Læreplaner for Fællesinstitution Bøgehaven/Nøddehøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreplaner for Fællesinstitution Bøgehaven/Nøddehøj"

Transkript

1 Læreplaner fr Fællesinstitutin Bøgehaven/Nøddehøj

2 Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Vkseninitieret aktivitet: Bål Børnekultur Rutiner: Garderbe Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faabrg-Midtfyn Kmmunes kravspecifikatin fr pædaggiske læreplaner. Denne kravspecifikatin sætter rammerne fr en helt ny måde at arbejde med den pædaggiske læreplan i Faabrg-Midtfyn Kmmune. Intentinen bag kravspecifikatinen er at frenkle det kmplicerede. Kravspecifikatinen er en skabeln fr den pædaggiske læreplan. En skabeln, der både fastsætter ngle rammer fr frmen såvel sm et niveau fr indhldet i den pædaggiske læreplan. Kravspecifikatinen fastsætter fælles læringsmål fr dagtilbudsmrådet i kmmunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål fr de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i verensstemmelse med intentinerne i dagtilbudslven g tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale sm frskere g eksperter har udviklet i frbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden g frskning på 0-6 års mrådet Fr institutiner bestående af flere matrikler giver læreplansdkumentet mulighed fr at vise det fælles værdigrundlag g de frskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikatinen skal der laves beskrivelser g dkumentatin af henhldsvis en vkseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur g en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser g dkumentatiner skal der bl.a. redegøres fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsfrløbet vil netp fkusere på denne nye måde at arbejde med den pædaggiske læreplan. Dette er en elektrnisk udgave af kravspecifikatinen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dkumentet indehlder farvede felter med verskrifter g infrmatiner m dagtilbudsmrådet. Under disse felter skal der beskrives, hvrdan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lvgrundlag Lvgrundlaget er dagtilbudslvens Frmålet med den pædaggiske læreplan "Et af de centrale frmål fr dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring g udvikling af kmpetencer. Sm et værktøj hertil skal alle dagtilbud mfattet af dagtilbudslven udarbejde en pædaggisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i frhld til t aldersgrupper: 0-2 år g fra 3 år til barnets sklestart." Den pædaggiske læreplan danner grundlag fr en pædaggisk praksis, der lever p til lvgivningens intentiner m: At bidrage til at styrke børnenes læring g udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fkus på børn med særlige behv At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædaggiske arbejde At bidrage til en større synlighed g deraf følgende invlvering g dialg med frældre, fagsekretariat g plitikere At bidrage til at børnenes kmpetencer ved sklestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksin, der bygger på dkumentatin g evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses sm en vej til beskrivelse af den pædaggiske praksis sm dkumentatin fr frældre, fagsekretariat.a. 4

5 Del 2. Generelle plysninger Institutinens navn Fællesinstitutinen Bøgehaven/Nøddehøj Fakta m institutinen Adresse g institutinstype: Bøgehaven Børnehave / Vuggestue Overvejen 62 A 5792 Årslev Tlf: Nøddehøj Børnehave / Vuggestue Overvejen Årslev Tlf: Hvilket miljø er institutinen beliggende i? Bøgehaven/Nøddehøj er beliggende i Sdr. Nærå/Årslev, sm grænser p til Odense kmmune. Vi har gde trafikale muligheder til både tg, bus g mtrvej. Området er gdt frsynet med stisystemer. Bøgehaven/Nøddehøj er en kmmunal institutin, sm består af t børnehuse, der blev sammenlagt til en fællesinstitutin pr. 1/ Der ca. 50 m. mellem matriklerne. Vi er centralt beliggende i Årslev tæt ved biblitek, skler g naturskønt mråde. I vres nærmiljø har vi den herligste natur - skv, vidtstrakte marker, en lille mse, vandløb alt sammen inden fr gå afstand. Åbningstider g lukkedage: Bøgehaven Mandag trsdag: Fredag: Nøddehøj Mandag trsdag: Fredag: Udvidet åbningstid: Har man behv fr pasning før eller efter vres nrmale åbningstid, er der mulighed fr at søge m udvidet åbningstid. 5

6 Lukkedage i begge huse: Grundlvsdag d. 5. juni Juleaftensdag d. 24. december I ugerne 28, 29 g 30 kan der, afhængigt af antallet af børn, være sammenpasning på en af matriklerne. Institutinens årsnrm det gennemsnitlige antal børn i institutinen i et budgetår: Bøgehaven: Gennemsnitligt børnetal år 2014: 60 børnehavebørn frdelt på 3 stuer, samt en vuggestue med 12 børn. Nøddehøj: Gennemsnitligt børnetal år 2014: 40 børnehavebørn frdelt på 2 stuer, samt en vuggestue med 12 børn. Persnale. Persnale med pædagguddannelse: Antal fuldtidsstillinger: 13,90 frdelt på 16 persner (inkl. leder g suschef) En pædagg er i gang med diplmuddannelse Persnale med PGU: Antal fuldtidsstillinger: 0,94 frdelt på en persn Pædaggmedhjælpere: Antal fuldtidsstillinger: 3,62 frdelt på 4 persner T medhjælpere er ved at uddanne sig til pædagg via merit uddannelsen Fysiske rammer. Begge matrikler har stre g velrenverede legepladser, der byder på unikke legemuligheder. Legepladserne er beplantet med træer, buske g planter, sm giver mulighed fr at få den nødvendige skygge fr slen - det er nemt at følge med i årstidernes skiften. Frugttræer, frugtbuske g plantekasser giver gde muligheder fr, at vi kan høste egne afgrøder. Sansehaver, sandkasser, bldbaner, kælkebakker, bålpladser, legeredskaber m.m. giver s spændende legerum g aser, sm lægger p til læring g glæde ved aktivt udeliv. Alt dette medvirker til, at der er rig mulighed fr mtrisk udfldelse. Vuggestuerne har desuden deres egen nærlegeplads, sm er indrettet efter aldersgruppens behv. Vi leger meget ude g praler gerne med vres fantastiske naturinspirerede legepladser. Udendørs har Bøgehaven et dejligt strt areal på m2, der byder på unikke lege - g plevelsesmuligheder. Indendørsareal er ca. 540 m2. Her er 4 stuer, frdelt på 3 børnehavegrupper samt 1 vuggestuegruppe. I frbindelse med vuggestuen er der en særskilt bygning til sverum. Der er tilet g garderbefrhld til hvert grupperum. På t af grupperummene er der desuden hemse. Der er sverum g værksted. Kntr, møde- g persnalefaciliteter er central placeret. Udver grupperummene er der en str fællessal i tilknytning til køkkenet. Salen er central placeret g bliver indrettet til vekslende lege-g læringsrum, med mulighed fr flere frmer fr fysisk aktivitet. Salen kan via en str fldevæg pdeles yderligere. Endvidere rummer salen gså stedet fr fælles mrgenmad g er samlingsrum m eftermiddagen før lukketid. Nøddehøj har en dejlig str grund på gdt m2. Her er legepladsen ligeledes indrettet med mange legerum til frdybelse g læring. Vuggestuen blev etableret i 2009, sm en tilbygning med plads til 20 børn. 6

7 Det betyder gde fysiske frhld til den nuværende gruppe på 12 børn. Vuggestuen har et strt grupperum med t supplerende mindre rum, samt et større gangareal, der gså anvendes sm legezne. Vuggestuen har sit eget køkken med tilhørende alrum, en særskilt bygning til sverum, sin egen garderbe g et strt rum med pusle g tiletfaciliteter. I børnehaven er der t grupperum med hemse g tilhørende mindre rum, depter g værksted. Der er tilet g garderbefrhld til hvert grupperum. Centralt i huset er der et fællesrum med et strt køkken, sm er indrettet så børnene kan deltage. Fællesrummet er samlingssted m mrgenen, såvel sm sidst på eftermiddagen. Der er kntr, persnale g møderum, sm er central placeret. Indendørsareal er ca. 550 m2 Bygningerne på begge matrikler rummer frhldsvis nye tilbygninger, er velrenverede g fremstår sm helhed i en flt g gd bygningsmæssig stand. Institutinens værdier De grundlæggende værdier g målsætninger fra den Sammenhængende Børneplitik, m at alle børn skal sikres trivsel, gde læringsvilkår g sunde rammer, danner grundlaget fr vres værdier. Vi ønsker at være kendt sm en daginstitutin med høj grad af faglighed g trivsel fr børn, persnale g frældre. Et velfungerende samarbejde med anerkendelse g respekt fr hinandens kvaliteter g frskelligheder, skal danne rammen fr en tryg g læringsrig hverdag fr alle. Vi ønsker pædaggisk rganisering, der kan danne ramme fr inklusin g kreativitet, hvr der er plads til mangfldighed g spntanitet. Relatiner er en essentiel del af dette, hvr nærvær, tryghed, g medansvar er nøglerd fr s. Vi vil sikre, at alle børn i institutinen har en hverdag, der udver at være tryg g tillidsskabende samtidig giver børnene, en frståelse fr de sciale g individuelle aspekter af den verden vi lever i, g hvr børnene erfarer at mangfldighed er en ressurce. De til en hver tid gældende aftalemål Link g evt. bilag sm prcesplaner/årshjul/milepæle. Giv en krt beskrivelse af, hvad det betyder fr institutinens arbejde i det pågældende år. Overgang fra dagtilbud til skle: Vi befinder s gegrafisk i den del af kmmunen, sm har indført tidlig vergang til SFO, hvilket betyder, at børnene samme år de skal påbegynde skle, begynder tidlig SFO pr. 1. april. Vi har udarbejdet g indgået skriftlig samarbejdsaftale med lkalmrådets skler g mkringliggende daginstitutiner. Samarbejdsaftalen mfatter systematik g rutiner ift. vergang fra daginstitutin til skle. Via samarbejdsmøder, skler g institutiner imellem, har vi til stadighed fkus på, at udvikle vres vergangsrdning. Målet er at give det enkelte barn en tryg g ptimal sklestart gennem en gd g sammenhængende tværfaglig systematik fr sklestart. Den seneste evaluering af frløbet viser en høj grad af brugertilfredshed, hvr frældrene plever, at institutin g skle har et sammenhængende perspektiv på læring. Mere detaljeret plysning m vergang fra dagtilbud til skle findes her: 7

8 Inklusin: Vi arbejder med inklusin, sm en central del af vres pædaggiske hverdag. Vi arbejder fr at skabe et inkluderende miljø, hvr vi tilstræber at rammer g aktiviteter tilrettelægges, så alle har mulighed fr at deltage g være en del af et eller flere betydningsfulde fællesskaber. I frlængelse heraf vægter vi, at alle børn føler sig anerkendt g værdsat sm dem de er. På vres stuemøder drøftes det enkelte barns udviklingstrin g barnet indplaceres herefter på børnelinjen. Dette gør vi fr at sikre at ingen bliver verset, samt fr at skærpe vres pædaggiske indsats verfr det enkelte barns egenart. Fr at indplacere det enkelte barn, anvender vi et skema (fkuscirkler), sm er inspireret af Vækstmdellen, hvri læreplanstemaerne spejles i det enkelte barn. Fkuscirklerne anvendes samtidig sm samtaleskema ved frældresamtaler. Børn udvikler sig i interaktin med mverdenen g relatiner er essentielle i arbejdet med inklusin, da dette netp tager udgangspunkt i fællesskabernes betydning. Af denne grund anvender vi et skema fr at få verblik ver venskabsfrhldende i børnegruppen. Skemaet krtlægger det enkelte barns egen plevelse af relatiner til de andre, hvrefter vi sammenhlder det med vres faglige vurdering. Vurderingen bruges sm grundlag fr en evt. indsats ift. til børnenes venskaber, der hvr det skønnes nødvendigt. Vi vægter en tidlig helhedsrienteret indsats g frebyggelse. Det sker i et tæt, tværfagligt samarbejde, således der skabes sammenhæng g helhed fr det enkelte barn. Oplever vi børn med særlige behv, er handleguiden grundlaget fr det videre arbejde med børnene. Ved at vægte tidlig helhedsrienteret indsats, arbejder vi med målet m mindst mulig, men tilstrækkelig indsats, ift. børn med særlige behv. Udlagte støtteressurcer betyder, at vi i institutinerne kan sætte ind tidligere end før, hvilket i høj grad understøtter arbejdet med inklusin. De udlagte støtteressurcer har betydet, at vi har kunnet ansætte en ressurcepædagg med specialkmpetencer ift. til børn i vanskeligheder, til sparring i persnalegruppen g udvikling af vres inklusinspraksis. Læreplaner g læringsmiljøer: Hele persnalegruppen har i fråret 2014 deltaget i fagsekretariatet kursus m nye læreplaner, med baggrund i denne kravspecifikatin. Arbejdet med læreplanen har medvirket til en skærpelse af vres faglige refleksiner g diskussiner, samt skabt fkus på sammenhæng mellem praksis g teri. I frlængelse heraf knslideres en evalueringskultur, der bygger på systematik g på at skabe udvikling af vres praksis, sm giver mening fr persnalet g bedre læringsmiljøer til gavn fr børnene. Vres arbejde med læringsmiljøer har medført, at ngle af rummene er blevet mstruktureret, således vi har skabt flere rum i rummene. I Bøgehaven er der bl.a. blevet købt et tg af træ, sm er placeret i fællesrummet, der skaber et rum i fællesrummet, hvr børnene kan finde nye relatiner, være æstetiske virksmme g få inspiratin til deres lege. Hertil er vi pmærksmme på vres egen rlle, sm inspiratinskilde til leg, læring g udvikling. Fr at skabe plads til kreativitet, er det centralt at gi plads til leg, da leg er børns måde at være kreative på. Derfr frdrer det, at vi selv kan gå legende til værks, invitere børn ind i den mulige verden g anerkende divergent tænkning. Vi plever vres arbejde med læringsmiljøer, har været med til at skabe mere r g tryghed i hverdagen, ved hjælp af klare rammer fr både børn g vksne. 8

9 Kncernmål: Fysisk aktivitet Vi har på begge matrikler legepladser, sm indbyder til fysisk aktivitet. Legepladserne består bl.a. af mtrikbaner, hvr børnene kan gå balancegang, lave klbøtter på en stang g hppe fra træstub til træstub. Hertil har vi cykler, mncars, bakker, træer, fdbldmål g græsarealer hvr der er plads til fysisk aktiviteter. Børnene er ude på legepladserne ca. 2 timer dagligt, hvr vi vksne, så vidt det er muligt, er fysisk aktive, fr at skabe inspiratin g være gde rllemdeller fr en aktiv livsstil. I nærmiljøet har vi skv, sprtsplads, legepladser g grønne mråder, gde stisystemer g en å. I vres dagligdag bruger vi de muligheder fr fysisk aktivitet nærmiljøet giver, bl.a. ved at tage børnene med på gåtur. Kncernmålet har gjrt s mere bevidste m vres rlle sm inspiratinskilde til fysisk aktivitet, samt sat øget fkus på at igangsætte vkseninitierede aktiviteter med fkus på mtin, mtrik g muskelstyrke. Vi har bl.a. i en peride haft en ugentlig løbedag, hvr der har været pvarmning før løb g hvr både børn g vksne har deltaget g har desuden planlagt et 3 ugers frløb med OL til efteråret. På vres gåture i nærmiljøet er vi pmærksmme på, at igangsætte vkseninitierede aktiviteter med fysisk aktivitet sm mål. Hertil er vi ved samlinger, blevet mere bevidste m, at lave aktiviteter hvr børnene får rørt sig, såsm sangg bevægelseslege. Afslutningsvis mtrik-screener vi børnene i frbindelse med sklefrberedende tiltag. Vi har således fkus på, at pfylde kncernmålet m, at være fysisk aktive 60 minutter m dagen, samt høj intensitet 3 gange m ugen. 9

10 Børn med særlige behv I henhld til dagtilbudslvens 8 stk. 4 skal den pædaggiske læreplan beskrive relevante metder g aktiviteter samt eventuelle mål, der pstilles g iværksættes fr børn med særlige behv. En central intentin med de pædaggiske læreplaner er at styrke den pædaggiske indsats ver fr børn med særlige behv. I Faabrg-Midtfyn Kmmune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, g dermed til relatinerne mkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædaggiske læreplan er gældende fr alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metder g aktiviteter g ved iværksættelse af prcedure i henhld til Indsatsguide. Når det bserveres, at et barn har særlige behv, udarbejdes der i samarbejde med frældrene en indsatsplan fr barnets videre udvikling, g Indsatsguiden følges fr det videre frløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børneplitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn g unge i hverdagen. Handleguiden beskriver prcedurer, rller, ansvar g frventninger til alle, når løsning af prblemer kræver bidrag fra flere instanser i kmmunen. Hvrdan arbejder I med indsatsplaner? Tæt dialg med frældrene, daglige bservatiner sm drøftes på stue - g persnalemøder, evt. med sparring fra ressurcepædaggen, g indplacering af alle vres børn på børnelinien, er ngle af de vigtigste redskaber til at fasthlde fkus på det enkelte barn's trivsel. Når børnene gennemgås på stuemøderne bruger vi redskaber sm f.eks. venskabsskema, udviklingsskema, vækstmdelskema med baggrund i læreplanstemaerne, tras, trasm. Så snart et barns trivsel giver anledning til bekymring hs frældre g/eller persnale begynder arbejdet med indsatsplaner. Frældrene indbydes til en samtale, hvr bekymringen drøftes g er vurderingen, at der er brug fr en særlig indsats mkring barnet påbegyndes en indsatsplan. Fælles mål g tiltag fr den kmmende peride aftales - hvad vil vi gerne pnå g med hvilken handling g indsats. Stuepersnale g/eller ressurcepædagg udarbejder på baggrund heraf, en indsatsplan, g bruger hertil FMK's standardskabeln. Kntinuerlig tæt dialg mellem frældre g persnale er en frudsætning fr at skabe g fasthlde bedst mulig udvikling g trivsel fr barnet. Indsatsplanen evalueres løbende i frbindelse med afhldelse af stuemøder eller/g frældresamtaler - typisk med 4-6 ugers mellemrum, afhængig af udfrdringen. Indsatplanen er pbygget sm en SMTTE - mdel, så når der evalueres, så vurderer vi tegnene i frhld til målet. Herefter samstemmer stuepersnale eller ressurcepædagg evalueringen med barnets frældre. Er målet nået afsluttes indsatsen, hvis ikke, så justeres evt. mål g/eller indsatser. Indsatsplaner er gså den dkumentatin vi bruger, sammen med øvrige relevante arbejdsskemaer fra stuemøderne, når det er nødvendigt at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere, sm f.eks. pædaggisk knsulent, ergterapeut etc. 10

11 Når der er tværfaglige samarbejdspartnere invlveret evalueres indsatsplanerne ftest i samarbejde mellem frældre, persnale g tværfaglige samarbejdspartnere. Vi anvender prceduren i Handleguiden, sm udgangspunkt fr de indsatser vi sætter i gang fr børn med særlige behv. Vi afhlder lkalmøder, hvr vi får tværfaglig sparring g vi pfrdrer frældrene til at deltage. Vi er fte i kntakt med de tværfaglige knsulenter fr at få sat retning på en bekymring eller en indsats. Vi arbejder med de vejledninger, anvisninger g materialer, sm udleveres fra de tværfaglige knsulenter. 11

12 Overgange Mdtagelse af nye børn I løbet af den sidste måned før barnet skal begynde i daginstitutin, sender vi et velkmstbrev til barnet/familien. Vi inviterer til besøg i institutinen g vedlægger samtidig en velkmstflder. Flderen intrducerer familierne til rutiner g praktiske frhld mkring institutinen. Ved første besøg bliver familien mdtaget af en medarbejder fra den stue, der er barnets primærgruppe. Her gives en præsentatin af huset - regler, rutiner, rytmer sv., g frældrene har ligeledes mulighed fr at kmme med vigtige infrmatiner, således pstarten tilpasses det enkelte barn. Flere besøg kan aftales, hvis der er behv. Besøget er med til at skabe de første relatiner, sm kan bidrage til en tryg start. Vi frsøger, så vidt muligt, at det er en gennemgående persn, der mdtager barnet de første dage, det understøtter den trygge start, Det er vigtigt med en gd kntakt til barnet g frældre fra begyndelsen, da det er fundamentet fr vres videre samarbejde. Derfr bruger vi meget tid til mdtagelsen. Mdtager vi et barn fra dagplejen, vil der altid være et tæt samarbejde med den pågældende dagplejer. Udver frældrebesøg, frventer vi, at dagplejeren besøger s løbende, eller minimum en gang, inden barnet begynder i daginstitutin. Under besøgene vil dagplejen kunne verlevere vigtig viden m barnet, g et evt. verleveringsmøde kan aftales, hvis der er behv herfr. Frældrene er altid infrmeret m den viden, dagplejeren videregiver til s. En skriftlig samarbejdsaftale med dagplejen, mkring vergang fra dagpleje til daginstitutin, frventes implementeret ved årsskiftet Samarbejdsaftalen tager udgangspunkt i Den Sammenhængende Børneplitik g er en mere systematisk verlevering end tidligere praksis i vergangen fra dagpleje til daginstitutin. Ved mdtagelse af nye børn med særlige behv, se afsnittet m vergange til andre institutiner. Overgange Intern vergang Fra vuggestue til børnehave Kvaliteten ved integrerede institutiner er, at persnale g børn på tværs af vuggestue g børnehave, har kendskab til hinanden. Kendskabet er medvirkende til at gøre vergangen nem g tryg fr barnet. Der afhldes 3 frældresamtaler i vuggestuen; en startsamtale, en samtale når barnet er 1,6 år g en samtale når barnet er 2.6 år. Den sidste fungerer sm en vergangssamtale. Ved vergangssamtalen tales der m, hvad der skal være særligt fkus på ved børnehavestart g hvilke infrmatiner der er vigtige at videregive til børnehavepersnalet. Om nødvendigt deltager persnale fra barnets kmmende børnehavegruppe. Vi gør brug af fkuscirklen, der en sammenfatning af Vækstmdellen g læreplanstemaerne, sm samtaleark, hvr både frældre g persnale bidrager med deres perspektiv på barnet. Sammen kan vi hermed få et helhedsbillede g en aftale m hvrdan vi gør barnet parat til en hverdag i børnehaven. Overgangssamtalens frmål er at sikre det enkelte barns trivsel g udvikling. På baggrund af vergangssamtalen laver persnalet fra vuggestuen en krtfattet skriftlig beskrivelse af barnet, hvr der plyses m nære g nyttige emner. Barnet vil endvidere p til vergangen kmme på krte besøg i børnehaven, hvr barnet spiser med til frkst g er med ude på legepladsen. 12

13 Overgange Overgang til andre institutiner Prceduren fr vergang til andre institutiner kan være frskellig g er afhængig af aktuelle frhld mkring det enkelte barn. Er der tale m børn der har haft, eller har behv fr særlig pmærksmhed, verleverer vi altid i frm af et verdragelsesmøde. På verdragelsesmødet giver vi bl.a. infrmatiner m barnets egenart, udviklingshistrie, aktuel status g frventninger til fremadrettede fkusmråder. Indsatsplaner, specialpædaggiske udredninger g relevante dkumenter afleveres efter aftale med frældrene til den nye institutin. Hvilke infrmatiner der verdrages, er inden mødet afstemt med frældrene - sm i øvrigt altid deltager på denne type verdragelsesmøder. En sjælden gang plever vi at andre persner, der har tæt relatin til barnet/familien deltager efter ønske fra frældrene. Støttepædagger g andre relevante fagpersner inviteres med til verdragelsesmødet, når det giver mening. Overdragelsesmødet suppleres fte med besøg i den nye institutin. Er der tale m et barn, sm har tilknyttet støttepædagg, deltager både frældre g støttepædagg fte ved besøget. Vi tilbyder desuden, at repræsentanter fr den nye institutin inden skiftet må besøge barnet en eller flere gange i vres institutin. Frmålet er, at den nye institutin får mulighed fr, at få skabt en relatin til barnet g pleve barnet i sine gamle rammer - det er medvirkende til en tryg vergang. Tilbuddet bliver ftest benyttet af specialinstitutiner. Overdragelse af børn der har haft en alderssvarende udvikling, fregår sm regel, sm et telefnmøde mellem medarbejdere fra ny g gammel institutin. Her giver vi ligeledes infrmatin m barnets egenart, udviklingshistrie, aktuel status g frventninger til fremadrettede fkusmråder. Frinden telefnisk kntakt har vi indhentet tilladelse fra g afstemt indhld m infrmatiner med frældrene. En del familier insisterer på selv at klare verdragelsen, g her er vi ikke invlveret i nævneværdig grad. Vi tilbyder altid, at den nye institutin, såfremt der er behv fr supplerende plysninger, kan kntakte s i periden efter skiftet. Frældre har frinden givet tilladelse til kntakten. Vi har samme frventninger til prcedurer mkring børn vi mdtager, sm vi selv praktiserer når vi afleverer børn. Vi er aktivt psøgende, fr at det finder sted. Vi har særlig frnøjelse ved, at frældre g børn besøger s flere gange inden pstart. Det giver mulighed fr på frhånd, at danne relatiner til familien g sammenhldt med infrmatiner mkring barnet, er det med til at lette vergangen fra anden institutin. Frhåndskendskab betyder desuden, at vi meget hurtigt bliver i stand til at understøtte barnet på det aktuelle udviklingstrin. Besøgene giver mulighed fr, at institutin g familie fra begyndelsen får afstemt frventninger til hinanden. 13

14 Overgange Overgang til skle Hvrdan frberedes børnene? De ældste børn samles i strgruppen fra ktber til april, minimum en gang ugentligt, frmålet er sklefrberedende aktiviteter. Aktiviteterne er både gruppe- såvel sm individrienteret g skal på den måde frberede børnene både i frhld til den enkelte's skleparathed, men gså i frhld til børnehaveklassens struktur g frventninger. Vi arbejder med bgstaver, tal, små regnestykker g anden frmer fr pgaveløsning, hvr vi støtter børnene g udfrdrer dem i frdybende tematiske frløb. Matematik i børnehøjde er et eksempel på en metde vi har brugt, hvr leg g pmærksmhed på tal, bl.a. kmbineres med fysisk aktivitet ude på legepladsen. Fysisk aktivitet er et fkusmråde fr denne gruppe af børn, da der er en klar frbindelse mellem læring g fysisk aktivitet. Vi arbejder på, at børnene plever mestring, glæde g trivsel i frhld til at bruge krppen. Læring g udvikling fregår i samspil med mverdenen (Ritchie, 2007) g det er derfr centralt at arbejde med børnenes relatiner. Vi har af denne grund skærpet pmærksmhed på venskaber g knflikthåndtering. Fr at styrke fællesskaberne, følelsen af gensidigt medansvar g respekt fr hinanden, vægter vi, at børnene lærer at lytte til, g vente på tur. Fr at skabe sammenhæng g tryghed i vergangen til tidlig SFO udarbejder børnene i tiden p til, i samarbejde med en pædagg, et Her er jeg skema. Heri frtæller børnene m egne kmpetencer, frventninger til sklestart, familiemæssige frhld g venskaber. I løbet af marts måned besøger vi SFO en første gang g der er løbende kntakt med sklen p til 1. april i frm af gensidige frberedende besøg fr både børn g vksne. Hvrdan infrmeres frældrene? Vi afhlder sklesamtaler med frældrene i kt./nv. måned, året før sklestart. Omdrejningspunktet er individuelle udviklingsskemaer, sm udfyldes af både frældre g persnale frud fr samtalen. Frmålet er, at inddrage både det faglige perspektiv g frældrenes perspektiv på barnets trivsel, udvikling g læring m.h.t. sklestart. Vha. skemaerne, ser vi på de udfrdringer/pmærksmhedspunkter, barnet kan have gavn af at få hjælp g støtte til. Herefter aftales helt knkret, hvilke mål der skal arbejdes med frem til februar, hvr den færdige udgave af udviklingsskemaet sendes til sklen.. På denne måde sikres et helhedsbillede af barnet, sm kan medvirke til en tryg vergang. Hvrdan verleverer I viden? I februar/marts afhldes verleveringsmøde med sklen. Her gennemgås indhldet fra udviklingsskemaerne. Er der udarbejdet indsatsplaner verleveres de, såfremt det frtsat er relevant viden. Frældrene infrmeres m, at de via deres underskrift på udviklingsskemaet, giver samtykke til verleveringen. Hvrdan samarbejder I med skler? Vi samarbejder lkalt ud fra den samarbejdsaftale vi har indgået. Samarbejdsaftalen evalueres årligt. Ved børn med særlig behv anvendes handleguide g gældende retningslinjer. Hele prcessen er nøje frbundet med de grundlæggende værdier i Den sammenhængende Børneplitik. 14

15 Se mere m vergangsmaterialet via dette link: Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Dkumentatin 3.1 Vkseninitieret aktivitet: Bål Ifølge dagtilbudslven er lederen ansvarlig fr at dkumentere, hvrdan g hvrvidt de metder g aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at pfylde de pstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dkumentatinen evalueres de pædaggiske tiltag. Dkumentatin g evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dkumentatinen. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Bål Sammenhæng Hvilken aktivitet har I valgt? Vi har i Bøgehaven/Nøddehøj valgt den vkseninitierede aktivitet, bål. Aldersgruppen er 2.11 år barnets sklestart Hvrfr er denne aktivitet valgt? Det er en aktivitet der, ud fra vres erfaring, giver gde plevelser g læring i naturen samt skaber fællesskaber mkring bålet. På begge matrikler har vi en dejlig bålplads, samtidig med at vi har mulighed fr at lave bål med børnene i skven. Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin? Trenden er tilbage til naturen. Vi er bl.a. inspireret af Udepædaggik naturligvis af Lars Berghldt, sm skriver at bålet sm mdrejningspunkt er et must i udepædaggikken, g at ilden er et naturelement, sm altid har tryllebundet mennesker. Vi er desuden inspireret af Peter Bang, sm i Natur g Udeliv beskriver hvrdan flammerne i et bål kan give en r g tryghed, sm mange børn kan have glæde af. Han skriver gså, at børn sm lever i en stresset hverdag, har brug fr de rlige stunder, hvr de sidder ved et bål g snakker eller bare ser ind i flammerne. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Mål g Tegn 15

16 Mål At børnene bliver pmærksmme på naturfænmenet ild, får sanselige indtryk, samt plever de mange muligheder g prcesser et aktivt udeliv tilbyder. At børnene danner nye relatiner, føler sig sm en del af et eller flere betydningsfulde fællesskabet g samarbejder m aktiviteten. Tegn Vi ser at børnene samles g finder r mkring aktiviteten. Vi se at børnene udvikler en respekt fr ilden, g er pmærksmme på sig selv g hinanden i frhld til bålet. Vi ser at børnene er nysgerrige g stiller spørgsmål.. Vi ser at børnene begejstres ved aktiviteten, frdi de husker det sm nget sjvt. Vi ser at der skabes nye relatiner børnene imellem, g venskaber styrkes. Vi ser at børnene er engagerede g interesserede i prcessen. Hvilke relatiner g hvilken kultur ønsker i samtidig at fremme/skabe? Vi ønsker at fremme en inkluderende kultur med stærke fællesskaber g en verrdnet følelse at tryghed g r, således at alle føler sig sm en værdifuld del af fællesskabet. Bålet er et læringsrum, der samtidig giver gde plevelser g læring mkring naturen. Vi vil samtidig skabe en kultur, hvr de vksne mtiverer børnene, ved at være engagerede, psitive g aktive rllemdeller i aktiviteten. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Tiltag Vi laver bål når vejr g vind tillader det, g gennemsnitligt en til t gange m måneden. Aktiviteterne mkring bålet er frskellige, fr at skabe alsidighed, så børnene får mulighed fr at pdage nye kmpetencer eller interesser. Et eksempel er, at vi ind i mellem laver mad ver bålet, hvilket f.eks. kan være grøntsagssuppe, hyldebærsuppe, brød, pandekager, ppcrn, te mm. Nedenstående er en gennemgang af tiltagene under aktiviteten. Til vres mrgensamling infrmeres børnene m, at der er bål på legepladsen. De vksne har aftalt, hvem der tænder p, hlder psyn, laver mad g hvem der slukker bålet. En vksen tænder bålet p sammen med børnene, sm samler pinde g kviste til ptænding af bålet. Den vksne sørger fr, at der hldes gang i bålet g evt. madlavning påbegyndes. Alle børn på legepladsen er velkmmen i aktiviteten. Det er k at gå til g fra bålet. 16

17 Aktiviteten skal give mening fr børnene, fr at kunne skabe trivsel, læring g udvikling. Mening er essentielt i enhver læringsprces g i en inkluderende kultur (Marianne Bech Larsen, 2009). Mening kan f.eks. frekmme ved at børnene får medansvar fr frberedelserne samt aktiviteterne mkring bålet. Tiltag her er f.eks. at, alle har medansvar fr, at bålet ikke går ud, der skal løbende lægges nyt brænde g kviste på sm børnene finder på legepladsen. Hertil er venstående tiltag hvr børnene, sm skrevet, hjælper med at samle kviste. lign. til bålet, med til at give medansvar fr aktiviteten. Vi er pmærksmme på, at bålet giver anledning til ngle gde samtaler barn-barn g barn-vksen imellem. Her kmmer begreberne definitinsmagt af Berit Bae g vejledt deltagelse af Marianne Bech Larsen (inspireret af Etienne Wenger) i spil. Det er centralt at vi sm vksne er bevidste m den magt vi har, fr at kunne agere sm gde rllemdeller. Samtidig hermed er det vigtigt at være pmærksmme på tidspunkter hvrpå børnene har brug fr at blive vejledt i at deltage i et, fr barnet, betydningsfuldt fællesskab. Bålet er et gdt læringsrum fr snak m vind g vejr, samt skabelse af legerelatiner. Hertil kan bålet være med til at skabe r g rum fr frdybelse, i en ellers travl hverdag. Fr at skabe r g frdybelse er det centralt at vi sm pædaggerne skaber ngle tydelige rammer fr aktiviteten, således at børnene ved hvad der skal ske g hvrdan. Det er dg vigtigt at understrege at rammerne fungerer sm verrdnet rganisering, g ikke sm en rigid struktur. Pædaggisk rganisering er her et vigtigt rd, sm kan beskrives sm måden hvrpå pædaggikken tilrettelægges g krdineres. Pædaggisk rganisering er centralt i arbejdet med børn generelt, da pædaggerne herved rganiserer ressurcerne med udgangspunkt i fællesskabernes behv (Ida Krnerup, 2009). Organiseringen af aktiviteten bål er beskrevet i de venstående punkter. Bålpladserne er, i begge huse, beliggende centralt på legepladsen, hvilket betyder at aktiviteten er synlig g børnene bliver naturlig tiltrukket af bl.a. dufte g lyde derfra. Derudver har vi frskellige redskaber sm gryder, riste, pander, snbrødspinde mm., til rådighed. Sidst, men ikke mindst, er der en del sikkerhedsregler frbundet med bålaktiviteten. Vi er meget pmærksmme på, at verhlde de aftalte sikkerhedsregler, bl.a. har vi en spand vand med, g der er en sikkerhedsafstand til bålet fr børnene. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Evaluering Persnalet evaluerer gennem dialg på stue- g persnalemøder. Vha. billeder der hænges p på læreplanstavlerne, synliggør vi prcessen fr frældrene. Praksisfrtællinger analyseres i persnalegruppen g herudfra vurderer vi m målet er nået. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Bål De 6 læreplanstemaer 17

18 Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i aktiviteten g hvad I vil gøre fr evt. yderligere at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling: Ved at differentiere aktiviteten bål, skabes en alsidighed sm kan medføre at børnene pnår nye interesser g plever nye kmpetencer hs dem selv, sm de ellers ikke ville have pdaget. Dette kan bidrage til psitiv udvikling g trivsel fr børnene. At være en del af, fr børnene, betydningsfulde fællesskaber er af essentiel betydning fr børns udvikling, læring g trivsel. Ved at gøre brug af en inkluderende kultur, herunder bevidstheden m vksnes definitinsmagt g vejledt deltagelse, får børnene mulighed aktivt at deltage g indgå i sammenspil med andre, g herved føle sig sm værdifulde bidrageydere til fællesskabet. Den inkluderende kultur mkring aktiviteten kan ligeledes medføre at børnene lærer at frstå g håndtere egne grænser, lærer at tlke andres signaler g udsætter egne behv. Børnene udvikler et scialt medansvar, frdi de lærer af hinanden i situatinen. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene psøger nye relatiner g hjælper andre, når der er behv fr det, frhandler m krav g regler. Børnene træffer valg ved at sige til g fra g frtælle m plevelser. Børnene lærer at frstå g håndtere egne grænser, lærer at tlke andres signaler g udsætte egne behv. Krp g bevægelse Ved at give børnene medansvar g skabe mening i aktiviteten, får børnene mulighed fr at pleve glæde ved at eksperimentere med frskellige mtriske aktiviteter. Dette kan f.eks. være at samle brænde g hjælpe de vksne med at hugge det i mindre stykker, samt at klippe grene i stumper til ptænding. Ydermere får børnene kendskab til en aktiv livsstil udenfr samt den glæde g de muligheder der er heri. Det er igen vigtigt at understrege betydningen differentiering af aktiviteter mkring bålet, da dette kan bidrage til at børnene plever et aktivt udeliv sm psitivt g fyldt med muligheder. Da medansvar g samarbejde er en del af aktiviteten, vil børnene kunne blive bevidste m egen krp g sætte grænser fr sig selv g andre. Dette kan f.eks. kmme til udtryk ved at t børn i fællesskab skal bære på en str gryde, et strt stykke brænde eller lignende. Her er børnene nødt til at følges ad g være pmærksmme på hinanden g sig selv. 18

19 Børnene får desuden kendskab til kst g sundhed, når vi ved madlavning ver bålet taler m råvarerne, g tilbereder maden. Slutteligt får børnene muligheder fr at bruge alle krppens sanser, når de mærker varmen g mærker røgen i ansigtet g hører ilden der gnistre g gran der syder g kgler der springer. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene mestre g eksperimentere med mtriske aktiviteter. Børnene er bevidste m egen krp g sætter grænser fr sig selv g andre. Børnene har kendskab til sundt g usundt g betydningen fr krppen. Sciale kmpetencer Bål aktiviteten kan danne grbund fr venskaber g relatiner børnene imellem, sm muligvis ellers ikke ville have været pstået. Ved at give børnene medansvar g være pmærksm på at vejlede børnene til deltagelse, når det skønnes nødvendigt, får børnene mulighed fr at udvikle frståelse g respekt fr andre, samt kmpetencer indenfr samarbejde, når frskellige pgaver skal løses. Børnene får f.eks. øvet sig i at vente g hjælpe hinanden når vi laver mad, g venter på det er færdigt. Ved pædaggisk rganisering mkring en aktivitet sm bål, skaber vi vksne rammer fr et fællesskab hvr alle kan være med, g hvr differentiering af aktiviteten igen er et nøglerd, således at alle børn plever sig sm en værdifuld del af fællesskabet. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene leger med andre g/eller løser pgaver sammen med andre. Børnene følger regler g frhandler indbyrdes ved knflikter. Børnene etablere venskaber, alle børn har ngen at lege med. Børnene indgår i fællesskabets sciale spilleregler g respektere andres grænser. Sprg Målet er et gdt fundament fr både æstetiske plevelser g virksmhed, der kan give børnene mulighed fr at udvikle både sprgets frm (grammatik, rdlyde. lign.), indhld (rdfrråd g rdfrståelse) g funktin (anvendelse af sprget). En æstetisk plevelse mkring bålet kunne f.eks. være histriefrtælling, hvr 19

20 sprgets frm samt indhld især er i spil. Æstetisk virksmhed frekmmer når børnene selv udtrykker sig, frtæller histrier, synger, leger med rim etc.. Her er det vigtigt at vi vksne tør fjlle med g anerkender børnenes indslag. På denne måde får børnene mulighed fr at pleve glæde ved at bruge sprget, g de får mulighed fr at øve sig på sprgets indhld g frm, samt erfaring med sprgets funktin i frskellige sammenhæng. Børnene får desuden styrket deres sprglige udvikling ved at have medansvar fr aktiviteten, idet vi taler sammen m hvrdan vi laver bålet, g m hvad der nu lige ellers ptager børnene den dag. Ren g den trygge stemning mkring bålet kan endvidere være med til at skabe mulighed fr frtrlige samtaler, hvr børnene kan få sat rd på følelser g indtryk. I frlængelse heraf kan denne r, trygge stemning g den tydelige pædaggiske rganisering bidrage til børnenes kncentratin ved histriefrtælling. lign. Sidst, men ikke mindst, støtter en differentiering af aktiviteterne mkring bålet, børnene i at udvikle et varieret sprg. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene kan kncentrere sig m at lytte til histrier, g leger med rim g remser. Børnene kan genfrtælle plevelser g kan digte egne histrier. Børnene frstår g afstemmer sprget situatins-uafhængigt. Børnene eksperimentere g er nysgerrige. Naturen g naturfænmener Ved at tilrettelægge aktiviteten bål, således at det giver mening fr børnene g de plever sig sm betydningsfulde bidrageydere til fællesskabet, giver det mulighed fr at børnene udvikler respekt g frståelse fr, samt plever glæde ved at være i naturen. Børnene lærer naturen at kende med alle sanser g plever den sm kilde til viden g rum fr leg, plevelse g udfrskning. Differentiering af aktivteten gør at børnene får frståelse fr den alsidighed naturen g naturfænmener sm ild, vand g vind byder på. En alsidighed sm kan skabe fundament fr interesser ift. naturen, sm børnene muligvis ellers ikke ville have fået. Vi vil sm vksne eksperimentere med årsag, virkning g sammenhæng g dermed inspirere børnene til at gøre det samme. F.eks. ved at se hvad der sker når man kger brændenælder til brændenælde supper eller hælder vand på ilden. Endvidere vil vi under aktiviteten snakke m miljø, f.eks. i frbindelse med prydning mkring bålet, herunder brandfare, affald sm skal samles ind. lign. 20

21 Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene udtrykker lyst til at færdes i naturen. Børnene eksperimenterer med årsag, virkning g sammenhæng. Børnene håndterer g frtæller m dyr g planter g levesteder mv. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Æstetiske plevelser g æstetisk virksmhed mkring bålet, kan bidrage til at børnene får frståelse fr g viden m frskellige kulturer g traditiner. F.eks. kan der ved histriefrtælling, frtælles m frskellige kulturer, traditiner m.m., sm kan give anledning til samtale herm. Varierede sange g sanglege sm både mhandler g stammer fra frskellige kulturer, kan ligeledes være med til at bidrage til børenes frståelse g læring mkring dette. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene har kendskab til varierede sange g sanglege, frskellige kulturer g traditiner. Børnene psøger g deltager i kulturelle g kunstneriske plevelser. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Vi vil evaluere prcessen via børneinterviews. Vi vælger t børn fra hver af stuerne, herunder t fra hver aldersgruppe, fint frdelt mellem piger g drenge, samt mellem børn vi har plevet har vist str interesse g børn der har vist mindre interesse fr aktiviteten bål. Ydermere vil vi gøre brug af praksisfrtællinger set ud fra børneperspektiv. Materialet analyseres i persnalegruppen g hvr det vurderes hvrvidt målet er nået. Beskriv hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: 21

22 Det fysiske børnemiljø Der er mulighed fr at mange børn kan deltage, da der er gd plads mkring bålet, de frnødne remedier er til stede. Sikkerhedsreglerne verhldes der brændes kun gdkendt brænde af g vi lærer børnene at mgås ilden med respekt, hvilket giver børnene tryghed i aktiviteten. Det æstetiske børnemiljø Ved at rganisere aktiviteten bål således at alle har medansvar g plever sig sm værdifulde bidrageydere, giver det mulighed fr at de sanselige indtryk bålet frbindes med nget psitivt. De sanselige indtryk, sm duften af røg g flammernes varme er med til at skabe en helhed i æstetiske plevelser g virksmhed, hvr disse indtryk frbindes med nget trygt g rart. De æstetiske plevelser sm børnene får mkring bålet, herunder histriefrtælling, sang g musik, kan fungere sm inspiratin til børnenes egen æstetiske virksmhed, herunder leg. Den inkluderende kultur der er mkring bålet giver ydermere anledning til at børnene tør udtrykke sig, stille sig nysgerrige g gå legende til værks. Impuls (lysten til at lære g udvikle sig), leg, sanser g redskaber samt inspiratin til udtryk er centrale elementer i æstetisk kmpetence (Austring g Sørensen, 2006), g hermed vigtige elementer i det æstetiske børnemiljø. Det psykiske børnemiljø I aktiviteten er vi vksne pmærksmme på at være nærværende, anerkendende g inkluderende, på den måde skabe mulighed fr at alle børnene får medbestemmelse, medansvar g alderssvarende udfrdringer. En differentiering i aktiviteterne mkring bålet, bevidstheden m vksnes definitinsmagt g vejledt deltagelse hvr det skønnes nødvendigt, gør at børnene kan pleve sig sm en del af fællesskabet mkring bålet, g får mulighed fr at styrke gamle eller danne nye relatiner g venskaber. Hertil skaber medansvaret mening fr børnene, g kan føre til at de ældre børn naturligt udfrdres til at passe på g lære de yngre børn, hvrledes bål aktiviteten fregår. Den pædaggiske rganisering mkring bålet, gør at der er klare rammer g frventninger til børn g vksne, hvraf en tryghed g tillid kan pstå. Hvis et barn ikke trives g/eller har særlige behv, kan vi i børnehaverne gøre brug af et udviklingsskema. Dette skema tages i brug i de tilfælde hvr der er mistanke eller en mindre tvivl m hvrvidt barnet trives eller har særlige behv. Skemaet udfyldes i samarbejde med det pågældende barns frældre. Udviklingsskemaet kan gså hjælpe til at tydeliggøre m der er behv fr en evt. indsatsplan. Hersker der ingen tvivl m at barnet ikke trives g/eller har særlige behv, vil der i samarbejde med barnets frældre blive udarbejdet en indsatsplan. 22

23 Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Se bilag 1 A g 1 B. Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Se bilag 1 A g 1 B. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Vi plever børn, sm udviser glæde g begejstring fr aktiviteten bål. Børnene viser medansvar fr fællesskabet mkring bålet, hvr de glædeligt hjælper til med frberedelser g prydning. 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Børnenes relatiner på legepladsen" Sammenhæng Disse praksisbeskrivelser er udarbejdet af vuggestuegrupperne på t frskellige matrikler - eksemplerne kan derfr være frskellige. Hvad har I valgt? Vi har valgt ar se på børnenes kultur på legepladsen, med fkus på relatiner. Aldersgruppen er år Hvrfr er dette valgt? Børn udvikler sig gennem leg g interaktin med mverdenen. Leg er essensen i børns kultur, gså kaldet legekultur, samtidig med at fællesskaberne heri er af fundamental betydning. Fællesskab g venskab er afgørende fr at have det gdt ud af dette fællesskab pstår de spntane indfald, de kreative udfldelser g frem fr alt den sikkerhed, der giver md til det hele. Af denne grund har vi valgt at sætte fkus på børnenes interne relatiner. Vi ønsker at undersøge børnenes legekultur på legepladsen, med det frmål at sikre en inkluderende tankegang sm en naturlig del af børnenes kultur. 23

24 Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin fra? Vi er blevet inspireret af Per Schultz Jørgensen, sm skriver: Scial trivsel er fr alle børn frbundet med at være elsket, tryg, anerkendt g føle, at man er nget værd både i de andres g i egne øjne. Derfr er venner g venskaber altafgørende helt fra vuggestuealderen. Men gså frhldet til de vksne, m man bliver set, hørt, får pmærksmhed bliver rst. Adskillige undersøgelser af børns trivsel viser, at hvedparten af børnene trives gdt, det er dem med vennerne g de gde vksenkntakter. Men en mindre gruppe børn mellem 5-10 pct. - er mere eller mindre uden fr det gde sciale liv. Det er dem, der er besværlige scialt set, de kan ikke falde ind i legene, de ødelægger, dminerer g slår. Eller de er alt fr passive g uden initiativ. De kan ikke rigtig bidrage. Ofte kan de blive direkte udstødt g mbbet. Mestring ver fr verlevelse, det er t reaktiner, der tidligt bliver en mulighed fr et barn g frmes afhængig af det miljø g de tilknytninger g relatiner, der ligger sm muligheder. Den ene reaktin er den aktive g udfldende den anden den defensive g beskyttende. Ngle børn kæmper altid med en lav selvfølelse, de har psyklgisk g scialt ryggen md muren, fr dem bliver verlevelsen fte første valg hvis der ikke sket nget ufrudset. Fr andre børn er mestring en fast del af deres repertire, de har fået den ind med de tidlige erfaringer, den er blevet en del af dem, de frtsætter g de styrkes af de sciale samspil i daginstitutinen. Fr alle børn er hverdagen ensbetydende med at være på scialt arbejde. De knkurrerer med andre m pædaggens pmærksmhed, m en plads i gruppen g m at være med på hldet. Mestringsbørnene screr hver dag succeser i den sciale turbulens verlevelsesbørnene derimd lever med en risik fr at hente endnu et nederlag, der frstærker de negative spiralprcesser.http://dcum.dk/bernemilje/et-gdtbernemilje-handler-m-sciale-relatiner Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" Mål g Tegn Mål: At børnene føler sig set, hørt, frstået g anerkendt af hinanden. At børnene finder sammen g leger med hinanden. At børnene smiler, griner, g snakker med hinanden. At børnene søger hinanden g inviterer hinanden ind til leg. Tegn: Børn sm tager initiativ til leg med de andre børn f.eks. ved at give hinanden legetøj, ved at hjælpe hinanden, ved at pege på billeder af hinanden eller ved at bruge krte rd/fagter g lyde til at frstærke deres udtryk. Børnenes legeinitiativer sker gså ved hjælp af smil g latter, kærtegn g kram. 24

25 Hvilke relatiner g hvilken kultur afspejler sig i eksemplet, g hvilke ønsker I at skabe? Vi ønsker at skabe en kultur g et rum, hvr børnene ligeværdigt får muligheden fr at skabe ngle fantastiske relatiner hinanden imellem. En kultur, hvr alle får muligheden fr at være en del af et fællesskab i vuggestuen, g hvr alle føler sig sm en del af dette. Vi ønsker at bruge naturen sm rummet fr dannelsen af disse relatiner, g vi vil bruge naturen, g de mange muligheder naturen bringer med sig, til at støtte p m disse relatiner der pstår. Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" Tiltag Vi har i vres t vuggestuer, fantastiske udendørs rammer. Vi har t dejlige legepladser, med masser af plads g mange muligheder fr leg, med højt til lftet. Vi har en sandkasse med sandlegetøj, rutchebaner, gynger, vipper, små cykler g biler man kan køre i/på, legehuse g bakker man løbe g kravle p g ned af. Meget af vres tid i hverdagen fregår ude på legepladsen. Når vi har hldt samling g spist frugt, går vi fr det meste på legepladsen, hvr vi leger, synger, danser, løber, kravler g hygger. Begge legepladser er stre, g der er mulighed fr at børnene kan frdybe sig i leg, tæt på pædaggerne, men vres mgivelser er gså indrettet således, at børnene har mulighed fr at trække sig g lege mere privat uden en pædagg ved deres side. På den måde er der gde betingelser fr at børnene får skabt ngle gde børnefællesskaber. Både med, g uden pædaggernes indblanding. Pædaggerne er med på legepladsen g hjælper de børn, sm har svært ved at kmme i gang med legen. De sætter lege g aktiviteter i gang, f.eks. i sandkassen, hvilket fte tiltrækker mange børn der gerne vil være med. Det skaber et fællesskab mkring de ting vi laver. Ngle har brug fr hjælp til at kmme ind i fællesskabet, andre har helt styr på det selv. Vi sørger fr, at være på legepladsen, så børnene altid kan finde en vksen, hvis de har behv fr det. Alle børn kan være på legepladsen, g det er de sm regel. Ngle gange deler vi s p, så ngle går på legepladsen, g andre laver mad, går tur eller lignende. Af g til mødes begge vuggestuer på en af legepladserne, g leger med hinanden. Det kan gså hænde, at vi bruger børnehavens legeplads. Når vi er udenfr, er der højt til lftet, børnene kan bevæge sig g bruge deres krp. Der er mindre knflikter når der er højt til lftet. Så de fysiske rammer har en psitiv betydning. Der er mange muligheder fr leg g det at skabe gde relatiner børnene imellem, på legepladsen. Fr pædaggerne gælder det m, at se mulighederne i at bruge naturens rum, til at udvikle det enkelte barn g børnenes relatiner hinanden imellem. Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" Evaluering 25

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

SMTTE-model for temaet Indianer

SMTTE-model for temaet Indianer SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædaggiske læreplaner Indledning I fråret 2004 blev det ved lv besluttet, at der skal freligge pædaggiske læreplaner i alle daginstitutinerne. Pr. 1.08.04 skulle alle daginstitutiner påbegynde udarbejdelsen

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har

Læs mere

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel: LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 14 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve

Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Den Selvejende Institutin Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Indhld Velkmst / åbningstider / lukkedage Persnalet på stuerne / kntaktpersn Frældresamtaler Det pædaggiske værdigrundlag Dagsprgram

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 11 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant. 1 Visiner Vi arbejder fr det sunde liv, fyldt med bevægelse. Vi startede med mrgensjv g har udbygget det på frskellige måder bl.a. Med ugens leg. Vi bruger gså vres gryde mere målrettet i frhld til aktiviteter.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Drthea Børnehaven. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410 Rønde

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 14 3.1 Vkseninitieret aktivitet...

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport for Børnehuset Ådalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport for Børnehuset Ådalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt fr Børnehuset Ådalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER Fr at kmme hele vejen rundt g pfylde kravene i Dagtilbudslven g den Pædaggiske Perspektivplan, har vi elleve pædaggiske principper, der alle indgår i læreplanens seks

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Kravspecifikation for private daginstitutioner for 0-6 årige

Kravspecifikation for private daginstitutioner for 0-6 årige Kravspecifikatin fr private daginstitutiner fr 0-6 årige Kravspecifikatinen er gdkendt i Børne- g Skleudvalgets møde d. 16.01.2007 med titlen Harmnisering af kravspecifikatin fr private daginstitutiner

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

MÅLSÆTNING OG LÆREPLANER 2015

MÅLSÆTNING OG LÆREPLANER 2015 MÅLSÆTNING OG LÆREPLANER 2015 JEG ER NOGET! LYKKE ER AT GÅ OG VADE OP TIL KNÆENE I BLADE GÅ PÅ BARE, SORTE FØDDER OG SÅ NYE GULERØDDER. GLÆDE ER AT SE HVORDAN AT SOLENS GNISTER RAMMER VANDET. SE! DE HEDE

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk Gruppernes besvarelser på de 8 temaer: Gruppe 1 Bent Sørensen Allan Kristiansen Maybritt S. Nielsen Drthe Prehn Tema 1 Vis psitive følelser vis at du er glad fr barnet. Følelsesmæssig tilgængelighed. Glæde.

Læs mere

Det vil ofte være en vekselvirkning af alle 3 former for læring og i disse processer vil vi, som voksne, også få nye erfaringer og ny læring.

Det vil ofte være en vekselvirkning af alle 3 former for læring og i disse processer vil vi, som voksne, også få nye erfaringer og ny læring. Bilag: PÆDAGOGIK / LÆREPLAN fra vres virksmhedsplan Overrdnede pædaggiske mål: Vre mål med det pædaggiske arbejde er, at give børnene en glad g tryg tid hs s, sm udvikler dem hen imd en gd sklestart g

Læs mere

Års- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem

Års- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem Brønsparkens Fritidscenter Hegnshusene 9A 2700 Brønshøj Tlf.: 38 74 69 20 Fax: 38 74 69 24 bruk@bruk.dk P-nr : 1002991175 Danske Bank: 4180 3125024289 www.sbbu.dk CVR : 17937219 Jjjjj Års- g Virksmhedsplan

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014 Dialgbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kmmune. Aftale mellem Dagplejen g Børne-& Sklefrvaltningen 2013-2014 1. Frmål Frmålet med dialgbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kmmune er: - at udvikle

Læs mere

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4 1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Bakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014

Bakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014 Bakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014 Side 1 af 12 Indhld Værdigrundlag... 3 Læreplaner... 3 Hvrfr gør vi det?... 4 Hvrdan gør vi det?... 6 Børn med særlige behv... 11 Evaluering g dkumentatin:...

Læs mere

Projekt Fritidssport 2014-2015

Projekt Fritidssport 2014-2015 Prjekt Fritidssprt 2014-2015 Indledning: Prjekt Fritidssprt er et partnerskabsprjekt mellem Aarhus Omegn afd. Præstevangen, Klubben Rsenvang/Ung i Aarhus, sm startede tilbage i 2008, med det frmål at lave

Læs mere

Lynghøjens læreplan 2010 LYNGHØJENS

Lynghøjens læreplan 2010 LYNGHØJENS LYNGHØJENS LÆREPLAN 2010 1 Indhldsfrtegnelse Beskrivelse af Lynghøjen: Side 03-03 Fredericia kmmunes Børne g Unge plitik: Side 03-03 De 6 læreplanstemaer med mål: Side 03-08 Barnets sciale kmpetencer Kulturelle

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Visitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune

Visitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune SKOLE DAGTILBUDSAFDELINGEN September 2012 Trvet 3, 8500 Grenaa tlf. 89591000 Visitatin g revisitatin på sklemrådet i Nrddjurs Kmmune 1 Visitatinens frmål Visitatinen i Nrddjurs kmmune har til frmål at

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder PLEJECENTRET EGEBO Jbprfil fr teamleder Beskrivelse af teamlederens pgaver g ansvar Teamlederens pgaver g ansvarsmråder er struktureret ud fra de 3 hvedansvarsmråder: Faglig ledelse, Persnaleledelse g

Læs mere

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov. 1 Ordblindestrategi Sunds-Ilskv Skle Sunds-Ilskv Skle har et elevtal på ca. 600 elever. 82 af disse elever går på vres Ilskv afdeling. Vi har de seneste år plevet en str tilgang af elever fra Karupmrådet.

Læs mere

Børnehuset Sæbygårdvej Nyhedsbrev børnehaven, juni 2014

Børnehuset Sæbygårdvej Nyhedsbrev børnehaven, juni 2014 Børnehuset Sæbygårdvej Nyhedsbrev børnehaven, juni 2014 Så er vi bare klar til smmer g sl i skrivende stund er der nu dejligt vejr med fuld sl så vi håber bare, det må frtsætte. Vi har med udgangen af

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Fonden Kanonen 1

UDDANNELSESPLAN. Fonden Kanonen 1 UDDANNELSESPLAN Fnden Kannen 1 Indhldsfrtegnelse Praktikstedsbeskrivelse side 3 7 Frmål side 3 Tanker g visiner side 3 Værdigrundlag side 4 Karakteristik af ungegruppen side 6 Arbejdsmetder side 7 Uddannelsesplan..

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken Livsstilsbesøg Arbejdsskemaet udfyldes i frbindelse med de t livsstilsbesøg g afleveres efterfølgende til sundhedskrdinatr Katrine Crtnum-Fly. Barnets navn: Barnets

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen) Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Årsplan for 2. Årgang. Strøbyskolen. Skoleåret 2009/2010

Årsplan for 2. Årgang. Strøbyskolen. Skoleåret 2009/2010 Årsplan fr 2. Årgang Strøbysklen Skleåret 2009/2010 1 Indhldsfrtegnelse Årsplan fr 2. årgang... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. Årsplan fr elevens persnlige udvikling... 3 Skle/hjem samarbejde... 4 Klassemødet...

Læs mere

YDELSESKATALOG 2015. Det socialpædagogiske tilbud Hybelinstitutionen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE

YDELSESKATALOG 2015. Det socialpædagogiske tilbud Hybelinstitutionen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE YDELSESKATALOG 2015 Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen Rådmandsgade 43, 2.

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Virksomhedsplan 2015

Virksomhedsplan 2015 Virksmhedsplan 2015 Virksmhedsplan 2015 Indhldsfrtegnelse Krt præsentatin af Benheden Nattergalevej, Mejsevej 1 g 12 3 Statusafsnit. Opsamling fra sidste virksmhedsplan 3 a. Hvad er der arbejdet med. 3

Læs mere

Netværksmødet anerkendende dialog

Netværksmødet anerkendende dialog Netværksmødet anerkendende dialg Wrkshps ktber/nvember 2010 www.ballerup.dk Frmål med dagen Hvrfr er vi her i dag? Frdi mange medarbejdere g ledere i hele den første undersøgende del af prjekt Styrket

Læs mere

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Dagplejen i Lolland Kommune. Et pædagogisk tilbud til de 0-3 årige

Dagplejen i Lolland Kommune. Et pædagogisk tilbud til de 0-3 årige Dagplejen i Llland Kmmune Et pædaggisk tilbud til de 0-3 årige Velkmmen Vi vil gerne byde jer velkmmen i s dagpleje. Vi glæder s til at lære jeres barn at kende g til det kmmende samarbejde med jer frældre.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. Skive Kommune. ::ODMA\PCDOCS\DokAjour\833868\1 1

Sammenhængende børnepolitik. Skive Kommune. ::ODMA\PCDOCS\DokAjour\833868\1 1 Sammenhængende børneplitik Skive Kmmune. ::ODMA\PCDOCS\DkAjur\833868\1 1 Indhldsfrtegnelse : Frrd. 3 Trin 1 : 4 årig plitisk g værdimæssig ramme fr den samlede indsats på børne-, unge- g familiemrådet

Læs mere