Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Transkript

1 Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 1

2 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af afdelingen... 4 Kompetenceudvikling... 8 Læringsmetoder... 9 Evalueringsstrategier Dokumentation Uddannelsesvejledning Kontaktadresser under intro-forløbet Mål Liste over de almindelige sygdomsmanifestationer Hjælpeskemaer til kompetencevurderinger Åndenød Cerebral påvirkning Akut feber Brystsmerter Kredsløbspåvirkning Mavesmerter Væske- og elektrolytforstyrrelser Den terminale patient Auditskema Stuegang Kompetencevurdering ved EBM-opgave og konferencefremlæggelse Præsentation Evalueringsskema til kollega Evalueringsskema til kollega graders evaluering Logbog Attestation for tilstedeværelse Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 2

3 Indledning Målbeskrivelsen er grundlaget for indholdet i uddannelsen og danner basis for dette uddannelsesprogram og individuelle uddannelsesplaner: Formålet med introduktionsuddannelsen i intern medicin er at konsolidere og udvide de kompetencer, der er erhvervet under den kliniske basisuddannelse til med større selvstændighed og rutine at kunne: o modtage, udrede og behandle patienter med akutte medicinske problemstillinger o varetage stuegangsfunktion for medicinske patienter, herunder følge op på undersøgelsesog behandlingsplaner o vurdere behandlingseffekt ved hyppige medicinske tilstande efter akut indlæggelse o kommunikere med patienter, pårørende og faglige samarbejdspartnere. at give lægen og specialet (repræsenteret ved den uddannelsesgivende afdeling) en mulighed for at vurdere, om intern medicin er det rigtige specialevalg for en given læge at kvalificere til ansættelse i hoveduddannelse i et af de 9 internmedicinske dobbelt-specialer Arbejdsopgaverne i introduktionsstillingen er i et vist omfang de samme som i den kliniske basisuddannelse, men introduktionslæger tildeles større ansvar og forventes at have større selvstændighed. De håndterer patienter med mere komplekse kliniske problemstillinger og i større udstrækning end læger under klinisk basisuddannelse varetager introduktionslægerne også de indlagte patienter og de ambulante/elektive patienter. Introduktionsstillingen danner således bro mellem ansættelse i klinisk basisuddannelse og i hoveduddannelse og er første led i speciallægeuddannelsen i de intern medicinske specialer. I Videreuddannelsesregion Nord er specialet repræsenteret på alle større hospitaler, samt i speciallægepraksis. Det Regionale Råd for lægers videreuddannelse har det overordnede ansvar for speciallægeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord, støttet af det regionale videreuddannelsessekretariat, kontor for lægelig uddannelse, samt de postgraduate kliniske lektorer (PKL) indenfor specialet. Det Regionale råd og sekretariatet har ansvar for afvikling af de generelle kurser under introduktionsuddannelsen. Det specialespecifikke kursus arrangeres af Dansk Selskab for Intern medicin. Der henvises til målbeskrivelsen. Den uddannelsesansvarlige overlæge vil altid kunne vejlede om disse kurser. Uddannelsesforløbet Inden ansættelsen vil lægen modtage informationsmateriale med praktiske oplysninger om: - præsentation af sygehuset - vagtinstruks - arbejdsplan - plan for introduktionsprogram, ca 1 uges varighed Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 3

4 - oplysninger om introduktionslægens hovedvejleder I forbindelse med introduktionen udleveres uddannelsesmappen, samt koder til adgang til bl. a. EPJ, WEB1000, Outlook mm. Det er vigtigt at du løbende checker sidstnævnte. Uddannelsesmappen indeholder uddannelsens målbeskrivelse samt kompetenceskemaer, logbog og uddannelsesprogrammet, samt skemaer til vejledersamtaler og udfærdigelse af uddannelsesplan (inkl. forskningsplan, karriereplan) mm. Obligatoriske kurser Målbeskrivelsen beskriver disse i detaljer. HUSK hurtigst muligt tilmelding SAMT meddele datoer til skemalægger. Lægen har fri med løn til deltagelse i obligatoriske kurser. Generelle kurser LAS-kursus 1: Varer 2 dage. Arrangeres af det regionale videreuddannelsessekretariat. Den yngre læge under uddannelse skal selv tilmelde sig kursus. Information om tilmelding og kursustidspunkter kan findes via regionale sekretariats hjemmeside: Vejlederkursus (Pædagogik 2): Varer 2 dage. Arrangeres af det regionale videreuddannelsessekretariat. Den yngre læge under uddannelse skal selv tilmelde sig kursus. Information om tilmelding og kursustidspunkter kan findes via regionale sekretariats hjemmeside: Specialespecifikt kursus Den komplekse intern medicinske patient: Varer 2 dage. Arrangeres af Dansk Selskab for Intern medicin. Den yngre læge under uddannelse skal selv tilmelde sig kursus. Information om tilmelding og kursustidspunkter kan findes via selskabets hjemmeside: Beskrivelse af afdelingen Beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø Medicinsk afdeling M er en intern medicinsk afdeling med speciale i medicinsk endokrinologi. I et samarbejde med andre medicinske afdelinger under Århus Universitetshospital modtager vi patienter fra lokalområdet med et bredt udsnit af intern medicinske sygdomme. Afdelingen har landsdelsfunktion inden for specialet medicinsk endokrinologi, hvorfor vi også modtager patienter med endokrinologiske lidelser fra andre regioner. Afdelingen består af følgende underafdelinger: Medicinsk visitationsafsnit (MVA): Med ganske få undtagelser bliver alle akutte medicinske patienter indlagt i MVA. Fra MVA bliver patienterne enten udskrevet eller viderevisiteret til indlæggelse i relevant stamafdeling. Arbejdet i MVA er præget af tæt supervision samt et tæt personligt samarbejde med læger fra andre specialer (Hepato-gastroenterologisk afdeling V, Lungemedicinsk afdeling B, Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 4

5 Reumatologisk afdeling U og Infektionsmedicinsk afdeling Q). MVA er døgnet rundt bemandet med speciallæger i tilstedeværelsesvagt. Medicinsk Afsnit M2 og M3: Begge afdelinger er brede intern-medicinske afdelinger, herudover ligger der på M3 patienter med fremskredne diabetiske senkomplikationer, herunder sår, mens der på M2 ligger patienter med hypofyse-binyrelidelser. Fem senge på M2 indgår i et afsnit med apopleksi-patienter, der behandles af et apopleksiteam bestående af læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter samt talepædagoger. M Ambulatorium: Til afdelingen er knyttet en betydelig ambulant funktion. Ambulatoriet er opdelt efter diagnoser i spor med diabetes, thyreoideasygdomme og neuroendokrinologiske sygdomme og har desuden et forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorium for intern medicinske sygdomme. Afsnit M1 ( dagshospital ). Denne afdeling ligger i forlængelse af Medicinsk Ambulatorium og tilbyder læge- og sygeplejerske kontakt i forbindelse med kortere intensive udredninger af intern medicinske og endokrinologiske patienter, lægekonsultationer, sygepleje-konsultationer samt konsultationer hos diætister og fodterapeuter. Afdeling M varetager størstedelen af endokrinologi med specielt fokus på diabetes, thyreoidea, hypofyse og binyre. De endokrinologiske patienter behandles primært i ambulatoriet samt i Medicinsk dagklinik. I Center for den Diabetiske Fod er der fællesambulatorium en gang pr uge med deltagelse af diabetolog, ortopædkirurg, sårsygeplejerske og fodterapeut. Tilsvarende er der et nært samarbejde med Gynækologiskobstetrisk afdeling med fællesambulatorium en gang om ugen (Gravide m. diabetes og andre endokrine lidelser). Afdelingen har et endvidere et tæt klinisk formaliseret samarbejde med: Neurokirurgisk afdeling (Fællesambulatorium en gang pr uge (bl.a. ptt m hypofyseadenomer)), Nefrologisk afdeling C Skejby Sygehus, (Fællesambulatorium en gang pr måned, diabetisk nefropathi). Øre-næse-hals afdelingen (Fællesambulatorium en gang pr måned (struma ptt, Cancer thyroidea m.fl.)). På de månedlige fælleskonferencer med Nuklearmedicinsk afdeling gennemgås thyroideascintigrafier, ventilations/perfusionsscintigrafier, MIBG, PET samt octreotid- og cholesterolscintigrafier m.fl. Endvidere afholdes hvert kvartal tværfaglige hypofyse konferencer med deltagelse af neurokirurger, onkologer, endokrinologer, neuropatologer og neuroradiologer Organisation af specialer og faglige funktioner Vagtfunktion Afdelingens vagtstruktur har 4 lag: Forvagt (FV) med tilstedeværelse på sygehuset alle døgnets timer, Skadestuebagvagt (SK-BV) med tilstedeværelse på sygehuset i aften og nattetimer. MVA-bagvagt (MVA-BV) med tilstedeværelse på MVA i aften og nattetimer M-bagvagt (M-BV) med tilstedeværelse på sygehuset i dag- og aftentimerne og med tilkaldevagt om natten. Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 5

6 Læge i introduktionsstilling vil primært have funktion som FV og SK-BV. FV og SK-BV rolle er primært modtagelse af akutte medicinske patienter, som indlæggelse direkte på afdelingen eller indlægges på MVA. FV har her tæt samarbejde med M-BV eller MVA-BV omkring indlæggelsesprocessen og planlægning af det umiddelbare udredningsprogram. FV varetager også arbejde på afdelingerne og tilkaldes/deltager i samarbejde med det øvrige team i genoplivning ved hjertestop Der er altid umiddelbar mulighed for konferering med mere erfarne kolleger. Uddannelse på afdelingen foregår hovedsageligt gennem det kliniske arbejde. Afdelingens indtag af endokrinologiske specialepatienter samt intern-medicinske patienter sikrer at den uddannelsessøgende læge eksponeres for et bredt spektrum af sygdomsbilleder i løbet af sin ansættelse. Supervision og vejledning Før tiltrædelse udsendes introduktionsmateriale, uddannelsesprogram, arbejdsplan samt navn på vejleder. Der fokuseres på udarbejdelse af meningsfulde, konkrete og realistiske uddannelsesplaner for den enkelte, med løbende afholdelse af vejledersamtaler til opfølgning af om planerne følges eller skal justeres, således at lægen ved endt ansættelse som minimum har opnået de beskrevne kompetencer, men gerne kommet videre efter ønske og behov. Vejleder sikrer også at der gennemføres introduktions-, evaluerings-, og slutsamtaler indenfor de angivne tidsrammer og at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for læge i samarbejde med denne. Endelig gennemfører vejleder løbende supervision af uddannelsesforløbet gennem det daglige samarbejde. Konferencer, undervisning. Dagtidsarbejdet er organiseret med morgenkonference (kl 8.30) efterfulgt af teamkonference, stuegang, røntgenkonference (kl 12.45), og middagskonference (kl 13.00). Behandlingen af patienter er organiseret i teams. Der afvikles løbende tværfaglig undervisning indenfor intern medicinske-endokrinologiske emner. Der er formaliseret klinisk undervisning en gang ugentligt (kliniske onsdagsmøder kl ) samt videnskabeligt møde en gang pr uge (torsdagsmøde kl ). Den uddannelsessøgende skal under opholdet forestå fremlæggelse ved klinisk onsdagsmøde. Endvidere fremlægges hver morgen korte kliniske cases, også her skal introduktionslægen fremlægge en eller flere gange. Forskning Afdelingen har lang tradition for udvikling og forskning på højt internationalt niveau, med en årlig videnskabelig produktion på omkring 100 artikler. Der er til afdelingen knyttet ph.d. studerende. I tilknytning til afdelingen er et klinisk forskningsafsnit (KFA) og et Forskningslaboratorium der har et tæt samarbejde. Konklusionen fra seneste inspektorrapport (22/1 2009): Afdelingen er både højt specialiseret i endokrinologi og bredt orienteret i intern medicin (inklusive akut medicin) og har dermed ideelle forudsætninger for at uddannelsessøgende på alle niveauer kan opnå de nødvendige kompetencer. Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 6

7 Det generelle indtryk er, at kompetencerne også opnås, idet man har skabt et positivt og frugtbart læringsmiljø af høj faglig kvalitet, hvor læringsprocessen er naturligt integreret i det daglige arbejde. Der er overordentligt gode rammer for supervision samt deltagelse i videnskabelige aktiviteter. Afdelingen bør imidlertid konkretisere opnåelsen af de enkelte kompetencer i uddannelsesplaner som supplement til de - i øvrigt gode - men lidt for generelle uddannelsesprogrammer, og man bør mere systematisk og løbende registrere opnåelsen af kompetencerne og evaluere dette ved regelmæssige samtaler med vejleder. Vejlederopgaven for basisuddannelse og introduktionsuddannelse kan med fordel uddelegeres til de ældre uddannelsessøgende. Afdelingen blev i inspektorrapporten bedømt til det maximale antal point på følgende delpunkter: Medicinsk ekspert, Kommunikator, Akademiker, Undervisning og Læringsmiljø Den samlede rapport kan ses på 2) Aktivitetsnøgletal:! 4) Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø: Lægestaben udgøres af 7 professorer/overlæger, 1 overlæge i MVA, 2 afdelingslæger, 6-7 læger i hoveduddannelsesforløb, 3 læger i introduktionsstilling og 3 basislæger. Alle fastansatte læger har været på vejlederkursus. Uddannelsesansvarlig overlæge er Per Løgstrup Poulsen, og uddannelses koordinerende yngre læger er Sanne Fisker og Liselotte Fisker. Før tiltrædelse tildeles en nyansat læge en klinisk vejleder, som altid vil have et højere uddannelsestrin end den nyansatte. Det er vejlederens ansvar at sikre at den nye læge har modtaget introduktionsmateriale, uddannelsesprogram, arbejdsplan o. lign. inden tiltrædelsen. Vejleder sikrer også at der gennemføres introduktions-, evaluerings-, og slutsamtaler indenfor de angivne tidsrammer og at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den nye læge i samarbejde med denne. Vejlederen er tovholder for at der sikres løbende supervision af uddannelsesforløbet gennem det daglige samarbejde, gennem dublering af enkeltfunktioner og ved gennemgang af journalmateriale. Uddannelse på afdelingen foregår hovedsageligt gennem det kliniske arbejde. Og den dominerende uddannelsesmetode er mesterlære med vejledning og supervision. Afdelingens brede indtag af blandede intern-medicinske patienter sikrer at den uddannelsessøgende læge Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 7

8 eksponeres for et bredt spektrum af sygdomsbilleder i løbet af sin ansættelse. Introlægen vil sideløbende med funktion som FV eller SK-BV med modtagelse af akutte patienter på skift være tilknyttet afdelingens enkelte funktionsområder. Introlægen deltager her under supervision i de fleste lægelige arbejdsområder indenfor hvert funktionsområde, dog under hensyntagen til faglig kompetence og personlige ressourcer for at sikre, at lægen ikke bliver sat til at udføre arbejde, som denne ikke magter. Introlægen arbejder under stigende selvstændighed men under kontinuerlig supervision af mere erfarne kolleger, og herigennem fremmes Introlægens selvstændige ansvarsfølelse i varetagelse af diagnostik og behandling overfor den enkelte patient. Oplæringen sikres altid gennem et tæt samarbejde mellem introlægen og en mere erfaren læge indenfor samme geografiske område. Alle kliniske situationer og problemstillinger indeholder en mulighed for uddannelse, der så vidt muligt udnyttes. Introlægens stuegangs- og ambulatoriearbejde varetages altid sideløbende med en mere erfaren læge Afdelingen har således ingen funktioner, hvor introlægen varetager kliniske funktioner uden let tilgængelig mulighed for løbende vejledning og supervision. Mulighed for forskningsprojekter tilstræbes tilbudt alle yngre læger med interesse herfor. Kompetenceudvikling Supervision og vejledning Under introduktionsuddannelsen skal der ske en løbende kompetenceudvikling, hvor fællesmedicinske mål opnås i en fælles forløbende proces, og hvor de enkelte kompetencer tillægges med stigende kompleksitet. Det er den yngre læges ansvar at sørge for at der sker en jævn fortløbende kompetenceevaluering, så ikke alle kompetencer skal opnås i den sidste periode af ansættelsen. Til dette er udarbejdet nedenstående skema til vejledning i planlægningen, se skema. Det er afdelingens ansvar at sørge for rimelige muligheder (de angivne læringsmetoder) og rammer for denne kompetenceerhvervelse samt uddannelsesvejledning (primært hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge). Kompetencelisten angiver de kompetencer, der som minimum skal være erhvervet. Det er altid muligt at gå videre med erhvervelse af andre kompetencer. Dette kan aftales ved introduktionssamtale eller efterfølgende justeringssamtaler. Der fokuseres i det daglige på klinisk vejledning og feedback, samt optimering af evalueringerne. I dagtiden vil lægen blive superviseret af den/de speciallæger vedkommende arbejder sammen med, enten i sengeafsnit, hvor der oftest vil være speciallæge hele dagen, og der vil være både morgenkonference og middagskonference til diskussion af patienter og problemer med mulighed for vejledning og feedback på eget arbejde. Der vil desuden være rig mulighed for vejledning ved udførelse af procedurer. I ambulatorierne vil der være speciallæge tilstede der kan vejlede. I mange ambulatorier, vil der være tid til fælleskonference med speciallæge om morgenen, hvor dagens patienter kan gennemgås, og evt møde igen sidst på dagen. Der vil desuden være løbende mulighed for vejledning og supervision, samt løbende evalueringer. Afdelingen har videokamera, der muliggør optagelse af konsultationssamtaler med efterfølgende feedback fra vejleder. Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 8

9 Vedr. uddannelsesvejledning henvises til senere afsnit. I afdelingen vil den uddannelsesansvarlige overlæge gennemgå de beskrevne uddannelsesplaner og justeringer heraf, og ofte deltage i feedback på 360 graders evalueringer. Lægen vil evt få vejlederfunktion for læge i klinisk basisuddannelse. Nedenstående skema viser fordeling for hvornår de enkelte minimumskompetencer (Komp) senest skal være opnået og godkendt i logbogen. Hvis kompetencen besiddes tidligere kan godkendelse selvfølgelig opnås før. Der er kompetencekort til vejledning og evaluering for hver enkelt kompetence i uddannelsesmappen, se også afsnit om evalueringsmetoder her og i målbeskrivelsen. Komp 1: 8 medicinske sygdomsmanifestationer Se kompetencekort 1-3 mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr. Akut feber Brystsmerter Åndenød Cerebral påvirkning Mavesmerter Væskeelektrolytforstyrr. Kredsløbspåvirkning Den terminale pt. Komp. 2: kendskab til/ mestrer tekniske færdigheder/procedurer Kunne udføre prøvetagning ved A-punktur Kendskab til procedure, udført min 1 nedlæggelse af Ventrikelsonde Kendskab til procedure, evt udføre:lumbalpunktur Komp. 3,4,6,7,8, o evaluering Komp. 5: EBM opgave X(mdr 8-10) X (foreslår mdr 6-8) Komp. 9: stuegang X Komp. 11: gøre pt. klar til amb. opfølgning X Læringsmetoder For at opnå en given kompetence kan lægen og de kliniske vejledere anvende forskellige læringsmetoder. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger og den uddannelsesgivende afdelings muligheder. De nedenfor beskrevne metoder skal ikke opfattes som en udtømmende liste, men blot som nogle almindeligt anvendte og brugbare metoder. De skal ikke nødvendigvis alle anvendes. Mesterlære bygger på et arbejdsbaseret praksisfællesskab, dvs. at mindre erfarne arbejder sammen med mere erfarne og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. Der søges løbende optimering af rammerne til dette i de kliniske funktioner Afdelingsundervisning. Den der underviser er oftest den der lærer mest. Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsprojekter Udarbejdelse af skriftligt materiale, f.eks. afdelingsinstrukser, undervisningsmateriale mm Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 9

10 Selvstudium: Det er vigtigt løbende at læse faglitteratur, som minimum indenfor de teamrelaterede og amb. ophold's fagfelter, samt områder der dækker de øvrige minimumskompetencer. Afd. har flere bøger indenfor specialerne, der er let adgang til bibliotek iøvrigt. Der er fri adgang til tidsskrifter, hvorfor det forventes at lægen orienterer sig indenfor de største medicinske tidsskrifter samt subspeciale relevante tidsskrifter, aftales ved udfærdigelse af uddannelsesplan Kursus: som minimum de obligatoriske kurser. Efter aftale med hovedvejleder evt et andet relevant kursus. Læringsdagbog. Går ud på at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. En læringsdagbog kan efter aftale med vejleder indgå i den personlige uddannelsesplan. Heri opsamles også de forskellige patientforløb, der skal anvendes til evalueringerne, med egne kommentarer til forløbet. Evalueringsstrategier Målbeskrivelsen fastlægger hvorledes målene skal evalueres, der er for hvert mål udarbejdet et evalueringsskema. Evalueringsskemaerne findes i uddannelsesmappen og kan sammen med vejledning i brugen heraf også findes i målbeskrivelsen og på DSIM s hjemmeside ( ). Ved aftale om evaluering giver YL skemaet til lægen, der skal evaluere. Denne bruger det som støtte til evalueringen og udfylder det løbende. Hvis hele kompetencemålet hermed er godkendt skriver lægen også under i logbogen. Hvis der krøves flere evalueringer inden endelig godkendelse sættes det underskrevne skema i mappen. Den læge, der giver den sidste godkendelse skriver også under i logbogen. Følgende evalueringsmetoder anvendes: Struktureret observation i klinikken. Stuegang, amb. konsultationer, samtaler. Lav aftale med den seniore læge ved starten af dagen når du ønsker og er klar til en endelig evaluering og godkendelse af en kompetence, indenfor den angivne tidsperiode. (Kompetence 2 og 9) Struktureret interview Vedr. udvalgte emner/patientgrupper, der ses sjældent, m. h. på demonstrere handlings og videnskompetence indenfor området. Du bør fra starten gøre dig klart hvilke patienttyper det drejer sig om og samle dokumentation for dit arbejde med disse patienter, så de kan bruges i forbindelse med gennemgang af disse sygdomme med klinisk vejleder i det relevante fagteam, i den angivne periode. Husk i god tid at lave konkret aftale om tid til dette. Se kompetencekortet (Kompetence 1) Læringsdagbog. Læringsdagbogen er også til læring, men bruges også som led i evaluering, som anført ovenfor. Gennemgang af portefølje. Er en del af de løbende justeringssamtaler, foretages sammen med hovedvejleder. Har man f.eks. besluttet at fokusere på at lære noget om pneumoni, kan man en periode samle cases, litteraturreferencer, røntgen beskrivelser, personlige refleksioner og lignende. En sådan samling kan også danne udgangspunkt for evaluering ved et struktureret interview. Den kan i denne forbindelse udover at demonstrere erhvervelsen af en medicinsk ekspertkompetence samtidig demonstrere Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 10

11 lægens evne, til at vurdere sin egen kunnen og behov for yderligere læring, dvs. lægens kompetencer i rollen som professionel. 360-graders evaluering: skemaer til udlevering og følgebrev findes, skal uddeles af YL til personer, afleveres til hovedvejleder, der modtager svar og giver feedback, evt sammen med uddannelsesansvarlig overlæge, der altid får kopi af resultatet. Der arbejdes mod en elektronisk gennemførelse heraf. Indtil da skal de udfyldte skemaer af respondenterne afleveres til hovedvejleder sammen med resultatskema, og der aftales tid til feedback.(kompetencerne 3,4,6,7,8,10) Audit af journaler. Udvalgte journaler (5 stk) (YL) fra vagt, ambulatorier eller stuegang. Se kompetencekortet for videre vejledning Aftal emne og type med hovedvejleder, samt tidspunkt for audit gennemførelse med hovedvejleder i den angivne periode. Skemaet udleveres til den kliniske vejleder, der laves aftale med om audit.(kompetence 11) Evidence Based Medicine (EBM) opgave med efterfølgende mundtlig fremlæggelse til afdelingsundervisning mandag eller torsdag. Opgaven består i en struktureret kort og fokuseret litteratursøgning på basis af en konkret faglig klinisk problemstilling, se skema. Planlægges med hovedvejleder tidligst muligt, så der er god tid til at lave den (Kompetence 5). Dokumentation Logbog. Når et mål er evalueret som værende endeligt opfyldt, attesterer vejlederen med sin underskrift, dato og stempel i logbogen at målet er opnået. De hjælpeskemaer, som har været anvendt til evalueringen, kan herefter smides ud eller om ønsket opbevares af introduktionslægen. Det er underskriften i logbogen der efterfølgende gælder som dokumentation. Ved afrejse vil afdelingen tilbyde at opbevare en kopi af logbogen i P- mappen i 10 år. Kursusbevis for de obligatoriske kurser. Der udleveres separat dokumentation i form af underskrevet kursusbevis for hvert enkelt kursus. Dette skal sidde i uddannelsesmappen, så det kan fremvises til klinisk vejleder/hovedvejleder når denne skal endeligt godkende kompetencerne 1,4,6,7,8,10 i logbogen Uddannelsesvejledning Det formelle overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen ligger hos den uddannelsesansvarlige overlæge sammen med den ledende overlæge. Dette ansvar er dog i det daglige uddelegeret til lægens uddannelsesvejleder, hovedvejlederen (mere senior læge) samt alle de ældre kolleger, der deltager i den daglige kliniske vejledning og evaluering, de kliniske vejledere. Ved ansættelsen udsendes introduktionsprogram, hvori der fastlægges introduktionssamtale med hovedvejleder i løbet af de første 2 uger. Afdelingen har samtaleark til alle samtaler, der giver skabelon for samtalens indhold og forløb (uddannelsesmappen). Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 11

12 Ved introduktionssamtalen omtales tidligere karriereforløb og der lægges konkret individuel uddannelsesplan for forløbet, ud fra de kompetencemål der er angivet i målbeskrivelsen, samt evt andre mål lægen måtte have. Det planlagte forløb gennemgås og evt. justeringer foretages ud fra den enkeltes baggrund. Der aftales ønske til forløb på fagteam, sengeafsnit, ambulatorier samt vagtopgaver. Der lægges plan for kursusdeltagelse, evt. undervisnings- og forskningsopgaver. Der laves aftaler om konkrete vejledersamtaler, ca hver 2. måned samt minimum ved afslutning af hver enkelt modulansættelse. Efter hver samtale laves skrfl. referat i samtaleskemaet. Alle samtaleark indsættes i uddannelsesmappen og sendes (YL) til uddannelsesansvarlige overlæge i kopi. (Slutsamtaleark kan efterflg. med fordel medbringes ved næste stillings introduktionssamtale.) Den yngre læge kan altid kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge hvis der er problemer af uddannelsesmæssig karakter under ansættelsen, der ikke kan løses alene via hovedvejlederen. Uddannelsesansvarlig overlæge kan også vælge at indgå i hovedvejledningen. Den kliniske vejledning vil foregå i de afsnit/team lægen arbejder på i det daglige. Det er beskrevet ovenfor hvordan det enkelte fagteam sikrer god løbende supervision fra ældre kollegaer i sengeafsnit og ambulatorier samt af den løbende udvikling indenfor de ikkemedicinske kompetencer. Alle læger deltager i denne gensidige vejledning og feedback i den kliniske dagligdag, hvor kompetencer læres i henhold til den plan for fordeling af kompetencetilegnelse, der findes her i programmet. Evaluering af den lægelige videreuddannelse For at vi løbende kan optimere speciallægeuddannelsen i vores afdeling, vil vi gerne løbende foretage evaluering af kvalitet og form, så resultatet kan inddrages i afdelingens daglige organisation og drift, ligesom hospitalet herved har mulighed for at monitorere videreuddannelsens kvalitet i de enkelte afdelinger og samlet. Hospitalets uddannelseskoordinerende overlæger holder årligt sammen med cheflægen statusmøde over disse evalueringer. En vigtigt og obligatorisk del af dette er udfyldelse af evaluering af uddannelsen på afdelingen, den sidste måned af ansættelsen. Denne evaluering gennemgås ved afslutningssamtalen med vejleder og kopi lægges til uddannelsesansvarlige overlæge. Der er vejledning vedr. denne elektroniske evaluering i uddannelsesmappen. Lægen anvender evaluering med sin kode, på I Videreuddannelseregion Nord vil Det Regionale Råd for lægers videreuddannelse også lave årlig status over disse evalueringer. Denne evaluering har således betydning for vurdering af afdelingens status som uddannelsessted, og om denne skal ændres. Inspektorordningen er en anden ordning til evaluering af afdelingens videreuddannelse. Denne har udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen, og der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside herom, hvor også rapporterne for de enkelte afdelinger kan ses: Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 12

13 Kontaktadresser under intro-forløbet Uddannelsesansvarlig overlæge: Overlæge dr med, Ph D, Per Løgstrup Poulsen Adresse: Medicinsk endokrinologisk afdeling M, Århus Sygehus, NBG Tlf.nr.: adresse: Det regionale kontor for lægelig uddannelse: Fuldmægtig Jeannie Rumph Adresse: Skottenborg 26, 8800 Viborg. Tlf.nr.: adresse: se link hjemmesiden Hjemmeside: Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 13

14 Mål - sorteret efter de 3 overordnede kompetencer: vagtfunktion, stuegangsfunktion, ambulatorium eller anden elektiv funktion samt efter de 7 roller Vagtfunktion Nr. Mål Roller Metoder til kompetencevurdering. 1 Varetage diagnostik, behandling og profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. En liste over 8 almindelige sygdomsmanifestationer er anført nedenfor. 2 Har kendskab til/mestrer nogle tekniske færdigheder/procedurer som beskrevet i uddannelsesprogrammet 3 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på konference 4 Varetage samtaler med patienter og pårørende på en professionel måde. 5 Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv) 6 Professionelt vurdere egen kompetence og søge supervision ved behov 7 Løbende prioritere egne arbejdsopgaver i samarbejde med hele vagtholdet 8 Vejlede og supervisere yngre kolleger og eventuelle studerende Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert Professionel, medicinsk ekspert. Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert, professionel. Professionel, medicinsk ekspert, akademiker Professionel, samarbejder, Samarbejder, kommunikator, leder/administrator Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert, leder/administrator Strukturerede interviews, godkendte evalueringsskemaer og godkendte kursus Den komplekse intern medicinske patient Struktureret observation 360 graders evaluering 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus Evidens Baseret Medicin opgave 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus 360 graders evaluering Godkendt vejlederkursus Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 14

15 Stuegangsfunktion Nr Mål Roller Metoder til kompetencevurdering. 9 Gennemføre en stuegang og lægge planer for udredning af den enkelte patient 1 Varetage diagnostik, behandling og profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. En liste over 8 almindelige sygdomsmanifestationer er anført nedenfor. 10 Planlægge og prioritere arbejdsopgaver under hensyntagen til den samlede arbejdsmængde i samarbejde med det øvrige personale. 3 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på konference 2 Har kendskab til/ mestrer nogle tekniske færdigheder/procedurer som nærmere beskrevet i uddannelsesprogrammet 4 Varetage samtaler med patienter og pårørende på en professionel måde. 5 Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv) 8 Vejlede og supervisere yngre kolleger og eventuelle studerende Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert Professionel, samarbejder Leder/administrator, professionel, samarbejder Medicinsk ekspert Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert Professionel, akademiker Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert, leder/administrator Struktureret observation og interview Strukturerede interviews, godkendte evalueringsskemaer og godkendte kurser 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus 360 graders evaluering Struktureret observation 360 graders evaluering EBM opgave 360 graders evaluering Godkendt vejlederkursus Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 15

16 Ambulatorie eller anden elektiv funktion Nr Mål Roller Metoder til kompetencevurdering. 11 Lægge adækvat plan for patient, der sættes til ambulant kontrol. Formidle planen således at det er klart for patient, praktiserende læge og ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. 6 Professionelt vurdere egen kompetence og søge supervision ved behov 2 Har kendskab til/mestrer nogle tekniske færdigheder/procedurer som nærmere beskrevet i uddannelses-programmet Medicinsk ekspert Professionel, samarbejder, Medicinsk ekspert Audit af journaler 360 graders evaluering Struktureret observation Når et mål er anført under flere af de overordnede kompetencer (vagt, stuegang, ambulatorium) er det helt valgfrit hvor kompetencen erhverves og evalueres. Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 16

17 Liste over de almindelige sygdomsmanifestationer (evalueres under mål nr 1) Åndenød Cerebral påvirkning Akut feber Brystsmerter Kredsløbspåvirkning Mavesmerter Væske- og elektrolytforstyrrelser Den terminale patient Der foreligger kompetence evalueringsskemaer til alle de ovennævnte tilstande på DSIM s hjemmeside Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 17

18 Hjælpeskemaer til kompetencevurderinger. Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling M, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus 18

19 Struktureret interview Åndenød Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ', ( " ) &* & + & - ) &. / ) 0 ( " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

20 Struktureret interview Cerebral påvirkning Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ', ( 1 2 " * ) * ) 5 6 (. / ) 0 ( " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

21 Struktureret interview Akut feber Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ', ( & 3 &% " " 4 7 ) " 2&. & 0 / ) ( " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

22 Struktureret interview Brystsmerter Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ', ( & &. / ) 0 ( " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

23 Struktureret interview Kredsløbspåvirkning Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ', ( * ) & * 2 9. / ) 0 ( " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

24 Struktureret interview Mavesmerter Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ' ( &, 3 4&. 0 / ) ) & ( " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

25 Struktureret interview Væske- og elektrolytforstyrrelser Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ', ( ) 8 ) 4& 3 4: &. / ) 0 ( " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

26 Struktureret interview Den terminale patient Evalueret på 3 forskellige patientforløb Lægens Navn: Dato: Generelle kompetencemål! & ) 8 & & " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ',. 0 ( 7 " 8 2 & & 3 4 " & * & ( " Evt. kommentarer: : Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

27 Audit Auditskema Mål nr. 11: Lægge adækvat plan for patient der sættes til ambulant kontrol. Formidle planen således, at det er klart for patient, praktiserende læge og ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. 5 journaler osv. - 4 " - " - - " & Ja Nej Ikke relevant Audit rapporten er jævnfør de i afsnit A beskrevne kriterier vurderet tilfredsstillende og kompetencen således godkendt: Dato Navn og underskrift vejleder

28 Struktureret observation og interview Stuegang Den yngre læge vurderes af vejlederen, som observerer den yngre læges under en stuegang på mindst 6 patienter. Vejlederen anvender nedenstående skema til vurdering af den. Supervisor kan være den yngre læges vejleder eller anden senior læge. JA INTRODUKTION OG FORBEREDELSE Afklarer, hvem der deltager i stuegangen, sygeplejersker, andre. Aftaler med teamet om der skal være forstuegang, eller om man skal gå direkte til patientrunden, og hvordan denne skal forløbe: f.eks. hvem skal være ordstyrer, hvem gør hvad, hvornår? Afklarer om der er organisatoriske problemer af betydning for beslutning på stuegangen, f.eks. belægning, forventet nyindlagte, forventet udskrevne og personalemangel. PATIENTRUNDE, GENNEMGANG AF PATIENTER Gennemgår hver enkelt patient og danner sig et overblik over patientforløbet i forhold til undersøgelses- og behandlingsplanen. Gennemgår indkomne prøvesvar, evt. andre undersøgelser, medicinordinationer m.m., foretager relevante opfølgninger og evt. justeringer. Varetager en effektiv konsultation med hver enkelt patient og inddrager plejepersonalets observationer og anden information. Fokuserer sammen med teamet de medicinske problemstillinger, der skal tages stilling til i forhold til undersøgelses- og behandlingsplanen. Afklarer om der er behov for ændring i forhold til planen. Resumerer forløbet sammen med patienten og planen for det videre forløb, herunder evt. estimeret tidspunkt for udskrivelse. Specificerer områder, der evt. først kan tages stilling til senere, f.eks. pga. behov for konsultation ved ældre kollega, tilsyn, konference m.m. Sikrer sig, at patienten har forstået plan og beslutning. Afslutning Sammenfatter stuegangen sammen med teamet, fokuserer problemstillinger og rationaliserer disse til: 1) problemer, der er/kan afhandles her og nu, 2) patienter, der skal gennemgås yderligere før stillingtagen (evt. ved senior kollega) og 3) problemer, der skal håndteres på konference. Resumerer aftaler med personalet, f.eks. bestilling af undersøgelser og behandling, hvornår laves henvisninger, recepter, epikriser m.m. og hvornår vil der blive fulgt op på stuegangen, evt. information til vagthold. Evaluerer stuegangsforløbet sammen med personalet. F.eks. hvad forløb godt, hensigtsmæssigt, tilfredsstillende, hvad gjorde ikke? (evalueringspunkter skal være aftalt inden stuegang begynder) Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt - ( ja i alle felter) Navn på yngre læge Supervisors underskrift Dato:

29 EBM-opgave Kompetencevurdering ved EBM-opgave og konferencefremlæggelse Mål 5: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv) Lægens navn: Dato: Denne opgave omfatter 1) At du definerer en problemstilling, du vil analysere nærmere og formulerer dit problem til et spørgsmål, som søges besvaret i litteraturen. 2) At du foretager en litteratursøgning og vurderer de arbejder du finder. Vælg hvilke arbejder, der kan bruges til at besvare spørgsmålet. 3) At du udarbejder en konferencepræsentation (varighed ca minutter) over dine resultater. Præsentationen evalueres af vejleder og 2 andre kolleger på nedenstående skema. På baggrund af fremlæggelsen og evalueringerne mødes vejleder og uddannelsessøgende læge med henblik på feedback og godkendelse. & " &! ; ) & < ) & # " & $ - & ' & & Evt. kommentarer: :

30 EBM-opgave Præsentation Evalueringsskema til kollega 1 Mål: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv) Lægens navn: Dato: & " &! ; ) & < ) & # " & $ - & ' &( & Evt. kommentarer: Afleveres efter udfyldelse til vejleder

31 EBM-opgave Præsentation Evalueringsskema til kollega 2 Mål: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv) Lægens navn: Dato: & " &! ; ) & < ) & # " & $ - & ' &( & Evt. kommentarer: Afleveres efter udfyldelse til vejleder

32 360-graders evaluering, ledsagebrev til skema Kære samarbejdspartner, Læger skal mestre en række kompetencer udover de rent medicinsk faglige. De skal være gode til at samarbejde, kommunikere, administrere, planlægge og undervise osv. Som et led i udviklingen af alle disse kompetencer er der brug for samarbejdspartneres vurdering. På vedlagte skema vil vi derfor bede om, at du så omhyggeligt som muligt vurderer lægens adfærd på en række felter. På skemaet beskrives en læges adfærd, eksempelvis Denne læge anvender et letforståeligt sprog. Du skal så med et kryds markere, om lægen lever op til denne adfærd sjældent, ofte eller næsten altid. Du kan formentlig ikke vurdere alle områder. Det er vigtigt, at du på de områder, hvor du ikke kan bedømme lægen anvender kolonnen kan ikke bedømmes. Der er plads på skemaets bagside til, at du kan skrive kommentarer. Både positive og mere kritiske kommentarer er af stor værdi. Kommentarer har størst værdi, når de er konkrete, meget gerne med konkrete eksempler. Din besvarelse er anonym. Når du har udfyldt skemaet bedes du sende det med intern post til..., som samler svarene og varetager feedback samtalen med den læge der bedømmes. TAK for hjælpen

33 360 - graders evaluering Kommunikation samarbejde Administrator Professionel Akademiker... Navn på den læge der evalueres 1 Anvender et letforståeligt sprog 2 Lytter og giver plads til samtalepartner(re) 3 Fremstiller en faglig problemstilling på en forståelig måde under hensyntagen til modtagerens forudsætninger 4 Journalnotater, epikriser og lign. bygges logisk op og holdes i et klart og forståeligt sprog 5 Tager i et skriftligt notat/meddelelse højde for, hvem der er modtager 6 Planlægger sit eget arbejde under hensyntagen til andre personalegrupper og pårørende 7 Er lydhør overfor samarbejdspartneres behov 8 Gør fornuftigt brug af kollegers og andre personalemedlemmers viden og erfaringer 9 Er hjælpsom og fleksibel 10 Vejleder og superviserer ved behov 11 Klarer sit arbejde indenfor en rimelig tidsramme 12 Prioriterer sine arbejdsopgaver fornuftigt 13 Tager medansvar for sin faggruppes samlede arbejdsforpligtigelse (f.eks. et vagtlags forpligtigelse til at dække vagten eller sørge for journalskrivning) 14 Færdiggør papirarbejde (epikriser, breve mv) til rimelig tid 15 Vurderer sine egne kompetencer og begrænsninger realistisk 16 Søger hjælp ved behov 17 Tager højde for etiske overvejelser i patientbehandlingen 18 Demonstrerer en etisk korrekt holdning i omtalen af patienter 19 Argumenterer rationelt på baggrund af videnskabelig viden 20 Kan opstille en hypotese og forholde sig kritisk til den (i forbindelse med konkrete sygehistorier) 21 Anvender tilgængelige informationskilder (lærebøger, tidsskrifter, databaser) Sjældent Ofte Næsten altid Kan ikke bedømmes

34 360-grader, Vejleder skema til opgørelse af besvarelser; Antal besvarelser (N= ) Kommunikation samarbejde Administrator Professionel Akademiker... Navn på den læge der evalueres 1 Anvender et letforståeligt sprog 2 Lytter og giver plads til samtalepartner(re) 3 Fremstiller en faglig problemstilling på en forståelig måde under hensyntagen til modtagerens forudsætninger 4 Journalnotater, epikriser og lign. bygges logisk op og holdes i et klart og forståeligt sprog 5 Tager i et skriftligt notat/meddelelse højde for, hvem der er modtager 6 Planlægger sit eget arbejde under hensyntagen til andre personalegrupper og pårørende 7 Er lydhør overfor samarbejdspartneres behov 8 Gør fornuftigt brug af kollegers og andre personalemedlemmers viden og erfaringer 9 Er hjælpsom og fleksibel 10 Vejleder og superviserer ved behov 11 Klarer sit arbejde indenfor en rimelig tidsramme 12 Prioriterer sine arbejdsopgaver fornuftigt 13 Tager medansvar for sin faggruppes samlede arbejdsforpligtigelse (f.eks. et vagtlags forpligtigelse til at dække vagten eller sørge for journalskrivning) 14 Færdiggør papirarbejde (epikriser, breve mv) til rimelig tid 15 Vurderer sine egne kompetencer og begrænsninger realistisk 16 Søger hjælp ved behov 17 Tager højde for etiske overvejelser i patientbehandlingen 18 Demonstrerer en etisk korrekt holdning i omtalen af patienter 19 Argumenterer rationelt på baggrund af videnskabelig viden 20 Kan opstille en hypotese og forholde sig kritisk til den (i forbindelse med konkrete sygehistorier) 21 Anvender tilgængelige informationskilder (lærebøger, tidsskrifter, databaser) Sjæl- Dent N= Ofte N= Næsten alltid N= Kanikke bedømmes N=