NATURHISTORIER STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURHISTORIER STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM NR. 1 2014"

Transkript

1 NATURHISTORIER STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM NR Nyt fra redaktionen 2 Misty museets nye ikoniske dinosaur 3 Fra en konservators hverdag nu med kaskelotter 8 Gensyn med Ginir etiopisk feltarbejde efter 30 års venten 13. Danekræ: Hvad er det? 18 Krokus: mere end en forårsbebuder 21 Giftige alger og Hitchcocks fugle 25 Korsetdyrene fra L Atalante Bassinet The Hell on Earth i Middelhavet 28 1

2 Nyt fra redaktionen: dyr i natur og museum skifter navn og redaktion. Velkommen til det første hæfte af Naturhistorier. Naturhistorier er ikke et nyt blad, men navnet er. Det nye navn Naturhistorier erstatter dyr i natur og museum, der siden starten for 30 år siden har været udgivet af Zoologisk Museum. Emner til bladet blev primært hentet fra zoologien. I dag har tiderne ændret sig og Botanisk Museum, Botanisk Have, Zoologisk Museum og Geologisk Museum er blevet slået sammen til Statens Naturhistoriske Museum. En følge af sammenlægningen er bl.a. at bladet fremover skal afspejle hele Statens Naturhistoriske Museums faglige spændvidde, hvorved botaniske og geologiske emner også indgår i dette og de kommende hæfter. Sammen med navneskiftet og udvidelsen af bladets indhold er nye medlemmer af redaktionen trådt til. Den tidligere redaktion med Torben Wolff som ansvarshavende redaktør er efter eget ønske trådt tilbage efter at have arbejdet frivilligt og trofast for bladet igennem en menneskealder. Den nye redaktion består af Henrik Ærenlund Pedersen, Svend Stouge og Lars Vilhemsen. Vi vil som fagredaktører stræbe efter at være garanter for bladets fortsættelse, kontinuiteten af bladets redaktionelle standard, kvaliteten af ind holdet og at formidle det faglige stof på en let læselig måde for alle læsere. Udvidelsen af emner i Naturhistorier afspejles allerede i dette hæfte, idet to af bidragene omfatter geologiske/ palæontologiske temaer, mens tre andre omhandler botaniske emner. Henrik Ærenlund Pedersen, Svend Stouge (ansvarshavende) og Lars Vilhelmsen. 2

3 Misty museets nye dinosaur Af Bent E. K. Lindow I november 2013 fik Statens Naturhistoriske Museum en 16 meter lang julegave det meget velbevarede skelet af en langhalset dinosaur med kælenavnet Misty. Købet af det enorme skelet var muligt takket være en meget generøs gave fra Det Obelske Familiefond. Denne artikel ser nærmere på Misty, hvad man ved om langhalsede dinosaurer, og hendes fremtidige betydning for museets forskning og formidling. Fundet af irriterende unger Misty blev fundet i 2009 i en udgravning nær byen Ten Sleep i Wyoming i USA. Den tyske palæontolog Raimond Albersdörfer, var i gang med en udgravning. Albersdörfer lever af at udgrave dinosaurskeletter og sælge dem bagefter. Han havde sine to sønner med på udgravningen, og sendte dem ud til et område, hvor de kunne gøre fund, men ikke forstyrre den udgravning han selv var i gang med. Om aftenen kom de to drenge tilbage og meddelte, at de havde fundet en meget stor knogle alt for stor til at de selv kunne bære den. Den store knogle viste sig, at være en del af et meget velbevaret skelet af en langhalset dinosaur. Albersdörfer opgav derfor sin egen udgravning og de næste ni uger gik møjsommeligt med at grave alle de forstenede knogler fri og kapsle dem ind i beskyttende gipskapper. Skelettet fik kælenavnet Misty efter fundstedet, der blev døbt Mysterious Quarry den mystiske udgravning. Efter udgravningen blev hver knogle arbejdet ud af gipskapperne og konserveret mod nedbrydning i et laboratorium. Albersdörfer valgte at sætte skelettet til salg i Europa og det kom under hammeren den 27. november 2013 hos Summers Place Auctions i Billingshurst i England. Her blev det solgt for engelske pund 4,3 millioner danske kroner under stor mediebevågenhed. Køberen var i første omgang anonym. Fossil pengejagt Kommerciel jagt på og udgravninger af fossiler og forsteninger er almindelige i USA, og har været en vigtig kilde til spektakulære fund igennem palæontologiens historie i Nordamerika. Det har desværre også betydet, at vigtige fund er gået tabt og forsvundet i private samlinger, uden for de pengefattige museers rækkevidde. I USA tilhører fossile fund gjort på privat jord grundejeren, og de må godt sælges videre. Derimod tilhører fund gjort på offentlig jord den amerikanske stat, og må ikke sælges. Raimond Albersdörfer har en kontrakt med grundejeren af det jordstykke, hvor Misty blev fundet. Han må derfor frit sælge de fund han gør på området. Blandt palæontologiske forskere har der 3

4 Skelettet af Misty. Med 40 % originale knogler, er hun et meget velbevaret skelet. De resterende knogler er rekonstrueret ud fra andre fund (foto: Summers Place Auctions, Storbritannien). igennem en del år været debat om forholdet til de kommercielle udgravere, især med tanke på vigtige fund, der går tabt for offentligheden og forskningen. Den blussede op igen på flere professionelle fora og hjemmesider på internettet, da nyheden om at Misty var blevet solgt for pund til en anonym køber gik verden rundt. Misty på museum Der gik fjorten dage, før Statens Naturhistoriske Museum afslørede, at vi havde købt Misty, ene og alene takket være den store donation fra Det Obelske Familiefond. Det blev meget positivt modtaget, at det velbevarede skelet skulle gå til et statsligt naturhistorisk museum. Misty var reddet og endte ikke med at blive udstillet i et indkøbscenter eller blive gemt væk i en rigmands personlige samling. I stedet vil palæontologer nu få mulighed for at undersøge knoglerne nærmere og bidrage til vores viden om fortidens dyreliv. Langhalsede dinosaurer De langhalsede dinosaurer (sauropoderne) er blandt de meste ikoniske fortidsvæsener. De var planteædere og kendetegnet ved en lang hals med et relativt lille hoved fortil; en stor krop med fire kraftige elefantagtige ben og en lang hale bagtil. De fandtes igennem hovedparten af dinosaurernes tid fra 230 til 66 millioner år siden. Blandt langhalsene finder man de største dyr, der nogen sinde har gået på landjorden. Langhalsene var planteædere og brugte sandsynligvis deres lange halse ligesom en støvsuger, så de afgræssede store områder omkring sig uden at skulle flytte sig meget. De lange halse gjorde det også muligt for dem at æde af høje træer. Misty har kunnet strække sin hals op til omkring 10 meters højde. Selvom langhalsene var planteædere, var deres tænder ikke imponerende. Det var små, pløkker på størrelse med blyanter. De blev udskiftet igennem hele dyrets liv, når de blev slidt ned og nye voksede frem. Langhalsene kunne ikke tygge med dem, men brugte dem i stedet til at skrælle blade af planterne. Bladene blev slugt hele og endte i maven. Måske har langhalsene haft en muskuløs tyggemave, der har fungeret som kråsen hos fugle. Nogle palæontologer har foreslået, at de slugte sten, der hjalp med at knuse føden i tyggemaven. På trods af deres enorme størrelse, var langhalsene ikke specielt tunge. Det skyldes blandt andet at deres knogler i levende live var hule og fyldt med luftsække. Luftsække er udposninger fra åndedrætssystemet. Man finder et tilsvarende system af luftsække hos nutidens fugle, der nedstammer fra små kødædende dinosaurer. 4

5 Dobbeltbjælke dinosaurer Misty tilhører arten Diplodocus longus. Denne art af langhalset dinosaur blev første gang beskrevet af den amerikanske palæontolog Othniel Charles Marsh i Han gav den et græsk-latinske navn, der betyder De lange dobbeltbjælker. Dobbeltbjælkerne hentyder til de dobbelte hæmalbuer, der findes på undersiden af dyrets halehvirvler. De omslutter og beskytter de store blodårer i halen. Fossile fund viser, at langhalse af slægten Diplodocus levede for mellem 154 og 150 millioner år siden i det vestlige Nordamerika. Der fandtes forskellige arter på forskellige tidspunkter, og den største art, Diplodocus hallorum blev op til 33 meter lang og vejede 16 tons. D. longus blev noget mindre. Forstenede knogler af dinosaurer af langhals-slægten Diplodocus er ikke ualmindelige i aflejringer fra Nordamerika, men som regel er det løse knogler. De stammer fra dyr der i fortiden blev splittet ad af ådselædere, eller hvis skeletter kun blev delvist bevaret. Bare nogenlunde komplette skeletter er meget sjældne. Der kendes kun seks eller syv nogenlunde komplette skeletter, heriblandt Misty. Fra et usædvanligt velbevaret fund ved man, at Diplodocus hale bestod af 80 (firs) halehvirvler. Det er usikkert hvorfor. Måske kunne den bruges som støtteben à la en trefod, hvis Diplodocus rejste sig op på bagbenene. Et andet interessant træk ved Diplodocus og mange andre langhalsede dinosaurer er næseborene. De sidder på toppen af kraniet! Man ved ikke hvorfor, men formen på kraniets knogler tyder på at selve næseborene har siddet langt fremme på snuden. Nogle forskere mener, at det kødfulde Udgravningen af Misty. Raimond Albersdörfer (højre) og hans to sønner, som først opdagede Misty (foto: Dinosauria International, USA). stykke mellem næseåbningen på toppen af kraniet og selve næseboret på dyrets snude har været et langt rum, som Diplodocus kunne lave lyde med. Selvom hele skeletter af Diplodocus er sjældne, kan man ikke desto mindre møde et på mange museer i rundt omkring i verden. De fleste af disse skeletter er dog afstøbninger af et bestemt fund af arten Diplodocus carnegii. Denne art blev opkaldt efter den amerikanske industrifyrste og filantrop Andrew Carnegie. Han bekostede en ekspedition, der udgravede skelettet og som tak opkaldte palæontologerne den nye art efter ham. Carnegie betalte også for mange komplette gipsafstøbninger af hele skelettet, som blev doneret til museer rundt omkring i verden i begyndelsen af 1900-tallet. Det store dinosaurskelet i forhallen på Natural History Museum i London med kælenavnet Dippy er et af disse skeletter. Jordkloden i Jura Misty levede for omkring 150 millioner år siden i slutningen af Juratiden. Det var en periode med naturlig drivhuseffekt og omkring fem gange mere kuldioxid (CO 2 ) i 5

6 Kraniet af Misty. Tænderne er på størrelse med en blyant (foto: Anders Drud Jordan). atmosfæren. Klimaet var varmere og fugtigere end i nutiden, og havene bredte sig langt ind over kontinenterne. Nordamerika havde et subtropisk klima og det lavvandede Sundancehav strakte sig dybt ind over kontinentet fra nordvest. Mistys omverden Misty selv levede i et område med savanne-agtige lavlande og store flodsletter. Omkring floderne var der skove med nåletræer, ginkgo og koglepalmer; ved jordoverfladen voksede mange forskellige bregner. Græs og blomsterplanter var endnu ikke udviklet. I lavlandene levede en mængde forskellige dinosaurer. De mest markante var flere forskellige slags langhalsede dinosaurer - Mistys nærmeste slægtninge men også planteædende kamøgler (stegosaurer), mindre planteædere og kødædere. Fossile fund viser, at op til syv forskellige enorme planteædende langhalse levede samtidigt med hinanden i Nordamerika. Det tyder på, at evolutionen havde specialiseret dem til at leve af forskellige ting og undgå konkurrence. Det understøttes af undersøgelser af tænderne fra forskellige slægter af langhalsede dinosaurer. På tændernes overflade finder man mikroskopiske mønstre. Det er slid fra de planter, som langhalsene åd. Der er forskelle i slidmønstrene fra tænderne fra forskellige slægter og det viser, at de har spist forskellige slags planter. Den mest almindelige kødæder i området var den 8 meter lange og 1,5 ton tunge Allosaurus. Det var en tobenet kødæder i mellemstørrelse, med skarpe tænder og lange arme med gribeklør. Sunde, fuldvoksne langhalse var nok sikret mod angreb fra Allosaurus på grund af den store forskel i størrelse. Det var for farligt for kødæderne at angribe dem. Men langhalsene var i fare mens de var ungdyr og ikke fuldt udvokset endnu. Man ved med sikkerhed, at Allosaurus åd ådsler af døde langhalse. Der er nemlig fundet bidmærker på knogler fra langhalse, og tabte Allosaurus-tænder blandt andre knogler. Der er også fundet isolerede knogler og meget fragmentariske skeletter af endnu større rovdinosaurer end Allosaurus. Disse kunne blive op til 12 meter lange og var en mulig trussel mod Misty. Forskning på Misty Diplodocus longus var den første art af slægten, der blev beskrevet og dermed typearten for slægten Diplodocus. Typearten er den art, som alle senere fund skal sammenlignes med, ligesom mulige nye arter af Diplodocus. Men man ved faktisk forbløffende lidt om D. longus skelet. Kun to kranier og en serie halehvirvler er bevaret. Mistys skelet er meget mere komplet. Hele 40% af knoglerne er bevaret, også dele af lemmerne. Derfor vil Misty kunne bidrage med meget mere viden om anatomien hos Diplodocus longus. Man vil også kunne sammenligne med de andre arter i 6

7 Diplodocus-slægten. Og det kan igen kaste lys over hvordan de forskellige arter udviklede sig fra hinanden igennem de 5 millioner år som slægten eksisterede. Måske kan Mistys knogler også kaste lys over et andet åbent spørgsmål om de langhalsede dinosaurer: hvordan blev de så store på så kort tid? De største arter voksede nemlig ekstremt hurtigt. Undersøgelser af knogler fra langhalsede dinosaurer, viser at de under en kort periode på 5-10 år inden de blev kønsmodne voksede med 5 tons/år i hovedvækstfasen. Det har man fundet ud af, ved at tælle årlige vækstringe i knoglerne på den samme art af langhalset dinosaur i forskellige aldre. Det svarer til væksten hos en nutidig Gråhval. Men Gråhvalen er en kødæder, der æder energirig protein fra dyr. Langhalsene var planteædere, der levede af næringsfattig mad. I øjeblikket forstår man ikke, hvordan de skaffede alt den energi, der var nødvendig for at vokse så hurtigt. Formidling af Misty Misty er en ikonisk genstand, en vi fascineres af, og den vil med sikkerhed skabe værdi for museet i mange generationer fremover. Christen Obel, formand for Det Obelske Familiefond. De kæmpemæssige dinosaurer vækker en fascination hos både børn og voksne. Deres majestætiske skeletter er trækplasteret i mange naturhistoriske museer verden over. Danmark var for det meste dækket af hav i dinosaurernes tidsalder. Og der levede ikke dinosaurer i havet. Kun på Bornholm kan man finde lag fra landjorden fra dinosaurernes tidsalder. På Bornholm findes fodspor af Mistys nærmeste slægtninge: de langhalsede dinosaurer. Sporene er 167 millioner år gamle De aflange, dobbelte hæmalbue-knogler under Mistys hale (foto: Anders Drud Jordan). og fundet ved Bagå på vestkysten og Rabekke på sydkysten. Der er også fundet spor af en panserdinosaur og en 3 meter lang kødæder fra samme tid. Endvidere er der fundet flere tænder af små kødædende dinosaurer. De sidste er mellem 145 og 140 millioner år gamle og stammer fra miniudgaver af seglklodinosaurerne. I nutiden vejer de største elefanter omkring 7 tons. De største langhalse vejede måske op til 75 tons, hvis man skal tolke ud fra forstenede knogler for Argentina. Det vækker en fornyet undren og spørgsmål: Hvordan kunne de blive så store? Hvorfor gik evolutionen i den retning og hvordan? Der er ingen tvivl om, at Misty også vil få en kæmpe betydning for museets formidlings- og undervisningsindsats. Misty vil komme i godt selskab med Statens Naturhistoriske Museums enestående samling af skeletter fra de eneste dyr i Jordens historie, der har overgået de langhalsede dinosaurer i størrelse: hvalerne. Bent Lindow er palæontolog og underviser ved Statens Naturhistoriske Museum 7

8 Fra en konservators hverdag nu med kaskelotter Af Abdi Hedayat Strandet hvalsafari på Henne Strand. Foto: Michael B. Nielsen. Hvor der er en strand, vil der før eller siden med al sandsynlighed skylle en hval ind. Da Danmark har en kyststrækning på over 7300 km, strander der ganske mange hvaler! Småhvaler som marsvin og de lidt større hvidnæser er de arter, der hyppigst strander på danske kyster, men sjældenheder som store finhvaler og sågar også blåhvaler har endt deres dage på danske strande. I midten af 1800-tallet påbegyndte en fremsynet og ihærdig mand et arbejde, der den dag i dag sikrer Statens Naturhistoriske Museum en særlig plads i den globale hvalforskning. Daniel Frederik Eschricht ( ) opbyggede en stor samling af opstillede skeletter til sammenlignende anatomiske studier, og hans samling indeholdt skeletter fra adskillige hvalarter, som Eschricht selv havde beskrevet. Op igennem tiden systematiseredes indsamlingen af strandede hvaler, der blandt andet sikrede museet et komplet skelet af en blåhval strandet i Danmark i Statens Naturhistoriske Museum har i dag, i samarbejde med Naturstyrelsen og Fiskeriog Søfartsmuseet, opbygget en af de artsrigeste hvalsamlinger på kloden. Konservatorens værksted Som konservator med speciale i skelettering af krybdyr og pattedyr, står der i min jobbeskrivelse, at jeg skal fremstille skeletter af ovennævnte dyregrupper til forskning og formidling. Dette arbejde foregår i et af verdens bedste dissektionsværksteder, der ved første øjekast ligner et stort industrikøkken. Træder man ind på værkstedet, rammes man dog af en duft, der nødigt skal være i et køkken. 8

9 Desuden forefindes der udstyr her, der burde give anledning til løftede øjenbryn hos en køkkenchef: I loftet er der monteret et I-jern, hvorfra en kran kan køres frem og tilbage over to store stålborde. Kran og borde kan bære en belastning på et ton, hvilket er nødvendigt når der skal arbejdes med store kadavere. På en vægmonteret bøjle hænger der store kroge, der mest af alt ligner udstyr fra en dårlig produceret zombie-film. Knivskuffen indeholder et arsenal af alt fra de mindste skalpeller, over mellemstore knive, til store lanser og økser. Alle borde og vaske kan hæves/sænkes og tilpasses til en så behagelig arbejdsstilling som muligt. Der skeletteres så forskellige dyr i dissektionen som smågnavere, mellemstore rovdyr, store rovdyr og store hovdyr. Når dyrene er råskeletterede, d.v.s. hud og muskler er skåret væk, bliver kadaverne lagt i vand. Mus kan lægges i ganske små og overskuelige glas, mens de større dyr puttes i specialfremstillede kar. Disse kar findes i størrelserne 300 liter, 1000 liter og endelig ét stort 3000 liters kar, der kan rumme en hel giraf eller en hval, der måler op til 8 meter. Disse kar står i et tilstødende rum, hvor diverse geniale anordninger sørger for at det vand, kadaverne ligger i, holder en temperatur på ca. 38 graders varme. Dette er i øvrigt forklaringen på den allerede nævnte duft, der helst ikke skal være i et køkken. Det varme vand skaber de ideelle forhold for forrådnelsesbakterier, der i løbet af ganske kort tid renser skeletterne for de sidste kødrester. Når denne proces, macerationen, er overstået, skal skeletterne blot skylles og tørres, hvorefter de er klar til det videre liv på et museum, enten som forskningsmateriale, udstillingsstykker eller begge dele i forening. 300 meter tarme kravler ud af kaskelotten, godt hjulpet på vej af ophobet forrådnelsesgas. Foto: Michael B. Nielsen. Opkald i Eschrichts ånd En stille lørdag aften, d. 15. februar 2014, klingede et opkald ind fra en mangeårig hval-samarbejdspartner fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, Lasse Fast Jensen. En jegsvarer-ikke-på-dette-opkald refleks blev undertrykt, da Lasse er en rigtig flink og hyggelig kollega! Men fornemmelsen var god nok, Lasse ringede fordi der var observeret en stor strandet hval på Henne Strand. Hvalen var dog på det tidspunkt ikke til at identificere, grundet hårdt vejr. Som aftenen skred frem, blev det klart at det drejede sig om en stor kaskelot (og undertegnede fik styr på Henne Strands faktiske beliggenhed; det ligger på Vestkysten syd for Ringkøbing Fjord). Hvaler er svære at skelettere, men kaskelotter er en særlig udfordring, ikke alene i kraft af deres størrelse, men også fordi de har et meget tykt spæklag, der er krævende at skære i. Samtidig er kaskelothoveder noget af det vanskeligste at skelettere, da spæklaget i hovedet er særligt senet og tykt, og tilmed dækker over et spermacet-organ, der bedst kan beskrives som en olieholdig muskelballon 9

10 Hvalforskningens Mick Jagger, Peter Teglberg Madsen arbejder på at frigøre spermacetorganet fra kraniet. Foto: Jørgen Hilmer. (der kan indeholde så meget som 2 tons olie), der er meget træg at skære igennem. Alt i alt tegnede det til, at der skulle skeletteres en hval, der for det første er vanskellig at arbejde med, og for det andet er alt for stor til at kunne klemmes ind i det bekvemme dissektionsværksted hjemme i København. En urolig nat med kaskelot-drømmerier blev afløst af en søndag formiddag, hvor det forestående arbejde skulle organiseres. Der er altid mange, der melder at de gerne vil med næste gang, der strander en hval, og der blev nu ringet rundt til alle dem, der havde ytret at de stod klar. De færreste kunne dog smide hvad de havde i hænderne med så kort varsel. Midt i hvervekampagnen, der ikke tegnede alt for godt, ringede Lasse Fast Jensen igen, denne gang for at fortælle at der var strandet en kaskelot mere! Humøret dalede dybt for en stund, men glæden vendte dog hurtigt tilbage, idet tre fantastisk gode kollegaer (to konservatorer, med erfaring i hvalskelettering, samt museets dokumentarist, der tilmed er havbiolog) meldte sig til arbejdet uden mindste tøven. Samtidig meldte hele Naturhistorisk Linjes bachelorhold fra Kunstakademiets Konservatorskole sig til at deltage. De studerende havde ganske enkelt fået lov til at suspendere undervisningen, således at de kunne deltage i skeletteringsarbejdet, lige så længe der var brug for dem. To kandidatstuderende fra Konservatorskolen blev også indskrevet, samt to erfarne biologier og en ditto dyrlægestuderende. Sågar en kulturhistorisk konservator meldte sig, og efterhånden tegnede der sig et hold, der kunne løfte opgaven inden for en overskuelig tidsramme. Således forlod to busser og en privatbil København søndag aften, med Hotel Ansgar i Esbjerg indtastet i GPS en. Dag 1 en tikkende bombe Efter en god nat i Esbjerg, nåede kortegen af bilerne fra København til Henne Strand mandag middag. Der var omtrent lige så mange biler på den tilstødende parkeringsplads, som der er bier i et bistade. De to strandede kaskelotter lå cirka 700 meter fra hinanden, den ene 350 meter nord for P- pladsen (denne hval fik referencenr MCE 1644), den anden ca 350 meter syd for (MCE 1645). Kyststrækningen imellem dyrene var sort af mennesker. Hvaler appellerer virkelig til vores fantasi, og vi bliver nødt til at stå og betragte dem rigtig tæt på, for at begribe hvor store de egentlig er. Nogle følte endda et behov for at klatre op på dyrene. Partering af MCE 1644 skrider frem. I forgrunden ses store spækpartier, der er skåret af. Foto: Michael B. Nielsen. 10

11 Nøgternt set er de døde hvaler temmelig ligeglade med hvorvidt der klatres på dem. Men en død kaskelot kan, grundet det tykke spæklag, ikke komme af med sine forrådnelsesgasser. Den svulmer voldsomt op i løbet af ganske kort tid 24 til 48 timer. Bliver et kaskelotkadaver ikke punkteret, kan det resultere i en ganske voldsom og potentiel livsfarlig eksplosion. Den først strandede kaskelot var allerede gasset noget op, og blev derfor desarmeret, ganske enkelt ved at den forsigtigt blev skåret op. Den sidst strandede kaskelot var endnu ikke gasset op, og kunne derfor ganske udramatisk skæres op. Det utålmodige flænsehold trak nu i vaders og gummianorakker, og tog fat på at partere nordhvalen (MCE 1644), sammen med et hold jyske dyrlæger og biologer fra så forskellige institutioner som Aalborg Zoo, Aarhus Universitet og det allerede nævnte Fiskeri- og Søfartsmuseet. Store filetter blev skåret af dyret ved hjælp af en rendegraver og en gravko. Det seje hvalspæk, smurt ind i strandsand gjorde hurtigt knivene sløve, og der blev filet løs på strygestålene. Samtidig med flænsearbejdet skulle der svares på spørgsmål fra pressen, men også mange af de fremmødte havde gode spørgsmål og sjove kommentarer. Den atmosfære, der opstår under sådan en offentlig dissektion, er ganske speciel. Det er en fantastisk chance for publikum at stå tæt på hvalerne og fornemme deres størrelse, samtidig med at de fra første parket kan betragte hvalens enorme indre: kaskelotten har eksempelvis dyrerigets længste tarmsystem, cirka 300 meter! Da mørket faldt på, var en betragtelig del af hvalens højre side råskeletteret, men dyrets venstre side var stadig ubearbejdet. Vaders og regnjakker blev taget af og ef- Solnedgang over Vestkysten. Der arbejdes på livet løs i det sidste lys. Foto: Jørgen Hilmer. terladt under åben himmel vi nænnede ganske enkelt ikke at tage dem med i de lejede biler. Dag to halvanden hval tilbage Dagen startede hos Tistrup Slagtehus, der ganske gratis sleb alle hvalknivene. En særdeles opløftende begivenhed, der bevirkede at flænseholdet for en stund fortrængte tanken om de stinkende, hvalindsmurte, våde og kolde vaders og anorakker, der skulle trækkes på de hårdtprøvede kroppe. Humøret var forbløffende højt og man fik arbejdet kulden ud af tøjet. Selvom kaskelotten var halvt skeletteret og havde ligget under åben himmel hele natten, dampede kødet af varme, når man skar i det. Det lykkedes at færdig råskelettere nordhvalen i løbet af eftermiddagen, og holdet rykkede ned til sydhvalen (MCE 1645), hvor en håndfuld af flænseholdet allerede havde tyvstartet skeletteringen. Et tip til andre, der skal partere kaskelot, der er blevet rullet rundt i sand af en gummiged: skyl kadaveret rent for sand, så holder knivene lidt længere. Og hvordan skyller man en 14 meter lang kaskelot, der ikke ligger i nærheden af en brandslange? Man beder chaufføren af gummigeden om at hente en skovlfuld Vesterhavs-vand, og hælde dette over hvalen. Det er et fantastisk 11

12 syn, når skovlens indhold på 5000 liter pøses over hvalen. Der blev atter arbejdet til mørket faldt på og endnu engang blev vaders og regnjakker efterladt ved hvalerne. Tilbage i Esbjerg begyndte det at gå op for personalet på Hotel Ansgar, hvor letsindige det havde været at lukke de mange gæster fra København ind. I samme takt med at flere og flere billeder af de strandede hvaler blev vist i fjernsynet i hotellets lobby, bredte duften af rådden hval sig ind i alle kroge på hotellet. Og selvom vi gjorde alt hvad vi kunne for at minimere duftspredningen, kunne det ikke undgås at hele bygningen begyndte at lugte som et hvalkogeri. Personalet tog dog forbløffende let på situationen, og vi fik sågar lov til at låne en aflagt fryser til at opbevare udtagne prøver. Dag tre sidste morgen med kolde vaders Denne tredje dag, skulle altså være lykkens dag, dagen hvor vi gerne skulle blive færdige. Hotellet havde nemlig ikke plads til os mere, da alle værelser med ét var fuldt optagede, endda i hele Esbjerg! Det var fantastisk at opleve flænseholdets gode humør, på trods af at man for tredje dag i træk skulle trække i de klamme vaders og anorakker. Men der blev klemt hårdt på, og allerede kl 14 var vi kommet igennem råskeletteringsarbejdet. De næste tre timer gik med at pakke hvalerne i to containere, én container pr. hval. Herefter var det farvel og tak til Vestkysten for denne gang. Tænder fra MCE Svage sjæle har forgæves forsøgt at redde sig en souvenir ved at skære tanden fri. Foto: Abdi Hedayat. Kaskelot-maceration De to kaskelotkadavere var nu klar til den videre konserveringsproces, men hovedpinen var at finde plads til dem. Det allerede nævnte 3000 liters kar i dissektionsværkstedet kunne ikke rumme mere end firefem hvirvler ad gangen, og det ville derfor tage måneder at komme igennem to kadavere. Derfor blev der lejet fire vandtætte containere, to containere til kranierne, to containere til kroppene. Disse blev placeret på en egnet plads, på en gård nord for København, der før har haft hvaler stående for Statens Naturhistoriske Museum, og containerne blev nu fyldt med i alt liter vand! Jimmy Christiansen fra Nemo, der normalt arbejder med swimmingpools, fik til opgave at opvarme de liter vand, således at hvalerne kunne ligge lunt i 40 graders varme. Efter at have ligget her et par måneder blev skeletterne taget op og damprenset, hvorefter de blev indlemmet i Statens Naturhistoriske Museums voksende hvalsamling. Abdi Hedayat er konservator på Statens Naturhistoriske Museum. 12

13 Gensyn med Ginir etiopisk feltarbejde efter 30 års venten Af Ib Friis og Odile Weber Floraen i de tropelande, der blev koloniseret af europæere, er oftest udforsket i og 1900-tallet. Resultatet blev håndbøger, ved hjælp af hvilke man kunne identificere koloniernes planter. Men to vigtige tropelande undgik at blive koloniseret: Thailand i Asien og Etiopien i Afrika. For begge landes vedkommende gik arbejdet med at skrive en flora først i gang sent i 1900-tallet på initiativ af landets egne botanikere og i samarbejde med internationale forskere. I begge tilfælde var Statens Naturhistoriske Museum og Royal Botanic Gardens, Kew, med. Området omkring Ginir med angivelse af de undersøgte lokaliteter i Vegetationen er angivet som i Atlas of the Potential Vegetation of Ethiopia (2010). De thailandske og etiopiske fl oraprojekter For Thailands vedkommende blev den moderne florahåndbog påbegyndt i 1970 erne og er endnu ikke afsluttet. For Etiopiens vedkommende begyndte arbejdet i 1980 og sluttede i I Etiopien startede man med mange praktiske vanskeligheder på grund af politiske omvæltninger, der i 1974 styrtede det tusindårige etiopiske kejserdømme og erstattede det med et marxistisk-leninistisk militærdiktatur, der dog blev væltet i I tiden inden floraprojektets start var det centrale etiopiske højland blevet udforsket, men ikke de dele af landet, der lå nær grænserne mod Sudan og Kenya, og slet ikke de somali-talende dele mod øst. 13

14 Tre vegetationstyper mellem Ginir og Imi. Til venstre Acacia/Commiphora-vegetation; Commiphora myrrah (Burseraceae) i forgrunden har saftfyldte blade, der kan modstå tørke. I midten halvørken og busksteppe, hvor jorden mellem buskene er dækket af enårige græsser og urter, især Aizoon canariense (Aizoaceae). Til højre et lavt, åbent buskads af salttolerante buske, især Suaeda monoica (salturtfamilien), langs Webe Shebele-fl oden nær Imi. Fotos: Ib Friis. De artsrige, men utilgængelige somalitalende dele af Etiopien Navnlig de somali-talende dele af Etiopien rummer, trods tørke og politisk ustabilitet, en rig og særpræget flora, der var dårligt kendt ved floraprojektets start omkring I 1983 forsøgte Ib Friis, der havde deltaget i det etiopiske floraprojekt siden dets start, for første gang at rejse i området omkring Ginir. Her bevæger man sig over grænsen mellem det etiopiske højland, med stabile regntider og blandede og ofte frodige skov- og landbrugsarealer, ned til en tør busk- eller græssteppe med korte og ustabile regntider og lange tørtider. Gennem området går også grænsen mellem højlandets befolkningsgrupper, hvis historie er tæt forbundet med Etiopien, og de vestligste dele af den somali-talende befolkning i lavlandet, der har perifer eller ingen tilknytning til højlandet. Dette grænseområde havde ved floraprojektets start kun været besøgt sporadisk af botanikere, blandt andet en ekspedition i med deltagelse af de tyske zoologer og botanikere Carlo von Erlanger, Hans Ellenbeck og Oscar Neumann. Store dele af de tyske ekspeditioners materiale gik imidlertid tabt i Berlin under anden verdenskrig. Men de tidligere resultater tydede på, at dette område rummer et antal spændende arter, der ikke findes andre steder. Nye indsamlinger fra det område, som Erlanger-ekspeditionen havde besøgt, var derfor vigtige for arbejdet med floraen, men vanskelige at skaffe på grund af den ustabile sikkerhedssituation. Botanikere sendt hjem af myndighederne i 1980 erne Udstyret med dokumenter fra myndighederne i Addis Abeba, der bekræftede vores lovlige hensigter, ankom flere grupper botanikere fra det etiopiske floraprojekt i årene til Ginir, hvorfra man kunne forvente at få adgang til det næsten ukendte land. Men i Ginir var de lokale civile og militære myndigheder bekymret over uroligheder i lavlandet, og trods flere forsøg blev botanikerne afvist og sendt tilbage til mere sikre dele af landet, heriblandt en gruppe med Ib Friis i I årene efter 1984 forværredes forholdet mellem den etiopiske militærregering og regeringen i Somalia, blandt andet med flere og flere guerilla-angreb fra somalesisk side. I 1987 udkæmpedes en regulær krig, og floraarbejdet måtte gennemføres uden nye undersøgelser omkring Ginir. Efter omvæltningen i Etiopien i 1991 blev forholdene ikke forbedret, og faktisk blev det sidste bind af floraværket udgivet, før 14

15 Tre sjældne planter, der alle er tilpasset det tørre og solrige klima mellem Ginir og Imi. Til venstre Momordica sessilifolia (græskarfamilien), der oplagrer vand og næringsstoffer i en stor knold i jordskorpen. I midten halvbusken Limonium distichum (hindebægerfamilien) med runde, saftfyldte blade. Til højre Reseda oligomeroides (resedafamilien), der har ekstremt smalle blade, der i det kraftige sollys assimilerer tilstrækkelige næringsstoffer til planten. Disse tre arter, og en lang række andre fra området, er især kendt fra Somalia. Fotos: Ib Friis. området omkring Ginir igen blev besøgt af botanikere. Nye indsamlinger og resultater i 2013 Siden da har der været nye konflikter mellem Etiopien og Somalia og de somali-talende dele af Etiopien har været infiltreret af islamistiske fundamentalister. Men i november 2013 satte Ib Friis fra Statens Naturhistoriske Museum i København, Odile Weber fra det britiske Royal Botanic Gardens, Kew, og Ermias Getachew og Wege Abebe fra det etiopiske nationalherbarium i Addis Abeba igen kursen mod Ginir, opmuntret af oplysninger om etablering af en nybygget grusvej mellem Ginir og Imi og af etiopiske kolleger, der havde gennemrejst strækningen uden væsentlige problemer. Turen i 2013 blev gennemført stort set uden problemer og resulterede i mere end 300 indsamlinger af forskellige plantearter. Af disse er ét sæt overdraget til det etiopiske nationalherbarium i Addis Abeba og de resterende sæt nu er ved at blive identificeret til art ved Royal Botanic Gardens, Kew, for senere at blive delt mellem Kew og Statens Naturhistoriske Museum i København. I området mellem Ginir og Sheik Hussein arbejdede vi især i en meget tør nåleskov, der var rig på sjældne træarter, som især findes langs østskråningen af det etiopiske højland, heriblandt to arter drageblodstræer (Dracaena ellenbeckiana og Dracaena ombet). Det var et af turens formål at studere overgangen mellem den stedsegrønne skov i højlandet og den tørre, løvfældende vegetation domineret af slægterne Acacia (mimosefamilien) og Commiphora (myrrafamilien) i lavlandet. Tidligere undersøgelser har vist, at der længere mod syd i denne overgangszone findes en mosaik af stedsegrøn og løvfældende vegetation, og en sådan mosaik fandtes også udviklet på strækningerne øst, nord og syd for Ginir. I retningen mod syd fra Ginir krydser man det over 4000 m høje Bale-bjergmassiv med mosbevokset tågeskov og tør og kold afroalpin vegetation, før man igen kommer til den tørre og varme Acacia/ Commiphora-vegetation i lavlandet. Også langs denne rute fandt vi en overgangszone mellem den stedsegrønne skov i højlandet og den tørre Acacia/Commiphoradominerede, løvfældende vegetation, men her var den sidstnævnte vegetation blandet med flere arter af slægten Terminalia (Combretaceae), hvilket stemmer med områdets beliggenhed nærmere ved den Terminalia-dominerede vegetation i det vestlige Etiopien end områderne nord og øst for Ginir. 15

16 Undervejs fra højlandet, der består af vulkanske bjergarter fra tertiærtiden, passerer man ældre bjergarter, nogle rige på kalk, andre på gips og andre mineraler, og en lang række forskellige jordbundstyper er udviklet. På disse fandt vi meget forskellige plantesamfund, og ejendommelige planter med tilpasninger til et klima med en lang tørkeperiode. Odile Weber indsamler blomstrende skud af Pyrenacantha malvifolia (Icacinaceae). Bemærk de store knolde i jordskorpen og de lianagtige grene, der blomstrer i tørtiden, hvor planten er bladløs. Foto: Ib Friis. Området mellem Ginir og Imi turens højdepunkt Turens højdepunkt var dog det store lavlandsområde mellem Ginir og Imi, hvor vi mødte langt det største antal sjældne arter, heraf mange, vi ikke kendte på forhånd. Nogle af dem, har vi allerede konstateret, er nye for videnskaben, men hvor mange vil først et omhyggeligt identifikationsarbejde i Kew vise. Også mellem Ginir og Imi genfandt vi overgangszonen mellem stedsegrøn skov i højlandet og tør, løvfældende vegetation i lavlandet, men østskråningerne af det etiopiske højland er på dette sted stejle, så overgangszonen er smal, og man kom hurtigt ned i Acacia/Commiphora-vegetationen, der derefter langsomt skråner ned mod en stadig tørrere vegetation nær Webe Shebele-floden, der nær Imi kun løber 350 m over havet. Fordampningen er hér så stor, at der aflejres salt i jorden. Ejendommelige tilpasninger Blandt de mærkeligste tilpasninger til klimaet i dette område er de knoldbærende lianer, der klatrer med vedagtige stængler, men oplagrer vand og næringsstoffer i store knolde, der befinder sig halvt under, halvt over jordskorpen. Denne tilpasning findes udviklet hos arter i flere plantefamilier, af hvike det mest vidtudbredte eksempel er Pyrenacantha malvifolia (Icacinaceae), der på et af artiklens billeder ses blive indsamlet af Odile Weber. Men tilsvarende knolde og flerårige, vedagtige stængler findes også hos en sjælden art af græskarfamilien, Momordica sessilifolia, der også er vist hér. En ekstrem tilpasning til oplagring til den lange tørtid er de totalt bladløse buske eller træer af vortemælk-slægten (Euphorbia), der oplagrer vand og næringsstoffer i stammer og grene. Andre vedplanter er små træer med tykke grene, i hvilke der oplagres vand under en isolerende bark. Dette suppleres ofte med, at træerne taber bladene i tørtiden, som det sker for det store flertal af arterne i denne vegetation, eller at bladene lever videre i tørtiden, men er saftfyldte, som det ses hos Commiphora myrrha, Limonium distichum og Suaeda monoica på artiklens billeder. En velkendt tilpasning fra andre plantesamfund i Afrika er rosetplanter med saftfyldte blade. Slægten Aloe er et eksempel 16

17 på denne tilpasning, men antallet af Aloearter, vi fandt i området omkring Ginir er ikke så højt, som man kunne vente ud fra de mere end ca. 40 arter, der er kendt fra hele Etiopien. Vi så mindst seks Aloe-arter og ledte forgæves efter endnu et lille antal arter, der er sjældne. En anden vigtig tilpasning til en lang tørtid er enårig levevis, især i den lavtliggende del af området omkring Webe Shebelefloden nær Imi. De enårige arter spirer og blomstrer hurtigt, når regnen kommer, sætter frø, når regnen hører op, og overlever tørtiden som frø. Denne strategi anvendes af mange enårige græsser, der ofte kun bliver cm høje, og af Aizoon canariense, en enårig art af familien Aizoaceae, der som et fint, gult tæppe ses at dække jorden på et af artiklens billeder. Hvad er vores vigtigste resultater? Det meste materiale fra vores feltarbejde omkring Ginir er endnu kun identificeret til familie og slægt. Derfor er det for tidligt at sige helt sikkert, om det ville have betydet en afgørende ændring af vores arbejde med den etiopiske flora, hvis forskere havde fået lov at besøge området i 1983 i stedet for i Men bortset fra de økologiske tilpasninger, vi har omtalt i det foregående, er der to træk, der allerede nu træder frem. Det ene er, at vi i alle tre retninger fra Ginir ved overgangen mellem højland og lavland møder en zone, hvis vegetation domineres af sjældne, stedsegrønne arter i en mosaik med løvfældende arter. Dette resultat er allerede nu er ved at blive analyseret til en videnskabelig publikation. Det andet træk er, at man langs Webe Shebele-floden møder et miljø, der har økologiske forhold som i det tørre, sydlige Somalia. Dette bevirker, at en lang række arter, der hidtil kun var En træagtig vortemælk, Euphorbia robecchii (vortemælkfamilien), hvis forveddede, kandelaberformede grene bærer hængende og blomstrende skud, et hidtil ubeskrevet fænomen. Foto: Ib Friis. kendt fra Somalia, nu også er fundet i Etiopien. Blandt vore andre nye observationer er de mærkelige hængende grene hos blomstrende individer af vortemælktræet Euphorbia robecchii, der ses på et af vore billeder. Dette fænomen er aldrig observeret før. Og så er der de nye slægter og arter. Indtil videre har vi konstateret en mulig ny slægt og 3-4 nye arter, men det endelige antal kender vi endnu ikke. Der skal nok komme mange flere overraskende resultater! Ib Friis er professor ved Statens Naturhistoriske Museum. Odile Weber var indtil for nylig ansat ved Royal Botanic Gardens, Kew. 17

18 Danekræ: Hvad er det? Af Arne Thorshøj Nielsen Danefæ-ordningen, der omfatter menneskeskabte genstande fra fortiden af ædelmetal eller stor kulturhistorisk værdi, er velkendt af de fleste, og har da også mange år på bagen. Bestemmelserne om afleveringspligt for arkæologiske værdigenstande kan således følges tilbage til middelalderen, bl.a. Jyske Lov fra Senere blev danefæ-ordningen udvidet til at også omfatte vigtige kulturhistoriske artefakter, der ikke består af guld og sølv. En tilsvarende ordning for geologiske genstande fundet i Danmark blev først indført med revisionen af museumsloven i 1990, og de fik den lidt spøgefulde betegnelse danekræ, der naturligt henleder tanken på de velkendte danefæ. Danekræordningen blev bl.a. indført med afsæt i en tysk amatørsamlers fund i 1985 af en op imod 2 m lang fossil fisk (såkaldt knogletunge) i det 56 millioner år gamle moler på øen Fur i Limfjorden. Samleren troede ikke, at han måtte udføre fossilet, fundet i Stor bolle med velbevaret fossil fi sk (Furichthys fjeldsoei, holotype), som en tysk samler fandt i 1985 ved Knudeklint på Fur. Bollen, som er knapt 1 m i diameter, er udstillet på Fur Museum (foto: Bo Pagh Schultz). en stor kalkbolle. Han tog den ene halvdel af bollen med sig og begravede den anden halvdel med modtrykket i strandsandet og sendte derefter et anonymt postkort til Fur Museum med anvisning på, hvordan denne anden halvdel af fundet kunne bjerges. Sidenhen har samleren dog givet sig til kende og han havde jo heller ikke gjort noget ulovligt. Men det virkede forkert, at man frit kunne udføre videnskabeligt så vigtige fund, hvilket medførte skriverier i pressen, og som den reviderede museumslov efterfølgende tog højde for med indførelse af begrebet danekræ. Danekræordningen Danekræ omfatter fossiler, mineraler og meteoritter af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. På den måde adskiller ordningen sig fra danefæ, der omfatter alle fund af ædelmetal, gamle mønter o.s.v. danekræ udgøres kun af stjernestykkerne. Gør man et sådant fund foreskriver loven, at det skal tilbydes staten, hvilket i praksis sker ved indlevering på et statsanerkendt museum. Tidligere stod det samlere frit for at beholde ethvert fund, også selv om det var videnskabeligt eller udstillingsmæssigt vigtigt, og fund kunne også frit eksporteres til udlandet. Ordningen, der varetages af Statens Naturhistoriske Museum, har været en stor succes og siden 1990 er lidt over 600 stykker blevet 18

19 Luffe (Tasbacka danica); komplet bevaret skelet af ung skildpadde (Danekræ: DK567); samme foto som forsiden (foto: Bent Lindow). Målestok er i mm. erklæret danekræ. I øjeblikket udnævnes fund om året som danekræ, altovervejende fossiler. Indkomne fund behandles af en gruppe geologer, der indhenter evaluarudtalelser om fundene fra relevante eksperter. Eftersom ordningen er relativt ny har der været en fase, hvor man skulle finde sine egne ben m.h.t. hvad der skal til for at et fund kan erklæres af enestående videnskabelig værdi. Er det kun geologiske solvogne, som skulle blive danekræ? Praksis er nu, at fund, der repræsenterer nye, ikke hidtil kendte arter af fossiler, automatisk betragtes som danekræ, og bedre, velbevarede fund af sjældne fossiler, der viser nye detaljer ift. allerede kendte fund, bliver også ofte erklæret danekræ. Men det er klart, at fund nr 2, 3 eller 4 af et allerede kendt fossil skal være bedre bevaret eller vise ukendte detaljer for at komme i betragtning som danekræ. Meteoritter, hvoraf der foreløbigt kun er et danekræ udnævnt, er også automatisk danekræ, og hidtil er også kun et enkelt mineralstykke udnævnt. Stykker af stor udstillingsmæssig værdi bliver også af og til udnævnt som danekræ selv om de ikke har meget stor videnskabelig interesse. Når et stykke erklæres for danekræ modtager finderen en økonomisk godtgørelse. I det omfang, der er en markedspris for pågældende fundtype (f.eks. rav, meteoritter), tilstræbes det at matche denne. Men hvordan prissættes eksempelvis en opløst øresten fra en fossil fisk, der sidder som et hul i en kalkbolle? Den har ingen handelsmæssig værdi, men repræsenterer måske en for videnskaben ny art. Her er efterhånden udviklet en præcedens for prissætning, selv om der naturligvis også er skøn involveret. Heri indgår stykkets sjældenhed, eventuelle æstetiske værdi som udstillingsstykke, den omhyggelighed hvormed finderen har behandlet stykket osv. Danekræ, der ikke udstilles på Statens Naturhistoriske Museum, langtidsudlånes ofte til lokale museer med henblik på udstilling i det område, hvor fundet stammer fra. Havskildpaddeunge fra moleret, Danekræ DK 567: Luffe Det tidligt Eocæne Moler (Fur Formatio- Detalje af hovedregionen af den velbevarede skildpaddeunge, der blev fundet i en molergrav på Mors (foto: Bent Lindow). Målestok er i mm. 19

20 Detalje af venstre luffe, der viser både de velbevarede skeletdele og rester af bløddele (foto: Bent Lindow). Målestok er i mm. nen) i Limfjordsområdet, der er omkring 56 mill. år gammelt, er uden sammenligning den formation i Danmark, der har leveret flest danekræ. Det drejer sig om fisk, fugle, skildpadder, planter, fækalier, mineraler osv. Mange fossiler er ganske spektakulære, men blandt de mange fund stikker et særligt ud, en geologisk solvogn, nemlig dette fund af en ung havskildpadde, der er af helt enestående kvalitet, også på verdensplan. Den fik hurtigt kælenavnet Luffe. Det drejer som om et komplet skelet af en unge, der sidenhen er blevet udnævnt til holotype for en ny art, Tasbacka danica. Fundet blev gjort i en råstofgrav på Mors i januar Fossilet er 11 cm langt og knapt 10 cm bredt og er helt usædvanligt komplet med alle knogle og tilmed bløddele bevaret flere steder. Rester af skind er således bevaret omkring for- og bagluffer, på venstre side af halsen og lige bag ved venstre overarmsknogle. Endvidere er der bevaret aftryk af hornkanten rundt om hele skildpaddens skjold. Det er første gang, der er fundet fossile bløddele i moleret fra et hvirveldyr, og der er aldrig før fundet en artikuleret fossil havskildpaddeunge med bløddele bevaret noget sted i verden. Ud over sine videnskabelige kvaliteter er stykket af enestående udstillingsmæssig værdi. Fundet blev gjort af Henrik Madsen, Molermuseet på Mors, og Luffe er udstillet på dette spændende lokal-museum. Fordi finderen er musealt ansat udløste stykket ikke en økonomisk godtgørelse. Havskildpadder lever normalt under tropiske og subtropiske forhold, og det er almindeligvis ikke noget man vil forbinde med danske breddegrader. Men for 56 millioner år siden herskede der et subtropisk klima i Nordeuropa, og der voksede endda bananpalmer på Grønland. Danmark lå sydligere dengang, omtrent på samme breddegrad som Schweiz i dag, men det varme klima skyldtes i høj grad at jordkloden lige havde gennemgået en kraftig drivhusopvarmning. Enorme vulkanudbrud i Nordatlanten pumpede CO 2 ud i atmosfæren, hvilket førte til en hastig global temperaturstigning på 4 til 7 C, måske helt op til 10 C, i løbet af kun år. Fortidens Nordsø, som skildpadden svømmede rundt i for 56 millioner år siden, var derfor et subtropisk indhav, og der var udbredt iltsvind på bunden (hvilket er årsagen til den gode bevaring af fossilerne i moleret). Fundet af denne og enkelte andre babyskildpadder i Moleret viser, at der må have været en strand i nærheden, hvor havskildpadderne kunne lægge æg. Måske lå denne strand i Sydnorge. Arne Thorshøj Nielsen er leder af Danekræordningen ved Statens Naturhistoriske Museum. 20

21 Krokus: mere end en forårsbebuder Af Gitte Petersen og Ole Seberg Danske forskere har en lang tradition for at beskæftige sig med slægtskabet inden for énkimbladede planter. De enkimbladede planter omfatter alt fra andemad til græsser og palmer og indeholder desuden en lang række velkendte løg- og knoldvækster som f.eks. vintergækker, tulipaner, løg, liljer og krokus. Vi har selv arbejdet med mange grupper af énkimbladede, men her skal vi koncentrere os om et forskningsprojekt om krokus. Krokus-slægten Krokus (Crocus) er en slægt med ca. 90 arter, som tilhører iris-familien (Iridaceae), der i alt indeholder ca. 70 slægter og 2000 arter. Ud over gul iris (Iris pseudacorus) og blå iris (I. spuria), der vokser henholdsvis i rørsump ved bredden af søer og åer og på strandenge, er ingen af familiens arter naturligt vildtvoksende i Danmark. Mange af familiens arter er dog hårdføre haveplanter. Det naturlige udbredelsesområde for krokus strækker sig fra Centraleuropa i nord til det nordlige Afrika i syd, og fra den Iberiske Halvø i vest til Kina mod øst, men den største tæthed af arter finder man i Grækenland og Tyrkiet. De mange krokus-arter har meget forskellige voksesteder lige fra det tørre mediterrane lavland til højalpine enge, og afhængig af voksested og klima vil en krokusplante i løbet af et år blive udsat for en Mange krokus-arter er ganske variable. Her ses Crocus minimus fra Monti del Gennargentu på Sardinien i den mest normale form med mørke fjertegninger på de ydre kronblade (til venstre) og i en form med helt ensfarvede, blege, ydre kronblade (til højre). Fotos: Gitte Petersen. eller to, for væksten, ugunstige perioder i form af vinterkulde og/eller sommertørke. I den eller de ugunstige perioder vil krokusplanten, som er flerårig, typisk visne ned og overleve som en knold under jorden. Knolden er massiv og dannet ud fra plantens stængel. Nogle tror måske, at krokus er en løgplante, men løg er dannet af et eller flere blade og kan, med mindre de består af blot et enkelt blad, deles i de enkelte blade. Tænk bare på et almindeligt spiseløg. Krokus-slægtens arter har traditionelt været delt op i et omfattende hierarki af undergrupper (underslægter, sektioner og serier) baseret på en række morfologiske karakterer. Når vi tænker på forskellige krokus, bemærker vi nok allerførst farven (gul, blå, hvid) som den karakter, der skil- 21

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Misty kommer til Danmark

Misty kommer til Danmark Misty kommer til Danmark Bent E. K. Lindow Formidlingsafdelingen Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk Oversigt Dinosaurernes tid Hvad er en dinosaur og hvad er ikke? Misty Fra dinosaur til fugl

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Skolemateriale. 4.-6. klasse

Skolemateriale. 4.-6. klasse Skolemateriale 4.-6. klasse Indhold Lærervejledning....... s. 2-3 Dyrelivets udvikling..... s. 4-5 Nutidens dyreliv...... s. 6 11 Fortidens dyreliv..... s. 12 15 Brev fra palæontologerne... s. 16 Redaktion:

Læs mere

Logic. Håndvaske og wc er. Skala 1:1

Logic. Håndvaske og wc er. Skala 1:1 Logic Håndvaske og wc er Skala 1:1 En lille nyhed, der gør baderummet større Logic er en ny serie wc er og håndvaske, som er udviklet med det formål at skabe så meget friplads som muligt i små baderum.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst,

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, kunsthåndværk, arkitektur, design, debat, kunstlitteratur, kunstformidling,

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Apr. Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland. GeologiskNyt 2/10

Apr. Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland. GeologiskNyt 2/10 2 Apr. 10 Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland GeologiskNyt 2/10 1 Fortidens havmonstre genopstår - ny udstilling på Geocenter Møn Af Esben Horn, 10Tons ApS og Jesper

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner Club 25 på vulkaner Golf på Island? Ikke alle ved at der er mange golfbaner på sagaøen. 9 herrer fra Club 25 tog chancen fra mandag til fredag i første uge af juli. Arni mødte os i Keflavik og vi entrede

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2011 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere