Helvægge af letklinkerbeton

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helvægge af letklinkerbeton"

Transkript

1 Statik Helvægge af letklinkerbeton Projekteringsanvisning for beregning og anvendelse af letklinkerelementer. Bæreevne og stabilitet Hæfte 2 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April 2005

2 Forord / Indholdsfortegnelse Denne anvisning er udgivet af: Dansk Beton Industriforening s Elementfraktion, BIH Dansk Byggeri Kejsergade 2, København K Tlf.: Der er sket en omredigering af hæftet, således, at diagrammer kun bringes for en betontype, mens diagrammerne for de øvrige betontyper kan generes ved brug af de Excel-regneark, der er placerede på BIH s hjemmeside på Samlingseksempler, der ikke bruges så ofte er udgået af hæftet, mens der er suppleret med nye samlingstyper. Projekteringsanvisningen er udarbejdet af: Indholdsfortegnelse side Civilingeniør, Lic.Tech. Per Goltermann, RAMBØLL A/S og Lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, BYG DTU Anvisningen er udarbejdet som vejledende information for arkitekter og ingeniører, der er ansvarlige for den egentlige projektering. Hæftet kan således ikke danne grundlag for noget juridisk ansvar. Uddybende information kan indhentes ved henvendelse til producenter af helvægselementer. Forord Nærværende projekteringsanvisning omhandler beregning og anvendelse af helvægselementer fremstillet af letbeton med porøse tilslag af Leca- eller Fibo-klinker. Anvisningen omfatter helvægselementer med densiteter i området kg/m³, i trykstyrker fra 3,5 til 15 MPa. I søjler og bjælker kan trykstyrken gå op til 20 MPa eller højere, dersom der anvendes let konstruktionsbeton. 1. Generelle oplysninger Forudsætninger Varedeklaration Materialeværdier Anvendelsesområder Lasttilfælde Vindlast på huse Lodret last Vederlagstryk Afskalningsbrud Fordeling af lodret last Excentriciteter Lodret bæreevne Vindues- og dørbjælker Lodret og vandret last Lodret og vandret bæreevne Søjler og vægsøjler Bagmurselementer uden lodret last Reaktioner Trådbindere Skivestabilitet Samlinger og detaljer Referencer Helvægselementer anvendes til bærende og ikkebærende vægge i enhver form for byggeri, til både småhuse og etagebyggeri, såvel som bolig, institutions- som erhvervsbyggeri. Det forudsættes, at brugeren af projekteringsanvisningen har den fornødne tekniske indsigt, samt har kendskab til Dansk Standards normer og kan vurdere de fremkomne resultater. Den nuværende 4. udgave er en ajourføring med hensyn til den nye norm DS 420 : 2003, idet der dog er indført et afsnit 4, skivestabilitet, med hovedvægt lagt på statisk bedømmelse af vægskiver. 2

3 Generelle oplysninger 1. Generelle oplysninger 1.1 Forudsætninger I projekteringsanvisningen er anvendt følgende normer: (1) Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer, DS 420, 3. udgave marts (2) Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, DS 409, 2, udgave oktober (3) Norm for last på konstruktioner, DS 410, 4. udgave oktober (4) Norm for betonkonstruktioner DS 411, 4.udgave marts (5) Norm for murværkskonstruktioner, DS 414, 6. udgave januar (6) CEN-standard for præfabrikerede armerede elementer af letklinkerneton med åben struktur, DS/EN 1520, udgave juli (7) Vejledning i brug af DS/EN 1520, udgave august Endvidere er anvendt oplyste værdier fra BIH s hæfter og fra producenter og leverandørers deklarationer. Nærværende projekteringsanvisning omhandler normal sikkerhedsklasse og normal kontrolklasse. følgesedler, tegninger og deklaration er angiver de nødvendige informationer for at fortolke koden. B. Varedeklaration fra elementproducenten Deklarationen skal omfatte de for anvendelsen nødvendige egenskaber og skal foruden fortolkning af eventuel kodebetegnelse og oplysning om elementernes alder ved tidligste anvendelsestidspunkt indeholde: - måltolerancer for højde, bredde og tykkelse - letbetonens tørdensitet deklareret enten som en densitetsklasse eller som en middelværdi - letbetonens trykstyrke deklareret højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5 % fraktilen samt eventuelt - letbetonens elasticitetsmodul deklareret som en middelværdi. - letbetonens bøjningstrækstyrke, som deklareres højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5 %- fraktilen. - elementstyrke og tilhørende lastexcentricitet deklareret højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5 %-fraktilen. Som alternativ til deklarerede værdier kan refereres til værdier, beregnet iflg. DS 420 eller DS/EN Varedeklaration Varedeklarationen for letklinkerbetonelementer baseres på DS/EN 1520, ligesom elementerne skal være CE-mærkede. Elementerne leveres med følgende oplysninger: A. Mærkning af elementerne eventuelt i kode: - producent (navn eller mærke, samt adresse) elementtype og nummer - produkttype (trykstyrke, densitet, tykkelse) - produktionsdato - CE-mærke med certifikatets og trediepartskontrollens numre angivet, samt en reference til EN Mærkningen foretages på elementerne hvis muligt, men er dette ikke muligt, så angives disse oplysninger på følgesedler. Mærkningen kan foretages i kode, dersom 1.3 Materialeværdier Elementerne leveres med følgende standardegenskaber: - Karakteristisk trykstyrke - Middeldensitet og eventuelt - Karakteristisk bøjningstrækstyrke - Middelelasticitetsmodul - Maksimal fugtindhold ved levering Som eksempel styrkeklasse 10 (LAC 10/1800) - Deklareret trykstyrke f cg = 10,0 MPa - Deklareret bøjningstrækstyrke f tg, (1) = 1,75 MPa - Middeldensitet = 1800 kg/m³ - Middelelasticitetsmodul E cm, (1) = MPa - Maksimal fugtindhold ved levering = 10 % Note (1): Bøjningstrækstyrken og middelelasticitsmodulet er her beregnet iflg. formlerne i DS/EN 1520 eller DS

4 Generelle oplysninger Lydvægge Lydvægge behandles i detaljer i BIH s hæfte 3 Helvægge af letbeton, LydisoIering /13/. Let konstruktionsbeton Let konstruktionsbeton kan anvendes til bjælke- og søjleelementer og leveres i styrkeklasse 10 eller derover, med en densitet på mindst 1500 kg/m³. Bjælke- og søjleelementer Armerede bjælker og søjler kan indstøbes i elementerne i en styrkeklasse, der afhænger af de enkelte fabrikkers leveringsprogram. Foreskrevne vægtykkelser mm. Tolerancer Tykkelse : +/- 5 mm Højde og længde: +/- 8 mm Planhed: Største afvigelse, målt på en 2 m retskede, er mindre end 5 mm, medmindre andet deklareres. Standardarmering Alle vægelementer leveres med en standardtransportarmering bestående af mindst 1 net i midten Ø 4/250 samt armering omkring vinduer og døre. 1.4 Anvendelsesområder Helvægselementer anvendes til følgende: Bærende og ikke bærende skillevægge. Bagmurselementer i facader med en formur af tegl eller anden beklædning. Elementerne kan fra fabrik være forsynet med trådbindere og vindues- og dørhuller. Ved vægge længere end 6 m tages der hensyn til svindet, afhængigt af betontypen og konstruktionsdelens udformning, fx. ved indlæggelse af elastiske fuger. Letbeton (let konstruktionsbeton og letklinkerbeton) beregnes efter dansk norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer DS 420. Bjælker over døre og vinduer med større spænd eller søjler med små dimensioner kan udføres i let konstruktionsbeton, beregnet efter DS 420 eller DS 411, eller i beton, beregnet efter DS Lasttilfælde Helvægselementer skal principielt undersøges i følgende last kombinationer: 1. Anvendelsesgrænsetilstande Eventuelle krav til letbetonkonstruktioners virkemåde ved normal anvendelse fastlægges ved at sætte γ f = 1,0 for én variabel last og γ f = 1,0 ψ for de øvrige variable laster. Konstruktionernes stivhed vurderes i forhold til deres funktion og i sammenhæng med tilslutning til eventuelle nabokonstruktioner. 2. Brudgrænsetilstande Helvægselementer skal principielt undersøges i de lasttilfælde, der er anført i /2/ og /3/. Normalt kan anvendes følgende lasttilfælde: Lastkombination 2.1: LT1: 1,0 g + 1,3 q 1 + ψ q 2 + 0,5 (v + s) LT2: 1,0 g + ψ (q 1 + q 2 ) + 1,5 v + 0,5 s LT3: 1,0 g + ψ (q 1 + q 2 ) + 0,5 v + 1,5 s Lastkombination 2.2: LT4: 0,8 g + 1,5 v Lastkombination 2.3: LT5: (0,9 + 0,25) g + 1,0 q 1 + ψ q 2 + 0,5 (v + s) LT6: (0,9 + 0,25) g + ψ (q 1 + q 2 ) + 1,0 v + 0,5 s LT7: (0,9 + 0,25) g + ψ (q 1 + q 2 ) + 0,5 v + 1,0 s hvor g v s q 1 q 2 er egenvægten er vindlasten er snelasten er nyttelasten på én etage er nyttelasten på de øvrige etager Da der normalt optræder såvel flere vind- og snelasttilfælde, er der principielt et meget stort antal lasttilfælde. Ofte er det dog umiddelbart muligt at udvælge de få kritiske lasttilfælde. Alternativt kan regnes på den sikre side for at mindske antallet af lasttilfælde. 4

5 Generelle oplysninger 1.6 Vindlast på huse Vindlasten bestemmes som kvasistatisk respons i henhold til DS 410, tabel V 6. q d = γ f c q max hvor q d er den regningsmæssige vindlast γ f er partialkoefficient = 1,5 c er formfaktor er karakteristisk maksimalt hastighedstryk. q max I nedenstående diagrammer er den regningsmæssige vindlast for forskellige c-værdier for henholdsvis terrænkategori II (landbrugsland) og III (forstads- eller industriområder) beregnet. Der er forudsat basisvindhastighed v b,0 = 24 m/s, der gælder overalt i Danmark bortset fra en randzone i Jylland ved Vestkysten. I randzonen forøges basisvindhastigheden op til v b,0 = 27 m/s. Diagrammerne kan fortsat anvendes, såfremt q d multipliceres med faktoren 27² / 24² = 1,27. Konstruktionsfaktoren c d er på den sikre side sat til c d = 1. Maksimalt vindsug for elementer ved såvel gavle og facader: c = 0,9 + 0,2 = 1,1 Vindsug for øvrige elementer: c = 0,5 + 0,2 = 0,7 Vindtryk på facader og gavle: c = 0,7 + 0,3 = 1,0 Ved stabilitetsberegning skal anvendes c = 0,7 + 0,3 = 1,0. Desuden skal der ses bort fra vindsuget på den ene af de 2 vægge parallelt med vindretningen, hvis den virker til gunst. Regningsmæssig vindlast q d (kn/m 2 ) 2,0 1,6 1,2 0,8 0,4 5 0,73 0,83 0,94 1,04 1,1 5,2 0,74 0,84 0,95 1,05 1,1 5,4 0,75 0,85 0,96 1,07 1,1 5,6 0,75 0,86 0,97 1,08 1,1 5,8 0,76 0,87 0,98 1,09 1,2 c = 1,1 6 0,77 0,88 0,99 1,10 1,2 6,2 0,78 0,89 1,00 1,11 1,2 c = 1,0 6,4 0,78 0,90 1,01 1,12 1,2 c = 0,9 6,6 0,79 0,90 1,02 1,13 1,2 c = 0,8 6,8 0,80 0,91 1,03 1,14 1,2 7 0,81 0,92 1,04 1,15 1,2 c = 0,7 7,2 0,81 0,93 1,04 1,16 1,2 7,4 0,82 0,93 1,05 1,17 1,2 7,6 0,82 0,94 1,06 1,18 1,3 7,8 0,83 0,95 1,07 1,19 1,3 8 0,84 0,96 1,08 1,19 1,3 8,2 0,84 0,96 1,08 1,20 1,3 8,4 0,85 0,97 1,09 1,21 1,3 8,6 0,85 0,98 1,10 1,22 1,3 8,8 0,86 0,98 1,10 1,23 1,3 9 0,86 0,99 1,11 1,23 1,3 9,2 0,87 0,99 1,12 1,24 1,3 9,4 0,87 1,00 1,12 1,25 1,3 9,6 0,88 1,01 1,13 1,26 1,3 9,8 0,88 1,01 1,14 1,26 1,3 0, Hushøjde z (m) Diagram 1. Vindlast i terrænkategori II (landbrugsland). Regningsmæssig vindlast q d (kn/m 2 ) 2,0 1,6 1,2 0,8 0,4 z 5 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 5,2 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 5,4 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 5,6 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 5,8 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 6 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 6,2 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 c = 1,1 6,4 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 c = 1,0 6,6 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 6,8 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 c = 0,9 7 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 c = 0,8 7,2 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 c = 0,7 7,4 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 7,6 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 7,8 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 8 0,62 0,71 0,79 0,88 0,97 8,2 0,62 0,71 0,80 0,89 0,98 8,4 0,63 0,72 0,81 0,90 0,99 8,6 0,64 0,73 0,82 0,91 1,00 8,8 0,64 0,73 0,82 0,92 1,01 9 0,65 0,74 0,83 0,92 1,02 9,2 0,65 0,75 0,84 0,93 1,03 Hushøjde 9,4 0,66 z 0,75 (m) 0,85 0,94 1,03 9,6 0,66 0,76 0,85 0,95 1, , Diagram 2. Vindlast i terrænkategori III (forstads- eller industriområder). 5

6 Lodret last 2. Lodret last 2.1 Vederlagstryk Maksimal regningsmæssig vederlagsbæreevne: R d =f cd b e a e k hvor k = 0,2 + 0,6 A 2 / A 1, idet A 2 / A 1 ikke sættes højere end 5, og f cd = f c,kant /γ m, hvor 2.2 Afskalningsbrud Det skal eftervises, at der ikke opstår afskalningsbrud i en flade med hældning 2:1. Ved dimensionering for spaltekræfter og afskalningsbrud kan letbetonens træk og forskydningsstyrke sættes lig 0,5 f tg, hvor f tg er letbetonens deklarerede bøjningstrækstyrke. Den regningsmæssige forskydningsspænding må i brudfladen ikke overskride τ d. τ d = 0,5 ftg hvor γtm f c,kant er letbetonens trykstyrke ved kanten af vægelementet. γ tm er partialkoefficienten på bøjningstrækstyrken, som sættes til 1,65. a e er vederlagets dimension vinkelret på væggens plan. Ved effektiv udstøbning af vederlagsfugen kan a e sættes lig t - 2e 0. τ = 2 Q d 5 a b τ d A 1 er det effektive lejeareal lig a e b e A 2 er det centralt belastede areal, som fremkommer ved ligelig fordeling af den lodrettelast under 2:1, a b. γ m er partialkoefficienten på trykstyrken, som sættes til 1,5 i normal sikkerhedsklasse og normal kontrolklasse. I andre klasser ændres γ m iflg. DS 420, afsnit e t er den resulterende excentricitet i tykkelsesretningen. Figur 2. Lastfordeling ved kontrol af afskalningsbrud. t d er den regningsmæssige tykkelse. 2.3 Fordeling af lodret last Figur 1. Vederlagstryk og dets fordeling. Figur 3. Fordeling af koncentreret last. 6

7 Lodret last 2.4 Excentriciteter Ved undersøgelse af bæreevnen af trykpåvirkede konstruktioner med fast knudepunktsfigur kan bestemmelse af faktisk forekommende excentriciteter i henhold til DS 420 s vejledning begrænses til bestemmelse af de i vederlagene optrædende excentriciteter samt den største excentricitet i konstruktionens midterste trediedel. For de almindelig forekommende tilfælde, kan excentriciteterne bestemmes som angivet i DS 420 s vejledende anneks A. 2.5 Lodret bæreevne Den lodrette bæreevne afhænger dels af helvægselementets styrke og dels af den excentricitet, hvormed den lodrette last angriber. Bæreevnen kan beregnes efter to forskellige metoder: 1. Ud fra deklareret materialestyrke. 2. Ud fra deklareret elementstyrke (gælder i forbindelse med fabrikker, der deklarerer elementstyrken. Anvendes normalt ikke, og er ikke medtaget i nærværende hæfte). Materialestyrken bestemmes ved trykprøvning af udsavede prøvelegemer. Den lodrette bæreevne bestemmes ud fra udtrykket: R sd = k s fcg A c γm hvor Den lodrette regningsmæssige bæreevne i kn pr. m væg kan i lasttilfælde 2 for forskellige vægtykkelser og væghøjder bestemmes ved hjælp af diagram 3. Regningsmæssig bæreevne Rsd (kn/m) Case a b c d e f 150 H (mm) t (mm) Excentr H=280 H=280 H=280 H=2800mm ,31 481,35 702, ,62 410,18 627, ,24 341,31 554, ,44 275,62 481, ,65 214,24 410, ,26 158,44 341, ,33 109,65 275, ,25 69,26 214, ,37 38,33 158, ,69 17,25 109, ,00 5,37 69, ,00 0,69 38, ,0060 0, , ,00 0,00 5,37 5 Excentricitet 70 0,00 e t (mm) 0,00 0,69 2 a. H = 2800 mm, t = 100 mm d. H = 2800 mm, t = 175 mm b. H = 2800 mm, t = 120 mm e. H = 2800 mm, t = 200 mm c. H = 2800 mm, t = 150 mm f. H = 2800 mm, t = 240 mm Diagram 3. Lodret bæreevne R sd (f cg = 10 MPa, E cm = MPa). Diagrammet genereres for den aktuelle beton ved Excelregnearket, som downloades fra BIH s hjemmeside Slankhedsforholdet skal overholde kravet I s t s 30 hvor t s sættes til den nominelle tykkelse t for en massiv væg. f cg A c k s k s = I s er letbetonens deklarerede trykstyrke er den trykpåvirkede del af tværsnittet, der kan sættes til A c = b e (t d - 2e t ) er søjlefaktoren, som sættes til f cg E π2 cm l s t d - 2e t er søjlens fri længde. 2 Nominel vægtykkelse t (mm) Tabel 1. Maksimal væghøjde. Maksimal væghøjde l s (m) 3,00 3,60 4,50 5,25 6,00 7,20 t d er den regningsmæssige søjletykkelse, der sættes til væggens nominelle tykkelse, dersom tolerancerne på tykkelsen ikke overskrider +/- 5 mm. Overskrides disse tolerancegrænser, sættes t d lig med den nominelle tykkelse minus den deklarerede tolerance. e t er den resulterende excentricitet i tykkelsesretningen. E cm er middelværdien af elasticitetsmodulet. 7

8 Lodret last 2.6 Vindues- og dørbjælker Ved vinduesåbninger med bredde under 2,0 m støbes elementet normal som et sammenhængende element. Vinduesbjælken støbes med armeringen indstøbt i letklinkerbeton, let konstruktionsbeton eller i ordinær beton, mens den øvrige del af elementet støber i letklinkerbeton. Ved større vinduesåbninger støbes bjælkerne normalt som et separat element, med armeringen indstøbt i letklinkerbeton, let konstruktionsbeton eller i ordinær beton. Indstøbte og separate bjælker udført i letklinkerbeton eller i let konstruktionsbeton, kan dimensioneres ved en af følgende to metoder: Beregning iflg. DS 420, afsnit Testning, dvs. løbende prøvning iflg DS 420, afsnit og efterfølgende beregning iflg. DS 420, afsnit Dette anvendes normalt ikke og er ikke medtaget i dette hæfte. Normalt forløber armeringen 200 mm ind over vederlag, uanset om der benyttes indstøbte eller separate bjælker. Den nødvendige længde fastlægges ved vurdering af risikoen for afskalning, maksimalt vederlagstryk og af den krævede forankring. Armeringens forankring dokumenteres som angivet i DS 420, afsnit 6.2.4, ved en af følgende tre måder: Beregning vha. forankringslængden. Anvendelse af et af eksemplerne på forsvarlig forankring. Fuldskalaprøvning, som viser at forankringen er tilstrækkelig. Indstøbte eller separate bjælker i ordinær beton kan dimensioneres og forankringen eftervises iflg. DS

9 Lodret og vandret last 3. Lodret og vandret last 3.1 Lodret og vandret bæreevne Det eftervises, at de regningsmæssige trækkantspændinger opfylder betingelsen: σ td = - og at de regningsmæssige trykkantspændinger opfylder betingelsen: hvor N d N cr e cr e t f tg er den regningsmæssige normalkraft er den regningsmæssige kritiske normalkraft bestemt efter udtrykket i afsnit 2.5 (N cr = R sd ), idet excentriciteten sættes lig e cr. er lig med letbetonelementets afvigelse fra plan form, normalt sat til 5 mm. er excentriciteten bestemt ud fra såvel lodret som vandret last. er letbetonens deklarerede bøjningstrækstyrke. M vd er moment fra vindlast. M d N d b e t d N d er det regningsmæssige moment, hvor M d = N d e + M vd = e t N d 6N cr N d. e t N cr - N d b e t d γ tm 6N σ cd = cr N d. e t b e t d N cr - N d b e t d γ m f cg f tg Bæreevne af elementer med både lodret og vandret last kan bestemmes ved hjælp af diagram 4. Diagrammet genereres for den aktuelle beton ved Excelregnearket, som downloades fra BIH s hjemmeside (http: //www.bih.dk). Kurverne gælder for regningsmæssige laster i lastkombination 2. Elementerne er understøttet foroven og forneden. 3.2 Søjler og vægsøjler I særlige tilfælde er det muligt at få indstøbt søjlearmering i helvægselementerne og derved få indbygget en søjle i væggen. Alternativt kan en løs søjle benyttes. Søjlerne kan udføres i letklinkerbeton eller let konstruktionsbeton og dimensioneres iflg. DS 420, afsnit og , hvorved der kan laves et M-N diagram. Alternativt kan søjlerne udføres i ordinær beton og dimensioneres iflg. DS 411. Moment M d (knm/m) a Normalkraft N d (kn/m) b c d e f 20 agsnr: 18 ags navn: 16 Regningsmæssigt moment Md (knm/m) ement: gnatur: 10 ato: 8 6 d 4 2 e f Normalkraft N d (kn/m) a. H = 2800 mm, t = 240 mm b. H = 2800 mm, t = 200 mm c. H = 2800 mm, t = 175 mm d. H = 2800 mm, t = 150 mm e. H = 2800 mm, t = 120 mm f. H = 2800 mm, t = 100 mm a b c a. H = 2800 mm, t = 240 mm b. H = 2800 mm, t = 200 mm c. H = 2800 mm, t = 175 mm d. H = 2800 mm, t = 150 mm e. H = 2800 mm, t = 120 mm f. H = 2800 mm, t = 100 mm Diagram 5. M-N diagram for armeret væg i letklinkerbeton (f cg = 10 MPa, E cm = MPa med armeringsnet Y6/150 i midten). Som armering i søjlerne anvendes der ofte Y6/150 i begge retninger i midten af elementet (Y6 er armering af typen KS550 med en flydestyrke på 550 MPa og en diameter på 6 mm). Andre armeringsarrangementer, armeringstyper og diametre kan dog også anvendes. Diagram 4. M-N diagram for væg (f cg = 10 MPa, f tg = 1,75 MPa, E cm = MPa). 9

10 Lodret og vandret last 3.3 Bagmurselementer uden lodret last I det efterfølgende er angivet principper for beregning af den vandrette bæreevne af vægge bestående af hele elementer uden hensynstagen til evt. lodret last (dvs. vægge udsat for vindlast og hvor den lodrette last er så lille at der kan ses bort fra denne). Beregning af elementer med mindre vindueshuller: For elementer støbt som et sammenhængende element og med vindueshuller af normal størrelse og placeret i den midterste del af elementet kan bæreevnen i forhold til en væg uden huller beregnes tilnærmet ved multiplikation med en reduktionsfaktor: Tilnærmet kan elementerne dog beregnes som 2 tresidigt understøttede elementer med længderne L1 og L2, som udsættes for de jævnt fordele laster B q 1 = q (1 + 0,7 ) L 1 og B q 2 = q (1 + 0,7 ) L 2 Beregning af kontinuerte vægge: R d = 1-2 A0 A Beregning af elementer med døre eller selvstændige vinduesbjælker. Elementerne opdeles i 2 tresidigt understøttede elementer. Lasten fra dør- eller vindueshul fordeles som en linielast med 50 % på hver side af hullet Væggene opdeles i enkelte vægfelter og beregnes individuelt. Forskellen imellem de to vægges længde må ikke være større end L 2 /L 1 = 2,0, hvis indspændingen skal medregnes for den længste væg. 10

11 Lodret og vandret last Beregning af tre- og firesidigt understøttede vægge. Væggene er beregnede som henholdsvist to, tre og firesidigt understøttede plader, som i alle retninger kan optage et moment svarende til den deklarerede bøjningstrækstyrke. Væggene regnes som konstruktivt uarmerede og momenterne fastlægges efter den elastiske pladeteori, således som det er gjort i DS 420, afsnit (6). De momentgivende laster reduceres med division med en faktor c, som angives i tabellen. L/h C-faktor for tilfælde ,50 2,14 4,92 4,10 5,94 0,67 1,57 3,55 2,53 3,42 1,00 1,18 2,61 1,49 1,79 1,50 1,04 1,54 1,12 1,19 2,00 1,01 1,23 1,02 1,05 3,00 1,01 1,11 1,01 1,00 Tabel 2. C-faktorer for tilfælde 1 til 4. Den vandrette bæreevne i kn pr. m² væg kan bestemmes for forskellige tilfælde, vægtykkelser og væghøjder bestemmes ved hjælp af diagram 6. Diagrammet genereres for den aktuelle beton ved Excel-regnearket, som downloades fra foreningens hjemmeside og er for LAC 10/1800 vist nedenfor som eksempel. For andre væghøjder kan der interpoleres mellem de enkelte kurver. Der er her skelnet imellem simpelt understøttede rande, frie rand og indspændte rande med signaturer vist nedenfor. Beregninger 45 Case 2 t (mm) H (mm) L-nr , ,40 # 16, ,40 # 16, ,40 # 16, ,40 # 16, ,40 # 16, ,40 # 16,64 2a 7 7,40 # 16,64 2b c 5 8 7,40 # 16,64 2d 9 7,40 # 16,64 2e ,40 # 16,64 2 f ,404 # 16, ,40 # Væglængde L (m) 16,64 2 Regningsmæssig bæreevne qsd (kn/m 2 ) a. H = 2800 mm, t = 240 mm b. H = 2800 mm, t = 200 mm c. H = 2800 mm, t = 175 mm d. H = 2800 mm, t = 150 mm e. H = 2800 mm, t = 120 mm f. H = 2800 mm, t = 100 mm Diagram 6. Vandret bæreevne for tilfælde 1, tresidigt understøttet (f cg = 10 MPa, f tg = 1,75 MPa). Anvendes der armerede vægge, kan disse gennemregnes vha. K.W. Johansens pladeteori, ligesom den ovenstående tabel kan erstattes af tabel V i DS 420, afsnit (4). Anvendelsen af armerede vægelementer vil ikke blive berørt i denne anvisning. 11

12 Lodret og vandret last 3.4 Reaktioner Koefficienterne c 1,...,c 4 og k 1,...,k 4 findes af Tabel 3. Tilfælde L/h c 1 c 2 c 3 c 4 k 1 k 2 k 3 k 4 0,50 0,169 0,336 0,169 0,000 0,208 0,208-0,202-0,202 0,67 0,245 0,383 0,245 0,000 0,196 0,196-0,163-0, ,00 0,333 0,414 0,333 0,000 0,152 0,152-0,111-0,111 1,50 0,389 0,420 0,389 0,000 0,107 0,107-0,078-0,078 Reaktionerne over en understøtning (tværvæg, gavl, facade eller rem) fra en tre- eller firesidigt understøttet ydervæg kan for de fire hovedtilfælde i afsnit 3.3 bestemmes ud fra elasticitetsteorien. Ved beregning /10/ findes de jævnt fordelte reaktioner langs randene til r 1 = c 1 q h r 2 = c 2 q h r 3 = c 3 q h r 4 = c 4 q h og de tilhørende hjørnekræfter til 2 3 2,00 0,410 0,416 0,410 0,000 0,080 0,080-0,066-0,066 3,00 0,421 0,369 0,421 0,000 0,039 0,039-0,056-0,056 0,50 0,188 0,217 0,188 0,217 0,061 0,061 0,061 0,061 0,67 0,257 0,276 0,257 0,276 0,085 0,085 0,085 0,085 1,00 0,345 0,345 0,345 0,345 0,095 0,095 0,095 0,095 1,50 0,425 0,404 0,425 0,404 0,097 0,097 0,097 0,097 2,00 0,440 0,392 0,440 0,392 0,068 0,068 0,068 0,068 3,00 0,467 0,404 0,467 0,404 0,051 0,051 0,051 0,051 0,50 0,109 0,271 0,109 0,174 0,017 0,017 0,038 0,038 0,67 0,151 0,344 0,151 0,229 0,024 0,024 0,058 0,058 1,00 0,231 0,456 0,231 0,321 0,033 0,033 0,086 0,086 1,50 0,316 0,534 0,316 0,391 0,034 0,034 0,091 0,091 2,00 0,363 0,550 0,363 0,408 0,026 0,026 0,077 0,077 3,00 0,414 0,573 0,414 0,404 0,026 0,026 0,051 0,051 0,50 0,069 0,227 0,069 0,227 0,011 0,011 0,011 0,011 0,67 0,092 0,293 0,092 0,293 0,017 0,017 0,017 0,017 T 1 = k 1 q h L T 2 = k 2 q h L T 3 = k 3 q h L T 4 = k 4 q h L hvor L er væggens længde, h er væggens højde q er den fulde tværlast (uden brug af reduktionsfaktoren C fra afsnit 3.3). 4 1,00 0,143 0,409 0,143 0,409 0,026 0,026 0,026 0,026 1,50 0,222 0,517 0,222 0,517 0,033 0,033 0,033 0,033 2,00 0,284 0,555 0,284 0,555 0,031 0,031 0,031 0,031 3,00 0,361 0,573 0,361 0,573 0,026 0,026 0,026 0,026 Tabel 3. c og k faktorer Anvendes der armerede vægge, kan disse gennemregnes vha. K.W. Johansens pladeteori, som angiver reaktioner og hjørnekræfter. Anvendelsen af armerede vægelementer vil dog ikke blive berørt i denne anvisning. 3.5 Trådbindere I henhold til murværksnormen DS 414 skal skalmure forankres med korrosionsfaste trådbindere. I helvægselementer kan anvendes Ø 4 mm rustfaste bindere med f yk = 600 MPa. Ved murafslutninger skal i næstøverste eller tredieøverste fuge anbringes en ekstra række tætsiddende bindere med maksimal afstand 300 mm. Ligeledes skal der om alle større huller og gennemføringer udføres effektiv forbindelse med tætsiddende bindere med maksimal afstand 300 mm. Antallet af trådbindere pr. m² skal opfylde kravene i DS 414, afsnit og fastlægges ved beregning iflg. DS 414 og SBI-anvisning 157. Ved beregning af binderne skal der tages hensyn til følgende: - Udtræksstyrke i formur - Differensbevægelser - Forhåndsdeformation - Fri binderlængde - Udtræksstyrke i helvægselement Udtræksstyrken i helvægselementer deklareres af fabrikkerne. Såfremt formurens bidrag til bæreevnen ikke tages i regning, er det iflg. DS 414 en forudsætning, at der anbringes mindst 2 trådbindere pr. m². 12

13 Skivestabilitet 4. Skivestabilitet Skivebygningers stabilitet Lastgang i skivesystemer Vandrette laster på bygninger, fra vind- eller masselast, føres normalt fra ydervæggene til dækkonstuktionerne, som for disse laster virker som vandrette skiver. Dækskiverne viderefører efter gængse fordelingsmetoder disse vandrette laster til stabiliserende konstruktioner, fx diagonalkryds, indspændte søjler, rammer eller vægskiver. Figur 6. Dækskive, afstivende gavl og kerne. Disse stabiliserende konstruktioner, fx vægskiverne, fører herefter de vandrette laster videre til kælderkonstruktioner, fundamenter og jord. Dækskiver, statiske modeller Det viste statiske system på figur 4 med trækbånd T og trykbue C, er betinget af, at dæksidefugerne kan optage de langsgående forskydningskræfter. Figur 7. Dækskive, afstivende kerner. Dækskive, typisk plan Trækbånd T og trykbue C på figur 5 kan etableres, såfremt dækfugen over den langsgående bjælke kan optage forskydningen; ellers må systemet T og C 1 & C 2 anvendes. Den udkragede dækskive i figur 6 højre side beregnes med tryklinie C og trækstringer T. De 2 afstivende kerner på figur 7 medfører de viste trykzoner C, som kan etableres med en virksom trækstringer T langs dækskivens rand. Figur 8. Dækskive som vist i figur 5. Dækelementerne vist på figur 8 spænder mellem husets facader og en langsgående bjælke, og husets tværstabilitet sikres af gavlene. Figur 4. Dækskive, afstivende gavle, tværbjælker. Moment og forskydningskræfter i dækskiven udregnes efter gængse metoder, og optages af dækelementerne, dækfugerne og fugearmeringen. I de fleste tilfælde er dækelementernes hovedarmering tilstrækkelig til at kunne virke som dækskivens forskydningsarmering. Den statiske virkning af huller i dækskiven for trappe eller elevator bedømmes fx efter stringermetoden. Figur 5. Dækskive, afstivende gavle, længdebjælker T er trækstringer, C er trykzone og U er U-bøjler. 13

14 Skivestabilitet Vægskiver, generelt Beregning af afstivende vægskiver omfatter en statisk bedømmelse af den samlede vægkonstruktion, og af de enkelte vægelementer og deres samlinger. Figur 9. Opstalt af vægkonstruktion med påsatte ydre kræfter og en evt. understøtning langs de lodrette rande. (Værdierne af H og Q kan variere fra etage til etage). Vægelementer, spændinger i understøtning Figur 10. Isometri af vægskiveelement. Vægskiveelementet på figur 10 er understøttet langs nederste rand og påvirket af horisontallasten H. Denne H-last optages af en trykstringer C, som muliggøres af trækstringerne T 1 & T 2. Vægskiven i figur 11 fastholdes kun langs den nederste rand. Figur 11. Opstalt af vægskive med principielle spændingsfordelinger i skivens vandrette understøtning; til venstre vist elastisk, til højre plastisk. Vægskiver, stabilitet generelt Vægskivernes generelle stabilitet kan vurderes ved at kontrollere for væltning, kontrollere normalkraftens placering eller ved at lave en grafisk vurdering af kræfternes nedføring. Vertikallasten V holdes konstant, mens horisontallasten H øges fra 0 til H max. H optages via trykstringere og et armeringssystem T, fx som indlagte trækzoner eller fordelt som jævnt placeret netarmering. Figur 12. Væltning. Stabiliserende moment > væltende moment: V L/2 > H E V > 2 H E/L Stabiliteten er således i orden. 14

15 Skivestabilitet Vægskiver, laster og reaktioner Vægskiven vist i figur 15 er påvirket af den lodrette last: V = v L og af følgende vandrette laster: H 1 = h 1 L og H 2 = h 2 E Figur 13. Flytning af normalkraft Resulterende normalkraft skal være indenfor understøtningsfladen: M = H E Ækvivalent kraftsystem: V e = M e = M/V < L/2 H E/V < L/2 eller: V > 2 H E/L Stabiliteten er således i orden. Figur 15. Opstalt af vægskive med ydre laster, snitkræfter og reaktioner i oprindeligt og i ækvivalent kraftsystem. Disse laster medfører snitkræfterne V, M og H i skivens understøtningsflade: V = v L M = H 1 E + H 2 E/2 = (H 1 + ½ H 2 ) E H = H 1 + H 2. I det ækvivalente kraftsystem fås: e = M/V < L/2 trækforankring T er unødvendig, såfremt e > L/2, er trækforankring T nødvendig. Uden trækforankring (e < L/2) fås: lodret projektion: f c = V/ (a t) kraftsystem og geometri: a = 2 (L/2 - e) = L - 2 M/V vandret projektion: H = µ V = µ (f c a t) Figur 14. Grafisk bestemmelse Der foretages en grafisk bestemmelse af optagelsen af V og H, og idet det resulterende tryk føres helt ud til skivens kant fås følgende udtryk for V: Med trækforankring ( e > L/2) fås: lodret projektion: V = f c a t - T moment om A: M + V L/2 = f c a t (L - a/2) vandret projektion: H = µ (f c a t) tan α = H/V < tan α = ½ L/E V > 2 H E/L Stabiliteten er således i orden. 15

16 Skivestabilitet Vægskiver, regnemodeller Gitteranalogi / diagonaltrykmetoden Figur 16. De ydre laster V og H føres via tryk- og træk stringere til understøtningslængden 2 (L/2 - e). Figur 16 viser en opstalt af et vægelement med tykkelse t. Der gøres følgende geometriske og statiske beregninger: e = M/V = H E/V tan α 1 = (L/2 + e)/e tan α 2 = e/e T = H + C C 1 sin α 1 = H C 2 cos α 1 = T 1 tan α 2 = H/T 1 = (L/2 + e) / E T 1 = 2 H E/(L + 2e) C 2 sin α 2 = T C 2 cos α 2 = V tan α 2 = T/V = e/e T = V e/e Trækstringerne T og T 1 lægges i hele skivens periferi, eventuelt ilægges stringerne som armeringszoner eller som armeringsstiger. Trykzonebredderne b bør bedømmes: C/(b t) < f cd. Højre side af skiven undersøges som søjle med bredden a og lasten f c a t. Gitteranalogi/forskydningsfelter Øverst på figur 17 vises bjælken påvirket af vertikallasten V med 2 indlagte trækdiagonaler (som sprængværk), derefter opdelt i 2 felter påvirket til ren forskydning. Næstnederst er stringerkræfterne langs alle rande udregnet, og endelig er stringerkraftkurverne bestemt: + er træk - er tryk Figur 17. Opstalt af høj bjælke, statisk bedømt med gitteranalogimetoden og med forskydningsfelter. Som check bestemmes det ydre moment og dermed bjælkens træk- og trykstringere: M = ½ V L T = C = ½ V L/h hvilket er lig med den på figur 17 udregnede kraft i topog bundstringerne. Højre side af skiven skal for de viste laster og reaktioner undersøges for søjlevirkning for reaktionslasten V på en søjlebredde på a = 2 (L/2 - e) 16

17 Skivestabilitet Stringermetoden/forskydningsfelter Skiver med huller Vindueshul: Figur 18. Opstalt af vægskive belastet med V og H, og understøttet i punkt O. Kraftprojektion i vandret og lodret retning samt moment om fx punkt O bestemmer forskydningen i de 3 viste aktive felter mellem linie C og D: Vandrette projektioner: t 1 e + H = 0 t 1 = -H/e t 2 e + H = 0 t 2 = -H/e t 3 e + H = 0 t 3 = -H/e Lodret projektion: t1 b + t 2 b + t 3 b + V = 0 V = 3 H b/e Moment om O,- som check: 3 H b V e = 0 V = 3 H b/e Figur 20. Opstalt af 4 3 m vægskive med 2 1 m vindueshul og belastet med H = 8 kn langs øverste rand. Den på figur 20 viste vægskive opdeles i felter á 1 1 m, som alle udgør rene forskydningsfelter. Figur 19. Samtlige stringerkræfter i de vandrette og lodrette linier er vist; alle er i tryk. Valg af forskydning pr længdeenhed følger angivelserne I, II, III osv med check imellem linie B og C. På figur 21 er stringerkræfterne udregnet for alle 9 stringere, idet der dog er fuld symmetri såvel lodret som vandret. Med kendskab til forskydningen i de 3 felter kan de endelige stringerkræfter udregnes, og det ses, at der er ligevægt med de ydre laster i dette simple regneeksempel. 17

18 Skivestabilitet Proceduren er, at der først er valgt ligevægt og symmetri i række I, dernæst ligevægt i rækkerne II, III, IV, V, VI og VII, afsluttende med et check mellem linie Y og X, se figur 23. Figur 23. Felternes størrelse er valgt til 1 1 m, og beregningsrækkefølgen for påvirkningerne er benævnt I VII. Figur 21. Forskydningskræfter i felter og i de lodrette stringere A, B og C, samt i de vandrette Ø og Z. Sluttelig kan alle stringerkræfter udregnes, og der kan designes et armeringsarrangement for skiven. Dør- og vindueshul: Skivens lodrette hjørnereaktioner udregnes til hhv 24 kn og 9 kn, vandret reaktion er 25 kn. Skiven opdeles af hensyn til de angivne huller i 1 1 m felter, som alle påvirkes til ren forskydning. Figur 22. Opstalt af 5 3 m vægskive med 1 2 m dørhul og 1 1 m vindueshul og belastet med H = 25 kn langs øverste rand og V = 15 kn lodret, 2 m fra højre rand. Opgaven har mange løsninger, som alle viser ligevægt mellem ydre og indre kræfter. Den på figur 23 viste fordeling af forskydningskræfter pr. længdeenhed er valgt således, at der kun er mindre differenser i forskydning mellem nabofelter. 18

19 Samlinger og detaljer 5. Samlinger og detaljer I det efterfølgende er angivet eksempler på almindeligt anvendte samlingstype. Styrkerne er baserede på formler fra DS 420, fra oplysninger BIH s hæfter /8/ og fra leverandørers deklarationer /11/. Andre bolte, ankre, søm, samlingstyper og styrker kan også anvendes, dersom der foreligger en dokumentation af samlingens styrke. Denne dokumentation kan være baseret på DS 420, på BIH s hæfte /8/ eller på en prøvning, typisk foretaget på vegne af en leverandør /11/ af ankre, klæbeankre el.lign. Detaljerne er beskrevet på BIH s hjemmeside http: //www.bih.dk/. Helvæg Figur 25 (Vandret snit). Benyttes der en bolt (M12/M16) i en VEMO type 995 DG med krog kan T d, P d og V d iflg. /8/ sættes til værdierne i nedenstående tabel (i kn). Trykstyrke MPa Anker 5,0 7,5 9,0 13,0 Td (Anker M12) 3,5 4,3 4,7 5,9 Td (Anker M16) 4,7 5,7 6,2 7,7 Pd (Anker M12) 0,8 0,9 0,9 1,0 Pd (Anker M16) 1,1 1,2 1,3 1,4 Vd (Anker M12) 1,8 2,2 2,4 3,0 Vd (Anker M16) 2,4 2,8 3,0 3,7 Regningsmæssig styrke for ankre, kn. Værdierne gælder vægge med mindst 100 mm tykkelse og for ankre: M12 85, d = 8 mm, l a = 400 mm. M16 100, d = 10 mm, l a = 600 mm. Figur 24 (lodret snit). Benyttes der to M12 klæbeankre med 105 mm forankringslængde, sættes P d til 9,4 kn /11/ for dæk med trykstyrker over 10 MPa. Målet t i fodbeslaget sættes til væggens tykkelse plus et tolerancetillæg. Figur 26 (vandret snit). Bæreevnerne kan bestemmes som beskrevet ovenfor. 19

20 Samlinger og detaljer Figur 27 (vandret snit). Benyttes der en 7.5 mm Hilti HUS Universalskrue kan T d iflg. /8/ sættes til værdierne (i kn) nedenfor for vægge med mindst 100 mm tykkelse og med en forankringslængde f. Trykstyrke MPa Skruer 5,0 7,5 9,0 13,0 T d (f = 60 mm) 1,1 1,3 1,4 1,7 T d (f = 90 mm) 1,3 1,7 1,9 2,4 Regningsmæssig styrke for skruer, kn. Figur 30 (vandret snit). Bæreevnen Vd (i kn/m) kan for fortandede fuger med 60 mm effektiv tykkelse af tænderne og med tænder i 50 % af længden sættes til værdierne i nedenstående tabel. Bøjleafstand Vd (kn/m) 900 mm 3,8 600 mm 5,7 450 mm 7,6 300 mm 11,3 Regningsmæssig bæreevne for bøjler, kn. Det er her forudsat at fugen er udstøbt med B25 og at der er anvendt Ø6 mm bøjler i R235, forankret i helvæggen og en bøjningsradius på min. 30 mm. Forankringsstyrken i helvæggen skal dog være mindst 3,4 kn. Figur 28 (vandret snit). Bæreevnen kan bestemmes som beskrevet ovenfor. Figur 31 (vandret snit). Bæreevnen kan bestemmes som ovenfor og med de samme forudsætninger. Figur 29 (vandret snit). Bæreevnen kan bestemmes som beskrevet ovenfor. 20

21 Samlinger og detaljer BMF vindtrækbånd (vindtrækbånd kan evt. føres til fundament) Gitterspær Rem Helvæg Universalskrue Figur 32 (lodret snit). Benyttes der et Hilti-anker, type Hit HY 150 kan bæreevnerne T d og P d iflg. /11/ sættes til værdierne (i kn) nedenfor for vægge med mindst 100 mm tykkelse og centralt monterede ankre. Styrke Anker 10 MPa P d (M8) 3,5 P d (M10) 3,5 P d (M12) 3,5 T d (M8) 4,5 T d (M10) 5,5 T d (M12) 6,9 Regningsmæssig bæreevne af ankre, kn. De opgivne styrker gælder for ankre med en mindste forankringsdybde f på 70 mm (sættedybde 70 mm). Styrken skal dog kontrolleres for brud i remmen iht. trænormen DS 413 /12/. Dette brud er ikke vurderet og kan lede til lavere bæreevner af samlingen, afhængig af trækvaliteten. Figur 33 (lodret snit). Anvendes der BMF-vindtrækbånd 40 2,0 eller 40 3,0, som fastgøres i spæret med 4 mm kamsøm / 5 mm beslagskruer kan der iflg /11/ og /14/ regnes med følgende bæreevner V d (i kn): Styrke 10 MPa Antal søm 8 BMS 40 2,0 6,6 BMF 40 3,0 6,6 Regningsmæssig bæreevne af vindtrækbånd, kn. Der er her regnet med opboring af 8 mm huller i vindtrækbåndets centerlinie, således at 2 Hilti HUS 7,5 mm universalskruer kan monteres til fastgørelse i den nederste 1,0 m af elementet. 21

22 Referencer 6. Referencer /1/ DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer, 3. udgave, marts /2/ DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 2, udgave, oktober /3/ DS 410 Norm for last på konstruktioner, 4. udgave, oktober /4/ DS 411 Norm for betonkonstruktioner, 4. udgave, marts /5/ DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, 6. udgave, januar /6/. DS/EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur, 1.udgave, december /7/ BIH, Samlingsdetaljer, se /8/ BIH, Hæfte 6 Helvægge af letbeton. Forankring i helvægge, september /9/ SBI-anvisning 157 Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure, SBI /10/ Beregning af momenter og reaktioner med Finite Element programmet LUSAS. RAMBØLL, oktober /11/ HILTI. Letklinkerbeton, Hilti Danmark A/S, juni /12/ DS 413, Norm for trækonstruktioner, juni /13/ BIH, Hæfte 3 Helvægge af letbeton, LydisoIering, november /14/ Beslagskatalog fra fra januar

23 23 Notater

24 Virksomhederne bag BIH BIH - SEKRETARIATET Dansk Beton Industriforening Elementfraktionen Dansk Byggeri Kejsergade 2, Box København K Telefon: Telefax: Info om BIH - se side 2. ELEMENTPRODUCENTER EXPAN A/S Produktion: H.J. Henriksensvej Ølsted Telefon: Telefax: Fårup Betonindustri A/S Kærvej Fårup Telefon: Telefax: Niss Sørensen & Søn A/S Drosselvej 9, Postboks Spøttrup Telefon: Telefax: Tinglev Elementfabrik A/S Mads Clausensvej Tinglev Telefon: Telefax: Betonelement A/S Fredensvej 36, Postboks Ringsted Telefon: Telefax: EXPAN A/S Tilbud, salg og produktion: Ribevej Brørup Telefon: Telefax: EXPAN A/S Produktion: Askhøjvej 6, Linå 8600 Silkeborg Telefon: Telefax: EXPAN A/S Produktion: Fiskbækvej 1, Fiskbæk, 6920 Videbæk Telefon: Telefax: EXPAN A/S Produktion: Snavevej Søndersø Telefon: Telefax: Leverandør: Gandrup Elementfabrik A/S Teglværksvej Gandrup Telefon: Telefax: Gandrup Elementfabrik A/S Kærmindevej Vamdrup Telefon: Telefax: Give Elementfabrik A/S Hjortsvangen Give Telefon: Telefax: Leth Beton A/S Rishøjvej Bedsted Thy Telefon: Telefax: Præfa-Byg v/o.j. Beton A/S Høngårdsvej Østervrå Telefon: Telefax: SAMARBEJDSPARTNERE Dansk Leca A/S Postboks Randers Telefon: Telefax: maxit a.s. Børglumvej Risskov Telefon: Telefax: Aalborg Portland Rørdalsvej 44, Postboks Aalborg Telefon: Telefax: INTERESSEMEDLEMMER fibo maskiner A/S Herningvej Videbæk Telefon: Telefax: Aalborg Portland Rørdalsvej 44, Postboks Aalborg Telefon: Telefax: Mørch Scandinavia A/S Jellingvej 1B Postboks Svenstrup J. Telefon: Telefax: Kubus Marketing ApS

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Helvægge og dæk af letklinkerbeton

Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brand Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brandmodstandsevne for vægge og dæk af letklinkerbeton Væg- og dækelementer Hæfte 9 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April 2005 Forord / Indholdsfortegnelse

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5 Skivestatik 5 SKIVESTATIK 1 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5.2 Vægskiver 21 5.2.1 Vægopstalter 22 5.2.2 Enkeltelementers

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. 8 JAN. 2008. Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. 8 JAN. 2008. Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Helvægge og dæk af letbeton Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer HÆFTE NR. 8 JAN. 008 LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning....

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning.

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH. Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge

DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH. Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge 9 D E C E M B E R 2 0 0 4 DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge Dansk Beton Industriforening s Elementfraktion, BIH

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,). Indledning Anvendelsesområde Programmet behandler terrændæk ifølge FEM (Finite Element Metoden). Terrændækket kan belastes med fladelast (kn/m 2 ), linjelaster (kn/m) og punktlaster (kn) med valgfri placering.

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Implementering af det digitale byggeri

Implementering af det digitale byggeri Implementering af det digitale byggeri Proces THT Revit Plug-in KS KS Pro Stabilitet Rumgitter Robot Komponenter KS Sigma Prisberegning Solibri MS Project Tidsplan ArchiCad Database Rapport MagiCad BMF

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf. 33 66 53 01 N O T A T DATO: 16. oktober 2006 REV.: TIL: FRA: VEDR.: 10. oktober 2012 hanfin, holviv, firsha K-håndbog

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere