Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle"

Transkript

1 Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en opfølgning på evalueringen af projektet Lige muligheder for alle. Projektet bygger på en antagelse om at tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer har nogle fælles vanskeligheder i forhold til at opnå det optimale udbytte af undervisning. Formålet med projektet er derfor at kompetenceudvikle VUC-lærere så de får redskaber og metoder til at undervise disse kursister. Projekt Lige muligheder for alle har forløbet i skoleårene 2008/09 og 2009/10 og er blevet støttet af midler fra Region Hovedstaden. I projektet deltog lærere fra henholdsvis VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen og VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF). Dato Jnr /1 Første del af projektet forløb i skoleåret 2008/09. Med aktionslæring som den overordnede metode deltog udvalgte lærere i kompetenceudvikling med henblik på at udvikle redskaber og metoder til undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Som led i kompetenceudviklingen deltog lærerne i kursusdage, og herudover blev der på de enkelte VUC er oprettet sparringsgrupper (duo- eller triogrupper) bestående af en eller to faglærere og en lærer i dansk som andetsprog eller en lærer fra et sprogcenter. Endelig blev der som led i projektet oprettet heldagsskoler for VUC ernes kursister. I evalueringen af første del af projektet beskrev EVA de deltagende læreres oplevede udbytte af projektet. Evalueringen viste at lærerne generelt oplevede projektet som både interessent og relevant. Projektet bestod af forskellige delelementer, og lærerne vurderede at delelementerne i forskellig grad bidrog til kompetenceudviklingen. Særligt vurderede lærerne at sparring i duo- og triogrupper var udbytterigt, blandt andet fordi det skabte en større sproglig bevidsthed blandt lærerne. Derimod vurderedes kursusdagene i mindre grad at have bidraget til kompetenceudviklingen blandt andet fordi lærerne savnede en synlig rød tråd og progression i løbet af kursusdagene. Som helhed blev projektet oplevet som kompetenceudviklende, og generelt vurderede lærerne at de blev bedre til at planlægge og gennemføre undervisning under særlig hensyntagen til tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Projektet Lige muligheder for alle bygger på et såkaldt kaskadeprincip der skal sikre forankring og udbredelse af projektets redskaber og metoder. Formålet er at viden fra projektet skal udbredes til samtlige lærere fra de deltagende VUC er. Med henblik på at sikre denne udbredelse af viden har UC2 under Professionshøjskolen UCC i skoleåret 2009/10 faciliteret Østbanegade 55, 3. T E 2100 København Ø F H

2 netværksmøder i faggrupper hvor projektdeltagere i projektets første år har holdt oplæg for fagkolleger om de erfaringer projektet har givet dem. Ud over afholdelsen af netværksmøder er der på de enkelte VUC er blevet iværksat en række lokale initiativer med henblik på at sikre udbredelse af projektets metoder og redskaber. I dette opfølgende notat beskriver EVA den udbredelse af viden der har fundet sted i projektets anden del som er gennemført i skoleåret 2009/10. Ud over at følge hvordan projektets metoder og redskaber udbredes, fremlægger dette notat de interviewede læreres holdninger til og vurderinger af hvad der er afgørende for om det lykkes at udbrede ny viden. Metode Udgangspunktet for dette opfølgende notat var at belyse i hvilken grad projektets metoder og redskaber i løbet af skoleåret 2009/10 var blevet udbredt til VUC ernes øvrige lærere. Oprindelig skulle notatet derfor bygge på interview med tilfældigt udvalgte lærere på de deltagende VUC er. I forbindelse med evalueringen af projektets første del valgte styregruppen bag projektet Lige muligheder for alle imidlertid at EVA i stedet skulle gennemføre interview med lærere som havde deltaget i de netværksmøder der blev holdt i projektets andet år. Ligeledes blev det besluttet at EVA i mindre grad skulle vurdere graden af videnudbredelse og i højere grad beskrive projektdeltagernes vurderinger af hvad der generelt er afgørende for at sikre udbredelse af et projekts metoder og redskaber. Dette notat giver derfor ikke et samlet billede af VUC ernes udbredelsesindsatser. Notatet formilder de deltagende læreres erfaringer med og vurderinger af hvad der er afgørende for at sikre udbredelse af viden fra det konkrete projekt. 2/2 Notatet skulle oprindelig have bygget på gruppeinterview med otte lærere fra hver af de tre deltagende VUC er. Da VUC erne har haft vanskeligheder ved at finde lærere som havde mulighed for at deltage i gruppeinterviewene, har det i praksis kun været muligt at gennemføre to gruppeinterview med i alt ti lærere. Heraf har seks af lærerne været involveret i projektet siden dets begyndelse, mens fire lærere er blevet involveret fra projektets andet år. Første gruppeinterview blev gennemført med lærere fra VUC Nordsjælland. Andet gruppeinterview blev gennemført med lærere fra VUC Vestegnen og VUF. Fælles initiativer der understøtter udbredelse af viden I projektbeskrivelsen til projekt Lige muligheder for alle fremgår det at udbredelsen af viden skal ske dels på baggrund af dannelsen af netværk, dels på baggrund af lokale initiativer på de enkelte VUC er. Overordnet set har der været iværksat tre forskellige initiativer. For det første blev der som afslutning på projektets første år holdt en konference for samtlige projektdeltagere og for andre relevante personer med kendskab til undervisning i dansk som andetsprog. På denne konference blev erfaringerne fra projektet formidlet, og andre relevante aktører med viden om undervisning af tosprogede og uddannelsesfremmede kursister holdt oplæg. For det andet arbejder styregruppen bag projektet på at udarbejde en dvd som skal være med til at formidle nogle af projektets konkrete metoder og værktøjer, og som skal inspirere undervisere som har tosprogede kursister. For det tredje er der på tværs af de tre VUC er blevet

3 dannet netværksgrupper med henblik på at udvikle og forankre den viden der er opnået i projektet, og samtidig sikre udbredelse til VUC ernes øvrige lærere. Afholdelse af netværksmøder Netværksmøderne har skullet skabe rum for gensidig inspiration, videndeling og erfaringsudveksling på tværs af de deltagende VUC er. Som nævnt har netværksmøderne bestået både af lærere som har været involveret siden projektets begyndelse, og af lærere som er blevet inddraget fra projektets andet år. Netværksmøderne har været inddelt efter faggrupper, og der har været i alt tre faggrupper: en naturfaglig, en sprogfaglig og en danskog samfundsfaglig. Antallet af afholdte netværksmøder i de enkelte faggrupper varierede fra tre til fem i skoleåret 2009/10. På de enkelte netværksmøder har der været lærere fra henholdsvis VUF, VUC Vestegnen og VUC Nordsjælland. Lærerne vurderer at netværksmøderne i forskelligt omfang har bidraget med enten ny viden eller nye opmærksomhedspunkter. Lærerne understreger dermed at det ikke er alle netværksmøder som har været lige udbytterige, men overordnet set vurderes netværksmøderne positivt. Når lærerne fremhæver hvad der har været særlig udbytterigt ved netværksmøderne, drejer det sig især om fire forhold: Blandet deltagergruppe Ifølge lærerne har det haft en positiv betydning at deltagerne i netværksmøderne har undervist på forskellige VUC er, blandt andet fordi det har givet dem mulighed for at erfaringsudveksle på tværs af VUC erne. Lærerne har generelt været tilfredse med netværksstrukturen, blandt andet fordi det har givet dem anledning til at lade sig inspirere af andre læreres praksis. At kursisterne på de deltagende VUC er er forskellige, opfatter lærerne som interessant fordi det har givet dem mulighed for at inddrage mange forskellige perspektiver på møderne. 3/2 Konkrete redskaber og værktøjer De netværksmøder som i særlig grad vurderes som udbytterige, er de møder hvor lærerne er blevet præsenteret for konkrete værktøjer og metoder som de kan bruge i undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Et konkret redskab som lærerne især fremhæver, er SMTTE-modellen. Denne model vurderes i særlig grad at være et relevant værktøj til planlægning og gennemførelse af undervisningen. Deltageraktivitet og forpligtende fællesskaber Ifølge lærerne har netværksmøderne været tilrettelagt på en sådan måde at det har indbudt til en høj grad af deltageraktivitet, hvilket lærerne vurderer positivt. Netværksmøderne har været tilrettelagt sådan at projektdeltagerne på skift har holdt oplæg for hinanden og derved har kunnet præsentere konkrete forsøg eller eksempler på undervisningsaktiviteter for hinanden. Ifølge lærerne har det haft betydning at de selv har været forpligtet til at fremlægge erfaringer med konkrete undervisningsaktiviteter. Som en lærer fortæller, har det for ham betydet at han har taget projektet mere seriøst fordi han har vidst at det skulle bruges til noget. En anden lærer fortæller at han har brugt SMTTE-modellen i sin undervisning fordi de på netværksmødet blev bedt om at udfylde den og sende den til UCCprojektlederen som efterfølgende gav dem feedback. Lærerne taler i denne forbindelse om det forpligtende samarbejde som en forudsætning for at lærerne anvender de redskaber og metoder de får præsenteret på møderne.

4 Mulighed for afprøvning af metoder Endelig er det en holdning blandt lærerne at netværksmødernes åbne tilgang til afprøvning af forskellige metodikker i forbindelse med undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer har haft en positiv betydning for udbyttet. Lærerne forklarer at de står over for forskelligartede undervisningsproblematikker der blandt andet knytter sig til de konkrete kursister. Strukturen på netværksmøderne har understøttet muligheden for at gøre det relevant og aktuelt for den enkelte lærer. En lærer fortæller blandt andet hvordan netværksdeltagelsen har givet ham mulighed for at afprøve alternative undervisningsmetoder som i andre sammenhænge ville være blevet mødt med skepsis eller undren. Som eksempel nævner han hvordan han har kunnet eksperimentere med lektiefri undervisning. Som det fremgår, er der blandt lærerne generel tilfredshed med deltagelsen i netværksmøderne. Når lærerne skal beskrive udbyttet af netværksdeltagelsen, fremhæver de at netværksmøderne generelt har bidraget til en fornyet sproglig opmærksomhed og bevidsthed omkring arbejdet med kursisternes begrebsforståelse og ordforråd. Samtidig påpeger de at det kræver en særlig indsats at forankre denne øgede opmærksomhed i deres hverdag og daglige undervisningspraksis. De lokale initiativer som omtales i det følgende, beskriver blandt andet hvad lærerne anser for at være afgørende for at denne forankring kan finde sted. 4/2 Netværksmøderne har flere ligheder med de kursusdage som blev holdt i projektets første år. Her var det også et af formålene at skabe rum for videndeling og erfaringsudveksling. Evalueringen af projektets første år viste imidlertid at projektdeltagerne i mindre grad var tilfredse med disse kursusdage, blandt andet fordi de savnede en tydelig rød tråd og progression. Når de lærere som er blevet interviewet i forbindelse med dette opfølgende notat, finder netværksmøderne udbytterige, kan det blandt andet skyldes at forventningerne blandt lærerne i projektets anden del har været anderledes. Netværksmøderne er blevet præsenteret som erfaringsfora frem for kursusdage, hvilket har skabt nogle andre forventninger til udbyttet. Desuden har disse netværksmøder været opdelt efter faggrupper, hvilket kan have resulteret i mere fokuserede netværksmøder og en tydeligere relevans for deltagerne. Lokale initiativer De deltagende VUC er har iværksat forskellige initiativer med henblik på at sikre projektets forankring og udbredelse. Omfanget af initiativer varierer fra skole til skole. Nogle VUC er har iværksat flere initiativer, mens andre VUC er blot har iværksat et enkelt initiativ. I det følgende beskrives de interviewede læreres erfaringer med de forskellige initiativer og deres vurderinger af hvad der er afgørende for at de iværksatte initiativer bidrager til udbredelse af viden. Fælles møder Med henblik på at udbrede viden fra projektet til VUC ernes øvrige lærere har lærerne på de enkelte VUC er blandt andet præsenteret projektets resultater på fællesmøder enten på pædagogiske møder for alle VUC ernes lærere, på afdelingsmøder eller på møder for særlig interesserede lærere.

5 Hensigten med disse møder varierer fra skole til skole. På ét VUC har det fælles møde ifølge lærerne skullet bidrage til at formidle en konkret metode videre til alle VUC ets lærere. Dette har resulteret i nogle af de lærere som har deltaget i projektet, på et afdelingsmøde har præsenteret SMTTE-modellen som et relevant didaktisk værktøj til planlægning og gennemførelse af undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. På et andet VUC har det fælles møde skullet bidrage til at skabe en større bevidsthed om og opmærksomhed på at det kræver nogle særlige overvejelser når man planlægger og gennemfører undervisning af tosprogede kursister. Dette har man blandt andet gjort ved at afholde en workshop for lærerne hvor temaet var skriftlighed og sproglig bevidsthed. Formålet har blandt andet været at tydeliggøre over for lærerne at der for tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer kan være særlige udfordringer forbundet med at læse fagtekster, og at dette kræver en særlig sproglig opmærksomhed fra lærerne. Endelig er der på et tredje VUC blevet holdt såkaldte inspirationsmøder for interesserede lærere. Dette har skullet bidrage til at tydeliggøre over for lærerne hvilke særlige kompetencer der findes på det pågældende VUC, for derved at markere hvem lærerne kan henvende sig til for at få råd og vejledning når de skal planlægge og gennemføre undervisning for tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. 5/2 Når lærerne vurderer hvad der er afgørende for at sikre en fortsat forankring og udbredelse af viden, fremhæver de at ledelsen først og fremmest skal sætte projektet på dagsordenen. Dette vurderer de at ledelsen blandt andet kan gøre ved at præsentere projektets resultater på møder for samtlige kolleger. Dog vurderer lærerne ikke at ét møde er tilstrækkeligt, men at det derimod er nødvendigt ofte at sætte emnet på dagsordenen ved møderne. Når de interviewede lærere understreger betydningen af at ledelsen har et konstant fokus på emnet, skyldes det blandt andet deres erfaringer med at der jævnligt igangsættes nye initiativer, og at skolerne ofte får nye fokusområder. Nogle lærere peger på at de gennem de senere år har oplevet igangsættelsen af en række projekter som ofte former sig efter tidens centrale temaer, fx læringsstile og inklusion, og som kan variere fra år til år. Lærerne giver udtryk for at de mange skiftende projekter kan virke som en barriere i forhold til at fastholde et konkret fokus i længere tid. De efterlyser derfor at ledelsen igangsætter færre nye projekter og i stedet sikrer forankring og udbredelse af de projekter som allerede er sat i værk. En anden holdning er at de forskellige fokusområder ofte har mange overlap, og at det derfor ikke nødvendigvis skal ses som vidt forskellige projekter, men derimod som projekter der udspringer af fælles overvejelser, og som alle er relevante i forhold til at udvikle praksis. Brugen af ressourcepersoner En af tankerne bag projekt Lige muligheder for alle er at projektdeltagerne efterfølgende skal kunne fungere som ressourcepersoner der bidrager med råd og vejledning til de øvrige lærere. Med henblik på at understøtte dette har projektdeltagerne på et VUC udarbejdet et inspirations- og kompetencekatalog. I kataloget beskriver projektdeltagerne deres nyerhvervede kompetencer og hvordan de kan yde vejledning til skolens øvrige lærere. Hensigten har været at tydeliggøre over for alle skolens øvrige lærere hvem de kan henvende sig

6 til hvis de har brug for råd og vejledning i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. De lærere som har udarbejdet inspirations- og kompetencekataloget, understreger at det har været en god proces for dem selv at beskrive deres kompetencer, blandt andet fordi det har tydeliggjort hvilke særlige metoder og redskaber projektet har bidraget med. Samtidig forklarer de at de endnu ikke har fået henvendelse fra skolens øvrige lærere, og at de derfor endnu ikke oplever at blive benyttet som ressourcepersoner på skolen. Blandt de interviewede lærere er der enighed om at det er væsentligt at oprette ressourcepersonfunktioner for at udbrede kendskab til og viden om undervisning af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Dog er der forskellige holdninger til hvem der vurderes at kunne varetage disse ressourcepersonfunktioner. Mens nogle lærere vurderer at de har fået tilstrækkeligt med redskaber til at kunne indtage rollen som ressourceperson, er der andre lærere som vurderer at deres kompetencer endnu ikke er tilstrækkelige til dette. Disse lærere vurderer at de har fået kompetencer der er med til at styrke planlægning og gennemførelse af deres egen undervisning, men at de endnu ikke er i stand til at rådgive andre lærere. Disse forskellige holdninger knytter sig til evalueringen af første del af projektet hvor ikke alle lærere vurderede at projektet i tilstrækkelig grad havde bidraget til deres kompetenceudvikling. At de etablerede ressourcepersoner endnu ikke har fået nogen henvendelser fra skolens øvrige lærere, vurderer de interviewede lærere blandt andet hænger sammen med en særlig kultur som hersker på mange VUC er. De interviewede lærere omtaler det som en privatpraktiserende kultur hvor den enkelte lærer ofte står for planlægning og gennemførelse af undervisningen alene med sporadisk sparring eller indblanding fra kolleger. Hvis brugen af ressourcepersoner skal styrkes, kræver det ifølge lærerne at VUC erne bevæger sig væk fra denne kultur og i højere grad styrker samarbejdet. De interviewede lærere vurderer at de nye teamstrukturer som allerede forekommer på mange VUC er, kan være en måde at styrke en sådan samarbejdskultur på. 6/2 Et andet element der ifølge projektdeltagerne vil være med til at styrke brugen af ressourcepersoner, er at ressourcepersonerne får frigivet timer til at varetage de opgaver der knytter sig til funktionen. Hvis en ressourceperson skal holde oplæg for skolens øvrige lærere med henblik på at udbrede viden, kræver det blandt andet at der er mulighed for og tid til forberedelse. Nogle lærere understreger at det ikke er tilstrækkeligt at oprette ressourcefunktioner hvis der ikke følger timer med til varetagelse af funktionen. Etablering af sparringsgrupper Et af de lokale initiativer har blandt andet været etableringen af sparringsgrupper. Også dette initiativ vurderer de interviewede lærere positivt. Dog understreger de at det i praksis kan være vanskeligt at få sparringsgrupper til at fungere optimalt, blandt andet fordi det kan være vanskeligt at finde tid til at mødes. Blandt de interviewede lærere er der enighed om at en vigtig forudsætning for udvikling af praksis er at man får nye idéer i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen. Dette opnås blandt andet gennem etablering af sparringsgrupper og observation af undervisningen.

7 Lærerne vurderer at sparring kan foregå på forskellige måder, og at udbyttet vil være forskelligt afhængigt af hvordan sparringsgrupperne etableres. Hvis formålet med sparringsgrupperne er at lærerne skal udvikle en særlig forståelse af og bevidsthed om fx sprogets betydning i undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer, er det relevant at få sparring fra en lærer som er uddannet i dansk som andetsprog. Lærerne vurderer dermed at lærere med erfaring med og viden om undervisning i dansk som andetsprog vil kunne bidrage til at skabe en særlig sproglig opmærksomhed som andre lærere ikke vil kunne være med til at skabe. Dermed vurderer nogle projektdeltagere at de endnu ikke har opnået tilstrækkelige kompetencer til at kunne yde den samme sparring som dansk som andetsprogs-lærerne. Omvendt vurderer andre lærere at det altid er gavnligt og udviklende at indgå i sparringsrelationer, og at sparring og observation derved også kan bestå af en kollegas vurdering af og kommentarer til ens undervisningspraksis. Dermed vurderer nogle projektdeltagerne at de selv vil kunne indtage rollen som sparringspartnere, om end det vil være en anden form for sparring end den som dansk som andetsprogs-lærerne kan bidrage med. Som nævnt indledningsvis bemærker lærerne at der er en række udfordringer forbundet med at etablere sparringsgrupper og med at bruge observation i undervisningen. I den forbindelse peger de interviewede lærere særligt på følgende to relevante forhold: 7/2 En udfordring i forbindelse med at bruge observation er ifølge lærerne at det kan sætte den observerede i en sårbar situation der kræver en vis selvsikkerhed. Ligeledes stiller det krav om at kollegerne er åbne, og at observation ikke opleves som en bedømmelse af lærerens præstation, men som en mulighed for udvikling. I den forbindelse peger de interviewede lærere på at frivillighedsaspektet er væsentligt når der skal etableres sparringsgrupper. Et andet væsentligt element i tilknytning til sparringsgrupper er at det skal være praktisk muligt for lærerne at mødes. Hvis de beskrevne sparringsrelationer skal bidrage til udbredelse af viden og føre til udvikling af praksis, er det nødvendigt at lærerne har tid til at mødes. Hvis lærerne skal kunne observere hinandens undervisning for derefter at give sparring, er det nødvendigt at skemaerne tilrettelægges på en sådan måde at lærerne reelt har mulighed for fx at deltage i hinandens undervisning. Lærerne anerkender dog samtidig at det skemamæssigt kan være vanskeligt at planlægge. Når lærerne peger på sparringsgrupper som en god måde at udbrede viden på, er der flere paralleller til evalueringen af første del af projektet. Denne evaluering viste også at det i særlig grad var sparringsgrupper med professionel sparring fra dansk som andetsprogslærere som bidragede til lærernes kompetenceudvikling. Opsamling De beskrevne initiativer viser at VUC erne har iværksat forskelligartede aktiviteter med henblik på at sikre forankring og udbredelse af viden. Lærerne vurderer initiativerne som gode fordi de er med til at skabe fokus på undervisningen af tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Samtidig understreger lærerne at initiativerne ikke i sig selv er tilstrækkelige i forhold til at sikre et fortsat fokus på disse kursister. At sprede og forank-

8 re viden er ifølge lærerne en særlig opgave der blandt andet kræver ledelsens konstante bevågenhed og opmærksomhed. De beskrevne initiativer vurderes som gode i forhold til at igangsætte forankring og udbredelse af projektets metoder og redskaber, men samtidig peger de interviewede lærere på en række strukturelle forhold og ledelsesmæssige opgaver som ifølge dem i højere grad bør være med til at understøtte initiativerne. Hvad angår de ledelsesmæssige opgaver, vurderer lærerne at det er nødvendigt at ledelsen ikke planlægger projekter løsrevet fra den øvrige organisation og virksomhed. En lærer forklarer at der er behov for at projekter tænkes ind som et element der gennemsyrer hele organisationens strukturer og rammer. Dette gælder lige fra fordeling af timer til skemalægning og indholdet af pædagogiske dage. Hvad angår de strukturelle forhold, peger lærerne på at netop strukturerne er afgørende for at videndeling og forankring af viden kan finde sted. Lærerne er enige om at ressourcepersonfunktioner og sparringsrelationer vil være med til at styrke mulighederne for udbredelse og forankring af viden. Der er dog også udbredt enighed om at disse indsatser udelukkende vil fungere hvis de understøttes af en praktisk mulighed for at kunne fungere som ressourcepersoner, og hvis lærerne skemamæssigt har mulighed for at deltage i hinandens undervisning med henblik på efterfølgende at kunne sparre med hinanden om deres undervisning. 8/2

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan?

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Næstved Gymnasium og HF Uddannelser 2015: STX (44 klasser) HF (5 klasser) Særlige forløb: Sportscollege Talentudvikling Individuelle forløb (TD,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Bedre evaluering af undervisning

Bedre evaluering af undervisning Bedre evaluering af undervisning Inspirationsoplæg med spørgeramme og koncept til skolernes arbejde med undervisningsevaluering Som en del af Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket s samarbejde etablerede

Læs mere

Info-møde 09.01.14 om netværksgruppen Fra strategi til handling. V. Ellen Vejle, virksomhedsrådgiver strategisk ledelse

Info-møde 09.01.14 om netværksgruppen Fra strategi til handling. V. Ellen Vejle, virksomhedsrådgiver strategisk ledelse Info-møde 09.01.14 om netværksgruppen Fra strategi til handling V. Ellen Vejle, virksomhedsrådgiver strategisk ledelse Virksomhedsrådgiver, Strategisk ledelse Ellen Vejle Faglige kompetencer Strategi-

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere