PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE"

Transkript

1 PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika kunne bruges til at identificere hvilke grise, der var i risiko for at dø i forskellige perioder i løbet af diegivningsperioden. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING VIVI AARESTRUP MOUSTSEN JANNI HALES PEDERSEN UDGIVET: 17. FEBRUAR 2012 Dyregruppe: Fagområde: Diegivende søer og pattegrise Stalde og Miljø Sammendrag Pattegrises fysiske karakteristika ved fødsel, bl.a. vægt, længde og kropsbygning, havde indflydelse på pattegrisenes overlevelse frem til fravænning. Hvor meget af forskellene på overlevende og døde grise de enkelte karakteristika kunne forklare afhang imidlertid af, hvilke faser af diegivningsperioden der var tale om, og dermed ved hvilken alder grisene døde. Udvikling og implementering af farestier til løse søer er en udfordring, idet der er risiko for en højere pattegrisedødelighed end i traditionelle kassestier. For at kunne tage hånd om de grise, der er i risiko for at dø, er det vigtigt, at disse kan identificeres på et tidligt tidspunkt. Det blev derfor undersøgt, hvorvidt pattegrisenes fysiske karakteristika ved fødsel kan bruges som indikatorer for overlevelse fra fødsel til fravænning i stier til løse farende og diegivende søer. I alt indgik grise fra 203 kuld i afprøvningen. Alle grise blev ved fødsel øremærket, og der blev registreret vægt, længde, køn samt grad af underudvikling. Heraf kunne der beregnes indekser for kropsbygning (body mass index og ponderal index) samt grisens relative vægt i forhold til kuldet. For 1

2 søerne blev kuldnummer og kuldstørrelse registreret, og det blev noteret, hvorvidt søerne havde fået faringshjælp, og hvorvidt soen på dag to havde rektaltemperatur over 38 C. Ydermere blev drægtighedslængden beregnet. Resultaterne viste, at pattegrisenes individuelle fysiske karakteristika, bl.a. fødselsvægt, body mass index og køn, kunne bruges til at forklare forskelle mellem overlevende grise og de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden. Derudover var der forskel på fysiske karakteristika ved de grise, der døde i løbet af dag 0-1 og de grise, der døde i perioden fra dag 2 til dag 26 efter fødsel. Ligeledes var der forskel på de fysiske karakteristika ved grise, der døde dag 0-1 og de dødfødte. Ud over, at grise, der døde dag 0-1, og grise, der døde dag 2-26, var forskellige, var begge grupper desuden forskellige fra de overlevende grise. Det betød, at der ved fødsel kunne identificeres nogle risikoparametre, som indikerede, at den enkelte gris efterfølgende ville være i øget risiko for at dø. TILSKUD Projektet er gennemført som en del af et specialeprojekt ved Institut for Produktionsdyr og Heste, KU-LIFE. Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/67 samt journalnr.: 3663-D Baggrund En af udfordringerne ved at udvikle og implementere farestier til løsgående diegivende søer i Danmark er, at der, i forhold til traditionelle kassestier, er en øget risiko for en højere pattegrisedødelighed i diegivningsperioden [1]. En øget dødelighed er en uønsket konsekvens, der har stor betydning, både velfærdsmæssigt og økonomisk. Undersøgelser, der har rapporteret ensartede niveauer af dødelighed i løsdriftstier og kassestier, har dels inkluderet for få søer til at udtale sig om niveauer af dødelighed [2], og dels har de haft en markant lavere kuldstørrelse [3] end de 14,5 levendefødte grise, der fødes i danske besætninger [4]. Den høje kuldstørrelse i danske sobesætninger er medvirkende til, at produktiviteten og dermed branchens konkurrenceevne opretholdes. Uanset opstaldningsform og management kan den individuelle pattegris have større eller mindre chancer for at overleve. Fokus på pattegrisene og identifikation af grise, der har en høj risiko for at dø, kan bidrage til løsningsmuligheder, som kan anvendes i eksisterende og nye systemer. Grise med lav fødselsvægt har større risiko for at dø, fordi de har en større overflade i forhold til deres vægt og derfor er mere udsatte for afkøling [5]. Derudover forventes det, at de er svagere i konkurrencen om patterne. Udenlandske studier har imidlertid vist, at andre karakteristika, såsom body mass index (BMI = vægt/længde 2 ) og ponderal index (PI = vægt/længde 3 ), som begge er udtryk for kropsbygning, muligvis også har betydning i forhold til dødelighed [6], [7]. Der er derfor behov for at undersøge disse parametres indflydelse nærmere. Ligeledes har det vist sig, at selvom søerne er 2

3 fodret tilstrækkeligt i drægtighedsperioden (jf. danske normer) kan enkelte pattegrise være i underskud af næring i fostertilstanden og som følge deraf være underudviklede ved fødsel. Det er uvist, hvorfor enkelte fostre tilsyneladende ikke får tilstrækkeligt med næring, men konsekvensen er bl.a., at de ikke gennemgår et normalt udviklingsforløb. Underudvikling medfører ofte en højere dødelighed og en lavere tilvækst sammenlignet med pattegrise, der har gennemgået et normalt udviklingsforløb som fostre. Det har imidlertid vist sig, at underudviklede grise udviser nogle genkendelige karakteristika ved fødsel, som kan bruges til at identificere disse risikogrise [8]. Formål Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvorvidt individuelle fysiske karakteristika ved pattegrise født i løsdriftsstier påvirkede grisenes overlevelse frem til fravænning. De fysiske karakteristika, der blev undersøgt, var fødselsvægt, længde, kropsbygning (body mass index og ponderal index), grad af underudvikling, relativ fødselsvægt samt køn. Identifikation af risikogrise ved fødsel vil kunne anvendes til at målrette indsatsen overfor de enkelte grise og derved forbedre overlevelsen. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en produktionsbesætning med årssøer og løsgående søer i både løbe-, drægtigheds- og farestald. Farestalden var diffust ventileret med en rumtemperatur på C. Søerne blev indsat i farestalden en uge før forventet faring, og faringerne fandt sted hver tredje uge i hold af søer. Farestierne (Figur 1) var 4,6 m 2 og var indrettet med pattegrisehulen i hjørnet mod inspektionsgangen så grisene kunne håndteres fra gangen, når hulen blev lukket af. Gulvet i hulen bestod af en gummimåtte, og i overdækningen var der monteret en varmelampe. Lampen var tændt i de første 3-7 dage efter faring, og der blev strøet træmel i hulen de første dage efter faring. Der var friholderbøjler på tre af stiens sider, og foran hulen var der seks fingre, så soen ikke kunne få hovedet ind i hulen. Før faring blev der udfodret to gange om dagen, og efter faring steg antallet af udfodringer til fire gange pr. dag. Ved de første to fodringer af soen efter faring blev pattegrisene lukket inde i hulerne. Foderblandingen indeholdt 1,09 FE pr. kg og 7,47 g. ford. Lysin pr. kg. Søerne blev fodret efter danske anbefalinger med samme foderblanding i hele den periode, de var i farestalden. Søerne blev tildelt 4 FE pr. dag inden faring og blev nedjusteret til 2 FE omkring faring. Efter faringen blev søerne sat op i foder således, at de blev tildelt 4 FE pr. dag på dag to. Herefter blev der øget med 1 FE pr. dag i tre dage og med 0,5 FE pr. dag i to dage således, at søerne nåede 8 FE pr. dag på dag syv efter faring. I de resterende uger af diegivningsperioden blev rationen øget med 0,5 FE hver anden dag, hvis soen havde tømt krybben. Besætningens egne rutiner i forbindelse med faring og i løbet af diegivningsperioden fortsatte uændret i hele afprøvningsperioden. I løbet af det første døgn efter fødsel blev tørre navlestrenge klippet af, og der blev sat et stykke plaster på bugen af grisene for at mindske risikoen for navlebrok. Desuden fik 3

4 gyltekuld slebet tænder. På dag fire blev alle grise injiceret med jerntilskud, hangrise blev kastreret, og der blev kuperet haler grundet problemer med halebid i aftagerbesætningen. Kuldudjævning blev foretaget, når grisene var mindst 12 timer gamle for at sikre, at alle grise havde fået råmælk. Medmindre der ikke var funktionelle patter nok, blev kuld ved førstekuldssøer som hovedregel udjævnet til 15 grise pr. kuld, mens der ved de resterende søer blev udjævnet til 14 grise pr. kuld. Pattegrise, der var syge, eller af andre årsager blev vurderet ikke at være i stand til at overleve til fravænning, blev aflivet. Metalspalter Gang Vand Foder Pattegrisehule Plastikspalter Overdækning Varmelampe Horisontale bøjler 2.7 m Farebøjler 1.7 m Figur 1. Skitse og foto af farestien Registreringer Faringsdatoen blev registreret, og faringsdagen blev benævnt dag 0. Alle pattegrise i et kuld blev registreret og mærket med et individuelt id-nummer efter faring og inden kuldudjævning. Alle grisene blev vejet individuelt, længden fra nakke til halerod blev målt, og kønnet blev noteret. Hovedformen på alle grisene blev vurderet, som et udtryk for, om grisene var fuldt udviklede ved fødsel, eller om de havde gennemgået et unormalt vækstforløb i fosterperioden (Intra Uterine Growth Retardation (IUGR)). Der blev anvendt tre kriterier ved vurdering af hovedform ([8]: a) Stejl, delfin-lignende pande, b) øjne der bulede ud og c) lodrette rynker i mundvigen. Hvis ingen af tegnene var til stede, blev grisen klassificeret som normal (score 1). Hvis grisen havde et eller to af tegnene blev den klassificeret som lidt IUGR (score 2), og var alle tre tegn til stede, blev den klassificeret som IUGR (score 3) (Tabel 1). For søerne blev der registreret kuldstørrelse samt kuldnummer, og det blev noteret, hvorvidt soen havde fået faringshjælp. Alle søer fik målt temperatur de første to-tre dage efter faring, og søer med over 38 C på dag to blev behandlet med antibiotika. På baggrund af faringsdatoen og datoen for første løbning blev søernes drægtighedslængde beregnet. 4

5 Tabel 1. Beskrivelse af de tre IUGR-kategorier samt illustration af tegn på underudvikling. IUGR kategori Beskrivelse Normalt udviklet pattegris Hovedform score 1 Udviser ingen tegn på underudvikling. Lidt underudviklet pattegris Hovedform score 2 Udviser kun et eller to af tre tegn på underudvikling: a) Stejl, delfin-lignende pande b) Øjne, der buler ud c) Lodrette rynker i mundvigen Underudviklet pattegris Hovedform score 3 Udviser alle tre tegn på underudvikling: a) Stejl, delfin-lignende pande b) Øjne, der buler ud c) Lodrette rynker i mundvigen 5

6 På baggrund af registreringerne blev der udregnet en relativ vægt for hver gris, som illustrerede, hvor meget den enkelte gris afveg fra kuldets gennemsnitsvægt (relativ vægt = procentvis afvigelse fra kuldets gennemsnitsvægt). Derudover blev der udregnet et body mass index (BMI = vægt/længde 2 ) og et ponderal index (PI = vægt/længde 3 ) for hver pattegris. Både BMI og PI bruges i human medicin og relateres ofte til kroppens fedtprocent, men fordi menneskekroppens proportioner og fedtprocent er forskelligt for spædbørn og voksne, er BMI og PI ikke lige velegnede som udtryk for kropsbygningen. Hvor BMI primært kan bruges til at udtale sig om voksnes kropsbygning, er PI brugbart både til spædbørn og voksne. Begge indekser kan anvendes på pattegrise til at udtrykke, hvor meget (muskel)masse grisen har i forhold til sin længde. BMI er både korreleret med fedtprocent og kødprocent. Da pattegrise har en meget lav fedtprocent, er BMI sandsynligvis ikke et udtryk for, hvor meget fedt pattegrisen har i kroppen, men derimod hvor meget muskelmasse den har i kroppen. Alle døde pattegrise blev samlet og transporteret til Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup, hvor de blev obduceret af den samme person. Dødfødte grise blev bestemt ved at teste, om lungerne kunne flyde i vand. Hvis lungerne flød i vand, blev grisen registreret som levendefødt og kunne lungerne ikke flyde, blev grisen registreret som dødfødt. For levendefødte grise blev der desuden registreret maveindhold ( tom, <halv fyldt, >halv fyldt eller fuld ) samt eventuelle væskedannelser under huden som tegn på klemning. Der blev defineret fem forskellige årsager til, at pattegrisene døde (Tabel 2). Formålet med obduktionen var at fastslå, hvilken af de fem årsager, der var den egentlige dødsårsag. Som eksempel blev en pattegris med væskedannelse under huden og tom mave, registreret som død af klemning, da det var klemningen, som forårsagede, at grisen døde. Tabel 2. Dødsårsager anvendt ved obduktion af pattegrise. Dødsårsag Dødfødt Klemt Svag Sult Andet Beskrivelse Lungevæv kunne ikke flyde i vand Tydelige tegn på traume og/eller væskedannelser under huden Ingen tegn på indtagelse af råmælk eller aflivet af personalet (f.eks. svømmere) Ingen tegn på klemt eller svag. Gris var udsultet, havde tom mave samt meget lidt indhold i tarme Grise, der havde tydelige tegn på sygdom eller brok, blev aflivet af personalet, eller grise der ikke kunne klassificeres på obduktionstidspunktet (f.eks. blevet bidt i eller gået i forrådnelse) Statistisk analyse Data blev analyseret i SAS version 9.2 vha. procedurerne MEANS, FREQ og GENMOD. Der blev defineret tre hovedgrupper, hvor den enkelte gris var forsøgsenheden: Overlevende, Døde i diegivningsperioden samt Dødfødte. Døde i diegivningsperioden blev desuden opdelt i to undergrupper Sent døde (døde dag 2-26) og Tidligt døde (døde dag 0-1). Aldersgrænsen (dag 1) mellem de to grupper blev sat dels for at adskille de grise, der døde i faringsdøgnet og i det tidsrum, hvor der muligvis ikke var observation med søerne og pattegrisene, fra de grise, der døde efter, at 6

7 personalet havde observeret soen og grisene efter faring. Derudover var der kun registreret dato for faringen og ikke eksakt tidspunkt, hvorfor Tidligt døde både inkluderer grise, der kun er få timer gamle og grise, der er over 24 timer gamle. Først på dag to var der sikkerhed for at grisen havde levet minimum et helt døgn, og inddelingen ved dag et gav desuden de bedst balancerede grupper (Tabel 3). Ud over grupperne med gris som forsøgsenhed blev der defineret to grupper, hvor kuldet var forsøgsenheden - Kuld med lav dødelighed (0-2 døde af totalfødte grise) og Kuld med høj dødelighed (3 eller flere døde af totalfødte grise) (Tabel 3). Tabel 3. Beskrivelse af kriterier for opdeling af datasæt i grupper. Gruppe Niveau Beskrivelse Antal Overlevende Gris Grise der overlevede til fravænning 2554 Døde i diegivning Levendefødte grise der døde i løbet af diegivningsperioden 518 Sent døde Levendefødte grise der døde indenfor dag Tidlig døde Levendefødte grise der døde indenfor dag Dødfødte Dødfødte grise 254 Kuld med lav dødelighed Kuld Kuld med 2 døde grise i løbet af diegivningsperioden 118 Kuld med høj dødelighed Kuld med >2 døde grise i løbet af diegivningsperioden 85 Der var en stærk korrelation mellem mange af de målte og beregnede variable, og forskellene mellem grupper blev derfor fundet ved at se på variablenes forklaringsgrad (AIC-værdi). Alle variable blev først inkluderet enkeltvist i de respektive modeller, og derefter blev flere variable (en efter en) inkluderet for at opnå den højest mulige forklaringsgrad. Den kombination af variable, der gav den højeste forklaringsgrad, var den bedst mulige beskrivelse af forskellene mellem to grupper. Forklaringsgraden af alle variable, både variable relateret til pattegrisene og til soen, blev undersøgt i analyserne (Tabel 4). Tabel 4. Variable der blev undersøgt i analyserne Variable relateret til pattegrisen Variable relateret til soen Vægt Kuldnummer (1-2, 3, 4-6) Længde Kuldstørrelse Relativ vægt i kuldet Drægtighedslængde (<116, 116 eller >116) BMI Faringshjælp (ja, nej) PI Temperatur dag 2 efter faring ( 38 C, >38 C) Grad af underudvikling (IUGR = 1, 2, 3) Køn (hangris, sogris) Data blev analyseret i forhold til, om de fysiske karakteristika kunne beskrive forskelle mellem grupper ved at sammenligne grupperne to og to: 7

8 Grise, der overlevede til fravænning vs. levendefødte grise, der døde i løbet af diegivningsperioden Levendefødte grise, der døde tidligt (dag 0-1) vs. levendefødte grise, der døde senere (dag 2-26) Levendefødte grise, der døde tidligt vs. dødfødte grise Grise, der overlevede til fravænning vs. tidligt døde grise (dag 0-1) Grise, der overlevede til fravænning vs. sent døde grise (dag 2-26) Kuld med høj dødelighed blev vs. kuld med lav dødelighed Ud fra ovenstående sammenligninger fremkom en model, der beskrev forskellene mellem de to sammenlignede grupper. I resultatafsnittet er der for hver sammenligning beskrevet, hvilke variable der indgik i den model, der forklarede forskellene mellem de to sammenlignede grupper, og for hver af disse variable er angivet middelværdi og standard error. Resultater og diskussion De 203 søer fødte grise, hvoraf de 256, hvilket svarer til 1,3 grise pr. kuld (7,5 %), var dødfødte. Herudover døde 518 i løbet af diegivningsperioden, og det resulterede i en pattegrisedødelighed blandt levendefødte grise på 2,6 grise pr. kuld (16,5 %) og en total dødelighed på 3,8 grise pr. kuld (22,7 %). Den gennemsnitlige kuldstørrelse var på 16,7 ± 0,2 totalfødte og 15,4 ± 0,2 levendefødte. Produktionsniveauet i afprøvningen var dermed sammenligneligt med det gennemsnitlige niveau af total- og levendefødte grise i Danmark [4]. Dødsårsager Hovedparten af de døde grise døde indenfor de første levedøgn (Figur 4). Dette er et velkendt billede, både i løsdriftsstier og i kassestier, idet dødeligheden uanset stitype er højest den første uge efter faring [9]. Især på faringsdagen og den første dag efter faring døde mange grise, hvilket også er illustreret ved, at 56 % af de levendefødte grise, der døde i løbet af diegivningsperioden, var tidligt døde, dvs. døde på dag 0-1 efter faring. Antal grise Dage efter faring Figur 4. Alder på levendefødte pattegrise, der døde i løbet af diegivningsperioden. 8

9 Den primære dødsårsag blandt levendefødte var klemt, efterfulgt af svag blandt de tidligt døde og andet blandt de sent døde (Figur 5). I alt var klemning den ultimative dødsårsag i 60 % af tilfældene, og 69 % af de døde grise havde begrænset eller ingenting i maven ( halv fyldt eller tom ). Især tidligt døde grise viste tegn på manglende næring, idet 79 % af de tidligt døde enten havde begrænset maveindhold eller helt tomme maver. Ligeledes viste 56 % af de sent døde tegn på sult, idet de havde begrænset maveindhold. Det er imidlertid værd at bemærke, at 44 % af de sent døde grise ikke umiddelbart viste tegn på sult. Resultaterne for maveindholdet viste således, at selvom andelen af døde grise, der døde af sult kun var 1 %, havde en stor andel af grisene tomme maver, da de døde. Det er derfor sandsynligt, at sult var medvirkende til, at grisene døde. Antal grise Klemt Svag Sult Andet Klemt Svag Sult Andet Død dag 0-1 Død dag 2-26 Tom <halv fyldt >halv fyldt Fuld Figur 5. Dødsårsager og maveindhold på levendefødte pattegrise der døde dag 0-1 eller dag Resultaterne i forhold til dødsårsager og andelen af klemte grise i denne afprøvning var sammenlignelige med resultaterne fra andre studier af pattegrisedødelighed i løsdriftssystemer [10], men der var også forskelle. I denne afprøvning døde en stor del af pattegrisene, fordi de var svage, og svage grise blev ofte aflivet af personalet, fordi det blev vurderet, at grisen ikke var i stand til at overleve til fravænning. Obduktionerne viste efterfølgende, at hovedparten af svage grise ikke havde noget i maven, hvilket indikerer, at grisene kunne have været døde af sult, hvis ikke personalet havde grebet ind og aflivet grisene. Dette forklarer også, hvorfor andelen af grise, der døde af sult i denne afprøvning, var så lille. Andre undersøgelser [10] har fundet en større andel grise, der døde af sult, og var grisene i denne afprøvning ikke blevet aflivet/klemt af soen, havde andelen af grise, der døde af sult sandsynligvis være større. Endvidere tyder resultaterne på, at svage grise var svage, fordi de var sultne, og selvom sult ikke var den ultimative dødsårsag, var det i høj grad medvirkende til, at grisene døde. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at pattegrisene får tilstrækkeligt med næring, især i de første dage efter faring. Gruppernes fysiske karakteristika Hver gruppe ( Overlevende, Død dag 2-26, Død dag 0-1, Dødfødt ) blev beskrevet ud fra middelværdierne af de fundne karakteristika ved pattegrisene (Tabel 5). I de efterfølgende 9

10 sammenligninger af grupperne viste det sig, hvilke karakteristika, der bedst forklarede forskelle mellem grupperne. Tabel 5. Beskrivelse af grupperne vha. de fysiske karakteristika. Alle værdier er angivet som middelværdier ± SE Overlevende n = 2554 Død dag 2-26 n = 227 Død dag 0-1 n = 291 Dødfødt n = 254 Fødselsvægt, kg 1,5 ± 0,01 1,2 ± 0,02 1,0 ± 0,02 1,1 ± 0,02 Længde, cm 24,6 ± 0,04 23,4 ± 0,2 23,2 ± 0,2 24,3 ± 0,2 Body mass index, kg/cm 2 23,7 ± 0,1 22,0 ± 0,2 18,5 ± 0,2 18,3 ± 0,2 Ponderal index, kg/cm 3 96,9 ± 0,3 94,4 ± 1,0 79,9 ± 0,9 75,9 ± 0,8 Relativ vægt, % 4,8 ± 0,4-8,2 ± 1,4-19,4 ± 1,5-16,5 ± 1,6 IUGR-score 1,17 ± 0,01 1,34 ± 0,03 1,47 ± 0,04 1,27 ± 0,03 Andel hangrise, % 51,1 ± 1,0 58,6 ± 3,3 56,0 ± 3,0 52,8 ± 3,1 Fødte grise, stk/kuld 17,2 ± 0,1 17,7 ± 0,2 18,6 ± 0,2 18,6 ± 0,2 Kuldnummer 3,0 ± 0,02 2,7 ± 0,1 2,8 ± 0,1 3,1 ± 0,1 Drægtighedslængde, dage 116,5 ± 0,02 116,3 ± 0,1 116,4 ± 0,1 116,4 ± 0,1 Søer der fik faringshjælp, % 64,8 ± 1,0 65,6 ± 3,2 64,3 ± 2,8 71,9 ± 2,8 Søer med øget temp. dag 2, % 71,1 ± 0,9 68,3 ± 3,1 67,0 ± 2,8 79,3 ± 2,5 Overlevende vs. Døde i diegivningen De overlevende grise adskilte sig fra de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden. Forskellene mellem de to grupper kunne bedst beskrives vha. BMI (P < 0,001), køn (P < 0,001) og kuldnummer (P = 0,016) (Tabel 6). De overlevende grise havde et højere BMI end de grise, der døde i diegivningsperioden, hvilket betyder, at det ikke var uvæsentligt, hvor meget vægt grisen havde i forhold til sin længde. Risikoen for at dø var signifikant mindre for sogrise end for hangrise (P < 0,001), og kuldnummer havde betydning for risikoen for at dø. Grise, der var født af første eller andenkuldssøer, havde større risiko for at dø end grise, der var født af tredjekuldssøer (P = 0,002) eller ældre søer (P = 0,012). Tabel 6. Karakteristika, der beskrev forskelle på overlevende grise (n = 2554) og grise, der døde i løbet af diegivningsperioden (n = 518). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle på grupper Overlevende Døde i diegivningen BMI, kg/cm 2 23,7 ± 0,1 20,0 ± 0,2 Køn (andel hangrise, %) 51,1 ± 1,0 57,1 ± 2,2 Kuldnummer 3,0 ± 0,02 2,78 ± 0,1 10

11 Resultaterne fra denne afprøvning viste således, at BMI kunne bruges som indikator for grisenes risiko for at dø. Andre undersøgelser har vist, at pattegrisenes overlevelse i traditionelle, indendørs kassestier ikke var influeret af BMI, mens overlevelsen i udendørs systemer var påvirket af BMI [6], [7]. Umiddelbart lader det derfor til, at BMI har indflydelse på grisenes risiko for at dø i systemer uden bokse. Dette hænger muligvis sammen med, at grisenes overlevelse i systemer uden boks i højere grad afhænger af, hvorvidt den enkelte gris har reserver nok ved fødslen, og hvorvidt den er i stand til at modstå de udfordringer, der er for en nyfødt pattegris. Det skal imidlertid påpeges, at der i de nævnte undersøgelser indgik langt færre kuld, og dermed langt færre pattegrise, end i denne afprøvning. Da grisenes BMI kan være påvirket af en effekt af kuld, er det muligt, at resultaterne i de udenlandske undersøgelser ville se anderledes ud, hvis de havde inkluderet et større antal dyr og/eller kuld med totalfødte på niveau med nærværende afprøvning. BMI er tidligere blevet anvendt som måleparameter på pattegrise i flere undersøgelser. Det er imidlertid uvist, hvad BMI helt præcist udtrykker ved en pattegris, og hvordan BMI kan påvirkes. Det er vist, at en øget kuldstørrelse påvirker grisenes gennemsnitlige fødselsvægt, hvorfor der muligvis også er en sammenhæng mellem kuldstørrelse og BMI. Ligeledes er der en mulig sammenhæng mellem drægtighedslængden og pattegrisenes BMI, idet grisene tager meget på i vægt i de sidste dage af drægtigheden, men ikke vokser ret meget i længden [14]. Hangrises øgede risiko for at dø er dokumenteret i andre undersøgelser [11]. Der er imidlertid ikke foretaget ret mange undersøgelser af, hvorfor hangrisene er i øget risiko for at dø, og derfor er der heller ingen løsninger på problemet. Hangrise er ofte tungere ved fødsel, og dette eliminerer en del af den øgede risiko [11]. Der er dog behov for at undersøge, om hangrises risiko kan mindskes således, at overlevelsen forbedres. Indtil det kan præciseres, hvorfor hangrise har øget risiko for at dø, og hvordan det kan afhjælpes, bør der, i de rutiner der udføres, som f.eks. kastration og flytninger mellem søer, være fokus på, at hangrise kan have sværere ved at klare sig end sogrise. Der blev ikke undersøgt for sammenhænge mellem kastration og dødelighed i denne afprøvning, og derfor er det uvist, om kastration har påvirket dødeligheden. Hvis kastration af hangrisene påvirkede dødeligheden, kunne det imidlertid forventes, at der havde været en øget dødelighed blandt hangrise i perioden efter kastration, og dette var ikke tilfældet. Grisene havde i denne afprøvning en øget risiko for at dø, hvis de var født af yngre søer. Dette billede stemmer ikke overens med tidligere resultater, der har vist, at risikoen for at dø steg i takt med, at kuldnummeret steg [10], [11], [12]. Det kan have påvirket resultaterne, at kuldnumrene blev grupperet (1-2, 3, 4-6). Ligeledes kan søernes opstaldning i drægtighedsperioden også have påvirket resultaterne, idet de yngre søer havde begrænset erfaring med at være individuelt opstaldet. For at være i stand til at give konkrete forklaringer på effekten af kuldnummer er der imidlertid behov for yderligere undersøgelser. 11

12 Sent døde vs. Tidligt døde De grise, der døde mellem dag 2 og 26, adskilte sig fra grisene, der døde indenfor dag 0-1 (Tabel 7). Forskellene kunne bedst beskrives vha. fødselsvægt (P = 0,007), BMI (P < 0,001) samt IUGR-score (P= 0,04). De sent døde var tungere ved fødsel, havde et højere BMI og en lavere grad af underudvikling. Hvis en gris viste tegn på underudvikling (IUGR-score 2 og 3), steg risikoen for at dø tidligt i forhold til en gris, der ikke viste tegn på underudvikling (IUGR-score 1) (P = 0,036). Tabel 7. Karakteristika der beskrev forskelle på sent døde grise (n = 227) og tidligt døde grise (n = 291). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Sent døde Tidligt døde BMI, kg/cm 2 22,0 ± 0,2 18,5 ± 0,2 Fødselsvægt, kg 1,2 ± 0,02 1,0 ± 0,02 IUGR-score 1,34 ± 0,03 1,47 ± 0,04 Figur 6 illustrerer, hvordan de sent døde grise ikke kun var tungere ved fødsel end de tidligt døde grise, men også at de havde et højere BMI til enhver given fødselsvægt end de grise, der døde tidligt. I det foregående afsnit blev det beskrevet, at et højere BMI mindskede grisenes risiko for at dø i diegivningen. Resultaterne i denne sammenligning af de to grupper af grise, der døde i diegivningen viste igen, at et højere BMI øgede grisenes chancer for at klare sig i længere tid. Idet der var tale om to grupper af døde grise, garanterede et højere BMI ikke overlevelse, men et øget BMI kan medvirke til, at grisene overlever den mest risikofyldte periode omkring faringen. Der er ikke tidligere foretaget sammenligninger af, hvorvidt der var forskel på grise, der døde hhv. tidligt og senere i diegivningsperioden. Resultaterne fra denne afprøvning viser imidlertid, at det ikke er de samme grise, der skal være fokus på de første par dage efter faring og senere i diegivningsperioden. Det var tydeligt, at grise, der viste tegn på underudvikling, havde stor risiko for at dø indenfor de første dage. Underudviklede grise er i tidligere undersøgelser defineret alene på baggrund af fødselsvægt og dermed som værende meget små grise, hvilket betyder, at de er mere udsatte for afkøling og kuldestress og dårligere til at konkurrere ved yveret. I denne afprøvning blev de underudviklede grise fundet ved at se på tre bestemte træk ved grisens hoved. Det viste sig, at selvom der var en klar overvægt af små grise, der var underudviklede, var der også større grise (>1 kg), der viste tegn på underudvikling. Ligeledes var der små grise, der ikke viste tegn på underudvikling. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem grisens vægt og graden af underudvikling, og det er derfor vigtigt at holde sig disse tegn på underudvikling for øje, så man kan finde (og håndtere) disse grise hurtigst muligt efter fødsel. 12

13 Tidlig død Sen død Figur 6. Body mass index (BMI) i forhold til fødselsvægt (VGT0) for grise der døde indenfor dag 0-1 (sort) og indenfor dag 2-26 (grå). Tidligt døde vs. Dødfødte Forskellene mellem de grise, der døde indenfor dag 0-1 og de dødfødte grise, kunne beskrives vha. grisenes relative vægt (P < 0,001), længde (P < 0,001), temperatur dag 2 (P = 0,001) og drægtighedslængde (P = 0,008) (Tabel 8). Både dødfødte grise og tidligt døde grise vejede mindre end kuldgennemsnittet, men de tidligt døde afveg mere fra kuldets gennemsnitsvægt end de dødfødte. De tidligt døde grise var desuden kortere, og der var en større andel af de tidligt døde, der var født efter en kort drægtighedsperiode i forhold til andelen af de dødfødte (tidligt døde: 26 %, dødfødte: 18 %). Derudover var en større andel af de tidligt døde født af søer, der ikke havde øget temperatur dag to efter faring (tidligt døde: 67 %, dødfødte: 80 %). Tabel 8. Karakteristika der beskrev forskelle på tidligt døde grise (n = 291) og dødfødte grise (n = 254). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Tidligt døde Dødfødte Relativ fødselsvægt, % -19,4 ± 1,5-16,5 ± 1,6 Længde, cm 23,2 ± 0,2 24,3 ± 0,2 Temperatur dag 2 (andel søer, %) 67,0 ± 2,8 79,3 ± 2,5 Drægtighedslængde, dage 116,4 ± 0,1 116,4 ± 0,1 Sammenhængen mellem grisenes risiko for at være dødfødt, og det, at soen havde øget temperatur på dag to, illustrerer, at soens tilstand muligvis påvirker faringen og dermed grisene. Selvom formålet med denne afprøvning var at finde karakteristika, der kunne indikere grisens efterfølgende risiko for at dø, og soens temperatur på dag to ikke er et karakteristika ved pattegrisene, er det en parameter, som umiddelbart vil kunne inddrages i det daglige arbejde i farestalden. Det kan derfor være relevant at undersøge denne sammenhæng nærmere. 13

14 Resultaterne viste, at drægtighedslængden forklarede nogle af forskellene på tidlig døde grise og dødfødte grise. Dette er sandsynligvis et udtryk for, at drægtighedslængden påvirker den individuelle gris. Som tidligere nævnt tager grisene meget på i vægt i de sidste dage af drægtigheden, mens de ikke vokser ret meget i længden [13]. En kortere drægtighed medfører derfor, at grisene er mindre og har et lavere BMI end grise, der fødes efter en længere drægtighed, og især for de mindste grise i et kuld kan det derfor være svært at overleve de første dage, hvor risikoen for at dø samtidig er størst. Resultaterne viste således, at de tidligt døde ikke udviste de samme karakteristika som de dødfødte grise, og at risikoen for at dø tidligt efter fødsel i forhold til at være dødfødt, sandsynligvis er påvirket af grisens udvikling under drægtigheden, mens risikoen for at være dødfødt i højere grad er relateret til faringsforløbet. Overlevende vs. Sent døde I de tidligere sammenligninger blev det slået fast, at de overlevende grise var forskellige fra de grise, der døde i diegivningsperioden, og at de grise, der døde senere i perioden (dag 2-26), var forskellige fra de grise, der døde tidligt i perioden (dag 0-1). De to grupper af grise, der døde i diegivningsperioden, blev derfor hver især sammenlignet med de overlevende grise for derved at identificere de karakteristika, der adskilte den enkelte gruppe fra de overlevende. Forskellen mellem de overlevende grise og de grise, der døde sent, kunne beskrives vha. fødselsvægt (P < 0,001), køn (P = 0,004), kuldnummer (P = 0,009) samt drægtighedslængde (P = 0,011) (Tabel 9). De overlevende grise vejede ved fødsel mere end de grise, der døde dag 2-26 og igen havde hangrisene større risiko for at dø end sogrisene (P = 0,005). De overlevende grise var i højere grad født af ældre søer og var i højere grad født efter en længere drægtighed. Tabel 9. Karakteristika der beskrev forskelle på overlevende grise (n = 2554) og sent døde grise (n = 227). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Overlevende Sent døde Fødselsvægt, kg 1,5 ± 0,01 1,2 ± 0,02 Kuldnummer 3,0 ± 0,02 2,7 ± 0,1 Køn (andel hangrise, %) 51,1 ± 1,0 58,6 ± 3,3 Drægtighedslængde, dage 116,5 ± 0,02 116,3 ± 0,1 Adskillige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem fødselsvægt og overlevelse [11], [14]. Større grise er mindre udsat for afkøling og får derfor en bedre start på livet. Desuden er de mere konkurrencedygtige og har derfor nemmere ved at komme til patterne end de små grise. Får de mindre grise ikke opfyldt deres næringsbehov, er det sandsynligt, at de pga. sult vil opholde sig mere omkring soen, hvor de er mere udsat for ihjellægning [15]. Som illustreret i figur 5 var en stor del af de sent døde grise, døde som følge af klemning, men sult var en underliggende faktor i over halvdelen af tilfældene. De mindste grise bør således være i fokus i hele diegivningsperioden, og der bør være fokus på, at alle grise får tilstrækkelig med mælk, så de kun søger hen til soen, når diegivningerne 14

15 finder sted og ikke udsætter sig selv for en større risiko for ihjellægning ved at opholde sig omkring soen, når diegivningerne ikke finder sted. Som også tidligere angivet var hangrise i øget risiko for at dø. Kastration af hangrise foregår oftest i denne periode (dag 2-26). Der kunne ikke på baggrund af de indsamlede data analyseres for en effekt af kastration, hvorfor det ikke kan afgøres, om kastration påvirkede dødeligheden blandt hangrisene. Andre undersøgelser, hvor hangrisene ikke blev kastreret, har ligeledes fundet en øget dødelighed blandt hangrise [7], hvorfor det ikke nødvendigvis er kastration, der øger hangrisenes risiko. Resultaterne understreger imidlertid vigtigheden af, at kastrationsproceduren er optimeret, så denne ikke er medvirkende til yderligere at øge hangrisenes risiko for at dø. I sammenligningen af overlevende grise med grise, der døde i løbet af diegivningen, sås en effekt af kuldnummer, som også slog igennem, når der kun sås på de sent døde grise. Ydermere var der forskel i drægtighedslængden i mellem de to grupper. Hvor billedet i forhold til effekten af kuldnummer ser lidt anderledes ud i denne afprøvning i forhold til andre undersøgelser, er der enighed om, at en kortere drægtighed er negativt for overlevelsen [16]. Drægtighedslængden blev i denne afprøvning registreret vha. datoen for første løbning, og dette gav et brugbart grundlag for analysen. Ved hjælp af faringslister kan de søer, der farer før forventet, og dermed de grise, som efterfølgende er i risiko for at dø senere i diegivningen, identificeres. Grundet registreringsmetoden var der imidlertid ikke belæg for at analysere yderligere sammenhænge mellem drægtighedslængde og individuelle karakteristika ved pattegrisene. Drægtighedslængdens sammenhæng med eksempelvis vægt, længde, BMI, kuldstørrelse osv. bør derfor undersøges nærmere for at kunne vurdere drægtighedslængdens betydning for grisenes overlevelse. Overlevende vs. Tidligt døde Forskellen mellem de overlevende grise og de grise, der døde dag 0-1, kunne beskrives vha. BMI (P < 0,001), køn (P < 0,001), IUGR (P = 0,001) og kuldstørrelse (P = 0,005) (Tabel 10). De overlevende grise havde ved fødsel et højere BMI end de tidlig døde grise, og de overlevende var født i mindre kuld end de tidligt døde grise. Risikoen for at dø tidligt var, i tråd med de tidligere resultater, kun halvt så stor for sogrise i forhold til hangrise (P < 0,001), og grise, der viste tegn på underudvikling, havde større risiko for at dø tidligt end normale grise (P < 0,002 ). Tabel 10. Karakteristika der beskrev forskelle på overlevende grise (n = 2554) og tidligt døde grise (n = 291). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Overlevende Tidligt døde BMI, kg/cm 2 23,7 ± 0,1 18,5 ± 0,2 Køn (andel hangrise, %) 51,1 ± 1,0 56,0 ± 3,0 IUGR-score 1,17 ± 0,01 1,47 ± 0,04 Kuldstørrelse, totalfødte pr. kuld 17,2 ± 0,1 18,6 ± 0,2 15

16 At BMI forklarede forskelle mellem overlevende og tidligt døde grise, viser, at tynde grise havde øget risiko for at dø på dag 0-1 efter faring. I human medicin er BMI korreleret til fedtprocenten og bruges derfor til at udtale sig om personers over- eller undervægt. Det er usikkert, hvad BMI udtrykker ved en pattegris, idet de har en meget lav fedtprocent ved fødsel (2 %). BMI er imidlertid også korreleret til muskelmassen, og det er derfor muligt, at BMI udtrykker størrelsen på de energireserver, som grisene er født med. Grise, der fødes med mindre muskelmasse og dermed en mindre glykogenpulje, vil være mere afhængige af at skulle optage næring hurtigt og er mere udsat for at dø, fordi de har færre ressourcer at tære på. Ydermere er der en mulig sammenhæng mellem BMI og kropstemperatur, således at grise med lav BMI er mere udsat for afkøling. Som også tidligere nævnt bør disse sammenhænge mellem BMI og kropsreserver undersøges yderligere for, at der kan konkluderes på, hvorfor BMI tilsyneladende har en stor betydning for grisenes overlevelse. Adskillige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem øget kuldstørrelse og øget dødelighed [11], [18]. Resultaterne fra denne afprøvning viser, at kuldstørrelse er med til at forklare forskellen mellem tidligt døde og overlevende, og at det derfor er i den tidlige periode, der skal være fokus på grise i store kuld. Kuldstørrelsen påvirker grisenes fødselsvægt, hvorfor det kunne forventes, at effekten af kuldstørrelse hænger sammen med, at grisene i større kuld har en mindre fødselsvægt. Havde fødselsvægten været afgørende for grisenes overlevelse, havde det imidlertid været denne variabel og ikke kuldstørrelse, der var inkluderet i modellen. Det kan derfor ikke afvises, at en del af effekten af kuldstørrelse hænger sammen med påvirkningen af fødselsvægt, men der er tilsyneladende andre forhold omkring kuldstørrelse, der gør, at denne variabel er mere forklarende end fødselsvægt i sig selv. Hvilke forhold der gør, at kuldstørrelse i sig selv bidrager med en øget forklaringsgrad kan ikke konkluderes ud fra dette materiale og bør derfor undersøges nærmere. Kuld med lav dødelighed vs. Kuld med høj dødelighed Forskellene mellem kuld med lav dødelighed ( 2 døde pattegrise i diegivningsperioden) og kuld med høj dødelighed (>2 døde pattegrise i løbet af diegivningsperioden) kunne forklares vha. kuldets gennemsnitlige BMI (P < 0,001), kuldstørrelse (P = 0,002) samt drægtighedslængde (P = 0,014) (Tabel 11). Tabel 11. Karakteristika der beskrev forskelle på kuld med lav dødelighed (n = 118) og kuld med høj dødelighed (n = 85). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Kuld med lav dødelighed Kuld med høj dødelighed BMI, kg/cm 2 23,6 ± 0,2 22,0 ± 0,2 Kuldstørrelse, totalfødte pr. kuld 15,8 ± 0,3 18,1 ± 0,3 Drægtighedslængde, dage 116,7 ± 0,1 116,2 ± 0,1 Kuld med lav dødelighed havde, uanset drægtighedslængde, højere gennemsnitlig BMI end kuld med høj dødelighed, og der var færre fødte grise i kuld med lav dødelighed end i kuld med høj dødelighed. 16

17 Af kuld, der blev født efter mindre end 116 drægtighedsdage, blev 65 % klassificeret som kuld med høj dødelighed. Ud af de kuld, der blev født efter 116 eller flere drægtighedsdage, blev hhv. 38 % og 35 % klassificeret som kuld med høj dødelighed. Dette underbygger de tidligere resultater, der også indikerede, at en kort drægtighedslængde øgede grisenes risiko for at dø og vigtigheden af grisenes udvikling i løbet af drægtigheden understreges således endnu en gang. Kuld med lav dødelighed havde en lavere kuldstørrelse end kuld med høj dødelighed. Resultaterne bygger på den biologiske so, dvs. den so, der har født grisene, og alene det, at der er flere grise i et kuld, øger også risikoen for, at nogle af dem dør. Således kan en del af den øgede dødelighed skyldes, at der simpelthen er flere grise til rådighed. Ligeledes var risikoen for at dø størst på dag 0-1, hvilket vil sige, inden kuldudjævning blev foretaget, og hvor der ligeledes, grundet tilstedeværelsen af flere grise, vil være en højere risiko for, at en so eksempelvis lægger sig på en gris. For at drage mere eksakte konklusioner på, hvorvidt en øget kuldstørrelse påvirker dødeligheden i et helt kuld, bør forhold som kuldudjævning inddrages, da dette er et væsentligt forhold i spørgsmålet om pattegrisenes overlevelse og risiko for at dø. Konklusion Dødeligheden blandt pattegrise født i løsdriftssystemer viste sig at være influeret af pattegrisenes individuelle fysiske karakteristika. Enkelte variable forklarede flere forskelle mellem grupper end andre og var dermed bedre til at indikere overlevelse. I forhold til de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden, havde overlevende grise et højere BMI og var i højere grad sogrise samt født af ældre søer. Der var desuden forskel på de grise, der døde tidligt i diegivningsperioden (dag 0-1), og de grise, der døde sent i diegivningsperiode (dag 2-26), og de overlevende grise adskilte sig på forskellige punkter fra disse to grupper. Ligeledes var der forskel på de grise, der døde tidligt og de dødfødte, hvilket indikerer, at grise, der døde tidligt, ikke havde været i risiko for at dø under faringen. Resultaterne fra afprøvningen viste, at der ved fødsel kunne identificeres nogle risikoparametre, som indikerede, at den enkelte gris, eller grise fra det enkelte kuld, efterfølgende ville være i øget risiko for at dø. Fokus, og dermed handling, i de første dage omkring faring bør derfor være på de grise, der er tynde (lavt BMI), viser tegn på underudvikling, hangrise samt grise i store kuld. I den resterende periode indtil fravænning bør fokus være rettet mod grise, som har en lav fødselsvægt, er hangrise, er født af yngre søer (1.-2. kuld) og de grise, der er født efter en kortere drægtighed ( 116 dage). Resultaterne viste imidlertid også, at der var en del af de undersøgte karakteristika, der bør undersøges nærmere, eksempelvis BMI og drægtighedslængde. Ligeledes bør sammenhænge mellem de enkelte karakteristika samt mulighederne for påvirkning undersøges. Dette kan bidrage til, at der dels opnås en bedre forståelse af, hvilke pattegrise der kan karakteriseres som risikogrise, og dels, at der kommer fokus på nogle indsatsområder, hvormed pattegrisenes overlevelse kan forbedres. 17

18 Referencer [1] Justitsministeriet (2010): Arbejdsgrupperapport om Hold af Svin. [2] Pedersen, L.J., Berg, P., Jørgensen, G., Andersen, I.L. (2011): Neonatal piglet traits of importance for survival in crates and indoor pens. Journal of Animal Science, 89, pp [3] Weber, R., Keil, N.M., Fehr, M., Horat, R. (2009): Factors affecting piglet mortality in loose farrowing systems on commercial farms. Livestock Science, 124, pp [4] Vinther, J. (2010): Landsgennemsnit for produktiviteten i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion. [5] Herpin, P., Damon, M., Dividich, J. (2002): Development of thermoreguation and neonatal survival in pigs. Livestock Production Science, 78, pp [6] Baxter, E.M., Jarvis, S., D Eath, R.B., Ross, D.W., Robson, S.K., Farish, M., Nevison, I.M., Lawrence, A.B., Edwards, S.A. (2008): Investigating the behavioural and physiological indicators of neonatal survival in pigs. Theriogenology, 69, pp [7] Baxter, E.M., Jarvis, S., Sherwood, L., Robson, S.K., Ormandy, E., Farish, M., Smurthwaite, K.M., Roehe, R., Lawrence, A.B., Edwards, S.A. (2009): Indicators of piglet survival in an outdoor farrowing system. Livestock science, 124, pp [8] Cheveaux, E., Sacy, A., Le Treut, Y., Martineau, G. (2010): IntraUterine Growth Retardation (IUGR): morphological and behavioural description. Proceedings of the 21 st IPVS Congress, Vancouver, Canada, July [9] Moustsen, V.A., Pedersen, J.H., Nielsen, C.K., Brandt, P.B. (2011): Pattegrisedødelighed i produktionsbesætninger med farestier til løsgående søer. Erfaring nr. 1205, Videncenter for Svineproduktion. [10] Andersen, I.L., Naevdal, E., Bøe, K.E. (2011): Maternal investment, sibling competition, and offspring survival with increasing litter size and parity in pigs (Sus scrofa). Behavioural Ecology and Sociobiology, 65, pp [11] Roehe, R., Kalm, E. (2000): Estimation of genetic and environmental risk factors associated with preweaning mortality in piglets using generalized linear mixed models. Animal Science, 70, pp [12] Jarvis, S., D Eath, R.B., Fujita, K. (2005): Consistency of piglet crushing by sows. Animal Welfare, 14, pp [13] Pomeroy, R.W. (1960): Infertility and neonatal mortality in the sow. 3. Neonatal mortality and foetal development. Journal of Agricultural Science, 54, pp [14] Lende, T., Jager, D. (1991): Death risk and preweaning growth rate of piglets in relation to the within-litter weight distribution at birth. Livestock Production Science, 28, pp

19 [15] Weary, D.M., Pajor, E.A., Thompson, B.K., Fraser, D. (1996): Risky behaviour by piglets: a trade off between feeding and risk of mortality by maternal crushing. Animal behaviour, 51, pp [16] Rydhmer, L., Lundeheim, N., Canario, L. (2008): Genetic correlations between gestation length, piglet survival and early growth. Livestock Science, 115, pp [17] Pedersen, L.J., Jørgensen, E., Heiskanen, T., Damm, B.I. (2006): Early piglet mortality in loose-housed sows related to sow and piglet behaviour and to the progress of parturition. Applied Animal Behaviour Science, 96, pp Deltagere Teknikere: Erik Bach, Jens Martin Strager, Ernst Nielsen, Mogens Jacobsen, Helle Loft Hansen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST MEDDELELSE NR. 937 Pattegrisenes tilvækst var påvirket af et samspil mellem deres fødselsvægt og, hvorvidt og hvornår de blev flyttet i diegivningsperioden

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk

Læs mere

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED

KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED NOTAT NR. 1720 Med udgangspunkt i data fra forsøg i danske produktionsbesætninger med løsgående søer i farestalden og litteratur er mulige forskelle mellem kuld med lav og

Læs mere

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER

ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1712 (LFID 130-29597) Brug af kortvarig opboksning af soen i en begrænset periode omkring faring kan i følge danske og udenlandske

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden

Læs mere

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL MEDDELELSE NR. 1087 Når grise bliver kolde i perioden efter fødsel har de en højere dødelighed. Aftørring af fostervæske med papir eller fugtsugende pulver kunne

Læs mere

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld

Læs mere

Løse søer i farestalden

Løse søer i farestalden Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE

POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1176 Ekstra varmetilsætning på begge sider af den farende so gav en signifikant højere rektaltemperatur hos grise, der vejede

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Fosterudvikling hos højtydende danske søer Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse

Læs mere

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

GOD FARING OG GODT I GANG

GOD FARING OG GODT I GANG GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er

Læs mere

Soens produktion af råmælk og mælk

Soens produktion af råmælk og mælk Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET

Læs mere

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER)

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste Dias 1 Pattegriseoverlevelse

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

FARESTIER TIL LØSE SØER

FARESTIER TIL LØSE SØER FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, vam@seges.dk VSP Innovation, Staldsystemer VSP TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der

Læs mere

EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST

EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere