Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi. Grundbøger: Øvrig pensumlitteratur. Kandidatuddannelsen i psykologi Aarhus Universitet Forår 2014

Transkript

1 Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Grundbøger: Kelly, B., Woolfson, L. & Boyle, J. (2008). Frameworks for practice in educational psychology. London: Jessica Kingsley Publ. [256 sider] Grundbogen giver en god baggrund for den øvrige pensumlitteratur. Bogen gennemgår en række eksisterende og kommende arbejdsformer for den pædagogiske psykolog i praksis. Bogen beskriver problemløsningsmodeller og konstruktivistiske modeller i forskellige afskygninger, og bogen undersøger også, hvordan nyere tilgange kan være frugtbare i praksis. Det gælder bl.a. beskrivelse af positiv psykologi og virksomhedsteori. Derudover berører den evalueringsfeltet. I det afsluttende kapitel sammenlignes de forskellige tilgange til praksis på overskuelig vis. Bogens kapitel 2 skal læses ekstensivt, idet den beskriver lovgivning i Storbrittanien. Supplér det med noter i Kort over pædagogisk psykologi, hvor relevant dansk lovgivning beskrives. Kristensen, O.S. (2013). Den komplekse anbringelse. København: Samfundslitteratur [186 sider] Den komplekse anbringelse handler om en relativt stor gruppe af børn og unge, og deres vej til et uafhængigt liv som voksen. Hovedspørgsmålene i bogen er: hvad er et godt udviklingsmiljø for anbragte børn og unge? Hvordan kan institutioner fremme anbragte børns behov for at høre til? Hvordan kan institutioner bidrage til at anbragte børn og unge bliver integreret i voksenlivet? Bogen åbner med to kapitler om, hvordan nyere teorier om inklusion og integration af børn og unge kan inspirere os til at se anderledes på barnets potentialer, end hvad der normalt indfanges med mere velkendte tilgange, som fokuserer på beskyttelses- og risikofaktorer samt resiliens. I bogens følgende kapitler samles resultaterne fra et stort antal danske og udenlandske undersøgelser af børn under og efter anbringelse. Bogen slutter med overvejelser over, hvordan den eksisterende forskning kan omsættes til pejlemærker for udvikling af institutioner. Bogen handler først og fremmest om børn og unge, der bliver anbragt uden for eget hjem, men bogens teoretiske vinkel kan også bruges mere generelt til andre udsatte børn og unge. Øvrig pensumlitteratur Alfabetisk ordnet (Se Kort over pædagogisk psykologi på AULA for en tematisk ordning). I undervisningsplanen vil der desuden blive henvist til litteratur til hver forelæsning. Blamey, A. & MacKenzie, M. (2007). Theories of Change and Realistic evaluation. Evaluation, 13(4), (16 sider) I denne artikel beskriver de to forfattere, hvordan teori kan bruges i evalueringer. Der tages udgangspunkt i de teoretiske antagelser, som man gør sig om det, der virker i en social, psykologisk eller pædagogisk aktivitet. De to forfattere beskriver to forskellige måder at 1

2 begrebsliggøre teoretiske antagelser og diskutere, hvilke konsekvenser dette har for den viden, man opnår. Dixon, R. (2007). Systemic Thinking: A Framework for Research into Complex Psychosocial Problems. Qualitative Research in Psychology, 4(1), [22 sider] Systemisk tænkning stiller spørgsmål så som, hvordan og hvorfor fungerer et helt system sådan som tilfældet er? Artiklen argumenterer teoretisk og viser gennem eksempler fra en skole, hvordan systemisk tænkning kan udgøre et fundament for forskning i komplekse sociale systemer og dermed bidrage til skabelse af teori og integrativ tækning. Engeström, Y. (2001). Expansive Learning at Work: toward an activity theoretical reconceptualization. Journal of Education and Work, 14(1), [24 sider]. Engeström placerer sin egen version af CHAT (kulturhistorisk virksomhedsteori) som tredje generation efter 1) Vygotsky, Leontjev og Luria og 2) Elkonin og Davydov. Engeströms såkaldte tredjegenerations-perspektiv fokuserer på interagerende virksomhedssystemer. Artiklen undersøger ekspansiv læring og udvikler en matrix til forståelse af læring i arbejdsliv og læring mere alment. Forståelsen udfoldes over et case studie af en finsk hospital kontekst. Farrell, P. (2010). School psychology: Learning lessons from history and moving forward. School Psychology International, 31(6), [18 sider] Artiklen fortæller kort om skolepsykologiens historie og her især IQ testens rolle for skolepsykologer. Artiklen indeholder også en kritik af IQ testning og den medicinske model og kommer til sidst ind på strategier for det kommende arbejde. Farrell, P. T., Howes, A. J., Jimerson, S. R & Davis, S. M. (2009). Promoting Inclusive Practice in Schools: A challenging Role for School Psychologists. In T. B. Gutkin & C. R. Reynolds, The Handbook of School Psychology (4 th ed., Kap. 38, s ). Hoboken: Wiley & Son. [18 sider]. Kapitlet gennemgår teori og forskning med relevans for inklusiv praksis. Indledningsvist præsenteres forskellige bud på en definition af inklusions-begrebet, samt nogle historiske forudsætninger for inklusiv tænkning og praksis i skolen. På denne baggrund præsenteres og diskuteres de udfordringer der følger for psykologen i arbejdet for inkluderende praksis. Heraf følger også en diskussion af, hvorvidt den traditionelle test-baserede praksis medfører antiinklusive standarder og praksis. Med udgangspunkt i et større Engelsk forskningsprojekt, argumenteres for at inklusiv praksis i skolen i langt højere grad faciliteres af konsultativ praksis. Graham, L. J. (2007). From ABCs to ADHD: the role of schooling in the construction of behaviour disorder and production of disorderly objects. International Journal of Inclusive Education, 12(1), January 2008, [27 sider]. Artiklen tilbyder en kritisk gennemgang af forskningen inden for ADHD. I den forbindelse peger Graham på, at forskningen generelt har overset den rolle, som skolen som social praksis har spillet i patologiseringen af urolige børn og artiklen undersøger i hvor høj grad ADHD også kan forstås som et symptom på en dysfunktionel skolepraksis. 2

3 Gutkin, T. B. & Curtis, M. J. (2009). School-based Consultation: The Science and Practice of indirect service delivery. In T. B. Gutkin & C. R. Reynolds, The Handbook of School Psychology (4 th ed., kap. 28, s ). Hoboken: Wiley & Son. [45 sider]. Med udgangspunkt i det, som er blevet kaldt skolepsykologiens paradoks, dvs. den omstændighed at man må have fokus på de voksne mhp at hjælpe børnene, gives en grundig præsentation af konsultation som metode i skolepsykologisk praksis. Efterfølgende præsenteres og diskuteres forskellige specifikke konsultationstyper, dels teoretisk og dels i et praksisperspektiv. Forfatterne argumenterer for de konsultative metoders potentiale, ikke mindst i et forebyggende perspektiv. Hedegaard, M. (2005). Strategies for Dealing with Conflicts in Value Positions between Home and School: Influences on Ethnic Minority Students Development of Motives and Identity. Culture & Psychology, 11(2), [19 sider]. En teoretisk model præsenteres for at forstå deltagelse I skole og familie og forskellige værdipositioner på tværs af kulturer. Modellen begrebssætter kultur som et samfundsmæsssigt fænomen af praksistraditioner. Artiklen diskuterer konflikt og udvikling af motiver og identitet udfra interviews med dansk-tyrkere. Hjörne, E. & Säljö, R. (2004a). There Is Something About Julia : Symptoms, Categories, and the Process of Invoking Attention Deficit Hyperactivity Disorder in the Swedish School: A Case Study. Journal of Language, Identity, and Education, 3(1), [24 sider]. Hjörne og Säljö påpeger i en undersøgelse af, hvordan deltagere ved elevkonferencer vurderede forskellige typer af børn med problematisk adfærd på en folkeskole i Sverige, hvordan DAMP/ADHD diagnosen blev brugt til at skabe mening med bestemte former for problematisk adfærd i en skolekontekst. Endvidere understreges det i undersøgelsen skolen som kontekst sjældent problematiseres i forbindelse med diskussionen af ADHD/DAMP denne artikel har et tematisk overlap med Hjörne & Säljö (2004b). Hjörne, E. & Säljö, R. (2004b). The pupil welfare team as a discourse community: Accounting for school problems. Linguistics and Education, 15, [18 sider] Ethvert barn, der henvises til PPR, bliver først diskuteret på et koorodineringsmøde, som i denne artikel omtales som pupil welfare team. På disse møder diskuteres barnets vanskeligheder af lærere, skoleledere og eksperter, og pointen i artiklen er, at barnets vanskeligheder individualiseres, hvorved man undgår at tale om pædagogiske vanskeligheder. Derudover inddrages barnets egne synspunkter ikke i vurderingen denne artikel har et tematisk overlap med Hjörne & Säljö (2004a). Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer (siderne 17-84). København: Akademisk Forlag. [67 sider] Bogen handler om kulturens betydning for mellemmenneskelige relationer og magtforhold. Et af budskaberne er, at man skal se børns udvikling i et socio-kulturelt perspektiv at forudsætningen for at forstå børns handlinger, reaktioner og færdigheder er, at man kender deres kulturelle baggrund og opvækstrammer. Bogen byder på et kritisk alternativt supplement til den traditionelle udviklingspsykologi. Anden del af bogen tager fat på metodologiske problemer omkring interviewsituationer fra vidneafhøring til testning, og viser hvor galt det kan 3

4 gå, hvis ikke man sikrer sig, at interviewer og interviewperson har samme opfattelse af, hvad situationen går ud på. Hundeide, K. (2010): Relationsarbejde I institution og skole (siderne 41-51). Frederikshavn: Dafolo. [10 sider] Denne tekst beskriver i kort form den måde, hvorpå Karsten Hundeide omsætter sin forståelsesramme til et konkret udviklingsprogram (ICDP), som henvender sig til alle, der arbejder i institutioner. Siderne beskriver de otte samspilstemaer, som udgør en central del af ICDP. Højholt, C. (2005). Præsentation af praksisforskning. I: C. Højholt (red.), Forældre-samarbejde. Forskning i fællesskab (s ). København: Dansk Psykologisk Forlag. [12 sider] Hvordan forsker man i fællesskaber om børn og mellem børn, altså hvad kan der komme ud af, at forskere og professionelle samarbejder? Kapitlets ramme er forældresamarbejde, børneliv og forskningsfællesskaber og at diskutere, hvordan man kan skabe viden om daglig praksis. Konkret udmøntes det i diskussioner af professionalisme, familieliv og børns betydninger for hinanden samt, hvordan man kan organisere forskningssamarbejde som praksisforskning. Kan man stille spørgsmål ved den "gængse adskillelser mellem forskning ('viden-skabelse'), og dér hvor viden tænkes at skulle bruges og få betydning". Højholt, C. (2001). De professionelles orienteringsprocesser. I: Samarbejde om børns udvikling (s ). København: Gyldendal. [30 sider] Der sættes fokus på forskellige professionelle gruppers måder at orientere sig i deres arbejde og samarbejde med hinanden. Det illustrerer bl.a., hvordan forskellige professionelle har særlige opfattelser af praksis, der peger på særlige forståelser af de tværfaglige samspil og af de professionelles muligheder for at udvikle deres praksis. Jensen, Anders Fogh (2009). Projektsamfundet (Kapitel 16: Pædagogik, siderne ) Århus: sforlag. [25 sider] Forfatteren analyserer skolen og projektpædagogik under anvendelse af Foucaults begreb om govermentality og diskuterer, hvordan skolen via pædagogikken styrer børnene. Kampwirth, T. J. & Powers, K. M. (2012). Collaborative Consultation in the Schools. Effective Practices for Students with Learning and Behavior Problems. New Jersey: Pearson Education [chapter 6: Consulting about student with emotional or behavioral problems and chapter 7: Consulting about students with Academic Learning Problems, pages ] (65 sider) I bogen beskriver Kampwirth & Powers begreber, redskaber og strategier som kendetegner samarbejdende/kollaborativ skolekonsultation. Bogen indeholder metoder til samarbejde og konsultation med andre professionelle såvel som med elever med indlærings-, emotionelle og adfærdsproblemer. De to kapitler handler om 1) hvordan man kan forstå emotionelle og/eller adfærdsvanskeligheder og hvordan interventioner kan tilrettelægges, og 2) hvad skolevanskeligheder (akademiske vanskeligheder) kan skyldes og hvordan der kan interveneres. 4

5 Kaufman, A.S. (2000). Intelligence tests and school psychology: predicting the future by studying the past. Psychology in the Schools, 37(1), [10 sider] Forfatteren argumenterer for, at IQ testen trods kritik vil overleve. Kazi, M. (2003). Realist evaluation for Practice. British Journal of Social Work, 33, [15 sider] I denne oversigtsartikel beskriver Mansoor Kazi et realistisk perspektiv på evaluering. Kazi giver flere eksempler på, hvordan single-case designet kan bidrage til en bedre forståelse af praksis, og hvordan man som praktiker og forsker kan have nytte af de informationer, som case designet giver. Lindsay, G. (2007). Educational psychology and the effectiveness of inclusive education/mainstreaming. British Journal of Educational Psychology, 77, [24 sider] Denne artikel handler om et af tidens hotte emner, inklusion, og giver en forskningsoversigt over eksisterende viden om inklusionens effektivitet. Artiklen lægger især vægt på hvad børn får ud af inklusion og rejser til sidst spørgsmål om, hvorvidt inklusion kan evalueres. McNamee, S. (2002). Værdsættende samtale og social konstruktion i praksis. I: C. Dalsgaard, T. Meisner, & K. Voetman (red.), Forvandling værdsættende samtale i teori og praksis (s ). København: Psykologisk Forlag. [19 sider]. Sheila McNamee beskriver, hvordan værdsættende samtale kan bringe os ud over tilsyneladende modstridende synspunkter og frem mod en tilstand præget af mangfoldighed af forskellige værdisæt, trosretninger og aktiviteter. Værdsættende samtale beskrives som et godt eksempel på social konstruktionisme i praksis. Det er en tilgang der inviterer os til at skabe nye organisatoriske virkeligheder, der tillader medlemmerne at bevæge sig sammen, og i hver sin retning. Merrell, K. W. et al. (2006). The School Psychologist s Role in Assessment Models, Methods, and trends in gathering, organizing, and analyzing data. In School Psychology for the 21st Century foundations and practices (kap. 8, pp ). New York: The Guilford Press. [24 sider] Det udvalgte kapitel fokuserer på præmisser og implikationer forbundet med testning i skolepsykologisk arbejde. Feltet er omdiskuteret, tilnærmelsesvist kontroversielt. I kapitlet præsenteres og diskuteres forskellige typer af testning, herunder intelligenstestning som er den hyppigst anvendte (og potentielt mest omdiskuterede) type testning i skolepsykologisk praksis. Testning udgør i dag en varierende del af skolepsykologens arbejde og kapitlet pointerer at testresultater som et minimum aldrig bør stå alene, men bør indgå i et samlet billede, hvor også kontekstuelle variable indgår. Miller, A. & Leyden, G. (1999). A Coherent Framework for the Application of Psychology in Schools. British Educational Research Journal, 25(3), [12 sider]. Et psykosocialt og integrativt bud på en pædagogisk psykologi der I stigende grad fokuserer på formelle og uformelle aspekter af såvel individ- som ekstra-systemiske niveauer (familier, skoler, kommuner etc.). Vigtigheden af psykologisk universitets forskning og praksisforskning understreges. 5

6 Nielsen, K. & Jørgensen, C. R. (2009). Patologisering af uro? I: S. Brinkmann (red.), Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser. Århus: Klim. [30 sider]. I dette kapitel søger Nielsen og Jørgensen at kaste et blik på ADHD-problematikken, som også inddrager det moderne samfunds betydning for forståelsen af ADHD. I den forbindelse påpeges det, at udviklingstendenser i det moderne uddannelsessystems tilrettelæggelse kan have betydning for at urolig adfærd kategoriseres som ADHD. Nilholm, C. & Alm, B. (2010). An inklusive classroom? A case study of inclusiveness, teacher strategies, and children s experiences. European Journal of Special Needs Education, 25(3), [14 sider] Inklusion er blevet mainstream og denne artikel sætter fokus på, hvad der sker i klasseværelset. Artiklens pointe er at udvikle en metode, sådan at inklusion kan undersøges, og der lægger her vægt på spændingsforholdet mellem lærernes strategier og børnenes oplevelser. Nordahl, T. (2005). Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LPmodellen (kapitel 2 og 3). Oslo: NOVA [50 sider] Denne rapport fra det noske NOVA fortæller om implementeringen af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). LP-modellen er blevet meget udbredt i det danske skolesystem. Uddraget af rapporten handler om det teoretiske grundlag for LP-modellen og en kort beskrivelse af denne model. Ogden, T., Sørlie, M-A, Arnesen, A. & Meck-Hansen, W. (2012). The PALS school-wide positive behavior support model in Norwegian primary schools. In J. Visser, H. Daniels, & T. Cole (eds.), Transforming Troubled Lives: Strategies and Interventions for Children with Social, Emotional and Behavioural Difficulties (pp ). Bingley: Emerald Group. [17 sider] PALS bygger på en tilpasning af et amerikansk program, School Wide Positive Behavior Support (SWPBS). I denne artikel beskrives principperne i PALS og de første erfaringer med at indføre det i norske skoler. Programmet er også godt på vej i danske skoler. Ogden, T. & Halliday-Boykins, C. A. (2004). Multisystemic Treatment of Antisocial Adolescents in Norway: Replication of Clinical Outcomes Outside of the US. Child and Adolescent Mental Health, 9(2), [6 sider] Multisystemisk Treatment (MST) er en udbredt metode til at håndtere skolebørn, der har begået kriminalitet for første gang. I denne artikel beskrives MST og en undersøgelse af behandlingens effektivitet fremlægges. Riber, J. (2004). Gennem forståelse til anerkendelse. I: B. Hertz & F. Iversen (red.), Anerkendelse i børnehøjde (s ). Virum: Psykologisk Forlag. [29 sider]. Teksten stiller spørgsmålet: Hvordan kan man anerkende børn med en meget voldelig og mobbende adfærd? Det besvares udfra en teoretisk diskussion af anerkendelsesbegrebet samt et case studie af en supervisionspraksis omhandlende en udagreagerende dreng. Rutter, M. (2012). Resilience: Causal Pathways and Social Ecology. In M. Ungar (ed.). The Social Ecology of Resilience: A Handbook of Theory and Practice. New York: Springer [10 sider] 6

7 Michael Rutter tager i denne artikel fat på nogle af de mange begreber, der anvendes om børn i vanskeligheder. Michael Rutter er en af ophavspersonerne til resiliensforskning og med dette begreb in mente klargør Rutter væsentlige forskelle mellem begreberne. Rutter, M. &, Rutter, M. (1997). Den livslange udvikling forandring og kontinuitet (siderne 72-89). København: Hans Reitzel. [16 sider] I dette tekstuddrag diskuterer Rutter & Rutter centrale udviklingsmæssige spørgsmål, bl.a. om udvikling sker som en kumulativ vækst. Teksten er skrevet af en af resiliensforskningens ophavspersoner og giver en god baggrund for den forståelsesramme, som denne forskning bygger på. Salmivalli, C. (2010). Bullying and the peer group: A review. Aggression and Violent Behavior, 15(2), [8 sider] Artiklen giver et review over litteraturen om gruppens betydning for mobning. Artiklen præsenterer en oversigt over mobberens ønsker og klassekammeraters involvering i mobningen. Forfatteren diskuterer hvordan intervention kan foregå. Sheridan, S. M. & Gutkin, T. B. (2000). The Ecology of School Psychology: Examining and changing our paradigm for the 21st century. School Psychology Review, 29, [17 sider]. Kommentarer af: Pianta, R. C. (2000). Commentary Sheridan and Gutkin s Vision of the Future: Information Will Help Us There. School Psychology Review, 29, [2 sider] og Rosenfield, S. (2000). Commentary Sheridan and Gutkin: Unfinished Business. School Psychology Review, 29, [2 sider] Sheridan og Gutkin kommer her med deres bud på hvorfor paradigmeskiftet (fra test-baseret til konsultativ praksis) indenfor skolepsykologisk praksis synes så vanskeligt at realisere. De argumenterer for, at kløften mellem evidensbaserede metoder og praksis, er for dyb. Dels grundet nogle præmisser på makro-niveau (politiske, økonomiske, organisatoriske etc.) og dels grundet præmisser knyttet til metodernes kontekstuelle og sociale validitet, dvs. relevans for og realiserbarhed i praksis. Som brobygger præsenterer de deres økologiske model, mhp. at imødekomme disse udfordringer. Modellen har især fokus på forebyggelse frem for behandling, dvs. skolepsykologens primære opgave skal være at skabe bedre betingelser i læringsmiljøet (ved uddannelse af lærere og forældre, hjælp til implementering af særlige læringsmetoder etc.). Udredning (herunder testning) og intervention af børn skal minimeres eller helt ophøre. Hvis paradigmeskiftet skal lykkes, skal det iflg. forfatterne starte på andre niveauer end selve skolepsykologen. Det kræver organisatorisk og politisk vilje til, at skolepsykologens rolle rækker udover de børn, der allerede er identificeret som værende i vanskeligheder. Mhp. reel forebyggelse må skolepsykologens rolle rette sig mod alle børn. Piantas kommentar på artiklen argumenterer for, at skolepsykologer generelt både er bevidste om, og vil hævde at anerkende, kontekstens betydning i deres arbejde. Men virkeligheden er, at mange skolepsykologer foretrækker testning, dels pga. faglig identitet og stolthed, dels fordi det er trygt. I overensstemmelse med systemisk tænkning argumenterer han for, at vejen til et organisatorisk paradigmeskifte, går gennem udveksling af information på flere niveauer. Rosenfields kommentar fokuserer dels på, at den økologiske model er i konflikt med skolepsykologer basale antagelser om verden ; og dels på at uddannelsen af skolepsykologer ikke er i overensstemmelse med det nye paradigme, dvs. testbaseret praksis er fortsat 7

8 dominerende og skolepsykologer overleverer viden knyttet til den traditionelle testbaserede praksis. Strømgaard, R. (in press). Testbatteriet som en del af den konsultative værktøjskasse: et metodisk og erkendelsesmæssigt paradoks? [20 sider] I skolepsykologisk praksis er den gængse anbefaling at anvende multifacetterede interventionsmetoder, herunder konsultative metoder evt. i kombination med testning af forskellig art. Der er omfattende forskning, der peger på vigtigheden af, at testning ikke står alene (se bla. Merrell et al. 2006), men kombineres med andre metoder: observation, yderligere elementer af testbatteriet (BRIEF, SDQ etc.) samt konsultative metoder (defineres yderligere senere). De 2 traditioner (hhv. testning og konsultation) udspringer ret beset af meget forskellige traditioner, hvortil der knytter sig en særlig erkendelsestradition. På denne baggrund er det væsentligt, at undersøge betydningen af at kombinere metoderne. Debatten vedrørende testbaseret hhv. konsultativ skolepsykologisk praksis bærer præg af en holdningsbaseret magtkamp, snarere end evidensbaseret diskussion om metodernes effekt og betydning. Effekten af konsultation er veldokumenteret, mens konsultation i kombination med andre metoder er sparsomt belyst. Med udgangspunkt i objekt-orienterede studier, belyses betydningen af at interventionsmetoder kombineres. Desuden diskuteres implikationerne forbundet med mødet mellem paradoksale værdimæssige diskurser; og der efterspørges empirisk evidens for legitimeringen heraf. Tanggaard, L. (2006). Konsultation i teori og praksis. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 43(5), [18 sider] Artiklen analyserer konsultationsbegrebets oprationalisering i dansk PPR-praksis. Baseret på interviews med danske PPR-psykologer, analyseres det organisatoriske grundlag for PPR og der præsenteres forskellige tilgange til det konsultative arbejde. Det pointeres at der ikke findes konsensus omkring konsultationsbegrebet, hverken i teori eller praksis. Den enkelte psykologs konsultative arbejde synes at basere sig på egne erfaringer, eget repertoire og overbevisning, snarere end på teoretisk og/eller evidensbaseret viden. Artiklen efterspørger en mere indgående diskussion af området omkring udvikling af fælles metodeforståelse i PPR, samt forskning der rækker udenfor USA. Weinstein, C., Curran, M. & Tomlinson-Clarke, S. (2003). Culturally responsive classroom management: Awareness into action. Theory Into Practice, 42(4), [8 sider] Multikulturelle problemstillinger bliver i stigende grad en del af psykologers arbejde. Artiklen undersøger kultursensitiv - eller snarere kulturel responsiv - pædagogik med fokus på klasserumsforskning. Ved at gøre kulturel diversitet til undersøgelsesobjekt belyses læreres evne til at håndtere klasserummet på kulturelt kompetente måder. I alt 1234 sider 8