BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk"

Transkript

1 BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på

2 Bedre mad til syge Hvorfor? Hvordan? Forfatter, udgiver, ansvarlige institution & copyright: Sundhedsstyrelsen & Fødevaredirektoratet Design: 1508.DK A/S Foto: Bent Børgesen Tryk: ARCO Grafisk A/S Distribution: J.H. Schultz Grafisk A/S Emneord: Idekatalog, underernæring, kostpolitik, ernæringsstandarder, småtspisende, økonomi Sprog: Dansk Pris: 0, dog betales ekspeditionsgebyr URL: Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Publikationen kan hentes på eller bestilles hos: J. H. Schultz Information A/S, Albertslund, tlf , Idekatalog og erfaringsbank på Dette hæfte er en kort indføring i, hvorfor man bør og hvordan man kan forbedre ernæringen til syge. Selve det store idekatalog ligger på hjemmesiden På hjemmesiden er links til de undersøgelser, der nævnes, og der er links til en række af de hjemmesider, hvor andre beskriver deres arbejde omkring ernæring/bedre mad til syge. Her kan brugerne desuden opdatere idekataloget med egne erfaringer.

3 INDHOLD MAD ER IKKE BARE MAD Maden symboliserer værdier og traditioner, og den rummer kulturelle, sociale og psykologiske dimensioner, som rækker langt ud over det enkle formål at få spist nok til at dække behovet for energi og næringsstoffer. Mad knytter mennesker sammen. Det er vigtigt at se maden og måltiderne i dette brede perspektiv og at etablere en forståelse på tværs af fag og kulturer, hvis det skal lykkes at leve op til patienternes rettigheder med hensyn til ernæring under et sygehusophold. Forord 4 Underernæring har en høj pris 5 5 Barrierer for implementering af en ernæringsindsats 6 God ernæringspraksis er en del af sygehusenes akkreditering 7 Vi dokumenterer alt, så vi ved, vi har gjort det, vi kan En kostpolitik er nødvendig som ledelsesværktøj 9 Underligt, der stadig findes folk, der spørger, om kostpolitikken kan svare sig Ernæring i praksis kræver tværfaglig indsats og viden 12 Rigtig mad til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt Patienterne er vigtige sparringspartnere 14 Mad er mere end mad vigtigere hvem man spiser med end hvad man spiser Følg patienterne helt hjem 16 Sørg for at der er godt med is og smør og fløde i køleskabet Sådan kan det gøres 18

4 FORORD Alt for mange danske patienter er underernærede, og det skønnes, at de kun får dækket 60 % af deres behov for energi og næringsstoffer under indlæggelsen. Det er et stort menneskeligt og økonomisk problem, for dels trækker behandlingen ud, dels lykkes den dårligere. Med en tilstrækkelig ernæring mindskes risikoen for komplikationer derimod. Patienterne bliver hurtigere raske og dødeligheden nedsættes, og man kan spare flere hundrede millioner på sygehusbudgettet på landsplan hvert år. Behovet for en indsats er klar. Politikere, sygehusledelse, og dem, der i det daglige står med ansvaret for at lave maden og for at patienterne får den, bør derfor i højere grad sætte fokus på maden til de syge. Mange amter har indført overordnede retningslinier for maden og en række sygehuse og sygehusafdelinger har udarbejdet kostpolitikker og standarder for god ernæringspraksis. Fortsat mangler der dog meget. Det kan være en klarere ansvarsfordeling for, hvem der gør hvad, en styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med primærsektoren samt en øget inddragelse af patienterne. Som ledelsesværktøj for organisering af opgaver og som en del af kvalitetssikringen bør hvert amt, sygehus og sengeafsnit derfor have en formuleret kostpolitik. Men hvad er standard for god ernæringspraksis? Hvilken strategi skal man vælge for at gennemføre processen hen imod et ernæringsrigtigt sygehus? Hvordan formulerer og implementerer man en kostpolitik? Hvorledes sikres det, at indsatsen virker? Hvordan fastholdes indsatsen? For at give hjælp til svarene udgiver Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet i fællesskab denne pjece og et netbaseret idekatalog om, hvordan man handler i forhold til patienter i ernæringsmæssig risiko. Dette initiativ er et af mange, som man kan læse nærmere om i idekataloget på hjemmesiden Vi håber, de mange gode erfaringer og muligheden for de klare gevinster vil inspirere flere til selv at gå i gang. God fornøjelse Ole Kopp Christensen Centerchef Sundhedsstyrelsen Lars Ovesen Afdelingsforstander, læge Fødevaredirektoratet 4 SE MERE PÅ LEDDEGIGT Diagnost

5 UNDERERNÆRING HAR EN HØJ PRIS Der er mere end 1 milliard kroner at spare hvert år i det danske sygehusvæsen ved at interessere sig for patienternes ernæring på sygehuset. Det er vist og dokumenteret i såvel studier, erfaringer som sundhedsøkonomiske analyser. En omlægning af maden på KAS Herlev i form af dels en kostpolitik, dels en velanrettet og veltilberedt mad gav patienterne mere lyst til at spise og sygehuset store besparelser: Patienterne spiser nu 70 % af maden mod tidligere 52 % - og det betyder, at sygehuset nu årligt skal fjerne 47 tons mindre levnet mad. Betænkningen om offentlig kostforplejning nr udarbejdet i 1997 af Fødevaredirektoratet indeholder en cost-benefit analyse af ernæringsindsats til underernærede medicinske og kirurgiske patienter på grundlag af en litteraturanalyse. Analysen viser, at den årlige nationale besparelse ved ernæringsindsats i form af sonde-, parenteral- og tilskudsernæring på danske sygehuse vil udgøre ca. 0,6 mia. kroner. Besparelsen opnås ved, at indlæggelsestiden forkortes. Andre ca. 0,6 mia. kan spares under indlæggelsesforløbet ved lavere sengedagsudgift, lavere medicinforbrug og færre reoperationer. Sengedagsprisen for en underernæret patient er ca. 22% højere end for en ikkeunderernæret patient. Flere undersøgelser har vist, at sygdomsbetinget underernæring og hurtigt vægttab under sygdom har negativ indflydelse på sygdomsforløb og behandlingsresultater. Følgerne af underernæring er f.eks.: Tab af muskelmasse og nedsat muskelkraft, nedsat immunforsvar, svækkelse af tarmvæggen og dermed nedbrydning af barrieren mod de bakterier, der findes i tarmen, nedsat sårheling og risiko for udvikling af tryksår. De psykiske følger er bl.a. træthed, apati, svækket hukommelse og depression. Læs mere om dokumentation for nytten af ernæringsindsats samt de økonomiske gevinster på SE MERE PÅ 5

6 5 BARRIERER FOR IMPLEMENTERING AF EN ERNÆRINGSINDSATS En effektiv ernæringsindsats kræver, at sygehusledelsen overvinder en række barrierer og iværksætter en række initiativer. En ekspertgruppe, nedsat af Europa Rådet, har identificeret 5 barrierer for implementering af god ernæringspraksis. 1. Manglende klart definerede ansvarsområder inden for planlægning og administration af ernæringsbehandling 2. Manglende/utilstrækkelig ernæringsmæssig uddannelse i alle personalegrupper 3. Manglende patientindflydelse og -viden 4. Manglende koordinering og samarbejde mellem de forskellige personalegrupper 5. Manglende interesse og opbakning fra ledelsen Med udgangspunkt i barriererne har ekspertgruppen fremsat en række anbefalinger, som alle kræver en aktiv indsats fra sygehusledelsen. En kostpolitik er et godt ledelsesværktøj i den forbindelse. Læs Europa Rådets anbefalinger i rapporten, der kan bestilles via coe.fr/gb/cat/liv/htm/11994.htm og læs i idekataloget og i interviews på de følgende sider bud på, hvordan barriererne kan overvindes. Hvad har du spist i dag? Det gør en stor forskel, om det er plejepersonalet alene, eller det også er lægerne, der interesserer sig for, hvad patienterne spiser. Lægen udgør for mange patienter en autoritet. Der ligger en stor signalværdi i, at lægen spørger patienten, om hvad der er blevet spist i dag. Lægen viser dermed, at maden er en vigtig del af behandlingen. Det er vigtigt, at der på alle afdelinger findes en klar ansvars- og opgavefordeling med hensyn til, hvilke faggrupper der gør hvad i forhold til den aktive ernæringsindsats. 6 SE MERE PÅ

7 GOD ERNÆRINGSPRAKSIS ER EN DEL AF SYGEHUSENES AKKREDITERING Både i Danmark og i udlandet har man arbejdet med at opstille standarder og indikatorer for, hvordan man griber arbejdet an med Bedre mad til syge. Blandt andet i forbindelse med akkreditering er der også inden for området ernæring udarbejdet standarder for god ernæringspraksis, som beskriver det acceptable kvalitetsniveau for sygehuset. VITTIGHEDSTEGNING SATTE OVERSYGEPLEJERSKEN I GANG: VI DOKUMENTERER ALT, SÅ VI VED, VI HAR GJORT DET, VI KAN Nej, det er ikke spor bedre i USA end her, siger Melinda Frandix, hvis accent afslører, at hun ikke har talt dansk hele sit liv. Hun kom til Danmark som helt ung, fik sin sygeplejerskeuddannelse her, men har fortsat sin mor i USA. Da hun var på sygehuset i USA, var der ingen sygeplejersker til at sikre, at maden kom fra tallerkenen og op i munden. Vil I ha det, er det på egen regning, fik vi at vide, fortæller hun. Sådan er det ikke på sygehusene i Holbæk og Nykøbing Sjælland, hvor Melinda Frandix er oversygeplejerske. Tværtimod har hun deltaget i et stort arbejde med at sikre, at man her arbejder meget bevidst med, at syge får tilstrækkeligt at spise og drikke. Vi har lavet styresystemer, der sikrer, at alle kender deres ansvar og ved, hvad de skal. Og vi dokumenterer det, vi gør ernæringsmæssigt, i den elektroniske patient registrering, så vi kan følge med i, at alle gør det, de skal, siger hun. SE MERE PÅ 7

8 GOD ERNÆRINGSPRAKSIS ER EN DEL AF SYGEHUSENES AKKREDITERING 26. juni 1997: Mange patienter på sygehusene er underernærede. Dagens ret, men hurtigt! Den store fokus på ernæringen har rykket holdningen. Den er på alles dagsorden nu, siger hun. Og det sætter sig spor fra ændringer i hele strukturen til en større bevidsthed om, at sygeplejersken skal sætte sig med en kop kaffe og sludre med en patient, mens han spiser. Jeg plejer at sige: Forkæl dem lidt, som du ville forkæle din mand eller dine børn, hvis de var syge. Ovenpå planerne og den øgede bevidsthed kommer et godt råd om at indbygge kvalitetsrutiner i hverdagen. På hendes sygehuse gør man bl.a. det, at det lokale ernæringsteam i hvert afsnit hver måned skal kontrollere behandlingen af 2-3 småtspisende patienter og efterfølgende melde resultatet tilbage til den lokale ledelse. For 5 år siden var der en vittighedstegning i Holbæk Amts Venstreblad med et skelet i en seng og en læge, der tog patientens puls. Teksten lød: Dagens ret, men hurtigt!! Baggrunden var, at pårørende havde klaget over sygehusets mad. Det genererede mig, og jeg bestemte mig for, at vi skulle kunne sige: Jeg ved, patienterne får den ernæring, de skal ha eller i hvert fald: Vi har gjort, hvad vi kunne. Det kan vi i dag. Det, vi mangler nu, er noget forskning i, om vi gør det godt nok. Det håber jeg bliver næste skridt. Læs mere om standarder og indikatorer for god ernæringspraksis samt kvalitetssikring på 8 SE MERE PÅ

9 EN KOSTPOLITIK ER NØDVEN- DIG SOM LEDELSESVÆRKTØJ Som ledelsesværktøj for organisering af opgaver og som en del af kvalitetssikringen bør hvert amt, sygehus og sengeafsnit have en formuleret kostpolitik, som synliggør, hvordan amtet og det enkelte sygehus vil sikre, at ernæringen indgår som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje. UNDERLIGT, DER STADIG FINDES FOLK, DER SPØRG- ER, OM KOSTPOLITIKKEN KAN SVARE SIG Svaret er jo indlysende: Vi har ikke råd til at lade være, siger formanden for sundhedsudvalget i Nordjyllands amt, Karl H. Bornhøft. Det drejer sig om politisk vilje, sygehusledelsens opbakning og personalemæssig forståelse og ansvarforpligtigelse for, at hver enkelt led i måltidsservicekæden skal fungere optimalt. Så enkelt kan det siges, når det drejer sig om maden på vores sygehuse, siger Karl H. Bornhøft. På amtsplan er vedtaget en kostpolitik. Der er nedsat et amtsligt kostudvalg, og der er kostudvalg på alle sygehuse. Og amtet indgår i øjeblikket sundhedsaftaler med alle sygehus, hvori ernæring indgår som et højprioriteret område. Jeg synes godt, vi kan være lidt stolte af det arbejde, der er blevet gjort, men det er ikke ensbetydende med, at vi kan læne os tilbage og sige: Det var det. Vi kan nå meget længere endnu, blandt andet med brugernes hjælp, siger Karl H. Bornhøft. Det er efterhånden alment kendt, at maden har stor betydning for patienternes trivsel og helbred. Utallige videnskabelige undersøgelser viser, at inddrages ernæringen som et aktivt element i behandlingen, kommer patienten hurtigere på benene igen. Der er ganske enkelt ingen undskyldning for ikke at gøre en indsats på området. Jeg er sikker på, at fik man en medicin med samme effekt på indlæggelsestiden, ville man ikke et øjeblik tøve med at tage den i brug. For ikke alene har vi at gøre med en behandlingsform, der kan forkorte indlæggelsestiden, vi har samtidig at gøre med en behandlingsform, der letter sygdomsforløbet for patienten og så helt uden bivirkninger. Jeg tror ikke, der er meget medicin, der kan fremvise samme resultater, siger han. Kræver samarbejde på tværs af faggrænser og klare arbejdsfordelinger og rutiner Det, vi ser på afdelingerne, er, at der ikke er tradition for at vurdere patienternes ernæringsmæssige risiko ved indlæggelsen, ligesom vi heller ikke er gode nok til at holde øje med, hvad og hvor meget vores patienter spiser, siger han og opregner 3 problemer: SE MERE PÅ 9

10 EN KOSTPOLITIK ER NØDVENDIG SOM LEDELSESVÆRKTØJ Mange personalegrupper er involveret i måltidet, og ansvarsfordelingen har været diffus: Hvem gør hvad, hvem følger op, hvem tager beslutningen, og på hvilken baggrund tages beslutningen. Vi er ikke gode nok til at give information videre til hinanden. Ikke bare mellem køkken og sengeafdelingerne, men også internt på afdelingerne. Vi har ikke været gode nok til at inddrage brugerne. Det håber vi at få hjælp til gennem vores vedtagne brugerpolik på sundheds-og sygehusområdet. Det er her, de lokale nordjyske kostudvalg kommer ind i billedet. De er blevet bedt om at udtænke måder og metoder til, hvordan disse problemer løses. De har samtidig fået til opgave at udvikle en kultur på sygehusene, der sætter fokus på ernæringen og nedbryder nogle af de barrierer, der er i en organisation, når man prøver at lave om på tingene. Sygehusledelsens engagement er uundværligt Hvis vi overhovedet skal have skyggen af chancen for at gennemføre dette initiativ, er det vigtigt, at sygehusledelserne signalerer, at her er et område, som skal prioriteres særlig højt, og at de er lydhøre over for de forslag til indsatser, der kommer fra de lokale kostudvalg, siger han. Hans erfaring er, at nogle gange kan tilbageholdenheden fra sygehusledelserne skyldes økonomiske hensyn. Det kan være svært for lokale kostudvalg at mar- 10 SE MERE PÅ

11 EN KOSTPOLITIK ER NØDVENDIG SOM LEDELSESVÆRKTØJ KOSTPOLITIKKEN UDGØR EN VIGTIG PLATFORM FOR BÅDE LEDELSE, PERSONALE OG PATIENT, FORDI DEN FASTLÆGGER PROCEDURER FOR: en systematisk vurdering og monitorering af patienternes ernæringsmæssige risiko planlægning og iværksættelse af ernæringsbehandling af patienter i ernæringsmæssig risiko vejledning i forbindelse med diætetiske og forebyggelsesmæssige problemer kontrol og opfølgning af indsatsen ansvarsfordeling for varetagelse af opgaverne organisering af måltidsservicen herunder de fysiske rammer og ressourcer til løsning af opgaverne kommunikation mellem patient og personale, afdeling og køkken, sygehus og primærsektor kedsføre initiativer, der koster, når de ikke samtidig kan vise, at der nu og her er penge at spare ved at inddrage ernæringen i behandlingen. Jeg tror, at sygehusledelserne her skal prøve at anlægge en mere langsigtet holdning. Det vil sandsynligvis koste i starten at sætte sådan et initiativ i gang, men rent logisk må kortere indlæggelsesforløb som følge af en målrettet ernæringsindsats give nogle besparelser i sidste ende. Så vi, som det populært hedder, tjener ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen. Det er lidt underligt, at der stadigvæk kan findes folk, der spørger, om det kan betale sig at investere på området, når svaret indlysende for alle er at vi ikke har råd til at lade være, slutter den engagerede sundhedsudvalgsformand. Nordjyllands Amt udarbejdede sin første kostpolitik i Den blev redigeret i Læs mere om det politiske organisatoriske niveau m.m. på SE MERE PÅ 11

12 ERNÆRING I PRAKSIS KRÆVER TVÆRFAGLIG INDSATS OG VIDEN Alle involverede parter har ansvaret for, at patienter får den mad, de skal ha. Det skal være tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad. Samtidig er der et stort behov for efteruddannelse af alle faggrupper ikke mindst de der er tættest på patienten i forbindelse med måltiderne. Specifikt skal efteruddannelsen give sundhedspersonalet praktisk viden om, hvordan man identificerer patienter i ernæringsmæssig risiko, og hvordan man sikrer, at de spiser tilstrækkeligt til at dække deres behov for energi og næringsstoffer. RIGTIG MAD TIL DEN RIGTIGE PATIENT PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT Hvad kan du li, spørger sygeplejepersonalet dem, der bliver indlagt på geriatrisk afdeling på Hvidovre Hospital. De spørger også, hvornår de helst vil spise og hvor. Det gør de, fordi de tager ernæringen lige så alvorligt som blodprøverne, røntgen og alt det andet, patienten skal igennem. Fordi de vil gøre det, de kan, for at lokke patienten til at spise mest muligt. Og fordi de som sidegevinst har opdaget, at snakken om maden giver en god kontakt. Pludselig fortæller de om ting, jeg ikke har spurgt om. Man får en masse gratis, det ellers kunne være svært at tale om, siger sygeplejerske Ingrid Poulsen, der er ved at færdiggøre ph.d. projekt på afdelingen. Ca. halvdelen af både mænd og kvinder vejer for lidt, når de bliver indlagt. De 12 SE MERE PÅ

13 ERNÆRING I PRAKSIS KRÆVER TVÆRFAGLIG INDSATS OG VIDEN bliver spurgt ud om, hvorvidt de har tabt sig og på et tidspunkt, hvor det falder naturligt, checker sygeplejersken også deres mund og tænder. Hver 4. har problemer med munden eller tænderne, og de får hjælp lige fra praktisk hjælp til at få børstet tænderne til, at patientens tandlæge/tandtekniker kommer på hospitalet og behandler dem. Er deres BMI under 24, regnes de som patienter i ernæringsmæssig risiko og tilbydes ernæringsbehandling. Så sætter køkkenet ind med god mad i afdelingens hyggelige spisestue eller de omgivelser, patienten ønsker, efter devisen Rigtig mad til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt. Ikke noget med sovs ud over det hele. Tværtimod pynter vi op og gør det hele pænt og appetitligt. Der er jo ingen, der siger, det ikke kan være lidt som i en restaurant, når man er på sygehus, siger Ingrid Poulsen. Patienterne bliver fristet med den mad, de kan lide og så bliver de vejet mindst hver uge, så man kan følge udviklingen tæt. Vi har endnu ingen tal for, hvor meget patienterne tager på. Det kommer, men foreløbig konstaterer vi helt klart, at en god, vidende og nærværende indsats af sygeplejersken kan få rigtig, rigtig mange til at spise, siger hun. Læs mere om uddannelse og tværfagligt samarbejde på SE MERE PÅ 13

14 PATIENTERNE ER VIGTIGE SPARRINGSPARTNERE Det er dejlig nemt at tabe sig på sygehuset Nogle patienter betragter et sygehusophold som en nem anledning til at tabe nogle overflødige kilo. Meget få ved, at taber de sig i forbindelse med sygdom, stiger risikoen for komplikationer. Det skal de vide. Og sygehuset skal spørge, hvad de ønsker sig, så maden og måltiderne kan blive justeret både i forhold til patienternes ønsker og den nødvendige behandlingsmæssige indsats. FRA DØDSRITUALER PÅ NEW GUINEA TIL MAD TIL SYGE: MAD ER MERE END MAD VIGTIGERE HVEM MAN SPISER MED END HVAD MAN SPISER For Jens Kofod går der en lige linje fra dødsritualerne på New Guinea til hans arbejde med bedre mad til gamle og syge. For både new guineanerne og de syge er mad meget mere end mad. Det er et socialt fællesskab. Og derfor er det langt mere afgørende for dem, hvem man spiser sammen med, end hvad man spiser, siger han. Jens Kofod er antropolog, ansat i Fødevaredirektoratet, og han har altid interesseret sig for mad og måltider. Derfor valgte han at skrive speciale om dødsritualerne, og derfor er hans arbejde i dag bl.a. at få de gamles og syges svar på, hvad man skal gøre, hvis man skal ha dem til at spise mere og bedre. Problemet på nogle sygehuse er, at der intet socialt fællesskab er ved måltidet. Mad er noget praktisk, der skal overstås. Det dur ikke, når 1 /3 er underernærede, 14 SE MERE PÅ

15 PATIENTERNE ER VIGTIGE SPARRINGSPARTNERE når de kommer ind. Men med rimeligt enkle midler kan man få dem til at spise flere kalorier og dermed forbedre deres tilstand, siger han. Jens Kofod fortæller, at laver man kvantitative undersøgelser, svarer 90 % af de syge, at de er tilfredse med maden. Men laver man en kvalitativ undersøgelse, kommer svarene om, at det er vigtigt med både det sociale miljø og indretningen. Via en brugerundersøgelse opdagede han, at vil man ha syge til at spise mere, er første skridt selv at lade dem vælge, hvem de vil spise sammen med eller hjælpe dem tilrette, sådan at de får nogen at spise med. Næste skridt er efter hans erfaring: Skaf jer en måltidspilot, et menneske, der kan sætte sig og spise sammen med de syge. Som sikrer, at ingen bliver forstyrret under måltidet, har ansvar for, at det er lidt hyggeligt, at der bliver snakket lidt. Den første måltidspilot, han kender til, fik folk til ændre deres vaner. Før sad de i gennemsnit 20 minutter ved bordet. Nu sidder de mellem 40 minutter og 1 time. Og selv om de ikke spiser dobbelt så meget, spiser de mere. Og har det hyggeligere og bedre. Læs mere om brugerundersøgelser og patientinddragelse på SE MERE PÅ 15

16 FØLG PATIENTERNE HELT HJEM Flere studier har kunne påvise, at en aktiv ernæringsindsats også efter udskrivelsen har en positiv effekt på patienternes funktionsevne, vægt og ikke mindst livskvalitet. Derfor er kommunikationen med primærsektor af væsentlig betydning både i forbindelse med henvisning til og afslutning af sygehusbehandling. SYGEHUSET TIL HJEMMEPLEJEN OG DE PÅRØRENDE: SØRG FOR AT DER ER GODT MED IS OG SMØR OG FLØDE I KØLESKABET Tag lidt mere sovs, det smager dejligt Kunne du ikke fristes af lidt mere flødeskum.. er sætninger, der fyger i luften, når patienterne på Bispebjergs geriatriske afdeling spiser aftensmad. Fristeren er en sygehjælper, der arbejder hver mandag til fredag mellem 16 og 20 og en stor succes. Hende er vi så glade for. Hun har virkeligt gjort en forskel, siger klinisk oversygeplejerske Lene Dam fra sygehusets geriatriske afdeling. Men hun er kun en del af en stor indsats for at sikre patienterne bedre ernæring. Andre vigtige dele er, at sygehuset overleverer patienterne til hjemmeplejen med fyldige udskrivningsbreve om bl.a. ernæring, og at hospitalet beder hjemmehjælp og pårørende sikre, at køleskabet er fyldt med gode ting, når patienter sendes hjem. Vi har udgivet en pjece om, hvad der kan være i køleskabet, og hvad der er godt at spise. Vi råder til, at der skal være is, fløde, smør, ris a la mande, buddinger, 16 SE MERE PÅ

17 FØLG PATIENTERNE HELT HJEM ERNÆRING, MAD OG MÅLTIDER INTEGRERES I FOREBYGGELSE, OMSORG, PLEJE OG BEHANDLING DET SKAL DUFTE MERE AF MAD PÅ PLEJEHJEMMENE Københavns kommune er i gang med at etablere en kostpolitik på ældreområdet. Vi vil gerne, at ældre og syge får mere og bedre mad, at det kommer til at dufte mere af mad omkring dem, og at de også får mere hyggelige steder at spise, siger kostfaglig koordinator Susanne Hansen fra Københavns kommunes sundhedsforvaltning. Kostpolitikken udspringer af den ældrepolitik, der blev vedtaget sidste år og baggrunden er, at tilbud til ældre skal være mangfoldige og sammenhængende. De skal respektere borgernes forskellige livsformer og understøtte de ældre i at vælge og leve efter den livsform, de foretrækker. Målgruppen er borgere i plejehjem/-boliger, borgere i eget hjem, som er visiteret til madordning, og borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg. små yoghurtbægre med mange kalorier, altså mad, der er fristende og let at spise, siger Lene Dam. Sygehusets og hjemmehjælpens ledergrupper har jævnligt møder, og der er fast konferencer med hjemmehjælpen 1 uge før udskrivelsen. Der fortæller vi, hvad vi har gjort, og vi drøfter også, hvordan hjemmeplejen skal hjælpe den konkrete patient. Desværre er tiden jo begrænset, så ofte må vi drøfte, om det er maden, der er vigtigst... eller en spadseretur... eller rengøring. Ved indlæggelsen tager sygehuset også kontakt til hjemmehjælpen. 98 %, af dem, der kommer hos os, er småtspisende. Ofte kan hjemmeplejen give os nogle gode råd om, hvordan netop denne patient bedst kan fristes til at spise mere, siger hun. Her på sygehuset har ernæring været et indsatsområde siden midt i 90 erne. Alle i geriatrien får en øget viden om ernæringens betydning i behandlingen, og erfaringen er da også, at de fleste patienter kommer herfra i bedre ernæringstilstand, end de kom ind. Og vi glæder os over en stigende forståelse for, at det er vigtigt, at også hjemmehjælpen prioriterer maden og forstår den som en stor og vigtig del af den rigtige behandling. Læs mere om samarbejde med primærsektoren på SE MERE PÅ 17

18 SÅDAN KAN DET GØRES Idekatalogets opbygning er baseret på 4 faser, som sygehusledelsen bør gennemføre i processen hen mod et sygehus, hvor patienternes ernæringstilstand er i fokus. De 4 faser er inspireret af Netværk af Forebyggende Sygehuses strategi for implementering af Ernæringsrigtigt sygehus. TRIN 1 BESLUTNINGSFASEN Danne overblik over sygehusets nuværende organisering fx i forhold til hvordan ansvarsfordelingen er og om der er udarbejdet standarder og indikatorer for god ernæringspraksis Formulere en overordnet kostpolitik med fokus på ressourcer, ansvarsfordeling, kompetenceudvikling, patientinddragelse og tværfagligt samarbejde TRIN 2 PLANLÆGNINGSFASEN Opdatere personalets viden gennem kurser og træning i screening og behandling af ernæringsmæssig risiko Styrke kommunikation og tværfagligt samarbejde Gennemgå produktions- og distributionsformer mhp. opfyldelse af kostpolitikens krav til maden, samt vurdere rammerne for servering og måltidet Gennemføre brugerundersøgelser mhp. udvikling af målrettede menuer Udarbejde informationsmateriale til patienterne og inddrage dem i dialog om maden Etablere samarbejde med primærsektor Iværksætte kvalitetssikring TRIN 3 GENNEMFØRELSESFASEN Implementere den valgte kostpolitik TRIN 4 FASTHOLDELSESFASEN Fastholde og justere den valgte kostpolitik 18 SE MERE PÅ

19 SÅDAN KAN DET GØRES LÆS MERE HER Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister med retningslinier for god ernæringspraksis. I det daglige arbejde med patienternes ernæring anbefales Fødevaredirektoratets Anbefalinger for den danske institutionskost som manual. Betænkningen om offentlig kostforplejning nr udarbejdet i 1997 af Fødevaredirektoratet indeholder bl.a. en cost-benefit analyse af ernæringsindsats. Fødevaredirektoratets bog Uden mad og drikke...del 1-3 udgivet september 2002 beskriver primærsektorens rolle specifikt i forhold til ældres ernæring. Netværk af Forebyggende Sygehuses strategi: Ernæringsrigtigt sygehus lanceret april 2003 giver råd og vejledning i forhold til de forskellige faser, der skal gennemføres for at opnå et sygehus, hvor patienternes (og personalets) ernæring er i fokus. Referencerne kan hentes på hjemmesiden eller SE MERE PÅ 19

20 Læs mere i idekataloget på Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Telefon Telefax Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg Telefon Telefax

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Den brugerdrevne innovationsproces DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE

Den brugerdrevne innovationsproces DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE 1 Ved Nicolai Mendgaard-Larsen, chefkonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation 2 Den brugerdrevne innovationsproces FORSTÅ

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Gruppe 1 Det Virtuelle Patienthus Nøgleord: Sensorteknologi, monitorering via GPS, Gyro, interaktiv medicinæske Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Individuel

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice

Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Udarbejdet af Anne Marie Beck Lise Bygholm Heidi Madsen og Jens

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere