Fremskrivningsnotat April 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremskrivningsnotat April 2015"

Transkript

1 Fremskrivningsnotat April 2015 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_apr2015) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra december Bjarne Madsen, Irena Stefaniak & Oliver P. Bentsen Side 1 af 21

2 Indhold 1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM De regionale fremskrivninger Vækst og produktion Produktivitet og beskæftigelse Arbejdstyrke og befolkning Ledighed Hovedrevision af Nationalregnskabet Baggrund for hovedrevisionen Hvad er en hovedrevision? Hovedeffekter Bruttonationalprodukt Privatforbrug Investeringer Det offentlige forbrug Eksport og import Betydning for CRTs arbejde med SAM-K/LINE Ændringer for brugerne af SAM-K/LINE Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af den nationale fremskrivning Vækst og produktivitet Produktivitet og beskæftigelse Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed Bilag 2: Forudsætningen bag udvalgte variable Side 2 af 21

3 1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAMmodellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og blandt andet benyttes af Finansministeriet. ADAM-fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering 1 fra August 2014, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningen tager udgangspunkt i vedtaget politik samt forventninger til udlandet. I Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering forventer man således, at konjunkturerne i udlandet på længere sigt forbedres, hvilket betyder en øget dansk eksport af industrivarer. De vigtigste reformer og politiske indgreb for denne ADAM fremskrivning er: Fremrykninger af offentlige investeringer, forbedrede mulighed for erhvervsinvesteringer, SU-reformen, kontanthjælpsreform og øget uddannelsesniveau. Der er antaget stærkere internationale konjunkturer, hvilket giver vækst i eksporten 3. Der er antaget en lille vækst i det offentlige forbrug, hvilket skyldes regeringens målsætning om lav vækst/nulvækst i det offentlige 4. Der vil løbende blive sammenlignet med fremskrivningen fra januar 2015, hvor sidste fremskrivningsnotat blev udformet. Der kan derfor påpeges følgende forskelle mellem de to forløb: - Konjunkturudviklingen bliver svagere i 2015 end forventet i Konvergensprogram Derfor er der en længere periode til normalisering af konjunkturerne i Konvergensprogram Reformer, der har betydning for udviklingen på længere sigt, og de er indregnet i fremskrivningen frem mod Det drejer sig om: skattereformen fra juni 2012, reformen af førtidspension og fleksjob fra juni 2012 og initiativer i aftalerne om vækstplanen fra april 2013 (der omfatter reformer af SU og kontanthjælp). En udførlig beskrivelse af konsekvenser for den nationale udvikling findes i bilag 1. 2 De regionale fremskrivninger I det følgende vil de regionale fremskrivninger (herunder også Bornholms Regionskommune) blive illustreret, beskrevet og så vidt muligt forklaret. 2.1 Vækst og produktion Et af de mest benyttede nøgletal til at belyse et samfunds værdiskabelse er produktionen. Fremskrivningen peger på, at regionerne vil opleve forskelligartet vækst i produktionen betinget af deres erhvervsstruktur. I regioner, hvor produktionen er stor indenfor eksporterende og byggeanlægserhverv vil væksten være stærkest, og omvendt for regioner med en stor offentlig sektor. 1 Se: 2 Se: 3 Se blandt andet: side Se blandt andet: side 30 Side 3 af 21

4 Produktionen måler den samlede produktion indenfor alle sektor, og den er her vist i foregående års priser. I figuren nedenfor er den indekserede udvikling for produktionen afbilledet. 180,00 170,00 160,00 150,00 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 Figur 2.1 Produktionsværdi for regioner (foregående års priser), =100 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Af figur 2.1 ser man, at der vækst i produktionen i alle områder efter Væksten i produktionen er stærkest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland og svagest i Region Sjælland samt på Bornholm. Udviklingen i produktionen i regionerne er bestemt af deres produktionsstruktur og for eksempelvis Region Hovedstaden skyldes den markante positive udvikling væksten i eksporten. Turisme er en del af eksporten og en stor del af væksten i turismen tilfalder netop Region Hovedstaden 5. Omvendt har eksempelvis Bornholm en stor andel af sin produktion indenfor den offentlige sektor og oplever derfor lav vækst i produktionen. I forhold til den regionale fremskrivning fra januar 2015 ser man, at udvikling frem mod 2020 stadigvæk er mere positiv for Region Hovedstaden og og Midtjylland mens udviklingen i produktionsmængden er en smule mindre for Region Sjælland, Syddanmark, Nordjylland samt Bornholm om end udviklingen i Hovedstadsregionen er en smule afsvækket. Det ses i nedenstående tabel, hvor også udviklingen frem mod 2030 er vist. 5 Dette kan belyses i ALFRED under det nye menupunkt: D. Turisme Side 4 af 21

5 Tabel 2.1 Vækst i produktionen (faste priser) Januar 2015 April Region Hovedstaden 29% 54% 29% 54% Region Sjælland 22% 37% 22% 37% Region Syddanmark 25% 45% 25% 45% Region Midtjylland 30% 54% 30% 54% Region Nordjylland 26% 49% 26% 49% Hele landet 27% 49% 27% 49% Bornholm 9% 23% 13% 27% Man kan se, at vurderingen af produktionen i denne fremskrivning er opjusteret i forhold til fremskrivningen fra april Grunden er forbedrede internationale konjunkturer som øger eksporten og en forventning om øget indenlandsk efterspørgsel. Idet eksporten fra 2015 betegnes som en væsentligt drivkraft for væksten i den danske økonomi 6, vil følgende figur illustrere udviklingen indenfor eksport til udlandet, og hvordan en stigende eksportudvikling tilfalder nogle regioner mere end andre. Tabel 2.2 Regioners andel af eksport og eksportvækst (faste priser) Regionens andel af samlet eksport Realvækst fra 2010 til: Procent Region Hovedstaden 40.8% 41.1% 63.2 Region Sjælland 8.0% 7.8% 50.1 Region Syddanmark 19.1% 19.1% 43.6 Region Midtjylland 20.3% 20.6% 58.3 Region Nordjylland 8.0% 8.0% 41.2 Hele landet 100.0% 100.0% 55.4 Bornholm 0.4% 0.4% 46.5 Af tabel 2.2. fremgår det, at de forskellige regioner har nogenlunde konstant andel af eksporten i 2014 og Region Sjælland taber en mindre eksportandel, mens de øvrige enten øger deres andel en smule eller forbliver konstant. For Bornholm er andelen af eksporten uændret. Det ses desuden, at regionerne har meget forskellige eksportandele. Da eksempelvis Region Nordjylland har en mindre eksportandel vil de opleve lille realvækst indenfor eksport. På grund af Region Hovedstadens store eksportandel, vil deres realvækst være større. 2.2 Produktivitet og beskæftigelse Arbejdsproduktivitet er et mål for, hvor meget den enkelte beskæftigede kan producere og dette forhold er derfor vigtigt i forhold til beskæftigelse og konkurrenceevne. I ADAM fremskrivningen er udviklingen i beskæftigelsen bestemt af udviklingen i produktionen og beskæftigelsesindholdet 7. 6 Jvf: side 9 7 Beskæftigelsesindhold = Antal beskæftigede/produktionen Side 5 af 21

6 I tidligere fremskrivningsnotater er beskæftigelsesindholdet blevet fremstillet som produktivitet. Det er imidlertid mere almindeligt at måle produktivitet som bruttoværditilvækst per arbejdskraftinput 8. Eftersom produktivitetssammenligningen i det følgende er mellem regioner, hvor arbejdstiden er ens, er det empirisk mest relevante begreb bruttoværditilvækst per beskæftiget. Udviklingen for produktivitet er vist i figuren nedenfor: 2010= ,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 Figur 2.2 Udviklingen i produktiviteten, ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Man ser heraf, at udviklingen i produktiviteten er ensartet og positiv over regionerne. Væksten er størst i Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland, hvor produktivitetsudviklingen er stærkere end på landsplan. Udviklingen er mindre end den landsgennemsnitlige i Region Hovedstaden, Sjælland og på Bornholm. Den lave produktivitetsudvikling på Bornholm er et produkt af den store andel offentlige erhverv på Bornholm. Generelt er produktivitetsudviklingen stærkest indenfor industrien og mindst indenfor de offentlige erhverv se også afsnit 3.2 i bilag 1 for en oversigt over produktivitetsudviklingen indenfor erhverv. Generelt set er der i ADAM-fremskrivningen antaget en stigende produktivitetsudvikling. Det er begrundet i vedtagelsen af Vækstplan Danmark, der skal gavne produktiviteten, samt nedsættelsen af produktivitetskommissionen. Produktiviteten har konsekvenser for udviklingen i beskæftigelsen, idet en høj produktivitet (alt andet lige) vil medføre færre beskæftigede, og omvendt. Beskæftigelsen er her illustreret i forhold til produktionssted, hvilket også kan fortolkes som antal arbejdspladser eller efterspørgsel efter arbejdskraft i en given region. Beskæftigelsesudviklingen er illustreret i nedenstående tabel: 8 Det kan være per beskæftiget eller per arbejdstime. En diskussion af produktivitet som empirisk og teoretisk koncept kan fx findes her: side Side 6 af 21

7 Tabel 2.3 Beskæftigede efter arbejdssted som antal, samt den årlige vækst Gennemsnitlig årlig vækst Antal Procent p.a. Region Hovedstaden 908, ,367 1,002, % Region Sjælland 323, , , % Region Syddanmark 555, , , % Region Midtjylland 611, , , % Region Nordjylland 270, , , % Hele landet 2,676,095 2,787,510 2,797, % Bornholm 17,328 16,520 15, % Heraf kan man se, at der er forventet positiv vækst i alle områder, bortset fra i Region Sjælland og Bornholm, hvor der er udsigt til et mindre fald i beskæftigelsen. For samtlige regioner og landsplansudviklingen ser forløbet frem mod 2020 og 2030 mere positivt ud end ved ADAM-fremskrivningen fra januar Her var den gennemsnitlige årlige vækst på landsplan kun 0,38 %. Grunden til den forbedrede udvikling er, at dansk økonomi forventes at være i gang med en genopretning af konjunktursituationen, hvilket vil øge beskæftigelsen. Derudover er der gennemført en række reformer på SU og kontanthjælpsområdet, der øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Dog afhænger udbuddet af arbejdskraft også af den demografiske udvikling, der vil blive belyst i følgende afsnit. 2.3 Arbejdstyrke og befolkning Befolkningsfremskrivningen viser den samme tendens, som tidligere: Befolkningen i Region Hovedstaden og Midtjylland vokser mere end på landsplan, mens befolkningen i Region Syddanmark og Nordjylland er stagnerende og vokser mindre end på landsplan. I Region Sjælland og på Bornholm falder befolkningen. Figur 2.3 Befolkning fordelt på regioner, = ,00 120,00 110,00 100,00 90,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm 80,00 Side 7 af 21

8 Udviklingen er den samme som man har set i tidligere fremskrivninger. I 2020 peger fremsskrivningen på, at der vil være 5,8 mio i Danmark og i 2030 vil der være 6,1 mio mennesker. Befolkningsændringen dækker også over en ændret befolkningsstruktur. Derfor er udviklingen i arbejdsstyrken vist i det nedenstående: Figur 2.4 Arbejdsstyrke fordelt på regioner, = ,00 120,00 115,00 110,00 105,00 100,00 95,00 90,00 85,00 80,00 75,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Man kan her se, at tendenserne er ligesom for befolkningen, hvis man ser på hvilke kommuner der oplever øget og mindsket arbejdsstyrke. Dog er der større udsving. Det betyder, at eksempelvis for Region Sjælland og Bornholm, at arbejdsstyrken falder med mere end befolkningen og derfor vil en større andel af deres befolkning være udenfor arbejdsstyrken. Det omvendte gør sig gældende for Region Hovedstaden. Dog skal man bemærke, at studerende også indgår i arbejdsstyrken, selvom de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet til fuld tid. Der er en svag stigende tendens i udviklingen af arbejdsstyrken på landsplan i forhold til fremskrivingen fra januar I januar 2015 viste fremskrivningen, at arbejdsstyrken på landsplan voksede med 0,31 % pr år fra 2010 til I denne fremskrivning er samme tal 0,49 %. Årsagen til den stigende arbejdsstyrke begrundes i trepartsaftaler om øget arbejdstid, mindre skat på arbejde samt SU- og kontanthjælpsreformen 9. 9 Jvf: _udfordringer_for_dansk konomi_mod_2020_web.pdf side 8 Side 8 af 21

9 2.4 Ledighed Da nu beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken er beskrevet leder det frem til udviklingen i ledigheden. Ledigheden er illustreret i følgende tabel: Tabel 2.5 Antallet af ledige Antal Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm På landsplan er ledigheden stort set uændret frem imod 2020, og man ser, at der er store regionale forskelle. Ledigheden stiger i Region Hovedstaden, hvilket skyldes, at arbejdsstyrken øges mere end beskæftigelsen. I både Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland er udviklingen i ledigheden negativ 10. Man ser, at der er en væsentlig regional ubalance mellem arbejdsstyrke og antal arbejdspladser. Den negative arbejdsløshed vil blive imødekommet af en øget arbejdspendling, men det forudsætter, at der på nationalt plan er overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud på arbejdsmarkedet. Det er illustreret i nedenstående tabel, der viser de regionale arbejdsmarkeder opdelt på uddannelsesniveau. 10 Der kan opnås negativ tal for ledighed, da forskellen mellem beskæftigelsen og arbejdsstyrken giver ledigheden: Ledigheden = arbejdsstyrke beskæftigelse Side 9 af 21

10 Tabel 2.6 Antallet af ledige i 2020 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Hele landet Region Nordjylland Bornholm Ufaglært/Uoplyst Studenter, hf, hhx, htx EFU: Handels- og kontor EFU: Bygge & anlæg EFU: Jern & metal EFU: Social & sundhed EFU: Andre KVU: Alle MVU: Pædagogiske MVU: Folkeskolelærere MVU: Samfundsfaglig MVU: Teknisk mv MVU: Sundhed MVU: Bachelor, alle LVU: Humanistiske LVU: Naturvidenskabe lig LVU: Samfundsvidens kabelig LVU: Sundhed LVU: Andre Forskere og Ph.d.-uddannelse Ukendt uddannelse Alle uddannelser Mønsteret er stort set ens over alle regionerne: Der er overefterspørgsel efter de erhvervsfaglige og middellange uddannelser. Til gengæld er der overudbud af ufaglærte, pædagoguddannede, folkeskolelærer, Bachelorer, universitetsuddannede humanister (bortset fra i Region Sjælland), universitetsuddannede indenfor naturvidenskaberne (bortset fra i Region Sjælland), universitetsuddannede indenfor samfundsvidenskaberne. For universitetsuddannede indenfor Side 10 af 21

11 sundhed er billedet mindre klart, idet der er overudbud i Region Midtjylland og Hovedstaden, men til gengæld overefterspørgsel i de øvrige Regioner samt Bornholm. I tabel 2.5 kunne det umiddelbart se ud som om, at de regionale ubalancer kan imødekommes af pendling, men tabel 2.6 viser, at der alligvel er nogle generelle strukturelle problemer med uddannelsesstrukturen. En del af dem går igen for alle regioner, og kan derfor ikke imødekommes af arbejdspendling. Det er særligt sådan, at der er overudbud af folk med ingen eller lang videregående uddannelse, men til gengæld overefterspørgsel efter de med mellemlange og erhvervsfaglige uddannelser. En årsag til denne udvikling er den store tilgang til universiteter og gymnasier til fordel for de tekniske uddannelser. Det øgede uddannelsesniveau er en del af regeringens målsætning, der er indarbejdet i fremskrivningen 11. Problemet der her illustreres er blot, at produktionsstrukturen ikke nødvendigvis har ændret sig tilsvarende, hvilket skaber en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En række afledte forhold vil blive påvirket af denne sammenhæng. Det er eksempelvis sådan, at arbejdsløshedsraten for køn er anderledes i denne fremskrivning end de tidligere, idet arbejdsløsheden nu er større for kvinder end for mænd. Det er en konsekvens af, at der er flere kvinder indenfor de erhverv med stor arbejdsløshed som eksempelvis folkeskolelærere og humanistisk uddannede. Omvendt er der flere mænd indenfor bygge- og anlægsbranchen og Jern & metal, hvilket er erhverv med lav arbejdsløshed. 3 Hovedrevision af Nationalregnskabet Novemberversionen af basismodellen SAM-K og LINE er blevet udskudt til januar 2015 grundet hovedrevision af nationalregnskabet. Dette års temaafsnit giver derfor et oprids af baggrunden for hovedrevisionen, de overordnede ændringer, hvilke implikationer det har haft for CRTs arbejde og hvilke ændringer brugerne af SAM-K og LINE vil kunne observere. 3.1 Baggrund for hovedrevisionen I 2009 vedtog FN nye internationale retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber 12. EU-landene har ud fra disse yderligere vedtaget et sæt forpligtigende europæiske retningslinjer 13 med implementering senest ultimo september De nye fælles internationale retningslinjer har til formål at øge sammenligneligheden mellem lande, der særligt er vigtigt i EU, hvor nationalregnskaberne anvendes til administrative og politiske formål. 3.2 Hvad er en hovedrevision? Ved en hovedrevision revideres alle tidsserier, så de er sammenhængende og konsistente. I denne omgang indebærer hovedrevisionen to dele: Overgangen til nye retningslinjer samt indarbejdelse af nye forbedrede datakilder og metoder. Nationalregnskabet er revideret helt tilbage til 1966 for BNP og 11 Se: side 3 og : _udfordringer_for_dansk konomi_mod_2020_web.pdf, side SNA European System of National and Regional Accounts, ESA 2010 Side 11 af 21

12 tilhørende hovedposter, mens de offentlige finanser er ført tilbage til 1971 og nationalregnskabet med fuld sektoropdeling er ført tilbage til Hovedeffekter Med baggrund i publikationen Nationalregnskab og offentlige finanser fra Danmarks Statistik uddybes de overordnede effekter af hovedrevisionen nedenfor, men er i korte træk at 15 : BNP opjusteres i alle år i forhold til det hidtidige nationalregnskab. Udgifter til forskning og udvikling betragtes som investeringer frem for en løbende udgift som hidtil. Privat forbrug opsplittes i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsudgifter til nonprofit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), der desuden udgør en ny post på forsyningsbalancen. Skattetrykket nedjusteres som følge af opjusteringen i BNP og en nedjustering i samlede skatter således, at skattetrykket (skatternes procentdel af BNP) mindskes. Import og eksport omfordeles mellem varer og tjenester. Import og eksport af varer, der ikke skifter ejer indregnes ikke længere i varehandlen omvendt købes der i højere grad forarbejdningsydelser, der øger import og eksport af tjenester. Den finansielle sektor bliver opdelt mere detaljeret på delsektorer Bruttonationalprodukt Den primære årsag til opjusteringen i BNP er omklassificeringen af udgifterne til forskning og udvikling til investeringer frem for løbende udgifter. Opjusteringen gælder for hele perioden fra 1966 til i dag og ligger mellem 1,6 og 3,1 procent Privatforbrug Opgørelsen af privatforbrug omfatter nu også et skøn over illegale aktiviteter som sort arbejde, handel med narkotika, smugling og prostitution, hvilket opjusterer tallene. Den samlede revisionen er dog minimal, da der også er sket en nedjustering af huslejeudgifter. Den største ændring relateret til privatforbruget er opdelingen i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsudgifter i non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH = Non-Profit Institutions Servicing Households), der udgør en ny post på forsyningsbalancen. NPISH indeholder husholdningernes forbrugsudgifter til idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer, fagforeninger med videre, men nu også den del af det private forbrug som relaterer sig til privatskoler og efterskoler. Forbrugsudgiften opjusteres, da netop privatskoler og efterskoler flyttes fra det offentlige til NPISH Danmarks Statistik: Side 12 af 21

13 3.3.3 Investeringer Som følge af omklassificeringen af forskning og udvikling til produktion og investeringer opjusteres investeringerne. Omklassificeringen sker, da forskning og udvikling forventes at skabe fremtidig værdi og øget indtjening - og derfor kan ses som en investering frem for en omkostning som klassificeret før. En tilsvarende omklassificering gør sig gældende for udgifter til militær og våben. Militære investeringer opjusteres, da udgifter til materiel, som anvendes i mere end et år nu betragtes som en investering frem for en løbende udgifter til varer og tjenester som hidtil Det offentlige forbrug Det offentlige forbrug nedjusteres overordnet, men er dog et resultat af modsatrettede effekter som følge af: Ændret afgrænsning af den offentlige sektor, omklassificering af udgifter indenfor både forskning og udvikling samt militær og våben, beregning af tjenestemandspensionen og justering af offentlige indtægter fra skatter og afgifter. En ændring af afgrænsningen af den offentlige sektor indebærer ændringer i om en virksomhed eller institution klassificeres som offentlig eller privat. Eksempelvis flyttes forbrug af privatskoler og efterskoler til NPISH fra offentlig forvaltning og service, mens eksempelvis Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen og A/S Øresund modsat flyttes til offentlig forvaltning og service (idet de tidligere har været fejlagtigt kategoriseret som private). Det offentlige forbrug påvirkes også af omklassificeringen af udgifterne til forskning og udvikling, hvor offentlige udgifter til løn og køb af varer og tjenester i forbindelse med forskning og udvikling nu betragtes som investeringer, hvor de tidligere indgik som offentligt forbrug. Tilsvarende klassificeres udgifter til militært materiel, som anvendes i mere end et år, som investeringer og øger altså de offentlige investeringer, mens de offentlige udgifter nedjusteres. Bidrag til tjenestemandspensionen beregnes fremover på baggrund af det faktiske antal tjenestemandsansatte, hvor det tidligere har været på baggrund af et estimat baseret på udbetalinger af tjenestemandspension. Det har betydet en reduktion i det offentlige forbrug for de senere år, da der er færre ansat som tjenestemænd end tidligere. Skattetrykket, det vil sige de samlede skatteindtægters procentdel af BNP, nedjusteres som følge af opjusteringen af BNP samt nedjustering af de samlede skatteindtægter. En del af de offentlige indtægter betragtes ikke længere som skatter eksempelvis kirkeskatten, der betragtes som en overførsel fra husholdninger, kontingent til A-kasse og efterløn defineres ligeledes som et frivilligt bidrag, mens licensindtægter betragtes som en skat fra 2007 ved indførslen af medielicensen Eksport og import Indenfor import og eksport sker der en ændring i behandlingen af varebevægelser og forarbejdningstjenester, hvilket betyder en fordelingsmæssig ændring mellem varer og tjenester samt en generel nedjustering af både import og eksport. Når danske virksomheder får en vare (ejet af en dansk virksomhed) forarbejdet i udlandet, vil det fremover blive betragtet som et køb af en tjenesteydelse i udlandet. Tidligere blev en sådan type vare først betragtet som eksport og efterfølgende genimport af den forarbejdede vare (til højere værdi). Det vil sige, at både vareeksport og import nedjusteres. Samtidig opjusteres tjenesteimporten, da der i højere grad købes forarbejdningsydelser i udlandet. Side 13 af 21

14 Både eksport og import af tjenester opjusteres yderligere som følge af, at FISIM (financial intermediation services indirectly measured) rentemarginalen fremover medtages på tjenestekontoen i stedet for som hidtil på kontoen for formueindkomst, der omvendt nedjusteres. Desuden ændres behandling af bygge- og anlægsaktiviteter, hvor der sker en flytning af beløb fra indkomst over til tjenester, hvilket betyder en opjustering i både import og eksport. Danske virksomheders bygge- og anlægsaktiviteter i udlandet vil fremover anføres som eksport af en tjenesteydelse, hvor det før blev anført som indkomst fra udlandet til Danmark samt vareeksport. Det betyder at vareeksporten nedjusteres mens tjenesteeksporten opjusteres. Importen af tjenester opjusteres ligeledes mens løn- og formueindkomst fra udlandet nedjusteres. Saldoen på de løbende poster påvirkes ikke. Tilsvarende behandles bygge- og anlægsaktiviteter udført i Danmark af udenlandske virksomheder. 3.4 Betydning for CRTs arbejde med SAM-K/LINE Som konsekvens af hovedrevisionen af nationalregnskabet har CRT måttet udskyde leveringen af november versionen af SAM-K og LINE. Dette afsnit vil opridse, hvilken betydning hovedrevisionen har haft for CRTs modeludvikling, da hovedrevisionen har bevirket, at data- og modelrutiner har skullet omlægges og tilpasses. Kort opsummeret består dette blandt andet i, at produktionen i Organisationer og foreninger opdeles i komponenter, Faste bruttoinvesteringer ligeledes, mens varer ændres i antal og detaljering. CRT har derfor konstrueret en fletning eller dobbeltsystem med det gamle nationalregnskab, så informationer herfra også kan anvendes i fremtidigt arbejde. Nye variabelnavne: Nationalregnskabsdata (TA) har gennem hovedrevisionen gennemgået en stor revision af variabel- og aksenavne, som er inkluderet i seneste dataleverence. CRT har derfor skulle finde frem til, sammenhængen mellem nye og gamle variabelnavne og hvordan disse nye variable kan dannes ud fra de gamle. Derudover er alle gamle TA-data tilpasset det nye system med hensyn til variabelnavne og akser, således at der er konsistens helt tilbage til 1996 og kan sammenlignes data på tværs af revisionen både bagud- og fremadrettet. Ud over en udredning af sammenhængen mellem gamle og nye variable, har altså også ligget en omprogrammering af historiske data samt af modelleringen af disse variable i SAM-K og LINE. Ændring i komponentkoder: Ud over variabelnavne er der også tilføjet nye værdikoder for komponenter i privatforbruget samt ændret i de eksisterende, således at hele værdisættet er omkodet. Det vil sige, at der også her har været nødvendigt at omkode i selve datafilerne, men også i modellen, således at der bliver konsistens med tidligere år. Kobling til øvrig model: Udover en omfattende omkodning og formatændinger på data, har disse ændringer også skulle tilpasses til de resterende elementer i modellen, hvilket blandt andet indbefatter koblingen til KRNR-data samt en balancering af make/use-matricerne (balancering af udbud- og efterspørgsel på varer). 3.5 Ændringer for brugerne af SAM-K/LINE Brugerne af SAM-K og LINE vil ikke umiddelbart kunne bemærke ændringer efter hovedrevisionen, hvilket har været formålet med CRTs arbejde. De tekniske ændringer med hensyn til variabelnavne og værdikoder vil ikke som sådan kunne bemærkes. Derimod vil brugerne skulle være opmærksomme Side 14 af 21

15 på, at der vil være nogle ændringer i antallet af komponenter i flere af nationalregnskabets hovedposter samt de generelle op- og nedjusteringer i poster beskrevet i afsnit 1 Privatforbrug: Inden for privatforbrug er der tilføjet to nye komponenter, idet den tidligere komponent Post, tele og data.. opsplittes i tre: 1) Post, 2) Tele- og datakommunikationsudstyr 3) Tele- og datakommunikation. Investeringer: Som nævnt i afsnit 1 er en af de største omlægninger i denne hovedrevision, at forskning og udvikling klassificeres som en investering frem for en udgift, og vil derfor figurere som en ny komponent under investeringer. Også investeringer i militær og våben bliver nu opgjort separat, men bliver af konfidentialitetsmæssige årsager lagt under Investering i maskiner af Danmarks Statistik. Investeringer er blevet yderligere detaljerede med en opsplittelse af komponenten Investering i maskiner i tre: 1) Investering i it, 2) Investering i teleudstyr og 3) Investering i maskiner. Side 15 af 21

16 4 Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af den nationale fremskrivning 4.1 Vækst og produktivitet Produktion kan belyses fra udbudssiden, dvs. hvor meget forskellige sektorer producerer, eller fra efterspørgselssiden, dvs. hvordan det producerede bliver brugt, altså anvendelsen. En fundamental økonomisk ligning er, at efterspørgsel er lig udbud, eller: produktionen = anvendelsen af produktionen. Denne ligevægt sikrer, at der ikke kan anvendes/forbruges noget, der ikke er produceret. Produktionen kan opdeles på sine anvendelseskomponenter således: produktion + import fra udlandet = råvareforbrug + privat forbrug + offentligt forbrug + bruttoinvesteringer + eksport til udland For at belyse den økonomiske udvikling kan man se på udviklingen i disse efterspørgselskomponenter. Det er vist i nedenstående figur, hvor udviklingen vises i forhold til Figur 4.1 Anvendelse fordelt på komponenter, = ,0 190,0 180,0 170,0 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 Råvareforbrug (mio. kr.) Privat forbrug (mio. kr.) Offentligt forbrug (mio. kr.) Bruttoinvesteringer (mio. kr.) Eksport til udlandet (mio. kr.) Anvendelse i alt (mio. kr.) Man ser her, at eksporten udviser den stærkeste væksttendens frem imod 2015, og herefter følger bruttoinvesteringerne. I reale tal er der antaget en eksport der er vokset knap 20% i 2015 i denne fremskrivning i forhold til 2010, hvilket er stort set det samme som i junifremskrivningen. Bruttoinvesteringerne er lavere i indeværende fremskrivning i forhold til den tidligere frem til I december 2014-fremskrivningen vokser bruttoinvesteringer ca. 6% frem til 2015 i forhold til ca. 11% i junifremskrivningen. Forskellen skyldes regeringens politik om at øge mulighederne for erhvervsinvesteringer, samt den lave rente. Produktionen belyst fra udbudssiden afspejler produktionsstrukturen, og er afbilledet nedenfor: Side 16 af 21

17 Tabel 4.1 Produktionen fordelt på erhverv. For juniversion af ADAM i 2014 og for decemberversion af ADAM i ADAM ADAM =100 i 2005 kædede-priser 2010=100 i 2010 kædede-priser Primære erhverv 90,4 96,2 86,7 93,9 Industri 112,2 123,8 119,1 130,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 109,1 129,3 102,4 120,5 Privat service 112,3 127,4 109,2 124,9 Offentlig service 100,1 104,1 99,7 108,3 Alle erhverv 109,0 121,4 107,7 121,0 Man ser her det samme billede som for produktionens anvendelseskomponenter: At produktionen forventes at være i vækst. Men man ser også, at væksten i denne fremskrivning er lavere frem mod 2015 end i ADAM-fremskrivningen fra juni Særligt er der højere vækst i industrien, og lavere inden for privat service og den offentlige service. En grund er den lavere eksportudvikling, og deraf lavere industriudvikling. Til gengæld kan man se en stærkere udvikling frem mod 2020, og Man kan således konkludere, at der er udsigt til lavere vækst i indeværende fremskrivning frem til 2015 i forhold til tidligere. Til gengæld er der ifølge ADAM-fremskrivningen udsigt til en større vækst, hvis man ser frem til Produktivitet og beskæftigelse Produktiviteten angiver hvor meget produktion, der bliver skabt pr. arbejdskraft-input 16. Nedenfor er vist en tabel for produktiviteten i udvalgte år: Tabel 4.2 Produktivitet for erhverv Landbrug mv Råstofudvinding Energi- og vandforsyning Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri Øvrig fremstillingsindustri Bygge- og anlægsvirksomhed Boliger Finansiel virksomhed Søtransport Andre private tjenesteydelser Note: Mineralolieindustri er udeladt 16 Det opgøres derfor som bruttoværditilvækst (den danske indkomst fra produktionen fratrukket skatter og afgifter) i faste priser pr. beskæftiget begge dele i forhold til erhverv. Side 17 af 21

18 Herfra kan man se, at produktiviteten er stærkest indenfor Råstofudvinding og bolig er stærkest. Produktiviteten indenfor råstofudvinding skyldes naturligvis olieindvinding i Nordsøen, som har en meget høj værdi i forhold til antallet af ansatte. I den anden ende af skalaen finder man landbruget, hvilket skyldes at landbrugsvare sælges til en forholdsvis lav pris, som er forholdvis uafhængig af mængden af arbejdskraft. Med hensyn til de offentlige tjenester er der særlige problemer med opgørelsen af produktivitet, fordi tjenesterne ikke har en markedsværdi. Derfor skal både niveau og udvikling i fortolkes varsomt. Produktivitetsudviklingen udviser følgende billede: 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Figur 4.2 Produktivitet for erhverv = ,0 Primær erhverv Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Privat service Offentlig service Alle erhverv Helt tydeligt er industrien den sektor der oplever den største produktivitetsvækst, og herefter følger den private service. Til gengæld er produktivitetsvæksten lav indenfor de primære erhverv og den offentlige sektor. Produktiviteten er antaget voksende på grund af politiske aftaler der forbedrer virksomheders konkurrencevilkår og produktivitetskommissionen anbefalinger. 4.3 Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed Ifølge ADAM fremskrivningen er der befolkningsvækst igennem hele perioden således, at befolkningen i 2030 er lige under 6 mio. personer. Ligeledes er der vækst i arbejdsstyrke, men den er mindre end for befolkningen. Det betyder samlet set, at der er flere i befolkningen, som er udenfor arbejdsstyrken i fremtiden. Nedenfor er vist tal for arbejdsstyrken, antal udenfor arbejdsstyrken og de deraf afledte forhold mellem arbejdsstyrken og befolkningen samt udenfor arbejdsstyrken. Side 18 af 21

19 Tabel 4.3 Arbejdsstyrken, uden for arbejdsstyrken og mål for forørgerbyrden Antal i tusinde Arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken Procent "Uden for arbejdsstyrken" i forhold til arbejdsstyrken 86.1% 93.2% 95.4% 94.4% 92.5% Arbejdsstyrkens procentvise andel af befolkningen 53.7% 51.8% 51.2% 51.4% 51.9% Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er stigende. Forklaringen på denne tendens er, at antallet af personer over 64 er stigende. Samtidig er arbejdsstyrken ligeledes stigende, hvorfor forsørgerbyrden i perioden er svagt aftagende, således at hver person i arbejdsstyrken skal forsørge færre udenfor arbejdsstyrken. Men det er ikke hele arbejdsstyrken der er i arbejde, eftersom en andel er ledige. I forbindelse med forsørgerbyrde problematikken er ledigheden derfor også relevant. Sammenhængen og udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og den deraf afledte ledighed (i procent) er vist i følgende figur: Figur 4.3 Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 1996 til personer Procent Arbejdsstyrke (antal*1000) Beskæftigelse (antal*1000) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Figuren viser, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser frem mod 2020 og 2025, og herefter er den nogenlunde fast. Man ser også, at beskæftigelsen øges mere end arbejdsstyrken, hvilket forklarer, hvorfor arbejdsløsheden er faldende indtil 2019 og herefter er stabil. Samlet giver det en arbejdsløshedsprocent der i den kommende tid bevæger sig mellem 2,9% og 4,3%. Side 19 af 21

20 5 Bilag 2: Forudsætningen bag udvalgte variable Dette bilag giver en over sigt over hvilke forudsætninger der ligger bag udvalgte variable i SAM-K og LINE. Forudsætningerne for den nationale ADAM-fremskrivningen er beskrevet i indledningen i dette notat. Produktionen og dens erhvervssammensætning Produktionen følger generelt ADAM fremskrivningen, der antager en bestemt vækst i anvendelseskomponenterne - eksempelvis eksport til udlandet. Specielt for det offentlige forbrug antages det at udvikle sig som befolkningen i de enkelte kommuner. Det private forbrug udvikler sig tillige i forhold til befolkningstallet og de disponible indkomster. Eksport til udlandet Eksporten til udlandet er generelt bestemt i ADAM fremskrivningen. I indeværende fremskrivning antages eksporten at være stigende på grund af forbedring af de internationale konjunkturer. Væksten fordeles på de forskellige sektorer og kommuner og giver en forskelligartet vækst i eksport til udlandet i regioner og kommuner afhængig af deres erhvervsstruktur. For eksporten indbygges herefter en regional trend for den enkelte kommune og varegruppe, som bevirker at udviklingen i eksporten i den enkelte kommune udvikler sig bedre eller dårligere afhængig af den historiske udvikling. Beskæftigelse Beskæftigelsen findes som produktet af beskæftigelsesindholdet og produktionen. Beskæftigelsesindholdet følger ADAM fremskrivningen, hvor den er opdelt på erhverv. Væksten i beskæftigelsesindholdet antages at være stigende fremskrivningsperioden. Stigningen er begrundet i forbedret og forøget teknologi samt øget uddannelsesnivau. Derfor er ændringen i beskæftigelsesindholdet forskellig indenfor forskellige erhverv og for forskellige beskæftigelsesgrupper (efter køn, alder og uddannelse). Pendling En person er pendler, når der er forskel mellem bopæls- og arbejdsstedskommune. I fremskrivningen er pendlingen fremskrevet for to grupper: Beskæftigede og beskæftigede der også er i uddannelse. For de to grupper udregnes en pendlingskvotient, der kan forklares med et eksempel: Hvis man forestiller sig, at der er i år 2000 var 1000 personer beskæftiget i Ballerup, og ud af disse boede 100 i Københavns kommune, så vil pendlingskoefficienten være 0,1 (fra Ballerup til København). Disse informationer haves på personers køn, alder og uddannelse. På baggrund af pendlingskoefficienten udregnes en absolut vækstrate. Det betyder, at hvis der i den historiske periode fra er registreret 10 yderligere pendlere, så vil man i hvert fremskrivnings år øge pendlingen fra København til Ballerup med én person. Med talekspemplet: Hvis fremskrivningen startede i 2011, ville der i år 2020 være 120 pendlere. Side 20 af 21

21 Uddannelsesfordeling i befolkningen Uddannelsesstrukturen for arbejdsstyrken fremskrives på to forskellige måder, alt efter hvilken aldersklasse, der er tale om. For de 0-39-årige udregnes der en trend i en trendperiode. Det vil sige, at der udregnes en procentvis vækst i trendperioden, og denne trend antages at fortsætte. Antagelsen her er med andre ord, at udviklingen i uddannelsesfordeling fra vil fortsætte i fremskrivningsperioden. Trenden udregnes på detaljeringsgrad: kommune, køn og aldersgruppe. For de årige fremskrives uddannelsesfordelingen som en kohortefremskrivningen. Her udregnes et vægtet gennemsnit for andelen af hver uddannelsesfordelingen indenfor aldersgrupperne, som overføres til næste aldersgruppes i næste periode. Konkret vil de årige i 2023 have samme fordeling på køn, alder og uddannelse som de årige havde i Side 21 af 21

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012.

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Bornholm Produktion og beskæftigelse CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Notat om fremskrivning af den regionale udvikling på Bornholm og i andre udvalgte kommuner med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Disposition (Typer af) resultater fra ekspertudvalget vedr. infrastruktur og arbejdskraft

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

En regional vision. Rune Stig Mortensen Strategi og Analyse, Region Syddanmark. Den nye planstrategi, Middelfart 13. april 2010

En regional vision. Rune Stig Mortensen Strategi og Analyse, Region Syddanmark. Den nye planstrategi, Middelfart 13. april 2010 En regional vision Rune Stig Mortensen Strategi og Analyse, Region Syddanmark Den nye planstrategi, Middelfart 13. april 2010 Vi skal til det område, som kaldes Syddanmark Sofie Lauridsen, vært ved MGP

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere