skal mit barn lære Historie?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skal mit barn lære Historie?"

Transkript

1 Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Hvorfor skal mit barn lære Historie? Tekst af Birgit Knudsen aktive forældre hjemmearbejde Dansk Matematik Engelsk Naturfag Praktisk-musiske fag Kristendomskundskab historie

2 Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Hvorfor skal mit barn lære historie? Forfatter: Birgit Knudsen, fagbogsforfatter, lærer og pædagogisk konsulent Hæfterne: Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Redaktør: Helge Christiansen, konsulent, cand. pæd. Grafisk tilrettelæggelse: Lizzi Ege Johansen, Skole og Forældre Skole og Forældre 2010 Skole og Forældre Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Landsorganisation for forældre i folkeskolen Hæftet har modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet ISBN: Forsidefotos: Malene Thyssen og Pia Burmølle Hansen Bagsidefotos: Pia Burmølle Hansen, Claus Engelund og Søren Hartvig Layout: Jørn Thomsen/Elbo A/S Hæftet Hvorfor skal mit barn lære historie? samt de andre hæfter i serien Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? kan dels frit downloades fra og dels kan hæfterne 1-8 købes hos Skole og Forældre. aktive forældre hjemmearbejde Dansk Matematik Engelsk Naturfag Praktisk-musiske fag Kristendomskundskab historie

3 Hvorfor skal mit barn lære historie? Tekst af Birgit Knudsen Indhold Forældresamarbejde giver succes i skolen Hvorfor skal mit barn lære historie? Hvad kan forældrene gøre? Hvad skal eleverne lære i historie? Hvorfor er kronologi vigtig? Hvordan adskiller historiske fortællinger sig fra andre? Hvorfor være kritisk overfor kilder? Hvordan undervises der i faget? Hvorfor inddrage kanonpunkter i undervisningen? Hvordan kan undervisningen evalueres? Materiale- og litteraturliste skole og forældre 3

4 Forældresamarbejde giver succes i skolen Hvis du er interesseret i, hvordan skolen både kan være et godt lære- og værested for dit barn, er der information og inspiration at hente i dette og otte andre hæfter i samme serie. Et samarbejde mellem forældre og skole bliver stadig mere nødvendigt. Mange forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men de kan være i tvivl om, hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i et samarbejde. Det viser den daglige erfaring fra skolerne, men det er også dokumenteret med videnskabelige undersøgelser, både her i Danmark og i en række andre lande. Samarbejdet bygger på en frugtbar dialog mellem skole og forældre, således at begge parter lytter til og respekterer hinandens meninger. I en serie, der består af ni hæfter, fortæller forskellige forfattere om forældresamarbejde og om skolens fag i dag. Hæfterne kan læses og diskuteres hjemme, til forældremøder, til forældresamtaler, til kontaktforældremøder og inspirere til diskussioner i skolebestyrelserne. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Det er den fælles overskrift for alle hæfterne. Samarbejde mellem skole og hjem betyder, at børnene lærer mere, og det kan skabe et trygt miljø og gode, fælles oplevelser for lærere, elever og forældre. Den eneste rigtige metode findes ikke Og endelig vil vi gerne slå fast en gang for alle: Der findes ikke én bestemt, rigtig måde at undervise på. Eksemplerne på undervisningsforløb i disse hæfter kan bruges som inspiration, og de konkretiserer, hvordan målene for undervisningen kan realiseres. Men det betyder ikke, at vi i disse hæfter har vist den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Der findes mange løsninger på, hvordan Fælles Mål kan nås, så andre måder og forslag, som lærere og forældre lokalt har udarbejdet, kan være lige så gode som forslagene i disse hæfter. Oversigt over hæfterne: Nr. 1: Forældre som aktive medspillere i skolen Nr. 2: hvad skal børnene lære - i skolen og som hjemmearbejde? Nr. 3: Det skal dit barn lære i dansk Nr. 4: Derfor har vi matematik i skolen Nr. 5: Hvorfor skal mit barn lære engelsk? Nr. 6: Naturfag i skolen Nr. 7: glæden ved at skabe og forme - om de praktisk-musiske fag i skolen Nr. 8: hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? Nr. 9: Hvorfor skal mit barn lære historie? Syv af de ni hæfter er udgivet i samarbejde mellem Skole og Forældre, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. Det viser noget om emnets vigtighed, at disse fire parter er fælles om et projekt om forældresamarbejde. Hæfte nr. 8 og 9 er udgivet af Skole og Forældre og støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. 4 skole og Forældre

5 Hvorfor skal mit barn lære historie? Foto: Søren Hartvig Ved nærmere eftertanke kan langt de fleste godt se, at historie er en vigtig del af hverdagen. Det kan de, når man stiller spørgsmål som: Hvor er du født? Hvor er du vokset op? Hvorfor bor jeg her? Hvem er din familie? Svarene får straks alle til at tænke tilbage på deres egen historie og fortælle om deres egen familie. Langt de fleste har rigtig meget at fortælle og beretter glad og gerne om hændelser og begivenheder, der har haft betydning for dem. Vi har alle en interessant historie. Nogle af os er gode til at fortælle om den. Endda rigtig gode. Alle kan en historie om dengang, vi selv var børn og gik i skole, fik en uddannelse, fik et arbejde, blev gift og fik børn. Til alle disse begivenheder hører der en historie. Vores historier ligner somme tider hinanden, til andre tider er de forskellige. Det afhænger ofte af det sted, vi er født, og den familie, vi er vokset op i. Børn og unge har til alle tider fået fortalt historier om deres fortid. Og disse historier har været forskellige til forskellige tider. Dit barn eller dine børn har sikkert ofte sagt: Fortæl, hvordan det var, da jeg var lille. De fleste børn elsker at høre historier om dem selv som små. De historier vil de gerne have fortalt igen og igen. Det samme gør sig ofte gældende med de historier, du selv kan, om dengang du var barn. Når vi fortæller historier for hinanden om vores egen opvækst, understreger det, at vi hører til i en familie, og at vi i familien har et fællesskab. Et fællesskab, der har betydning, og som vi kan forstå verden ud fra. Det er vigtigt for alle børn at vide, hvor de hører til og især, at de hører til og har et ståsted. Derfor er barnets egen historie en vigtig ballast. skole og forældre 5

6 Hvad kan forældrene gøre? Inde i byen er det altid en god ide lige at kigge op. Husene eller etageejendommene tager sig ofte ret forskelligt ud, når man lige løfter blikket væk fra de mange butiksvinduer. Måske har hjørneejendommen en fin karnap, der kan give anledning til en snak om arkitektur og tidstypiske byggemåder. Mange gadenavne går igen fra by til by som fx Torvegade og Stationsvej. Disse navne henviser til typiske bymiljøer i forskellige tidsaldre. Her middelalder og industrialisering. Gader bliver ofte opkaldt efter berømte steder og berømte personer. Mange pladser eller boulevarder i større byer er opkaldt efter personer, der startede store industrivirksomheder i byen eller som generelt havde betydning for industrisamfundets start, fx Tietgens Plads i Aarhus. Ide Det er naturligvis oplagt at tage på tur til det nærmeste museum, hvor der som regel er udstillet dragter og smykker. Det er sikkert sagen for pigerne, mens drengene nok er mere interesseret i de steder, hvor der findes skeletter af vore forfædre. Lige præcis et skelet kan sætte fantasien i sving. Hvordan, hvornår og under hvilke omstændigheder døde han eller hun? Og hvordan kan den afdøde være blevet bevaret gennem så lang tid? Bare nogle af de spørgsmål, de fleste børn gerne vil have svar på. Ide Børn elsker at gå på opdagelse. Det vil derfor være en god ide at gå på opdagelse i historien. I kan starte i de nære omgivelser. Her er der uanset, hvor man bor, mange muligheder. De berømte personer behøver ikke at være kendte uden for den by, hvor gaden ligger, fx Johnny Madsens Vej i Thyborøn, men nogle gange kan der også være tale om en person, der er kendt fra det politiske eller det kulturelle liv, fx H.C. Andersens Boulevard i København. Ude på landet er de mange gravhøje vidnesbyrd om, at der længe før os har levet mennesker her i Danmark. I mange landsbyer ligger kirken fra middelalderen der sta- 6 skole og Forældre

7 Foto: Malene Thyssen Foto: Malene Thyssen dig, og I kan finde ud af, hvor kroen, forsamlingshuset og skolen lå. I stationsbyen kan I finde ud af, hvor det gamle mejeri eller missionshuset lå. Langs hele den jyske vestkyst ligger mange bunkers. En oplagt mulighed for at forestille sig, hvordan og hvorfor de blev bygget under anden verdenskrig. I mange hjem findes genstande, der med lethed kan føre til en længere snak. Hos os har vi fx en fin spytbakke i kobber. De fleste børn aner intet om spytbakkens historie, inden de voksne har fortalt om dens oprindelige anvendelse, og hvorfor mange hjem omkring år 1900 havde en sådan i deres hjem. skole og forældre 7

8 Hvad skal eleverne lære i historie? fakta Sådan lyder formålet for faget: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. Folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. I historie skal dit barn lære at forstå fortidens og dermed også nutidens mennesker. Det betyder, at det skal kunne sætte sig ind i og til stadighed udbygge sin indsigt i, hvilke handlemuligheder mennesker har. Det skal det gøre på grundlag af viden, der bygger på kilder og fornuftige teorier om samfundssammenhænge og menneskers psykologi. Når eleverne arbejder med historie er det vigtigt, at de hele tiden forholder sig til hvilke kilder, der bliver anvendt i de fremstillinger, de bliver præsenteret for. Det interessante ved kilder er ikke kun, om de giver den rigtige viden, men hvorfor de er blevet udvalgt. Det skal dit barn lære at forstå. Ved at arbejde på denne måde, bliver det synligt for eleverne, hvordan historie bliver brugt, og at de får en forståelse af historiske sammenhænge. 8 skole og Forældre

9 Foto: Quistnix Foto: Christian IV (efter maleri af Pieter Isaacsz) Når vi skal forstå noget, sammenligner vi med det, vi kender, dvs. vi sammenligner med den måde, mennesker i dag tænker på og de vilkår, vi har i samfundet. Ved sådan en sammenligning får vi indsigt i kontinuitet i historien. Men mennesker i fortiden tænkte anderledes og havde andre muligheder på forskellige områder. Det skal dit barn lære at kunne sætte sig ind i. Når dit barn fx arbejder med Christian 4., skal det udover at få en viden om kongens mange krige også kunne sætte sig ind i de valgmuligheder, kongen havde, da han tog beslutningen om at gå i krig. Det er vigtigt, at det kan gøre det så kvalificeret som muligt. På den baggrund lærer barnet at sætte sig ind i valgsituationer. Det giver mulighed for at kunne handle rationelt i et demokratisk samfund. I tilgift får barnet udvidet sin horisont, styrket sin historiske bevidsthed og identitet, og det opnår en forståelse af, at mennesker er forskellige og har forskellige handlemuligheder. Det er vigtigt i et demokratisk samfund at vide det og at kunne respektere andres synspunkter, selv om man er uenig. fakta I historie er der angivet slutmål og nogle trinmål. Trinmålene er, som navnet siger, trin på vejen frem mod slutmålet. Det betyder, at eleverne gradvist tilegner sig mere og mere viden og flere og flere færdigheder i faget. Disse mål er ens for alle eleverne uanset, hvor eleverne bor. Læseplanen og vejledningen er derimod vejledende og kan ændres af de enkelte skolevæsener rundt omkring i landet. Men ændringerne må ikke forhindre, at fagets formål, trinmålene og slutmålet kan opfyldes. skole og forældre 9

10 Hvorfor er kronologi vigtig? Ide De medbragte genstande skal bruges til at etablere klassens eget museum. I udstillingen vil der måske være en Madam Blå, en stenalderøkse, et vaskebræt, en gammel mønt, et Richsalbum, en poesibog osv. Eleverne kan lave et skilt til hver genstand. På skiltet kan de skrive navnet på genstanden og årstallet for, hvornår genstanden i særlig grad er blevet brugt, og hvornår genstanden er lavet. Det kan selvfølgelig ikke blive de absolutte tal, men cirkatal. Herefter kan genstandene ordnes kronologisk og på den måde fungere som en tidsfrise. Foto: Når det drejer sig om at forstå og forklare historie, er kronologi vigtig. Men det er først omkring 11 års alderen, at dit barn med en vis sikkerhed kan ordne historisk stof i kronologisk rækkefølge. Det betyder, at børn først på 5. klassetrin begynder at skabe sig et kronologisk overblik. Det kan fx gøres ved, at klassen etablerer tidsfriser eller et mindre museum. Eleverne kan tage nogle gamle ting med hjemmefra. Det skal helst være nogle helt almindelige ting og bestemt ikke familiens klenodier. fakta Foto: Claus Engelund Slutmål for Kronologisk overblik: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. 10 skole og Forældre

11 Hvordan adskiller historiske fortællinger sig fra andre? Alle kan lide at høre gode fortællinger, og både i de små og i de store klasser skal de bruges i undervisningen. Historiske fortællinger er skrevet eller fortalt på baggrund af indsigt og indlevelse i den fortid, de handler om. De har en begyndelse, et forløb over tid og en afslutning. De enkelte episoder i de gode historiske fortællingers forløb bygger som regel både på fornuft og følelser. Hver gang, vi fortæller en historie, tolker og forklarer vi fortiden. I et emne om Hitlers vej til magten kunne en historisk fortælling, der er udarbejdet ud fra det, vi ved om Hitler og Tyskland i 1936, lyde sådan: I 1936 var Herr og Frau Putz på vej hen for at høre en af Hitlers taler. De var to ganske almindelige mennesker i Tyskland og havde egentlig aldrig brudt sig om Hitler. Men for et par måneder siden var Herr Putz blevet arbejdsløs. Nu havde han god tid, selvom alting var blevet svært. Nu ville han gerne høre en af Hitlers taler. Det var jo ganske fantastisk, hvad denne mand havde gjort for at skaffe folk i arbejde. Der var utrolig mange mennesker til stede på den store plads foran rådhuset, og overalt hang der bannere og store plakater af Hitler. Stemningen var høj, og alle lod sig rive med af talen. Herr og Frau Putz forstod ikke alt, hvad han sagde, og syntes, det var lidt mærkeligt, at jøderne fik skylden for så mange ulykker. Men talen var god og snart stod de sammen med alle de andre og råbte: Heil Hitler. De følte, at hvis nogen kunne bringe Tyskland fremad og skaffe arbejde til alle, måtte det være Hitler. Næste dag meldte Herr og Frau Putz sig ind i partiet... En særlig form for fortællinger er de kontrafaktiske eller populært sagt Hvad nu, hvis? fortællinger. Disse fortællinger kan vise, at historien kunne have udviklet sig anderledes hvis osv.. De kan på den måde lægge op til en snak om vores måde at fortolke historien på. Vi fortolker og forklarer hele tiden historien, og kronologien alene kan ikke forklare historiske sammenhænge. Den kontrafaktiske fortælling kan fungere som øjenåbner for at vise, at det kunne være gået anderledes. I forlængelse af et arbejde med Hitlers vej til magten kan episoder og begivenheder fra krigen både i Tyskland og herhjemme analyseres og diskuteres. For eksempel: En dag fik eleverne udleveret en fiktiv overskrift til en avisartikel. Den lød: Føreren er død: det succesfulde attentat mod Adolf Hitler. De skulle nu redegøre for, hvorfor nogle ville af med Hitler, hvilke forberedelser attentatgruppen havde gjort, hvordan attentatet kunne lade sig gøre, og ikke mindst skulle de ud fra den viden, de allerede havde om begivenhederne, gøre rede for, hvilke konsekvenser atten- skole og forældre 11

12 Foto: Søren Hartvig tatmændene forestillede sig, da de besluttede at handle, og de skal gøre rede for, om disse forestillinger var sandsynlige. Eleverne kan opleve, at historien ikke er forudsigelig, og at det enkelte menneske og grupper af mennesker har handlemuligheder: De kan være med til at ændre historiens udvikling. Mennesker kan handle rationelt og irrationelt, og menneskers handlinger kan have utilsigtede konsekvenser. Fx havde hr. Putz næppe forestillet sig koncentrationslejrenes rædsler som en konsekvens af sine handlinger. Kontrafaktiske spørgsmål er vigtige, fordi vi ikke kan lave forsøg med historien, som man fx kan med dyr og finde ud af, hvad der sker med dem, hvis man ændrer deres vilkår. Vi må tænke os til det ved at stille kontrafaktiske spørgsmål. Det er vigtigt for vores demokrati, at dit barn vænnes til at stille spørgsmål, reflektere over forskellige muligheder og nå frem til svar på de stillede spørgsmål. 12 skole og Forældre

13 Hvorfor være kritisk overfor kilder? Uden for skolen bliver dit barn ofte præsenteret for, at der kan være mange forskellige meninger om, hvordan begivenheder og sammenhænge forklares og vurderes. Mange børn sluger det, de får at vide, råt og ukritisk. I historieundervisningen skal dit barn lære at spørge, om vi nu også kan stole på det, vi får at vide. Det, vi ved om fortiden, er vi kommet frem til ved at fortolke de kilder og de spor, vi har fra fortiden. Nogle gange stiller vi blot nye spørgsmål, og det medfører, at vi må omfortolke fortiden. Andre gange dukker nye spor og nye kilder frem, og det kan medføre, at fortolkningen af historien må ændres af den grund. Det er vigtigt, at dit barn lærer, at sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. Det er vigtigt for vores demokrati, at eleverne lærer at forholde sig til, at historie og historiske begivenheder kan forklares på forskellige måder. Se blot på de politiske partier i Danmark i dag. De har forskellige forklaringer på den økonomiske krise, og de har forskellige forslag til at løse krisen eller med andre ord: de forstår historien på forskellig måde, fordi de har forskellige opfattelser af samfundsmæssige sammenhænge og forskellige forventninger til, hvordan fremtiden skal være. Vi bliver hver eneste dag præsenteret for historie, når vi lukker op for TV. Hvorfor er der krig forskellige steder i verden? Svaret kræver hver gang en længere historisk forklaring. Også hver gang dit barn finder noget på nettet, er det vigtigt, at de spørger om følgende: hvad bliver der fortalt? hvilke værdier og holdninger kommer til udtryk? hvem kunne have interesse i at fremstille historien på en anden måde og hvorfor? hvem er forfatteren? er forfatteren pålidelig/troværdig? Der kan naturligvis stilles endnu flere spørgsmål, men at arbejde med disse spørgsmål er centralt i historieundervisning, fordi de er vigtige, når eleverne skal lære at blive aktive deltagere i det demokratiske samfund. skole og forældre 13

14 Hvordan undervises der i faget? I 3. og 4. klasse Mange forældre og bedsteforældre kommer på besøg i klassen, når historie er kommet på skemaet i 3. klasse. De kommer for at fortælle om deres egen barndom. De fortæller, hvordan de boede, hvad de fik at spise, hvordan deres hverdag forløb og naturligvis også om begivenheder, de især husker. Det kunne måske være energikrisen i 1973 med de bilfrie søndage. En bedstemor fortalte fx: Jeg boede en kort overgang hos min faster og onkel ude på landet, da jeg var på jeres alder. En dag, hvor jeg sad og lavede lektier, ringede telefonen. Min faster tog den, men lagde straks røret fra sig og skyndte sig ind i soveværelset. Da hun meget hur- fakta Trinmål: Se hvad eleverne skal kunne efter 4. klassetrin i historie på: Ved at gå ind på Fælles Mål 2009 på Undervisningsministeriets hjemmeside. Klik her tigt kom tilbage for at tage røret igen, havde hun skiftet sit gamle, lettere snavsede forklæde ud med et flot, nyt, hvidt og nystivet forklæde. Det havde hun gjort, fordi det var præsten, der ville snakke med hende. Denne lille historie gav anledning til en lang snak i klassen om dengang og nu. På spørgsmålet om, hvorfor hun skiftede forklæde, var de fleste klar over, at præsten efter fasterens opfattelse måtte være en betydningsfuld person. Telefonen var en rigtig gammeldags telefon med håndsving og det hele. Det var damen på telefoncentralen, der ringede op for at fortælle, at det var præsten, så derfor kunne fasteren nå at skifte forklæde, inden hun tog telefonen igen. Først nu blev præsten og fasteren forbundet. Men præsten kunne bare ikke se hendes fine, nyvaskede og nystivede forklæde. I dag kan vi se hinanden, når vi taler sammen på Skype, men nu kan vi ikke nå at tage rent tøj på, hvis vi ikke lige husker at slå kameraet fra. Netop en sådan historie kan være med til at tale om de forandringer, der er sket. Det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, at rigtig mange ting i hverdagen har forandret sig - også børns vilkår. Børn og familie Børn og familie bruges meget i undervisningen på skole og Forældre

15 Foto: Pia burmølle hansen Ide Det er en god ide at tage eleverne med på en tur ind til byen og se, hvad der er bevaret fra den tid, hvor mange af datidens fabrikker benyttede sig af billig børnearbejdskraft. Temaet kan måske afsluttes med, at eleverne ser på, hvordan børn har det i mange ulande i dag. klassetrin enten som et emne eller som et tema. Det er et emne hvis Børn og familie udelukkende handler om, hvordan det var på en bestemt tid, fx da deres bedsteforældre var børn. Tiden vil så ofte være 1950 erne. Det er et tema, hvis Børn og familie bliver behandlet i flere perioder. Det kunne være omkring år 1900, for derefter at springe op til 1950 erne og slutte med at behandle Børn og familie i dag. På den måde behandles Børn og familie i tre tidsperioder. Ole sad på en knold og sang I et tema om Børn og familie kan eleverne synge Ole sad på en knold og sang. Sangen kan bruges til at lukke op for en undren over børns vilkår på landet i slutningen af 1800-tallet. Børn er tilbøjelige til at tro, at børn i gamle dage stort set levede lige som de selv, at hyrdedrengen selv kunne bestemme, hvad han ville, bare han ser efter kreaturerne en gang imellem. De skal lære i historieundervisningen, at hyrdedrengen dengang havde brug for at drømme sig væk, og at husmandsfamilier dengang var nødt til at sende deres børn ud at tjene som 6-årige. I 5. og 6. klasse Undervisningen kan starte med, at eleverne spiller skak. Skak er et spil, der rækker langt bagud i historien. Det kan lukke op for et samfund, der var engang, og er tillige et spil, der stadig benyttes i vores computertid. fakta Trinmål: Se hvad eleverne skal kunne efter 6. klassetrin i historie på: Ved at gå ind på Fælles Mål 2009 på Undervisningsministeriets hjemmeside klik her skole og forældre 15

16 De enkelte brikker bliver introduceret: bønder, de to tårne, de to springere/riddere, de to løbere/bisper, dronningen og kongen. Skakspillets opbygning bruges i en gennemgang af samfundsopbygningen i middelalderen med kongen som den mægtigste og bønderne, der var undergivet kronens, kirkens og herremændenes magt. I den forbindelse kan klassen snakke om styrkeforholdet imellem de forskellige samfundsgrupper samt, hvad de forskellige samfundsgrupper baserer deres magt på. Med problemstillinger Det er herefter vigtigt, at eleverne laver problemstillinger som fx: Hvorfor er ridderen stærk? Hvorfor har en ridder et våbenskjold? Hvem kæmpede mod hinanden dengang, og hvorfor? De her skitserede problemstillinger kræver, at eleverne må i gang med et større researcharbejde. Og det er netop meningen, når eleverne arbejder i faget historie. I de emner og temaer, der arbejdes med, skal de finde frem til, hvilke spørgsmål de vil have undersøgt og blive klogere på under arbejdet. Nogle af svarene findes ved billedanalyser af riddere og deres udrustning herunder våbenskjoldet og de forskellige våben. Andre svar må søges ved at studere kort over korstogene for at finde ud af, hvor de gik hen for at finde frem til, hvem man kæmpede imod. Men da spørgsmålet også indeholdt et hvorfor, må der findes andre kilder til besvarelsen, for det kan ikke læses af billeder og kort, at magtkampen oftest drejede sig om jordejendom. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer og formulerer forskellige forklaringer på det historiske stof. I klasse Mange vil finde frem til, at i deres familie er de flyttet fra landet til byen eller fra en større provinsby til København. Eksempel: For Julie, der er født i 1996, ser vandringen bagud således ud, hvis hun følger sin fars linje: Julie er født på fakta Trinmål: Se hvad eleverne skal kunne efter 9. klassetrin i historie på: Ved at gå ind på Fælles Mål 2009 på Undervisningsministeriets hjemmeside klik her 16 skole og Forældre

17 Foto: Pia burmølle hansen Frederiksberg. Hendes far er født og opvokset i Aalborg, men flyttede til København, da han skulle have et arbejde. Farmor bor i Aalborg, og her har hun boet, siden hun fik et arbejde, men hun er født og opvokset i Varde. Oldemoren boede hele sit voksenliv i Varde, her flyttede hun til, da hun fik et arbejde og blev boende, da hun blev gift. Hun blev født og voksede op på et lille husmandssted uden for landsbyen Aulum lidt nord for Herning. Julies farfar er født i Nykøbing Sjælland. Han har som dreng boet i Holbæk, Randers og Aalborg. Når de flyttede, var det på grund af oldefarens arbejde. Denne lille historie vil mange elever kunne fortælle med andre navne og lokaliteter. Andre har måske beskrivelser af, at i deres familie har de i flere generationer boet i det samme område. Atter andre har beskrivelser, hvor de er flyttet fra land til land, men det vil i de fleste klasser være de færreste. Snakken om, hvordan elevernes nærmeste familier er flyttet, kan give læreren mulighed for at udlede nogle generelle faktorer fra 1800-tallets Danmark og få eleverne til at overveje, hvad det betyder for et menneske at flytte fra land til by, fra egn til egn eller fra udlandet til Danmark. Ide Eleverne kan arbejde ud fra følgende problemstillinger: Hvorfor flyttede så mange til byerne i slutningen af 1800-tallet? Hvordan var arbejdsforholdene og levevilkårene for de mennesker, der flyttede ind til byerne? skole og forældre 17

18 De politiske bevægelser Det er klart, at eleverne på 8. eller 9. klassetrin arbejder med de politiske bevægelser, der er en vigtig del af vort demokrati, selvom de ikke er nævnt i grundloven. Eksempel: Et arbejde kunne starte med at se på, hvordan man stemte i slutningen af 1800-tallet. Skulle man virkelig komme hen på torvet og fortælle i fuld offentlighed, hvem man stemte på? Lige præcis det forhold kan man få bekræftet fra historiske kilder. Det kan i den grad skabe elevernes interesse, fordi de umiddelbart ikke tror, det kunne have været sådan. Og man læste så et uddrag Ide Eleverne kan arbejde ud fra følgende problemstillinger: Hvordan blev vælgere påvirket, når de skulle stemme? Hvilke interesser ligger fx bag? For herefter at sammenligne med i dag. fra en erindring, hvori det blev fortalt, hvordan godsejeren sikrede, at småfolk stemte på hans kandidat ved at stille køretøj til rådighed for dem og endda servere steg med alt muligt tilbehør for dem. Så glemte eleverne helt, at det faktisk var lang tid siden, og nogle kom til at tænke på valg i andre dele af verden i dag. Amerikaniseringen er en del af vores hverdag Det har den i stigende grad været siden afslutningen af anden verdenskrig, hvor USA fik sin magtposition som supermagt konsolideret. Det vil derfor være helt naturligt at arbejde med USAs historie. Længe inden USA s nuværende magtpostition havde den amerikanske masseindustri stor betydning for industriudviklingen i Danmark og det øvrige Europa. Den første Fordbil rullede af samlebåndet i 1914, og herefter gik det for alvor stærkt. Mange unge fra Danmark tog til USA for at lære om alt det nye og vendte hjem for at afprøve det de havde lært. Befolkningseksplosionen i 1800-tallet og dampmaskinen ændrede produktionsvilkårene i Danmark, så mange søgte til Amerika for at starte en ny og bedre tilværelse i det forjættede land, som USA blev kaldt. Mange danskere har derfor familie i USA. 18 skole og Forældre

19 Foto: Pia burmølle hansen I 1600-tallet anlagde englænderne kolonier på Nordamerikas østkyst. De tretten første engelske kolonier voksede stærkt i løbet af 1700-tallet. Konflikten med moderlandet førte til vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen den 4. juli Danmarks grundlov er bl.a. inspireret af frihedsidéerne herfra. Det vil derfor være let at inddrage kanonpunktet: Grundloven 1849 her. Et kanonpunkt er bl.a. et væsentligt brud i historien, der skal integreres i undervisningen, hvor det er meningsfuldt. Ide Eleverne kan arbejde ud fra følgende problemstillinger: Hvilke påvirkninger har vi fået fra USA, og hvordan udmønter det sig? Hvorfor er USA blevet et symbol for frihed? I hvor høj grad stemmer det med den amerikanske virkelighed? skole og forældre 19

20 Hvorfor inddrage kanonpunkter i undervisningen? Eleverne skal have arbejdet med 29 forskellige kanonpunkter, fordi regeringen ønsker at styrke elevernes identitet. Det betyder ikke, at de især skal undervises i Danmarkshistorie. Et af kanonpunkterne er Grundloven af 1849 som nævnt ovenfor i temaet om USAs historie. Et kanonpunkt er en markør af et væsentligt brud eller forandring. Alle elever skal derfor have arbejdet med disse kanonpunkter, men kanonpunkterne bør højst udgøre en fjerdedel af den samlede undervisning. Mange kanonpunkter vil helt naturligt blive inddraget i de emner og temaer, klassen elles arbejder med. De 29 kanonpunkter er ikke tænkt som emner eller temaer i sig selv. De er og bliver begivenheder, personer og genstande, der skal integreres i undervisningen, hvor det er meningsfyldt. Solvognen Et af punkterne i kanonen er Solvognen. Solvognen er et af symbolerne på Danmarks forhistorie. Den er ligeledes et symbol på forhistorisk religion - ikke kun i dansk bronzealder, men også for europæisk bronzealder samt for troen i Det gamle Egypten. Men dit barn skal ikke kun beskæftige sig med Solvognen som genstand. Solvognen skal perspektiveres og sættes ind i bronzealderens soldyrkelse. Solen var centrum for de religiøse forestillinger i bronzealderen. Det var den, fordi det var den, der skabte markens afgrøder. Det gentog sig år ud og år ind efter en cirkulær tidsopfattelse. Hver dag bevægede solen sig på en rejse gennem dag og gennem nat. Døgn efter døgn. År efter år. Solens rejse blev opfattet som et symbol på den cirkulære rejse gennem døgnet. Døgnet blev opdelt i fire. Fra solopgang til middag, fra middag til solnedgang, fra solnedgang til midnat og fra midnat til solopgang. Mange fund fra bronzealderen har afbildninger af hjulkors. Hesten blev opfattet som solens vigtigste hjælper på solens cirkulære rejse gennem døgnet. Derfor bliver Solvognen trukket af en hest. Kvinders valgret Kvinders valgret er kommet med i kanon for historie, fordi det er vigtigt for demokratiet, at halvdelen af den voksne befolkning ikke udelukkes på grund af deres køn. Det er også et vigtigt brud i udviklingen, at de stemmeberettigedes antal blev fordoblet fra den ene dag til den anden. Når kvinder har de samme rettigheder som mænd, er der formelt set ligestilling mellem kønnene. Og stemmeretten var et vigtigt skridt på vejen til ligestilling. Mange kvinder mener stadig, at der ikke er reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Det begrunder de ofte 20 skole og Forældre

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Årsplaner i historie i 5. klasse

Årsplaner i historie i 5. klasse Årsplaner i historie i 5. klasse Årsplan for historie i 5. klasse 2014/2015 Formål Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen

Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen Forløbsplan Hold: Emne: 1. eller 2. g klasse Forløbet er et overbliksforløb - industrialisering fra slutningen af 1700 tallet til i dag Forløbet tager udgangspunkt i elevernes samtid Eleverne skal interviewe

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere