Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side 16-17
|
|
- Monika Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie Christiansen Krøyer Pernille Jønsson YouGov Zapera Public 1
2 Indhold Formål med undersøgelsen side 3-5 Målgrupper side 6-12 Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side Resultater Resultater unge side Resultater forældre side Resultater virksomheder side Hovedkonklusioner Hovedkonklusioner unge side Hovedkonklusioner forældre side Hovedkonklusioner virksomheder side Om YouGov Zapera side
3 3 Formål med undersøgelsen
4 Baggrund og formål Formål med undersøgelsen I marts april 2010 har Danske Erhvervsskoler i samarbejde med YouGov Zapera gennemført en større internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Formålet med undersøgelsen var at afdække erhvervsuddannelsernes image blandt unge mellem år og forældre til unge mellem år. Desuden havde undersøgelsen til formål at afdække praktikgodkendte virksomheders kendskab til erhvervsskolernes praktikordning og deres eventuelle brug eller manglende brug af praktikelever fra erhvervsskoler. Undersøgelsen er en opfølgning på den tilsvarende undersøgelse (nulpunktsmåling), som Danske Erhvervsskoler gennemførte i starten af Denne rapport samler resultaterne resultaterne fra de tre undersøgelser blandt henholdsvis: Unge i alderen år Forældre til unge i alderen år Praktikgodkendte virksomheder 4
5 Fokus i undersøgelsen I unge-undersøgelsen blev der specifikt fokuseret på afdækning af: Unges holdninger til erhvervsskolerne, HHX og HTX Valgkriterier i forhold til de unges valg eller fravalg af erhvervsskolerne, HHX og HTX Hvem påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse Forældre-undersøgelsen fokuserede specifikt på at afdække: Forældrenes holdninger til erhvervsskolerne, HHX og HTX Valgkriterier i forhold til børns valg eller fravalg af erhvervsskolerne, HHX og HTX Forældrenes indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse I virksomheds-undersøgelsen blev der specifikt afdækket følgende: Kendskab og holdning til praktikordningen Erfaring med praktikordningen Beslutningsprocessen omkring ansættelse af praktikelever Incitament for at ansætte elever i praktik Kendskab til regeringens nye Ungepakke 5
6 6 Målgrupper
7 Målgruppen af unge Målgruppe og antal interview Målgruppen for unge-undersøgelsen er unge i alderen år. I undersøgelsen blandt unge blev der i alt foretaget 1556 interview, hvoraf 992 interview falder inden for de tre følgende undermålgrupper af unge: Nuværende elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever på erhvervsskoler, HTX eller HHX) Potentielle elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i folkeskole eller på efterskole) Unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i gymnasiet eller på HF) I unge-undersøgelsen blev det tilstræbt at gennemføre 200 interview i hver af disse følgende tre undermålgrupper, og de 992 interview med målgruppen af unge i alderen år fordeler sig således på de tre undermålgrupper: Nuværende elever på erhvervsuddannelserne = 141 interview Potentielle elever på erhvervsuddannelserne = 76 interview Unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne = 775 interview 7
8 Målgruppen af unge Baggrundsvariable I undersøgelsen blandt unge er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Køn Alder (15-17 år, år, år, år) Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland) Uddannelsesstatus (Nuværende elever på erhvervsuddannelserne, potentielle elever på erhvervsuddannelserne og elever, der har fravalg erhvervsuddannelserne) Henholdsvis de unges mors og fars højest gennemførte uddannelser (folkeskole, alment gymnasium/hf, erhvervsuddannelse (fx HHX, HTX), kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, anden uddannelse) Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af unge. 8
9 Målgruppen af forældre Målgruppe og antal interview Målgruppen for forældre-undersøgelsen er forældre til unge i alderen år. I forældre-undersøgelsen er der i alt foretaget 831 interview, hvoraf 661 interview falder inden for de tre følgende Undermålgrupper af forældre: Forældre til unge, der er nuværende elever på erhvervsuddannelserne (dvs. på erhvervsskoler, HTX eller HHX) Forældre til unge, der er potentielle elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i folkeskole eller på efterskole) Forældre med børn, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i gymnasiet eller på HF) I forældre-undersøgelsen blev det tilstræbt at gennemføre 200 interview i hver af de følgende tre undermålgrupper, og de 661 interview gennemførte interview med målgruppen af forældre til unge i alderen år fordeler sig således på de tre undermålgrupper: Forældre til unge, der er nuværende elever på erhvervsuddannelserne = 142 interview Forældre til unge, der potentielle elever på erhvervsuddannelserne =207 interview Forældre til unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne = 312 interview 9
10 Målgruppen af forældre Baggrundsvariable I forældre-undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Køn Alder (35-40 år, år og år) Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland) Børns uddannelsesstatus (nuværende elever på erhvervsuddannelserne, potentielle elever på erhvervsuddannelserne og elever, der har fravalgt erhvervsuddannelserne) Forældrenes højest gennemførte uddannelse (folkeskole, alment gymnasium/hf, erhvervsuddannelse (fx HHX, HTX), kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, anden uddannelse) Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af forældre. 10
11 Målgruppen af virksomheder Målgruppe og antal interview Målgruppen for virksomheds-undersøgelsen er ledere og medarbejdere i virksomheder, der er er godkendt til at ansætte elever fra erhvervsskoler i praktik. Målgruppen er inddelt i tre undermålgrupper: Virksomheder, der for nuværende har elever i praktik Virksomheder, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det Virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere Der blev udsendt invitationer ud til godt virksomheder via kontaktoplysninger leveret af Danske Erhvervsskoler. I undersøgelsen er der i alt foretaget 710 interview med ledere og medarbejdere i målgruppen. Det svarer til en besvarelsesprocent på. Ud af de 710 gennemførte interview er der gennemført: 365 interview med respondenter, der for nuværende har elever i praktik 42 interview med respondenter, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det 203 interview med respondenter, der har haft praktikelever, men ikke har det længere 11
12 Målgruppen af virksomheder Baggrundsvariable I virksomheds-undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland) Ledelsesansvar Nuværende beskæftigelse Branche Antallet af ansatte på respondentens arbejdsplads Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af virksomheder. 12
13 Tolkning og grafisk fremstilling af data 13
14 Tolkning af data Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er er foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test, som beskrives nedenfor. Her redegøres der ligeledes for det anvendte konfidensinterval i undersøgelsen og beskrives, hvordan den grafiske afbildning af hovedresultaterne i undersøgelsen er opstillet på de følgende sider i rapporten. Signifikante afvigelser I undersøgelsen findes mange signifikante afvigelser i forhold til, hvordan svarene på de forskellige spørgsmål fordeler sig på de forskellige anvendte baggrundsvariable. De signifikante afvigelser er alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i undersøgelsen en naturlig forklaring, mens andre er baseret på små eller meget små baser. For uddybning af de signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. De signifikante forskelle i tabelmaterialet er fremhævet med + eller - (Chi 2 -test) eller med blokbogstaver (T-test). Den anvendte Chi 2 -test Denne testform er repræsenteret i de vedlagte tabeller ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 9. Den anvendte T-test Denne test er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Der er ligeledes i denne test valgt et konfidensinterval på 9. Konfidensinterval Et konfidensinterval på 9 betyder, at den sande værdi af resultaterne i undersøgelsen med 9 sandsynlighed ligger inden for plus minus 2, af den observerede værdi. 14
15 Grafisk fremstilling af data Grafisk afbildning af udviklingen fra 2009 til 2010 I rapporten er hovedresultaterne fra 2010-undersøgelsen grafisk afbildede. På de følgende grafbilleder vises og kommenteres de nye resultater fra Disse sammenlignes så vidt som muligt med resultaterne fra Først vises graferne fra unge-undersøgelsen, herefter graferne fra forældre-undersøgelsen og afsluttende resultaterne fra virksomhedsundersøgelsen. I slutningen af rapporten fremhæves hovedkonklusionerne fra de tre undersøgelser. Grafikkernes udformning Grafikkerne på de efterfølgende sider er udformet, så det pågældende spørgsmål står øverst. I en boks i nederste højre hjørne opridses basen af respondenter for de tre undermålgrupper, der har svaret på det pågældende spørgsmål i den pågældende undersøgelse. Uddybning af besvarelser fra forskellige respondentgrupper På graferne i rapporten fremhæves forskellige signifikante afvigelser set i forhold til de forskellige baggrundskriterier, der er spurgt til i undersøgelsen. Disse signifikante afvigelser i 2010-undersøgelsen forholdes til forskellige af de signifikante afvigelser, der blev fremhævet i 2009-undersøgelsen. Ønskes en yderligere uddybning af svarene på de enkelte spørgsmål, henvises til tabelsættene, der udgør datagrundlaget i de tre undersøgelser. Tabelsættene for 2010 kan med fordel konsulteres i samspil med tabelsættene for 2009 for at få endnu mere dybdegående indblik i udviklingen fra
16 16 Offentliggørelse af data
17 Offentliggørelse af data Offentliggørelse af data Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsernes resultater henstilles til, at YouGov Zapera angives som kilde. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR. Det betyder, at den følgende tekst inkluderes i pressemæssig henvisning til og brug af undersøgelserne: Unge: Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført 992 CAWI-interview med unge i alderen år i perioden den 5. marts til den 11. april Forældre: Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført 661 CAWI-interview med forældre til unge i alderen år i perioden den 5. marts til den 11. april Virksomheder: Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. I perioden den 5. marts til den 11. april 2010 er der i alt gennemført 710 CAWI-interview med ledere og medarbejdere i danske virksomheder, der enten for nuværende har, har haft eller aldrig har haft elever fra erhvervsskoler ansat i et praktikforløb. 17
18 18 Resultater - unge
19 Overvejelser om uddannelse Sp.1 Hvilke uddannelser overvejede du i forbindelse med dit valg af din nuværende uddannelse?* Alment gymnasium HHX HTX Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole HF Efterskole Anden uddannelse % 30% % Nu i 2010-undersøgelsen er der sammenlignet med undersøgelsen sket en stigning i andelen af unge i gruppen Potentielle elever, der overvejer HHX (1 i 2009 og 20% i 2010), HTX ( i 2009 og 1 i 2010) og en Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole ( i 2009 og 12% i 2010). Ligesom i undersøgelsen fra 2009 er der i 2010 signifikant flere drenge end piger i grupperne Nuværende og Fravalg, der overvejede en Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole samt en HTX i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse. Til forskel fra sidste år er der i 2010 nogenlunde den samme fordeling af piger og drenge i grupperne Nuværende og Fravalg, der overvejede en HHXuddannelse, hvor der i 2009 var en signifikant overvægt af drenge i disse to undermålgrupper, der overvejede HHX. 41% Overvejede ikke andre uddannelser Ved ikke 2 22% 2 Nuværende (n=141) Potentielle (n=97) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Hvilke ungdomsuddannelser overvejer du at søge ind på inden for de næste to år?' 19
20 Opfattelse af HHX Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HHX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 41% % 11% % % 22% 22% 21% 11% 11% 1% 10% Til venstre ses et oversigtbillede over de adspurgte unges vurdering af forskellige parametre set i forhold til HHX-uddannelsen. Som i 2009 topper Giver gode jobmuligheder som det udsagn, de unge vurderer, passer bedst på HHX, idet 3 af de unge i den samlede respondentbase vælger Giver gode jobmuligheder. I alle tre undermålgrupper er der i forhold til i 2009 her i 2010 en (mindre) stigning af unge, der mener, at HHX Giver gode jobmuligheder. Signifikant unge med mødre, der højest har gennemført en Erhvervsuddannelse, mener, at HHX er Meget boglig sammenlignet med unge, hvis mødre har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 20
21 Opfattelse af HTX Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HTX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 1 12% 1 32% 2 31% % % 1 12% 1 21% 2 1 Som i 2009 topper igen i 2010 Har et højt fagligt indhold (3) og Giver gode jobmuligheder (31%) som de udsagn, flest unge forbinder med HTX. Det fremgår af tabelmaterialet, at drengene i 2010-undersøgelsen (3) i signifikant større omfang end pigerne (2) forbinder HTX med gode jobmuligheder. Kun 1 ud 10 i gruppen Potentielle elever mener, at HTX Har et godt omdømme () til forskel fra mere end hver fjerde af de Nuværende elever (2) og 1 ud af 5 af eleverne i gruppen Fravalg (1). Sammenlignet med unge fra Storkøbenhavn (20%) og Øvrige Sjælland og øerne (1) forbinder unge fra Jylland (2) signifikant HTX med udsagnet om, at Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 21
22 Opfattelse af erhvervsuddannelser Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig 1 1% 1 12% 1 1% 2 Samlet forbinder 41% af de unge i 2010-undersøgelsen erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole med udsagnet om, at Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring. Det efterfølges af udsagnet Giver gode jobmuligheder, som mere end 1 ud af 4 af de unge samlet set svarer (2). Sammenlignet med mødre med de øvrige uddannelser mener signifikant færre unge med mødre med en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, at erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole Giver gode jobmuligheder. Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring % Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 22
23 Valg af HHX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne 1% 1% 2% 21% 1 10% 1 11% % 11% 40% % Som i 2009 svarer alle de tre adspurgte grupper af unge igen i 2010, at de Fremtidige jobmuligheder er det bedste argument for at vælge HHX. I 2009 mente den yngste aldersgruppe, år, signifikant mere end de øvrige aldersgrupper, at den bedste grund til at vælge HHX var de Fremtidige jobmuligheder. I 2010 er der omvendt ingen signifikante udsving i forhold til alder og valget af Fremtidige jobmuligheder som den bedste grund til at vælge HHX. Den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, år, vælger dog i 2010 signifikant mere end de øvrige aldersgrupper, at Uddannelsen giver prestige som en af de 3 bedste grunde til at vælge en ungdomsuddannelse på HHX. I 2010 vælger de unge respondenter fra Jylland signifikant Fremtidige jobmuligheder som en af de tre bedste grunde til at vælge HHX. Andet Kender ikke til uddannelsen 11% 1 Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Ved ikke % Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 23
24 Valg af HTX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne 11% % 1 11% 2% 0% 2% Alle de tre adspurgte grupper nævner de Fremtidige jobmuligheder samt Uddannelsens faglige indhold som de bedste argumenter for at vælge HTX. Drengene i undersøgelsen (22%) svarer signifikant mere end pigerne (1), at Balancen mellem praktisk og boglig undervisning er en af de bedste grunde til at vælge HTX. Det samme svarer gruppen af Nuværende elever (2) signifikant mere end gruppen af Potentielle elever (11%). Uddannelsen giver prestige angives signifikant af unge med fædre, der højest har gennemført en Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. HHX, HTX) (1) set i forhold til unge, hvis fædre højest har gennemført en Folkeskole ( klasse eller realeksamen () eller en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (1). Andet Kender ikke til uddannelsen 1 1 Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Ved ikke 2 32% 2 Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 24
25 Valg af erhvervsuddannelser Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke % 20% % 11% 1% 0% 11% 1 22% % % 31% Igen i 2010 fremhæver alle de tre adspurgte grupper særligt Fremtidige jobmuligheder samt Balancen mellem praktisk og boglig undervisning som de bedste argumenter for at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Sammenlignet med undersøgelsen fra 2009 er der i % færre unge i gruppen af Potentielle elever, der vælger Fremtidige jobmuligheder som det bedste argument for at vælge en erhvervsuddannelse (4 i 2009 og 3 i 2010). Den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, år (3), vælger signifikant mere end aldersgruppen år (2) Fremtidige jobmuligheder som en af de 3 bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. Drengene i undersøgelsen () mener signifikant mere end pigerne (1%), at en af de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole er, at Uddannelsen giver prestige. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 25
26 Fravalg af HHX Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen 12% % 22% I 2009 mente mere end hver femte unge i undersøgelsen, at klassekvotienten var en af de 3 bedste grunde til ikke at vælge en HHX-uddannelse. I 2010 er det tal faldet til 1. I 2009 var det bemærkelsesværdigt, at næsten hver anden Potentielle elev på HHX (4) svarede Ved ikke til, hvilke tre grunde der primært kunne være for at fravælge HHX-uddannelsen. I 2010 svarer 61% Ved ikke til, hvorfor de ikke skulle vælge HHX. Det er en stigning på omkring 3. Det kan være en indikation på, at de unge i 2010 har fået større viden om og en mere positiv indstilling til HHX. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) Ved ikke 4 50% 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 26
27 Fravalg af HTX Sp. 4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne 2% 1% 1 11% 1 I 2009 mente næsten hver femte i undersøgelsen, at klassekvotienten var en af de tre bedste grunde til ikke at vælge en HTX-uddannelse. I 2010 er tallet mindre, da det kun er lidt mere end 1 ud af 10, der vælger Klassestørrelserne som en af de tre bedste grunde til at fravælge HTX. I 2009 vidste 4 af de Potentielle elever ikke, hvorfor de ikke skulle vælge HTX (svarede Ved ikke til dette spørgsmål). I 2010 er andelen af Potentielle elever, der svarer Ved ikke steget til 5. Det svarer til en stigning på 31%, der ikke kan finde en grund til at fravælge HTX. Det er muligvis en indikation på øget viden om samt en mere positiv indstilling til HHX blandt de unge her i Andet Kender ikke til uddannelsen 11% 11% 11% Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) Ved ikke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 27
28 Fravalg af erhvervsuddannelser Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet % 1 0% 1 10% 10% I 2010 () svarer 6 færre unge i gruppen Potentielle elever end i 2009 (), at Undervisningsformen er en af de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsuddannelse på en teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Det er eventuelt en indikation på en mere positiv indstilling til undervisningsformen på tekniske skoler, handelsskoler og kombinationsskoler. I 2009 svarede næsten halvdelen af de unge i gruppen Potentielle elever (4) Ved ikke til, hvilke tre bedste grunde der var til at fravælge en erhvervsuddannelse. I 2010 er tallet steget til 61% procentpoint. Det svarer til, at 2 flere Potentielle elever ikke kan komme på en grund til, hvorfor de ikke skulle vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Det er måske en indikation på en mere positiv indstilling til det at tage en erhvervsuddannelse. Kender ikke til uddannelsen 10% Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Ved ikke % Fravalg (n=775) 28 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
29 Rådgivning om uddannelsesvalg Sp.5 Hvem rådgav dig, da du valgte din nuværende uddannelse?* Min mor Min far Studievejlederen på folkeskolen Studievejledere på uddannelsesstedet Venner Lærere Mine søskende Anden familie end forældre og søskende Medier Min daværende arbejdsgiver Anden person Ingen Ved ikke % % 1% 11% 2% % % 51% I 2010 er der sket stigning på 10% i antallet af unge i gruppen Nuværende elever, der blev rådgivet af Studievejlederen på folkeskolen, 30% i 2009 og 3 i I 2009 angav mere end halvdelen af de Potentielle elever (5), at de ville blive rådgivet af deres mor omkring valget af ungdomsuddannelse. I 2010 er tallet faldet til 51%, der vil blive rådgivet af deres mor, et fald på. De unge i ungegrupperne Fravalg og Nuværende hvis mødre har en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (4), bliver signifikant mere rådgivet omkring uddannelsesvalg af deres mødre end de unge i undersøgelsen, hvis mødre har en Folkeskoleuddannelse (21%), Alment gymnasium/hf (3) eller Erhvervsuddannelse (f.eks. HHX, HTX) (3). Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Når du skal vælge ungdomsuddannelse, hvem kommer så til at rådgive dig?' 29
30 Endeligt valg af uddannelse Sp.6 Hvem tog den endelige beslutning om valg af din nuværende uddannelse?* Jeg selv Min mor 1% 2% I 2009 tog alle pigerne i undersøgelsen i grupperne Nuværende og Fravalg selvstændigt den endelige beslutning om valg af kommende ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal hos drengene var 8. I 2010 er tallet for pigerne faldet til 9, mens tallet for drengene er steget med (fra 8 til 9), der angiver, at de selv tager/vil tage den endelig beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Min far Anden person Ved ikke 1% 1% 1% 1% 0% 2% 0% I 2010 tilkendegiver de unge i undersøgelsen i grupperne Nuværende og Fravalg, og hvis mødre har en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (100%), at de selvstændigt tog den endelige beslutning om valg af uddannelse. Det er signifikant flere end unge med mødre, der som maksimum har gennemført en Erhvervsuddannelse. Her angiver 9, at de selv tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Tabelmaterialet peger - dog baseret på mindre baser - i retning af, at en lavere procentdel af de unge i undersøgelsen uden kendskab til enten deres mors eller fars højeste gennemførte uddannelse, selv tog den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Det er sammenlignet med de unge, der omvendt har kendskab til deres forældres højeste gennemførte uddannelse. I den sidstnævnte gruppe tog/vil stort set alle de unge selv tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Hvem forventer du træffer den endelige beslutning om valg af din kommende uddannelse?' 30
31 31 Resultater - forældre
32 Overvejelser om uddannelse Sp.1 Hvilke uddannelser overvejede dit barn* Alment gymnasium Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole Efterskole HTX HHX 10% 12% 1 20% 2 22% 1 30% 4 41% 1 ud af 3 forældre mener, at deres børn overvejede/overvejer en almen gymnasial uddannelse (3), mens 1 ud af 5 42% angiver, at deres børn overvejer en erhvervsuddannelse (1). Lidt mere end 1 ud af 10 overvejer/overvejede HTX (1), mens omkring 1 ud af 10 overvejede/overvejer HHX (11%). Som i 2009-undersøgelsen skinner den sociale arv igennem i 2010-undersøgelsen ved, at der er en klar og signifikant sammenhæng mellem, hvilke uddannelser forældrene har taget, og hvilke uddannelser deres børn overvejer at tage/er i gang med at tage. Unge, hvis forældre har en almen gymnasial baggrund eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, overvejer i signifikant højere grad end unge med forældre med en folkeskoleuddannelse eller erhvervsuddannelse at tage en almen gymnasial uddannelse. HF Anden uddannelse Ved ikke 11% 1 42% Det samme er tilfældet for de unge, hvis forældre har taget en erhvervsuddannelse. Her er der tilsvarende en signifikant overvægt af børn, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole ligesom deres forældre. Nuværende (n=142) Potentielle (n=210) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Forældre til potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Hvilke uddannelser overvejer dit barn?' 32
33 Opfattelse af HHX Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HHX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig God balance mellem praktisk og boglig undervisning Ingen af disse % 1 1 0% 2% 2 Flest af forældrene i undersøgelsen mener, at Giver gode jobmuligheder (1) er det udsagn, der passer bedst på HHX. Signifikant forældre til nuværende elever mener, at HHX Giver gode jobmuligheder (2) sammenlignet med forældrene til Potentielle elever (1) og forældre til unge, der har fravalgt HHX (1). Forældre til Potentielle elever (1) markerer sig sammen med forældrene med børn i gruppen Nuværende (1) elever signifikant ved at tilkendegive, at Uddannelsen er meget boglig. Det er sammenlignet med de forældre, hvis børn har fravalgt en erhvervsuddannelse (). Det er værd at bemærke, at forældregrupperne til Potentielle elever og de unge, der har fravalgt HHX, kender signifikant mindre til HHX end forældre med børn, der for nuværende tager en erhvervsuddannelse (1 i denne forældregruppe svarer Kender ikke til uddannelsen ). Kender ikke til uddannelsen 1 1 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Ved ikke 10% 1 1 Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 33
34 Opfattelse af HTX Sp. 2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HTX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig God balance mellem praktisk og boglig undervisning Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke % 21% 1% 1 10% 12% % 2% % 1 12% Flest forældre i undersøgelsen mener, at Har et højt fagligt indhold passer bedst på HTX (22%). Som i 2009 er forældre med børn i gruppen Nuværende generelt også i 2010 mere positive overfor HTX. Forældre i alderen år kender signifikant mindre til HTX-uddannelsen end de øvrige aldersgrupper, idet 22% svarer Kender ikke til uddannelsen. Også forældre til Potentielle elever svarer signifikant (1), at de Kender ikke til uddannelsen i sammenligning med forældre med børn i gruppen af Nuværende elever (). Forældre fra Storkøbenhavn () ser mindre lyst på jobudsigterne med en HTX-uddannelse bag sig. De mener i signifikant mindre omfang end forældre fra Øvrige Sjælland og øerne (1) og fra Jylland (1), at HTX Giver gode jobmuligheder. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 34
35 Opfattelse af erhvervsuddannelser Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig God balance mellem praktisk og boglig undervisning Ingen af disse 11% 1% 0% 1% 11% 10% 1% 1% 1% 2 21% 21% Flest af forældrene i undersøgelsen mener, at God balance mellem praktisk og boglig undervisning (31%) passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. I 2009 mente omkring hver tredje forælder i undersøgelsen, at erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole og kombinationsskole gav gode jobmuligheder. I 2010 mener færre forældre, lidt mere end 1 ud 5, at erhvervsuddannelserne giver gode jobmuligheder. Signifikant forældre fra Storkøbenhavn ser negativt på jobmulighederne med erhvervsuddannelserne ( svarer Giver gode jobmuligheder ). Til sammenligning svarer 1 ud af 4 forældre fra Jylland signifikant, at erhvervsuddannelserne Giver gode jobmuligheder (2). Fædrene i undersøgelsen (11%) markerer sig signifikant mere end mødrene () ved at tilkendegive, at erhvervsuddannelserne Har et højt fagligt indhold. Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 12% 11% Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 35
36 Valg af HHX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner % 10% 11% 10% 11% 10% Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer, er de tre bedste grunde til at vælge HHX-uddannelsen. Fremtidige jobmuligheder (3), Uddannelsens faglige indhold (3) og Uddannelsens omdømme (1) topper ligesom i 2009 som de tre bedste grunde til at vælge HHX. Sammenlignet med forældre fra de øvrige områder af Danmark, vælger forældre fra Øvrige Sjælland og øerne signifikant i 2010 Fremtidige jobmuligheder som en af de tre bedste grunde til at vælge HHX (4) Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 1% 2% 1% 1% 11% 11% % Siden 2009 er der sket i fald på 3 i andelen af forældre, der tilkendegiver, at de ikke kender HHX-uddannelsen. Sidste år var der 21% af forældrene, der ikke kendte HHX- uddannelsen, i 2010 er tallet 1. Det er en stigning på 3, der således kender HHX-uddannelsen. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 36
37 Valg af HTX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold 42% Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer som de tre bedste grunde til at vælge HTX-uddannelsen. Uddannelsens faglige indhold (3), Fremtidige jobmuligheder (3) og Balancen mellem boglig og praktisk undervisning (1) topper som forældrenes tre bedste grunde til at vælge HTX. Uddannelsens omdømme Undervisningsformen 11% % 1 10% Til forskel fra mødrene i undersøgelsen (1) svarer fædrene signifikant (2), at Balancen mellem praktisk og boglig undervisning er en af de tre bedste grunde til at vælge HTX. Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet 2% 0% 1% 2% % 2 1 af alle forældre i undersøgelsen kender ikke til HTXuddannelsen i Det er den samme procentandel som i 2009-undersøgelsen svarede Kender ikke til uddannelsen. Sammenlignet med forældrene i de øvrige alders- og forældregrupper er der signifikant flest forældre i aldersgruppen år (2) og blandt dem, der er forældre til potentielle elever (1), der svarer Kender ikke til uddannelsen. Det kan måske hænge sammen med, at denne forældregruppes børn i mindre grad end de øvrige aldersgruppers børn er helt skolemodne til en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt. Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 1 12% 12% 1 1 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 37
38 Valg af erhvervsuddannelser Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 2% 2% 2% 12% % 20% 1 12% % % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer som de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Fremtidige jobmuligheder (41%), Balancen mellem praktisk og boglig undervisning (40%) og Uddannelsens faglige indhold (2) topper som de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. Forældrene i undersøgelsen, der for nuværende har børn på erhvervsuddannelserne (5), vælger signifikant Balancen mellem praktisk og boglig undervisning som en af de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsskoleuddannelse sammenlignet med forældre til potentielle elever (40%) og forældre til unge, der har fravalgt en erhvervsskoleuddannelse (3). af alle forældrene i undersøgelsen kender ikke uddannelserne på erhvervsskolerne. I 2009 var tallet. Det er et fald på 1. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 38
39 Fravalg af HHX Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige 2% Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge HHX (5 svarer Ved ikke ). De grunde, forældrene fremhæver som de tre bedste til at fravælge HHX, er Klassestørrelserne (1), Uddannelsen giver prestige () og Balancen mellem praktisk og boglig undervisning (). Mødrene (20%) mener i signifikant større grad end fædrene i undersøgelsen (12%), at Klassestørrelserne er en af de tre bedste grunde til at fravælge HHX. Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 20% % 1 50% 5 5 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 39
40 Fravalg af HTX Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige 1% Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge HTX (5 svarer Ved ikke ). Som med HHX vælger forældrene i undersøgelsen også med hensyn til HTX Klassestørrelserne (1) som hovedårsagen til at fravælge HTX. De to yderligere bedste grunde til at fravælge HTX er i 2010, at Uddannelsen giver prestige () samt Balancen mellem praktisk og boglig undervisning (). Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 10% 10% 52% 5 5 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 40
41 Fravalg af erhvervsuddannelser Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet 10% 1 10% 12% % 10% Mere end hver anden forælder i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge en erhvervsuddannelse (52% svarer Ved ikke ). I 2010 vælges Uddannelsen giver prestige med 1 som den bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. I 2009 valgtes Klassestørrelserne som den bedste grund til at fravælge af erhvervsuddannelserne. I 2010 placerer klassestørrelserne sig som den anden bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse (11%). Den tredje bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse er i 2010 Uddannelsens omdømme (10%). Signifikant den yngste aldersgruppe, år, mener i baseret på dog en lille base - at Uddannelsens omdømme er en af de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsuddannelse (20%) sammenlignet med aldersgruppen år (10%) og aldersgruppen år (). Kender ikke til uddannelsen Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Ved ikke 4 51% 5 Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 41
42 Rådgivning om uddannelsesvalg Sp.5 Hvem rådgav dit barn da han/hun valgte sin nuværende uddannelse?* Hans/hendes mor 52% 5 80% Hans/hendes far Studievejledere på uddannelsesstedet Studievejlederen på folkeskolen Lærere % Venner Hans/hendes søskende Anden familie end forældre og søskende Medier Hans/hendes daværende arbejdsgiver Anden person Ingen Ved ikke 2% 2% 1% 1% 2% 1% 20% 22% I følge forældrene i undersøgelsen, er børnenes mor den primære rådgiver i forbindelse med børnenes valg af ungdomsuddannelse (5). Faren kommer på andenpladsen som rådgiver i forbindelse med børnenes uddannelsesvalg (51%). Studievejledere opleves generelt som de tredjemest anvendte rådgivere. For forældre til potentielle elever, der endnu ikke har valgt en ungdomsuddannelse, er tallene for de tre primære rådgivere mor, far og studievejledere markant højere end for de to øvrige forældregrupper, der enten for nuværende har børn på erhvervsuddannelserne, HHX og HTX eller har børn, der har fravalgt disse uddannelser. Det er en indikation på, at forældre til potentielle elever vurderer, at de Nuværende (n=142) i meget høj grad vil være involverede Potentielle (n=207) i deres børns fremtidige uddannelsesvalg. Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Forældre til potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Når dit barn skal vælge ungdomsuddannelse, hvem kommer så til at rådgive ham/hende?' 42
43 Endeligt valg af uddannelse Sp.6 Hvem tog den endelige beslutning om valget af dit barns nuværende uddannelse?* Han/hun selv Hans/hendes mor Hans/hendes far Anden person Ved ikke 2% 2% 0% 2% 1% 0% 0% 1% 1 Som i 2009-undersøgelsen vurderer stort set alle forældrene i 2010, at deres børn selvstændigt tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Moren spiller en dominerende rolle i rådgivningen omkring uddannelse både i 2009 og Blandt forældrene til de potentielle elever (1) mener 12 procentpoint flere forældre end blandt forældrene til de nuværende elever (2%) eksempelvis i 2010, at børnenes mor vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse for sine børn. 6 procentpoint flere forældre i gruppen af forældre til potentielle elever () mener i 2010 sammenlignet med forældre til nuværende elever (2%), at børnenes far vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse for sine børn. Ud fra en meget lille base indikerer tabelmaterialet, at den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, år (1), signifikant vurderer, at børnenes mor tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse, når der sammenlignes med aldersgrupperne år () og år (). Det kan formentlig være en indikator på, at mødrene med børn, der endnu ikke har valgt en ungdomsuddannelse, antager, at de i helt afgørende grad vil have indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Forældre til potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål:'hvem forventer du træffer den endelige beslutning om valget af dit barns kommende uddannelse?' 43
44 44 Resultater - virksomheder
45 Kendskab til praktikordningen Sp.1 Hvordan vil du betegne dit kendskab til ordningen om at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? 1 - Har ikke kendskab til ordningen 2 21% 2 2 af de virksomheder, der ikke har praktikelever på nuværende tidspunkt, og heller ikke tidligere har haft praktikelever ansat, har intet kendskab til praktikordningen. Her er der sket et fald siden 2009, hvor det tilsvarende tal var på 3. Faldet er på 1 og peger hen imod et øget kendskab til praktikordningen. 5 - Har indgående kendskab til ordningen % 2 I 2009 var der en tendens til - trods små baser - at virksomhederne i københavnsområdet havde det laveste kendskab til ordningen om at ansætte praktikelever. Det er ikke længere tilfældet i 2010, hvor der i stedet er lavest kendskab til praktikordningen blandt virksomheder fra Jylland, der ikke har praktikelever og ikke tidligere har haft dette. Det er værd at bemærke, at kun 1 ud 10 af virksomhederne, der ikke har og ikke har haft praktikelever, har indgående kendskab til ordningen om, at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb (10%). Det er stigning på 11% (det tilsvarende tal for 2009 var ). Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base: Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) 45
46 Holdning til praktikordningen Sp.2 Hvad er din holdning til ordningen om at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Har elever i praktikforløb Har ikke elever og har heller ikke haft Har haft elever, men har det ikke længere I Københavnsområdet var der i 2009 signifikant flere virksomheder, der svarede Meget positiv. I 2010 er fordelingen nogenlunde ligelig på de tre geografiske områder. Som sidste år er der signifikant størst tilfredshed med praktikpladsordningen, blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt har praktikpladselever ,90 3,71 4, Siden 2009 er der sket en god stigning i forhold til andelen af virksomheder, der kender til praktikordningen, og tilkendegiver en Meget positiv holdning til denne. Stigningen for virksomheder, der har elever i praktikforløb, og har en Meget positiv holdning er på 1 (2 i 2010 og 21% i 2009), og for virksomheder, der ikke har elever og heller ikke har haft det, er stigningen på 2 (1 i 2010 og 11% i 2009). Den største udvikling kommer til udtryk blandt virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. Her er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der tilkendegiver en Meget positiv holdning (fra i 2009 til 1 i 2010) % 0% 1% 0% 1% 1% 2% Meget negativ (1) Negativ (2) Hverken positiv eller negativ (3) 0% Positiv (4) Meget positiv (5) Ved ikke Base: Kender til praktikordningen (n=696) 46
47 Erfaring med praktikordningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sp. 3 Hvor god eller dårlig er din erfaring med at have elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? Som i 2009 har få virksomheder i undersøgelsen Meget dårlig erfaring med at have praktikpladselever. Dog er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere, der angiver, at de har Meget dårlig erfaring med at have elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb - fra 2% i 2009 til i Som i 2009 har virksomhederne, der lige nu har praktikelever, også i 2010 signifikant bedre erfaring med praktikordningen end virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. De offentligt ansatte tilkendegiver i 2010 signifikant mere end de øvrige beskæftigelsesgrupper, at de har Meget god erfaring med praktikelever. 1% 0% 0% 1 10% 3,33 3,62 2 Meget dårlig (1) Dårlig (2) Hverken god eller dårlig (3) 51% 4,03 41% 2 0% Har elever i praktikforløb Har ikke elever og har heller ikke haft det Har haft elever, men har det ikke længere 1 7 God (4) Meget god (5) Har ingen erfaring 12% Ved ikke Base: (n=710) 47
48 Beslutning om praktikansættelse SP.4A,B,C Hvem i virksomheden er/var involveret i beslutningen om (ikke) at ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? Virksomhedens direktion Blandt de virksomheder, der har elever i praktik, ses følgende billede: Den personaleansvarlige Mellemledergruppen Medarbejderne i fællesskab Den økonomiansvarlige 2% % 21% 1 1 Blandt de virksomheder, der ikke længere har praktikpladselever, ses følgende billede: I 2009 var virksomhedens direktion involveret i beslutningen om ansættelse af praktikelever i cirka hver anden virksomhed (5). Virksomhedens direktion er involveret i 1 færre virksomheder, når der sammenholdes med resultatet fra 2009 (4). Som i 2009 (1) er den personaleansvarlige i 2010 (1) involveret i cirka hver femte virksomhed I mere end hver anden virksomhed er direktionen involveret i beslutningen om at ansætte praktikelever (5). Det var også tilfældet i 2009 (5). I 2010 er virksomhedens direktion signifikant mere involveret i beslutningen i private servicevirksomheder end i de øvrige virksomhedstyper. Som i 2009 (30%) er cirka hver tredje Personaleansvarlige i 2010 (2) involveret i beslutningen om praktikpladselever i virksomheder, der har elever i praktik på nuværende tidspunkt. Andre Ved ikke 0% 1% 2% 0% 11% Har elever i praktikforløb (n=465) Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) Har haft elever, men har det ikke længere (n=203) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 48
49 Incitament til praktikansættelse Sp.5B Hvad kunne få din virksomhed til at overveje at ansætte elever fra en erhvervs skole i et praktikforløb? At firmaet havde bedre tid til at tage sig af eleverne At der er færre økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik Større økonomiske præmier for merbeskæftigelse Større kendskab til reglerne på området Bedre aftaler med skolerne Mere gennemskuelige regler på området Bøder for ikke at ansætte elever, hvis man er godkendt Andet Det er der ikke noget der kunne Ved ikke 1 10% 0% 10% 10% 2 3 Her ses et rangordnet billede af, hvilke parametre der kan øge interessen for at modtage praktikpladselever blandt de virksomheder, der ikke har og ikke har haft praktikpladselever. I 2009 var der markant større usikkerhed om, hvad der potentielt kunne være et incitament for at overveje ansættelse af praktikelever set i sammenligning med 2010-undersøgelsen. I 2010 svarer 6 færre virksomheder end i 2009 Ved ikke til spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at overveje praktikelever (31% i 2009 til 10% i 2010 der svarer Ved ikke.) I 2010 er hovedincitamenterne for at overveje praktikelever: Bedre tid til at tage sig af eleverne (3) Færre økonomiske omkostninger ved praktikelever (2) Større økonomiske præmier for merbeskæftigelse (1). I 2009 toppede de samme incitamenter, men i en anden rækkefølge og med andre procentsatser (færre økonomiske omkostninger 20%, bedre tid 1 og større økonomiske præmier for merbeskæftigelse 1). 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base: Har ikke elever i praktik og har heller ikke haft det (n=42) 49
Danske Erhvervsskoler
Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja Gram Marie
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereLivsmedelsverket, Mattilsynet og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,
Læs mereHvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år
Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode
Læs mereFokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kendskab til Nøglehulsmærket og kampagnen Nemt at vælge sundere Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, april 2010
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:
Læs mereBankrådgiver Penge og pensionspanelet
Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige
Læs mereMedievaner 2016. Koda
Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe
Læs mereSkilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet
Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereSINGLER NY Aldersfordeling
SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:
Læs mereFinancial Literacy 2016
Financial Literacy 2016 Undersøgelse om børns forhold til og viden om penge Gennemført blandt børn i alderen 10-15 år i perioden den 16.-22. marts 2016. Indhold 3 Hovedkonklusioner 9 Baggrund og metode
Læs mereHjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I
Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-
Læs mereDanskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance
Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen - Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011) - Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling) Kommentarrapport med grafer for hovedresultater
Læs mereVilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år
Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor
Læs mereRoskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013
Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013 Januar 2013 Indholdsfortegnelse 1) Metode, formål og målgruppe mv....... side 3-8 2) Kommenteret grafisk fremstilling af hovedresultater. side 8-24
Læs mereBoliglån Penge og Pensionspanelet
Boliglån 2014 Penge og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 30-06-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereHørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011
Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson
Læs mereDanskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013
Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereUnges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006
Unges uddannelsesvalg Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 august 2006 Indhold Metode Hovedkonklusioner Tabeller Spørgeskema Metode Hovedkonklusioner
Læs mereByliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013
Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mereMinianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?
Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs merePapirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014
Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske
Læs merePenge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public
Læs mereCORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017
CORPORATE RELATIONS Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne August 2017 Dataindsamling gennemført af YouGov 19.-20. august 2017 Målgruppe: Den danske befolkning, +18 år, 1009 respondenter. SAMMENFATNING
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på
Læs mereKommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015
Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereDK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013
Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Gennemført af YouGov PlanMiljø ps YouGov 2013 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 17. - 27. maj 2013 via
Læs mereCSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder
CSR-rapportering Online undersøgelse blandt topledere i de 1.000 største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metode Konklusioner & resumé Målgruppe karakteristika Resultater Appendiks Side 2 Metode
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereAdecco A/S 7.-14. marts 2006
Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt
Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen
Læs mereKPMG Oktober/november 2009
KPMG CSR undersøgelse Jobno. DK2009-805 Oktober/november 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereRisikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder
Risikoanalyse 2013 Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse Opsummering og konklusion Virksomhedernes karakteristika Resultater Side 2
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereDigital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013
Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereUndersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016
x Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016 (Udarbejdet af Christina Falkenberg april 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse: 2 2. Indledning...
Læs mereDet økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner
Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund
Læs mereExecutive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereMadkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider
Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse
Læs mereUndersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017
Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 (Udarbejdet af Christina Falkenberg juni 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereDanskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys
Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N
SUNDHEDSSTYRELS EN ALKOHOL T A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N A L H A M B R AV E J 1 2 1 8
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på
Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder
Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereUndersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2017
Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2017 (Udarbejdet af Anne-Cathrine List, juni 2018) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereStudenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereUndersøgelse om IT i folkeskolen 2011
Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab
Læs mereHvilken klasse går ud i?
Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereNordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder
Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereDet sociale miljø og valget af ungdomsuddannelse
NOTAT 59 juni 2018 Det sociale miljø og valget af ungdomsuddannelse Indhold Introduktion... 2 Gymnasierne som forbillede... 2 Det sociale miljø er mere end fester... 3 Praktik skræmmer ikke de unge...
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mere