FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 Rammer - Forstæderne del 2 FORSLAG

2

3 Rammerne _ 14. Indledning Generelle rammebestemmelser Forstæderne Større lokalby: Nr. Lyndelse / Nr. Søby...17 Mindre lokalbyer: Det åbne land: Nr. Broby...23 Allested / Vejle Ferritslev / Rolfsted...33 Rammelagte bebyggelser m.v Landbrugslandet Mindre lokalbyer: Gislev...54 Espe...60 Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Skov- og bakkelandet Mindre lokalbyer Brobyværk Korinth Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Det maritime sydfyn Hovedby: Faaborg Mindre lokalbyer: Horne V. Aaby Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Motorvejsbåndet Hovedby: Ringe Større lokalbyer Årslev/Sdr. Nærå Ryslinge Kværndrup Rammer Generelle rammebestemmelsert

4 2 Rammer Generelle rammebestemmelsert

5 14. Indledning Kommuneplan 2009 er den første kommuneplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. Den er udarbejdet med udgangspunkt i kommuneplanerne fra de tidligere kommuner: Broby, Årslev, Ringe, Ryslinge og Faaborg kommuner og Fyns Amts regionplan. Kommuneplanens rammer er en harmonisering af bestemmelserne fra de tidligere kommuneplaner. Desuden er indarbejdet ændringer, som følge af byudviklingsønsker og justeringer, der var på vej i de tidligere kommuner. Ligeledes har ny lovgivning haft betydning. Rammerne fastlægger de overordnede regler for byggeri og ændret anvendelse. De overordnede rammer kan detaljeres med lokalplaner og danner i det hele taget baggrund for administrationen. Grundlag for lokalplaner Rammerne danner grundlag, når der skal udarbejdes lokalplaner. Det betyder, at lokalplaner kan fastsætte bestemmelser, som er mere detaljerede og strammere end rammene. Ønsker kommunalbestyrelsen, at vedtage projekter, der ligger ud over rammerne, skal disse ændres inden lokalplanen kan vedtages. Grundlag for administration Rammerne danner sammen med resten af kommuneplanen og andre kommunale planer administrationsgrundlag for sagsbehandling. I byzoner og sommerhusområder, hvor der ikke er lokalplaner, er rammene grundlag for behandling af bl.a. byggesager. I landzoneområder er rammerne grundlag for behandling af landzonetilladelser m.v. Hvis en ansøgning om byggetilladelse strider mod rammerne, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod byggeriet eller en ændret anvendelse. Ændring af rammer Der kan opstå situationer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at fremme et projekt, som strider mod rammerne. Det kan være, at der kommer nogle gode projektønsker, som ingen havde tænkt på ved kommuneplanens vedtagelse, og som rammerne derfor ikke har taget højde for. Hvis det er mindre ændringer som ikke kræver lokalplan, har kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige rammerne. Det kan være i forbindelse med mindre bygge- eller anlægsarbejder, som ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. 3 Hvis det er et mere omfattende projekt, typisk hvor der også skal udarbejdes lokalplan, kan kommunalbestyrelsen ændre rammerne med et tillæg til kommuneplanen. Udarbejdelse af tillæg til kommuneplan skal ske efter de samme procedurer som ved udarbejdelse af kommuneplanen. Oftest vil tillæg til kommuneplanen blive udarbejdet samtidig med lokalplanen. Kommuneplanens rammedel formelt Kommuneplanens rammedel skal i henhold til planlovens 11, stk. 3, 5 og 6 fastlægge rammer for indholdet af lokalplaner. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel (Planlovens 12, stk. 3) eller rækkefølgebestemmelser. Såfremt arealet er udlagt til offentlige formål, eller arealet er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, kan forbudet kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Efter planlovens 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan gælde indtil et år. I dette tidsrum skal kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan, der detaljeret fastlægger, hvad området må anvendes til. Opbygning af rammerne Rammedelen indeholder dels fælles rammer, der gælder for hele kommunen og dels bestemmelser for de enkelte rammeområder. Rammerne er opbygget på den måde, at de omfatter et afgrænset geografisk område og fastlægger en hovedanvendelse: boliger, erhverv m.v. Disse kan igen være opdelt efter anvendelse som eksempelvis tæt-lav eller åben-lav boliger. Bestemmelser og opdelinger tager udgangspunkt i PlanDK2 standarden, som er en model for kommunale plandata udsendt af Miljøministeriet og Servicefællesskabet for geodata. Hvert rammeområde har et nummer, som er sammensat på følgende måde: 3 bogstaver fra områdets navn Anvendelsesbogstavs koden - Et fortløbende nr. Rammer Generelle rammebestemmelsert

6 Eksempel: et boligområde i Brobyværk har følgende nummer: Bro.B.1. Anvendelses bogstavs koder: C Centerområder B Boligområder BE Blandet bolig- og erhvervsområder E Erhvervsområder O Områder til offentlige formål R Rekreative områder S Sommerhusområder T Teknisk Anlæg L Landområder Ændringer Der er med de nye rammebestemmelser sket en harmonisering af de tidligere kommuneplaner. Det gælder både med hensyn til indhold og opbygningen af rammerne. Desuden er der sket ændringer som følge af lovgivning m.v. I det følgende er de væsentligste generelle ændringer angivet. Ved specifikke ændringer for enkeltområder er det anført ved det pågældende rammeområde. Det er kun de væsentlige ændringer der er nævnt idet følgende og det tilrådes at sammenligne de tidligere rammer med de nye hvis der er tvivl. Generelle ændringer De tidligere betegnelser for rammeområder er angivet i ( ) efter de nye rammebetegnelser. Der er sket justeringer og sammenlægning af rammeområder. Dette fremgår af angivelserne i parenteserne. Desuden er der enkelte områder i det åbne land, som er helt udgået. Disse er angivet sidst i dette afsnit. Bebyggelsesprocent Med baggrund i det nye bygningsreglement er bebyggelsesprocenten de fleste steder hævet, idet overdækkede terrasser, udestuer og den del af udhuse, carporte, garager m.fl. der samlet overstiger 35 m² nu skal medregnes. Ændringen giver således ikke mulighed for væsentlig mere bebyggelse. I enkelte områder vurderes det ud fra bebyggelsens karakter om bebyggelsesprocenten hæves mere eller mindre end de generelle 5 %. Eksempelvis er der i nogle sommerhusområder kun sket forøgelse fra 12,5 til 15 %. 4 Erhverv I erhvervsområder med en maksimal højde på 8,5 m er en tidligere maksimal bebyggelse på 1/3 af grunden og 2 m³ pr. m² grund ændret til en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Det betyder at der er mulighed for byggeri af et større volumen. Flere bestemmelser er udtaget idet de er reguleret af anden lovgivning. Eksempelvis krav om dokumentation for overholdelse af vejledende miljøgrænser. Der er fastlagt miljøklasser for erhvervsområder, som supplerer eller erstatter tidligere bestemmelser om erhvervstyper, hvor der ikke er nævnt andet i rammerne. Det er præciseret i hvilke områder, der må være boliger. Boldbaner og idrætsanlæg Idrætsanlæg er ændret til rekreative områder uden bebyggelser, medens skoler, idrætshaller, klubhuse m.v. er beliggende i offentlige områder. Offentlige formål Der er sket en harmonisering og konsekvensrettelse af de forskellige områder. Det vil sige, at hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, er muligheden for bebyggelse sat ens i forhold til anvendelsen. Centerområder / Blandet bolig og erhverv Der er foretaget en justering af de forskellige områder således, at centerområder i de mindre bebyggelser er ændret til blandet bolig og erhverv. For begge typer er desuden sket en justering af bebyggelsesprocenterne så hver enkelt område har ens bebyggelsesprocent uanset anvendelse. Som modvægt er indsat bestemmelser om fri- og opholdsarealer. Sommerhusområder Bygningers maksimale højde er ændret til højst 4,5 m fra i de fleste tilfælde 6,5 m. Ændringer specielt for de enkelte gl. kommuner Broby Kommune Ensartede bestemmelser om bebyggelsens udseende er flere steder udtaget eller ændret så det er ved lokalplanlægningen at disse fastlægges. Bestemmelser i centerområder om at butik og fremstillingsvirksomhed kun må etableres i bebyggelsens underetage er udtaget. Rammer Generelle rammebestemmelsert

7 Ringe Kommune Krav til mindste grundstørrelse for åben-lav boligbebyggelse er de fleste steder ændret fra 800 m² til 700 m². Udgåede rammeområder Gl. Broby Kommune 5.B.11, 5.LA.7 og 5.E.5 Radby Gl. Årslev Kommune L 511 Lindskov L 512 Dømmestrup L 513 Lumby L 514 Freltofte L 515 Tarup L 516 Hudevad Gl. Ringe Kommune SHØ.B.01, SHØ.B.02, SHØ.C.01, SHØ.C.02, SHØ.O.01, SHØ.O.02, SHØ.R.01 og SHØ.I.01 Sdr. Højrup HAV.C.01 Havndrup Gl. Faaborg Kommune B.1.5, B.1.6 og E.1.3 Haagerup O.4.6 Bøjden Områderne er mindre bebyggelser m.v. som efter vedtagelsen af kommuneplanen reguleres af planlovens landzonebestemmelser og den administrationspraksis der er vedtaget herfor. Det vil sige, at områderne sidestilles med de øvrige mindre bebyggelser i det åbne land. 5 Rammer Generelle rammebestemmelsert

8 15. Generelle rammebestemmelser Nedenstående generelle rammer gælder for alle kommuneplanens rammeområder. Ud over disse generelle rammer er der til hvert rammeområde også specifikke bestemmelser, som retter sig mod det enkelte område. Der kan i enkelte rammeområder være afvigelser fra de generelle rammer, da det vil være de specifikke der gælder. Generelle rammebestemmelser for områdernes anvendelse C - Centerområde Områderne skal anvendes til centerformål, dvs. butikker, liberale erhverv, servicevirksomhed, offentlige formål, boliger, parkering samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne. Bebyggelsernes udformning, tæthed og funktion skal skabe et centermiljø, som svarer til byens størrelse og opland. B - Boligområder Boligområder skal anvendes til helårs boligformål med de bebyggelsestyper, der er nævnt konkret i rammerne for hvert enkelt boligområde. Bebyggelsesformerne omfatter: - Åben/lav bebyggelse (fritliggende enfamiliehuse) er boliger der ligger enkeltvis på grunde. der skal være minimum 700 m² grundareal pr. bolig. - Tæt-lav bebyggelse (dobbelt-, række-, kæde-, klyngehuse m.m.) er boliger som er sammenbyggede. Der skal være minimum 400 m² grundareal pr. bolig incl. fælles opholds-, vej- parkeringsarealer. Der skal være et sammenhængende grundareal på minimum 250 m² i tilknytning til hver enkelt bolig. - Etageboliger er boligejendomme, hvor der som minimum er tre boliger over hinanden med vandrette lejlighedsskel imellem eller fire boliger der ligger over og ved siden af hinanden med lodrette og vandrette lejlighedsskel. Det skal i forbindelse med den detaljerede planlægning sikres, at der er adgang til fælles lege- og opholdsarealer (lokalplanlægning og byggetilladelser). Tæt-lav- og etagebebyggelse må kun opføres efter en samlet godkendt bebyggelsesplan for det pågældende område. Bebyggelsesplanen skal sikre at området disponeres hensigtsmæssigt. For samtlige boligområder gælder, at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende fællesanlæg, som f.eks. fælleshuse, fælles carport/garageanlæg, cykelskure og affaldshuse. I forbindelse med lokalplanlægningen kan der yderligere planlægges for varmecentraler, institutioner, og mindre butikker til områdets daglige forsyning. Endvidere kan det tillades, at der på den enkelte ejendom drives sådan erhvervsvirksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder. Virksomheden må ikke ændre områdets karakter af boligområde og må ikke påføre omgivelserne ulemper. Virksomheden må ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. BE - Blandede bolig og erhvervsområder Blandede bolig- og erhvervsområder skal anvendes til boligformål i form af helårsboliger samt mindre erhvervsformål eller offentlige formål. Der kan kun etableres erhverv inden for området under forudsætning af at der fortsat opretholdes en bolig på ejendommen. Mindre erhvervsformål kan omfatte håndværks- og serviceprægede virksomheder indenfor fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel o.s.v. indenfor miljøklasse 1-3. I tilknytning til en produktionsvirksomhed kan etableres butik med salg af egne produkter. Butikken må kun udgøre en mindre del af virksomheden. E - Erhvervsområder Områderne skal anvendes til erhvervsformål. Der skal ved den detaljerede disponering af områderne samt i forbindelse med godkendelse af virksomheder efter miljøloven tages vidtgående hensyn til miljøpåvirkningen af de tilgrænsende områder. Således at virksomhederne ikke påfører tilgrænsende områder væsentlige miljøgener i form af støv, røg, lugt, støj eller rystelser. De enkelte områder skal desuden søges opdelt således, at de indbyrdes miljøgener undgås mest muligt. Opdelingen sker ved angivelse af hvilke miljøklasser og dermed hvilke typer virksomheder der kan etableres i det pågældende område. Virksomhedsklassificeringen er dannet på baggrund af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. 6 Rammer Generelle rammebestemmelsert

9 Generelle rammebestemmelser - fortsat Virksomhedsklassificering (Virksomhedsklasser) Klasse 1: Virksomheder og anlæg der ikke giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der kan integreres med boliger. Virksomhedstyper: Kontor, mindre værksteder, butikker, liberale erhverv og lignende virksomheder. Detailhandelsbutikker som bilforhandlere, trælasthandel og lignende forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper. Klasse 2: Virksomheder og anlæg der kun i ganske ubetydelig grad giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der normalt kan placeres sammen med boliger. Virksomhedstyper: Laboratorier, elektronikværksteder, mindre engroshandel, mindre bogtrykkerier og lignende virksomheder. Klasse 3: Virksomheder og anlæg der kun i mindre omfang giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der normalt kan placeres i et blandet bolig- og erhvervsområde. Virksomhedstyper: Service-, lager-, værksteds-, engroshandels og håndværksvirksomheder samt lignende virksomheder. Klasse 4: Virksomheders anlæg og funktioner der betegnes som egentlige produktionsvirksomheder men den mindre miljømæssigt belastende del af denne type virksomheder. Virksomhedstyper: Levnedsmiddelindustri, tekstil- og beklædningsindustri, mindre betonvarefabrikker, overfladebehandling og autolakering rotations- og bogtrykkeri. Klasse 5: Produktionsvirksomheder, anlæg og funktioner der miljømæssigt er mere belastende i forhold til omgivelserne. Virksomhedstyper: Maskinfabrikker, betonfabrikker, farve- og lakindustri, engrosbageri, mindre møbelfabrikker, plastvarefabrikker. Klasse 6: Industrivirksomheder, anlæg og funktioner der miljømæssigt belaster omgivelserne støjmæssigt i betydeligt grad. Omfatter ikke virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Virksomhedstyper: Større maskinfabrikker, cement- og beton- støberier, korn- og foderstofvirksomhed, større møbel- og trævarefabrikker. Beskrivelsen af virksomhedstyper er ikke udtømmende, men vejledende 7 Rammer Generelle rammebestemmelsert

10 Generelle rammebestemmelser - fortsat Kun i erhvervsområder med erhverv op til klasse 3 må der etableres boliger i tilknytning til erhverv. I de øvrige erhvervsområder må der ikke etableres boliger eller forefindes selvstændige boliger, idet det vil give begrænsninger for virksomhedernes drift da kravene til bl.a. støj vil blive skærpet. I erhvervsområder må der etableres offentlige funktioner såfremt de ikke adskiller sig fra de i øvrigt tilladte erhvervstyper med hensyn til miljøfølsomhed og miljøbelastning. For samtlige erhvervsområder gælder, at uanset bestemmelserne om maksimale bygningshøjder kan der med kommunalbestyrelsens særskilte godkendelse opføres skorstene, antenner eller andre bygningsdele af tilsvarende karakter i større højde, når det vurderes nødvendigt for virksomhedens drift. Endvidere gælder, at ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse eller lignende skal gives et ordentligt udseende. I enkelte erhvervsområder kan der etableres butikker, som alene forhandler særlige pladskrævende varer. O - Offentlige områder Områderne skal anvendes til offentlige formål, det kan være i form af uddannelses- sundheds-, kulturelle, administrative samt sociale formål. For samtlige områder til offentlige formål gælder, at områdernes anvendelse ikke er snævert bundet til de nuværende funktioner. Det er i rammerne angivet, hvilke funktioner der i dag er eller påtænkes placeret i områderne, men kommunalbestyrelsen kan gennem sin sektorplanlægning eller på anden måde beslutte, at andre offentlige eller tilsvarende funktioner skal indpasses såfremt anvendelsen er af samme karakter. R - Rekreative områder Områderne skal anvendes til rekreative formål i form af grønne områder, kolonihaver, ferie- og fritidsområder. Eksisterende stier og adgangsveje skal bevares. Grønne områder Byparker, boldbaner, legepladser, nyttehaver og lignende. Der kan som hovedregel ikke opføres bebyggelse i områderne ud over skure m.v. som er tilknyttet driften i/ af områderne. Kolonihaver Kolonihaveområderne er opdelt i varige og ikke varige kolonihaveområder. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelsen må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet steds i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal. Ikke varige kolonihaver vil kunne nedlægges uden erstatningsareal. Ferie- og fritidsområder Anvendes til campingpladser, feriecentre, lystbådehavne m.v. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem. S - Sommerhusområder Sommerhusområder skal anvendes til sommerhusbebyggelse og anden rekreativ anvendelse. Grunde i sommerhusområder til sommerhuse skal mindst være m² Naturområder skal så vidt muligt sikres ved lokalplanlægning. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem. T - Teknisk anlæg Omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg, kommunikationsanlæg, renseanlæg, vindmøller m.v. L - Landområder Landområder er landzoneområder, hvor der er særlige kulturmiljøer, naturområder m.v. Disse områder og anlæg skal udformes under hensyntagen til de specifikke forhold i området og det omgivende landskab i overensstemmelse med retningslinierne for det åbne land. 8 Rammer Generelle rammebestemmelsert

11 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner Detailhandel Butikker kan etableres inden for den fastlagte detailhandelsstruktur, som fremgår af retningslinierne om detailhandel i afsnit 4. Detailhandelsområder og rammer for udbygning og butiksstørrelser fremgår af hovedstrukturens afsnit om detailhandel (Ramme for udbygning ) og bestemmelser for de enkelte lokalområder. For hvert detailhandelsområde er der fastlagt en samlet arealramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål med angivelse af den maksimale butiksstørrelse for de enkelte butikker. Ud over mulighederne i bymidter og lokalcentre kan der placeres enkeltliggende butikker til lokal forsyning med et maksimalt butiksareal på m 2. Kommunalbestyrelsen vil være tilbageholdende med at tillade enkeltliggende butikker uden for de afgrænsede områder, da et af de overordnede mål er at skabe koncentrerede indkøbsmiljøer i bymidteområderne. Der skal under alle omstændigheder være mindst 500 m mellem enkeltliggende butikker og bymidteafgrænsningerne. Der kan desuden etableres mindre butikker, der ligger i tilknytning til en produktionsvirksomhed til salg af egne produkter på følgende vilkår: - butikkens størrelse skal stå i rimelig forhold til de produkter, som virksomheden selv producerer, - butikken skal ligge i tilknytning til den virksomhed, der producerer de varer, som forhandles i butikken. I særligt udpegede erhvervsområder, samt i lokalbyer og landsbyer kan der planlægges for butikker med særligt pladskrævende varegrupper (biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer) Den maksimale butiksstørrelse fremgår af rammerne for lokalområderne. Lokalplaner for områder med detailhandel skal fastlægge butikstyper (dagligvarer, udvalgsvarer og/eller butikker til særligt pladskrævende varegrupper) samt maksimale butiksstørrelser. Bruttoetagearealet til butiksformålet beregnes efter bestemmelserne i planloven (og bygningsreglementet). Bebyggelsens omfang m.v. Bebyggelsesprocenten beregnes efter bestemmelserne i bygningsreglementet (BR08). Bebyggelsesprocenterne for de enkelte rammeområder er baseret på det nye Bygningsreglement 2008 (BR08). Hvor intet andet er oplyst 9 om bebyggelsesprocent, bygningshøjde og grundstørrelser, er det bygningsreglementet (BR08), der gælder. Følgende særlige bestemmelser gælder for hele kommunen med mindre andet er anført under det enkelte rammeområde.: Hvis huse med udnyttet tagetage forsynes med kviste må størrelsen af kvistene ikke overstige halvdelen af tagfladen. I sommerhus- og boligområder fastlægges følgende bestemmelser for huse i en etage, for at undgå oprettelse af 1. sal og dermed indbliksgener: Sommerhusområder: 1. Den totale højde af bygninger må højest være 4,5 m over eksisterende terræn 2. Højden fra eksisterende terræn til skæring mellem tag og ydervæg må maksimalt være 3 m. Ved ensidig taghældning kan den høje side af huset være op til 4 m høj 3. Der tillades ikke kviste på ét etages hus 4. Der skal mindst være en afstand fra huset til vej, sti og skel på 5 m Boligområder: 1. Den totale højde af bygninger må højest være 5 m over eksisterende terræn 2. Højden fra eksisterende terræn til skæring mellem tag og ydervæg må maksimalt være 3,5 m. Ved ensidig taghældning kan den høje side af huset være op til 4,5 m høj 3. Der tillades ikke kviste på ét etages hus Der gælder følgende for fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og sammenbyggede huse: 1. Den maksimale højde af bygningerne må ikke overstige 1,4 gange afstanden til naboskel og sti 2. Den maksimale højde af bygninger med beboelse på samme grund må ikke overstige 0,4 gange afstanden 3. Den maksimale højde af bygninger er 8,5 m Rammer Generelle rammebestemmelsert

12 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat 4. Der skal mindst være en afstand fra huset til vej, sti og skel på 2,5 m med mindre andet er fastlagt i en lokalplan. Bygningers højder betegnes som følger: 1. Bygninger i 1 etage er defineret ovenfor ved hjælp af højder 2. Bygninger i 1½ etage er bygninger hvor der er mulighed for at udnytte tagrummet, og hvor en evt. trempel ikke overstiger 1 m 3. Bygninger i 2 etager er bygninger hvor 2 etager er udnyttet over hinanden. Ydervæggene kan være ført helt op til taget som en flade eller der kan være mansard tag på Terrænregulering Terrænet skal i videst mulig udstrækning bevares, så landskabet ikke unødigt ændres/ødelægges af store reguleringer af terrænet. Terrænforskelle skal så vidt muligt optages ved forskydning af bygningsniveauerne, eller der skal bygges langs med terrænkoterne med forholdsvis smalle bygningskroppe. Det skal undgås, at bygge helt på tværs af grundene, da selv små terrænforskelle da vil give forholdsvis store terrænspring. De detaljerede regler for det enkelte område fastsættes i den til området hørende lokalplan. Terrænregulering på mere end +- 0,5 m og nærmere skel end 0,5 m forudsætter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. Fælles opholds- og legearealer Størrelse af opholds- og legearealer skal fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen eller ved byggesagsbehandlingen. Opholds- og legearealerne skal være af god kvalitet med mulighed for ophold på et areal af privat/halvprivat karakter med beplantning. Altaner samt tagterrasser på mindst 4,5 m² kan i særlige tilfælde indgå i beregning af opholdsarealer. Opholds- og legearealer kan etableres fælles for flere ejendomme, også i områder domineret af erhvervsbebyggelse. I nye boligområder skal der udlægges samlede fælles friarealer af en rimelig størrelse og placering til ophold og leg, når der kan opføres mere end 4 tæt-lave eller etageboliger eller flere end 8 åben-lave boliger. Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal der udlægges opholds- og legearealer efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde, dog mindst efter BR. I områder udlagt til centerformål eller erhvervsformål, skal der udlægges fri- og opholdsarealer til eventuelle beboere, samt ansatte i butikker og virksomheder efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde. Veje Indfaldsvejene skal forbedres således, at de får et helhedspræg. Helheden skabes gennem en regulering af bygningsfacaderne, ved at undgå dominerende skiltning, reklamer, oplag m.v. og ved en samlet planlægning for beplantning langs vejene. I forbindelse med lokalplanlægning eller vejprojektering vurderes behov og ønsker om særlige bestemmelser for vejudlæg og udstyr. Parkering Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning skal der sikres følgende antal P-pladser på egen grund eller ved tinglyst aftale på nabogrund: Boliger: - min. 2 pladser pr. åben/lav bolig - min. 2 plads pr. tæt lav bolig - min. 1½ plads pr. etageboliger Dagligvarebutikker, grill- og burgerbarer, spillehaller, døgnkiosker: - 1 plads pr. 12,5 m2 nettobutiksareal Øvrige butikker og erhvervsformål, kontor og serviceerhverv, motionscentre o. lign.: - 1 plads pr. 50 m 2 bruttoareal Lagerbygninger: - 1 plads pr. 100 m 2. Hoteller: - 1 plads pr. værelse Restauranter: - I ældre byområder 1 plads pr 10 siddepladser - I nye byområder 1 plads pr. 4 siddepladser 10 Rammer Generelle rammebestemmelsert

13 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat Konferencerum, teatre, biografer, forsamlingslokaler og lignende: - 1 plads pr. 7 siddepladser Idrætshaller og sportsanlæg: - 1 plads pr. 10 personer som hallen må rumme. - 1 plads pr. 4 siddepladser I områder med blandet anvendelse skal alle funktioner vurderes. Eksempelvis i et blandet bolig- og erhvervsområde skal der mindst være 2 p-pladser pr. boliger og udlægges mindst 1 p-plads pr 50 m² erhvervsareal. Der kan i forbindelse med byggetilladelse vurderes i hvilket omfang alle parkeringspladser skal etableres ved nybyggeriet, eller om de skal udlægges til senere etablering hvis det skønnes at behovet ikke er så stort ved det aktuelle byggeris anvendelse. Især i erhvervsområder kan der være meget forskel på behovet for parkeringspladser i forhold til anvendelsen af bygningerne. For at der efterfølgende kan ske anvendelsesskift skal der altid udlægges 1 plads pr. 50 m² bruttoetageareal. I forbindelse med byggesagsbehandlingen vil det blive fastlagt hvor mange p-pladser der skal anlægges, vurderet ud fra et aktuelt behov. Hvis det efter ibrugtagning viser sig at behovet er større end det anlagte antal, kan kommunen kræve yderligere p-pladser etableret. Der skal indenfor offentlige områder eller i tilknytning til hvert område sikres tilstrækkelige parkeringsmuligheder set i forhold til anvendelsen. Stier Eksisterende stier skal bevares for offentlighedens færdsel. I lokalplaner hvor det er relevant skal det angives, hvordan der opnås adgang til det overordnede stinet. Hvis det kræver arealudlæg til stier indenfor lokalplanområdet, skal dette sikres i lokalplanen. I kystnære områder skal der så vidt muligt sikres stiadgang til og langs kysten. Stierne etableres indenfor følgende kategorier: - Trafikstier, som er stier med fast belægning og evt. belysning indenfor byområder. - Rekreative stier, som er stier udlagt i grus, græs eller som trampestier. Beplantning Det skal i forbindelse med lokalplanlægning og byggemodninger vurderes og indgå, om hele eller dele af den eksisterende beplantning skal bevares. Ny beplantning skal udføres i overensstemmelse med stedets/egnens karakteristiske beplantning. Der skal så vidt muligt anvendes danske arter når der tages stilling til plantevalg. Hegning mod rekreative områder og det åbne land må kun etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn på egen grund. Der kan dog bestemmes andet i en lokalplan end ovennævnte, hvis man ønsker at opnå et specielt udtryk i et område. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret. Udvendige ændringer på bevaringsværdige bygninger i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftninger af tage, døre og vinduer, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte bygninger som ikke i sig selv er bevaringsværdige. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3, og 4 ifølge SAVE-registreringen xx i kommuneatlas for gl. Faaborg Kommune skal søges bevaret. Bygningerne må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort i mindst 4 uger og kommunen har meddelt ejeren om det vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens 14, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, 18, stk. 1 og 2. I de øvrige områder kan bygningen vurderes og reguleres efter samme metode, hvis der er formodning om at de er bevaringsværdige eller nedrivningstruede. Facader og skilte Skiltning, udhængsskabe, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses bygningernes arkitektur og omgivelserne i øvrigt, og skal respektere og underordne sig facadernes opdeling med døre og vindu- 11 Rammer Generelle rammebestemmelsert

14 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat er, pilastre, materiale og farver. Sokler, gesimser, tage og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning. Facadeskiltning skal begrænses til stueetagen og skal samordnes med den øvrige skiltning indenfor samme facade. Lysskilte og belyste skilte skal være afdæmpede og afstemt efter forholdene og må ikke blænde eller blinke. Lysskilte må kun opsættes i center- og erhvervsområder. Gavlreklamer sidestilles med skiltning. Stilladsreklamer må kun opsættes i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter. Miljøforhold Støj: Lokalplaner skal sikre, at både støjende og støjfølsom bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, indrettes og om nødvendigt afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. For at forbygge støjgener i støjfølsomme områder (boliger, institutioner, udendørs opholdsarealer) skal der indgå en redegørelse om de støjmæssige forhold når der udarbejdes lokalplaner for nye arealer, såfremt der er tvivl om at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Herunder redegøres for afstandsforhold, eventuelle begrænsninger der pålægges naboarealer ved nyudlægget bl.a. etablering af nødvendige støjafskærmninger. Jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening: Der skal arbejdes for, at lokalplaner medvirker til at undgå øvrige gener fra for eksempel jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening. Virksomheder skal overholde de krav til begrænsning af forurening (røg, luftforurening, vibrationer, støj etc.), der fremgår af lovgivningen. Ved afgørelse af konkrete forureningssager vil kommunen som udgangspunkt følge Miljøstyrelsens vejledninger. Inden anvendelsen af arealer, hvor der er kortlagt forurening efter Jordforureningsloven (V1/V2-kortlagte arealer), ændres til mere følsom anvendelse, skal der søges om kommunens tilladelse. Vilkårene i tilladelsen skal udarbejdes af Region Syddanmark. Forsyningsanlæg Uanset rammebestemmelserne i øvrigt kan der gives mulighed for anlæg, som er nødvendige til områdets forsyning. Det er en forudsætning at anlæggene placeres, udføres og anvendes under størst mulig hensyntagen til området. Bassiner til opsamling af regnvand indrettes, så de kan indgå som et rekreativt element i bebyggelserne. Minivindmøller må kun opsættes i erhvervsområder og det åbne land under forudsætning af at de ikke er til gene for naboer. Bynære områder For rammeområder der udgør en permanent bygrænse eller støder op til rekreative områder skal tilgængeligheden mellem by og land sikres bedst muligt f.eks. ved sammenbinding af stier i byen med stier og biveje i det åbne land. Der skal foretages en visuel vurdering af byernes placering i landskaberne. Det kan føre til, at der stilles særlige krav til bebyggelser og beplantning i randzonen. Der skal sikres, at det åbne land, som grænser op til bebyggelse bevares som naturområde eller dyrkes som landbrug og/eller skovbrug. Inddrages dele af større byudviklingsområder til ny bebyggelse, skal det vurderes hvordan området kan indgå i en etapevis byafgrænsning i forhold til det samlede byudviklingsområde. I den vurdering indgår tilgængelighed, landskabelig indpasning og landskabets anvendelse på samme måde som ved en permanent afgrænsning. Varme Ny boligbebyggelse skal fortrinsvis opføres som lavenergibebyggelse indenfor lavenergiklasse 1. Ved lavenergibebyggelse bortfalder evt. tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg. Såfremt der udarbejdes lokalplaner, som ikke stiller krav om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse skal det sikres, at ny bebyggelse ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, såfremt der er mulighed for dette. Der må ikke etableres elopvarmning. Undtaget er midlertidige bygninger og sommerhuse. Såfremt der etableres alternativ opvarmning som solvarmeanlæg, jordvarme samt varmepumper eller lignende kan der ud fra en konkret vurdering meddeles dispensation fra evt. tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. 12 Rammer Generelle rammebestemmelsert

15 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat Spildevand Alle nybyggerier og større ombygninger skal separatkloakeres. Der kan såfremt forholdene tillader det etableres nedsivning som alternativ til tilslutning af regnvand til spildevandssystemet. Antenner Der tillades ikke opstilling af individuelle udvendige antenner. I særlige tilfælde hvor der ikke er adgang til fibernet/fællesantenne kan der gives tilladelse til parabolantenner. Parabolantenner kan placeres fritstående eller på bygning såfremt overkanten ikke placeres højere end 1,80 m over terræn. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til opsætning af antenner til erhvervsformål samt til radioamatørvirksomhed og lignende, når det skønnes at kunne ske uden genevirkning for omgivelserne. Master Det skal sikres, at master og antennesystemer indpasses i omgivelserne med størst mulig hensyntagen til især værdifulde bebyggelser, bymiljøer, landskaber og til naboer. Nye antennesystemer bør så vidt muligt sættes op på eksisterende master eller på andre høje bygninger, f.eks. industriskorstene, siloer, fabriksbygninger, højspændingsmaster. Oplag Udendørs oplag må kun ske i erhvervsområder. Oplaget må ikke være skæmmende og der kan stilles krav om afskærmning. Ved lette materialer skal de sikres, ved eksempelvis overdækning. - Byzonearealer er primært arealer i større bymæssige bebyggelse. Lokalplaner i disse områder overfører normalt arealerne til byzone, hvis ikke arealerne allerede er i byzone. Det vil sige i hovedbyer og lokalbyer - Sommerhusområder har særlige bindinger i planloven for at fastholde deres rekreative og fritidsmæssige formål - Landzonearealer er resten. Arealer, der indvindes fra søterritoriet, er landzone, selv om de støder op til byzonearealer eller sommerhusområde Zoneopdelingen har bl.a. til formål at hindre utilsigtet byspredning, og de indeholder derfor særlige indskrænkninger med hensyn til anvendelsen af ejendomme i landzone. Derfor skal der søges tilladelse til udstykninger, ny bebyggelse, større ombygninger og ændret anvendelse i henhold til Planlovens kapitel 7 (zonetilladelse) uanset at ejendommene er omfattet af en lokalplan (med mindre der i lokalplanen specifik anført andet). Overførsel fra landzone til byzone eller sommerhusområde kan kun ske ved godkendelse af en ny lokalplan for området. Tilbageførsel af et areal fra byzone til landzone kan ske efter beslutning herom i kommunalbestyrelsen uden godkendelse af ny lokalplan. Lovlige eksisterende forhold kan fortsætte. Uanset rammebestemmelser og lokalplaner kan en ejendoms eller et områdes lovlige anvendelse fortsætte som hidtil. Midlertidigt oplag (maksimalt 6 uger) i forbindelse med eksempelvis byggeri er tilladt. Der skal dog være aktivitet i forhold til oplaget. Henstilling af uindregistrerede køretøjer er ikke tilladt. Både og campingvogne i boligområder og på egen grund må i byzoner kun henstilles midlertidigt (maksimalt 6 uger) og til eget brug. Henstilling af ovennævnte må ikke være skæmmende og dominerende. Zoneopdeling Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. 13 Rammer Generelle rammebestemmelsert

16 14 Rammer Generelle rammebestemmelsert

17 16. Forstæderne _ Odense Langeskov Tommerup 9 Nr. Lyndelse 1 13 Årslev Sdr. Nærå 15 Rolfsted 7 6 Ferritslev Allested/Vejle 2 Nr. Søby Nr. Broby 5 8 Ringe Brobyværk Ryslinge Gislev Espe Kværndrup Korinth Stenstrup Faaborg Signaturforklaring: Kortbladsafgrænsning V. Aaby Vester Skerninge Ollerup Svendborg 15 Rammer - 16 Forstæderne

18 Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Nr. Broby, Allested / Vejle, Ferritslev / Rolfsted Byerne beliggende i den nordlige del af kommunen som ligger tæt på Odense er kendetegnet som forstæder. Byerne er udpræget forstadsbebyggelse, som er vokset kraftigt indenfor de seneste 50 år med de udsving i udbygningen som konjunkturerne har givet. De seneste år er der således sket en kraftig vækst ligesom i erne. Medens der i 1990 erne ikke var så stor rift om byggegrundene. Boligområderne består af åben-lave eller tæt-lave boliger med grønne områder. En forholdsvis ensartet højde og drøjde, som kun brydes af lidt tættere bebyggelse ved byernes centre. Centre som med afviklingen af butikker har mistet deres oprindelige aktivitet. Konkurrencen fra Odense har gjort at det er vanskeligt at starte butikker, men i de senere år har der været interesse for at starte eller udvide dagligvarebutikker. Uanset at det er boligerne, der hovedsagelig præger byerne er der også flere erhvervsområder, herunder nogle større virksomheder som præger bybilledet. Der forventes ikke større etableringer af nye større erhverv udenfor motorvejsbåndet ( Ringe, Årslev / Sdr. Nærå og Kværndrup). Derimod vil der være nogle af de eksisterende virksomheder, som vil udvide og andre, som ændres til andre erhvervstyper. Byerne og de mindre bebyggelser ligger samlet i et forholdsvis ensartet landskab præget af marker, enten samlet i store landbrug eller stadig tilhørende fritidslandbrug, hvor der ligger mindre naturområder ind imellem. Det er vigtigt at fastholde og udvide befolkningens adgang til dette landskab. Der ønskes mere varieret bebyggelse, forstået således at de enkelte områder bør have deres særpræg, uden at det nødvendigvis bliver ensartede bebyggelser. I de nye boligområder skal der således ved lokalplanlægningen tages stilling til hvordan særlige karakteristiske træk kan fremmes. I de eksisterende boligområder forventes der at ske en ændring i de kommende år, hvor de ældre bebyggelser står foran en renovering, som typisk sættes i gang når de skifter ejere. Eksempelvis vil der være ejendomme, som når taget skal renoveres, ændrer lavt tag til en udnyttelig tagetage, hvilket langsomt vil ændre kvarterernes udseende. indhold Fork. Side Fork. Side STØRRE LOKALBY: Nr.Lyndelse / Nr. Søby Nrl 17 MINDRE LOKALBYER Nr. Broby Nrb 23 Allested / Vejle Alv 28 Ferritslev / Rolfsted Fer 33 DET ÅBNE LAND: Gl. Allested Gal 40 Dømmestrup Forsamlingshus Døm 42 Pederstrup Per 43 Søllinge Søl 44 Hudevad Gl. Radiatorfabrik Hud 46 Tarup-Davinde Natur og fritidsområde Tad 47 Tarup Gl. Fællesvaskeri Tar 48 Kappendrup Kap Rammer - 16 Forstæderne

19 STØRRE LOKALBY - Nr. Lyndelse / Nr. Søby Beskrivelse af området Landevejen Odense Faaborg har haft stor indflydelse på Nr. Lyndelse / Nr. Søby. Nr. Lyndelse er stadig domineret af landevejen selv om den nye forbindelse syd om Nr. Lyndelse til Svendborgmotorvejen har aflastet trafikken gennem byen. Ved Nr. Søby er der for flere år siden etableret en omfartsvej. Disse nye vejanlæg betyder at mulighed for adgang til landområdet øst for byerne, et varieret landbrugsland, er begrænset. Mod de øvrige områder er der derimod mulighed for at få god adgang til landskabet der mod vest er præget at skove, vandløb og Nr. Søby Sø. Nordøst for Nr. Lyndelse ligger et større moseområde og Bramstrup Gods dominerer landskabet mod nordvest. Mellem byerne er et åbent område som er friholdt for bebyggelse da det delvist består af en opfyldt slugt samt landskabet omkring Carl Nielsens Barndomshjem. Nr. Lyndelse / Nr. Søby har haft en stor bolig udvikling i de seneste 10 år. En udvikling som dog er stagneret de sidste år da der ikke kunne skaffes byggegrunde. Den fremtidige udvikling Der forudses en forsat efterspørgsel efter byggegrunde. Der udlægges arealer til byudvikling vest for Albanivej,hvor der kan skaffes en god vejadgang samt mulighed for god tilknytning til det omkringliggende landskab. Samtidig vil arealet også være centralt for servicefunktionerne i byen. Ligeledes udlægges arealer ved Skovrevlgyden til boligformål (regionplanlagt). På længere sigt planlægges at arealerne syd for Langagergyden kan udlægges til boligformål. Området syd og vest for Carl Nielsen Barndomshjem ønskes friholdt for bebyggelse for at fastholde det landskabspræg fra dengang Carl Nielsen boede der. Øst for Holegyden mod den bevaringsværdige landsby Lumby ønskes ikke byudvikling, idet dette vil ødelægge helhedspræget af landsbyen. 17 Rammer - 16 Forstæderne

20 18 Rammer - 16 Forstæderne

21 19 Rammer - 16 Forstæderne

22 Nr. Lyndelse / Nr. Søby - fortsat Centerområde Nrl.C.1 (C301, C302, C303) Centerområde Bebyggelsesprocent må højest være 50. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Rammeområdet er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan derfor indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m² og dagligvarebutikker på maks m². Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m². Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m² til detailhandel. Ændring: Etageantal ændret fra 1½. Boligområder Nrl.B.1 (B201, B202, B203) Nrl.B.3 (B301, B304, B306, B308, nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I bebyggelsen ved Kirkeløkken må opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager) Ændring: I tidligere B202 var kunne mulighed for tærlav i ledige områder ved Skolegyden og Odensevej. Nrl.B.2 (B307, nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I forbindelse med lokalplanlægning fastlægges maksimal antal og placering af tæt-lave boliger. I forbindelse med udbygning af det nye byområde skal der etableres vejadgang fra Albanivej mellem 60 og 88. Der skal i den nordlige del sikres grønne områder som skal være tilgængelig fra bebyggelsen ved Egevej m.v. Nrl.B.4 (B302) Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ændring: Mulighed for tæt-lav boliger udtaget Nrl.B.5 (B303, B305, nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I forbindelse med lokalplanlægning fastlægges maksimal antal og placering af tæt-lave boliger. 20 Rammer - 16 Forstæderne

23 Nr. Lyndelse / Nr. Søby - fortsat Nrl.B.6 (B309) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Herudover skal mindst 10 % af områdets samlede areal friholdes for bebyggelse og reserveres til fælles friareal for den samlede bebyggelse. Friarealer veje og stier overtages af grundejerforeningen. Nrl.E.3 (E303) Nrl.E.4 (E302) Erhvervsområde med mulighed for tilknyttet bolig Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 3. Nrl.E.5 (E301) Erhvervsområde uden bolig Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. Erhvervsområder Nrl.E.1 (E201) Erhvervsområde uden bolig Højst 1/3 af den enkelte parcels areal må bebygges. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Det samlede rumfang af bygninger på den enkelte parcel må ikke overstige 3 m3 pr m² grundareal Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. Nrl.E.2 (E202) Erhvervsområde uden bolig Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Det samlede rumfang af bygninger på den enkelte parcel må ikke overstige 3 m3 pr m² grundareal. Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. I området kan der planlægges for en enkeltstående butik til lokalområdets forsyning på maks m2. Offentlige områder Nrl.O.1 (D202) Anvendes til kirke Bortset fra kirken må bygningernes højde ikke overstige 6 m målt fra naturligt Nrl.O.2 (D308) Anvendes til spejderhytte Bebyggelsesprocenten må højst være 5 som helhed for området. Facadehøjden må ikke overstige 3,5 m. Matr. nr. 1u Nr. Søby by, Nr. Søby må ikke bebygges. Nrl.O.3 (D301) Anvendes til ældrecenter, præstegård og grønt område Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Nrl.O.4 (D306) Anvendes til kirke Bortset fra kirken må bygningernes højde ikke overstige 6 m målt fra naturligt 21 Rammer - 16 Forstæderne

24 Nr. Lyndelse / Nr. Søby - fortsat Nrl.O.5 (D302) Anvendes til skole, institutioner og idrætshal Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Nrl.O.6 (D303) Anvendes til skole Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etage med udnyttelig tagetage (2½ etage). Nrl.O.7 (D304) Anvendes til institution Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Nrl.R.2 (del af B306, B309) Anvendes til grønt område Der må anlægges offentligt tilgængelige legepladser, boldbaner og lignende. Nrl.R.3 (del af D302, D305) Anvendes til idrætsanlæg Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Den maksimale bygningshøjde for øvrige bygninger er 5 m målt fra naturligt Tekniske anlæg Nrl.T.1 (D307) Anvendes til spildevandsanlæg Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Den maksimale bygningshøjde for øvrige bygninger er 5 m målt fra naturligt Nrl.O.8 (D309) Anvendes til aktivitetshus Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Bebyggelsesprocenten må højst være 25. Der må højest opføres bygninger med en etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Nrl.O.9 (L 501) Anvendes til institutioner og idrætsanlæg Bebyggelsesprocenten må højst være 40. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Rekreative områder Nrl.R.1 (D201) Anvendes til idrætsanlæg Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Den maksimale bygningshøjde for øvrige bygninger er 5 m målt fra naturligt 22 Rammer - 16 Forstæderne

Allested / Vejle...32 Ferritslev / Rolfsted...34. Rammebelagte bebyggelser m.v...40. Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v...

Allested / Vejle...32 Ferritslev / Rolfsted...34. Rammebelagte bebyggelser m.v...40. Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v... Rammerne 14. Indledning...3 15. Generelle rammebestemmelser...7 16. Forstæderne...17 Større lokalby: Nr. Lyndelse / Nr. Søby...19 Mindre lokalbyer: Det åbne land: Nr. Broby...25 Allested / Vejle...32 Ferritslev

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 Rammer - Landbrugslandet del 2 FORSLAG Rammerne _ 14. Indledning...3 15. Generelle rammebestemmelser...7 16. Forstæderne... 15 Større lokalby: Nr. Lyndelse / Nr.

Læs mere

Kvæ.B.1. Boligområde i Kværndrup Generel anvendelse Boligområde

Kvæ.B.1. Boligområde i Kværndrup Generel anvendelse Boligområde Kvæ.B.1 Kvæ.B.1 Kværndrup Boligområde i Kværndrup Generel Boligområde Fremtidig zonestatus Specifik Åben lav boligbebyggelse Bebyggelse Maks. bebyggelsesprocent: 30 Bygningshøjde Maks. 8,5 m målt fra naturligt

Læs mere

Erhvervsområde ved industrivej i Ringe FORSLAG

Erhvervsområde ved industrivej i Ringe FORSLAG Tillæg nr. 7 til kommuneplan 2009 Erhvervsområde ved industrivej i Ringe FORSLAG Offentlighedsperiode kommuneplantillægget er offentligt fremlagt i 8 uger fra den: 25. december 2010 til den 19. februar

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Tillæg nr. 7 til kommuneplan 2009. Erhvervsområde ved industrivej i Ringe

Tillæg nr. 7 til kommuneplan 2009. Erhvervsområde ved industrivej i Ringe Tillæg nr. 7 til kommuneplan 2009 Erhvervsområde ved industrivej i Ringe Offentlighedsperiode Kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt i 8 uger fra den: 25. december 2010 til den 19. februar

Læs mere

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009 Ryslinge Erhvervspark Rys.BE.5 FORSLAG Offentlighedsperiode Kommuneplantillægget er offentligt fremlagt i 8 uger fra den 25. januar 2011 til den 22. marts 2011. Indsigelser,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Indhold Lokalplan nr. 5.2-1 for et bolig- og kolonihaveområde ved Holbækvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Centerområder 1.C.1 Torvet Østergade Fremtidig anvendelse Butikker til detailhandel, liberalt erhverv, hotel og restaurationsvirksomhed, håndværksmæssige

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

kommuneplantillæg nr Bolig- og erhvervsområde ved Saltebakken

kommuneplantillæg nr Bolig- og erhvervsområde ved Saltebakken kommuneplantillæg nr. 15.13 Bolig- og erhvervsområde ved Saltebakken Søndergade Europavejen Thodesvej Lisborgvej Nyborgvej Rønnestvej Juni 2016 DDO, Copyright COWI Kolofon Udarbejdet af Center for Teknik

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Kortudsnit genereres

Kortudsnit genereres 3B17, LANGAGERGÅRD Boligformål, center, offentlige formål og friareal - naturfælled. for delområde: 1: Boligformål og fælles friareal. 2: Center og erhvervsformål - butikker, kontorer, offentlige formål

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Kommuneplan 2009-2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.D.1 Havnepladsen Bolig og erhvervsformål: Boliger, erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-2, rekreative

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 22. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 22. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 22 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. oktober 2015 Offentliggjort den 4. november 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 22 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby Lokalplan nr. 19-8 for et område nord for Rummes Agre, Søby Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Lokalplan side 6 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan for et område nord for

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 14 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26. januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Tillæg nr. 11 til kommuneplan Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse

Tillæg nr. 11 til kommuneplan Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse Tillæg nr. 11 til kommuneplan 2009 Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 var i offentlig høring fra den

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990.

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990. VIDEBÆK l JANUAR 1989. J. NR. 27-11-54 Rev. i januar 1990. NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. TEKNISK FORVALTNING VIDEBÆK KOMMUNE TLF. 07 17 15 66. VIDEBÆK KOMMUNE Lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Nørre Alslev Kommune. Lokalplan nr. 40. Parkeringsplads Netto

Nørre Alslev Kommune. Lokalplan nr. 40. Parkeringsplads Netto Nørre Alslev Kommune Lokalplan nr. 40 Parkeringsplads Netto INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens forholdet til anden planlægning side 4-6 Lokalplanens indhold side 7 Lokalplan nr. 40 side

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til

Læs mere

Købmandsgården. Nyråd Hovedgade er præget af store markante bygningsværker som købmandsgården. 1880, bryggeriet fra 1930.

Købmandsgården. Nyråd Hovedgade er præget af store markante bygningsværker som købmandsgården. 1880, bryggeriet fra 1930. Nyråd lokalområde 98 Kulturmiljøer Udover de her nævnte kulturmiljøer, henvises også til kulturmiljøet Herregårdslandskab om Vordingborg i bind 2 for Vordingborg, delvist beliggende i Nyråd lokalområde.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Boligområde der føres tilbage til landzone

Boligområde der føres tilbage til landzone Boligområde der føres tilbage til landzone Plannummer 14.B01 Boligområde Ved åben lav bebyggelse gælder, når ikke andet er angivet, følgende: Grunde skal have et grundareal på min. 700 m². Den bebyggelige

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

1. Rudkøbing Erhvervsområder

1. Rudkøbing Erhvervsområder 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og kontorvirksomheder samt butikker med særligt

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del

Læs mere

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 generelt specifik Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Bebyggelsesprocent 45% Bebyggelsesprocent af Max. antal etager Max. bygningshøjde rammeområde

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

Lokalplan 66. Stenhavegård

Lokalplan 66. Stenhavegård Lokalplan 66 Stenhavegård R E D E G Ø R E L S E INLEDNING Området, som er omfattet af lokalplan nr 66, er beliggende i UsserØd, mellem Stampevej og Breeltegårds arealer Området afgrænses mod syd af Stampevej,

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ Blåvandvej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF 05.01.C06 TIL BLÅVANDVEJ ENKELTOMRÅDE 05.01.C06 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MARTS 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse FORSLAG

Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse FORSLAG Tillæg nr. 11 til kommuneplan 2009 Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse FORSLAG Offentlighedsperiode Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra den 19.06.2012 til

Læs mere