HIT MED HISTORIEN 4 Grundbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HIT MED HISTORIEN 4 Grundbog"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 4 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 4, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 Hit med Historien!

3 Hit med historien! Grundbog til 4. klasse Bogens illustrationer: Buch, Poul/Polfoto: s. 63 Baaner, Rasmus/Polfoto: s. 11ø. 1. udgave, 1. oplag by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Dehlholm/Moesgaard Museum: s. 26 Fones, Finn/Scanpix: s. 16 Frandsen, Finn/Polfoto: s.17 Frimand, Jens-Jørgen: s. 38 Forlagsredaktion: Charlotte Madsen Tegninger: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: 2 Krogh MDD MGK Teksten er sat med Stone Serif og Stone Informal 12/15,9 Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2002 ISBN Moe, Louis/ Saxo Danmarks Krønike: s. 27 Poulsen, Jens Aage: s. 30 Det Kongelige Bibliotek: s. 33, 45, 59, 60, 54 Gyldendals Billedbibliotek: s. 26, 35, 36, 42, 49, 60n. Kalundborg Museum: s. 47 Københavns Bymuseum: s. 44, 50 Langelands Museum: s. 25 Nationalmuseet: s. 20, 46, 48, 21 Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet Nordjyllands Kunstmuseum: s. 58 Odense Bys Museum: s. 55 Scanpix: s. 11n, 63 n. og Copy-Dan. Om Hit med Historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende internetbaseret materiale. Hver grundbog omhandler 4-6 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse

5 Indhold Vi er med i grupper og fællesskaber, som fx familie, venner, klassen og kommunen. Det danske samfund er også et fællesskab. Det består af alle, der bor i landet. I alle fællesskaber er der regler. De fortæller, hvordan man skal opføre sig, og hvad der er rigtigt og forkert. Nogle regler er skrevet ned. Andre er ikke. Overtræder man reglerne, kan man blive straffet. Regler ændrer sig i tidens løb. Det fortæller denne bog om. Den handler også om, hvem der gennem historien har bestemt, hvad der er rigtigt og forkert. Og du kan læse om straffene for at overtræde reglerne. Rigtigt og forkert? side 6 Nogle regler er skrevet ned som love, der gælder for alle i landet. Dem skal vi rette os efter. Overtræder man lovene, kan man blive straffet. Andre regler er ikke skrevet ned. Alligevel følger vi dem. Gør vi det ikke, bliver vi måske lukket ude af fællesskabet. Jernbyrd og blodhævn side 18 I vikingetiden var der ikke noget politi. Blev man udsat for en forbrydelse, skulle man selv finde gerningsmanden og få ham straffet. Men man var ikke alene. Man fik hjælp hjælp fra sin slægt. Derfor gjaldt det om at have en stor slægt.

6 Du må ikke slå ihjel side tallet er midt i middelalderen. Danmark havde været et kristent land i et par hundrede år. Kongen fik lovene skrevet ned. Fx blev blodhævn forbudt. Men lovene var forskellige for stormænd og for bønder. Skræk og advarsel side 40 Omkring år 1700 var straffene brutale. Man mente, at det ville få forbryderne til at lade være med at begå kriminalitet igen. Folk skulle se, når forbrydere blev straffet. Så turde andre nemlig ikke at gøre noget ulovligt. Bedre mennesker? side 52 For 125 år siden arbejdede de fleste danskere flittigt og gjorde, som de skulle. Men nogle få var anderledes. Derfor var der fængsler og andre anstalter. Her fik man afvigerne til at opføre sig bedre. Register side 64

7 Rigtigt og forkert? Marias far tog hende ofte med på museum. Lidt for ofte, mente Maria. Faren var god til at fortælle om det, de så. Alligevel syntes hun, at mange museer var kedelige. Men hun glædede sig til at besøge fængselsmuseet. Det skulle vise, hvordan man straffede forbrydere i gamle dage. Maria blev ikke skuffet. På museet kunne hun se, hvordan en celle så ud for 100 år siden. Cellen var halvt så stor som Marias værelse. Vinduet med tremmer sad så højt, at fangen ikke kunne se ud. En taburet, et lille bord og en jernbriks var de eneste møbler. I hjørnet stod toiletspanden. Her var fangen i flere år, sagde faren. Måske havde han bare stjålet noget nogle få gange. Det må have været forfærdeligt, mente Maria. Men hvis det var en morder, så var det i orden. I dag bor alle fanger bedre, smilede faren. Også mordere. Og lovene er lavet om, så straffene ikke er så hårde. Hvem laver lovene? spurgte Maria. Det gør Folketinget. Engang var det kongen. Maria og hendes far gik videre til et andet rum. Her var redskaber, som politiet brugte til at pine folk, der var mistænkt for at have gjort noget ulovligt. Det kaldes tortur, forklarede faren. På den måde fik man folk til at fortælle, hvad de havde gjort. Maria kiggede på en slags skruetvinge. Den kunne spændes om tommelfingrene. Det måtte gøre for- 6 Hit med Historien!

8 færdeligt ondt. Ligesom at få fingrene i klemme i en dør. Men det her ville bare blive ved. Jeg ville indrømme alt. Også selv om jeg ikke havde gjort det, sagde Maria. Netop derfor holdt man op med at bruge tortur, sagde faren. De kom ind i et nyt rum. Ved du, hvad det er? spurgte faren. På gulvet stod noget, der lignede en skrå bænk. Øverst sad to bøjler af jern. Maria tænkte sig om. Mon man havde spændt fangerne fast til bøjlerne, så de ikke stak af? Så fik Maria øje på øksen. Den var enorm. Hovedet var lige så bredt som hendes underarm. Har man? Hun gøs og førte en hånd over sin hals. Faren nikkede. Mordere og andre farlige forbrydere blev dømt til døden og halshugget. Bliver de stadig det? spurgte Maria. Nej, ikke i Danmark. Men nogle lande har stadig dødsstraf. Maria pegede på øksen. Har den været brugt til at hugge hovedet af folk? Nu skal jeg se. Faren kiggede på et skilt. Tre gange. Sidste gang var i 1892, da Jens Nielsen blev halshugget. Hvad havde han gjort? Det ved jeg ikke, svarede faren, men vi kan finde ud af det. Rigtigt og forkert? 7

9 Nu om dage Love er regler, der gælder for alle i Danmark. De vedtages af Folketinget. Overtræder man dem, kan man blive idømt en straf. Andre fællesskaber som fx familien og skolen har også regler, man skal overholde. Regler i skolen Alle skoler har ordensregler. De kan være forskellige fra skole til skole. Men de fleste steder skal eleverne møde til tiden. Forældre skal give besked, hvis deres børn ikke har været i skole. Der står måske også, at eleverne skal binde skolens bøger ind. Og at det er forbudt at larme på gangen, når der er undervisning. Der er ikke de samme regler for alle elever. Fx må elever i klasse måske forlade skolen i de store frikvarterer, og når de har mellemtimer. Indtil år 2000 måtte store elever ryge et bestemt sted på skolen. Nu er det forbudt. Lærerne må dog stadig ryge i et særligt lokale. De fleste regler er ikke skrevet ned. Fx er der forskel på, hvordan lærerne vil have, at eleverne opfører sig i timerne. Nogle vil have helt ro. Hos andre må eleverne snakke bare de arbejder. 8 Hit med Historien!

10 Ordensregler Her er nogle regler fra Overlund Skole ved Viborg: Du skal gå i op til 10 år på Overlund Skole. Det er derfor vigtigt, at du får det godt med dine lærere, og at du behandler dine skolekammerater, som du gerne selv vil behandles. Du skal bidrage til, at Overlund Skole er et godt sted at være. Det betyder bl.a., at du skal være aktiv i timerne og være med til at skabe en god stemning i frikvartererne. Det forventes, at du er samarbejdsvillig både i forhold til elever og til lærerne. Hvem bestemmer på skolen? Folketinget bestemmer lovene om undervisningen. Men det er kommunalbestyrelsens ansvar, at skolerne i kommunen er i orden. Ved alle skoler er der en skolebestyrelse. Den bestemmer, hvordan undervisningen skal være på den enkelte skole. Den skal dog rette sig efter lovene og kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsen består af fem eller syv forældre samt to lærere og to elever. Skoleinspektøren deltager også i bestyrelsens møder. Er der 5. klasse på skolen, skal der være et elevråd. Vi bestemmer lovene om undervisningen. Folketinget Vi sørger for, at der er skoler til alle børn i kommunen. Kommunalbestyrelsen Vi bestemmer, hvordan undervisningen skal være her på skolen. Skolebestyrelsen Rigtigt og forkert? 9

11 Du følger sikkert bestemte regler, når dine forældre har gæster. Når du er på dit værelse sammen med dine kammerater, gælder der andre regler. Hvad kan man tillade sig? Det er pinligt, hvis du bøvser eller prutter ved bordet. Det var det ikke i middelalderen. Når man havde spist, slap man en vind og ræbede. På den måde fortalte man, at man var mæt, og at maden havde smagt godt. Da din bedstemor gik i skole, rejste hun sig op, når læreren kom ind i klassen. Hun sagde De til ham og tiltalte ham med hans efternavn. Læreren sagde du og kaldte eleverne ved fornavn. De voksne brugte De, når de henvendte sig til chefen og til andre 10 Hit med Historien!

12 Pigerne på billederne er 9-11 år. Det øverste foto er fra Det nederste er fra 1980 erne. Rigtigt og forkert? 11

13 Regler Regler fortæller, hvordan man skal opføre sig. Der findes regler for næsten alt. Fx hilser man på gæster, som kommer på besøg. Gør man ikke det, er man uhøflig. Mennesker er sammen i familier, i skolen, på arbejdet, i fritiden og i andre grupper og fællesskaber. Her er regler nødvendige. Man må nemlig kunne regne med, hvordan andre opfører sig. De fleste regler er uskrevne. De er blevet vaner. Man retter sig efter dem uden at tænke over det. Andre regler er skrevet ned. Fx ordensreglerne på en skole eller i en forening. Der er regler eller love, der gælder for alle i landet. Fx bestemmer en lov, at man skal have lys på cyklen, når der er mørkt. Overtræder man lovene, kan man få en bøde. Gør man noget alvorligt forkert, kan man komme i fængsel. 12 Hit med Historien! voksne, de ikke kendte. Man var kun dus med familie og venner. I din oldefars barndom skulle børn tie stille, når de voksne talte. Opførte børnene sig dårligt, fik de lussinger. I dag lytter de voksne mere til børn, og det er forbudt at slå dem. Gør børnene noget forkert, nøjes de voksne med at skælde ud. Din oldefar fik måske en pibe i konfirmationsgave. Når man blev konfirmeret, var man voksen. Og voksne røg. I dag prøver man at få børn og unge til ikke at begynde at ryge. Nu om dage bruger mange årige piger sminke. Deres mødre var mindst år, før de begyndte at sminke sig. I dag er det almindeligt, at kærester flytter sammen og får børn uden at være gift. Det skete meget sjældent for 50 år siden. Dengang blev børn, som var født af en ugift kvinde, kaldt uægte. Blev en lærer gravid, uden at hun var gift, kunne hun blive fyret. Noget, der engang var forkert, er måske i orden nu om dage. Og noget, man kunne tillade sig i gamle dage, er nu forbudt. Sådan går det med mange regler. Hvem bestemmer? De voksne vælger medlemmerne af Folketinget. Folketinget vedtager lovene. Det er også Folketingets medlemmer, som bestemmer, hvem der skal sidde i landets regering. Regeringen består af en række ministre med statsministeren i spidsen. Regeringen foreslår lovene. Vedtager Folketinget lovene, får ministrene dem gennemført i praksis. Lad os forestille os, at Folketinget vedtog, at der skulle være kørekort til cykel. Så skulle trafikministeren sørge for, at der blev lavet nogle regler om kørekortet: Hvad skulle cyklisten kunne for at bestå køreprøven? Hvem skulle afgøre, om han bestod? Hvor skulle man kunne tage kørekortet? Justits-ministeren bestemmer over politiet. Politiet beskytter folk mod fx overfald, tyveri og andre slags kriminalitet. Politiet kører og går på patrulje. På den måde kontrollerer de, at der er ro og orden, og at folk retter sig efter lovene. Der er forskel på at køre for stærkt i sin bil, stjæle en cykel og slå et

14 Jeg er dommer. Jeg dømmer efter lovene. statsministeren Regeringen Vi foreslår lovene. Bliver de vedtaget, sørger vi for, at de bliver gennemført. Domstol justits-ministeren andre ministre Vi bestemmer, hvem der skal være i regering. Vi vedtager lovene. Folketinget Politiet Vi beskytter folk. Vi opklarer forbrydelser og arresterer de mistænkte. Vi vælger Folketinget. Folk i Danmark der er fyldt 18 år menneske ihjel. Men det er alt sammen eksempler på noget kriminelt. Politiet prøver at opklare kriminalitet og arrestere de mistænkte. Men politiet afgør ikke, om de mistænkte er skyldige. Politiet bestemmer heller ikke straffen. Det gør en dommer. Han dømmer efter de love, som Folketinget har vedtaget. Rigtigt og forkert? 13

15 Forbrydelse og dom En røver plyndrer en bank. Hov, hvad laver han? Politiet prøver at opklare røveriet. De afhører vidner, finder spor og andre beviser. Politiet arresterer den mistænkte. En dommer afgør, om politiet har gode beviser. Har de det, bliver den mistænkte sat i fængsel. Hvis ikke, bliver han løsladt. Klokken er 20:35 og du er arresteret! Thi kendes for ret Den anklagede idømmes fem års fængsel Den mistænkte er nu anklaget og kommer for en domstol. Politiet er anklager og prøver at bevise, at den anklagede er skyldig. En forsvarer prøver at bevise, at han er uskyldig. eller frikendes Jubii! 14 Hit med Historien!

16 Hvorfor i fængsel? Hvorfor sætter man kriminelle i fængsel? Det får dem ikke til at overholde loven tværtimod. Mange indsatte har siddet i fængsel flere gange. Nogle tilbringer det meste af deres liv i fængsler. Måske virker straffen på dem, der ikke er i fængsel. Truslen om straf får nemlig de fleste til at lade være med et gøre noget kriminelt. Når farlige forbrydere er spærret inde, gør de ikke skade. Det kan også være en grund til at sætte dem i fængsel. Jo grovere forbrydelse, des længere tid i fængsel. Domme i Danmark Politiet skal få folk til at rette sig efter loven. Blandt andet skal man have lys på sin cykel, når det er mørkt. Har man ikke det, og er man fyldt 15 år, kan man få en bøde. Voksne kan også få en bøde, hvis de fx kører for stærkt i bilen. Hvert år uddeler politiet ca bøder. Dvs. at hver 10. voksne får en bøde. Drejer det sig om tyveri, vold og andre former for kriminalitet, kommer sagen for en domstol. Dvs. en dommer bestemmer straffen. Hvert år afgør dommerne ca sager om kriminalitet straffes med fængsel får betinget dom. Kun hvis de igen gør noget ulovligt, bliver de straffet ingen straf (frifindes) straffes med bøde. Kriminalitet i Danmark Forskellig slags kriminalitet, der blev meldt til politiet i Drab og forsøg på drab 222 Voldtægt 500 Vold Tyveri af biler Tyveri af cykler Indbrud Straf Når en dommer dømmer, tager han hensyn til, hvor grov forbrydelsen er. Her er nogle eksempler på straf for forskellige slags kriminalitet. Mord Fængsel fra 5 år til livstid Voldtægt Fængsel fra 1 2 til 10 år Grov vold Fængsel op til 8 år Røveri Fængsel op til 10 år Lave falske penge Fængsel op til 12 år Tyveri Bøde eller fængsel op til år I alt sidder ca fanger i danske fængsler. Rigtigt og forkert? 15

17 Straffen er altså en slags gengæld eller hævn. Det skulle forbydes! Det er usundt at ryge. Hvorfor er det så ikke forbudt? Det skyldes, at de fleste mener, at man selv må I USA er det svært at være ryger. På arbejdspladser, på restauranter og mange andre steder er rygning forbudt. Også i Danmark bliver der færre og færre steder, hvor det er tilladt at ryge. Måske bliver det en dag helt forbudt. bestemme, om man vil ryge eller ikke. En lov virker kun, hvis de fleste synes, at den er god. Hvad man mener, der er rigtigt og forkert ændrer sig. Derfor laves lovene også om. Her er nogle eksempler: I dag kan man se sex i fjernsyn og blade. For 50 år siden var det strafbart at vise den slags. For 50 år siden arbejdede mange børn fra de var år gamle. I dag er det forbudt at arbejde, hvis man er under 13 år. I løbet af 1990 erne fik unge råd til at købe flere ting. Nogle brugte mange penge på at købe alkohol. Det brød de voksne sig ikke om. Derfor blev der lavet en lov, som forbød butikkerne at sælge øl og spiritus til unge under 15 år. Mange mener, at overfald og vold er et stort problem. Nu bliver flere dømt for vold. Og man får ofte længere fængselsstraf for vold end for 20 år siden. Der kommer også love på nye områder. Fx tænker vi nu om dage meget på naturen og miljøet. Hvis en fabrik forurener, kan dens direktør blive idømt flere års fængsel. 16 Hit med Historien!

18 Ved hjælp af love kan man få folk til at opføre sig anderledes. Men der er også andre måder. Man kan bruge oplysning og kampagner. Fx har man prøvet at få cyklister til at bruge cykelhjelm. Nøglespørgsmål: 1) Hvilke lande har dødsstraf i dag? Synes du, at der skal være dødsstraf i Danmark? 2) Hvilke regler gælder på din skole? Nævn eksempler på både skrevne og uskrevne. 3) Hvilke grupper og fællesskaber er du med i? Hvordan er reglerne? 4) Regeringen og andre laver kampagner for at ændre børns og voksnes måde at opføre sig på. Nævn nogle eksempler. Synes du, at kampagnerne virker? Rigtigt og forkert? 17

19 Jernbyrd og blodhævn Kongen Harald Blåtand havde sine høvdinge til fest på kongsgården i Jelling. De sad tæt ved borde omkring ilden i den store sal. Luften var tung, og sveden glinsede på høvdingenes pander. I mange timer havde de spist og drukket meget. Nogle høvdinge råbte og sang. Andre vrøvlede med sidemanden. Enkelte var sunket sammen og sov med hovedet på bordet mellem sjatter af øl, afgnavede ben og væltede krus. Ingen tænkte længere på munken, der også var inviteret med. Kongen havde fortalt, at han hed Poppo, og at han var udsendt fra ærkebiskoppen af Bremen. Høvdingene havde skumlet. En kristen hund havde ikke noget at gøre blandt landets fornemme krigere. Og så gav kongen ham oven i købet plads ved sit eget bord! Lyden af et krus, der blev hamret mod et bord, trængte gennem larmen. Det var Poppo. Han rejste sig og truede ad en høvding, der sad over for ham. Der er kun én Gud, og Jesus er hans søn! råbte Poppo. En død slapsvans, der hænger og dingler på et kors! Høvdingen klaskede sig på lårene af grin. Sikke en gud! Han kan intet stille op mod Odin og Tor? Folk morede sig. 18 Hit med Historien!

20 Du lyver! Poppos øjne skød lyn. Jesus er den stærkeste! skreg han. Ro! råbte kong Harald. Da der blev ørenlyd, sagde han til Poppo: Du beskylder en af mine høvdinge for at lyve. Du må trække anklagen tilbage. Ellers må du bære glødende jern som bevis. Jeg lyver ikke, fnøs Poppo. Jeg vil bevise, at Jesus er stærkere end Odin og Tor. Men først vil jeg bede. Poppo forlod salen. Høvdingene lo og så på hinanden. Den tossede munk ville bære jernbyrd. Godt med lidt underholdning. En træl lagde et stykke jern på ildstedet. Folk stirrede på jernet. Langsomt skiftede det farve. Da Poppo kom tilbage, havde det et rødligt skær. Tag det så! sagde kongen til trællen, der stod klar med en tang. Vent, smilede Poppo. Det er ikke varmt nok. Læg mere brænde på. Der blev stille i salen. Kun flammernes knitren hørtes. Langsomt blev jernet blændende hvidt. Poppo nikkede til trællen, der fiskede jernet ud af ilden. Høvdingene holdt vejret. Poppo greb om det med hænderne. Stjerner af gløder sprøjtede fra jernet, da han løftede det over hovedet. Se selv! Jesus er den stærkeste! Jernbyrd og blodhævn 19

21 Vikingetiden Vikingetiden begyndte i første halvdel af 700- tallet og sluttede omkring år Høvdingene og kongen bestemte i landet. De stod også i spidsen for religionen. Man troede på Odin og Tor og en række andre guder. Danskerne blev kristne Poppo beviste, at Gud og Jesus var stærkere end de gamle guder, Odin og Tor. Derfor lod kong Harald og hans høvdinge sig døbe. Kongen bestemte, at alle i hans land skulle være kristne. Sådan fortæller historierne om Poppo i hvert fald. Det var også en fordel for Harald Blåtand at gå over til kristendommen. Syd for Danmark herskede kejser Otto over et mægtigt tysk rige. Otto ville erobre Danmark og gøre danskerne kristne. Paven boede i Rom. Han var leder af kirken i hele Europa. Og han holdt med kejseren. Han sagde, at det var Guds vilje, at alle blev kristne. Også selv om de blev tvunget til det. Hvis Harald selv indførte kristendommen, havde kejseren ikke en undskyldning for at erobre Danmark. Men Harald bestemte ikke alene. Høvdingene havde stor magt. Derfor måtte kongen have dem til at blive kristne. Måske var jernbyrden aftalt spil mellem Harald og Poppo. Hvad var Danmark? På et kort kan man se, hvad der hører med til Danmark. Sådan har grænserne været siden Før vikingetiden var landet delt i større og mindre områder. I hvert af dem bestemte en høvding. Billedet er lavet af en guld-plade, og er fra o Poppo holder hånden i en jernhandske over et bål. Sådan er nogle historier om hans jernbyrd. Jernbyrd blev brugt som bevis i mange hundrede år. Først i løbet af middelalderen blev jernbyrd afskaffet. 20 Hit med Historien!

22 Jernbyrd og tvekamp Ville man bevise, at man havde ret, eller at man var uskyldig, kunne man bære jernbyrd. Dvs. at man løftede et stykke glødende jern. Talte man sandt, sørgede guderne for, at man ikke fik brandsår. Man kunne også afgøre sagen ved en duel eller en tvekamp. De to parter kæmpede mod hinanden med sværd eller økse. Guderne beskyttede den, der havde ret. Derfor ville han vinde. Høvdingene førte ofte krig mod hinanden. På den måde erobrede de land fra hinanden. Efterhånden kom nogle høvdinge til at herske over store områder. I vikingetiden blev flere høvdingedømmer slået samlet. Høvdingen med den stærkeste hær blev konge. Kongens vigtigste opgaver var at sørge for ro og orden. Han skulle holde fjenderne ude af landet og stå i spidsen for store vikingetogter. Desuden var kongen en slags ypperstepræst, der stod i spidsen for religionen. Man mente nemlig, at kongens slægt nedstammede fra guderne. I Jelling rejste Harald Blåtand en stor sten. På den står der med runer, at kong Harald erobrede hele Danmark og Norge og gjorde danskerne kristne. Jernbyrd og blodhævn 21

23 Omkring år 800 herskede kongen over det meste af det nuværende Danmark. Men så blev riget delt igen. Måske var det svenske høvdinge, der erobrede dele af landet. Man ved ikke, hvor stort kong Haralds rige var. Da Harald blev konge i midten af 900-tallet, herskede han måske kun over den sydlige del af Jylland og Fyn. Men det lykkedes ham at erobre flere områder. Forskel på folk Rigs vandring er et digt, som er mere end år gammelt. Det handler om guden Heimdal. En dag rejste han til menneskenes verden. Ingen skulle genkende ham. Derfor var han forklædt, og han kaldte sig Rig. Rig besøgte tre huse. Ni måneder efter hans besøg, fødte kvinden i hvert hus en søn. De blev stamfædre til de tre slags mennesker, der fandtes: trællene, bønderne og høvdingene. Sådan foregik det naturligvis ikke i virkeligheden. Men digtet fortæller, hvordan man i vikingetiden mente, at samfundet var opdelt. Dengang var der forskel på folk. Ens status afhang af, hvilken familie og slægt man blev født i. Digtet fortæller også om den yngste søn i høvdingefamilien. Han var både klog og modig. Han kunne skrive runer, kendte fuglenes sang og var dygtig til at slås. Han hed Konungr, som er et gammelt ord for konge. Man mente altså, at kongen skulle være af høvdinge-slægt. Harald Blåtands rige Harald byggede veje og broer, så hans hær kunne komme frem og erobre nyt land. Han opførte også borge rundt om i riget. Her sørgede Haralds soldater for, at han beholdt magten i de erobrede områder. 22 Hit med Historien!

24 Min slægt nedstammer fra guderne. Frie konge Vi giver kongen gode råd. Hver af os bestemmer over et landområde. høvdinge Vi tager også med høvdingen og kongen på togt til fremmede lande. Ufrie bønder og håndværkere Kongen, en høvding eller en bonde ejer os. De kan gøre med os, hvad de vil. Vi har ingen rettigheder. trælle Tinget Hver egn havde et ting. Der var over 100 tingsteder i Danmark. Kun frie mænd måtte møde på tinget. Her dømte man i stridigheder, bestemte lovene og idømte straffe. Mændene på bænken afgjorde sagerne. Men man skrev ikke noget ned. Tilskuerne så til, at det gik rigtigt til. Jernbyrd og blodhævn 23

25 Den vigtigste forskel var dog mellem frie og ufrie. Høvdinge og bønder var frie. Det betød, at de havde bestemte rettigheder. Fx måtte de være med på tinget. Trælle var ufrie og havde ingen rettigheder. De frie Man ved ikke, hvor mange høvdinge der var i Danmark. Nogle steder herskede en høvding måske kun over et par landsbyer. Andre steder bestemte han over områder på størrelse med Møn. Høvdingen havde en lille hær på ti og op til et par hundrede krigere. De fleste var unge mænd fra høvdingens egen slægt. Krigerne hjalp høvdingen med at holde ro og orden. Når kongen skulle i krig, sendte han bud efter høvdingene og deres krigere. Høvdingene havde stor magt. Engang imellem kaldte kongen dem sammen for at få deres råd. Var høvdingene utilfredse med kongen, afsatte de ham og valgte en ny. Kunne de ikke blive enige, blev det afgjort i krig. En høvding stod også i spidsen for religionen. Han bestemte hvad og hvem, der skulle ofres til guderne. Gik det dårligt for hans folk, skete det, at høvdingen selv blev ofret. De fleste frie mennesker var bønder. Nogle 24 Hit med Historien!

26 ejede selv deres gård. Andre havde lejet den af en høvding eller kongen. Trælle Handelen var vigtig i vikingetiden. Varer blev sejlet fra fjerne egne til handelspladser ved de danske kyster. Vikingerne drog også på togter og plyndrede klostre og byer i fremmede lande. Trælle var en af de vigtigste varer, man bragte med hjem. Hedeby var et vigtigt marked for trælle. Her kostede en ung og stærk mandlig træl det samme som en hest. En træl havde ingen rettigheder. Ejeren kunne behandle ham, som han ville. Men en træl kostede mange penge. Derfor ønskede ejeren at bevare hans arbejdskraft så længe som muligt. Fik trællene børn, blev de også trælle. Det var almindeligt at skære trællenes næsebor op. Så kunne man altid se, at de var trælle, hvis de stak af. Til de religiøse fester ofrede man kostbare ting til guderne. Engang imellem ofrede man endda trælle. Når høvdingen døde, dræbte man en af hans trælle. Trællen blev begravet sammen med høvdingen. I livet efter døden havde man jo også brug for trælle. Det skete dog også, at ejeren gav en træl fri. Måske fordi trællen havde arbejdet trofast i mange år. Præster og munke fra den kristne kirke sagde, at det var forkert at have trælle. Men trælle var nyttige. Så selv om danskerne blev kristne, havde de stadig slaver. Først i løbet af 1200-tallet blev slaveriet afskaffet. I en grav fra vikingetiden har arkæologer fundet skelettet af en fornem høvding. Ved siden af lå en træl. Hans ben var bundet sammen, og halsen var brækket. Trællen var dræbt, så han kunne tjene sin ejer i livet efter døden. Jernbyrd og blodhævn 25

27 Intet politi I vikingetiden var der få love. De var ikke skrevet ned. Men det var ikke et problem. Folk i området havde jo selv bestemt lovene. Derfor kunne de huske dem. Nogle steder havde man dog en lovmand. Han kunne lovene udenad. Han kunne også huske de straffe, man havde dømt. I vikingetiden var der ikke noget politi. Man måtte selv opklare forbrydelsen og få den skyldige straffet. Det kunne foregå sådan: I moser har man fundet lig, der var flere tusinde år gamle. Man mener, at de blev ofret til guderne. Grauballemanden blev ofret for ca år siden Nogen havde stjålet bonden Bjarkes kalv. Bjarke mistænkte smeden. På tinget beskyldte Bjarke smeden for tyveri. Han tog sin nabo med som vidne. Naboen havde ikke set tyveriet. Men han aflagde alligevel ed på, at smeden var skyldig. Smeden nægtede. På tinget drøftede man sagen. Der var ikke nogen, der ville sværge på, at smeden var uskyldig. Derfor blev han dømt. Som straf skulle han betale Bjarke det dobbelte af, hvad kalven var værd. Sådan havde man før straffet tyveri af mindre dyr. Ved alvorligere forbrydelser kunne tinget dømme folk til døden. Den person, der havde rejst anklagen, skulle selv sørge for at få gennemført straffen. Kunne man ikke klare det alene, fik man hjælp af sin slægt. Slægt og hævn I dag sørger politiet for ro og orden. Bliver man syg eller arbejdsløs, får man hjælp af det offentlige, blandt andet kommunen. I vikingetiden var der hverken politi eller kommune. Landsbyen var et fællesskab, der gav en vis beskyttelse. Men det vigtigste fællesskab var slægten. Nu om dage er det almindeligt at holde slægtsfester. Én gang om året mødes hele familien med bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner osv. I vikingetiden blev halvfætre og længere ude i familien regnet med til slægten. Jo større slægten var, des større ære og anseelse havde den. 26 Hit med Historien!

28 I slægten hjalp man hinanden. Et overfald på en person blev anset for et angreb på hele hans slægt. Det betød tab af slægtens ære. Kun ved at få erstatning eller hævn kunne slægten genvinde æren. Nogle angreb kunne Lodbrogs død og sønnernes hævn En gammel historie handler om den danske konge Regnar Lodbrog. Han drog på vikingetogt til England. Her blev han taget til fange af kong Ella. Ella smed Regnar Lodbrog i et fangehul med giftige slanger, som dræbte Lodbrog. Det var flovt for en viking at dø af slangebid. I flere år forsøgte Lodbrogs sønner at hævne deres far og genvinde slægtens ære. Langt om længe lykkedes det sønnerne at bortføre kong Ella. De bandt ham nøgen til et træ. Bagefter skar de hans ribben over ved rygraden og knækkede dem ud til siderne, så de stod som vinger fra ryggen. Det hedder at riste en ørn, sagde en af sønnerne. Hævnen er sød, sagde en anden. Bagefter festede de til farens ære. ikke erstattes. Det gjaldt fx voldtægt og mord. Her kunne slægten kun få sin ære igen ved at dræbe gerningsmanden eller en i hans slægt. Det kalder man blodhævn. Slægten havde både ret og pligt til at hævne Nøglespørgsmål: sig. Hvis den ikke gjorde det, mente man, at slægten var svag. Blodhævn førte ofte til krige mellem slægterne. De kunne blive ved i mange år og koste mange mennesker livet. Lodbrogs sønner dræber kong Ella. 1) Bogen fortæller, hvorfor Harald Blåtand lod sig døbe. Kan der være andre grunde? 2) Hvorfor brugte man jernbyrd som bevis? 3) Hvilken rolle havde slægten i vikingetiden? Hvorfor har slægten ikke længere den samme betydning? 4) Hvem klarede politiets opgaver i vikingetiden? Hvad mener du om det? 5) I vikingetiden blev lovene skabt af de mennesker, der skulle leve efter dem (se side 25-26). Er det en god måde at lave love på? 6) Hvordan var der forskel på folk i vikingetiden? Jernbyrd og blodhævn 27

29 Du må ikke slå ihjel En grå søjle steg op fra røghullet i taget. Kvinderne lavede mad. De var stille, for mændene sov til middag. Sigrid og hendes lillebror Ask sad på en stor sten på gårdspladsen. Præsten sagde, at det var Guds vilje, at Niels skulle dø snøftede Sigrid, men det er ikke retfærdigt. Ask nikkede og bed sig i læben. En søn af en stormand græd ikke. Slet ikke når man var af Sunes slægt. Heller ikke på dagen, hvor ens bror blev begravet. Så langt tilbage, nogen kunne huske, havde der været fjendskab mellem Sunerne og Hvide-slægten. Til en fest havde Stig Hvide og Niels drukket om kap. De begyndte at skændes om et eller andet. Til sidst kom de op at slås. Værten stoppede dem og sagde, at de skulle gå uden for. Her kunne de afgøre sagen med de bare næver. Niels var den stærkeste. Men pludselig trak Stig sin dolk og stak ham ned. Stig er en fej hund! Ask samlede en sten op fra jorden. Sigrid nikkede. Hun vidste, at mænd viste deres mod ved at slås. Men det skulle være en ærlig kamp. Og nu ligger Niels i jorden. Tårerne løb ned ad hendes kinder. Som andre stormænd var Niels begravet inde i kirken. Her var man tættere på Gud, end hvis man blev begravet på kirkegården. Hævn! Ask kylede stenen efter en flok høns. De kaglede og flaksede til 28 Hit med Historien!

30 alle sider. Vi skulle hugge hovedet af Stig og hele hans forbandede slægt. Du lyder ligesom bedstefar. Jeg er enig med ham. Mændene i familien havde holdt møde om, hvad de skulle gøre. Bedstefaren havde råbt, at mordet på Niels var en krænkelse af Sunernes ære. Kun ved at hævne sig kunne slægten få sin ære igen. Blodhævn er syndigt, sagde Sigrid. Du hørte selv, hvad præsten sagde. Præsten! vrængede Ask. Far er enig med ham, sagde Sigrid. Faren havde sagt, at hævn ville føre til et blodigt opgør mellem Sunerne og Hviderne. Måske ville mange mænd blive slået ihjel ligesom i gamle dage. Blodhævn er også ulovligt, tilføjede Sigrid. Det har kongen bestemt. Hun puffede til Ask. Vil du gerne dømmes fredløs? Det bliver jo heller ikke til noget, sagde Ask. Faren bestemte i familien. Hans brødre ville heller ikke hævne sig. De var gået med til, at Stig og hans familie betalte en stor bøde i erstatning. Det er jeg glad for, sagde Sigrid. Men hun tænkte alligevel på bedstefarens ord. Kan din søns liv gøres op i penge? havde bedstefaren spurgt og var gået ind til sig selv. Du må ikke slå ihjel 29

31 1200-tallet Danmark havde været et kristent land i et par hundrede år. Kongen og kirken havde fået mere magt. Kongen bestemte, at lovene skulle skrives ned. Det sørgede kirkens folk for. Derfor blev de gamle love ændret, så de passede til kristendommen. Konge, kirke og stormænd Omkring 965 bestemte kongen, at Danmark skulle være et kristent land (se side 20). Det skete dog ikke fra den ene dag til den anden. I begyndelsen var mange imod den nye tro. De blev ved med at være hedninge og dyrkede de gamle guder. Derfor havde kirken brug for kongens opbakning og beskyttelse. Til gengæld fik kongen støtte af kirkens folk. De fortalte, at Gud havde bestemt, at kongen skulle regere. Det var en fordel for begge parter. Kongen var afhængig af stormændene. De var hans krigere, og de kunne afsætte ham, hvis de var utilfredse med hans måde at regere på. Men kirken blev stærkere. Efterhånden fik biskopper og abbeder også indflydelse på, hvordan landet skulle styres. Lovene Der har sikkert altid eksisteret love. Men i Oudrup kirke i Himmerland. Det ældste af kirken er fra 1100-tallet. I og 1200-tallet byggede stormænd og kongen et par tusinde kirker rundt om i landet. 30 Hit med Historien!

32 Danmark blev de først skrevet ned omkring år Før den tid var lovene og straffene for at overtræde dem noget, man huskede. Det var ikke et problem. Lovene var enkle. Det var også sjældent, at de blev ændret. Mange love stammede fra tiden før år Dvs. før kristendommen blev indført. Det gjaldt fx retten til selv at tage hævn. Kunne man ikke få ram på gerningsmanden, måtte man hævne sig på én i hans slægt. Det gode samfund Ifølge kirken havde Gud bestemt, hvordan det gode og lykkelige samfund skulle være: Alle mennesker tilhørte en bestemt gruppe. Hver gruppe havde bestemte opgaver. Kirkens folk og stormændene havde særlige rettigheder. Blandt andet betalte de ikke skat. De havde deres egne domstole, og der gjaldt andre love for dem end for bønder og borgere. Præster, munke, biskopper og andre af kirkens folk Kongen Jeg styrer landet. Biskopper og stormænd hjælper mig. Vi skaber forbindelse mellem Gud og menneskene. Vi lærer folk, hvordan de skal tænke og opføre sig som kristne. Stormænd Vi er kongens krigere. Vi beskytter samfundet. Vi arbejder. Vi betaler afgifter til kongen, kirken og stormændene. Bønder og borgere Du må ikke slå ihjel 31

33 Ombudsmand Et par hundrede stormænd var kongens livvagt, hirden. Nogle folk fra hirden blev ombudsmænd. De boede på kongens borge rundt om i riget. De styrede et område for kongen. De krævede skat ind til kongen, og de holdt øje med, at folk overholdt lovene. I dag er lovene ens over hele landet. Sådan var det ikke i 1200-tallet. Dengang havde Skåne, Sjælland og Jylland hver sin lov. Kongen kunne foreslå nye love, men de skulle først godkendes af landstinget. De vigtigste landsting var i Lund, Ringsted og Viborg. Det var kirkens folk imod. De sagde, at det var den enkeltes eget valg, om han gjorde noget ulovligt. Derfor måtte han selv tage ansvaret for sin handling. En morder skulle dømmes. Men man måtte ikke hævne sig på hans slægt. Kirken var også imod, at man kunne bevise noget ved at bære jernbyrd. Derfor mente kirkens folk, at lovene skulle laves om. Nogle af dem foreslog, at kongen skulle bestemme lovene helt alene. Det ville stormændene ikke være med til. De gik dog med til, at nogle love blev ændret, så de passede til den kristne lære. Fx gik de med til at forbyde retten til blodhævn. Som noget nyt blev lovene skrevet ned. Kongen skulle sørge for, at lovene blev overholdt. Til at hjælpe sig havde han ombudsmænd rundt om i landet. Øje for øje Når nogen skader sin næste, skal der gøres mod ham, som han har gjort: brud for brud, øje for øje, og tand for tand. Samme skade, han tilføjer en anden, skal gøres mod ham. 32 Hit med Historien!

34 [illu 29 Første side af Jyske Lov (Kgl. Bib.) + billedtekst] Jyske Lov er fra Loven gjaldt i flere hundrede år. Denne udgave af loven er fra Du må ikke slå ihjel 33

35 I middelalderen var der forskel på folk også når de skulle henrettes. En stormand havde ret til at blive halshugget med et sværd. Det var nemlig det mest ærefulde. At blive hængt var ydmygende. Den døde blev hængende i galgen i mange måneder. Det værste var nok, at en hængt blev begravet på galgebakken og ikke på kirkegården. Sådan står der i Bibelen. I lovene fra 1200-tallet fik kirken fjernet retten til hævn. I stedet fik gerningsmanden en bøde. Han skulle betale erstatning. For drab var bøden tre gange 15 mark sølv, dvs. i alt 45 mark sølv. I dag prøver man at tale sig til rette, hvis man er uenige. I middelalderen afgjorde man ofte sagen ved at slås. I lovene stod der, hvordan man straffede, hvis man skadede hinanden alvorligt. Stak man modpartens øje ud, skulle man betale en halv mandebod. Dvs. halvdelen af bøden for drab. Det var dog alvorligere at hugge næsen af. Det kostede nemlig en hel mandebod. På ét område havde man dog stadig ret til at hævne sig: Hvis en mand overraskede sin kone i sengen med en anden 34 Hit med Historien!

36 Mandebod Mandebod var en bøde for at slå en person ihjel. Den dræbtes familie fik pengene. Morderen skulle betale 1 3 af bøden. Resten skulle hans slægt betale. I 1200-tallet var mandeboden tre gange 15 mark sølv. Én mark sølv var ca. 75 gram sølv eller prisen på en okse. Så det var mange penge. mand, måtte han dræbe både hende og elskeren. Som bevis skulle manden fremvise det blodige lagen på tinget. Og to mænd skulle sværge på, at manden talte sandt. Tyve hænger man Det er røveri, hvis man fx med våben truer de ansatte i en forretning til at give sig penge. Det er tyveri, når man stjæler noget i forretningen og prøver at undgå, at personalet opdager det. Nu om dage straffes røveri hårdere end tyveri. I middelalderen var det omvendt. Dengang kaldte man røveri for ran. Bøden for ran var tre mark sølv. Og så skulle man selvfølgelig levere det røvede tilbage. Stjal en tyv for mere end 1 2 mark, blev han hængt. Prisen på en kvie var ca. 1 2 mark. Var det stjålne mindre værd, kunne han nøjes med at få brændt tyvemærket I middelalderen var der ca. 200 tingsteder i Danmark. Tingets medlemmer sidder på tingstokken og hører på de to parter. Du må ikke slå ihjel 35

37 kirke. Det var tyveri fra Gud. Først knuste bødlen den dømtes knogler. Så blev hans arme, ben og hoved hugget af. Hovedet blev sat på en stage og kropsdelene lagt på et hjul. Erik Klipping og hans følge havde været på jagt ved Viborg. Da det blev mørkt, lagde de sig til at sove i en lade. I løbet af natten kom nogle mænd. De myrdede kongen. Bagefter satte de ild til laden. i hånden eller i panden. Mærket var et omvendt L, der lignede en galge. Greb man tyven på fersk gerning, måtte man dræbe ham. Hvorfor var der forskel på ran og tyveri? 36 Hit med Historien! Et ran foregik åbenlyst. Man måtte have våben og måske nogen til at hjælpe sig for at gennemføre et ran. Derfor mente man, at rans-manden have råd til at betale en bøde. En tyv var fattig. Han stjal af nød og kunne ikke betale erstatning. Lovene var vedtaget af mænd, der ejede noget. De brugte lovene til at beskytte deres ejendom. De strenge straffe skulle få de fattige til at lade være med at stjæle. Den værste forbrydelse var at stjæle noget i en Mordet på kongen I 1286 blev den danske konge Erik Klipping myrdet. Mordet er aldrig opklaret. Men enkedronningen beskyldte ni stormænd for at have slået kongen ihjel. De sværgede på, at de var uskyldige. Men dronningen fik 36 mænd til at sværge på, at de ni var morderne. Sagen var afgjort, og de ni blev dømt fredløse. Dengang var der nemlig ikke noget politi til at opklare mord og andre forbrydelser. Blev man udsat for tyveri eller overfald, skulle man selv sørge for at få sagen afgjort. Det foregik sådan: Man fik fat i et par mænd, der skulle være vidner. Sammen med dem henvendte man sig til den mistænkte. Man fortalte ham om anklagen og sagde, at han skulle møde på tinget. På tinget drøftede parterne sagen. Var der ikke klare beviser eller øjenvidner, blev sagen

38 Gud tilgiver dig. Giv en gave til munkene på Sankt Jørgens Gården. Jeg fortryder, at jeg jog en tigger væk fra min gård. ofte afgjort ved at sværge. Hvis den anklagede nægtede og sammen med 11 andre aflagde ed på, at han var uskyldig, blev han renset for anklagen. Selvfølgelig kunne man prøve at bestikke nogen til at aflægge ed. Men det var ikke så lige til. Den, der sværgede falsk, kom nemlig i Helvede. Mellem Himmel og Helvede Alle troede på Gud. Ingen tvivlede på, at Djævelen var til. Han havde været en engel, der havde stået i spidsen for et oprør mod Gud. Derfor var han smidt ud af Himlen. Nu herskede han over Helvede. Gud havde skabt livet på Jorden. Han havde Du må ikke slå ihjel 37

39 Fredløs Tinget kunne dømme en person fredløs. Det skete fx, hvis han var idømt 1 4 mandebod, og modparten nægtede at modtage erstatning. En fredløs blev lukket ude af fællesskabet, og han måtte flygte. Alle måtte dræbe ham. Og det var strafbart at hjælpe ham. Kongen tog hans ejendom. Man behøvede dog ikke at være fredløs hele livet. Hvis modparten ombestemte sig efter nogen tid, kunne den fredløses slægtninge betale erstatning. Det blev kaldt at købe fred. Kongen fik 1 3 af beløbet. vist, hvordan det gode samfund skulle være (se side 31). Men det prøvede Djævelen og hans hjælpere at ødelægge. Derfor var der altid kamp mellem Gud og Djævelen mellem det gode og det onde. Folk mente, at livet på Jorden var en slags forberedelse til det virkelige liv. Det begyndte efter døden, hvor man kom i Himlen eller i Helvede. Man skulle gøre sig fortjent til at komme i Himlen og blive frelst. Kirkens folk fortalte, hvordan folk skulle leve og opføre sig. Kirken idømte straffe, hvis man 38 Hit med Historien! gjorde noget syndigt. Fx skulle man betale en bøde, hvis man kom for sjældent i kirke eller bandede. Mindst én gang om året skriftede man. Dvs. at man fortalte præsten om de forkerte ting, man havde gjort. Fortrød man sine synder, fik man til- Kalkmaleriet er fra slutningen af 1400-tallet. I middelalderen mente folk, at Verden bestod af Himlen, Jorden og Helvede. givelse af Gud. Til gengæld gav man kirken en gave.

40 Nøglespørgsmål: 1) Hvordan vil Ask hævne sig? 2) Man kan hævne sig på forskellige måder. Kender du nogen, der har hævnet sig? 3) Hvorfor tror du, at blodhævn blev ulovligt? 4) Hvorfor blev lovene skrevet ned? 5) Hvilke love synes du, der er de vigtigste i et fællesskab? 6) Sammenlign forbrydelser og straffe for 800 år siden med i dag. Hvorfor er der forskelle? Du må ikke slå ihjel 39

41 Skræk og advarsel Karen stod på tæer og strakte hals. Gaden var pakket med mennesker. Det var umuligt at se noget. Her er plads! Nabokonen, Metteskomager, vinkede efter hende. Karen masede sig frem til hende. Du skal se, hvad der sker med en forbryder. Mette gav Karen et klem. En af byens bagere havde dræbt sin kone og to børn. Nu skulle han have sin straf. De kommer! Fra svinget dukkede rakkerens kærre frem. Bageren sad bundet på ladet. Han havde nøgen overkrop. Borgmesteren, præsten og bødlen gik bag ved kærren. Bødlens ansigt var skjult af en maske. Han bar øksen over skulderen. Karen gøs ved synet. Et fad med ild stod på ladet. Der lå tænger i flammerne. Kærren standsede. Bødlen tog en tang. Bageren stirrede forfærdet på dens glødende hoved og tiggede om nåde. Han skreg, da bødlen kneb ham i armen. En ækel stank af svedent kød rev Karen i næsen. Gid du må rådne i Helvede! Folk truede og råbte ad bageren. Andre spyttede eller kastede sten efter ham. Bysvendene havde nok at gøre med at holde de mest nærgående på afstand. 40 Hit med Historien!

42 Folk fulgte efter kærren. Den fortsatte ud gennem byporten til galgebakken. En bysvend hjalp rakkeren med at slæbe fangen af vognen. Bagerens ansigt var kridhvidt. Han vaklede, og rakkeren måtte støtte ham. Har du igen fået for meget brændevin, bager! blev der råbt. Præsten løftede hånden. Der blev ro. Han holdt en kort tale: Du skal straffes for din forbrydelse mod kongen og landet, sagde han. Må Gud i Himlen tilgive dig. Så bad han en bøn for bageren. Rakkeren og bysvenden bandt bagerens krop til en stor træblok og gav ham bind for øjnene. Bageren havde begået en meget alvorlig forbrydelse. Derfor havde dommeren idømt ham lovens strengeste straf. Bødlen tog sin økse. Der blev helt stille. Med øksens bagside knuste han fangens arme og ben. Karen holdt sig for ørene og var ved at besvime. Så greb bødlen om økseskaftet med begge hænder. Han hævede øksen højt. Ét hug og bagerens hoved var skilt fra kroppen. Blodet pumpede fra halsen. Borgmesteren nikkede til bødlen. Godt håndværk. Den dømte havde ikke lidt mere, end han skulle. Skræk og advarsel 41

43 Omkring år 1700 Kongen var enevældig. Det betød, at han kunne bestemme alt. Han lavede nye love, og han kunne arrestere og dømme folk. Kongen ønskede, at alle levede som gode kristne. Det betød blandt andet, at folk skulle arbejde flittigt til gavn for landet. Rettede man sig ikke efter kongens love, var straffen hård. Danske Lov Adelen og kongen bestemte i landet. Men i 1660 hjalp borgerne kongen med at tage magten fra adelen. Borgerne mente nemlig, at det var bedst for landet, at kongen bestemte alene. Han skulle være enevældig. Kongen kunne i praksis ikke overkomme at regere alene. Derfor fik han hjælp af en regering og nogle embedsmænd. Tidligere var der forskel på lovene i forskellige dele af landet. Lovene var heller ikke ens for adelsmænd, borgere og bønder. Kongen lavede en lov for hele landet. Den var ens for alle. Loven blev kaldt Danske Lov. Straffene i Danske Lov var hårde. Man mente, at det ville skræmme forbryderne, så de ikke gjorde noget forkert igen. Men det vigtigste var, at straffene skulle få folk til at overholde loven. Derfor skulle så mange som muligt se, når den dømte blev straffet. I 1700-tallet var aviser sjældne. Når der skete noget særligt, blev der trykt sange om begivenheden. Sangene kostede kun et par skilling. Derfor kaldte man dem skillingsviser. Her er en skillingsvise om en sømand, der blev henrettet. 42 Hit med Historien!

44 Straffe efter Danske Lov For hver forbrydelse var der en straf. Her er nogle eksempler: Spotte Gud: Tungen skæres ud. Halshugning: Hovedet sættes på en stage. Trolddom: Man brændes på bålet. Majestætsfornærmelse: Højre hånd hugges af. Kroppen parteres og lægges på hjul og stejle. Hovedet sættes på en stage. Mord: Dødsstraf Grov vold: I jern på livstid Voldtægt: Dødsstraf Tyveri: Miste sin hud Adel og borger I middelalderen var stormændene kongens krigere. I slutningen af middelalderen begyndte stormændene at kalde sig adelsmænd. Adel betyder ædel. Borgerne var håndværkere og handelsfolk i byerne. I og 1600-tallet voksede handelen, og borgerne tjente mange penge. Nogle blev rigere end mange adelsmænd. Derfor mente borgerne, at det var uretfærdigt, at adelen havde særlige rettigheder. Skræk og advarsel 43

45 Det gamle billede viser, hvad der skete med Struensee og hans hjælper. 44 Hit med Historien!

46 Struensee Omkring 1770 ansatte kongen en læge ved navn Struensee. Han nøjedes ikke med at behandle kongens sygdom. Han begyndte også at blande sig i landets styre. Kongen lod ham gøre det. Struensee var også kæreste med dronningen. Efter et års tid var det faktisk Struensee, der regerede. Så fik folk i regeringen og ved hoffet nok. De fik kongen til at arrestere Struensee. Han blev dømt for majestætsfornærmelse. På torvet eller ved kirken stod en pæl, kagen. Den dømte blev bundet med nøgen overkrop til kagen. Så blev han pisket med et spanskrør, en tamp eller en kat. Straffen betød, at huden på kroppen blev revet op. Derfor blev det kaldt at miste sin hud. Fire ferler (øverst) Spanskrør Tamp Penge i statskassen Kongen stod i spidsen for landets styre, økonomi, militær osv. Altså alt det staten tager sig af i dag. Folk med forstand på penge sagde, at staten skulle være så rig som muligt. Derfor ville kongen have folk til at arbejde flittigt. Så kunne de betale mere skat til statskassen. Kongen var også kirkens leder. Præsterne fortalte folk, hvad de skulle gøre for at tjene Gud og kongen. Gjorde man ikke det, eller opførte man sig dårligt, blev man straffet. At fornærme kongen Det værste, man kunne gøre, var at sige noget dårligt om den enevældige konge og hans måde at regere på. Det blev kaldt majestæts-fornærmelse. I Danske Lov står der: Den, som fornærmer kongen, skal have sin højre hånd hugget af. Så skal hans krop skæres i stykker og lægges på hjul og stejle. Hovedet og hånden skal sættes på en stage. Skræk og advarsel 45

47 For hver fejl, man havde i sin stil, slog læreren, så hårdt han kunne. Sådan skrev en mand, der gik i skole i 1700-tallet. Lavede man ballade på torvet eller arbejdede man om søndagen, blev man sat i gabestokken. Den bestod af en jernring, der kunne låses om synderens hals. Jernet var gjort fast med en kæde i en væg eller til en pæl. 46 Hit med Historien!

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Helbredelsen af den blindfødte Jn. 9:1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. v2 Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har

Helbredelsen af den blindfødte Jn. 9:1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. v2 Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har Helbredelsen af den blindfødte Jn. 9:1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. v2 Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs.

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Vi er en mærkelig flok, tænkte han og så rundt på dem. Bjarke

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice.

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice. Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice. Samfundsfag: Færdighedsmål: Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag

Læs mere

I Jesu fodspor. Disciplene. q Andreas q Filip q Judas q Thomas q Simon

I Jesu fodspor. Disciplene. q Andreas q Filip q Judas q Thomas q Simon I Jesu fodspor Er der forskel på mennesker, der er kristne, og på mennesker, der ikke er det? Hvad tror du, der får mennesker til at vælge at følge Jesus og leve som kristne? Hvorfor tror du, at Jesus

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

V I K I N G E B L O D OVERFALDET

V I K I N G E B L O D OVERFALDET V I K I N G E B L O D OVERFALDET OVERFALDET - VIKINGEBLOD 1 af Marianne Slot Illustrationer og omslag: Pia Falck Pape Første e-bogsudgave 2011 epub-produktion: Easy Book Design, København ISBN: 978-87-92811-34-9

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere