Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle"

Transkript

1 Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en opfølgning på evalueringen af projektet Lige muligheder for alle. Projektet bygger på en antagelse om at tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer har nogle fælles vanskeligheder i forhold til at opnå det optimale udbytte af undervisning. Formålet med projektet er derfor at kompetenceudvikle VUC-lærere så de får redskaber og metoder til at undervise disse kursister. Projekt Lige muligheder for alle har forløbet i skoleårene 2008/09 og 2009/10 og er blevet støttet af midler fra Region Hovedstaden. I projektet deltog lærere fra henholdsvis VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen og VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF). Dato Jnr /1 Første del af projektet forløb i skoleåret 2008/09. Med aktionslæring som den overordnede metode deltog udvalgte lærere i kompetenceudvikling med henblik på at udvikle redskaber og metoder til undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Som led i kompetenceudviklingen deltog lærerne i kursusdage, og herudover blev der på de enkelte VUC er oprettet sparringsgrupper (duo- eller triogrupper) bestående af en eller to faglærere og en lærer i dansk som andetsprog eller en lærer fra et sprogcenter. Endelig blev der som led i projektet oprettet heldagsskoler for VUC ernes kursister. I evalueringen af første del af projektet beskrev EVA de deltagende læreres oplevede udbytte af projektet. Evalueringen viste at lærerne generelt oplevede projektet som både interessent og relevant. Projektet bestod af forskellige delelementer, og lærerne vurderede at delelementerne i forskellig grad bidrog til kompetenceudviklingen. Særligt vurderede lærerne at sparring i duo- og triogrupper var udbytterigt, blandt andet fordi det skabte en større sproglig bevidsthed blandt lærerne. Derimod vurderedes kursusdagene i mindre grad at have bidraget til kompetenceudviklingen blandt andet fordi lærerne savnede en synlig rød tråd og progression i løbet af kursusdagene. Som helhed blev projektet oplevet som kompetenceudviklende, og generelt vurderede lærerne at de blev bedre til at planlægge og gennemføre undervisning under særlig hensyntagen til tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Projektet Lige muligheder for alle bygger på et såkaldt kaskadeprincip der skal sikre forankring og udbredelse af projektets redskaber og metoder. Formålet er at viden fra projektet skal udbredes til samtlige lærere fra de deltagende VUC er. Med henblik på at sikre denne udbredelse af viden har UC2 under Professionshøjskolen UCC i skoleåret 2009/10 faciliteret Østbanegade 55, 3. T E 2100 København Ø F H

2 netværksmøder i faggrupper hvor projektdeltagere i projektets første år har holdt oplæg for fagkolleger om de erfaringer projektet har givet dem. Ud over afholdelsen af netværksmøder er der på de enkelte VUC er blevet iværksat en række lokale initiativer med henblik på at sikre udbredelse af projektets metoder og redskaber. I dette opfølgende notat beskriver EVA den udbredelse af viden der har fundet sted i projektets anden del som er gennemført i skoleåret 2009/10. Ud over at følge hvordan projektets metoder og redskaber udbredes, fremlægger dette notat de interviewede læreres holdninger til og vurderinger af hvad der er afgørende for om det lykkes at udbrede ny viden. Metode Udgangspunktet for dette opfølgende notat var at belyse i hvilken grad projektets metoder og redskaber i løbet af skoleåret 2009/10 var blevet udbredt til VUC ernes øvrige lærere. Oprindelig skulle notatet derfor bygge på interview med tilfældigt udvalgte lærere på de deltagende VUC er. I forbindelse med evalueringen af projektets første del valgte styregruppen bag projektet Lige muligheder for alle imidlertid at EVA i stedet skulle gennemføre interview med lærere som havde deltaget i de netværksmøder der blev holdt i projektets andet år. Ligeledes blev det besluttet at EVA i mindre grad skulle vurdere graden af videnudbredelse og i højere grad beskrive projektdeltagernes vurderinger af hvad der generelt er afgørende for at sikre udbredelse af et projekts metoder og redskaber. Dette notat giver derfor ikke et samlet billede af VUC ernes udbredelsesindsatser. Notatet formilder de deltagende læreres erfaringer med og vurderinger af hvad der er afgørende for at sikre udbredelse af viden fra det konkrete projekt. 2/2 Notatet skulle oprindelig have bygget på gruppeinterview med otte lærere fra hver af de tre deltagende VUC er. Da VUC erne har haft vanskeligheder ved at finde lærere som havde mulighed for at deltage i gruppeinterviewene, har det i praksis kun været muligt at gennemføre to gruppeinterview med i alt ti lærere. Heraf har seks af lærerne været involveret i projektet siden dets begyndelse, mens fire lærere er blevet involveret fra projektets andet år. Første gruppeinterview blev gennemført med lærere fra VUC Nordsjælland. Andet gruppeinterview blev gennemført med lærere fra VUC Vestegnen og VUF. Fælles initiativer der understøtter udbredelse af viden I projektbeskrivelsen til projekt Lige muligheder for alle fremgår det at udbredelsen af viden skal ske dels på baggrund af dannelsen af netværk, dels på baggrund af lokale initiativer på de enkelte VUC er. Overordnet set har der været iværksat tre forskellige initiativer. For det første blev der som afslutning på projektets første år holdt en konference for samtlige projektdeltagere og for andre relevante personer med kendskab til undervisning i dansk som andetsprog. På denne konference blev erfaringerne fra projektet formidlet, og andre relevante aktører med viden om undervisning af tosprogede og uddannelsesfremmede kursister holdt oplæg. For det andet arbejder styregruppen bag projektet på at udarbejde en dvd som skal være med til at formidle nogle af projektets konkrete metoder og værktøjer, og som skal inspirere undervisere som har tosprogede kursister. For det tredje er der på tværs af de tre VUC er blevet

3 dannet netværksgrupper med henblik på at udvikle og forankre den viden der er opnået i projektet, og samtidig sikre udbredelse til VUC ernes øvrige lærere. Afholdelse af netværksmøder Netværksmøderne har skullet skabe rum for gensidig inspiration, videndeling og erfaringsudveksling på tværs af de deltagende VUC er. Som nævnt har netværksmøderne bestået både af lærere som har været involveret siden projektets begyndelse, og af lærere som er blevet inddraget fra projektets andet år. Netværksmøderne har været inddelt efter faggrupper, og der har været i alt tre faggrupper: en naturfaglig, en sprogfaglig og en danskog samfundsfaglig. Antallet af afholdte netværksmøder i de enkelte faggrupper varierede fra tre til fem i skoleåret 2009/10. På de enkelte netværksmøder har der været lærere fra henholdsvis VUF, VUC Vestegnen og VUC Nordsjælland. Lærerne vurderer at netværksmøderne i forskelligt omfang har bidraget med enten ny viden eller nye opmærksomhedspunkter. Lærerne understreger dermed at det ikke er alle netværksmøder som har været lige udbytterige, men overordnet set vurderes netværksmøderne positivt. Når lærerne fremhæver hvad der har været særlig udbytterigt ved netværksmøderne, drejer det sig især om fire forhold: Blandet deltagergruppe Ifølge lærerne har det haft en positiv betydning at deltagerne i netværksmøderne har undervist på forskellige VUC er, blandt andet fordi det har givet dem mulighed for at erfaringsudveksle på tværs af VUC erne. Lærerne har generelt været tilfredse med netværksstrukturen, blandt andet fordi det har givet dem anledning til at lade sig inspirere af andre læreres praksis. At kursisterne på de deltagende VUC er er forskellige, opfatter lærerne som interessant fordi det har givet dem mulighed for at inddrage mange forskellige perspektiver på møderne. 3/2 Konkrete redskaber og værktøjer De netværksmøder som i særlig grad vurderes som udbytterige, er de møder hvor lærerne er blevet præsenteret for konkrete værktøjer og metoder som de kan bruge i undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Et konkret redskab som lærerne især fremhæver, er SMTTE-modellen. Denne model vurderes i særlig grad at være et relevant værktøj til planlægning og gennemførelse af undervisningen. Deltageraktivitet og forpligtende fællesskaber Ifølge lærerne har netværksmøderne været tilrettelagt på en sådan måde at det har indbudt til en høj grad af deltageraktivitet, hvilket lærerne vurderer positivt. Netværksmøderne har været tilrettelagt sådan at projektdeltagerne på skift har holdt oplæg for hinanden og derved har kunnet præsentere konkrete forsøg eller eksempler på undervisningsaktiviteter for hinanden. Ifølge lærerne har det haft betydning at de selv har været forpligtet til at fremlægge erfaringer med konkrete undervisningsaktiviteter. Som en lærer fortæller, har det for ham betydet at han har taget projektet mere seriøst fordi han har vidst at det skulle bruges til noget. En anden lærer fortæller at han har brugt SMTTE-modellen i sin undervisning fordi de på netværksmødet blev bedt om at udfylde den og sende den til UCCprojektlederen som efterfølgende gav dem feedback. Lærerne taler i denne forbindelse om det forpligtende samarbejde som en forudsætning for at lærerne anvender de redskaber og metoder de får præsenteret på møderne.

4 Mulighed for afprøvning af metoder Endelig er det en holdning blandt lærerne at netværksmødernes åbne tilgang til afprøvning af forskellige metodikker i forbindelse med undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer har haft en positiv betydning for udbyttet. Lærerne forklarer at de står over for forskelligartede undervisningsproblematikker der blandt andet knytter sig til de konkrete kursister. Strukturen på netværksmøderne har understøttet muligheden for at gøre det relevant og aktuelt for den enkelte lærer. En lærer fortæller blandt andet hvordan netværksdeltagelsen har givet ham mulighed for at afprøve alternative undervisningsmetoder som i andre sammenhænge ville være blevet mødt med skepsis eller undren. Som eksempel nævner han hvordan han har kunnet eksperimentere med lektiefri undervisning. Som det fremgår, er der blandt lærerne generel tilfredshed med deltagelsen i netværksmøderne. Når lærerne skal beskrive udbyttet af netværksdeltagelsen, fremhæver de at netværksmøderne generelt har bidraget til en fornyet sproglig opmærksomhed og bevidsthed omkring arbejdet med kursisternes begrebsforståelse og ordforråd. Samtidig påpeger de at det kræver en særlig indsats at forankre denne øgede opmærksomhed i deres hverdag og daglige undervisningspraksis. De lokale initiativer som omtales i det følgende, beskriver blandt andet hvad lærerne anser for at være afgørende for at denne forankring kan finde sted. 4/2 Netværksmøderne har flere ligheder med de kursusdage som blev holdt i projektets første år. Her var det også et af formålene at skabe rum for videndeling og erfaringsudveksling. Evalueringen af projektets første år viste imidlertid at projektdeltagerne i mindre grad var tilfredse med disse kursusdage, blandt andet fordi de savnede en tydelig rød tråd og progression. Når de lærere som er blevet interviewet i forbindelse med dette opfølgende notat, finder netværksmøderne udbytterige, kan det blandt andet skyldes at forventningerne blandt lærerne i projektets anden del har været anderledes. Netværksmøderne er blevet præsenteret som erfaringsfora frem for kursusdage, hvilket har skabt nogle andre forventninger til udbyttet. Desuden har disse netværksmøder været opdelt efter faggrupper, hvilket kan have resulteret i mere fokuserede netværksmøder og en tydeligere relevans for deltagerne. Lokale initiativer De deltagende VUC er har iværksat forskellige initiativer med henblik på at sikre projektets forankring og udbredelse. Omfanget af initiativer varierer fra skole til skole. Nogle VUC er har iværksat flere initiativer, mens andre VUC er blot har iværksat et enkelt initiativ. I det følgende beskrives de interviewede læreres erfaringer med de forskellige initiativer og deres vurderinger af hvad der er afgørende for at de iværksatte initiativer bidrager til udbredelse af viden. Fælles møder Med henblik på at udbrede viden fra projektet til VUC ernes øvrige lærere har lærerne på de enkelte VUC er blandt andet præsenteret projektets resultater på fællesmøder enten på pædagogiske møder for alle VUC ernes lærere, på afdelingsmøder eller på møder for særlig interesserede lærere.

5 Hensigten med disse møder varierer fra skole til skole. På ét VUC har det fælles møde ifølge lærerne skullet bidrage til at formidle en konkret metode videre til alle VUC ets lærere. Dette har resulteret i nogle af de lærere som har deltaget i projektet, på et afdelingsmøde har præsenteret SMTTE-modellen som et relevant didaktisk værktøj til planlægning og gennemførelse af undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. På et andet VUC har det fælles møde skullet bidrage til at skabe en større bevidsthed om og opmærksomhed på at det kræver nogle særlige overvejelser når man planlægger og gennemfører undervisning af tosprogede kursister. Dette har man blandt andet gjort ved at afholde en workshop for lærerne hvor temaet var skriftlighed og sproglig bevidsthed. Formålet har blandt andet været at tydeliggøre over for lærerne at der for tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer kan være særlige udfordringer forbundet med at læse fagtekster, og at dette kræver en særlig sproglig opmærksomhed fra lærerne. Endelig er der på et tredje VUC blevet holdt såkaldte inspirationsmøder for interesserede lærere. Dette har skullet bidrage til at tydeliggøre over for lærerne hvilke særlige kompetencer der findes på det pågældende VUC, for derved at markere hvem lærerne kan henvende sig til for at få råd og vejledning når de skal planlægge og gennemføre undervisning for tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. 5/2 Når lærerne vurderer hvad der er afgørende for at sikre en fortsat forankring og udbredelse af viden, fremhæver de at ledelsen først og fremmest skal sætte projektet på dagsordenen. Dette vurderer de at ledelsen blandt andet kan gøre ved at præsentere projektets resultater på møder for samtlige kolleger. Dog vurderer lærerne ikke at ét møde er tilstrækkeligt, men at det derimod er nødvendigt ofte at sætte emnet på dagsordenen ved møderne. Når de interviewede lærere understreger betydningen af at ledelsen har et konstant fokus på emnet, skyldes det blandt andet deres erfaringer med at der jævnligt igangsættes nye initiativer, og at skolerne ofte får nye fokusområder. Nogle lærere peger på at de gennem de senere år har oplevet igangsættelsen af en række projekter som ofte former sig efter tidens centrale temaer, fx læringsstile og inklusion, og som kan variere fra år til år. Lærerne giver udtryk for at de mange skiftende projekter kan virke som en barriere i forhold til at fastholde et konkret fokus i længere tid. De efterlyser derfor at ledelsen igangsætter færre nye projekter og i stedet sikrer forankring og udbredelse af de projekter som allerede er sat i værk. En anden holdning er at de forskellige fokusområder ofte har mange overlap, og at det derfor ikke nødvendigvis skal ses som vidt forskellige projekter, men derimod som projekter der udspringer af fælles overvejelser, og som alle er relevante i forhold til at udvikle praksis. Brugen af ressourcepersoner En af tankerne bag projekt Lige muligheder for alle er at projektdeltagerne efterfølgende skal kunne fungere som ressourcepersoner der bidrager med råd og vejledning til de øvrige lærere. Med henblik på at understøtte dette har projektdeltagerne på et VUC udarbejdet et inspirations- og kompetencekatalog. I kataloget beskriver projektdeltagerne deres nyerhvervede kompetencer og hvordan de kan yde vejledning til skolens øvrige lærere. Hensigten har været at tydeliggøre over for alle skolens øvrige lærere hvem de kan henvende sig

6 til hvis de har brug for råd og vejledning i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. De lærere som har udarbejdet inspirations- og kompetencekataloget, understreger at det har været en god proces for dem selv at beskrive deres kompetencer, blandt andet fordi det har tydeliggjort hvilke særlige metoder og redskaber projektet har bidraget med. Samtidig forklarer de at de endnu ikke har fået henvendelse fra skolens øvrige lærere, og at de derfor endnu ikke oplever at blive benyttet som ressourcepersoner på skolen. Blandt de interviewede lærere er der enighed om at det er væsentligt at oprette ressourcepersonfunktioner for at udbrede kendskab til og viden om undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Dog er der forskellige holdninger til hvem der vurderes at kunne varetage disse ressourcepersonfunktioner. Mens nogle lærere vurderer at de har fået tilstrækkeligt med redskaber til at kunne indtage rollen som ressourceperson, er der andre lærere som vurderer at deres kompetencer endnu ikke er tilstrækkelige til dette. Disse lærere vurderer at de har fået kompetencer der er med til at styrke planlægning og gennemførelse af deres egen undervisning, men at de endnu ikke er i stand til at rådgive andre lærere. Disse forskellige holdninger knytter sig til evalueringen af første del af projektet hvor ikke alle lærere vurderede at projektet i tilstrækkelig grad havde bidraget til deres kompetenceudvikling. At de etablerede ressourcepersoner endnu ikke har fået nogen henvendelser fra skolens øvrige lærere, vurderer de interviewede lærere blandt andet hænger sammen med en særlig kultur som hersker på mange VUC er. De interviewede lærere omtaler det som en privatpraktiserende kultur hvor den enkelte lærer ofte står for planlægning og gennemførelse af undervisningen alene med sporadisk sparring eller indblanding fra kolleger. Hvis brugen af ressourcepersoner skal styrkes, kræver det ifølge lærerne at VUC erne bevæger sig væk fra denne kultur og i højere grad styrker samarbejdet. De interviewede lærere vurderer at de nye teamstrukturer som allerede forekommer på mange VUC er, kan være en måde at styrke en sådan samarbejdskultur på. 6/2 Et andet element der ifølge projektdeltagerne vil være med til at styrke brugen af ressourcepersoner, er at ressourcepersonerne får frigivet timer til at varetage de opgaver der knytter sig til funktionen. Hvis en ressourceperson skal holde oplæg for skolens øvrige lærere med henblik på at udbrede viden, kræver det blandt andet at der er mulighed for og tid til forberedelse. Nogle lærere understreger at det ikke er tilstrækkeligt at oprette ressourcefunktioner hvis der ikke følger timer med til varetagelse af funktionen. Etablering af sparringsgrupper Et af de lokale initiativer har blandt andet været etableringen af sparringsgrupper. Også dette initiativ vurderer de interviewede lærere positivt. Dog understreger de at det i praksis kan være vanskeligt at få sparringsgrupper til at fungere optimalt, blandt andet fordi det kan være vanskeligt at finde tid til at mødes. Blandt de interviewede lærere er der enighed om at en vigtig forudsætning for udvikling af praksis er at man får nye idéer i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen. Dette opnås blandt andet gennem etablering af sparringsgrupper og observation af undervisningen.

7 Lærerne vurderer at sparring kan foregå på forskellige måder, og at udbyttet vil være forskelligt afhængigt af hvordan sparringsgrupperne etableres. Hvis formålet med sparringsgrupperne er at lærerne skal udvikle en særlig forståelse af og bevidsthed om fx sprogets betydning i undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer, er det relevant at få sparring fra en lærer som er uddannet i dansk som andetsprog. Lærerne vurderer dermed at lærere med erfaring med og viden om undervisning i dansk som andetsprog vil kunne bidrage til at skabe en særlig sproglig opmærksomhed som andre lærere ikke vil kunne være med til at skabe. Dermed vurderer nogle projektdeltagere at de endnu ikke har opnået tilstrækkelige kompetencer til at kunne yde den samme sparring som dansk som andetsprogs-lærerne. Omvendt vurderer andre lærere at det altid er gavnligt og udviklende at indgå i sparringsrelationer, og at sparring og observation derved også kan bestå af en kollegas vurdering af og kommentarer til ens undervisningspraksis. Dermed vurderer nogle projektdeltagerne at de selv vil kunne indtage rollen som sparringspartnere, om end det vil være en anden form for sparring end den som dansk som andetsprogs-lærerne kan bidrage med. Som nævnt indledningsvis bemærker lærerne at der er en række udfordringer forbundet med at etablere sparringsgrupper og med at bruge observation i undervisningen. I den forbindelse peger de interviewede lærere særligt på følgende to relevante forhold: 7/2 En udfordring i forbindelse med at bruge observation er ifølge lærerne at det kan sætte den observerede i en sårbar situation der kræver en vis selvsikkerhed. Ligeledes stiller det krav om at kollegerne er åbne, og at observation ikke opleves som en bedømmelse af lærerens præstation, men som en mulighed for udvikling. I den forbindelse peger de interviewede lærere på at frivillighedsaspektet er væsentligt når der skal etableres sparringsgrupper. Et andet væsentligt element i tilknytning til sparringsgrupper er at det skal være praktisk muligt for lærerne at mødes. Hvis de beskrevne sparringsrelationer skal bidrage til udbredelse af viden og føre til udvikling af praksis, er det nødvendigt at lærerne har tid til at mødes. Hvis lærerne skal kunne observere hinandens undervisning for derefter at give sparring, er det nødvendigt at skemaerne tilrettelægges på en sådan måde at lærerne reelt har mulighed for fx at deltage i hinandens undervisning. Lærerne anerkender dog samtidig at det skemamæssigt kan være vanskeligt at planlægge. Når lærerne peger på sparringsgrupper som en god måde at udbrede viden på, er der flere paralleller til evalueringen af første del af projektet. Denne evaluering viste også at det i særlig grad var sparringsgrupper med professionel sparring fra dansk som andetsprogslærere som bidragede til lærernes kompetenceudvikling. Opsamling De beskrevne initiativer viser at VUC erne har iværksat forskelligartede aktiviteter med henblik på at sikre forankring og udbredelse af viden. Lærerne vurderer initiativerne som gode fordi de er med til at skabe fokus på undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Samtidig understreger lærerne at initiativerne ikke i sig selv er tilstrækkelige i forhold til at sikre et fortsat fokus på disse kursister. At sprede og forank-

8 re viden er ifølge lærerne en særlig opgave der blandt andet kræver ledelsens konstante bevågenhed og opmærksomhed. De beskrevne initiativer vurderes som gode i forhold til at igangsætte forankring og udbredelse af projektets metoder og redskaber, men samtidig peger de interviewede lærere på en række strukturelle forhold og ledelsesmæssige opgaver som ifølge dem i højere grad bør være med til at understøtte initiativerne. Hvad angår de ledelsesmæssige opgaver, vurderer lærerne at det er nødvendigt at ledelsen ikke planlægger projekter løsrevet fra den øvrige organisation og virksomhed. En lærer forklarer at der er behov for at projekter tænkes ind som et element der gennemsyrer hele organisationens strukturer og rammer. Dette gælder lige fra fordeling af timer til skemalægning og indholdet af pædagogiske dage. Hvad angår de strukturelle forhold, peger lærerne på at netop strukturerne er afgørende for at videndeling og forankring af viden kan finde sted. Lærerne er enige om at ressourcepersonfunktioner og sparringsrelationer vil være med til at styrke mulighederne for udbredelse og forankring af viden. Der er dog også udbredt enighed om at disse indsatser udelukkende vil fungere hvis de understøttes af en praktisk mulighed for at kunne fungere som ressourcepersoner, og hvis lærerne skemamæssigt har mulighed for at deltage i hinandens undervisning med henblik på efterfølgende at kunne sparre med hinanden om deres undervisning. 8/2

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Skift farve i baggrund:

Skift farve i baggrund: Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

lyst til læring på erhvervsskoler

lyst til læring på erhvervsskoler lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen 20016/20017 Tovshøjskolen som uddannelsessted Tovshøjskolen er en 42 år gammel skole, som ligger i Aarhus Vest. Skoledistriktet omfatter

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

LOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august.

LOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august. 1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE FU. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne. LOKE FU

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Virksomhedsforløb for faglærer?

Virksomhedsforløb for faglærer? Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst

Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst Målgruppe: Pædagogiske ledere i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Omfang: 25 timers forløb Opbygning: 2 dages internat i januar 2015 og

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere