Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan"

Transkript

1 Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan Af Lene Herholdt Artiklen diskuterer hvorfor det er nødvendigt at satse på netop læseforståelse og skrivekompetence, hvilken rolle den eksplicitte undervisning spiller, og hvorfor læseforståelse og skrivekompetence har så central en plads også i andre fag end dansk. Der gives nogle bud på hvad man kan vælge at undervise i for at fremme læseforståelse og skrivekompetence i fagene, og endelig udstikkes der nogle principper for hvordan man kan gribe undervisningen an. Diskussioner, bud og principper har alle baggrund i erfaringerne fra et casestudie i Helsingør i et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt i regi af Nationalt Videncenter for Læsning i årene Man kan læse mere om casestudiet i den afsluttende rapport, Undervisning i læseforståelse (Herholdt og Høyrup 2011) og i rapporten Læsevejlederen som medpraktiker udvikling af læseforståelse i fag (Herholdt og Arne- Hansen 2011). 1

2 Hvorfor arbejde med læseforståelse og skrivekompetence? Arbejdet med læseforståelse har fået mere og mere opmærksomhedi de senere år - helt enkelt fordi kravene til ikke blot at kunne afkode en tekst, men netop at forstå den, er steget både i fritids- arbejds- og samfundsliv. I samme periode har PISA-undersøgelserne desværre konstateret år efter årat danske elevers læseforståelseskompetencer for ca. 15 % af de 15- årige elevers vedkommende ikke kan betegnes som funktionelle. Samtidig har mange faglærere bemærket at en del elever har ganske svært ved at forstå de fagtekster som de skal læse i forbindelse med et fag. Det betyder at det ikke kun er i undersøgelserne, men også i praksis, hvor eleverne skal bruge deres læsning for at tilegne sig faglig viden, at læseforståelsesproblemerne viser sig. Der er således god grund til at gøre en ekstra indsats mht. undervisning i læseforståelse. Men hvorfor ikke nøjes med læseforståelsen? Hvor kommer skrivekompetencen ind? Kan man ikke klare sig helt udmærket uden nødvendigvis at kunne formulere sig på skrift? Svaret på det spørgsmål er todelt. Først må det konstateres at kravet til at kunne kommunikere på skrift stiger også inden for mange uddannelser og jobs hvor det tidligere ikke var nødvendigt (Graham, S. & Hebert, M. 2010, Krogh 2010). Dernæst er vekselvirkningen mellem læsning og skrivning hensigtsmæssig i undervisningssammenhæng fordi de to sider af skriftsproget, læsningen og skrivningen, indbyrdes styrker udviklingen af hinanden. Graham og Hebert peger med henvisning til Shanahan på at læsningen og skrivningen bunder i de samme vidensområder og kræver de samme kognitive processer, og derfor vil forbedret skrivekompetence føre til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4). Samme sted fremhæves også hvordan skrivning kan bruges som redskab til at analysere en tekst og kombinere informationer i den, sådan at der skabes overblik og forståelse. Når det specifikt drejer sig om situationer hvor læsningen skal bruges for at forstå og tilegne sig faglig viden, er det ligeledes helt centralt at inddrage skrivningen. Den norske professor Kjell Lars Berge har gennem længere tid været talsmand for at give skrivningen en mere tydelig placering i rækken af grundlæggende færdigheder som der skal arbejdes med i grundskolen. Han peger på skrivningens vigtige rolle i fagene: Skrivesituasjoner er ofte koblet til faglig virksomhet. Fagenes skrivemåter gjenspeiler derfor deres egenart, indre logikk og arbeidsmåter. I noen fag er de tekniske beskrivelsene av apparatur og framgangsmåter viktig; i andre fag er det evnen til å skildre følelser som er viktig. Et spesielt trekk ved skriveferdighet er dermed at den er en forutsetning for de fleste fag, samtidig som den er særlig sentral i norskfaget. Det nye er å vektlegge skriveopplæringens betydning i alle fag. Berge, Skriving som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve: 8 Citatet har den vigtige pointe at de skrivemåder som et fag har, er nøglen til at forstå fagets måde at tænke på. Skrivemåderne bliver således nøglen til dyb forståelse af de tekster man læser, samtidig med at de fungerer som retningslinjer for at skrive tekster i faget. Derfor vil skrivningen kunne træne og øge forståelse af faget og fagets tekster. 2

3 Også Krogh fremhæver dete og peger på at i sprogfagene vil selve tekstkompetencen karakteriseret ved de træk der konstituerer tekster som f.eks. tekstens intention, adressatforhold, sammenhæng på tekst-, afsnits- og sætningsniveau, naturligt kunne styrkes. I fagene derimod vil det være relevant at styrke diskurskompetencen kendetegnet ved de træk der konstituerer den faglige diskurs så som genrenormer, tekstnormer, faglige begreber og faglige mønstre i sproget (Krogh 2010: 28). Skrivningen burde derfor ikke blive en ekstra byrde, men en målrettet vej til læseforståelse i faget og dermed til opbygning af faglig viden og indsigt. Samme pointe har den australske professor, Pauline Gibbons, som ligeledes fremhæver værdien af at den faglige læsning og den faglige skrivning spiller sammen (se f.eks. Gibbons 2009). Sammenfattende kan det konstateres at der er vægtige grunde til at lade læsning og skrivning gå i dialog med hinanden og at styrke undervisningen i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag. Hvorfor eksplicit sprog- og genrebaseret undervisning? Ovenfor har jeg argumenteret for at det er nødvendigt at styrke såvel elevernes læseforståelse som deres skrivekompetence i alle fag. Det næste spørgsmål er hvordan undervisningen kan organiseres for at opnå dette. Det spørgsmål er der formentlig flere svar på, og hvert svar vil have mange facetter. Imidlertid vil jeg pege på en eksplicit sprog- og genrebaseret undervisning i læseforståelse og skrivekompetence fordi casestudierne i projektet samt efterfølgende projekter bekræftede de internationale erfaringer med at netop denne tilgang gav gode resultater 1. Den australske genrepædagogik har siden 1980erne udviklet en pædagogik som har viden om en teksts sprog og genre som sit omdrejningspunkt, og som understreger vigtigheden af lærerens rolle i undervisningen (se f.eks. Hedeboe 2009). Læreren må undervise eksplicit i tekstens opbygning og i de sproglige mønstre som er karakteristiske for teksten. På den måde får eleverne nøglen til at forstå teksterne, og de bliver ligeledes i stand til selv at skrive tekster som benytter sig af et sprog som er relevant i den givne sammenhæng. Ved en eksplicit undervisning forstår jeg i denne sammenhæng denundervisning som er konkret, og som direkte viser eller forklarer hvad eleverne skal gøre, hvordan de skal gøre, og hvorfor de skal gøre det. Et karakteristisk træk ved den eksplicitte undervisning er også at den er stilladseret. Stilladseringsbegrebet har gået sin sejrsgang gennem den pædagogiske verden i hvert fald på det teoretiske plan men den er også blevet kritiseret for at skabe kunstige situationer 1 Der er en omfattende international litteratur om den australske genrepædagogik med udgangspunkt i Halliday, Michael (1975): Learning How to Mean. Explorations in the Development of Language. London, Arnold. Herudover skal blot nævnes nogle få: Martin, J. R. & Rose, David (2008): Genre Relations. Mapping Culture. Equinox, London. Christie, Frances & Derewianka, Beverly (2008): School Discourse: Learning to write across the years of schooling. Continuum. London. Gibbons, Pauline (2009): English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Learning in the Challenge Zone. Heinemann. 3

4 med urealistisk megen støtte som ikke eksisterer i den virkelige verden, og der er polemisk blevet spurgt hvordan eleverne skal klare sig i en verden uden stilladser. Det spørgsmål udtrykker en misforståelse som må bero på at kritikerne ikke erkender den midlertidige karakter af stilladseringen. Eleverne er ikke til stadighed omgivet af stilladser, og slet ikke de samme stilladser. Stilladsering er netop den midlertidige støtte som en lærer benytter for at vise eleven hvordan han kan gøre noget, sådan at eleven selv senere kan gøre det på egen hånd. Det betyder at stilladseringen er fremtidsrettet og har til hensigt blot at give den nødvendige støtte for at eleven udfordres tilstrækkeligt til at lære nyt; og samtidig ligger der i begrebet at stilladset fjernes bid for bid når eleven mestrer det nye. Også uden for genrepædagogikkens rammer er den eksplicitte undervisning fremhævet som effektiv. Det gælder således Graham og Heberts metaanalyse som gør opmærksom på at især elever som kæmper med læsning og skrivning er afhængige af den eksplicitte undervisning (Graham & Hebert 2010: 13). Ligeledes fremgår det af en anden stor metaanalyse, Report of the national reading panel: Teaching students to read: an evidence-based assesment of the scientific research literature on reading and its implications for reading instruction at netop den eksplicitte undervisning i læseforståelse har afgørende betydning. (NRP, 2000: 14). Men hvorfor netop genrepædagogikken, og hvorfor er det en god ide at den eksplicitte undervisning er sprog- og genrebaseret? Ruth Mulvad (2010) har med den systemisk funktionelle lingvistik som teoretisk grundlag peget på at det er helt centralt for at forstå et fags tekster at eleven forstår hvordan sproget bruges i det givne fag. Det indebærer at eleven både må have indsigt i hvordan faget strukturerer viden, og hvordan fagsproget og fagspecifikke ord og begreber dannes. Eleven må derfor kende den måde tekster i faget typisk er bygget op på, tekststrukturen, og de sproglige mønstre som typisk anvendes i faget. De sproglige mønstre fortæller hvordan sætninger, ordgrupper og ord dannes. Også Kate Cain og Jane Oakhill tillægger arbejdet med tekststruktur stor betydning når man vil fremme læseforståelse (2007), ligesom de nævner at det ser ud til at indsigt i ordforrådet har stigende betydning med stigende klassetrin. Der er således grundigt belæg for at mene at den eksplicitte sprog- og genrebaserede undervisning er en hensigtsmæssig vej til styrkelse af læseforståelse og skrivekompetence. Principper for undervisning i læseforståelse og skrivekompetence Ud fra ovenstående begrundelser samt casestudiets erfaringer og resultater kan der udstikkes en række principper for undervisningen i læseforståelse og skrivekompetence. Det anbefales at undervisningen: Har stor opmærksomhed på underviserrollen og elevernes roller: o at undervisningen er karakteriseret ved at de faglige mål og det faglige indhold styrer valget af den måde lærer og elever bruger sproget på, og den måde de samarbejder på. 4

5 o at undervisningen er eksplicit, herunder at den bygger på velovervejet stilladsering at den har klart formål for elevernes faglige læring, læsning og skrivning Har stor opmærksomhed på betydningen af den sproglige dimension: o Tager afsæt i hverdagssproget og bevæger sig frem mod fagsproget o Skaber bevidsthed om sammenhængen mellem tekstens hensigt, teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre o Lægger vægt på konkret arbejde med fagenes tekststrukturer og sproglige mønstre o Anvender varierende former for skriftligt og mundtligt sprog og lader læsning, skrivning og mundtlighed indgå i en vekselvirkning med hinanden o Lægger vægt på sprogbrug som opfordrer til elevernes dialog, refleksion og undersøgelse Med disse principper som afsæt vil jeg i de følgende afsnit give nogle bud på hvad der kan undervises i, og hvordan det kan gøres. Lærerroller og elevroller i en eksplicit og stilladseret undervisning Erfaringerne fra casestudiet var at de grundige samtaler om hvordan man bedst kunne undervise i bestemte faglige mål og et bestemt fagligt indhold, genererede øget opmærksomhed på lærerrollenhos de lærere som deltog i projektet. Det blev tydeligt at nogle lærerroller var velegnede i forhold til nogle mål og noget indhold, andre var bedre egnet til andre felter. På samme måde var det klart at elevrollerne også måtte varieres for at være hensigtsmæssige i forhold til bestemte mål og bestemt indhold. Især var det tydeligt at der var en klar skillelinje mellem de roller det krævede når der skulletrænes mere basale færdigheder og når man ville fremme forståelse f.eks. læseforståelse eller forståelse af faglige sammenhænge. Det var en erfaring i projektet at når det gælder om at fremme forståelse, må læreren i højere grad påtage sig rollen som den der styrer og tilrettelægger undervisningsaktiviteter for at skabe mulighed for elevernes refleksion. Samtidig skal læreren sørge for at alle elever har den nødvendige viden som udgangspunkt. Det nytter ikke at skabe rammer for refleksion hvis den faglige substans der skal reflekteres over, ikke er til stede hos alle. Alt sammen peger det tydeligt på at undervisningen måvære langt mere eksplicit end man måske umiddelbart skulle antage. Undervisningen skal indeholde konkrete demonstrationer af hvordan man arbejder med faglige metoder, hvordan man bruger fagsproget og de faglige begreber til at tænke med og til at formulere sig med, og de rammer der sættes op for elevernes arbejds- og læringsprocesser, skal konkret støtte eller stilladsere deres egen anvendelse af faglige metoder, faglig tænkning og fagsprog. Formål for undervisningsforløbet Første trin i en eksplicit undervisning er at eleverne får kendskab til det overordnede formål for det faglige forløb både formål for den konkrete faglige læring og for læseforståelse og skrivekompetence. Det er vigtigt at skelne imellem formål og mål for et forløb. Formålet siger noget om hvorfor eleverne arbejder med et bestemt indholdsområde. Målenesiger hvad de 5

6 konkret skal opnå. Formål for et forløb i dansk med nyhedsartikler som emne kunne f.eks. være at opnå bedre læseforståelseog skrivekompetence. Et udsnit af målene kunne være at eleverne skal have viden om tekststruktur og sproglige mønstre i en nyhedsartikel, kunne anvende denne viden som en strategi til at få overblik over nyheden og få fat i hovedbudskabet, samt at de skal kunne bruge deres viden som strategi til selv at skrive en nyhedsartikel. Hvor målene præciserer hvad eleverne skal kunne, tildeler formålet mening med målene det giver eleverne svar på hvad al deres arbejde skal gøre godt for. Hvis eleverne til stadighed holdes fast på at de arbejder frem mod at opnå bedre læseforståelse og skrivekompetence, fortaber de enkelte mål sig ikke i opsplittede enkeltopgaver. Formålet skal fremgå tydeligt fra forløbets start, og efter hver lektion eller efter hvert delforløb sørger læreren for at eleverne deltager i en dialog om hvordan enkeltopgaver og enkeltaktiviteter indgår i det overordnede formål. Før læsning - det faglige fundament bygges op i en bevægelse fra hverdagssprog til fagsprog I planlægningen af de efterfølgende trin kan læreren med fordel tænke i en opdeling i før under og efter læsningen og fordybelsen i den faglige substans. Når formålet for forløbet er på plads, skal der inden læsningen skabes et fagligt fundament som danner bro mellem de hverdagsforestillinger eleverne har, og det fagsprog og de faglige begreber som de vil møde i fagets tekster. Her består den eksplicitte undervisning i at læreren sætter rammer for hvordan elevernes viden kan komme frem og blive fælles gods for klassen, samtidig med at hun her har mulighed for at kvalificere hverdagsforestillinger og hverdagsord så de bevæger sig mere og mere frem mod faglig tænkning og faglige begreber. Er det nyhedsartiklerne der er det faglige omdrejningspunkt, er det relevant med en klassesamtale om hvad eleverne allerede ved om nyheder. Hvis eleverne fortæller at en nyhed altid handler om noget der lige er sket, er det let at indføre et af de vigtige nyhedskriterier: aktualitet. Hermed er det på forhånd slået fast at nyheder er karakteriseret ved bestemte kriterier. Det er ikke hvad som helst der kan betragtes som en nyhed. Eller når de f.eks. nævnerat der altid er en overskrift, er det let for læreren at indføre det faglige begreb rubrik. Når en anden eleviagttagelse måske går ud på at der under rubrikken typisk står noget som ikke har så store bogstaver som rubrikken, men har lidt federe skrift end resten af teksten, er det interessant at undersøge hvad der karakteriserer det der står der; og allerede inden eleverne selv har læst nyheden, får de på denne måde viden om både hvad de enkelte dele i nyheden kaldes på fagsproget, og hvilken funktion de har. På den måde får de et fagligt fundament og begyndende læseforståelsesstrategier som gør forståelsen lettere, og som får dem til at opleve at de mestrer læsningen. Var eksemplet taget fra fysikundervisningen med emnet elektromagnetisme og det formål at eleverne skal forstå hvordan en elektromagnet virker, kunne en fælles opbygning af faglig viden om elektromagnetisme tage sit udgangspunkt i en klassesamtale om hvad eleverne ved om magnetisme i al almindelighed; og på samme måde som i eksemplet med nyhedsartikler kan faglig forståelse og faglige begreber bygges op så der dannes bro mellem elevernes aktuelle og mere hverdagsagtige forståelse af det faglige felt og det krævende fagsprog i fysikbogen. 6

7 Lærerroller før læsning læreren som rollemodel og som ordstyrer i en klassesamtale Efter første fase hvor elevernes viden om det faglige felt er blevet fælles grundlag for alle og er blevet kvalificeret mht. faglige begreber og fagsprog, er eleverne klar til det næste skridt i den videre udvikling af indsigt i den faglige diskurs. Her er det en profitabel tilgang at læreren er rollemodel for helt konkret at vise hvordan eleverne skal gøre, og hvilke strategier de kan bruge for at få overblik over en tekst, for at forstå den i dybden eller for at forstå en faglig sammenhæng. Når læreren samtidig med at vise fremgangsmåder eller strategier tænker højt, er det særdeles effektivt fordi det ikke alene giver eleverne mulighed for efterfølgende at imitere lærerens fremgangsmåde, men også giver dem adgang til lærerens refleksion som indeholder spørgsmål, svar, overvejelser, forklaringer og afvejninger af hvordan en sammenhæng kan forstås, eller hvad der vil være den bedste måde at løse en opgave på. På den måde viser læreren hvordan eleverne kan reflektere over faglige spørgsmål og hvordan den faglige terminologi bruges. En alternativ lærerrolle, eller en yderligere mulighed er, som i ovenstående eksempler på opbygning af det faglige felt før læsning, lærerens rolle som ordstyrer i en klassesamtale. Hvis man sammenligner med læreren som rollemodel, kan klassesamtalen have den fordel at eleverne bliver aktive og får lov til selv at tænke, selv at fremsætte hypoteser. Det kan virke særdeles engagerende for mange elever. Men det kræver en lærer der sørger for at det er eleverne der har taletiden, og - som et enzym skaber grundlag for processen ved at stille relevante støttespørgsmål så eleverne bliverstøttet og udfordret til at drage slutningerne. Støttespørgsmål som både bringerden enkelte elev videre i sin tænkeproces og som gør det klart for de andre elever hvordan man kan finde ud af sammenhænge i teksten eller i et fagligt spørgsmål. F.eks.: Hvordan fandt du ud af det? Hvad finder du ud af hvis du fortsætter med den strategi Samtidig må læreren måde at elevernes bidrag væves ind i det næste spørgsmål, eller bruges i en opsamling. Derved sikrer hun sig at eleverne mærker at det er dem der gør tænkearbejdet, og samtidig gør hun pointerne så klare at de bliver tydelige for alle elever. Både læreren som rollemodel og læreren som ordstyrer i en klassesamtale kan naturligvis indgå i forløbet på alle tidspunkter hvor det er relevant at samle op på genereret viden ellerat tage det næste skridt ind i den faglige diskurs. Lærerens stilladsering i fordybelsesfasen Efter fastsættelse af formål og etablering af det faglige felt skal eleverne til at læse teksten eller teksterne, skrive og arbejde med den faglige substans. I denne fase er lærerens vigtige rolle at stilladsere elevernes læringsprocesser. Her kan hun sørge for at elevernes læring foregår som cykliske processer hvor viden udvikles gennem varierede former for gentagelse og gradvis udbygning af allerede opbygget viden. Netop de varierede gentagelser er overordentlig vigtige. Læring kræver gentagelser for at eleverne kan udbygge deres mentale skemaer. Måske arbejdes der med kategorisering af faglige begreber i forskellige former for notater som f.eks. skemaer, mindmaps eller årsag-virkning-diagrammer i første omgang. Mens gentagelsen består i at eleverne ud fra sedler som de har fået af læreren, går rundt til hinanden og forklarer det begreb de har på deres seddel, bytter sedler og fortsætter forklaringerne til nye kammerater, blot for at nævne et eksempel. Centrale elementer i stilladseringen er at: 7

8 eleverne får præcis og detaljeret instruktion i de roller de skal udfylde læreren støtter elevernes læringsproces ved at give eleverne forskellige former for hjælpeark og andre konkrete rammer for deres faglige refleksion, skrivningen og læsningen læreren indtager roller som inspirerer og fremmer elevernes gruppevise og individuelle refleksion. Elevrollerne præcis instruktion I de to situationer som er beskrevet ovenfor, er elevens rolle fortrinsvis lytterens - også i den anden situation hvor kun nogle elever kommer til orde. Disse fokuserede indslag er derfor kun af kortere varighed. De lægger op til eller afslutter forløb hvor alle elever har haft mulighed for også at have andre roller. Elevrollerne må tilrettelægges sådan at eleverne har mest mulig ægte læretid 2. Det vil sige at de skal være mentalt aktive med processer som knytter sig til de aktuelle mål og det aktuelle indhold. Derfor er det nødvendigt at overveje hvordan individuelt arbejde veksler med arbejde i mindre grupper og i klassens fælles læringsforum. Sammen med overvejelserne over opdelingen indgår også overvejelser over om der er bestemte samarbejdsstrukturer i gruppen. Måske påtager eleverne sig på skift forskellige roller som lige præcis tilgodeser den opgave de løser. Det kan f.eks. være at stille spørgsmål, at opsummere, at referere eller at udarbejde en grafisk model som sammenfatter kernen i stoffet. Her kan man lade sig inspirere af de samarbejdsstrukturer for gruppearbejdet som anvises i Cooperative Learning (Kagan og Stenlev 2009), men man kan også selv udarbejde skræddersyede samarbejdsstrukturer. Princippet i strukturerne er at de skal understøtte og fremme refleksionen og dialogen om det faglige stof, om hvordan det læste forstås, eller hvordan det kan formuleres på skrift. I samspil med beslutningen om elevernes roller tager man også beslutning om hvordan sproget skal bruges for bedst muligt at understøtte læseforståelse, skrivekompetence og faglig læring. /... De skal helt præcist have at vide hvordan de skal snakke om det, eller hvordan de skal tage noterne. Er det mest hensigtsmæssigt at noterne tages i et skema med nogle bestemte overskrifter som angiver centrale kategorier, og skal alle så blot gøre det samme? Eller skal eleverne to og to starte med at finde ud af hvilke overordnede kategorier de kunne ordne stoffet i for derefter at gå sammen med et makkerpar mere og i en mundtlig drøftelse afklare hvilke kategorier gruppen samlet vil anvende? Når kategorierne er fastlagt, skal de også vide hvordan de arbejder videre med at færdiggøre skemaet. Alle disse beslutninger styres af hvordan læreren mener at refleksioner og dialog bedst kan understøttes. Elevernes undersøgende og reflekterende tilgang skal faciliteres, og der skal være mulighed for at fremsætte og afprøve hypoteser når forståelsen skal sikres.den måde elev- lærerroller og sprogbrug spiller sammen på, er konstant styret af de faglige mål, det faglige indhold og de konkrete elevers behov. Elevernes arbejde stilladseres af forskellige former for hjælpeark Ud over den præcise instruktion i hvordan eleverne skal arbejde med den faglige substans, kan eleverne også støttes af forskellige typer af hjælpeark som dels gør det meget tydeligt hvilken opgave eleverne skal udføre, dels kan differentieres efter forskellige elevers behov. 2 Se Meyer (2005: 38-44) som nævner den ægte læretid som en ud af 10 vigtige komponenter i effektiv læring. 8

9 Et eksempel kunne være et hjælpeark som blev brugt i en 5.-klasse hvor eleverne arbejdede med fortolkning af noveller ved at bruge deres nye viden om novellens struktur. Som en støtte til at få øje på de forskellige strukturelle elementer og deres funktion fik eleverne udleveret et skema: Skemaet fungerer i sig selv som stilladsering fordi det angiver hvilke strukturelle elementer eller faser i handlingsforløbet novellen skal deles op i. Inden eleverne selv arbejder med skemaet i makkerpar, er det faglige grundlag bygget op sådan at eleverne selv har bidraget med den viden de havde om fortællingers forløb. Fagsprog og faglige begreber er udviklet på baggrund af dette, og læreren har været rollemodel som har tænkt højt og vist hvordan hun selv delte en novelle op. Endelig har klassen fælles delt en novelle op mens læreren løbende noterede i hjælpearket på det elektroniske board. Som afslutning på den fælles bearbejdning har klassen naturligvis også anvendt deres analyse i en fortolkning af novellen, idet de to faser roen brydes og uroen brydes blev sammenholdt for at komme nærmere et bud på hvilke pointer novellen kunne have. Hovedsagen er selvklart ikke selve analysen af tekststrukturen som registreres i skemaet. Den er blot en del af vejen, en strategi, til at få overblik over novellen og få øje på vigtige strukturelle elementer og derved opnå en dybere forståelse. Som det fremgår af skemaet, er feltet roen brydes udfyldt på forhånd af læreren. Begrundelsen for det er at det er første gang eleverne arbejder med skemaet på egen hånd, og for at stilladsere deres læring og opbygge deres egen ekspertise gradvis, er dette afgørende felt udfyldt. Det vil gøre det langt lettere at analysere resten af novellen. Og igen vil det føre til at eleverne oplever mestring. Skemaet giver desuden rige muligheder for at differentiere stilladseringen ved at elever som kæmper med læseforståelsen, kan modtage skemaer med flere udfyldte felter, og elever som har helt styr på det, kan benytte skemaer som blot har overskrifterne. På samme måde som skemaet kan styrke læseforståelsen og tolkningen af en novelle, bliver det også brugt den modsatte vej når eleverne selv skal skrive noveller. Skemaet kan i den situation bruges før skrivningen som støtte for elevernes disponering, og det kan bruges undervejs for at skærpe strukturen så eleven ikke skriver en beretning uden nogen form for konflikt, men blot en fortløbende opremsning af hændelser. Også i andre fag end dansk er det særdeles relevant at benytte hjælpeskemaer som stilladsering. Princippet i udformningen af hjælpeskemaerne er at de er udformet sådan at 9

10 den måde der tænkes på i faget eller den aktuelle faglige disciplin, træder tydeligt frem. Og udformet på en sådan måde at det ikke blot er tomme notatskemaer, men atdet fremgår tydeligt hvilke kategorier der arbejdes med. Andre former for stilladsering læreren lytter og stiller spørgsmål Mens eleverne arbejder parvis, gruppevis eller individuelt, arbejder læreren aktivt med at stilladsere læringsprocessen bl.a. ved at lytte til elevernes drøftelser og overvejelser og stille spørgsmål. Det er vigtigt at lytte sig lidt ind på hvor eleverne er i processen, hvordan de arbejder, hvordan forståelsesstrategier, fagsprog og faglige begreber anvendes. På baggrund af det kan læreren stille spørgsmål der fører eleverne frem til at tænke mere fagligt. Hyppigt vil læreren kunne glædes over hvor naturligt eleverne bruger de faglige begreber og allerede tænker på en fagligt relevant måde. Andre gange er der brug for at stille konkrete spørgsmål for at fremme dette. Konstateringer som: Jeg kan høre at I allerede er blevet enige om hvor roen brydes og det nye bryder ind i jeres novelle, kan følges op af spørgsmål som: Hvorfor er det lige der at roen brydes? Dette spørgsmål er relevant hvis læreren fornemmer at det måske ikke er alle elever i gruppen som er helt klar over hvordan de fandt dette skæringspunkt, eller blot for endnu en gang at slå fast hvordan det spørgsmål afgøres.er gruppen gået lidt i stå efter at være nået så langt, kan læreren gennem sine spørgsmål få frem hvordan man nu finder ud af det næste skæringspunkt, og hvad disse iagttagelser så betyder for forståelsen af novellen. Læreren kan på denne måde styrke opbygningen af viden, færdigheden i anvendelse af de nye strategier og gøre viden og strategier eksplicitte for alle i gruppen gennem sine målrettede spørgsmål. En meget nuanceret form for differentieret undervisning. Efter fordybelsen faglig forankring og anvendelse I fordybelsesfasen har eleverne genereret viden om det faglige felt i en undersøgende tilgang. Læreren har stilladseret elevernes læring og refleksion og sørget for at eleverne på mange forskellige måder har anvendt deres nye faglige viden, de nye faglige metoder og begreber. I en afsluttende runde skal det hele nu forankres sådan at den nye viden og indsigt bliver en integreret del af elevernes mentale skemaer. Læreren må sørge for at eleverne udfordres til at formulere hvordan de har opnået formålet med forløbet, hvilke strategier de har lært, hvad strategierne kan bruges til og hvordan den nye viden forholder sig til den viden de havde i forvejen. Det kan ske gennem klassesamtaler, i spørgeskemaer, gennem gruppedrøftelser med efterfølgende fremlæggelser, gennem paneldebatter og på et utal af andre måder. Det er også på dette tidspunkt atman kan udfordre eleverne til individuelt at bruge deres nye ekspertise i et afsluttende produkt. I nogle sammenhænge som f.eks. i arbejdet med noveller og nyhedsartikler er det oplagt at eleverne slutter af med at skrive en novelle/en nyhedsartikel; men i andre tilfælde vil det være meget fremmende at eleverne skal bruge deres nye viden og fagsprog i en genre som adskiller sig fra de tekster de har læst undervejs. Et eksempel fra biologifaget kunne være at ny viden om sammenhængen mellem livsbetingelser og dyreliv i en ferskvandssø munder ud i at eleverne skriver en argumentation til kommunen om ikke at fjerne sivene omkring søen da man på den måde vil ændre livsbetingelserne for de dyr, insekter og fugle som lever omkring søen. Argumentationen skal betjene sig af den faglige logik og de faglige begreber, og på den måde afdækkes det både for eleverne selv og for læreren om eleverne har genereret viden på et niveau som faktisk kan anvendes. På samme måde kunne man i historie og samfundsfag lade elever kommentere aktuelle politiske beslutninger ud fra historisk eller samfundsfaglig viden. 10

11 Pointen i at bruge tid på at afrunde et fagligt forløb på denne måde, er at overblik over sammenhæng mellem formålet og det eleverne faktisk har lært, ligesom tydeliggørelsen af strategiernes funktion øger elevernes metabevidsthed og dermed giver mulighed for dyb forståelse. Endelig viser anvendelsen af den ny ekspertise i lidt andre rammer at eleverne faktisk har opnået egentlig forståelse; der er ikke blot tale om imitation hvor eleverne gengiver dele af det de har læst. De har opnået en grad af forståelse så den faktisk kan bruges til noget. Fokus på den sproglige dimension I principperne som er nævnt ovenfor, indgår opmærksomheden på den sproglige dimension som det andet hovedpunkt ved siden af lærer- og elevroller. Ovenfor har jeg forsøgt at give et billede af hvordan disse roller veksler gennem undervisningsforløbet. I den sammenhæng er der givet mange eksempler på hvordan sproget bruges på varierede måder, men i de følgende afsnit vil jeg lidt mere systematisk kaste lys på forskellige aspekter af den sproglige dimension. Princippet om at bevæge sig fra hverdagssprog og hverdagsviden til fagsprog og faglig viden er grundigt beskrevet ovenfor i eksemplet med nyhedsartikler, og det skal her blot understreges at det er et gennemgående princip som det vil være en fordel at følge i alle undervisningsforløb og i alle fag. Sammenhæng mellem tekstens hensigt, teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre Det samme gælder opmærksomheden på at tekster har forskellige hensigter som følgelig udmøntes i forskellige teksttyper med særskilt tekststruktur og sproglige mønstre; og der kan med fordel undervises eksplicit i dette som det f.eks. er skitseret i eksemplet med noveller. Ikke blot i dansk, men i alle fag. Fysikfagets og historiefagets tekster vil også langt lettere kunne forstås og skrives når forholdene omkring, hensigt, teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre er kendt. Forskellige fags tekster tilgodeser varierede hensigter. Nogle tekster vil f.eks. informere; andre vil overbevise modtageren om noget, mens andre igen vil forklare årsagssammenhænge eller instruere. De forskellige hensigter udtrykkes gennem forskellige teksttyper som udtrykker mening gennem en særlig brug af tekststrukturer og sproglige mønstre. I nedenstående eksempel ses en opskrift: Italiensk bondegryde med pasta - 2 personer Ingredienser: 1 lille rødløg - eller ½ stort 2 fed hvidløg 250 g champignon 275 g oksekød i strimler 2 tsk. olivenolie ½ dåse flåede, hakkede tomater 1½ spsk. italiensk krydderiblanding 11

12 salt og peber efter smag Tilbehør: 5 g bredbladet persille 250 g frisk fetuccine Tilberedningstid: ca. 30 min. 1. Skær løget i tynde både, hak hvidløgene groft og skær svampene i skiver. 2. Tør kødet godt af med køkkenrulle. Varm olien i en tykbundet gryde og brun kødet ved stærk varme. Tilsæt løg, hvidløg og svampe og steg videre under omrøring i ca. 2 minutter. 3. Tilsæt tomater og krydderiblandingen og smag til med salt og peber. Skyl og dræn bønnerne i en sigte - ellers bliver retten stærk. 4. Bring retten i kog og lad den simre under låg i ca minutter. Rør bønnerne i og lad simre 5 minutter til. Justér smagen med salt o g peber. 5. Kog pasta ifølge vejledningen på pakken. 6. Pluk persilleblade af stilkene og drys dem over retten. Servér med pastaen. Opskriften har som hensigt at videregive hvordan fremgangsmåden er når man skal tilberede italiensk bondegryde. Den teksttype som bedst tilgodeser den hensigt, er instruktionen. Tekststrukturens elementer er: En overskrift som fortæller hvad retten hedder og dermed angiver hvad det færdige resultat er. En ingrediensliste Beskrivelse af fremgangsmåden Disse strukturelementer er obligatoriske i en instruktion og gør det let og overskueligt at følge instruktionen, netop fordi opstillingen er så skematiseret. Har eleverne lært dete, kan de overføre deres viden også på andre former for instruktioner. F.eks. anvisninger på forsøgsopstillinger i fysik eller n/t. Undersøger man de sproglige mønstre, ses det tydeligt at ingredienserne er sat op på listeform med mængdeangivelser først, hvilket skaber et hurtigt overblik. Og den efterfølgende beskrivelse af fremgangsmåden er opsat ikke blot i punktform, men i punktform med talangivelser som angiver at handlingerne skal udføres i den angivne rækkefølge. Videre ses det - da det netop handler om at instruere i udførelsen af nogle handlinger - at verberne er i bydeform. Således hænger valgaf teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre nøje sammen og tilgodeser på en hensigtsmæssig måde tekstens hensigt: at instruere i handling. På samme måde ville man kunne se samme form for sammenhæng i andre teksttyper, og netop derfor vil viden om disse sammenhænge kunne fungere som mønstre for forståelse af tekster der læses, og som normer for tekster der skal skrives. Se Mulvad 2010 for en grundig uddybning af dette. 12

13 Varierede former for mundtlighed, skriftlighed og læsning i vekselvirkning med hinanden Et andet aspekt af det sproglige fokus er den måde sproget bruges på i undervisningen. Som nævnt ovenfor, og som vist i nogle af de konkrete eksempler, er det vigtigt at den måde sproget bruges på, vælges i nøje overensstemmelse med det faglige felt og formålet for forløbet og i samspil med elev- og lærerroller. Det må overvejes om elevernes refleksioner bedst understøttes af en mundtlig drøftelse, om drøftelsens hovedpunkter evt. skal nedfældes og fastholdes i et oversigtsskema, om den skriftlige og individuelle form evt. er den bedste løsning som forberedelse til den mundtlige drøftelse, eller om det er helt andre former der må tages i brug. I hvilke situationer skal eleverne lytte og læse, og hvornår skal de tale og skrive? Hvornår er det mest formålstjenligt at de gør det individuelt, og hvornår er makkerparret, gruppen eller klassefællesskabet bedst? Også vekselvirkningen imellem det mundtlige, det skriftlige og læsningen er væsentlig at overveje. Eksemplet med opbygning af faglig viden i starten af et forløb viser klart styrken i at bruge det mundtlige sprog i dialog og drøftelse før læsningen af teksten. Andre gange vil de individuelle overvejelser som f.eks. kan gøres i en hurtigskrivning, være et rigtig godt oplæg til den mundtlige drøftelse. Og endelig har en mundtlig behandling af et stof stor styrke som forløber til at man selv skal formulere sig på skrift. Centralt er det også at eleverne både lærer at bruge det skriftlige udtryk som tænkeskrivning og som præsentationsskrivning. Tænkeskrivningen i form af forskellige notatteknikker, hurtigskrivning eller blot fri nedfældning af tanker har udelukkende skribenten selv som modtager og har som formål at støtte de faglige refleksioner. Præsentationsskrivningen derimod har andre læsere som modtagere og kræver derfor en udformning som både er modtagerrettet og i overensstemmelse med den aktuelle teksttypes måde at bruge sprog på. Hyppigt kan tænkeskrivning og skriftlige delopgaver som fordeles over hele undervisningsforløbet, være forløbere for en afsluttende præsentationsskrivning. Delopgaverne kan bruges til at lade eleverne blive fortrolige med dele af tekststrukturen og med de typiske sproglige mønstre som hører til den aktuelle teksttype. I eksemplet med nyhedsartikler kunne eleverne f.eks. udforme forskellige kernenyheder (rubrik og manchet) som en forøvelse til at skrive hele nyheden. I et stilladseret forløb kunne udformningen af en kernenyhed i en artikel, hvor denne var fjernet, være den første fælles skriveøvelse når eleverne var introduceret til strukturelementerne i nyhedsartiklen. På baggrund af de oplysninger som står i den øvrige tekst, konstruerer eleverne kernenyheden, og læreren skriver det fælles produkt på elektronisk board, OH eller tavle. Herefter kan eleverne individuelt skrive kernenyheden til en anden nyhedsartikel. Også de øvrige strukturdele kan trænes på denne måde. Her vil det så især være oplysninger fra kernenyheden som giver stof til udformning af et afsnit. Teknikken med at fjerne dele af en tekst og lade eleverne udforme det manglende på baggrund af viden om tekststrukturen og de sproglige mønstre, er inspireret af Pauline Gibbons som kalder dem skelettekster, skeleton texts, fordi eleverne kun har skelettet til teksten (Gibbons 2009: 90-92). Det er vigtigt at understrege at skeletteksterne først rigtig giver mening som øvelsesaktivitet når eleverne har kendskab til tekststruktur og sproglige mønstre. Hvis ikke de havde det, ville det i bedste fald blive en kreativ øvelse, i værste en ren gættekonkurrence. Arbejde med skelettekster giver også rigtig god mening i de øvrige fags tekster hvor man kan arbejde med fagenes beskrivende, forklarende og berettende tekster på samme måde. 13

14 Som en afsluttende kommentar vedrørende de måder sproget bruges på i undervisningen vil jeg fremhæve at kriteriet for valg konstant er at elevernes sprogbrug må lægge op tildialog, refleksion og undersøgelse. Det giver mulighed for at skabe forståelse og virker desuden engagerende. Afrunding Emnet for artiklen er undervisning i skriftsprogkompetence og faglig viden og indsigt. Krumtappen er forståelse som skabes gennem elevernes dialog, refleksion og undersøgelse i samspil med lærerens eksplicitte og stilladserende undervisning. Sammenhængen mellem et forløbs formål, faglige felt og elev- og lærerroller er fremhævet som helt afgørende i samspil med de måder sproget bruges på. Artiklen kan også læses som etindlæg i den altid aktive debat om undervisningsdifferentiering. Synspunktet i artiklen er, at det ikke i så høj grad drejer sig om at skabe forskellige forhold for forskellige elever ved at tænke i f.eks. materialer, mål og aktiviteter som let kommer til at ændre undervisningsdifferentieringen til individualisering, men at det snarere er selve undervisningen der skal differentieres ud fra en situationsorienteret betragtning som i højere grad har fællesskabets rammer for øje. Man må spørge sig selv hvilke principper der skal gælde for undervisningen i en situation som skabes af forløbets formål, faglige felt og elev- og læreroler. Principperne må sikre at der skabes mulighed for at alle elever kan være med fra start. Her spiller den eksplicitte undervisning, stilladseringen og bevægelsen fra hverdagssprog og hverdagsviden til fagsprog og faglig ekspertise en vigtig rolle. Forløbet må ud fra principperne skræddersys sådanat alle elever kan generere forståelse og viden om det faglige felt og på den måde opnå faglig ekspertise både når læsning og skrivning er undervisningens genstand, og når skriftsproget indgår i udviklingen af fagsprog, faglige begreber og faglig viden og forståelse i andre fag. Litteratur Berge, Kjell Lars (udskrivning 2012): Skriving som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve. Gibbons, Pauline (2009): English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Learning in the Challenge Zone. Heinemann. Se evt. den instruktive anmeldelse af denne bog i anmeldelsen Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog af Dorte Østergren -Olsen i Viden om læsning nr. 10, september Nationalt videncenter for læsning. Graham, S. & Herbert, M. A. (2010): Writing to read: Evidence for how writing can improve reading. A Carnegie Corporation Time to Act Report. Washington, DC: Illiance for Excellent Education 14

15 Viden om læsning nr. 6, Nationalt videncenter for læsning. - Herholdt, Lene & Arne-Hansen, Susanne (2011): Læsevejlederen som medpraktiker udvikling af læseforståelse i fag. Et aktions- og interventionsprojekt i Helsingør kommune. Herholdt Lene og Høyrup, Fie (2011): Undervisning i læseforståelse. Rappor t over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Laeseforstaaelse1.pdf Kagan, Spencer og Stenlev, Jette (2009): Cooperative Learning: Undervisning med samarbejdsstrukturer. Malling Beck. Krogh, Ellen (2010): - på tværs af fag og i danskfaget Skriften på væggen. Fællesskrift, forår Dansklærerforeningen. Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal. NRP (2000): Report of the national reading panel: Teaching students to read: an evidence-based assesment of the scientific research literature on reading and its implications for reading instruction. National Reading Panel. Aakeson, Kim Fupz (2002 Carlsen. Endnu flere helt andre historier. 15

At kunne læse og skrive? Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning.

At kunne læse og skrive? Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning. Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning CFU Sjælland 2012 Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com At kunne læse og skrive? AIodning Læseforståelse

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

12 Naturfag og sprog hører jo sammen!

12 Naturfag og sprog hører jo sammen! 12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Program. Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag. CFU Sjælland 2013. Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com

Program. Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag. CFU Sjælland 2013. Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag CFU Sjælland 2013 Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com Program Hvad er en medprak6ker? Hvad fandt vi ud af om medprak6kerrollen? Hvad fandt vi ud af om læsning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS 600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere