Søren Post Larsen: Klinisk farmaci i Psykiatrien. Side 14. Publiceringspres på ph.d.er side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søren Post Larsen: Klinisk farmaci i Psykiatrien. Side 14. Publiceringspres på ph.d.er side 4"

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Publiceringspres på ph.d.er side 4 Fra patent til patient: Regulatoriske krav strammes konstant side 20 De introverte skal frem i lyset - side 28 Søren Post Larsen: Klinisk farmaci i Psykiatrien Side 14

2 Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Kampen om den dyre medicin Kan medicin selv om den kan gøre en forskel for alvorligt syge mennesker blive for dyr for det offentlige sundhedsvæsen? Diskussionen er ikke ny, men er blusset op igen, fordi en ny effektiv medicin mod den hidtil kroniske sygdom hepatitis C leverbetændelse nu truer med at slå bunden ud af regionernes budgetter. En udgift på en halv million kroner pr. patient og en potentiel ekstra regning i milliardklassen lurer. Regionernes formand Bent Hansen bebuder derfor nu, at bissen skal skrues på over for det, han opfatter som de lidt for dygtige industrikøbmænd. Deres ublu priser skal presses ned, for ellers må nogle hospitalspatienter ligge på gangene, fordi pengekassen er suget tom grundet dyr medicin, mener han. På den ene side har man altså den forskende lægemiddelindustri, som investerer milliarder i at bringe innovative behandlinger frem til markedet altid med risiko for, at lægemidlet fejler i de afgørende kliniske forsøg, og investeringen dermed er spildt. Og på den anden side et sundhedsvæsen, som af økonomiske grunde hverken kan eller vil tilbyde patienterne alle de nye varer på hylden. Oftest helbreder de nye lægemidler endda ikke, men giver nogle ekstra måneders overlevelse. Kan den tid købes for dyrt? Hvor stor en indtjeningsmargin, man finder rimelig for lægemiddelindustrien, afhænger af øjnene, der ser. Enten kan priserne på Gileads hepatitis C-medicin og fx andre virksomheders biologiske kræftlægemidler betragtes som værende helt ude af proportioner og et udtryk for griskhed. Eller man kan vælge at acceptere priserne, fordi lægemidlerne i alt fald i nogle tilfælde faktisk repræsenterer så store behandlingsmæssigt fremskridt, at de er pengene værd og at brugen måske sparer penge andre steder i sundhedsvæsenet. Realiteten er, at vi i dag kan behandle sygdomme, som vi ikke kunne engang. Men det brændende spørgsmål er desværre nok, om vi har råd til det i længden. Der er i alt fald ingen tvivl om, at problemstillingen med nye, meget dyre lægemidler ikke forsvinder, tværtimod. Mange nye lægemidler ofte til behandling af sjældne sygdomme er på vej. Og mange af dem vil sikkert være så dyre, at sygehusbudgetterne vil knage og brage under vægten af dem. Lande som England, Tyskland og Norge har taget konsekvensen af de stigende medicinudgifter og indført prioriteringsinstitutter. Ens for dem alle er, at de må tage økonomi med i overvejelserne, når de vurderer nye lægemidler. I Danmark har vi RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) og KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin), som begge ser bort fra økonomi i deres vurderinger af, om et lægemiddel skal tages i brug. Diskussionen om et dansk prioriteringsinstitut i stil med det engelske NICE har ligget lidt i dvale, siden regionerne forrige år måtte erkende, at der ikke var politisk opbakning til at placere et sådant institut direkte under regionerne. Måske er det igen på tide at tage spørgsmålet om et prioriteringsinstitut på den politiske dagsorden. I så fald er det væsentligt, at det ikke ender med et institut, som har et ensidigt fokus på økonomi og ikke tilstrækkeligt fokus på faglighed og kvalitet i brugen af lægemidler. Under alle omstændigheder taler fakta for, at alternativet til et prioriteringsinstitut ikke kan være ikke at gøre noget: Sygehusene købte i 2007 medicin for cirka 4 milliarder kroner sidste år var det steget til cirka 7 milliarder kroner. De dyreste 30 af de indkøbte produkter kostede halvdelen af pengene. Problemstillingen med nye, meget dyre lægemidler forsvinder ikke, tværtimod. Antje Marquardsen Formand 2 pharma marts 2015

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Publiceringspres på ph.d.er side 4 Fra patent til patient: Regulatoriske krav strammes konstant side 20 De introverte skal frem i lyset - side 28 Side 14 Indhold 04 Barrierer for høj kvalitet af ph.d.er 07 Ph.d.er mangler kompetencer 10 Kort om 12 I et hav af produktleverandører 14 Klinisk farmaceut i Region Hovedstadens Psykiatri 18 Kort om 20 Fra patent til patient: Tovholdere giver overblik 22 Sundhedsstyrelsen gennemtrawler ansøgninger for EMA 24 Reglerne vil kun strammes 27 Krav til registrering i kolossal udvikling 28 De introverte overses på arbejdspladsen 30 Første skridt i bekæmpelsen af hospitalsinfektioner 32 Tør du ansætte Konrad? 34 Kort om Ph.d.er mangler kompetencer s Pharma in English 38 Meddelelser s. 12 s.22 s.30 Marts 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2015 Søren Post Larsen: Klinisk farmaci i Psykiatrien Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline April marts Maj april Juni maj pharma marts

4 Uddannelse Af Anne Cathrine Schjøtt Barrierer for høj kvalitet af ph.d.er Der er pres på ph.d.-studerende. Et for stort pres fører til lavere kvalitet af de færdiguddannede. Gennem tiden har problemet flyttet sig fra at være dårlig undervisning til at være publicerings- og arbejdspres. Publiceringspres og arbejdspres er to af de væsentligste barrierer for ph.d.er og kvaliteten af deres uddannelse. Det viser en rundspørge blandt ph.d.er, som Pharmadanmark har lavet. Det er primært de nyuddannede ph.d.er fra efter 2007, der sætter disse to problemstillinger i toppen. Tidligere lå mangelfuld vejledning som den værste barriere for god kvalitet. Det kom frem i går under et debatmøde, som Pharmadanmark afholdt i samarbejde med Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og tænketanken DEA. Nicolaj Strøyer Christophersen, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse og Senior Scientist hos Novo Nordisk, gav et oplæg på mødet, og han fandt det positivt, at ph.d.erne synes at mene, at de modtager kompetent og god vejledning på universiteterne.»mangelfuld vejledning har de ældre ph.d.er ellers ment, var den største udfordring. Så det er et godt fremskridt, der kan betyde bedre kvalitet af det forskningsprodukt, de studerende laver,«siger han. Ud over publicerings- og arbejdspresset er følgende tre ting på topfemlisten over barrierer ifølge de ph.d.-studerende: For meget tidsforbrug på andet end forskning, manglende finansiering og uklare karriereperspektiver. Gode refleksionsevner er toppen På den anden side har de studerende i rundspørgen også fremhævet nogle de kompetencer, der er mest præstationsfremmende. Her indtager evnerne til at tænke systematisk og reflekterende en klar førsteplads, mens andenpladsen er stort set lige så vigtig, nemlig samarbejdsevner.»disse evner, der giver dem succes på arbejdsmarkedet, er kompetencer, de får gennem studiet. Derfor er det noget, man bør fokusere mere på frem for det store publiceringspres, der tvinger de studerende til arbejde, der ikke er en nødvendighed for de virksomheder, som aftager en stor del af de nyuddannede ph.d.er,«siger Nicolaj Strøyer Christophersen. Forskning går tabt Kun omkring halvdelen af den viden, der bliver skabt under et forskningsforløb i et ph.d.-studium, bliver brugt i den studerendes videre arbejde. Selvfølgeligt bliver de nævnte kompetencer bragt i spil efterfølgende, men Nicolaj Strøyer Christophersen opfordrer til, at man i fremtiden overvejer, hvordan ph.d.-studier kan skrues sammen, så ny viden også kan udnyttes direkte og hurtigere.»politikerne bør vurdere, om vi gør det rigtige. Enten om vi i Danmark uddanner for mange ph.d.er, eller om vi gøre dem mere målrettet i forhold til de reelle arbejdsmuligheder,«siger han. Specielt fremhæver Nicolai Strøyer Christophersen muligheden for bedre samarbejde med industrien. De studerende fremhæver samarbejdsevner som et af de vigtigste parametre for kvaliteten af uddannelsen. Derfor vil en optimering af forskeruddannelsessystemet være at sikre, at viden fra projekter ikke går tabt, hvilket kan gøres ved at arbejde bedre på tværs af industri og uddannelsesinstitutioner.»dermed kan man også se, om kravet om at publicere data er et for stort problem for de unge. De føler ikke, at det giver dem kompetencer, der kan tages med videre, og virksomhederne ser heller ikke disse kompetencer som særligt vigtige,«siger han. Hvis man ønsker en karriere inden for den offentlige sektor, er det dog et succeskriterium at have mange publikationer og citationer, da de er adgangsgivende til både forsker- og undervisningsjob. 4 pharma marts 2015

5 To ud af fem nye ph.d.er laver andet end forskning Oplevede barrierer for kvalitet top-5 blandt ph.d.-studerende i dag I hvilken grad oplever/oplevede du som ph.d.-studerende følgende forhold som en barriere for kvaliteten af din ph.d.-uddannelse? Andel, der har svaret i høj eller i nogen grad. Publiceringspres Arbejdspres Bruger for meget tid på andet end egen forskning Manglende finansiering Ph.d.-stud Før 1997 Præstationsfremmende kompetencer Systematik og refleksionsevne Samarbejdsevne Selvledelse, planlægning, prioritering Udholdenhed, ihærdighed, stresshåndtering Kommunikation Forskningsmetodik Projektledelse Biologiske kompetencer Viden om god videnskabelig praksis Viden på højeste niveau om forskningsemne Uklare karriereperspektiver Nyere uddannede er oftere ansat til at arbejde med forskning. Det viser tallene fra den nyeste undersøgelse, som Pharmadanmark har lavet blandt medlemmer, der har en ph.d.-grad. Den viser i høj grad, at der er brug for det øgede antal ph.d.-studerende, der bliver kørt i stilling til et job med forskning. Pharmadanmark har delt de færdiguddannede op i tre kategorier: 1) Uddannede fra før 1997, hvor forskeruddannelsen var en licentiatgrad. 2) Uddannede fra 1997, hvor ph.d.-graden blev indført, og frem til 2006, hvor globaliseringsaftalen blev vedtaget med af en saltvandsindsprøjtning på 3,5 milliarder til flere ph.d.-stipendier. 3) Uddannede fra 2007 frem til nu. Blandt dem med en licentiatgrad arbejder blot hver tredje med forskning i dag, mens det for ph.d.erne er tre ud af fem, som gør det. Af ph.d.erne færdiguddannet efter globaliseringsreformen arbejder lidt flere med forskning end ph.d.erne fra før. Spørgeskemaet er sendt til 723 medlemmer, hvoraf halvdelen har svaret. Ph.d.-stud Ph.d.-stud Ph.d.-stud før % 59% 32% Kompetencer, som mere end 50% af de unge ph.d.er ( ) vurderer har haft afgørende eller stor betydning for deres evne til at præstere optimalt og få succes efter ph.d. en Kilde: Pharmadanmarks ph.d.-undersøgelse Kilde: Pharmadanmark pharma marts

6 Uddannelse Uoverensstemmelse mellem ønsker og evner Arbejdsgiverne har højere ønsker til ph.d.ers evner og kvalifikationer end de ph.d.-studerende får gennem studiet, lyder vurderingen fra arbejdsgiverne. Samarbejdsevner og formidlingskompetencer Kommunikationsevner erfaring Undervisnings- Samarbejdsevner Forskningsmiljøet som ph.d.en er uddannet i Publikationer og citationer Øvrige forskningsmæssige kompetencer International erfaring 2,5 2,0 1,5 1,5 0,5 0 Ph.d.ens emnemæssige specialisering 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Specifikke forskningsfaglige kompetencer Farmakologiske kompetencer Helhedsforståelse for lægemidlet som teknologi Kreativitet og originalitet Systematik og refleksionsevner Forskningsmetoder og -teknikker Generelle forskningsfaglige kompetencer Projektledelse og rolleforståelse Udholdenhed, ihærdighed og stresshåndtering Forskningsadministrative kompetencer God videnskabelig praksis Viden om love, regler og etik Netværkskompetencer Personlige kompetencer Selvledelse Kilde: Lægemiddelindustriforeningen Lægemiddelindustriforeningen har bedt 18 mellem ledere i foreningens virksomheder svare på spørgeskemaet med en karakter fra 0-3. Mellemlederne læser allesammen ansøgninger fra ph.d.er, gennemfører ansættelsessamtaler og er daglige ledere for ph.d.er. Hvor enig er virksomheden i, at danske ph.d.ere har kompetencen? Hvor vigtig er kompetencen for danske lægemiddelvirksomheder? 6 pharma marts 2015

7 Af Anne Cathrine Schjøtt Industrien: Ph.d.er mangler kompetencer Industriens behov for ph.d.ers kompetencer er forskellig fra ph.d.ernes reelle kompetencer. I industrien efterspørger arbejdsgivere et højt niveau af specifikke forskningsfaglige kompetencer, men også de forskningsadministrative og de personlige kompetencer som selvledelse, netværk og samarbejdsevner er højt prioriteret blandt rekrutteringsparterne. Det er kompetencer, som de danske ph.d.-uddannede i høj grad er bagud på i forhold til industriens forventninger. Det viser en undersøgelse, som Lægemiddelindustriforeningen har lavet blandt 18 mellemledere i farmavirksomheder. De adspurgte mellemledere læser alle ansøgninger fra ph.d.er, fører ansættelsessamtaler og er daglige ledere for ph.d.er. Samarbejdsevnen er vigtigst Mellemlederne er blevet bedt om både at vurdere vigtigheden af 18 forskellige kompetencer og i hvor høj grad de mener, at danske ph.d.er har disse kompetencer.»samarbejdsevner er en af de kompetencer, mellemlederne fremhæver. Der er utroligt meget samarbejde på tværs af lægemiddelbranchen. Man skal kunne spænde fra at kigge i reagensglasset til at tale med marketing og til at tale med produktionen, hvis der opstår urenheder. Så man har en kompleks hverdag og arbejdsproces. Derfor er det rigtig godt, at man har en god evne til at arbejde på tværs af mange forskellige discipliner, herunder også myndigheder,«fortæller dyrlæge og ph.d. Thomas Kongstad Petersen, LEO Pharma og medlem af Lifs forsknings- og innovationspolitiske udvalg, under en vidensalon om kvaliteten af ph.d.er arrangeret af Pharmadanmark, Lif og tænketanken DEA.»For at danske ph.d.er kan bibeholde deres konkurrenceevne internationalt, er det dog primært de specifikke forskningsfaglige kompetencer der er vigtige,«siger han. Diskrepans mellem behov og evne Det er primært områderne»helhedsforståelse af lægemidlet som teknologi«,»farmakologiske kompetencer«og»ph.d.ens emnemæssige specialisering«der er de mest efterlyste. Disse er højt ønsket blandt ansætterne, og de vurderer, at ph.d.erne mangler disse evner i ret høj grad.»industrien efterspørger ph.d.er, der i højere grad kan sætte deres teoretiske viden i spil, i forhold til hvad der er praktisk anvendeligt. De skal altså kunne læse en artikel og få den nye viden til at spille i et laboratorium, hvilket så kan ende i en ny opfindelse.«vigtigst af alt er dog helhedsforståelse af lægemidlet som teknologi. Mellemlederne fremhæver dette som området, hvor der er størst diskrepans mellem det ønskede niveau af kompetence og det egentligt niveau blandt ph.d.erne.»vi oplever ret ofte, at det er svært at finde ph.d.er, der er dygtige nok til de specifikke områder, vi ønsker at ansætte til,«siger han. For at få bugt med problemet fremhæver han, at uddannelserne bør have yderligere fokus på et samarbejde med industrien, så ph.d.-projekterne i højere grad har et anvendelsesfokus. pharma marts

8 Uddannelse Beskæftigede i medicinalindustrien efter højeste uddannelsesniveau Siden 2004 er antallet af ph.d.er i den danske lægemiddelindustri med produktion i Danmark steget støt. Det er sammen med kandidatuddannede den gruppe, der er steget mest. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som Lægemiddelindustriforeningen har fundet frem. I 2013 var der omkring ansatte i den producerende del af lægemiddelindustrien. Af dem var ph.d.er. Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Kilde: Lægemiddelindustriforeningen/Danmarks Statistik 8 pharma marts 2015

9 Copenhagen Summer University august 2015 / august 2015 ER DU STADIG RIGTIG KLOG? UDDRAG FRA ÅRETS PROGRAM: PERSONALISED MEDICINE THE FUTURE TREATMENT PARADIGM / MARKET ACCESS FOR PHARMACEUTICAL PRODUCTS TRENDS AND CHALLENGES / QUALITY BY DESIGN (QbD) IN PHARMACEUTICAL DEVELOPMENT / DECODING CHINA NAVIGATING THE WATERS OF POLITICS, BUSINESS AND GOVERNMENT AFFAIRS / DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN / ADFÆRDSØKONOMI OG PSYKOLOGISKE VALG BAGOM MENNESKELIG IRRATIONALITET OG NUDGING / EVALUERING OG EFFEKTMÅLING / FØDEVAREINNOVATION OG MADKULTUR / MAD I SAMFUNDET: KVALITET, SIKKERHED OG POLITIK KAMPEN OM FØDEVARERNE / FØDEVAREKEMISK STABILITET OPTIMERING AF INGREDIENSER, FØDEVARE- OG FODERPRODUKTER / ANDRE FARMAKURSER? TJEK MIND.KU.DK copenhagensummeruniversity.ku.dk pharma marts

10 Kort om Mæslinger på fremmarch WHO opfordrer nu til at øge antallet af personer, som vaccineres mod mæslinger. Det sker på baggrund af, at syv europæiske lande alene i 2014 og 2015 har haft mere end tilfælde af sygdommen.»når man tager i betragtning, at der i de seneste to årtier er sket en reduktion på 96 pct. i antallet af mæslingetilfælde i den europæiske region, og at vi er kun et skridt væk fra at eliminere sygdommen, er vi i WHO meget overraskede over de tal. Vi må i fællesskab og uden forsinkelse reagere på udviklingen og sørge for at lukke hullerne i immuniseringen,«siger dr Zsuzsanna Jakab, WHO Regional Director for Europa. De fleste tilfælde af mæslinger er set i Østeuropa, men i Tyskland har man haft 583 tilfælde. Et lille barn døde som følge af sygdommen. Herhjemme blev to børn i februar smittet med mæslinger i Københavnsområdet. Langt de fleste smittede kommer sig helt, men i sjældne tilfælde kan mæslinger give mellemørebetændelse, lungebetændelse, hjernebetændelse og blodplademangel. Dødsfald er heldigvis meget sjældne, men vil optræde i et ud af tilfælde. I Danmark blev mæslingevaccinen en del af børnevaccinationsprogrammet (MFR) i 1984, men flere og flere forældre undlader at lade deres børn vaccinere. Statens Serum Institut opfordrer på det kraftigste til, at alle børn bliver vaccineret. Bedre retssikkerhed til forskere Østre Landsret har fastslået, at professor Bente Klarlund ikke er skyldig i videnskabelig uredelighed. Retten giver dermed professoren medhold i den sag, hun anlagde mod Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) og forskningsministeren, da UVVU i august 2014 for anden gang pegede på problemer i fire videnskabelige publikationer med hendes navn på. Lægeforeningen mener, at afgørelsen viser et stort behov for ændringer i klagesystemet om videnskabelig snyd.»forskere lever med det nuværende system med en meget dårlig retssikkerhed. En forkert afgørelse i UVVU kan jo ødelægge deres karriere og miskreditere den forskning, de har foretaget,«siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning. Lægeforeningen efterlyser derfor, at forskere får en reel mulighed for at klage over UVVUs afgørelser.»det kan ikke være rigtigt, at man skal ud i meget omfattende retssager. En klagemulighed bør indbygges i udvalgets arbejde,«siger Mads Skipper. Lægeforeningen roser, at uddannelsesministeren netop har nedsat et udvalg, der skal give UVVUs arbejde et eftersyn.»det er helt nødvendigt, at vi får klarhed over nævnets praksis. Der kan være andre sager, som bør komme frem i lyset. For forskningens skyld er det også vigtigt med meget klare regler for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er,«understreger Mads Skipper. Baggrunden for sagen er, at UVVU afgjorde, at Bente Klarlund Pedersen gjorde sig skyldig i grov uagtsomhed, da hun udelod oplysninger om tidligere publiceret materiale om biopsier i tre artikler. Ligeledes mente UVVU, at Bente Klarlund Pedersen havde været groft uagtsom, da hun overså sin daværende samarbejdspartners Milena Penkowas svindel med billedmateriale. 10 pharma marts 2015

11 Ikke gå på kompromis Generikaproducenternes brancheorganisation IGL arbejder målrettet på at fremme brugen af biosimilære lægemidler, men det helt centrale udgangspunkt for godkendelse og tilladelse til markedsføring af disse lægemidler er hensynet til patienterne, fastslår Peter Jørgensen, direktør for IGL»Derfor er kvalitet, sikkerhed og effektivitet i højsædet, hvor der ikke må være forskel i forhold til referencelægemidlet. Det må der ikke gås på kompromis med, og det må heller aldrig blive tilfældet,«siger han. Han fortsætter:»netop derfor er det dyrt at udvikle biosimilars. Netop derfor tager det lang tid for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) at godkende dem. Og netop derfor kan man også roligt tage dem i brug, når denne meget grundige proces er afsluttet. Og der er rigtig mange penge at spare. Alene i 2015 løber biologiske lægemidler for en mia. kr. af patent på danske sygehuse. Det må være en meget velkommen nyhed for Danske Regioner og uden at gå på kompromis med effektivitet og sikkerhed.«peter Jørgensen er dog opmærksom på, at der nok er behov for mere information og en bedre formidling af den eksisterende viden om biosimilære lægemidler, herunder om de processer der fører til godkendelse af dem. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) besluttede sidste år efter en generel drøftelse, at udgangspunktet for biosimilære lægemidler er, at de skal anvendes til såvel nye som gamle patienter og som udgangspunkt på lige fod med originalpræparaterne.»det er et afgørende gennembrud for biosimilars i Danmark,«slutter Peter Jørgensen. Coloplast vinder designpriser To af Coloplasts nyligt lancerede produkter har vundet den prestigefyldte if Design Award.»Når vi designer produkter, har vi en ambition om at levere produkter, som passer ind i rigtige menneskers liv. Vi er stolte over at modtage disse priser, som anerkender vigtigheden af et brugervenligt design, som ikke er stigmatiserende også når det kommer til medicinsk udstyr,«siger Oliver Johansen, Senior Vice President i Coloplast globale Forsknings- og udviklingsafdeling. I mere end 60 år har if Design Award været anerkendt verden over som et kvalitetsstempel for godt design. I år var juryen samlet for at bedømme cirka kandidater, og Coloplasts to kandidater, begge lanceret i 2014 SpeediCath Compact Eve og SenSura Mio lykkedes med at skille sig ud fra mængden. De to Coloplast-produkter er udviklet under virksomhedens design-dna, der har til formål at skabe produkter med en klar Coloplast identitet, og som leverer en æstetisk, pålidelig og konsekvent brugeroplevelse.»det, at vi vinder to priser, siger rigtig meget om vores stærke design-dna. Når vi udvikler et nyt produkt, er design et inkorporeret element helt fra starten. På den måde bliver det en integreret del af produktet og ikke bare en add-on. Dette var tilfældet med både SpeediCath Compact Eve og SenSura Mio, og det vil fortsætte med at være tilfældet med fremtidige produkter,«forklarer Oliver Johansen. Kateteret til kvinder, SpeediCath Compact Eve fik disse ord med på vejen:»kvinden før produktet et produkt der fjerner stigma. Ved at lytte til de følelsesmæssige behov, som kvindelige kateterbrugere har, tager Eve katetre til kvinder et skridt videre ved at kombinere funktion med et æstetisk design inspireret af livsstilsprodukter til kvinder som eksempelvis make-up.«pharma marts

12 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland / Foto: Harry Nielsen I et hav af produktleverandører Hvorfor skifter du job? Med over 10 år i bagagen fra forskellige apoteksenheder og sidst i en stilling som souschef trængte jeg til at sætte en ny kurs. En oplagt karrierevej var at søge om at blive apoteker, men det er ikke det, jeg drømmer om nu. Jeg kan godt lide at arbejde med de logistiske udfordringer og varesortimentet på hylderne, og det ville jeg gerne arbejde videre med. Jobbet hos A-apoteket giver mig en erfaring, jeg ikke ville kunne få på et apotek. Og dette job udelukker jo heller ikke det andet på længere sigt. Jeg synes, at stillingen som sortimentsspecialist hos A-apoteket er rigtig spændende og her har jeg netop fokus på logistik, faglighed og varesortiment inden for mærkevarer. Derudover kan jeg godt lide de metoder og procedurer, som A-apoteket arbejder ud fra. A-apoteket er en kæde bestående af 110 apoteker inkl. supplerende enheder (i alt 205 salgssteder) ud af de cirka 238 apoteksenheder i Danmark. Kædens arbejde sikrer stordriftsfordele og letter håndteringen, når apotekerne køber ind, sælger og markedsfører kædens sortiment. Hvad skal du lave i dit nye job? Jeg arbejder med de samme varer og det samme område, som jeg gjorde før, men på en helt ny måde. Jeg vender mig 180 grader rundt og i stedet for at tale med kunderne, skal jeg nu kommunikere og forhandle med leverandørerne og formidle information om det valgte sortiment ud til medlemsapotekerne.min hovedfokus er at sikre, at det er de rigtige varer i den rigtige kvalitet, der kommer på hylderne på apotekerne. Sammen med teamet omkring sortimentet sikrer jeg at sortimentet kvalitetsmæssigt og fagligt er i orden og danner grundlag for en økonomisk fordel for apoteket. Sortimentet skal naturligvis svare til kundernes forventninger til varer af høj kvalitet og uden problematiske indholdsstoffer. Et andet vigtigt arbejdsområde er at analysere varesalget, 12 pharma marts 2015

13 Blå bog: Klaus Vedel Jensen, 39 år 2003: Cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Universitet : Farmaceut Søborg Apotek : Farmaceut Gl. Kongevej Apotek 2007-: Vagtfarmaceut Glostrup Apotek : Farmaceut Taastrup apotek : Souschef Charlottenlund Apotek 2015-: Sortimentsspecialist A-apoteket efter at varerne er blevet implementeret i kædens sortiment, så vi løbende kan optimere på sortimentssammensætningen og rådgive det enkelte apotek om deres salg af frihandelsvarer. Sammen med mine kolleger supporterer jeg apotekerne med faglig viden om produkterne og er med til at klæde apotekerne på med viden om, hvorfor netop disse varer er udvalgt. Job siden sidst Aileen Koch Kerteminde Apotek Anna Guldvang Jensen KU, Institut for Farmaci Anne Engedahl Pastoft Aabenraa Svane Apotek Anne Hauge Novo Nordisk Anne Louise Hansen AU, Aarhus Universitet Anne-Louise Gramstrup Petersen Bavarian Nordic A/S Camilla Darum Sørensen AU, Aarhus Universitet Christian Højmose Sundhedsstyrelsen Christina Lantow Coad Region Hovedstadens Apotek Ditlev Birch KU, Institut for Farmaci Hawra Dahir Hvidovre Apoteket Friheden Henrik Björk Hansen Rigshospitalet Julie Mie Madsen Glostrup Hospital, Forskerpark Klaus Vedel Jensen A-apoteket Kristine Pedersen NEXT, Bispebjerg Hospital, Dermatologisk afd. Louise Tanderup Høstrup Norma A/S Maja Lynderup Jensen Novo Nordisk A/S, Gentofte Maria Oxenbøll Statens Serum Institut Merete Ellekilde Novo Nordisk A/S Merete Høøk Gravgaard Sygehus Lillebælt, Sygehusapotek Vejle Mette Breed Fertin Pharma A/S Mette Guldbrandt Novo Nordisk Inc. Mette Sass Andersen Novo Nordisk A/S, Måløv Miriam Mainusch Aabenraa Svane Apotek Peter Stoffersen Apotek 1 Vestvågøy Pia Jensen Larix A/S Rikke Kudahl Jensen Region Sjælland Søren Christian Schou Fertin Pharma A/S Tina Skjørringe Novo Nordisk A/S, Hillerød Hvad er udfordringerne i dit nye job? Der er en sand storm af produktleverandører, der gerne vil sælge deres produkt på et apotek. For producenterne er det en blåstempling af deres produkt, når det bliver solgt på et apotek. Så at navigere i havet af leverandører er en udfordring. Det bliver en spændende opgave fremover at anvende den viden og erfaring, jeg har samlet de sidste 10 år, i en ny kontekst - jeg ved, hvordan kunderne tænker, og jeg kender deres behov. Det er en stor fordel i mit kommende arbejde med apoteker og leverandører. Den personlige kontakt med kunderne i min tidligere ansættelse på apotek gav mig virkelig meget. At have den rådgivende samtale, som hjælper kunden til en god oplevelse på apoteket, og at give kunden mere, end denne regner med, holdt jeg meget af. Til gengæld får jeg nu mulighed for at medvirke til at vælge og tilbyde vore medlemmer et veldokumenteret sortiment og spændende nyheder. Line Vedel KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Line Winther Biogen Idec Denmark ApS Husk at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan sende en mail til pd@pharmadanmark.dk om jobskiftet. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma marts

14 Karriere 14 pharma marts 2015

15 Af Christian K. Thorsted /Foto: Camilla Schiøler Klinisk farmaceut i Region Hovedstadens Psykiatri Klinisk farmaceut Søren Post Larsen er hver dag i dialog med lægerne på Psykiatrisk Center Nordsjælland om patienternes behandling. pharma marts

16 Karriere Alle akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri får nu farmaceuter tilknyttet. Søren Post Larsen har allerede nu sin faste gang på en af akutmodtagelserne. Han fortæller, at der er rift om hans kompetencer hos både læger, sygeplejersker og patienter. Region Hovedstaden Psykiatri investerer som følge af en SATS-puljebevilling massivt i et større farmaceutisk beredskab i psykiatrien og ansætter i samarbejde med Region Hovedstadens Apotek fem nye farmaceuter i regionens psykiatriske akutmodtagelser. Klinisk farmaceut Søren Post Larsen er med succes trådt ind i den nye rolle på Psykiatrisk Center Nordsjælland og skal dermed vise vejen for de kommende kliniske farmaceuter i Psykiatrien.»Lægerne er jo ekstremt skarpe på medicineringen og fanger langt de fleste ting, men de skal i deres hverdag tage stilling til meget andet end medicin. Jeg behøver kun at koncentrere mig om lige præcis medicineringen og gå i dybden med den. Så det bliver ligesom et ekstra sikkerhedsnet, jeg giver også på det somatiske område,«siger Søren Post Larsen. Baggrunden for farmaceuternes indtog på de psykiatriske akutmodtagelser i hovedstadsområdet er, at Psykiatrisk Center Nordsjælland i 2013 henvendte sig til Region Hovedstadens Apotek med et ønske om at afprøve farmaceuter i akutafdelingen. Ønsket var dels inspireret af en studietur til USA, hvor farmaceuter bruges i psykiatrien, dels af den somatiske Akutafdeling ved Nordsjællands Hospital, hvor der allerede er farmaceuter. Et pilotprojekt på Region Hovedstadens Psykiatriske Center, Nordsjælland, dokumenterede efterfølgende, at farmaceuter har en vigtig rolle i psykiatrien, bl.a. fordi de tager udgangspunkt i hele den medicinske behandling og ikke kun i den del, der vedrører de psykiske diagnoser. Ydmyghed og gåpåmod De positive erfaringer førte til, at Sundhedsministeriet gennem sin SATS-pulje bevilgede penge til at udbrede klinisk farmaci i hele regionen. Når de fem nye farmaceuter er ansat i løbet af foråret, skal de alle på oplæring Vi har skabt en model, som viser, at vi kan være relevante i psykiatrien. Døren er blevet åbnet for, at man tager godt imod farmaceuter, og vi har vist, at vi ikke er et kontrolorgan, men en sparringspartner. Nu skal vi tage læringen fra Psykiatrisk Center Nordsjælland og fortsat være ydmyge og tilpasse modellen til det enkelte center. Derfor har vi også, i tæt samarbejde med RHP, bundet en del ledelsesmæssige ressourcer ind i projektet, så vi har de bedste forudsætninger for at kunne etablere det ordentligt. Områdechef i Region Hovedstadens Apotek Dorthe Vilstrup Tomsen Vi ved, at hverdagen på klinikkerne kan være meget hektisk og omskiftelig, og her kan farmaceuterne bidrage med en koncentreret indsats alene på medicineringen. Når vi har flere skarpe øjne til at beskue det samme, så giver det mere patientsikkerhed, og det er hovedformålet med projektet. Det er også vigtigt, at vi hele tiden er skarpe på de somatiske problemstillinger, som vores patienter meget ofte også har. Her kan farmaceuten gå et spadestik dybere og fange flere ting, end der måske ellers er tid til. Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Peter Treufeldt Vi ville gerne øge fokus på medicineringsområdet og dermed samlet set patientsikkerheden. I en travl hverdag i en akutmodtagelse kan det være svært at få et fuldt overblik over den samlede medicinering og de interaktioner, der kan være med medicinen. Farmaceuten har tid og ro til at gå et spadestik dybere. Klinikchef på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Henrik Søltoft-Jensen. 16 pharma marts 2015

17 på Nordsjællands Hospital. Her skal de først lære, hvordan man som farmaceut kan indgå i hverdagen på en klinik, inden de tilknyttes akutmodtagelserne på hhv. PC Amager, PC Glostrup, PC København, PC Ballerup, Børne-ungepsykiatrien og Sct. Hans. Søren Post Larsen fik samme oplæring, før han startede på centeret.»det er fedt at blive kastet ud i det og på den måde være pionér. Men det kræver, at man både har ydmyghed og gåpåmod, hvis de skal respektere og bruge én,«siger han. Travl hverdag Søren Post Larsens arbejdsdag på det psykiatriske center starter typisk med, at han tjekker sygehusets medicinmodul OPUS igennem for nye patienter, som er blevet indlagt siden dagen før.»der er flere ting, man skal være opmærksom på. Jeg tjekker det hele, men jeg har et særligt øje for de patienter, der får flere end tre lægemidler, og patienter med somatiske lidelser. Desuden er jeg meget opmærksom omkring antipsykotisk medicin og benzodiazepiner, særligt hvis de bruges i kombinationsbehandling,«siger han. Den første patient blev indlagt dagen før til afrusning og oplyste ved indlæggelsen, at han ikke bruger noget medicin. Søren Post Larsens erfaring er dog, at der ofte mangler oplysninger i indlæggelsesnotatet, og han slår derfor alle patienterne op i Det Fælles Medicinkort (FMK). Her viser det sig, at patienten faktisk tager en del, bl.a. smertestillende medicin. De oplysninger noterer han, så han kan bruge dem, når han senere taler med patienten.»vi ved jo ikke, om patienten faktisk tager det, som bliver ordineret. Jeg skal vide, hvad patienten har i kroppen nu, så vi kan give den mest optimale behandling,«siger Søren Post Larsen. Deltager i morgenkonference Herefter deltager han i morgenkonferencen, hvor han følger med i gennemgangen af patienterne. Når snakken falder på medicin, er han naturligvis særlig opmærksom. Den patient, som Søren Post Larsen netop har tjekket i OPUS og FMK, bliver også diskuteret. Her kan Søren Post Larsen bidrage med oplysningen om, at noget tyder på, at patienten ikke har fortalt hele historien om sit medicinforbrug til den læge, som indlagde ham. Det bliver også nævnt, at patienten har klaget over en del smerter i mellemgulvet. Medicingennemgang er ikke kontrol Efter morgenkonferencen foretager han medicingennemgang på nye patienter, bl.a. afrusningspatienten med mavesmerterne.»vi har set, at det er godt, hvis jeg når det før lægen. Så bliver det også input til behandling og ikke kontrol af lægens arbejde. Jeg tror, det fremmer samarbejdet begge veje, og notaterne bliver også brugt flittigere,«siger Søren Post Larsen. Patienten er stadig noget omtumlet, men er dog frisk nok til at svare på spørgsmål om, hvilken medicin han plejer at få. Han oplyser først, at han ikke får medicin, men da Søren Post Larsen spørger nærmere ind til det, viser det sig, at han faktisk hver dag får flere forskellige slags smertestillende medicin. Søren Post Larsen noterer, hvor meget medicin patienten får, og hvornår på dagen det bliver indtaget. Bagefter hjælper han også en kvindelig patient, som standser ham på gangen. Han har gennemgået hendes medicin nogle dage før, men der er åbenbart gået lidt rod i medicinudleveringen, og det gør hende tydeligt utryg. Han får styr på patientens medicin, som er blevet udleveret aften i stedet for morgen.»der er flere daglige henvendelser om stort og småt, og spørgsmålene varierer fra mulige interaktioner mellem medicinen, til hvilket telefonnummer der er bedst, når man skal have bestilt medicin til lageret,«siger han. Fra ingen til noget medicin Efter at have talt med patienterne går han i gang med selve journalskrivningen. I tilfældet med den mandlige afrusningspatient bliver det indført, at han behandles med smertemedicin.»fra ingen medicin til noget medicin. Det kan gøre en forskel i behandlingen,«konstaterer Søren Post Larsen. Hans medicingennemgang af patienten får ham ikke til at rejse nogle decideret røde flag, men han skriver dog i journalen, at manden har smerter i mellemgulvet.»gastrointestinal blødning er en almindelig bivirkning ved Ipren, som han jo får en del af. Det kan være det, hans smerter kommer af,«siger Søren Post Larsen og fortsætter:»det er jo det her, jeg kan. Jeg har mulighed for at have blikket på lidt andre ting og sikre en helhed i behandlingen, fordi jeg kan svæve i mellemfeltet. Lægerne er meget skrappe på medicinen, så jeg skal bare bidrage med det, jeg kan. Og det er fedt at se, at de er nysgerrige og bruger mig,«slutter Søren Post Larsen. Han kan glæde sig over, at hans notater bliver brugt, når lægerne skriver journal det sker i 60 procent af tilfældene. Samtidig bliver han løbende brugt som sparringspartner af både læger og sygeplejersker. Arbejdet er forankret i de akutte afdelinger, men efterhånden har funktionen også bredt sig til bl.a. ældrepsykiatrien, hvor der ofte skal tages stilling til meget komplekse medicinske problemstillinger. pharma marts

18 Boksord Kort om Zink til svin er et problem Forbruget af lægemidlet Zinkoxid er mere end tredoblet, siden Fødevarestyrelsen begyndte at registrere det i 2005, men det stigende zinkforbrug er ikke ufarligt for mennesker, fordi det giver den antibiotikaresistente bakterie svine-mrsa bedre betingelser.»når zinken hæmmer væksten af andre bakterier, giver det plads til, at MRSA-bakterien trives, siger Henrik Westh, professor ved MRSA Videncenter, til Politiken. Professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, er også bekymret.»zinkforbruget til svin er et stort problem for mennesker, fordi det fremelsker MRSA hos grisene, som bliver overført til mennesker og giver sygdomme,«siger han. Baggrunden for det store zinkforbrug er, at smågrise risikerer at få diarré, fordi de efter fire uger bliver fjernet fra soen for at optimere produktionen. Derfor er det i de første 14 dage derefter lovligt at blande foderet op med en begrænset mængde Zinkoxid, der forebygger diarré. Tidligere brugte landmænd også antibiotika som flokmedicinering til at forebygge diarré. Det er forbudt i dag. Antibiotikaforbruget er altså blevet nedbragt, men der er skruet op for zinkforbruget. Dansk verdensrekord i øredræn Flere end danske børn får hvert år lagt dræn i et øre, og hvert fjerde barn i førskolealderen har fået lagt et eller flere dræn i løbet af deres første syv leveår. Disse tal giver Danmark en verdensrekord som det land i verden, hvor der lægges flest øredræn. Universitetshospitalet i Køge skal nu med støtte fra Oticon Fonden undersøge, om det er godt eller skidt. På baggrund af data fra det store forskningsprojektet Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) vil lægerne undersøge risikofaktorer, som hidtil har været ukendte, bl.a. moderens levevis, motions- og kostvaner samt antibiotikaforbrug under graviditeten, ligesom arv og miljøforhold vil blive undersøgt. Desuden inddrages resultater fra psykologiske tests blandt børn for at forstå, hvilke faktorer der spiller ind ift. øredræns påvirkning af barnets udvikling.»i Danmark ønsker vi at begrænse brugen af penicillin til mindre børn ved at vente og se, om barnet har mellemørebetændelse pga. virus eller bakterier. Vi er blevet rigtigt gode til at undgå penicillin, men samtidig er vi også meget glade for at lægge dræn. Vi ved dog i dag ikke nok om, hvordan vi udvælger de rette børn til at få dræn. Det vil vi gerne have mere viden om nu og samtidig se på, hvad hørelse betyder for børns udvikling og færdigheder,«siger professor Preben Homøe om det nye studie. Mellemørebetændelse kan udvikle sig til kronisk mellemørebetændelse og hørenedsættelse på sigt. Alligevel er det vigtigt kun at lægge dræn hos de børn, som har brug for det. Dræn kan nemlig også give større risiko for betændelse i øret eller såkaldte flydeører, hvor betændelse løber ud af øret. Det skal så behandles yderligere. Derfor kan bedre viden hjælpe, så kun de rette børn får dræn. 18 pharma marts 2015

19 Læger positive over for farmaceutudlevering Biologisk medicin får konkurrence Det monoklonale antistof Remicade (infliximab) har, siden det kom på markedet i EU i 1999, været et vigtigt lægemiddel i behandlingen af mange inflammatoriske sygdomme, bl.a. Crohn s sygdom, og det solgte i 2013 for næsten to mia. euro. Men nu er originalpræparatet fra Merck gået af patent, og det har fået konkurrence fra en biosimilær version, Inflectra, fra den amerikanske lægemiddelvirksomhed Hospira. Inflectra er blevet introduceret på 24 europæiske markeder, bl.a. det danske.»besparelserne ved at introducere en konkurrent på markedet kan spare sundhedsvæsenet i EU for millioner af euro,«vurderer Paul Greenland, Vice President Biologics, Hospira. Han fastslår, at biologisk medicin har forvandlet livet for mennesker, der fx lever med kronisk inflammatoriske sygdomme, men at biologisk medicin også er ansvarlig for de største medicinske omkostninger i hele Europa. Disse høje omkostninger kan begrænse adgangen til behandling, og han peger på, at man fx anslår, at 40 procent af patienter med gigtsygdommen reumatoid artrit (RA) har begrænset adgang til biologisk behandling. Derfor handler det om, at biosimilære lægemidler kan tilbyde et omkostningseffektivt alternativ med samme kvalitet, sikkerhed og effekt som det originale, mener han. Et biosimilært lægemiddel er et biologisk lægemiddel, der svarer til et eksisterende biologisk lægemiddel (referencelægemidlet). Det aktive stof er stort set det samme som i referencelægemidlet, men der vil være mindre forskelle på grund af de aktive stoffers kompleksitet og produktionsmetoden. Disse forskelle har dog ingen betydning i forhold til lægemidlets terapeutiske effekt, men ikke desto mindre har udsigten til at skulle behandle med biosimilære lægemidler affødt bekymring hos bl.a. nogle læger, som er usikre på sikkerhed og effektivitet. Sundhedsministeren er åben over for at lade farmaceuter udlevere lægemidler uden om lægens recept, og muligheden bliver nu undersøgt nærmere af Sundhedsstyrelsen. Men også lægerne er positive. Formand for Lægeforeningens lægemiddel -og medikoudvalget, Michael Dupont, kan umiddelbart se, at det vil være en fordel for kroniske patienter, men understreger, at han er nødt til at vide mere om forslaget, før han kan tage stilling til det. Han vil dog stærkt fraråde, at ny medicin kan blive udleveret på apoteker uden gyldig recept.»man skal ikke kunne gå ind på et apotek og sige: Jeg har ondt i halsen, jeg vil gerne have noget penicillin, hvis man ikke har snakket med en læge først,«siger han til Dagens Medicin. Amgen: Manglende retningslinjer for lægemiddelskift Mads Tang Dalsgaard, landedirektør i Amgen, udtrykker i et debatindlæg bekymring for patientsikkerheden i forbindelse med brugen af biosimilære lægemidler i det danske sundhedsvæsen.»på flere og flere omkostningstunge sygdomsområder øges konkurrencen efter patentudløb, når biosimilære lægemidler introduceres. Det er godt, for en af de store udfordringer i sundhedsvæsnet er at få luft i budgettet til at betale for ny innovativ medicin. Men inden spareiveren tager over, er det klogt at få en anden vigtig udfordring på plads: patientsikkerheden,«skriver han. Han peger på, at det kan være et problem at skifte velbehandlede patienter fra et biologisk lægemiddel til et andet, alt efter hvem der har vundet det seneste offentlige udbud og dermed har den laveste pris.»det giver økonomisk mening, men der skal være styr på overvågningen af, om det også fungerer for patienternes immunforsvar. Forholdet er nemlig det, at biologisk medicin kan trigge immunforsvaret til i værste fald at danne antistoffer mod den biologiske medicin, så den ikke virker længere.«mads Tang Dalsgaard fastslår, at patientsikkerhed og dermed høj kvalitet bl.a. sikres ved helt klare retningslinjer for, hvordan, hvornår og hvilke patienter der kan skifte mellem biologiske similære lægemidler. Sikkerheden sikres også ved, at man disciplineret overvåger, hvad der sker i real life, når der introduceres og/eller skiftes biologisk behandling.»dette er ikke på plads i Danmark,«siger han. pharma marts

20 Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Tovholdere giver overblik En regulatorisk afdeling holder trådene sammen og guider afdelinger i en medicinal virksomhed, så virksomheden overholder alle myndigheders krav i forbindelse med eksempelvis produktion og udvikling af nye lægemidler Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci I midten af sit spind sidder edderkoppen og trækker tråde, så spindelvævet bliver en unik konstruktion skabt efter alle kunstens regler. På samme måde har en medicinalvirksomhed brug for en opsamlende enhed, den regulatoriske afdeling, der helt fra den spæde forskning og frem til markedsføring kan holde styr på fakta og sikre, at udviklingen af et lægemiddel følger de gældende regler, og at virksomheden laver de undersøgelser, som myndighederne stiller krav om. Den regulatoriske afdeling har som regel tre underafdelinger: Udvikling, submission og life cycle management, men de kan hedde noget forskelligt fra virksomhed til virksomhed. SmPC er starten I den regulatoriske underafdeling, der tager sig af udviklingsprojekter, starter arbejdet allerede, når virksomheden har identificeret et interessant molekyle. Denne underafdeling er med til at skrive target product profi- 20 pharma marts 2015

21 Den regulatoriske afdeling er med fra start Forskning og udvikling Forsøgsresultater De kliniske forsøg Indsendelse af ansøgning Spørgsmål og svar Markedsføring Lancering Life cycle management SmPC laves i samarbejde med forskningsafdelingen Fra prækliniske forsøg laves løbende til en del af ansøgningen Omformuleres til en ansøgning skrives af medical writers Kan gentage sig flere gange Se en beskrivelse af forløbet, når en ansøgning sendes til EMA, på side 24. le, som er et af de vigtigste dokumenter i molekylets levetid. Det er nemlig dette dokument, som i sidste ende vil være baggrund for lægemidlets produktresume (SmPC). Derfor er det vigtigt, at target product profile er formuleret korrekt fra start, da misforståelser eller fejl kan skabe store problemer senere hen. Derudover sikrer den regulatoriske afdeling, at de første stadier af forskningen, både in vitro og in vivo, følger de krav, myndighederne stiller til et nyt molekyle, inden det kan komme i humane forsøg. Den regulatoriske afdeling holder sig derfor opdateret på, hvad konkurrenterne har fået af myndighedskrav, hvordan myndigheden tidligere har krævet noget af virksomheden, og hvordan andre virksomheder forsøger at være førende på bestemte områder for at imødekomme de konstant opstrammede regler fra myndighedernes side. Dernæst ansøgning Submissionafdelingen kendes også under navnet regulatory affairs operations. Det er denne afdeling, som samler den endelige ansøgning på baggrund af andre afdelingers skrevne dele af ansøgningen. De sikrer, at ansøgningsdokumenterne følger de krav, der er til opsætning og bogmærker i de elektroniske systemer. Det er også denne afdeling, som sender den endelige ansøgning ind til myndighederne. Til sidst lægemidlets levetid Når et nyt lægemiddel er kommet på markedet, står Life cycle management for vedligeholdelse og løbende ansøgninger om ændringer af det godkendte lægemiddel. Ofte skal der ansøges om ændringer af et lægemiddel hundredvis af gange om året. Alle ændringer skal søges hos lægemiddelmyndighederne, afhængigt af hvem der har givet markedsføringstilladelsen. Eksempelvis kan det være ændringer i produktets sammensætning, indikation, dosering, eller der er opdaget nogle bivirkninger, som skal tilføjes. Men også ændringer i produktionsmetode eller -udstyr skal ansøges og godkendes hos lægemiddelmyndighederne. Selv små ændringer kan have betydning for lægemidlet, og hver en ændring skal derfor registreres. pharma marts

22 fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Af Anne Cathrine Schjøtt Sundhedsstyrelsen gennemtrawler ansøgninger for EMA Den danske sundhedsstyrelse kan vælges til at være tovholder på ansøgninger indsendt til godkendelse i hele EU på samme tid. Når et nyt lægemiddel er til godkendelse hos Sundhedsstyrelsen, vil den fremover også stå for godkendelse af ændringer mm. Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci Sundhedsstyrelsen er den enhed, der i Danmark varetager gennemgang af lægemiddelansøgninger. Hvis der ansøges nationalt, udsteder Sundhedsstyrelsen markedsføringstilladelsen. Hvis der i stedet indsendes en ansøgning om markedsføringstilladelse i hele EU på en gang, er det Europakommissionen, der udsteder markedsføringstilladelsen på baggrund af indstilling fra de videnskabelige komiteer CHMP (Committee for Medicinal Products for Human Use) eller CVMP (Committee for Medicinal Products for Veterinary Use). EMA samler trådene I alt findes der fire forskellige måder at få en markedsføringstilladelse til et lægemiddel. Den mest omstændelige måde, men den som også giver mulighed for markedsføring i flest lande, er den centrale procedure. Her er det Europakommissionen, der udsteder markedsføringstilladelsen, og det er CHMP eller CVMP under det europæiske lægemiddelagentur EMA, der varetager gennemgang af ansøgningen og vurderer, om den skal anbefales til en godkendelse. Men ikke alle ansøgninger om markedsføringstilladelse kan benytte den centrale procedure, idet der først skal indsendes en anmodning herom til EMA, som derefter vurderer, om betingelserne for anvendelse af proceduren er til stede. CHMP og CVMP holder 11 årlige møder i London, hvor medlemmerne mødes i EMA. Der er en formand, et medlem (i alt 30) fra hvert medlemsland samt en suppleant for hvert medlem. Medlemmerne er udpeget på baggrund af deres kvalifikationer og ekspertise. Ud over disse findes fem co-opted med- 22 pharma marts 2015

Medicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk

Medicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Overbevis beslutningstagerne om bedre og billigere medicinalprodukt Det er ikke nok bare at sige, at et nyt medicinalprodukt er bedre. Hvis det skal

Læs mere

Tovholdere giver overblik

Tovholdere giver overblik Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Tovholdere giver overblik En regulatorisk afdeling holder trådene sammen og guider afdelinger i en medicinal virksomhed, så virksomheden overholder

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Headhuntet til job i udlandet:

Headhuntet til job i udlandet: Headhuntet til job i udlandet: Sundt at miste fodfæstet et øjeblik Danskeren Lene Rose Arfelt er Global Head of Regulatory Affairs i den fremadstormende belgiske biotekvirksomhed ThromboGenics. Hun er

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Boksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion

Boksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Lægemiddelstyrelsens perspektiv på pædiatriske studier

Lægemiddelstyrelsens perspektiv på pædiatriske studier Lægemiddelstyrelsens perspektiv på pædiatriske studier DanPedMed 3.3.2017 Marianne Orholm EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL

Læs mere

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed

Læs mere

Mia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER. Hvor blev recepten af?

Mia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER. Hvor blev recepten af? Mia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER Hvor blev recepten af? Indholdsfortegnelse Projektets baggrund... 2 Problemstillinger... 2 Målgruppe... 2 Metode... 2 Tidsplan... 3 Resultater...

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Kommuner opruster på medicinsikkerhed 6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Til Hospitalsdirektioner Afdelingsledelser Lokale lægemiddelkomitéer

Til Hospitalsdirektioner Afdelingsledelser Lokale lægemiddelkomitéer Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til Hospitalsdirektioner Afdelingsledelser Lokale lægemiddelkomitéer Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38 66 53 18 Mail

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN VI ER PÅ VEJ FREM Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN Bilens rolle er under forandring, nye former for mobilitet vinder frem og den teknologiske udvikling

Læs mere

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres. Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

RAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige

RAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige RAPPORT #2 Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige Læger advarer mod piller, som er skyld i både dødsfald og mange alvorlige sygdomme. Kæmpe plakater og reklamer på nettet opfordrer forbrugerne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Market Access: Aktører og Stakeholders

Market Access: Aktører og Stakeholders Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Biosimilære lægemidler Q&A s

Biosimilære lægemidler Q&A s Biosimilære lægemidler Q&A s 01. juli 2015 Dok.no. 195296 Version 1.0 Dette informationsmateriale henvender sig til patienter og patientforeninger. Fremstillingsprocessen af biologiske lægemidler (originale

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Sygeplejerskernes syge dilemmaer

Sygeplejerskernes syge dilemmaer Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK)

Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK) Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK) Jørgen Clausen, cheføkonom Lif (Lægemiddelindustriforeningen)

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?

Læs mere