Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU"

Transkript

1 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU

2 Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29 Foto: Christopher Askman, Christoffer Askman Photography, Vejdirektoratet Layout: Ole Søndergaaard Copyright: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker ISBN:

3 HVORFOR SKER TRAFIKULYKKERNE? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU I dybdeanalyserne af trafikulykker udpeger Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) de ulykkesfaktorer, som er medvirkende til, at de enkelte ulykker sker. En tværgående analyse af de 27 ulykker, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker indtil nu har dybdeanalyseret, viser, at de hyppigste ulykkesfaktorer er for høj hastighed, utilstrækkelig orientering, uopmærksomhed, fejltolkning og fejlvurdering, mangelfuld køreteknik, mangelfuld reaktion samt påvirkning af alkohol. De mest almindelige ulykkesfaktorer er således knyttet til trafikanterne og deres adfærd, og der optrådte trafikantfaktorer i samtlige ulykker bortset fra én. Det betyder dog ikke, at trafiksikkerheden bedst forbedres ved kun at påvirke trafikanterne direkte. Gennem bedre indretning af veje og køretøjer er det ofte muligt både at forbedre trafikanternes adfærd og at mindske konsekvenserne af uheldig adfærd. Tværanalysens grundlag og formål HVU foretager grundige tværfaglige analyser af enkeltulykker, som ligger inden for samme tema, f.eks. ulykker med cyklister og højresvingende bilister eller ulykker med motorcyklister. I et tema undersøges typisk 3-4 ulykker. Ved denne fremgangsmåde opnås indgående kendskab til og forståelse for den enkelte type ulykker, så arbejdet med at forebygge ulykkerne kan målrettes yderligere. Styrken i HVU s undersøgelser er således den kvalitative viden om ulykkerne. 1 Formålet med denne tværgående analyse af faktorer i de 27 ulykker, som indtil nu er undersøgt, er yderligere at nyttiggøre den viden om ulykkerne, som HVU har indsamlet gennem årene. Selvom HVU s undersøgelser er kvalitative i deres sigte og er foretaget inden for afgrænsede og meget forskellige temaer, kan der aflæses en række fælles træk, som kan være et nyttigt bidrag til det videre arbejde med at forebygge ulykker. Desuden kan tværanalysen medvirke til, at der kan udpeges nye områder, som det vil være relevant at analysere nærmere. 1 I bilaget til denne tværanalyse er HVU s opgave og arbejdsmetode kort beskrevet. De ulykkestyper, HVU har undersøgt, er som nævnt meget forskellige (se temaer for undersøgelserne nedenfor), og det er ikke muligt at afgøre, om de er repræsentative for alle trafikulykker. Datagrundlaget Tværanalysen bygger på data fra seks forskellige temaundersøgelser med i alt 27 ulykker: Tema 1: Eneulykker med bilister under 25 år (32 ulykker) Tema 2: Ulykker på motorveje (39 ulykker) Tema 3: Varevogne (4 ulykker) Tema 4: Ulykker med højresvingende lastbiler og cyklister (25 ulykker) Tema 5: Krydsulykker mellem cykler og biler (3 ulykker) Tema 6: Motorcykelulykker (41 ulykker). 3

4 De 27 undersøgte ulykker involverede i alt 346 parter: 279 motorkøretøjer, hvoraf 184 var personbiler og varebiler, 45 motorcykler og 5 tunge køretøjer. Der var 62 cykler eller knallerter, 3 fodgængere samt en blokvogn og en traktor indblandet. Af de 27 ulykker blev 72 kategoriseret som eneulykker, 18 som frontalkollisioner, 25 var bagendekollisioner og 86 var krydsulykker. 58 ulykker skete i mørke eller tusmørke, 8 i tåge, 14 i vådt vejr eller føre og 6 i glat føre. 62 af ulykkerne er registreret som sket i en kurve. I alt 85 personer blev dræbt i de 27 ulykker, og 221 kom til skade. For 34 førere blev det konstateret, at de var påvirket af spiritus i ulovlig grad. Når de gennemgående faktorer i ulykkerne beskrives i det følgende, skal det ses på baggrund af, at de enkelte temaer omfatter forskellige trafikantgrupper, køretøjer, veje m.v. En faktor kan således være meget hyppig inden for det ene tema og ikke særlig hyppig inden for det andet. For eksempel har det i denne tværanalyse vist sig, at ulykkesfaktoren "utilstrækkelig orientering" optræder i langt de fleste ulykker i de seneste tre temaundersøgelser. Den optræder derimod kun i få eller ingen af ulykkerne i de tre første temaer. Ulykkesfaktor En ulykkesfaktor er et uønsket forhold, uden hvilket ulykken ikke var sket. Der vil ofte være flere ulykkesfaktorer knyttet til en ulykke. Hvis blot én af disse faktorer ikke var til stede, ville ulykken ikke være sket. En ulykkesfaktor kan være knyttet til trafikanterne, til vejen og omgivelserne eller til køretøjerne. En ulykkesfaktor kan være uddybet med en eller flere bagvedliggende faktorer - faktorer der forklarer ulykkesfaktoren. I arbejdet med at kortlægge, hvorfor de enkelte ulykker sker, hvad der forværrer personskaderne, og hvordan ulykker og personskader kan forebygges, finder HVU de faktorer, der optræder i de enkelte ulykker. Ulykkesfaktorer er de medvirkende faktorer til, at ulykken sker. En typisk ulykkesfaktor er "for høj hastighed". Skadesfaktorer er de faktorer, som forværrer skadernes omfang, og en typisk skadesfaktor er "manglende selebrug". HVU s katalog over faktorer er blevet udviklet i årenes løb, men det har vist sig, at netop de faktorer, som optræder hyppigst, når der ses på tværs af ulykkerne, har været brugt konsekvent i alle seks temaer. Denne tværgående analyse viser, at de hyppigste faktorer knytter sig til trafikanterne og deres adfærd. Disse faktorer vedrører den valgte adfærd (f.eks. valg af hastighed, eller selebrug) og de direkte adfærdsfaktorer (f.eks. utilstrækkelig orientering, fejltolkning, fejlreaktion, køreteknik). De vedrører også de bagvedliggende faktorer, som uddyber ulykkes- og skadesfaktorerne: Personlige egenskaber (risikovillighed, risikoblindhed, uopmærksomhed, manglende erfaring) og fysiologisk tilstand (spiritus, narko, fysisk eller psykisk sygdom, træthed) eller andet (passagerdistraktion). I analysen nævnes også faktorer inden for de to øvrige kategorier, HVU opererer med: Vejen og omgivelserne, f.eks. vejens udformning, dens vedligeholdelsesmæssige stand (f. eks. nedsat friktion), dens omgivelser (grøfter og stejle skråninger), eller vejr- og føreforhold m.v. (tåge eller glat føre) Køretøjet, f.eks. køretøjets konstruktion (f.eks. sikkerhedssystemet), køretøjets stand (lygter, bremser, styretøj og bærende dele) og brug (for eksempel belæsning) 4

5 Forekomst af faktortyper i HVU s analyser Som led i tværanalysen er det gjort op, hvor ofte HVU har fundet faktorer for henholdsvis trafikant, vej/omgivelser og køretøj i de 27 analyserede ulykker. Fordelingen på kategorierne beskriver forholdene ved de 27 ulykker. Det er ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad de undersøgte ulykker er repræsentative for trafikulykker i Danmark generelt. Figur 1: Andel af de analyserede ulykker, som har de angivne typer af faktorer Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Trafikanten Vej/omgivelser Køretøj Figuren viser bl.a., at der optræder mindst én ulykkesfaktor knyttet til en trafikant i praktisk talt alle ulykker. Ulykkerne kunne altså have været undgået ved mere hensigtsmæssig adfærd. 1 % på figuren svarer til alle de 27 undersøgte HVU-ulykker. De blå søjler viser, i hvor mange af ulykkerne der optræder henholdsvis trafikantfaktorer, vej- og omgivelsesfaktorer samt køretøjsfaktorer. De røde søjler viser, i hvor mange af ulykkerne de pågældende typer af faktorer medvirkede til, at personskaderne blev så alvorlige. I nedenstående figur vises ulykkesfaktorerne, og hvor ofte faktortyperne findes samtidig i de enkelte ulykker. Figur 2: Antal ulykker med trafikant-, køretøjs- og vejfaktorer. (Ulykkesfaktorer) Kun vejfaktorer: 1 ( 1 %) Trafikant- og vejfaktorer: 64 (31 %) Kun trafikantfaktorer: 91 (44 %) Alle tre typer 12 (6 %) Trafikant- og kørertøjsfaktorer 39 (19 %) Der kan være flere faktorer af samme type i hver ulykke. For eksempel er spiritus og høj fart begge trafikantfaktorer, og optræder begge i visse ulykker. Faktisk er der fundet næsten 3 trafikantfaktorer i gennemsnit i hver ulykke. Der kan også optræde flere vej- eller køretøjsfaktorer i samme ulykke. 5

6 I alle 27 ulykker, bortset fra én, er der udpeget trafikantfaktorer som medvirkende til ulykken. Vejen eller omgivelserne var en faktor i hver tredje ulykke (77 af de 27), og fejl eller mangler ved køretøjerne blev bedømt som en faktor i hver fjerde ulykke (51 af de 27). I over halvdelen af ulykkerne (115 af 27) optrådte flere af de tre typer af faktorer som medvirkende til, at ulykken skete. At trafikantfaktorer optræder i næsten alle ulykker, er et udtryk for, at HVU i hver enkelt ulykke har vurderet, at ulykken kunne have været undgået ved mere hensigtsmæssig trafikal adfærd inden for rammerne af hvad man med rimelighed kan forlange i trafikken. Man kan imidlertid godt forestille sig en anden tilgang, nemlig at man i analysen går ud fra, at menneskers evner til at færdes sikkert og fornuftigt i trafikken er begrænset. Og at veje og køretøjer i videst muligt omfang bør være tilpasset dette forhold. Med dette udgangspunkt ville man sandsynligvis finde færre menneskelige faktorer og flere faktorer knyttet til køretøj og vej. Det er imidlertid HVU's vurdering, at det normalt vil være misvisende at knytte en ulykkesfaktor til et køretøj eller en vej, som lever op til regler og anerkendte standarder. I ulykker, hvor der alene optræder trafikantfaktorer, og hvor kendte køretøjstekniske eller vejtekniske forbedringer ville kunne have forebygget ulykken, beskriver HVU sådanne forbedringer som mulige foranstaltninger til forebyggelse af lignende ulykker i stedet for at anføre forholdet som en faktor. De udpegede ulykkesfaktorer giver vigtig viden om de forløb, mekanismer og sammenhænge, der fører til ulykker, og de er ikke mindst et værdifuldt redskab til at vurdere, hvordan de alvorlige trafikulykker kan forebygges. Hvis for eksempel dårlig oversigt på vejene udpeges som ulykkesfaktor, så vil forbedring af oversigten på vejene også forebygge sådanne ulykker. Det er dog langt fra altid, sammenhængen mellem faktorer og virkemidler er klar. For eksempel er "høj fart" en af de oftest forekommende ulykkesfaktorer, og trafikanternes hastighedsvalg kan til en vis grad påvirkes med kampagner og andre tiltag rettet mod trafikanterne. Men ofte er det mindst lige så effektivt at arbejde med vejens udformning og på den måde påvirke trafikanterne til at vælge en hensigtsmæssig fart. Omvendt kan en køretøjsfaktor som "forkert dæktryk" påvirkes med kampagner og kontroller for at få bilister til at checke dæktryk altså trafikanttiltag. 6

7 De oftest forekommende trafikantfaktorer HVU s brug af de forskellige faktorer har udviklet sig over tid, men brugen af personrelaterede faktorer har været ganske konsistent. Derfor kan man lave en forholdsvis nuanceret sammenstilling af forekomsten af trafikantfaktorer i de analyserede ulykker. Den samlede forekomst er vist i nedenstående tabel. Tabel 1: De hyppigst forekommende trafikantfaktorer Ulykker Trafikantfaktorer vedrørende Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer Hastighed Orientering 91 1 Opmærksomhed 86 Tolkning/vurdering 71 Reaktion og køreteknik 62 7 Påvirkning (sprit m.v.) 45 1 Selebrug 55 Andet Total Høj fart, uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering topper listen af ulykkesfaktorer de optræder i op mod halvdelen af alle undersøgte ulykker i de 6 ulykkestemaer. Fejltolkning/-vurdering optræder i omkring en tredjedel af de undersøgte ulykker, og det samme gælder forkert reaktion, herunder dårlig køreteknik, undvigemanøvrer eller forkert placering. Faktorernes forekomst og indbyrdes rangording afspejler de 6 valgte ulykkestemaer. Hvis det havde været andre temaer, som var undersøgt, så havde billedet af faktorernes samlede forekomst også været anderledes. Alle faktorer, som er vist i tabellen, er kort beskrevet i det følgende. Da forekomsten af de forskellige trafikantfaktorer er forskellig i de forskellige ulykkestemaer, er det interessant at se på forekomsten af de pågældende faktortyper for temaerne hver for sig. Det er vist på en figur for hver faktor. Højden af hvert figurfelt svarer til alle ulykker inden for temaet. De blå søjler viser forekomsten af ulykkesfaktorer, de røde skadesfaktorer. Hastighed Den mest almindelige trafikantfaktor i de 27 analyserede ulykker er også den hyppigst forekommende af alle faktorer: Hastighed. I næsten halvdelen af de analyserede ulykker var for høj fart medvirkende til, at ulykken skete, og i yderligere hver tiende gjorde for høj fart ondt værre. Dermed var for høj fart altså medvirkende enten til, at ulykken skete, eller til at personskaderne blev så alvorlige, som de blev, i over halvdelen af de analyserede ulykker. Figur 3: Hastighedsfaktorer i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% 7

8 Der er dog stor forskel på hastighedens betydning i de forskellige undersøgte temaer. Hastighed var en faktor i langt de fleste eneulykker med unge (tema 1) og i den overvejende del af motorvejsulykker (tema 2) og motorcykelulykker (tema 6). I cykelulykker med højresvingende lastbiler (tema 4) var hastigheden derimod sjældent en faktor i ulykken. I temaer med mange eneulykker var hastighed relativt ofte en faktor. To slags hastighedsoverskridelser I nogle af analyserne er ulykkesfaktoren "høj hastighed" blevet delt op efter, om farten var for høj i forhold til fartgrænsen, i forhold til om der var nedbør, glat, tåge eller mørke; eller i forhold til den udførte manøvre. Inddelingen viser, at det er forskellige trafikanttyper, der er knyttet til de forskellige typer af overskridelser. De trafikanter, der kørte for hurtigt efter omstændighederne i nedbør, tåge og mørke, var relativt almindelige bilister, dog ofte hvad HVU kalder risikoblinde. Ikke mindst på motorveje betyder det, at når det var vådt eller glat føre, mørke eller nedsat sigt, manglede trafikanterne generelt forståelse for, hvor meget farten skulle reduceres. Typisk forekom hastighedsvalget i mindre grad bevidst. Derimod var de trafikanter, der kørte for hurtigt i gode forhold og overskred den gældende hastighedsgrænse, i højere grad vurderet at være risikovillige. Hastighedsvalget i disse tilfælde var typisk bevidst fra førerens side, og HVU har fundet flere spirituspåvirkede og dømte kriminelle i denne gruppe. Opmærksomhed og agtpågivenhed I næsten halvdelen af alle de analyserede ulykker er det vurderet, at ulykken ville være undgået, hvis ikke mindst en af de indblandede havde været utilstrækkeligt opmærksom. Der kan både være tale om helt fraværende opmærksomhed (sløvhed, falden i staver), eller at opmærksomheden var rettet mod noget, som var trafikken uvedkommende (distraktion). Med manglende agtpågivenhed menes, at trafikanten ikke havde skærpet opmærksomheden i situationen, hvor dette oplagt var påkrævet. Figur 4: Utilstrækkelig opmærksomhed/agtpågivenhed i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% Denne type faktorer optræder i mellem en fjerdedel og to tredjedele af alle ulykker i hvert tema og er altså relativt jævnt repræsenteret. Et eksempel: En bilist kører på en lige tosporet vej og leder efter en lille sidevej på venstre side. Bilisten kører med nedsat fart og er opmærksom på en lille kø bagved. I den modsatte retning kommer en cyklist, som hele tiden er i bilistens synsfelt. Bilisten finder sidevejen og svinger, men er ikke opmærksom på den modkørende cyklist, som rammes. 8

9 Bilisten er opmærksom både på sidevejens placering og på trafikken bagved, så han/hun er ikke uopmærksom. Opmærksomheden er bare ikke rettet mod det sikkerhedsmæssigt kritiske, som er den mulige trafikale konflikt ved svingningsbevægelsen. Dermed er "utilstrækkelig opmærksomhed" en ulykkesfaktor i den beskrevne ulykke. Orientering I næsten halvdelen af alle de analyserede ulykker er det vurderet, at ulykken ikke var sket, hvis de implicerede havde set sig for, som de skulle. Faktoren optræder især i forbindelse med en planlagt manøvre, som for eksempel et sving. Kun en mindre andel af alle ulykker skete i forbindelse med en planlagt manøvre, men i de pågældende ulykker havde utilstrækkelig orientering oftest afgørende betydning for ulykkernes opståen. Figur 5: Utilstrækkelig orientering i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% Denne faktor findes i meget varierende omfang i de forskellige ulykkestemaer. Den optræder kun i ulykker med flere parter, og overvejende hvor den ene part er mindre synlig i trafikken end en bil. I de tre temaundersøgelser, som omhandler henholdsvis cykler og motorcyklister, optræder faktoren utilstrækkelig orientering således i langt de fleste af ulykkerne, mens den kun optræder i få eller ingen af ulykkerne i de andre temaer. I undersøgelsen af motorvejsulykker var der ingen ulykker, som var forårsaget af, at en trafikant ikke havde orienteret sig, og heller ikke i undersøgelsen af eneulykker med unge førere. Et oplagt eksempel på utilstrækkelig orientering som ulykkesfaktor er en højresvingende lastbil, som rammer en ligeudkørende cyklist. I alle undersøgte ulykker af denne type var det en faktor, at den svingende ikke havde orienteret sig godt nok. Det betyder ikke, at cyklisterne slet ikke havde mulighed for at afværge ulykken, men det betyder, at den højresvingende i alle tilfælde kunne have afværget ulykken. Tolkning og vurdering I omkring en tredjedel af de undersøgte ulykker havde trafikanten de nødvendige informationer til rådighed, men fortolkede dem ikke rigtigt. Denne type trafikantfejl optræder især i de temaer, hvor ulykkerne skete på veje, hvor hastighederne var høje. Det drejer sig om tema 1 (eneulykker med unge) og tema 2 (motorvejsulykker). Det antages, at fejltolkning og fejlvurdering sker oftest hos uerfarne trafikanter, hvilket understøttes af, at denne faktor optræder hyppigst i tema 1, som netop er afgrænset til ulykker med unge trafikanter. 9

10 Figur 6: Fejlvurdering/-tolkning i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% Trafikanten kan have misforstået skiltning eller afmærkning eller opfattet en anden bilists hensigter forkert. Der kan også være tale om en simpel fejlvurdering af en bils hastighed, eller af om der var plads nok til en overhaling. Alkohol, narkotika og medicin Det er velkendt, at spirituskørsel medfører ulykker. Det samme gælder narkotika og mange former for medicin. For at alkohol, narkotika og medicin kan regnes som ulykkesfaktor, skal det fastslås, at ulykken ikke var sket, hvis påvirkningen ikke havde været der. Det er ikke afgørende, om påvirkningen er over eller under aktuelle grænseværdier. Ud af de 27 undersøgte ulykker var påvirkning en ulykkesfaktor i mere end hver femte ulykke. Figur 7: Alkohol m.v. som faktor i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Som figuren viser, er der dog meget store variationer i, hvor ofte påvirkethed var en faktor i de respektive temaer. I de to temaer med cyklistulykker (tema 4 og 5) blev der slet ikke konstateret påvirkethed hos de indblandede trafikanter, mens det i tema 1, eneulykker med unge, var tilfældet i over halvdelen af ulykkerne. Spirituskørsel er veldokumenteret, både hvad angår forekomst, risiko og forebyggende arbejde, men det ligger tungere med narkotika og medicin. Undersøgelser af, om der er narkotika i en bilists blod, koster 1- kr., og det har hidtil begrænset udbredelsen af sådanne undersøgelser, både i Danmark og udlandet. Det kan derfor ikke udelukkes, at problemet med narkotika og medicin 1

11 omfatter flere ulykker end de ca. 4%, som HVU har udpeget. HVU har i de fire af temaerne kun haft mulighed for at få screenet for narkotika i de tilfælde, hvor politiet har udtaget en blodprøve. I de to sidst gennemførte temaer har HVU ikke haft mulighed for screeninger, og omfanget af påvirkethed er derfor ukendt i en betydelig del af de undersøgte ulykker. Et eksempel: En ung bilfører kørte hurtigt gennem en kurve på en mindre landevej. Dette indebærer i sig selv risikomomenter, men havde føreren været ædru, var det formodentlig gået godt i dette tilfælde, hvilket det ikke gjorde. Førerens opgave var blandt andet at vurdere vejens forløb korrekt, reagere rettidigt og styre bilen nøjagtigt. Påvirkethed af spiritus forringer evnen til alle tre discipliner. Det fastslås dermed, at spiritus var en faktor. Den unge fører var betydeligt påvirket, og der var ikke andre omstændigheder, som alene var nok til at medføre ulykken. Køreteknik - reaktion Et almindeligt eksempel på en forkert reaktion er en for kraftig korrektion efter uforvarende at have fået det ene hjulpar ud i rabatten, hvorefter kontrollen mistes, eller bilen kommer over i modsatrettede vejside og kolliderer med modkørende eller kører uden for vejen. Ofte vil der være tale om en instinktiv reaktion, der måske sker, selv om trafikanten ved, at det ikke er en korrekt reaktion. Figur 8: Reaktion som faktor i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Hvis det fastslås, at en bilist med en rimeligt god køreteknik ville have reageret mere besindigt og afmålt og dermed ville have bevaret kontrollen over køretøjet, så er der tale om, at mangelfuld køreteknik var en faktor. Forkert eller mangelfuld reaktion var en ulykkesfaktor i en fjerdedel af de undersøgte ulykker, men med meget varierende forekomst mellem temaerne. Faktoren forekom i alle de undersøgte temaer, dog oftest i eneulykker med unge bilister (tema 1). Fejlagtig køreteknik som faktor kan også være uhensigtsmæssig svingningsmanøvre og forkert placering - de optrådte i yderligere 1 af de 27 ulykker og forekom især i krydsulykker med tohjulede køretøjer. Sikkerhedsseler Manglende selebrug er den trafikantfaktor, der oftest optræder som skadesfaktor. I 52 ulykker havde manglende selebrug afgørende betydning for en persons tilskadekomst. Der var ingen ulykker, hvor det blev fastslået, at brug af sele forværrede skaderne. 2 2 Se også HVU s tværananalyse: "Brug og effekt af sikkerhedssele", august 27. Kan ses på hvu.dk. 11

12 Figur 9: Selebrug som faktor i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% I de tre temaer, som primært omfattede ulykker med person- og varevogne, var mangelfuld selebrug en skadesfaktor i omkring eller lidt under halvdelen af ulykkerne. Selebrug havde næsten ingen betydning i de seneste 3 temaundersøgelser, som omhandlede ulykker med henholdsvis cyklister og motorcyklister. Øvrige faktorer Af øvrige hyppige ulykkesfaktorer i de 27 ulykker skal især nævnes risikoblindhed, risikovillighed, fysisk/psykisk tilstand (herunder træthed og travlhed), manglende erfaring og distraktorer. Også blandt de øvrige faktorer er det altså primært faktorer, som knytter sig til trafikanterne. Når begge parter bidrager til ulykken Af de 27 analyserede ulykker var der i næsten to tredjedele, nemlig 132, flere trafikanter indblandet. I 5 af de 132 ulykker altså lidt over en tredjedel - har HVU fundet frem til, at begge parter begik fejl, der medvirkede til ulykken. Hvis bare den ene af de indblandede trafikanter havde opført sig hensigtsmæssigt, var ulykkerne undgået. 12

13 Vej- og omgivelsesfaktorer Havarikommissionen har løbende vurderet, hvordan vejfaktorerne skal bruges, så de giver mest nytte. Et vigtigt valg her er, om man kun lægger vægt på, om vejen har "fejl" i forhold til regler og vedligeholdelsesstandarder, eller om man også ser på, om for eksempel en anden, sikkerhedsmæssig optimal udformning kunne have forhindret ulykken. Begge synspunkter er "rigtige", og begge giver nyttig, men forskellig information. Den løbende metodeudvikling er en del af forklaringen på, hvorfor temaanalyserne ikke kan sammenlignes på alle punkter, og på at det ikke er hensigtsmæssigt med en samlet detaljeret opgørelse over antallet af vej-, omgivelses- eller køretøjsfaktorer. Figur 1: Forekomst af vej- og omgivelsesfaktorer i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Vejfaktorerne er blevet udpeget, når der er fundet betydende forhold, som kan betragtes som fejl eller mangler ved vejanlægget, herunder vejens omgivelser. Som tidligere nævnt var der ulykkesfaktorer knyttet til vejen i en tredjedel af alle de undersøgte ulykker, og der var skadesfaktorer i lidt mere end hver fjerde ulykke. Vej- og omgivelsesfaktorer optræder som ulykkesfaktorer i et vist omfang i alle de undersøgte temaer. I tema 1, eneulykker med unge bilister, optræder denne faktortype som både ulykkes- og skadesfaktor i størsteparten af ulykkerne, med friktion som den hyppigste ulykkesfaktor og faste genstande som den hyppigste skadesfaktor. Vejen er også både en ulykkes- og en skadesfaktor i mere end en tredjedel af motorvejsulykkerne (tema 2); det er her oftest fejl ved rabatten, der er ulykkesfaktor, og grøfter og skråninger, der er skadesfaktorer. Ser man på alle temaer under ét, er rabatten (hældning, høj kant eller blød) og vejbelægningens friktionsegenskaber blandt de hyppigst udpegede vejulykkesfaktorer. Forhold ved rabatten var en faktor i hver tredje ulykke i tema 1 og i hver fjerde ulykke i tema 2, men optrådte ikke i de øvrige temaer. Vejens friktion var en faktor i en tredjedel af ulykkerne i tema 1 samt i enkelte motorvejsulykker. Af variable omgivelsesfaktorer kan nævnes dyr og tabte genstande (6 ulykker, heraf 4 i tema 2 motorvejsulykker) samt dårligt vejr, føre eller lysforhold (13 ulykker i alt). Ser man på de udpegede vejskadesfaktorer, ses en stor variation fra tema til tema: Der er ingen i de to cyklisttemaer, mens langt de fleste ulykker i tema 1 (eneulykker med unge) har en vejskadesfaktor. Vejens sideudformning (grøft, skrænt) har forværret skaderne i 24 ulykker, træer tilsvarende i 17 ulykker, og andre faste genstande har i 18 ulykker været skyld i, at ulykken blev alvorligere. I nogle ulykker var der mere end én skadefaktor ved vej/omgivelser. I alt 58 af de 27 ulykker blev forværret på grund af forhold ved vejen eller dens omgivelser. 13

14 Køretøjsfaktorer Ligesom for vejfaktorerne er der for køretøjsfaktorerne sket en vis udvikling i HVU s metode fra tema 1 til tema Derfor vil en detaljeret optælling af de enkelte faktorer kun give mening for nogle faktorers vedkommende. Der kan alligevel tegnes et generelt billede af køretøjsfaktorerne ud fra det samlede materiale. Som nævnt i indledningen var der i hver fjerde af de undersøgte ulykker forhold ved køretøjerne, som var medvirkende til ulykkernes opståen, og i hver sjette ulykke var der forhold, som var med til at gøre personskaderne så alvorlige, som de blev. Figur 11: Forekomst af køretøjsfaktorer i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Analyserne af køretøjets betydning har vist, at de fleste af skadesfaktorerne var knyttet til designet og udstyret. Det drejer sig om 14 motorvejsulykker og 14 varebilulykker mere end en tredjedel af ulykkerne i begge de to temaer. Derimod drejer ulykkesfaktorerne sig især om vedligeholdelse og andet, som bilisten selv har indflydelse på - for eksempel belæsning, dæktype, dækslitage og dæktryk. Dækfejl var en ulykkesfaktor i 1 ulykker, heraf 6 motorvejsulykker. Dårlig vedligeholdelse og forkert belæsning medvirkede til 11 ulykker, heraf 5 motorvejsulykker. Fejlindstilling af spejle medvirkede til 7 ulykker, udelukkende med cykler og højresvingende lastbiler (tema 4). Blandt de 27 ulykker var der kun 6, hvor bremsefejl var medvirkende til ulykken, og heraf var der i 4 tilfælde tale om cykler med defekte bremser. Fejl ved styretøjet optrådte ikke som faktor i nogen ulykke. Der forekom ikke nogen ulykker, hvor alene en fejl på et køretøj førte til en ulykke. I alle ulykker, hvor fejl ved køretøjet spillede en rolle, var trafikanten også en medvirkende faktor. 14

15 BILAG Kort om HVU og HVU s arbejdsmetode Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at få mere viden om trafikulykker. Den ny viden skal anvendes til at forbedre trafiksikkerheden. HVU består af en tværfaglig gruppe, der foretager dybdeanalyser af hyppige og alvorlige ulykkestyper. For at få et mere præcist billede af de bagvedliggende faktorer undersøges de nærmere omstændigheder ved hver enkelt ulykke. HVU s analyser foretages på baggrund af materiale fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, sygehuse/skadestuer og retsmedicinske institutter. Materialet suppleres med HVU s egne undersøgelser af de implicerede køretøjer og af ulykkesstedet samt interviews med ulykkens parter og vidner. I specielle tilfælde interviewes politi, redningsfolk og pårørende. HVU s viden om konkrete ulykkestyper skal bidrage til, at de ansvarlige institutioner og myndigheder kan forbedre arbejdet med at forebygge trafikulykker. Det er ikke formålet at fastslå skyld i juridisk forstand. HVU s arbejdsmetode HVU s analyse af den enkelte ulykke har til formål at belyse, hvilke forhold der førte til, at ulykken skete. Analysen gennemføres efter en fast metodik, som i hovedtræk er uændret siden HVU s første temaanalyse. Første element i analysen af en ulykke er at fastlægge hændelsesforløbet. Dernæst foretages en analyse af trafikanternes informationsbearbejdning i sekunderne umiddelbart inden kollisionen. Var den nødvendige information til rådighed og blev den opfattet og tolket korrekt af trafikanterne? Næste trin er en gennemgang af elementernes betydning: HVU ser overordnet ulykker som et svigt i samspillet mellem trafikanterne, køretøjerne og vejen/omgivelserne. Derfor foretages en generel vurdering af disse elementers betydning for ulykkerne. Det kan f.eks. være forhold ved vejudformningen, de involveredes adfærd eller personlighed eller fejl og mangler ved køretøjerne. Hastighedens betydning vurderes også. Derpå fastlægges, hvilke faktorer der førte til ulykken (ulykkesfaktorer), og hvilke der havde betydning for skadernes omfang (skadesfaktorer). HVU opererer med et afgrænset antal mulige faktorer. Oversigten over faktorerne samt deres sammenhæng med informationsbearbejdningen kan ses på HVU s hjemmeside. Ulykkesfaktor: En ulykkesfaktor er en uønsket forhold, uden hvilket ulykken ikke var sket. Skadesfaktor: En skadesfaktor er et forhold, som har forværret personskadernes omfang, men ikke har betydning for, at ulykken skete. Bagvedliggende faktor: En bagvedliggende faktor er en uddybning eller en forklaring på de konstaterede ulykkes- og skadesfaktorer. Se hjemmesiden hvu.dk for en mere detaljeret beskrivelse af HVU s metode. 15

16 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Design: Ole Søndergaard December 29 Nærmere oplysninger kan fås hos sekretariatet: HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 DK-122 København K Telefon:

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Årsrapport 2004 April 2005 Titel: Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2005 Redaktion: Foto: Layout: Copyright:

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Temarapport MOTORCYKELULYKKER 1 H A V A R I

Læs mere

Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Temarapport

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Temarapport

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Temarapport nr. 12, 2015, Trafikulykker om natten 1 Formålet med Havarikommissionen for vejtrafikulykkers

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Brug og effekt af sikkerhedssele

Brug og effekt af sikkerhedssele H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U L Y K K E R Brug og effekt af sikkerhedssele En tværgående analyse af ulykkesdata fra HVUs temaanalyser April 2007 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014 Velkommen Tæt på de udsatte fodgængere Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU Trafikdage 2014 HVU s dybdeanalyse af fodgængerulykker Rapport december 2013 27 fodgængerulykker - i byer - med

Læs mere

Hvorfor sker ulykker om natten?

Hvorfor sker ulykker om natten? Hvorfor sker ulykker om natten? Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 1 Metode Indsamling

Læs mere

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen?

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Seniorforsker Terje Assum, tas@toi.no, Transportøkonomisk

Læs mere

Dybdeanalyse. Velkommen. Motorcykelulykker. Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010

Dybdeanalyse. Velkommen. Motorcykelulykker. Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010 Dybdeanalyse Velkommen Motorcykelulykker Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010 Oversigt Datagrundlaget Overblik ulykkesfaktorer Gennemgående ulykkestyper HVU s anbefalinger Opfølgningsaktiviteter

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker på motorveje

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker på motorveje Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på motorveje Rapport nr. 2, 2003 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på motorveje Rapport nr. 2, 2003 Temarapport ULYKKER PÅ MOTORVEJE 1 H A

Læs mere

Udvidet dødsulykkesstatistik

Udvidet dødsulykkesstatistik Udvidet dødsulykkesstatistik Mette Fynbo, Sikkerhedsafdelingen, Vejdirektoratet René Juhl Hollen, Plan og trafik (Nordjylland), Vejdirektoratet Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Indhold Formål

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Retsudvalget REU alm. del - Bilag 107 Offentligt Havarikommissionen Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker mellem højresvingende

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Årsrapport 2003 for Havarikommissionen for Vejtrafik. Marie Elisabeth Cederstrøm, Hugo Højgaard

Årsrapport 2003 for Havarikommissionen for Vejtrafik. Marie Elisabeth Cederstrøm, Hugo Højgaard Havarikommi ssionen for V e j t r a f i k u ly k k e r Årsrapport 2003 April 2004 ÅRSRAPPORT 2 003 Titel: Årsrapport 2003 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2004 Redaktion: Marie Elisabeth Cederstrøm,

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Volker Nitz Dækbranchen Danmark

Volker Nitz Dækbranchen Danmark Volker Nitz Dækbranchen Danmark En verden i forandring eller??? Den halve sandhed Opsummering af året 2015 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister

Læs mere

Køresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser

Køresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser Køresikkerhed for godschauffører Navn på underviser 1 Velkommen Navn Lidt om min faglige baggrund Baggrund og mål for kurset 2 Årsager til ulykker Hvad tror I er de største årsager til dræbte og kvæstede

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Lektionsplan kategori B for:

Lektionsplan kategori B for: Valbyvej 1, tlf: 26482959 Navn: Lektionsplan kategori B for: cpr-nr: Adresse: Postnr: By Mobilnr: Email Start dato Slut dato Kørelærer 1 Per Egekjær Disagervej 9 tlf. 21 79 05 75 egekjaer@me.com Kørelærer

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r. Ulykker med ældre bilister

H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r. Ulykker med ældre bilister H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Ulykker med ældre bilister Rapport nr. 9, 2012 H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Ulykker

Læs mere

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne Motorcykelulykker Baggrundsnotat 9% 8% 7% 6% 5% 4% Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Rapport

Læs mere

Ulykker med lastbiler. Temarapport nr

Ulykker med lastbiler. Temarapport nr Ulykker med lastbiler Temarapport nr. 13 2016 Ulykker med lastbiler Temarapport nr. 13 2016 Temarapport nr. 13, 2016, Ulykker med lastbiler 1 Formålet med Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers arbejde

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsrådet

Referat Trafiksikkerhedsrådet Referat : Mandag den 09. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 10:00 Sluttidspunkt: Kl. 13:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Medlemmer: Erling Hansen (Formand) Bente Marker (Center for Dagtilbud

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 LEKTIONSPLAN KAT. B ELEVKOPI Navn CPR nr. Adresse Postnr./By Fast tlf./mobil Email 1 Lektion 1-2 1 Lektion = 45 min Køreuddannelsens formål og indhold. Undervisningens

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere