Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side 16-17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17"

Transkript

1 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie Christiansen Krøyer Pernille Jønsson YouGov Zapera Public 1

2 Indhold Formål med undersøgelsen side 3-5 Målgrupper side 6-12 Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side Resultater Resultater unge side Resultater forældre side Resultater virksomheder side Hovedkonklusioner Hovedkonklusioner unge side Hovedkonklusioner forældre side Hovedkonklusioner virksomheder side Om YouGov Zapera side

3 3 Formål med undersøgelsen

4 Baggrund og formål Formål med undersøgelsen I marts april 2010 har Danske Erhvervsskoler i samarbejde med YouGov Zapera gennemført en større internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Formålet med undersøgelsen var at afdække erhvervsuddannelsernes image blandt unge mellem år og forældre til unge mellem år. Desuden havde undersøgelsen til formål at afdække praktikgodkendte virksomheders kendskab til erhvervsskolernes praktikordning og deres eventuelle brug eller manglende brug af praktikelever fra erhvervsskoler. Undersøgelsen er en opfølgning på den tilsvarende undersøgelse (nulpunktsmåling), som Danske Erhvervsskoler gennemførte i starten af Denne rapport samler resultaterne resultaterne fra de tre undersøgelser blandt henholdsvis: Unge i alderen år Forældre til unge i alderen år Praktikgodkendte virksomheder 4

5 Fokus i undersøgelsen I unge-undersøgelsen blev der specifikt fokuseret på afdækning af: Unges holdninger til erhvervsskolerne, HHX og HTX Valgkriterier i forhold til de unges valg eller fravalg af erhvervsskolerne, HHX og HTX Hvem påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse Forældre-undersøgelsen fokuserede specifikt på at afdække: Forældrenes holdninger til erhvervsskolerne, HHX og HTX Valgkriterier i forhold til børns valg eller fravalg af erhvervsskolerne, HHX og HTX Forældrenes indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse I virksomheds-undersøgelsen blev der specifikt afdækket følgende: Kendskab og holdning til praktikordningen Erfaring med praktikordningen Beslutningsprocessen omkring ansættelse af praktikelever Incitament for at ansætte elever i praktik Kendskab til regeringens nye Ungepakke 5

6 6 Målgrupper

7 Målgruppen af unge Målgruppe og antal interview Målgruppen for unge-undersøgelsen er unge i alderen år. I undersøgelsen blandt unge blev der i alt foretaget 1556 interview, hvoraf 992 interview falder inden for de tre følgende undermålgrupper af unge: Nuværende elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever på erhvervsskoler, HTX eller HHX) Potentielle elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i folkeskole eller på efterskole) Unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i gymnasiet eller på HF) I unge-undersøgelsen blev det tilstræbt at gennemføre 200 interview i hver af disse følgende tre undermålgrupper, og de 992 interview med målgruppen af unge i alderen år fordeler sig således på de tre undermålgrupper: Nuværende elever på erhvervsuddannelserne = 141 interview Potentielle elever på erhvervsuddannelserne = 76 interview Unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne = 775 interview 7

8 Målgruppen af unge Baggrundsvariable I undersøgelsen blandt unge er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Køn Alder (15-17 år, år, år, år) Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland) Uddannelsesstatus (Nuværende elever på erhvervsuddannelserne, potentielle elever på erhvervsuddannelserne og elever, der har fravalg erhvervsuddannelserne) Henholdsvis de unges mors og fars højest gennemførte uddannelser (folkeskole, alment gymnasium/hf, erhvervsuddannelse (fx HHX, HTX), kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, anden uddannelse) Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af unge. 8

9 Målgruppen af forældre Målgruppe og antal interview Målgruppen for forældre-undersøgelsen er forældre til unge i alderen år. I forældre-undersøgelsen er der i alt foretaget 831 interview, hvoraf 661 interview falder inden for de tre følgende Undermålgrupper af forældre: Forældre til unge, der er nuværende elever på erhvervsuddannelserne (dvs. på erhvervsskoler, HTX eller HHX) Forældre til unge, der er potentielle elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i folkeskole eller på efterskole) Forældre med børn, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i gymnasiet eller på HF) I forældre-undersøgelsen blev det tilstræbt at gennemføre 200 interview i hver af de følgende tre undermålgrupper, og de 661 interview gennemførte interview med målgruppen af forældre til unge i alderen år fordeler sig således på de tre undermålgrupper: Forældre til unge, der er nuværende elever på erhvervsuddannelserne = 142 interview Forældre til unge, der potentielle elever på erhvervsuddannelserne =207 interview Forældre til unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne = 312 interview 9

10 Målgruppen af forældre Baggrundsvariable I forældre-undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Køn Alder (35-40 år, år og år) Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland) Børns uddannelsesstatus (nuværende elever på erhvervsuddannelserne, potentielle elever på erhvervsuddannelserne og elever, der har fravalgt erhvervsuddannelserne) Forældrenes højest gennemførte uddannelse (folkeskole, alment gymnasium/hf, erhvervsuddannelse (fx HHX, HTX), kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, anden uddannelse) Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af forældre. 10

11 Målgruppen af virksomheder Målgruppe og antal interview Målgruppen for virksomheds-undersøgelsen er ledere og medarbejdere i virksomheder, der er er godkendt til at ansætte elever fra erhvervsskoler i praktik. Målgruppen er inddelt i tre undermålgrupper: Virksomheder, der for nuværende har elever i praktik Virksomheder, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det Virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere Der blev udsendt invitationer ud til godt virksomheder via kontaktoplysninger leveret af Danske Erhvervsskoler. I undersøgelsen er der i alt foretaget 710 interview med ledere og medarbejdere i målgruppen. Det svarer til en besvarelsesprocent på. Ud af de 710 gennemførte interview er der gennemført: 365 interview med respondenter, der for nuværende har elever i praktik 42 interview med respondenter, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det 203 interview med respondenter, der har haft praktikelever, men ikke har det længere 11

12 Målgruppen af virksomheder Baggrundsvariable I virksomheds-undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland) Ledelsesansvar Nuværende beskæftigelse Branche Antallet af ansatte på respondentens arbejdsplads Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af virksomheder. 12

13 Tolkning og grafisk fremstilling af data 13

14 Tolkning af data Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er er foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test, som beskrives nedenfor. Her redegøres der ligeledes for det anvendte konfidensinterval i undersøgelsen og beskrives, hvordan den grafiske afbildning af hovedresultaterne i undersøgelsen er opstillet på de følgende sider i rapporten. Signifikante afvigelser I undersøgelsen findes mange signifikante afvigelser i forhold til, hvordan svarene på de forskellige spørgsmål fordeler sig på de forskellige anvendte baggrundsvariable. De signifikante afvigelser er alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i undersøgelsen en naturlig forklaring, mens andre er baseret på små eller meget små baser. For uddybning af de signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. De signifikante forskelle i tabelmaterialet er fremhævet med + eller - (Chi 2 -test) eller med blokbogstaver (T-test). Den anvendte Chi 2 -test Denne testform er repræsenteret i de vedlagte tabeller ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 9. Den anvendte T-test Denne test er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Der er ligeledes i denne test valgt et konfidensinterval på 9. Konfidensinterval Et konfidensinterval på 9 betyder, at den sande værdi af resultaterne i undersøgelsen med 9 sandsynlighed ligger inden for plus minus 2, af den observerede værdi. 14

15 Grafisk fremstilling af data Grafisk afbildning af udviklingen fra 2009 til 2010 I rapporten er hovedresultaterne fra 2010-undersøgelsen grafisk afbildede. På de følgende grafbilleder vises og kommenteres de nye resultater fra Disse sammenlignes så vidt som muligt med resultaterne fra Først vises graferne fra unge-undersøgelsen, herefter graferne fra forældre-undersøgelsen og afsluttende resultaterne fra virksomhedsundersøgelsen. I slutningen af rapporten fremhæves hovedkonklusionerne fra de tre undersøgelser. Grafikkernes udformning Grafikkerne på de efterfølgende sider er udformet, så det pågældende spørgsmål står øverst. I en boks i nederste højre hjørne opridses basen af respondenter for de tre undermålgrupper, der har svaret på det pågældende spørgsmål i den pågældende undersøgelse. Uddybning af besvarelser fra forskellige respondentgrupper På graferne i rapporten fremhæves forskellige signifikante afvigelser set i forhold til de forskellige baggrundskriterier, der er spurgt til i undersøgelsen. Disse signifikante afvigelser i 2010-undersøgelsen forholdes til forskellige af de signifikante afvigelser, der blev fremhævet i 2009-undersøgelsen. Ønskes en yderligere uddybning af svarene på de enkelte spørgsmål, henvises til tabelsættene, der udgør datagrundlaget i de tre undersøgelser. Tabelsættene for 2010 kan med fordel konsulteres i samspil med tabelsættene for 2009 for at få endnu mere dybdegående indblik i udviklingen fra

16 16 Offentliggørelse af data

17 Offentliggørelse af data Offentliggørelse af data Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsernes resultater henstilles til, at YouGov Zapera angives som kilde. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR. Det betyder, at den følgende tekst inkluderes i pressemæssig henvisning til og brug af undersøgelserne: Unge: Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført 992 CAWI-interview med unge i alderen år i perioden den 5. marts til den 11. april Forældre: Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført 661 CAWI-interview med forældre til unge i alderen år i perioden den 5. marts til den 11. april Virksomheder: Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. I perioden den 5. marts til den 11. april 2010 er der i alt gennemført 710 CAWI-interview med ledere og medarbejdere i danske virksomheder, der enten for nuværende har, har haft eller aldrig har haft elever fra erhvervsskoler ansat i et praktikforløb. 17

18 18 Resultater - unge

19 Overvejelser om uddannelse Sp.1 Hvilke uddannelser overvejede du i forbindelse med dit valg af din nuværende uddannelse?* Alment gymnasium HHX HTX Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole HF Efterskole Anden uddannelse % 30% % Nu i 2010-undersøgelsen er der sammenlignet med undersøgelsen sket en stigning i andelen af unge i gruppen Potentielle elever, der overvejer HHX (1 i 2009 og 20% i 2010), HTX ( i 2009 og 1 i 2010) og en Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole ( i 2009 og 12% i 2010). Ligesom i undersøgelsen fra 2009 er der i 2010 signifikant flere drenge end piger i grupperne Nuværende og Fravalg, der overvejede en Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole samt en HTX i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse. Til forskel fra sidste år er der i 2010 nogenlunde den samme fordeling af piger og drenge i grupperne Nuværende og Fravalg, der overvejede en HHXuddannelse, hvor der i 2009 var en signifikant overvægt af drenge i disse to undermålgrupper, der overvejede HHX. 41% Overvejede ikke andre uddannelser Ved ikke 2 22% 2 Nuværende (n=141) Potentielle (n=97) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Hvilke ungdomsuddannelser overvejer du at søge ind på inden for de næste to år?' 19

20 Opfattelse af HHX Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HHX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 41% % 11% % % 22% 22% 21% 11% 11% 1% 10% Til venstre ses et oversigtbillede over de adspurgte unges vurdering af forskellige parametre set i forhold til HHX-uddannelsen. Som i 2009 topper Giver gode jobmuligheder som det udsagn, de unge vurderer, passer bedst på HHX, idet 3 af de unge i den samlede respondentbase vælger Giver gode jobmuligheder. I alle tre undermålgrupper er der i forhold til i 2009 her i 2010 en (mindre) stigning af unge, der mener, at HHX Giver gode jobmuligheder. Signifikant unge med mødre, der højest har gennemført en Erhvervsuddannelse, mener, at HHX er Meget boglig sammenlignet med unge, hvis mødre har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 20

21 Opfattelse af HTX Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HTX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 1 12% 1 32% 2 31% % % 1 12% 1 21% 2 1 Som i 2009 topper igen i 2010 Har et højt fagligt indhold (3) og Giver gode jobmuligheder (31%) som de udsagn, flest unge forbinder med HTX. Det fremgår af tabelmaterialet, at drengene i 2010-undersøgelsen (3) i signifikant større omfang end pigerne (2) forbinder HTX med gode jobmuligheder. Kun 1 ud 10 i gruppen Potentielle elever mener, at HTX Har et godt omdømme () til forskel fra mere end hver fjerde af de Nuværende elever (2) og 1 ud af 5 af eleverne i gruppen Fravalg (1). Sammenlignet med unge fra Storkøbenhavn (20%) og Øvrige Sjælland og øerne (1) forbinder unge fra Jylland (2) signifikant HTX med udsagnet om, at Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 21

22 Opfattelse af erhvervsuddannelser Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig 1 1% 1 12% 1 1% 2 Samlet forbinder 41% af de unge i 2010-undersøgelsen erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole med udsagnet om, at Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring. Det efterfølges af udsagnet Giver gode jobmuligheder, som mere end 1 ud af 4 af de unge samlet set svarer (2). Sammenlignet med mødre med de øvrige uddannelser mener signifikant færre unge med mødre med en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, at erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole Giver gode jobmuligheder. Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring % Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 22

23 Valg af HHX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne 1% 1% 2% 21% 1 10% 1 11% % 11% 40% % Som i 2009 svarer alle de tre adspurgte grupper af unge igen i 2010, at de Fremtidige jobmuligheder er det bedste argument for at vælge HHX. I 2009 mente den yngste aldersgruppe, år, signifikant mere end de øvrige aldersgrupper, at den bedste grund til at vælge HHX var de Fremtidige jobmuligheder. I 2010 er der omvendt ingen signifikante udsving i forhold til alder og valget af Fremtidige jobmuligheder som den bedste grund til at vælge HHX. Den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, år, vælger dog i 2010 signifikant mere end de øvrige aldersgrupper, at Uddannelsen giver prestige som en af de 3 bedste grunde til at vælge en ungdomsuddannelse på HHX. I 2010 vælger de unge respondenter fra Jylland signifikant Fremtidige jobmuligheder som en af de tre bedste grunde til at vælge HHX. Andet Kender ikke til uddannelsen 11% 1 Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Ved ikke % Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 23

24 Valg af HTX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne 11% % 1 11% 2% 0% 2% Alle de tre adspurgte grupper nævner de Fremtidige jobmuligheder samt Uddannelsens faglige indhold som de bedste argumenter for at vælge HTX. Drengene i undersøgelsen (22%) svarer signifikant mere end pigerne (1), at Balancen mellem praktisk og boglig undervisning er en af de bedste grunde til at vælge HTX. Det samme svarer gruppen af Nuværende elever (2) signifikant mere end gruppen af Potentielle elever (11%). Uddannelsen giver prestige angives signifikant af unge med fædre, der højest har gennemført en Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. HHX, HTX) (1) set i forhold til unge, hvis fædre højest har gennemført en Folkeskole ( klasse eller realeksamen () eller en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (1). Andet Kender ikke til uddannelsen 1 1 Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Ved ikke 2 32% 2 Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 24

25 Valg af erhvervsuddannelser Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke % 20% % 11% 1% 0% 11% 1 22% % % 31% Igen i 2010 fremhæver alle de tre adspurgte grupper særligt Fremtidige jobmuligheder samt Balancen mellem praktisk og boglig undervisning som de bedste argumenter for at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Sammenlignet med undersøgelsen fra 2009 er der i % færre unge i gruppen af Potentielle elever, der vælger Fremtidige jobmuligheder som det bedste argument for at vælge en erhvervsuddannelse (4 i 2009 og 3 i 2010). Den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, år (3), vælger signifikant mere end aldersgruppen år (2) Fremtidige jobmuligheder som en af de 3 bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. Drengene i undersøgelsen () mener signifikant mere end pigerne (1%), at en af de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole er, at Uddannelsen giver prestige. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 25

26 Fravalg af HHX Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen 12% % 22% I 2009 mente mere end hver femte unge i undersøgelsen, at klassekvotienten var en af de 3 bedste grunde til ikke at vælge en HHX-uddannelse. I 2010 er det tal faldet til 1. I 2009 var det bemærkelsesværdigt, at næsten hver anden Potentielle elev på HHX (4) svarede Ved ikke til, hvilke tre grunde der primært kunne være for at fravælge HHX-uddannelsen. I 2010 svarer 61% Ved ikke til, hvorfor de ikke skulle vælge HHX. Det er en stigning på omkring 3. Det kan være en indikation på, at de unge i 2010 har fået større viden om og en mere positiv indstilling til HHX. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) Ved ikke 4 50% 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 26

27 Fravalg af HTX Sp. 4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne 2% 1% 1 11% 1 I 2009 mente næsten hver femte i undersøgelsen, at klassekvotienten var en af de tre bedste grunde til ikke at vælge en HTX-uddannelse. I 2010 er tallet mindre, da det kun er lidt mere end 1 ud af 10, der vælger Klassestørrelserne som en af de tre bedste grunde til at fravælge HTX. I 2009 vidste 4 af de Potentielle elever ikke, hvorfor de ikke skulle vælge HTX (svarede Ved ikke til dette spørgsmål). I 2010 er andelen af Potentielle elever, der svarer Ved ikke steget til 5. Det svarer til en stigning på 31%, der ikke kan finde en grund til at fravælge HTX. Det er muligvis en indikation på øget viden om samt en mere positiv indstilling til HHX blandt de unge her i Andet Kender ikke til uddannelsen 11% 11% 11% Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) Ved ikke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 27

28 Fravalg af erhvervsuddannelser Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet % 1 0% 1 10% 10% I 2010 () svarer 6 færre unge i gruppen Potentielle elever end i 2009 (), at Undervisningsformen er en af de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsuddannelse på en teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Det er eventuelt en indikation på en mere positiv indstilling til undervisningsformen på tekniske skoler, handelsskoler og kombinationsskoler. I 2009 svarede næsten halvdelen af de unge i gruppen Potentielle elever (4) Ved ikke til, hvilke tre bedste grunde der var til at fravælge en erhvervsuddannelse. I 2010 er tallet steget til 61% procentpoint. Det svarer til, at 2 flere Potentielle elever ikke kan komme på en grund til, hvorfor de ikke skulle vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Det er måske en indikation på en mere positiv indstilling til det at tage en erhvervsuddannelse. Kender ikke til uddannelsen 10% Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Ved ikke % Fravalg (n=775) 28 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

29 Rådgivning om uddannelsesvalg Sp.5 Hvem rådgav dig, da du valgte din nuværende uddannelse?* Min mor Min far Studievejlederen på folkeskolen Studievejledere på uddannelsesstedet Venner Lærere Mine søskende Anden familie end forældre og søskende Medier Min daværende arbejdsgiver Anden person Ingen Ved ikke % % 1% 11% 2% % % 51% I 2010 er der sket stigning på 10% i antallet af unge i gruppen Nuværende elever, der blev rådgivet af Studievejlederen på folkeskolen, 30% i 2009 og 3 i I 2009 angav mere end halvdelen af de Potentielle elever (5), at de ville blive rådgivet af deres mor omkring valget af ungdomsuddannelse. I 2010 er tallet faldet til 51%, der vil blive rådgivet af deres mor, et fald på. De unge i ungegrupperne Fravalg og Nuværende hvis mødre har en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (4), bliver signifikant mere rådgivet omkring uddannelsesvalg af deres mødre end de unge i undersøgelsen, hvis mødre har en Folkeskoleuddannelse (21%), Alment gymnasium/hf (3) eller Erhvervsuddannelse (f.eks. HHX, HTX) (3). Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Når du skal vælge ungdomsuddannelse, hvem kommer så til at rådgive dig?' 29

30 Endeligt valg af uddannelse Sp.6 Hvem tog den endelige beslutning om valg af din nuværende uddannelse?* Jeg selv Min mor 1% 2% I 2009 tog alle pigerne i undersøgelsen i grupperne Nuværende og Fravalg selvstændigt den endelige beslutning om valg af kommende ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal hos drengene var 8. I 2010 er tallet for pigerne faldet til 9, mens tallet for drengene er steget med (fra 8 til 9), der angiver, at de selv tager/vil tage den endelig beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Min far Anden person Ved ikke 1% 1% 1% 1% 0% 2% 0% I 2010 tilkendegiver de unge i undersøgelsen i grupperne Nuværende og Fravalg, og hvis mødre har en Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (100%), at de selvstændigt tog den endelige beslutning om valg af uddannelse. Det er signifikant flere end unge med mødre, der som maksimum har gennemført en Erhvervsuddannelse. Her angiver 9, at de selv tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Tabelmaterialet peger - dog baseret på mindre baser - i retning af, at en lavere procentdel af de unge i undersøgelsen uden kendskab til enten deres mors eller fars højeste gennemførte uddannelse, selv tog den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Det er sammenlignet med de unge, der omvendt har kendskab til deres forældres højeste gennemførte uddannelse. I den sidstnævnte gruppe tog/vil stort set alle de unge selv tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Nuværende (n=141) Potentielle (n=76) Fravalg (n=775) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Hvem forventer du træffer den endelige beslutning om valg af din kommende uddannelse?' 30

31 31 Resultater - forældre

32 Overvejelser om uddannelse Sp.1 Hvilke uddannelser overvejede dit barn* Alment gymnasium Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole Efterskole HTX HHX 10% 12% 1 20% 2 22% 1 30% 4 41% 1 ud af 3 forældre mener, at deres børn overvejede/overvejer en almen gymnasial uddannelse (3), mens 1 ud af 5 42% angiver, at deres børn overvejer en erhvervsuddannelse (1). Lidt mere end 1 ud af 10 overvejer/overvejede HTX (1), mens omkring 1 ud af 10 overvejede/overvejer HHX (11%). Som i 2009-undersøgelsen skinner den sociale arv igennem i 2010-undersøgelsen ved, at der er en klar og signifikant sammenhæng mellem, hvilke uddannelser forældrene har taget, og hvilke uddannelser deres børn overvejer at tage/er i gang med at tage. Unge, hvis forældre har en almen gymnasial baggrund eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, overvejer i signifikant højere grad end unge med forældre med en folkeskoleuddannelse eller erhvervsuddannelse at tage en almen gymnasial uddannelse. HF Anden uddannelse Ved ikke 11% 1 42% Det samme er tilfældet for de unge, hvis forældre har taget en erhvervsuddannelse. Her er der tilsvarende en signifikant overvægt af børn, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole ligesom deres forældre. Nuværende (n=142) Potentielle (n=210) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Forældre til potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Hvilke uddannelser overvejer dit barn?' 32

33 Opfattelse af HHX Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HHX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig God balance mellem praktisk og boglig undervisning Ingen af disse % 1 1 0% 2% 2 Flest af forældrene i undersøgelsen mener, at Giver gode jobmuligheder (1) er det udsagn, der passer bedst på HHX. Signifikant forældre til nuværende elever mener, at HHX Giver gode jobmuligheder (2) sammenlignet med forældrene til Potentielle elever (1) og forældre til unge, der har fravalgt HHX (1). Forældre til Potentielle elever (1) markerer sig sammen med forældrene med børn i gruppen Nuværende (1) elever signifikant ved at tilkendegive, at Uddannelsen er meget boglig. Det er sammenlignet med de forældre, hvis børn har fravalgt en erhvervsuddannelse (). Det er værd at bemærke, at forældregrupperne til Potentielle elever og de unge, der har fravalgt HHX, kender signifikant mindre til HHX end forældre med børn, der for nuværende tager en erhvervsuddannelse (1 i denne forældregruppe svarer Kender ikke til uddannelsen ). Kender ikke til uddannelsen 1 1 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Ved ikke 10% 1 1 Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 33

34 Opfattelse af HTX Sp. 2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på HTX? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig God balance mellem praktisk og boglig undervisning Ingen af disse Kender ikke til uddannelsen Ved ikke % 21% 1% 1 10% 12% % 2% % 1 12% Flest forældre i undersøgelsen mener, at Har et højt fagligt indhold passer bedst på HTX (22%). Som i 2009 er forældre med børn i gruppen Nuværende generelt også i 2010 mere positive overfor HTX. Forældre i alderen år kender signifikant mindre til HTX-uddannelsen end de øvrige aldersgrupper, idet 22% svarer Kender ikke til uddannelsen. Også forældre til Potentielle elever svarer signifikant (1), at de Kender ikke til uddannelsen i sammenligning med forældre med børn i gruppen af Nuværende elever (). Forældre fra Storkøbenhavn () ser mindre lyst på jobudsigterne med en HTX-uddannelse bag sig. De mener i signifikant mindre omfang end forældre fra Øvrige Sjælland og øerne (1) og fra Jylland (1), at HTX Giver gode jobmuligheder. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 34

35 Opfattelse af erhvervsuddannelser Sp.2 Hvilke af følgende udsagn mener du passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Giver gode jobmuligheder Har et højt fagligt indhold Det giver prestige at gå på denne uddannelse Har et godt omdømme Har et godt studiemiljø - det er let at få venner Uddannelsen er meget boglig God balance mellem praktisk og boglig undervisning Ingen af disse 11% 1% 0% 1% 11% 10% 1% 1% 1% 2 21% 21% Flest af forældrene i undersøgelsen mener, at God balance mellem praktisk og boglig undervisning (31%) passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. I 2009 mente omkring hver tredje forælder i undersøgelsen, at erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole og kombinationsskole gav gode jobmuligheder. I 2010 mener færre forældre, lidt mere end 1 ud 5, at erhvervsuddannelserne giver gode jobmuligheder. Signifikant forældre fra Storkøbenhavn ser negativt på jobmulighederne med erhvervsuddannelserne ( svarer Giver gode jobmuligheder ). Til sammenligning svarer 1 ud af 4 forældre fra Jylland signifikant, at erhvervsuddannelserne Giver gode jobmuligheder (2). Fædrene i undersøgelsen (11%) markerer sig signifikant mere end mødrene () ved at tilkendegive, at erhvervsuddannelserne Har et højt fagligt indhold. Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 12% 11% Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 35

36 Valg af HHX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner % 10% 11% 10% 11% 10% Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer, er de tre bedste grunde til at vælge HHX-uddannelsen. Fremtidige jobmuligheder (3), Uddannelsens faglige indhold (3) og Uddannelsens omdømme (1) topper ligesom i 2009 som de tre bedste grunde til at vælge HHX. Sammenlignet med forældre fra de øvrige områder af Danmark, vælger forældre fra Øvrige Sjælland og øerne signifikant i 2010 Fremtidige jobmuligheder som en af de tre bedste grunde til at vælge HHX (4) Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 1% 2% 1% 1% 11% 11% % Siden 2009 er der sket i fald på 3 i andelen af forældre, der tilkendegiver, at de ikke kender HHX-uddannelsen. Sidste år var der 21% af forældrene, der ikke kendte HHX- uddannelsen, i 2010 er tallet 1. Det er en stigning på 3, der således kender HHX-uddannelsen. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 36

37 Valg af HTX Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold 42% Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer som de tre bedste grunde til at vælge HTX-uddannelsen. Uddannelsens faglige indhold (3), Fremtidige jobmuligheder (3) og Balancen mellem boglig og praktisk undervisning (1) topper som forældrenes tre bedste grunde til at vælge HTX. Uddannelsens omdømme Undervisningsformen 11% % 1 10% Til forskel fra mødrene i undersøgelsen (1) svarer fædrene signifikant (2), at Balancen mellem praktisk og boglig undervisning er en af de tre bedste grunde til at vælge HTX. Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet 2% 0% 1% 2% % 2 1 af alle forældre i undersøgelsen kender ikke til HTXuddannelsen i Det er den samme procentandel som i 2009-undersøgelsen svarede Kender ikke til uddannelsen. Sammenlignet med forældrene i de øvrige alders- og forældregrupper er der signifikant flest forældre i aldersgruppen år (2) og blandt dem, der er forældre til potentielle elever (1), der svarer Kender ikke til uddannelsen. Det kan måske hænge sammen med, at denne forældregruppes børn i mindre grad end de øvrige aldersgruppers børn er helt skolemodne til en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt. Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 1 12% 12% 1 1 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 37

38 Valg af erhvervsuddannelser Sp.3 Hvad er de 3 bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 2% 2% 2% 12% % 20% 1 12% % % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer som de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Fremtidige jobmuligheder (41%), Balancen mellem praktisk og boglig undervisning (40%) og Uddannelsens faglige indhold (2) topper som de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. Forældrene i undersøgelsen, der for nuværende har børn på erhvervsuddannelserne (5), vælger signifikant Balancen mellem praktisk og boglig undervisning som en af de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsskoleuddannelse sammenlignet med forældre til potentielle elever (40%) og forældre til unge, der har fravalgt en erhvervsskoleuddannelse (3). af alle forældrene i undersøgelsen kender ikke uddannelserne på erhvervsskolerne. I 2009 var tallet. Det er et fald på 1. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 38

39 Fravalg af HHX Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HHX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige 2% Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge HHX (5 svarer Ved ikke ). De grunde, forældrene fremhæver som de tre bedste til at fravælge HHX, er Klassestørrelserne (1), Uddannelsen giver prestige () og Balancen mellem praktisk og boglig undervisning (). Mødrene (20%) mener i signifikant større grad end fædrene i undersøgelsen (12%), at Klassestørrelserne er en af de tre bedste grunde til at fravælge HHX. Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 20% % 1 50% 5 5 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 39

40 Fravalg af HTX Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge HTX? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige 1% Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge HTX (5 svarer Ved ikke ). Som med HHX vælger forældrene i undersøgelsen også med hensyn til HTX Klassestørrelserne (1) som hovedårsagen til at fravælge HTX. De to yderligere bedste grunde til at fravælge HTX er i 2010, at Uddannelsen giver prestige () samt Balancen mellem praktisk og boglig undervisning (). Klassestørrelserne Andet Kender ikke til uddannelsen Ved ikke 10% 10% 52% 5 5 Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 40

41 Fravalg af erhvervsuddannelser Sp.4 Hvad er de 3 bedste grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? Fremtidige jobmuligheder Uddannelsens faglige indhold Uddannelsens omdømme Undervisningsformen Balancen mellem praktisk og boglig undervisning Studiemiljøet på uddannelsen - det er let at få venner Uddannelsen giver prestige Klassestørrelserne Andet 10% 1 10% 12% % 10% Mere end hver anden forælder i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge en erhvervsuddannelse (52% svarer Ved ikke ). I 2010 vælges Uddannelsen giver prestige med 1 som den bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. I 2009 valgtes Klassestørrelserne som den bedste grund til at fravælge af erhvervsuddannelserne. I 2010 placerer klassestørrelserne sig som den anden bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse (11%). Den tredje bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse er i 2010 Uddannelsens omdømme (10%). Signifikant den yngste aldersgruppe, år, mener i baseret på dog en lille base - at Uddannelsens omdømme er en af de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsuddannelse (20%) sammenlignet med aldersgruppen år (10%) og aldersgruppen år (). Kender ikke til uddannelsen Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Ved ikke 4 51% 5 Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 41

42 Rådgivning om uddannelsesvalg Sp.5 Hvem rådgav dit barn da han/hun valgte sin nuværende uddannelse?* Hans/hendes mor 52% 5 80% Hans/hendes far Studievejledere på uddannelsesstedet Studievejlederen på folkeskolen Lærere % Venner Hans/hendes søskende Anden familie end forældre og søskende Medier Hans/hendes daværende arbejdsgiver Anden person Ingen Ved ikke 2% 2% 1% 1% 2% 1% 20% 22% I følge forældrene i undersøgelsen, er børnenes mor den primære rådgiver i forbindelse med børnenes valg af ungdomsuddannelse (5). Faren kommer på andenpladsen som rådgiver i forbindelse med børnenes uddannelsesvalg (51%). Studievejledere opleves generelt som de tredjemest anvendte rådgivere. For forældre til potentielle elever, der endnu ikke har valgt en ungdomsuddannelse, er tallene for de tre primære rådgivere mor, far og studievejledere markant højere end for de to øvrige forældregrupper, der enten for nuværende har børn på erhvervsuddannelserne, HHX og HTX eller har børn, der har fravalgt disse uddannelser. Det er en indikation på, at forældre til potentielle elever vurderer, at de Nuværende (n=142) i meget høj grad vil være involverede Potentielle (n=207) i deres børns fremtidige uddannelsesvalg. Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Forældre til potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål: 'Når dit barn skal vælge ungdomsuddannelse, hvem kommer så til at rådgive ham/hende?' 42

43 Endeligt valg af uddannelse Sp.6 Hvem tog den endelige beslutning om valget af dit barns nuværende uddannelse?* Han/hun selv Hans/hendes mor Hans/hendes far Anden person Ved ikke 2% 2% 0% 2% 1% 0% 0% 1% 1 Som i 2009-undersøgelsen vurderer stort set alle forældrene i 2010, at deres børn selvstændigt tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Moren spiller en dominerende rolle i rådgivningen omkring uddannelse både i 2009 og Blandt forældrene til de potentielle elever (1) mener 12 procentpoint flere forældre end blandt forældrene til de nuværende elever (2%) eksempelvis i 2010, at børnenes mor vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse for sine børn. 6 procentpoint flere forældre i gruppen af forældre til potentielle elever () mener i 2010 sammenlignet med forældre til nuværende elever (2%), at børnenes far vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse for sine børn. Ud fra en meget lille base indikerer tabelmaterialet, at den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, år (1), signifikant vurderer, at børnenes mor tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse, når der sammenlignes med aldersgrupperne år () og år (). Det kan formentlig være en indikator på, at mødrene med børn, der endnu ikke har valgt en ungdomsuddannelse, antager, at de i helt afgørende grad vil have indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse. Nuværende (n=142) Potentielle (n=207) Fravalg (n=312) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% * Forældre til potentielle elever har svaret ud fra følgende spørgsmål:'hvem forventer du træffer den endelige beslutning om valget af dit barns kommende uddannelse?' 43

44 44 Resultater - virksomheder

45 Kendskab til praktikordningen Sp.1 Hvordan vil du betegne dit kendskab til ordningen om at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? 1 - Har ikke kendskab til ordningen 2 21% 2 2 af de virksomheder, der ikke har praktikelever på nuværende tidspunkt, og heller ikke tidligere har haft praktikelever ansat, har intet kendskab til praktikordningen. Her er der sket et fald siden 2009, hvor det tilsvarende tal var på 3. Faldet er på 1 og peger hen imod et øget kendskab til praktikordningen. 5 - Har indgående kendskab til ordningen % 2 I 2009 var der en tendens til - trods små baser - at virksomhederne i københavnsområdet havde det laveste kendskab til ordningen om at ansætte praktikelever. Det er ikke længere tilfældet i 2010, hvor der i stedet er lavest kendskab til praktikordningen blandt virksomheder fra Jylland, der ikke har praktikelever og ikke tidligere har haft dette. Det er værd at bemærke, at kun 1 ud 10 af virksomhederne, der ikke har og ikke har haft praktikelever, har indgående kendskab til ordningen om, at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb (10%). Det er stigning på 11% (det tilsvarende tal for 2009 var ). Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base: Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) 45

46 Holdning til praktikordningen Sp.2 Hvad er din holdning til ordningen om at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Har elever i praktikforløb Har ikke elever og har heller ikke haft Har haft elever, men har det ikke længere I Københavnsområdet var der i 2009 signifikant flere virksomheder, der svarede Meget positiv. I 2010 er fordelingen nogenlunde ligelig på de tre geografiske områder. Som sidste år er der signifikant størst tilfredshed med praktikpladsordningen, blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt har praktikpladselever ,90 3,71 4, Siden 2009 er der sket en god stigning i forhold til andelen af virksomheder, der kender til praktikordningen, og tilkendegiver en Meget positiv holdning til denne. Stigningen for virksomheder, der har elever i praktikforløb, og har en Meget positiv holdning er på 1 (2 i 2010 og 21% i 2009), og for virksomheder, der ikke har elever og heller ikke har haft det, er stigningen på 2 (1 i 2010 og 11% i 2009). Den største udvikling kommer til udtryk blandt virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. Her er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der tilkendegiver en Meget positiv holdning (fra i 2009 til 1 i 2010) % 0% 1% 0% 1% 1% 2% Meget negativ (1) Negativ (2) Hverken positiv eller negativ (3) 0% Positiv (4) Meget positiv (5) Ved ikke Base: Kender til praktikordningen (n=696) 46

47 Erfaring med praktikordningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sp. 3 Hvor god eller dårlig er din erfaring med at have elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? Som i 2009 har få virksomheder i undersøgelsen Meget dårlig erfaring med at have praktikpladselever. Dog er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere, der angiver, at de har Meget dårlig erfaring med at have elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb - fra 2% i 2009 til i Som i 2009 har virksomhederne, der lige nu har praktikelever, også i 2010 signifikant bedre erfaring med praktikordningen end virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. De offentligt ansatte tilkendegiver i 2010 signifikant mere end de øvrige beskæftigelsesgrupper, at de har Meget god erfaring med praktikelever. 1% 0% 0% 1 10% 3,33 3,62 2 Meget dårlig (1) Dårlig (2) Hverken god eller dårlig (3) 51% 4,03 41% 2 0% Har elever i praktikforløb Har ikke elever og har heller ikke haft det Har haft elever, men har det ikke længere 1 7 God (4) Meget god (5) Har ingen erfaring 12% Ved ikke Base: (n=710) 47

48 Beslutning om praktikansættelse SP.4A,B,C Hvem i virksomheden er/var involveret i beslutningen om (ikke) at ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb? Virksomhedens direktion Blandt de virksomheder, der har elever i praktik, ses følgende billede: Den personaleansvarlige Mellemledergruppen Medarbejderne i fællesskab Den økonomiansvarlige 2% % 21% 1 1 Blandt de virksomheder, der ikke længere har praktikpladselever, ses følgende billede: I 2009 var virksomhedens direktion involveret i beslutningen om ansættelse af praktikelever i cirka hver anden virksomhed (5). Virksomhedens direktion er involveret i 1 færre virksomheder, når der sammenholdes med resultatet fra 2009 (4). Som i 2009 (1) er den personaleansvarlige i 2010 (1) involveret i cirka hver femte virksomhed I mere end hver anden virksomhed er direktionen involveret i beslutningen om at ansætte praktikelever (5). Det var også tilfældet i 2009 (5). I 2010 er virksomhedens direktion signifikant mere involveret i beslutningen i private servicevirksomheder end i de øvrige virksomhedstyper. Som i 2009 (30%) er cirka hver tredje Personaleansvarlige i 2010 (2) involveret i beslutningen om praktikpladselever i virksomheder, der har elever i praktik på nuværende tidspunkt. Andre Ved ikke 0% 1% 2% 0% 11% Har elever i praktikforløb (n=465) Har ikke elever og har heller ikke haft det (n=42) Har haft elever, men har det ikke længere (n=203) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 48

49 Incitament til praktikansættelse Sp.5B Hvad kunne få din virksomhed til at overveje at ansætte elever fra en erhvervs skole i et praktikforløb? At firmaet havde bedre tid til at tage sig af eleverne At der er færre økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik Større økonomiske præmier for merbeskæftigelse Større kendskab til reglerne på området Bedre aftaler med skolerne Mere gennemskuelige regler på området Bøder for ikke at ansætte elever, hvis man er godkendt Andet Det er der ikke noget der kunne Ved ikke 1 10% 0% 10% 10% 2 3 Her ses et rangordnet billede af, hvilke parametre der kan øge interessen for at modtage praktikpladselever blandt de virksomheder, der ikke har og ikke har haft praktikpladselever. I 2009 var der markant større usikkerhed om, hvad der potentielt kunne være et incitament for at overveje ansættelse af praktikelever set i sammenligning med 2010-undersøgelsen. I 2010 svarer 6 færre virksomheder end i 2009 Ved ikke til spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at overveje praktikelever (31% i 2009 til 10% i 2010 der svarer Ved ikke.) I 2010 er hovedincitamenterne for at overveje praktikelever: Bedre tid til at tage sig af eleverne (3) Færre økonomiske omkostninger ved praktikelever (2) Større økonomiske præmier for merbeskæftigelse (1). I 2009 toppede de samme incitamenter, men i en anden rækkefølge og med andre procentsatser (færre økonomiske omkostninger 20%, bedre tid 1 og større økonomiske præmier for merbeskæftigelse 1). 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base: Har ikke elever i praktik og har heller ikke haft det (n=42) 49

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006 Unges uddannelsesvalg Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 august 2006 Indhold Metode Hovedkonklusioner Tabeller Spørgeskema Metode Hovedkonklusioner

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Operate Miljøundersøgelse Jobno. DK2009-1136 20. februar 3. marts 2009

Operate Miljøundersøgelse Jobno. DK2009-1136 20. februar 3. marts 2009 Jobno. DK2009-1136 20. februar 3. marts 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Spørgeskema 2009 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 - Fax 70 27 22 25 - info@zapera.com

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed D offtlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægels Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed Kun af de unge på landets ungdomsr vil arbejde i d offtlige sektor efter dt. 6 mer,

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY Kortlægning af forbrugernes holdninger til deres banker og af mulige ændringer i forbrugsmønstre Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2015 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2014 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 Udarbejdet af: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Adresse: Vibevej 31 2400 København NV Kontakt: Maria Hansen maria@dgsnet.dk Dato: 21-03- 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER 5 2.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere