Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden"

Transkript

1 Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007

2 2 Indhold og sammenfatning Siden midten af 1990 erne er danskernes middellevetid steget. For mænd er der tale om en stigning på 2,9 år, mens stigningen for kvinder har været på 2,3 år. I dette notat undersøges det i hvilket omfang, denne stigning har øget levetiden både for lavt- og højtuddannede, eller om den sociale ulighed i levetid er ændret. Udviklingen i den sociale/uddannelsesmæssige ulighed i levetiden/dødeligheden kan måles på flere måder, og der er forskellige opfattelser af hvilket mål der er bedst at anvende. I notatet er den sociale ulighed derfor beregnet på forskellige måder. Sammenfattende viser analysen, at for kvinder peger alle opgørelserne på, at den sociale ulighed i levetiden/dødeligheden er steget i perioden 1995 til For mænd viser alle opgørelser - bortser fra udviklingen i den absolutte aldersstandardiserede dødsrate - at den sociale ulighed er steget i perioden siden I løbet af de seneste ti år (fra 1995 til 2005) er den sociale ulighed i forventet restlevetid steget. F.eks. viser analysen, at den forventede restlevetid for 30-årige lavtuddannede mænd er steget med 2,2 år, mens stigningen for højtuddannede mænd er 2,7 år. For kvinder er den tilsvarende levetid for henholdsvis lavt- og højtuddannede steget med 1,7 år og 2,5 år 1. Udviklingen i de seneste ti år har således medvirket til at øge de uddannelsesmæssige forskelle i den forventede levetid for både mænd og kvinder. 1 Det skal bemærkes, at konklusionerne i dette notat ikke er i modstrid med resultaterne i et tidligere notat fra AErådet, som belyste de uddannelsesmæssige forskelle i udviklingen i restlevetiden for 60 årige. (se. Ikke tegn på stigende uddannelsesforskelle i restlevetiden for 60 årige, AErådet juni 2006). I dette notat var hovedkonklusionen, at der ikke var tegn på stigende uddannelsesforskelle i 60-åriges forventede restlevetid. De bagvedliggende tal til indeværende analyse viser, at dette resultat fortsat er korrekt, idet den forventede partielle restlevetid for 60 årige mænd er steget med 0,5 år fra 1995 til 2005 for både lavt- og højtuddannede, mens den tilsvarende stigning for kvinder har været på 0,3 år både for lavt- og højtuddannede.

3 3 TENDENS TIL STIGENDE SOCIAL ULIGHED I LEVETIDEN Siden 1995 er danskernes forventede restlevetid steget forholdsvis kraftigt. For mænd er middellevetiden (den forventede restlevetid for nyfødte) steget fra 72,7 til 75,6 år dvs. 2,9 år, mens den tilsvarende stigning for kvinder er på 2,3 år. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, har stigningen i danskernes forventede levetid specielt for mænd taget fart siden midten af 1990 erne. I dette notat undersøges det, om denne stigning er sket både for lavt- og højtuddannede, og om den sociale ulighed i levetiden er ændret. Figur 1. Udvikling i middellevetid (forventet restlevetid for 0-årige drenge og piger), år Kilde: Danmarks Statistik Kvinder Mænd Stigningen i levetiden siden 1995 er et resultat af, at dødsraterne i stort set alle aldersgrupper er faldet. Det fremgår af figur 2a og 2b, der viser henholdsvis absolutte og relative ændringer i de aldersspecifikke dødsrater fra 1995 til Målt ved de absolutte ændringer ses af figur 2a, at dødsraten for både mænd og kvinder er faldet mest for de ældre. Det er ikke overraskende, da dødsraten for de yngre er væsentligt lavere end blandt de ældre, hvorfor et fald ifølge sagens natur ikke kan være stort i de yngre aldersgrupper

4 4 Figur 2a. Absolut ændring i de aldersspecifikke dødsrater fra , procent point Figur 2b. Relativ ændring i de aldersspecifikke dødsrater fra , procent Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kilde: AErådet på baggrund af IDA Måles ændringen i dødsraten alternativt som den procentvise ændring, ses af figur 2b, at faldet er størst for aldersgrupperne år samt år, mens faldet er mindst for de årige, de 50 årige samt de helt gamle. Til at belyse udviklingen i den sociale ulighed i levetiden beregnes de aldersspecifikke dødsrater for tre hoveduddannelsesgrupper opdelt på mænd og kvinder 2. Datagrundlaget for analysen er Danmarks Statistiks IDAdatabase 3. Desværre foreligger der ikke oplysninger om befolkningens uddannelsesniveau for personer født før 1920, og det er derfor ikke muligt at beregne aldersspecifikke dødsrater fordelt på uddannelse for personer over 83 år i 2005 (og personer over 73 år i 1995). Derfor belyses udviklingen i den sociale ulighed i danskernes levetid i dette notat ved at se på dødeligheden for aldersgruppen år i forskellige uddannelsesgrupper. Baggrunden for, at analysen starter ved 30 års alderen, er, at hovedparten af de unge på det tidspunkt har afsluttet deres uddannelse. Udviklingen i den sociale ulighed i levetiden/dødeligheden kan belyses ud fra en række forskellige statistiske mål, og der er ikke enighed i de videnskabelige miljøer om hvilket mål, der er mest velegnet til at belyse udviklingen i den sociale ulighed 4. 2 De tre uddannelsesgrupper benævnes lavt, mellem og højt og er afgrænset på følgende måde: Lavt (personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse), mellem (personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse) og højt (personer med en videregående uddannelse). 3 IDA er en forkortelse for Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning. IDA indeholder en række variable vedrørende hele befolkningens arbejdsmarkedssituation, uddannelse, indkomst mv. 4 Se f.eks. Gunnel Boström og Måns Rosén, Measuring social inequalities in health - politics or science?, Scandinavian Journal of Public Health 31, 2003 eller Mackenbach, J og Kunst A., Measuring the magnitude of socio-economic inequalities in health: An overview of available measures illustrated with two examples from Europe, Soc. Sci. Med. Vol 44, 1997.

5 5 I dette notat er det derfor valgt at præsentere flere forskellige statistiske mål for udviklingen i den sociale ulighed i levetid/dødelighed. Udviklingen i den forventede restlevetid for 30 årige i de forskellige uddannelsesgrupper. Udviklingen i den såkaldte partielle forventede restlevetid for årige, som er et mål for hvor mange år, 30-årige kan forvente at leve i de næste 44 år dvs. frem til 73 års alderen. Udviklingen i den aldersstandardiserede dødsrate for aldersgruppen år målt enten som absolutte ændringer i dødsraten eller som den relative ændring. Udviklingen i restlevetiden En måde at undersøge udviklingen i den sociale ulighed i dødelighederne på er ved at beregne den forventede restlevetid fordelt på uddannelsesgrupper og sammenligne hvordan den har udviklet sig. Den forventede restlevetid for 30-årige er et mål for hvor mange år, en 30-årige i gennemsnit har tilbage at leve i, hvis dødelighederne i de enkelte aldersgrupper er som i dag. Som det fremgår af tabel 2, er den forventede restlevetid for 30-årige mænd 47,0 år, mens restlevetiden for 30-årige kvinder i gennemsnit er 51,0 år. Beregnes den forventede restlevetid for de tre hoveduddannelsesgrupper, viser det sig, at lavtuddannede har en betydeligt lavere forventet restlevetid end højtuddannede. For mænd er forskellen i den forventede restlevetid mellem lavt- og højtuddannede 4,8 år, mens den tilsvarende forskel for kvinder er 3,3 år 5. Baggrunden for, at uddannelsesforskellen i restlevetiden er større for mænd end for kvinder, er først og fremmest, at lavtuddannede mænd har en særlig lav forventet restlevetid. Den kortere levetid for lavtuddannede mænd skal formentlig ses i sammenhæng med, at denne gruppe i gennemsnit har en mere usund levevis med hensyn til f.eks. tobak, alkohol og motion, end tilfældet er for andre grupper. Hvis man ser på udviklingen over tid, viser tabel 1, at den forventede restlevetid for lavtuddannede mænd er steget med 2,2 år fra 1995 til 2005, mens den tilsvarende stigning for højtuddannede mænd er 2,7 år. Restlevetiden for højtuddannede mænd er således steget med et halvt år mere end for lavt 5 Som det fremgår af anmærkningen til tabel 1, er der tale om et underkantsskøn og den faktiske forskel mellem uddannelsesgrupperne er med stor sikkerhed større.

6 6 uddannede mænd. Tilsvarende udvikling ses for kvinder, hvor stigningen for de lavtuddannede udgør 1,7 år, mens stigningen for højtuddannede er 2,5 år. Udviklingen i den forventede restlevetid for 30-årige peger dermed på, at den sociale ulighed i dødelighederne er steget i løbet af de seneste ti år. Tabel 1. Forventet restlevetid for 30-årige, Mænd Kvinder Ændring Ændring år år Lavt 42,5 44,7 2,2 47,8 49,5 1,7 Mellem 44,5 47,4 2,9 49,4 51,6 2,2 Højt 46,7 49,5 2,7 50,2 52,8 2,5 I alt 44,1 47,0 2,9 48,6 51,0 2,4 Anm.: Befolkningens uddannelsesniveau kendes i 1995 kun for personer under 74 år, og det er derfor ikke muligt at beregne uddannelsesfordelt dødssandsynligheder for personer over denne alder. I beregningerne er det derfor antaget, at dødeligheden for personer over 73 år er den samme for alle tre uddannelsesgrupper. Denne antagelse indebærer, at forskellen i den forventede restlevetid mellem højt- og lavtuddannede undervurderes, idet dødeligheder for 2005 viser, at lavtuddannede over 73 år har højere dødelighed end højtuddannede. Kilde AErådet på baggrund af IDA I beregningen af den forventede restlevetid er det (som nævnt i anmærkningen til tabellen) antaget, at dødelighederne for personer over 73 år er den samme for alle tre uddannelsesgrupper. For at komme udenom denne antagelse kan man alternativt vælge at se på den såkaldte partielle forventede restlevetid for årige, som er et mål for hvor mange år, en 30-årig kan forvente at leve i de næste 44 år (frem til og med 73 års alderen), såfremt den pågældende har samme dødelighed, som observeres i dag for de enkelte alderstrin indenfor de tre hoveduddannelsesgrupper. I tabel 2 er vist udviklingen i den partielle forventede restlevetid i perioden 1995 til Det fremgår, at denne restlevetid for mænd er steget fra 39,1 år i 1995 til 40,3 år i 2005 dvs. en stigning på 1,2 år. Stigningen har imidlertid ikke været den samme for alle tre uddannelsesgrupper, idet restlevetiden for lavtuddannede er steget med 0,8 år, mens stigningen for højtuddannede er 1,0 år. Forskellen i den partielle restlevetid mellem højt- og lavtuddannede er med andre ord blevet lidt større. I 1995 var restlevetiden for højtuddannede således 2,9 år højere end for lavtuddannede og denne forskel er steget til 3,1 år i 2005.

7 7 Tabel 2. Forventet partiel restlevetid for årige, Mænd Kvinder Ændring Ændring år år Lavt 37,9 38,7 0,8 40,1 40,7 0,5 Mellem 39,4 40,6 1,2 41,1 41,8 0,7 Højt 40,8 41,8 1,0 41,6 42,4 0,8 I alt 39,1 40,3 1,2 40,7 41,6 0,9 Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Kilde AErådet på baggrund af IDA For kvinder ses nogenlunde samme udvikling, idet lavtuddannede kvinder kun har oplevet en stigning i den partielle restlevetid på 0,5 år siden 1995, mens stigningen for højtuddannede i samme periode har været 0,8 år. Derved er forskellen i partiel restlevetid mellem kvinder med lavt- og højt uddannelsesniveau øget fra 1,4 år i 1995 til 1,7 år i Målt ud fra den partielle forventede restlevetid for årige fremgår det således for begge køn, at uligheden i restlevetiden mellem lavt- og højtuddannede er øget i de seneste ti år. Udvikling i dødelighed Som nævnt ovenfor er det udviklingen i de aldersspecifikke dødsrater for de forskellige hoveduddannelsesgrupper, der danner grundlag for beregningen af de forskellige statistiske mål, som sammenfatter udviklingen i den sociale ulighed i levetiden. I figur 3a og 3b er vist ændringen i de aldersspecifikke dødsrater for mænd og kvinder opdelt på tre uddannelsesgrupper. Som det fremgår, har aldersprofilen i faldet i dødsraterne i store træk været det samme for de tre uddannelsesgrupper både for mænd og kvinder. Faldet har således været klart størst for aldersgruppen år, hvilket specielt gør sig gældende for mænd. Ser man nøjere efter er der imidlertid nogle små uddannelsesforskelle i aldersprofilen i de faldende dødsrater. F.eks. er der en tendens til, at dødsraten for lavtuddannede mænd i alderen år og år er faldet lidt mere end for mellem- og højtuddannede, men i de øvrige aldersgrupper er reduktionen størst blandt mellem- eller højtuddannede.

8 8 Figur 3a. Reduktion i dødsraten fra for mænd, procent point Figur 3b. Reduktion i dødsraten fra for kvinder, procent point år år år år år år år år Lavt Mellem Højt Lavt Mellem Højt Anm.: Dødsraten for de enkelte aldersintervaller er beregnet som et vægtet gennemsnit af de aldersspecifikke dødsrater (på 1 års alderstrin), hvor aldersfordelingen for 2005 er anvendt. Kilde AErådet på baggrund af IDA Ved at beregne en såkaldt aldersstandardiseret dødsrate for aldersgruppen år fås et samlet mål for udviklingen i dødelighederne i de tre uddannelsesgrupper. Aldersstandardiseringen er foretaget ved at sammenveje de aldersspecifikke dødsrater med aldersfordelingen for Derved sikres, at forskelle i aldersfordelingen over tid og mellem uddannelsesgrupperne ikke påvirker udviklingen i dødsraten. Svarende til den normale praksis er den aldersstandardiserede dødsrate normeret, så den måler antallet af dødsfald i aldersgruppen i løbet af et år målt pr personer. Som det fremgår af figur 4a, ligger dødsraten for lavtuddannede mænd i hele perioden betydeligt over dødsraten for mellem- og højtuddannede. I 2005 er dødsraten for lavtuddannede mænd godt 1000, mens den tilsvarende rate for højtuddannede kun er ca Samtidig fremgår det af figuren, at dødsraterne er faldet i perioden 1995 til 2005 for alle tre hoveduddannelsesgrupper, og målt absolut er faldet stort set det samme for lavt- og højtuddannede mænd. Figur 4a. Aldersstandardiserede dødsrate for mænd i alderen år Figur 4b. Aldersstandardiserede dødsrate for kvinder i alderen år Lavt Mellem Højt Lavt Mellem Højt Anm.: Aldersstandardiseringen er foretaget med udgangspunkt i aldersfordelingen for de årige i Kilde: AErådet på baggrund af IDA

9 9 Tilsvarende ses for kvinder, at den aldersstandardiserede dødsrate er faldet i løbet af de seneste ti år for alle tre hoveduddannelsesgrupper, jf. figur 4b. Samtidig viser figur 4b, at der er en tendens til, at faldet i dødsraten (målt absolut) har været større for de højtuddannede kvinder end blandt de lavtuddannede kvinder. Til belysning af udviklingen i den aldersstandardiserede dødsrate kan man vælge enten at se den absolutte ændring i dødsraten eller den relative (procentvise) ændring i dødsrate. I forhold til at vurdere udviklingen i den sociale ulighed i levetiden kan der argumenteres for, at det er mere relevant at se på det absolutte fald i den standardiserede dødsrate end de relative fald. Det skyldes, at niveauet for den aldersstandardiserede dødsrate har betydning for hvor stor indvirkning, et relativt fald i den aldersstandardiserede dødelighed har på antallet af forventede leveår. F.eks. vil et fald i alle de aldersspecifikke dødsrater på 10 procent indebære, at levetiden fra det 30. til det 73. år øges med knap 0,5 år for de lavtuddannede, mens levetiden kun øges med omkring 0,2 år for højtuddannede ved en tilsvarende (relativ) reduktion i dødelighederne. Baggrunden for den store forskel er, at niveauet for dødelighederne som vist i figur 4a og 4b ovenfor er væsentligt lavere blandt højtuddannede end for lavtuddannede, hvorved reduktionen i dødelighederne (målt absolut) er størst for lavtuddannede, og da det er størrelsen af de absolutte ændringer i dødelighederne, der har betydning for det forventede antal leveår, er det mest relevant at betragte de absolutte forskelle. I tabel 3 er vist det absolutte og det relative fald i den aldersstandardiserede dødsrate for de tre hoveduddannelsesgrupper. Som det fremgår, er det absolutte fald i dødsraten for lavtuddannede mænd stort set det samme som for højtuddannede mænd. For kvinder er der imidlertid en klar tendens til, at den sociale ulighed i dødelighederne er steget, idet faldet i den aldersstandardiserede dødsrate for kvinder har været betydeligt større for højtuddannede, end tilfældet er for lavtuddannede.

10 10 Tabel 3. Ændring i den aldersstandardiserede dødsrate per for årige Mænd Kvinder Ændring Ændring Antal Antal Procent Antal Antal Procent Lavt , ,8 Mellem , ,6 Højt , ,8 I alt , ,0 Kilde: AErådet på baggrund af IDA Ser man alternativt på de relative (procentvise) fald i dødelighederne, viser tabellen, at dødsraten er faldet væsentligt mere for højtuddannede, end tilfældet er for lavtuddannede for både mænd og kvinder. Som vist ovenfor har det absolutte fald i den aldersstandardiserede dødsrate for mænd stort set været den samme for lavt- og højtuddannede fra 1995 til 2005, hvilket umiddelbart peger på, at der ikke er nogen klar tendens til stigende social ulighed i dødelighederne. Målt ud fra den (partielle) forventede restlevetid viser resultaterne ovenfor imidlertid, at stigningen i restlevetiden har været større for højtuddannede mænd end for lavtuddannede mænd. Disse resultater viser, at det ikke er givet, at man altid kommer til samme konklusion omkring udviklingen i den sociale ulighed, hvad enten det er den forventede restlevetid, der undersøges, eller den aldersstandardiserede dødsrate 6. Konklusion Sammenfattende viser analysen, at for kvinder peger alle opgørelserne på, at den sociale ulighed i levetiden/dødeligheden er steget i perioden 1995 til For mænd viser alle opgørelser - bortser fra udviklingen i den absolutte aldersstandardiserede dødsrate - at den sociale ulighed er steget i perioden siden Baggrunden for, at man ikke altid når til samme konklusion omkring udviklingen i den sociale ulighed i levetiden, hvis man undersøger udviklingen i den (absolutte) aldersstandardiserede dødsrate i stedet for den forventede restlevetid, er bl.a. at den aldersstandardiserede dødsrate er et aggregeret mål, der ikke skelner mellem, om dødsfaldene sker i en høj eller lav alder.

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere