Fredensborg Kommune. Juni 2015, opdateret 9. juli 2015 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse - Forstærkning af dige ved Nivå Havn

Transkript

1 Fredensborg Kommune Juni 2015, opdateret 9. juli 2015 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse - Forstærkning af dige ved Nivå Havn

2 PROJEKT Nivå Havn Kystbeskyttelse. Forstærkning af dige ved Nivå Havn Fredensborg Kommune Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt af CHP NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: E: jos@niras.dk 3450 Allerød E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Undersøgelsens omfang Eksisterende forhold Generelt Sydlige dige Sydøstlige dige Østlige dige Naturforhold Eksisterende naturforhold Konsekvensvurdering Dimensionerende vandstand Forslag til forstærkning af diget Sydlige dige med ler opfyldning Sydlige dige med plankeværk Sydøstlige hjørne med underløb Østvendte dige Budgetter Anlægsbudget Driftsbudget...13 Kystbeskyttelse. Forstærkning af dige ved Nivå Havn

4 1 INDLEDNING Denne rapport omfatter et forslag til forstærkning af diget i Nivå Havn, således at dette kan beskytte de bagvedliggende ejendomme mod oversvømmelse. NIRAS har tidligere udarbejdet forslag til forstærkning af diget (Oktober 2014). Denne rapport, som er en fortsættelse af rapporten fra Oktober 2014, bygger på flere informationer om dybde- og miljøforholdene i søen bag diget. Rapporten er udarbejdet i henhold til kontrakt indgået mellem Fredensborg Kommune og NIRAS den 29. maj UNDERSØGELSENS OMFANG Undersøgelsen omfatter følgende ydelser: Opmåling af søen og diget under vand Udarbejdelse af biologisk tilstandsvurdering af søen Udarbejdelse af projektforslag til forhøjelse af diget til en topkote på +1,8m DVR90 og grusbelagt adgangssti på toppen med en bredde på mindst 2,5m. Udarbejde forslag til simple højvandslukker til søen, således at vandskiftet er sikret og der kan lukkes ved ekstrem højvande Foretage en vurdering af evt. påvirkninger af søens miljøtilstand som følge af konstruktion af diget og evt. ændringer af vandskiftet i søen Udarbejde overslag over anlægs-og driftsomkostninger samt omkostninger i forbindelse med detailprojektering, udbud og tilsyn med anlæggets udførelse 3 EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Generelt Søen/lergraven er opstået i forbindelse med gravning efter ler. For at beskytte søen mod bølger og højvande fra Øresund er der anlagt diger rundt omkring udgravningsgruben. Lergraven en del af et udløbssystem for et afstrømningsområde med et mindre opland. Afstrømningen til Øresund sker gennem 3 stk. Ø 60 cm rør beliggende i det sydøstlige hjørne af søen, se Figur 3.1. Da rørene ikke er udstyret med kontraventiler sikrer diget ikke mod indstrømning af vand under højvande. Ved højvande over +1,5m DVR90 vil ejendommene langs søen blive oversvømmet. Der er således behov for at udstyre rørene med ventiler, som kan lukke for indstrømning under særligt store højvandssituationer. 1

5 3 1 Udløb 2 1: Sydlige dige. 2: Sydøstlige hjørne med underløb. 3:Østlige dige. Udløb gennem rør i det sydøstlige hjørne Figur 3.1: Diger og udløb omkring lergraven. Diget er blevet opmålt, som rapporteret i rapporten af Oktober Resultatet er vist på Figur 3.2 og den i rapporten vedlagte tegning C3_130. 2

6 +0,6 +1,0 +0,9 +0,7 +0,5 +0,5 Figur 3.2: Opmåling af diget. Koter i DVR90, se tegning C3_103 for detaljer. Søen er blevet opmålt af NIRAS 4. juni 2015 og resultatet er vist på Figur m NORD 3 Figur 3.3: Opmåling af søen 4. juni Alle dybder er angivet i DVR90 + 0,1m. Dvs. at dybderne relateret i DVR90 er 0,1 m mindre end angivet på figuren. 3

7 Det fremgår, at lergraven/søen har en maksimal dybde på over 7m ud i den sydøstlige del ud for rørgennemføringen, ellers er vanddybden i hovedparten af lergraven mellem 4-6 m. 3.2 Sydlige dige Typisk tværsnit gennem det sydlige dige samt fotos af diget er vist på Figur 3.4. Billedtekst: Principsnit af eksisterende sydlige dige. Billedtekst: Foto taget mod øst ud langs sydlige dige. Billedtekst: Sten af blandet herkomst beskytter sider af det sydlige dige. 4

8 Billedtekst: Vold på dige mod Lergraven mangler. Figur 3.4: Skitse og billeder af det sydlige dige Den nuværende sydvendte dige varierer i bredde mellem ca. 6 meter og ca. 9 meter. Siderne mod havnen er beskyttet med sten ( 20 kg 100 kg). Midt på diget er anlagt en gangsti. På begge sider af stien er der kraftig vegetation. Topkoten af diget varierer mellem +0,45 meter og +0,90 meter. Der er en lille vold langs den ene side af diget ind mod Lergraven. På en delstrækning over et par meter mangler volden og koten i hele digets bredde er her ca. +0,50 meter. 3.3 Sydøstlige dige For at vand i Lergraven kan løbe ud i Øresund er der anlagt et underløb. Underløbet består af tre rør ( Ø600), der er placeret ved siden af hinanden. Oven på og ned mellem rørene er der udstøbt med beton, for at fikserer rørene og danne et gang areal henover rørene. Der er intet stemmeværk eller kontraventil, dvs. at vand har fri passage gennem rørene i begge retninger. Ved vandstand over 0,5 meter løber vand tillige henover konstruktion. Billedtekst: 3 stk. Ø600 i udløbet fra Lergraven. 5

9 På strækningen fra underføring og frem til det østlige dige er profilet opbygget op på samme måde som beskrevet under Østlige dige Figur 3.5: Østvendt dige. Gangsti ligger i kote 2,00. Forsiden af dige, mod Øresund, er sikret med en plankevæg. Foran væggen ligger yderligere dæksten. På det smalleste sted er diget 18 meter bredt. 3.5 Naturforhold I forbindelse med forstærkning af det sydlige dige mod Nivå Havn er der forslag om at opfylde et 2-3 m bredt bælte i lergraven/lagunen på nordsiden af diget, Fig Lergraven er udpeget som sø og beskyttet som sådan i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. En opfyldning langs diget indenfor strandbeskyttelseslinien kræver derfor dispensation fra Fredensborg Kommune og Miljøstyrelsen efter naturbeskyttelseslovens Eksisterende naturforhold Lergraven står i forbindelse med havnen via 3 Ø 600 betonrør, og er således kraftigt saltvandspåvirket. Lergraven har relativt stejle sider og en vanddybde på 3-7 m. Sigtdybden blev målt til 4,1 m. Projektområdet (Figur 3.6) er besigtiget den 4. juni Opfyldningsstrækningen er undersøgt med vandkikkert fra båd. Vanddybden falder til ca. 1.5 m 2-4 m fra land. I den østlige halvdel er der en sammenhængende bevoksning af Børstebladet vandaks og Strengetang med en dækningsgrad på %. I den vestlige halvdel er Strengetang dominerende med en dækningsgrad på %, Figur 3.7, Foto 1, og der er kun sporadisk fundet Børstebladet Vandaks. 6

10 Figur 3.6 Lergraven er udpeget som sø omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Opfyldningsområdet omfatter et 2-3 m bredt bælte langs diget i den sydlige del af lergraven markeret som en linje på kortet. Figur 3.7 Foto 1: Strengetang fotograferet gennem undervandskikkert 7

11 Hele lergraven er ikke undersøgt systematisk, men ved gennemsejling og sonaropmåling er der mange steder sammenhængende partier af vegetation, som minder om Strengetang. På diget mellem lergraven og havnen er der fundet en græs/urtevegetation. Tagrør dominerer på den våde del nærmest lagunen, Figur 3.8, Foto 2, typiske blomsterplanter er Regnfang og Gåsepotentil, Foto 2, Hjorterøst, Foto 3. Et enkelt sted er de fundet Strandmalurt, Foto 4. Der er en vis buskvækst bestående af Tjørn og sandsynligvis Rynket Rose på den midterste del af diget. Foto 2:Tagrør, Gåsepotentil og Regnfang Foto 3: Hjortetrøst. Foto 4: Strandmalurt, Tagrør, Gåsepotentil og Regnfang på diget. 8

12 Foto 5: Sandsynligvis Rynket Rose Figur 3.8 Billeder fra søen Konsekvensvurdering Opfyldning af et 2-3 m bredt bælte i den sydlige del af lagunen vil medføre en permanent ødelæggelse af undervandsvegetationen her. Der er dog ikke tale om sjældne arter, og da der er en udbredt undervandsvegetation i lagunen vil lagunen som biotop kun blive marginalt påvirket. Der er ikke fundet sjældne eller særligt beskyttelseskrævende plantearter på diget. I forbindelse med forstærkning af diget afrømmes muldlaget og tilbageføres ovenpå lerkernen i det forhøjede dige. Der vil således på diget overvejende være tale om en midlertidig påvirkning, idet der med tilbageførsel af muldaget hurtigt vil etableres en vegetation svarende til den nuværende. I forbindelse med selve anlægsarbejdet forventes der ikke midlertidige påvirkninger af søen. Opfyldningen under vandoverfladen vil ske med grovere stenmateriale. Der vil således kun i meget begrænset omfang tilføres materiale, der kan opslæmmes i vandet. 4 DIMENSIONERENDE VANDSTAND Det scenarie, der er brugt som grundlag for at dimensionere forstærkningen/forhøjelse af diget er følgende: 9

13 Topkote på diget dimensioneres for et højvande på + 1,80 m (DVR90), der forventes at indtræffe én gang hver 50 år i år Der tillægges 0,20 m for bølgeskvulp. Der tages ikke hensyn til klimabaserede havvandsspejlinger. Topkote på gangsstien må kun oversvømmes i gennemsnit 1-2 gange om året, hvilket svarer til et højvande på ca. +0,8 m (DVR90). 5 FORSLAG TIL FORSTÆRKNING AF DIGET Der er udarbejdet to alternative forslag til forstærkning af diget. Det ene baseres på en opfyldning med ler og sten. Denne løsning var indledningsvis baseret på en forventet dybde på ca. 3m i lergraven. Opmålingerne af lergraven viser imidlertid, at vanddybden varierer mellem 3 og 7 m langs diget. Det betyder, at mængderne til opfyldning langs diget bliver meget anseelige og med risiko for påvirkning af digets totalstabilitet. Der er derfor også foreslået et alternativ løsning baseret på en træspuns/plankeværk som vist i det næste afsnit. Begge løsninger er beskrevet i det følgende. 5.1 Sydlige dige med ler opfyldning Digets bredde varierer mellem 6 og 9 m, som vist på Figur 5.1. Stien skal være mindst 2,5 m bred og anlægget på siderne til opbygningen 1:2 for at have tilstrækkelig stabilitet til modstå vandtrykket ved et højvande på +1,8m DVR90 + 0,2 m bølgeskvulp. Figur 5.1: Løsning 1 vist med rød streg i for dige bredde på ca. 6,5 m. Variationen i det eksisterende profil er vist med punkteret blå linie. 10

14 Der er stor usikkerhed ved vurderingen af mængden der skal anvendes til opfyld på søsiden, idet graden af konsolidering af materialet langs digtes ikke er kendt. Desuden vil gennemstrømningen gennem rørene under diget skabe risiko for erosion af digtes fod. Det er vurderet at der skal bruges 6-12 m 3 opfyldningsmateriale per meter til den viste profil afhængig af bredden af det eksisterende profil. Men som sagt er mængderne meget usikkert bestemt og det anbefales at udføre geotekniske undersøgelser/boringer i forbindelse med udarbejdelsen af det detaljeret projektmateriale. 5.2 Sydlige dige med plankeværk Figur 5.2 viser tværsnit gennem det eksisterende dige (punkterede linie) samt gennem det foreslåede forstærkede dige. Figur 5.2: Snit af nyt dige. Det eksisterende dige er tegnet ind med en punkteret linje. Forstærkningen består af en plankevæg af træ med en opfyldning mod lergraven. Opfyldningen støtter og tætner plankevæggen og sikrer dermed mod gennemsivning af vand, når der er ekstrem højvande i Øresund. Væggen har en topkote på +2,0m, hvorved den kan tilbageholde 50 års højvande inklusiv 20 cm bølgeskvulp. Den eksisterende sti hæves ca cm til kote +0,8 m (DVR90), hvorved den ikke oversvømmes mere 1-2 gange om året i gennemsnit. 11

15 Den samlede ler og grus materialer, der skal indbygges i den nye sydlige dæmning op mod plankevæggen bliver ca. 240 meter x 2,7 m³/m = 650 m³. 5.3 Sydøstlige hjørne med underløb For at sikre at der ikke løber store mængder saltvand ind i Lergraven fra Øresund ved ekstrem højvande, med oversvømmelser til følge, anbefales at der monteres simple standard ventiler på rørene. Ventilerne betjenes manuelt gennem brønde individuelt fra oversiden af diget. Ventilerne lukkes når der varsles ekstrem højvande over +1,5m DVR90 i Øresund og åbnes igen efter højvande. Rørene er således kun lukket højst 1-2 døgn under de meget sjælden forekommende ekstreme højvandssituationer med varsel om mere ned +1,5 m i Øresund. Tilstrømningen til søen er så lille, at der ikke er risiko for oversvømmelse af ejendommene fra afstrømningen, mens rørene er lukket i en korte tid. 5.4 Østvendte dige Det østvendt dige mod Nivå Bugten har en krone-topkote på +2,0m DVR90 og beskytter således mod overskyl ved højvande. Det er ikke fundet nødvendigt at udføre yderligere forstærkninger af diget. Det anbefales dog at der holdes øje med især forstranden for evt. erosion af diget. 6 BUDGETTER Der er udarbejdet følgende anlægs- og driftsbudgetter for forstærkningen af diget: 6.1 Anlægsbudget Der er udarbejdet følgende foreløbige anlægsoverslag: 12

16 Aktivitet Pris excl moms Løsning med jord Pris exl moms Træplankeværk Geotekniske forundersøgelser 90,000 0 Etablering og drift af arbejdsplads 100, ,000 Træplankeværk *) Fyldmaterialer og sti 750,000**) Højvandsventiler ***) 160, Totalt anlægsarbejde 1,100, Usikkerhed (20% hhv. 15%) 200, Totalt ,300,000 Projektering, udbud og tilsyn 200, Totalt eksklusive moms *) Forudsætning for overslaget er at træplankeværket udføres i trykimprægneret træ med en forventet levetid på 20 år. **) Der er forudsat en gennemsnitlig pris på 300kr/m 3 fyld (ler/sand/sten). ***) Udføres som simple manuelt regulerede lukkemekanismer. Tabel 6.1: Budgetoverslag over anlægsomkostninger. Overslaget for Løsning 1 er mere usikkert bestemt end for Løsning 2 idet designet er afhængig af resultaterne af geotekniske forundersøgelser. 6.2 Driftsbudget Det årlige gennemsnitlige driftsbudget udover almindelig naturpleje vurderes til at blive i størrelsesordenen 2 % af anlægssummen, dog 5 % af mekaniske dele dvs.: Driftsbudget pr år: kr ,000 13