Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU"

Transkript

1 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU

2 Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29 Foto: Christopher Askman, Christoffer Askman Photography, Vejdirektoratet Layout: Ole Søndergaaard Copyright: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker ISBN:

3 HVORFOR SKER TRAFIKULYKKERNE? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU I dybdeanalyserne af trafikulykker udpeger Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) de ulykkesfaktorer, som er medvirkende til, at de enkelte ulykker sker. En tværgående analyse af de 27 ulykker, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker indtil nu har dybdeanalyseret, viser, at de hyppigste ulykkesfaktorer er for høj hastighed, utilstrækkelig orientering, uopmærksomhed, fejltolkning og fejlvurdering, mangelfuld køreteknik, mangelfuld reaktion samt påvirkning af alkohol. De mest almindelige ulykkesfaktorer er således knyttet til trafikanterne og deres adfærd, og der optrådte trafikantfaktorer i samtlige ulykker bortset fra én. Det betyder dog ikke, at trafiksikkerheden bedst forbedres ved kun at påvirke trafikanterne direkte. Gennem bedre indretning af veje og køretøjer er det ofte muligt både at forbedre trafikanternes adfærd og at mindske konsekvenserne af uheldig adfærd. Tværanalysens grundlag og formål HVU foretager grundige tværfaglige analyser af enkeltulykker, som ligger inden for samme tema, f.eks. ulykker med cyklister og højresvingende bilister eller ulykker med motorcyklister. I et tema undersøges typisk 3-4 ulykker. Ved denne fremgangsmåde opnås indgående kendskab til og forståelse for den enkelte type ulykker, så arbejdet med at forebygge ulykkerne kan målrettes yderligere. Styrken i HVU s undersøgelser er således den kvalitative viden om ulykkerne. 1 Formålet med denne tværgående analyse af faktorer i de 27 ulykker, som indtil nu er undersøgt, er yderligere at nyttiggøre den viden om ulykkerne, som HVU har indsamlet gennem årene. Selvom HVU s undersøgelser er kvalitative i deres sigte og er foretaget inden for afgrænsede og meget forskellige temaer, kan der aflæses en række fælles træk, som kan være et nyttigt bidrag til det videre arbejde med at forebygge ulykker. Desuden kan tværanalysen medvirke til, at der kan udpeges nye områder, som det vil være relevant at analysere nærmere. 1 I bilaget til denne tværanalyse er HVU s opgave og arbejdsmetode kort beskrevet. De ulykkestyper, HVU har undersøgt, er som nævnt meget forskellige (se temaer for undersøgelserne nedenfor), og det er ikke muligt at afgøre, om de er repræsentative for alle trafikulykker. Datagrundlaget Tværanalysen bygger på data fra seks forskellige temaundersøgelser med i alt 27 ulykker: Tema 1: Eneulykker med bilister under 25 år (32 ulykker) Tema 2: Ulykker på motorveje (39 ulykker) Tema 3: Varevogne (4 ulykker) Tema 4: Ulykker med højresvingende lastbiler og cyklister (25 ulykker) Tema 5: Krydsulykker mellem cykler og biler (3 ulykker) Tema 6: Motorcykelulykker (41 ulykker). 3

4 De 27 undersøgte ulykker involverede i alt 346 parter: 279 motorkøretøjer, hvoraf 184 var personbiler og varebiler, 45 motorcykler og 5 tunge køretøjer. Der var 62 cykler eller knallerter, 3 fodgængere samt en blokvogn og en traktor indblandet. Af de 27 ulykker blev 72 kategoriseret som eneulykker, 18 som frontalkollisioner, 25 var bagendekollisioner og 86 var krydsulykker. 58 ulykker skete i mørke eller tusmørke, 8 i tåge, 14 i vådt vejr eller føre og 6 i glat føre. 62 af ulykkerne er registreret som sket i en kurve. I alt 85 personer blev dræbt i de 27 ulykker, og 221 kom til skade. For 34 førere blev det konstateret, at de var påvirket af spiritus i ulovlig grad. Når de gennemgående faktorer i ulykkerne beskrives i det følgende, skal det ses på baggrund af, at de enkelte temaer omfatter forskellige trafikantgrupper, køretøjer, veje m.v. En faktor kan således være meget hyppig inden for det ene tema og ikke særlig hyppig inden for det andet. For eksempel har det i denne tværanalyse vist sig, at ulykkesfaktoren "utilstrækkelig orientering" optræder i langt de fleste ulykker i de seneste tre temaundersøgelser. Den optræder derimod kun i få eller ingen af ulykkerne i de tre første temaer. Ulykkesfaktor En ulykkesfaktor er et uønsket forhold, uden hvilket ulykken ikke var sket. Der vil ofte være flere ulykkesfaktorer knyttet til en ulykke. Hvis blot én af disse faktorer ikke var til stede, ville ulykken ikke være sket. En ulykkesfaktor kan være knyttet til trafikanterne, til vejen og omgivelserne eller til køretøjerne. En ulykkesfaktor kan være uddybet med en eller flere bagvedliggende faktorer - faktorer der forklarer ulykkesfaktoren. I arbejdet med at kortlægge, hvorfor de enkelte ulykker sker, hvad der forværrer personskaderne, og hvordan ulykker og personskader kan forebygges, finder HVU de faktorer, der optræder i de enkelte ulykker. Ulykkesfaktorer er de medvirkende faktorer til, at ulykken sker. En typisk ulykkesfaktor er "for høj hastighed". Skadesfaktorer er de faktorer, som forværrer skadernes omfang, og en typisk skadesfaktor er "manglende selebrug". HVU s katalog over faktorer er blevet udviklet i årenes løb, men det har vist sig, at netop de faktorer, som optræder hyppigst, når der ses på tværs af ulykkerne, har været brugt konsekvent i alle seks temaer. Denne tværgående analyse viser, at de hyppigste faktorer knytter sig til trafikanterne og deres adfærd. Disse faktorer vedrører den valgte adfærd (f.eks. valg af hastighed, eller selebrug) og de direkte adfærdsfaktorer (f.eks. utilstrækkelig orientering, fejltolkning, fejlreaktion, køreteknik). De vedrører også de bagvedliggende faktorer, som uddyber ulykkes- og skadesfaktorerne: Personlige egenskaber (risikovillighed, risikoblindhed, uopmærksomhed, manglende erfaring) og fysiologisk tilstand (spiritus, narko, fysisk eller psykisk sygdom, træthed) eller andet (passagerdistraktion). I analysen nævnes også faktorer inden for de to øvrige kategorier, HVU opererer med: Vejen og omgivelserne, f.eks. vejens udformning, dens vedligeholdelsesmæssige stand (f. eks. nedsat friktion), dens omgivelser (grøfter og stejle skråninger), eller vejr- og føreforhold m.v. (tåge eller glat føre) Køretøjet, f.eks. køretøjets konstruktion (f.eks. sikkerhedssystemet), køretøjets stand (lygter, bremser, styretøj og bærende dele) og brug (for eksempel belæsning) 4

5 Forekomst af faktortyper i HVU s analyser Som led i tværanalysen er det gjort op, hvor ofte HVU har fundet faktorer for henholdsvis trafikant, vej/omgivelser og køretøj i de 27 analyserede ulykker. Fordelingen på kategorierne beskriver forholdene ved de 27 ulykker. Det er ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad de undersøgte ulykker er repræsentative for trafikulykker i Danmark generelt. Figur 1: Andel af de analyserede ulykker, som har de angivne typer af faktorer Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Trafikanten Vej/omgivelser Køretøj Figuren viser bl.a., at der optræder mindst én ulykkesfaktor knyttet til en trafikant i praktisk talt alle ulykker. Ulykkerne kunne altså have været undgået ved mere hensigtsmæssig adfærd. 1 % på figuren svarer til alle de 27 undersøgte HVU-ulykker. De blå søjler viser, i hvor mange af ulykkerne der optræder henholdsvis trafikantfaktorer, vej- og omgivelsesfaktorer samt køretøjsfaktorer. De røde søjler viser, i hvor mange af ulykkerne de pågældende typer af faktorer medvirkede til, at personskaderne blev så alvorlige. I nedenstående figur vises ulykkesfaktorerne, og hvor ofte faktortyperne findes samtidig i de enkelte ulykker. Figur 2: Antal ulykker med trafikant-, køretøjs- og vejfaktorer. (Ulykkesfaktorer) Kun vejfaktorer: 1 ( 1 %) Trafikant- og vejfaktorer: 64 (31 %) Kun trafikantfaktorer: 91 (44 %) Alle tre typer 12 (6 %) Trafikant- og kørertøjsfaktorer 39 (19 %) Der kan være flere faktorer af samme type i hver ulykke. For eksempel er spiritus og høj fart begge trafikantfaktorer, og optræder begge i visse ulykker. Faktisk er der fundet næsten 3 trafikantfaktorer i gennemsnit i hver ulykke. Der kan også optræde flere vej- eller køretøjsfaktorer i samme ulykke. 5

6 I alle 27 ulykker, bortset fra én, er der udpeget trafikantfaktorer som medvirkende til ulykken. Vejen eller omgivelserne var en faktor i hver tredje ulykke (77 af de 27), og fejl eller mangler ved køretøjerne blev bedømt som en faktor i hver fjerde ulykke (51 af de 27). I over halvdelen af ulykkerne (115 af 27) optrådte flere af de tre typer af faktorer som medvirkende til, at ulykken skete. At trafikantfaktorer optræder i næsten alle ulykker, er et udtryk for, at HVU i hver enkelt ulykke har vurderet, at ulykken kunne have været undgået ved mere hensigtsmæssig trafikal adfærd inden for rammerne af hvad man med rimelighed kan forlange i trafikken. Man kan imidlertid godt forestille sig en anden tilgang, nemlig at man i analysen går ud fra, at menneskers evner til at færdes sikkert og fornuftigt i trafikken er begrænset. Og at veje og køretøjer i videst muligt omfang bør være tilpasset dette forhold. Med dette udgangspunkt ville man sandsynligvis finde færre menneskelige faktorer og flere faktorer knyttet til køretøj og vej. Det er imidlertid HVU's vurdering, at det normalt vil være misvisende at knytte en ulykkesfaktor til et køretøj eller en vej, som lever op til regler og anerkendte standarder. I ulykker, hvor der alene optræder trafikantfaktorer, og hvor kendte køretøjstekniske eller vejtekniske forbedringer ville kunne have forebygget ulykken, beskriver HVU sådanne forbedringer som mulige foranstaltninger til forebyggelse af lignende ulykker i stedet for at anføre forholdet som en faktor. De udpegede ulykkesfaktorer giver vigtig viden om de forløb, mekanismer og sammenhænge, der fører til ulykker, og de er ikke mindst et værdifuldt redskab til at vurdere, hvordan de alvorlige trafikulykker kan forebygges. Hvis for eksempel dårlig oversigt på vejene udpeges som ulykkesfaktor, så vil forbedring af oversigten på vejene også forebygge sådanne ulykker. Det er dog langt fra altid, sammenhængen mellem faktorer og virkemidler er klar. For eksempel er "høj fart" en af de oftest forekommende ulykkesfaktorer, og trafikanternes hastighedsvalg kan til en vis grad påvirkes med kampagner og andre tiltag rettet mod trafikanterne. Men ofte er det mindst lige så effektivt at arbejde med vejens udformning og på den måde påvirke trafikanterne til at vælge en hensigtsmæssig fart. Omvendt kan en køretøjsfaktor som "forkert dæktryk" påvirkes med kampagner og kontroller for at få bilister til at checke dæktryk altså trafikanttiltag. 6

7 De oftest forekommende trafikantfaktorer HVU s brug af de forskellige faktorer har udviklet sig over tid, men brugen af personrelaterede faktorer har været ganske konsistent. Derfor kan man lave en forholdsvis nuanceret sammenstilling af forekomsten af trafikantfaktorer i de analyserede ulykker. Den samlede forekomst er vist i nedenstående tabel. Tabel 1: De hyppigst forekommende trafikantfaktorer Ulykker Trafikantfaktorer vedrørende Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer Hastighed Orientering 91 1 Opmærksomhed 86 Tolkning/vurdering 71 Reaktion og køreteknik 62 7 Påvirkning (sprit m.v.) 45 1 Selebrug 55 Andet Total Høj fart, uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering topper listen af ulykkesfaktorer de optræder i op mod halvdelen af alle undersøgte ulykker i de 6 ulykkestemaer. Fejltolkning/-vurdering optræder i omkring en tredjedel af de undersøgte ulykker, og det samme gælder forkert reaktion, herunder dårlig køreteknik, undvigemanøvrer eller forkert placering. Faktorernes forekomst og indbyrdes rangording afspejler de 6 valgte ulykkestemaer. Hvis det havde været andre temaer, som var undersøgt, så havde billedet af faktorernes samlede forekomst også været anderledes. Alle faktorer, som er vist i tabellen, er kort beskrevet i det følgende. Da forekomsten af de forskellige trafikantfaktorer er forskellig i de forskellige ulykkestemaer, er det interessant at se på forekomsten af de pågældende faktortyper for temaerne hver for sig. Det er vist på en figur for hver faktor. Højden af hvert figurfelt svarer til alle ulykker inden for temaet. De blå søjler viser forekomsten af ulykkesfaktorer, de røde skadesfaktorer. Hastighed Den mest almindelige trafikantfaktor i de 27 analyserede ulykker er også den hyppigst forekommende af alle faktorer: Hastighed. I næsten halvdelen af de analyserede ulykker var for høj fart medvirkende til, at ulykken skete, og i yderligere hver tiende gjorde for høj fart ondt værre. Dermed var for høj fart altså medvirkende enten til, at ulykken skete, eller til at personskaderne blev så alvorlige, som de blev, i over halvdelen af de analyserede ulykker. Figur 3: Hastighedsfaktorer i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% 7

8 Der er dog stor forskel på hastighedens betydning i de forskellige undersøgte temaer. Hastighed var en faktor i langt de fleste eneulykker med unge (tema 1) og i den overvejende del af motorvejsulykker (tema 2) og motorcykelulykker (tema 6). I cykelulykker med højresvingende lastbiler (tema 4) var hastigheden derimod sjældent en faktor i ulykken. I temaer med mange eneulykker var hastighed relativt ofte en faktor. To slags hastighedsoverskridelser I nogle af analyserne er ulykkesfaktoren "høj hastighed" blevet delt op efter, om farten var for høj i forhold til fartgrænsen, i forhold til om der var nedbør, glat, tåge eller mørke; eller i forhold til den udførte manøvre. Inddelingen viser, at det er forskellige trafikanttyper, der er knyttet til de forskellige typer af overskridelser. De trafikanter, der kørte for hurtigt efter omstændighederne i nedbør, tåge og mørke, var relativt almindelige bilister, dog ofte hvad HVU kalder risikoblinde. Ikke mindst på motorveje betyder det, at når det var vådt eller glat føre, mørke eller nedsat sigt, manglede trafikanterne generelt forståelse for, hvor meget farten skulle reduceres. Typisk forekom hastighedsvalget i mindre grad bevidst. Derimod var de trafikanter, der kørte for hurtigt i gode forhold og overskred den gældende hastighedsgrænse, i højere grad vurderet at være risikovillige. Hastighedsvalget i disse tilfælde var typisk bevidst fra førerens side, og HVU har fundet flere spirituspåvirkede og dømte kriminelle i denne gruppe. Opmærksomhed og agtpågivenhed I næsten halvdelen af alle de analyserede ulykker er det vurderet, at ulykken ville være undgået, hvis ikke mindst en af de indblandede havde været utilstrækkeligt opmærksom. Der kan både være tale om helt fraværende opmærksomhed (sløvhed, falden i staver), eller at opmærksomheden var rettet mod noget, som var trafikken uvedkommende (distraktion). Med manglende agtpågivenhed menes, at trafikanten ikke havde skærpet opmærksomheden i situationen, hvor dette oplagt var påkrævet. Figur 4: Utilstrækkelig opmærksomhed/agtpågivenhed i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% Denne type faktorer optræder i mellem en fjerdedel og to tredjedele af alle ulykker i hvert tema og er altså relativt jævnt repræsenteret. Et eksempel: En bilist kører på en lige tosporet vej og leder efter en lille sidevej på venstre side. Bilisten kører med nedsat fart og er opmærksom på en lille kø bagved. I den modsatte retning kommer en cyklist, som hele tiden er i bilistens synsfelt. Bilisten finder sidevejen og svinger, men er ikke opmærksom på den modkørende cyklist, som rammes. 8

9 Bilisten er opmærksom både på sidevejens placering og på trafikken bagved, så han/hun er ikke uopmærksom. Opmærksomheden er bare ikke rettet mod det sikkerhedsmæssigt kritiske, som er den mulige trafikale konflikt ved svingningsbevægelsen. Dermed er "utilstrækkelig opmærksomhed" en ulykkesfaktor i den beskrevne ulykke. Orientering I næsten halvdelen af alle de analyserede ulykker er det vurderet, at ulykken ikke var sket, hvis de implicerede havde set sig for, som de skulle. Faktoren optræder især i forbindelse med en planlagt manøvre, som for eksempel et sving. Kun en mindre andel af alle ulykker skete i forbindelse med en planlagt manøvre, men i de pågældende ulykker havde utilstrækkelig orientering oftest afgørende betydning for ulykkernes opståen. Figur 5: Utilstrækkelig orientering i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% Denne faktor findes i meget varierende omfang i de forskellige ulykkestemaer. Den optræder kun i ulykker med flere parter, og overvejende hvor den ene part er mindre synlig i trafikken end en bil. I de tre temaundersøgelser, som omhandler henholdsvis cykler og motorcyklister, optræder faktoren utilstrækkelig orientering således i langt de fleste af ulykkerne, mens den kun optræder i få eller ingen af ulykkerne i de andre temaer. I undersøgelsen af motorvejsulykker var der ingen ulykker, som var forårsaget af, at en trafikant ikke havde orienteret sig, og heller ikke i undersøgelsen af eneulykker med unge førere. Et oplagt eksempel på utilstrækkelig orientering som ulykkesfaktor er en højresvingende lastbil, som rammer en ligeudkørende cyklist. I alle undersøgte ulykker af denne type var det en faktor, at den svingende ikke havde orienteret sig godt nok. Det betyder ikke, at cyklisterne slet ikke havde mulighed for at afværge ulykken, men det betyder, at den højresvingende i alle tilfælde kunne have afværget ulykken. Tolkning og vurdering I omkring en tredjedel af de undersøgte ulykker havde trafikanten de nødvendige informationer til rådighed, men fortolkede dem ikke rigtigt. Denne type trafikantfejl optræder især i de temaer, hvor ulykkerne skete på veje, hvor hastighederne var høje. Det drejer sig om tema 1 (eneulykker med unge) og tema 2 (motorvejsulykker). Det antages, at fejltolkning og fejlvurdering sker oftest hos uerfarne trafikanter, hvilket understøttes af, at denne faktor optræder hyppigst i tema 1, som netop er afgrænset til ulykker med unge trafikanter. 9

10 Figur 6: Fejlvurdering/-tolkning i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% Trafikanten kan have misforstået skiltning eller afmærkning eller opfattet en anden bilists hensigter forkert. Der kan også være tale om en simpel fejlvurdering af en bils hastighed, eller af om der var plads nok til en overhaling. Alkohol, narkotika og medicin Det er velkendt, at spirituskørsel medfører ulykker. Det samme gælder narkotika og mange former for medicin. For at alkohol, narkotika og medicin kan regnes som ulykkesfaktor, skal det fastslås, at ulykken ikke var sket, hvis påvirkningen ikke havde været der. Det er ikke afgørende, om påvirkningen er over eller under aktuelle grænseværdier. Ud af de 27 undersøgte ulykker var påvirkning en ulykkesfaktor i mere end hver femte ulykke. Figur 7: Alkohol m.v. som faktor i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Som figuren viser, er der dog meget store variationer i, hvor ofte påvirkethed var en faktor i de respektive temaer. I de to temaer med cyklistulykker (tema 4 og 5) blev der slet ikke konstateret påvirkethed hos de indblandede trafikanter, mens det i tema 1, eneulykker med unge, var tilfældet i over halvdelen af ulykkerne. Spirituskørsel er veldokumenteret, både hvad angår forekomst, risiko og forebyggende arbejde, men det ligger tungere med narkotika og medicin. Undersøgelser af, om der er narkotika i en bilists blod, koster 1- kr., og det har hidtil begrænset udbredelsen af sådanne undersøgelser, både i Danmark og udlandet. Det kan derfor ikke udelukkes, at problemet med narkotika og medicin 1

11 omfatter flere ulykker end de ca. 4%, som HVU har udpeget. HVU har i de fire af temaerne kun haft mulighed for at få screenet for narkotika i de tilfælde, hvor politiet har udtaget en blodprøve. I de to sidst gennemførte temaer har HVU ikke haft mulighed for screeninger, og omfanget af påvirkethed er derfor ukendt i en betydelig del af de undersøgte ulykker. Et eksempel: En ung bilfører kørte hurtigt gennem en kurve på en mindre landevej. Dette indebærer i sig selv risikomomenter, men havde føreren været ædru, var det formodentlig gået godt i dette tilfælde, hvilket det ikke gjorde. Førerens opgave var blandt andet at vurdere vejens forløb korrekt, reagere rettidigt og styre bilen nøjagtigt. Påvirkethed af spiritus forringer evnen til alle tre discipliner. Det fastslås dermed, at spiritus var en faktor. Den unge fører var betydeligt påvirket, og der var ikke andre omstændigheder, som alene var nok til at medføre ulykken. Køreteknik - reaktion Et almindeligt eksempel på en forkert reaktion er en for kraftig korrektion efter uforvarende at have fået det ene hjulpar ud i rabatten, hvorefter kontrollen mistes, eller bilen kommer over i modsatrettede vejside og kolliderer med modkørende eller kører uden for vejen. Ofte vil der være tale om en instinktiv reaktion, der måske sker, selv om trafikanten ved, at det ikke er en korrekt reaktion. Figur 8: Reaktion som faktor i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Hvis det fastslås, at en bilist med en rimeligt god køreteknik ville have reageret mere besindigt og afmålt og dermed ville have bevaret kontrollen over køretøjet, så er der tale om, at mangelfuld køreteknik var en faktor. Forkert eller mangelfuld reaktion var en ulykkesfaktor i en fjerdedel af de undersøgte ulykker, men med meget varierende forekomst mellem temaerne. Faktoren forekom i alle de undersøgte temaer, dog oftest i eneulykker med unge bilister (tema 1). Fejlagtig køreteknik som faktor kan også være uhensigtsmæssig svingningsmanøvre og forkert placering - de optrådte i yderligere 1 af de 27 ulykker og forekom især i krydsulykker med tohjulede køretøjer. Sikkerhedsseler Manglende selebrug er den trafikantfaktor, der oftest optræder som skadesfaktor. I 52 ulykker havde manglende selebrug afgørende betydning for en persons tilskadekomst. Der var ingen ulykker, hvor det blev fastslået, at brug af sele forværrede skaderne. 2 2 Se også HVU s tværananalyse: "Brug og effekt af sikkerhedssele", august 27. Kan ses på hvu.dk. 11

12 Figur 9: Selebrug som faktor i de 6 temaundersøgelser 8% 6% 4% 2% I de tre temaer, som primært omfattede ulykker med person- og varevogne, var mangelfuld selebrug en skadesfaktor i omkring eller lidt under halvdelen af ulykkerne. Selebrug havde næsten ingen betydning i de seneste 3 temaundersøgelser, som omhandlede ulykker med henholdsvis cyklister og motorcyklister. Øvrige faktorer Af øvrige hyppige ulykkesfaktorer i de 27 ulykker skal især nævnes risikoblindhed, risikovillighed, fysisk/psykisk tilstand (herunder træthed og travlhed), manglende erfaring og distraktorer. Også blandt de øvrige faktorer er det altså primært faktorer, som knytter sig til trafikanterne. Når begge parter bidrager til ulykken Af de 27 analyserede ulykker var der i næsten to tredjedele, nemlig 132, flere trafikanter indblandet. I 5 af de 132 ulykker altså lidt over en tredjedel - har HVU fundet frem til, at begge parter begik fejl, der medvirkede til ulykken. Hvis bare den ene af de indblandede trafikanter havde opført sig hensigtsmæssigt, var ulykkerne undgået. 12

13 Vej- og omgivelsesfaktorer Havarikommissionen har løbende vurderet, hvordan vejfaktorerne skal bruges, så de giver mest nytte. Et vigtigt valg her er, om man kun lægger vægt på, om vejen har "fejl" i forhold til regler og vedligeholdelsesstandarder, eller om man også ser på, om for eksempel en anden, sikkerhedsmæssig optimal udformning kunne have forhindret ulykken. Begge synspunkter er "rigtige", og begge giver nyttig, men forskellig information. Den løbende metodeudvikling er en del af forklaringen på, hvorfor temaanalyserne ikke kan sammenlignes på alle punkter, og på at det ikke er hensigtsmæssigt med en samlet detaljeret opgørelse over antallet af vej-, omgivelses- eller køretøjsfaktorer. Figur 1: Forekomst af vej- og omgivelsesfaktorer i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Vejfaktorerne er blevet udpeget, når der er fundet betydende forhold, som kan betragtes som fejl eller mangler ved vejanlægget, herunder vejens omgivelser. Som tidligere nævnt var der ulykkesfaktorer knyttet til vejen i en tredjedel af alle de undersøgte ulykker, og der var skadesfaktorer i lidt mere end hver fjerde ulykke. Vej- og omgivelsesfaktorer optræder som ulykkesfaktorer i et vist omfang i alle de undersøgte temaer. I tema 1, eneulykker med unge bilister, optræder denne faktortype som både ulykkes- og skadesfaktor i størsteparten af ulykkerne, med friktion som den hyppigste ulykkesfaktor og faste genstande som den hyppigste skadesfaktor. Vejen er også både en ulykkes- og en skadesfaktor i mere end en tredjedel af motorvejsulykkerne (tema 2); det er her oftest fejl ved rabatten, der er ulykkesfaktor, og grøfter og skråninger, der er skadesfaktorer. Ser man på alle temaer under ét, er rabatten (hældning, høj kant eller blød) og vejbelægningens friktionsegenskaber blandt de hyppigst udpegede vejulykkesfaktorer. Forhold ved rabatten var en faktor i hver tredje ulykke i tema 1 og i hver fjerde ulykke i tema 2, men optrådte ikke i de øvrige temaer. Vejens friktion var en faktor i en tredjedel af ulykkerne i tema 1 samt i enkelte motorvejsulykker. Af variable omgivelsesfaktorer kan nævnes dyr og tabte genstande (6 ulykker, heraf 4 i tema 2 motorvejsulykker) samt dårligt vejr, føre eller lysforhold (13 ulykker i alt). Ser man på de udpegede vejskadesfaktorer, ses en stor variation fra tema til tema: Der er ingen i de to cyklisttemaer, mens langt de fleste ulykker i tema 1 (eneulykker med unge) har en vejskadesfaktor. Vejens sideudformning (grøft, skrænt) har forværret skaderne i 24 ulykker, træer tilsvarende i 17 ulykker, og andre faste genstande har i 18 ulykker været skyld i, at ulykken blev alvorligere. I nogle ulykker var der mere end én skadefaktor ved vej/omgivelser. I alt 58 af de 27 ulykker blev forværret på grund af forhold ved vejen eller dens omgivelser. 13

14 Køretøjsfaktorer Ligesom for vejfaktorerne er der for køretøjsfaktorerne sket en vis udvikling i HVU s metode fra tema 1 til tema Derfor vil en detaljeret optælling af de enkelte faktorer kun give mening for nogle faktorers vedkommende. Der kan alligevel tegnes et generelt billede af køretøjsfaktorerne ud fra det samlede materiale. Som nævnt i indledningen var der i hver fjerde af de undersøgte ulykker forhold ved køretøjerne, som var medvirkende til ulykkernes opståen, og i hver sjette ulykke var der forhold, som var med til at gøre personskaderne så alvorlige, som de blev. Figur 11: Forekomst af køretøjsfaktorer i de 6 temaundersøgelser Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer 8% 6% 4% 2% Analyserne af køretøjets betydning har vist, at de fleste af skadesfaktorerne var knyttet til designet og udstyret. Det drejer sig om 14 motorvejsulykker og 14 varebilulykker mere end en tredjedel af ulykkerne i begge de to temaer. Derimod drejer ulykkesfaktorerne sig især om vedligeholdelse og andet, som bilisten selv har indflydelse på - for eksempel belæsning, dæktype, dækslitage og dæktryk. Dækfejl var en ulykkesfaktor i 1 ulykker, heraf 6 motorvejsulykker. Dårlig vedligeholdelse og forkert belæsning medvirkede til 11 ulykker, heraf 5 motorvejsulykker. Fejlindstilling af spejle medvirkede til 7 ulykker, udelukkende med cykler og højresvingende lastbiler (tema 4). Blandt de 27 ulykker var der kun 6, hvor bremsefejl var medvirkende til ulykken, og heraf var der i 4 tilfælde tale om cykler med defekte bremser. Fejl ved styretøjet optrådte ikke som faktor i nogen ulykke. Der forekom ikke nogen ulykker, hvor alene en fejl på et køretøj førte til en ulykke. I alle ulykker, hvor fejl ved køretøjet spillede en rolle, var trafikanten også en medvirkende faktor. 14

15 BILAG Kort om HVU og HVU s arbejdsmetode Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at få mere viden om trafikulykker. Den ny viden skal anvendes til at forbedre trafiksikkerheden. HVU består af en tværfaglig gruppe, der foretager dybdeanalyser af hyppige og alvorlige ulykkestyper. For at få et mere præcist billede af de bagvedliggende faktorer undersøges de nærmere omstændigheder ved hver enkelt ulykke. HVU s analyser foretages på baggrund af materiale fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, sygehuse/skadestuer og retsmedicinske institutter. Materialet suppleres med HVU s egne undersøgelser af de implicerede køretøjer og af ulykkesstedet samt interviews med ulykkens parter og vidner. I specielle tilfælde interviewes politi, redningsfolk og pårørende. HVU s viden om konkrete ulykkestyper skal bidrage til, at de ansvarlige institutioner og myndigheder kan forbedre arbejdet med at forebygge trafikulykker. Det er ikke formålet at fastslå skyld i juridisk forstand. HVU s arbejdsmetode HVU s analyse af den enkelte ulykke har til formål at belyse, hvilke forhold der førte til, at ulykken skete. Analysen gennemføres efter en fast metodik, som i hovedtræk er uændret siden HVU s første temaanalyse. Første element i analysen af en ulykke er at fastlægge hændelsesforløbet. Dernæst foretages en analyse af trafikanternes informationsbearbejdning i sekunderne umiddelbart inden kollisionen. Var den nødvendige information til rådighed og blev den opfattet og tolket korrekt af trafikanterne? Næste trin er en gennemgang af elementernes betydning: HVU ser overordnet ulykker som et svigt i samspillet mellem trafikanterne, køretøjerne og vejen/omgivelserne. Derfor foretages en generel vurdering af disse elementers betydning for ulykkerne. Det kan f.eks. være forhold ved vejudformningen, de involveredes adfærd eller personlighed eller fejl og mangler ved køretøjerne. Hastighedens betydning vurderes også. Derpå fastlægges, hvilke faktorer der førte til ulykken (ulykkesfaktorer), og hvilke der havde betydning for skadernes omfang (skadesfaktorer). HVU opererer med et afgrænset antal mulige faktorer. Oversigten over faktorerne samt deres sammenhæng med informationsbearbejdningen kan ses på HVU s hjemmeside. Ulykkesfaktor: En ulykkesfaktor er en uønsket forhold, uden hvilket ulykken ikke var sket. Skadesfaktor: En skadesfaktor er et forhold, som har forværret personskadernes omfang, men ikke har betydning for, at ulykken skete. Bagvedliggende faktor: En bagvedliggende faktor er en uddybning eller en forklaring på de konstaterede ulykkes- og skadesfaktorer. Se hjemmesiden hvu.dk for en mere detaljeret beskrivelse af HVU s metode. 15

16 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Design: Ole Søndergaard December 29 Nærmere oplysninger kan fås hos sekretariatet: HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 DK-122 København K Telefon:

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Temarapport

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Temarapport

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 LEKTIONSPLAN KAT. B ELEVKOPI Navn CPR nr. Adresse Postnr./By Fast tlf./mobil Email 1 Lektion 1-2 1 Lektion = 45 min Køreuddannelsens formål og indhold. Undervisningens

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Rapport

Læs mere

H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r. Ulykker med ældre bilister

H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r. Ulykker med ældre bilister H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Ulykker med ældre bilister Rapport nr. 9, 2012 H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Ulykker

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Årsrapport 2005

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Årsrapport 2005 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Årsrapport 2005 April 2006 Titel: Årsrapport 2005 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2006 Redaktion: Foto: Layout: Copyright: Henrik Bach Petersen, Hugo

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Temarapport 11 Ulykker med fodgængere

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Grove hastighedsovertrædelser

Grove hastighedsovertrædelser H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Grove hastighedsovertrædelser Rapport nr. 8, 2011 H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Grove

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil Lektionsplan til Kategori B Almindelig personbil Elevens navn: Adresse: Telefon nummer: Cpr. nr.: Lektionsplan til kategori B Køreundervisningen skal mindst omfatte: 29 teorilektioner i teorilokale og

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

SKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER

SKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER SKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER 0. Grunddata Skema udfyldt af: Dato: Af: Og: Skadelidte: Navn: Ansættelsestidspunkt: Stilling: Tjenestested: Ulykkessted: Adresse: Præcist sted: Tidspunkt: Har ulykken

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020 1 Titel: Udgivet: Foto: Layout: Copyright: Oplag: Tryk: ISBN: Hver ulykke er én for meget

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer:

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer: Lektionsplan Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Kildemarksvej 37 4700 Næstved 28 117 117 ens lektionsplan ens lektionsplan navn Adresse Tlf Startdato Postnr./By E-mail Slutdato : Mikael Kastrup Hansen Kalbyrisvej

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Lær din bil bedre at kende På trods af stadig sikrere biler med blokeringsfri bremser,

Læs mere

Køreskolen 4690. Lektionsplan Kategori B. www. Køreskolen4690.dk. Jernbanegade 10A 4690 Haslev Telefon: 60644690. Elevens Navn: Adresse: Telefon

Køreskolen 4690. Lektionsplan Kategori B. www. Køreskolen4690.dk. Jernbanegade 10A 4690 Haslev Telefon: 60644690. Elevens Navn: Adresse: Telefon Dato Lektion Tid Sign. Elev Sign. Lærer Køreskolen 4690 Lektionsplan Kategori B Elevens Navn: Jernbanegade 10A 4690 Haslev Telefon: 60644690 Adresse: Telefon Uddannelse påbegyndt d. Afsluttet d. www. Køreskolen4690.dk

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 01-00. Udkast. December 01 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

Fornyelse af kørekortet

Fornyelse af kørekortet Fornyelse af kørekortet 7 1 Fornyelse af kørekortet Man skal huske at forny sit kørekort, hvis man vil fortsætte med at køre bil. Der er desværre flere kvinder end mænd, der ikke fornyer deres kørekort,

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Har du tid - så har jeg RAT

Har du tid - så har jeg RAT Gina Jaqueline Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv : 20 208 209 CVR: 30 43 98 05 LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B Navn: Nr. 2011 - -. Adresse: Postnr.: By: Fødselsdato/år: Telefon: Telefon: Har du tid - så

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI E

LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI E LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI E Version 5.09 Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Rigspolitiets bekendtgørelse nr. 873 af 10. september 2009 om undervisningsplan for

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008.

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Der er til denne gang kommet adskillige skriftlige henvendelser. Når jeg bruger udtrykket skriftlige henvendelser, så er det fordi de 5 af henvendelserne er konkrete

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Gartnernes Forsikring... Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Sådan gør du efter et trafikuheld! Straks efter uheldet på skadestedet 1) Udfyld denne folder straks efter uheldet og indsend den til selskabet.

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Gartnernes Forsikring... Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Sådan gør du efter et trafikuheld! Straks efter uheldet på skadestedet 1) Udfyld denne folder straks efter uheldet og indsend den til selskabet.

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Læs mere