OPP i statsligt bestillerperspektiv: med Projekt Rigsarkiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPP i statsligt bestillerperspektiv: med Projekt Rigsarkiv"

Transkript

1 55 KAPITEL 3 OPP i statsligt bestillerperspektiv: Erfaringerne med Projekt Rigsarkiv Carsten Jarlov, Bo Kobber Petersen, Bente Andersen og Pernille Bastrup Henriksen Frem mod 2008 skal staten etablere nye fælles magasinbygninger for Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland og Det Kongelige Bibliotek på den nuværende Godsbanegrund langs Kalvebod Brygge i København. Formålet er hurtigst muligt at sikre betryggende opbevaringsforhold for eksisterende og kommende offentlige arkivalier. Kulturministeriet, Statens Arkiver og Slots- og Ejendomsstyrelsen skal i fællesskab gennemføre projektet, som samtidig er et statsligt pilotprojekt for offentlig-private partnerskaber. Projekt Rigsarkiv er endnu ikke afsluttet, og pointer og konklusioner i dette kapitel kan derfor kun blive foreløbige. I skrivende stund er udbudsmaterialet således først ved at blive udarbejdet, og kapitlet vil derfor primært fokusere på de overvejelser, der er gjort, og det arbejde, der er udført, frem til nu. En grundlæggende erfaring, som vil fremgå af dette kapitel, er, at OPP adskiller sig så meget fra gængs byggeri og rummer en sådan kompleksitet, at der i staten er behov for en ikke ubetydelig centralisering af den nødvendige bestillerkompetence. Dette skal ske med sigte på at opsamle og videregive erfaringer med at afdække mulighederne for merværdi og de innovative løsninger i de konkrete OPP-projekter. I kapitlet beskrives udfordringer, læringspunkter og gevinster, der

2 56 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD indtil videre har vist sig i tilknytning til at forberede udbuddet af Projekt Rigsarkiv som OPP. Dette gøres ved først at skitsere baggrunden for Projekt Rigsarkiv som OPP, hvorefter de forudsætninger, som Projekt Rigsarkiv er underlagt i kraft af grund, lokalplan og ejerforhold, beskrives. I afsnittet Udfordringer bliver de væsentligste udfordringer i overgangen fra teori til praksis behandlet, mens OPP-konstruktionens partnerskab mellem bestiller og bruger samt med de private parter skildres i afsnittene Partnerskab mellem bestiller og bruger og Partnerskab med de private parter. Endelig afsluttes kapitlet med at konkludere på de væsentligste læringspunkter og erfaringer, som er gjort her ca. midtvejs i forløbet. Projekt Rigsarkiv som OPP-projekt Det nye Rigsarkiv har været længe undervejs. Grunden var byggemodnet og licitationen afholdt til et Rigsarkiv i Ørestaden, da der i december 2001 blev truffet beslutning om at stoppe projektet i Ørestaden. For en kort periode rykkede planerne om et nyt Rigsarkiv over Storebælt til Odense, men ideen om at placere Rigsarkivet i provinsen blev imidlertid skrinlagt allerede i sommeren Tredje og forhåbentlig endelige destination for Rigsarkivet er Godsbanegrunden i hjertet af København. Projektet er i forhold til Ørestadsprojektet slanket en del med henblik på at nedbringe prisen. Blandt andet forsynes arkivalierne med en unik stregkode og pakkes i kasser, så de kan placeres i højlagre, hvilket vil optimere pladsudnyttelsen betragteligt. Det er besluttet i første fase at lade publikumsfaciliteter og nærarkiver forblive på de nuværende adresser i Rigsdagsgården på Slotsholmen og på Jagtvej i København. En fase to, hvor de resterende dele af Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland flyttes med til Godsbanegrunden, er allerede forberedt i lokalplanen, men på nuværende tidspunkt ikke politisk besluttet. Placeringen af magasinbygningerne er imidlertid så tæt på læsesalene på Slotsholmen og Jagtvej, at transporten af arkivalier mellem magasinerne og læsesalene kan udføres hurtigt og effektivt. Også for Det Kongelige Bibliotek er dette et væsentligt argument, idet placeringen på Godsbanegrunden er ideel i forhold til levering af bøger til Det Kongelige Bibliotek (Den Sorte Diamant). Med ca besøgende på årsbasis er den centrale placering i forhold til offentlige transport-

3 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 57 midler og indfaldsveje yderligere velbegrundet, hvis fase to besluttes og publikumsfaciliteterne flyttes med. Det aktuelle Projekt Rigsarkiv dækker derfor over: Nye fælles magasinbygninger for Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland og i en årrække Det Kongelige Bibliotek på den nuværende Godsbanegrund langs Kalvebod Brygge i København. Magasinerne skal kunne rumme op til 364 arkivaliehyldekilometer, og arkiveringsbehovet forventes dermed at være dækket omkring 25 år ud i fremtiden. Systematisk vurderingsrapport I forlængelse af sin OPP-handlingsplan fra begyndelsen af 2004 traf regeringen beslutning om at iværksætte en undersøgelse af Projekt Rigsarkivs egnethed til gennemførelse som OPP. På baggrund af en relevansvurdering udarbejdede Kulturministeriet, Statens Arkiver og Slots- og Ejendomsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsen om OPP en systematisk vurderingsrapport i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og med KPMG, Rambøll og Bech-Bruun Dragsted som rådgivere. Konklusionen i vurderingsrapporten var, at Projekt Rigsarkiv er egnet til at blive gennemført som et OPP-projekt. Ifølge de økonomiske beregninger i rapporten vil staten kunne forvente en samlet omkostningsbesparelse i forhold til et traditionelt offentligt byggeprojekt. Desuden er det rapportens konklusion, at der generelt på markedet er en positiv stemning for at medvirke i OPP-projekter, ikke mindst det første danske statsbyggeri, som gennemføres som OPP. Det vurderes således, at der vil kunne blive dannet tilpas mange konsortier til at skabe den fornødne konkurrence på markedet. Rapporten anbefaler endelig, at der bør vælges en tilpas lang kontraktperiode med henblik på at styrke økonomien i projektet. På denne baggrund blev Projekt Rigsarkiv udnævnt til det første statslige pilotprojekt inden for OPP. Beslutningen om at gennemføre projektet som OPP blev truffet efter valget af Godsbanegrunden til placering af magasinbygningerne, hvilket er et væsentligt element i projektet, som vi vil vende tilbage til senere i kapitlet.

4 58 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Forudsætninger grund, lokalplan og ejerforhold Et statsligt byggeprojekt iværksættes sjældent uden en række bindinger af bl.a. geografisk art. Det faktum, at projektet angår opførelsen af et nyt Rigsarkiv med dertilhørende arkivfaglige og publikumsrelaterede hensyn, mindsker ikke antallet af bindinger. For at sikre den innovation, som OPP-konstruktionen netop skulle garantere, er det bestillerens rolle at søge at reducere bindingerne og skabe så vide rammer som muligt. Bindingerne kan reduceres, men kan ikke elimineres, og er således et vilkår, et statsligt OPP-projekt må leve med. I Projekt Rigsarkiv kommer disse bindinger blandt andet til udtryk i spørgsmålet om grund, lokalplan og ejerforhold. Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen ser i Godsbanegrunden en byggegrund, som placeringsmæssigt er ideel til Projekt Rigsarkiv. Byggegrunden er gemt inde bag en stor bygning og er derfor ikke attraktiv for de fleste andre projekter. DSB har fra begyndelsen været positive over for ideen om at aktivere området til forskellige formål, og Københavns Kommune ser en mulighed for at skabe et grønt indgangsparti til København City ud af det 11 ha store umatrikulerede jernbaneareal. En række forskellige interesser er således i spil: Der skal sikres betryggende magasiner til Rigsarkivet og Landsarkivet, hele arealet mellem Bernstorffsgade og Dybbølsbro skal aktiveres, og et grønt og imødekommende indgangsparti til København skal etableres. Som resultat af et parallelopdrag blev et forslag fra Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S i en lettere modificeret form valgt til at danne udgangspunkt for projektet og lokalplanen. Godsbanegrunden er opdelt i fire delområder. Hjørnegrunden ud mod Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge, hvor der opføres et kontorhus; området, med blandt andet DSB s store bygning, hvor Rigsarkivet og Landsarkivet placeres; et område, der tænkes udnyttet til konferencecenter; og et område, som tænkes udlagt til blandet erhverv og boliger. Det hele bindes sammen af et landskabeligt grønt strøg. Hele Godsbanegrunden med lokalplanens forslag til en helhedsløsning er fremhævet på luftfotoet, som er illustreret i figur 3.1, mens figur 3.2 viser en skitse over nærområdet omkring Rigsarkivet.

5 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV Figur 3.1: Lokalplanens forslag til en helhedsløsning på Godsbanegrunden Figur 3.2: En skitse over nærområdet omkring Rigsarkivet 59

6 60 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Lokalplanen med kommuneplantillæg blev vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation i december Det har forud for vedtagelsen været en væsentlig udfordring for Projekt Rigsarkiv at bidrage til lokalplanprocessen, hvilket vel at mærke skulle ske uden at kende resultatet af et fremtidigt udbud af OPP-leverancen, og Projekt Rigsarkiv har derfor måttet gå til Københavns Kommune uden at kunne medbringe et konkret forslag til udnyttelse. Målsætningen for Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen har her været at indtage rollen som bestiller og med udgangspunkt i brugerens behov at få udarbejdet en så åben og fleksibel lokalplan som muligt for derigennem at skabe rum for den fremtidige OPP-leverandørs løsningsforslag. Den kommende OPP-leverandør vil, når udbuddet er gennemført, således få overdraget et byggefelt, som alt andet lige vil rumme nogle bindinger, der kan være mere eller mindre hensigtsmæssige for opførelse, udnyttelse og drift. At staten selv kommer med grunden og fortsat står som grundejer, indebærer desuden, at staten også i højere grad hæfter for de risici, som grunden måtte rumme. Set i et risikovurderingsperspektiv er det forudgående grundvalg ikke den ideelle løsning, og det overvejes derfor i skrivende stund, i hvilket omfang udvalgte risici vedrørende grunden kan overføres til OPP-leverandøren, selvom grunden jo ikke er valgt af OPP-leverandøren selv. Hvis OPP havde været valgt som model for Projekt Rigsarkiv, før byggegrunden var fundet, kunne grundvalget hypotetisk set også have været udlagt til OPP-leverandøren. Hermed ville man undgå, at en på forhånd valgt grund med tilhørende lokalplan begrænsede OPP-leverandørens kreativitet og dermed hæmmede muligheden for at frembringe det økonomisk set mest hensigtsmæssige løsningsforslag. I praksis vil det formodentlig være de færreste bygninger, som ikke på forhånd er planlagt til at skulle ligge inden for et afgrænset område eller på en specifik grund, og som minimum vil det geografiske råderum være lille. Desuden vil det sandsynligvis ikke være rimeligt for eksempelvis fire tilbudsgivere at finde hver sin grund, sætte sig ind i og eventuelt søge at påvirke lokalplaner m.v. Et sådant arbejde vil sandsynligvis forhøje de omkostninger, der skulle afholdes før opgavetildelingen, og dermed gøre det mindre attraktivt at byde. Det vilkår, at grunden var givet, før projektet blev omdannet til et OPP-projekt, indskrænker som udgangspunkt OPP-leverandørens

7 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 61 råderum. Men det er formentlig et vilkår, som vil gælde for hovedparten af de kommende projekter i statsligt regi. Bestillerens fokus i denne fase må derfor være at få udarbejdet en så åben og fleksibel lokalplan som muligt for derigennem at skabe rum for den fremtidige OPP-leverandørs kreativitet. Udfordringer i overgangen fra teori til praksis I de fleste fremtidige OPP-projekter i statsligt regi bliver det formentlig et centralt spørgsmål, hvilke ydelser der overføres til den private part, og hvilke ydelser der forbliver på statslige hænder. Grundlæggende er det et spørgsmål om at foretage en vurdering af den økonomisk mest fordelagtige arbejdsdeling og risikoplacering i det konkrete projekt. Dette indebærer muligheden for ansvarsoverdragelse til private parter i de situationer, hvor det samlet set skønnes at være økonomisk mest fordelagtigt og hensigtsmæssigt, set i et overordnet perspektiv. Men det indebærer ikke, at alle opgaver nødvendigvis overføres til den private part. Vurdering af arbejdsdeling og risiko I de mest vidtgående OPP-projekter, som de er gennemført visse steder i udlandet, står den offentlige part populært sagt uden for døren og køber en færdigproduceret ydelse. I Danmark vil der typisk fra projekt til projekt blive foretaget en konkret vurdering af, hvilke ydelser der skal udføres af det private, og hvilke der skal udføres af det offentlige. Dette understøttes af, at placeringen af mange opgaver i disse år i stigende grad er til debat. Forud for beslutningen om, hvor en given opgave skal placeres, kan der med fordel gennemføres en række grundige undersøgelser med henblik på, at den fornødne effektivitet i opgaveløsningen opnås. Overvejelserne kan inkludere analyser af: om der er aktører nok på det private marked til professionelt at kunne byde på opgaven og udføre den, så buddene afgives i en for udbyderen favorabel konkurrencesituation. hvilken part der bedst kan løse opgaven, ud fra en vurdering af kompetencer, evt. materiel m.v.

8 62 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD hvilken part der bedst (og billigst) kan bære risikoen, som er forbundet med udførelsen af arbejdet. Forud for udarbejdelsen af den systematiske vurderingsrapport blev der i Projekt Rigsarkiv truffet beslutning om ikke at udbyde det arkivfaglige arbejde og arkivdriften. Derimod vil reolerne og styringssystemet blive udbudt. Selve logistikdelen, eller ekspeditionen af arkivalierne, er en relativt enkel operation, som der findes private aktører, der kan udføre, men som der formentlig ikke vil være den store besparelse i at udlicitere, da der i praksis kun er tale om ganske få medarbejdere. Den systematiske vurderingsrapport hæfter sig dog ved en interesse i markedet for at tilbyde OPP-løsninger, som også inkluderer logistikken. Det egentlige arkivfaglige arbejde vurderes derimod ikke at kunne overtages af en privat part og har således på intet tidspunkt været påtænkt udliciteret. Når en vurdering af arbejdsdelingen og risikoplaceringen i et konkret projekt har fundet sted, vil offentligt ansatte og privatansatte i praksis skulle arbejde side om side i en privatejet bygning. Denne nye partnerskabssituation åbner for en ny snitfladeproblematik, når arbejdsdelingen skal håndteres i praksis: Hvordan placeres ansvaret, og hvordan sikres det, at den private leverandør fortsat har incitamentet til at optimere sin del af processen, når leverandøren ikke har ansvaret for helheden? I Projekt Rigsarkiv søges denne udfordring håndteret gennem en samarbejdsmodel, der skal fungere i hele kontraktperioden. I praksis bliver samarbejdet formentlig et spørgsmål om personer og kemi, men den bedst mulige incitamentsstruktur kan desuden sikres gennem formuleringen af udbudskrav, tildelingskriterier og -betingelser samt gennem betalingen, som den er specificeret i kontrakten med OPPleverandøren. Dette vender vi tilbage til senere i kapitlet. Gensidig modningsproces OPP er i høj grad et spørgsmål om en ny adfærd, hvor arbejdsdelingen mellem den private og offentlige part er ny og skal afprøves og tilpasses i de konkrete situationer. Ligeledes skal de private aktører også modnes, for så vidt angår det specifikke tværgående markedskendskab i relation til ydelsen for det offentlige, og i særdeleshed

9 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 63 statsligt byggeri. I Projekt Rigsarkiv skal der således indgås samarbejder på tværs af finansiering, almindelig ejendomsvirksomhed, byggeri og drift. Ligesom staten og det offentlige skal lære at bestille OPP, så skal det private marked bestående af potentielle OPP-leverandører også lære at levere OPP i sin helhed fagligt og adfærdsmæssigt. Der er med andre ord tale om en gensidig modningsproces, hvor der bør være fokus på anvendelsen af KISS-princippet (Keep It Simple and Short) i de første OPP-projekter, indtil ideen har bundfældet sig i begge lejre. Flest fordele Her knap midtvejs i processen tyder det på, at der er mange fordele ved at gennemføre Projekt Rigsarkiv som OPP. I udlandet, hvor OPPmodellen har været anvendt, har en fordel været, at staten ikke skulle finansiere byggeriet selv. I Danmark, hvor staten uafhængigt af det konkrete projekt kan låne billigere end private aktører, ligger fordelene på en række andre punkter. For det første har staten en forpligtelse til at tænke og handle ud fra en totaløkonomisk betragtning. Det er således den systematiske vurderingsrapports konklusion, at Projekt Rigsarkiv kan gennemføres mere rentabelt ved den sammentænkning af finansiering, design, opførelse og drift samt eventuelle serviceydelser, som netop kendetegner OPP-modellen. Et til lejligheden dannet konsortium, som også har ansvaret for finansieringen og alternativt bliver den fremtidige ejer formentlig i en årig periode vil have incitamentet til og muligheden for at sammentænke projektet i et langsigtet perspektiv. Det betyder, at der sandsynligvis vil ske en disciplinering gennem finansieringen, idet den private aktør, når pengene skal tages af egen lomme, har et langt mere direkte incitament til at levere til tiden og inden for det fastlagte budget. Opførelsen af magasinbygningerne betales via den periodiske ydelse, og OPP-leverandøren modtager således ikke nogen betaling, før ydelsen er leveret og taget i brug. For det andet har staten mulighed for at overtage en velvedligeholdt bygning efter ca. 30 år, idet OPP-leverandøren skal sikre optimale vilkår for Statens Arkivers daglige arkivdrift i kontraktperioden bl.a. drift og vedligehold af magasinerne. Det er således OPP-leverandø-

10 64 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD rens ansvar billigst muligt at sikre den fornødne kvalitet i materialer, selve opførelsen samt drifts- og vedligeholdelsesstandard. Kontrakten med OPP-leverandøren vil endvidere indeholde en betalingsmekanisme, som er udarbejdet med henblik på at sikre, at kerneydelsen kan leveres uhindret, og som indebærer, at OPP-leverandøren straffes på den periodiske ydelse, hvis leverandøren ikke overholder de funktionsbaserede krav. For det tredje må man forvente, at der i kraft af vurderingerne af ansvar og risiko vil blive opnået en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de offentlige og de private parter i projektet. Som følge af den valgte risikoallokering og incitamentsstrukturerne vil et OPP-projekt sandsynligvis blive mere effektivt, innovativt og kvalitetssikret, end hvis det blev gennemført som et traditionelt byggeprojekt. Således vil staten alt andet lige være bedre sikret imod overraskelser i projektet, bære færre risici i forhold til overskridelser af tidsfrister og økonomi, og dermed vil der også være større chance for, at statens budget overholdes. Den mere vidtgående OPP-model, som har været realiseret nogle steder i udlandet, hvor både anlæg, drift og service- samt kerneydelser lægges ud til en privat OPP-leverandør, er på nuværende tidspunkt svær at forestille sig inden for den danske stats rammer. De fordele, som den danske stat kan drage af OPP, er først og fremmest af totaløkonomisk karakter. Dels vil OPP-leverandørens varetagelse af opførelse og drift være økonomisk fordelagtigt i mange større projekter, dels vil bygningen formentlig være mere egnet til de kerneydelser, den skal rumme. Endvidere medfører OPP-konstruktionen, som tidligere nævnt, en disciplinering af leverancen i forhold til et traditionelt projekt, hvor betalingen til leverandøren falder løbende. I et OPP-projekt står OPP-leverandøren reelt med et udlæg på den totale anlægssum og har derfor et meget væsentligt økonomisk incitament til at styre leverancerne bedst muligt. Partnerskab mellem bestiller og bruger Bygherrerollen er velkendt og velbeskrevet inden for byggeriet, mens bestillerrollen, som er den offentlige parts rolle i OPP-sammenhæng, derimod er ny, kompleks og relativt ukendt. Bestillerrollen er kræven-

11 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 65 de og kan med fordel håndteres af et statsligt kompetencecenter i tæt samarbejde med den kommende bruger. Slots- og Ejendomsstyrelsen som bestiller Slots- og Ejendomsstyrelsen er en statslig ejendomsvirksomhed i Finansministeriets koncern, der er vant til at fungere som bygherre på ombygninger, restaureringer og nyopførelser af kontorbygninger i statsligt regi. Det er styrelsens rolle at sikre vedligeholdte og fremtidssikrede kontorejendomme til de statslige institutioner og rådgive dem om anvendelsen af disse. Endvidere er det en af styrelsens hovedopgaver at indgå lejekontrakter med private parter med henblik på videreudlejning til statslige parter. Styrelsens organisation rummer derfor en lang række kompetencer inden for det tekniske område, ejendomsdrift og -vedligehold samt leje, køb og salg af fast ejendom samt juridisk specialviden på området. Igennem de seneste syv år har Slots- og Ejendomsstyrelsen desuden arbejdet med strategisk udlicitering af en lang række driftsopgaver på de statslige ejendomme og har derigennem opbygget en stor bestillerkompetence. Denne kombination af en statslig ejendomsvirksomhed med en lang række relevante kompetencer og en flerårig erfaring som professionel bestiller gjorde, at det var naturligt for regeringen at placere rollen som bestiller af det første statslige OPP-projekt hos Slotsog Ejendomsstyrelsen. Endelig er det en fordel, at Finansministeriet via Slots- og Ejendomsstyrelsen får førstehåndserfaringer og dermed bedre kan medvirke til at vurdere de videre planer og muligheder for OPP i Danmark. Den integrerede bestiller-bruger-organisation Bestillerens organisation i Projekt Rigsarkiv er opbygget efter bygherrevejledningen i en klassisk projektmodel. Som det fremgår af figur 3.3, er brugeren integreret i bestiller-organiseringen, så bestiller og bruger i praksis fremstår og agerer som én statslig part.

12 66 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Figur 3.3: Organisering af Projekt Rigsarkiv Med henblik på at understøtte denne organisering er der indgået en samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Statens Arkiver som repræsentanter for brugerne og Slots- og Ejendomsstyrelsen om projektet. Som ansvarlig for Rigsarkivet, Landsarkiverne, Dansk Data Arkiv og Erhvervsarkivet kan Statens Arkiver levere en særdeles central specialviden om opbevaring og håndtering af arkivalier til projektet. Spidskompetencen inden for arkivdrift suppleres af deres erfaringer fra tidligere projekter med at definere Statens Arkivers særlige behov og gør dermed brugerne til en uundværlig samarbejdspartner for bestilleren. I praksis er brugerne således fuldstændig integreret i bestillerorganisationen og deltager på det besluttende styregruppeniveau såvel som på det arbejdende projektgruppeniveau. Eksempelvis er brugernes input til formuleringen af funktionsbeskrivelser og betalingsmekanismer helt afgørende for at sikre, at de nødvendige arkivaliespecifikke forhold opfyldes bedst muligt.

13 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 67 Krav til bestilleren Den offentlige bestiller skal være klædt på til at kunne planlægge og gennemføre den grundige forundersøgelsesfase, som kendetegner et OPP-projekt. Denne vurdering, som bekendtgørelsen lægger op til, giver mulighed for en langt mere tilbundsgående analyse af opgaven. Forundersøgelsesfasen giver ekstra tid til omtanke, hvilket i sidste ende forventes at være medvirkende til at få størst mulig værdi i forhold til prisen på de fremtidige ydelser. I Projekt Rigsarkiv skal bestilleren eksempelvis have kompetencer til at udforme en kontrakt og være kontraktholder på denne i de kommende år. Den lange tidshorisont giver stof til eftertanke. Hvordan sikres en tilstrækkelig perspektivrig og udviklingsorienteret kontrakt, der kan rumme de helt uforudsigelige forandringer, som måtte opstå? Bestilleren skal på vegne af de kommende brugere kunne garantere en entydig og velgennemtænkt kontrakttekst, som i et 30- årigt perspektiv med stor klarhed skal kunne definere behovene i såvel opførelses- som driftsfasen. På baggrund af forundersøgelserne skal bestilleren desuden kunne udarbejde udbudsmateriale, fastlægge krav og forventninger til OPPleverandøren og tildele opgaven til det bedst egnede konsortium. Det er her væsentligt at fastholde, at enkeltelementerne i et byggeri i videst muligt omfang ikke skal detailbeskrives, men derimod funktionsbeskrives med henblik på at give OPP-leverandøren størst mulig frihedsgrad til at vælge den økonomisk set mest fordelagtige løsning i hver enkelt opgave. Bestiller og bruger skal holde balancen mellem at fastholde det, som ikke er til diskussion, og stadig være åbne for kreativitet, hvor der kan være flere mulige løsninger. Endelig er det bestillerens opgave i drøftelserne på styregruppeniveau konstant at mediere mellem en række hensyn, så de beslutninger, der træffes, er bedst mulige i det konkrete projekt. Et eksempel er valget af de sikre løsninger kontra afsøgningen af rummet for innovation. Et andet er at betragte et OPP-projekt som en traditionel byggesag med tilhørende entrepriseaftale og driftskontrakt modsat en langvarig kontrakt, der er baseret på funktionsbeskrivelser. Hertil kommer det tilbagevendende spørgsmål om, hvilke opgaveelementer der skal indgå i OPP-løsningen eller med andre ord, hvor mange af de berørte opgaver der er udbudsegnede, og hvor mange der fortsat bedst løses i statsligt regi.

14 68 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD De hidtidige erfaringer med det første statslige OPP-projekt viser, at der er behov for et statsligt kompetencecenter på området. Kompetencespændet, som gennemsyrer alle dele af OPP-konstruktionen, skal ledes og styres af en professionel statslig bestiller for at sikre den nødvendige ekspertise og erfaring. Partnerskab med de private parter OPP-projektets organisation er omfattende og præget af mange interessenter, og det er bestillerens opgave at holde styr på dem alle. Centralt står OPP-konstruktionens private hovedparter, bestillerrådgiveren og OPP-leverandøren. I Projekt Rigsarkiv er bestillerrådgiverydelsen udbudt, og kontrakten er indgået, mens udbuddet af OPP-leverancen i skrivende stund er under forberedelse. Ny rådgivertype Bestillerrådgiveren er en ny rådgivertype, som er opstået med OPPmodellens indførelse. Projekt Rigsarkiv udbød bestillerrådgiverydelsen i et begrænset udbud efter tjenesteydelsesdirektivet, og ordren blev tildelt det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Udbuddet af bestillerrådgiverydelsen indebar flere udfordringer. I udbudsmaterialet skulle der beskrives en ydelse, der aldrig før var blevet beskrevet i Danmark. De eksisterende branchebeskrivelser og aftalegrundlag kunne ikke anvendes i denne sammenhæng, og det var derfor svært på forhånd helt præcist at formulere, hvad ydelsen indebar. Projekt Rigsarkiv lagde derfor op til, at de bydende selv skulle beskrive ydelsen på baggrund af de indikationer, som var indbygget i udbudsmaterialet ved hjælp af Erhvervs- og Byggestyrelsens værktøjer under hensynstagen til tildelingskriterierne. Ved i høj grad at lade de bydende selv beskrive ydelsen kunne projekt- og styregruppen samtidig vurdere, om de bydende gennem deres beskrivelse udviste et velovervejet og overbevisende begrundet samspil mellem den samlede opgaveløsnings mange elementer ikke mindst med fokus på projektets lange tidshorisont.

15 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 69 Rådgiverudbud med vægt på kompetencer Opgaven blev udbudt før årsskiftet 2004/05 og blev derfor udbudt efter det daværende udbudsdirektiv. Vurderingskriterierne fremgår af boksen nedenfor. På grund af ydelsens ukendte karakter var det ikke muligt for Projekt Rigsarkiv at udbyde opgaven efter fast pris, som man normalt ville vælge at gøre. Alligevel skulle det sikres, at opgaven blev tildelt det økonomisk mest fordelagtige bud. Derfor var det vigtigt for tildelingsgruppen, som bestod af Kulturministeriet, Statens Arkiver samt Slots- og Ejendomsstyrelsen under rådgivning af Kammeradvokaten, at kunne vurdere de bydendes forståelse for de indbyrdes afhængigheder mellem opgavens elementer. Ved vurderingen af buddene på bestillerrådgiverydelsen blev der lagt vægt på følgende kriterier: 1. Kvaliteten af tilbudsgivers forslag til organisering, planlægning og styring (vægtede 30 %) Der vil blive lagt vægt på, at tilbudsgiver kan håndtere opgavens faglige kompleksitet under anvendelse af relevante kompetencer og styringsværkstøjer i et passende miks samt demonstrere evnen til at sammentænke opgavens mange elementer. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at tilbudsgiver på en effektiv måde kan håndtere såvel den offentlige parts organisation som eksterne parter i forhold til projektet, og bestillerrådgiveren har en fleksibel organisation med evne til omstilling, således at der sikres fremdrift i opgaveløsningen. 2. Kvaliteten af tilbudsgivers forslag til konkrete ydelser (vægtede 30 %) Der vil blive lagt vægt på, at tilbudsgiveren, ved en detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer af opgavens udførelse, herunder at allokeringen af kompetencer i form af rådgiverkategorier og omfanget af timer afpasset i forhold til opgavens løsning og den samlede totaløkonomi, demonstrerer indsigt og forståelse for den samlede opgaves løsning og en hensigtsmæssig afvejning af de enkelte elementer. Der vil blive lagt vægt på, at tilbudsgivers beskrivelse af de enkelte ydelser viser et veloverve-

16 70 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD jet og overbevisende begrundet samspil mellem den samlede opgaveløsnings mange elementer ikke mindst med fokus på projektets lange tidshorisont. 3. Pris den vægtede timepris (vægtede 25 %) Som pris vurderes den af tilbudsgiver vægtede timesats for bestillerrådgiverens ydelser. Den vægtede timepris skal beregnes af tilbudsgiver på baggrund af de i tilbuddet indeholdte rådgiverkategorier i forhold til disses skønnede andel af den samlede opgave, således som oplyst i tilbuddet. 4. Gennemslagskraft og organisatorisk samarbejde (vægtede 15 %) For vurdering af projektorganisationens gennemslagskraft og evne til samarbejde får hver tilbudsgiver 45 minutter til en præsentation af tilbudsgivers beskrivelse af bestillerrådgiverens ydelser vedrørende organisering, planlægning og styring i hele kontraktperioden, jf. pkt...., tilbudsgivers beskrivelse af bestillerrådgiverens ydelser vedrørende fase 1 Udbudsfasen, jf. pkt.... og tilbudsgivers beskrivelse af bestillerrådgiverens ydelser vedrørende fase 2 Tilsyn med OPP-leverandørens arbejde i projekterings-/udførelsesfasen, jf. pkt.... Under præsentationen vil alle de bydende blive stillet de samme op til 3 spørgsmål, jf. i øvrigt den nærmere vejledning om præsentation under pkt.... i nærværende udbudsmateriale. Nye standarder for tildeling I forbindelse med valg af bestillerrådgiver lagde Projekt Rigsarkiv stor vægt på de kompetencer, som fremgik af konsortiernes medsendte CV er. Det danske marked har meget begrænsede erfaringer med at gennemføre den type samarbejdsprojekter, som et OPP-projekt indebærer, og netop derfor er det vigtigt at sikre kompetencespændet også på rådgiversiden, herunder især inddragelse af internationale erfaringer. Bestillerrådgiveren skal ligesom bestilleren selv være bredt nok funderet rent kompetencemæssigt til at kunne udfordre OPP-leverandøren hele vejen igennem. Projekt Rigsarkiv valgte som noget nyt at indbyde de bydende til en præsentationsrunde, blandt andet med henblik på at kunne vurdere

17 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 71 teamets samarbejdsevner, herunder deres evne til at bringe de sammenbragte kompetencer i spil. For at kunne vurdere projektorganisationernes gennemslagskraft og evne til samarbejde fik hver tilbudsgiver 45 minutter til at beskrive deres ydelser vedrørende organisering, planlægning og styring i hele kontraktperioden. Under præsentationen blev alle de bydende stillet de samme spørgsmål for at sikre sammenlignelighed og ligebehandling. Bestillerrådgiverens organisation og ydelser Holdet, som bestrider rollen som bestillerrådgiver på Projekt Rigsarkiv, består af Grant Thornton, Birch & Krogboe A/S, med arkitektfirmaet C.F. Møller A/S og Ejendomsvirke som underrådgivere. Efter en nærmere og grundig drøftelse af det organisatoriske set-up besluttede man sig for at etablere nogle referencegrupper med henblik på at udnytte det tværfaglige kompetencespænd. Referencegrupperne angår: funktionsbaserede krav, OPP-kontrakt, betalingsmekanismer, information til tilbudsgivere, samarbejdsmodel og prækvalifikation. I referencegrupperne deltager bestillerrådgiveren, bestilleren og brugeren. Finansministeriet har indgået en generel aftale med Kammeradvokaten om, at denne bruges i alle juridiske spørgsmål, som ligger inden for advokaturets kompetencefelt, så Kammeradvokaten er derfor også en del af projektets organisation. I særlige tilfælde kan Kammeradvokatens juridiske kompetence blive suppleret med erfaringer fra og sparring med bestillerrådgiveren bistået af DLA Nordic A/S. Overordnet forpligter bestillerrådgiveren sig til i kontraktperioden at bistå med en nytænkende procesorienteret rådgivning, der giver mere værdi for pengene i forbindelse med udbud, aftaleindgåelse og efterfølgende tilsyn med OPP-leverandørens ydelser i projekteringsog udførelsesfaserne samt eventuelt også i driftsfasen. Den overvejende del af bestillerrådgiverens ydelser vil således ligge i forbindelse med udbud og aftaleindgåelse med OPP-leverandøren. Efterfølgende skal bestillerrådgiveren føre tilsyn med OPP-leverandørens ydelser og stå til rådighed for bestilleren i det omfang, der er behov for udredninger og tolkninger af dokumenter og aftaler. Der kan ske en løbende tilpasning og justering af bestillerrådgiverens ydelser, eftersom der er tale om et pilotprojekt og derfor en helt ny ydelsestype.

18 72 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Projekt Rigsarkiv er med denne strategi bevidst om den vigtige opgave, der består i at medvirke til at udvikle markedet og stille krav til, at den valgte bestillerrådgiver udnytter de tilknyttede kompetencer optimalt. Eksempelvis er det vigtigt for Projekt Rigsarkiv at sikre, at bestillerrådgiveren involverer og forstår driftsherrerollen til fulde for at kunne stille de rette krav til OPP-leverandøren. Traditionelt har man inden for byggeriet erfaring med at arbejde med traditionelle organiseringsformer, dog typisk uden at inkludere driften af den endelige bygning, som er essentiel i OPP-sammenhæng, og som der derfor også skal fokuseres på. OPP-leverandøren Projekt Rigsarkiv er som nævnt ved at forberede udbuddet af OPPleverancen. Præcis hvordan den OPP-leverandør, der vælges, vil sammensætte sit konsortium, vides derfor endnu ikke. Det forventes, at det bliver en konstellation sammensat til lejligheden, og som i samarbejde skal levere hele OPP-leverancen. Slots- og Ejendomsstyrelsen står som bestiller uden for OPP-leverandørens organisation og indgår kontrakt med OPP-leverandøren. Herefter stilles OPP-leverandørens ydelse til rådighed for brugeren mod en periodisk betaling. Når ansvaret, som det er tilfældet med Projekt Rigsarkiv, for en del opgavers vedkommende forbliver på offentlige hænder, er det nødvendigt at styrke incitamentet til en helhedstænkning hos OPP-leverandøren. Eksempelvis kan incitamentet til at sikre et fleksibelt byggeri, som er gennemtænkt i forhold til drift, funktion og arbejdsprocesser, påvirkes ved eksplicit at inddrage disse elementer i tildelingskriterierne for udbudsmaterialet. Et andet relevant tildelingskriterium kunne i det konkrete projekt være samarbejdsmodellen i forbindelse med ændringer, da de er uundgåelige, når der arbejdes med en tidshorisont på år. Hvis håndteringen af de ændringer, som der ikke mindst i kraft af den teknologiske udvikling uvægerligt må opstå behov for i løbet af 30 år, ikke indskrives i kontrakten med OPPleverandøren, kan ændringer komme til at koste staten dyrt. Bestilleren har imidlertid andre reguleringshåndtag end tildelingskriterierne. Som en del af udbuddet kan der formuleres et antal betalingsmekanismer, som udløser bod eller bonus, hvis de henholdsvis overskrides eller overholdes i løbet af den 30-årige kontraktperiode.

19 OPP I STATSLIGT BESTILLER-PERSPEKTIV 73 Som egnede eksempler kan nævnes temperatur, luftfugtighed og lignende. Dette er helt centrale faktorer i arkivalieopbevaring, som det vil være nødvendigt at sikre kontraktmæssigt. Konkurrencepræget dialog Projekt Rigsarkiv har valgt at tildele opgaven efter konkurrencepræget dialog, selvom denne udbudsform vurderes at være mere tids- og ressourcekrævende end traditionelle udbudsformer. Fordelene ved konkurrencepræget dialog synes dog at overskygge den ulempe, som det større ressourceforbrug udgør. Endvidere forventes det, at det øgede tidsforbrug i nogen grad kan indhentes i projekterings- og udførelsesfasen. Det særlige ved konkurrencepræget dialog er, at bestilleren kan prækvalificere et antal tilbudsgivere og i den indledende fase, før tilbudsgivning, drøfte alle aspekter af kontrakten med den enkelte tilbudsgiver med henblik på at udvikle den optimale løsning teknisk som finansielt. De endelige tilbud afgives dermed på grundlag af drøftelser om udbyders behov og ønsker samt de bydendes udmeldinger om, hvilke løsninger der bedst imødekommer disse. Den konkurrenceprægede dialog må imidlertid kun anvendes ved indgåelse af særligt komplekse kontrakter, fx i OPP-projekter, som indebærer kompleks, struktureret finansiering, og hvor de finansielle og juridiske forhold ikke kan fastsættes i forvejen. Muligheden for dialog vurderes både som nødvendig og fordelagtig, dels når udbuddet sker med udgangspunkt i funktionsbaserede beskrivelser, som er mindre detaljerede og giver rum for innovative løsninger, dels når det er usikkert, hvilke kontraktuelle og finansielle vilkår der i praksis kan tilbydes fra de private aktører. I forbindelse med Projekt Rigsarkiv er nytænkning i løsningsforslag og aftalevilkår, herunder finansiering, en klar fordel, som skal fremmes på alle måder også gennem udbudsformen. Hverken udbyder eller tilbudsgiver har stor erfaring med tilsvarende projekter, hvorfor den konkurrenceprægede dialogs unikke mulighed for drøftelse er af stor betydning og vil være både lærerig og værdiskabende for alle parter. Ud fra et bestiller-perspektiv er det således en unik mulighed for at få indblik i markedets ideer med henblik på at opnå det bedst tænkelige bud.

20 74 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Dialogen er ligeledes vigtig for at påvirke leverandøren til at tænke i OPP, blandt andet for at sikre, at den lange kontraktlevetid tages med i betragtning hos OPP-leverandøren, og at de totaløkonomiske fordele ved denne model høstes. Konklusion OPP-processen har været innovativ og berigende for såvel bestilleren som brugerne og bestillerrådgiverne, og den har været præget af et godt samarbejdsklima og en høj grad af videndeling. Set i dette perspektiv har processen indtil videre skabt merværdi for de involverede parter. Den forventede totaløkonomiske fordel for staten kan naturligvis først påvises senere. Processen indebærer imidlertid mange og store udfordringer, hvoraf nogle er overvundet, andre er ved at blive det, og atter andre venter forude. Der er naturligvis tale om en ny terminologi og en ny sammensætning af tanker og ydelser, som alle parter, bestiller og bruger såvel som bestillerrådgiver og OPP-leverandør, skal vænne sig til at anvende og tænke i for at aktivere potentialet i OPP-modellen. Da der er tale om statens første OPP-projekt, kræver denne del af projektet ganske mange ressourcer og et betydeligt tidsforbrug. I forlængelse af dette ligger der en væsentlig udfordring i at motivere brugerne til at formulere deres krav til bygningen med udgangspunkt i funktionsbaserede krav. Udbuddet og tildelingen skal tænkes i ét hele, hvor der åbnes op for kreativitet, uden at det fører til, at væsentlige krav negligeres. Det gælder især de forhold, som kan være dyre at ændre på senere, og som kan være svære at leve med i et 30- årigt perspektiv. Formålet er at opnå den størst mulige variation i tilbuddene og den bedst mulige økonomi ved at skabe rum for udfoldelsen af OPP-leverandørens optimering af projektet. En anden væsentlig udfordring er spørgsmålet om, hvor snitfladen mellem den private og den statslige aktør lægges. Hvor placeres risici bedst ud fra en totaløkonomisk vurdering, og hvordan håndteres det kildne spørgsmål om udliciteringsgraden bedst muligt? Uanset hvor snitfladerne lægges, vil der i stort set ethvert OPP-projekt opstå en ny samarbejdsflade mellem den offentlige og den private part, som skal håndteres. Hvorvidt snitfladerne i Projekt Rigsarkiv er placeret korrekt, er

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik 7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Alligevel udbyder mange kommuner

Læs mere

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Bygningsstyrelsens OPP projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP Prækvalifikationsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Projektbeskrivelse 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Ny skole - Vision og funktioner 5 3. Organisering

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Statens OPP-projekter. Projektleder Njal Olsen

Statens OPP-projekter. Projektleder Njal Olsen Statens OPP-projekter Projektleder Njal Olsen 1 Bygningsstyrelsens OPP-projekter Otte bygninger taget i brug siden 2009. To bygninger under opførelse og forventes taget i brug 2014. Ét projekt afventer

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Markedsundersøgelse vedrørende. Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedrørende. Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedrørende nyt neurorehabiliteringscenter i Brønderslev Informationsmateriale 27. februar 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb OPP Offentligt-Privat Partnerskab Udbudsproces og tidsplan Udbud & Indkøb 1. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Rammebetingelserne for udbud af OPP-projekter... 3 2. Generelt om offentligt udbud og begrænset

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh Netværksmøde Udbud med forhandling v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh mal@kammeradvokaten.dk 1 Agenda 1. 2. 3. 4. Hvornår kan udbud med forhandling anvendes? Fordele og ulemper forskelle ift

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse

Læs mere

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering pwc.dk Vandsektoren OPP? Investering og finansiering 22. August 2013 Agenda 1. Indledning 2. OPP hvad og hvorfor 3. OPP og vandsektoren 2 Indledning 3 Indledning 1. Investering og finansiering i vandsektoren

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen

Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen Onsdag den 6. februar 2013 kl. 10:00 ved Søren Østergaard Pedersen (Moderniseringsstyrelsen), Rebecca Hoelgaard Preisler(Moderniseringsstyrelsen),

Læs mere

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG SEPTEMBER 2015 Vejledning om strategisk tilgang til geotermiprojekter Denne vejledning omhandler de strategiske overvejelser, som enhver, der ønsker at

Læs mere

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 Til Klimatilpasningspartnerskabet (1) Dokumenttype Bilag 5 Dato Maj 2014 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 UDSKILLELSE AF LEVERANDØRER

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem

1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1: Redegørelse for nyt by- og pendlercykelsystemet I forlængelse af forespørgslen om nyt by- og pendlercykelsystem på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2013

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Professionel offentlig ejendomsadministration. Driftschef Erik Als, Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM-seminar Odense 17. april 2007

Professionel offentlig ejendomsadministration. Driftschef Erik Als, Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM-seminar Odense 17. april 2007 Professionel offentlig ejendomsadministration Driftschef Erik Als, Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM-seminar Odense 17. april 2007 Baggrund for projekt om professionel ejendomsadministration Strukturreformen

Læs mere

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Spørgsmål-svar NOTAT. 22. august Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038

OPP Kalvebod Brygge. Spørgsmål-svar NOTAT. 22. august Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 NOTAT OPP Kalvebod Brygge 22. august 2013 Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 Spørgsmål-svar 22.08.13 Generelle spørgsmål Spørgsmål 1: Vil Bestiller gennemføre udbuddet med to tilbudsgivere? Det er Bestillers

Læs mere

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Udbudsloven. - den foreløbige version. Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. REFERAT OPP Kalvebod Brygge 25. juni 2013 Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. Mødedeltagere Signe Primdal Kæregaard

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Tid og sted 26. juni 2013, kl. 13.00 16.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Tid og sted 26. juni 2013, kl. 13.00 16.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. REFERAT OPP Kalvebod Brygge 4. juli 2013 Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 Tid og sted 26. juni 2013, kl. 13.00 16.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. Mødedeltagere Signe Primdal Kæregaard

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK September 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Kontraktens omfang...3 1.2 Udbudsform og grundlag...3 1.3 Udbudsmaterialet...4 2 5 2.1 Ordregiver...5 2.2

Læs mere

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål Ofte stillede spørgsmål Kan man gå med på flere teams som underrådgiver? Da udbudsbetingelserne foreskriver, at et rådgiverteam kun kan tildeles én opgave, er det ikke muligt for en virksomhed at være

Læs mere

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse 2013 Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-519-2

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt i Byrådet den 20. juni 2016 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,9 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Prækvalifikationsbetingelser. Aarhus Kommune. Udbudsbekendtgørelsens nummer: 2016/S Udbud med forhandling

Prækvalifikationsbetingelser. Aarhus Kommune. Udbudsbekendtgørelsens nummer: 2016/S Udbud med forhandling Prækvalifikationsbetingelser Udbudsbekendtgørelsens nummer: 2016/S 242-441803 Udbud med forhandling Aarhus Kommune Levering af uddannelsesrettede forløb for aktivitetsparate og uddannelsesparate unge -

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 5 Dato Juni 2014 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 UDSKILLELSE AF LEVERANDØRER VED

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018. Mandag d. 17. august 2015 kl. 15

Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018. Mandag d. 17. august 2015 kl. 15 Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018 Mandag d. 17. august 2015 kl. 15 Introduktion Leder for Ejendom, Vej & Park: Projektleder: Rådgiver (Rambøll): Erhvervskonsulent:

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere