Hvor ville jeg dog ønske...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor ville jeg dog ønske..."

Transkript

1 Hvor ville jeg dog ønske... Det kan gøre så ondt, selv efter ti år, når en, der elskede én, er væk.

2 Fredag den 29. november 2013 Farverne er kun slørede toner af sig selv og konturerne er opblødt af det mørke, der har lagt sig over værelset. Gardinet er sat fast omkring et vandrør til radiatoren med en hvid tøjklemme for at undgå, at striben af lys fra gadelygten udenfor rammer min store dreng i overkøjen i ansigtet. I aften har jeg sat klemmen for lavt og kan se et dybgyldent skær i hans lyse hår, der stritter op fra under dynen. Fra den halvt åbne dør ind til mit soveværelse siver lyset fra den lampe, der skal være tændt. Han behøver ikke spørge mere, den store. Jeg tænder det helt automatisk. I dette dushede grålige lys er den lille drengs hud så blød som silke i en sandwich af de fineste dun. Så blød, at jeg må røre hans lille kind selvom jeg ved, at jeg kan risikere at vække ham. Eller at hænge fast i den rest af syltetøj, jeg kan ane ved hans ene mundvig. Øjenvipperne på hans lukkede øjne er lange og fine og sitrer lidt i den begyndende REM-søvn. Jeg funderer over det mærkværdige i, at så mange drenge har lange fine vipper, mens så mange piger bruger timevis af deres liv på at smøre, fedte og farve deres korte vipper længere og kraftigere. Og så rører jeg ved ham. Jeg kan se, hvordan mine fingerspidser langsomt pejler sig ind på et af de bløde steder på hans kind, lander og føler. Mærker varmen fra hans hud og registrerer den lille trækning i den lille stadig lidt buttede hånd, der ligger foran hans ansigt på puden. Så uendelig blød, varm og glat. Og jeg smiler til mig selv, mens jeg tilbageholder et åndedrag, lukker mine øjne og nyder berøringen. Så uendelig blød. Så uendelig. 1

3 Så uendelig langt væk er den stjerne, der fanger mit blik, da jeg åbner øjnene igen. Den hænger som en ensom fjern sol i det åbne hjørne mellem gardinstang og gardin. Og suget i min mave trækker mig næsten ud af underkøjen i sammenkrøbet stilling, åndeløs og i kramper, mens tårene begynder at løbe uhindret ned ad mine kinder. Jeg ved det godt. Du er lige der. Lige der, hvor du kan holde øje med os, passe på os og minde os om, hvor uendelig kærligheden er. Og rækker jeg hånden ud mod gardinstangen, kan jeg opnå den optiske illusion, at du er lige her. Men det er du ikke. Er du vel? December 2005 Det var en gang i december. Et par år og en lille måned efter, at jeg havde fyldt mine bukselommer med toiletpapir og i forvirringen taget for lidt tøj på, så jeg uden at have planlagt det kunne skjule min krops vanvidsridt på sorgens paniske hest i ganske simple kulderystelser. En eller anden lagde en arm om mig for at varme mig, og den kunne jeg så støtte mig til, mens den næsten rektangulære bil med den lange bagende og de alt for afslørende bilruder kørte væk til en begivenhed, jeg slet ikke magtede at forestille mig, men som jeg ikke desto mindre tænkte på igen og igen de næste mange måneder. 2

4 Nu stod jeg så med anderledes meget tøj på og betragtede et helt nyplaceret foto af en smilende klasse med deres dansklærer sat fast til en lille håndfuld roser med en madelastik, en dekoration fra en blomsterbutik og en fuldstændig autentisk anretning af markblomster og stærke enkle planter. Sidstnævnte fra min moster, førstnævnte fra en gruppe af min mors elever, der stadig ikke havde glemt. Jeg havde min arm under en gul bøjle af hård plast. En bøjle, der sad fast i en lille autostol betrukket med stof i blå tern. Og jeg vidste, at hvis jeg kiggede ned på det, der sad i autostolen bare et ganske kort øjeblik, så ville den ukontrollerede smerte, der havde grebet mig pludseligt en nat for to år siden, tre uger efter hendes død, og som havde holdt både mig og min kæreste vågen i timevis i en hiksen og hiven efter vejret og meningen, vende tilbage. Så ville jeg ikke være i stand til at holde fast i den gule bøjle, og jeg ville være nødsaget til at sætte autostolen fra mig. Jeg ville være tvunget til at slippe den lille forundrede bylt fra mit synsfelt og overgive mig til noget, jeg ikke havde en erindring om, hvornår ville stoppe. Så jeg stirrede lige frem for mig og skabte struktur i mit kaos ved at lave usynlige fugleflugtslinier fra min mors blomsterbedækkede grav til den grav, hvor begge hendes forældre og to af hendes bedsteforældre lå. Og jeg prøvede at abstrahere fra tanken om, at hun lå her alene. Helt helt alene. Og jeg stirrede lige frem for mig så længe, at byltens far blidt tog autostolen fra mig og bevægede sig lidt væk. Gav mig tid. Tid til at jeg kunne finde balancen efter at vægten fra autostolen var væk, tid til, at jeg kunne opdage, at han kun var gået ned for enden af rækken af grå flade sten, så jeg stadig kunne se den lille bylt i sin lyseblå flyverdragt og helt stift strittende arme, der endnu ikke 3

5 havde muskler og styrke til at bøje det vatterede stof i flyverdragtens ærmer. Tid til, at hele mit indre kunne skrige af raseri over, at du ikke var her til at møde det barnebarn, der lå der med sit smukke Alfons Åbergrunde ansigt og stolede på hele verdens godhed. Jeg kom aldrig tilbage dertil. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan. Men du er jo heller ikke der. Er du vel? Maj 2012 Egentlig var det musikken, der havde bragt os til Århus, men det skulle blive en gåtur gennem Jægergårdsgade, der blev mere signifikant end nogen tidligere tur gennem Jægergårdsgade. Jeg har boet ret tæt på Jægergårdsgade. Jeg har slentret gennem Jægergårdsgade efter våde nætter i byen. Jeg har vandret Jægergårdsgade tynd. Jeg fik min første tatovering i Jægergårdsgade. På denne dag, andendagen på SPOT-festivallen, var min kæreste og jeg taget til denne ungdommens gade for at ose og fordrive lidt tid i det, der på det nærmest er en storby, når man bor 75 minutter væk med toget når det ikke er forsinket og kun kommer på mere end timelange ophold, når der er festival i byen. Der var lidt tid til musikken gik i gang, og fra vores b&b lå Jægergårdsgade placeret næsten midtvejs som en oase midt i det 4

6 lidt for kølige forår, med sit loppemarked og velassorterede helsekostudvalg. Gennem en butiksrude fik min kæreste øje på noget, der godt kunne være et godt tilbud. I en genbrugsforretning. Vi stod lidt der og kiggede på de lange rækker af tøj på bøjler, og jeg forstod ikke helt, hvad det var, han havde fået øje på. Han pegede. Ganske tavs. Pegede og regnede med, at jeg enten forstod eller i et mindste fulgte med. Jeg gjorde det sidste, og tøffede i hælene på ham. Og fem minutter senere trådte vi ud af forretningen igen. Jeg var nu iført en grøn jakke, som jeg først afviste med den begrundelse, at den lignede min oldemors sofa (jeg har aldrig kendt min oldemor og slet ikke hendes sofa), men som, da den kom på, var irriterende klædeligt og flot, samt en gul taske, som jeg den dag i dag ikke aner, hvor er blevet af, selvom jeg var mægtig glad for den. Et halvt minut senere, midt i en sætning, gik jeg helt i stå. Jeg stod ikke og betragtede mit spejlbillede i rudens glas, som min kæreste først troede. Jeg kiggede gennem glasset. For inde bag ruden, mellem alle rækkerne med tøj og hylderne med porcelæn, som man skulle gå meget forsigtigt forbi, så jeg en kvinde, hvis ansigt, jeg ikke havde set i næsten ni år. Hun lignede sig selv. Lidt ældre, ganske vist, men der var ikke noget at tage fejl af. Håret var det samme, kroppens bevægelser, smilet. Tøjet virkede endda velkendt. Der var ikke en fiber i min krop, der var usikker på, hvem hun var, selvom min hjerne på ingen måde i det øjeblik kunne genkalde sig hendes navn. Men drengen ved siden af hende virkede anderledes. Han var større. Stærkere. Havde hår. Da han vendte sig om i profil, blinkede erindringen om et lille buttet smilende drengeansigt frem, og hans navn stod så klart for mig, som var det skrevet med trefarvet tandpasta på ruden. 5

7 Casper. Casper, som jeg hele tiden har forsøgt at huske som den livlige dreng med det dejlige grin, som han heldigvis var. Også var. Men i mit forsøgt på at huske ham som sådan, blev jeg overvældet af alle de andre billeder. Casper med et drop fastgjort under kravebenet, hvor jeg, når jeg passede ham, skiftede poserne med flydende føde, når der var brug for det, mens jeg var klar til at holde en balje under ham, hvis han kastede op af sondemaden, som han af og til gjorde. Casper, der oftest var så træt, at han helst ville sidde i sin lille bløde lænestol og se Bamse og Kylling, nøjagtig som de fleste andre 4- årige,mens jeg sad ved siden af og holdt hans hånd, i stedet for at lege og lægge puslespil, meget modsat de fleste 4-årige. Casper, der lærte mig, at livet er smukt, men sindsygt uretfærdigt, da jeg mødte op på Skejby Sygehus et par dage efter hans første kemo og så hans lille runde baghovedet med en lille skaldet plet bagpå, mens jeg så hans små runde hænder klappe af en klovn, der optrådte, og hørte hans perlende latter. Casper, der lovede mig, hans Dit, en aften jeg læste godnathistorie for ham, at han nok skulle klare den og blive en stor og stærk dreng. Casper, hvordan har du det Lidt kvalme Ja, det har du ind imellem Det skal nok holde op Lover du mig det, Casper? Lover du mig, at du bliver rask igen Ja, Dit. Lover. Rask og stor og stærk. Som Bamse 6

8 Casper havde holdt, hvad han have lovet, og nu var han der bag ruden. Levende, stor, stærk. Og havde jeg haft modet til at mærke og vise, hvordan det gjorde godt og ondt inden i, så var jeg gået ind til ham. Men jeg turde ikke. Jeg turde ikke indrømme, at jeg den aften, da Casper var faldet i søvn, havde lavet en aftale med den store Cancer-Gud. En aftale om, at skåne Casper på bekostning af en, der havde set det meste og haft et godt liv. En som ikke havde så meget at miste. Dengang vidste jeg ikke, at vi alle har en masse af miste. At uanset alder og mængden af oplevelser er der altid nogen, der mister så uendelig meget. Dengang vidste jeg ikke, at kun godt en måned efter Caspers løfte til mig, mistede jeg min egen mor. dreje cyklen. Forår-efterår 2010 Da min ældste søn var 4½ år kunne han ikke cykle. Det var ikke fordi, han ikke ville eller var udstyret med samme dårlige balance som mig. Det var heller ikke, som det skulle vise sig at være tilfældet med hans lillebror, fordi han rent motorisk ikke forstod sammenhængen mellem at dreje på styret og dermed Hans lillebor kæmpede en brav kamp med cyklen for at få den til at dreje ved simpelthen at læne sin overkrop til den side, han ville dreje, samtidig med, at han løftede skuldrene og fjernede fødderne 7

9 fra pedalerne. Resultatet for lillebror var, at han i lang tid var fuldstændig i stand til at køre ligeud i høj fart under stor selvjubel, men så snart han drejede, så sluttede cykelturen. Min ældste søn havde en helt anden motorisk forståelse for at cykle, hvilket han satte fed streg under, da han som 7-årig kørte en lille tur på en del af mountainbike-singletrack-skovsporet sammen med min kæreste og tog forhindringer, som jeg formentlig aldrig kommer i nærheden af at klare. Årsagen til, at han ikke kunne cykle som 4½-årig var ganske enkelt, at den cykel, han fik i storebrorgave som 3-årig var punkteret på den allerførste cykeltur og ikke blev lappet, før jeg flyttede med begge drenge til min enlig-lejlighed, hvor der på den anden side af haven var en stor parkeringsplads. Efter en uge på cykel på parkeringspladsen var der ikke nogle dikkedarer, og efter en måned kørte han på egen cykel ved siden af mig med lillebror i trailer, til og fra børnehave. Lidt over 5 km om dagen. Af og til tog vi en cykeltur i weekenden. Eller om aftenen. Kørte stille og rolig ud og nød stjernerne. Pegede på dem, snakkede om dem. Jeg lærte som helt lille at finde både Karslvognen, Cassiopeia, Orion og eventuelle planeter, der fremstår helt anderledes på himlen. De blinker ikke. Og nu forsøgte jeg at lære mine sønner det. Så vi kiggede og snakkede, og så var vi stille. En aften var min ældste lidt mere stille end han plejede. Jeg skævede til ham og fangede hans udtryk under cykelhjelmen. Sådan lidt mut. Med den lille næsten sovende på mit skød, tog jeg den store i hånden, og i det sekund, jeg gjorde det, kiggede han på mig med tårer i øjnene. Mor. Det er der, hun er, sagde han småhiksende og pegede op på en meget klar stjerne, der hang lavt over horisonten og kun lige 8

10 tittede over trætoppene. Det lignede lidt, den sad fast på en af de høje graner. Det er der, mormor bor. Jeg lagde min arm om ham, og så trak jeg ham så tæt ind til mig, helt ind i min armhule, så tæt, at han ikke kunne se, hvordan tårerne piskede ud af mine øjne og dryppede ned på hans hjelm. Hvad jeg græd mest over, ved jeg ikke. Var det savnet af min mor, eller var det det fuldstændige uventede, at min store søn havde en trang til at placere den mormor, han aldrig har kendt, i en alder af knap 5 år. Og hvor kom hans savn og gråd fra. Siden har vi peget på klare stjerner lige over trætoppene og snakket om, at det er der, mormor er, når hun ikke er på jorden som en sjæl, der passer på os. F.eks. når vi skal over vejen og er lige ved at glemme at se os ordentlig for. Så tapper hun os lige så stille bag øret med en finger, og hører vi stadig ikke efter, så nipper hun os i øret. September 2013 Det kostede mig tre tånegle og tæer, der lignede bobleplast i et par dage, før der gik hul. På vablerne. Den ene vabel sprang samme dag, som den var vokset frem, med et ordenligt plop, der fik en af mine venner til at konstatere, at vandet vist var gået. En af tæerne var så boblet, at den lignede, den var ved at smelte. 9

11 Men udover de medtagede tæer og nogle afsindig ømme smilemuskler, så var mine efterveer fra mit allerførste marathonløb forbavsende få. Indtil et par uger efter. Det er ganske sandt, at jeg om aftenen efter løbet ikke kunne tygge min virkelig udsøgte pizza på en restaurant på Alexander Platz. Ved hvert eneste lille tyg med kæberne skreg musklerne af smerte, mens ganen var øm som et stort blåt mærke. Aldrig havde jeg nogensinde læst om denne specifikke faciale marathon-skade, men jeg skal da lige love for, at i hvert fald mit ansigt havde løbet de 42,2 km. Smilende allerede i startbåsen og hver eneste meter til opløbet. Og så var det ligesom smilet var frosset fast, og jeg smilede videre. Indtil jeg skulle tygge pizzaen. En af grundene var selvfølgelig det fantastiske at deltage i sådan et løb. En anden væsentlig grund var, at en klog løbemakker havde udstyret hele holdet med flotte dannebrogsrøde løbetrøjer med vores eget navn på. Effekten var gigantisk. Jeg havde fornemmelsen af, at ca hver 10. af den halve million tilskuere råbte mit navn, med accenter fra hele Europa. Men det, der skulle komme til at få betydning for min erindring af løbet, og som ramte mig som en hammer to uger efter, skete allerede i startbåsen. Det var heldigvis en kølig dag. Jeg frøs i mine tights, top, sko og hårelastik. Og det gjorde mig glad, for jeg bryder mig meget lidt om at løbe i varme, så denne morgen var perfekt. Jeg havde set det lysne fra jeg stod op ved femtiden og til nu. Set lyset komme op over Berlin og bryde gennem den kolde luft. Set ballonerne ved målområdet bundet og klar til at blive sluppet fri. Og ikke mindst havde jeg set den gyldne engel på toppen af Siegessäule skinne så klart, at den næsten blændede os. 10

12 Nu så jeg et ansigt fra en fortid så fjern, at jeg ikke var sikker på, at den var rigtig. Eller rettere. Jeg så den ryg, der passede til den krop, hvorpå hovedet med ansigtet sad. Navnet på ryggen fik varmen til at stige helt op, og da ansigtet missede med øjnene mod Siegessäule og drejede sig mod mig, fik han øje på mig. Genkendte, men kunne ikke placere. Kiggede på den gyldne engel. Missede med øjnene og gjorde et nyt forsøg. Sådan afventede vi begge lidt. Han var placeret på mit erindringernes landkort på grund af klubnavn og personnavn på løbetrøjen. Meget simpet. I virkeligheden huskede jeg ikke hans ansigt så godt, eftersom jeg næppe havde set det i 32 år (fra han gik ud af skolen). Jeg var placeret i hans landkort af en hel anden grund. Du ligner din mor virkelig meget. Altså, jeg kan godt se lidt af din far i dig, men et øjeblik var det næsten...altså, jeg kan ikke huske, hvilke fag, jeg havde hende til, hvis jeg havde nogle...det tror jeg faktisk ikke. Men jeg kan huske hende. Du er højere. Men ikke ret meget, vel, sagde ansigtet og grinede venligt og varmt. Og med det var jeg trådt ind i en anden tid. Alt, der lå mellem den skoletid, hvor mine forældre sagde farvel til de store elever, heriblandt det ansigt, der nu missede mod englen i en alder af snart 50 år, mens han og hans storebror gjorde sig klar til et marathon, og den faktiske nutid, forsvandt. Jeg var smeltet sammen med det menneske, der var 5 centimeter mindre end mig, blev husket af eleverne, lignede mig virkelig meget, som jeg delte en god portion DNA med, og som jeg i disse timer faktisk helt glemte var død og borte. Seriøst. Det gjorde jeg. Jeg indtog mindet om min mor så fuldstændigt, at jeg havde hende med i min løbesko. Måske var det derfor, jeg fik vabler, for så god plads er der trods alt ikke, at der 11

13 udover min størrelse 37 kan klemmes en størrelse 38 ned i også. Eller 38 på den ene fod. 38½ på den anden. Jeg indtog mindet om min mor så fuldstændigt, at de stemmer og ansigter, der heppede og smilede på de mange km, også heppede på hende. Hun var der, lige der. Var sprunget fra den gyldne engel i et af de stærke glimt fra en solstråle lige ind i mit løbenummer, i min krop, i min hjerne. Og vedholdende, som min mor altid har været det, så holdt hun fast til målstregen. Nu løber jeg heller ikke så stærkt, at hun ligefrem ville blæse af, men de mange bump, bevægelser og bare hele det lange tidsforbrug...hun holdt ved. Da jeg ved 14km kunne mærke den første tånegl løsne sig, dykkede hun ned i skoen og pustede smerten væk. Da de næste to gik løs ved henholdsvis 22 og 27km pustede hun igen og hviskede til mig, at nu var der ikke flere, der ville volde besvær. Nu var det bare hjemad. Så sad hun der, på mine skuldre måske, og holdt mine smilemuskler oppe, når tempoet gik ned, fortalte mig, at verden lå for mine fødder, og at jeg bare skulle erobre den, nøjagtig som hun havde sagt til mig, da jeg var lille, som hun havde understreget for mig, da jeg var teenager, og som hun havde jublet, da jeg blev voksen og var faldet rimeligt heldigt ud, når alt kom til alt. Du kan det her. Du kan bare. Spørg ikke hvorfor. Bare vid, at du kan. Stemmen var der; i mit hoved. Den drev mig fremad, og det var min mors. Målstregen blev passeret, og det forunderlige skete. Alle de tårer af glæde, jeg havde regnet med ville løbe med intervaltræningsfart ud af mine øjne over denne store bedrift, udeblev. Alle de jublende hop udeblev (måske var benene for ømme trods alt). Jeg havde forventet at være en smule overstadig, men oplevede mig selv som 12

14 irreterende fattet. Og mens jeg gik ned mod familiezonen, hvor vi skulle mødes med hinanden, os der var sammen, så jeg igen Siegessäule. Solen stod anderledes, lyset var et andet. Guldet skinnede ikke længere. Stemmen i mit hovede var væk. Bare fordi, jeg ikke græd af glæde, lavede rejehop eller var ufattelig irreterende bagefter, var jeg glad. Naturligvis. Og stolt. Men der var en stemme i mig, der hele tiden havde regnet med, at jeg kunne det her. At jeg ville komme igennem med glæde og vilje og nydelse. Og at jeg ville få en stor oplevelse. Og så var det, et par uger efter, at det ramte mig som en hammer, at jeg virkelig savnede det. Ikke så meget at løbe 42,2 km, men savnede mennesket bag stemmen. Det menneske, der altid troede på, at jeg kunne udrette og gennemføre lige præcis det, jeg satte mig for. Jeg savnede den ubetingede tillid og kærlighed fra min mor. Og den efterfølgende, rørende, ubetingede stolthed. Men jeg havde mærket den så kraftigt som guldtunge solstråler fra Siegessäule på min lille joggetur i Berlin. Sommer 2010 Det er et stort privilegie at få børn. For de fleste. For nogle er det ikke et ønske, de nærer dybt, og derfor er det rigtigst at holde sig fra dette eventyr. For andre er det ikke en mulighed, omend de vil det så inderligt. 13

15 For mig er det gået præcis efter den næstbedste opskrift. Det var let at blive gravid, mine graviditeter var helt uden komplikationer, fødslerne gik stærkt måske endda for stærkt og jeg er blevet velsignet med to stærke, sunde, smukke, kloge, osvosvosvblablabla børn. Jeg følte mig heldig. Den næstbedste opskrift. En levende mormor havde givet den bedste. Det føles også som en glæde for mig, at begge mine børn har arvet den runding ved øjnene, den måde de klemmes sammen på, når vi smiler, udtrykket, når vi er glade og kede af det, fra mig. Og jeg har arvet det fra min mor. Der er ingen tvivl om, at deres mormor lever i dem både indvendigt og udvendigt, til trods for, at de aldrig har mødt hende. Eller det vil sige...jeg kan fristes til at tro, at specielt den lille har mødt hende. Det er ikke en eller anden overtroisk ønsketænkning. Det er bare en fornemmelse. Og jeg dyrker den ikke. Jeg observerer bare. Min yngste var kun halvandet år, da jeg rykkede mig selv og mine børn til Grenå. For at starte et mere autentisk liv. En lille fyr, der kun lige havde lært at gå, men til gengæld talte imponerende godt og kunne forklare mange ting omkring sig. Han tussede rundt i lejligheden, på det bløde gulvtæppe, i bare tæer og blemås og snakkede med møblerne, sin storebror, flere møbler, mig, et spejl, et stykke legetøj. Snakkede med alting. En dag stod vi i køkkenet alle tre. Vi har formentlig skåret noget frugt eller forberedt et eller andet. Eller sunget en hjemmedigtet sang. Det husker jeg ikke. Jeg husker bare hans lille ansigt med øjnene, der lignede den sjæl, jeg savnede så meget, betragte mig. Bare kigge op dernede fra under en meters højde fuldstændig klar til at tro på alt, hvad jeg sagde. Og så pludselig. 14

16 Så drejede han sit hoved, som var der en, der kaldte på ham. Kiggede ind i værelset. Flyttede sig ikke. Kiggede bare. Og så pludselig. Så kiggede han på mig igen med nøjagtig det samme udtryk som før, atter klar til at blive elsket ubetinget. En lille smil sad i højre mundvige. Jeg følte, jeg blev nødt til at spørge. Hvad fik du øje på, skat. Bøelse Storebror stoppede sin talestrøm og kiggede lidt forskrækket på sin lillebror, hvorefter han med let dirrende underlæbe forklarede for mig, at lillebror havde set et spøgelse. Er det et rart spøgelse, skat Ja. Bøelse bo her. Det tog mig nogle store pædagogiske forklaringer ikke at underminere min yngste søns oplevelse, samtidig med, at jeg beroligede den angst, der vibrerede som et stroboskoplys hos min store søn. Mens den lille gradvist reagerede kraftigere med at løbe efter Bøelse inde i lejligheden, reagerede den ældste med at stramme den snøre, der bandt ham til mig. Således var han sjældent mere end to meter fra mig. Det var først, da han selv forbandt den glimtende kraftigt lysende stjerne lige over horisonten med Bøelse, at han fandt ro i lillebrors samtaler med noget tilsyneladende usynligt. Og det var pudsigt nok nogenlunde samtidig, at lillebrors usynlige Bøelse forsvandt. 15

17 Og så mærkede jeg denne uendelige tomhed og savnede Bøelse, den usynlige ven til et barn på knap 2 år. En usynlig ven, der havde gemt sig i lejligheden og hastet forbi os, mens vi stod fordybet i vores samtaler og vores nærvær. Bøelse havde i den korte tid, det var hos os, udfyldt et formål og fungeret som forklaring. Det værste ved savnet af Bøelse var, at det var fuldstændigt irrationelt. Lørdag den 30. november 2013 lige efter midnat Der er ikke mange dage til nymåne. Der hænger en let hullet skive ost ost på himlen og lyser klart og stærkt mellem stjernerne. De manglende skyer giver en fantastisk himmel og jord, der bliver køligere og køligere. Det er vinter snart. For et par dage siden fløj en komet ind i jordens synsfelt. ISOS. En bare 3,5km i diameter stor klump sten med en spektakulær hale af is og vind. Den kommer tæt på, regner astronomerne med, over de næste dage, uger og måneder, inden den forsvinder tilbage udi det tomme rum omtrent med forårets komme. Måske kommer den tilbage en gang. Når jeg kigger på månen gennem min stjernekikkert åbenbares et landskab så utroligt, at den næsten føles som spild, at jeg ikke kan få lov at røre det. Så kan jeg mærke og forstå trangen til at sætte sine 16

18 klodsende månestøvler på overfladen og se støvet flintre omkring i formationer, der på grund af tyngdekraften er anderledes. Og når jeg kigger gennem min stjernekikkert kan jeg måske se ISOS. Det siges, at ISOS lige i disse dage vil stå for et farveshow af is- og lyspartikler, men eftersom ISOS ligger lige der, hvor vores livsgivende sol også ligger, så advarer astronomerne mod at kigge direkte derop. En stjernekikkert er et must. Jeg ved godt, hvor min dyre stjernekikkert er. Og den er ikke lige her. Så jeg må undvære at se den hullede osteskive helt tæt på og undvære at se den glødende iskomet. Og jeg må undvære at se, hvad der ellers kan være af spændende ting på himlen i aften og nat. Men jeg kan se stjernerne. Stjerner, der blinker beroligende på den kulsorte nattehimmel i takt med vejrtrækningerne bag mig. En tung lidt snottet vejrtrækning og en lettere og lidt hurtigere. To varme kroppe, der vågnede tidligere i nat i samme seng. De elsker at sove i samme seng. De foretrækker det. At ligge der tæt op af hinanden og varme sig på kun 80 cm s bredde. Der er mange fordele ved at være lille. Nogle gange vågner de om morgenen viklet ind i hinandens arme og dyner. Af og til er en pude røget på gulvet. I går vågnede de og havde byttet dyner og lå søvndrukne og trak i den dyne, de i gabet mellem drøm og virkelighed vidste var deres. Tidligere i nat vågnede de samtidig og marcherede unisont fra deres køjeseng til min seng i mit værelse. Kun fire meter. Med små bare fødder søvnigt klaskende på trægulvet og dynerne som lange slæb efter sig. Kastede sig begge ned i min seng og forventede ganske berettiget, at jeg ville trække, løfte, skubbe dem på plads på madrassen, hvor de så vil sove sødt resten af natten, viklet ind i 17

19 hinandens dyner. Hvis jeg er rigtig heldig, så vågner jeg med en lille blød og varm hånd filtret ind i mit hår eller placeret på min kind. Og nu er det så, at jeg mærker de to varme drenge bag mig. Hører deres åndedræt, dufter deres børnedufte som en blanding af jord, chokoladekiks, æbler og en håndsæbe, der har leget lidt med før sengetid. Jeg kan ane deres linier under dynerne og et par slanke lyse arme over dynerne. Et par rodede reder af vilters hår. Og jeg sætter mig på sengekanten med blikket rettet mod nattehimlen og føler mig så uendelig lykkelig. Over alle de små ting, der i virkeligheden er så store. Over alle de glæder og skønheder, jeg møder i min dag. Så uendelig lykkelig over min fantasi, der tillader mig at tro på, at der, et sted på nattehimlen ved den klare stjerne lige over horisonten, er min mor. Og jeg smiler til dig mor. Din stjerne blinker til mig, mine tårer blinker til dig. For selvom jeg er lykkelig, så ville jeg bare sådan ønske, at du var her. Hvor ville jeg dog ønske, du var levende. 18

20 Min ældste søn har haft svært ved at finde interessen for skrivning og læsning, men i slutningen af første klasse præsterede han dette brev. På eget initiativ. Uden assistance. Og mens jeg mimrede med underlæben, klistrede vi hans ord i en bog, han har udvalgt til eventuelle dybe tanker. 19

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Ingen Prinsesse. Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far.

Ingen Prinsesse. Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far. Ingen Prinsesse Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far. Jamen, det behøver du jo heller ikke, skat., han kiggede på mig med et tænksomt blik, Du kunne jo

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Luka - drengen der ville være pige

Luka - drengen der ville være pige Luka - drengen der ville være pige - en børnenovelle af Socialpædagog & Forfatter Michelle Klæstrup Luca lå i sin seng og gned sig i øjnene, medens han kiggede rundt i sit værelse. Solen skinnede fra en

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard Julestjernen Af Katrine Skovgaard Det er bedst at kigge på stjerner, når det er helt mørkt. Det vidste Otto godt, derfor var han også rigtig glad for, at han boede på landet. I byerne var der en masse

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere