AALBORG LETBANE FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode og forudsætninger 2. 3 Linjeføring og stoppesteder 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AALBORG LETBANE FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode og forudsætninger 2. 3 Linjeføring og stoppesteder 5"

Transkript

1 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT ADRESSE COWI A/S Visionvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode og forudsætninger 2 3 Linjeføring og stoppesteder 5 4 Frekvens og rejsetid 7 5 Trafikplanløsning Overordnede principper Vestbyen Midtbyen Østbyen og Aalborg SØ Grønlands Torv til Universitetshospitalet Opsummering af trafikale ændringer 10 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 7.0 UDGIVELSESDATO 11. juni 2013 UDARBEJDET CRHO KONTROLLERET OWJ GODKENDT OWJ

2 2/12 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 1 Baggrund COWI er i samarbejde med Letbanesekretariatet i gang med at gennemføre en fase 1-undersøgelse for etape 1 som henholdsvis en letbane og BRT i Aalborg. I dette notat beskrives forudsætningerne for etape 1 i både et letbane-scenarie og et BRT-scenarie. Beskrivelsen omfatter de fysiske egenskaber for etape 1 i form af linjeføring, sporantal og placering, elektrificeringsomfang og stoppesteder. Ligeledes beskrives den fastlagte frekvens og beregnede rejsetid for henholdsvis en letbane og BRT. Derudover præsenteres forudsætninger for en overordnet trafikplanløsning, hvor det øvrige vejnet tilpasses etape 1. De beskrevne forudsætninger i dette notat bruges sammen med forudsætninger om tilpasning af busnettet som input til trafikmodelberegninger for henholdsvis letbane-scenariet og BRT-scenariet i Forudsætninger om tilpasning af busnettet er beskrevet i et særskilt notat "Alternativ rutenet i forbindelse med letbanen 1. etape", som er udarbejdet af Aalborg Kommune. Drivmidler 2 Metode og forudsætninger Letbanetog er for det meste eldrevne, men nogle steder bruges der togsæt, der kører på diesel. Det er også muligt at anvende togsæt, der kan køre på både el og på diesel eller batteri. Batteridrift kan kun anvendes over relativt kortere strækninger og er typisk et alternativ i bymidter for at undgå opsætning af master og ledninger til elektrificering. Busser kan som letbanetog også køre på enten el eller diesel. Derudover findes der i stigende grad busser, der kører på alternative teknologier (hybridbusser eller elbusser) eller alternative brændstoffer (biodiesel, biogas, brint, ethanol eller methanol). Alternative teknologier og brændstoffer anvendes allerede i et vist omfang i dag i Danmark, mens eldrevne busser også er blevet introduceret som forsøgsprojekter. Trolleybusser (eldrevet bus fra køreledning) findes ikke i øjeblikket i Danmark. Det forudsættes, at etape 1 i letbane-scenariet elektrificeres på hele strækningen fra Universitetssygehuset til depotet ved Nordens arealer. I BRT-scenariet forudsættes anvendt ledbusser, som ikke er elektrificerede. I dette scenarie skal der således ikke etableres master og køreledninger. Linjeføring Linjeføringen for etape 1 i både letbane-scenariet og BRT-scenariet er fastlagt af Styregruppen på et møde den 8. oktober 2012 på baggrund af de indledende trafikale analyser i projektets konceptfase. Der er herefter fastlagt stoppesteder på baggrund af et møde mellem Trafik & Veje, Plan & Byg, NT, Melchior Traffic og COWI. Antal og placering af stoppesteder er ens i begge scenarier. Det er antaget i fase 1-undersøgelsen for etape 1, at den 3. Limfjordsforbindelse som vestforbindelse endnu ikke er etableret. Med denne forbindelse bør der etableres et omstigningspunkt mellem bil og letbane i tilknytning til den vestligste del af strækningen for etape 1.

3 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 3/12 Det tilstræbes at etablere dobbeltspor på alle strækninger for at sikre en tilstrækkelig stor kapacitet i både letbane-scenariet og BRT-scenariet. På strækninger med pladsproblemer er det valgt at fokusere på en reduktion af den øvrige trafik og kørsel i blandet trafik frem for etablering af enkeltsporede strækninger. I letbanescenariet vil transitstrækningen til depotet i vest og strækningen til vending af tog efter sidste stoppested i øst dog være et-sporet. Det antages, at andre busser vil færdes sammen med en letbane eller BRT på strækningen fra Borgergade ved Vesterbro til Jyllandsgade ved Sønderbro. Dette vil skulle afklares senere i planlægningsforløbet. Frekvens og kapacitet Timefrekvensen for etape 1 i letbane-scenariet og BRT-scenariet er indledningsvis skønnet på baggrund af den fastlagte busbetjening i basisscenariet 2025 samt kapacitetsbetragtninger mellem materiellet for de to transportformer. Kapaciteten for letbanetog varierer efter valg af producent og model (længde og bredde). I letbaneprojektet i Aarhus-området har man indtil videre forudsat 32 m letbanetog med en kapacitet på 230 passagerer (heraf 90 siddepladser). Siemens tilbyder med deres Avenio serie 18 m modultog med en kapacitet på 122 passagerer (heraf 36 siddepladser) og op til 72 m modultog med en kapacitet på 542 passagerer (heraf 160 siddepladser). Valget af kapacitet og frekvens skal således ske på baggrund af afvejninger ift. den ønskede kapacitet og serviceniveau for hele systemet. I foranalysen er der forudsat anvendt letbanetog med en længde på 27 meter. Det rullende materiel for etape 1 som BRT vil være ledbusser. Typen af ledbus er ikke fastlagt endnu, men i foranalysen er der forudsat anvendt 24 meter ledbusser, så der tilbydes nogenlunde samme kapacitet for letbane og BRT løsningerne. Figur 2 viser eksempler på passagerkapaciteten for forskellig bus- og letbanemateriel. Figur 1 Eksempler på passagerkapacitet for forskellige typer af rullende materiel. Kapaciteten for letbanetog er baseret på Siemens Avenio serien med en togbredde på 2,65 m. Kapaciteten for 12 m og 13,7 m busser er baseret på publikationen Kollektiv trafik - Forudsætninger, planlægning og eksempler fra Kapaciteten for en 18 m bus er baseret på oplysninger fra Systra, mens kapaciteten for en 24 m bus er baseret på Volvos 7500s bus. De angivne passagerkapaciteter kan være baseret på forskellige komfortniveauer.

4 4/12 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 Der er til frekvensberegningen anvendt følgende kapacitetsforudsætninger for letbane og busser: Kapaciteten for en 27 meter letbanetog er 192 passagerer Kapaciteten for en 24 meter ledbus er 165 passagerer Kapaciteten for en 13,7 meter bus er 94 passagerer. Derudover er der i begge scenarier taget højde for den ekstra passagertilvækst, som man generelt har erfaret, at højklassede kollektive trafiksystemer genererer. Denne ekstra passagervækst kaldes inden for letbaneprojekter typisk for "skinnefaktoren". Bredt set forstås "skinnefaktoren" som de faktorer, der netop gør at man opnår en større passagerstigning med skinnebåren trafik end med almindelige busser. Undersøgelser viser dog, at "skinnefaktoren" ikke kan fastsættes som en universel faktor, som kan anvendes for alle projekter. Faktoren er afhængig af en lang række kontekstuelle og konceptuelle faktorer, der varierer i det enkelte projekt og i den enkelte by. I denne fase 1-undersøgelse er der valgt en tilgang analog med den hidtidige planlægning af øvrige danske letbaneprojekter, hvor der både ved letbaneundersøgelsen i Aarhus og Odense er forudsat en "skinnefaktor" på 25 %. En BRT vil tilbyde en højere standard end sædvanlig busdrift. Derfor må det forventes at BRT systemet også vil medføre en ekstra passagerstigning. BRT vil typisk have en højere frekvens end en letbane for at transportere det samme antal passagerer, hvilket isoleret set vil gøre BRT mere attraktivt end en letbane. Erfaringer fra Nantes viser dog, at passagererne trods alt opfatter deres letbane som en mere attraktiv løsning end deres BRT (BusWay). Derfor er det i analysen valgt at antage en "skinnefaktor" på 12,5 % for BRT. Timefrekvensen er opdelt i tre tidsperioder: Myldretid / Øvrige dagtimer / Aftentimer. Det forudsættes, at letbanen er i drift i 19 timer på alle ugens dage. På hverdage forudsættes driftsperioden i myldretiden og øvrige dagtimer begge at vare 6 timer, mens driftsperioden i aftentimer er 7 timer. Der regnes med 300 køreplandage om året for at tage højde for variationer i betjeningsomfang og driftsperiode i weekender. Den skønnede timefrekvens er efterfølgende kalibreret på baggrund af de beregnede passagerbelastninger i trafikmodelkørsler for basisscenariet, letbanescenariet samt BRT-scenariet i Rejsetid Letbanens rejsetid er indledningsvis skønnet ved hjælp af en forsimplet udgave af en metode udviklet af UITP, hvor indgangsparametrene er strækningslængde, rejsehastighed, antal stoppesteder og standsningstid ved stoppesteder. Samme metode er anvendt i Aarhus. Metoden tager højde for køretøjernes acceleration og deceleration ved stoppesteder. Metoden tager ikke højde for hastighedsnedsættelser ved kurver og gradienter. Ved sammenligning med beregninger foretaget i et egentligt

5 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 5/12 simulerings- og planlægningsværktøj for banetrafik som "Open Track" bør den beregnede rejsetid ved metoden derfor øges med 10 %. Den skønnede rejsetid for letbanen anvendes som input til trafikmodelkørsler for letbane-scenariet. Den anvendte rejsetid for letbanen i trafikmodellen er efterfølgende tilpasset den rejsetid, Systra har beregnet som en del et driftsoplæg (Preliminary Operation Plan - POP) for letbane-løsningen. Det er forudsat, at rejsetiden i BRT-scenariet er den samme som i letbane-scenariet, da de to systemer vil blive prioriteret lige højt. Afvigelser i rejsetid består således alene af materiellets køreegenskaber, som på de forholdsvis korte strækninger mellem stoppesteder vil være beskeden. Lignende antagelser er gjort i forbindelse med Ring 3 projektet i København. Trafikplan Den overordnede trafikplanløsning er udarbejdet ud fra principper, der skal sikre en høj fremkommelighed for den kollektive trafik, som kun i begrænset omfang påvirkes af øvrig trafik. Den overordnede trafikplanløsning er fremkommet på baggrund af en drøftelse mellem Trafik & Veje, Plan & Byg, NT, Melchior Traffic og COWI. Principperne er nærmere beskrevet i afsnit 5. 3 Linjeføring og stoppesteder Linjeføring Figur 1 viser linjeføringen for etape 1 i både letbane- og BRT-scenariet. Etape 1 anlægges som et dobbeltsporet tracé på hele strækningen mellem stoppestederne i hver ende og placeres centralt i eksisterende gaderum i begge scenarier. Mod vest starter linjeføringen for etape 1 i letbane-scenariet ved den planlagte depot på Nordens Arealer vest for Skydebanevej, mens etapen i BRT-scenariet starter ved første stoppested ved Egholm Færgevej, hvor busserne har vendemulighed. Etape 1 forløber i et midterlagt særskilt tracé på Skydebanevej frem til Kastetvej. Det midterlagt, særskilte tracé fortsættes ad Kastetvej og Borgergade hen til Vesterbro. Øst for Vesterbro forløber linjeføringen i blandet trafik ad Borgergade og Ved Stranden frem til øst for krydset 3 x Ved Stranden. Herefter fortsætter linjeføringen i et kollektivt tracé på Østerågade og Boulevarden frem til JF. Kennedys Plads. Linjeføringen fortsætter i et midterlagt særskilt tracé ad Jyllandsgade, Karolinelundsvej og frem til det nordligste stoppested i Bornholmsgade, hvorefter linjeføringen kører i blandet trafik på resten af Bornholmsgade. Linjeføringen krydser Østre Allé og fortsætter som et midterlagt særskilt tracé ad Sohngårdsholmsvej. Fra krydset Th. Sauers Vej / Sohngårdsholmsvej fortsætter linjeføringen ad den nye busvej langs den sydlige side af Th. Sauers Vej, under motorvej E45 og syd om Gigantium. Linjeføringen fortsætter ad den eksisterende busvej gennem Universitetsområdet frem til Selma Lagerlöfs Vej. Øst for Selma Lagerlöfs Vej forløber etape 1 i et særskilt kollektivt tracé gennem Universitetssygehuset i Aalborg Øst og frem til sidste stoppested ved Psykiatrien. Afhængigt af valget af belægning i letbanetracéet kan dette på nogle strækninger anvendes af øvrig bustrafik. Dette kan dog påvirke letbanens fremkommelighed.

6 6/12 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 De forudsatte ændringer for den øvrige trafik i korridoren langs med tracéet er beskrevet i afsnit 5. Figur 2 Linjeføring og placering af stoppesteder for etape 1 som letbane eller BRT. I BRT-scenariet afsluttes linjeføringen ved stoppestedet Marina. Stoppesteder Tabel 1 viser en oversigt over de planlagte stoppesteder på strækningen mellem Universitetssygehuset i Aalborg Øst og Skydebanevej i det vestlige Aalborg. Der planlægges etableret i alt 24 stoppesteder i begge scenarier. De fleste stoppesteder ligger ved eksisterende busstoppesteder. Der er dog forudsat et nyt stoppested i Borgergade vest for Vesterbro, mens det kan være nødvendigt at bevare det eksisterende busstoppested ved Vesterå. Administrationsbygningen ligger tæt ved kommunens Borgerservice og fastholdes derfor som stoppested. Stop nr. Foreløbigt navn Stop nr. Foreløbigt navn Stop nr. Foreløbigt navn 1 Marina 9 Politigården 17 Gigantium 2 Vesterkæret 10 Karolinelund/Bornholmsgade N 18 Pontoppidanstræde 3 Haraldslund 11 Bornholmsgade S 19 Universitetet 4 Vestbyen St. 12 Petersborgvej/Humlebakken 20 Biblioteksskolen 5 Borgergade 13 Danalien 21 Selma Lagerløfs Vej 6 Østerå 14 Grønlandstorv 22 Servicebyen 7 Administrationsbygningen 15 Scoresbysundvej 23 Universitetshospitalet 8 Aalborg St./JF. Kennedys Plads 16 Pendlerpladsen 24 Psykiatrien Tabel 1 De planlagte stoppesteder for etape 1.

7 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 7/12 Etape 1 har i letbane-scenariet en samlet udstrækning på 12,5 km og består udelukkende af nyt sporanlæg. I BRT-scenariet har etape 1 en samlet udstrækning på 11,7 km og består af 6,7 km ny busvej og af 5,0 km eksisterende busvej. Ved placering af stoppesteder er det tilstræbt at sikre en god betjening af væsentlige funktioner samtidig med at opnå en længere afstand mellem stoppesteder end ved busdrift for at øge rejsehastigheden. Den gennemsnitlige afstand mellem stoppesteder er godt 500 m i begge scenarier. Frekvens 4 Frekvens og rejsetid I notatet "Alternativ rutenet i forbindelse med letbanens 1. etape" er det angivet, at etape 1 som letbane eller BRT erstatter den nuværende busdrift på metrobuslinje 2 mellem Universitetet og Østerågade samt den nuværende busdrift på bybuslinje 12 og 13 mellem Østerågade og Vesterkæret. I notatet "Alternativ rutenet i forbindelse med letbanens 1. etape" forudsættes metrobus 2 at køre med en timefrekvens på 15 / 12 / 4 i basis-scenariet i 2025, mens bybuslinje 12 og 13 kører med en timefrekvens på 6 / 6 / 2. Disse timefrekvenser inkluderer ikke eventuelle dubleringsbusser, som der er i morgenmyldretiden på metrobus 2 i På baggrund af kapacitetssammenligning mellem et letbanetog om en 13,7 m bus er der skønnet et timefrekvensbehov for etape 1 som letbane på 10 afgange i myldretiden, 8 afgange i øvrige dagtimer og 4 afgange i aftentimer. Derfor er timefrekvensen fastlagt til 10 / 8 / 4. På baggrund af kapacitetssammenligning mellem en 24 m ledbus og en 13,7 m bus er der skønnet et timefrekvensbehov for etape 1 som BRT på 10 afgange i myldretiden, 8 afgange i øvrige dagtimer samt 4 afgange i aftentimer. Derfor er timefrekvensen også fastlagt til 10 / 8 / 4. Alle afgange i begge scenarier forudsættes at betjene hele strækningen fra Universitetshospitalet i Aalborg Øst til Skydebanevej i det vestlige Aalborg. Rejsetid Systra har beregnet en rejsetid på 35 minutter for etape 1 som letbane mellem stoppestedet "Psykiatrien" ved Universitetshospitalet i Aalborg Øst og stoppestedet "Marina" på Skydebanevej i det vestlige Aalborg (se "High Class Transit in Aalborg - Preliminary Operating Plan" fra april 2013). Dette svarer til en gennemsnitshastighed på 20 km/t. 5 Trafikplanløsning For at sikre en høj fremkommelighed for den kollektive trafik og forebygge uheld ved etablering af en højklasset kollektiv trafikløsning i form af letbane eller BRT mellem det vestlige Aalborg og Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst skal der ske ændringer i vejstrukturen. Den resulterende trafikløsning skal udover dette tilgodese de behov for servicekørsel mv. til de funktioner, som findes i de gader, den højklassede kollektive trafikløsning går gennem. Etape 1 skal både som letbane og BRT fungere i en fremtidig situation, hvor vejnettet i det sydøstlige Aalborg er udbygget med Egnsplanvej tilsluttet E45. Det kan

8 8/12 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 endvidere konstateres, at Vejdirektoratet har indstillet at en 3. Limfjordsforbindelse etableres som en Vestforbindelse i Egholmlinjen. Dette indebærer, at arealreservationen for Lindholmlinjen ophæves. Trafikalt vil etableringen af Vestforbindelsen - i henhold til Vejdirektoratets VVM-undersøgelse - kun i meget begrænset omfang påvirke biltrafikken ad vejene i Vestbyen i form af en mindre aflastning. 5.1 Overordnede principper Det trafikale mål med etablering af letbane eller BRT er at opnå en kollektiv trafikløsning, som er hurtig, højfrekvent, har en høj regularitet og en god komfort. For at opnå dette er det vigtigt, at afviklingen af den kollektive trafik kun i begrænset omfang påvirkes af øvrig trafik. Derfor er følgende overordnede principper lagt til grund ved fastlæggelse af trafikplanløsningen: Biltrafikkens krydsning af det kollektive trafiktracé signalreguleres, begrænses ved vejlukninger, forlægning af sidevejstilslutninger eller etablering af højre ind - højre ud Venstresving på tværs af tracéet sker kun i signalregulerede kryds eller signalregulerede rundkørsler Faciliteter for gående og cyklister opretholdes Kantstensparkering nedlægges men vare- og servicekørsel tilgodeses ved etablering af vigelommer til brug for af- og pålæsning. Hovedprincipperne for de enkelte delstrækninger beskrives i det følgende. I bilag 1 er trafikløsningen illustreret på kort, og i tabel 2 opsummeres ændringerne. 5.2 Vestbyen Korridoren som etape 1 følger gennem Vestbyen er karakteriseret ved, at der aldrig er sket en gennemgribende sanering af vejen med reduktion i antallet af overkørsler og vejtilslutninger. I modsætning til f.eks. Øgadekvarteret, hvor kun få veje er sluttet til Østre Allé, er der fortsat mange kryds på Kastetvej. Dette vil skulle ændres ved etableringen af etape 1. Skydebanevej Der findes en række funktioner langs Skydebanevej med særskilte overkørsler. Det er vanskeligt at samle disse, men samtidig kan det være ønskeligt, at funktionerne kan tilgås både fra øst og vest. For at løse dette uden mange krydsninger af tracéet for etape 1 er det forudsat, at der kan sikres vendemulighed for biltrafik i det signalregulerede kryds ved Egholm Færgevej og ved den signalregulerede rundkørsel ved letbanens indkørsel til depot. Kastetvej mellem Vestre Fjordvej og Dannebrogsgade Områderne på hver side af Kastetvej betragtes som to trafikzoner, der er knyttet op på hhv. Annebergvej og Strandvejen, så Kastetvej ikke længere fungerer som for-

9 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 9/12 delingsvej i området. Antallet af sidevejstilslutninger til Kastetvej begrænses. Nødvendig servicekørsel til funktionerne langs strækningen tillades. Kastetvej mellem Dannebrogsgade og Vestbyen Station Området ved Vestbyen Station lukkes for gennemkørende biltrafik, således der kan etableres et samlet terminalområde. Nødvendig servicekørsel til funktionerne langs strækningen sker ensrettet mod øst fra Dannebrogsgade og med udkørsel via Absalonsgade. Kastetvej og Borgergade mellem Vestbyen Station og Vesterbro Den kollektive trafik forudsættes på strækningen at færdes sammen med biltrafikken, som begrænses til ærindekørsel i vestlig retning. De begrænsede pladsforhold i Borgergade indebærer, at butikkerne langs strækningen må serviceres fra sidegaderne, da der ikke er plads til vigepladser. 5.3 Midtbyen Korridoren gennem midtbyen karakteriseres ved, at der allerede i forbindelse med ombygningen af Boulevarden og Østerågade er gennemført restriktioner for biltrafikken i området, som indpasningen af letbane eller BRT kan bygge videre på. Borgergade og Ved Stranden mellem Vesterbro og 3xVed Stranden Den kollektive trafik færdes på strækningen sammen med biltrafikken i begge retninger på strækningen mellem Vesterå og krydset 3xVed Stranden, mens der reduceres til servicekørsel i begge retninger på strækningen mellem Vesterbro og Vesterå. De begrænsede pladsforhold betyder, at varekørsel til erhvervene langs strækningen må ske fra sidevejene - Vesterå og Maren Turis Gade. Det vil ikke være muligt at opretholde muligheden for taxiopmarch i Borgergades sydside vest for Jomfru Ane Gade. Funktionen kan eventuelt flyttes til Vesterå. De eksisterende parkeringsmuligheder på Vesterå bør nedlægges. Østerågade og Boulevarden mellem 3xVed Stranden og Jyllandsgade De gældende restriktioner for Boulevarden-Østerågade udvides til at omfatte hele strækningen frem til J.F. Kennedys Plads. Der vil være plads til vigelommer, som muliggør, at varekørsel kan ske uden at genere den kollektive trafiks fremkommelighed. Indretningen af J.F. Kennedys Plads tilpasses tracéet for en letbane eller BRT og Boulevardens funktion uden biltrafik. Danmarksgade åbnes mod Prinsensgade for at kunne fungere som fordelingsvej. Jyllandsgade mellem J.F. Kennedys Plads og Bornholmsgade Vejens funktion som fordelingsvej for biltrafikken fastholdes med særskilte kørespor på hver side af det midterlagte særskilte tracé. Biltrafikken kan kun krydse tracéet i de signalregulerede kryds. 5.4 Østbyen og Aalborg SØ Korridoren som tracéet følger fra Karolinelundsvej til Grønlands Torv rummer to forskellige strækningstyper. I Bornholmsgade er der en begrænset og primært lokal biltrafik bl.a. som følge af, at vejen er lukket mod Østre Allé med en bussluse. Sohngårdsholmsvej har i modsætning hertil en vigtig rolle for biltrafikken, men er

10 10/12 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 samtidig karakteriseret ved, at der er mange vigepligtsregulerede kryds på strækningen, hvilket nødvendiggør en regulering i forbindelse med etableringen af en letbane eller BRT. Bornholmsgade mellem Karolinelundsvej og Østre Allé På strækningen nord for Færøgade lukkes Bornholmsgade for biltrafik. Mellem Færøgade og Sjællandsgade færdes den kollektive trafik sammen med biltrafikken, men kantstensparkeringen på strækningen (med undtagelse af handicapparkering som må flyttes) nedlægges. Sohngårdsholmsvej mellem Østre Allé og Humlebakken Det midterlagte særskilte tracé kan kun krydses af biltrafikken i de signalregulerede kryds. I de vigepligtsregulerede kryds og ved overkørsler opretholdes beregningsmæssigt muligheden for højre ind og højre ud for biltrafikken. Det kan også vælges at lukke vigepligtsregulerede kryds på strækningen. Sohngårdsholmsvej mellem Humlebakken og Th. Sauers Vej Det vil på strækningen være muligt at begrænse antallet af sidevejstilslutninger gennem vejforlægninger, således at sidevejstrafikken samles i færre signalregulerede kryds. 5.5 Grønlands Torv til Universitetshospitalet Korridoren fra Grønlands Torv til Universitetshospitalet karakteriseres ved, at den kollektive trafik på strækningen færdes i et særskilt tracé adskilt fra biltrafikken. Busvejen mellem Grønlands Torv og Gigantium Tracéet følger på strækningen den nye busvej. Mellem Gigantium og pendlerpladsen vest for E45 åbnes der mulighed for, at busvejen på en kort strækning kan anvendes ved tømning af parkeringspladsen (vestgående retning). Denne funktion tænkes reguleret med trafikstyrede signal- og bomanlæg, og det vil således være muligt at standse biltrafikken ved passage af bus eller letbane. Busvejen mellem Gigantium og Selma Lagerløfs Vej Tracéet følger på strækningen busvejen gennem Universitetsområdet. Geometrisk er udformningen af busvejen i dag ikke optimal på den centrale strækning omkring auditorierne og kantinen, hvorfor geometriske tilpasninger må forudses. Hospitalsområdet Tracéet for en letbane eller BRT reserveres i lokalplanen for Universitetshospitalet. Biltrafikken og den kollektive trafik forventes afviklet i særskilte kørespor, såfremt der på en strækning internt i området fra den primære vejadgang fra Hadsund Landevej mod nord er behov for bilkørsel parallelt med den kollektive trafik. 5.6 Opsummering af trafikale ændringer De forudsatte trafikale ændringer på strækninger og i kryds er opsummeret i tabel 2.

11 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 11/12 Tabel 2 Oversigt over forudsatte trafikale ændringer på strækninger og i kryds i korridoren langs med etape 1. Delstrækning Skydebanevej Kastetvej v. f. Vestbyen Station Kastetvej ø. f. Vestbyen Station Borgergade v. f. Vesterbro Borgergade - Ved Stranden Østerågade Boulevarden John F. Kennedys Plads Jyllandsgade Fremtidig funktion Nedprioriteres for biltrafik. Nedprioriteres for biltrafik. Nedprioriteres for biltrafik. Nedprioriteres for biltrafik. Ændringer på fri strækning Samme kapacitet for biltrafikken. Biltrafik og kantstensparkering fjernes. Mulighed for ensrettet servicekørsel i vestlig retning mellem Dannebrogsgade og Vestre Fjordvej samt i østlig retning mellem Dannebrogsgade og Absalonsgade opretholdes. Ind- og udkørsel til p-pladsen ved Haraldslund flyttes til Ny Kastetvej ved fjernelse af ejendomme. Biltrafikken begrænses til ensrettet servicekørsel i vestlig retning. Kantstensparkering nedlægges. Biltrafikken begrænses til ærindekørsel i vestlig retning. Ingen mulighed for varelevering fra Borgergade. Biltrafikken i Borgergade mellem Vesterbro og Vesterå begrænses til servicekørsel i begge retninger. Servicekørsel flyttes til sidegaderne. Parkeringen nedlægges og opmarch for taxaer flyttes til Vesterå. Mulighed for ensrettet servicekørsel i sydlig retning opretholdes. Biltrafik fjernes. Kantstensparkering fjernes. Mulighed for ensrettet servicekørsel i sydlig retning opretholdes. Pladsudformning tilpasses tracéet for en letbane eller BRT. Kantstensparkering fjernes. Ændringer i kryds Vendemulighed (signalreguleret) etableres ved Egholm Færgevej og ved ind- og udkørsel ved depot. Uregulerede udkørsler ændres til højre ind / højre ud. Krydsene ved Ny Kastetvej og Schleppegrellsgade signalreguleres for afvikling af trafik på tværs af Kastetvej. Alle øvrige uregulerede kryds og udkørsler til Kastetvej lukkes. Svingning fra Dannebrogsgade nedlægges på nær for servicekørsel. Mulighed for udkørsel fra Kastetvej til Absalonsgade opretholdes. Krydset ved Poul Paghs Gade signalreguleres. Det sydlige ben i krydset ved Vendelbogade lukkes. Alle øvrige uregulerede kryds og udkørsler til Kastetvej ændres til højre ind / højre ud. Ingen. Vigepligtsforholdene i krydset ved Nytorv ændres til ubetinget vigepligt fra øst. Udkørsel fra Skipper Clements Gade lukkes. Brandstrupsgade og Vingårdsgade lukkes for biltrafik til og fra Boulevarden. Sankelmarksgade lukkes. Christiansgade signalreguleres. Danmarksgade åbnes for indkørsel fra Prinsensgade. Krydset Boulevarden / Prinsensgade nedlægges. Uregulerede kryds ændres til højre ind / højre ud, inkl. den planlagte nye tilkørsel til Godsbanearealet. Venstresving nedlægges i krydset ved Dag Hammerskjölds Gade Venstresving fra Jyllandsgade nedlægges i krydset ved Karolinelundsvej og Sønderbro.

12 12/12 AALBORG LETBANE - FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 Karolinelundsvej God kapacitet for biltrafikken tilstræbes. Ingen. Bornholmsgade Sohngårdsholmsvej Busvejen Bertil Ohlins Vej Universitetssygehuset Nedprioriteres for biltrafik. Biltrafik fjernes fra den nordlige strækning mellem Karolinelundsvej og Færøgade. Kantstensparkering nedlægges. Samme kapacitet for biltrafikken tilstræbes. Samme prioritering som i Biltrafik øst for Frederik Bajers Vej fjernes. Krydset ved Færøgade signalreguleres. Krydset ved Sjællandsgade signalreguleres. Krydset ved Danalien signalreguleres. Indkørslen til AAU forlægges mod syd og samles i et signalreguleret kryds ved Magisterparken. Øvrige uregulerede kryds ændres til højre ind / højre ud eller lukkes. Ingen. Kollektivt tracé. Biltrafik afvikles særskilt. Ingen. Lukning af Pontoppidanstræde Krydset ved Frederik Bajers Vej signalreguleres. Ind- og udkørsel til p-pladser flyttes til Frederik Bajers Vej. Krydset ved Selma Lagerlöfs Vej signalreguleres.

13 Bilag 1. Aalborg Letbane - Overordnet trafikplanløsning Vestbyen

14 Bilag 1. Aalborg Letbane - Overordnet trafikplanløsning Aalborg Midtby og Østbyen

15 Bilag 1. Aalborg Letbane - Overordnet trafikplanløsning Sohngårdsholmsvej

16 Bilag 1. Aalborg Letbane - Overordnet trafikplanløsning Aalborg SØ

17 Bilag 1. Aalborg Letbane - Overordnet trafikplanløsning Aalborg Ø

UDREDNINGSRAPPORT FOR AALBORG LETBANE/BRT LETBANESEKRETARIATET

UDREDNINGSRAPPORT FOR AALBORG LETBANE/BRT LETBANESEKRETARIATET UDREDNINGSRAPPORT FOR AALBORG LETBANE/BRT LETBANESEKRETARIATET Toldbod Plads set mod Østerågade. UDREDNINGSRAPPORT FOR AALBORG LETBANE/BRT INDHOLD 3 Undersøgelse af letbane og BRT i Aalborg Udredningsrapport

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2)

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ

Læs mere

AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER

AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER DECEMBER 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER MODELDOKUMENTATION I FORBINDELSE MED FASE 2 UDREDNINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

DEPOT OG VÆRKSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Funktioner i et depot 2. 3 Arealbehov 3. 4 Miljøforhold 4

DEPOT OG VÆRKSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Funktioner i et depot 2. 3 Arealbehov 3. 4 Miljøforhold 4 LETBANESEKRETARIATET DEPOT OG VÆRKSTED ARBEJDSNOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Funktioner i et depot 2 3 Arealbehov

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT

JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT Letbanesekretariatet er nedsat af Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab og Aalborg Kommune med henblik på realisering af

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Studietur til Lorient, Angers og Nantes. - BRT og letbaner

Studietur til Lorient, Angers og Nantes. - BRT og letbaner Studietur til Lorient, Angers og Nantes - BRT og letbaner 1.-4. juli 2012 Indledning Styregruppen for Aalborg Letbaneprojektet gennemført en studietur til det vestlige Frankrig den 2. 4. juli 2012. Styregruppen

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Fra planlægning til udførelse

Fra planlægning til udførelse Fra planlægning til udførelse 1 Odense Letbane v/mh Situationen Klargøringsentrepriser Trafikomlægningsentreprise Ledningsomlægninger Arbejdsprogram Fremkommelighed Kommunikation 2 Situationen - Flytning

Læs mere

Åbn op for din nye boligadministration... 4. maj 2009. www.viva-bolig.dk

Åbn op for din nye boligadministration... 4. maj 2009. www.viva-bolig.dk Åbn op for din nye boligadministration... 4. maj 2009 www.viva-bolig.dk + = Boligselskabet Østparken og Boligselskabet Limfjorden er gået sammen om en fællesadministration. På grund af fysisk sammenflytning

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opdateret vejdatabase Project No./Task: 50373 / Forbedring og udvidelse af web med vejarbejder - Aktivitet ATI3

Opdateret vejdatabase Project No./Task: 50373 / Forbedring og udvidelse af web med vejarbejder - Aktivitet ATI3 Page 1 of 12 478 254 E45 Nordjyske Motorvej Støvring S (Frakørsel 31) Støvring N (Frakørsel 30) Nord VD 478 339 E45 Nordjyske Motorvej Støvring N (Frakørsel 30) Støvring S (Frakørsel 31) Syd VD 478 001

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk Introduktion til vejregelarbejdet Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk 1 Vejreglerne Vejregler er en omfattende samling af publikationer, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Ang Orientering om forslag til kommuneplantillæg letbane Ny Kastetvej 22 Aalborg

Ang Orientering om forslag til kommuneplantillæg letbane Ny Kastetvej 22 Aalborg Fra: Ole Bang Jensen [mailto:oleb@stofanet.dk] Sendt: 29. juni 2015 19:09 Til: By og Landskab ekstern Emne: (intet emne) Ang Orientering om forslag til kommuneplantillæg letbane Ny Kastetvej 22 Aalborg

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Arbejdsnotat September

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Rapport Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Transportministeriet Rapport Juli 2010 Dokumentnr

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Foranalyse af letbane i Aalborg

Foranalyse af letbane i Aalborg Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Juni 2010 Atkins Danmark Sønderhøj 1, 8260 Viby J Tlf.: +45 8233 9801 Fax: +45 8233 9899 Foranalyse

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

LETBANE TIL LUFTHAVNEN

LETBANE TIL LUFTHAVNEN APRIL 2013 REGION HOVEDSTADEN SCREENINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 REGION HOVEDSTADEN SCREENINGSRAPPORT PROJEKTNR.

Læs mere

BRT i danske storbyer

BRT i danske storbyer BRT i danske storbyer Mathias Sdun, COWI 1 Højklasset kollektiv transport Kundernes behov Høj rejsehastighed Høj pålidelighed Høj kapacitet Høj service Høj sikkerhed og tryghed Hovedelementer Køreveje

Læs mere

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012. NOTAT Dato: 3. september 2012 Projektnavn: Forespørgsler, ad-hoc opgaver IGM/Projekt nr.: 12-01-70/4123710 Udarbejdet af: Flemming Lapertis Kvalitetssikring: Modtager: Side: 1 af 15 Morten Steen Sørensen

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

OPLÆG VEDRØRENDE DEN FREMTIDIGE LOKALISERING AF VESTHIMMERLANDS VAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 1.1 Baggrund 2

OPLÆG VEDRØRENDE DEN FREMTIDIGE LOKALISERING AF VESTHIMMERLANDS VAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 1.1 Baggrund 2 VESTHIMMERLANDS VAND OPLÆG VEDRØRENDE DEN FREMTIDIGE LOKALISERING AF VESTHIMMERLANDS VAND ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. februar 2014 1-3-3-12 Frits Hedegaard fnh@midttrafik.dk 87 40 82 50 Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse

Læs mere

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 2 indhold 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Mobilitet i nordjylland

Mobilitet i nordjylland Mobilitet i nordjylland de regionale prioriteter KKR NORDJYLLAND November 2012 Bedre mobilitet og statens rullende planlægning At sikre mobilitet kan blandt andet ske via infrastrukturinvesteringer. I

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg

Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg Civilingeniør, Ph.D. Lene Denver Akademiingeniør Ole Kien COWI RAMBØLL 1 Baggrund og formål I forbindelse med en revision af Trafik- og Miljøhandlingsplanen har Aalborg Kommune undersøgt mulighederne for

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening

SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus - Vision for kollektiv trafikbetjening Maj 2006 SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus Vision for kollektiv trafikbetjening Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens

Læs mere

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest METROAFGRENING NORD - VEST Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2008 2 Metroafgrening Nord - Vest Udgivet af Københavns Kommune Økonomiforvaltning Februar 2008 Udarbejdet

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling.

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling. Benyttelse af CityPass Transport med bus, tog og metro kan i zonerne 1-4 betales med City Pass. Betaling for transport til lufthavnen er således inkluderet. Husk at stemple CityPass første gang der stiges

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere