Det har regnet det meste af dagen, men ved sluserne har vi haft tørvejr. Efter en lang dag med

Transkript

1 Rejsebrev nr. 08 fra Dorsten til Nijmengen Tirsdag den 21. Juli 2009 Dorstener MYC - Wesel (32,4 km) Afg. kl. 10:55. Ank. kl. 14:55 I dag skal vi fra Dortmund-Ems-kanalen (DEK) og ud på Rhinen. Vi har to sluser inden vi er ude af DEK: Navn Længde Bredde Op/ned slusning Slusningshøjde Pris Hünxe 112 m 12 m ned 6,0 m - Friedrichsfeld 112 m 12 m ned 7,1 m - I begge sluser skal vi ned. Når slusen er fuld med vand kan det være svært at se, hvad der findes at fortøjningsmuligheder nede på slusevæggen. Men vi er så småt ved at gennemskue systemet. Gule markeringer på toppen viser, at der er noget nede på slusevæggen. Små gule bøjler, så er det rør. Store gule bøjler, så er det stigen osv. Vi er efterhånden blevet gode til dette med at sluse. Især ned går det nemt nu, hvor vi ved hvad vi hver især skal gøre, og hvad vandet gemmer af muligheder længere ned i slusen. Banker ringer kortet er kommet, så nu skal vi bare finde en adresse, som det kan sendes til. Det har regnet det meste af dagen, men ved sluserne har vi haft tørvejr. Efter en lang dag med

2 gråvejr og regn, så kommer solen frem, netop som vi forlader den sidste sluse. Ved Rhinen 816,5 km finder vi den lille sidekanal, hvor Wesel ligger. Det er en større lystbådehavn end vi ellers har været vandt til. Vi ligger til ved kano-og tennisklubbens havn, hvor der står folk på broen og guider os ind. Her er pengeautomat til strøm, og det koster 50 cent for 2 Kwh. Vi putter fluks en mønt i. Ved 19-tiden kommer regnen igen, og denne gang er det voldsomt, og båden bliver skubbet noget rundt i fortøjningerne. Snart kommer der lyn og torden, og det er hele vejen rundt om os. Der er så mange lyn, at lyset på skiltet til havnen, der er styret af lysføler, tænder og slukker i en uendelighed. Det buldre og brager, og vi sidder i cockpittet for slukket lys og følger skuet. Det står på hele aftenen og et stykke ud på natten. Jeg har aldrig set noget lignende. Ved tiden, mens det stadig lyner og tordner omkring os, går strømmen ud. Vi må ud og putte nye 50 cent i strøm-automaten. Onsdag den 22. Juli 2009 Wesel - Emmerich YC (40 km) Afg. kl Ank. kl Vi står op ved 8-tiden, og går og tuller lidt rundt. Strømmen går igen og vi må ud og lægge endnu en 50 cent i strøm-automaten. Den GPS vi lånte fra Peter i Vallensbæk er desværre død. Den har vi haft meget glæde af, da den også viste højden over havoverfladen. Dvs. at vi kunne se hvor højt vi efterhånden kom hhv. op og ned i terrænet. Vores egen Furuno er stadig ikke stabil, så vi beslutter at finde fejlen. Vi skiller det hele ad, og finder at det er forbindelsen mellem GPS og pc, hvor ledningerne sidder løse. Vi renser stikket og sætter ledninger ordentligt fast. Nu virker det. Vi har stadig ikke noget elektronisk kort, da vi stadig er uden for dækningsområdet. Hele turen foregår på Rhinen, og her er bredt og fladt, så man kan se langt omkring. Men her er bølger svarende til at sejle i Køge Bugt, så Skipper må finde sig i at være indendørs, mens vi sejler, da vandet fra bølgerne slår hele vejen ind over båden. Han har det ikke godt med det, og det mærkes på mit lår, som han ligger på. Lægterne her er gigantiske. De almindelige Rhin-lægtere er 135 x 13 m lægtere og vi har set containerskibe og en skubber med 2x3 pramme foran. Her på Rhinen er der ingen hastighedsbegrænsning, og de store lægtere sejler km i timen, og sender 2-3 m hækbølger af sted. Men da vi jo også må sejler stærkere, så kommer vi hurtigt frem, og kan tilpasse hastigheden til forholdene. Det tager os bare to timer at komme de 40 km.

3 Ved Rhinen km. 853,6 drejer vi ind ind en lille sidekanal. Her finder vi Emmericher Yacht Club. Klubhuset er en gammel flodbåd, der har tjent som speditør-kontor. Havnen har plads til ca. 25 både. Men her er hyggeligt. Jeg snakker med et af medlemmerne, og han vil gerne ligge adresse til, så banken kan sende mig mit nye Visa-kort. Det bliver rart at have adgang til vores penge igen, så vi ikke skal gå og spare hele tiden. Det betyder, at vi nu skal være her nogle dage til kortet når frem. Men her er bare to kilometer op til byen, så det bliver rart med et par ekstra dage i samme havn. Det har været en varmt dag og vi snupper en dukkert i havnen. Selv Skipper må en tur i vandet, da han er varm, og tungen hænger ud af halsen på ham. Han er ikke begejstret for svømmeturen, men oppe igen og tørret er det tydeligt, at det har gjort ham godt. Vi kan se på affaldsdyngerne, at der ligger en McDonalds her i nærheden. Den håber vi på at kunne finde i morgen, og at det er en McD med internet. Det er 14 dage siden, vi sidst har kunne sende nyt hjem. Det mærkes på telefonregningen for nu begynder familie og venner at ringe, for at høre hvordan det går. Nå, men det er nu også rart at høre nyt hjemmefra. Det er for varmt til mad og vi gider ikke køre op i byen, så vi snupper bare et par rugbrødsmadder med hhv. frisk-kogte æg og spegepølse. Torsdag den 23. Juli 2009 Emmerich YC Vi vågner til en grå og overskyet morgen. Vi luner lidt boller og drikker en kop kaffe. Vi har ikke travlt i dag, da vi ved at vi kommer til at tilbringe et par dage her, mens vi venter på det nye Visakort.

4 Så er det tid for at Skipper skal luftes. Per og Skipper går en lang tur, og til den anden havn her i sidekanalen. Der er et par kilometer der over, og imens begynder det traditionen tro at øsregne. De er ude i over en time, og ligner druknede mus, da de kommer tilbage. Broen fra havnen og op til vejen er belagt med riste, så Skipper bliver kørt i en lille trækvogn, som de har her. Det er et syn for guder. Næste havn bliver i Holland og på vejen ligger en told-station. Vi spørger en af de lokale, om vi som lystsejler, også skal ind og hilse på tolderne. Men det er ikke længere nødvendigt - med mindre vi sejlede med toldflag. Ved 14-tiden klare det op, som det har for vane her, og vi cykler en tur op i byen. Vi cykler ud af strandpromenaden og finder et turistkontor, hvor vi køber et bykort til 1 euro. Vi får også at vide, hvor McDonalds ligger. Vi starter med at køre til McDonalds. Her er ganske rigtigt internet. Det koster 8 euro for en time, men det skal betales via kort på deres hjemmeside. Da mit kort endnu ikke er kommet, tør vi ikke bruge Pers kort, da det er en åben forbindelse. Så kære familie og venner, I må vente lidt endnu før disse nyheder når jer. Vi finder en bank på vejen tilbage, og får hævet lidt kontakter på Pers kort. Vi kigger ind hos diverse boghandlere for at spørge efter søkort til kanalerne i Holland, men heller ikke her er der held. Til sidst handler vi ind i hhv. Aldi og Lidl, så vi igen har lidt proviant ombord. Byen er hyggelig med små gågader og gamle bygninger. Men solen er kommet frem, så vi vil bare klare de ting, der er nødvendige og så tilbage til Skipper på båden. Pin-koden er ankommet, så nu mangler jeg bare kortet, og med lidt held skulle det komme i morgen. I morgen vil vi op og se Rhein-musset. Vi er ved at planlægge turen ind i Holland, og vi opdager, at hvis vi havde zoomet lidt mere ind på det elektroniske søkort, så have vi haft søkort fra Rhein 821 km dvs. 5 km efter at vi havde forladt Wesel. Nå, men vi fandt hertil alligevel, og nu har vi igen kort til den videre færd. Til aften laver Per krebinetter med sovs og kartofler. Det er helt rart med almindeligt hjemmelavet

5 mad. Fredag den 24. Juli 2009 Emmerich Det regner da vi vågner, men en halv time senere skinner solen. Efter morgenmad og Skippers luftetur sidder vi på agterdækket og nyder at se på optimistjollerne, som ligger og sejler rundt her i bassinet. Ved 13-tiden kommer Reinhardt forbi med mit Visa-kort. Han er lidt imponeret over, at det er kommet i en almindelig kuvert, og at det faktisk fandt vej til ham. Vi gav ham en flaske korn-snaps som tak for hjælpen. Der er drikkevand på broen, selvom der står det ikke er drikkevand. Man skal bare lade vandet løbe et par minutter, så rør og slange er skyllet igennem. Det er nemlig samme rør, som den første hane på broen, hvor der står at det er drikkevand. Vi har et par gamle skader ude foran, som Per går i gang med at reparere. Det kan kun pynte. Vi ville have været på Rhein-museet i dag, men de lukkede allerede kl Det havde vi overset. Da vi nu har både Visa-kort og pin-kode, så vil vi videre i morgen. Vi tager til Njimengen i Holland. Søkortet dækker igen, og det glæder vi os faktisk til. Broerne her er flydebroer, der er monteret til 10 m høje stål-rør, som broerne flyder op og ned af med vandstanden.. I 1995 stod vandet op til 9,35 m, og blot lidt mere vand og hele havnen med broer og både ville være frit drivende. Vandet gik op over p-pladsen, og landgangsbroen ned til havnen lå under vand. Så eneste mulighed for at kommer til bådene, var at sejle hertil fra værftet i bunden af sidekanalen. Vi kører op i byen for at finde en bank og tjekke at kortet virker. Det gør det ikke, da det ikke er aktiveret, men det har banken glemt at fortælle mig hvordan jeg gør. Jeg ringer til banken, og de aktivere det for mig, men det virker stadig ikke, og banken nåede at lukke. Jeg må nu vente til

6 mandag. Per hæver sin dagsration, da vi skal se at finde nogle nye, og ikke alt for dyre kameraer, da begge de gamle er stået af i samlet flok. Vi køber hver et tysk kamera, som opfylder kravene og prisen. Men det er lidt ærgerligt, at skulle købe nye. Men omvendt vil vi jo gerne have en masse billeder med hjem. Vi har nu sejlet fra Lübeck til Nijmengen i Holland. Vores erfaringer fra Tyskland samles her: Økonomi: Vi betaler typisk 1 euro pr meter i havnepenge. Enkelte steder har vi betalt op til 1,5 euro pr meter Strøm koster typisk 1-2 euro pr døgn, men vi har fået lov til at betale op til 5 euro pr døgn Bad koster typisk 50 cent, men i en enkelt havn kostede det 5 euro for to personer. Mad i klubhuse og på restauranter ligger mellem 8-16 euro. Øl 2-4 euro afhængig af mærke og mængde Drikkevand er de fleste steder gratis, men spørg altid de lokale, for ikke alt vand er drikkevand. Få steder har det kostet 1 euro for 100 l Sluser: Slusning ned er ikke så svært. men det kan være svært i starten at få lagt sig rigtigt i slusen, da man ikke kan se hvor fortøjningen kan sidde længere ned i slusen. Kig efter de gule mærker. Slusning op kan give endog meget strøm i slusen, og de skal være fortøjet både for og agter. Sørg for ikke at drive væk fra væggen, da det gør det svært at flytte fortøjningen op til næste fortøjningsmulighed. Slip aldrig fortøjningen før lægterne er helt ude af slusen Generelt: Spørg gerne de lokale til råds om kommende sluser og havne.