NATURHISTORIER STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURHISTORIER STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM NR. 1 2014"

Transkript

1 NATURHISTORIER STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM NR Nyt fra redaktionen 2 Misty museets nye ikoniske dinosaur 3 Fra en konservators hverdag nu med kaskelotter 8 Gensyn med Ginir etiopisk feltarbejde efter 30 års venten 13. Danekræ: Hvad er det? 18 Krokus: mere end en forårsbebuder 21 Giftige alger og Hitchcocks fugle 25 Korsetdyrene fra L Atalante Bassinet The Hell on Earth i Middelhavet 28 1

2 Nyt fra redaktionen: dyr i natur og museum skifter navn og redaktion. Velkommen til det første hæfte af Naturhistorier. Naturhistorier er ikke et nyt blad, men navnet er. Det nye navn Naturhistorier erstatter dyr i natur og museum, der siden starten for 30 år siden har været udgivet af Zoologisk Museum. Emner til bladet blev primært hentet fra zoologien. I dag har tiderne ændret sig og Botanisk Museum, Botanisk Have, Zoologisk Museum og Geologisk Museum er blevet slået sammen til Statens Naturhistoriske Museum. En følge af sammenlægningen er bl.a. at bladet fremover skal afspejle hele Statens Naturhistoriske Museums faglige spændvidde, hvorved botaniske og geologiske emner også indgår i dette og de kommende hæfter. Sammen med navneskiftet og udvidelsen af bladets indhold er nye medlemmer af redaktionen trådt til. Den tidligere redaktion med Torben Wolff som ansvarshavende redaktør er efter eget ønske trådt tilbage efter at have arbejdet frivilligt og trofast for bladet igennem en menneskealder. Den nye redaktion består af Henrik Ærenlund Pedersen, Svend Stouge og Lars Vilhemsen. Vi vil som fagredaktører stræbe efter at være garanter for bladets fortsættelse, kontinuiteten af bladets redaktionelle standard, kvaliteten af ind holdet og at formidle det faglige stof på en let læselig måde for alle læsere. Udvidelsen af emner i Naturhistorier afspejles allerede i dette hæfte, idet to af bidragene omfatter geologiske/ palæontologiske temaer, mens tre andre omhandler botaniske emner. Henrik Ærenlund Pedersen, Svend Stouge (ansvarshavende) og Lars Vilhelmsen. 2

3 Misty museets nye dinosaur Af Bent E. K. Lindow I november 2013 fik Statens Naturhistoriske Museum en 16 meter lang julegave det meget velbevarede skelet af en langhalset dinosaur med kælenavnet Misty. Købet af det enorme skelet var muligt takket være en meget generøs gave fra Det Obelske Familiefond. Denne artikel ser nærmere på Misty, hvad man ved om langhalsede dinosaurer, og hendes fremtidige betydning for museets forskning og formidling. Fundet af irriterende unger Misty blev fundet i 2009 i en udgravning nær byen Ten Sleep i Wyoming i USA. Den tyske palæontolog Raimond Albersdörfer, var i gang med en udgravning. Albersdörfer lever af at udgrave dinosaurskeletter og sælge dem bagefter. Han havde sine to sønner med på udgravningen, og sendte dem ud til et område, hvor de kunne gøre fund, men ikke forstyrre den udgravning han selv var i gang med. Om aftenen kom de to drenge tilbage og meddelte, at de havde fundet en meget stor knogle alt for stor til at de selv kunne bære den. Den store knogle viste sig, at være en del af et meget velbevaret skelet af en langhalset dinosaur. Albersdörfer opgav derfor sin egen udgravning og de næste ni uger gik møjsommeligt med at grave alle de forstenede knogler fri og kapsle dem ind i beskyttende gipskapper. Skelettet fik kælenavnet Misty efter fundstedet, der blev døbt Mysterious Quarry den mystiske udgravning. Efter udgravningen blev hver knogle arbejdet ud af gipskapperne og konserveret mod nedbrydning i et laboratorium. Albersdörfer valgte at sætte skelettet til salg i Europa og det kom under hammeren den 27. november 2013 hos Summers Place Auctions i Billingshurst i England. Her blev det solgt for engelske pund 4,3 millioner danske kroner under stor mediebevågenhed. Køberen var i første omgang anonym. Fossil pengejagt Kommerciel jagt på og udgravninger af fossiler og forsteninger er almindelige i USA, og har været en vigtig kilde til spektakulære fund igennem palæontologiens historie i Nordamerika. Det har desværre også betydet, at vigtige fund er gået tabt og forsvundet i private samlinger, uden for de pengefattige museers rækkevidde. I USA tilhører fossile fund gjort på privat jord grundejeren, og de må godt sælges videre. Derimod tilhører fund gjort på offentlig jord den amerikanske stat, og må ikke sælges. Raimond Albersdörfer har en kontrakt med grundejeren af det jordstykke, hvor Misty blev fundet. Han må derfor frit sælge de fund han gør på området. Blandt palæontologiske forskere har der 3

4 Skelettet af Misty. Med 40 % originale knogler, er hun et meget velbevaret skelet. De resterende knogler er rekonstrueret ud fra andre fund (foto: Summers Place Auctions, Storbritannien). igennem en del år været debat om forholdet til de kommercielle udgravere, især med tanke på vigtige fund, der går tabt for offentligheden og forskningen. Den blussede op igen på flere professionelle fora og hjemmesider på internettet, da nyheden om at Misty var blevet solgt for pund til en anonym køber gik verden rundt. Misty på museum Der gik fjorten dage, før Statens Naturhistoriske Museum afslørede, at vi havde købt Misty, ene og alene takket være den store donation fra Det Obelske Familiefond. Det blev meget positivt modtaget, at det velbevarede skelet skulle gå til et statsligt naturhistorisk museum. Misty var reddet og endte ikke med at blive udstillet i et indkøbscenter eller blive gemt væk i en rigmands personlige samling. I stedet vil palæontologer nu få mulighed for at undersøge knoglerne nærmere og bidrage til vores viden om fortidens dyreliv. Langhalsede dinosaurer De langhalsede dinosaurer (sauropoderne) er blandt de meste ikoniske fortidsvæsener. De var planteædere og kendetegnet ved en lang hals med et relativt lille hoved fortil; en stor krop med fire kraftige elefantagtige ben og en lang hale bagtil. De fandtes igennem hovedparten af dinosaurernes tid fra 230 til 66 millioner år siden. Blandt langhalsene finder man de største dyr, der nogen sinde har gået på landjorden. Langhalsene var planteædere og brugte sandsynligvis deres lange halse ligesom en støvsuger, så de afgræssede store områder omkring sig uden at skulle flytte sig meget. De lange halse gjorde det også muligt for dem at æde af høje træer. Misty har kunnet strække sin hals op til omkring 10 meters højde. Selvom langhalsene var planteædere, var deres tænder ikke imponerende. Det var små, pløkker på størrelse med blyanter. De blev udskiftet igennem hele dyrets liv, når de blev slidt ned og nye voksede frem. Langhalsene kunne ikke tygge med dem, men brugte dem i stedet til at skrælle blade af planterne. Bladene blev slugt hele og endte i maven. Måske har langhalsene haft en muskuløs tyggemave, der har fungeret som kråsen hos fugle. Nogle palæontologer har foreslået, at de slugte sten, der hjalp med at knuse føden i tyggemaven. På trods af deres enorme størrelse, var langhalsene ikke specielt tunge. Det skyldes blandt andet at deres knogler i levende live var hule og fyldt med luftsække. Luftsække er udposninger fra åndedrætssystemet. Man finder et tilsvarende system af luftsække hos nutidens fugle, der nedstammer fra små kødædende dinosaurer. 4

5 Dobbeltbjælke dinosaurer Misty tilhører arten Diplodocus longus. Denne art af langhalset dinosaur blev første gang beskrevet af den amerikanske palæontolog Othniel Charles Marsh i Han gav den et græsk-latinske navn, der betyder De lange dobbeltbjælker. Dobbeltbjælkerne hentyder til de dobbelte hæmalbuer, der findes på undersiden af dyrets halehvirvler. De omslutter og beskytter de store blodårer i halen. Fossile fund viser, at langhalse af slægten Diplodocus levede for mellem 154 og 150 millioner år siden i det vestlige Nordamerika. Der fandtes forskellige arter på forskellige tidspunkter, og den største art, Diplodocus hallorum blev op til 33 meter lang og vejede 16 tons. D. longus blev noget mindre. Forstenede knogler af dinosaurer af langhals-slægten Diplodocus er ikke ualmindelige i aflejringer fra Nordamerika, men som regel er det løse knogler. De stammer fra dyr der i fortiden blev splittet ad af ådselædere, eller hvis skeletter kun blev delvist bevaret. Bare nogenlunde komplette skeletter er meget sjældne. Der kendes kun seks eller syv nogenlunde komplette skeletter, heriblandt Misty. Fra et usædvanligt velbevaret fund ved man, at Diplodocus hale bestod af 80 (firs) halehvirvler. Det er usikkert hvorfor. Måske kunne den bruges som støtteben à la en trefod, hvis Diplodocus rejste sig op på bagbenene. Et andet interessant træk ved Diplodocus og mange andre langhalsede dinosaurer er næseborene. De sidder på toppen af kraniet! Man ved ikke hvorfor, men formen på kraniets knogler tyder på at selve næseborene har siddet langt fremme på snuden. Nogle forskere mener, at det kødfulde Udgravningen af Misty. Raimond Albersdörfer (højre) og hans to sønner, som først opdagede Misty (foto: Dinosauria International, USA). stykke mellem næseåbningen på toppen af kraniet og selve næseboret på dyrets snude har været et langt rum, som Diplodocus kunne lave lyde med. Selvom hele skeletter af Diplodocus er sjældne, kan man ikke desto mindre møde et på mange museer i rundt omkring i verden. De fleste af disse skeletter er dog afstøbninger af et bestemt fund af arten Diplodocus carnegii. Denne art blev opkaldt efter den amerikanske industrifyrste og filantrop Andrew Carnegie. Han bekostede en ekspedition, der udgravede skelettet og som tak opkaldte palæontologerne den nye art efter ham. Carnegie betalte også for mange komplette gipsafstøbninger af hele skelettet, som blev doneret til museer rundt omkring i verden i begyndelsen af 1900-tallet. Det store dinosaurskelet i forhallen på Natural History Museum i London med kælenavnet Dippy er et af disse skeletter. Jordkloden i Jura Misty levede for omkring 150 millioner år siden i slutningen af Juratiden. Det var en periode med naturlig drivhuseffekt og omkring fem gange mere kuldioxid (CO 2 ) i 5

6 Kraniet af Misty. Tænderne er på størrelse med en blyant (foto: Anders Drud Jordan). atmosfæren. Klimaet var varmere og fugtigere end i nutiden, og havene bredte sig langt ind over kontinenterne. Nordamerika havde et subtropisk klima og det lavvandede Sundancehav strakte sig dybt ind over kontinentet fra nordvest. Mistys omverden Misty selv levede i et område med savanne-agtige lavlande og store flodsletter. Omkring floderne var der skove med nåletræer, ginkgo og koglepalmer; ved jordoverfladen voksede mange forskellige bregner. Græs og blomsterplanter var endnu ikke udviklet. I lavlandene levede en mængde forskellige dinosaurer. De mest markante var flere forskellige slags langhalsede dinosaurer - Mistys nærmeste slægtninge men også planteædende kamøgler (stegosaurer), mindre planteædere og kødædere. Fossile fund viser, at op til syv forskellige enorme planteædende langhalse levede samtidigt med hinanden i Nordamerika. Det tyder på, at evolutionen havde specialiseret dem til at leve af forskellige ting og undgå konkurrence. Det understøttes af undersøgelser af tænderne fra forskellige slægter af langhalsede dinosaurer. På tændernes overflade finder man mikroskopiske mønstre. Det er slid fra de planter, som langhalsene åd. Der er forskelle i slidmønstrene fra tænderne fra forskellige slægter og det viser, at de har spist forskellige slags planter. Den mest almindelige kødæder i området var den 8 meter lange og 1,5 ton tunge Allosaurus. Det var en tobenet kødæder i mellemstørrelse, med skarpe tænder og lange arme med gribeklør. Sunde, fuldvoksne langhalse var nok sikret mod angreb fra Allosaurus på grund af den store forskel i størrelse. Det var for farligt for kødæderne at angribe dem. Men langhalsene var i fare mens de var ungdyr og ikke fuldt udvokset endnu. Man ved med sikkerhed, at Allosaurus åd ådsler af døde langhalse. Der er nemlig fundet bidmærker på knogler fra langhalse, og tabte Allosaurus-tænder blandt andre knogler. Der er også fundet isolerede knogler og meget fragmentariske skeletter af endnu større rovdinosaurer end Allosaurus. Disse kunne blive op til 12 meter lange og var en mulig trussel mod Misty. Forskning på Misty Diplodocus longus var den første art af slægten, der blev beskrevet og dermed typearten for slægten Diplodocus. Typearten er den art, som alle senere fund skal sammenlignes med, ligesom mulige nye arter af Diplodocus. Men man ved faktisk forbløffende lidt om D. longus skelet. Kun to kranier og en serie halehvirvler er bevaret. Mistys skelet er meget mere komplet. Hele 40% af knoglerne er bevaret, også dele af lemmerne. Derfor vil Misty kunne bidrage med meget mere viden om anatomien hos Diplodocus longus. Man vil også kunne sammenligne med de andre arter i 6

7 Diplodocus-slægten. Og det kan igen kaste lys over hvordan de forskellige arter udviklede sig fra hinanden igennem de 5 millioner år som slægten eksisterede. Måske kan Mistys knogler også kaste lys over et andet åbent spørgsmål om de langhalsede dinosaurer: hvordan blev de så store på så kort tid? De største arter voksede nemlig ekstremt hurtigt. Undersøgelser af knogler fra langhalsede dinosaurer, viser at de under en kort periode på 5-10 år inden de blev kønsmodne voksede med 5 tons/år i hovedvækstfasen. Det har man fundet ud af, ved at tælle årlige vækstringe i knoglerne på den samme art af langhalset dinosaur i forskellige aldre. Det svarer til væksten hos en nutidig Gråhval. Men Gråhvalen er en kødæder, der æder energirig protein fra dyr. Langhalsene var planteædere, der levede af næringsfattig mad. I øjeblikket forstår man ikke, hvordan de skaffede alt den energi, der var nødvendig for at vokse så hurtigt. Formidling af Misty Misty er en ikonisk genstand, en vi fascineres af, og den vil med sikkerhed skabe værdi for museet i mange generationer fremover. Christen Obel, formand for Det Obelske Familiefond. De kæmpemæssige dinosaurer vækker en fascination hos både børn og voksne. Deres majestætiske skeletter er trækplasteret i mange naturhistoriske museer verden over. Danmark var for det meste dækket af hav i dinosaurernes tidsalder. Og der levede ikke dinosaurer i havet. Kun på Bornholm kan man finde lag fra landjorden fra dinosaurernes tidsalder. På Bornholm findes fodspor af Mistys nærmeste slægtninge: de langhalsede dinosaurer. Sporene er 167 millioner år gamle De aflange, dobbelte hæmalbue-knogler under Mistys hale (foto: Anders Drud Jordan). og fundet ved Bagå på vestkysten og Rabekke på sydkysten. Der er også fundet spor af en panserdinosaur og en 3 meter lang kødæder fra samme tid. Endvidere er der fundet flere tænder af små kødædende dinosaurer. De sidste er mellem 145 og 140 millioner år gamle og stammer fra miniudgaver af seglklodinosaurerne. I nutiden vejer de største elefanter omkring 7 tons. De største langhalse vejede måske op til 75 tons, hvis man skal tolke ud fra forstenede knogler for Argentina. Det vækker en fornyet undren og spørgsmål: Hvordan kunne de blive så store? Hvorfor gik evolutionen i den retning og hvordan? Der er ingen tvivl om, at Misty også vil få en kæmpe betydning for museets formidlings- og undervisningsindsats. Misty vil komme i godt selskab med Statens Naturhistoriske Museums enestående samling af skeletter fra de eneste dyr i Jordens historie, der har overgået de langhalsede dinosaurer i størrelse: hvalerne. Bent Lindow er palæontolog og underviser ved Statens Naturhistoriske Museum 7

8 Fra en konservators hverdag nu med kaskelotter Af Abdi Hedayat Strandet hvalsafari på Henne Strand. Foto: Michael B. Nielsen. Hvor der er en strand, vil der før eller siden med al sandsynlighed skylle en hval ind. Da Danmark har en kyststrækning på over 7300 km, strander der ganske mange hvaler! Småhvaler som marsvin og de lidt større hvidnæser er de arter, der hyppigst strander på danske kyster, men sjældenheder som store finhvaler og sågar også blåhvaler har endt deres dage på danske strande. I midten af 1800-tallet påbegyndte en fremsynet og ihærdig mand et arbejde, der den dag i dag sikrer Statens Naturhistoriske Museum en særlig plads i den globale hvalforskning. Daniel Frederik Eschricht ( ) opbyggede en stor samling af opstillede skeletter til sammenlignende anatomiske studier, og hans samling indeholdt skeletter fra adskillige hvalarter, som Eschricht selv havde beskrevet. Op igennem tiden systematiseredes indsamlingen af strandede hvaler, der blandt andet sikrede museet et komplet skelet af en blåhval strandet i Danmark i Statens Naturhistoriske Museum har i dag, i samarbejde med Naturstyrelsen og Fiskeriog Søfartsmuseet, opbygget en af de artsrigeste hvalsamlinger på kloden. Konservatorens værksted Som konservator med speciale i skelettering af krybdyr og pattedyr, står der i min jobbeskrivelse, at jeg skal fremstille skeletter af ovennævnte dyregrupper til forskning og formidling. Dette arbejde foregår i et af verdens bedste dissektionsværksteder, der ved første øjekast ligner et stort industrikøkken. Træder man ind på værkstedet, rammes man dog af en duft, der nødigt skal være i et køkken. 8

9 Desuden forefindes der udstyr her, der burde give anledning til løftede øjenbryn hos en køkkenchef: I loftet er der monteret et I-jern, hvorfra en kran kan køres frem og tilbage over to store stålborde. Kran og borde kan bære en belastning på et ton, hvilket er nødvendigt når der skal arbejdes med store kadavere. På en vægmonteret bøjle hænger der store kroge, der mest af alt ligner udstyr fra en dårlig produceret zombie-film. Knivskuffen indeholder et arsenal af alt fra de mindste skalpeller, over mellemstore knive, til store lanser og økser. Alle borde og vaske kan hæves/sænkes og tilpasses til en så behagelig arbejdsstilling som muligt. Der skeletteres så forskellige dyr i dissektionen som smågnavere, mellemstore rovdyr, store rovdyr og store hovdyr. Når dyrene er råskeletterede, d.v.s. hud og muskler er skåret væk, bliver kadaverne lagt i vand. Mus kan lægges i ganske små og overskuelige glas, mens de større dyr puttes i specialfremstillede kar. Disse kar findes i størrelserne 300 liter, 1000 liter og endelig ét stort 3000 liters kar, der kan rumme en hel giraf eller en hval, der måler op til 8 meter. Disse kar står i et tilstødende rum, hvor diverse geniale anordninger sørger for at det vand, kadaverne ligger i, holder en temperatur på ca. 38 graders varme. Dette er i øvrigt forklaringen på den allerede nævnte duft, der helst ikke skal være i et køkken. Det varme vand skaber de ideelle forhold for forrådnelsesbakterier, der i løbet af ganske kort tid renser skeletterne for de sidste kødrester. Når denne proces, macerationen, er overstået, skal skeletterne blot skylles og tørres, hvorefter de er klar til det videre liv på et museum, enten som forskningsmateriale, udstillingsstykker eller begge dele i forening. 300 meter tarme kravler ud af kaskelotten, godt hjulpet på vej af ophobet forrådnelsesgas. Foto: Michael B. Nielsen. Opkald i Eschrichts ånd En stille lørdag aften, d. 15. februar 2014, klingede et opkald ind fra en mangeårig hval-samarbejdspartner fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, Lasse Fast Jensen. En jegsvarer-ikke-på-dette-opkald refleks blev undertrykt, da Lasse er en rigtig flink og hyggelig kollega! Men fornemmelsen var god nok, Lasse ringede fordi der var observeret en stor strandet hval på Henne Strand. Hvalen var dog på det tidspunkt ikke til at identificere, grundet hårdt vejr. Som aftenen skred frem, blev det klart at det drejede sig om en stor kaskelot (og undertegnede fik styr på Henne Strands faktiske beliggenhed; det ligger på Vestkysten syd for Ringkøbing Fjord). Hvaler er svære at skelettere, men kaskelotter er en særlig udfordring, ikke alene i kraft af deres størrelse, men også fordi de har et meget tykt spæklag, der er krævende at skære i. Samtidig er kaskelothoveder noget af det vanskeligste at skelettere, da spæklaget i hovedet er særligt senet og tykt, og tilmed dækker over et spermacet-organ, der bedst kan beskrives som en olieholdig muskelballon 9

10 Hvalforskningens Mick Jagger, Peter Teglberg Madsen arbejder på at frigøre spermacetorganet fra kraniet. Foto: Jørgen Hilmer. (der kan indeholde så meget som 2 tons olie), der er meget træg at skære igennem. Alt i alt tegnede det til, at der skulle skeletteres en hval, der for det første er vanskellig at arbejde med, og for det andet er alt for stor til at kunne klemmes ind i det bekvemme dissektionsværksted hjemme i København. En urolig nat med kaskelot-drømmerier blev afløst af en søndag formiddag, hvor det forestående arbejde skulle organiseres. Der er altid mange, der melder at de gerne vil med næste gang, der strander en hval, og der blev nu ringet rundt til alle dem, der havde ytret at de stod klar. De færreste kunne dog smide hvad de havde i hænderne med så kort varsel. Midt i hvervekampagnen, der ikke tegnede alt for godt, ringede Lasse Fast Jensen igen, denne gang for at fortælle at der var strandet en kaskelot mere! Humøret dalede dybt for en stund, men glæden vendte dog hurtigt tilbage, idet tre fantastisk gode kollegaer (to konservatorer, med erfaring i hvalskelettering, samt museets dokumentarist, der tilmed er havbiolog) meldte sig til arbejdet uden mindste tøven. Samtidig meldte hele Naturhistorisk Linjes bachelorhold fra Kunstakademiets Konservatorskole sig til at deltage. De studerende havde ganske enkelt fået lov til at suspendere undervisningen, således at de kunne deltage i skeletteringsarbejdet, lige så længe der var brug for dem. To kandidatstuderende fra Konservatorskolen blev også indskrevet, samt to erfarne biologier og en ditto dyrlægestuderende. Sågar en kulturhistorisk konservator meldte sig, og efterhånden tegnede der sig et hold, der kunne løfte opgaven inden for en overskuelig tidsramme. Således forlod to busser og en privatbil København søndag aften, med Hotel Ansgar i Esbjerg indtastet i GPS en. Dag 1 en tikkende bombe Efter en god nat i Esbjerg, nåede kortegen af bilerne fra København til Henne Strand mandag middag. Der var omtrent lige så mange biler på den tilstødende parkeringsplads, som der er bier i et bistade. De to strandede kaskelotter lå cirka 700 meter fra hinanden, den ene 350 meter nord for P- pladsen (denne hval fik referencenr MCE 1644), den anden ca 350 meter syd for (MCE 1645). Kyststrækningen imellem dyrene var sort af mennesker. Hvaler appellerer virkelig til vores fantasi, og vi bliver nødt til at stå og betragte dem rigtig tæt på, for at begribe hvor store de egentlig er. Nogle følte endda et behov for at klatre op på dyrene. Partering af MCE 1644 skrider frem. I forgrunden ses store spækpartier, der er skåret af. Foto: Michael B. Nielsen. 10

11 Nøgternt set er de døde hvaler temmelig ligeglade med hvorvidt der klatres på dem. Men en død kaskelot kan, grundet det tykke spæklag, ikke komme af med sine forrådnelsesgasser. Den svulmer voldsomt op i løbet af ganske kort tid 24 til 48 timer. Bliver et kaskelotkadaver ikke punkteret, kan det resultere i en ganske voldsom og potentiel livsfarlig eksplosion. Den først strandede kaskelot var allerede gasset noget op, og blev derfor desarmeret, ganske enkelt ved at den forsigtigt blev skåret op. Den sidst strandede kaskelot var endnu ikke gasset op, og kunne derfor ganske udramatisk skæres op. Det utålmodige flænsehold trak nu i vaders og gummianorakker, og tog fat på at partere nordhvalen (MCE 1644), sammen med et hold jyske dyrlæger og biologer fra så forskellige institutioner som Aalborg Zoo, Aarhus Universitet og det allerede nævnte Fiskeri- og Søfartsmuseet. Store filetter blev skåret af dyret ved hjælp af en rendegraver og en gravko. Det seje hvalspæk, smurt ind i strandsand gjorde hurtigt knivene sløve, og der blev filet løs på strygestålene. Samtidig med flænsearbejdet skulle der svares på spørgsmål fra pressen, men også mange af de fremmødte havde gode spørgsmål og sjove kommentarer. Den atmosfære, der opstår under sådan en offentlig dissektion, er ganske speciel. Det er en fantastisk chance for publikum at stå tæt på hvalerne og fornemme deres størrelse, samtidig med at de fra første parket kan betragte hvalens enorme indre: kaskelotten har eksempelvis dyrerigets længste tarmsystem, cirka 300 meter! Da mørket faldt på, var en betragtelig del af hvalens højre side råskeletteret, men dyrets venstre side var stadig ubearbejdet. Vaders og regnjakker blev taget af og ef- Solnedgang over Vestkysten. Der arbejdes på livet løs i det sidste lys. Foto: Jørgen Hilmer. terladt under åben himmel vi nænnede ganske enkelt ikke at tage dem med i de lejede biler. Dag to halvanden hval tilbage Dagen startede hos Tistrup Slagtehus, der ganske gratis sleb alle hvalknivene. En særdeles opløftende begivenhed, der bevirkede at flænseholdet for en stund fortrængte tanken om de stinkende, hvalindsmurte, våde og kolde vaders og anorakker, der skulle trækkes på de hårdtprøvede kroppe. Humøret var forbløffende højt og man fik arbejdet kulden ud af tøjet. Selvom kaskelotten var halvt skeletteret og havde ligget under åben himmel hele natten, dampede kødet af varme, når man skar i det. Det lykkedes at færdig råskelettere nordhvalen i løbet af eftermiddagen, og holdet rykkede ned til sydhvalen (MCE 1645), hvor en håndfuld af flænseholdet allerede havde tyvstartet skeletteringen. Et tip til andre, der skal partere kaskelot, der er blevet rullet rundt i sand af en gummiged: skyl kadaveret rent for sand, så holder knivene lidt længere. Og hvordan skyller man en 14 meter lang kaskelot, der ikke ligger i nærheden af en brandslange? Man beder chaufføren af gummigeden om at hente en skovlfuld Vesterhavs-vand, og hælde dette over hvalen. Det er et fantastisk 11

12 syn, når skovlens indhold på 5000 liter pøses over hvalen. Der blev atter arbejdet til mørket faldt på og endnu engang blev vaders og regnjakker efterladt ved hvalerne. Tilbage i Esbjerg begyndte det at gå op for personalet på Hotel Ansgar, hvor letsindige det havde været at lukke de mange gæster fra København ind. I samme takt med at flere og flere billeder af de strandede hvaler blev vist i fjernsynet i hotellets lobby, bredte duften af rådden hval sig ind i alle kroge på hotellet. Og selvom vi gjorde alt hvad vi kunne for at minimere duftspredningen, kunne det ikke undgås at hele bygningen begyndte at lugte som et hvalkogeri. Personalet tog dog forbløffende let på situationen, og vi fik sågar lov til at låne en aflagt fryser til at opbevare udtagne prøver. Dag tre sidste morgen med kolde vaders Denne tredje dag, skulle altså være lykkens dag, dagen hvor vi gerne skulle blive færdige. Hotellet havde nemlig ikke plads til os mere, da alle værelser med ét var fuldt optagede, endda i hele Esbjerg! Det var fantastisk at opleve flænseholdets gode humør, på trods af at man for tredje dag i træk skulle trække i de klamme vaders og anorakker. Men der blev klemt hårdt på, og allerede kl 14 var vi kommet igennem råskeletteringsarbejdet. De næste tre timer gik med at pakke hvalerne i to containere, én container pr. hval. Herefter var det farvel og tak til Vestkysten for denne gang. Tænder fra MCE Svage sjæle har forgæves forsøgt at redde sig en souvenir ved at skære tanden fri. Foto: Abdi Hedayat. Kaskelot-maceration De to kaskelotkadavere var nu klar til den videre konserveringsproces, men hovedpinen var at finde plads til dem. Det allerede nævnte 3000 liters kar i dissektionsværkstedet kunne ikke rumme mere end firefem hvirvler ad gangen, og det ville derfor tage måneder at komme igennem to kadavere. Derfor blev der lejet fire vandtætte containere, to containere til kranierne, to containere til kroppene. Disse blev placeret på en egnet plads, på en gård nord for København, der før har haft hvaler stående for Statens Naturhistoriske Museum, og containerne blev nu fyldt med i alt liter vand! Jimmy Christiansen fra Nemo, der normalt arbejder med swimmingpools, fik til opgave at opvarme de liter vand, således at hvalerne kunne ligge lunt i 40 graders varme. Efter at have ligget her et par måneder blev skeletterne taget op og damprenset, hvorefter de blev indlemmet i Statens Naturhistoriske Museums voksende hvalsamling. Abdi Hedayat er konservator på Statens Naturhistoriske Museum. 12

13 Gensyn med Ginir etiopisk feltarbejde efter 30 års venten Af Ib Friis og Odile Weber Floraen i de tropelande, der blev koloniseret af europæere, er oftest udforsket i og 1900-tallet. Resultatet blev håndbøger, ved hjælp af hvilke man kunne identificere koloniernes planter. Men to vigtige tropelande undgik at blive koloniseret: Thailand i Asien og Etiopien i Afrika. For begge landes vedkommende gik arbejdet med at skrive en flora først i gang sent i 1900-tallet på initiativ af landets egne botanikere og i samarbejde med internationale forskere. I begge tilfælde var Statens Naturhistoriske Museum og Royal Botanic Gardens, Kew, med. Området omkring Ginir med angivelse af de undersøgte lokaliteter i Vegetationen er angivet som i Atlas of the Potential Vegetation of Ethiopia (2010). De thailandske og etiopiske fl oraprojekter For Thailands vedkommende blev den moderne florahåndbog påbegyndt i 1970 erne og er endnu ikke afsluttet. For Etiopiens vedkommende begyndte arbejdet i 1980 og sluttede i I Etiopien startede man med mange praktiske vanskeligheder på grund af politiske omvæltninger, der i 1974 styrtede det tusindårige etiopiske kejserdømme og erstattede det med et marxistisk-leninistisk militærdiktatur, der dog blev væltet i I tiden inden floraprojektets start var det centrale etiopiske højland blevet udforsket, men ikke de dele af landet, der lå nær grænserne mod Sudan og Kenya, og slet ikke de somali-talende dele mod øst. 13

14 Tre vegetationstyper mellem Ginir og Imi. Til venstre Acacia/Commiphora-vegetation; Commiphora myrrah (Burseraceae) i forgrunden har saftfyldte blade, der kan modstå tørke. I midten halvørken og busksteppe, hvor jorden mellem buskene er dækket af enårige græsser og urter, især Aizoon canariense (Aizoaceae). Til højre et lavt, åbent buskads af salttolerante buske, især Suaeda monoica (salturtfamilien), langs Webe Shebele-fl oden nær Imi. Fotos: Ib Friis. De artsrige, men utilgængelige somalitalende dele af Etiopien Navnlig de somali-talende dele af Etiopien rummer, trods tørke og politisk ustabilitet, en rig og særpræget flora, der var dårligt kendt ved floraprojektets start omkring I 1983 forsøgte Ib Friis, der havde deltaget i det etiopiske floraprojekt siden dets start, for første gang at rejse i området omkring Ginir. Her bevæger man sig over grænsen mellem det etiopiske højland, med stabile regntider og blandede og ofte frodige skov- og landbrugsarealer, ned til en tør busk- eller græssteppe med korte og ustabile regntider og lange tørtider. Gennem området går også grænsen mellem højlandets befolkningsgrupper, hvis historie er tæt forbundet med Etiopien, og de vestligste dele af den somali-talende befolkning i lavlandet, der har perifer eller ingen tilknytning til højlandet. Dette grænseområde havde ved floraprojektets start kun været besøgt sporadisk af botanikere, blandt andet en ekspedition i med deltagelse af de tyske zoologer og botanikere Carlo von Erlanger, Hans Ellenbeck og Oscar Neumann. Store dele af de tyske ekspeditioners materiale gik imidlertid tabt i Berlin under anden verdenskrig. Men de tidligere resultater tydede på, at dette område rummer et antal spændende arter, der ikke findes andre steder. Nye indsamlinger fra det område, som Erlanger-ekspeditionen havde besøgt, var derfor vigtige for arbejdet med floraen, men vanskelige at skaffe på grund af den ustabile sikkerhedssituation. Botanikere sendt hjem af myndighederne i 1980 erne Udstyret med dokumenter fra myndighederne i Addis Abeba, der bekræftede vores lovlige hensigter, ankom flere grupper botanikere fra det etiopiske floraprojekt i årene til Ginir, hvorfra man kunne forvente at få adgang til det næsten ukendte land. Men i Ginir var de lokale civile og militære myndigheder bekymret over uroligheder i lavlandet, og trods flere forsøg blev botanikerne afvist og sendt tilbage til mere sikre dele af landet, heriblandt en gruppe med Ib Friis i I årene efter 1984 forværredes forholdet mellem den etiopiske militærregering og regeringen i Somalia, blandt andet med flere og flere guerilla-angreb fra somalesisk side. I 1987 udkæmpedes en regulær krig, og floraarbejdet måtte gennemføres uden nye undersøgelser omkring Ginir. Efter omvæltningen i Etiopien i 1991 blev forholdene ikke forbedret, og faktisk blev det sidste bind af floraværket udgivet, før 14

15 Tre sjældne planter, der alle er tilpasset det tørre og solrige klima mellem Ginir og Imi. Til venstre Momordica sessilifolia (græskarfamilien), der oplagrer vand og næringsstoffer i en stor knold i jordskorpen. I midten halvbusken Limonium distichum (hindebægerfamilien) med runde, saftfyldte blade. Til højre Reseda oligomeroides (resedafamilien), der har ekstremt smalle blade, der i det kraftige sollys assimilerer tilstrækkelige næringsstoffer til planten. Disse tre arter, og en lang række andre fra området, er især kendt fra Somalia. Fotos: Ib Friis. området omkring Ginir igen blev besøgt af botanikere. Nye indsamlinger og resultater i 2013 Siden da har der været nye konflikter mellem Etiopien og Somalia og de somali-talende dele af Etiopien har været infiltreret af islamistiske fundamentalister. Men i november 2013 satte Ib Friis fra Statens Naturhistoriske Museum i København, Odile Weber fra det britiske Royal Botanic Gardens, Kew, og Ermias Getachew og Wege Abebe fra det etiopiske nationalherbarium i Addis Abeba igen kursen mod Ginir, opmuntret af oplysninger om etablering af en nybygget grusvej mellem Ginir og Imi og af etiopiske kolleger, der havde gennemrejst strækningen uden væsentlige problemer. Turen i 2013 blev gennemført stort set uden problemer og resulterede i mere end 300 indsamlinger af forskellige plantearter. Af disse er ét sæt overdraget til det etiopiske nationalherbarium i Addis Abeba og de resterende sæt nu er ved at blive identificeret til art ved Royal Botanic Gardens, Kew, for senere at blive delt mellem Kew og Statens Naturhistoriske Museum i København. I området mellem Ginir og Sheik Hussein arbejdede vi især i en meget tør nåleskov, der var rig på sjældne træarter, som især findes langs østskråningen af det etiopiske højland, heriblandt to arter drageblodstræer (Dracaena ellenbeckiana og Dracaena ombet). Det var et af turens formål at studere overgangen mellem den stedsegrønne skov i højlandet og den tørre, løvfældende vegetation domineret af slægterne Acacia (mimosefamilien) og Commiphora (myrrafamilien) i lavlandet. Tidligere undersøgelser har vist, at der længere mod syd i denne overgangszone findes en mosaik af stedsegrøn og løvfældende vegetation, og en sådan mosaik fandtes også udviklet på strækningerne øst, nord og syd for Ginir. I retningen mod syd fra Ginir krydser man det over 4000 m høje Bale-bjergmassiv med mosbevokset tågeskov og tør og kold afroalpin vegetation, før man igen kommer til den tørre og varme Acacia/ Commiphora-vegetation i lavlandet. Også langs denne rute fandt vi en overgangszone mellem den stedsegrønne skov i højlandet og den tørre Acacia/Commiphoradominerede, løvfældende vegetation, men her var den sidstnævnte vegetation blandet med flere arter af slægten Terminalia (Combretaceae), hvilket stemmer med områdets beliggenhed nærmere ved den Terminalia-dominerede vegetation i det vestlige Etiopien end områderne nord og øst for Ginir. 15

16 Undervejs fra højlandet, der består af vulkanske bjergarter fra tertiærtiden, passerer man ældre bjergarter, nogle rige på kalk, andre på gips og andre mineraler, og en lang række forskellige jordbundstyper er udviklet. På disse fandt vi meget forskellige plantesamfund, og ejendommelige planter med tilpasninger til et klima med en lang tørkeperiode. Odile Weber indsamler blomstrende skud af Pyrenacantha malvifolia (Icacinaceae). Bemærk de store knolde i jordskorpen og de lianagtige grene, der blomstrer i tørtiden, hvor planten er bladløs. Foto: Ib Friis. Området mellem Ginir og Imi turens højdepunkt Turens højdepunkt var dog det store lavlandsområde mellem Ginir og Imi, hvor vi mødte langt det største antal sjældne arter, heraf mange, vi ikke kendte på forhånd. Nogle af dem, har vi allerede konstateret, er nye for videnskaben, men hvor mange vil først et omhyggeligt identifikationsarbejde i Kew vise. Også mellem Ginir og Imi genfandt vi overgangszonen mellem stedsegrøn skov i højlandet og tør, løvfældende vegetation i lavlandet, men østskråningerne af det etiopiske højland er på dette sted stejle, så overgangszonen er smal, og man kom hurtigt ned i Acacia/Commiphora-vegetationen, der derefter langsomt skråner ned mod en stadig tørrere vegetation nær Webe Shebele-floden, der nær Imi kun løber 350 m over havet. Fordampningen er hér så stor, at der aflejres salt i jorden. Ejendommelige tilpasninger Blandt de mærkeligste tilpasninger til klimaet i dette område er de knoldbærende lianer, der klatrer med vedagtige stængler, men oplagrer vand og næringsstoffer i store knolde, der befinder sig halvt under, halvt over jordskorpen. Denne tilpasning findes udviklet hos arter i flere plantefamilier, af hvike det mest vidtudbredte eksempel er Pyrenacantha malvifolia (Icacinaceae), der på et af artiklens billeder ses blive indsamlet af Odile Weber. Men tilsvarende knolde og flerårige, vedagtige stængler findes også hos en sjælden art af græskarfamilien, Momordica sessilifolia, der også er vist hér. En ekstrem tilpasning til oplagring til den lange tørtid er de totalt bladløse buske eller træer af vortemælk-slægten (Euphorbia), der oplagrer vand og næringsstoffer i stammer og grene. Andre vedplanter er små træer med tykke grene, i hvilke der oplagres vand under en isolerende bark. Dette suppleres ofte med, at træerne taber bladene i tørtiden, som det sker for det store flertal af arterne i denne vegetation, eller at bladene lever videre i tørtiden, men er saftfyldte, som det ses hos Commiphora myrrha, Limonium distichum og Suaeda monoica på artiklens billeder. En velkendt tilpasning fra andre plantesamfund i Afrika er rosetplanter med saftfyldte blade. Slægten Aloe er et eksempel 16

17 på denne tilpasning, men antallet af Aloearter, vi fandt i området omkring Ginir er ikke så højt, som man kunne vente ud fra de mere end ca. 40 arter, der er kendt fra hele Etiopien. Vi så mindst seks Aloe-arter og ledte forgæves efter endnu et lille antal arter, der er sjældne. En anden vigtig tilpasning til en lang tørtid er enårig levevis, især i den lavtliggende del af området omkring Webe Shebelefloden nær Imi. De enårige arter spirer og blomstrer hurtigt, når regnen kommer, sætter frø, når regnen hører op, og overlever tørtiden som frø. Denne strategi anvendes af mange enårige græsser, der ofte kun bliver cm høje, og af Aizoon canariense, en enårig art af familien Aizoaceae, der som et fint, gult tæppe ses at dække jorden på et af artiklens billeder. Hvad er vores vigtigste resultater? Det meste materiale fra vores feltarbejde omkring Ginir er endnu kun identificeret til familie og slægt. Derfor er det for tidligt at sige helt sikkert, om det ville have betydet en afgørende ændring af vores arbejde med den etiopiske flora, hvis forskere havde fået lov at besøge området i 1983 i stedet for i Men bortset fra de økologiske tilpasninger, vi har omtalt i det foregående, er der to træk, der allerede nu træder frem. Det ene er, at vi i alle tre retninger fra Ginir ved overgangen mellem højland og lavland møder en zone, hvis vegetation domineres af sjældne, stedsegrønne arter i en mosaik med løvfældende arter. Dette resultat er allerede nu er ved at blive analyseret til en videnskabelig publikation. Det andet træk er, at man langs Webe Shebele-floden møder et miljø, der har økologiske forhold som i det tørre, sydlige Somalia. Dette bevirker, at en lang række arter, der hidtil kun var En træagtig vortemælk, Euphorbia robecchii (vortemælkfamilien), hvis forveddede, kandelaberformede grene bærer hængende og blomstrende skud, et hidtil ubeskrevet fænomen. Foto: Ib Friis. kendt fra Somalia, nu også er fundet i Etiopien. Blandt vore andre nye observationer er de mærkelige hængende grene hos blomstrende individer af vortemælktræet Euphorbia robecchii, der ses på et af vore billeder. Dette fænomen er aldrig observeret før. Og så er der de nye slægter og arter. Indtil videre har vi konstateret en mulig ny slægt og 3-4 nye arter, men det endelige antal kender vi endnu ikke. Der skal nok komme mange flere overraskende resultater! Ib Friis er professor ved Statens Naturhistoriske Museum. Odile Weber var indtil for nylig ansat ved Royal Botanic Gardens, Kew. 17

18 Danekræ: Hvad er det? Af Arne Thorshøj Nielsen Danefæ-ordningen, der omfatter menneskeskabte genstande fra fortiden af ædelmetal eller stor kulturhistorisk værdi, er velkendt af de fleste, og har da også mange år på bagen. Bestemmelserne om afleveringspligt for arkæologiske værdigenstande kan således følges tilbage til middelalderen, bl.a. Jyske Lov fra Senere blev danefæ-ordningen udvidet til at også omfatte vigtige kulturhistoriske artefakter, der ikke består af guld og sølv. En tilsvarende ordning for geologiske genstande fundet i Danmark blev først indført med revisionen af museumsloven i 1990, og de fik den lidt spøgefulde betegnelse danekræ, der naturligt henleder tanken på de velkendte danefæ. Danekræordningen blev bl.a. indført med afsæt i en tysk amatørsamlers fund i 1985 af en op imod 2 m lang fossil fisk (såkaldt knogletunge) i det 56 millioner år gamle moler på øen Fur i Limfjorden. Samleren troede ikke, at han måtte udføre fossilet, fundet i Stor bolle med velbevaret fossil fi sk (Furichthys fjeldsoei, holotype), som en tysk samler fandt i 1985 ved Knudeklint på Fur. Bollen, som er knapt 1 m i diameter, er udstillet på Fur Museum (foto: Bo Pagh Schultz). en stor kalkbolle. Han tog den ene halvdel af bollen med sig og begravede den anden halvdel med modtrykket i strandsandet og sendte derefter et anonymt postkort til Fur Museum med anvisning på, hvordan denne anden halvdel af fundet kunne bjerges. Sidenhen har samleren dog givet sig til kende og han havde jo heller ikke gjort noget ulovligt. Men det virkede forkert, at man frit kunne udføre videnskabeligt så vigtige fund, hvilket medførte skriverier i pressen, og som den reviderede museumslov efterfølgende tog højde for med indførelse af begrebet danekræ. Danekræordningen Danekræ omfatter fossiler, mineraler og meteoritter af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. På den måde adskiller ordningen sig fra danefæ, der omfatter alle fund af ædelmetal, gamle mønter o.s.v. danekræ udgøres kun af stjernestykkerne. Gør man et sådant fund foreskriver loven, at det skal tilbydes staten, hvilket i praksis sker ved indlevering på et statsanerkendt museum. Tidligere stod det samlere frit for at beholde ethvert fund, også selv om det var videnskabeligt eller udstillingsmæssigt vigtigt, og fund kunne også frit eksporteres til udlandet. Ordningen, der varetages af Statens Naturhistoriske Museum, har været en stor succes og siden 1990 er lidt over 600 stykker blevet 18

19 Luffe (Tasbacka danica); komplet bevaret skelet af ung skildpadde (Danekræ: DK567); samme foto som forsiden (foto: Bent Lindow). Målestok er i mm. erklæret danekræ. I øjeblikket udnævnes fund om året som danekræ, altovervejende fossiler. Indkomne fund behandles af en gruppe geologer, der indhenter evaluarudtalelser om fundene fra relevante eksperter. Eftersom ordningen er relativt ny har der været en fase, hvor man skulle finde sine egne ben m.h.t. hvad der skal til for at et fund kan erklæres af enestående videnskabelig værdi. Er det kun geologiske solvogne, som skulle blive danekræ? Praksis er nu, at fund, der repræsenterer nye, ikke hidtil kendte arter af fossiler, automatisk betragtes som danekræ, og bedre, velbevarede fund af sjældne fossiler, der viser nye detaljer ift. allerede kendte fund, bliver også ofte erklæret danekræ. Men det er klart, at fund nr 2, 3 eller 4 af et allerede kendt fossil skal være bedre bevaret eller vise ukendte detaljer for at komme i betragtning som danekræ. Meteoritter, hvoraf der foreløbigt kun er et danekræ udnævnt, er også automatisk danekræ, og hidtil er også kun et enkelt mineralstykke udnævnt. Stykker af stor udstillingsmæssig værdi bliver også af og til udnævnt som danekræ selv om de ikke har meget stor videnskabelig interesse. Når et stykke erklæres for danekræ modtager finderen en økonomisk godtgørelse. I det omfang, der er en markedspris for pågældende fundtype (f.eks. rav, meteoritter), tilstræbes det at matche denne. Men hvordan prissættes eksempelvis en opløst øresten fra en fossil fisk, der sidder som et hul i en kalkbolle? Den har ingen handelsmæssig værdi, men repræsenterer måske en for videnskaben ny art. Her er efterhånden udviklet en præcedens for prissætning, selv om der naturligvis også er skøn involveret. Heri indgår stykkets sjældenhed, eventuelle æstetiske værdi som udstillingsstykke, den omhyggelighed hvormed finderen har behandlet stykket osv. Danekræ, der ikke udstilles på Statens Naturhistoriske Museum, langtidsudlånes ofte til lokale museer med henblik på udstilling i det område, hvor fundet stammer fra. Havskildpaddeunge fra moleret, Danekræ DK 567: Luffe Det tidligt Eocæne Moler (Fur Formatio- Detalje af hovedregionen af den velbevarede skildpaddeunge, der blev fundet i en molergrav på Mors (foto: Bent Lindow). Målestok er i mm. 19

20 Detalje af venstre luffe, der viser både de velbevarede skeletdele og rester af bløddele (foto: Bent Lindow). Målestok er i mm. nen) i Limfjordsområdet, der er omkring 56 mill. år gammelt, er uden sammenligning den formation i Danmark, der har leveret flest danekræ. Det drejer sig om fisk, fugle, skildpadder, planter, fækalier, mineraler osv. Mange fossiler er ganske spektakulære, men blandt de mange fund stikker et særligt ud, en geologisk solvogn, nemlig dette fund af en ung havskildpadde, der er af helt enestående kvalitet, også på verdensplan. Den fik hurtigt kælenavnet Luffe. Det drejer som om et komplet skelet af en unge, der sidenhen er blevet udnævnt til holotype for en ny art, Tasbacka danica. Fundet blev gjort i en råstofgrav på Mors i januar Fossilet er 11 cm langt og knapt 10 cm bredt og er helt usædvanligt komplet med alle knogle og tilmed bløddele bevaret flere steder. Rester af skind er således bevaret omkring for- og bagluffer, på venstre side af halsen og lige bag ved venstre overarmsknogle. Endvidere er der bevaret aftryk af hornkanten rundt om hele skildpaddens skjold. Det er første gang, der er fundet fossile bløddele i moleret fra et hvirveldyr, og der er aldrig før fundet en artikuleret fossil havskildpaddeunge med bløddele bevaret noget sted i verden. Ud over sine videnskabelige kvaliteter er stykket af enestående udstillingsmæssig værdi. Fundet blev gjort af Henrik Madsen, Molermuseet på Mors, og Luffe er udstillet på dette spændende lokal-museum. Fordi finderen er musealt ansat udløste stykket ikke en økonomisk godtgørelse. Havskildpadder lever normalt under tropiske og subtropiske forhold, og det er almindeligvis ikke noget man vil forbinde med danske breddegrader. Men for 56 millioner år siden herskede der et subtropisk klima i Nordeuropa, og der voksede endda bananpalmer på Grønland. Danmark lå sydligere dengang, omtrent på samme breddegrad som Schweiz i dag, men det varme klima skyldtes i høj grad at jordkloden lige havde gennemgået en kraftig drivhusopvarmning. Enorme vulkanudbrud i Nordatlanten pumpede CO 2 ud i atmosfæren, hvilket førte til en hastig global temperaturstigning på 4 til 7 C, måske helt op til 10 C, i løbet af kun år. Fortidens Nordsø, som skildpadden svømmede rundt i for 56 millioner år siden, var derfor et subtropisk indhav, og der var udbredt iltsvind på bunden (hvilket er årsagen til den gode bevaring af fossilerne i moleret). Fundet af denne og enkelte andre babyskildpadder i Moleret viser, at der må have været en strand i nærheden, hvor havskildpadderne kunne lægge æg. Måske lå denne strand i Sydnorge. Arne Thorshøj Nielsen er leder af Danekræordningen ved Statens Naturhistoriske Museum. 20

21 Krokus: mere end en forårsbebuder Af Gitte Petersen og Ole Seberg Danske forskere har en lang tradition for at beskæftige sig med slægtskabet inden for énkimbladede planter. De enkimbladede planter omfatter alt fra andemad til græsser og palmer og indeholder desuden en lang række velkendte løg- og knoldvækster som f.eks. vintergækker, tulipaner, løg, liljer og krokus. Vi har selv arbejdet med mange grupper af énkimbladede, men her skal vi koncentrere os om et forskningsprojekt om krokus. Krokus-slægten Krokus (Crocus) er en slægt med ca. 90 arter, som tilhører iris-familien (Iridaceae), der i alt indeholder ca. 70 slægter og 2000 arter. Ud over gul iris (Iris pseudacorus) og blå iris (I. spuria), der vokser henholdsvis i rørsump ved bredden af søer og åer og på strandenge, er ingen af familiens arter naturligt vildtvoksende i Danmark. Mange af familiens arter er dog hårdføre haveplanter. Det naturlige udbredelsesområde for krokus strækker sig fra Centraleuropa i nord til det nordlige Afrika i syd, og fra den Iberiske Halvø i vest til Kina mod øst, men den største tæthed af arter finder man i Grækenland og Tyrkiet. De mange krokus-arter har meget forskellige voksesteder lige fra det tørre mediterrane lavland til højalpine enge, og afhængig af voksested og klima vil en krokusplante i løbet af et år blive udsat for en Mange krokus-arter er ganske variable. Her ses Crocus minimus fra Monti del Gennargentu på Sardinien i den mest normale form med mørke fjertegninger på de ydre kronblade (til venstre) og i en form med helt ensfarvede, blege, ydre kronblade (til højre). Fotos: Gitte Petersen. eller to, for væksten, ugunstige perioder i form af vinterkulde og/eller sommertørke. I den eller de ugunstige perioder vil krokusplanten, som er flerårig, typisk visne ned og overleve som en knold under jorden. Knolden er massiv og dannet ud fra plantens stængel. Nogle tror måske, at krokus er en løgplante, men løg er dannet af et eller flere blade og kan, med mindre de består af blot et enkelt blad, deles i de enkelte blade. Tænk bare på et almindeligt spiseløg. Krokus-slægtens arter har traditionelt været delt op i et omfattende hierarki af undergrupper (underslægter, sektioner og serier) baseret på en række morfologiske karakterer. Når vi tænker på forskellige krokus, bemærker vi nok allerførst farven (gul, blå, hvid) som den karakter, der skil- 21

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag Darwin som geolog og palæontolog Resuméer af foredrag Møde i Dansk Geologisk Forening 17. december 2009 Program 17.00 Velkomst ved Bent Lindow 17.05 Hanne Strager (SNM): Darwins videnskabelige karriere

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan LØRDAG 23.APRIL skrevet af Allan Tidligt op og med flyet til Melbourne. Vi lander midt på formiddagen og finder den gratis turist-sporvogn som bringer os frem til hotellet hvor vi efterlader bagagen og

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 20 Hæfte L PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 64, 2400 København NV IEA, 20 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget af

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. MANDAG 14.FEBRUAR Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. Min dagsopgave lyder på at skaffe kakerlaklokkedåser. Vi har mødt to i køkkenet så nu starter 3.verdenskrig. Anne Marie kan

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse: Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er

Læs mere

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse. Svømmeklubben MK 31, K1 Træningslejr uge 7, 2013 Palma, Mallorca Lørdag 9/2-13 Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse. Pga. bagage

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Søndag den 24. januar havde 8 Fotoakrobater (fra den lokale fotoklub) sat hinanden stævne på Rødvig havn. Vi

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Lidt flere...stemningsbilleder fra Åbent værksted

Lidt flere...stemningsbilleder fra Åbent værksted Lidt flere...stemningsbilleder fra Åbent værksted Gavnø julemesse 2015 Lidt stemningsbilleder fra årets julemesse på Gavnø slot. Her er Hanne og Lone vores fantastiske hjælpere lige fanget i en stille

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Skriveråd til webnyheder

Skriveråd til webnyheder Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier For et år siden var menneskeheden ved at uddø. Zombier havde overtaget verden. Alle forsøg på at stoppe dem var slået fejl. En gruppe overlevende

Læs mere

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling.

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. At samle MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. RISTE FRA HOLSTEBRO DÆKSLER FRA TYSKLAND 2009 DÆKSLER FRA

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Misty kommer til Danmark

Misty kommer til Danmark Misty kommer til Danmark Bent E. K. Lindow Formidlingsafdelingen Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk Oversigt Dinosaurernes tid Hvad er en dinosaur og hvad er ikke? Misty Fra dinosaur til fugl

Læs mere

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design Udstilling på ROSENBORG SLOT 11. februar 28. maj 2012 DAG & NAT. To lysestager. DAG udført i højblankt guld 750 og hvide South Sea perler. Nat udført i matsort

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere