BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk"

Transkript

1 BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på

2 Bedre mad til syge Hvorfor? Hvordan? Forfatter, udgiver, ansvarlige institution & copyright: Sundhedsstyrelsen & Fødevaredirektoratet Design: 1508.DK A/S Foto: Bent Børgesen Tryk: ARCO Grafisk A/S Distribution: J.H. Schultz Grafisk A/S Emneord: Idekatalog, underernæring, kostpolitik, ernæringsstandarder, småtspisende, økonomi Sprog: Dansk Pris: 0, dog betales ekspeditionsgebyr URL: Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Publikationen kan hentes på eller bestilles hos: J. H. Schultz Information A/S, Albertslund, tlf , Idekatalog og erfaringsbank på Dette hæfte er en kort indføring i, hvorfor man bør og hvordan man kan forbedre ernæringen til syge. Selve det store idekatalog ligger på hjemmesiden På hjemmesiden er links til de undersøgelser, der nævnes, og der er links til en række af de hjemmesider, hvor andre beskriver deres arbejde omkring ernæring/bedre mad til syge. Her kan brugerne desuden opdatere idekataloget med egne erfaringer.

3 INDHOLD MAD ER IKKE BARE MAD Maden symboliserer værdier og traditioner, og den rummer kulturelle, sociale og psykologiske dimensioner, som rækker langt ud over det enkle formål at få spist nok til at dække behovet for energi og næringsstoffer. Mad knytter mennesker sammen. Det er vigtigt at se maden og måltiderne i dette brede perspektiv og at etablere en forståelse på tværs af fag og kulturer, hvis det skal lykkes at leve op til patienternes rettigheder med hensyn til ernæring under et sygehusophold. Forord 4 Underernæring har en høj pris 5 5 Barrierer for implementering af en ernæringsindsats 6 God ernæringspraksis er en del af sygehusenes akkreditering 7 Vi dokumenterer alt, så vi ved, vi har gjort det, vi kan En kostpolitik er nødvendig som ledelsesværktøj 9 Underligt, der stadig findes folk, der spørger, om kostpolitikken kan svare sig Ernæring i praksis kræver tværfaglig indsats og viden 12 Rigtig mad til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt Patienterne er vigtige sparringspartnere 14 Mad er mere end mad vigtigere hvem man spiser med end hvad man spiser Følg patienterne helt hjem 16 Sørg for at der er godt med is og smør og fløde i køleskabet Sådan kan det gøres 18

4 FORORD Alt for mange danske patienter er underernærede, og det skønnes, at de kun får dækket 60 % af deres behov for energi og næringsstoffer under indlæggelsen. Det er et stort menneskeligt og økonomisk problem, for dels trækker behandlingen ud, dels lykkes den dårligere. Med en tilstrækkelig ernæring mindskes risikoen for komplikationer derimod. Patienterne bliver hurtigere raske og dødeligheden nedsættes, og man kan spare flere hundrede millioner på sygehusbudgettet på landsplan hvert år. Behovet for en indsats er klar. Politikere, sygehusledelse, og dem, der i det daglige står med ansvaret for at lave maden og for at patienterne får den, bør derfor i højere grad sætte fokus på maden til de syge. Mange amter har indført overordnede retningslinier for maden og en række sygehuse og sygehusafdelinger har udarbejdet kostpolitikker og standarder for god ernæringspraksis. Fortsat mangler der dog meget. Det kan være en klarere ansvarsfordeling for, hvem der gør hvad, en styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med primærsektoren samt en øget inddragelse af patienterne. Som ledelsesværktøj for organisering af opgaver og som en del af kvalitetssikringen bør hvert amt, sygehus og sengeafsnit derfor have en formuleret kostpolitik. Men hvad er standard for god ernæringspraksis? Hvilken strategi skal man vælge for at gennemføre processen hen imod et ernæringsrigtigt sygehus? Hvordan formulerer og implementerer man en kostpolitik? Hvorledes sikres det, at indsatsen virker? Hvordan fastholdes indsatsen? For at give hjælp til svarene udgiver Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet i fællesskab denne pjece og et netbaseret idekatalog om, hvordan man handler i forhold til patienter i ernæringsmæssig risiko. Dette initiativ er et af mange, som man kan læse nærmere om i idekataloget på hjemmesiden Vi håber, de mange gode erfaringer og muligheden for de klare gevinster vil inspirere flere til selv at gå i gang. God fornøjelse Ole Kopp Christensen Centerchef Sundhedsstyrelsen Lars Ovesen Afdelingsforstander, læge Fødevaredirektoratet 4 SE MERE PÅ LEDDEGIGT Diagnost

5 UNDERERNÆRING HAR EN HØJ PRIS Der er mere end 1 milliard kroner at spare hvert år i det danske sygehusvæsen ved at interessere sig for patienternes ernæring på sygehuset. Det er vist og dokumenteret i såvel studier, erfaringer som sundhedsøkonomiske analyser. En omlægning af maden på KAS Herlev i form af dels en kostpolitik, dels en velanrettet og veltilberedt mad gav patienterne mere lyst til at spise og sygehuset store besparelser: Patienterne spiser nu 70 % af maden mod tidligere 52 % - og det betyder, at sygehuset nu årligt skal fjerne 47 tons mindre levnet mad. Betænkningen om offentlig kostforplejning nr udarbejdet i 1997 af Fødevaredirektoratet indeholder en cost-benefit analyse af ernæringsindsats til underernærede medicinske og kirurgiske patienter på grundlag af en litteraturanalyse. Analysen viser, at den årlige nationale besparelse ved ernæringsindsats i form af sonde-, parenteral- og tilskudsernæring på danske sygehuse vil udgøre ca. 0,6 mia. kroner. Besparelsen opnås ved, at indlæggelsestiden forkortes. Andre ca. 0,6 mia. kan spares under indlæggelsesforløbet ved lavere sengedagsudgift, lavere medicinforbrug og færre reoperationer. Sengedagsprisen for en underernæret patient er ca. 22% højere end for en ikkeunderernæret patient. Flere undersøgelser har vist, at sygdomsbetinget underernæring og hurtigt vægttab under sygdom har negativ indflydelse på sygdomsforløb og behandlingsresultater. Følgerne af underernæring er f.eks.: Tab af muskelmasse og nedsat muskelkraft, nedsat immunforsvar, svækkelse af tarmvæggen og dermed nedbrydning af barrieren mod de bakterier, der findes i tarmen, nedsat sårheling og risiko for udvikling af tryksår. De psykiske følger er bl.a. træthed, apati, svækket hukommelse og depression. Læs mere om dokumentation for nytten af ernæringsindsats samt de økonomiske gevinster på SE MERE PÅ 5

6 5 BARRIERER FOR IMPLEMENTERING AF EN ERNÆRINGSINDSATS En effektiv ernæringsindsats kræver, at sygehusledelsen overvinder en række barrierer og iværksætter en række initiativer. En ekspertgruppe, nedsat af Europa Rådet, har identificeret 5 barrierer for implementering af god ernæringspraksis. 1. Manglende klart definerede ansvarsområder inden for planlægning og administration af ernæringsbehandling 2. Manglende/utilstrækkelig ernæringsmæssig uddannelse i alle personalegrupper 3. Manglende patientindflydelse og -viden 4. Manglende koordinering og samarbejde mellem de forskellige personalegrupper 5. Manglende interesse og opbakning fra ledelsen Med udgangspunkt i barriererne har ekspertgruppen fremsat en række anbefalinger, som alle kræver en aktiv indsats fra sygehusledelsen. En kostpolitik er et godt ledelsesværktøj i den forbindelse. Læs Europa Rådets anbefalinger i rapporten, der kan bestilles via coe.fr/gb/cat/liv/htm/11994.htm og læs i idekataloget og i interviews på de følgende sider bud på, hvordan barriererne kan overvindes. Hvad har du spist i dag? Det gør en stor forskel, om det er plejepersonalet alene, eller det også er lægerne, der interesserer sig for, hvad patienterne spiser. Lægen udgør for mange patienter en autoritet. Der ligger en stor signalværdi i, at lægen spørger patienten, om hvad der er blevet spist i dag. Lægen viser dermed, at maden er en vigtig del af behandlingen. Det er vigtigt, at der på alle afdelinger findes en klar ansvars- og opgavefordeling med hensyn til, hvilke faggrupper der gør hvad i forhold til den aktive ernæringsindsats. 6 SE MERE PÅ

7 GOD ERNÆRINGSPRAKSIS ER EN DEL AF SYGEHUSENES AKKREDITERING Både i Danmark og i udlandet har man arbejdet med at opstille standarder og indikatorer for, hvordan man griber arbejdet an med Bedre mad til syge. Blandt andet i forbindelse med akkreditering er der også inden for området ernæring udarbejdet standarder for god ernæringspraksis, som beskriver det acceptable kvalitetsniveau for sygehuset. VITTIGHEDSTEGNING SATTE OVERSYGEPLEJERSKEN I GANG: VI DOKUMENTERER ALT, SÅ VI VED, VI HAR GJORT DET, VI KAN Nej, det er ikke spor bedre i USA end her, siger Melinda Frandix, hvis accent afslører, at hun ikke har talt dansk hele sit liv. Hun kom til Danmark som helt ung, fik sin sygeplejerskeuddannelse her, men har fortsat sin mor i USA. Da hun var på sygehuset i USA, var der ingen sygeplejersker til at sikre, at maden kom fra tallerkenen og op i munden. Vil I ha det, er det på egen regning, fik vi at vide, fortæller hun. Sådan er det ikke på sygehusene i Holbæk og Nykøbing Sjælland, hvor Melinda Frandix er oversygeplejerske. Tværtimod har hun deltaget i et stort arbejde med at sikre, at man her arbejder meget bevidst med, at syge får tilstrækkeligt at spise og drikke. Vi har lavet styresystemer, der sikrer, at alle kender deres ansvar og ved, hvad de skal. Og vi dokumenterer det, vi gør ernæringsmæssigt, i den elektroniske patient registrering, så vi kan følge med i, at alle gør det, de skal, siger hun. SE MERE PÅ 7

8 GOD ERNÆRINGSPRAKSIS ER EN DEL AF SYGEHUSENES AKKREDITERING 26. juni 1997: Mange patienter på sygehusene er underernærede. Dagens ret, men hurtigt! Den store fokus på ernæringen har rykket holdningen. Den er på alles dagsorden nu, siger hun. Og det sætter sig spor fra ændringer i hele strukturen til en større bevidsthed om, at sygeplejersken skal sætte sig med en kop kaffe og sludre med en patient, mens han spiser. Jeg plejer at sige: Forkæl dem lidt, som du ville forkæle din mand eller dine børn, hvis de var syge. Ovenpå planerne og den øgede bevidsthed kommer et godt råd om at indbygge kvalitetsrutiner i hverdagen. På hendes sygehuse gør man bl.a. det, at det lokale ernæringsteam i hvert afsnit hver måned skal kontrollere behandlingen af 2-3 småtspisende patienter og efterfølgende melde resultatet tilbage til den lokale ledelse. For 5 år siden var der en vittighedstegning i Holbæk Amts Venstreblad med et skelet i en seng og en læge, der tog patientens puls. Teksten lød: Dagens ret, men hurtigt!! Baggrunden var, at pårørende havde klaget over sygehusets mad. Det genererede mig, og jeg bestemte mig for, at vi skulle kunne sige: Jeg ved, patienterne får den ernæring, de skal ha eller i hvert fald: Vi har gjort, hvad vi kunne. Det kan vi i dag. Det, vi mangler nu, er noget forskning i, om vi gør det godt nok. Det håber jeg bliver næste skridt. Læs mere om standarder og indikatorer for god ernæringspraksis samt kvalitetssikring på 8 SE MERE PÅ

9 EN KOSTPOLITIK ER NØDVEN- DIG SOM LEDELSESVÆRKTØJ Som ledelsesværktøj for organisering af opgaver og som en del af kvalitetssikringen bør hvert amt, sygehus og sengeafsnit have en formuleret kostpolitik, som synliggør, hvordan amtet og det enkelte sygehus vil sikre, at ernæringen indgår som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje. UNDERLIGT, DER STADIG FINDES FOLK, DER SPØRG- ER, OM KOSTPOLITIKKEN KAN SVARE SIG Svaret er jo indlysende: Vi har ikke råd til at lade være, siger formanden for sundhedsudvalget i Nordjyllands amt, Karl H. Bornhøft. Det drejer sig om politisk vilje, sygehusledelsens opbakning og personalemæssig forståelse og ansvarforpligtigelse for, at hver enkelt led i måltidsservicekæden skal fungere optimalt. Så enkelt kan det siges, når det drejer sig om maden på vores sygehuse, siger Karl H. Bornhøft. På amtsplan er vedtaget en kostpolitik. Der er nedsat et amtsligt kostudvalg, og der er kostudvalg på alle sygehuse. Og amtet indgår i øjeblikket sundhedsaftaler med alle sygehus, hvori ernæring indgår som et højprioriteret område. Jeg synes godt, vi kan være lidt stolte af det arbejde, der er blevet gjort, men det er ikke ensbetydende med, at vi kan læne os tilbage og sige: Det var det. Vi kan nå meget længere endnu, blandt andet med brugernes hjælp, siger Karl H. Bornhøft. Det er efterhånden alment kendt, at maden har stor betydning for patienternes trivsel og helbred. Utallige videnskabelige undersøgelser viser, at inddrages ernæringen som et aktivt element i behandlingen, kommer patienten hurtigere på benene igen. Der er ganske enkelt ingen undskyldning for ikke at gøre en indsats på området. Jeg er sikker på, at fik man en medicin med samme effekt på indlæggelsestiden, ville man ikke et øjeblik tøve med at tage den i brug. For ikke alene har vi at gøre med en behandlingsform, der kan forkorte indlæggelsestiden, vi har samtidig at gøre med en behandlingsform, der letter sygdomsforløbet for patienten og så helt uden bivirkninger. Jeg tror ikke, der er meget medicin, der kan fremvise samme resultater, siger han. Kræver samarbejde på tværs af faggrænser og klare arbejdsfordelinger og rutiner Det, vi ser på afdelingerne, er, at der ikke er tradition for at vurdere patienternes ernæringsmæssige risiko ved indlæggelsen, ligesom vi heller ikke er gode nok til at holde øje med, hvad og hvor meget vores patienter spiser, siger han og opregner 3 problemer: SE MERE PÅ 9

10 EN KOSTPOLITIK ER NØDVENDIG SOM LEDELSESVÆRKTØJ Mange personalegrupper er involveret i måltidet, og ansvarsfordelingen har været diffus: Hvem gør hvad, hvem følger op, hvem tager beslutningen, og på hvilken baggrund tages beslutningen. Vi er ikke gode nok til at give information videre til hinanden. Ikke bare mellem køkken og sengeafdelingerne, men også internt på afdelingerne. Vi har ikke været gode nok til at inddrage brugerne. Det håber vi at få hjælp til gennem vores vedtagne brugerpolik på sundheds-og sygehusområdet. Det er her, de lokale nordjyske kostudvalg kommer ind i billedet. De er blevet bedt om at udtænke måder og metoder til, hvordan disse problemer løses. De har samtidig fået til opgave at udvikle en kultur på sygehusene, der sætter fokus på ernæringen og nedbryder nogle af de barrierer, der er i en organisation, når man prøver at lave om på tingene. Sygehusledelsens engagement er uundværligt Hvis vi overhovedet skal have skyggen af chancen for at gennemføre dette initiativ, er det vigtigt, at sygehusledelserne signalerer, at her er et område, som skal prioriteres særlig højt, og at de er lydhøre over for de forslag til indsatser, der kommer fra de lokale kostudvalg, siger han. Hans erfaring er, at nogle gange kan tilbageholdenheden fra sygehusledelserne skyldes økonomiske hensyn. Det kan være svært for lokale kostudvalg at mar- 10 SE MERE PÅ

11 EN KOSTPOLITIK ER NØDVENDIG SOM LEDELSESVÆRKTØJ KOSTPOLITIKKEN UDGØR EN VIGTIG PLATFORM FOR BÅDE LEDELSE, PERSONALE OG PATIENT, FORDI DEN FASTLÆGGER PROCEDURER FOR: en systematisk vurdering og monitorering af patienternes ernæringsmæssige risiko planlægning og iværksættelse af ernæringsbehandling af patienter i ernæringsmæssig risiko vejledning i forbindelse med diætetiske og forebyggelsesmæssige problemer kontrol og opfølgning af indsatsen ansvarsfordeling for varetagelse af opgaverne organisering af måltidsservicen herunder de fysiske rammer og ressourcer til løsning af opgaverne kommunikation mellem patient og personale, afdeling og køkken, sygehus og primærsektor kedsføre initiativer, der koster, når de ikke samtidig kan vise, at der nu og her er penge at spare ved at inddrage ernæringen i behandlingen. Jeg tror, at sygehusledelserne her skal prøve at anlægge en mere langsigtet holdning. Det vil sandsynligvis koste i starten at sætte sådan et initiativ i gang, men rent logisk må kortere indlæggelsesforløb som følge af en målrettet ernæringsindsats give nogle besparelser i sidste ende. Så vi, som det populært hedder, tjener ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen. Det er lidt underligt, at der stadigvæk kan findes folk, der spørger, om det kan betale sig at investere på området, når svaret indlysende for alle er at vi ikke har råd til at lade være, slutter den engagerede sundhedsudvalgsformand. Nordjyllands Amt udarbejdede sin første kostpolitik i Den blev redigeret i Læs mere om det politiske organisatoriske niveau m.m. på SE MERE PÅ 11

12 ERNÆRING I PRAKSIS KRÆVER TVÆRFAGLIG INDSATS OG VIDEN Alle involverede parter har ansvaret for, at patienter får den mad, de skal ha. Det skal være tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad. Samtidig er der et stort behov for efteruddannelse af alle faggrupper ikke mindst de der er tættest på patienten i forbindelse med måltiderne. Specifikt skal efteruddannelsen give sundhedspersonalet praktisk viden om, hvordan man identificerer patienter i ernæringsmæssig risiko, og hvordan man sikrer, at de spiser tilstrækkeligt til at dække deres behov for energi og næringsstoffer. RIGTIG MAD TIL DEN RIGTIGE PATIENT PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT Hvad kan du li, spørger sygeplejepersonalet dem, der bliver indlagt på geriatrisk afdeling på Hvidovre Hospital. De spørger også, hvornår de helst vil spise og hvor. Det gør de, fordi de tager ernæringen lige så alvorligt som blodprøverne, røntgen og alt det andet, patienten skal igennem. Fordi de vil gøre det, de kan, for at lokke patienten til at spise mest muligt. Og fordi de som sidegevinst har opdaget, at snakken om maden giver en god kontakt. Pludselig fortæller de om ting, jeg ikke har spurgt om. Man får en masse gratis, det ellers kunne være svært at tale om, siger sygeplejerske Ingrid Poulsen, der er ved at færdiggøre ph.d. projekt på afdelingen. Ca. halvdelen af både mænd og kvinder vejer for lidt, når de bliver indlagt. De 12 SE MERE PÅ

13 ERNÆRING I PRAKSIS KRÆVER TVÆRFAGLIG INDSATS OG VIDEN bliver spurgt ud om, hvorvidt de har tabt sig og på et tidspunkt, hvor det falder naturligt, checker sygeplejersken også deres mund og tænder. Hver 4. har problemer med munden eller tænderne, og de får hjælp lige fra praktisk hjælp til at få børstet tænderne til, at patientens tandlæge/tandtekniker kommer på hospitalet og behandler dem. Er deres BMI under 24, regnes de som patienter i ernæringsmæssig risiko og tilbydes ernæringsbehandling. Så sætter køkkenet ind med god mad i afdelingens hyggelige spisestue eller de omgivelser, patienten ønsker, efter devisen Rigtig mad til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt. Ikke noget med sovs ud over det hele. Tværtimod pynter vi op og gør det hele pænt og appetitligt. Der er jo ingen, der siger, det ikke kan være lidt som i en restaurant, når man er på sygehus, siger Ingrid Poulsen. Patienterne bliver fristet med den mad, de kan lide og så bliver de vejet mindst hver uge, så man kan følge udviklingen tæt. Vi har endnu ingen tal for, hvor meget patienterne tager på. Det kommer, men foreløbig konstaterer vi helt klart, at en god, vidende og nærværende indsats af sygeplejersken kan få rigtig, rigtig mange til at spise, siger hun. Læs mere om uddannelse og tværfagligt samarbejde på SE MERE PÅ 13

14 PATIENTERNE ER VIGTIGE SPARRINGSPARTNERE Det er dejlig nemt at tabe sig på sygehuset Nogle patienter betragter et sygehusophold som en nem anledning til at tabe nogle overflødige kilo. Meget få ved, at taber de sig i forbindelse med sygdom, stiger risikoen for komplikationer. Det skal de vide. Og sygehuset skal spørge, hvad de ønsker sig, så maden og måltiderne kan blive justeret både i forhold til patienternes ønsker og den nødvendige behandlingsmæssige indsats. FRA DØDSRITUALER PÅ NEW GUINEA TIL MAD TIL SYGE: MAD ER MERE END MAD VIGTIGERE HVEM MAN SPISER MED END HVAD MAN SPISER For Jens Kofod går der en lige linje fra dødsritualerne på New Guinea til hans arbejde med bedre mad til gamle og syge. For både new guineanerne og de syge er mad meget mere end mad. Det er et socialt fællesskab. Og derfor er det langt mere afgørende for dem, hvem man spiser sammen med, end hvad man spiser, siger han. Jens Kofod er antropolog, ansat i Fødevaredirektoratet, og han har altid interesseret sig for mad og måltider. Derfor valgte han at skrive speciale om dødsritualerne, og derfor er hans arbejde i dag bl.a. at få de gamles og syges svar på, hvad man skal gøre, hvis man skal ha dem til at spise mere og bedre. Problemet på nogle sygehuse er, at der intet socialt fællesskab er ved måltidet. Mad er noget praktisk, der skal overstås. Det dur ikke, når 1 /3 er underernærede, 14 SE MERE PÅ

15 PATIENTERNE ER VIGTIGE SPARRINGSPARTNERE når de kommer ind. Men med rimeligt enkle midler kan man få dem til at spise flere kalorier og dermed forbedre deres tilstand, siger han. Jens Kofod fortæller, at laver man kvantitative undersøgelser, svarer 90 % af de syge, at de er tilfredse med maden. Men laver man en kvalitativ undersøgelse, kommer svarene om, at det er vigtigt med både det sociale miljø og indretningen. Via en brugerundersøgelse opdagede han, at vil man ha syge til at spise mere, er første skridt selv at lade dem vælge, hvem de vil spise sammen med eller hjælpe dem tilrette, sådan at de får nogen at spise med. Næste skridt er efter hans erfaring: Skaf jer en måltidspilot, et menneske, der kan sætte sig og spise sammen med de syge. Som sikrer, at ingen bliver forstyrret under måltidet, har ansvar for, at det er lidt hyggeligt, at der bliver snakket lidt. Den første måltidspilot, han kender til, fik folk til ændre deres vaner. Før sad de i gennemsnit 20 minutter ved bordet. Nu sidder de mellem 40 minutter og 1 time. Og selv om de ikke spiser dobbelt så meget, spiser de mere. Og har det hyggeligere og bedre. Læs mere om brugerundersøgelser og patientinddragelse på SE MERE PÅ 15

16 FØLG PATIENTERNE HELT HJEM Flere studier har kunne påvise, at en aktiv ernæringsindsats også efter udskrivelsen har en positiv effekt på patienternes funktionsevne, vægt og ikke mindst livskvalitet. Derfor er kommunikationen med primærsektor af væsentlig betydning både i forbindelse med henvisning til og afslutning af sygehusbehandling. SYGEHUSET TIL HJEMMEPLEJEN OG DE PÅRØRENDE: SØRG FOR AT DER ER GODT MED IS OG SMØR OG FLØDE I KØLESKABET Tag lidt mere sovs, det smager dejligt Kunne du ikke fristes af lidt mere flødeskum.. er sætninger, der fyger i luften, når patienterne på Bispebjergs geriatriske afdeling spiser aftensmad. Fristeren er en sygehjælper, der arbejder hver mandag til fredag mellem 16 og 20 og en stor succes. Hende er vi så glade for. Hun har virkeligt gjort en forskel, siger klinisk oversygeplejerske Lene Dam fra sygehusets geriatriske afdeling. Men hun er kun en del af en stor indsats for at sikre patienterne bedre ernæring. Andre vigtige dele er, at sygehuset overleverer patienterne til hjemmeplejen med fyldige udskrivningsbreve om bl.a. ernæring, og at hospitalet beder hjemmehjælp og pårørende sikre, at køleskabet er fyldt med gode ting, når patienter sendes hjem. Vi har udgivet en pjece om, hvad der kan være i køleskabet, og hvad der er godt at spise. Vi råder til, at der skal være is, fløde, smør, ris a la mande, buddinger, 16 SE MERE PÅ

17 FØLG PATIENTERNE HELT HJEM ERNÆRING, MAD OG MÅLTIDER INTEGRERES I FOREBYGGELSE, OMSORG, PLEJE OG BEHANDLING DET SKAL DUFTE MERE AF MAD PÅ PLEJEHJEMMENE Københavns kommune er i gang med at etablere en kostpolitik på ældreområdet. Vi vil gerne, at ældre og syge får mere og bedre mad, at det kommer til at dufte mere af mad omkring dem, og at de også får mere hyggelige steder at spise, siger kostfaglig koordinator Susanne Hansen fra Københavns kommunes sundhedsforvaltning. Kostpolitikken udspringer af den ældrepolitik, der blev vedtaget sidste år og baggrunden er, at tilbud til ældre skal være mangfoldige og sammenhængende. De skal respektere borgernes forskellige livsformer og understøtte de ældre i at vælge og leve efter den livsform, de foretrækker. Målgruppen er borgere i plejehjem/-boliger, borgere i eget hjem, som er visiteret til madordning, og borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg. små yoghurtbægre med mange kalorier, altså mad, der er fristende og let at spise, siger Lene Dam. Sygehusets og hjemmehjælpens ledergrupper har jævnligt møder, og der er fast konferencer med hjemmehjælpen 1 uge før udskrivelsen. Der fortæller vi, hvad vi har gjort, og vi drøfter også, hvordan hjemmeplejen skal hjælpe den konkrete patient. Desværre er tiden jo begrænset, så ofte må vi drøfte, om det er maden, der er vigtigst... eller en spadseretur... eller rengøring. Ved indlæggelsen tager sygehuset også kontakt til hjemmehjælpen. 98 %, af dem, der kommer hos os, er småtspisende. Ofte kan hjemmeplejen give os nogle gode råd om, hvordan netop denne patient bedst kan fristes til at spise mere, siger hun. Her på sygehuset har ernæring været et indsatsområde siden midt i 90 erne. Alle i geriatrien får en øget viden om ernæringens betydning i behandlingen, og erfaringen er da også, at de fleste patienter kommer herfra i bedre ernæringstilstand, end de kom ind. Og vi glæder os over en stigende forståelse for, at det er vigtigt, at også hjemmehjælpen prioriterer maden og forstår den som en stor og vigtig del af den rigtige behandling. Læs mere om samarbejde med primærsektoren på SE MERE PÅ 17

18 SÅDAN KAN DET GØRES Idekatalogets opbygning er baseret på 4 faser, som sygehusledelsen bør gennemføre i processen hen mod et sygehus, hvor patienternes ernæringstilstand er i fokus. De 4 faser er inspireret af Netværk af Forebyggende Sygehuses strategi for implementering af Ernæringsrigtigt sygehus. TRIN 1 BESLUTNINGSFASEN Danne overblik over sygehusets nuværende organisering fx i forhold til hvordan ansvarsfordelingen er og om der er udarbejdet standarder og indikatorer for god ernæringspraksis Formulere en overordnet kostpolitik med fokus på ressourcer, ansvarsfordeling, kompetenceudvikling, patientinddragelse og tværfagligt samarbejde TRIN 2 PLANLÆGNINGSFASEN Opdatere personalets viden gennem kurser og træning i screening og behandling af ernæringsmæssig risiko Styrke kommunikation og tværfagligt samarbejde Gennemgå produktions- og distributionsformer mhp. opfyldelse af kostpolitikens krav til maden, samt vurdere rammerne for servering og måltidet Gennemføre brugerundersøgelser mhp. udvikling af målrettede menuer Udarbejde informationsmateriale til patienterne og inddrage dem i dialog om maden Etablere samarbejde med primærsektor Iværksætte kvalitetssikring TRIN 3 GENNEMFØRELSESFASEN Implementere den valgte kostpolitik TRIN 4 FASTHOLDELSESFASEN Fastholde og justere den valgte kostpolitik 18 SE MERE PÅ

19 SÅDAN KAN DET GØRES LÆS MERE HER Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister med retningslinier for god ernæringspraksis. I det daglige arbejde med patienternes ernæring anbefales Fødevaredirektoratets Anbefalinger for den danske institutionskost som manual. Betænkningen om offentlig kostforplejning nr udarbejdet i 1997 af Fødevaredirektoratet indeholder bl.a. en cost-benefit analyse af ernæringsindsats. Fødevaredirektoratets bog Uden mad og drikke...del 1-3 udgivet september 2002 beskriver primærsektorens rolle specifikt i forhold til ældres ernæring. Netværk af Forebyggende Sygehuses strategi: Ernæringsrigtigt sygehus lanceret april 2003 giver råd og vejledning i forhold til de forskellige faser, der skal gennemføres for at opnå et sygehus, hvor patienternes (og personalets) ernæring er i fokus. Referencerne kan hentes på hjemmesiden eller SE MERE PÅ 19

20 Læs mere i idekataloget på Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Telefon Telefax Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg Telefon Telefax

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Mad og ernæring! Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Tirsdag den 30. august 2016 oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen afd. X og oversygeplejerske Anette Pedersen afd. B Formål med

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Hvad siger forskningen om mad til ældre? Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

SMAG Skønne måltider til alle gamle

SMAG Skønne måltider til alle gamle SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Ernæringsscreening i ældreplejen m.m. 42952 Udviklet af: Birgitte Højlund Social

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK Statement No: Indicator No: Exellence in Social Services A : 1,2,3 B: 6 F : 2,7 G: 7 H: 5 Udarbejdet: 21/06/ 11 Revideret: 20/08/ 15 Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 Erstatter: 21/06/ 11 8,20,21,24,28 Assurance

Læs mere

Velkommen i Session 2

Velkommen i Session 2 Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Geriatrisk afsnit G2 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afsnit G2 På dette afsnit indlægges ældre patienter

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet VÆRDIGHEDS- POLITIK FORORD Folketinget har vedtaget en lov, der forpligter kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Loven trådte i kraft den

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 1 of 5 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV

DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV Bordets glæder lader sig nyde på ethvert alderstrin, under alle livsvilkår, i alle lande og hver eneste dag; de kan dyrkes jævnsides med alle andre nydelser og bliver

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere