skal mit barn lære Historie?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skal mit barn lære Historie?"

Transkript

1 Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Hvorfor skal mit barn lære Historie? Tekst af Birgit Knudsen aktive forældre hjemmearbejde Dansk Matematik Engelsk Naturfag Praktisk-musiske fag Kristendomskundskab historie

2 Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Hvorfor skal mit barn lære historie? Forfatter: Birgit Knudsen, fagbogsforfatter, lærer og pædagogisk konsulent Hæfterne: Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Redaktør: Helge Christiansen, konsulent, cand. pæd. Grafisk tilrettelæggelse: Lizzi Ege Johansen, Skole og Forældre Skole og Forældre 2010 Skole og Forældre Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Landsorganisation for forældre i folkeskolen Hæftet har modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet ISBN: Forsidefotos: Malene Thyssen og Pia Burmølle Hansen Bagsidefotos: Pia Burmølle Hansen, Claus Engelund og Søren Hartvig Layout: Jørn Thomsen/Elbo A/S Hæftet Hvorfor skal mit barn lære historie? samt de andre hæfter i serien Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? kan dels frit downloades fra og dels kan hæfterne 1-8 købes hos Skole og Forældre. aktive forældre hjemmearbejde Dansk Matematik Engelsk Naturfag Praktisk-musiske fag Kristendomskundskab historie

3 Hvorfor skal mit barn lære historie? Tekst af Birgit Knudsen Indhold Forældresamarbejde giver succes i skolen Hvorfor skal mit barn lære historie? Hvad kan forældrene gøre? Hvad skal eleverne lære i historie? Hvorfor er kronologi vigtig? Hvordan adskiller historiske fortællinger sig fra andre? Hvorfor være kritisk overfor kilder? Hvordan undervises der i faget? Hvorfor inddrage kanonpunkter i undervisningen? Hvordan kan undervisningen evalueres? Materiale- og litteraturliste skole og forældre 3

4 Forældresamarbejde giver succes i skolen Hvis du er interesseret i, hvordan skolen både kan være et godt lære- og værested for dit barn, er der information og inspiration at hente i dette og otte andre hæfter i samme serie. Et samarbejde mellem forældre og skole bliver stadig mere nødvendigt. Mange forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men de kan være i tvivl om, hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i et samarbejde. Det viser den daglige erfaring fra skolerne, men det er også dokumenteret med videnskabelige undersøgelser, både her i Danmark og i en række andre lande. Samarbejdet bygger på en frugtbar dialog mellem skole og forældre, således at begge parter lytter til og respekterer hinandens meninger. I en serie, der består af ni hæfter, fortæller forskellige forfattere om forældresamarbejde og om skolens fag i dag. Hæfterne kan læses og diskuteres hjemme, til forældremøder, til forældresamtaler, til kontaktforældremøder og inspirere til diskussioner i skolebestyrelserne. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Det er den fælles overskrift for alle hæfterne. Samarbejde mellem skole og hjem betyder, at børnene lærer mere, og det kan skabe et trygt miljø og gode, fælles oplevelser for lærere, elever og forældre. Den eneste rigtige metode findes ikke Og endelig vil vi gerne slå fast en gang for alle: Der findes ikke én bestemt, rigtig måde at undervise på. Eksemplerne på undervisningsforløb i disse hæfter kan bruges som inspiration, og de konkretiserer, hvordan målene for undervisningen kan realiseres. Men det betyder ikke, at vi i disse hæfter har vist den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Der findes mange løsninger på, hvordan Fælles Mål kan nås, så andre måder og forslag, som lærere og forældre lokalt har udarbejdet, kan være lige så gode som forslagene i disse hæfter. Oversigt over hæfterne: Nr. 1: Forældre som aktive medspillere i skolen Nr. 2: hvad skal børnene lære - i skolen og som hjemmearbejde? Nr. 3: Det skal dit barn lære i dansk Nr. 4: Derfor har vi matematik i skolen Nr. 5: Hvorfor skal mit barn lære engelsk? Nr. 6: Naturfag i skolen Nr. 7: glæden ved at skabe og forme - om de praktisk-musiske fag i skolen Nr. 8: hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? Nr. 9: Hvorfor skal mit barn lære historie? Syv af de ni hæfter er udgivet i samarbejde mellem Skole og Forældre, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. Det viser noget om emnets vigtighed, at disse fire parter er fælles om et projekt om forældresamarbejde. Hæfte nr. 8 og 9 er udgivet af Skole og Forældre og støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. 4 skole og Forældre

5 Hvorfor skal mit barn lære historie? Foto: Søren Hartvig Ved nærmere eftertanke kan langt de fleste godt se, at historie er en vigtig del af hverdagen. Det kan de, når man stiller spørgsmål som: Hvor er du født? Hvor er du vokset op? Hvorfor bor jeg her? Hvem er din familie? Svarene får straks alle til at tænke tilbage på deres egen historie og fortælle om deres egen familie. Langt de fleste har rigtig meget at fortælle og beretter glad og gerne om hændelser og begivenheder, der har haft betydning for dem. Vi har alle en interessant historie. Nogle af os er gode til at fortælle om den. Endda rigtig gode. Alle kan en historie om dengang, vi selv var børn og gik i skole, fik en uddannelse, fik et arbejde, blev gift og fik børn. Til alle disse begivenheder hører der en historie. Vores historier ligner somme tider hinanden, til andre tider er de forskellige. Det afhænger ofte af det sted, vi er født, og den familie, vi er vokset op i. Børn og unge har til alle tider fået fortalt historier om deres fortid. Og disse historier har været forskellige til forskellige tider. Dit barn eller dine børn har sikkert ofte sagt: Fortæl, hvordan det var, da jeg var lille. De fleste børn elsker at høre historier om dem selv som små. De historier vil de gerne have fortalt igen og igen. Det samme gør sig ofte gældende med de historier, du selv kan, om dengang du var barn. Når vi fortæller historier for hinanden om vores egen opvækst, understreger det, at vi hører til i en familie, og at vi i familien har et fællesskab. Et fællesskab, der har betydning, og som vi kan forstå verden ud fra. Det er vigtigt for alle børn at vide, hvor de hører til og især, at de hører til og har et ståsted. Derfor er barnets egen historie en vigtig ballast. skole og forældre 5

6 Hvad kan forældrene gøre? Inde i byen er det altid en god ide lige at kigge op. Husene eller etageejendommene tager sig ofte ret forskelligt ud, når man lige løfter blikket væk fra de mange butiksvinduer. Måske har hjørneejendommen en fin karnap, der kan give anledning til en snak om arkitektur og tidstypiske byggemåder. Mange gadenavne går igen fra by til by som fx Torvegade og Stationsvej. Disse navne henviser til typiske bymiljøer i forskellige tidsaldre. Her middelalder og industrialisering. Gader bliver ofte opkaldt efter berømte steder og berømte personer. Mange pladser eller boulevarder i større byer er opkaldt efter personer, der startede store industrivirksomheder i byen eller som generelt havde betydning for industrisamfundets start, fx Tietgens Plads i Aarhus. Ide Det er naturligvis oplagt at tage på tur til det nærmeste museum, hvor der som regel er udstillet dragter og smykker. Det er sikkert sagen for pigerne, mens drengene nok er mere interesseret i de steder, hvor der findes skeletter af vore forfædre. Lige præcis et skelet kan sætte fantasien i sving. Hvordan, hvornår og under hvilke omstændigheder døde han eller hun? Og hvordan kan den afdøde være blevet bevaret gennem så lang tid? Bare nogle af de spørgsmål, de fleste børn gerne vil have svar på. Ide Børn elsker at gå på opdagelse. Det vil derfor være en god ide at gå på opdagelse i historien. I kan starte i de nære omgivelser. Her er der uanset, hvor man bor, mange muligheder. De berømte personer behøver ikke at være kendte uden for den by, hvor gaden ligger, fx Johnny Madsens Vej i Thyborøn, men nogle gange kan der også være tale om en person, der er kendt fra det politiske eller det kulturelle liv, fx H.C. Andersens Boulevard i København. Ude på landet er de mange gravhøje vidnesbyrd om, at der længe før os har levet mennesker her i Danmark. I mange landsbyer ligger kirken fra middelalderen der sta- 6 skole og Forældre

7 Foto: Malene Thyssen Foto: Malene Thyssen dig, og I kan finde ud af, hvor kroen, forsamlingshuset og skolen lå. I stationsbyen kan I finde ud af, hvor det gamle mejeri eller missionshuset lå. Langs hele den jyske vestkyst ligger mange bunkers. En oplagt mulighed for at forestille sig, hvordan og hvorfor de blev bygget under anden verdenskrig. I mange hjem findes genstande, der med lethed kan føre til en længere snak. Hos os har vi fx en fin spytbakke i kobber. De fleste børn aner intet om spytbakkens historie, inden de voksne har fortalt om dens oprindelige anvendelse, og hvorfor mange hjem omkring år 1900 havde en sådan i deres hjem. skole og forældre 7

8 Hvad skal eleverne lære i historie? fakta Sådan lyder formålet for faget: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. Folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. I historie skal dit barn lære at forstå fortidens og dermed også nutidens mennesker. Det betyder, at det skal kunne sætte sig ind i og til stadighed udbygge sin indsigt i, hvilke handlemuligheder mennesker har. Det skal det gøre på grundlag af viden, der bygger på kilder og fornuftige teorier om samfundssammenhænge og menneskers psykologi. Når eleverne arbejder med historie er det vigtigt, at de hele tiden forholder sig til hvilke kilder, der bliver anvendt i de fremstillinger, de bliver præsenteret for. Det interessante ved kilder er ikke kun, om de giver den rigtige viden, men hvorfor de er blevet udvalgt. Det skal dit barn lære at forstå. Ved at arbejde på denne måde, bliver det synligt for eleverne, hvordan historie bliver brugt, og at de får en forståelse af historiske sammenhænge. 8 skole og Forældre

9 Foto: Quistnix Foto: Christian IV (efter maleri af Pieter Isaacsz) Når vi skal forstå noget, sammenligner vi med det, vi kender, dvs. vi sammenligner med den måde, mennesker i dag tænker på og de vilkår, vi har i samfundet. Ved sådan en sammenligning får vi indsigt i kontinuitet i historien. Men mennesker i fortiden tænkte anderledes og havde andre muligheder på forskellige områder. Det skal dit barn lære at kunne sætte sig ind i. Når dit barn fx arbejder med Christian 4., skal det udover at få en viden om kongens mange krige også kunne sætte sig ind i de valgmuligheder, kongen havde, da han tog beslutningen om at gå i krig. Det er vigtigt, at det kan gøre det så kvalificeret som muligt. På den baggrund lærer barnet at sætte sig ind i valgsituationer. Det giver mulighed for at kunne handle rationelt i et demokratisk samfund. I tilgift får barnet udvidet sin horisont, styrket sin historiske bevidsthed og identitet, og det opnår en forståelse af, at mennesker er forskellige og har forskellige handlemuligheder. Det er vigtigt i et demokratisk samfund at vide det og at kunne respektere andres synspunkter, selv om man er uenig. fakta I historie er der angivet slutmål og nogle trinmål. Trinmålene er, som navnet siger, trin på vejen frem mod slutmålet. Det betyder, at eleverne gradvist tilegner sig mere og mere viden og flere og flere færdigheder i faget. Disse mål er ens for alle eleverne uanset, hvor eleverne bor. Læseplanen og vejledningen er derimod vejledende og kan ændres af de enkelte skolevæsener rundt omkring i landet. Men ændringerne må ikke forhindre, at fagets formål, trinmålene og slutmålet kan opfyldes. skole og forældre 9

10 Hvorfor er kronologi vigtig? Ide De medbragte genstande skal bruges til at etablere klassens eget museum. I udstillingen vil der måske være en Madam Blå, en stenalderøkse, et vaskebræt, en gammel mønt, et Richsalbum, en poesibog osv. Eleverne kan lave et skilt til hver genstand. På skiltet kan de skrive navnet på genstanden og årstallet for, hvornår genstanden i særlig grad er blevet brugt, og hvornår genstanden er lavet. Det kan selvfølgelig ikke blive de absolutte tal, men cirkatal. Herefter kan genstandene ordnes kronologisk og på den måde fungere som en tidsfrise. Foto: Når det drejer sig om at forstå og forklare historie, er kronologi vigtig. Men det er først omkring 11 års alderen, at dit barn med en vis sikkerhed kan ordne historisk stof i kronologisk rækkefølge. Det betyder, at børn først på 5. klassetrin begynder at skabe sig et kronologisk overblik. Det kan fx gøres ved, at klassen etablerer tidsfriser eller et mindre museum. Eleverne kan tage nogle gamle ting med hjemmefra. Det skal helst være nogle helt almindelige ting og bestemt ikke familiens klenodier. fakta Foto: Claus Engelund Slutmål for Kronologisk overblik: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. 10 skole og Forældre

11 Hvordan adskiller historiske fortællinger sig fra andre? Alle kan lide at høre gode fortællinger, og både i de små og i de store klasser skal de bruges i undervisningen. Historiske fortællinger er skrevet eller fortalt på baggrund af indsigt og indlevelse i den fortid, de handler om. De har en begyndelse, et forløb over tid og en afslutning. De enkelte episoder i de gode historiske fortællingers forløb bygger som regel både på fornuft og følelser. Hver gang, vi fortæller en historie, tolker og forklarer vi fortiden. I et emne om Hitlers vej til magten kunne en historisk fortælling, der er udarbejdet ud fra det, vi ved om Hitler og Tyskland i 1936, lyde sådan: I 1936 var Herr og Frau Putz på vej hen for at høre en af Hitlers taler. De var to ganske almindelige mennesker i Tyskland og havde egentlig aldrig brudt sig om Hitler. Men for et par måneder siden var Herr Putz blevet arbejdsløs. Nu havde han god tid, selvom alting var blevet svært. Nu ville han gerne høre en af Hitlers taler. Det var jo ganske fantastisk, hvad denne mand havde gjort for at skaffe folk i arbejde. Der var utrolig mange mennesker til stede på den store plads foran rådhuset, og overalt hang der bannere og store plakater af Hitler. Stemningen var høj, og alle lod sig rive med af talen. Herr og Frau Putz forstod ikke alt, hvad han sagde, og syntes, det var lidt mærkeligt, at jøderne fik skylden for så mange ulykker. Men talen var god og snart stod de sammen med alle de andre og råbte: Heil Hitler. De følte, at hvis nogen kunne bringe Tyskland fremad og skaffe arbejde til alle, måtte det være Hitler. Næste dag meldte Herr og Frau Putz sig ind i partiet... En særlig form for fortællinger er de kontrafaktiske eller populært sagt Hvad nu, hvis? fortællinger. Disse fortællinger kan vise, at historien kunne have udviklet sig anderledes hvis osv.. De kan på den måde lægge op til en snak om vores måde at fortolke historien på. Vi fortolker og forklarer hele tiden historien, og kronologien alene kan ikke forklare historiske sammenhænge. Den kontrafaktiske fortælling kan fungere som øjenåbner for at vise, at det kunne være gået anderledes. I forlængelse af et arbejde med Hitlers vej til magten kan episoder og begivenheder fra krigen både i Tyskland og herhjemme analyseres og diskuteres. For eksempel: En dag fik eleverne udleveret en fiktiv overskrift til en avisartikel. Den lød: Føreren er død: det succesfulde attentat mod Adolf Hitler. De skulle nu redegøre for, hvorfor nogle ville af med Hitler, hvilke forberedelser attentatgruppen havde gjort, hvordan attentatet kunne lade sig gøre, og ikke mindst skulle de ud fra den viden, de allerede havde om begivenhederne, gøre rede for, hvilke konsekvenser atten- skole og forældre 11

12 Foto: Søren Hartvig tatmændene forestillede sig, da de besluttede at handle, og de skal gøre rede for, om disse forestillinger var sandsynlige. Eleverne kan opleve, at historien ikke er forudsigelig, og at det enkelte menneske og grupper af mennesker har handlemuligheder: De kan være med til at ændre historiens udvikling. Mennesker kan handle rationelt og irrationelt, og menneskers handlinger kan have utilsigtede konsekvenser. Fx havde hr. Putz næppe forestillet sig koncentrationslejrenes rædsler som en konsekvens af sine handlinger. Kontrafaktiske spørgsmål er vigtige, fordi vi ikke kan lave forsøg med historien, som man fx kan med dyr og finde ud af, hvad der sker med dem, hvis man ændrer deres vilkår. Vi må tænke os til det ved at stille kontrafaktiske spørgsmål. Det er vigtigt for vores demokrati, at dit barn vænnes til at stille spørgsmål, reflektere over forskellige muligheder og nå frem til svar på de stillede spørgsmål. 12 skole og Forældre

13 Hvorfor være kritisk overfor kilder? Uden for skolen bliver dit barn ofte præsenteret for, at der kan være mange forskellige meninger om, hvordan begivenheder og sammenhænge forklares og vurderes. Mange børn sluger det, de får at vide, råt og ukritisk. I historieundervisningen skal dit barn lære at spørge, om vi nu også kan stole på det, vi får at vide. Det, vi ved om fortiden, er vi kommet frem til ved at fortolke de kilder og de spor, vi har fra fortiden. Nogle gange stiller vi blot nye spørgsmål, og det medfører, at vi må omfortolke fortiden. Andre gange dukker nye spor og nye kilder frem, og det kan medføre, at fortolkningen af historien må ændres af den grund. Det er vigtigt, at dit barn lærer, at sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. Det er vigtigt for vores demokrati, at eleverne lærer at forholde sig til, at historie og historiske begivenheder kan forklares på forskellige måder. Se blot på de politiske partier i Danmark i dag. De har forskellige forklaringer på den økonomiske krise, og de har forskellige forslag til at løse krisen eller med andre ord: de forstår historien på forskellig måde, fordi de har forskellige opfattelser af samfundsmæssige sammenhænge og forskellige forventninger til, hvordan fremtiden skal være. Vi bliver hver eneste dag præsenteret for historie, når vi lukker op for TV. Hvorfor er der krig forskellige steder i verden? Svaret kræver hver gang en længere historisk forklaring. Også hver gang dit barn finder noget på nettet, er det vigtigt, at de spørger om følgende: hvad bliver der fortalt? hvilke værdier og holdninger kommer til udtryk? hvem kunne have interesse i at fremstille historien på en anden måde og hvorfor? hvem er forfatteren? er forfatteren pålidelig/troværdig? Der kan naturligvis stilles endnu flere spørgsmål, men at arbejde med disse spørgsmål er centralt i historieundervisning, fordi de er vigtige, når eleverne skal lære at blive aktive deltagere i det demokratiske samfund. skole og forældre 13

14 Hvordan undervises der i faget? I 3. og 4. klasse Mange forældre og bedsteforældre kommer på besøg i klassen, når historie er kommet på skemaet i 3. klasse. De kommer for at fortælle om deres egen barndom. De fortæller, hvordan de boede, hvad de fik at spise, hvordan deres hverdag forløb og naturligvis også om begivenheder, de især husker. Det kunne måske være energikrisen i 1973 med de bilfrie søndage. En bedstemor fortalte fx: Jeg boede en kort overgang hos min faster og onkel ude på landet, da jeg var på jeres alder. En dag, hvor jeg sad og lavede lektier, ringede telefonen. Min faster tog den, men lagde straks røret fra sig og skyndte sig ind i soveværelset. Da hun meget hur- fakta Trinmål: Se hvad eleverne skal kunne efter 4. klassetrin i historie på: Ved at gå ind på Fælles Mål 2009 på Undervisningsministeriets hjemmeside. Klik her tigt kom tilbage for at tage røret igen, havde hun skiftet sit gamle, lettere snavsede forklæde ud med et flot, nyt, hvidt og nystivet forklæde. Det havde hun gjort, fordi det var præsten, der ville snakke med hende. Denne lille historie gav anledning til en lang snak i klassen om dengang og nu. På spørgsmålet om, hvorfor hun skiftede forklæde, var de fleste klar over, at præsten efter fasterens opfattelse måtte være en betydningsfuld person. Telefonen var en rigtig gammeldags telefon med håndsving og det hele. Det var damen på telefoncentralen, der ringede op for at fortælle, at det var præsten, så derfor kunne fasteren nå at skifte forklæde, inden hun tog telefonen igen. Først nu blev præsten og fasteren forbundet. Men præsten kunne bare ikke se hendes fine, nyvaskede og nystivede forklæde. I dag kan vi se hinanden, når vi taler sammen på Skype, men nu kan vi ikke nå at tage rent tøj på, hvis vi ikke lige husker at slå kameraet fra. Netop en sådan historie kan være med til at tale om de forandringer, der er sket. Det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, at rigtig mange ting i hverdagen har forandret sig - også børns vilkår. Børn og familie Børn og familie bruges meget i undervisningen på skole og Forældre

15 Foto: Pia burmølle hansen Ide Det er en god ide at tage eleverne med på en tur ind til byen og se, hvad der er bevaret fra den tid, hvor mange af datidens fabrikker benyttede sig af billig børnearbejdskraft. Temaet kan måske afsluttes med, at eleverne ser på, hvordan børn har det i mange ulande i dag. klassetrin enten som et emne eller som et tema. Det er et emne hvis Børn og familie udelukkende handler om, hvordan det var på en bestemt tid, fx da deres bedsteforældre var børn. Tiden vil så ofte være 1950 erne. Det er et tema, hvis Børn og familie bliver behandlet i flere perioder. Det kunne være omkring år 1900, for derefter at springe op til 1950 erne og slutte med at behandle Børn og familie i dag. På den måde behandles Børn og familie i tre tidsperioder. Ole sad på en knold og sang I et tema om Børn og familie kan eleverne synge Ole sad på en knold og sang. Sangen kan bruges til at lukke op for en undren over børns vilkår på landet i slutningen af 1800-tallet. Børn er tilbøjelige til at tro, at børn i gamle dage stort set levede lige som de selv, at hyrdedrengen selv kunne bestemme, hvad han ville, bare han ser efter kreaturerne en gang imellem. De skal lære i historieundervisningen, at hyrdedrengen dengang havde brug for at drømme sig væk, og at husmandsfamilier dengang var nødt til at sende deres børn ud at tjene som 6-årige. I 5. og 6. klasse Undervisningen kan starte med, at eleverne spiller skak. Skak er et spil, der rækker langt bagud i historien. Det kan lukke op for et samfund, der var engang, og er tillige et spil, der stadig benyttes i vores computertid. fakta Trinmål: Se hvad eleverne skal kunne efter 6. klassetrin i historie på: Ved at gå ind på Fælles Mål 2009 på Undervisningsministeriets hjemmeside klik her skole og forældre 15

16 De enkelte brikker bliver introduceret: bønder, de to tårne, de to springere/riddere, de to løbere/bisper, dronningen og kongen. Skakspillets opbygning bruges i en gennemgang af samfundsopbygningen i middelalderen med kongen som den mægtigste og bønderne, der var undergivet kronens, kirkens og herremændenes magt. I den forbindelse kan klassen snakke om styrkeforholdet imellem de forskellige samfundsgrupper samt, hvad de forskellige samfundsgrupper baserer deres magt på. Med problemstillinger Det er herefter vigtigt, at eleverne laver problemstillinger som fx: Hvorfor er ridderen stærk? Hvorfor har en ridder et våbenskjold? Hvem kæmpede mod hinanden dengang, og hvorfor? De her skitserede problemstillinger kræver, at eleverne må i gang med et større researcharbejde. Og det er netop meningen, når eleverne arbejder i faget historie. I de emner og temaer, der arbejdes med, skal de finde frem til, hvilke spørgsmål de vil have undersøgt og blive klogere på under arbejdet. Nogle af svarene findes ved billedanalyser af riddere og deres udrustning herunder våbenskjoldet og de forskellige våben. Andre svar må søges ved at studere kort over korstogene for at finde ud af, hvor de gik hen for at finde frem til, hvem man kæmpede imod. Men da spørgsmålet også indeholdt et hvorfor, må der findes andre kilder til besvarelsen, for det kan ikke læses af billeder og kort, at magtkampen oftest drejede sig om jordejendom. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer og formulerer forskellige forklaringer på det historiske stof. I klasse Mange vil finde frem til, at i deres familie er de flyttet fra landet til byen eller fra en større provinsby til København. Eksempel: For Julie, der er født i 1996, ser vandringen bagud således ud, hvis hun følger sin fars linje: Julie er født på fakta Trinmål: Se hvad eleverne skal kunne efter 9. klassetrin i historie på: Ved at gå ind på Fælles Mål 2009 på Undervisningsministeriets hjemmeside klik her 16 skole og Forældre

17 Foto: Pia burmølle hansen Frederiksberg. Hendes far er født og opvokset i Aalborg, men flyttede til København, da han skulle have et arbejde. Farmor bor i Aalborg, og her har hun boet, siden hun fik et arbejde, men hun er født og opvokset i Varde. Oldemoren boede hele sit voksenliv i Varde, her flyttede hun til, da hun fik et arbejde og blev boende, da hun blev gift. Hun blev født og voksede op på et lille husmandssted uden for landsbyen Aulum lidt nord for Herning. Julies farfar er født i Nykøbing Sjælland. Han har som dreng boet i Holbæk, Randers og Aalborg. Når de flyttede, var det på grund af oldefarens arbejde. Denne lille historie vil mange elever kunne fortælle med andre navne og lokaliteter. Andre har måske beskrivelser af, at i deres familie har de i flere generationer boet i det samme område. Atter andre har beskrivelser, hvor de er flyttet fra land til land, men det vil i de fleste klasser være de færreste. Snakken om, hvordan elevernes nærmeste familier er flyttet, kan give læreren mulighed for at udlede nogle generelle faktorer fra 1800-tallets Danmark og få eleverne til at overveje, hvad det betyder for et menneske at flytte fra land til by, fra egn til egn eller fra udlandet til Danmark. Ide Eleverne kan arbejde ud fra følgende problemstillinger: Hvorfor flyttede så mange til byerne i slutningen af 1800-tallet? Hvordan var arbejdsforholdene og levevilkårene for de mennesker, der flyttede ind til byerne? skole og forældre 17

18 De politiske bevægelser Det er klart, at eleverne på 8. eller 9. klassetrin arbejder med de politiske bevægelser, der er en vigtig del af vort demokrati, selvom de ikke er nævnt i grundloven. Eksempel: Et arbejde kunne starte med at se på, hvordan man stemte i slutningen af 1800-tallet. Skulle man virkelig komme hen på torvet og fortælle i fuld offentlighed, hvem man stemte på? Lige præcis det forhold kan man få bekræftet fra historiske kilder. Det kan i den grad skabe elevernes interesse, fordi de umiddelbart ikke tror, det kunne have været sådan. Og man læste så et uddrag Ide Eleverne kan arbejde ud fra følgende problemstillinger: Hvordan blev vælgere påvirket, når de skulle stemme? Hvilke interesser ligger fx bag? For herefter at sammenligne med i dag. fra en erindring, hvori det blev fortalt, hvordan godsejeren sikrede, at småfolk stemte på hans kandidat ved at stille køretøj til rådighed for dem og endda servere steg med alt muligt tilbehør for dem. Så glemte eleverne helt, at det faktisk var lang tid siden, og nogle kom til at tænke på valg i andre dele af verden i dag. Amerikaniseringen er en del af vores hverdag Det har den i stigende grad været siden afslutningen af anden verdenskrig, hvor USA fik sin magtposition som supermagt konsolideret. Det vil derfor være helt naturligt at arbejde med USAs historie. Længe inden USA s nuværende magtpostition havde den amerikanske masseindustri stor betydning for industriudviklingen i Danmark og det øvrige Europa. Den første Fordbil rullede af samlebåndet i 1914, og herefter gik det for alvor stærkt. Mange unge fra Danmark tog til USA for at lære om alt det nye og vendte hjem for at afprøve det de havde lært. Befolkningseksplosionen i 1800-tallet og dampmaskinen ændrede produktionsvilkårene i Danmark, så mange søgte til Amerika for at starte en ny og bedre tilværelse i det forjættede land, som USA blev kaldt. Mange danskere har derfor familie i USA. 18 skole og Forældre

19 Foto: Pia burmølle hansen I 1600-tallet anlagde englænderne kolonier på Nordamerikas østkyst. De tretten første engelske kolonier voksede stærkt i løbet af 1700-tallet. Konflikten med moderlandet førte til vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen den 4. juli Danmarks grundlov er bl.a. inspireret af frihedsidéerne herfra. Det vil derfor være let at inddrage kanonpunktet: Grundloven 1849 her. Et kanonpunkt er bl.a. et væsentligt brud i historien, der skal integreres i undervisningen, hvor det er meningsfuldt. Ide Eleverne kan arbejde ud fra følgende problemstillinger: Hvilke påvirkninger har vi fået fra USA, og hvordan udmønter det sig? Hvorfor er USA blevet et symbol for frihed? I hvor høj grad stemmer det med den amerikanske virkelighed? skole og forældre 19

20 Hvorfor inddrage kanonpunkter i undervisningen? Eleverne skal have arbejdet med 29 forskellige kanonpunkter, fordi regeringen ønsker at styrke elevernes identitet. Det betyder ikke, at de især skal undervises i Danmarkshistorie. Et af kanonpunkterne er Grundloven af 1849 som nævnt ovenfor i temaet om USAs historie. Et kanonpunkt er en markør af et væsentligt brud eller forandring. Alle elever skal derfor have arbejdet med disse kanonpunkter, men kanonpunkterne bør højst udgøre en fjerdedel af den samlede undervisning. Mange kanonpunkter vil helt naturligt blive inddraget i de emner og temaer, klassen elles arbejder med. De 29 kanonpunkter er ikke tænkt som emner eller temaer i sig selv. De er og bliver begivenheder, personer og genstande, der skal integreres i undervisningen, hvor det er meningsfyldt. Solvognen Et af punkterne i kanonen er Solvognen. Solvognen er et af symbolerne på Danmarks forhistorie. Den er ligeledes et symbol på forhistorisk religion - ikke kun i dansk bronzealder, men også for europæisk bronzealder samt for troen i Det gamle Egypten. Men dit barn skal ikke kun beskæftige sig med Solvognen som genstand. Solvognen skal perspektiveres og sættes ind i bronzealderens soldyrkelse. Solen var centrum for de religiøse forestillinger i bronzealderen. Det var den, fordi det var den, der skabte markens afgrøder. Det gentog sig år ud og år ind efter en cirkulær tidsopfattelse. Hver dag bevægede solen sig på en rejse gennem dag og gennem nat. Døgn efter døgn. År efter år. Solens rejse blev opfattet som et symbol på den cirkulære rejse gennem døgnet. Døgnet blev opdelt i fire. Fra solopgang til middag, fra middag til solnedgang, fra solnedgang til midnat og fra midnat til solopgang. Mange fund fra bronzealderen har afbildninger af hjulkors. Hesten blev opfattet som solens vigtigste hjælper på solens cirkulære rejse gennem døgnet. Derfor bliver Solvognen trukket af en hest. Kvinders valgret Kvinders valgret er kommet med i kanon for historie, fordi det er vigtigt for demokratiet, at halvdelen af den voksne befolkning ikke udelukkes på grund af deres køn. Det er også et vigtigt brud i udviklingen, at de stemmeberettigedes antal blev fordoblet fra den ene dag til den anden. Når kvinder har de samme rettigheder som mænd, er der formelt set ligestilling mellem kønnene. Og stemmeretten var et vigtigt skridt på vejen til ligestilling. Mange kvinder mener stadig, at der ikke er reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Det begrunder de ofte 20 skole og Forældre

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Lær skak træk for træk

Lær skak træk for træk Lær skak træk for træk 1 Forlaget Bedre til skak Indhold Velkommen til Skak for sjov!... 6 Kapitel 1: Bondeskak.. 9 Kapitel 2: Tapre riddere 11 Kapitel 3: Tårnskak 13 Kapitel 4: Listige løbere. 15 Kapitel

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere