Fremskrivningsnotat April 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremskrivningsnotat April 2015"

Transkript

1 Fremskrivningsnotat April 2015 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_apr2015) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra december Bjarne Madsen, Irena Stefaniak & Oliver P. Bentsen Side 1 af 21

2 Indhold 1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM De regionale fremskrivninger Vækst og produktion Produktivitet og beskæftigelse Arbejdstyrke og befolkning Ledighed Hovedrevision af Nationalregnskabet Baggrund for hovedrevisionen Hvad er en hovedrevision? Hovedeffekter Bruttonationalprodukt Privatforbrug Investeringer Det offentlige forbrug Eksport og import Betydning for CRTs arbejde med SAM-K/LINE Ændringer for brugerne af SAM-K/LINE Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af den nationale fremskrivning Vækst og produktivitet Produktivitet og beskæftigelse Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed Bilag 2: Forudsætningen bag udvalgte variable Side 2 af 21

3 1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAMmodellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og blandt andet benyttes af Finansministeriet. ADAM-fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering 1 fra August 2014, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningen tager udgangspunkt i vedtaget politik samt forventninger til udlandet. I Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering forventer man således, at konjunkturerne i udlandet på længere sigt forbedres, hvilket betyder en øget dansk eksport af industrivarer. De vigtigste reformer og politiske indgreb for denne ADAM fremskrivning er: Fremrykninger af offentlige investeringer, forbedrede mulighed for erhvervsinvesteringer, SU-reformen, kontanthjælpsreform og øget uddannelsesniveau. Der er antaget stærkere internationale konjunkturer, hvilket giver vækst i eksporten 3. Der er antaget en lille vækst i det offentlige forbrug, hvilket skyldes regeringens målsætning om lav vækst/nulvækst i det offentlige 4. Der vil løbende blive sammenlignet med fremskrivningen fra januar 2015, hvor sidste fremskrivningsnotat blev udformet. Der kan derfor påpeges følgende forskelle mellem de to forløb: - Konjunkturudviklingen bliver svagere i 2015 end forventet i Konvergensprogram Derfor er der en længere periode til normalisering af konjunkturerne i Konvergensprogram Reformer, der har betydning for udviklingen på længere sigt, og de er indregnet i fremskrivningen frem mod Det drejer sig om: skattereformen fra juni 2012, reformen af førtidspension og fleksjob fra juni 2012 og initiativer i aftalerne om vækstplanen fra april 2013 (der omfatter reformer af SU og kontanthjælp). En udførlig beskrivelse af konsekvenser for den nationale udvikling findes i bilag 1. 2 De regionale fremskrivninger I det følgende vil de regionale fremskrivninger (herunder også Bornholms Regionskommune) blive illustreret, beskrevet og så vidt muligt forklaret. 2.1 Vækst og produktion Et af de mest benyttede nøgletal til at belyse et samfunds værdiskabelse er produktionen. Fremskrivningen peger på, at regionerne vil opleve forskelligartet vækst i produktionen betinget af deres erhvervsstruktur. I regioner, hvor produktionen er stor indenfor eksporterende og byggeanlægserhverv vil væksten være stærkest, og omvendt for regioner med en stor offentlig sektor. 1 Se: 2 Se: 3 Se blandt andet: side Se blandt andet: side 30 Side 3 af 21

4 Produktionen måler den samlede produktion indenfor alle sektor, og den er her vist i foregående års priser. I figuren nedenfor er den indekserede udvikling for produktionen afbilledet. 180,00 170,00 160,00 150,00 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 Figur 2.1 Produktionsværdi for regioner (foregående års priser), =100 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Af figur 2.1 ser man, at der vækst i produktionen i alle områder efter Væksten i produktionen er stærkest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland og svagest i Region Sjælland samt på Bornholm. Udviklingen i produktionen i regionerne er bestemt af deres produktionsstruktur og for eksempelvis Region Hovedstaden skyldes den markante positive udvikling væksten i eksporten. Turisme er en del af eksporten og en stor del af væksten i turismen tilfalder netop Region Hovedstaden 5. Omvendt har eksempelvis Bornholm en stor andel af sin produktion indenfor den offentlige sektor og oplever derfor lav vækst i produktionen. I forhold til den regionale fremskrivning fra januar 2015 ser man, at udvikling frem mod 2020 stadigvæk er mere positiv for Region Hovedstaden og og Midtjylland mens udviklingen i produktionsmængden er en smule mindre for Region Sjælland, Syddanmark, Nordjylland samt Bornholm om end udviklingen i Hovedstadsregionen er en smule afsvækket. Det ses i nedenstående tabel, hvor også udviklingen frem mod 2030 er vist. 5 Dette kan belyses i ALFRED under det nye menupunkt: D. Turisme Side 4 af 21

5 Tabel 2.1 Vækst i produktionen (faste priser) Januar 2015 April Region Hovedstaden 29% 54% 29% 54% Region Sjælland 22% 37% 22% 37% Region Syddanmark 25% 45% 25% 45% Region Midtjylland 30% 54% 30% 54% Region Nordjylland 26% 49% 26% 49% Hele landet 27% 49% 27% 49% Bornholm 9% 23% 13% 27% Man kan se, at vurderingen af produktionen i denne fremskrivning er opjusteret i forhold til fremskrivningen fra april Grunden er forbedrede internationale konjunkturer som øger eksporten og en forventning om øget indenlandsk efterspørgsel. Idet eksporten fra 2015 betegnes som en væsentligt drivkraft for væksten i den danske økonomi 6, vil følgende figur illustrere udviklingen indenfor eksport til udlandet, og hvordan en stigende eksportudvikling tilfalder nogle regioner mere end andre. Tabel 2.2 Regioners andel af eksport og eksportvækst (faste priser) Regionens andel af samlet eksport Realvækst fra 2010 til: Procent Region Hovedstaden 40.8% 41.1% 63.2 Region Sjælland 8.0% 7.8% 50.1 Region Syddanmark 19.1% 19.1% 43.6 Region Midtjylland 20.3% 20.6% 58.3 Region Nordjylland 8.0% 8.0% 41.2 Hele landet 100.0% 100.0% 55.4 Bornholm 0.4% 0.4% 46.5 Af tabel 2.2. fremgår det, at de forskellige regioner har nogenlunde konstant andel af eksporten i 2014 og Region Sjælland taber en mindre eksportandel, mens de øvrige enten øger deres andel en smule eller forbliver konstant. For Bornholm er andelen af eksporten uændret. Det ses desuden, at regionerne har meget forskellige eksportandele. Da eksempelvis Region Nordjylland har en mindre eksportandel vil de opleve lille realvækst indenfor eksport. På grund af Region Hovedstadens store eksportandel, vil deres realvækst være større. 2.2 Produktivitet og beskæftigelse Arbejdsproduktivitet er et mål for, hvor meget den enkelte beskæftigede kan producere og dette forhold er derfor vigtigt i forhold til beskæftigelse og konkurrenceevne. I ADAM fremskrivningen er udviklingen i beskæftigelsen bestemt af udviklingen i produktionen og beskæftigelsesindholdet 7. 6 Jvf: side 9 7 Beskæftigelsesindhold = Antal beskæftigede/produktionen Side 5 af 21

6 I tidligere fremskrivningsnotater er beskæftigelsesindholdet blevet fremstillet som produktivitet. Det er imidlertid mere almindeligt at måle produktivitet som bruttoværditilvækst per arbejdskraftinput 8. Eftersom produktivitetssammenligningen i det følgende er mellem regioner, hvor arbejdstiden er ens, er det empirisk mest relevante begreb bruttoværditilvækst per beskæftiget. Udviklingen for produktivitet er vist i figuren nedenfor: 2010= ,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 Figur 2.2 Udviklingen i produktiviteten, ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Man ser heraf, at udviklingen i produktiviteten er ensartet og positiv over regionerne. Væksten er størst i Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland, hvor produktivitetsudviklingen er stærkere end på landsplan. Udviklingen er mindre end den landsgennemsnitlige i Region Hovedstaden, Sjælland og på Bornholm. Den lave produktivitetsudvikling på Bornholm er et produkt af den store andel offentlige erhverv på Bornholm. Generelt er produktivitetsudviklingen stærkest indenfor industrien og mindst indenfor de offentlige erhverv se også afsnit 3.2 i bilag 1 for en oversigt over produktivitetsudviklingen indenfor erhverv. Generelt set er der i ADAM-fremskrivningen antaget en stigende produktivitetsudvikling. Det er begrundet i vedtagelsen af Vækstplan Danmark, der skal gavne produktiviteten, samt nedsættelsen af produktivitetskommissionen. Produktiviteten har konsekvenser for udviklingen i beskæftigelsen, idet en høj produktivitet (alt andet lige) vil medføre færre beskæftigede, og omvendt. Beskæftigelsen er her illustreret i forhold til produktionssted, hvilket også kan fortolkes som antal arbejdspladser eller efterspørgsel efter arbejdskraft i en given region. Beskæftigelsesudviklingen er illustreret i nedenstående tabel: 8 Det kan være per beskæftiget eller per arbejdstime. En diskussion af produktivitet som empirisk og teoretisk koncept kan fx findes her: side Side 6 af 21

7 Tabel 2.3 Beskæftigede efter arbejdssted som antal, samt den årlige vækst Gennemsnitlig årlig vækst Antal Procent p.a. Region Hovedstaden 908, ,367 1,002, % Region Sjælland 323, , , % Region Syddanmark 555, , , % Region Midtjylland 611, , , % Region Nordjylland 270, , , % Hele landet 2,676,095 2,787,510 2,797, % Bornholm 17,328 16,520 15, % Heraf kan man se, at der er forventet positiv vækst i alle områder, bortset fra i Region Sjælland og Bornholm, hvor der er udsigt til et mindre fald i beskæftigelsen. For samtlige regioner og landsplansudviklingen ser forløbet frem mod 2020 og 2030 mere positivt ud end ved ADAM-fremskrivningen fra januar Her var den gennemsnitlige årlige vækst på landsplan kun 0,38 %. Grunden til den forbedrede udvikling er, at dansk økonomi forventes at være i gang med en genopretning af konjunktursituationen, hvilket vil øge beskæftigelsen. Derudover er der gennemført en række reformer på SU og kontanthjælpsområdet, der øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Dog afhænger udbuddet af arbejdskraft også af den demografiske udvikling, der vil blive belyst i følgende afsnit. 2.3 Arbejdstyrke og befolkning Befolkningsfremskrivningen viser den samme tendens, som tidligere: Befolkningen i Region Hovedstaden og Midtjylland vokser mere end på landsplan, mens befolkningen i Region Syddanmark og Nordjylland er stagnerende og vokser mindre end på landsplan. I Region Sjælland og på Bornholm falder befolkningen. Figur 2.3 Befolkning fordelt på regioner, = ,00 120,00 110,00 100,00 90,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm 80,00 Side 7 af 21

8 Udviklingen er den samme som man har set i tidligere fremskrivninger. I 2020 peger fremsskrivningen på, at der vil være 5,8 mio i Danmark og i 2030 vil der være 6,1 mio mennesker. Befolkningsændringen dækker også over en ændret befolkningsstruktur. Derfor er udviklingen i arbejdsstyrken vist i det nedenstående: Figur 2.4 Arbejdsstyrke fordelt på regioner, = ,00 120,00 115,00 110,00 105,00 100,00 95,00 90,00 85,00 80,00 75,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Man kan her se, at tendenserne er ligesom for befolkningen, hvis man ser på hvilke kommuner der oplever øget og mindsket arbejdsstyrke. Dog er der større udsving. Det betyder, at eksempelvis for Region Sjælland og Bornholm, at arbejdsstyrken falder med mere end befolkningen og derfor vil en større andel af deres befolkning være udenfor arbejdsstyrken. Det omvendte gør sig gældende for Region Hovedstaden. Dog skal man bemærke, at studerende også indgår i arbejdsstyrken, selvom de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet til fuld tid. Der er en svag stigende tendens i udviklingen af arbejdsstyrken på landsplan i forhold til fremskrivingen fra januar I januar 2015 viste fremskrivningen, at arbejdsstyrken på landsplan voksede med 0,31 % pr år fra 2010 til I denne fremskrivning er samme tal 0,49 %. Årsagen til den stigende arbejdsstyrke begrundes i trepartsaftaler om øget arbejdstid, mindre skat på arbejde samt SU- og kontanthjælpsreformen 9. 9 Jvf: _udfordringer_for_dansk konomi_mod_2020_web.pdf side 8 Side 8 af 21

9 2.4 Ledighed Da nu beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken er beskrevet leder det frem til udviklingen i ledigheden. Ledigheden er illustreret i følgende tabel: Tabel 2.5 Antallet af ledige Antal Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm På landsplan er ledigheden stort set uændret frem imod 2020, og man ser, at der er store regionale forskelle. Ledigheden stiger i Region Hovedstaden, hvilket skyldes, at arbejdsstyrken øges mere end beskæftigelsen. I både Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland er udviklingen i ledigheden negativ 10. Man ser, at der er en væsentlig regional ubalance mellem arbejdsstyrke og antal arbejdspladser. Den negative arbejdsløshed vil blive imødekommet af en øget arbejdspendling, men det forudsætter, at der på nationalt plan er overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud på arbejdsmarkedet. Det er illustreret i nedenstående tabel, der viser de regionale arbejdsmarkeder opdelt på uddannelsesniveau. 10 Der kan opnås negativ tal for ledighed, da forskellen mellem beskæftigelsen og arbejdsstyrken giver ledigheden: Ledigheden = arbejdsstyrke beskæftigelse Side 9 af 21

10 Tabel 2.6 Antallet af ledige i 2020 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Hele landet Region Nordjylland Bornholm Ufaglært/Uoplyst Studenter, hf, hhx, htx EFU: Handels- og kontor EFU: Bygge & anlæg EFU: Jern & metal EFU: Social & sundhed EFU: Andre KVU: Alle MVU: Pædagogiske MVU: Folkeskolelærere MVU: Samfundsfaglig MVU: Teknisk mv MVU: Sundhed MVU: Bachelor, alle LVU: Humanistiske LVU: Naturvidenskabe lig LVU: Samfundsvidens kabelig LVU: Sundhed LVU: Andre Forskere og Ph.d.-uddannelse Ukendt uddannelse Alle uddannelser Mønsteret er stort set ens over alle regionerne: Der er overefterspørgsel efter de erhvervsfaglige og middellange uddannelser. Til gengæld er der overudbud af ufaglærte, pædagoguddannede, folkeskolelærer, Bachelorer, universitetsuddannede humanister (bortset fra i Region Sjælland), universitetsuddannede indenfor naturvidenskaberne (bortset fra i Region Sjælland), universitetsuddannede indenfor samfundsvidenskaberne. For universitetsuddannede indenfor Side 10 af 21

11 sundhed er billedet mindre klart, idet der er overudbud i Region Midtjylland og Hovedstaden, men til gengæld overefterspørgsel i de øvrige Regioner samt Bornholm. I tabel 2.5 kunne det umiddelbart se ud som om, at de regionale ubalancer kan imødekommes af pendling, men tabel 2.6 viser, at der alligvel er nogle generelle strukturelle problemer med uddannelsesstrukturen. En del af dem går igen for alle regioner, og kan derfor ikke imødekommes af arbejdspendling. Det er særligt sådan, at der er overudbud af folk med ingen eller lang videregående uddannelse, men til gengæld overefterspørgsel efter de med mellemlange og erhvervsfaglige uddannelser. En årsag til denne udvikling er den store tilgang til universiteter og gymnasier til fordel for de tekniske uddannelser. Det øgede uddannelsesniveau er en del af regeringens målsætning, der er indarbejdet i fremskrivningen 11. Problemet der her illustreres er blot, at produktionsstrukturen ikke nødvendigvis har ændret sig tilsvarende, hvilket skaber en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En række afledte forhold vil blive påvirket af denne sammenhæng. Det er eksempelvis sådan, at arbejdsløshedsraten for køn er anderledes i denne fremskrivning end de tidligere, idet arbejdsløsheden nu er større for kvinder end for mænd. Det er en konsekvens af, at der er flere kvinder indenfor de erhverv med stor arbejdsløshed som eksempelvis folkeskolelærere og humanistisk uddannede. Omvendt er der flere mænd indenfor bygge- og anlægsbranchen og Jern & metal, hvilket er erhverv med lav arbejdsløshed. 3 Hovedrevision af Nationalregnskabet Novemberversionen af basismodellen SAM-K og LINE er blevet udskudt til januar 2015 grundet hovedrevision af nationalregnskabet. Dette års temaafsnit giver derfor et oprids af baggrunden for hovedrevisionen, de overordnede ændringer, hvilke implikationer det har haft for CRTs arbejde og hvilke ændringer brugerne af SAM-K og LINE vil kunne observere. 3.1 Baggrund for hovedrevisionen I 2009 vedtog FN nye internationale retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber 12. EU-landene har ud fra disse yderligere vedtaget et sæt forpligtigende europæiske retningslinjer 13 med implementering senest ultimo september De nye fælles internationale retningslinjer har til formål at øge sammenligneligheden mellem lande, der særligt er vigtigt i EU, hvor nationalregnskaberne anvendes til administrative og politiske formål. 3.2 Hvad er en hovedrevision? Ved en hovedrevision revideres alle tidsserier, så de er sammenhængende og konsistente. I denne omgang indebærer hovedrevisionen to dele: Overgangen til nye retningslinjer samt indarbejdelse af nye forbedrede datakilder og metoder. Nationalregnskabet er revideret helt tilbage til 1966 for BNP og 11 Se: side 3 og : _udfordringer_for_dansk konomi_mod_2020_web.pdf, side SNA European System of National and Regional Accounts, ESA 2010 Side 11 af 21

12 tilhørende hovedposter, mens de offentlige finanser er ført tilbage til 1971 og nationalregnskabet med fuld sektoropdeling er ført tilbage til Hovedeffekter Med baggrund i publikationen Nationalregnskab og offentlige finanser fra Danmarks Statistik uddybes de overordnede effekter af hovedrevisionen nedenfor, men er i korte træk at 15 : BNP opjusteres i alle år i forhold til det hidtidige nationalregnskab. Udgifter til forskning og udvikling betragtes som investeringer frem for en løbende udgift som hidtil. Privat forbrug opsplittes i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsudgifter til nonprofit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), der desuden udgør en ny post på forsyningsbalancen. Skattetrykket nedjusteres som følge af opjusteringen i BNP og en nedjustering i samlede skatter således, at skattetrykket (skatternes procentdel af BNP) mindskes. Import og eksport omfordeles mellem varer og tjenester. Import og eksport af varer, der ikke skifter ejer indregnes ikke længere i varehandlen omvendt købes der i højere grad forarbejdningsydelser, der øger import og eksport af tjenester. Den finansielle sektor bliver opdelt mere detaljeret på delsektorer Bruttonationalprodukt Den primære årsag til opjusteringen i BNP er omklassificeringen af udgifterne til forskning og udvikling til investeringer frem for løbende udgifter. Opjusteringen gælder for hele perioden fra 1966 til i dag og ligger mellem 1,6 og 3,1 procent Privatforbrug Opgørelsen af privatforbrug omfatter nu også et skøn over illegale aktiviteter som sort arbejde, handel med narkotika, smugling og prostitution, hvilket opjusterer tallene. Den samlede revisionen er dog minimal, da der også er sket en nedjustering af huslejeudgifter. Den største ændring relateret til privatforbruget er opdelingen i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsudgifter i non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH = Non-Profit Institutions Servicing Households), der udgør en ny post på forsyningsbalancen. NPISH indeholder husholdningernes forbrugsudgifter til idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer, fagforeninger med videre, men nu også den del af det private forbrug som relaterer sig til privatskoler og efterskoler. Forbrugsudgiften opjusteres, da netop privatskoler og efterskoler flyttes fra det offentlige til NPISH Danmarks Statistik: Side 12 af 21

13 3.3.3 Investeringer Som følge af omklassificeringen af forskning og udvikling til produktion og investeringer opjusteres investeringerne. Omklassificeringen sker, da forskning og udvikling forventes at skabe fremtidig værdi og øget indtjening - og derfor kan ses som en investering frem for en omkostning som klassificeret før. En tilsvarende omklassificering gør sig gældende for udgifter til militær og våben. Militære investeringer opjusteres, da udgifter til materiel, som anvendes i mere end et år nu betragtes som en investering frem for en løbende udgifter til varer og tjenester som hidtil Det offentlige forbrug Det offentlige forbrug nedjusteres overordnet, men er dog et resultat af modsatrettede effekter som følge af: Ændret afgrænsning af den offentlige sektor, omklassificering af udgifter indenfor både forskning og udvikling samt militær og våben, beregning af tjenestemandspensionen og justering af offentlige indtægter fra skatter og afgifter. En ændring af afgrænsningen af den offentlige sektor indebærer ændringer i om en virksomhed eller institution klassificeres som offentlig eller privat. Eksempelvis flyttes forbrug af privatskoler og efterskoler til NPISH fra offentlig forvaltning og service, mens eksempelvis Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen og A/S Øresund modsat flyttes til offentlig forvaltning og service (idet de tidligere har været fejlagtigt kategoriseret som private). Det offentlige forbrug påvirkes også af omklassificeringen af udgifterne til forskning og udvikling, hvor offentlige udgifter til løn og køb af varer og tjenester i forbindelse med forskning og udvikling nu betragtes som investeringer, hvor de tidligere indgik som offentligt forbrug. Tilsvarende klassificeres udgifter til militært materiel, som anvendes i mere end et år, som investeringer og øger altså de offentlige investeringer, mens de offentlige udgifter nedjusteres. Bidrag til tjenestemandspensionen beregnes fremover på baggrund af det faktiske antal tjenestemandsansatte, hvor det tidligere har været på baggrund af et estimat baseret på udbetalinger af tjenestemandspension. Det har betydet en reduktion i det offentlige forbrug for de senere år, da der er færre ansat som tjenestemænd end tidligere. Skattetrykket, det vil sige de samlede skatteindtægters procentdel af BNP, nedjusteres som følge af opjusteringen af BNP samt nedjustering af de samlede skatteindtægter. En del af de offentlige indtægter betragtes ikke længere som skatter eksempelvis kirkeskatten, der betragtes som en overførsel fra husholdninger, kontingent til A-kasse og efterløn defineres ligeledes som et frivilligt bidrag, mens licensindtægter betragtes som en skat fra 2007 ved indførslen af medielicensen Eksport og import Indenfor import og eksport sker der en ændring i behandlingen af varebevægelser og forarbejdningstjenester, hvilket betyder en fordelingsmæssig ændring mellem varer og tjenester samt en generel nedjustering af både import og eksport. Når danske virksomheder får en vare (ejet af en dansk virksomhed) forarbejdet i udlandet, vil det fremover blive betragtet som et køb af en tjenesteydelse i udlandet. Tidligere blev en sådan type vare først betragtet som eksport og efterfølgende genimport af den forarbejdede vare (til højere værdi). Det vil sige, at både vareeksport og import nedjusteres. Samtidig opjusteres tjenesteimporten, da der i højere grad købes forarbejdningsydelser i udlandet. Side 13 af 21

14 Både eksport og import af tjenester opjusteres yderligere som følge af, at FISIM (financial intermediation services indirectly measured) rentemarginalen fremover medtages på tjenestekontoen i stedet for som hidtil på kontoen for formueindkomst, der omvendt nedjusteres. Desuden ændres behandling af bygge- og anlægsaktiviteter, hvor der sker en flytning af beløb fra indkomst over til tjenester, hvilket betyder en opjustering i både import og eksport. Danske virksomheders bygge- og anlægsaktiviteter i udlandet vil fremover anføres som eksport af en tjenesteydelse, hvor det før blev anført som indkomst fra udlandet til Danmark samt vareeksport. Det betyder at vareeksporten nedjusteres mens tjenesteeksporten opjusteres. Importen af tjenester opjusteres ligeledes mens løn- og formueindkomst fra udlandet nedjusteres. Saldoen på de løbende poster påvirkes ikke. Tilsvarende behandles bygge- og anlægsaktiviteter udført i Danmark af udenlandske virksomheder. 3.4 Betydning for CRTs arbejde med SAM-K/LINE Som konsekvens af hovedrevisionen af nationalregnskabet har CRT måttet udskyde leveringen af november versionen af SAM-K og LINE. Dette afsnit vil opridse, hvilken betydning hovedrevisionen har haft for CRTs modeludvikling, da hovedrevisionen har bevirket, at data- og modelrutiner har skullet omlægges og tilpasses. Kort opsummeret består dette blandt andet i, at produktionen i Organisationer og foreninger opdeles i komponenter, Faste bruttoinvesteringer ligeledes, mens varer ændres i antal og detaljering. CRT har derfor konstrueret en fletning eller dobbeltsystem med det gamle nationalregnskab, så informationer herfra også kan anvendes i fremtidigt arbejde. Nye variabelnavne: Nationalregnskabsdata (TA) har gennem hovedrevisionen gennemgået en stor revision af variabel- og aksenavne, som er inkluderet i seneste dataleverence. CRT har derfor skulle finde frem til, sammenhængen mellem nye og gamle variabelnavne og hvordan disse nye variable kan dannes ud fra de gamle. Derudover er alle gamle TA-data tilpasset det nye system med hensyn til variabelnavne og akser, således at der er konsistens helt tilbage til 1996 og kan sammenlignes data på tværs af revisionen både bagud- og fremadrettet. Ud over en udredning af sammenhængen mellem gamle og nye variable, har altså også ligget en omprogrammering af historiske data samt af modelleringen af disse variable i SAM-K og LINE. Ændring i komponentkoder: Ud over variabelnavne er der også tilføjet nye værdikoder for komponenter i privatforbruget samt ændret i de eksisterende, således at hele værdisættet er omkodet. Det vil sige, at der også her har været nødvendigt at omkode i selve datafilerne, men også i modellen, således at der bliver konsistens med tidligere år. Kobling til øvrig model: Udover en omfattende omkodning og formatændinger på data, har disse ændringer også skulle tilpasses til de resterende elementer i modellen, hvilket blandt andet indbefatter koblingen til KRNR-data samt en balancering af make/use-matricerne (balancering af udbud- og efterspørgsel på varer). 3.5 Ændringer for brugerne af SAM-K/LINE Brugerne af SAM-K og LINE vil ikke umiddelbart kunne bemærke ændringer efter hovedrevisionen, hvilket har været formålet med CRTs arbejde. De tekniske ændringer med hensyn til variabelnavne og værdikoder vil ikke som sådan kunne bemærkes. Derimod vil brugerne skulle være opmærksomme Side 14 af 21

15 på, at der vil være nogle ændringer i antallet af komponenter i flere af nationalregnskabets hovedposter samt de generelle op- og nedjusteringer i poster beskrevet i afsnit 1 Privatforbrug: Inden for privatforbrug er der tilføjet to nye komponenter, idet den tidligere komponent Post, tele og data.. opsplittes i tre: 1) Post, 2) Tele- og datakommunikationsudstyr 3) Tele- og datakommunikation. Investeringer: Som nævnt i afsnit 1 er en af de største omlægninger i denne hovedrevision, at forskning og udvikling klassificeres som en investering frem for en udgift, og vil derfor figurere som en ny komponent under investeringer. Også investeringer i militær og våben bliver nu opgjort separat, men bliver af konfidentialitetsmæssige årsager lagt under Investering i maskiner af Danmarks Statistik. Investeringer er blevet yderligere detaljerede med en opsplittelse af komponenten Investering i maskiner i tre: 1) Investering i it, 2) Investering i teleudstyr og 3) Investering i maskiner. Side 15 af 21

16 4 Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af den nationale fremskrivning 4.1 Vækst og produktivitet Produktion kan belyses fra udbudssiden, dvs. hvor meget forskellige sektorer producerer, eller fra efterspørgselssiden, dvs. hvordan det producerede bliver brugt, altså anvendelsen. En fundamental økonomisk ligning er, at efterspørgsel er lig udbud, eller: produktionen = anvendelsen af produktionen. Denne ligevægt sikrer, at der ikke kan anvendes/forbruges noget, der ikke er produceret. Produktionen kan opdeles på sine anvendelseskomponenter således: produktion + import fra udlandet = råvareforbrug + privat forbrug + offentligt forbrug + bruttoinvesteringer + eksport til udland For at belyse den økonomiske udvikling kan man se på udviklingen i disse efterspørgselskomponenter. Det er vist i nedenstående figur, hvor udviklingen vises i forhold til Figur 4.1 Anvendelse fordelt på komponenter, = ,0 190,0 180,0 170,0 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 Råvareforbrug (mio. kr.) Privat forbrug (mio. kr.) Offentligt forbrug (mio. kr.) Bruttoinvesteringer (mio. kr.) Eksport til udlandet (mio. kr.) Anvendelse i alt (mio. kr.) Man ser her, at eksporten udviser den stærkeste væksttendens frem imod 2015, og herefter følger bruttoinvesteringerne. I reale tal er der antaget en eksport der er vokset knap 20% i 2015 i denne fremskrivning i forhold til 2010, hvilket er stort set det samme som i junifremskrivningen. Bruttoinvesteringerne er lavere i indeværende fremskrivning i forhold til den tidligere frem til I december 2014-fremskrivningen vokser bruttoinvesteringer ca. 6% frem til 2015 i forhold til ca. 11% i junifremskrivningen. Forskellen skyldes regeringens politik om at øge mulighederne for erhvervsinvesteringer, samt den lave rente. Produktionen belyst fra udbudssiden afspejler produktionsstrukturen, og er afbilledet nedenfor: Side 16 af 21

17 Tabel 4.1 Produktionen fordelt på erhverv. For juniversion af ADAM i 2014 og for decemberversion af ADAM i ADAM ADAM =100 i 2005 kædede-priser 2010=100 i 2010 kædede-priser Primære erhverv 90,4 96,2 86,7 93,9 Industri 112,2 123,8 119,1 130,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 109,1 129,3 102,4 120,5 Privat service 112,3 127,4 109,2 124,9 Offentlig service 100,1 104,1 99,7 108,3 Alle erhverv 109,0 121,4 107,7 121,0 Man ser her det samme billede som for produktionens anvendelseskomponenter: At produktionen forventes at være i vækst. Men man ser også, at væksten i denne fremskrivning er lavere frem mod 2015 end i ADAM-fremskrivningen fra juni Særligt er der højere vækst i industrien, og lavere inden for privat service og den offentlige service. En grund er den lavere eksportudvikling, og deraf lavere industriudvikling. Til gengæld kan man se en stærkere udvikling frem mod 2020, og Man kan således konkludere, at der er udsigt til lavere vækst i indeværende fremskrivning frem til 2015 i forhold til tidligere. Til gengæld er der ifølge ADAM-fremskrivningen udsigt til en større vækst, hvis man ser frem til Produktivitet og beskæftigelse Produktiviteten angiver hvor meget produktion, der bliver skabt pr. arbejdskraft-input 16. Nedenfor er vist en tabel for produktiviteten i udvalgte år: Tabel 4.2 Produktivitet for erhverv Landbrug mv Råstofudvinding Energi- og vandforsyning Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri Øvrig fremstillingsindustri Bygge- og anlægsvirksomhed Boliger Finansiel virksomhed Søtransport Andre private tjenesteydelser Note: Mineralolieindustri er udeladt 16 Det opgøres derfor som bruttoværditilvækst (den danske indkomst fra produktionen fratrukket skatter og afgifter) i faste priser pr. beskæftiget begge dele i forhold til erhverv. Side 17 af 21

18 Herfra kan man se, at produktiviteten er stærkest indenfor Råstofudvinding og bolig er stærkest. Produktiviteten indenfor råstofudvinding skyldes naturligvis olieindvinding i Nordsøen, som har en meget høj værdi i forhold til antallet af ansatte. I den anden ende af skalaen finder man landbruget, hvilket skyldes at landbrugsvare sælges til en forholdsvis lav pris, som er forholdvis uafhængig af mængden af arbejdskraft. Med hensyn til de offentlige tjenester er der særlige problemer med opgørelsen af produktivitet, fordi tjenesterne ikke har en markedsværdi. Derfor skal både niveau og udvikling i fortolkes varsomt. Produktivitetsudviklingen udviser følgende billede: 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Figur 4.2 Produktivitet for erhverv = ,0 Primær erhverv Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Privat service Offentlig service Alle erhverv Helt tydeligt er industrien den sektor der oplever den største produktivitetsvækst, og herefter følger den private service. Til gengæld er produktivitetsvæksten lav indenfor de primære erhverv og den offentlige sektor. Produktiviteten er antaget voksende på grund af politiske aftaler der forbedrer virksomheders konkurrencevilkår og produktivitetskommissionen anbefalinger. 4.3 Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed Ifølge ADAM fremskrivningen er der befolkningsvækst igennem hele perioden således, at befolkningen i 2030 er lige under 6 mio. personer. Ligeledes er der vækst i arbejdsstyrke, men den er mindre end for befolkningen. Det betyder samlet set, at der er flere i befolkningen, som er udenfor arbejdsstyrken i fremtiden. Nedenfor er vist tal for arbejdsstyrken, antal udenfor arbejdsstyrken og de deraf afledte forhold mellem arbejdsstyrken og befolkningen samt udenfor arbejdsstyrken. Side 18 af 21

19 Tabel 4.3 Arbejdsstyrken, uden for arbejdsstyrken og mål for forørgerbyrden Antal i tusinde Arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken Procent "Uden for arbejdsstyrken" i forhold til arbejdsstyrken 86.1% 93.2% 95.4% 94.4% 92.5% Arbejdsstyrkens procentvise andel af befolkningen 53.7% 51.8% 51.2% 51.4% 51.9% Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er stigende. Forklaringen på denne tendens er, at antallet af personer over 64 er stigende. Samtidig er arbejdsstyrken ligeledes stigende, hvorfor forsørgerbyrden i perioden er svagt aftagende, således at hver person i arbejdsstyrken skal forsørge færre udenfor arbejdsstyrken. Men det er ikke hele arbejdsstyrken der er i arbejde, eftersom en andel er ledige. I forbindelse med forsørgerbyrde problematikken er ledigheden derfor også relevant. Sammenhængen og udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og den deraf afledte ledighed (i procent) er vist i følgende figur: Figur 4.3 Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 1996 til personer Procent Arbejdsstyrke (antal*1000) Beskæftigelse (antal*1000) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Figuren viser, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser frem mod 2020 og 2025, og herefter er den nogenlunde fast. Man ser også, at beskæftigelsen øges mere end arbejdsstyrken, hvilket forklarer, hvorfor arbejdsløsheden er faldende indtil 2019 og herefter er stabil. Samlet giver det en arbejdsløshedsprocent der i den kommende tid bevæger sig mellem 2,9% og 4,3%. Side 19 af 21

20 5 Bilag 2: Forudsætningen bag udvalgte variable Dette bilag giver en over sigt over hvilke forudsætninger der ligger bag udvalgte variable i SAM-K og LINE. Forudsætningerne for den nationale ADAM-fremskrivningen er beskrevet i indledningen i dette notat. Produktionen og dens erhvervssammensætning Produktionen følger generelt ADAM fremskrivningen, der antager en bestemt vækst i anvendelseskomponenterne - eksempelvis eksport til udlandet. Specielt for det offentlige forbrug antages det at udvikle sig som befolkningen i de enkelte kommuner. Det private forbrug udvikler sig tillige i forhold til befolkningstallet og de disponible indkomster. Eksport til udlandet Eksporten til udlandet er generelt bestemt i ADAM fremskrivningen. I indeværende fremskrivning antages eksporten at være stigende på grund af forbedring af de internationale konjunkturer. Væksten fordeles på de forskellige sektorer og kommuner og giver en forskelligartet vækst i eksport til udlandet i regioner og kommuner afhængig af deres erhvervsstruktur. For eksporten indbygges herefter en regional trend for den enkelte kommune og varegruppe, som bevirker at udviklingen i eksporten i den enkelte kommune udvikler sig bedre eller dårligere afhængig af den historiske udvikling. Beskæftigelse Beskæftigelsen findes som produktet af beskæftigelsesindholdet og produktionen. Beskæftigelsesindholdet følger ADAM fremskrivningen, hvor den er opdelt på erhverv. Væksten i beskæftigelsesindholdet antages at være stigende fremskrivningsperioden. Stigningen er begrundet i forbedret og forøget teknologi samt øget uddannelsesnivau. Derfor er ændringen i beskæftigelsesindholdet forskellig indenfor forskellige erhverv og for forskellige beskæftigelsesgrupper (efter køn, alder og uddannelse). Pendling En person er pendler, når der er forskel mellem bopæls- og arbejdsstedskommune. I fremskrivningen er pendlingen fremskrevet for to grupper: Beskæftigede og beskæftigede der også er i uddannelse. For de to grupper udregnes en pendlingskvotient, der kan forklares med et eksempel: Hvis man forestiller sig, at der er i år 2000 var 1000 personer beskæftiget i Ballerup, og ud af disse boede 100 i Københavns kommune, så vil pendlingskoefficienten være 0,1 (fra Ballerup til København). Disse informationer haves på personers køn, alder og uddannelse. På baggrund af pendlingskoefficienten udregnes en absolut vækstrate. Det betyder, at hvis der i den historiske periode fra er registreret 10 yderligere pendlere, så vil man i hvert fremskrivnings år øge pendlingen fra København til Ballerup med én person. Med talekspemplet: Hvis fremskrivningen startede i 2011, ville der i år 2020 være 120 pendlere. Side 20 af 21

21 Uddannelsesfordeling i befolkningen Uddannelsesstrukturen for arbejdsstyrken fremskrives på to forskellige måder, alt efter hvilken aldersklasse, der er tale om. For de 0-39-årige udregnes der en trend i en trendperiode. Det vil sige, at der udregnes en procentvis vækst i trendperioden, og denne trend antages at fortsætte. Antagelsen her er med andre ord, at udviklingen i uddannelsesfordeling fra vil fortsætte i fremskrivningsperioden. Trenden udregnes på detaljeringsgrad: kommune, køn og aldersgruppe. For de årige fremskrives uddannelsesfordelingen som en kohortefremskrivningen. Her udregnes et vægtet gennemsnit for andelen af hver uddannelsesfordelingen indenfor aldersgrupperne, som overføres til næste aldersgruppes i næste periode. Konkret vil de årige i 2023 have samme fordeling på køn, alder og uddannelse som de årige havde i Side 21 af 21

Fremskrivningsnotat December 2013

Fremskrivningsnotat December 2013 Fremskrivningsnotat December 2013 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2013) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november 2013. hw Side 1 af

Læs mere

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Brugergruppemøde, Vejle Irena Stefaniak 25. september 2015 Overblik 1. Uddannelse (HUD) den gamle og den nye: HFAUDD (4-digit

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser i Region Sjælland nu og i fremtiden

Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser i Region Sjælland nu og i fremtiden Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser i Region Sjælland nu og i fremtiden Bjarne Madsen 13-06-2016 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Fremskrivningsnotat, april 2012

Fremskrivningsnotat, april 2012 Fremskrivningsnotat, april 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra februar 2012

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen Disposition Indledning Vandet før, i dag og i fremtiden Vandværksvand til husholdninger Vandværksvand

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 1 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 2 Disposition Projekt for Region

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere