PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE"

Transkript

1 PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika kunne bruges til at identificere hvilke grise, der var i risiko for at dø i forskellige perioder i løbet af diegivningsperioden. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING VIVI AARESTRUP MOUSTSEN JANNI HALES PEDERSEN UDGIVET: 17. FEBRUAR 2012 Dyregruppe: Fagområde: Diegivende søer og pattegrise Stalde og Miljø Sammendrag Pattegrises fysiske karakteristika ved fødsel, bl.a. vægt, længde og kropsbygning, havde indflydelse på pattegrisenes overlevelse frem til fravænning. Hvor meget af forskellene på overlevende og døde grise de enkelte karakteristika kunne forklare afhang imidlertid af, hvilke faser af diegivningsperioden der var tale om, og dermed ved hvilken alder grisene døde. Udvikling og implementering af farestier til løse søer er en udfordring, idet der er risiko for en højere pattegrisedødelighed end i traditionelle kassestier. For at kunne tage hånd om de grise, der er i risiko for at dø, er det vigtigt, at disse kan identificeres på et tidligt tidspunkt. Det blev derfor undersøgt, hvorvidt pattegrisenes fysiske karakteristika ved fødsel kan bruges som indikatorer for overlevelse fra fødsel til fravænning i stier til løse farende og diegivende søer. I alt indgik grise fra 203 kuld i afprøvningen. Alle grise blev ved fødsel øremærket, og der blev registreret vægt, længde, køn samt grad af underudvikling. Heraf kunne der beregnes indekser for kropsbygning (body mass index og ponderal index) samt grisens relative vægt i forhold til kuldet. For 1

2 søerne blev kuldnummer og kuldstørrelse registreret, og det blev noteret, hvorvidt søerne havde fået faringshjælp, og hvorvidt soen på dag to havde rektaltemperatur over 38 C. Ydermere blev drægtighedslængden beregnet. Resultaterne viste, at pattegrisenes individuelle fysiske karakteristika, bl.a. fødselsvægt, body mass index og køn, kunne bruges til at forklare forskelle mellem overlevende grise og de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden. Derudover var der forskel på fysiske karakteristika ved de grise, der døde i løbet af dag 0-1 og de grise, der døde i perioden fra dag 2 til dag 26 efter fødsel. Ligeledes var der forskel på de fysiske karakteristika ved grise, der døde dag 0-1 og de dødfødte. Ud over, at grise, der døde dag 0-1, og grise, der døde dag 2-26, var forskellige, var begge grupper desuden forskellige fra de overlevende grise. Det betød, at der ved fødsel kunne identificeres nogle risikoparametre, som indikerede, at den enkelte gris efterfølgende ville være i øget risiko for at dø. TILSKUD Projektet er gennemført som en del af et specialeprojekt ved Institut for Produktionsdyr og Heste, KU-LIFE. Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/67 samt journalnr.: 3663-D Baggrund En af udfordringerne ved at udvikle og implementere farestier til løsgående diegivende søer i Danmark er, at der, i forhold til traditionelle kassestier, er en øget risiko for en højere pattegrisedødelighed i diegivningsperioden [1]. En øget dødelighed er en uønsket konsekvens, der har stor betydning, både velfærdsmæssigt og økonomisk. Undersøgelser, der har rapporteret ensartede niveauer af dødelighed i løsdriftstier og kassestier, har dels inkluderet for få søer til at udtale sig om niveauer af dødelighed [2], og dels har de haft en markant lavere kuldstørrelse [3] end de 14,5 levendefødte grise, der fødes i danske besætninger [4]. Den høje kuldstørrelse i danske sobesætninger er medvirkende til, at produktiviteten og dermed branchens konkurrenceevne opretholdes. Uanset opstaldningsform og management kan den individuelle pattegris have større eller mindre chancer for at overleve. Fokus på pattegrisene og identifikation af grise, der har en høj risiko for at dø, kan bidrage til løsningsmuligheder, som kan anvendes i eksisterende og nye systemer. Grise med lav fødselsvægt har større risiko for at dø, fordi de har en større overflade i forhold til deres vægt og derfor er mere udsatte for afkøling [5]. Derudover forventes det, at de er svagere i konkurrencen om patterne. Udenlandske studier har imidlertid vist, at andre karakteristika, såsom body mass index (BMI = vægt/længde 2 ) og ponderal index (PI = vægt/længde 3 ), som begge er udtryk for kropsbygning, muligvis også har betydning i forhold til dødelighed [6], [7]. Der er derfor behov for at undersøge disse parametres indflydelse nærmere. Ligeledes har det vist sig, at selvom søerne er 2

3 fodret tilstrækkeligt i drægtighedsperioden (jf. danske normer) kan enkelte pattegrise være i underskud af næring i fostertilstanden og som følge deraf være underudviklede ved fødsel. Det er uvist, hvorfor enkelte fostre tilsyneladende ikke får tilstrækkeligt med næring, men konsekvensen er bl.a., at de ikke gennemgår et normalt udviklingsforløb. Underudvikling medfører ofte en højere dødelighed og en lavere tilvækst sammenlignet med pattegrise, der har gennemgået et normalt udviklingsforløb som fostre. Det har imidlertid vist sig, at underudviklede grise udviser nogle genkendelige karakteristika ved fødsel, som kan bruges til at identificere disse risikogrise [8]. Formål Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvorvidt individuelle fysiske karakteristika ved pattegrise født i løsdriftsstier påvirkede grisenes overlevelse frem til fravænning. De fysiske karakteristika, der blev undersøgt, var fødselsvægt, længde, kropsbygning (body mass index og ponderal index), grad af underudvikling, relativ fødselsvægt samt køn. Identifikation af risikogrise ved fødsel vil kunne anvendes til at målrette indsatsen overfor de enkelte grise og derved forbedre overlevelsen. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en produktionsbesætning med årssøer og løsgående søer i både løbe-, drægtigheds- og farestald. Farestalden var diffust ventileret med en rumtemperatur på C. Søerne blev indsat i farestalden en uge før forventet faring, og faringerne fandt sted hver tredje uge i hold af søer. Farestierne (Figur 1) var 4,6 m 2 og var indrettet med pattegrisehulen i hjørnet mod inspektionsgangen så grisene kunne håndteres fra gangen, når hulen blev lukket af. Gulvet i hulen bestod af en gummimåtte, og i overdækningen var der monteret en varmelampe. Lampen var tændt i de første 3-7 dage efter faring, og der blev strøet træmel i hulen de første dage efter faring. Der var friholderbøjler på tre af stiens sider, og foran hulen var der seks fingre, så soen ikke kunne få hovedet ind i hulen. Før faring blev der udfodret to gange om dagen, og efter faring steg antallet af udfodringer til fire gange pr. dag. Ved de første to fodringer af soen efter faring blev pattegrisene lukket inde i hulerne. Foderblandingen indeholdt 1,09 FE pr. kg og 7,47 g. ford. Lysin pr. kg. Søerne blev fodret efter danske anbefalinger med samme foderblanding i hele den periode, de var i farestalden. Søerne blev tildelt 4 FE pr. dag inden faring og blev nedjusteret til 2 FE omkring faring. Efter faringen blev søerne sat op i foder således, at de blev tildelt 4 FE pr. dag på dag to. Herefter blev der øget med 1 FE pr. dag i tre dage og med 0,5 FE pr. dag i to dage således, at søerne nåede 8 FE pr. dag på dag syv efter faring. I de resterende uger af diegivningsperioden blev rationen øget med 0,5 FE hver anden dag, hvis soen havde tømt krybben. Besætningens egne rutiner i forbindelse med faring og i løbet af diegivningsperioden fortsatte uændret i hele afprøvningsperioden. I løbet af det første døgn efter fødsel blev tørre navlestrenge klippet af, og der blev sat et stykke plaster på bugen af grisene for at mindske risikoen for navlebrok. Desuden fik 3

4 gyltekuld slebet tænder. På dag fire blev alle grise injiceret med jerntilskud, hangrise blev kastreret, og der blev kuperet haler grundet problemer med halebid i aftagerbesætningen. Kuldudjævning blev foretaget, når grisene var mindst 12 timer gamle for at sikre, at alle grise havde fået råmælk. Medmindre der ikke var funktionelle patter nok, blev kuld ved førstekuldssøer som hovedregel udjævnet til 15 grise pr. kuld, mens der ved de resterende søer blev udjævnet til 14 grise pr. kuld. Pattegrise, der var syge, eller af andre årsager blev vurderet ikke at være i stand til at overleve til fravænning, blev aflivet. Metalspalter Gang Vand Foder Pattegrisehule Plastikspalter Overdækning Varmelampe Horisontale bøjler 2.7 m Farebøjler 1.7 m Figur 1. Skitse og foto af farestien Registreringer Faringsdatoen blev registreret, og faringsdagen blev benævnt dag 0. Alle pattegrise i et kuld blev registreret og mærket med et individuelt id-nummer efter faring og inden kuldudjævning. Alle grisene blev vejet individuelt, længden fra nakke til halerod blev målt, og kønnet blev noteret. Hovedformen på alle grisene blev vurderet, som et udtryk for, om grisene var fuldt udviklede ved fødsel, eller om de havde gennemgået et unormalt vækstforløb i fosterperioden (Intra Uterine Growth Retardation (IUGR)). Der blev anvendt tre kriterier ved vurdering af hovedform ([8]: a) Stejl, delfin-lignende pande, b) øjne der bulede ud og c) lodrette rynker i mundvigen. Hvis ingen af tegnene var til stede, blev grisen klassificeret som normal (score 1). Hvis grisen havde et eller to af tegnene blev den klassificeret som lidt IUGR (score 2), og var alle tre tegn til stede, blev den klassificeret som IUGR (score 3) (Tabel 1). For søerne blev der registreret kuldstørrelse samt kuldnummer, og det blev noteret, hvorvidt soen havde fået faringshjælp. Alle søer fik målt temperatur de første to-tre dage efter faring, og søer med over 38 C på dag to blev behandlet med antibiotika. På baggrund af faringsdatoen og datoen for første løbning blev søernes drægtighedslængde beregnet. 4

5 Tabel 1. Beskrivelse af de tre IUGR-kategorier samt illustration af tegn på underudvikling. IUGR kategori Beskrivelse Normalt udviklet pattegris Hovedform score 1 Udviser ingen tegn på underudvikling. Lidt underudviklet pattegris Hovedform score 2 Udviser kun et eller to af tre tegn på underudvikling: a) Stejl, delfin-lignende pande b) Øjne, der buler ud c) Lodrette rynker i mundvigen Underudviklet pattegris Hovedform score 3 Udviser alle tre tegn på underudvikling: a) Stejl, delfin-lignende pande b) Øjne, der buler ud c) Lodrette rynker i mundvigen 5

6 På baggrund af registreringerne blev der udregnet en relativ vægt for hver gris, som illustrerede, hvor meget den enkelte gris afveg fra kuldets gennemsnitsvægt (relativ vægt = procentvis afvigelse fra kuldets gennemsnitsvægt). Derudover blev der udregnet et body mass index (BMI = vægt/længde 2 ) og et ponderal index (PI = vægt/længde 3 ) for hver pattegris. Både BMI og PI bruges i human medicin og relateres ofte til kroppens fedtprocent, men fordi menneskekroppens proportioner og fedtprocent er forskelligt for spædbørn og voksne, er BMI og PI ikke lige velegnede som udtryk for kropsbygningen. Hvor BMI primært kan bruges til at udtale sig om voksnes kropsbygning, er PI brugbart både til spædbørn og voksne. Begge indekser kan anvendes på pattegrise til at udtrykke, hvor meget (muskel)masse grisen har i forhold til sin længde. BMI er både korreleret med fedtprocent og kødprocent. Da pattegrise har en meget lav fedtprocent, er BMI sandsynligvis ikke et udtryk for, hvor meget fedt pattegrisen har i kroppen, men derimod hvor meget muskelmasse den har i kroppen. Alle døde pattegrise blev samlet og transporteret til Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup, hvor de blev obduceret af den samme person. Dødfødte grise blev bestemt ved at teste, om lungerne kunne flyde i vand. Hvis lungerne flød i vand, blev grisen registreret som levendefødt og kunne lungerne ikke flyde, blev grisen registreret som dødfødt. For levendefødte grise blev der desuden registreret maveindhold ( tom, <halv fyldt, >halv fyldt eller fuld ) samt eventuelle væskedannelser under huden som tegn på klemning. Der blev defineret fem forskellige årsager til, at pattegrisene døde (Tabel 2). Formålet med obduktionen var at fastslå, hvilken af de fem årsager, der var den egentlige dødsårsag. Som eksempel blev en pattegris med væskedannelse under huden og tom mave, registreret som død af klemning, da det var klemningen, som forårsagede, at grisen døde. Tabel 2. Dødsårsager anvendt ved obduktion af pattegrise. Dødsårsag Dødfødt Klemt Svag Sult Andet Beskrivelse Lungevæv kunne ikke flyde i vand Tydelige tegn på traume og/eller væskedannelser under huden Ingen tegn på indtagelse af råmælk eller aflivet af personalet (f.eks. svømmere) Ingen tegn på klemt eller svag. Gris var udsultet, havde tom mave samt meget lidt indhold i tarme Grise, der havde tydelige tegn på sygdom eller brok, blev aflivet af personalet, eller grise der ikke kunne klassificeres på obduktionstidspunktet (f.eks. blevet bidt i eller gået i forrådnelse) Statistisk analyse Data blev analyseret i SAS version 9.2 vha. procedurerne MEANS, FREQ og GENMOD. Der blev defineret tre hovedgrupper, hvor den enkelte gris var forsøgsenheden: Overlevende, Døde i diegivningsperioden samt Dødfødte. Døde i diegivningsperioden blev desuden opdelt i to undergrupper Sent døde (døde dag 2-26) og Tidligt døde (døde dag 0-1). Aldersgrænsen (dag 1) mellem de to grupper blev sat dels for at adskille de grise, der døde i faringsdøgnet og i det tidsrum, hvor der muligvis ikke var observation med søerne og pattegrisene, fra de grise, der døde efter, at 6

7 personalet havde observeret soen og grisene efter faring. Derudover var der kun registreret dato for faringen og ikke eksakt tidspunkt, hvorfor Tidligt døde både inkluderer grise, der kun er få timer gamle og grise, der er over 24 timer gamle. Først på dag to var der sikkerhed for at grisen havde levet minimum et helt døgn, og inddelingen ved dag et gav desuden de bedst balancerede grupper (Tabel 3). Ud over grupperne med gris som forsøgsenhed blev der defineret to grupper, hvor kuldet var forsøgsenheden - Kuld med lav dødelighed (0-2 døde af totalfødte grise) og Kuld med høj dødelighed (3 eller flere døde af totalfødte grise) (Tabel 3). Tabel 3. Beskrivelse af kriterier for opdeling af datasæt i grupper. Gruppe Niveau Beskrivelse Antal Overlevende Gris Grise der overlevede til fravænning 2554 Døde i diegivning Levendefødte grise der døde i løbet af diegivningsperioden 518 Sent døde Levendefødte grise der døde indenfor dag Tidlig døde Levendefødte grise der døde indenfor dag Dødfødte Dødfødte grise 254 Kuld med lav dødelighed Kuld Kuld med 2 døde grise i løbet af diegivningsperioden 118 Kuld med høj dødelighed Kuld med >2 døde grise i løbet af diegivningsperioden 85 Der var en stærk korrelation mellem mange af de målte og beregnede variable, og forskellene mellem grupper blev derfor fundet ved at se på variablenes forklaringsgrad (AIC-værdi). Alle variable blev først inkluderet enkeltvist i de respektive modeller, og derefter blev flere variable (en efter en) inkluderet for at opnå den højest mulige forklaringsgrad. Den kombination af variable, der gav den højeste forklaringsgrad, var den bedst mulige beskrivelse af forskellene mellem to grupper. Forklaringsgraden af alle variable, både variable relateret til pattegrisene og til soen, blev undersøgt i analyserne (Tabel 4). Tabel 4. Variable der blev undersøgt i analyserne Variable relateret til pattegrisen Variable relateret til soen Vægt Kuldnummer (1-2, 3, 4-6) Længde Kuldstørrelse Relativ vægt i kuldet Drægtighedslængde (<116, 116 eller >116) BMI Faringshjælp (ja, nej) PI Temperatur dag 2 efter faring ( 38 C, >38 C) Grad af underudvikling (IUGR = 1, 2, 3) Køn (hangris, sogris) Data blev analyseret i forhold til, om de fysiske karakteristika kunne beskrive forskelle mellem grupper ved at sammenligne grupperne to og to: 7

8 Grise, der overlevede til fravænning vs. levendefødte grise, der døde i løbet af diegivningsperioden Levendefødte grise, der døde tidligt (dag 0-1) vs. levendefødte grise, der døde senere (dag 2-26) Levendefødte grise, der døde tidligt vs. dødfødte grise Grise, der overlevede til fravænning vs. tidligt døde grise (dag 0-1) Grise, der overlevede til fravænning vs. sent døde grise (dag 2-26) Kuld med høj dødelighed blev vs. kuld med lav dødelighed Ud fra ovenstående sammenligninger fremkom en model, der beskrev forskellene mellem de to sammenlignede grupper. I resultatafsnittet er der for hver sammenligning beskrevet, hvilke variable der indgik i den model, der forklarede forskellene mellem de to sammenlignede grupper, og for hver af disse variable er angivet middelværdi og standard error. Resultater og diskussion De 203 søer fødte grise, hvoraf de 256, hvilket svarer til 1,3 grise pr. kuld (7,5 %), var dødfødte. Herudover døde 518 i løbet af diegivningsperioden, og det resulterede i en pattegrisedødelighed blandt levendefødte grise på 2,6 grise pr. kuld (16,5 %) og en total dødelighed på 3,8 grise pr. kuld (22,7 %). Den gennemsnitlige kuldstørrelse var på 16,7 ± 0,2 totalfødte og 15,4 ± 0,2 levendefødte. Produktionsniveauet i afprøvningen var dermed sammenligneligt med det gennemsnitlige niveau af total- og levendefødte grise i Danmark [4]. Dødsårsager Hovedparten af de døde grise døde indenfor de første levedøgn (Figur 4). Dette er et velkendt billede, både i løsdriftsstier og i kassestier, idet dødeligheden uanset stitype er højest den første uge efter faring [9]. Især på faringsdagen og den første dag efter faring døde mange grise, hvilket også er illustreret ved, at 56 % af de levendefødte grise, der døde i løbet af diegivningsperioden, var tidligt døde, dvs. døde på dag 0-1 efter faring. Antal grise Dage efter faring Figur 4. Alder på levendefødte pattegrise, der døde i løbet af diegivningsperioden. 8

9 Den primære dødsårsag blandt levendefødte var klemt, efterfulgt af svag blandt de tidligt døde og andet blandt de sent døde (Figur 5). I alt var klemning den ultimative dødsårsag i 60 % af tilfældene, og 69 % af de døde grise havde begrænset eller ingenting i maven ( halv fyldt eller tom ). Især tidligt døde grise viste tegn på manglende næring, idet 79 % af de tidligt døde enten havde begrænset maveindhold eller helt tomme maver. Ligeledes viste 56 % af de sent døde tegn på sult, idet de havde begrænset maveindhold. Det er imidlertid værd at bemærke, at 44 % af de sent døde grise ikke umiddelbart viste tegn på sult. Resultaterne for maveindholdet viste således, at selvom andelen af døde grise, der døde af sult kun var 1 %, havde en stor andel af grisene tomme maver, da de døde. Det er derfor sandsynligt, at sult var medvirkende til, at grisene døde. Antal grise Klemt Svag Sult Andet Klemt Svag Sult Andet Død dag 0-1 Død dag 2-26 Tom <halv fyldt >halv fyldt Fuld Figur 5. Dødsårsager og maveindhold på levendefødte pattegrise der døde dag 0-1 eller dag Resultaterne i forhold til dødsårsager og andelen af klemte grise i denne afprøvning var sammenlignelige med resultaterne fra andre studier af pattegrisedødelighed i løsdriftssystemer [10], men der var også forskelle. I denne afprøvning døde en stor del af pattegrisene, fordi de var svage, og svage grise blev ofte aflivet af personalet, fordi det blev vurderet, at grisen ikke var i stand til at overleve til fravænning. Obduktionerne viste efterfølgende, at hovedparten af svage grise ikke havde noget i maven, hvilket indikerer, at grisene kunne have været døde af sult, hvis ikke personalet havde grebet ind og aflivet grisene. Dette forklarer også, hvorfor andelen af grise, der døde af sult i denne afprøvning, var så lille. Andre undersøgelser [10] har fundet en større andel grise, der døde af sult, og var grisene i denne afprøvning ikke blevet aflivet/klemt af soen, havde andelen af grise, der døde af sult sandsynligvis være større. Endvidere tyder resultaterne på, at svage grise var svage, fordi de var sultne, og selvom sult ikke var den ultimative dødsårsag, var det i høj grad medvirkende til, at grisene døde. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at pattegrisene får tilstrækkeligt med næring, især i de første dage efter faring. Gruppernes fysiske karakteristika Hver gruppe ( Overlevende, Død dag 2-26, Død dag 0-1, Dødfødt ) blev beskrevet ud fra middelværdierne af de fundne karakteristika ved pattegrisene (Tabel 5). I de efterfølgende 9

10 sammenligninger af grupperne viste det sig, hvilke karakteristika, der bedst forklarede forskelle mellem grupperne. Tabel 5. Beskrivelse af grupperne vha. de fysiske karakteristika. Alle værdier er angivet som middelværdier ± SE Overlevende n = 2554 Død dag 2-26 n = 227 Død dag 0-1 n = 291 Dødfødt n = 254 Fødselsvægt, kg 1,5 ± 0,01 1,2 ± 0,02 1,0 ± 0,02 1,1 ± 0,02 Længde, cm 24,6 ± 0,04 23,4 ± 0,2 23,2 ± 0,2 24,3 ± 0,2 Body mass index, kg/cm 2 23,7 ± 0,1 22,0 ± 0,2 18,5 ± 0,2 18,3 ± 0,2 Ponderal index, kg/cm 3 96,9 ± 0,3 94,4 ± 1,0 79,9 ± 0,9 75,9 ± 0,8 Relativ vægt, % 4,8 ± 0,4-8,2 ± 1,4-19,4 ± 1,5-16,5 ± 1,6 IUGR-score 1,17 ± 0,01 1,34 ± 0,03 1,47 ± 0,04 1,27 ± 0,03 Andel hangrise, % 51,1 ± 1,0 58,6 ± 3,3 56,0 ± 3,0 52,8 ± 3,1 Fødte grise, stk/kuld 17,2 ± 0,1 17,7 ± 0,2 18,6 ± 0,2 18,6 ± 0,2 Kuldnummer 3,0 ± 0,02 2,7 ± 0,1 2,8 ± 0,1 3,1 ± 0,1 Drægtighedslængde, dage 116,5 ± 0,02 116,3 ± 0,1 116,4 ± 0,1 116,4 ± 0,1 Søer der fik faringshjælp, % 64,8 ± 1,0 65,6 ± 3,2 64,3 ± 2,8 71,9 ± 2,8 Søer med øget temp. dag 2, % 71,1 ± 0,9 68,3 ± 3,1 67,0 ± 2,8 79,3 ± 2,5 Overlevende vs. Døde i diegivningen De overlevende grise adskilte sig fra de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden. Forskellene mellem de to grupper kunne bedst beskrives vha. BMI (P < 0,001), køn (P < 0,001) og kuldnummer (P = 0,016) (Tabel 6). De overlevende grise havde et højere BMI end de grise, der døde i diegivningsperioden, hvilket betyder, at det ikke var uvæsentligt, hvor meget vægt grisen havde i forhold til sin længde. Risikoen for at dø var signifikant mindre for sogrise end for hangrise (P < 0,001), og kuldnummer havde betydning for risikoen for at dø. Grise, der var født af første eller andenkuldssøer, havde større risiko for at dø end grise, der var født af tredjekuldssøer (P = 0,002) eller ældre søer (P = 0,012). Tabel 6. Karakteristika, der beskrev forskelle på overlevende grise (n = 2554) og grise, der døde i løbet af diegivningsperioden (n = 518). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle på grupper Overlevende Døde i diegivningen BMI, kg/cm 2 23,7 ± 0,1 20,0 ± 0,2 Køn (andel hangrise, %) 51,1 ± 1,0 57,1 ± 2,2 Kuldnummer 3,0 ± 0,02 2,78 ± 0,1 10

11 Resultaterne fra denne afprøvning viste således, at BMI kunne bruges som indikator for grisenes risiko for at dø. Andre undersøgelser har vist, at pattegrisenes overlevelse i traditionelle, indendørs kassestier ikke var influeret af BMI, mens overlevelsen i udendørs systemer var påvirket af BMI [6], [7]. Umiddelbart lader det derfor til, at BMI har indflydelse på grisenes risiko for at dø i systemer uden bokse. Dette hænger muligvis sammen med, at grisenes overlevelse i systemer uden boks i højere grad afhænger af, hvorvidt den enkelte gris har reserver nok ved fødslen, og hvorvidt den er i stand til at modstå de udfordringer, der er for en nyfødt pattegris. Det skal imidlertid påpeges, at der i de nævnte undersøgelser indgik langt færre kuld, og dermed langt færre pattegrise, end i denne afprøvning. Da grisenes BMI kan være påvirket af en effekt af kuld, er det muligt, at resultaterne i de udenlandske undersøgelser ville se anderledes ud, hvis de havde inkluderet et større antal dyr og/eller kuld med totalfødte på niveau med nærværende afprøvning. BMI er tidligere blevet anvendt som måleparameter på pattegrise i flere undersøgelser. Det er imidlertid uvist, hvad BMI helt præcist udtrykker ved en pattegris, og hvordan BMI kan påvirkes. Det er vist, at en øget kuldstørrelse påvirker grisenes gennemsnitlige fødselsvægt, hvorfor der muligvis også er en sammenhæng mellem kuldstørrelse og BMI. Ligeledes er der en mulig sammenhæng mellem drægtighedslængden og pattegrisenes BMI, idet grisene tager meget på i vægt i de sidste dage af drægtigheden, men ikke vokser ret meget i længden [14]. Hangrises øgede risiko for at dø er dokumenteret i andre undersøgelser [11]. Der er imidlertid ikke foretaget ret mange undersøgelser af, hvorfor hangrisene er i øget risiko for at dø, og derfor er der heller ingen løsninger på problemet. Hangrise er ofte tungere ved fødsel, og dette eliminerer en del af den øgede risiko [11]. Der er dog behov for at undersøge, om hangrises risiko kan mindskes således, at overlevelsen forbedres. Indtil det kan præciseres, hvorfor hangrise har øget risiko for at dø, og hvordan det kan afhjælpes, bør der, i de rutiner der udføres, som f.eks. kastration og flytninger mellem søer, være fokus på, at hangrise kan have sværere ved at klare sig end sogrise. Der blev ikke undersøgt for sammenhænge mellem kastration og dødelighed i denne afprøvning, og derfor er det uvist, om kastration har påvirket dødeligheden. Hvis kastration af hangrisene påvirkede dødeligheden, kunne det imidlertid forventes, at der havde været en øget dødelighed blandt hangrise i perioden efter kastration, og dette var ikke tilfældet. Grisene havde i denne afprøvning en øget risiko for at dø, hvis de var født af yngre søer. Dette billede stemmer ikke overens med tidligere resultater, der har vist, at risikoen for at dø steg i takt med, at kuldnummeret steg [10], [11], [12]. Det kan have påvirket resultaterne, at kuldnumrene blev grupperet (1-2, 3, 4-6). Ligeledes kan søernes opstaldning i drægtighedsperioden også have påvirket resultaterne, idet de yngre søer havde begrænset erfaring med at være individuelt opstaldet. For at være i stand til at give konkrete forklaringer på effekten af kuldnummer er der imidlertid behov for yderligere undersøgelser. 11

12 Sent døde vs. Tidligt døde De grise, der døde mellem dag 2 og 26, adskilte sig fra grisene, der døde indenfor dag 0-1 (Tabel 7). Forskellene kunne bedst beskrives vha. fødselsvægt (P = 0,007), BMI (P < 0,001) samt IUGR-score (P= 0,04). De sent døde var tungere ved fødsel, havde et højere BMI og en lavere grad af underudvikling. Hvis en gris viste tegn på underudvikling (IUGR-score 2 og 3), steg risikoen for at dø tidligt i forhold til en gris, der ikke viste tegn på underudvikling (IUGR-score 1) (P = 0,036). Tabel 7. Karakteristika der beskrev forskelle på sent døde grise (n = 227) og tidligt døde grise (n = 291). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Sent døde Tidligt døde BMI, kg/cm 2 22,0 ± 0,2 18,5 ± 0,2 Fødselsvægt, kg 1,2 ± 0,02 1,0 ± 0,02 IUGR-score 1,34 ± 0,03 1,47 ± 0,04 Figur 6 illustrerer, hvordan de sent døde grise ikke kun var tungere ved fødsel end de tidligt døde grise, men også at de havde et højere BMI til enhver given fødselsvægt end de grise, der døde tidligt. I det foregående afsnit blev det beskrevet, at et højere BMI mindskede grisenes risiko for at dø i diegivningen. Resultaterne i denne sammenligning af de to grupper af grise, der døde i diegivningen viste igen, at et højere BMI øgede grisenes chancer for at klare sig i længere tid. Idet der var tale om to grupper af døde grise, garanterede et højere BMI ikke overlevelse, men et øget BMI kan medvirke til, at grisene overlever den mest risikofyldte periode omkring faringen. Der er ikke tidligere foretaget sammenligninger af, hvorvidt der var forskel på grise, der døde hhv. tidligt og senere i diegivningsperioden. Resultaterne fra denne afprøvning viser imidlertid, at det ikke er de samme grise, der skal være fokus på de første par dage efter faring og senere i diegivningsperioden. Det var tydeligt, at grise, der viste tegn på underudvikling, havde stor risiko for at dø indenfor de første dage. Underudviklede grise er i tidligere undersøgelser defineret alene på baggrund af fødselsvægt og dermed som værende meget små grise, hvilket betyder, at de er mere udsatte for afkøling og kuldestress og dårligere til at konkurrere ved yveret. I denne afprøvning blev de underudviklede grise fundet ved at se på tre bestemte træk ved grisens hoved. Det viste sig, at selvom der var en klar overvægt af små grise, der var underudviklede, var der også større grise (>1 kg), der viste tegn på underudvikling. Ligeledes var der små grise, der ikke viste tegn på underudvikling. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem grisens vægt og graden af underudvikling, og det er derfor vigtigt at holde sig disse tegn på underudvikling for øje, så man kan finde (og håndtere) disse grise hurtigst muligt efter fødsel. 12

13 Tidlig død Sen død Figur 6. Body mass index (BMI) i forhold til fødselsvægt (VGT0) for grise der døde indenfor dag 0-1 (sort) og indenfor dag 2-26 (grå). Tidligt døde vs. Dødfødte Forskellene mellem de grise, der døde indenfor dag 0-1 og de dødfødte grise, kunne beskrives vha. grisenes relative vægt (P < 0,001), længde (P < 0,001), temperatur dag 2 (P = 0,001) og drægtighedslængde (P = 0,008) (Tabel 8). Både dødfødte grise og tidligt døde grise vejede mindre end kuldgennemsnittet, men de tidligt døde afveg mere fra kuldets gennemsnitsvægt end de dødfødte. De tidligt døde grise var desuden kortere, og der var en større andel af de tidligt døde, der var født efter en kort drægtighedsperiode i forhold til andelen af de dødfødte (tidligt døde: 26 %, dødfødte: 18 %). Derudover var en større andel af de tidligt døde født af søer, der ikke havde øget temperatur dag to efter faring (tidligt døde: 67 %, dødfødte: 80 %). Tabel 8. Karakteristika der beskrev forskelle på tidligt døde grise (n = 291) og dødfødte grise (n = 254). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Tidligt døde Dødfødte Relativ fødselsvægt, % -19,4 ± 1,5-16,5 ± 1,6 Længde, cm 23,2 ± 0,2 24,3 ± 0,2 Temperatur dag 2 (andel søer, %) 67,0 ± 2,8 79,3 ± 2,5 Drægtighedslængde, dage 116,4 ± 0,1 116,4 ± 0,1 Sammenhængen mellem grisenes risiko for at være dødfødt, og det, at soen havde øget temperatur på dag to, illustrerer, at soens tilstand muligvis påvirker faringen og dermed grisene. Selvom formålet med denne afprøvning var at finde karakteristika, der kunne indikere grisens efterfølgende risiko for at dø, og soens temperatur på dag to ikke er et karakteristika ved pattegrisene, er det en parameter, som umiddelbart vil kunne inddrages i det daglige arbejde i farestalden. Det kan derfor være relevant at undersøge denne sammenhæng nærmere. 13

14 Resultaterne viste, at drægtighedslængden forklarede nogle af forskellene på tidlig døde grise og dødfødte grise. Dette er sandsynligvis et udtryk for, at drægtighedslængden påvirker den individuelle gris. Som tidligere nævnt tager grisene meget på i vægt i de sidste dage af drægtigheden, mens de ikke vokser ret meget i længden [13]. En kortere drægtighed medfører derfor, at grisene er mindre og har et lavere BMI end grise, der fødes efter en længere drægtighed, og især for de mindste grise i et kuld kan det derfor være svært at overleve de første dage, hvor risikoen for at dø samtidig er størst. Resultaterne viste således, at de tidligt døde ikke udviste de samme karakteristika som de dødfødte grise, og at risikoen for at dø tidligt efter fødsel i forhold til at være dødfødt, sandsynligvis er påvirket af grisens udvikling under drægtigheden, mens risikoen for at være dødfødt i højere grad er relateret til faringsforløbet. Overlevende vs. Sent døde I de tidligere sammenligninger blev det slået fast, at de overlevende grise var forskellige fra de grise, der døde i diegivningsperioden, og at de grise, der døde senere i perioden (dag 2-26), var forskellige fra de grise, der døde tidligt i perioden (dag 0-1). De to grupper af grise, der døde i diegivningsperioden, blev derfor hver især sammenlignet med de overlevende grise for derved at identificere de karakteristika, der adskilte den enkelte gruppe fra de overlevende. Forskellen mellem de overlevende grise og de grise, der døde sent, kunne beskrives vha. fødselsvægt (P < 0,001), køn (P = 0,004), kuldnummer (P = 0,009) samt drægtighedslængde (P = 0,011) (Tabel 9). De overlevende grise vejede ved fødsel mere end de grise, der døde dag 2-26 og igen havde hangrisene større risiko for at dø end sogrisene (P = 0,005). De overlevende grise var i højere grad født af ældre søer og var i højere grad født efter en længere drægtighed. Tabel 9. Karakteristika der beskrev forskelle på overlevende grise (n = 2554) og sent døde grise (n = 227). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Overlevende Sent døde Fødselsvægt, kg 1,5 ± 0,01 1,2 ± 0,02 Kuldnummer 3,0 ± 0,02 2,7 ± 0,1 Køn (andel hangrise, %) 51,1 ± 1,0 58,6 ± 3,3 Drægtighedslængde, dage 116,5 ± 0,02 116,3 ± 0,1 Adskillige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem fødselsvægt og overlevelse [11], [14]. Større grise er mindre udsat for afkøling og får derfor en bedre start på livet. Desuden er de mere konkurrencedygtige og har derfor nemmere ved at komme til patterne end de små grise. Får de mindre grise ikke opfyldt deres næringsbehov, er det sandsynligt, at de pga. sult vil opholde sig mere omkring soen, hvor de er mere udsat for ihjellægning [15]. Som illustreret i figur 5 var en stor del af de sent døde grise, døde som følge af klemning, men sult var en underliggende faktor i over halvdelen af tilfældene. De mindste grise bør således være i fokus i hele diegivningsperioden, og der bør være fokus på, at alle grise får tilstrækkelig med mælk, så de kun søger hen til soen, når diegivningerne 14

15 finder sted og ikke udsætter sig selv for en større risiko for ihjellægning ved at opholde sig omkring soen, når diegivningerne ikke finder sted. Som også tidligere angivet var hangrise i øget risiko for at dø. Kastration af hangrise foregår oftest i denne periode (dag 2-26). Der kunne ikke på baggrund af de indsamlede data analyseres for en effekt af kastration, hvorfor det ikke kan afgøres, om kastration påvirkede dødeligheden blandt hangrisene. Andre undersøgelser, hvor hangrisene ikke blev kastreret, har ligeledes fundet en øget dødelighed blandt hangrise [7], hvorfor det ikke nødvendigvis er kastration, der øger hangrisenes risiko. Resultaterne understreger imidlertid vigtigheden af, at kastrationsproceduren er optimeret, så denne ikke er medvirkende til yderligere at øge hangrisenes risiko for at dø. I sammenligningen af overlevende grise med grise, der døde i løbet af diegivningen, sås en effekt af kuldnummer, som også slog igennem, når der kun sås på de sent døde grise. Ydermere var der forskel i drægtighedslængden i mellem de to grupper. Hvor billedet i forhold til effekten af kuldnummer ser lidt anderledes ud i denne afprøvning i forhold til andre undersøgelser, er der enighed om, at en kortere drægtighed er negativt for overlevelsen [16]. Drægtighedslængden blev i denne afprøvning registreret vha. datoen for første løbning, og dette gav et brugbart grundlag for analysen. Ved hjælp af faringslister kan de søer, der farer før forventet, og dermed de grise, som efterfølgende er i risiko for at dø senere i diegivningen, identificeres. Grundet registreringsmetoden var der imidlertid ikke belæg for at analysere yderligere sammenhænge mellem drægtighedslængde og individuelle karakteristika ved pattegrisene. Drægtighedslængdens sammenhæng med eksempelvis vægt, længde, BMI, kuldstørrelse osv. bør derfor undersøges nærmere for at kunne vurdere drægtighedslængdens betydning for grisenes overlevelse. Overlevende vs. Tidligt døde Forskellen mellem de overlevende grise og de grise, der døde dag 0-1, kunne beskrives vha. BMI (P < 0,001), køn (P < 0,001), IUGR (P = 0,001) og kuldstørrelse (P = 0,005) (Tabel 10). De overlevende grise havde ved fødsel et højere BMI end de tidlig døde grise, og de overlevende var født i mindre kuld end de tidligt døde grise. Risikoen for at dø tidligt var, i tråd med de tidligere resultater, kun halvt så stor for sogrise i forhold til hangrise (P < 0,001), og grise, der viste tegn på underudvikling, havde større risiko for at dø tidligt end normale grise (P < 0,002 ). Tabel 10. Karakteristika der beskrev forskelle på overlevende grise (n = 2554) og tidligt døde grise (n = 291). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Overlevende Tidligt døde BMI, kg/cm 2 23,7 ± 0,1 18,5 ± 0,2 Køn (andel hangrise, %) 51,1 ± 1,0 56,0 ± 3,0 IUGR-score 1,17 ± 0,01 1,47 ± 0,04 Kuldstørrelse, totalfødte pr. kuld 17,2 ± 0,1 18,6 ± 0,2 15

16 At BMI forklarede forskelle mellem overlevende og tidligt døde grise, viser, at tynde grise havde øget risiko for at dø på dag 0-1 efter faring. I human medicin er BMI korreleret til fedtprocenten og bruges derfor til at udtale sig om personers over- eller undervægt. Det er usikkert, hvad BMI udtrykker ved en pattegris, idet de har en meget lav fedtprocent ved fødsel (2 %). BMI er imidlertid også korreleret til muskelmassen, og det er derfor muligt, at BMI udtrykker størrelsen på de energireserver, som grisene er født med. Grise, der fødes med mindre muskelmasse og dermed en mindre glykogenpulje, vil være mere afhængige af at skulle optage næring hurtigt og er mere udsat for at dø, fordi de har færre ressourcer at tære på. Ydermere er der en mulig sammenhæng mellem BMI og kropstemperatur, således at grise med lav BMI er mere udsat for afkøling. Som også tidligere nævnt bør disse sammenhænge mellem BMI og kropsreserver undersøges yderligere for, at der kan konkluderes på, hvorfor BMI tilsyneladende har en stor betydning for grisenes overlevelse. Adskillige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem øget kuldstørrelse og øget dødelighed [11], [18]. Resultaterne fra denne afprøvning viser, at kuldstørrelse er med til at forklare forskellen mellem tidligt døde og overlevende, og at det derfor er i den tidlige periode, der skal være fokus på grise i store kuld. Kuldstørrelsen påvirker grisenes fødselsvægt, hvorfor det kunne forventes, at effekten af kuldstørrelse hænger sammen med, at grisene i større kuld har en mindre fødselsvægt. Havde fødselsvægten været afgørende for grisenes overlevelse, havde det imidlertid været denne variabel og ikke kuldstørrelse, der var inkluderet i modellen. Det kan derfor ikke afvises, at en del af effekten af kuldstørrelse hænger sammen med påvirkningen af fødselsvægt, men der er tilsyneladende andre forhold omkring kuldstørrelse, der gør, at denne variabel er mere forklarende end fødselsvægt i sig selv. Hvilke forhold der gør, at kuldstørrelse i sig selv bidrager med en øget forklaringsgrad kan ikke konkluderes ud fra dette materiale og bør derfor undersøges nærmere. Kuld med lav dødelighed vs. Kuld med høj dødelighed Forskellene mellem kuld med lav dødelighed ( 2 døde pattegrise i diegivningsperioden) og kuld med høj dødelighed (>2 døde pattegrise i løbet af diegivningsperioden) kunne forklares vha. kuldets gennemsnitlige BMI (P < 0,001), kuldstørrelse (P = 0,002) samt drægtighedslængde (P = 0,014) (Tabel 11). Tabel 11. Karakteristika der beskrev forskelle på kuld med lav dødelighed (n = 118) og kuld med høj dødelighed (n = 85). Værdier er angivet som middelværdi ± S.E. Variable der beskrev forskelle Kuld med lav dødelighed Kuld med høj dødelighed BMI, kg/cm 2 23,6 ± 0,2 22,0 ± 0,2 Kuldstørrelse, totalfødte pr. kuld 15,8 ± 0,3 18,1 ± 0,3 Drægtighedslængde, dage 116,7 ± 0,1 116,2 ± 0,1 Kuld med lav dødelighed havde, uanset drægtighedslængde, højere gennemsnitlig BMI end kuld med høj dødelighed, og der var færre fødte grise i kuld med lav dødelighed end i kuld med høj dødelighed. 16

17 Af kuld, der blev født efter mindre end 116 drægtighedsdage, blev 65 % klassificeret som kuld med høj dødelighed. Ud af de kuld, der blev født efter 116 eller flere drægtighedsdage, blev hhv. 38 % og 35 % klassificeret som kuld med høj dødelighed. Dette underbygger de tidligere resultater, der også indikerede, at en kort drægtighedslængde øgede grisenes risiko for at dø og vigtigheden af grisenes udvikling i løbet af drægtigheden understreges således endnu en gang. Kuld med lav dødelighed havde en lavere kuldstørrelse end kuld med høj dødelighed. Resultaterne bygger på den biologiske so, dvs. den so, der har født grisene, og alene det, at der er flere grise i et kuld, øger også risikoen for, at nogle af dem dør. Således kan en del af den øgede dødelighed skyldes, at der simpelthen er flere grise til rådighed. Ligeledes var risikoen for at dø størst på dag 0-1, hvilket vil sige, inden kuldudjævning blev foretaget, og hvor der ligeledes, grundet tilstedeværelsen af flere grise, vil være en højere risiko for, at en so eksempelvis lægger sig på en gris. For at drage mere eksakte konklusioner på, hvorvidt en øget kuldstørrelse påvirker dødeligheden i et helt kuld, bør forhold som kuldudjævning inddrages, da dette er et væsentligt forhold i spørgsmålet om pattegrisenes overlevelse og risiko for at dø. Konklusion Dødeligheden blandt pattegrise født i løsdriftssystemer viste sig at være influeret af pattegrisenes individuelle fysiske karakteristika. Enkelte variable forklarede flere forskelle mellem grupper end andre og var dermed bedre til at indikere overlevelse. I forhold til de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden, havde overlevende grise et højere BMI og var i højere grad sogrise samt født af ældre søer. Der var desuden forskel på de grise, der døde tidligt i diegivningsperioden (dag 0-1), og de grise, der døde sent i diegivningsperiode (dag 2-26), og de overlevende grise adskilte sig på forskellige punkter fra disse to grupper. Ligeledes var der forskel på de grise, der døde tidligt og de dødfødte, hvilket indikerer, at grise, der døde tidligt, ikke havde været i risiko for at dø under faringen. Resultaterne fra afprøvningen viste, at der ved fødsel kunne identificeres nogle risikoparametre, som indikerede, at den enkelte gris, eller grise fra det enkelte kuld, efterfølgende ville være i øget risiko for at dø. Fokus, og dermed handling, i de første dage omkring faring bør derfor være på de grise, der er tynde (lavt BMI), viser tegn på underudvikling, hangrise samt grise i store kuld. I den resterende periode indtil fravænning bør fokus være rettet mod grise, som har en lav fødselsvægt, er hangrise, er født af yngre søer (1.-2. kuld) og de grise, der er født efter en kortere drægtighed ( 116 dage). Resultaterne viste imidlertid også, at der var en del af de undersøgte karakteristika, der bør undersøges nærmere, eksempelvis BMI og drægtighedslængde. Ligeledes bør sammenhænge mellem de enkelte karakteristika samt mulighederne for påvirkning undersøges. Dette kan bidrage til, at der dels opnås en bedre forståelse af, hvilke pattegrise der kan karakteriseres som risikogrise, og dels, at der kommer fokus på nogle indsatsområder, hvormed pattegrisenes overlevelse kan forbedres. 17

18 Referencer [1] Justitsministeriet (2010): Arbejdsgrupperapport om Hold af Svin. [2] Pedersen, L.J., Berg, P., Jørgensen, G., Andersen, I.L. (2011): Neonatal piglet traits of importance for survival in crates and indoor pens. Journal of Animal Science, 89, pp [3] Weber, R., Keil, N.M., Fehr, M., Horat, R. (2009): Factors affecting piglet mortality in loose farrowing systems on commercial farms. Livestock Science, 124, pp [4] Vinther, J. (2010): Landsgennemsnit for produktiviteten i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion. [5] Herpin, P., Damon, M., Dividich, J. (2002): Development of thermoreguation and neonatal survival in pigs. Livestock Production Science, 78, pp [6] Baxter, E.M., Jarvis, S., D Eath, R.B., Ross, D.W., Robson, S.K., Farish, M., Nevison, I.M., Lawrence, A.B., Edwards, S.A. (2008): Investigating the behavioural and physiological indicators of neonatal survival in pigs. Theriogenology, 69, pp [7] Baxter, E.M., Jarvis, S., Sherwood, L., Robson, S.K., Ormandy, E., Farish, M., Smurthwaite, K.M., Roehe, R., Lawrence, A.B., Edwards, S.A. (2009): Indicators of piglet survival in an outdoor farrowing system. Livestock science, 124, pp [8] Cheveaux, E., Sacy, A., Le Treut, Y., Martineau, G. (2010): IntraUterine Growth Retardation (IUGR): morphological and behavioural description. Proceedings of the 21 st IPVS Congress, Vancouver, Canada, July [9] Moustsen, V.A., Pedersen, J.H., Nielsen, C.K., Brandt, P.B. (2011): Pattegrisedødelighed i produktionsbesætninger med farestier til løsgående søer. Erfaring nr. 1205, Videncenter for Svineproduktion. [10] Andersen, I.L., Naevdal, E., Bøe, K.E. (2011): Maternal investment, sibling competition, and offspring survival with increasing litter size and parity in pigs (Sus scrofa). Behavioural Ecology and Sociobiology, 65, pp [11] Roehe, R., Kalm, E. (2000): Estimation of genetic and environmental risk factors associated with preweaning mortality in piglets using generalized linear mixed models. Animal Science, 70, pp [12] Jarvis, S., D Eath, R.B., Fujita, K. (2005): Consistency of piglet crushing by sows. Animal Welfare, 14, pp [13] Pomeroy, R.W. (1960): Infertility and neonatal mortality in the sow. 3. Neonatal mortality and foetal development. Journal of Agricultural Science, 54, pp [14] Lende, T., Jager, D. (1991): Death risk and preweaning growth rate of piglets in relation to the within-litter weight distribution at birth. Livestock Production Science, 28, pp

19 [15] Weary, D.M., Pajor, E.A., Thompson, B.K., Fraser, D. (1996): Risky behaviour by piglets: a trade off between feeding and risk of mortality by maternal crushing. Animal behaviour, 51, pp [16] Rydhmer, L., Lundeheim, N., Canario, L. (2008): Genetic correlations between gestation length, piglet survival and early growth. Livestock Science, 115, pp [17] Pedersen, L.J., Jørgensen, E., Heiskanen, T., Damm, B.I. (2006): Early piglet mortality in loose-housed sows related to sow and piglet behaviour and to the progress of parturition. Applied Animal Behaviour Science, 96, pp Deltagere Teknikere: Erik Bach, Jens Martin Strager, Ernst Nielsen, Mogens Jacobsen, Helle Loft Hansen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

PATTEGRISDØDELIGHED I DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt DET JORDBRUGSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG SUNDHED PATTEGRISDØDELIGHED I DK MULIGHEDER FOR

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER.

LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER. & European Agricultural Fund for Rural Development LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER. RAPPORT 39 Når søer opstaldes i grupper i løbestalden, belastes nogle af søerne, ved at andre søer springer på dem. Opspringene

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer:

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer: Egebjerg avisen E G E B J E R G N Y H E D E R S O M M E R E N 2 014 w w w. e g e b j e r g. c o m Egebjerg præsenterer: Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! Det er mig en stor

Læs mere

Sprintomat Brugervejledning

Sprintomat Brugervejledning Sprintomat Brugervejledning Asger Andreasen Kjærgårdsvej 8 Grønbjerg 6971 Spjald 2014125822 info@gebaker.dk Sprintomat Brugervejledning Sprintomaten er anbefalet til at have op til 45 grise pr. Automat,

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP

BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE VED DIREKTØR NICOLAJ NØRGAARD TIRSDAG DEN 25. OKTOBER 2011 1 Indholdsfortegnelse Bevar

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere