Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan"

Transkript

1 Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan Af Lene Herholdt Artiklen diskuterer hvorfor det er nødvendigt at satse på netop læseforståelse og skrivekompetence, hvilken rolle den eksplicitte undervisning spiller, og hvorfor læseforståelse og skrivekompetence har så central en plads også i andre fag end dansk. Der gives nogle bud på hvad man kan vælge at undervise i for at fremme læseforståelse og skrivekompetence i fagene, og endelig udstikkes der nogle principper for hvordan man kan gribe undervisningen an. Diskussioner, bud og principper har alle baggrund i erfaringerne fra et casestudie i Helsingør i et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt i regi af Nationalt Videncenter for Læsning i årene Man kan læse mere om casestudiet i den afsluttende rapport, Undervisning i læseforståelse (Herholdt og Høyrup 2011) og i rapporten Læsevejlederen som medpraktiker udvikling af læseforståelse i fag (Herholdt og Arne- Hansen 2011). 1

2 Hvorfor arbejde med læseforståelse og skrivekompetence? Arbejdet med læseforståelse har fået mere og mere opmærksomhedi de senere år - helt enkelt fordi kravene til ikke blot at kunne afkode en tekst, men netop at forstå den, er steget både i fritids- arbejds- og samfundsliv. I samme periode har PISA-undersøgelserne desværre konstateret år efter årat danske elevers læseforståelseskompetencer for ca. 15 % af de 15- årige elevers vedkommende ikke kan betegnes som funktionelle. Samtidig har mange faglærere bemærket at en del elever har ganske svært ved at forstå de fagtekster som de skal læse i forbindelse med et fag. Det betyder at det ikke kun er i undersøgelserne, men også i praksis, hvor eleverne skal bruge deres læsning for at tilegne sig faglig viden, at læseforståelsesproblemerne viser sig. Der er således god grund til at gøre en ekstra indsats mht. undervisning i læseforståelse. Men hvorfor ikke nøjes med læseforståelsen? Hvor kommer skrivekompetencen ind? Kan man ikke klare sig helt udmærket uden nødvendigvis at kunne formulere sig på skrift? Svaret på det spørgsmål er todelt. Først må det konstateres at kravet til at kunne kommunikere på skrift stiger også inden for mange uddannelser og jobs hvor det tidligere ikke var nødvendigt (Graham, S. & Hebert, M. 2010, Krogh 2010). Dernæst er vekselvirkningen mellem læsning og skrivning hensigtsmæssig i undervisningssammenhæng fordi de to sider af skriftsproget, læsningen og skrivningen, indbyrdes styrker udviklingen af hinanden. Graham og Hebert peger med henvisning til Shanahan på at læsningen og skrivningen bunder i de samme vidensområder og kræver de samme kognitive processer, og derfor vil forbedret skrivekompetence føre til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4). Samme sted fremhæves også hvordan skrivning kan bruges som redskab til at analysere en tekst og kombinere informationer i den, sådan at der skabes overblik og forståelse. Når det specifikt drejer sig om situationer hvor læsningen skal bruges for at forstå og tilegne sig faglig viden, er det ligeledes helt centralt at inddrage skrivningen. Den norske professor Kjell Lars Berge har gennem længere tid været talsmand for at give skrivningen en mere tydelig placering i rækken af grundlæggende færdigheder som der skal arbejdes med i grundskolen. Han peger på skrivningens vigtige rolle i fagene: Skrivesituasjoner er ofte koblet til faglig virksomhet. Fagenes skrivemåter gjenspeiler derfor deres egenart, indre logikk og arbeidsmåter. I noen fag er de tekniske beskrivelsene av apparatur og framgangsmåter viktig; i andre fag er det evnen til å skildre følelser som er viktig. Et spesielt trekk ved skriveferdighet er dermed at den er en forutsetning for de fleste fag, samtidig som den er særlig sentral i norskfaget. Det nye er å vektlegge skriveopplæringens betydning i alle fag. Berge, Skriving som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve: 8 Citatet har den vigtige pointe at de skrivemåder som et fag har, er nøglen til at forstå fagets måde at tænke på. Skrivemåderne bliver således nøglen til dyb forståelse af de tekster man læser, samtidig med at de fungerer som retningslinjer for at skrive tekster i faget. Derfor vil skrivningen kunne træne og øge forståelse af faget og fagets tekster. 2

3 Også Krogh fremhæver dete og peger på at i sprogfagene vil selve tekstkompetencen karakteriseret ved de træk der konstituerer tekster som f.eks. tekstens intention, adressatforhold, sammenhæng på tekst-, afsnits- og sætningsniveau, naturligt kunne styrkes. I fagene derimod vil det være relevant at styrke diskurskompetencen kendetegnet ved de træk der konstituerer den faglige diskurs så som genrenormer, tekstnormer, faglige begreber og faglige mønstre i sproget (Krogh 2010: 28). Skrivningen burde derfor ikke blive en ekstra byrde, men en målrettet vej til læseforståelse i faget og dermed til opbygning af faglig viden og indsigt. Samme pointe har den australske professor, Pauline Gibbons, som ligeledes fremhæver værdien af at den faglige læsning og den faglige skrivning spiller sammen (se f.eks. Gibbons 2009). Sammenfattende kan det konstateres at der er vægtige grunde til at lade læsning og skrivning gå i dialog med hinanden og at styrke undervisningen i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag. Hvorfor eksplicit sprog- og genrebaseret undervisning? Ovenfor har jeg argumenteret for at det er nødvendigt at styrke såvel elevernes læseforståelse som deres skrivekompetence i alle fag. Det næste spørgsmål er hvordan undervisningen kan organiseres for at opnå dette. Det spørgsmål er der formentlig flere svar på, og hvert svar vil have mange facetter. Imidlertid vil jeg pege på en eksplicit sprog- og genrebaseret undervisning i læseforståelse og skrivekompetence fordi casestudierne i projektet samt efterfølgende projekter bekræftede de internationale erfaringer med at netop denne tilgang gav gode resultater 1. Den australske genrepædagogik har siden 1980erne udviklet en pædagogik som har viden om en teksts sprog og genre som sit omdrejningspunkt, og som understreger vigtigheden af lærerens rolle i undervisningen (se f.eks. Hedeboe 2009). Læreren må undervise eksplicit i tekstens opbygning og i de sproglige mønstre som er karakteristiske for teksten. På den måde får eleverne nøglen til at forstå teksterne, og de bliver ligeledes i stand til selv at skrive tekster som benytter sig af et sprog som er relevant i den givne sammenhæng. Ved en eksplicit undervisning forstår jeg i denne sammenhæng denundervisning som er konkret, og som direkte viser eller forklarer hvad eleverne skal gøre, hvordan de skal gøre, og hvorfor de skal gøre det. Et karakteristisk træk ved den eksplicitte undervisning er også at den er stilladseret. Stilladseringsbegrebet har gået sin sejrsgang gennem den pædagogiske verden i hvert fald på det teoretiske plan men den er også blevet kritiseret for at skabe kunstige situationer 1 Der er en omfattende international litteratur om den australske genrepædagogik med udgangspunkt i Halliday, Michael (1975): Learning How to Mean. Explorations in the Development of Language. London, Arnold. Herudover skal blot nævnes nogle få: Martin, J. R. & Rose, David (2008): Genre Relations. Mapping Culture. Equinox, London. Christie, Frances & Derewianka, Beverly (2008): School Discourse: Learning to write across the years of schooling. Continuum. London. Gibbons, Pauline (2009): English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Learning in the Challenge Zone. Heinemann. 3

4 med urealistisk megen støtte som ikke eksisterer i den virkelige verden, og der er polemisk blevet spurgt hvordan eleverne skal klare sig i en verden uden stilladser. Det spørgsmål udtrykker en misforståelse som må bero på at kritikerne ikke erkender den midlertidige karakter af stilladseringen. Eleverne er ikke til stadighed omgivet af stilladser, og slet ikke de samme stilladser. Stilladsering er netop den midlertidige støtte som en lærer benytter for at vise eleven hvordan han kan gøre noget, sådan at eleven selv senere kan gøre det på egen hånd. Det betyder at stilladseringen er fremtidsrettet og har til hensigt blot at give den nødvendige støtte for at eleven udfordres tilstrækkeligt til at lære nyt; og samtidig ligger der i begrebet at stilladset fjernes bid for bid når eleven mestrer det nye. Også uden for genrepædagogikkens rammer er den eksplicitte undervisning fremhævet som effektiv. Det gælder således Graham og Heberts metaanalyse som gør opmærksom på at især elever som kæmper med læsning og skrivning er afhængige af den eksplicitte undervisning (Graham & Hebert 2010: 13). Ligeledes fremgår det af en anden stor metaanalyse, Report of the national reading panel: Teaching students to read: an evidence-based assesment of the scientific research literature on reading and its implications for reading instruction at netop den eksplicitte undervisning i læseforståelse har afgørende betydning. (NRP, 2000: 14). Men hvorfor netop genrepædagogikken, og hvorfor er det en god ide at den eksplicitte undervisning er sprog- og genrebaseret? Ruth Mulvad (2010) har med den systemisk funktionelle lingvistik som teoretisk grundlag peget på at det er helt centralt for at forstå et fags tekster at eleven forstår hvordan sproget bruges i det givne fag. Det indebærer at eleven både må have indsigt i hvordan faget strukturerer viden, og hvordan fagsproget og fagspecifikke ord og begreber dannes. Eleven må derfor kende den måde tekster i faget typisk er bygget op på, tekststrukturen, og de sproglige mønstre som typisk anvendes i faget. De sproglige mønstre fortæller hvordan sætninger, ordgrupper og ord dannes. Også Kate Cain og Jane Oakhill tillægger arbejdet med tekststruktur stor betydning når man vil fremme læseforståelse (2007), ligesom de nævner at det ser ud til at indsigt i ordforrådet har stigende betydning med stigende klassetrin. Der er således grundigt belæg for at mene at den eksplicitte sprog- og genrebaserede undervisning er en hensigtsmæssig vej til styrkelse af læseforståelse og skrivekompetence. Principper for undervisning i læseforståelse og skrivekompetence Ud fra ovenstående begrundelser samt casestudiets erfaringer og resultater kan der udstikkes en række principper for undervisningen i læseforståelse og skrivekompetence. Det anbefales at undervisningen: Har stor opmærksomhed på underviserrollen og elevernes roller: o at undervisningen er karakteriseret ved at de faglige mål og det faglige indhold styrer valget af den måde lærer og elever bruger sproget på, og den måde de samarbejder på. 4

5 o at undervisningen er eksplicit, herunder at den bygger på velovervejet stilladsering at den har klart formål for elevernes faglige læring, læsning og skrivning Har stor opmærksomhed på betydningen af den sproglige dimension: o Tager afsæt i hverdagssproget og bevæger sig frem mod fagsproget o Skaber bevidsthed om sammenhængen mellem tekstens hensigt, teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre o Lægger vægt på konkret arbejde med fagenes tekststrukturer og sproglige mønstre o Anvender varierende former for skriftligt og mundtligt sprog og lader læsning, skrivning og mundtlighed indgå i en vekselvirkning med hinanden o Lægger vægt på sprogbrug som opfordrer til elevernes dialog, refleksion og undersøgelse Med disse principper som afsæt vil jeg i de følgende afsnit give nogle bud på hvad der kan undervises i, og hvordan det kan gøres. Lærerroller og elevroller i en eksplicit og stilladseret undervisning Erfaringerne fra casestudiet var at de grundige samtaler om hvordan man bedst kunne undervise i bestemte faglige mål og et bestemt fagligt indhold, genererede øget opmærksomhed på lærerrollenhos de lærere som deltog i projektet. Det blev tydeligt at nogle lærerroller var velegnede i forhold til nogle mål og noget indhold, andre var bedre egnet til andre felter. På samme måde var det klart at elevrollerne også måtte varieres for at være hensigtsmæssige i forhold til bestemte mål og bestemt indhold. Især var det tydeligt at der var en klar skillelinje mellem de roller det krævede når der skulletrænes mere basale færdigheder og når man ville fremme forståelse f.eks. læseforståelse eller forståelse af faglige sammenhænge. Det var en erfaring i projektet at når det gælder om at fremme forståelse, må læreren i højere grad påtage sig rollen som den der styrer og tilrettelægger undervisningsaktiviteter for at skabe mulighed for elevernes refleksion. Samtidig skal læreren sørge for at alle elever har den nødvendige viden som udgangspunkt. Det nytter ikke at skabe rammer for refleksion hvis den faglige substans der skal reflekteres over, ikke er til stede hos alle. Alt sammen peger det tydeligt på at undervisningen måvære langt mere eksplicit end man måske umiddelbart skulle antage. Undervisningen skal indeholde konkrete demonstrationer af hvordan man arbejder med faglige metoder, hvordan man bruger fagsproget og de faglige begreber til at tænke med og til at formulere sig med, og de rammer der sættes op for elevernes arbejds- og læringsprocesser, skal konkret støtte eller stilladsere deres egen anvendelse af faglige metoder, faglig tænkning og fagsprog. Formål for undervisningsforløbet Første trin i en eksplicit undervisning er at eleverne får kendskab til det overordnede formål for det faglige forløb både formål for den konkrete faglige læring og for læseforståelse og skrivekompetence. Det er vigtigt at skelne imellem formål og mål for et forløb. Formålet siger noget om hvorfor eleverne arbejder med et bestemt indholdsområde. Målenesiger hvad de 5

6 konkret skal opnå. Formål for et forløb i dansk med nyhedsartikler som emne kunne f.eks. være at opnå bedre læseforståelseog skrivekompetence. Et udsnit af målene kunne være at eleverne skal have viden om tekststruktur og sproglige mønstre i en nyhedsartikel, kunne anvende denne viden som en strategi til at få overblik over nyheden og få fat i hovedbudskabet, samt at de skal kunne bruge deres viden som strategi til selv at skrive en nyhedsartikel. Hvor målene præciserer hvad eleverne skal kunne, tildeler formålet mening med målene det giver eleverne svar på hvad al deres arbejde skal gøre godt for. Hvis eleverne til stadighed holdes fast på at de arbejder frem mod at opnå bedre læseforståelse og skrivekompetence, fortaber de enkelte mål sig ikke i opsplittede enkeltopgaver. Formålet skal fremgå tydeligt fra forløbets start, og efter hver lektion eller efter hvert delforløb sørger læreren for at eleverne deltager i en dialog om hvordan enkeltopgaver og enkeltaktiviteter indgår i det overordnede formål. Før læsning - det faglige fundament bygges op i en bevægelse fra hverdagssprog til fagsprog I planlægningen af de efterfølgende trin kan læreren med fordel tænke i en opdeling i før under og efter læsningen og fordybelsen i den faglige substans. Når formålet for forløbet er på plads, skal der inden læsningen skabes et fagligt fundament som danner bro mellem de hverdagsforestillinger eleverne har, og det fagsprog og de faglige begreber som de vil møde i fagets tekster. Her består den eksplicitte undervisning i at læreren sætter rammer for hvordan elevernes viden kan komme frem og blive fælles gods for klassen, samtidig med at hun her har mulighed for at kvalificere hverdagsforestillinger og hverdagsord så de bevæger sig mere og mere frem mod faglig tænkning og faglige begreber. Er det nyhedsartiklerne der er det faglige omdrejningspunkt, er det relevant med en klassesamtale om hvad eleverne allerede ved om nyheder. Hvis eleverne fortæller at en nyhed altid handler om noget der lige er sket, er det let at indføre et af de vigtige nyhedskriterier: aktualitet. Hermed er det på forhånd slået fast at nyheder er karakteriseret ved bestemte kriterier. Det er ikke hvad som helst der kan betragtes som en nyhed. Eller når de f.eks. nævnerat der altid er en overskrift, er det let for læreren at indføre det faglige begreb rubrik. Når en anden eleviagttagelse måske går ud på at der under rubrikken typisk står noget som ikke har så store bogstaver som rubrikken, men har lidt federe skrift end resten af teksten, er det interessant at undersøge hvad der karakteriserer det der står der; og allerede inden eleverne selv har læst nyheden, får de på denne måde viden om både hvad de enkelte dele i nyheden kaldes på fagsproget, og hvilken funktion de har. På den måde får de et fagligt fundament og begyndende læseforståelsesstrategier som gør forståelsen lettere, og som får dem til at opleve at de mestrer læsningen. Var eksemplet taget fra fysikundervisningen med emnet elektromagnetisme og det formål at eleverne skal forstå hvordan en elektromagnet virker, kunne en fælles opbygning af faglig viden om elektromagnetisme tage sit udgangspunkt i en klassesamtale om hvad eleverne ved om magnetisme i al almindelighed; og på samme måde som i eksemplet med nyhedsartikler kan faglig forståelse og faglige begreber bygges op så der dannes bro mellem elevernes aktuelle og mere hverdagsagtige forståelse af det faglige felt og det krævende fagsprog i fysikbogen. 6

7 Lærerroller før læsning læreren som rollemodel og som ordstyrer i en klassesamtale Efter første fase hvor elevernes viden om det faglige felt er blevet fælles grundlag for alle og er blevet kvalificeret mht. faglige begreber og fagsprog, er eleverne klar til det næste skridt i den videre udvikling af indsigt i den faglige diskurs. Her er det en profitabel tilgang at læreren er rollemodel for helt konkret at vise hvordan eleverne skal gøre, og hvilke strategier de kan bruge for at få overblik over en tekst, for at forstå den i dybden eller for at forstå en faglig sammenhæng. Når læreren samtidig med at vise fremgangsmåder eller strategier tænker højt, er det særdeles effektivt fordi det ikke alene giver eleverne mulighed for efterfølgende at imitere lærerens fremgangsmåde, men også giver dem adgang til lærerens refleksion som indeholder spørgsmål, svar, overvejelser, forklaringer og afvejninger af hvordan en sammenhæng kan forstås, eller hvad der vil være den bedste måde at løse en opgave på. På den måde viser læreren hvordan eleverne kan reflektere over faglige spørgsmål og hvordan den faglige terminologi bruges. En alternativ lærerrolle, eller en yderligere mulighed er, som i ovenstående eksempler på opbygning af det faglige felt før læsning, lærerens rolle som ordstyrer i en klassesamtale. Hvis man sammenligner med læreren som rollemodel, kan klassesamtalen have den fordel at eleverne bliver aktive og får lov til selv at tænke, selv at fremsætte hypoteser. Det kan virke særdeles engagerende for mange elever. Men det kræver en lærer der sørger for at det er eleverne der har taletiden, og - som et enzym skaber grundlag for processen ved at stille relevante støttespørgsmål så eleverne bliverstøttet og udfordret til at drage slutningerne. Støttespørgsmål som både bringerden enkelte elev videre i sin tænkeproces og som gør det klart for de andre elever hvordan man kan finde ud af sammenhænge i teksten eller i et fagligt spørgsmål. F.eks.: Hvordan fandt du ud af det? Hvad finder du ud af hvis du fortsætter med den strategi Samtidig må læreren måde at elevernes bidrag væves ind i det næste spørgsmål, eller bruges i en opsamling. Derved sikrer hun sig at eleverne mærker at det er dem der gør tænkearbejdet, og samtidig gør hun pointerne så klare at de bliver tydelige for alle elever. Både læreren som rollemodel og læreren som ordstyrer i en klassesamtale kan naturligvis indgå i forløbet på alle tidspunkter hvor det er relevant at samle op på genereret viden ellerat tage det næste skridt ind i den faglige diskurs. Lærerens stilladsering i fordybelsesfasen Efter fastsættelse af formål og etablering af det faglige felt skal eleverne til at læse teksten eller teksterne, skrive og arbejde med den faglige substans. I denne fase er lærerens vigtige rolle at stilladsere elevernes læringsprocesser. Her kan hun sørge for at elevernes læring foregår som cykliske processer hvor viden udvikles gennem varierede former for gentagelse og gradvis udbygning af allerede opbygget viden. Netop de varierede gentagelser er overordentlig vigtige. Læring kræver gentagelser for at eleverne kan udbygge deres mentale skemaer. Måske arbejdes der med kategorisering af faglige begreber i forskellige former for notater som f.eks. skemaer, mindmaps eller årsag-virkning-diagrammer i første omgang. Mens gentagelsen består i at eleverne ud fra sedler som de har fået af læreren, går rundt til hinanden og forklarer det begreb de har på deres seddel, bytter sedler og fortsætter forklaringerne til nye kammerater, blot for at nævne et eksempel. Centrale elementer i stilladseringen er at: 7

8 eleverne får præcis og detaljeret instruktion i de roller de skal udfylde læreren støtter elevernes læringsproces ved at give eleverne forskellige former for hjælpeark og andre konkrete rammer for deres faglige refleksion, skrivningen og læsningen læreren indtager roller som inspirerer og fremmer elevernes gruppevise og individuelle refleksion. Elevrollerne præcis instruktion I de to situationer som er beskrevet ovenfor, er elevens rolle fortrinsvis lytterens - også i den anden situation hvor kun nogle elever kommer til orde. Disse fokuserede indslag er derfor kun af kortere varighed. De lægger op til eller afslutter forløb hvor alle elever har haft mulighed for også at have andre roller. Elevrollerne må tilrettelægges sådan at eleverne har mest mulig ægte læretid 2. Det vil sige at de skal være mentalt aktive med processer som knytter sig til de aktuelle mål og det aktuelle indhold. Derfor er det nødvendigt at overveje hvordan individuelt arbejde veksler med arbejde i mindre grupper og i klassens fælles læringsforum. Sammen med overvejelserne over opdelingen indgår også overvejelser over om der er bestemte samarbejdsstrukturer i gruppen. Måske påtager eleverne sig på skift forskellige roller som lige præcis tilgodeser den opgave de løser. Det kan f.eks. være at stille spørgsmål, at opsummere, at referere eller at udarbejde en grafisk model som sammenfatter kernen i stoffet. Her kan man lade sig inspirere af de samarbejdsstrukturer for gruppearbejdet som anvises i Cooperative Learning (Kagan og Stenlev 2009), men man kan også selv udarbejde skræddersyede samarbejdsstrukturer. Princippet i strukturerne er at de skal understøtte og fremme refleksionen og dialogen om det faglige stof, om hvordan det læste forstås, eller hvordan det kan formuleres på skrift. I samspil med beslutningen om elevernes roller tager man også beslutning om hvordan sproget skal bruges for bedst muligt at understøtte læseforståelse, skrivekompetence og faglig læring. /... De skal helt præcist have at vide hvordan de skal snakke om det, eller hvordan de skal tage noterne. Er det mest hensigtsmæssigt at noterne tages i et skema med nogle bestemte overskrifter som angiver centrale kategorier, og skal alle så blot gøre det samme? Eller skal eleverne to og to starte med at finde ud af hvilke overordnede kategorier de kunne ordne stoffet i for derefter at gå sammen med et makkerpar mere og i en mundtlig drøftelse afklare hvilke kategorier gruppen samlet vil anvende? Når kategorierne er fastlagt, skal de også vide hvordan de arbejder videre med at færdiggøre skemaet. Alle disse beslutninger styres af hvordan læreren mener at refleksioner og dialog bedst kan understøttes. Elevernes undersøgende og reflekterende tilgang skal faciliteres, og der skal være mulighed for at fremsætte og afprøve hypoteser når forståelsen skal sikres.den måde elev- lærerroller og sprogbrug spiller sammen på, er konstant styret af de faglige mål, det faglige indhold og de konkrete elevers behov. Elevernes arbejde stilladseres af forskellige former for hjælpeark Ud over den præcise instruktion i hvordan eleverne skal arbejde med den faglige substans, kan eleverne også støttes af forskellige typer af hjælpeark som dels gør det meget tydeligt hvilken opgave eleverne skal udføre, dels kan differentieres efter forskellige elevers behov. 2 Se Meyer (2005: 38-44) som nævner den ægte læretid som en ud af 10 vigtige komponenter i effektiv læring. 8

9 Et eksempel kunne være et hjælpeark som blev brugt i en 5.-klasse hvor eleverne arbejdede med fortolkning af noveller ved at bruge deres nye viden om novellens struktur. Som en støtte til at få øje på de forskellige strukturelle elementer og deres funktion fik eleverne udleveret et skema: Skemaet fungerer i sig selv som stilladsering fordi det angiver hvilke strukturelle elementer eller faser i handlingsforløbet novellen skal deles op i. Inden eleverne selv arbejder med skemaet i makkerpar, er det faglige grundlag bygget op sådan at eleverne selv har bidraget med den viden de havde om fortællingers forløb. Fagsprog og faglige begreber er udviklet på baggrund af dette, og læreren har været rollemodel som har tænkt højt og vist hvordan hun selv delte en novelle op. Endelig har klassen fælles delt en novelle op mens læreren løbende noterede i hjælpearket på det elektroniske board. Som afslutning på den fælles bearbejdning har klassen naturligvis også anvendt deres analyse i en fortolkning af novellen, idet de to faser roen brydes og uroen brydes blev sammenholdt for at komme nærmere et bud på hvilke pointer novellen kunne have. Hovedsagen er selvklart ikke selve analysen af tekststrukturen som registreres i skemaet. Den er blot en del af vejen, en strategi, til at få overblik over novellen og få øje på vigtige strukturelle elementer og derved opnå en dybere forståelse. Som det fremgår af skemaet, er feltet roen brydes udfyldt på forhånd af læreren. Begrundelsen for det er at det er første gang eleverne arbejder med skemaet på egen hånd, og for at stilladsere deres læring og opbygge deres egen ekspertise gradvis, er dette afgørende felt udfyldt. Det vil gøre det langt lettere at analysere resten af novellen. Og igen vil det føre til at eleverne oplever mestring. Skemaet giver desuden rige muligheder for at differentiere stilladseringen ved at elever som kæmper med læseforståelsen, kan modtage skemaer med flere udfyldte felter, og elever som har helt styr på det, kan benytte skemaer som blot har overskrifterne. På samme måde som skemaet kan styrke læseforståelsen og tolkningen af en novelle, bliver det også brugt den modsatte vej når eleverne selv skal skrive noveller. Skemaet kan i den situation bruges før skrivningen som støtte for elevernes disponering, og det kan bruges undervejs for at skærpe strukturen så eleven ikke skriver en beretning uden nogen form for konflikt, men blot en fortløbende opremsning af hændelser. Også i andre fag end dansk er det særdeles relevant at benytte hjælpeskemaer som stilladsering. Princippet i udformningen af hjælpeskemaerne er at de er udformet sådan at 9

10 den måde der tænkes på i faget eller den aktuelle faglige disciplin, træder tydeligt frem. Og udformet på en sådan måde at det ikke blot er tomme notatskemaer, men atdet fremgår tydeligt hvilke kategorier der arbejdes med. Andre former for stilladsering læreren lytter og stiller spørgsmål Mens eleverne arbejder parvis, gruppevis eller individuelt, arbejder læreren aktivt med at stilladsere læringsprocessen bl.a. ved at lytte til elevernes drøftelser og overvejelser og stille spørgsmål. Det er vigtigt at lytte sig lidt ind på hvor eleverne er i processen, hvordan de arbejder, hvordan forståelsesstrategier, fagsprog og faglige begreber anvendes. På baggrund af det kan læreren stille spørgsmål der fører eleverne frem til at tænke mere fagligt. Hyppigt vil læreren kunne glædes over hvor naturligt eleverne bruger de faglige begreber og allerede tænker på en fagligt relevant måde. Andre gange er der brug for at stille konkrete spørgsmål for at fremme dette. Konstateringer som: Jeg kan høre at I allerede er blevet enige om hvor roen brydes og det nye bryder ind i jeres novelle, kan følges op af spørgsmål som: Hvorfor er det lige der at roen brydes? Dette spørgsmål er relevant hvis læreren fornemmer at det måske ikke er alle elever i gruppen som er helt klar over hvordan de fandt dette skæringspunkt, eller blot for endnu en gang at slå fast hvordan det spørgsmål afgøres.er gruppen gået lidt i stå efter at være nået så langt, kan læreren gennem sine spørgsmål få frem hvordan man nu finder ud af det næste skæringspunkt, og hvad disse iagttagelser så betyder for forståelsen af novellen. Læreren kan på denne måde styrke opbygningen af viden, færdigheden i anvendelse af de nye strategier og gøre viden og strategier eksplicitte for alle i gruppen gennem sine målrettede spørgsmål. En meget nuanceret form for differentieret undervisning. Efter fordybelsen faglig forankring og anvendelse I fordybelsesfasen har eleverne genereret viden om det faglige felt i en undersøgende tilgang. Læreren har stilladseret elevernes læring og refleksion og sørget for at eleverne på mange forskellige måder har anvendt deres nye faglige viden, de nye faglige metoder og begreber. I en afsluttende runde skal det hele nu forankres sådan at den nye viden og indsigt bliver en integreret del af elevernes mentale skemaer. Læreren må sørge for at eleverne udfordres til at formulere hvordan de har opnået formålet med forløbet, hvilke strategier de har lært, hvad strategierne kan bruges til og hvordan den nye viden forholder sig til den viden de havde i forvejen. Det kan ske gennem klassesamtaler, i spørgeskemaer, gennem gruppedrøftelser med efterfølgende fremlæggelser, gennem paneldebatter og på et utal af andre måder. Det er også på dette tidspunkt atman kan udfordre eleverne til individuelt at bruge deres nye ekspertise i et afsluttende produkt. I nogle sammenhænge som f.eks. i arbejdet med noveller og nyhedsartikler er det oplagt at eleverne slutter af med at skrive en novelle/en nyhedsartikel; men i andre tilfælde vil det være meget fremmende at eleverne skal bruge deres nye viden og fagsprog i en genre som adskiller sig fra de tekster de har læst undervejs. Et eksempel fra biologifaget kunne være at ny viden om sammenhængen mellem livsbetingelser og dyreliv i en ferskvandssø munder ud i at eleverne skriver en argumentation til kommunen om ikke at fjerne sivene omkring søen da man på den måde vil ændre livsbetingelserne for de dyr, insekter og fugle som lever omkring søen. Argumentationen skal betjene sig af den faglige logik og de faglige begreber, og på den måde afdækkes det både for eleverne selv og for læreren om eleverne har genereret viden på et niveau som faktisk kan anvendes. På samme måde kunne man i historie og samfundsfag lade elever kommentere aktuelle politiske beslutninger ud fra historisk eller samfundsfaglig viden. 10

11 Pointen i at bruge tid på at afrunde et fagligt forløb på denne måde, er at overblik over sammenhæng mellem formålet og det eleverne faktisk har lært, ligesom tydeliggørelsen af strategiernes funktion øger elevernes metabevidsthed og dermed giver mulighed for dyb forståelse. Endelig viser anvendelsen af den ny ekspertise i lidt andre rammer at eleverne faktisk har opnået egentlig forståelse; der er ikke blot tale om imitation hvor eleverne gengiver dele af det de har læst. De har opnået en grad af forståelse så den faktisk kan bruges til noget. Fokus på den sproglige dimension I principperne som er nævnt ovenfor, indgår opmærksomheden på den sproglige dimension som det andet hovedpunkt ved siden af lærer- og elevroller. Ovenfor har jeg forsøgt at give et billede af hvordan disse roller veksler gennem undervisningsforløbet. I den sammenhæng er der givet mange eksempler på hvordan sproget bruges på varierede måder, men i de følgende afsnit vil jeg lidt mere systematisk kaste lys på forskellige aspekter af den sproglige dimension. Princippet om at bevæge sig fra hverdagssprog og hverdagsviden til fagsprog og faglig viden er grundigt beskrevet ovenfor i eksemplet med nyhedsartikler, og det skal her blot understreges at det er et gennemgående princip som det vil være en fordel at følge i alle undervisningsforløb og i alle fag. Sammenhæng mellem tekstens hensigt, teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre Det samme gælder opmærksomheden på at tekster har forskellige hensigter som følgelig udmøntes i forskellige teksttyper med særskilt tekststruktur og sproglige mønstre; og der kan med fordel undervises eksplicit i dette som det f.eks. er skitseret i eksemplet med noveller. Ikke blot i dansk, men i alle fag. Fysikfagets og historiefagets tekster vil også langt lettere kunne forstås og skrives når forholdene omkring, hensigt, teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre er kendt. Forskellige fags tekster tilgodeser varierede hensigter. Nogle tekster vil f.eks. informere; andre vil overbevise modtageren om noget, mens andre igen vil forklare årsagssammenhænge eller instruere. De forskellige hensigter udtrykkes gennem forskellige teksttyper som udtrykker mening gennem en særlig brug af tekststrukturer og sproglige mønstre. I nedenstående eksempel ses en opskrift: Italiensk bondegryde med pasta - 2 personer Ingredienser: 1 lille rødløg - eller ½ stort 2 fed hvidløg 250 g champignon 275 g oksekød i strimler 2 tsk. olivenolie ½ dåse flåede, hakkede tomater 1½ spsk. italiensk krydderiblanding 11

12 salt og peber efter smag Tilbehør: 5 g bredbladet persille 250 g frisk fetuccine Tilberedningstid: ca. 30 min. 1. Skær løget i tynde både, hak hvidløgene groft og skær svampene i skiver. 2. Tør kødet godt af med køkkenrulle. Varm olien i en tykbundet gryde og brun kødet ved stærk varme. Tilsæt løg, hvidløg og svampe og steg videre under omrøring i ca. 2 minutter. 3. Tilsæt tomater og krydderiblandingen og smag til med salt og peber. Skyl og dræn bønnerne i en sigte - ellers bliver retten stærk. 4. Bring retten i kog og lad den simre under låg i ca minutter. Rør bønnerne i og lad simre 5 minutter til. Justér smagen med salt o g peber. 5. Kog pasta ifølge vejledningen på pakken. 6. Pluk persilleblade af stilkene og drys dem over retten. Servér med pastaen. Opskriften har som hensigt at videregive hvordan fremgangsmåden er når man skal tilberede italiensk bondegryde. Den teksttype som bedst tilgodeser den hensigt, er instruktionen. Tekststrukturens elementer er: En overskrift som fortæller hvad retten hedder og dermed angiver hvad det færdige resultat er. En ingrediensliste Beskrivelse af fremgangsmåden Disse strukturelementer er obligatoriske i en instruktion og gør det let og overskueligt at følge instruktionen, netop fordi opstillingen er så skematiseret. Har eleverne lært dete, kan de overføre deres viden også på andre former for instruktioner. F.eks. anvisninger på forsøgsopstillinger i fysik eller n/t. Undersøger man de sproglige mønstre, ses det tydeligt at ingredienserne er sat op på listeform med mængdeangivelser først, hvilket skaber et hurtigt overblik. Og den efterfølgende beskrivelse af fremgangsmåden er opsat ikke blot i punktform, men i punktform med talangivelser som angiver at handlingerne skal udføres i den angivne rækkefølge. Videre ses det - da det netop handler om at instruere i udførelsen af nogle handlinger - at verberne er i bydeform. Således hænger valgaf teksttype, tekststruktur og sproglige mønstre nøje sammen og tilgodeser på en hensigtsmæssig måde tekstens hensigt: at instruere i handling. På samme måde ville man kunne se samme form for sammenhæng i andre teksttyper, og netop derfor vil viden om disse sammenhænge kunne fungere som mønstre for forståelse af tekster der læses, og som normer for tekster der skal skrives. Se Mulvad 2010 for en grundig uddybning af dette. 12

13 Varierede former for mundtlighed, skriftlighed og læsning i vekselvirkning med hinanden Et andet aspekt af det sproglige fokus er den måde sproget bruges på i undervisningen. Som nævnt ovenfor, og som vist i nogle af de konkrete eksempler, er det vigtigt at den måde sproget bruges på, vælges i nøje overensstemmelse med det faglige felt og formålet for forløbet og i samspil med elev- og lærerroller. Det må overvejes om elevernes refleksioner bedst understøttes af en mundtlig drøftelse, om drøftelsens hovedpunkter evt. skal nedfældes og fastholdes i et oversigtsskema, om den skriftlige og individuelle form evt. er den bedste løsning som forberedelse til den mundtlige drøftelse, eller om det er helt andre former der må tages i brug. I hvilke situationer skal eleverne lytte og læse, og hvornår skal de tale og skrive? Hvornår er det mest formålstjenligt at de gør det individuelt, og hvornår er makkerparret, gruppen eller klassefællesskabet bedst? Også vekselvirkningen imellem det mundtlige, det skriftlige og læsningen er væsentlig at overveje. Eksemplet med opbygning af faglig viden i starten af et forløb viser klart styrken i at bruge det mundtlige sprog i dialog og drøftelse før læsningen af teksten. Andre gange vil de individuelle overvejelser som f.eks. kan gøres i en hurtigskrivning, være et rigtig godt oplæg til den mundtlige drøftelse. Og endelig har en mundtlig behandling af et stof stor styrke som forløber til at man selv skal formulere sig på skrift. Centralt er det også at eleverne både lærer at bruge det skriftlige udtryk som tænkeskrivning og som præsentationsskrivning. Tænkeskrivningen i form af forskellige notatteknikker, hurtigskrivning eller blot fri nedfældning af tanker har udelukkende skribenten selv som modtager og har som formål at støtte de faglige refleksioner. Præsentationsskrivningen derimod har andre læsere som modtagere og kræver derfor en udformning som både er modtagerrettet og i overensstemmelse med den aktuelle teksttypes måde at bruge sprog på. Hyppigt kan tænkeskrivning og skriftlige delopgaver som fordeles over hele undervisningsforløbet, være forløbere for en afsluttende præsentationsskrivning. Delopgaverne kan bruges til at lade eleverne blive fortrolige med dele af tekststrukturen og med de typiske sproglige mønstre som hører til den aktuelle teksttype. I eksemplet med nyhedsartikler kunne eleverne f.eks. udforme forskellige kernenyheder (rubrik og manchet) som en forøvelse til at skrive hele nyheden. I et stilladseret forløb kunne udformningen af en kernenyhed i en artikel, hvor denne var fjernet, være den første fælles skriveøvelse når eleverne var introduceret til strukturelementerne i nyhedsartiklen. På baggrund af de oplysninger som står i den øvrige tekst, konstruerer eleverne kernenyheden, og læreren skriver det fælles produkt på elektronisk board, OH eller tavle. Herefter kan eleverne individuelt skrive kernenyheden til en anden nyhedsartikel. Også de øvrige strukturdele kan trænes på denne måde. Her vil det så især være oplysninger fra kernenyheden som giver stof til udformning af et afsnit. Teknikken med at fjerne dele af en tekst og lade eleverne udforme det manglende på baggrund af viden om tekststrukturen og de sproglige mønstre, er inspireret af Pauline Gibbons som kalder dem skelettekster, skeleton texts, fordi eleverne kun har skelettet til teksten (Gibbons 2009: 90-92). Det er vigtigt at understrege at skeletteksterne først rigtig giver mening som øvelsesaktivitet når eleverne har kendskab til tekststruktur og sproglige mønstre. Hvis ikke de havde det, ville det i bedste fald blive en kreativ øvelse, i værste en ren gættekonkurrence. Arbejde med skelettekster giver også rigtig god mening i de øvrige fags tekster hvor man kan arbejde med fagenes beskrivende, forklarende og berettende tekster på samme måde. 13

14 Som en afsluttende kommentar vedrørende de måder sproget bruges på i undervisningen vil jeg fremhæve at kriteriet for valg konstant er at elevernes sprogbrug må lægge op tildialog, refleksion og undersøgelse. Det giver mulighed for at skabe forståelse og virker desuden engagerende. Afrunding Emnet for artiklen er undervisning i skriftsprogkompetence og faglig viden og indsigt. Krumtappen er forståelse som skabes gennem elevernes dialog, refleksion og undersøgelse i samspil med lærerens eksplicitte og stilladserende undervisning. Sammenhængen mellem et forløbs formål, faglige felt og elev- og lærerroller er fremhævet som helt afgørende i samspil med de måder sproget bruges på. Artiklen kan også læses som etindlæg i den altid aktive debat om undervisningsdifferentiering. Synspunktet i artiklen er, at det ikke i så høj grad drejer sig om at skabe forskellige forhold for forskellige elever ved at tænke i f.eks. materialer, mål og aktiviteter som let kommer til at ændre undervisningsdifferentieringen til individualisering, men at det snarere er selve undervisningen der skal differentieres ud fra en situationsorienteret betragtning som i højere grad har fællesskabets rammer for øje. Man må spørge sig selv hvilke principper der skal gælde for undervisningen i en situation som skabes af forløbets formål, faglige felt og elev- og læreroler. Principperne må sikre at der skabes mulighed for at alle elever kan være med fra start. Her spiller den eksplicitte undervisning, stilladseringen og bevægelsen fra hverdagssprog og hverdagsviden til fagsprog og faglig ekspertise en vigtig rolle. Forløbet må ud fra principperne skræddersys sådanat alle elever kan generere forståelse og viden om det faglige felt og på den måde opnå faglig ekspertise både når læsning og skrivning er undervisningens genstand, og når skriftsproget indgår i udviklingen af fagsprog, faglige begreber og faglig viden og forståelse i andre fag. Litteratur Berge, Kjell Lars (udskrivning 2012): Skriving som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve. Gibbons, Pauline (2009): English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Learning in the Challenge Zone. Heinemann. Se evt. den instruktive anmeldelse af denne bog i anmeldelsen Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog af Dorte Østergren -Olsen i Viden om læsning nr. 10, september Nationalt videncenter for læsning. Graham, S. & Herbert, M. A. (2010): Writing to read: Evidence for how writing can improve reading. A Carnegie Corporation Time to Act Report. Washington, DC: Illiance for Excellent Education 14

15 Viden om læsning nr. 6, Nationalt videncenter for læsning. - Herholdt, Lene & Arne-Hansen, Susanne (2011): Læsevejlederen som medpraktiker udvikling af læseforståelse i fag. Et aktions- og interventionsprojekt i Helsingør kommune. Herholdt Lene og Høyrup, Fie (2011): Undervisning i læseforståelse. Rappor t over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Laeseforstaaelse1.pdf Kagan, Spencer og Stenlev, Jette (2009): Cooperative Learning: Undervisning med samarbejdsstrukturer. Malling Beck. Krogh, Ellen (2010): - på tværs af fag og i danskfaget Skriften på væggen. Fællesskrift, forår Dansklærerforeningen. Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal. NRP (2000): Report of the national reading panel: Teaching students to read: an evidence-based assesment of the scientific research literature on reading and its implications for reading instruction. National Reading Panel. Aakeson, Kim Fupz (2002 Carlsen. Endnu flere helt andre historier. 15

At kunne læse og skrive? Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning.

At kunne læse og skrive? Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning. Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning CFU Sjælland 2012 Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com At kunne læse og skrive? AIodning Læseforståelse

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Hvad er academic literacy?

Hvad er academic literacy? Anmeldelse: Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog English Learners. Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenging Zone. Gibbons, Pauline:

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisning i læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Af Lene Herholdt og Fie Høyrup

Undervisning i læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Af Lene Herholdt og Fie Høyrup Undervisning i læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj Af Lene Herholdt og Fie Høyrup Undervisning i Læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

en bro til literacy: andetsprog

en bro til literacy: andetsprog Mundtlig sprogudvikling som en bro til literacy: stilladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog Dr. Jennifer Hammond, Faculty of Arts and Social Sciences, Education, University

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Professionshøjskolen UCC Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Et aktions- og interventionsprojekt i Helsingør Kommune Lene Herholdt og Susanne Arne-Hansen 01-07-2011 Indhold

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere