Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Lars Martin Helmer Reinau Drift og Anlæg, Esbjerg Kommune

Transkript

1 Lars Martin Helmer Reinau Drift og Anlæg, Esbjerg Kommune Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato Sagsid 15/4688 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning og andre ændringer af et vandhul i Stejlgårdsparken, Bramming Du har søgt om dispensation til at oprense et ca. 400 m 2 stort vandhul på matr.nr. 5co, Tømmerby By, Bramming. Ejendommen ligger på offentligt tilgængeligt areal i bebyggelsen Stejlgårdsparken, Bramming, og ejes af Esbjerg Kommune. Vandhullets beliggenhed næsten midt i villakvarteret. Flyfoto fra Telefon

2 Kommunens afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed dispensation til at oprense vandhullet og foretage nedenstående andre ændringer. Dispensationen er givet på følgende vilkår: 1. Oprensningen skal ske i vinterhalvåret fra 1. september til 1. april. 2. Oprensningen sker ved, at vandhullets indhold af vand, sediment (løst bundmateriale) og plantemateriale fjernes til fast bund ved opgravning. En evt. rest af flydende materiale kan herefter suges op. 3. Evt. overvintrende padder, som påtræffes ved opgravning, overføres forsigtigt til nærliggende grøft, før opsugning af bund. 4. En eventuel midlertidig deponering ved vadhullet med henblik på afdrypning af materialet kan foretages. Afdrypningen skal ske, så der ikke sker tilbageløb til vandhullet eller andre vandhuller og vandløb. 5. Efter oprensning hæves bunden ved ilægning af vasket grus (kornstørrelse ikke afgørende). Dybden af vandhullet kan herved reduceres til 25 cm, men der må ikke lægges grus i højere niveau end afløbet, således at også vandhullets fladeareal reduceres. 6. Der kan udlægges et antal sten i str mm på grusbunden. Brednært i vandet kan der yderligere lægges indtil 20 større sten. Der bør udlægges maksimalt 5 t sten. 7. Evt. genopvækst af tagrør og dunhammer kan løbende fjernes ved håndoptrækning i dispensationens gyldighedsperiode (3 år efter dette brevs dato). 8. Der må ikke udsættes fisk, ænder eller krebs i eller ved vandhullet. 9. Der må heller ikke opstilles andehuse, fasangårde eller nogen form for hegn bortset fra kreaturhegn. 10. Der må ikke udlægges foder i eller ved vandhullet eller i området. Vandhullet må heller ikke kalkes eller lignende. 11. Der må ikke udplantes vand- eller sumpplanter. 12. Der må ikke beplantes med buske eller træer ved vandhullet. 13. Afløbskoten må ikke sænkes. Der må ikke etableres dræntilløb til vandhullet. Vilkårene er stillet for at sikre, at vandhullet kan tage sig godt ud i landskabet og blive et godt levested for planter og dyr. Bemærk, at ilægning af grus og sten ikke i sig selv er et vilkår: oprensningen kan udføres uden, men udføres den, skal de beskrevne vilkår følges

3 Begrundelse Vandhullet er etableret af Esbjerg Kommune i 2008 som erstatningsbiotop for et tilsvarende vandhul på dette sted, som en tidligere ejer ulovligt tilkastede omkring Det nuværende vandhul har en vandflade på indtil ca. 400 m 2, og vandstanden reguleres ved et overløb til nærliggende grøft. De umiddelbare omgivelser er græsplæne i lav bebyggelse. Foto fra besigtigelsen i maj Kommunen besigtigede arealet sammen med dig og repræsentanter fra bebyggelsen den 7. maj Formålet med besigtigelsen var at vurdere naturtilstanden på det areal, som vil blive berørt ved et indgreb. Vegetationen består af en tæt, ensartet rørsump af smalbladet dunhammer og brednært en smule tagrør og rørgræs. Planterne er rodfæstet flydende i blødt dynd af cm tykkelse. Bassinet har udpræget stegepandeform med stejle brinker og flad bund. Vanddybden til fast bund er næppe 50 cm. Miljøtilstanden er vurderet som dårlig. Vandhuller på mindst 100 m 2 er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der er i afgørelsen lagt vægt på, at vandhullets naturindhold for indeværende er meget begrænset og med udsigt til kun at blive ringere. Det vurderes, at årsagen til tilgroningen i rørsump dels er den næringsstofpulje, som fandtes i den jord som det første bassin blev fyldt op med, dels bassinets udformning med en ensartet dybde, som favoriserer næringskrævende sumpplanter, som kan etablere sig i dynd

4 Drift og Anlæg, Esbjerg Kommune, har i forlængelse af den oprindelige ansøgning forespurgt, om der kan ledes et dræn til vandhullet fra de omgivende græsarealer. Hertil har jeg svaret, at drænet (i modsætning til tilførsel af overfladetilstrømning som nu) vil næringsbelaste vandhullet yderligere, således at en oprensning vil være forgæves. Dette tillæg til ansøgningen er herefter trukket tilbage, og omfattes ikke af dispensationen. Jeg vurderer herefter: Det er ikke muligt at reducere indvandringstrykket af dunhammerog tagrørfrø, da disse til stadighed tilføres fra andre vådområder med vinden. Det er derimod muligt at ændre artssammensætningen af vandhullets vegetation ved at favorisere andre plantearter, som også nu indvandrer som frø til vandhullet. Fjernelse af næringsstoffer bundet i plantevækst og dynd er indledningsvist nødvendig for at nedbringe den tilgængelige næringsstofpulje i vandhullet. Udlægning af et lag af næringsfattigt (udvasket) grus i bunden af bassinet kan bremse ny indsivning af næringsstoffer fra bassinbunden indtil en ny vegetation indfinder sig. Etableringen af et mere grundt bassinprofil med en dybde, som gradvist aftager mod brinkerne kan give flere især mindre - plantearter mulighed for at etablere sig. Udlægningen af grus kan også yde et egnet substrat til planter, som etablerer sig på fast bund (modsat dunhammer, som kan etablere sig flydende i dynd). Hævningen af den faste bund øger også lysgennemfaldet i vandet og sikkerheden af vandhullet for børn. Udlægningen af enkelte, større sten kan bidrage til at øge den fysiske variation i vandhullet, hvorved de kan tjene som substrat for dyr, som filtrerer og græsser algevækst. Det kan alligevel være nødvendigt over en kort årrække at holde dunhammer, tagrør og andre høje rørsumpplanter selektivt nede det kan gøres ved ganske enkelt at trække dem op med håndkraft, så snart de ses. Dannelsen af tæpper af trådalger kan også forudses - disse kan skimmes af vandhullets overflade med en haverive. Enkelte padder kan overvintre i el. nær vandhullet. Alle danske arter af padder er fredede, og må ikke forsætligt skades. Det kan undgås, hvis de flyttes, når de påtræffes ved arbejdet (se også Andet fremkommet ved besigtigelsen: Udsætning af fisk kan ikke bedre vandhullets miljøforhold. Vilkåret om, at oprensningen skal udføres som vinteren skyldes hensynet til især fugle og padder. Der kan ikke forventes dispensation til at nedlægge vandhullet. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker ulovlige indgreb i beskyttede områder. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke

5 Tværsnit af vandhullet sommeren 2015, principskitse. Bassinbunden er flad og kanterne er stejle. T.v. ses et drænrør. Vegetationen er helt domineret af dunhammer og lidt tagrør langs bredden, men planterne er alle svagt fæstet i løst dynd. Den ensartede opvækst af rørsump forhindrer ved udskygning af vandfladen etablering af anden vegetation, og det kolde vand er uegnet som biotop for padder og insekter. Oprensning kan ske 1. september til 1. april. Først tømmes vandhullet for vand, dernæst fjernes plantevæksten med grabbe eller ved simpel håndoptrækning. Evt. overvintrende padder som kan være blevet forstyrret ved oprodningen - opsamles og udsættes forsigtigt i den nærliggende grøft. Det tiloversblevne, omrørte dynd kan derefter fjernes ved opsugning til fast bund. Det er vigtigt, at oprenses materiale bortskaffes på en måde, så tilbageløb af næringsstoffer til vandhullet ikke kan ske

6 Efter oprensningen er udført udlægges grus på bassinbunden, således at bunden hæves og bredderne bliver mindre stejle. Gruset må ikke udlægges over overløbets niveau. Bemærk, at afløbsforholdene ved vandhullet ikke ændres, overløbet må altså ikke afkortes el. forlænges. Det kan blive nødvendigt at tømme vandhullet igen før ilægningen af grus. Også dette arbejde skal udføres i vinterhalvåret (fra 1. september til 1. april). Der kan til sidst udlægges sten på grusoverfladen og ved brink. Bassinet løber fuldt af vand ved alm. tilstrømning. Vandplanter må ikke udplantes - de arter, som passer til vandhullet vil indfinde sig af sig selv. Ny opvækst af dunhammer og tagrør kan til og med sommeren 2018 trækkes op ved håndkraft, således at både de uønskede arter og lidt næringsstoffer fjernes fra vandhullet. Løstliggende trådalger kan i samme periode fjernes, f.eks. ved brug af en haverive, men det er helt normalt at algevæksten øges forbigående i årene efter en oprensning

7 Klagevejledning Afgørelsen kan, jf. naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 8. september 2015, der er dagen for klagefristens udløb. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk

8 Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter 65, stk. 3, jf. 3 i Lov om Naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil du omgående få besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager ikke ejer fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Esbjerg Kommune. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du eller evt. senere ejer har spørgsmål, er I velkomne til at ringe til mig. Med venlig hilsen Peer Kammer Hansen Biolog - 8 -

9 Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg Lokalafdeling, Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, Landboretligt Udvalg att. Per Vinther Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø, Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, Dansk Botanisk Forening, v/rasmus Fuglsang Frederiksen Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning, Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram, Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø, Poul Clausen, Grundejerforeningen for Stejlgårdsparken 42-66, Anders Madsen, Grundejerforeningen for Stejlgårdsparken 68-98, - 9 -