Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 13/2013 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:30-19:30

Transkript

1 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 13/2013 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:30-19:30 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Benny Christensen (BC) A Per Nørhave (PEN) O Finn Andersen (FA) C Torben Lundsgaard (TL) F Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 2. Godkendelse af Naturkvalitetsplan Handleplan for rottebekæmpelse Godkendelse af Handleplan for klimatilpasning Godkendelse af betalingsvedtægt for Ringsted Forsyning Høring af statslig vandplan Nye regulativer for samletanke og bundfældningstanke Handicapparkering i Sct. Bendtsgade Cykelstier på Bringstrupvej og Bjergvej - ekspropriation Fodgængertrafik mellem Ringstedet og Outlet centret Opsætning af glatføremålestationer Beslutning om MOVIA Trafikbestilling Orientering om udvalgets sager Orientering af KMU om kvalitetsledelse - Ledelsens Evaluering Orientering om evaluering af nyt affaldssystem - system og drift Orientering om status på offentlige toiletter Orientering fra formand og administration - December Åben sag Sagsid: 10/5212 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Direktionen indstiller, at dagsordenen godkendes. x Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt

4 2. Godkendelse af Naturkvalitetsplan 2013 Åben sag Sagsid: 12/14071 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 BILAG 1: Høringssvar fra Gefion (203194/13) 2 BILAG2: INDSIGELSER OG BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL NKP13_skema1.xlsx (203192/13) 3 BILAG3 INDSIGELSER OG BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TI_Dok# _v1.XLSX (217235/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Naturkvalitetsplan 2013 fremlægges til endelig godkendelse. Udkast til naturkvalitetsplanen blev vedtaget i Byrådet den 9. september 2013 og har siden været i 8 ugers offentlig høring. Naturkvalitetsplanen er en del af grundlaget for Kommuneplan Planen indeholder nye retningslinjer for naturforvaltning samt uddyber kommuneplanens retningslinjer på området. Formålet med planen er at skabe synlighed over kommunens naturindhold samt at kvalificere arbejdet med naturforvaltning og naturbeskyttelse. Naturarealer som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven er værdisat og målsat i planen. Sagen fremstilles med henblik på at behandle indkomne høringssvar, endelig godkendelse af planen samt offentliggørelse. Beskrivelse af sagen En nærmere beskrivelse af Naturkvalitetsplanens formål og indhold fremgår af dagsordenspunktet Forslag til Naturkvalitetsplan 2013 fremlagt den 8. august 2013 for Klimaog Miljøudvalget. Her linkes til Naturkvalitetsplanen: Planen ønskes offentliggjort efter en række mindre rettelser og tilføjelser. Det drejer sig hovedsagelig om redaktionelle rettelser fx sproglige rettelser og præciseringer, forbedringer af fotos samt en vejledning i brug af planens digitale kort. I planen er alle beskyttede arealer blevet målsat. Det gælder også for de søer, som fungerer som regnvandsbassiner. Regnvandsbassiner kan indeholde god natur og have gode potentialer for naturforbedringer. Målopfyldelse i regnvandsbassiner kan dog være teknisk vanskelig at opnå uden at ændre på anvendelsen. Derfor ønsker forvaltningen, at kunne dispensere fra målsætningerne i sådanne tilfælde. Det kan gøres ved at tilføje følgende sætning i planens afsnit 5.2 om retningslinjer og generelle rammer:

5 Kommunen kan fravige planens målsætninger, hvis det viser sig, at et målsat areal er anlagt til et særligt formål, som forhindrer eller vanskeliggør målopfyldelse. Høring Forslag til Naturkvalitetsplan 2013 har været i offentlig høring fra den 11. september 2013 til den 6. november Der er kommet én indsigelse. Indsigelsen er fra Gefion og Sjællandske Familielandbrug, se Bilag 1. I Bilag 2 er indsigelsen behandlet. Indsigelsen indeholder en række bemærkninger især til udpegningen af ny natur. Udpegningen ny natur er ikke en del af Naturkvalitetsplanen men derimod af Kommuneplan Bemærkninger til ny natur er nærmere behandlet i sag om indsigelser til Kommuneplanen. Kommuneplanen bliver forelagt Plan- og Boligudvalget forude for Byrådet den 9. december Øvrige bemærkninger går på, at planen komplicerer reglerne yderligere på området, at lovens ordlyd gælder samt en opfordring til dialog og samarbejde mellem kommune og lodsejere. Forvaltningens hensigt med planen er netop at opstille mere klare mål og retningslinjer samt at skabe mere overblik over regler. Lovens ordlyd gælder også for Naturkvalitetsplanen. Planen bakker op om ønsket om dialog og samarbejde. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det vurderes, at indsigelsen fra Gefion og Sjællandske Familielandbrug tages til efterretning, men ikke fører til ændringer i Naturkvalitetsplanen. Forvaltningen vurderer, at Naturkvalitetsplanen kan godkendes endelig med henblik på offentliggørelse, når den er tilrettet, som beskrevet overfor. Direktionen indstiller, at Naturkvalitetsplan 2013 godkendes med de forslåede tilretninger og offentliggøres i januar 2014 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat Supplerende sagsfremstilling Supplerende bemærkninger til indsigelsen fra Gefion og Sjællandske Familielandbrug: I indsigelsen giver Gefion og Sjællandske Familielandbrug udtryk for deres holdning til en række forhold i planen. Indsigelsen indeholder ingen forslag eller krav til ændringer i planen. Indsigelsen fører til en tilretning af målet om oprettelse af ny natur, se nedenstående punkt 1). Målet fremgår af afsnit 1.3 i naturkvalitetsplanen. Det væsentligste kritikpunkt beror på en misforståelse af planens hensigt. Dette er nærmere beskrevet i punkt 4). Indsigelsen er endvidere behandlet i Bilag 3. 1) Indsiger bakker ikke op om målet om, at skabe ny natur på eksisterende landbrugsarealer. Derimod ønsker indsiger fokus på at forbedre kvaliteten af den eksisterende natur. I Kommuneplanen er der lavet en udpegning af ny potentiel natur, også kaldet ny natur. Udpegningen dækker over en række landbrugsarealer, som har et stort potentiale for at kunne udvikle sig til natur eller blot rumme mere natur. Der er ingen krav i hverken

6 naturkvalitetsplanen eller kommuneplanen om, at arealerne skal overgå til natur, eller at landbrugsdriften skal ændres. Udpegningen af ny potentiel natur er et statslig krav. Udpegningen har til formål, at kortlægge de vigtigste potentielle områder og at sikre muligheden for skabelse af ny natur i fremtiden. Naturkvalitetsplanens mål om skabelse af ny natur er et udtryk for, at kommunen vil bakke op om sådanne private initiativer. Med andre ord er skabelse af ny natur helt frivillig. I øvrigt er arealer med stort naturpotentiale sammenfaldende med arealer med lav dyrkningsmæssigt potentiale fx lavbundsarealer, arealer med lav bonitet eller meget skrånende terræn. Skabelse af ny natur kan være med til at understøtte og forbedre den eksisterende natur ved at skabe mere plads til vilde dyr og planter og forbinde eksisterende naturarealer. Forvaltningen anbefaler, at målet om ny natur tilrettes således, at landbrugsarealer i omdrift ikke nævnes. Tilretningen sker for at undgå misforståelser om at målet er at nedlægge gode landbrugsarealer. Målet er at skabe mere natur, hvor det giver god mening. Målet ændres til: I områder hvor forholdene taler for, at naturindholdet kan blive særligt stort, ønskes oprettet mere natur. Det gælder især for lavbundsarealer fx i ådalene, for områder med overdrevslignende karakter samt for områder, som huser særlige arter. Målet ændres fra: I områder hvor forholdene taler for, at naturindholdet kan blive særligt stort, ønskes landbrugsarealer i omdrift ændret til natur. Det gælder især for områder med lavbundsarealer fx i ådalene, for områder med overdrevslignende karakter samt for områder, som huser særlige arter. Forvaltningen er enig i indsigers bemærkning om, at fokus skal være på at forbedre naturkvaliteten på eksisterende naturarealer fremfor på landbrugsarealer i omdrift. Bemærkningen tages til efterretning. 2) Indsiger ser gerne, at kommunen fokuserer på at formidle de eksisterende regler og kategoriseringer af naturen fremfor at indføre nye. Det nye i planen er, at de eksisterende naturarealer får en målsætning. Miljøministeriet opfordrer alle kommuner til at arbejde med naturkvalitetsplanlægning ved at målsætte naturen og udarbejde en naturkvalitetsplan. Naturkvalitetsplanen komplicerer ikke reglerne for den enkelte lodsejer. De nye målsætninger stiller administrative krav og forpligtiger kommunen ikke lodsejere. Naturkvalitetsplanen indeholder meget information om de enkelte naturarealer og om lovgivningen. Den giver lodejere og alle andre mulighed for at hente informationer efter behov eller interesse. Lodsejere er ikke forpligtiget til at kende målsætningen på deres arealer. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer til planen. 3) Indsiger gør opmærksom på, at naturbeskyttelsesloven bør administreres efter dens ordlyd og ikke restriktivt. Naturbeskyttelsesloven er restriktiv. Det er ikke hensigten med planen, at administrere mere restriktivt end loven foreskriver. Når der står restriktiv administration menes, at loven vil blive administreret i henhold til den praksis Natur- og Miljøklagenævnet lægger. Hver sag vil stadig bero på en konkret vurdering hvor fornufts- og proportionalitetsprincipper indgår. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer til planen.

7 4) Indsiger finder det uacceptabelt, at kommunen vil stille skærpede krav for arealer, der er udpeget som ny natur. Naturkvalitetsplanen forholder sig ikke til udpegningen ny natur og stiller hverken skærpede krav eller målsætter disse arealer. Som tidligere nævnt er ny natur en udpegning i den kommende kommuneplan. Der er kun knyttet krav til målsat natur, det vil sige den eksisterende og beskyttede natur ( 3-arealerne). Der er ingen anbefalinger til ændringer i planen. 5) Indsiger ønsker mere dialog mellem lodsejere og kommune, at kommunen søger muligheder frem for begrænsninger samt at formidling om naturen sker andre steder end på kommunens hjemmeside. Forvaltningen er enig og anbefaler, at bemærkningerne tages til efterretning. Et af formålene med planen er at skabe samarbejde og muligheder for lodsejere, hvilket er helt i overensstemmelse med det, som Gefion og Sjællandske Familielandbrug efterlyser i deres indsigelse. Generelt Det er forvaltningens vurdering, at Naturkvalitetsplanen reelt ikke strider mod indsigers bemærkninger eller synspunkter. For eksempel bygger planens mål om bedre naturkvalitet på frivillighed i forhold til lodsejernes deltagelse og engagement. Planens mål er mere et udtryk for ønsker end for krav. Naturkvalitetsplanen har været i høring sideløbende med kommuneplanen. Det var oprindelig hensigten, at de to planer skulle vedtages samtidig i december Vedtagelsen af kommuneplanen er imidlertid udsat til Naturkvalitetsplanen er ikke påvirket at de ændringer, der kommer i den endelige kommuneplan og derfor fastholder forvaltningen, at indstille naturkvalitetsplanen til godkendelse. Vurdering Forvaltningen vurderer, at Naturkvalitetsplan 2013 kan godkendes endelig med henblik på offentliggørelse, når den er tilrettet, som beskrevet overfor. Direktionen indstiller, at Naturkvalitetsplan 2013 godkendes med de foreslåede tilretninger og offentliggøres i marts Anbefales godkendt med den tilføjelse, at forvaltningens kommentarer i den supplerende sagsfremstilling indarbejdes i Naturkvalitetsplanen. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt med indarbejdelse af forvaltningens kommentarer fra den supplerende sagsfremstilling.

8 3. Handleplan for rottebekæmpelse Åben sag Sagsid: 13/14230 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.pdf (131132/13) 2 Handleplan for rottebekæmpelse.pdf - bilag 2 (215131/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Der er udarbejdet et forslag til Handleplan for rottebekæmpelse gældende fra perioden 2013 til Målsætningerne for planen er behandlet i Klima- og Miljøudvalget den 19. august På dette møde blev det fremlagt at Handleplan for rottebekæmpelse i henhold til bekendtgørelsen skulle have været gældende fra den 1. januar 2013, dette har forvaltningen imidlertid ikke været opmærksom på. Udkast til Handleplan for rottebekæmpelse indstilles til endelig godkendelse. Beskrivelse af sagen Forslag til Handleplan for rottebekæmpelse er udarbejdet i henhold til 6 i rottebekendtgørelsen, jf. bilag 1. Handleplan for rottebekæmpelse skal som minimum indeholde følgende punkter: Overordnede mål for rottebekæmpelsen Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen Konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål Handleplan for rottebekæmpelse skal revideres hvert 3. år. Handlingsplanen er udarbejdet som digital plan på adressen Udkastet læses bedst på internettet, men i forbindelse med den politiske behandling, er der dannet en PDF-fil (Bilag 2).

9 Det overordnede mål for Handleplan for rottebekæmpelse er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv og målrettet indsats. Indsatsen har fokus på en digital registrering af rotteanmeldelser, forebyggelse og bekæmpelse samt at nedbringe brugen af gift. I handleplanen er der opsæt følgende succeskriterier: 1. At kommunen opnår et strategisk værktøj (GIS) til rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter. 2. At der udsendes/udleveres en ny pjece til alle enkelt husstande. 3. At der opsættes rottespærre de steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt på kommunale bygninger. 4. Ringsted Kommune vil afholde møder med de ansvarlige for de kommunale arealer. 5. At antallet af sager, hvor der anvendes gift falder med 5% i planperioden 6. At der ved samletilsyn på virksomhederne, foretages kontrol af virksomhedens sikringsordning ny pjece udleveres. Fokus punkterne i den nye handlingsplan vil blandt andet være registrering af de indkomne rotteanmeldelser på kort (GIS). På den måde kan forvaltningen få et hurtigere overblik over de områder i kommunen, som er belastet med rotteangreb. Forvaltningen koordinerer de informationer, der kan trækkes ud af kortet med Ringsted Forsyning A/S og kommunens rottebekæmper, således at det kan bruges fremadrettet i en mere effektiv bekæmpelse. Der vil desuden i disse områder blive uddelt ekstra information. Planen skal ikke sendes i offentlig høring, da planen omhandler de tiltag, som kommunen vil gøre i perioden for at nedbringe antallet af rotter i kommunen. Rottebekæmpelse opkræves over ejendomsskatten. I 2014 vil der blive opkrævet 0,017 o/oo det er en stigning på 0,005 o/oo fra 2013 til Stigningen på 0,005 o/oo fra 2013 til 2014 skyldes Øget udgift til elektronisk indberetning/ håndtering af rotteanmeldelserne Et øget timeforbrug til tilsyn samt koordinerende møder mellem Team miljø, Ringsted Forsyning A/S og rottebekæmper Udgiften til information/ pjece Høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

10 Rottebekæmpelse opkræves over ejendomsskatten. I 2014 vil der blive opkrævet 0,017 o/oo det er en stigning på 0,005 o/oo fra 2013 til Det skal dog bemærkes, at i henhold til rottebekendtgørelsens 7 skal Ringsted Kommune senest den 1. juli 2015 have etableret rottespærrer på kloakledninger, som fører ind til eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Vurdering Forvaltningen vurderer, at det med de fastsatte indsatser og succeskriterier i handleplanen, vil opnås en bedre bekæmpelse af rotter gennem registrering, koordinering, information og opsætning af rottespærrer. Med denne handleplan overholdes kravet i rottebekendtgørelsen om, at kommunen skal udarbejde en 3-årige Handleplan for bekæmpelse rotter. Direktionen indstiller, at Handleplan for rottebekæmpelse vedtages. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt

11 4. Godkendelse af Handleplan for klimatilpasning Åben sag Sagsid: 10/28620 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - skema (200188/13) 5 Bilag 5 - Vurdering af høringssvar fra KEP (203191/13) 2 Bilag 2 - høringssvar 1.pdf (204189/13) 3 Bilag 3 - høringssvar 2 (204178/13) 4 Bilag 4 - Høringssvar 3.pdf (204191/13) 6 Bilag 6 - sammenfattende redegørelse (205694/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Regeringen og KL har aftalt, at klimatilpasning skal være en del af kommuneplanen 2013, enten indarbejdet i selve kommuneplanen eller som et tillæg. Forvaltningen har valgt at opdele planlægningen af klimatilpasning i to dele, hvor den ene del er indarbejdet i forslag til kommuneplan 2013, og den anden del ligger som en selvstændig handleplan. I kommuneplanen fastlægges de overordnede rammer for arbejdet med klimatilpasning, mens handleplanen er en udmøntning af rammerne. Samlet set udgør de to dele forslag til kommunens klimatilpasningsplan. Den 19. august 2013 indstillede Klima- og Miljøudvalget høringsforslaget af Handleplan til Klimatilpasning til godkendelse. Den 2. september 2013 indstillede Økonomiudvalget høringsforslaget til godkendelse. Den 9. september godkendte Byrådet høringsforslaget og sendte det i høring i 8 uger med tilhørende miljøvurdering. Sagen fremstilles med henblik på at behandle indkomne høringssvar, endelig godkende planen samt offentliggørelse. Beskrivelse af sagen Forslag til handleplan for klimatilpasning kan ses på adressen: Handleplanen er opdelt i tre dele: Introduktion. Indeholder en introduktion til såvel klimatilpasning, som til hvordan arbejdet er grebet an i kommunen. Kortlægning. Her gennemgås det datamateriale som arbejdet med klimatilpasning hviler på, samt den prioritering som er foretaget.

12 Handleplan. Her beskrives de fysiske tiltag, der skal til for at afhjælpe klimatilpasningsproblemerne i Ringsted Kommune. Handleplanen er tænkt som et dynamisk værktøj, som revideres løbende. Hvert år tages der politisk stilling til handleplanen og det kommende års prioritering af klimatilpasningsprojekter. Der er udpeget 31 indsatsområder, som alle er beliggende indenfor Ringsted by. Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af risikokortlægningen og viser, hvor i byen der kan forventes oversvømmelser. Indsatsområderne er herefter prioriteret tidsmæssigt i forhold til dels hvilke lokale værdier der er i de enkelte områder, og dels i forhold til viden om konkrete anlægsprojekter mv. I handleplanen foreligger der indtil videre beskrivelser for 10 ud af de 31 indsatsområder for Ringsted by. For hvert af områderne er en kort beskrivelse af projektet, synergieffekter, aftaleforhold, finansieringsforhold og endeligt en overordnet tidsplan. De beskrevne indsatsområder repræsenterer et bredt spektrum af de fysiske indsatser, som skal til for at afhjælpe klimatilpasningsproblemerne i Ringsted Kommune. Planlægningen og udpegningen af indsatsområder i det åbne land og i landsbyerne er udsat, indtil der foreligger en gyldig statslig vandplan, således at dette kan tænkes sammen. Høring I høringsperioden fra 11. september 2013 til den 6. november 2013 er der indkommet tre høringssvar vedrørende klimatilpasning generelt, heraf to vedrørende Handleplan for Klimatilpasning. Høringsvar er vedlagt som bilag 2 til 4. I bilag 1 er høringssvarene opsummeret i et skema. Der er samlet indkommet to høringsvar dels fra Kærup Erhverspark A/S og fra Region Sjælland, der direkte omhandler Handleplan for Klimatilpasning. Derudover er der indkommet et høringssvar fra Giesegaard/Juellund Godser, som omhandler de retningslinjer i Kommuneplan 2013, der har med klimatilpasning at gøre. Dette høringssvar behandles i forbindelse med selve kommuneplanen af Plan- og Boligudvalget på deres møde den 26. november 2013 og efterfølgende af Byrådet. Høringssvarene handler dels om et specifikt indsatsområde (Kærup Erhvervspark), og er dels et mere generelt svar fra Region Sjælland med et ønske om samarbejde. For høringssvaret vedrørende Kærup Erhvervspark har forvaltningen udarbejdet et selvstændigt notat med vurdering af høringssvaret, se bilag 5. Dette høringssvar er det eneste, som kan afstedkomme ændringer i Handleplan for Klimatilpasning. Den væsentligste ændring er en opprioritering af Kærup Erhvervspark. Opprioriteringen imødekommes, idet Indsatsområdet Kærup Erhvervspark (nr 10) tilføjes synergieffekt med arealer, der stilles til rådighed i Kærup Mose. Kærup Erhverspark fremskyndes derfor fra perspektivperiode til planperiode. Der har i høringsperioden været afholdt et borgermøde om handleplanen i Ringsted Kongrescenter den 9. oktober Samme borgermøde omhandlede Naturkvalitetsplanen og Kommuneplan Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

13 Vurdering Forvaltningen vurderer, at forslaget til Handleplan for klimatilpasning er en nødvendig udmøntning af de overordnede rammer og mål, der fastlægges i forslag til kommuneplan Forvaltningen vurderer endvidere at de indkomne høringssvar giver anledning til de ændringer i Handleplan for klimatilpasning som angivet i bilag 1, kolonne Ændringer i Handleplan for klimatilpasning. Forvaltningen vurderer endeligt at omtalte ændringer ikke har nogen indflydelse på konklusionerne i miljøvurderingen af handleplanen. Se bilag 6. Direktionen indstiller, at handleplanen for klimatilpasning godkendes med de foreslåede ændringer med henblik på offentliggørelse senest den 31. december Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat Supplerende sagsfremstilling Endelig behandling og godkendelse af Kommuneplan 2013 er blevet udskudt af Plan- og Boligudvalget den 26. november Handleplan for Klimatilpasning er en udmøntning af kommuneplanens retningslinjer. Derfor har beslutningen om udskydelse også indflydelse på handleplanen. Handleplan for klimatilpasning kan ikke vedtages endeligt før kommuneplanen vedtages. Dette er i forhold til, at kommuneplanen indeholder de 31 indsatser som Handleplan for klimatilpasning er hængt op på. Indsatserne skal ifølge naturstyrelsens vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner være indarbejdet i selve kommuneplanen. Da kommuneplanen skal sendes i offentlig høring igen i sin helhed, kan det ikke udelukkes, at der kan komme nye høringssvar vedrørende klimatilpasning, hvilket i sidste ende kan have indflydelse på handleplanen. Vurdering Administrationen vurderer at handleplan for klimatilpasning med rette først kan endeligt vedtages når kommuneplanen er godkendt. Derfor forslås det at nærværende sag ændres således at der sker en udsættelse af handleplanen, og hvor udvalget gøres bekendt med indholdet af de indkomne høringssvar, samt administrationens foreløbige behandling heraf. Den endelige vedtagelse af planen bør ske efter at kommuneplanen har været i fornyet høring i Direktionen indstiller, 1. at høringssvarene til handleplan for klimatilpasning tages til efterretning 2. at Handleplan for klimatilpasning forelægges udvalget med henblik på godkendelse når høringsfristen for kommuneplanen er udløbet Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt.

14 5. Godkendelse af betalingsvedtægt for Ringsted Forsyning Åben sag Sagsid: 13/23099 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Betalingsvedtægt jan 2014 (196375/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Forsyning skal have ændret betalingsvedtægten inden udgangen af 2013, da der er sket ændringer i loven. (Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. nr. 902 af 4. juli 2013) samt Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. nr af 2. september 2013) Betalingsvedtægten er blevet behandlet og vedtaget på Ringsted Forsynings bestyrelsesmøde den 3. december Vedtagelse af betalingsvedtægten sker med tilbagevirkende kraft, så den er gældende pr. 1. januar Sagen fremlægges med henblik på vedtagelse. Beskrivelse af sagen Vedtægten fremgår af bilag 1. Der 5 væsentligste ændringer i betalingsvedtægten i forhold til tidligere vedtægt er beskrevet herunder. 1. Trappemodel I forbindelse med regeringens vækstplan er erhvervet tilgodeset med indførelse af en trappemodel på spildevandsområdet. Dette betyder, at erhverv, der har et forbrug over 500 m3, får rabat på afledningsbidraget. De nødvendige ændringer i betalingsvedtægten er derfor indført. Omlægningen af taksterne sker over den tidsperiode loven giver mulighed for ( ), i 2018 betaler trin 2 80 % af taksten for trin 1 (forbrug fra 500 m3 til m3), og trin 3 betaler 40% (forbrug over m3). Forbrugere med justeret betalingsprincip betaler på trin Særbidrag Samtidig med at trappemodellen er indført, er det bestemt, at der fremover skal opkræves for alle spildevandsudledninger, der afviger fra almindeligt husspildevand. Bidraget skal fastsættes individuelt, og det skal afspejle de ekstra omkostninger, det måtte give på

15 renseanlægget. Der afventes mere detaljerede regler fra Miljøministeren i løbet af efteråret 2014, muligvis indeholdende en bagatelgrænse. I betalingsvedtægten er beskrevet, hvorledes processerne på renseanlægget opdeles i mindre funktioner, og de årlige udgifter opgøres til f.eks. beluftning, udgifter til slamhåndtering og andre delprocesser, opgjort pr behandlet m3. Opgørelse af driftsudgiften til processerne tages som et gennemsnit over de sidste 3 år. Det forventes, at der kommer mere detaljerede regler fra Miljøministeren i løbet af efteråret 2014, hvorfor teksten er udarbejdet rummelig og indenfor loven og intensionerne ved vedtagelsen af trappemodellen mv. 3. Sikkerhedsstillelse Ringsted Forsyningen vil fremover kræve sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti ved igangsætning af byggemodninger, for at tilslutningsbidraget for alle de fremkomne ejendomme kan betales. Den er samtidig en tilkendegivelse af, at projektet er seriøst, og at der er økonomi bag ønsket om igangsætning. Dette anses for nødvendigt, når Ringsted forsyning skal afholde udgifter og/eller, hvis der skal foretages ekspropriationer på anden mands jord. Herudover afholder bygherre udgifterne til detailkloakken indtil overdragelse til Ringsted Forsyning. Dvs. bygherre står i forskud med anlægsudgiften for detailanlægget. Ringsted Forsyning står for afskærende ledninger, bassiner og pumpestationer. 4. Bortfald af muligheden for dispensation til reduceret tilslutningsbidrag Ifølge betalingsloven kan Spildevandsforsyningsselskabet i særlige tilfælde fastsætte et lavere tilslutningsbidrag. Det har tidligere været anvendt i fx Kærup Erhvervspark og i Klostermarken, men da det er en indtægt, som Ringsted Forsyning har brug for, ønskes den lukket. En dispensation til reduktion er geografisk betinget, og historisk, og derfor langt fra ens for alle, og den kan være svær at opgøre. Desuden er der ikke mulighed for at opkræve yderligere, hvis udnyttelsen ændres/øges. Det er hovedsageligt erhverv, der har fået dispensation. Erhvervet tilgodeses nu med trappemodellen, og den udgift flyttes nu over på den almindelige forbruger. Muligheden for dispensation er således udskrevet af betalingsvedtægten. 5. Vejafvandingsbidrag Selvom det i praksis er Forsyningssekretariatet, der fastsætter det aktuelle vejafvandingsbidrag - vil det være i strid med loven at skrive det, så i teksten er fastlagt at procentsatsen for beregning af vejbidraget fastsættes en gang årligt, og at den maksimalt kan udgøre 8 %. 6. Kældre Herudover skal gøres opmærksom på afsnit 1.2 Forsyningspligt, hvor administrative regler er opridset, og bla. Står: Afledning af spildevand fra kældre sker på grundejernes eget ansvar og omkostninger til afledningen af spildevandet afholdes af grundejerne herunder skal grundejerne selv sikre sig mod opstuvning af spildevand ved etablering af højtvandslukke og skal selv etablere pumpeløsninger, hvis spildevandet ikke kan afledes til forsyningen ved gravitation., hvilket er en præcisering af Tillæg 14 til spildevandsplanen af 2005, hvor er beskrevet at sikring af kældre mod fremtidens klimaændringer skal foretages af grundejer, og sikring af ledningsanlæg skal foretages af fællesskabet, dvs Ringsted Spildevand A/S. 7. Andet Betalingsvedtægten er desuden tilføjet mindre ændringer i form af betaling for el til minipumpestationer i henhold til tillæg 17 til Spildevandsplanen, samt definitioner og uddybende tekst for at præcisere ting, som der administreres efter i dag.

16 Betalingsvedtægten skal ikke i offentlig høring, men er blevet godkendt af bestyrelsen i Ringsted Forsyning den 3. december Høring Ingen. Økonomi Betalingsvedtægten har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er nødvendigt at ændre betalingsvedtægten, for at den lever op til den nye lovgivning. Det har i den forbindelse været naturligt at lave mindre smårettelser og justeringer, når vedtægten blev fornyet. Det vurderes, at betalingsvedtægten lever op til den nye lovgivning, der er for området. Direktionen indstiller, at betalingsvedtægten for Ringsted Forsyning vedtages med tilbagevirkende kraft til 1. januar Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt

17 6. Høring af statslig vandplan Åben sag Sagsid: 12/16094 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Høringssvar._Vandplan dec DOC (196640/13) 2 Bilag 2 - Høringssvar_Vandplan marts 2011.doc (196467/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg De statslige vandplaner er sendt i fornyet høring efter, at de blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 på grund af for kort høringsfrist. Denne gang er planerne sendt i høring i 6 måneder, fra den 17. juni til den 23. december I Klima- og Miljøudvalgsmødet den 19. august 2013 blev det aftalt, at udvalget får et udkast til høringssvar forelagt inden høringsfrist den 23. december Beskrivelse af sagen Vandplanerne skal sikre rent grundvand og en god miljøtilstand i vore søer og vandløb. Når planerne er vedtaget, skal kommunerne lave en handlingsplan, der sikrer den målopfyldelse, der er angivet i vandplanerne. Vandplanerne har tidligere været i offentlig høring samt efterfølgende supplerende høring i 2010 og Kommunernes bemærkninger til vandplanerne er behandlet, så Naturstyrelsen ønsker ikke disse bemærkninger gentaget. Grønt Råd og Grundvandsråd har tidligere været orienteret om hele vandplanprocessen. Det nye vandplanudkast svarer indholdsmæssigt til planudkastet fra Et af de store diskussionsemner i pressen har været det virkemiddel, der omhandler ændret vedligeholdelse af vandløb. I det nye vandplanudkast er der fortsat ikke forslag om brug af dette virkemiddel i Ringsted Kommune. Forvaltningen har derfor valgt at fremsætte et kort supplerende høringssvar, der primært forholder sig til ændringer i vandplanen af overvejende teknisk karakter. Bilag 1. Det tidligere høringssvar fra 2011 vedlægges som Bilag 2. Planudkastet kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: Hvad skal der ske efter statens høringsfrist? Når vandplanen er vedtaget og offentliggjort, har kommunerne et år til at vedtage vandhandleplaner, der anviser den konkrete indsats i den enkelte kommune.

18 Handleplan for Ringsted Kommune forventes derfor tidligst at kunne forelægges til politisk behandling i første halvår Sideløbende bliver kommunen i 2015 involveret i planlægning af ny generation af vandplaner for planperioden I ny lov om vandplanlægning er kommunerne tiltænkt en stærkere rolle i indsatsplanlægningen og udarbejdelse af indsatsprogram. Her vil der ske en en høj grad af inddragelse af organisationer og interessenter i indsatsplanlægningen i de enkelte vandoplande. Mange virkemidler berører landbruget. Der er en generel bekymring i Ringsted kommune for, at fremtidige virkemidler kan ramme landbruget urimeligt hårdt. Høring Statens høringsfrist er den 23. december Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Det vurderes, at der har været en åben og bred diskussion af de tidligere høringsudkast, som har givet en god platform for endelig vedtagelse af de statslige vandplaner. Herved kan Ringsted Kommune, med flere års forsinkelse, forhåbentlig komme videre med udarbejdelse og vedtagelse af en kommunal vandhandleplan. Direktionen indstiller, at høringssvaret godkendes og sendes til Miljøministeriets portal for høringssvar. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat Supplerende sagsfremstilling Sagen blev udsat på sidste udvalgsmøde. Ved en fejl blev der ikke taget højde for at sagen skulle behandles på byrådsmødet. Forvaltningen har derfor, i mails af 25. og 26. november 2013, forespurgt Naturstyrelsen, om kommunens endelige høringssvar kan afvente byrådets behandling på møde medio januar. Naturstyrelsen ved Asger Petersen har svaret, at kommunens anmodning vil blive behandlet på et styregruppemøde, som desværre nu er blevet udsat 2 gange. Kommunen får besked, så snart styregruppemødet er afholdt, men det er Asger Petersens indstilling og forventning, at anmodningen godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt med supplerende sagsfremstilling om klare målsætninger for vandløb, samt specifikation af vandløb der afvander arealer mindre end 10 km2.

19 7. Nye regulativer for samletanke og bundfældningstanke Åben sag Sagsid: 13/23818 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Regulativ for samletanke (208639/13) 2 Regulativ for bundfældningstanke (208635/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kommune har i samarbejde med Ringsted Forsyning udarbejdet nye regulativer for tømning af henholdsvis samletanke og bundfældningstanke. De to nye regulativer erstatter regulativet Tømning af tanke fra Sagen fremlægges med henblik på vedtagelse af regulativerne. Beskrivelse af sagen Indførelse af og fastsættelse af forskrifter for tømningsordninger for samletanke og bundfældningstanke sker med hjemmel i Spildevandsbekendtgørelsen. (henholdsvis 47 stk. 1 og 48 stk. 1 i Miljøministeriets bek. nr af om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.) Ringsted Kommune har siden 2004 haft et regulativ for tømning af hustanke. Dette regulativ dækker både samletanke og bundfældningstanke. Ifølge lovgivningen skal hver tanktype, bundfældningstank og samletank, nu reguleres efter særskilte regulativer. Regulativerne tager desuden udgangspunkt i, at tømningsordningerne organisatorisk er udskilt til Ringsted Forsyning A/S, som varetager ordningen, mens Ringsted Kommune varetager myndighedsopgaver i relation til ordningerne. Regulativerne beskriver grundejernes rettigheder og pligter i relation til tømning, adgangsforhold m.m. Tømningsregulativet for bundfældningstanke fastsætter, at bundfældningstanke skal tømmes 1 gang årligt ved helårsboliger. Tømningsfrekvensen svarer til Miljøministeriets anbefaling på området. Der er mulighed for bestilling af ekstra tømning. Tømningsregulativet for samletanke fastsætter, at samletanke tømmes efter behov, og når de er fyldte. Ejeren har derfor ansvaret for og pligt til selv at bestille en tømning efter regulativets bestemmelser. Som udgangspunkt ændrer regulativerne ikke ved den nuværende ordning, men er blot en præcisering af grundejers forpligtelser, muligheder for tilmelding, afmelding samt betaling og opkrævning mm.

20 Regulativerne kan ses i bilag 1 og 2. Når regulativerne er endelig godkendt, skal de offentliggøres ved annoncering på kommunens hjemmeside. Regulativerne kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ordningerne skal opfylde hvile-i-sig-selv-princippet. Forsyningsselskabet forelægger det årlige regnskab til Byrådets godkendelse. Takster fastsættes af forsyningsselskabet og godkendes af Byrådet i forbindelse med den årlige godkendelse af takstblad. Høring Regulativerne skal ikke i høring. Økonomi Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at de nye regulativer ved at blive adskilt, lever op til den gældende lovgivning. Regulativerne er desuden en præcisering af de faktiske forhold og den daglige praksis, hvilket dermed giver bedre mulighed for håndhævelse og opkrævning. Direktionen indstiller, at regulativ for henholdsvis samletanke og bundfældningstanke vedtages. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt.

21 8. Handicapparkering i Sct. Bendtsgade Åben sag Sagsid: 12/31240 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Handicapparkeringspladser i Sct. Bendtsgade (212539/13) 2 Bilag 2 Handicapparkering i Sct. Bendtsgade (201740/13) 3 Bilag 3 Høringssvar vedr. handicappladser Sct Bendtsgade.pdf (211383/13) Indledning Sagsgang Orientering Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Udvalgsformand Svend-Erik Jakobsen har bedt om at få behandlet denne sag med henblik på ønske om større cirkulation i handicapparkeringspladserne i Sct. Bendtsgade, foran Rådhuset. Sagen forelægges udvalget med henblik på stillingtagen til ændring af parkeringsforholdene i Sct. Bendtsgade. Beskrivelse af sagen I dag er der 1 times parkering, hvilket betyder, at personer med parkeringskort kan parkere ubegrænset på alle pladser, jævnfør parkeringslempelser for personer med parkeringskort, se (bilag 1). En ændring af tidsbegrænsningen til f.eks. en ½ time vil betyde, at personer med parkeringskort, vil kunne parkere 1 time. Det er muligt at indføre separat tidsbegrænsning (f.eks. 3 timer) på handicapparkeringspladserne samtidigt med, at der er anden tidsbegrænsning (f.eks. 1 time) på de øvrige pladser. Dog bør skiltningen på de øvrige pladser suppleres med en undertavle, hvor der skiltes med en tidsbegrænsning på 3 timer for handicapparkering, da en tidsbegrænsning på 1 time betyder (jævnfør parkeringslempelser) ubegrænset handicapparkering. I 2006 blev det besluttet at sløjfe to parkeringspladser på Torvet og én plads i Sct. Knudsgade, og i stedet etablere 3 handicapparkeringspladser i Sct. Bendtsgade foran Rådhuset. Der er imidlertid kun etableret 2 pladser. Forvaltningen har været i dialog med politiet, som er positive overfor etablering af ekstra handicapparkeringsplads, samt indførelse af tidsbegrænsning på handicapparkeringspladserne. Politiet kan dog først endelig godkende etableringen, når der foreligger én konkret ansøgning. Høring Forvaltningen har sendt forslaget til høring hos repræsentanterne for Danske Handicaporganisationer i Ringsted, Handicaprådet, den 6. november 2013 (bilag 2), hvor x

22 repræsentanternes holdning til etablering af tidsbegrænsning i Sct. Bendtsgade og etablering af ekstra handicapparkeringspladser i Sct. Bendtsgade er efterspurgt. Repræsentanterne for Danske Handicaporganisationer har sendt høringssvar den 21. november 2013 (bilag 3). Repræsentanterne finder det uacceptabelt med en tidsbegrænsning på 1 time for personer med parkeringskort, da dette ikke giver tid nok til at nå frem og tilbage samt udfører gøremål. I stedet foreslår repræsentanterne, at der indføres minimum 2 timers parkering på handicapparkeringspladserne og ½ times parkering på de øvrige pladser. Repræsentanterne er positive overfor etablering af ekstra handicapparkeringspladser i Sct. Bendtsgade og vil gerne indgå i en tættere dialog, hvis det bliver aktuelt med etablering af ekstra pladser. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er Forvaltningens vurdering, at det vil være nødvendigt med 3 timers parkering på handicapparkeringspladserne således, at pladserne også kan bruges i forbindelse med ærinder syd og nord for torvet. Derfor er det Forvaltningens vurdering, at etablering af 3 timers parkering på handicapparkeringspladserne samt etablering af én ekstra parkeringsplads i Sct. Bendtsgade, vil give en fornuftig cirkulation på handicapparkeringspladserne. Direktionen indstiller, 1. at der indføres 3 timers parkering på handicapparkeringspladserne, 2. at 1 times parkeringen i Sct. Bendtsgade suppleres med en tidsbegrænsning på 3 timer for handicapparkering, og 3. at der etableres en ekstra handicapparkeringsplads i Sct. Bendtsgade. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den spunkterne 1 og 2 godkendt.

23 9. Cykelstier på Bringstrupvej og Bjergvej - ekspropriation Åben sag Sagsid: 13/9146 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Frigivelse af midler til cykelstier (KMU) (124661/13) 2 Bilag 2, tidsplan af 25. november 2013 (212186/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Vedr.: cykelstiprojekterne på Bringstrupvej, Bjergvej, Rusgårdsbakke og Nordrupvej. Sagen er tidligere behandlet i: Klima- og Miljøudvalget den , i Økonomiudvalget den og i Byrådet den , se bilag 1. I Dagsordenstekst til førnævnte møder er projekterne beskrevet, og der er i første omgang blevet bevilget beløb til detailprojektering af stierne på Bringstrupvej og Bjergvej, og beløb til skitseprojektering af stierne på Rusgårdsbakke og Nordrupvej. Udbudsmateriale til de 2 første projekter er med i bevilling. Ud fra beslutning i Klima- og Miljøudvalget , så arbejder og planlægger Teknisk forvaltning fremadrettet videre med alle 4 projekter. Beskrivelse af sagen Forundersøgelser og projektering af de planlagte cykelstier på Bringstrupvej og Bjergvej er igangsat. Derudover er undersøgelser vedr.: matrikulære forhold påbegyndt. For at Teknisk forvaltning kan gennemføre projekterne, vil det blive nødvendigt at erhverve nødvendige arealer og rettigheder via ekspropriation. Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i Lov om offentlige veje, kapitel 5. Byrådet vil få forelagt ekspropriationsprojekt, inden ekspropriationssag påbegyndes. Tidsplan: Orientering og dialog til berørte lodsejere, skoler og lokalråd vil påbegynde i løbet af efterår/vinter Indledende møde med banedanmark om jernbanebro på Bringstrupvej er afholdt efterår Løbende dialog forsætter, indtil der er fundet en økonomisk og forsvarlig løsning på krydsning af banen med både biler og bløde trafikanter.

24 Dialog med busselskabet Movia pågår. Detailprojekteringen af stierne på Bringstrupvej og Bjergvej, og skitseprojektering af stierne på Rusgårds bakke og Nordrupvej forventes afsluttet i starten af Ekspropriation for de 2 første stier påbegyndes forår Normal behandlingstid for ekspropriation er ca. 3/4 år. Hvis der mod forventning gøres indsigelser fra lodsejere, og der kommer klagesager, så kan ekspropriation medføre en væsentlig forlængelse af tidsplanen. I værste fald kan ekspropriationssager erfaringsmæssigt tage 5 til 6 år. Udførelse af stierne på Bringstrupvej og Bjergvej forventes igangsat i slutningen af efteråret 2014 og vil forløbe frem til og med foråret Se tidsplan for alle 4 ønskede stier på bilag 2 Øvrige tekniske punkter: Arbejdet på Bringstrupvej kan også forventes at tage længere tid, såfremt det viser sig nødvendigt at ombygge eksisterende bro over jernbane væsentligt. På Bringstrupvej er der også særlige forhold med vejstrækninger, hvor der ikke er tilstrækkeligt med areal mellem eksisterende huse og vej, og dermed er der ikke umiddelbart plads til en cykelsti. Forlægning af delstrækninger af vej kan derfor blive aktuelt. Høring Efter åstedsforretning i forbindelse med ekspropriation er der en 3 ugers periode, hvor lodsejerne har mulighed for at komme med bemærkninger til projekterne og erstatningsfastsættelsen. Orientering til berørte lodsejere, skoler og lokalråd vil påbegynde i løbet af efterår/vinter Økonomi Forår 2014 udbydes entreprenørarbejderne. Når anlægssum kendes, vil der blive ansøgt om frigivelse af anlægsmidler. Vurdering Teknisk Forvaltning vurderer, at udførelse af stierne vil give mere trafiksikre skoleveje og øget tryghed. Direktionen indstiller, at kommunen som Vejmyndighed kan foretage ekspropriation af de nødvendige arealer og rettigheder for gennemførelse af anlægsprojekterne. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Sagen genoptages straks detaljeret tidsplan foreligger. Supplerende sagsfremstilling Supplerende oplysninger til sagen: Tidsplan for alle 4 ønskede stier kan ses på bilag 2 Mulige løsninger for krydsning af jernbanen:

25 1. Vejbaner indsnævres for at gøre plads til cykelsti på østside af bro 2. Signalregulering af trafikken 3. Særskilt cykelbane hægtet på siden af eksisterende bro. Høring Vedr.: Bringstrupvej: Der er berammet borgerinformationsmøde på Bringstrup Skole, mandag den 9. december 2013 iflg. møde på Klima- og Miljøudvalgsmødet den Indbydelse til berørte lodsejere, naboer, skole og lokalråd er udsendt uge Vedr.: Bjergvej: Der er berammet borgerinformationsmøde på Kværkeby Skole, onsdag den 11. december iflg. møde på Klima- og Miljøudvalgsmødet den Indbydelse til berørte lodsejere, naboer, skole og lokalråd er udsendt uge 48. Teknisk Forvaltning er vært for møderne og har også inviteret landinspektør og rådgivende ingeniør med. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til projekterne og komme med kommentarer. Landinspektør vil desuden informere om ekspropriationsforløb og klagemuligheder. Økonomi - estimerede priser for cykelstiprojekterne: Bringstrupvej 2,6 mio. kr. Bjergvej 2,6 mio. kr. Rusgårds bakke 5,1 mio. kr. Nordrupvej 9,6 mio. kr. I alt 19,9 mio. kr. Afsatte midler til cykelstiprojekterne: År ,3 mio. kr. plus 0,5 mio. kr. som er frigivet til projektering År ,0 mio. kr. År ,0 mio. kr. År ,0 mio. kr. I alt afsatte midler for årene 2013 til om med 2016i alt 13,8 mio. kr. Difference mellem afsatte midler og forventede udgifter i alt 6.1 mio. kr. Konklusion: Med de hidtil afsatte beløb, er det muligt at udføre cykelstierne på Bringstrupvej og Bjergvej i år 2014 som planlagt. Såfremt en del af det afsatte beløb for år 2015 overføres til år 2016, så vil cykelstien på Rusgårdsbakke kunne realiseres i år Med de afsatte beløb, kan cykelstien på Nordrupvej ikke realiseres. Oprindelig stiprioteringsskema, se næste side.

26 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at det manglende beløb indtages i budgetforhandlinger 2015.

27

28 10. Fodgængertrafik mellem Ringstedet og Outlet centret Åben sag Sagsid: 12/13648 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Projektforslag (194976/13) 2 Bilag 2 - Dagsordenspunkt fra møde den i Klima- og Miljøudvalget (129742/12) 3 Bilag 3, oprindeligt forslag, helleanlæg.pdf (212316/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Sagen er en anmodning om en tillægsbevilling til ovennævnte sag, som den 20. august 2012 blev behandlet og indstillet i Klima- og miljøudvalget, se Bilag 2 Projektet omhandler primært udførelse af et helleanlæg for fodgængere mellem Ringstedet og Outletcentret. Beskrivelse af sagen Klima- og Miljøudvalget har i august 2012 på baggrund af et ideforslag til sikkerhedstiltag i kommunen besluttet etablering af helleanlæg på Klosterparks Allé. Efterfølgende har rådgiveropgaven været i udbud. Teknisk Forvaltning og rådgivende ingeniørfirma har undersøgt, hvilke mulige løsninger, der kan optimere forholdene for de bløde trafikanter og forbedre trafikafviklingen. I projekteringsforløb er der af rådgivende ingeniør firma foretaget en nærmere analysering af trafik- og adfærdsmønstre på og ved Klosterpark Allé. Analysen har påvist, at der er flere trafikproblemer end først antaget i idéforslaget. Det drejer sig bl.a. om forhold som kørekurver, svingbanernes udformning ind til Ringstedet og en ikke optimal vejafstribning. Udover problemer med de krydsende bløde trafikanter, så er der også problemer med afvikling af den stigende trafik på visse dage og tidspunkter. For bedre at kunne løse de samlede trafikproblemer, og for at undgå nye utilsigtede trafikproblemer, er den ny viden indarbejdet i en helhedsløsning. Projektet har været til vurdering hos Politiet, og deres ønsker er implementeret i projektforslaget. Projekt kan realiseres forår 2014 Projektforslaget kan ses som Bilag 1 Oprindelig idéforslag, Bilag 3.