vil i handlingsplanen komme med bud på en konkret tidsplan for delprojekternes proces. Det vil være hensigtsmæssigt at nedsætte et tværfagligt kunstudvalg til at rådgive og indstille beslutninger til NHNPBs byggeorganisation og projektstyregruppe under implementeringen/gennemførelsen af handlingsplanen. Forslag til kunstudvalgets samlede sammensætning: Tidsplan For at kunststrategiens vision om at udnytte NHNPB s muligheder for at få integreret kunsten så tidligt som muligt i processerne skal kunne virkeliggøres, er der behov for handling umiddelbart efter godkendelsen af dens indhold. Først og fremmest skal en beskrivelse af kunstnernes rolle og rammerne for de kunstneriske projekter i de store bygningsintegrerede kunstværker formuleres til programmet for arkitektkonkurrencerne og et kunstudvalg nedsættes. Følgende tidsplan skitserer et muligt forløb for en opfølgning på kunststrategien, og et forløb for hvorledes og hvornår en udpegning af tidlige samarbejder mellem arkitekter og kunstnere ved de bygningsintegrerede værker kan finde sted. En tidsplan for de øvrige kunstneriske tiltag på NHNPB vil blive udarbejdet i forbindelse med handlingsplanen. To repræsentanter fra NHNPBs byggeorganisation (fra somatik og psykiatri), to medarbejderrepræsentanter (fra somatik og psykiatri), en-to kunstnere, en arkitekt, en landskabsarkitekt + evt. anden faglighed med interesse og erfaring inden for kunstfeltet. 46

47 November 2013 Godkendelse af kunststrategi November 2013 Beskrivelse af proces for bygnings integreret kunst skrives ind i udbudsmateriale for somatisk hospital November 2013 Ansøge Statens Kunstfond om ud pegelse af medlemmer til kunstudvalg Januar 2014 Færdiggørelse af handlingsplan Primo 2014 Nedsættelse af kunstudvalg Primo 2014 Beskrivelse af proces for bygningsintegreret kunst skrives ind i udbudsmateriale for psykiatrien Ultimo 2014-primo 2015 Udpegning til pulje af kunstnere til at indgå samarbejde med arkitekter om bygningsintegrerede værker i somatisk hospital Primo 2015 Vinder af arkitektkonkurrence for somatisk hospital offentliggøres Ultimo 2014-primo 2015 Udpegning til pulje af kunstnere til at indgå samarbejde med arkitekter om bygningsintegrerede værker i psykiatrien Ultimo 2015 Vinder af arkitektkonkurrencen for psykiatrien offentliggøres Samarbejde med kunstnere og arkitekter om dispositionsforslag og projektforslag Realisering af værker Økonomisk ramme Kunststrategiens forslag til kunstneriske projekter i NHNPB er udarbejdet ud fra et budgetoverslag på 29 mio. kr. for Nyt Hospital Bisbebjerg og 10 mio. kr. for det Ny Psykiatri Bispebjerg. Ved kunst på fællesarealerne og ved overgangene mellem kvartererne i f.eks. parken deles udgifterne efter en fordelingsnøgle mellem somatik og psykiatri. Strategien foreslår desuden, at der findes delvis ekstern finansiering af udvalgte projekter, hvilket fremgår af tidligere gennemgang af forslag til kunstneriske projekter på Bispebjerg. Det skal understreges, at strategien er tænkt som et idékatalog med udgangspunkt i en foreløbig men realistisk fordeling af midlerne, og at den opfølgende handlingsplan vil indeholde et konkret og udspecificeret budget over den samlede økonomi. Handlingsplanen vil udover budget også konkretisere kunstprojektets proces og tidsplan samt komme med de første forslag til kunstnerkandidater, der kan løfte de kunstneriske opgaver på et højt kvalificeret niveau. 47

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Helende arkitektur. Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde

Helende arkitektur. Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde Helende arkitektur Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde Tegning stammer fra»mentale Rum arkitektur i psykiatrien aarhus arkitekterne«fa K TA OM H U S E T O G BYG G E PRO CE S April 2010 - Regionsrådet

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

REFERAT. Billedkunstrådet

REFERAT. Billedkunstrådet REFERAT Billedkunstrådet mandag d. 31. august 2015 kl. 09:00 Lemtorpskolen Mødet hævet kl. 11:00 Deltagere og afbud: Amanda Christensen Gerd Rathje Klavs Weiss Kristian Tikøb Lars Olsson Michael Bank Christoffersen

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning 2011 KUNSTFONDEN Postboks 218 Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 9931 4000 Fax 9931 4153 www.aalborgkommune.dk kultur-fritid@aalborg.dk Indhold: Side Bestyrelse og

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

INTEGRERET KUNST TIL STRØGET OG TVÆRGÅENDE GANGPARTI

INTEGRERET KUNST TIL STRØGET OG TVÆRGÅENDE GANGPARTI Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7846 98888 www.dnu.rm.dk Konkurrenceprogram INTEGRERET KUNST TIL STRØGET OG TVÆRGÅENDE GANGPARTI Nyt Psykiatrisk

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

UDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15

UDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15 UDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15 Udsmykning af gulv og søjler i ankomstområde til somatik. Montage og produktion, eksempler. Teknik: Linoleum intarsia. A: Karyatider.

Læs mere

Ansøgning til DGI s udviklingspulje (redigeret)

Ansøgning til DGI s udviklingspulje (redigeret) Aarhus den 9. januar 2014 Ansøgning til DGI s udviklingspulje (redigeret) Mere motorik Aarhus Gymnastik- og Motorikhal er et unikt bevægelseslandskab indrettet specielt til at motivere børn i alderen 3-10

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU. Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015. VækstAarhus. 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception

Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015. VækstAarhus. 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015 Vækstarhus 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception Væksthusene Peter Holms Vej. 8000 arhus - initiativtager Opgave 1 En god velkomst (Opgaver der refererer

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

ANSØGNING OM 42.000 TIL PROJEKTET BEAT TO THE BALANCE

ANSØGNING OM 42.000 TIL PROJEKTET BEAT TO THE BALANCE Til: København Kommunes Billedkunstudvalg København, 24. Februar 2015 ANSØGNING OM 42.000 TIL PROJEKTET BEAT TO THE BALANCE EN SAUNAINSTALLATION AF MARI KESKI-KORSU Beat to the Balance er et nyt, interdisciplinært

Læs mere

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006.

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice Den 24.april 2006 Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum 1. Resume ARoS-Aarhus Kunstmuseum har via fonden Realdania skaffet finansiering

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

istedgade Ansøgning om midler til kunst i Istedgade

istedgade Ansøgning om midler til kunst i Istedgade istedgade Ansøgning om midler til kunst i Istedgade September 2013 Indledning Istedgade er en af de mest specielle gader i København. Den har altid haft en særlig plads i Københavnernes bevidsthed. Mange

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013 Pressemeddelelse Dato 31.01 2013 Kunst i Urban Mediaspace Aarhus I dag har fem kunstnere afleveret deres forslag til et unikt kunstværk, der skal skabe en helt særlig oplevelse i Dokk1. Aarhus Kommune

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december

De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december Niels Peter Hansen Center for Økonomi, Budget & Byggestyring De Store Hospitalsbyggerier Der bygges for 41,4 mia. kr. nye hospitaler

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen GRØN KUNST ved Kildevældsskolen INDEX Kunst på Tværs Folkeskole + kulturhus = kulturcenter Kunst på Tværs i kulturcentret og Grøn Kunst Forløb s. 3 s. 4 s. 5 s. 6 OM KUNST PÅ TVÆRS Kunst på Tværs er, som

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

1.0 Projektbeskrivelse

1.0 Projektbeskrivelse Åben Vand i Rønde Forord Den selvejende institution Åben vand blev stiftet i 1996, med det formål at tilføre kunstværker af høj kvalitet til borgerne i den daværende Rønde kommune (nu Syddjurs Kommune),

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

SKAMLINGSBANKEN, KOLDING

SKAMLINGSBANKEN, KOLDING NYT BESØGSCENTER SKAMLINGSBANKEN, KOLDING Bilag til udbudsbekendtgørelse SKAMLINGSBANKEN, KOLDING I tæt samarbejde med Skamlingsbankeselskabet og Fonden til opretholdelse af Klokkestablen på Skamling,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro

Læs mere

Dokk1 får stor international kunst

Dokk1 får stor international kunst Pressemeddelelse Onsdag 20. marts 2013 Dokk1 får stor international kunst Det internationalt anerkendte kunstnerpar Elmgreen & Dragset, der blandt andet er kendt for værker i London, Rotterdam og Madrid,

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Fremtidens Plejehjem. Konceptet

Fremtidens Plejehjem. Konceptet Fremtidens Plejehjem Konceptet I marts 2012 er det første spadestik blevet taget til Fremtidens Plejehjem. Det bygges på havnefronten i Nørresundby. Mellem Broerne. Tæt på Lindholm Strandpark. Og ikke

Læs mere

S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g

S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g 2603.2010 I vores nye hule er der en lampe som kun kan lyse når solen skinner. - så når lyset i hulen går ud, prøver

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere