Henrik Ibsens skrifter: Digte. s. 1. Digte. af Henrik Ibsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Ibsens skrifter: Digte. s. 1. Digte. af Henrik Ibsen."

Transkript

1 s. 1 Digte af Henrik Ibsen. 1

2 Indhold: s. 2 s. 3 Mindets magt. Hør, ved De hvordan en dyretæmmer får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer? I en bryggerkedel han binder dyret; og så blir der #tæt# lindt under kedlen fyret. #Imidlertid# Og alt imens han på positivet spiller for bamsen: «fryd dig ved livet». Af smerte knapt kan den bundne sanse; han kan ikke stå, og så må han danse. Og #spilles# hører han siden #den# blot melodi #ham# en ; fluks farer en dansende djævel i #ham# en. Jeg selv sad engang i kedlen nede under fuld musik og forsvarlig hede. Og dengang brændte jeg mere end skindet, og de{ }t går aldrig mig ud af mindet. Og hvergang en genklang fra den tid lyder, det er som jeg bandtes i gloende gryder. Det #går mig# kendes som stik under neglerødder; #da# # og så # da må jeg danse på versefødder. Til min ven revolutions #taleren# manden! De siger, jeg er bleven «konservativ»{;}! Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. Jeg går ikke med på at flytte brikker{;}. {s}slå #spillet# alt overende; då har De mig { } sikker. En eneste revolution jeg husker, som ikke blev gjort gjort af en halvheds-fusker Den bær for alle den senere glorien{;}. Jeg mener naturligvis syndflods-historien. 2

3 #Dog# Men #selve den gang# dengang endogså blev Lucifer luret; thi Noah tog, som de ved, diktaturet Lad os handle som mænd og ikke som talere; Lad os gøre det om igen, radikalere; men dertil kræves både mænd og talere. I sørger for vandflom til verdensmarken. Jeg lægger med lyst torpedo under {a}arken. s. a.) s. 4 Fra mit husliv. I huset var stille, på gaden dødt. Jeg sad med skærm over lampen; stuen var hyllet i skygger blødt; ind kom børnene, nikkende sødt under slør af Havana-dampen. De kom, mine vingede børn på rad, viltre gutter og piger med kinder blanke, som efter et bad. Hej, hvor legen gik yr og glad gennem alle de dejlige riger. Men just som legen gik allerbedst, jeg traf til at se mod spejlet. Derinde stod en adstadig gæst med blygrå øjne, med lukket vest, og med filtsko, hvis ej jeg fejled. Der faldt en vægt på min viltre flok; en fingren i munden putter, en anden står som en klodset blok; i fremmedes nærhed, ved De nok, forknyttes de raskeste gutter. Som dejlig kvinde #ved# for staffeliet hun sad derinde i galleriet. I galleriet. Hvilke Kastaler drikker hun mon af? 3

4 Hun eftermaler Murillos Madonna. Men øjets svømmende langsyn siger, hun bygger drømmende skønheds-riger. Atten år senere kom jeg tilbage, hilste de renere gamle dage. Som #falmet# grånende kvinde #ved# for staffeliet hun sad derinde i galleriet. Men hvad er dette? Det samme spil jo! Den samme nette kopi af Murillo. s. 5 Hun sidder og virker, og livet frister, #med pynt for# og pynter kirker og #stas for# fryder turister. Og så har hun siddet i alle årene, og længslen spiddet, og bleget hårene. Men øjets svømmende langsyn siger: hun bygger drømmende skønheds-riger. De sidste gæster vi fulgte til grinden; farvellets rester tog nattevinden. I tifold øde lå haven og huset, hvor toner søde Borte! 4

5 mig nys berused. Det var en fest kun, før natten den sorte; hun var en gæst kun, og nu er hun borte. s. 6 Kval i højhed. Til den ridderligste sender jeg mit digt foruden { }navn. Jeg forstår hvor sværdet brænder i de unge bundne hænder, jeg forstår hvor naget tænder i hans pandes tankefavn. Viljen vendt mod sejersbaner; viljen lænket i sit skjul; hånden spændt om fædres faner, sindet fyldt af storheds-planer; #flugten# vejen stængt af vindfalds-graner, arme kongelige fugl. arme kongelige fugl! Dagen gryr og hornet klinger; hej, det blir en verdensjagt! Jeg forstår hvor bundne vinger værke kan, hvor buret tvinger; jeg forstår, hvor længslen stinger, der, hvor dverge slutter vagt. Dagen går og hornet tier, alle våben lægges ned. Navn #for# på navn på melodier bæres rundt i lund og lier; jeg forstår hvor smerten svier; #ham, der e # fangen fik ej #fik jage# være med. Tanken fyldt af skønheds-larver, skabertrang i sind og syn, { }ordets Kunst din dådskraft arver, sætter blomst i leg med farver; jeg forstår hvor kvalen harver sindet som et nedslags lyn. Måtte dølge #hvad står malet# Herrens ægte skrifttegn på din pandes #åbne# hvælv; 5

6 måtte #svigte# nægte idealet, { }lig apostlen, der han daled, dommens na{ }t til hanegalet drog ham opad mod ham selv! Kval i højhed; kan I, dverge fatte offrets fulde vægt s. 7 Stormsvalen. Stormsvalen færdes hvor landet glipper S{ }tormsvalen #ruger# færdes hvor landet glipper; #jeg har hørt det selv# det er mig fortalt af en gammel skipper. I skumkammens fråde vingerne dynker hun; { }rullingen træder hun; aldrig synker hun. Med havet hun daler; med havet hun stiger; i havblik hun tier; mod storm hun skriger Det er en færd mellem flyven og svømmen, som midt mellem livet og døden drømmen. For tung for luf{f}t{ }en, for let for bølgerne; digterfugl, digterfugl, der ser vi følgerne! Ja, og hvad #værst# mer er det som er værre Heldigst forresten, i lærdes øjne #holdes det meste for# regnes din færd mellem skipperløgne. Og når han på gab tror ane Vinduet som til frihed bringer, dratter han med brudte vinger, bums, ifra sin stængte bane. Ed{e}derfuglen i Norge bor, der holder han til ved den sorte fjord. Han pl{ }ukker af brystet de bløde dun og byger sig rede både varm og lun. Men fjordens fisker har stålsat sind hug; han plyndrer redet til sidste fnug. Er fiskeren grum, så er fuglen varm; han ribber igen sin egen barm. Og plyndres han atter, så #klæder# bygger han dog sit rede påny i en velgemt krog. 6

7 Men røves han tredje, hans sidste skat, da spiler han vinger en forårsnat. Da kløver han skodden med blodigt bryst; mod syd, mod syd til en solskins-kyst! Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker og smiler og siger: for ham er jeg sikker. Det går som stik under neglerødder; da må jeg danse på versefødder. Indhold: s. 8 s. 9 Markblomster og potteplanter. Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt, den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent. Der sad jeg på min hybel og med dampende drag jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag. «Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord. To fløje skal der være; en liden og en stor. Den store skal huse en udødelig skald; den lille skal tjene et pigebarn til hal.» Mig syntes at i planen var en herlig harmoni; men siden er der kommet forstyrrelse deri. Da mester blev fornuftig, blev slottet splitter- gal: storfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt. Ja de gæster ham, de svundne blodværksmænd fra mørke tider; linombundne, floromvundne gennem hallen stilt de skrider. s. 10 Og se der, jeg ser og gruer, snart i brand og snart i frysning, bag de høje salsvinduer dirrer der en blålig lysning. Hvem er han, hin tunge ridder med den røde glød i øjet, han, som stur i salen sidder, i sin stol fremoverbøjet? Ja, for visst! Kong Kristjern er det! panden skrukket, kinden gusten; hånden famler efter sværdet, 7

8 # # sliren er af blodskvæt rusten. Lig en gravlagt storheds minde, fyrstefager end at skue, i karnappet står en kvinde; det er visst Knut Alfsøns frue. følge slægten i dens stigen, følge tiders krav og orden, og se, denne lod på jorden bli{v}r Dem givet. I en skønheds-fattig tid kvæger det en digters øje har det kvæget mig at følge deres #færd# gang på #kunstens# livets bølge under sol og børen blid, kvæget mig at stirre did hvor i skær af svale nætter sagnet sig om færden fletter. Tag, som tak for synets trøst, råbet af en seers røst: underfuldt til Danmark bundet skal De stå for slægtens øje, bundet til en nat ved sunde{ }t under mindets stjerner høje. Man har sagt at scenens kunst, født og bunden kun til stunden, må, som sæbeboblers dunst, må, som nattens meteor blænde, briste, og så friste, uden s{ }por, hænders værkers lod på jord. Sving Dem #som# op en fugl i luften op fra denne trange tanke! Just fordi Deres kunst er barn af duften, af beånden, af en stemning, af person og fantasi, ej et værk af sten og planke, ej en tanke #klistret# lænket fast med sort på hvidt men en alf af på skønheds ranke, hvor den evig gynger frit just fordi den fattes form, 8 s. 11 s. 12

9 som med hånden gribes kan, der sættes dæmning for hvert bid af ældens orm. Underfuldt til {d}danmark bundet skal De stå for slægters øje, bundet til en nat ved sundet under mindets stjerner høje. Hvilke fremtids-syner #vide# rige! Hele flåden fra fregatten, ned til båden ser jeg glide gennem natten langs med landets lune side; tågen slører sejl og master, halvlys kaster over stang og rå tilsammen svanehammen; hvad i afstand øjet svigter ind man digter; kvinder, som på stranden drømmer, mænd, som dømmer efter egen fordrings lov, slægt, som efter slægt befolker kyst og skov, synets skønheds-form fortolker efter skiftende behov. Og se det er livet just, liv i mindet, det, at stå for folkesindet ren for ældens møl og rust, det er livet, det at bøje e{ }get indhold, åndigt, rigt, i den form, som folkets øje kræver for sit eget digt, det er livet, mythe-vorden, vekselfuld s{ }om alfepigen, Men derude, hvilken vrimmel, hvilket tog af hvide sejl! Skude slutter sig til skude; dagglans i de #hvalte# spændte klude, v{ }implers vrimmel, højdens himmel, ser sig selv i dybets spejl. Hvilket #rad# tog af blanke svaner helt fra nord, hvor Kronborg troner, indtil syd, hvor fjernt Tre-kroner, 9 s. 11 s. 2.) s. 13

10 synet raner, #Slank og smekker# Hvilken rysning, slank og smekker, drømfyldt jomfru imellem snekker, glider en mig just forbi; det er som hun ånder, lever, der hun svæver taus og gådefuld forbi og fri, {a}alfepiger dukker, stiger, #skumklædt# foran bou{ }gens hvide skum, #stavn# alfer døl følger kjølens bølger, men i flagets folder dølger sig «Agnetes» danske navn. Og se der, et modsat billed! Hvilke kast i bølgedansen, lunets gratie-bundne vildhed vender kransen; hjemlig, nordisk og dog fremmed, halvt en havfrue, halvt et tæmmet barn fra heden; vimpler bugter sig om riggen; flag fra stranden hilser briggen svajer «Dina» op på rheden. Som iblinde #ledet# båren frem af milde vinde som idrømme #løftet# ledet af de lette strømme se felukken! Al Provences # livs flor livsglød# ynde taler i dens stigen, i dens dukken; elskovs sukken, dæmpet båren citharklang fra dækket maler #hjerte-# elskovs- våren madrigaler #over# på de stumme klynger daler der # fra på# for strandens grønne hynde # Jolanthe# #vug # #dys# vugges #i# af «Jolant{e} hes» ynde. Hvo kan tælle hele skar flåden som i solskin følger efter, som for medvind skummer frem. «Ragnhild» hælder over fråden, som om dybets dulgte kræfter, #lokked# vinked hjem. 10 s. 14

11 # # Hist «Ophelia», den fagre, { }Lotos b #lig# blomst på dybe strømme stride, ses at flagre ses at glide; rang-fregatter, klipper-skarer, fre hjemad farer under folkets klap og latter;. Sådan De til Danmark bundet står i mindet for mit øje, bundet til en dag ved sundet mellem bøgekroner høje. Stundom har jeg spurgt mig selv: mon vel tiden slægten #engang# i sin #travle# fægten og fornægten travl og liden sænke skal i glemsels elv denne skat af #geniers# herrens nåde{;}? Skal en #tid# slægt, hvem afstand døver, rane, lig en engelsk røver, denne danske stormagts-flåde? Se, vi andre, arkitekter, farve-, form og ord-poeter og hvad vi forresten heder, vi, som fik det kald at byge vore skønheds-skuders rygge af lidt mer solide lægter, vi tør ej vor skæbne klandre om vor flåde ej #blir# er hver en tid til måde. {m}mangen klipper, mangen studser, rigget til med sang og klang, får engang plads og rang mellem skibs-jeronimusser; Mangt et skrog af { }form og toner, af sin samtid assureret, engang, på de våde veje havareret, hales ind i flådens leje, uden takkel og kanoner til de andre Magdeloner;. # { }Der# og vi prise kan vor lykke, om en nykke vore #værfters værkers # hænders #mesterstykke# sto venlig#s#t sparer 11

12 for de herrer antikvarer. Man har sagt at scenens kunst, fø{g}dt og bunden kun til stunden må som sæbeboblers dunst, må som nattens meteorer blænde, briste staben, #alias# anonymt spionen koblets #slupne# løste flok af hunde sporer vildtet på dets gang. Derfor ved jeg #glorien# grunden svigter;. {d}denne jagt får ingen digter,. og kun det kan evigt le ve, som en digters sang kan hæve. Øjeblikkets blæst slår om; årets værk får da sin dom. som e{t}n storm på ørkensletten vil den fælde hele ætten. og kun det kan #fremad# evigt leve, som en digters sang kan hæve. Tænk på Gustaf Adolf { }bare, forrest i sin svenske skare; hu sk den fangne mand i Bender, #Peder# Vessel agter på fregatten, #lig# som et lyn i mørke natten, s. 5.) s. 15 # { }Kongedybets djerve muntre# Tænk på Dybbøls sejge helte; over dem sig #mindet# sangen spænder, som et kor, der høres vælte sin tone-bølgers belte, under klap af tusend hænder, fra en #vårfests# festdags smykte telte. Og så tænk Dem dagens mænd, disse Fritzer, Blumentaler og de #herrer# andre generaler Nummer den og nummer den. Under preussens dødning-farver, sorgens sorte-hvide klud, slår ej sangens fjærild ud bryder dådens #lodne# stygge larver ej, som sangens fjærild, ud. De kan #sagtens# bare silke spinde til en tid, #men dør# og dø derinde. #Thi# Så dæmonisk er den magt, som fik verdens gang at råde; sfinxen på sin #visdoms# stumheds vagt dødes af sin egen gåde. 12

13 Just i sejren bor forliset; i systemet bor dets dom, Preussens sværd blir Preusser-riset; intet dåds-digt er at tolke aldrig svulmer der en løftning af et regnestykkes drøftning; intet dådsdigt # bl{ir}ev lar sig# er at tolke, fra den stund af da en folkerejsning, #skønheds# sknheds fyldt og fri, blev et # stål- stabs-# dødt -maskineri spækket ud med #kløgtens# sværd og dolke, fra den stund, #da# en herr v: Moltke #myrded# dræbte kampens poesi. Så dæmonisk er den magt som fik verdens gang at råde: sfin{ }xen på sin visdoms vagt dødes af sin egen gåde Ziffer-sejren får sin dom. Øjeblikkets blæst slår om; lig en storm på ørken-sletten vil den fælde #afguds# stygheds -ætten, Bismark og de andre gubber vil, som Memnons søjle-stubber, stidde #sprød# stivt på saga-stolen uden sang pa mod morgensolen;. nye slægters karavaner krydse vil de kvaltes baner, Men som vi, Khedivens gæster, efter færden blandt de døde, under lys og #klang# klg af fester drog en nyfødt tid imøde; ja, som vi, med flag på stang, under verdenskorets klang, sang fejred hist kanalens åbning, og som vi fra Suez strand fik et glimt af løftets land, så vil åndens livs-forhåbning, #ad# på det vordendes kanaler #i et# under verdens festtogs-møde, sejle styre frem i morgenrøde under hymner og choraler, #under# gennem lampers digtnings-brand, #skønheds-lampers# skønheds -brand, sejler løftets land imøde. styre frem til morgenrøde 13 s. 16

14 # # Henrik Ibsen på sejlads mod løftets land. Thi mod skønhed hungrer tiden; men det ved ej Bismarks viden. Skal vi med til festen, frue? Ja, hvem ved når budets due bringer kortet; vi får se. Indtil da jeg i min stue går med handsker af glace; Indtil da jeg søger fredning, digter fornemt på velin; det vi ærgre slægt og slæng; #jeg blir sagtens skældt for# jeg vil skældes for en hedning folke #hedning# men jeg har en skræk for sværmen; #vil# frygter ej #stænkes# plettes til af bærmen, vil forvente tidens nærmen i en pletfri bryllups-klædning. Og med disse ord, farvel! Flyv, ballon! På farten held! Luften er en digters rige, styr mod nord, og sænk dig lige ned på Mælarstadens strande; der er fuldt så nemt at lande, som på Telemarkens fjeld! #Alfen i gondolen spanker; # Brevet er i kurven lagt; gid nu snart mig bud blir bragt, at han med sin lette fragt, gid # den Ballonen # den med sin lette fragt lette vers og lette tanker #har# må på Norrmalm kastet anker! #længst# blidt forsonet med sin stilling s. 2.) s. 17 taer han ind en vakker skilling #stryger ind tributens# af tributens ånde mynt, gier i al sin oldtidspynt audients ej blot #til# for stormænd men sågar #til# for norske normænd, som #min ringhed# for mig og og Peer Gynt! Dog, hvem mægter gøre rede for en 6 7 ugers drøm? Derfor beder jeg Dem, tag #disse# nogle løse pennedrag, fra min færd i lys og hede opad krokodillens strøm. 14

15 Gal mands værk at spilde ord på vort #kejser-# konge liv ombord i de fire Noæ arker; vi var fire skal De vide, og desuden to par barker for et genus kaldt det blide. I Ferus var sat på foer bjørne tre fra gamle nord, 11 haner af de franske, 4 hingster, de var spanske, lutter fyr- og flamme-foler, drevne mest i kaprioler, og med gester som el Ol er. Taer vi med vor skibsbetjening, fandtes efter fælles mening, flere dyr af slægten: asen. Et slags buk fra Schweitzerlandet, et amfibium af dem, racen der skal bo «lidt under vandet», samt, #naturligvis# naturligvis som basen på det dyriske gebet, i i et og alt en tre og treti en skok tyske vildsvin, dito tamme, olden- eller old-germanske Ørner, næsten ganske tamme og som afart af de samme, #et par# tvende militære rovdyr, et entrstungs-fæigt skovdyr, tyske stordyr, tyske #et af de brasilianske# #bogmøl# item både stor- og smådyr, #og en #hel hob# mængde smådyr# alt tilhobe tyske under fællesnavnet rådyr, det item nej, nu er det nok! Tænk Dem så når dragomanen snart mod øst og snart mod vest førte hele karavanen til en oldtids kæmperest. Over ørknens gule slette fløj vi som på vinger lette, skønt i virkligheden toget gik til æsels og tildels, { }for de kække, til kamels. Hvilken jubel, hvilken broget stim og stimmel i vor barne- 15

16 # # glade flok. Hin uerfarne strudse-seer var den eneste, som for skydsen gjorde styr, råbte: Æsler! Er det dyr for en mand i #pressens# kongens tjeneste! Jeg vil hae en rigtig ilhest; finds her ingen fuldblods Nilhest? Luxor, Dendera, Sakkara, Edfu, Assuan og Phile vil i fart forbi jeg ile og kun foreløbig hvile ved #en skildring# et billed fra Sahara. De har sikkert #engang# hørt fortælle at når karavanen rykker gennem ørkenhavets bølger, får den se stillebensstykker. Sandets flom, af samum ført, viser frem hvad dybet dølger. Eller rettere den vader gennem endeløse gader #hvor# som den levende natur har med døden sig forenet til en vild arkitektur. og i tiden sig forstenet Ribben, knokler, hvide skaller, Ribben, ryggehvirvler, knokler rager op som j søjlesokler; hjerneskaller af kameler er de faldne kapiteler; tænders gu{d}le #gisne# perle rader er balkongers perlerader balustrader; fingre som i vejret vimser er de brustne loftgesimser, og som mørskne ridderfaner svajer pjalter af kaftaner, #Tænk Dem så det hele# og på hele dette dette billed dirrende i sol og stilhed, vokse, vokse, # #fylde# former fange,# tusend gange højnes, højnes tusend gange, tænk Dem denne gravens verden som en oldtids karavane brat forstenet på sin bane, og De har egypterfærden. Ja, så er det. #I en# Gennem {T}ti{ }dens morgenstund drog ud et tog; prester forrest med sin videns hieroglyf-beskrevne bog; gudekonger, kongeguder 16 s. 18

17 Indhold. Tillæg: red henover #seklers# tidens vidder; Isis og Osiris sidder i sin stumheds pragt og luder på de høje sadelpuder; Horus, Hathor, Thme og Ptha, Amon Re og Amon Rha, kaster glans til alle sider, der de midt i skaren # skrider # rider, #skrider# rider, Apis med den gyldne pande #ledes# skrider langsmed flodens vande, fulgt af slavers millioner; {O}og hvor følget slår sin lejr rejses #sfinxer# templer og pyloner;. {o}over grav og over sejr mindetavler, obelisker, står i billedskrift og hvisker; tusend # sfinxers dobbelt-# templers søjle rader #pæler# mærker karavanens gader; tusend pyramiders belte er dens efterladte telte. s. 19 s. 20 Fra #mit# huslivet. I huset #var# er stille, på gaden dødt;. Jeg #sad# sidder med skærm over lampen; stuen #var hyllet i# hylles i skygger blødt; #ind# da kommer børnene, nikke{r}nde sødt under slør af Havana-dampen. De kommer, mine #vingede# vakreste børn på rad, #viltre# trende p gutter og piger med kinder blanke som efter et bad; hej, hvor legen gik #yr# går { }og glad #gennem# til de aller #de# dejlig{ste}e riger. #Men# Da, just som legen gik allerbedst, jeg traf til at se mod spejlet, derinde stod en adstadig gæst med #blygrå# briller på { }øjne, med #lukket# knappet vest og #med# filtsko, hvis ej jeg fejed. Der faldt en vægt på #min# den viltre flok; 17

18 en fingren i munden putter, en anden står som en klodset blok; i fremmedes nærhed, ved #De# man nok, forknyttes de raskeste gutter. Som dejlig kvinde f{ }or staffeliet hun sad derinde i galleriet. Hvilke Kastaler drikker hun mon af? Hun eftermaler Murillos Madonna Men øjets svømmende langsyn siger, hun bygger drømmende skønhedsriger. Atten år senere kom jeg tilbage, hilste de renere gamle dage Som grånende kvinde for staffeliet hun sad derinde i galleriet I galleriet. Men hvad er dette? Det samme spil jo! Den samme nette kopi af Murillo. s. 21 Hun sidder og virker, og livet frister, og #pynter# smykker kirker { }og #fryde{ }r# glæder tourister. Og så har hun siddet i alle årene, og længslen spiddet og #bleget# grånet hårene. Men øjets svømmende langsyn siger, hun bygger drømmende 18

19 skønhedsriger. Borte! De sidste gæster vi fulgte til grinden; farvellets rester tog nattevinden. I tifold øde lå haven og huset, hvor toner søde mig nys berused. Det var en fest kun, før natten den sorte; hun var en gæst kun, og nu er hun borte. s. 22 Fra Dybbøl-dagene. Jeg #slynged# skikked på rim et klokkeklemt over landet ud; der blev ingen skræmt. Min gerning var gjort; jeg steg ombord og sævned for damp fra det kære Nord. Vi lå for tåge på Kattegat; der var ingen som sov den første nat. Kahytten var bleven en krigsråds-hal; passagererne drøfted Dybbøls fald. De drøfted # #alting# krigen # mere, fortalte adskillige vilde træk om de unge frivillige. Fra en var en attenårs brorsøn rendt; en anden h{ }avde mistet sin handelsbetjent. Så var det naturligt man næsten led; man var jo selv på en måde med. I sofaen ret under lampens skærm sad en aldrende frue, frejdig og ferm. 19

20 Kløften. Tungt trak det op; en regnsky brast og kløften blev en elv i hast. Og alt som uvejrsflommen steg den bobled, bruste, sang og skreg. Det trak forbi; det lufted væk og elven skrumped ind til bæk. D{a}er rasled perler over løv; da hvisled #dråbers# faldets regnbuestøv. En vakker hundedag, som før lå kløftens grusbund #ganske# atter tør. Men klangen blev: der hvisled støv, der knirked kvas, der rasled løv, Det minded fjernt om kildevæld. Jeg selv har sværmet der en kveld. hun var mere klog på livets gang end på livsens bog. #Gutte-kåd# Barnekåd, af granepinde snitted jeg en fuglefælde; førend jeg til ti kan tælle sidder fuglen alt derinde s. 23 Og jeg bar med grusom glæde fælden ind i barnestuen skræmte fuglen med mit vrede blik, med fagter og med truen D{in}u #kaldte dig# elsker var min unge vin, #mig# jeg karret løvomkranset; d{in}u dufted sødt, d{in}u perled fin, du gæred hed, og d{in}u #var# er min, da blev processen standset. Min vin blev stjålen af en fløs; m{ }en karret bærmen aver?; jeg skal ej knalde dig af døs; jeg exploderer ej, min tøs, 20

21 jeg falder blot i staver. Et stambogsversri{n}m. Jeg kaldte dig mi{n}t lykk{es}e-bud; jeg kaldte dig min stjerne. D{et}u blev d{u}a også, sandt for {g}gud, et lykkebud #der# som gik gik ud #en# m stjerne { }ja et stjerneskud der slukned i det fjerne Min hvide svane; du stumme, du stille; hverken slag eller trille lod sangrøst ane. #En# Svanen. #altid# Bestandig lyttende, gled du henover #Angst# Stumt beskyttende #alfen# psychen, som sover, Men sidste mødet, da eder og øjne var lønlige løgne; ja da, da lød det! I toners føden; {D}du slutted din bane; du sang i døden: du var dog en svane! # Det falder som vægt på den viltre flok en enkelt fingren i munden putter en anden står som en klodset blok i fremmedes nærhed, ved man nok, forknyttes de raskeste gutter # s. 24 Til de genlevende. 21

22 Nu er pris i mæn#g#dens munde; først dog måtte kæmpen blunde. Han et lys i landet tændte; I med det hans pande brændte. Han et sværd jer svinge lærte; I det prøved mod hans hjerte. Hvast han stred mod døgnets trolde; I ham klemte mellem skjolde. Men en #glansfuld# evig sejers-stjerne tog I efter ham at værne. Slør den ej, hvis tornekronet #høvding# stridsmand sove skal forsonet! Til hende var vendt de fleste røster; enhver vilde være den bedste trøster Og #damerne# alle yttred med suk og støn si{t}n #angst# håb for fruens eneste søn. Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker og smiler og siger: for ham er jeg sikker. Hvor #vakker hun var# var hun smuk den sølvgrå kvinde med grundmuret tro i syn og sinde. Det risled mig varmt gennem marg og blod, det satte stål i mit slappe mod. Dit folk er ej dødt, om end det blunder; det lever i kvinde-troens vidunder. Dog siden jeg fandt hende mere klog på livets gang end på livsens bog. Og derfor blev hun mig også en gåde. {h}hvor kom den f{ }ra; denne trygheds nåde? Forklaringen lå så #snublende# inderlig nær: sønnen var krigsmand i vor norske hær. s

23 Digte af Henrik Ibsen. 23

24 s. 26 Kongen han bygged dagen lan{d}g. #Når# Om natten skygged, kom troldet og rygged med brækjern-stang. Så rejstes kirken, En kirke. med #øks# tro og #fil# tvil ; #men kongens# af dagens virken #og troldets# og nattens lirken {i}gav dobbelt stil. Og # Dg # {d} Døgnfolket flytted derind i tro; thi dags #-# værks {-}udbyttet til nattens knyttet, er døgnets jo. s. 27 Judas. Blandt ap disciplerne var han en fremmed fugl; bogstavelig vognens tolvte hjul. Hv{ }ad #didhen# inderst drev ham er lagt ad acta. Historien melder kun #åbne# rene facta. #Vi ved,# Han kom, i samvittigheds-dvale dysset; gik #han# lige hen og gav {f}freleren kysset. #Da vendte# Og både både #himmel og helved# lyset og mørket spillet. Men hvad, om Judas #nu# ej havde villet? Hvad inderst han bar på, er lagt ad acta; hvad historien har svar på, det er kun facta. 24

25 Tak! Hendes sorg var de #vånder# skygger som #stængte# mørkned min sti; hendes lykke de ånder, som #bar# løfted mig fri forbi. Hendes hjem er herude på frihedens hav, h{ }vor digterens skude kan spejle sig af. Hendes slægt er de skiftende skikkelsers rad, som skrider med viftende flag i mit kvad. Hendes mål er at tænde mit sind i glød, så ingen fik kende hvo gnisten bød. Og just for hun venter #venter# kræver ej tak engang, jeg #våger# sidder og prenter en takkens sang. s. 5a s. 28 Til min forlægger. (ved hans jubilæum.) Tag mit håndslag fra det fjerne, tag min tak i døde ord; sikkert ved De selv, hvor gjerne jeg sad med ved festens bord. Kunde ønsker jævne banen, da blev {d}deres uden sten, sluttet af på livs-altanen i en aften #lys# smu og sen. Indtil da De uforfærdet bygge med på Nordens slot; m{ }uren højnes alt bag gærdet; tårnet stiger alt så småt. 25

26 Stille bygværks-mand, som brækker #blokke# stenen til vort fælles-hjem, lid {a}på: i dets buste-rækker #hules# mures nischen og for Dem! Mindets magt. Hør, ved De hvordan en dyretæmmer får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer? s. 29 s. b.) s. 30 I en bryggerkedel han binder dyret; så blir der tæt under kedlen fyret. Imidlertid han for på positivet spiller for bamsen: «Fryd dig ved livet!» Af smerte knapt kan den lodne sanse; han kan ikke stå, og så må han danse. Og spilles siden den melodi ham, flugs farer en dansende djævel i ham. Jeg selv sad engang i kedlen nede, under fuld musik og forsvarlig hede. Og dengang brændte jeg mer end skindet, og det går aldrig mig ud af mindet. Og hvergang genklang fra den tid lyder, det er som jeg bandtes i gloende gryder. Det kendes som stik under neglerødder; da må jeg danse på versefødder. Til min ven revolutions-taleren! De siger, jeg er bleven «konservativ». Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. Jeg går ikke med på at flytte brikker. Slå spillet overende; da har De mig sikker. En eneste revolution jeg husker, som ikke blev gjort af en halvheds-fusker. Den bær for alle de senere glorien. Jeg mener naturligvis syndflods-historien. Dog selve den gang blev Lucifer luret; thi Noah tog, som De ved, diktaturet. Lad os gøre det om igen, radikalere; 26

27 men dertil kræves både mænd og talere. I sørger for vandflom til verdensmarken;. Jeg lægger med lyst torpdo under Arken. s. 31 Østerlands dag over stranden glittred; alle jordklodens flag fra masterne sittred,; musikens toner bar frem koralen; tusend kanoner Ved Port Sad. satte punktum #ved# for talen. Dampernes tog strøg forbi obelisken; på hjemmets sprog #traf mig# hørtes nyheders hvisken: # Mit # Det digtspejl, der funkled jeg pudsed #for# mod #mandlige# mandfolk- tøjter, var hjemme fordunklet smudset af stænk fra fløjter. Lidt hvasst det stak; men jeg fik mig #samle# sa{l}mle. Gud være tak, mit #hjem# land er det gamle! Vi prajed fregatten fra hyttetaget flodbåds-taget; jeg svinged hatten og hilste flaget. Til fest, til fest, trods smertens-kløerne! Som udvalgt gæst over «Bitter-søerne»! #Er# # Når # Er dagen # er # sluknet, jeg drømmende #sover# sor, hvor Farao drukned og Moses slap over. s. 1.) s

28 Til min forlægger. (Ved hans jubilæum.) Tag mit håndslag fra det fjerne; tag min tak i døde ord; sikkert ved De selv, hvor gerne jeg sad med ved festens bord. Kunde ønsker jævne banen, da blev Deres uden sten, sluttet af på livs-altanen i en aften lys og sen. Indtil da De uforfærdet bygge med på Nordens slot; muren højnes alt bag gærdet; tårnet stiger alt så småt. Stille bygværks-mand, som brækker blokke til vort fælles-hjem, lid på: i dets buste-rækker hules nischen og for Dem! En kirke. Kongen han bygged dagen lang. Når natten skygged, kom troldet og rygged rygged med #spid og# brækjern- stang. Så rejstes kirken #til spirets pil# med øks og fil ; men kongens virken og troldets lirken gav dobbelt stil. Døgn-folk flytted dog ind i tro; thi dags-udbyttet, til nattens knyttet, er døgnets jo. s. 33 Judas. 28

29 Blandt disciplerne var han en fremmed fugl, bogstavelig vognens tolvte hjul. Hvad didhen drev ham, er lagt ad acta; historien melder kun åbne facta. Vi ved, i samvittigheds-dvale dysset gik han lige hen og gav Frelseren kysset. Da vandt både himmel og helved spillet. Men hvad, om nu Judas ej havde villet? Hendes sorg var de vånder, som knudred min sti, hendes lykke de ånder, som bar mig forbi. Tak. Hendes hjem er her ude på frihedens hav, hvor digterens skude kan spejle sig af. s. 1. Hendes slægt er de skiftende skikkelsers rad, som skrider med viftende flag i mit kvad. Hendes mål er at tænde mit syn i glød, så ingen fik kende, hvo #hjælpen# gnisten bød. Og just for hun venter ej tak engang, jeg #digter# våger og prenter en takkens sang. De usynliges Kor (suser i Stormen). Aldrig, aldrig blir du lig ham, thi i Kjødet er du skabt; gjør hans Gjerning eller svig ham, ligefuldt er du fortabt! s. 34 Koret (lyder stærkere over ham): Orm, du aldrig vorder lig ham, Dødens Bæger har du tømt; 29

30 følg ham efter eller svig ham, lige fuldt din Daad er dømt! Koret (mildt og lokkende). Aldrig, Drømmer, blir du lig ham, Arv og Odel har du tabt; alt dit Offer gjør ej rig ham; for dit Jordliv er du skabt! Indhold: s. 42 s. 43 Til Fru Fredrika Limnell! Ballonbrev. Ja, jeg #frister# vover det idag, jeg som ved min tausheds lngde, tvert mod alle løfters mngde, frygter jeg har tabt min sag, jeg som foer fra landet, bunden af en takskyld uden lige, gsted Faraonens rige, løfted Isisslørets flige, og til dato kunde svige hvad med hånden og med munden jeg på «Lyran» sidste kvelden både loved og besvor, nemlig: med et skrevet ord at betale lidt på gælden. Tør jeg#?# også? Har jeg #endnu# ret? Ak, gudnå s, hvem spør om retten? Nuomstunder skilles trætten #af# # med # a{ }f et magtsprog slet ret og slet. Altså kort og godt: jeg vil!; af Men #på anti-preussisk# jeg vil på kristen måde; #ej i kraft af ret for# vil tilgivelse, vil nåde; vr mig stumme flygtning mild! Her jeg #lever# sidder på en vis, som de #lever# sidder i Paris. S{tore}være tyske floskelhelte, som med #vold# ord vil verden vælte, pral og skrål og flag på stang, «Wacht am Rhein», som kaldes sang, det er mit cernerings-belte. De kan tro at mangen gang kendes kredsen krap og trang. Øl{let}hussnak, politisering, er min æselkøds traktering {;} #køterstegs servering;# og i #stads-# dags avisens spalter, 30

31 hvor den tyske verskunst halter, #diskes op# finder jeg den kost, #mig# som gotter, #som# lig #en fransk# ragout af rotter. Værre dog når genlydstoner fra vort nord hid over slår; når mit håb mod lys og vår skydes ned af #plebs# Krupp -kanononer når i råheds#-#kravet hviner fremtids himmelsprængte miner, og jeg #våbenstækket# indesluttet står på en #brusten drøms# illusions ruiner. Al Altså er, for ej at lyve, nøden det, som nu mig {b }drev til at sende Dem et brev, og { }jeg laer ballonen flyve. Duer har jeg ingen af; duer er jo håbets fu{l}gle, og i denne #klamme# skumle grav { }bygger {kun}bare ravn og ugle; men «pr: ravn» «pr ugle» skikke brev til damer, du{er}ger ikke. Nu da som De ved, ifjor dengang Mlar-himlen mulned, frosten skar og løvet gulned, ned til Deltas vang jeg foer. Der var sol og sommerdage. Lyset slog med blink tilbage, som hos os en bræ fra fjorden. Palmelunden, { }sykomoren skygged blågrøn over jorden, Beduinen og hans mage, båren højt på dromedaren, så vi gennem ørknen drage; første gang en uerfaren #nordbo# landsmand så det, skreg han studsende: Mine herrer, ser De strudsene? Fra Cairo opad Nilen fløj vi på Ferus som pilen, gæsted Cheops-pyramiden, hvor Napoleon proklamerte, medens sfinxen mediterte både før og da og siden. Beni-Hassans kongegrave krøb vi ind i på vor mave; seklerne har herget stygt dem; hver en tidsberegning brister; får vi da, såa meget 31 s. 44

32 # # kun så meget får m an ud: tør man tro egyptologer; og, ej sandt, vi tror jo trygt dem de blev til i fortids tåger dengang # Farao Farao var# kongen var en gud, #og herr# og herr Potifar # hans stats-# -minister samt at #herr statsm # herr ministrens svoger, tør vi tro egyptologer, Josef Jakobsen, har bygt dem. tør vi tro egyptologer, og, ej sandt, vi tror jo trygt dem, Josef Jakobsen, har bygt dem. Memnonstøtten, stenkolossen, han, De ved, som #sang et stykke# kunde synge, gæsted vi en morgenstund; men den gamle holdt sin mund. det er #nu# slig en skaldenykke fra #den tid# Kambyses kritisk dømmende gik ham efter lidt i sømmene og måske #for# lidt ubehændigt # #recensere# resen recenser # kriticerte ham indvendigt ; sligt gør mangen sanger frossen; # { så}og så svigter mælet# og hvad så{,}? {s}så tier tossen. #Men# og så er beundringsstolen vederlag for sang mod solen;. {s}sådan g{ amle }ubben Memnon troner på sit ry for brustne toner, s te akt. (finale.) Slagen er slangen! Ydmyg og fangen synderen kommer! Slut ham i armene, høje, forbarmende jordlivets dommer! Vindende viger han, Kvindernes sang i kapellet. 32

33 #flygter# styrer mod tronen; sejrende stiger han ; nu har han kronen! s die akt. Munkenes sang. Sankt Olaf og sankt Peder, stat op og ruster eder, knus slangen med jer hæl; sankt Halvard og sankt Thomas, og alle helgne Romas, slå kreds om bispens sjæl! Nu er han hårdt i vånde; ryk ud imod den onde, sankt Patrick og sankt Sveder, sankt Olaf og sankt Peder, sankt Halvard og sankt Thomas, og alle helgne Romas! 1 ste akt. Domine coeli! Himlens Herre, dine skarer du sende til sejr for sandhedens sag; er hun falsk, hendes kød du til aske brænde, som en lynild på dommens dag! Gloria in excelsis deo! Lovet være Herren i det høje! Åbenbaret har han sin magt; miraklet er fuldbragt; lovet, lovet være Herren i det høje! 33 s. 2.) s. 5b.

34 Men derude, helt fra nord, hvor Kronborg troner, indtil syd, hvor fjernt Tre Kroner synet raner, hvilken rad af blanke svaner, hvilket tog af hvide sejl! Skude slutter sig til skude; lysglans i de hvalte klude, vimplers vrimmel, højdens himmel ser sig selv i dybets spejl. Kvinder som fra stranden drømmer, mænd, som dømmer, slægt, som som efter slægt befolker kyst og skov synet skønheds-form fortolker efter skiftende behov s. 47 s. 48 s. 49 Ved Festen i Throndhjem for de Svenske Kronings- Deputerede. (5 te August 1860.) Templet saa I med brustne Buer Indi høien Kor; Endnu, graa som Gubben, vidt det skr skuer, #hvisker# Maler Mindets Ord: Engang kvad derinde Svenskens Sanger Kjækt om Seir og Blod; Og ved Olafsskrinets Alterfod Bandt den djærve, Svenske Mand sin Ganger. Landet saa I med de trange Dale, I saa #bræen# Fonden hvid; Ogsaa den kan med om Mindet tale Fra vor Ufredstid: Templets # brændte mur sprængte mur# sjunkne Pragt kan #pragt ej dække# ingen vække, Knust er Olafs Skrin; Men deroppe under Viddens Lin Sover stilt en Hær i Rad og Række. Svenske Broder! Over Grænsefjelde Banet Vei nu gaar. Templet har et yngre Sagn at melde, Sagnet fra i Aar. Her, hvor hedest Had i Hærtid brændte, Samles Frænder nu; Mindehallen for en Fortids Gru Staar som Løftets Hal med Seir i Vente. 34

35 Ja, skjønt Olafskirkens #skat# Pragt gik under, Lever Folket end; Og om Svenskens Mænd paa Vidden blunder, Han har fler igjen! Signet være da hans Hædersfane Og vort unge Flag; Fælles vaie de for Nordens Sag, Under fælles Drot paa fælles Bane! Henr. Ibsen. s. 50 Til de danske Studenter ved Festen i Fri- murerlogen den 9 de Juni 1851, under det nordiske Studentermøde. Der gjennembæved Tiden Et dystert Alvorsord, Et klangfuldt Nyn af Striden Hentoned over Nor; Hver slummerdysset Evne Fik Spirekraft og Mod, Det gjaldt et Vigridstævne Ved Dannevirkes Fod. Og gamle Dannevirke Holdt Stand i Stridens Stund, Norrøna-Aandens Kirke Staar nu paa muret Grund Med høitidsfulde Haller Og dristigt Tempelhvælv; Med Norden først den falder, Thi den er Norden selv. Ja derfor vil vi værne Med stærk og kjærlig Haand Om Nordens bedste Kjærne, Treenighedens Aand: Den savned længst sin Næring, Den savned Røgt og Ly, Men skjød i Stridens Gjæring Sit Hjerteblod paa ny. Og har end Gefion pløiet En Fure dyb og bred, Den er dog sammenføiet Ved Broderenighed; Thi hilse vi jer Kjærligt Med Brodersindelag, Hil Dannevang, som ærligt Har stridt for Nordens Sag! 35

36 (Christianiaposten No 987, 16 de Juni 1851.) s. 51 Sang ved H. M. Kongens Fest for de nordiske Studenter paa Ladegaardsøen, den 10 de Juni Der gaar en Luftning med dæmpet Klang Igjennem Granen herinde, Det er en dyb, en vemodig Trang, Som hviler Skoven paa Sinde, Sin Længsel vil den hviske om Og sine bedste Minder{,}. Og Røsten, som fra Hjertet Kom, Forvist sin Gjenklang finder. Der raaded engang en Dronning prud I disse hviskende Skove, Da vandred Fruer i Sølvmorsskrud Ved Fjordens blinkende Vove, Den Sanger kvad om Elskovs Ild Til Harpens gyldne Strenge, Mens høvisk Skjæmt og Ridderspil Klang over Blomsterenge. Dog Tiden vexled, i Slummer laa De gamle hellige Lunde, De saa det freidige Liv at gaa I Stridens Hvirvel til grunde; Men evig er Naturens Aand, Den drømmer, slummerdysset, Paa Leiet, hvor en kjærlig Haand Har Mindets Blommer drysset. Nu vaagner atter den gamle Lund Af Seklers drømmende Dvale, En Alf beliver i denne Stund Paa ny de duftende Dale. Den fylder Skovens unge Blad Og Strandens Blomsterranke, Den aander ud et Høitidskvad Om Nordens bedste Tanke! (Christianiaposten No 982, 11 Juni 1851.) Sind, som Sorgen stinger, Savner Brages Glæde; Sorgfuld Skald saa saare Kvides ved at kvæde. s. 52 Skaldeguden skjænked Evne mig at sjunge; 36

37 Klinge lad min Klage For mit Tab, det tunge! Harmfuld Norne hærjed Haardt mig Verdens Veie, Listed Lykken fra mig, Ødte Ørnulfs Eie. Sønner syv til Ørnulf Blev af Guder givet; Nu gaaer Gubben eensom, Sønneløs i Livet. Sønner syv, saa fagre, Fostret mellem Sværde, Værned Vikings hvide Haar som gjævest Gjærde. Nu er Gjærdet jævnet, Mine Sønner døde, Glædesløs staaer Gubben Og hans Hus staar øde. Thorolf, du min Yngste! Boldest blandt de Bolde! Lidet gad jeg klage, Fik jeg Dig tilbage beholde! Veen du var, som Vaaren, Mod din Fader kjærlig, Arted D dig at ældes Til en Helt saa herlig. Ulivssaar usaligt Værste Vee mon volde, Har min gamle Bringe Klemt, som mellem Skjolde s. 53 Nidsyg Norne nødig Nægted mig sit Eie, Dryssed Smærtens Rigdom Over Ørnulfs Veie. Vegt er vist mit Værge Fik jeg Guders Evne, Een 2 blev 1. da min Idræt: Norne{s}ns Færd at hævne! Een da blev min Gjerning; Nornens Fald at friste; Hun, som røved mig det Bedste og det Sidste! 37

38 Har hun Alt mig røvet? Nei, det har hun ikke, Tidligt fik jo Ørnulf Suttungs Mjød at drikke! Mine Sønner tog hun, Men hun gav mig Tunge Evnen til i Kvæder Ud min Sorg at sjunge! Paa min Mund hun lagde Sangens fagre Gave: Lydt da lad den klinge Selv ved Sønners Grave! Hil jer da, I Gjæve! Hil jer der I ride! Gudegaven læger Verdens Vee og Kvide! Havde jeg på engang sendt alle takkens små billeter, i de vågne vinternætter sammenskrevne, sønderrevne, skulde, lig en snesky spændt over himlen, hele vrimlen, stumpen, strimlen, hver bemalet med et magtløst takkens ord, som et prosa-snefog dalet over Rosenvængets flor. Kunde jeg på engang sendt alle tankens løse fugle, uden bur af skrift og prent, ind dem smugle skulde jeg, hvor stilhed råder, under Rosenvængets tag, der, hvor sk åndens dunkle lag, der, hvor skønheds glade gåder, op imod forklaring stunder, og, som #knop# blomst en forårsdag, foldes ud i et vidunder. Brydes skulde stuens fred, der min fugleflok slog ned; lytte skulde de derinde som i skog til jagten fjern; bag usynlighedens værn mine fugle skulde tvinde i en anings trillers rad takkens kvad, kredse let og vinger ryste 38 s. 54

39 om den store seers byste. Løse tanker, tørre breve slår ej til; jeg bruger vers; op fra #daglig-# hverdags dækkets planker må jeg syn og korpus hæve til en rundsigt frit fra mers. Prosa stil er for ideer, vers for syner; sindets lyst og sindets veer, sorg, som sneer, harm, som lyner, fyldens liv jeg friest skænker just i versets lænker. Og når takken, som mig brænder, nu jeg sender, er det blot og bart mit stykkes mon det da er blot mit stykkes scene-lykkes skaberinde, hvem jeg fletter disse rimets små buketter? Nej, et glansfuldt større minde lægger takken på min mund; mindet om en skønhedsfyldig højtids-stund, mindet om en rad af timer, da jeg så dem sejrrig langt tilbage, da jeg så dem sejrrig drage smykket, gratie-fulgt {,}og sand gennem scenens under-land, da just blev jeg takken skyldig; derfor er det nu jeg rimer. Se, da jeg ifjor Dem gæsted, var jeg stum; skønheds-gældens runde sum bar jeg i mit minde f { }æsted med tilbage; nætter, dage har med renter summen øget og trods alt, hvad her jeg maler, får jeg som en slet betaler aldrig denne gældspost strøget Vil det heller ej, ved Gud! Her i #hjertekuldens# ensomhedens ørken mine syners spire-skud trænger hårdt til værn mod tørken. Dugg og regn ly og hegn 39 s. 55

40 søger helst jeg da i minder som mig binder til et hjem, #hvor vej tilbage# der ligger bag mig, går for længsel kun og klage. Underligt til Danmark bundet står De altid for mit øje. De er som en dag ved sundet, mellem bøgekroner høje. Sol i luften, sol på fladen; sejler-gaden fures af en blålig krusning; sommer-susning #født i# sendt fra skoven stryger {som}lig en sang foroven{;}. Det er søndag; glade klynger ler og synger, både gynger under ly af kystens skræn{ }t Lyse kjoler blinker, soler sig hvor klokker og violer har sit #danske# bløde tæppe spændt. s. 56 Rimbrev til fru Heiberg. Dresden i påske-ugen Havde jeg på engang sendt alle takkens små billetter, i de vågne vinternætter sammenskrevne, sønderrevne, skulde, lig en snesky spændt over himlen, stumpen, strimlen, hver bemalet hvad i afstand øjet svigter, ind man digter; kvinder, som fra stranden drømmer, mænd, som dømmer, slægt, som efter slægt befolker kyst og skov, synets skønheds-form fortolker efter skiftende behov. og så friste uden spor hænders værkers lod på jord. Sving Dem fri som fugl i luften op fra denne triste tanke! Just fordi 40 s. 2.) s. 57

41 Deres kunst er barn af duften, af beånden, af en stemnings t{ }rylleri, ej et værk af sten og planke, men en alf af åndens ranke Just fordi den fattes form som med hånden gribes kan, der sættes dæmning for hvert bid af ældens orm. Underfuldt til {d}danmark bundet skal De stå for slægters øje; bundet til en nat ved sundet under mindets stjerner høje. Hele flåden fra fregatten ned til både ser jeg glide langsmed landets lune side; tågen slører sejl og master, #halvlys# afstand kaster #over stang og rå# svanehammen tilsammen svanehammen Slank og smekker, drømfyldt jomfru mellem snekker, glider en mig just forbi; hun er lig et sagn, der bæver bag det slør, det hylles i; hun er lig et syn, der hæver sig og svæver ad en 2 gåde-1 lukket sti. Ellepiger vinker, viger, #svøbt i skum om# skumklædt foran bougens stavn; alfer følger kølens bølger; men i flagets folder dølger sig «Agnetes» navn. Og se der, et modsat billed! Hvilke kast i bølgedansen! Lunets gratie-bundne vildhed bær dog kransen. Vimpler vinder sig l{ }angs { }riggen; flag fra stranden hilser briggen; halvvejs hjemlig, halvvejs fremmed, halvt en havfru, halvt et tæmmet barn fra heden{ }, svajer «Dina» op på reden. Hvor er ej Apollo sand, som han står i Vatikanet? mellem stridsmænd hed i brand, 41 s. 57 s. 56 s. 4.) s. 58

42 #men# ej i Musers samfund blidere{;}? Hvor er ikke Mars en mand, når han noksagt, og så videre? under garnets gyldne masker? Men hvad var Egyptens guder? Tal i rækker og i ruder. Hvad var deres kald i livet? Blot og bart at være til, sidde malet, strammet, stivet, på en stol ved {a}altrets ild. En fik #høge-# spurve næb at bære, og en anden strudsefjære, en var gud for dag og nat, en for dit, og en for dat; ingen fik det kald at leve, ingen det at synde, famle, og af synden sig at hæve{;}. {d}derfor ligger nu det gamle fire tusend års Egypten som et navnløst lig i krypten. Ser De vel, min kære frue, i belejringsringen spændt lukker jeg min lune stue for at leve indadvendt. Ude flyver fra mig trøsten som en flytfugl-flok om høsten; men med øjet mod det indre ser jeg håbets #løvspring# vårdag tindre; på begravne karavaner bygger jeg vor fremtids baner. #Lovfast er jo# Sælsom er dog slægtens gang ad #en evig# historiens vindeltrappe; kredsen #blir# er den samme krappe, vejen altid lige trang; viljen #blir# er den samme higende; punktet kun bestandig stigende. Og så står vi #nuomstunder# netop nu lodret over faraonen. Atter er kong Gud på tronen; atter flyder bort personen i et mylr som kaver, stunder, bryder, bygger, grubler, grunder, rundt omkring og nedenunder. Atter # stiger # rejser #rejses# pyramiden som produkt af hele tiden. Atter spændes alle sener, Atter svulmer alle årer, atter sveder træl og tjener, atter flømmer blod og tårer, 42

43 for at verden stort skal se kongegudens mausol. Og fra neden som fra oven samme krigsret, samme sværd løfted mod enhver forvoven # pukken på # hævdning af personens værd. s. 59 Råder guden eller #flokken# massen alt og alle skal i #blokken# kassen! Det er # nutids- samtids-karavanen,# karavanen med sin Hathor, med sin Horus, og for alting med sit Chorus, der i blinde svær til fanen. Hvilke storværk bygges ej langs den lige sejersvej? Hvilke{t}n magt i folke-stormen! Hvor egyptisk; hver og en fuger ind sin lille sten på dens plads i helheds-formen! Hvor uklandrelig er tegningen; og hvor sikker er beregningen! Ja, i sandhed, det er stort, stort, så verden står og gaber; og do{d}g dirrer der et «aber» midt i gabets åbne port. Tillad her et spring til siden, egentlig et baglænds spring. Alle ved vi, før i tiden øvtes også store ting. Tænk på Gustaf Adolf bare # forrest i sin # med sin lille svenske ska re, lig en Luther klædt i stål; tænk på Haldens borger-bål stukket an af egne hænder; husk den fangne mand i Bender, tænk på Wrangel og Banr, tænk på Dybbøls sejge helte, Wessel agter på fregatten, som et lyn i mørke natten tænk på Wrangel og Banr, tænk på Dybbøls sejge helte; langt, så langt vort øje ser, står endnu i rad og betle sejers # mindets # gangens tusend telte. Tvivlen kommer lindt til orde: Er det #rigtig# da så stort, det store? Ja, hvad gør #vel da stort# et værk da stort? Ikke værkets store følger, men personen, klar og stærk, som i værkets ånd sig dølger. Godt; men nu {g}germanner-skaren 43

44 i sin stormgang mod Paris. Hvem står #hel# stærk og klar i faren; hvem bær enligt sejrens pris? Når slog ud i glans peronen, så at millioners munde bar ham hjemmet rundt i sang? Regimentet, eskadronen, Dette billed har mig fulgt, hvor jeg siden gik i landene; og som ånden over vandene aned jeg en mening dulgt. Hvad var vel Achilles-hælen, hvorfra såret gik til sjælen? Thor i Åsgårdsrejen tuder forrest i det vilde lag, Grækerfolkets faldne guder lever jo den dag idag. Zeus bor end på Kapitol, hist som «tonans» her som «stator». Men Egyptens livsido{ }l? Hvor er Horus, hvor er Hathor? Intet mærke, intet minde; ej en s{gn}agnstump er at finde. Svaret ligger ganske nær. Hvor personligheden mangler, hvor ej formen i sig bær, pulsens slag og blodets skjær, hadet, 2 harmen, 1 jublen, glæden, der er hele herligheden kun en benrads tørre rangler. Hvor #er ikke# var Juno ej personlig, sand, s. 60 når # hun mandens { }hun gubben overrasker,? # gemalens krumme veje til et ensomt nympheleje # i sin hævntrang # efterspored uforsonlig? bleg og høj i vredens brand Se, da kom et pust fra nord, steg til storm på ørkenhavet, pisked karavanens spor; prester tumled, konger raved, hele guder sank i grus, {F}faraonen og hans hus lå i glemsels sand begravet; der, hvor sværmen frem var dragen, #faldt# lå den livløs, stum og stur; #m # tusend år i sarkofagen, gemt for lyset og for dagen, mumien lig i svøbets bur, smuldred bort en dømt og slagen fire tusend års kultur. 44

45 D{ isse }enne karavane{n}ss rester var det, vi, Khedivens gæster, drog forbi til Nubiens grænse. {f}fellah-floken så vi lændse ørkenbø{ }gen om Abydos, og lidt længer op mod syd os mødte Karnaks #skog af# søjle sokler som en urtids kæmpeknokler; Rhameseums kapitler lå som skaller af kameler; Luxors hal med hundred søjler, slavers arme lig i bøjler, vidned stumt om #stormens# dødens stund i et «sic transit gloria mundi»! s. 61 Sang ved Kunstnerforeningens Fest for Skuespiller Chr Jørgensen den 30te Mai Nordpaa, fra de danske Strande, #djerv ung og frisk han# Ved jeg den, som foer; #al hans arv# Værget hans, var {A}Åand i Pande, Magt #i blik og# og Marg i Ord. Viking lig han vilde prøve Værgets Vægt, og Storværk øve, Vilde voxe, vilde stige, Vinde sig et Rige. I hans Sind var Ungdomsfloden, Vaarflom i hans Mod; I den friske Fjeldgrund Foden Slog som Granen Rod Der gik Ry hvor Helten mødte; Stundom hændtes vel, han blødte, Men det faar #nok# vel Hvermand sige, At han vandt sit Rige. Nu staar Gubben ved sin Banes Maal og ser mod Sjø, Lyster høre #hjemmets # Danmarks Svanes Sang ved #Sundets# Hjemmets Ø. Sænk dit Skjold, lægg Sværd og Bile; Du har stridt, kan #trøstig# roligt hvile, Sent skal Tidens Storme vejre Bort din Sagas Sejre! Thi, som Bautastenes Række Langsmed Norges Hav Mæler #mægtigt målstærkt # højlydt om de Kjække, 45

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten er inspireret af folkevisen af samme navn og dens endelige udformning er i følge Inger Sørensens biografi fra 2002, Niels W. Gade, et dansk verdensnavn,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Onsdag, den 17 oktober 2012

Onsdag, den 17 oktober 2012 Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Det var en søndag lys og grøn

Det var en søndag lys og grøn Den signede dag 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! 2 Den signede

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Godmorgen, lille land Melodi: Carsten Johs. Mørch - Tekst: Niels Brunse

Godmorgen, lille land Melodi: Carsten Johs. Mørch - Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land Melodi: Carsten Johs. Mørch - Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Godmorgen, lille land! Melodi: Carsten Johs. Mørch Tekst: Niels Brunse

Godmorgen, lille land! Melodi: Carsten Johs. Mørch Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land! Melodi: Carsten Johs. Mørch Tekst: Niels Brunse Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Hil dig, Frelser og Forsoner

Hil dig, Frelser og Forsoner Mel.: C.Chr. Hoffman 1878 Thomas Laub omkring 1890 Hil dig, Frelser og Forsoner 1. Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

5.4. Litterær vurdering

5.4. Litterær vurdering 5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår

Læs mere

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk. Her kan du

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere

Sangen om Helge, Hjørvards Søn

Sangen om Helge, Hjørvards Søn Hjörvard hed en Konge; han havde fire Koner: den ene hed Alvhild; deres Sön hed Hedin; den anden hed Snærejd; deres Sön hed Humlung; den tredje hed Sinrjod; deres Sön hed Hymling. Kong Hjörvard havde gjort

Læs mere

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af Elevhæfte I al sin glans Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse Kolofon Materialet er skrevet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent Svende Grøn t: 23432337

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

BIBEL SAFARI. Safari MELLEMSPIL D C G D. INTRO Jah! D G Hm A Safari Woho hooo D G Hm A

BIBEL SAFARI. Safari MELLEMSPIL D C G D. INTRO Jah! D G Hm A Safari Woho hooo D G Hm A SFRI Safari 1 2017 - T&M: Joachim ejslet Jah! Safari Woho hooo Vi kikker ned Vi åbner op Fantastiske ting der sker! Vi zoomer ind Vi zoomer ud et er bibelens ud vi ser! et er dybt - yeah et er højt - oh

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19. 03-04-2016 side 1 Første søndag efter påske 2016. Tekst. Johs. 20,15-19. En samtale mellem to. En tidlig morgen på strandbredden ved Galilæa sø. En dag som alle andre, men en dag som ingen andre. Samtalen

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

9. I skibetal hans overmagt de skue, dog uforsagt med ham de binde an, thi mænd som de for tallet aldrig grue, hvor Sigmund kæmper, ingen frygte kan!

9. I skibetal hans overmagt de skue, dog uforsagt med ham de binde an, thi mænd som de for tallet aldrig grue, hvor Sigmund kæmper, ingen frygte kan! Sigmunds vísa Blandt hedenolds blandt Nordens gjæve helte og Sigmund var, den ædle Færømand. :/: Af alle dem, som spændte sværd i bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt et tog hans navn

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere