Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Idræt. Skoleafdelingen
|
|
- Astrid Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Idræt Skoleafdelingen
2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1
3 Formål for faget Idræt Formålet med i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. 2
4 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger, der vil være præget af biologisk udvikling, omfang af den motoriske stimulering fra hjemmet, evt. arbejde med bevægelsesmæssige færdigheder i institution og/ eller børnehaveklasse samt evt. deltagelse i foreningsidræt. Undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve og opdage kroppens muligheder gennem en bred vifte af lege og spil. Der skabes situationer, hvor eleverne deltager i idrætslige aktiviteter og afprøver, udfordrer, udvikler og opøver deres motoriske færdigheder. Præsentation og træning af forskellige rytmiske elementer prioriteres højt for at styrke den bevægelsesmæssige udvikling. Fortsættes side 4! udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege På baggrund af lærerens iagttagelse af tidligere status foretages registrering og måling af resultater, evt. på overskuelige registreringsskemaer. Materialet Min krop mit liv, Geografforlaget 2002 anbefales, idet dette materiale indeholder aktivitetsark, som er egnede til fortløbende registrering af barnets motoriske udvikling. Iagttagelse: Børn foreviser, læreren iagttager. Iagttagelse, registrering og resultatmåling. Se bilag 1. Registrering af elevens forhold til aktiviteter i boldbasis. Iagttagelse af elevens medvirken og bidrag til mundtligt at udvikle reglerne. Iagttagelse af elevens kropslige og mundtlige refleksioner og forståelse af betingelserne. deltage i lege og leglignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer Iagttagelse af elevens aktivitetsniveau i forhold til opvarmning samt at opvarmning er et aktivt ord. Registrering af om eleven kan mærke egen puls. 3
5 følge enkle regler for adfærd i na- Samtale/drøftelse. Iagttagelse i praksis. Idræt På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 3! deltage i lege og leglignende opvarmningsformer Iagttagelse af elevens aktivitetsniveau i forhold til opvarmning samt at opvarmning er et aktivt ord. udføre enkle grundtræningselementer Registrering af om eleven kan mærke egen puls. vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber Iagttagelse af elevens fortrolighed i forhold til leg med / brug af alsidige redskaber. Alle er m ed på et eller andet niveau. udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene Børn foreviser små øvelsesforløb på lette redskabsbaner, læreren registrerer. deltage aktivt i sanglege Iagttagelse af om alle medvirker aktivt. anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer Iagttagelse af om eleverne kan bevæge sig i forhold til en takt. Fortsættes side 5! udtrykke forskellige figurer kropsligt Eleverne foreviser, kammerater gætter. dramatisere enkle historier Eleverne foreviser, kammeraterne gætter. 4
6 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 4! dramatisere enkle historier Eleverne foreviser, kammeraterne gætter. følge enkle regler for adfærd i naturen Samtale/drøftelse. Iagttagelse i praksis. 5
7 På 1. og 2. klassetrin Idrættens værdier Efter 2. klassetrin Idrættens værdier Der skabes situationer, der fremmer elevernes tillid og samarbejde. Det er vigtigt at skabe forståelse for tolerance, således at alle elever uanset deres forudsætninger og formåen oplever accept. Gennem lege og spil præsenteres eleverne for forskellige regler, således at de opnår forståelse for reglernes hensigtsmæssighed i forhold til den enkelte aktivitet. samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse overholde enkle spilleregler Korte refleksive samtaler udfra samarbejdsopgaver. Teambuildingsopgaver / opgaveløsning. Refleksiv samtale i relation til mål med opgave. Forevise bevægelseshistorier. Iagttagelse ved bundne opgaver. 6
8 På 1. og 2. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 2. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Undervisningen tager bl.a. udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser. Det giver anledning til at drage sammenligninger mellem forskellige lege og måder at lege på. kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet Aktivt sprog om legene. Afprøvning og iagttagelse. Afprøvning og iagttagelse. Korte samtaler evt. via klasselærer. Gennem forløbet kan i en vis udstrækning inddrage lokalområdets faciliteter, fx legepladser og åbne arealer. kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege Afprøvning. Iagttagelse af om alle medvirker aktivt. 7
9 På 3., 4. og 5. klassetrin Efter 5. klassetrin I begyndelsen af forløbet skal der fortsat være stor opmærksomhed på at opnå sikkerhed i de motoriske færdigheder, fx træning af balance på hhv. højre og venstre ben, kast og modtagning med forskellige boldtyper samt gang og løb i takt til musik. Undervejs i forløbet skal disse automatiserede færdigheder indgå som naturlige elementer i fysisk bevægelse. beherske flere former for løb, spring og kast sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løbkast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner På baggrund af lærerens iagttagelse af tidligere status foretages registrering og måling af resultater på overskuelige registreringsskemaer. Se bilag 2. Registrering i forbindelse med tekniktestning. Iagttagelse, registrering og resultatmåling. Undervisningen fokuserer på at udvikle elevernes lyst til idræt samt stimulere deres nysgerrighed og skabertrang. udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder Iagttagelse. Der skal bruges tid på systematisk at opøve færdigheder i idrætsspecifikke aktiviteter, fx længdespring og holdspil. deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil I forhold til opstillede regler tælles fejl. Fortsættes side 9! beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil Teknik-tests under spil. indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre Overholde selvopstillede regler. Eleverne udvikler, afprøver, demonstrerer foreviser = evalueringsopgaver. Sproglige udtryk vurderes. Opbygning af elevernes viden og indsigt i idrætslige aktiviteter, turde deltage i legens udfordringer kende opvarmningens formål og udførelse Eleverne demonstrerer foreviser. Særlig opmærksomhed på udvalgte børn. Korte interview undervejs. Iagttagelse af udførelse. 8
10 På 3., 4. og 5. klassetrin Efter 5. klassetrin Fortsat fra side 8! Opbygning af elevernes viden og indsigt i idrætslige aktiviteter, fx leg, dans og opvarmning, bør have et særligt fokus. turde deltage i legens udfordringer kende opvarmningens formål og udførelse Eleverne demonstrerer foreviser. Særlig opmærksomhed på udvalgte børn. Korte interview undervejs. Iagttagelse af udførelse. Gennem forløbet indgår den opnåede sikkerhed i eksperimenterende og udfordrende opgaveløsninger, fx små gymnastiske serier med ruller, spring og balancer. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge og gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter. Undervisningen skal tilrettelægges således, at den fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination gennem idrætslige handleformer. Fortsættes side 10! kende til grundtræningselementerne Udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse Puls-registrering. Forevisning. Dialog lærer gruppe og gruppe-gruppe. Forevisning. - Læreren registrerer. Evalueringsopgave at udvikle korte forløb på baggrund af planer, rum, retning etc. Gentagelse efter perfektionering. mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet Evalueringsopgave at udtrykke kropshistorier. Gentagelse efter perfektionering. Kammerater vurderer. udtrykke stemninger med kroppen deltage i friluftsaktiviteter Evalueringsopgave at udtrykke stemninger med kroppen. Gentagelse efter perfektionering. Kammerater vurderer. Iagttagelser i lejrskolesammenhæng 9
11 På 3., 4. og 5. klassetrin Efter 5. klassetrin Fortsat fra side 9! udtrykke stemninger med kroppen Evalueringsopgave at udtrykke stemninger med kroppen. Gentagelse efter perfektionering. Kammerater vurderer. deltage i friluftsaktiviteter Iagttagelser i lejrskolesammenhæng færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn Konkret evalueringsopgave i forhold til at gennemføre et let orienteringsløb. kende til bjærgning og livredning Elever foreviser. kende metoder til at sikre sig selv i vand Elever foreviser. 10
12 forstå betydningen af fairplay Iagttagelse af reaktion i forbindelse med fysisk aktiviteter. Dialog. Idræt På 3., 4. og 5. klassetrin Idrættens værdier Efter 5. klassetrin Idrættens værdier Fællesskabets udfordringer og kvaliteter prioriteres højt. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne i stigende grad udvikler indsigt i og ansvar for egen rolle i forhold til fællesskabet. Gennem udfordres eleverne til refleksioner over, hvad der sker, når de bruger og udfordrer sig selv fysisk. For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der hyppigt mellem de forskellige handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser og sammenhænge. Fortsættes side 12! udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Dialog - coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Dialog coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Lejlighedsvis refleksion / dialog. Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. Dialog, refleksion. Samarbejde med klasselærer- elevsamtale. Løbende dialog / refleksion.- Elevsamtale. Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. 11
13 På 3., 4. og 5. klassetrin Idrættens værdier Efter 5. klassetrin Idrættens værdier Fortsat fra side 11! kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. forstå betydningen af fairplay Iagttagelse af reaktion i forbindelse med fysisk aktiviteter. Dialog. 12
14 forstå betydningen af fairplay Iagttagelse, dialog- elevsamtalen. Idræt På 3., 4. og 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få indsigt i idrætskulturens positive sider. Undervisningen skal tilrettelægges således, at elevernes lyst til fysisk aktivitet uden for skoletiden understøttes. Fortsættes side 14! kende til og afprøve gamle pige- og drengeleg kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder Forevisning. Dialog lærer - elever og elever elever. Korte samtaler / interview, kollektivt og individuelt. Gæstelærerinddragelse forevisning. Iagttagelse, dialog. erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse Iagttagelse, dialog. Elevsamtalen. reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Forevise med begrundelse i kort samtale. kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. 13
15 På 3., 4. og 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Fortsat fra side 13! kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. forstå betydningen af fairplay Iagttagelse, dialog- elevsamtalen. 14
16 På 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Undervisningen tager i særlig grad hensyn til elevernes fysiske udvikling. Elevernes beherskelse af tekniske og taktiske færdigheder skal videreudvikles gennem den varierede undervisning. anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre Der foretages registrering og måling af resultater på skemaer. Sammenholdes med tidligere målinger. Registrering. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne gennem forløbet opnår viden om, indsigt i samt forståelse for egne og andres kropslige muligheder. Gennem refleksion over egen indsats skal eleverne i stigende grad blive bevidste om idrættens betydning for den personlige udvikling. Friluftsaktiviteter bygger på elevernes kendskab til og erfaring med naturen og åbner muligheder for samarbejde med andre fag. Fortsættes side 16! anvende tekniske færdigheder i forskellige spil forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil anvende regler i forskellige idrætslige spil organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling Registrering, iagttagelse. Iagttagelse ved elever, som kommenterer. Iagttagelse ved lærer. Iagttagelse. Evalueringsopgave: Et hold udvikler spil- et andet afprøver. Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. udarbejde enkle opvarmningsforløb Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. kende til elementær skadesforebyggelse Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. 15
17 På 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 15! udarbejde enkle opvarmningsforløb Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. kende til elementær skadesforebyggelse Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. kende grundlæggende principper for træningslære Test i relation til praksis. anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier Registrering/ pointvurdering ud fra elementer i gymnastikmærket. tage medansvar ved modtagning Elever foreviser. anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse Forevisning. anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner Forevisning. Fortsættes side 17! sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. 16
18 På 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 16! sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. udføre forskellige danse og koreografier Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. skabe og udføre egne danse og koreografier Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. fortælle abstrakte historier med kroppen Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen Iagttagelse. planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn Evalueringsopgaver. 17
19 På 6. og 7. klassetrin Idrættens værdier Efter 7. klassetrin Idrættens værdier Der bygges videre på fællesskabets udfordringer og kvaliteter. Herigennem skabes situationer, hvor eleverne gennem aktiv handling i større og større udstrækning tager medansvar for s gennemførelse. udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Dialog coaching - refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer- elev og lærer-lærer. Dialog coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Undervisningen må give mulighed for, at eleverne kan diskutere og formulere handle- og reaktionsmønstre med henblik på at skabe acceptable relationer. Der fokuseres på elevernes forståelse og ansvar for egen sundhed, sikkerhed og trivsel samt sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet. Fortsættes side 19! forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Iagttagelse af adfærd. Coaching / refleksion og dialog via klasselærer. Iagttagelse i forhold til beskrivelse af vinder-/taberadfærd. Refleksion med klasselærer/forældre. Coaching i forhold til psykiske reaktionsmønstre. Evt. med klasselærer. Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet Evalueringsopgaver i forhold til forkert og rigtig kostindtagelse ved idræt. kende til træningens betydning for sundhed og trivsel Planlagte træningsforløb f.eks. løb og resultatmåling. Teoretisk tværfaglig undervisningsforløb og evaluering i forhold hertil 18
20 På 6. og 7. klassetrin Idrættens værdier Efter 7. klassetrin Idrættens værdier Fortsat fra side 18! kende til træningens betydning for sundhed og trivsel Planlagte træningsforløb f.eks. løb og resultatmåling. Teoretisk tværfaglig undervisningsforløb og evaluering i forhold hertil kende forskellige motionsformer Afprøvning af forskellige motionsformer. Iagttagelse. handle i overensstemmelsmed fairplaybegrebet Iagttagelse i forbindelse med fysisk aktivitet. Dialog. vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. 19
21 På 6. og 7. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 7. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Legen fastholdes og videreudvikles som en skabende, social og kulturel kvalitet. Undervisningssituationerne åbner sig i større grad end tidligere i forløbet mod det omgivende samfund med oplysning om og kendskab til det lokale foreningsliv. Samarbejdet skal foregå således, at undervisningsansvaret stadig påhviler skolen og lærerne. kende til idrættens rolle i samfundet redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege kende til lokalområdets foreningstilbud kende til handicapidrætter Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. Emneundervisning - dialog Igangsættelse= evalueringsopgave Afprøving = evalueringsopgave Ekskursion til handicapcentre/specialforbund evt. gæstelærer. Dialog herom. kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene Ekskursioner, gæsteinstruktion, afprøvning og dialog herom. 20
22 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Undervisningen skal gennem træning, afprøvning, konkurrence og samarbejde fokusere på videreudvikling af elevernes bevægelsesmæssige færdigheder. Der stilles stadig større korrekthedskrav til de tekniske og taktiske færdigheder. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne anvender deres viden og indsigt, så de kan udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsforløb. Gennem forløbet skal eleverne udfordres til at inddrage flere forskellige idrætslige handleformer i forbindelse med selvstændige opgaveløsninger. Fortsættes side 22! mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt udarbejde disciplinrelevante opvarmningsprogrammer udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer Individuelle idrætter: Måling / registrering Holdidrætter: Iagttagelse+ registrering ved udvalgte øvelser. Evalueringsopgaver- iagttagelse dialog. Refleksion over spillet. Iagttagelse. Elever instruerer. Evalueringsopgaver. Afprøvning. Elever vurderer selv. Evalueringsopgave: Elever udtænker program og instruerer. Læreren iagttager. Evalueringsopgave: Elever udtænker program og instruerer. Læreren iagttager. anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse Evalueringsopgave: Elever udtænker program indeholdende relevant udstrækning og forebyggelse. inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper Evalueringsopgave. Brug af computer +fremlæggelse af data. Forevise inden for givne rammer. 21
23 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 21! inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest Evalueringsopgave. Brug af computer +fremlæggelse af data. sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper Forevise inden for givne rammer. udøve sikker modtagning Instruks og forevisning. udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder Forevisning af valgt program. udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme Forevisning. Mdl. Refleksion. være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb Inspiration Grupper Arbejdsproces.- Refleksion og løbende dialog. Fortsættes side 23! erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse Iagttagelse af forløb. anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller Forevisning Iagttagelse. 22
24 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 22! anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis Forevisning Iagttagelse. udarbejde og udføre fællesdanse/ koreografier, eksempelvis i grupper Musikoplæg. - Elever i dialog med hinanden / giver hinanden respons. - Iagttagelse. - Refleksion. kende til tidens dansemæssige udtryksformer Gæstelærer. Udvalgte elever inspirerer. Elever afprøver/læreren iagttager. kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen Iagttagelse under afprøvning. planlægge og gennemføre friluftsture Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas Orienteringsløb som evalueringsopgave. kende til og være fortrolig med sikkerhed på vand Ekskursion instruktion evalueringsopgave. 23
25 På 8. og 9. klassetrin Idrættens værdier Efter 9. klassetrin Idrættens værdier Eleverne undersøger og bearbejder i stigende grad værdien af egen indsats i relation til det fælles resultat. Elevernes indsigt og forståelse for egne præstationer prioriteres højere end deres resultatmæssige fremgange. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at forholde sig til tabe-/vindesituationer og reflektere over etiske og moralske problemstillinger. forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling forholde sig til og acceptere tabe- /vindereaktioner i konkurrence kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser Dialog coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Iagttagelse af adfærd. Coaching / refleksion og dialog via klasselærer. Iagttagelse i forhold til beskrivelse af vinder-/taberadfærd. Refleksion med klasselærer/forældre. Iagttagelse af reaktioner. Dialog med udvalgte. Det teoretiske arbejde med fysiologiske og biologiske emner inddrages i en praksissammenhæng samt i tværfaglige forløb. Dette sker bl.a. på baggrund af viden fra andre fag, fx biologi og hjemkundskab. redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Fortsættes side 25! vurdere forskellige motionsformer og idrætter Valg af motionsformer Korte interview Begrundelse - Argumenter Forskellige idræts- og motionsformer inddrages for at stimulere reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. 24
26 På 8. og 9. klassetrin Idrættens værdier Efter 9. klassetrin Idrættens værdier Fortsat fra side 24! Forskellige idræts- og motionsformer inddrages for at stimulere elevernes opfattelser af lyst og glæde ved bevægelse. Undervisningen skal sætte fokus på sammenhæng mellem livsstil og levevilkår, for at eleverne kan erkende betydningen af egne valg og handlinger. reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m.h.p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. I slutningen af forløbet diskuterer eleverne deres forskellige opfattelser af begreberne kropskultur og kropsidealer i forhold til og i gensidig respekt for deres selvforståelse. 25
27 På 8. og 9. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 9. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer For at belyse idrættens funktion i et historisk perspektiv inddrages forskellige idrætters udvikling gennem tid. Eleverne skal gennem kunne opnå kendskab til den danske foreningstradition. Gennem forskellige aktiviteter og undersøgelser opbygges et bredt kendskab til såvel etablerede som spontane idræts- og motionsformer. Lokalområdet danner udgangspunkt for elevernes selvstændige undersøgelse af mulighederne for at kunne være fysisk aktiv. kende til idrættens funktion igennem tiderne undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet kende til andre kulturers idrætstraditioner kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Ekskursioner, gæsteinstruktion, afprøvning og dialog herom. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne inddrager det omkringliggende samfunds muligheder, herunder også en præsentation af den danske foreningstradition. 26
28 Bilag 1 side 1 Stikord til iagttagelse af basale færdigheder inden for motorik i børnehaveklassen NB! Vær opmærksom på, at barnet forstår en kollektiv besked. Testen gøres optimalt på bare tæer. Deltest Bemærkninger Observation 1. Løbe/gå Krydsbevægelser, rytme, armsving, medbevægelser, orientering i rummet 2. Hoppe Samlet afsæt Afsæt, balance, medbevægelse 3. Stå på ét ben Varighed 10 sek. Balance, medbevægelser/kropsuro 4. Hinke Balance, afsæt, medbevægelser 5. Gå på streg Gå forlæns, baglæns, sidelæns. Balance, medbevægelser, opmærksomhed, Fødderne sættes tæt på stregen korrektion hæl til fod. Hvis hvordan, hvis barnet ikke forstår retningsbegreberne. 6. Spring over grøft Læg måtte på gulvet som børnene Afsæt, timing, landing/balance springer over. 7. Kaffen koger Voksen svinger tovet rundt om sig Timing, medbevægelser, balance selv lige over gulvet, og barnet hopper over tovet. 8. Gadedrengeløb Krydsbevægelser, koordination, rytme 27
29 Bilag 1 side 2 Deltest Bemærkninger Observation 9. Krybe Krydsbevægelser, hovedløft, rotation i ryg/hofter, sideforskelm rytme 10. Rumopfattelse Anbring ærteposen: på bordet, under Kropsopfattelse i forhold til rummet, opmærkstolen, over rippen. Anbing dig: foran, somhed, balance bagved, ved siden af mig/stolen etc. Gå en tur: omkring stolen, ud af rummet og ind igen, forbi døren etc. 11. Eftergøre stillinger Stillinger indtages ret- eller spejlvendt. Kropsopfattelse i forhold til rummet, opmærk- (se tegninger) somhed, balance Skift stilling hurtigt så barnet kopierer stillingen og ikke eftergør bevægelsen 12. Eftergøre bevægelser Arme bevæges langsomt ud til siden og Glidende præcise bevægelser, kontrol med synet op mod hovedet eller skuldrene og langsomt ned igen 2 gange, anden gang lidt forskellig fra første 13. Kaste/gribe Stor bold Øje hånd koordination. Greb (i strakt arm eller ind ved kroppen. Aktive arme-/håndbevægelser) Medbevægelse 14. Drible Stor bold Kraft, greb, medbevægelser 15. Længdekast Lille bold Kraft, vægtoverføring, rotation i kroppen, retning, hånddominans. 28
30 Bilag 1 side 3 Hula-hop testen : En iagttagelse af basale færdigheder inden for motorik i børnehaveklassen Registrering: + = automatiseret/sikker / = ikke automatiseret/usikker 0 = kan ikke Checkliste Navn 1. Løbe/gå 2. Hoppe 3. Stå på ét ben i 10 sek. 4. Hinke 5. Gå på streg 6. Spring over grøft 7. Kaffen koger 8. Gadedrengeløb 29
31 Bilag 1 side 4 Hula-hop testen : En iagttagelse af basale færdigheder inden for motorik i børnehaveklassen Registrering: + = automatiseret/sikker / = ikke automatiseret/usikker 0 = kan ikke Checkliste Navn 9. Krybe 10. Rumopfattelse 11. Eftergøre stillinger 12. Eftergøre bevægelser 13. Kaste/gribe 14. Drible 15. Længdekast 30
32 Bilag 2 Resultatskema Skoleatletikmærket Navn klasse Diciplin Ant. øvelser Resultat Point Overfør 60 m 80 m 100 m 400 m 800 m 1500 m 3000 m Længdespring Højdespring Trespring Boldkast 145/250 g Kuglestød 2,0 kg Kuglestød 3,0 kg Kuglestød 4,0 kg Spydkast 400 m Spydkast 600 m Diskoskast 1,0 kg Diskoskast 1,5 kg Mærke Sum 31
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereFormål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereUndervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Læs mereUndervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereIdræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Læs mereOdense Friskole. Fagplan For idræt
Odense Friskole Fagplan For idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne på hvert klassetrin gennem varierede og alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder
Læs mereFælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
Læs mereHANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk
Læs mereUdtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereÅrsplan for pigeidræt i 5.klasse
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes på www.uvm.dk.
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
Læs mereFormål for faget idræt
1 IDRÆT PÅ LILLESKOLEN I ODENSE FAGBESKRIVELSE Idræt og bevægelse har gjort sit indtog på Lilleskolen i Odense! En egentlig idrætstradition har der aldrig været, den skal først til at begynde nu. Med tradition
Læs mereÅrsplan for 5.A og 5.C 2011/2012
Boldbasis småspil Alternative boldspil udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil Boldspil samarbejde,
Læs mereKompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs mereIdræt Fælles Mål 2019
Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles
Læs mereÅrsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.
Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (3 uger) (4 uger) Løb (2 uger) Gymnastik (6 uger) Gamle lege: Eleverne
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mere!!! Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik. Formål. Undervisningsplan for gymnastik
Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik Formål Formålet med undervisningen i gymnastik/idræt er, at eleverne gennem alsidige gymnastiske oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Læs mereÅrsplan i idræt for 6.ABC for skoleåret 2012/13
Årsplan i idræt for 6.ABC for skoleåret 2012/13 Eleverne fra de tre 6. klasser har idræt sammen. De vil i løbet af skoleåret blive delt både i drenge- og pigehold, i klassehold og i blandede hold. Undervisningen
Læs mereDer undervises i legegymnastik 1 time om ugen i 1-3. klasse, 2 ugentlige timer svømning i 4. klasse, og 2 ugentlige timer idræt i 5-12.
Gymnastik/Idræt (se endvidere de separate beskrivelser af 'Natur- og Udeliv', 'Eurytmi' samt 'Folkedans' for kompetenceområder, der dækker krop og identitet, dans og udtryk samt natur- og udeliv) Der undervises
Læs mereIdræt. Formål og perspektiv. Emneområder
Idræt Formål og perspektiv Det overordnede formål med idrætsundervisningen er at give eleverne erfaringer med og viden om fysisk udfoldelse og dennes sammenhæng med et sundt helbred - en forudsætning for
Læs mereIdræt. Kompetencemål 9. klasse
Idræt Der undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i børnehaveklassen til 3. kl. I 4. kl. 2 ugentlige lektioner i svømning. Fra 5.-12. kl. 2 ugentlige lektioner i idræt på tværs af klassetrinnene.
Læs mereDer undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i 1. til 5. klasse Fra klasse 2 ugentlige lektioner
Idræt Der undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i 1. til 5. klasse Fra 6.-12. klasse 2 ugentlige lektioner De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens
Læs mereÅrsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Læs mereÅrsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17 Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (5 uger) (5 uger) Løb (3 uger) Lege (6 uger) Gamle lege: Eleverne skal lære
Læs mere4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Læs mereÅrsplan for 2. klasse idræt 2017/2018
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring
Læs mereJeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.
Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:
Læs mereIDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereÅrsplan idræt 2. årg. 2013-14
33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34-36 Atletik Løb 60 + 400 Boldkast Længdespring Kuglestød beherske flere former for løb, spring og kast
Læs mereAlsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder
Læs mereÅrsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereFagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige
Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne
Læs mereNæstved Boldklubs skoletilbud
Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Læs mereRANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!
RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte
Læs mereEvalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig
Læs mereIdrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Læs mereÅrsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mereÅrsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereIDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:
2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen
Læs mereIdræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.
Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. indholdsfortegnelse - hvorfor er idræt godt for dit barn - Idrætsundervisningen på SVMF - idræt i indskolet (0.-3. Klasse) - Idræt i mellemtrinnet
Læs mereTidsplan for idræt på 4. årg. Dalgasskolen 2010-2011 (GA, JA)
Tidsplan for idræt på 4. årg. Dalgasskolen 2010-2011 (GA, JA) Periode Aktivitet Kroppens og dens muligheder Idrættens værdier Idrættens traditioner og kulturer Uge 33 Intro/holddeling/ Regler Boldspil
Læs mereRANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole
RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole Eks. Idræt.et fag med holdninger! Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og
Læs mereForord. Den røde tråd idræt
Den røde tråd idræt Forord Det har været vores intention med denne røde tråd, at give alle idrætslærere på Tjørnegårdskolen et opslagsværk til inspiration til undervisningen på alle årgange. Det er som
Læs mereHG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
Læs mereÅrsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
Læs mereÅrsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha
Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til
Læs mereMotorikken 2. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereMotorikken 1. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereMotorikken Børnehaveklasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereMotorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereÅrsplan for idræt 2. Årgang
LF/MH Årsplan for idræt 2. Årgang 2012-13 Uge Aktivitet Mål 33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34 35-37 38-39 OL (onsdag-fredag) Atletik
Læs mere1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Idræt Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 204/205 Idræt Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG:idræt KLASSE: bhkl/.kl. ÅR:
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereMotorikken Niveau 1. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereMotorikken 5.-6. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereIdræt på Langmarkskolen
Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen
Læs mereIndhold. 1 Om læseplanens funktion 3. 2 Læseplanens opbygning 4. 3 Fagets formål og identitet 5. 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8
Idræt Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8 4.1 Alsidig idrætsudøvelse 9 4.2 Idrætskultur
Læs mereHG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til elever og/eller undervisere på Næstveds skoler. Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Forenklede Fælles Mål
Læs mereÅrsplan for idræt i 0. klasse
Årsplan for idræt i 0. klasse Hensigtsmæssig påklædning og bad hører med til idræt og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning Uge Emne, indhold og Materialer Mål Evaluering
Læs mereÅrsplan for idræt i 4.-5. kl.
Aktivitetsplan Trinmål efter 5. kl. Uge 33 Lektion (tirsdag): Gamle idrætslege Gamle idrætslege: Modul (onsdag): 7-dages løb i salen, stikbold med forhindringer og hold. indgå i og skabe forskellige idrætslige
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mereEvalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt
Læs mereKROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs mereÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail Jakob.andersen@trelleborgfriskole.dk Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,
Læs mere2. Boldleg for begyndere
2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Forenklede Fælles Mål
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereÅrsplan for idræt i 4. klasse
Årsplan for idræt i 4. klasse Holmegårdsskolen Maria Smed (MS) & Nicki-Gean Lefevre (NL) Skoleåret 2012/2013 Årsplanen tager udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kroppen og dens
Læs mereBjergmarkskolens fagplan for idræt Udarbejdet af TB, MK, TL 06-04-11 Side 1 af 21
Side 1 af 21 Faglige indholdsområder Idrætsaktiviteter Udtryksmæssige aktiviteter Legeaktiviteter Sport Natur- og udeliv Svømning Faglig hovedoverskrift Handleformer Og faglig metode Løb Spring Kast Boldbasis
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mere8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte.
8. Årgang Aktiviteter Mål Evaluering - Succeskriterier Opvarmning og leg deltage aktivt i lege med faste og sværere regler Forslag til indhold Fangelege Fantasilege Reaktionslege Gymnastik i og med redskaber
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereIdrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.
Idrætsforløb i 1. klasse 2016 Formål Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Mål Vi arbejder hen imod kompetencemålene ved afslutning
Læs mereÅrsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016
Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Faglige mål: De faglige mål er opstillet i henhold til fællesmål for idræt 7. 9. klasse. - taktisk og teknisk færdigheder videreudvikles igennem den alsidige undervisning
Læs mereIdræt klasse. UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor
Med forbehold for ændringer Idræt 4. 5. klasse UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor 33 Opstart boldbasis Forventningsafstemnin g Stikbold i himmel og helved Skumbold At afklare hvilke forventninger
Læs mereLæringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse
Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Idræt C MKM HH3IDRC1
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mere