FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 Rammer - Forstæderne del 2 FORSLAG

2

3 Rammerne _ 14. Indledning Generelle rammebestemmelser Forstæderne Større lokalby: Nr. Lyndelse / Nr. Søby...17 Mindre lokalbyer: Det åbne land: Nr. Broby...23 Allested / Vejle Ferritslev / Rolfsted...33 Rammelagte bebyggelser m.v Landbrugslandet Mindre lokalbyer: Gislev...54 Espe...60 Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Skov- og bakkelandet Mindre lokalbyer Brobyværk Korinth Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Det maritime sydfyn Hovedby: Faaborg Mindre lokalbyer: Horne V. Aaby Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Motorvejsbåndet Hovedby: Ringe Større lokalbyer Årslev/Sdr. Nærå Ryslinge Kværndrup Rammer Generelle rammebestemmelsert

4 2 Rammer Generelle rammebestemmelsert

5 14. Indledning Kommuneplan 2009 er den første kommuneplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. Den er udarbejdet med udgangspunkt i kommuneplanerne fra de tidligere kommuner: Broby, Årslev, Ringe, Ryslinge og Faaborg kommuner og Fyns Amts regionplan. Kommuneplanens rammer er en harmonisering af bestemmelserne fra de tidligere kommuneplaner. Desuden er indarbejdet ændringer, som følge af byudviklingsønsker og justeringer, der var på vej i de tidligere kommuner. Ligeledes har ny lovgivning haft betydning. Rammerne fastlægger de overordnede regler for byggeri og ændret anvendelse. De overordnede rammer kan detaljeres med lokalplaner og danner i det hele taget baggrund for administrationen. Grundlag for lokalplaner Rammerne danner grundlag, når der skal udarbejdes lokalplaner. Det betyder, at lokalplaner kan fastsætte bestemmelser, som er mere detaljerede og strammere end rammene. Ønsker kommunalbestyrelsen, at vedtage projekter, der ligger ud over rammerne, skal disse ændres inden lokalplanen kan vedtages. Grundlag for administration Rammerne danner sammen med resten af kommuneplanen og andre kommunale planer administrationsgrundlag for sagsbehandling. I byzoner og sommerhusområder, hvor der ikke er lokalplaner, er rammene grundlag for behandling af bl.a. byggesager. I landzoneområder er rammerne grundlag for behandling af landzonetilladelser m.v. Hvis en ansøgning om byggetilladelse strider mod rammerne, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod byggeriet eller en ændret anvendelse. Ændring af rammer Der kan opstå situationer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at fremme et projekt, som strider mod rammerne. Det kan være, at der kommer nogle gode projektønsker, som ingen havde tænkt på ved kommuneplanens vedtagelse, og som rammerne derfor ikke har taget højde for. Hvis det er mindre ændringer som ikke kræver lokalplan, har kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige rammerne. Det kan være i forbindelse med mindre bygge- eller anlægsarbejder, som ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. 3 Hvis det er et mere omfattende projekt, typisk hvor der også skal udarbejdes lokalplan, kan kommunalbestyrelsen ændre rammerne med et tillæg til kommuneplanen. Udarbejdelse af tillæg til kommuneplan skal ske efter de samme procedurer som ved udarbejdelse af kommuneplanen. Oftest vil tillæg til kommuneplanen blive udarbejdet samtidig med lokalplanen. Kommuneplanens rammedel formelt Kommuneplanens rammedel skal i henhold til planlovens 11, stk. 3, 5 og 6 fastlægge rammer for indholdet af lokalplaner. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel (Planlovens 12, stk. 3) eller rækkefølgebestemmelser. Såfremt arealet er udlagt til offentlige formål, eller arealet er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, kan forbudet kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Efter planlovens 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan gælde indtil et år. I dette tidsrum skal kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan, der detaljeret fastlægger, hvad området må anvendes til. Opbygning af rammerne Rammedelen indeholder dels fælles rammer, der gælder for hele kommunen og dels bestemmelser for de enkelte rammeområder. Rammerne er opbygget på den måde, at de omfatter et afgrænset geografisk område og fastlægger en hovedanvendelse: boliger, erhverv m.v. Disse kan igen være opdelt efter anvendelse som eksempelvis tæt-lav eller åben-lav boliger. Bestemmelser og opdelinger tager udgangspunkt i PlanDK2 standarden, som er en model for kommunale plandata udsendt af Miljøministeriet og Servicefællesskabet for geodata. Hvert rammeområde har et nummer, som er sammensat på følgende måde: 3 bogstaver fra områdets navn Anvendelsesbogstavs koden - Et fortløbende nr. Rammer Generelle rammebestemmelsert

6 Eksempel: et boligområde i Brobyværk har følgende nummer: Bro.B.1. Anvendelses bogstavs koder: C Centerområder B Boligområder BE Blandet bolig- og erhvervsområder E Erhvervsområder O Områder til offentlige formål R Rekreative områder S Sommerhusområder T Teknisk Anlæg L Landområder Ændringer Der er med de nye rammebestemmelser sket en harmonisering af de tidligere kommuneplaner. Det gælder både med hensyn til indhold og opbygningen af rammerne. Desuden er der sket ændringer som følge af lovgivning m.v. I det følgende er de væsentligste generelle ændringer angivet. Ved specifikke ændringer for enkeltområder er det anført ved det pågældende rammeområde. Det er kun de væsentlige ændringer der er nævnt idet følgende og det tilrådes at sammenligne de tidligere rammer med de nye hvis der er tvivl. Generelle ændringer De tidligere betegnelser for rammeområder er angivet i ( ) efter de nye rammebetegnelser. Der er sket justeringer og sammenlægning af rammeområder. Dette fremgår af angivelserne i parenteserne. Desuden er der enkelte områder i det åbne land, som er helt udgået. Disse er angivet sidst i dette afsnit. Bebyggelsesprocent Med baggrund i det nye bygningsreglement er bebyggelsesprocenten de fleste steder hævet, idet overdækkede terrasser, udestuer og den del af udhuse, carporte, garager m.fl. der samlet overstiger 35 m² nu skal medregnes. Ændringen giver således ikke mulighed for væsentlig mere bebyggelse. I enkelte områder vurderes det ud fra bebyggelsens karakter om bebyggelsesprocenten hæves mere eller mindre end de generelle 5 %. Eksempelvis er der i nogle sommerhusområder kun sket forøgelse fra 12,5 til 15 %. 4 Erhverv I erhvervsområder med en maksimal højde på 8,5 m er en tidligere maksimal bebyggelse på 1/3 af grunden og 2 m³ pr. m² grund ændret til en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Det betyder at der er mulighed for byggeri af et større volumen. Flere bestemmelser er udtaget idet de er reguleret af anden lovgivning. Eksempelvis krav om dokumentation for overholdelse af vejledende miljøgrænser. Der er fastlagt miljøklasser for erhvervsområder, som supplerer eller erstatter tidligere bestemmelser om erhvervstyper, hvor der ikke er nævnt andet i rammerne. Det er præciseret i hvilke områder, der må være boliger. Boldbaner og idrætsanlæg Idrætsanlæg er ændret til rekreative områder uden bebyggelser, medens skoler, idrætshaller, klubhuse m.v. er beliggende i offentlige områder. Offentlige formål Der er sket en harmonisering og konsekvensrettelse af de forskellige områder. Det vil sige, at hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, er muligheden for bebyggelse sat ens i forhold til anvendelsen. Centerområder / Blandet bolig og erhverv Der er foretaget en justering af de forskellige områder således, at centerområder i de mindre bebyggelser er ændret til blandet bolig og erhverv. For begge typer er desuden sket en justering af bebyggelsesprocenterne så hver enkelt område har ens bebyggelsesprocent uanset anvendelse. Som modvægt er indsat bestemmelser om fri- og opholdsarealer. Sommerhusområder Bygningers maksimale højde er ændret til højst 4,5 m fra i de fleste tilfælde 6,5 m. Ændringer specielt for de enkelte gl. kommuner Broby Kommune Ensartede bestemmelser om bebyggelsens udseende er flere steder udtaget eller ændret så det er ved lokalplanlægningen at disse fastlægges. Bestemmelser i centerområder om at butik og fremstillingsvirksomhed kun må etableres i bebyggelsens underetage er udtaget. Rammer Generelle rammebestemmelsert

7 Ringe Kommune Krav til mindste grundstørrelse for åben-lav boligbebyggelse er de fleste steder ændret fra 800 m² til 700 m². Udgåede rammeområder Gl. Broby Kommune 5.B.11, 5.LA.7 og 5.E.5 Radby Gl. Årslev Kommune L 511 Lindskov L 512 Dømmestrup L 513 Lumby L 514 Freltofte L 515 Tarup L 516 Hudevad Gl. Ringe Kommune SHØ.B.01, SHØ.B.02, SHØ.C.01, SHØ.C.02, SHØ.O.01, SHØ.O.02, SHØ.R.01 og SHØ.I.01 Sdr. Højrup HAV.C.01 Havndrup Gl. Faaborg Kommune B.1.5, B.1.6 og E.1.3 Haagerup O.4.6 Bøjden Områderne er mindre bebyggelser m.v. som efter vedtagelsen af kommuneplanen reguleres af planlovens landzonebestemmelser og den administrationspraksis der er vedtaget herfor. Det vil sige, at områderne sidestilles med de øvrige mindre bebyggelser i det åbne land. 5 Rammer Generelle rammebestemmelsert

8 15. Generelle rammebestemmelser Nedenstående generelle rammer gælder for alle kommuneplanens rammeområder. Ud over disse generelle rammer er der til hvert rammeområde også specifikke bestemmelser, som retter sig mod det enkelte område. Der kan i enkelte rammeområder være afvigelser fra de generelle rammer, da det vil være de specifikke der gælder. Generelle rammebestemmelser for områdernes anvendelse C - Centerområde Områderne skal anvendes til centerformål, dvs. butikker, liberale erhverv, servicevirksomhed, offentlige formål, boliger, parkering samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne. Bebyggelsernes udformning, tæthed og funktion skal skabe et centermiljø, som svarer til byens størrelse og opland. B - Boligområder Boligområder skal anvendes til helårs boligformål med de bebyggelsestyper, der er nævnt konkret i rammerne for hvert enkelt boligområde. Bebyggelsesformerne omfatter: - Åben/lav bebyggelse (fritliggende enfamiliehuse) er boliger der ligger enkeltvis på grunde. der skal være minimum 700 m² grundareal pr. bolig. - Tæt-lav bebyggelse (dobbelt-, række-, kæde-, klyngehuse m.m.) er boliger som er sammenbyggede. Der skal være minimum 400 m² grundareal pr. bolig incl. fælles opholds-, vej- parkeringsarealer. Der skal være et sammenhængende grundareal på minimum 250 m² i tilknytning til hver enkelt bolig. - Etageboliger er boligejendomme, hvor der som minimum er tre boliger over hinanden med vandrette lejlighedsskel imellem eller fire boliger der ligger over og ved siden af hinanden med lodrette og vandrette lejlighedsskel. Det skal i forbindelse med den detaljerede planlægning sikres, at der er adgang til fælles lege- og opholdsarealer (lokalplanlægning og byggetilladelser). Tæt-lav- og etagebebyggelse må kun opføres efter en samlet godkendt bebyggelsesplan for det pågældende område. Bebyggelsesplanen skal sikre at området disponeres hensigtsmæssigt. For samtlige boligområder gælder, at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende fællesanlæg, som f.eks. fælleshuse, fælles carport/garageanlæg, cykelskure og affaldshuse. I forbindelse med lokalplanlægningen kan der yderligere planlægges for varmecentraler, institutioner, og mindre butikker til områdets daglige forsyning. Endvidere kan det tillades, at der på den enkelte ejendom drives sådan erhvervsvirksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder. Virksomheden må ikke ændre områdets karakter af boligområde og må ikke påføre omgivelserne ulemper. Virksomheden må ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. BE - Blandede bolig og erhvervsområder Blandede bolig- og erhvervsområder skal anvendes til boligformål i form af helårsboliger samt mindre erhvervsformål eller offentlige formål. Der kan kun etableres erhverv inden for området under forudsætning af at der fortsat opretholdes en bolig på ejendommen. Mindre erhvervsformål kan omfatte håndværks- og serviceprægede virksomheder indenfor fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel o.s.v. indenfor miljøklasse 1-3. I tilknytning til en produktionsvirksomhed kan etableres butik med salg af egne produkter. Butikken må kun udgøre en mindre del af virksomheden. E - Erhvervsområder Områderne skal anvendes til erhvervsformål. Der skal ved den detaljerede disponering af områderne samt i forbindelse med godkendelse af virksomheder efter miljøloven tages vidtgående hensyn til miljøpåvirkningen af de tilgrænsende områder. Således at virksomhederne ikke påfører tilgrænsende områder væsentlige miljøgener i form af støv, røg, lugt, støj eller rystelser. De enkelte områder skal desuden søges opdelt således, at de indbyrdes miljøgener undgås mest muligt. Opdelingen sker ved angivelse af hvilke miljøklasser og dermed hvilke typer virksomheder der kan etableres i det pågældende område. Virksomhedsklassificeringen er dannet på baggrund af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. 6 Rammer Generelle rammebestemmelsert

9 Generelle rammebestemmelser - fortsat Virksomhedsklassificering (Virksomhedsklasser) Klasse 1: Virksomheder og anlæg der ikke giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der kan integreres med boliger. Virksomhedstyper: Kontor, mindre værksteder, butikker, liberale erhverv og lignende virksomheder. Detailhandelsbutikker som bilforhandlere, trælasthandel og lignende forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper. Klasse 2: Virksomheder og anlæg der kun i ganske ubetydelig grad giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der normalt kan placeres sammen med boliger. Virksomhedstyper: Laboratorier, elektronikværksteder, mindre engroshandel, mindre bogtrykkerier og lignende virksomheder. Klasse 3: Virksomheder og anlæg der kun i mindre omfang giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der normalt kan placeres i et blandet bolig- og erhvervsområde. Virksomhedstyper: Service-, lager-, værksteds-, engroshandels og håndværksvirksomheder samt lignende virksomheder. Klasse 4: Virksomheders anlæg og funktioner der betegnes som egentlige produktionsvirksomheder men den mindre miljømæssigt belastende del af denne type virksomheder. Virksomhedstyper: Levnedsmiddelindustri, tekstil- og beklædningsindustri, mindre betonvarefabrikker, overfladebehandling og autolakering rotations- og bogtrykkeri. Klasse 5: Produktionsvirksomheder, anlæg og funktioner der miljømæssigt er mere belastende i forhold til omgivelserne. Virksomhedstyper: Maskinfabrikker, betonfabrikker, farve- og lakindustri, engrosbageri, mindre møbelfabrikker, plastvarefabrikker. Klasse 6: Industrivirksomheder, anlæg og funktioner der miljømæssigt belaster omgivelserne støjmæssigt i betydeligt grad. Omfatter ikke virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Virksomhedstyper: Større maskinfabrikker, cement- og beton- støberier, korn- og foderstofvirksomhed, større møbel- og trævarefabrikker. Beskrivelsen af virksomhedstyper er ikke udtømmende, men vejledende 7 Rammer Generelle rammebestemmelsert

10 Generelle rammebestemmelser - fortsat Kun i erhvervsområder med erhverv op til klasse 3 må der etableres boliger i tilknytning til erhverv. I de øvrige erhvervsområder må der ikke etableres boliger eller forefindes selvstændige boliger, idet det vil give begrænsninger for virksomhedernes drift da kravene til bl.a. støj vil blive skærpet. I erhvervsområder må der etableres offentlige funktioner såfremt de ikke adskiller sig fra de i øvrigt tilladte erhvervstyper med hensyn til miljøfølsomhed og miljøbelastning. For samtlige erhvervsområder gælder, at uanset bestemmelserne om maksimale bygningshøjder kan der med kommunalbestyrelsens særskilte godkendelse opføres skorstene, antenner eller andre bygningsdele af tilsvarende karakter i større højde, når det vurderes nødvendigt for virksomhedens drift. Endvidere gælder, at ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse eller lignende skal gives et ordentligt udseende. I enkelte erhvervsområder kan der etableres butikker, som alene forhandler særlige pladskrævende varer. O - Offentlige områder Områderne skal anvendes til offentlige formål, det kan være i form af uddannelses- sundheds-, kulturelle, administrative samt sociale formål. For samtlige områder til offentlige formål gælder, at områdernes anvendelse ikke er snævert bundet til de nuværende funktioner. Det er i rammerne angivet, hvilke funktioner der i dag er eller påtænkes placeret i områderne, men kommunalbestyrelsen kan gennem sin sektorplanlægning eller på anden måde beslutte, at andre offentlige eller tilsvarende funktioner skal indpasses såfremt anvendelsen er af samme karakter. R - Rekreative områder Områderne skal anvendes til rekreative formål i form af grønne områder, kolonihaver, ferie- og fritidsområder. Eksisterende stier og adgangsveje skal bevares. Grønne områder Byparker, boldbaner, legepladser, nyttehaver og lignende. Der kan som hovedregel ikke opføres bebyggelse i områderne ud over skure m.v. som er tilknyttet driften i/ af områderne. Kolonihaver Kolonihaveområderne er opdelt i varige og ikke varige kolonihaveområder. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelsen må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet steds i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal. Ikke varige kolonihaver vil kunne nedlægges uden erstatningsareal. Ferie- og fritidsområder Anvendes til campingpladser, feriecentre, lystbådehavne m.v. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem. S - Sommerhusområder Sommerhusområder skal anvendes til sommerhusbebyggelse og anden rekreativ anvendelse. Grunde i sommerhusområder til sommerhuse skal mindst være m² Naturområder skal så vidt muligt sikres ved lokalplanlægning. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem. T - Teknisk anlæg Omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg, kommunikationsanlæg, renseanlæg, vindmøller m.v. L - Landområder Landområder er landzoneområder, hvor der er særlige kulturmiljøer, naturområder m.v. Disse områder og anlæg skal udformes under hensyntagen til de specifikke forhold i området og det omgivende landskab i overensstemmelse med retningslinierne for det åbne land. 8 Rammer Generelle rammebestemmelsert

11 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner Detailhandel Butikker kan etableres inden for den fastlagte detailhandelsstruktur, som fremgår af retningslinierne om detailhandel i afsnit 4. Detailhandelsområder og rammer for udbygning og butiksstørrelser fremgår af hovedstrukturens afsnit om detailhandel (Ramme for udbygning ) og bestemmelser for de enkelte lokalområder. For hvert detailhandelsområde er der fastlagt en samlet arealramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål med angivelse af den maksimale butiksstørrelse for de enkelte butikker. Ud over mulighederne i bymidter og lokalcentre kan der placeres enkeltliggende butikker til lokal forsyning med et maksimalt butiksareal på m 2. Kommunalbestyrelsen vil være tilbageholdende med at tillade enkeltliggende butikker uden for de afgrænsede områder, da et af de overordnede mål er at skabe koncentrerede indkøbsmiljøer i bymidteområderne. Der skal under alle omstændigheder være mindst 500 m mellem enkeltliggende butikker og bymidteafgrænsningerne. Der kan desuden etableres mindre butikker, der ligger i tilknytning til en produktionsvirksomhed til salg af egne produkter på følgende vilkår: - butikkens størrelse skal stå i rimelig forhold til de produkter, som virksomheden selv producerer, - butikken skal ligge i tilknytning til den virksomhed, der producerer de varer, som forhandles i butikken. I særligt udpegede erhvervsområder, samt i lokalbyer og landsbyer kan der planlægges for butikker med særligt pladskrævende varegrupper (biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer) Den maksimale butiksstørrelse fremgår af rammerne for lokalområderne. Lokalplaner for områder med detailhandel skal fastlægge butikstyper (dagligvarer, udvalgsvarer og/eller butikker til særligt pladskrævende varegrupper) samt maksimale butiksstørrelser. Bruttoetagearealet til butiksformålet beregnes efter bestemmelserne i planloven (og bygningsreglementet). Bebyggelsens omfang m.v. Bebyggelsesprocenten beregnes efter bestemmelserne i bygningsreglementet (BR08). Bebyggelsesprocenterne for de enkelte rammeområder er baseret på det nye Bygningsreglement 2008 (BR08). Hvor intet andet er oplyst 9 om bebyggelsesprocent, bygningshøjde og grundstørrelser, er det bygningsreglementet (BR08), der gælder. Følgende særlige bestemmelser gælder for hele kommunen med mindre andet er anført under det enkelte rammeområde.: Hvis huse med udnyttet tagetage forsynes med kviste må størrelsen af kvistene ikke overstige halvdelen af tagfladen. I sommerhus- og boligområder fastlægges følgende bestemmelser for huse i en etage, for at undgå oprettelse af 1. sal og dermed indbliksgener: Sommerhusområder: 1. Den totale højde af bygninger må højest være 4,5 m over eksisterende terræn 2. Højden fra eksisterende terræn til skæring mellem tag og ydervæg må maksimalt være 3 m. Ved ensidig taghældning kan den høje side af huset være op til 4 m høj 3. Der tillades ikke kviste på ét etages hus 4. Der skal mindst være en afstand fra huset til vej, sti og skel på 5 m Boligområder: 1. Den totale højde af bygninger må højest være 5 m over eksisterende terræn 2. Højden fra eksisterende terræn til skæring mellem tag og ydervæg må maksimalt være 3,5 m. Ved ensidig taghældning kan den høje side af huset være op til 4,5 m høj 3. Der tillades ikke kviste på ét etages hus Der gælder følgende for fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og sammenbyggede huse: 1. Den maksimale højde af bygningerne må ikke overstige 1,4 gange afstanden til naboskel og sti 2. Den maksimale højde af bygninger med beboelse på samme grund må ikke overstige 0,4 gange afstanden 3. Den maksimale højde af bygninger er 8,5 m Rammer Generelle rammebestemmelsert

12 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat 4. Der skal mindst være en afstand fra huset til vej, sti og skel på 2,5 m med mindre andet er fastlagt i en lokalplan. Bygningers højder betegnes som følger: 1. Bygninger i 1 etage er defineret ovenfor ved hjælp af højder 2. Bygninger i 1½ etage er bygninger hvor der er mulighed for at udnytte tagrummet, og hvor en evt. trempel ikke overstiger 1 m 3. Bygninger i 2 etager er bygninger hvor 2 etager er udnyttet over hinanden. Ydervæggene kan være ført helt op til taget som en flade eller der kan være mansard tag på Terrænregulering Terrænet skal i videst mulig udstrækning bevares, så landskabet ikke unødigt ændres/ødelægges af store reguleringer af terrænet. Terrænforskelle skal så vidt muligt optages ved forskydning af bygningsniveauerne, eller der skal bygges langs med terrænkoterne med forholdsvis smalle bygningskroppe. Det skal undgås, at bygge helt på tværs af grundene, da selv små terrænforskelle da vil give forholdsvis store terrænspring. De detaljerede regler for det enkelte område fastsættes i den til området hørende lokalplan. Terrænregulering på mere end +- 0,5 m og nærmere skel end 0,5 m forudsætter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. Fælles opholds- og legearealer Størrelse af opholds- og legearealer skal fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen eller ved byggesagsbehandlingen. Opholds- og legearealerne skal være af god kvalitet med mulighed for ophold på et areal af privat/halvprivat karakter med beplantning. Altaner samt tagterrasser på mindst 4,5 m² kan i særlige tilfælde indgå i beregning af opholdsarealer. Opholds- og legearealer kan etableres fælles for flere ejendomme, også i områder domineret af erhvervsbebyggelse. I nye boligområder skal der udlægges samlede fælles friarealer af en rimelig størrelse og placering til ophold og leg, når der kan opføres mere end 4 tæt-lave eller etageboliger eller flere end 8 åben-lave boliger. Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal der udlægges opholds- og legearealer efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde, dog mindst efter BR. I områder udlagt til centerformål eller erhvervsformål, skal der udlægges fri- og opholdsarealer til eventuelle beboere, samt ansatte i butikker og virksomheder efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde. Veje Indfaldsvejene skal forbedres således, at de får et helhedspræg. Helheden skabes gennem en regulering af bygningsfacaderne, ved at undgå dominerende skiltning, reklamer, oplag m.v. og ved en samlet planlægning for beplantning langs vejene. I forbindelse med lokalplanlægning eller vejprojektering vurderes behov og ønsker om særlige bestemmelser for vejudlæg og udstyr. Parkering Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning skal der sikres følgende antal P-pladser på egen grund eller ved tinglyst aftale på nabogrund: Boliger: - min. 2 pladser pr. åben/lav bolig - min. 2 plads pr. tæt lav bolig - min. 1½ plads pr. etageboliger Dagligvarebutikker, grill- og burgerbarer, spillehaller, døgnkiosker: - 1 plads pr. 12,5 m2 nettobutiksareal Øvrige butikker og erhvervsformål, kontor og serviceerhverv, motionscentre o. lign.: - 1 plads pr. 50 m 2 bruttoareal Lagerbygninger: - 1 plads pr. 100 m 2. Hoteller: - 1 plads pr. værelse Restauranter: - I ældre byområder 1 plads pr 10 siddepladser - I nye byområder 1 plads pr. 4 siddepladser 10 Rammer Generelle rammebestemmelsert

13 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat Konferencerum, teatre, biografer, forsamlingslokaler og lignende: - 1 plads pr. 7 siddepladser Idrætshaller og sportsanlæg: - 1 plads pr. 10 personer som hallen må rumme. - 1 plads pr. 4 siddepladser I områder med blandet anvendelse skal alle funktioner vurderes. Eksempelvis i et blandet bolig- og erhvervsområde skal der mindst være 2 p-pladser pr. boliger og udlægges mindst 1 p-plads pr 50 m² erhvervsareal. Der kan i forbindelse med byggetilladelse vurderes i hvilket omfang alle parkeringspladser skal etableres ved nybyggeriet, eller om de skal udlægges til senere etablering hvis det skønnes at behovet ikke er så stort ved det aktuelle byggeris anvendelse. Især i erhvervsområder kan der være meget forskel på behovet for parkeringspladser i forhold til anvendelsen af bygningerne. For at der efterfølgende kan ske anvendelsesskift skal der altid udlægges 1 plads pr. 50 m² bruttoetageareal. I forbindelse med byggesagsbehandlingen vil det blive fastlagt hvor mange p-pladser der skal anlægges, vurderet ud fra et aktuelt behov. Hvis det efter ibrugtagning viser sig at behovet er større end det anlagte antal, kan kommunen kræve yderligere p-pladser etableret. Der skal indenfor offentlige områder eller i tilknytning til hvert område sikres tilstrækkelige parkeringsmuligheder set i forhold til anvendelsen. Stier Eksisterende stier skal bevares for offentlighedens færdsel. I lokalplaner hvor det er relevant skal det angives, hvordan der opnås adgang til det overordnede stinet. Hvis det kræver arealudlæg til stier indenfor lokalplanområdet, skal dette sikres i lokalplanen. I kystnære områder skal der så vidt muligt sikres stiadgang til og langs kysten. Stierne etableres indenfor følgende kategorier: - Trafikstier, som er stier med fast belægning og evt. belysning indenfor byområder. - Rekreative stier, som er stier udlagt i grus, græs eller som trampestier. Beplantning Det skal i forbindelse med lokalplanlægning og byggemodninger vurderes og indgå, om hele eller dele af den eksisterende beplantning skal bevares. Ny beplantning skal udføres i overensstemmelse med stedets/egnens karakteristiske beplantning. Der skal så vidt muligt anvendes danske arter når der tages stilling til plantevalg. Hegning mod rekreative områder og det åbne land må kun etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn på egen grund. Der kan dog bestemmes andet i en lokalplan end ovennævnte, hvis man ønsker at opnå et specielt udtryk i et område. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret. Udvendige ændringer på bevaringsværdige bygninger i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftninger af tage, døre og vinduer, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte bygninger som ikke i sig selv er bevaringsværdige. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3, og 4 ifølge SAVE-registreringen xx i kommuneatlas for gl. Faaborg Kommune skal søges bevaret. Bygningerne må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort i mindst 4 uger og kommunen har meddelt ejeren om det vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens 14, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, 18, stk. 1 og 2. I de øvrige områder kan bygningen vurderes og reguleres efter samme metode, hvis der er formodning om at de er bevaringsværdige eller nedrivningstruede. Facader og skilte Skiltning, udhængsskabe, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses bygningernes arkitektur og omgivelserne i øvrigt, og skal respektere og underordne sig facadernes opdeling med døre og vindu- 11 Rammer Generelle rammebestemmelsert

14 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat er, pilastre, materiale og farver. Sokler, gesimser, tage og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning. Facadeskiltning skal begrænses til stueetagen og skal samordnes med den øvrige skiltning indenfor samme facade. Lysskilte og belyste skilte skal være afdæmpede og afstemt efter forholdene og må ikke blænde eller blinke. Lysskilte må kun opsættes i center- og erhvervsområder. Gavlreklamer sidestilles med skiltning. Stilladsreklamer må kun opsættes i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter. Miljøforhold Støj: Lokalplaner skal sikre, at både støjende og støjfølsom bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, indrettes og om nødvendigt afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. For at forbygge støjgener i støjfølsomme områder (boliger, institutioner, udendørs opholdsarealer) skal der indgå en redegørelse om de støjmæssige forhold når der udarbejdes lokalplaner for nye arealer, såfremt der er tvivl om at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Herunder redegøres for afstandsforhold, eventuelle begrænsninger der pålægges naboarealer ved nyudlægget bl.a. etablering af nødvendige støjafskærmninger. Jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening: Der skal arbejdes for, at lokalplaner medvirker til at undgå øvrige gener fra for eksempel jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening. Virksomheder skal overholde de krav til begrænsning af forurening (røg, luftforurening, vibrationer, støj etc.), der fremgår af lovgivningen. Ved afgørelse af konkrete forureningssager vil kommunen som udgangspunkt følge Miljøstyrelsens vejledninger. Inden anvendelsen af arealer, hvor der er kortlagt forurening efter Jordforureningsloven (V1/V2-kortlagte arealer), ændres til mere følsom anvendelse, skal der søges om kommunens tilladelse. Vilkårene i tilladelsen skal udarbejdes af Region Syddanmark. Forsyningsanlæg Uanset rammebestemmelserne i øvrigt kan der gives mulighed for anlæg, som er nødvendige til områdets forsyning. Det er en forudsætning at anlæggene placeres, udføres og anvendes under størst mulig hensyntagen til området. Bassiner til opsamling af regnvand indrettes, så de kan indgå som et rekreativt element i bebyggelserne. Minivindmøller må kun opsættes i erhvervsområder og det åbne land under forudsætning af at de ikke er til gene for naboer. Bynære områder For rammeområder der udgør en permanent bygrænse eller støder op til rekreative områder skal tilgængeligheden mellem by og land sikres bedst muligt f.eks. ved sammenbinding af stier i byen med stier og biveje i det åbne land. Der skal foretages en visuel vurdering af byernes placering i landskaberne. Det kan føre til, at der stilles særlige krav til bebyggelser og beplantning i randzonen. Der skal sikres, at det åbne land, som grænser op til bebyggelse bevares som naturområde eller dyrkes som landbrug og/eller skovbrug. Inddrages dele af større byudviklingsområder til ny bebyggelse, skal det vurderes hvordan området kan indgå i en etapevis byafgrænsning i forhold til det samlede byudviklingsområde. I den vurdering indgår tilgængelighed, landskabelig indpasning og landskabets anvendelse på samme måde som ved en permanent afgrænsning. Varme Ny boligbebyggelse skal fortrinsvis opføres som lavenergibebyggelse indenfor lavenergiklasse 1. Ved lavenergibebyggelse bortfalder evt. tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg. Såfremt der udarbejdes lokalplaner, som ikke stiller krav om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse skal det sikres, at ny bebyggelse ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, såfremt der er mulighed for dette. Der må ikke etableres elopvarmning. Undtaget er midlertidige bygninger og sommerhuse. Såfremt der etableres alternativ opvarmning som solvarmeanlæg, jordvarme samt varmepumper eller lignende kan der ud fra en konkret vurdering meddeles dispensation fra evt. tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. 12 Rammer Generelle rammebestemmelsert

15 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat Spildevand Alle nybyggerier og større ombygninger skal separatkloakeres. Der kan såfremt forholdene tillader det etableres nedsivning som alternativ til tilslutning af regnvand til spildevandssystemet. Antenner Der tillades ikke opstilling af individuelle udvendige antenner. I særlige tilfælde hvor der ikke er adgang til fibernet/fællesantenne kan der gives tilladelse til parabolantenner. Parabolantenner kan placeres fritstående eller på bygning såfremt overkanten ikke placeres højere end 1,80 m over terræn. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til opsætning af antenner til erhvervsformål samt til radioamatørvirksomhed og lignende, når det skønnes at kunne ske uden genevirkning for omgivelserne. Master Det skal sikres, at master og antennesystemer indpasses i omgivelserne med størst mulig hensyntagen til især værdifulde bebyggelser, bymiljøer, landskaber og til naboer. Nye antennesystemer bør så vidt muligt sættes op på eksisterende master eller på andre høje bygninger, f.eks. industriskorstene, siloer, fabriksbygninger, højspændingsmaster. Oplag Udendørs oplag må kun ske i erhvervsområder. Oplaget må ikke være skæmmende og der kan stilles krav om afskærmning. Ved lette materialer skal de sikres, ved eksempelvis overdækning. - Byzonearealer er primært arealer i større bymæssige bebyggelse. Lokalplaner i disse områder overfører normalt arealerne til byzone, hvis ikke arealerne allerede er i byzone. Det vil sige i hovedbyer og lokalbyer - Sommerhusområder har særlige bindinger i planloven for at fastholde deres rekreative og fritidsmæssige formål - Landzonearealer er resten. Arealer, der indvindes fra søterritoriet, er landzone, selv om de støder op til byzonearealer eller sommerhusområde Zoneopdelingen har bl.a. til formål at hindre utilsigtet byspredning, og de indeholder derfor særlige indskrænkninger med hensyn til anvendelsen af ejendomme i landzone. Derfor skal der søges tilladelse til udstykninger, ny bebyggelse, større ombygninger og ændret anvendelse i henhold til Planlovens kapitel 7 (zonetilladelse) uanset at ejendommene er omfattet af en lokalplan (med mindre der i lokalplanen specifik anført andet). Overførsel fra landzone til byzone eller sommerhusområde kan kun ske ved godkendelse af en ny lokalplan for området. Tilbageførsel af et areal fra byzone til landzone kan ske efter beslutning herom i kommunalbestyrelsen uden godkendelse af ny lokalplan. Lovlige eksisterende forhold kan fortsætte. Uanset rammebestemmelser og lokalplaner kan en ejendoms eller et områdes lovlige anvendelse fortsætte som hidtil. Midlertidigt oplag (maksimalt 6 uger) i forbindelse med eksempelvis byggeri er tilladt. Der skal dog være aktivitet i forhold til oplaget. Henstilling af uindregistrerede køretøjer er ikke tilladt. Både og campingvogne i boligområder og på egen grund må i byzoner kun henstilles midlertidigt (maksimalt 6 uger) og til eget brug. Henstilling af ovennævnte må ikke være skæmmende og dominerende. Zoneopdeling Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. 13 Rammer Generelle rammebestemmelsert

16 14 Rammer Generelle rammebestemmelsert

17 16. Forstæderne _ Odense Langeskov Tommerup 9 Nr. Lyndelse 1 13 Årslev Sdr. Nærå 15 Rolfsted 7 6 Ferritslev Allested/Vejle 2 Nr. Søby Nr. Broby 5 8 Ringe Brobyværk Ryslinge Gislev Espe Kværndrup Korinth Stenstrup Faaborg Signaturforklaring: Kortbladsafgrænsning V. Aaby Vester Skerninge Ollerup Svendborg 15 Rammer - 16 Forstæderne

18 Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Nr. Broby, Allested / Vejle, Ferritslev / Rolfsted Byerne beliggende i den nordlige del af kommunen som ligger tæt på Odense er kendetegnet som forstæder. Byerne er udpræget forstadsbebyggelse, som er vokset kraftigt indenfor de seneste 50 år med de udsving i udbygningen som konjunkturerne har givet. De seneste år er der således sket en kraftig vækst ligesom i erne. Medens der i 1990 erne ikke var så stor rift om byggegrundene. Boligområderne består af åben-lave eller tæt-lave boliger med grønne områder. En forholdsvis ensartet højde og drøjde, som kun brydes af lidt tættere bebyggelse ved byernes centre. Centre som med afviklingen af butikker har mistet deres oprindelige aktivitet. Konkurrencen fra Odense har gjort at det er vanskeligt at starte butikker, men i de senere år har der været interesse for at starte eller udvide dagligvarebutikker. Uanset at det er boligerne, der hovedsagelig præger byerne er der også flere erhvervsområder, herunder nogle større virksomheder som præger bybilledet. Der forventes ikke større etableringer af nye større erhverv udenfor motorvejsbåndet ( Ringe, Årslev / Sdr. Nærå og Kværndrup). Derimod vil der være nogle af de eksisterende virksomheder, som vil udvide og andre, som ændres til andre erhvervstyper. Byerne og de mindre bebyggelser ligger samlet i et forholdsvis ensartet landskab præget af marker, enten samlet i store landbrug eller stadig tilhørende fritidslandbrug, hvor der ligger mindre naturområder ind imellem. Det er vigtigt at fastholde og udvide befolkningens adgang til dette landskab. Der ønskes mere varieret bebyggelse, forstået således at de enkelte områder bør have deres særpræg, uden at det nødvendigvis bliver ensartede bebyggelser. I de nye boligområder skal der således ved lokalplanlægningen tages stilling til hvordan særlige karakteristiske træk kan fremmes. I de eksisterende boligområder forventes der at ske en ændring i de kommende år, hvor de ældre bebyggelser står foran en renovering, som typisk sættes i gang når de skifter ejere. Eksempelvis vil der være ejendomme, som når taget skal renoveres, ændrer lavt tag til en udnyttelig tagetage, hvilket langsomt vil ændre kvarterernes udseende. indhold Fork. Side Fork. Side STØRRE LOKALBY: Nr.Lyndelse / Nr. Søby Nrl 17 MINDRE LOKALBYER Nr. Broby Nrb 23 Allested / Vejle Alv 28 Ferritslev / Rolfsted Fer 33 DET ÅBNE LAND: Gl. Allested Gal 40 Dømmestrup Forsamlingshus Døm 42 Pederstrup Per 43 Søllinge Søl 44 Hudevad Gl. Radiatorfabrik Hud 46 Tarup-Davinde Natur og fritidsområde Tad 47 Tarup Gl. Fællesvaskeri Tar 48 Kappendrup Kap Rammer - 16 Forstæderne

19 STØRRE LOKALBY - Nr. Lyndelse / Nr. Søby Beskrivelse af området Landevejen Odense Faaborg har haft stor indflydelse på Nr. Lyndelse / Nr. Søby. Nr. Lyndelse er stadig domineret af landevejen selv om den nye forbindelse syd om Nr. Lyndelse til Svendborgmotorvejen har aflastet trafikken gennem byen. Ved Nr. Søby er der for flere år siden etableret en omfartsvej. Disse nye vejanlæg betyder at mulighed for adgang til landområdet øst for byerne, et varieret landbrugsland, er begrænset. Mod de øvrige områder er der derimod mulighed for at få god adgang til landskabet der mod vest er præget at skove, vandløb og Nr. Søby Sø. Nordøst for Nr. Lyndelse ligger et større moseområde og Bramstrup Gods dominerer landskabet mod nordvest. Mellem byerne er et åbent område som er friholdt for bebyggelse da det delvist består af en opfyldt slugt samt landskabet omkring Carl Nielsens Barndomshjem. Nr. Lyndelse / Nr. Søby har haft en stor bolig udvikling i de seneste 10 år. En udvikling som dog er stagneret de sidste år da der ikke kunne skaffes byggegrunde. Den fremtidige udvikling Der forudses en forsat efterspørgsel efter byggegrunde. Der udlægges arealer til byudvikling vest for Albanivej,hvor der kan skaffes en god vejadgang samt mulighed for god tilknytning til det omkringliggende landskab. Samtidig vil arealet også være centralt for servicefunktionerne i byen. Ligeledes udlægges arealer ved Skovrevlgyden til boligformål (regionplanlagt). På længere sigt planlægges at arealerne syd for Langagergyden kan udlægges til boligformål. Området syd og vest for Carl Nielsen Barndomshjem ønskes friholdt for bebyggelse for at fastholde det landskabspræg fra dengang Carl Nielsen boede der. Øst for Holegyden mod den bevaringsværdige landsby Lumby ønskes ikke byudvikling, idet dette vil ødelægge helhedspræget af landsbyen. 17 Rammer - 16 Forstæderne

20 18 Rammer - 16 Forstæderne

21 19 Rammer - 16 Forstæderne

22 Nr. Lyndelse / Nr. Søby - fortsat Centerområde Nrl.C.1 (C301, C302, C303) Centerområde Bebyggelsesprocent må højest være 50. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Rammeområdet er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan derfor indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m² og dagligvarebutikker på maks m². Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m². Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m² til detailhandel. Ændring: Etageantal ændret fra 1½. Boligområder Nrl.B.1 (B201, B202, B203) Nrl.B.3 (B301, B304, B306, B308, nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I bebyggelsen ved Kirkeløkken må opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager) Ændring: I tidligere B202 var kunne mulighed for tærlav i ledige områder ved Skolegyden og Odensevej. Nrl.B.2 (B307, nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I forbindelse med lokalplanlægning fastlægges maksimal antal og placering af tæt-lave boliger. I forbindelse med udbygning af det nye byområde skal der etableres vejadgang fra Albanivej mellem 60 og 88. Der skal i den nordlige del sikres grønne områder som skal være tilgængelig fra bebyggelsen ved Egevej m.v. Nrl.B.4 (B302) Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ændring: Mulighed for tæt-lav boliger udtaget Nrl.B.5 (B303, B305, nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I forbindelse med lokalplanlægning fastlægges maksimal antal og placering af tæt-lave boliger. 20 Rammer - 16 Forstæderne

23 Nr. Lyndelse / Nr. Søby - fortsat Nrl.B.6 (B309) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Herudover skal mindst 10 % af områdets samlede areal friholdes for bebyggelse og reserveres til fælles friareal for den samlede bebyggelse. Friarealer veje og stier overtages af grundejerforeningen. Nrl.E.3 (E303) Nrl.E.4 (E302) Erhvervsområde med mulighed for tilknyttet bolig Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 3. Nrl.E.5 (E301) Erhvervsområde uden bolig Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. Erhvervsområder Nrl.E.1 (E201) Erhvervsområde uden bolig Højst 1/3 af den enkelte parcels areal må bebygges. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Det samlede rumfang af bygninger på den enkelte parcel må ikke overstige 3 m3 pr m² grundareal Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. Nrl.E.2 (E202) Erhvervsområde uden bolig Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Det samlede rumfang af bygninger på den enkelte parcel må ikke overstige 3 m3 pr m² grundareal. Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. I området kan der planlægges for en enkeltstående butik til lokalområdets forsyning på maks m2. Offentlige områder Nrl.O.1 (D202) Anvendes til kirke Bortset fra kirken må bygningernes højde ikke overstige 6 m målt fra naturligt Nrl.O.2 (D308) Anvendes til spejderhytte Bebyggelsesprocenten må højst være 5 som helhed for området. Facadehøjden må ikke overstige 3,5 m. Matr. nr. 1u Nr. Søby by, Nr. Søby må ikke bebygges. Nrl.O.3 (D301) Anvendes til ældrecenter, præstegård og grønt område Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Nrl.O.4 (D306) Anvendes til kirke Bortset fra kirken må bygningernes højde ikke overstige 6 m målt fra naturligt 21 Rammer - 16 Forstæderne

24 Nr. Lyndelse / Nr. Søby - fortsat Nrl.O.5 (D302) Anvendes til skole, institutioner og idrætshal Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Nrl.O.6 (D303) Anvendes til skole Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etage med udnyttelig tagetage (2½ etage). Nrl.O.7 (D304) Anvendes til institution Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Nrl.R.2 (del af B306, B309) Anvendes til grønt område Der må anlægges offentligt tilgængelige legepladser, boldbaner og lignende. Nrl.R.3 (del af D302, D305) Anvendes til idrætsanlæg Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Den maksimale bygningshøjde for øvrige bygninger er 5 m målt fra naturligt Tekniske anlæg Nrl.T.1 (D307) Anvendes til spildevandsanlæg Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Den maksimale bygningshøjde for øvrige bygninger er 5 m målt fra naturligt Nrl.O.8 (D309) Anvendes til aktivitetshus Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Bebyggelsesprocenten må højst være 25. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Nrl.O.9 (L 501) Anvendes til institutioner og idrætsanlæg Bebyggelsesprocenten må højst være 40. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Rekreative områder Nrl.R.1 (D201) Anvendes til idrætsanlæg Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Den maksimale bygningshøjde for øvrige bygninger er 5 m målt fra naturligt 22 Rammer - 16 Forstæderne

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget Tillæg 1 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 23. marts 2015 Tillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 23. marts 2015 godkendt tillæg 1 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-005 BOLIGBEBYGGELSE, TYLSTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JUL 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold 1. 1. Lokalplanens

Læs mere

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning...

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning... Odder Kommune Lokalplan nr. 1075 Lokalplan for et område til blandede bolig- og erhvervsformål beliggende ved Banegårdsgade i Odder by. Udarbejdet af Odder Kommune ved Teknisk Forvaltning. 1. udkast maj

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ LOKALPLAN 156 for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000 GENTOFTE KIRKEGÅRD H.A.CLAUSENS VEJ WILH.SCHMIDTS VEJ ADOLPHSVEJ GENTOFTEGADE GENTOFTE SØ INDHOLDELSFORTEGNELSE

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplanens retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

ÆNDRING AF LOKALPLAN 48

ÆNDRING AF LOKALPLAN 48 ÆNDRING AF LOKALPLAN 48 Delvis ophævelse Ved vedtagelse af Lokalplan 147 den 26. marts 2012 ophæves Lokalplan 48 fra 1984 for så vidt angår det område, som er omfattet af Lokalplan 147. Lokalplan 48 Kokkedal

Læs mere

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 77 4.1 Hovedby - Maribo Vest 78 DISTRIKT MARIBO 4.1 Hovedby - Maribo Øst DISTRIKT MARIBO 79 Rammenr.: 360-C2 Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser:

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1980 IND ------ HO L D S F O R T E -------------- G N E LSE ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område

Læs mere

LOKALPLAN 03-008 VISSE SYD, T/ET- LAV AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.AFDELING I I

LOKALPLAN 03-008 VISSE SYD, T/ET- LAV AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.AFDELING I I LOKALPLAN 03-008 VISSE SYD, T/ET- LAV AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.AFDELING I I AUG 1980 INDHOLDSFORTEGNELSE ----------------------- -------------- Redegørelse Lokalplanens baggrund og område Redegørelse

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Delområde 3 - Slangerup og den østlige del af kommunen

Delområde 3 - Slangerup og den østlige del af kommunen Delområde 3 - Slangerup og den østlige del af kommunen I F G H Delområde 3 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-D) og landområder (E-N) 300 3 E A L M B K D J C N 301 Delområde 3 - Byområder Slangerup

Læs mere

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Sags nr. 13/17364 3 Områdets anvendelse Advokat Jesper Popp på vegne af Næstvedvej 62 Der gøres

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE.

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE. BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR B-15 Boligområde ved Komponistvænget - N W Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Beskrivelse Beskrivelse af lokalplanens indhold 1 1 Beskrivelse

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger INDHOLDSFORTEGNELSE side Indledning... 2 Indholdsoversigt... 3 Lokalplanens formål og indhold... 3 Forholdet til anden planlægning... 5 Lokalplan nr. 20... 8 Tillæg til Kommuneplan 2002-2014...13 Kortbilag:

Læs mere

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg i Kommuneplan 2006-2018 Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg Marts 2009 Esbjerg Kommune side 2 Kommunelplan 2006-2018 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 29-10-2008 Forslag til Ændring

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY I_ I- ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 Lokalplan for et område til blandet bolig- og erhvervsformål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig Revideret forslag til Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 12. maj 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse...

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Nimtofte: Kommuneplan 2006-2018. Kommuneplanrammer - Nimtofte. været forelagt amtsrådet til godkendelse i medfør af naturfredningslovens 43.

Nimtofte: Kommuneplan 2006-2018. Kommuneplanrammer - Nimtofte. været forelagt amtsrådet til godkendelse i medfør af naturfredningslovens 43. Nimtofte: Særlige områder A 200 Området er omfattet af lokalplan nr. 39 Fællesbestemmelser for lokalområdet: at anvendelsen af området fastsættes til opførelse af hytteby og camping bestående af mindre

Læs mere

DUDME KOMMUNE LOKALPLAN hr~41

DUDME KOMMUNE LOKALPLAN hr~41 DUDME KOMMUNE LOKALPLAN hr~41 EKS. OMRADE FOR BL.BOLIG OG ERHVERV SAMT OMRADE FOR OFFENTLIGE FORMÅL I GUDME. INDHOLD Indholdet af lokalplanen side Lokalpianens forhold til anden planlægning side Lokaiplanens

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret HOLSTE.BR0 KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 276 FOR LAVHEDECENTRET INDHOLDSFORTEGNELSE: side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er en lokalplan Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere