August Guld Tema. Den omvendte madpyramide til børn

Transkript

1 August Guld Tema Den omvendte madpyramide til børn Så er vi på vej ind i den sidste måned af sommeren. Jeg håber du har nydt dagene indtil nu. Lige netop de her dage er det i hvert fald blevet rigtigt sommer. Jeg har sendt mine børn aftes på ferie i nogle dage hos bedsteforældrene. Så nu har jeg tid til at få lavet denne måneds spændende Guld tema til dig. Jeg har tilbragt en god uges tid i Sverige i en hytte ude i skoven. Vi er så heldige at have nogle gode venner, som gerne låner den ud til os. Og vi havde nogle skønne dage både min familie alene og nogle dage, hvos vi var sammen med vores venner og deres børn. I hytten er ingen strøm og derfor igen tv, computer eller andet med skærm. Ungerne er altid lidt skræmte ved tanken, men når først vi er der, nyder de det i fulde drag. Og det har faktisk fået mig til at gøre nogle erkendelser, som jeg vil dele med dig i det lille ekstra-tema, som jeg har lavet til dig i denne måned. Jeg kalder det: Forlæng ferie-stemningen. Men hovedtemaet i denne måned har jeg valgt skal være den omvendte madpyramide til børn. Jeg har lavet temaet ud fra inspiration bl.a. fra organisationen noureshing our children, som findes i USA. I USA lever rigtigt mange børn af cerealier til morgenmad. Altså sådan noget morgenmad, man hælder ud af en pakke og putter mælk på. Til frokost får de enten en sandwich af hvidt brød. Eller et måltid serveret på skolen af meget varierende kvalitet.

2 Derfor er organisationen noureshing our children opstået. Deres principper stammer især fra tandlægen Weston A Price s studier af naturfolk rundt om i verden. Men det får du snart meget mere at høre om. Husk endelig også i denne måned at tjekke de super lækre opskrifter ud, som Kristel har lavet til jer. Der findes masser af opskrifter f.eks. på internettet. Men de her opskrifter som Kristel laver til jer er specielt skønne til børn. De er nemlig fyldt med næring og lækker smag. Som styrker børnenes sundhed og udvikling. Og de er uden de fødevarer, som en del børn ikke fordøjer særlig godt. Men nu vil jeg starte på temaet om den omvendte madpyramide. Du kender sikkert den gamle klassiske madpyramide. Men brød, kartofler og mejeriprodukter forneden, grøntsager i midten og kød og fedt foroven. For ikke så længe siden blev den revideret. Nu har den grøntsagerne i bunden sammen med de grove fuldkorn. Frugt og lyst brød i midten. Og stadig kød og fedt foroven. Men Noureshing Our Children mener, at der skal mere drastiske ændringer til! De siger faktisk, at hvis vi giver vores børn mad, som følger deres anbefalinger, så kan vi opnå en masse gode resultater. Så du kan starte med at spørge dig selv: Vil du gerne have et barn som er: Fri for sygdomme? Har stærke tænder og knogler? Har god indlæringsevne? Er energisk om dagen og sover godt om natten?

3 Har passende vægt? Er fri for allergi? Har et godt immunforsvar? Trives og er glad? Ja, så er det værd at se nærmere på de studier, som Weston A Price har lavet på naturfolk rundt om i hele verden. Studier af naturfolk. Weston A Price var tandlæge érne. Han oplevede flere og flere tandproblemer hos børn. Og børnene havde også andre sundhedsmæssige problemer. Price lagde mærke til, at naturfolk ofte havde smukke tænder og velformede ansigter. På trods af at mange af dem aldrig børstede tænder. Han besluttede sig for at finde ud af, hvad for en mad de forskellige naturfolk spiste. Han brugte derfor 10 år fra 1931 på at rejse blandt naturfolk i hele verden og lave studier. Han undersøgte især hvad de spiste. Hans studier blev bl.a. dokumenteret med mange billeder. I Schweitz mødte han en landsby oppe i bjergene som var helt isoleret. Beboerne levede hovedsageligt af rå mælk (altså mælk direkte fra køer og geder, som hverken var homogeniseret eller pasteuriseret), smør og ost samt brød lavet af rug. De spiste kalvekød (hele kalven inkl. indmad) ca 1 gang om ugen. Og grøntsager om sommeren. I denne landsby spiste de altså ret meget mættet fedt. Beboerne var super sunde og uden tandproblemer.

4 I australien mødte han aboriginals. De spiste meget varieret grøntsager, korn og bønner. Men deres kost var hovedsageligt baseret på kød fra dyr især på den tid af året, hvor de var mest fede. De spiste også insekter. I Afrika mødte han forskellige stammer. Mælk, kød og blod var basis i nogle stammer. Med masser af mættet fedt. (de havde meget lavt kolesterol og ingen kredsløbsproblemer.) Andre spiste meget grøntsager og ca. 10 % insekter. Han oplevede også naturfolk, som var blevet introduceret til moderne levevis, havde en meget dårligere sundhedstilstand. Weston A Prices konklusion efter de 10 års studier blev, at den bedste kost som gav de sundeste befolkninger var mad, der indeholder både en del kød og mælk og noget grøntsager og korn. Fejlernæring. Det er vigtigt at huske, at man sagtens kan være normalvægtig, men stadig fejlernæret. Der skal helt bestemte næringsstoffer til for at danne et sund barn. Bl.a. for udviklingen af hjernen og nervesystemet. Hvis ikke de er tilstede, bliver udviklingen ikke optimalt. F.eks. er der brug for zink, A og D vitamin, DHA (omega 3), cholesterol, cholin, magnesium. Dette findes især i levertran, kød og mælk/smør fra græs-spisende dyr, æg og fisk.

5 Skæve tænder kan være et tegn på mangel på mineraler og vitaminer fordi ganen ikke er stærk nok. Selvom bøjler kan ændre på det kosmetiske, så ændrer det ikke på den bagved liggende mangel. Det er aldrig for sent at forbedre ernæringen af et barn. Men jo tidligere jo bedre! Ernæringsprincipper fra Weston: Ud fra de konklusioner som Price lavede på sine studier, er der fremkommet nogle ernæringsprincipper, som altså følger naturfolkenes måder at holde sig sunde og raske på. Og fri for de sygdomme, som vi kæmper med i dag: huller i tænderne, astma, eksem, allergi, kredsløbsproblemer osv. 1) Undgå raffineret mad og mad med tilsætningsstoffer. (sukker, fructose, transfedt, dårlig olie, msg (smagsforstærker), farver, sødemidler, konserveringsmidler, hvidt mel, farverstoffer, soja). Sukker skal undgås mest muligt, fordi det trækker mineraler ud af kroppen. Alle de nævnte ting har toxisk effekt på kroppen især i store mængder. 2) Spis tilstrækkeligt med mad fra dyr. Det er bl.a. vigtigt for at få tilstrækkeligt med A og D vitamin, B6, b12, kolesterol, mineraler i letoptagelig form. Det bedste er fisk og skaldyr. Men også fugle og kød fra dyr(med fedt). Æg, insekter. 3) Der skal være høje mængder af vitaminer og mineraler i fødevarene. Derfor er det bedst at vælge økologiske og biodynamiske fødevarer.

6 Weston tog prøver af maden og undersøgte den i sit laboratorie. Han fandt ud af at maden hos naturfolkene havde mindst 4 gange så mange mineraler som hans tids moderne folk. I dag er forskellen endnu større. Hvis ikke der er mineraler i jorden, kommer det ikke i planterne. (Økologisk mad) Især høje mængder A og D vitamin (mindst 10 gange så højt som hans tids folk i dag endnu mere). A-vitamin er bl.a. vigtigt for proteinomsætningen. Så hvis man blot spiser meget protein, men ikke får tilstrækkeligt med A-vitamin, som er fedtopløseligt, så kommer kroppen hurtigt i A-vitaminunderskud fordi kroppen går til leveren for at frigøre A- vitamin derfra. Naturfolkene spiste ikke fedtfri kød! Fedtet er netop vigtigt for at de fedtopløselige vitaminer kan optages, så proteinomsætningen kan fungerer. D-vitamin er bl.a. vigtigt for knogler og immunforsvar. Med mindre man arbejder udendørs hele dagen, får de fleste for lidt gennem solens stråler. A og D-vitamin fås altså gennem: smør og fløde, fisk, skaldyr, lever, insekter, levertran, fedt fra fjerkræ, levertran. (alt det som vi får at vide, vi ikke må spise..). Men husk at dyrene skal gå ude og spise græs! Ellers er der ikke A og D-vitamin i!! A- vitamin i smør er allerbedst optageligt. Der er ikke A-vitamin i planteføde, men betacarotener, som er et forstadie til A- vitamin. Det bliver omdannet i fordøjelsen. Der skal mindst 6 molekuler betacaroten til 1 A- vitamin molekyle. Babyer og børn kan ikke lave denne omdannelse ordentligt. Derfor har børn og babyer brug for mere levertran pr. kg kropsvægt end voksne. A og D-vitamin er vigtige for mineralomsætningen. Hvis ikke der er fedtopløselige vitaminer, kan man ikke optage mineralerne. Lad os lige snakke lidt mere om fedt.

7 Sundt fedt giver kroppen det den har brug for! Derfor giver det også en god mæthedsfornemmelse og en tilfredstillelse af kroppen. Dårligt fedt og andet raffineret mad giver ikke kroppen det den har brug for. Derfor får man tit cravings efter f.eks. sukker eller andet guf. Dårligt fedt er den fedt, som er blevet trukket ud af planterne ved høj varme. Altså det du møder i store lyse plastisk flasker i supermarkedet f.eks. vindruekerneolie. Eller fedt fra dyr, som har fået dårligt foder! Det sunde fedt er fedt fra dyr, der har gået på godt græs, som ikke har fået masser af antibiotika og som ikke er stressede. Og sundt fedt får du også fra de koldpressede økologiske planteolier, hvor fedtet ikke er ødelagt ved opvarmning og kemi. Kroppen har brug for både mættet og umættet fedt. De forskellige typer fedt samarbejder i kroppen. Mættet fedt stammer hovedsageligt fra dyr og det umættede hovedsageligt fra planter. Vi har hørt i mange år, at vi ikke må spise det mættede fedt, fordi det giver kredsløbsproblemer. Bl.a. skal vi skifte smør ud med margarine. Smør-indtaget er faktisk faldet siden starten af 1900 tallet. Hjerteproblemerne er voldsom steget. Men ifølge Noureshing Our Children har børn altså i høj grad også brug for den mættede fedt i kroppen. Det skal bare være af en rigtig god kvalitet. Mælk Traditionel mælk er pasteuriseret, homogeniseret fra køer, der spiser majs eller andet korn.

8 En traditionel ko presses til at producere mest muligt mælk. Den lever væsentligt kortere end en økologisk ko. Og hvis man kigger på billedet af en ikke-økologisk malkeko og f.eks. en jersey ko, kan man godt se, hvilken en ko der ser mest naturlig og sund ud her tænker jeg især på størrelsen af yveret. Rigtig såkaldt rå mælk er ifølge Noureshing Our Children hverken pasteuriseret eller homogeniseret. Køerne går på græs. Mælken fra disse køer indeholder alle 22 aminosyrer, probiotika, gode fedtsyrer, masser af smørfedt, ingen tilsætninger. Højt B12 og zink, A og D-vitamin. Naturlige enzymer inkl. laktase. Ifølge Carsten Vagn Hansen er pasteurisering kun nødvendig ved inficeret mælk (skadelige bakterier). Pasteuriseringtillader salg af mælk med høje celletal (med døde bakterier og døde hvide blodlegemer). Den ødelægger enzymerne i mælken, ødelægger C-vitamin, A-vitamin, B12-vitamin og B6-vitamin og probiotika. Den nedsætter opløseligheden af calcium. Rå mælk er rig på laktase, og i surmælk er laktosen reduceret. Laktase ødelægges ved pasteurisering. Råmælk syrner, pasteuriseret mælk rådner.. I moderne tid er pasteurisering slet ikke nødvendigt. Vi har rene forhold og kan tjekke mælken. (blev opfundet i 1920, da der var problemer). Homogenisering ødelægger fedtmolekylerne. Carsten Vagn Hansen siger det på denne måde: Homogenisering resulterer i en emulsion af meget mindre fedtpartikler, som med deres proteinkappe kan optages i blodet ved utæt tarm, som mange børn og voksne har på grund af en sukkerholdig, raffineret kost med mange kunstige kemiske stoffer. Det øger risikoen for allergi. Smagen ændres, og homogenisering slører et lavere fedtindhold i mælken.

9 (læs evt. mere på realmilk.com) Er rå mælk sikker? Der har været 40 millioner serveringer af rå mælk i Californien siden 1999 uden et eneste sygdomstilfælde. (Til gengæld har der været problemer med pasteuriseret mælk inkl. tilbagekaldelser) Dyre-studier viser forskel både i sundhed, trivsel og humør mellem dem der fik pasteuriseret og ikke pasteuriseret mælk. Tilsætningsstoffer og forarbejdning 2 af de vigtigste tilsætningsstoffer at være opmærksom på i forhold til dit barns sundhed er MSG (smagsforstærker, der giver en smag af kødfylde - umami) og Aspartam (kunstigt sødemiddel). De er begge toxiske for nervesystemet og giver hovedpine, lavt blodtryk mm. MSG er indeholdt i diverse smagstilsætninger. Cerealier (altså morgenmadsprodukter i en boks) laves af korn o.lign via extrusion. For at få dem til at blive til flakes eller puffed. Rottestudie viste at der er noget toxisk i at mad bliver behandlet på den måde. Det så faktisk ud til, at der var mere næring i boxen, som morgenmaden kom i, end i indholdet. De rotter der fik morgenmad og vand, døde hurtigere end dem der fik papkassen og vand. Flere studier har vist lignende resultater. Så hvad skal man så give sine børn spise?

10 Følg den omvendte madpyramide! På den måde giver du dine børn mad, der svarer til de naturfolk, som Weston A Price besøgte og som var super sunde og ikke hvade hverken problemer med tænder, allergi, astma, kredsløb, fordøjelse eller andet. 1. spis hel og naturlig mad 2. spis kun mad, der kan blive for gammel 3. spis fisk, fjærkræ og æg 4. spis rå mælk, fløde, smør 5. spis god olie 6. spis frisk frugt og grøntsager 7. spis fuldkorn gerne iblødsat eller spiret, så det er nemmere at fordøje og optage næringen 8. lav hjemmelavet kød-afkog Morgenmad: Brød brug surdej. Så gluten er nedbrudt til mindre peptider. Og det giver mindre blodsukker-stigning. Æg, kød, fuldkorn, ost, frugt, nødder iblødsat, smoothie med lidt frugt og æggeblomme Frokost: Rester, sandwich af god kvalitet. God olie, majonæse vil give mindre cravings senere. Aftensmad: suppe med creme fraishe. Stimulerer fordøjelsen. 1/3 dyremad. 1/3 fuldkorn. 1/3 grøntsager. Studier viser at dagligt indtag af mælkesyregærede grøntsager øger immunforsvaret.

11 Snacks: Ikke så nødvendigt, hvis barnet er velnæret. Avocado, salami, pate, youghurt, nødder, Opbevaring: brug glas. Motivation Du kan forbedre: indlæring, hyperaktivitet, dårligt immunforsvar, træthed, dårligt humor, allergi, astma, hudproblemer mm. Første skridt Så hvor starter du? Ud med sukker. Ind med lidt honning og tørrede frugter. Juice og saft mælk rå Cereals sund morgenmad Skift dårlige olier ud. Spis frisk mad Spis levertran

12 Hvis du har lyst til at læse mere om Noureshing Our Children finder du et link til deres hjemmeside i det skriftlige materiale. De har også en facebook side. Som altid håber jeg du har lyst til at fortælle om Klub Æblebørn til andre børnefamilier. Og husk endelig at kigge ind forbi facebook gruppen med jævne mellemrum. Der ligger tonsvis af gode råd, tips og erfaringer lige til at bruge! Jeg glæder mig til at vi høres ved i næste måned. Ha det godt. Kilder: